Tag: personer

  • Guri Madsen – frivillig og ildsjæl

    Guri Madsen – frivillig og ildsjæl

    Herunder kommer en podcast, hvor Gurli Madsen fortæller om sit omfattende engagement som formand for Frivilligcenter Roskilde. Samtalen belyser centrets rolle som en paraplyorganisation, der understøtter over 140 lokale foreninger ved at formidle kontakt mellem frivillige, tilbyde lokaler i det historiske Tinghuset og hjælpe med synlighed. Podcasten fortæller om konkrete initiativer, herunder projekter for unge med handicap, politiske praktikforløb og netværk for frivillige ledere, som alle har til formål at styrke fællesskabet og den sociale indsats i kommunen. Afslutningsvis understreges det, at frivillighed drives af lyst og personlig kontakt, og at centeret fungerer som en central katalysator for det lokale foreningsliv gennem både praktisk hjælp og strategisk samarbejde med kommunen.

    Her er et resume af samtalen

    Denne artikel laver et resume af de centrale indsigter fra en samtale med Guri Madsen, bestyrelsesformand for Frivilligcenter Roskilde. 

    Frivilligcenteret fungerer som en afgørende paraplyorganisation for cirka 140 sociale foreninger i Roskilde kommune og har til huse i det historiske Tinghus på Jernbanegade 21A. Centerets kerneopgaver omfatter formidling af frivillige, udlån af lokaler, hjælp til synlighed og annoncering samt rådgivning til både etablerede og nye foreninger og sociale initiativer.

    Dokumentet belyser centerets proaktive rolle gennem strategiske projekter som “Flere i fællesskabet”, der med støtte fra A.P. Møller Fonden integrerer unge med handicap i praktikforløb, og “Politikere i praktik”, som skaber direkte indsigt i frivilligt arbejde for lokale politikere. Disse initiativer understreger centerets funktion som en dynamisk og værdiskabende aktør i lokalsamfundet.

    Den primære udfordring for Frivilligcenter Roskilde er en stagneret økonomi; det kommunale tilskud har ikke været reguleret siden 2009, hvilket skaber et stigende pres på driften. Samtidig fremhæves det, at rekruttering af frivillige er en vedvarende udfordring for alle foreninger, hvor den personlige og direkte henvendelse fortsat er den mest effektive metode.

    1. Introduktion til Nøgleperson: Guri Madsen

    Guri Madsen er bestyrelsesformand for Frivilligcenter Roskilde og en erfaren frivillig med en lang baggrund inden for feltet.

    • Baggrund i Frivillighed: Hendes engagement startede i Røde Kors, hvor hun tog et førstehjælpskursus og efterfølgende blev instruktør. Hun underviste i Ølstykke og senere i Roskilde, herunder for samaritterne.
    • Akademisk Baggrund: Guri Madsen er kandidat i kommunikation og dansk fra Roskilde Universitet (RUC), en baggrund hun anser som en stor fordel i sit frivillige arbejde.
    • Vej til Frivilligcenteret: Hun blev indstillet som kandidat til Frivilligcenterets bestyrelse af Røde Kors’ bestyrelse.
    • Personlig Motivation: Hun beskriver frivilligt arbejde som drevet af lyst (“frivilligearbejde baserer sig på en lyst som driver værket”) og som en meget givende aktivitet.
    • Personlige Forhold: Hun er født på Amager, har boet i Ølstykke og bor nu i en aktielejlighed i Roskilde tæt på sine to sønner, svigerdøtre, fire børnebørn og to oldebørn (med et tredje på vej).

    2. Frivilligcenter Roskilde: Struktur og Formål

    Frivilligcenter Roskilde er den centrale hub for det sociale frivillige arbejde i kommunen.

    2.1 Mission og Målgruppe

    • Paraplyorganisation: Centeret fungerer som en paraplyorganisation for cirka 140 medlemsforeninger.
    • Målgruppe: Målgruppen er bred og omfatter foreninger, der arbejder med børnefamilier, unge og ældre.
    • Primært Fokus: Centerets hovedfokus er på de sociale foreninger. I Roskilde Kommune er der en organisatorisk opdeling, hvor kultur og idræt er adskilt fra det sociale område. Frivilligcenteret hører under Social- og Omsorgsudvalget.
    • Formål: At støtte medlemsforeningerne, formidle kontakt mellem borgere og frivillige samt at igangsætte og forankre nye sociale aktiviteter i foreningerne.

    2.2 Organisation og Beliggenhed

    • Beliggenhed: Centeret er i dag placeret i Tinghuset, som stilles til rådighed af Roskilde Kommune. Tidligere har det haft til huse i Lammegade og på Sankt Maria Hospital.
    • Ledelse og Personale:
      • Bestyrelse: Sammensat af repræsentanter fra forskellige foreninger med diverse kompetencer. Bestyrelsen inkluderer desuden to byrådsmedlemmer for at sikre en direkte politisk kontakt.
      • Sekretariat: Består af to fastansatte: sekretariatsleder Michael Riedel og Lisette Henriksen, der beskrives som “husets hjerte”.
      • Frivillige medarbejdere: Centeret har tilknyttet flere frivillige, herunder Ester (projektleder for “Flere i fællesskabet”), Lone (hjælper med layout til årsrapporter) samt “husværter”, der sikrer, at huset er præsentabelt og hjælper til ved arrangementer.
    • Historie: Centeret blev etableret i samarbejde med kommunen omkring 2009. Den daværende borgmester, Joy Mogensen, var en stærk fortaler for frivilligheden.

    2.3 Finansiering og Udfordringer

    • Primær Udfordring: Den største udfordring er økonomien. Det kommunale tilskud har ikke været forhøjet siden 2009, på trods af generelle prisstigninger. Dette lægger et stort pres på driften.
    • Finansieringsmodel: Centeret modtager et kommunalt tilskud, som udløser et tilsvarende statsligt tilskud.
    • Håb for Fremtiden: Bestyrelsen håber, at politikerne vil se med velvilje på en forhøjelse af tilskuddet for at undgå at skulle “skære den gren over, vi sidder på.”

    3. Kerneydelser og Tilbud til Medlemsforeninger

    Frivilligcenteret tilbyder en række konkrete ydelser for at støtte sine medlemsforeninger, som betaler et årligt kontingent.

    YdelseBeskrivelse
    FrivilligformidlingHjælper foreninger med at finde nye frivillige og vejleder borgere, der ønsker at blive frivillige, om de mange muligheder. Centeret vedligeholder et overblik over ledige frivilligjobs.
    LokaleudlånMedlemsforeninger har mulighed for at låne lokaler i Tinghuset til generalforsamlinger, bestyrelsesmøder, introduktionsmøder for frivillige og andre aktiviteter. Dette løser et stort praktisk problem for mange mindre foreninger.
    Annoncering og SynlighedCenteret koordinerer annoncering i Lokalavisen, hvor foreninger kan gøre opmærksom på arrangementer eller efterlyse frivillige. Dette giver foreningerne en samlet og mere synlig platform.
    Rådgivning og OpstartshjælpTilbyder hjælp til at starte nye foreninger. Støtter også mindre grupper eller enkeltpersoner, der har et socialt projekt, de ønsker at realisere, uden nødvendigvis at være en formel forening.
    Oplæg og FormidlingBestyrelsesmedlemmer stiller op og holder oplæg om frivillighed for relevante organisationer, f.eks. hos Hjernesagen eller for ledige hos HK.

    4. Strategiske Initiativer og Projekter

    Frivilligcenteret driver og deltager i en række projekter, der styrker fællesskabet og synliggør frivilligheden.

    • “Flere i fællesskabet”:
      • Mål: At hjælpe unge med psykiske eller fysiske handicap ind i meningsfulde fællesskaber.
      • Finansiering: Støttet af en fond fra A.P. Møller.
      • Metode: De unge modtager undervisning og kommer derefter ud i praktikforløb hos f.eks. INSP! eller i en håndboldklub. Projektet har ca. 15-18 deltagere.
      • Resultat: Projektet opleves som en stor succes, hvor de unge vokser markant med opgaven. Guri Madsen udtaler: “det var jo helt fantastisk at se hvor selvtilliden er blomstret.”
    • “Politikere i praktik”:
      • Mål: At give politikere direkte, praktisk erfaring med frivilligt arbejde for at øge deres forståelse for sektoren.
      • Succes i Valgår: Initiativet var en stor succes i det seneste valgår, hvor 25 politikere deltog i 87 forskellige praktikforløb hos 28 foreninger.
    • Vælgermøde som “Speed Dating”:
      • Op til kommunalvalget arrangerede centeret et vælgermøde i form af “speed dating” mellem politikere og foreningsrepræsentanter.
      • Eventet blev modereret af tidligere borgmester Joy Mogensen og skabte direkte dialog samt stor opbakning til centerets arbejde.
    • “Danmark spiser sammen”:
      • Centeret afholder arrangementer, hvor borgere kan mødes på tværs af bekendtskaber og spise sammen i Tinghuset.
    • Netværk for Frivillige Ledere:
      • Et igangværende initiativ for at skabe et netværk, hvor ledere af frivillige organisationer kan udveksle erfaringer og løse fælles problemstillinger. Dette skal modvirke, at lederne føler sig alene med deres ansvar.

    5. Frivillighedens Tilstand og Rekruttering i Roskilde

    Samtalen giver et indblik i de generelle vilkår for frivillighed i Roskilde.

    Synlighedsevents: Centeret og dets medlemsforeninger deltager aktivt i arrangementer som Sundhedsdagen og kommunens 75-års fødselsdage for at rekruttere nye frivillige, især blandt pensionister. Derudover fejres de frivillige ved de årlige “Frivillige Fredage”.

    Udbredt Mangel på Frivillige: Et gennemgående tema er, at stort set alle foreninger mangler frivillige. Guri Madsen konstaterer: “alle mangler jo frivillige. Der er virkelig bud efter det.”

    Den Direkte Henvendelses Kraft: Den mest effektive rekrutteringsmetode er den personlige opfordring. “Det vigtigste det er altså at spørge folk… At vi har lige brug for dig.”

    Digitale Platforme: Hjemmesiden “Frivilligjob.dk” og platformen “Socialkompasset” nævnes som vigtige redskaber, hvor borgere kan finde information om foreninger og deres aktiviteter.

    Roskilde Festivals Rolle: Festivalen mobiliserer et enormt antal frivillige, hvilket bidrager til den samlede mængde af frivilligt arbejde i Roskilde. Frivilligcenteret er dog ikke direkte involveret i rekrutteringen hertil, da det primært sker via festivalens egne kanaler og de tilknyttede foreninger.

    Synlighedsevents: Centeret og dets medlemsforeninger deltager aktivt i arrangementer som Sundhedsdagen og kommunens 75-års fødselsdage for at rekruttere nye frivillige, især blandt pensionister. Derudover fejres de frivillige ved de årlige “Frivillige Fredage”.

  • Hjælp og Eksempler med uddrag fra arkivet

    Hjælp og Eksempler med uddrag fra arkivet

    Her kan du komme på opdagelsesrejse og få inspiration. I portalens snørklede kroge og skarpe hjørner.


    Herunder kommer der oversigter med direkte links til indlæg fra forskellige emneområder (et alternativ til – eller gruppering af – vores kategorier, emner og personer).

    Vores Dashboards

    Vi laver løbende Dashboards til emner på vores portal for at give brugerne overblik.


    Herunder kan man få et hurtigt overblik over ALLE vores indlæg. Grupperet efter kategori.


    Herunder kan man komme til et overblik over kunstværkerne i det offentlige rum i Roskilde.


    Herunder kan man komme direkte til et enkelt emne om hvad vores skønne by har af tilbud/oplevelser/fordele/mmm med beskrivelser af de forskellige emner.


    Se oversigter over billeder i Galleriet
    Se på Kunst og Kunstværker

    Se vores oversigt over kunstværker på offentlige steder i Roskilde.

    Og podcast og beskrivelser af kunst.

    Se Vores Historie

    Herunder er en præsentation om årene fra 980 til i dag.

    Og her er der historien om Sankt Hans.

    Se “rå” liste over alle podcasts

    Alle vore podcast ligger på Buzzsprout. Du kan se hele listen her. (Vores podcasts findes også på Spotify mfl)

    Og her er et eksempel på et indlæg med flere podcasts samlet.

    Snak med ChatBOTs

    Her er en ChatBOT til alle indlæggene. Udforsk mulighederne for at lave korte resumeer af temaer fra arkivet.

    Man skal have en Google konto for at kunne benytte denne funktion.

    Spørg f.ex. “Lav en oversigt over de udgivne podcast” eller “Hvad kendetegner de 3 borgmestre” eller “Hvad betyder ‘det grønne Roskilde’” eller “Hvad var formålet med de fire historiske stænderforsamlinger?” eller “Hvilke kilder omtaler Mogens Ohm?” eller “Hvordan blev løverne til filme “Løvejagten” officielt skaffet af vejen?” eller “Hvilken funktion har det virtuelle museum på Roskilde Ring?” eller …

    Alle spørgsmål og svar er gemt i tråden indtil man sletter den. Men den er ikke tilgængelig for andre end brugeren selv.

    Se på de Interaktive Kort
    Liste over alle indlæg

    Tryk på knappen og få vist ALLE indlæg. Du kan sortere efter felterne og du kan søge efter ord i søgefeltet.

    Hvad Sker – i Roskilde

    Det er svært at skaffe sig et overblik over de utroligt mange aktiviteter der foregår i Roskilde og Omegn. Her er forskellige muligheder/links for at se hvad der sker:

    Vis Nyheder fra Roskilde

    Herunder kommer en række nyheder fra forskellige medier.

    Her kommer et forsøg med RSS-feed:


    Lidt beskrivelser.

    Generel beskrivelse af portalen

    Portalen er IKKE en hjemmeside. Det er et forsøg på at være formidler af (eller arkiv til) alskens aktiviteter i Roskilde Kommune. Med udgangspunkt i vore aktiviteter i den lokalhistoriske forening “Syd for Banen”.

    Det anbefales at man bruger en Tablet/IPad eller PC til portalen når man skal læse megen tekst, se slides eller se billeder.

    Men man kan sagtens uden problemer bruge sin Smartphone. Specielt når man vil høre podcast er det lidt nemmere.

    Der er primært 8 ben i portalen :

    1) Der er opbygningen af Portalen med WordPress.

    2) Så er der de mange podcast, som vi selvfølgelig fortsætter med.

    3) Vi har lavet forskellige resumeer af vores tidligere podcast og også lavet andre artikler.

    4) Vi har brugt AI til at lave sammendrag fra vore forskellige kilder. Det er også derfor at vi kan magte at lægge tekst resumeer på vore mange podcast.

    5) Vi har lavet Chatbots som giver mulighed for at stille spørgsmål på tværs af alle kilderne,

    6) Vi har udviklet nogle interaktive kort med en lang række kunstværker i det offentlige rum. 

    7) Det store galleri af billeder, primært lavet af Niels Jørgen, som vi kobler sammen med Portalen og skriftligt materiale. 

    8) I starten af portalen kan man stille spørgsmål til/søge i materialet med benyttelse af Googles teknologi..

    I vil opleve nogle mindre ændringer i udseendet af portalen efterhånden som vi finder uhensigtsmæssigheder i præsentationen. Og nye muligheder.

    Forklaring til Forsiden

    Hvis man ved hvad man søger efter (hvad man sjældent ved) kan man benytte sig af søgefeltet med Googles teknologi. Men: I skal bære lidt over med kvaliteten her i starten, da der “skal falde lidt ro på” mht ændringer i systemet, inden det fungerer helt optimalt.

    Den nemmeste måde at komme igang på er at trykke på knappen “Seneste indhold”. Det medfører at man ser en liste over de seneste ca 30 indlæg. Derefter vælger man et af indlæggene, trykker på det og man ser hele indlægget.

    Knappen “Om vores store billedgalleri” som fører videre til Billedgalleriet med mere end 3500 fotos.

    Knappen “Om vores podcasts” fortæller lidt om podcast og man kan se en knap med en liste over alle de indlæg som indeholder en eller flere podcast.

    Knappen “Dagens anbefaling” fører til et tilfældigt indlæg.

    Den vigtigste knap er nok knappen “Søg i kategorier, emneord og navne” som fører til en side med ca 10 kategorier, som er en hovedopdeling af alle indlæggene. F.ex. vil valg af kategorien “Portrætter og samtaler” vise de første af alle indlæg som er rubriceret herunder. Nederst på siden kan man se, om der der er flere indlæg af denne kategori. Man kan begrænse søgninger ved yderligere at vælge imellem Emneord og Navne. Men man behøver ikke at vælge en kategori, man kan blot søge på emner eller navne.

    Endelig er der knappen “Søg i alle Emneord” som fører til en lang liste af emneord, hvor man vælge en kombination af flere emner.

    Og her kommer nogle yderligere eksempler og forklaringer.

    Eksempel på forskellige typer af indlæg

    Her kan du se en række indlæg som er meget forskellige: interaktive kort, podcast, chatbot mmm

    Eksempler på udvælgelse vha Tags (Filtreringer)

    Her er udvalgt eksempler på nogle filtreringer baseret på TAGs.

    Når man har trykket på en af knapperne kommer der en oversigt over et antal indlæg, derefter vælger man et indlæg, trykker på det og man ser hele indlægget.

    Hvordan bruger jeg Galleriet?

    Det kan være svært at finde rundt i billedgalleriet hvis man ikke har brugt det særlig meget. Så her kommer et par væsentlige fif.

    Udseende er lidt afhængig af hvilken type medium man bruger: PC, Tablet eller Smartphone.

    Hvis man er kommet til galleriet via en knap (fra portalen) havner man direkte i et album. Som f.ex. fra en knap i indlægget “Logoet “Syd for Banen””:

    Ellers havner man i et oversigtsbillede (som man også kommer til hvis man trykker på “home”-knappen).

    Når man har valgt et album / underalbum, ser man først dette:

    Derefter kan I se billeder bedre ved at starte slideshow (på smartphone skal i trykke på menu).:

    Tryk på pilen for at starte slideshow. Man kan også trykke på frem- og tilbage-pil.

    Og tryk på firkant for at få fuld skærm. Man afslutter fuld skærm med escape eller tilbage-knap.

  • Mit arbejdsliv – Peter Ottesen

    Mit arbejdsliv – Peter Ottesen

    Denne tekst er et selvinterview i podcastformat, hvor Peter Bertel Ottesen udfolder sin personlige og professionelle livshistorie fra barndommen på Fyn til sin pensionisttilværelse. Ottesen indleder med at forklare, at hans dobbeltnavn blev etableret af en lærer, der bad “Peter om at bede Bertel om at stille,” hvilket symbolsk sætter tonen for hans evne til at håndtere rollen som både interviewer og interviewee. Gennem beretningen fremhæves hans opvækst med landbrugsarbejde og handel samt den tidlige start på at køre lastbil som 14-årig, hvilket gav ham en praktisk ballast. Hovedparten af fortællingen fokuserer på Ottesens dynamiske og turbulente karriere inden for EDB og programmering, præget af flere start-ups (hvor han gik konkurs tre gange), ansættelser hos store firmaer som Siemens og Novo Nordisk, og en vedvarende interesse for at lære nye teknologier. Efter at være blevet syg og tvunget i kørestol, finder han glæde og mening i frivilligt arbejde og udforskning af moderne teknologier som AI og podcasting.

    Peter Ottesens Arbejdsliv og Refleksioner

    Dette dokument sammenfatter de centrale temaer og livsbegivenheder fra Peter Bertel Ottesens selvbiografiske beretning. Fortællingen spænder fra en landlig opvækst på Fyn, præget af hårdt arbejde og en tidlig aversion mod landbrugslivet, til en dynamisk og omskiftelig karriere som en af pionererne i den danske IT-branche. Ottesens arbejdsliv er kendetegnet ved en cyklus af intens iværksættervirksomhed, præget af både succes, tragedie og gentagne konkurser i 1970’erne, efterfulgt af perioder med stabil, fagligt fordybende ansættelse hos store virksomheder som Siemens og Novo Nordisk.

    Et gennemgående tema er en urokkelig trang til at lære nyt og mestre komplekse teknologier, fra tidlige minicomputere til moderne databasesystemer og kunstig intelligens. Internationale erfaringer i Polen og Californien i 1990’erne tilføjede nye perspektiver og markerede personlige vendepunkter, herunder mødet med hans nuværende kone og et kompliceret forhold til hans bror. Efter en sygdomsperiode i 2015, der førte til pensionering og et liv i kørestol, har Ottesen genfundet en meningsfuld arbejdsglæde gennem frivilligt arbejde og nye teknologiske projekter, herunder podcastproduktion og en fascination af AI. Hans livsforløb illustrerer en vedvarende søgen efter faglige udfordringer, hvor personlig interesse og udvikling vejer tungere end økonomisk gevinst.

    Barndom og Opvækst på Fyn

    Peter Bertel Ottesen blev født i 1948 på Fyn nær Nyborg som en del af en søskendeflok på fire. Hans opvækst fandt sted på et lille husmandssted i Ørbæk, hvilket gav ham tidlige erfaringer med landbrug og manuelt arbejde.

    Familiebaggrund: Faderen var kreaturhandler, og moderen var hjemmegående, indtil hun i midten af 1960’erne begyndte at arbejde på en fabrik, hvilket Ottesen husker som værende forbundet med en følelse af statustab. Familien var tæt knyttet til faderens slægt, der boede i nærområdet og havde en meget social omgangsform.

    Aversion mod Landbrugslivet: Flere barndomsoplevelser skabte en varig modvilje mod landmandslivet:

        ◦ Udmugning: Det hårde og ubehagelige arbejde med at muge ud hos dyrene.

        ◦ Hindbærdyrkning: Et forsøg på at forbedre familiens økonomi ved at dyrke hindbær på en stejl mark, hvilket indebar slidsomt arbejde med en tung fræser og plukning i sommermånederne.

        ◦ Gåseslagtning: Opdræt og slagtning af hundredvis af gæs op til jul, hvor især lugten af plukkevoks (paraffin) har efterladt et stærkt negativt minde.

    Tidlig Køreerfaring: Som hjælp for sin far med at transportere pattegrise til kvægtorvet i Odense, begyndte Ottesen at køre lastbil på de fynske landeveje allerede som 14-årig. Dette gav ham så stor erfaring, at han kun behøvede en enkelt køretime for at erhverve sit kørekort.

    Uddannelse og Indtræden i IT-Branchen (1968-1975)

    Efter en ifølge ham selv lykkelig skoletid på Nyborg Gymnasium flyttede Ottesen i 1968 til København for at læse statskundskab (politstudiet). Mangel på disciplin og økonomi førte dog til, at han afbrød studiet og i stedet trådte ind på arbejdsmarkedet og i den spirende EDB-branche.

    Første Jobs:

        ◦ Codan (1969): En kortvarig ansættelse som EDB-operatør, hvor han efter få måneder kedede sig og søgte nye udfordringer.

        ◦ SPS (Systemarbejde Programmering og Service): Fik job som programmørlærling og tilbragte de næste fem år i firmaet, som han beskriver som en rigtig god arbejdsplads med gode kolleger og en udmærket løn.

    Livsstil i København: Hans tidlige år i hovedstaden var præget af skiftende boligforhold, der afspejlede tidens ånd. Han boede først på et lille værelse, derefter på Grønlandskollegiet og var med til at etablere et kollektiv med syv andre unge i en villa i Hellerup, en periode han beskriver som “en vildt intensiv tilværelse”.

    De Entreprenante År: Fremgang, Tragedie og Konkurser

    I 1975 indledte Ottesen en turbulent periode som iværksætter sammen med sin bror Ejler (revisor) og svoger Orla (flyveleder). De stiftede et EDB-firma, hvor Ottesen var den tekniske drivkraft.

    Forretningskoncept: Firmaet udviklede administrative systemer til en bred vifte af brancher (ingeniørfirmaer, revisorer, advokater, grossister) ved hjælp af den nye minicomputer-teknologi, som Ottesen lærte sig selv at mestre ud fra en enkelt manual.

    Vækst og Fald: Virksomheden voksede til omkring 15 medarbejdere og flyttede i større lokaler. Denne periode var dog præget af ekstremt hårdt arbejde og en række ulykkelige hændelser:

        ◦ Tragedie: Vennen Orla omkom i en ulykke med et defekt køleskab.

        ◦ Gentagne Konkurser: Trods den indledende succes gik firmaet konkurs. De startede op igen kort efter, men gik konkurs en anden og senere en tredje gang.

    Familiebrud: Efter den tredje konkurs havde Peter Ottesen fået nok og afbrød det professionelle samarbejde med sin bror. Dette førte til et personligt brud, og de to talte ikke sammen i mere end 10 år.

    En Periode med Stabilitet og Faglig Fordybelse

    Efter de kaotiske iværksætterår søgte Ottesen en mere stabil tilværelse og blev ansat hos Siemens, hvor han arbejdede i de næste 10 år.

    Faglig Specialisering: Han arbejdede med Cobol og databasesystemet UDS og blev en anerkendt ekspert, der også underviste Siemens’ kunder i databaseteknikker.

    Fokus på Læring: En central del af hans arbejde var at holde sig ajour med nye teknologier. Han satte sig grundigt ind i nye relationelle databasesystemer som Oracle og udviklingssproget PL/SQL, hvilket fik stor betydning for hans senere karriere.

    Afstikker til Salg: I 1984 tog han et års afstikker som sælger og systemingeniør hos Software AG. Selvom han solgte godt, konkluderede han: “sælger var jeg ikke min sjæl”, og vendte tilbage til den tekniske programmering hos Siemens.

    Personlig Udvikling: Fra 1989 til 1991 deltog han i et toårigt kursus i drømme og drømmetydning under Folkeuniversitetet, hvilket han beskriver som en kilde til stor indsigt.

    Internationale Erfaringer og Personlige Vendepunkter

    I starten af 1990’erne, efter en skilsmisse, søgte Peter Ottesen nye udfordringer, som førte ham til udlandet.

    Polen (1991-1992): Han fik job som databaseekspert i Warszawa på et stort, 3-årigt EU-relateret skatteprojekt.

        ◦ Oplevelsen: Arbejdet var menneskeligt spændende med kolleger fra over 20 lande, men fagligt fandt han det ikke udfordrende.

        ◦ Indsigt: Erfaringen bekræftede hans overbevisning om, at en høj løn ikke kan kompensere for et uinspirerende job: “uanset hvor mange penge man tjener, så kan det ikke holde i længden, hvis jobbet ikke er spændende og udfordrende.”

        ◦ Privatliv: Han mødte sin nuværende kone, Małgorzata (Maria), i Warszawa.

    Californien (1993): Efter at have genoptaget kontakten med sin bror Ejler, flyttede Ottesen med Małgorzata til Californien.

        ◦ Arbejde og Familie: Han arbejdede sammen med sin bror, men forholdet blev gradvist forværret.

        ◦ Moderens Død: Mens han var i USA, døde hans mor. På brorens opfordring blev han i Californien og rejste ikke hjem til begravelsen, hvilket hans mor tidligere havde givet udtryk for var acceptabelt.

    Karriere fra Midten af 90’erne til Pension

    Efter hjemkomsten til Danmark i 1994 fortsatte Ottesen sin karriere som IT-specialist, præget af en række jobskifter og en markant periode hos Novo Nordisk.

    Job Hopping: Han havde korte ansættelser hos Nordea, CSC (hvor han arbejdede på et Oracle-system for Rigspolitiet), og et konsulentfirma, som han forlod efter tre uger, da opgaverne ikke stemte overens med aftalen. Han arbejdede kort hos DDE, der gik konkurs, og var involveret i År 2000-problematikken, som han betegner som “nok en af de største fupnumre konsulentbranchen har gennemført”.

    Novo Nordisk/NNE: Blev ansat, først som konsulent og senere fast, for at arbejde med styringssystemer (L-MES) til insulinproduktion i forbindelse med opførelsen af verdens største insulinfabrik i Kalundborg. Han beskriver dette som “den bedste og mest spændende arbejdsplads”, han har haft siden 1970’erne.

    Sene Karriereår:

        ◦ DLH (Dalhoff Larsen & Horneman): Et job han tog imod, selvom han helst ville være blevet hos Novo Nordisk. Han fortryder beslutningen og beskriver arbejdsopgaverne som stadigt mere “kødsommelige” frem til 2012.

        ◦ Fujitsu: Blev som 64-årig ansat som specialist i Oracle og PL/SQL, hvor han arbejdede indtil sin sygdom.

    Sygdom, Pension og Nye Mål

    I december 2015 blev Ottesen ramt af sygdom, hvilket førte til, at han gik på pension i sommeren 2016. De følgende år var dedikeret til genoptræning og tilpasning til et liv som handicappet og kørestolsbruger.

    Livslang Læringsfilosofi: Han opsummerer sin professionelle tilgang således: “Jeg har hele mit arbejdsliv fokuseret på at lære nyt og blev topdygtig til det.”

    Genfundet Arbejdsglæde: Efter at have forsvoret, at han nogensinde ville beskæftige sig med computere igen, har han siden sommeren 2022 fundet ny energi og glæde i flere projekter:

        ◦ Podcastproduktion: Arbejder med nye teknikker i forbindelse med at lave podcasts sammen med en ven.

        ◦ Frivilligt Arbejde: Er engageret i et fundraising-projekt for Røde Kors’ “Mandefællesskab” i Roskilde, hvilket han finder meningsfuldt.

        ◦ Kunstig Intelligens: Holder sine tanker beskæftiget med en nyvakt interesse for AI, især ChatGPT.

    Historien om Podcastens indtog i “Syd for Banen”

    “Jamen det ved jeg da en hel masse om!”

    Sagde Niels Jørgen til mig en af de første dage. Ved frokostbordet på Grundtvigs Højskolen i Hillerød.

    Vi var faldet i snak og Niels Jørgen fortalte, at han var på et tegnekursus. Jeg sagde, at jeg var på et kursus, hvor jeg skulle lære at lave podcast.

    Som afslutning af mit kursus skulle vi lave en såkaldt “dummy”, en podcast på maximalt 2,5 minutter. Om et selvvalgt emne. 

    Jeg har i flere år været temmelig nysgerrig omkring historierne om grusgravning i og omkring Roskilde. Både forløbet af gravningen, reglerne for det og den efterfølgende retablering af grusgravene så de kunne benyttes til rekreative formål. Så jeg ville lave et lille anslag om grusgrave. Måske ikke det mest ophidsende emne,  men det var jo relevant nok.

    Og jeg måtte indrømme at jeg vidste meget lidt om emnet og at jeg var lidt uklar om, hvem jeg skulle snakke med for at blive klogere.

    Så Niels Jørgens bemærkning faldt jo i temmelig god jord, om man så må sige.

    Vi fandt hurtigt ud af, at vi begge to boede i Roskilde, og vi aftalte at mødes snarest efter afslutningen af vores kursus uge. For at lave nogle podcast sammen.

    Vi mødtes forholdsvist hurtigt i Roskilde og tog nogle ture ud til Hedeland og de andre steder, hvor der var og blev gravet.

    Vi lavede en introduktion og 4 episoder om grusgravene. Som afslutning lavede vi et interview med en biolog fra kommunen, som vidste en masse om reglerne om og retableringen af grusgravene.

    I skrivende stund er der gået godt 3 år, og vi har fået lavet over 65 episoder i alt. Om alle mulige emner og med indspark af små og sjove historier. Som Niels Jørgen jo er mester i. Vores podcast distributør, Buzzsprout, laver statistik over, hvor mange lytninger serien har fået. Og vi er nu oppe på ca 6000 lytninger, hvilket er aldeles tilfredsstillende og fortæller os, at vi godt kan fortsætte.

    Niels Jørgen skal bare trykkes på maven og ud kommer en flydende og velkomponeret og vidende historie. Han har jo også som lærer igennem mange år lært at formulere sig og at tale, så man har lyst til at høre mere.

    Det er mig, Peter, som er den tekniske nørd, og som er i stand til at redigere de optagelser vi laver. Mens Niels Jørgen faktisk er en såkaldt “it mongol”. Men han er jo en gudbenådet fortæller med en rigtig god stemme, som vi gerne lytter til.

    Det er også etableret en Facebook gruppe – sjovt nok med navnet “Syd For Banen” – hvor vi omtaler de nye episoder og hvor vi deler historierne ud på andre og store Roskilde grupper. Antallet af medlemmer i gruppen er efterhånden godt 130 og viser os også, at folk er interesserede.

    “Vi unge laver podcast!” ynder jeg at sige. Jeg er kun 77 år, så det er jo ikke helt løgn. Jeg har i en del år brugt “DR Lyd” for at høre nyheder og alle de mange gode serier som Danmarks Radio sender. Stort set alle udsendelser kan høres som podcast efter eget ønske og på det tidspunkt, det passer ind. Streaming kaldes det. Lytning og genlytning på egne valgte tidspunkter er en gave – i min verden i hvert fald.

    Min interesse for podcast blev øget i foråret 2022, hvor jeg begyndte at lytte til en serie kaldet “Statsministeren Spørger” hvor det gik op for mig hvor intim og personlig og interessant en samtale kunne blive.

    Da jeg så, at Grundvigs Højskolen i Hillerød udbød et sommer kursus, hvor man kunne lære at lave podcast, meldte jeg mig straks. Og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Der har åbnet sig en helt ny verden for mig.

    Og podcast er en udvidelse af måden at formidle på. Det er nu muligt at gå en af de byvandringer, vi har lagt ud som podcast og samtidig høre om stederne. Med podcast i ørene.

    Det er for mig blevet understreget hvor vigtigt samarbejde kan være. Hvis jeg havde siddet alene, var jeg hurtigt løbet tør for emner. Niels og jeg har et utroligt godt samarbejde og sprudler af ideer om nye podcast.

    Vi høres ved!

  • Byvandring fra Brugs til Brugs

    Byvandring fra Brugs til Brugs

    Svend Erik Christensen afholder en byvandring. I kvarteret omkring fra Eriksvej/Gormsvej, Sygehuset, Ruggårdsvej, Lysevangsvej, Gl. Landevej, Hedegårdens skole og Københavnsvej. Hvor han fortæller om byudviklingen i området. Stærke sager!

    Niels Jørgen Rasmussen har sat en minioptager på Svend Erik og vi optager hans omvisning. Vi har været ret usikre på kvaliteten på lyden, men er ret tilfredse med resultatet, og synes godt, at vi kan udgive det. Men vil også advare om lidt støj hist og her.

    Vi har som en af målsætningerne med vores podcast, at vi vil give mulighed for at få fornøjelse af byvandringer, selvom man ikke lige nåede at deltage. Og det kan vi jo opnå ved at give foredragsholderen mikrofon på.Det kan selvfølgelig ikke fungere som en total afløser af en fornøjelig og virkelig deltagelse i byvandringer. Men som supplement. Og som bevarer en god fortælling til yderligere fornøjelse.

    Der er tale om en byvandring i Roskilde, hvor deltagerne trodser det dårlige vejr for at udforske den lokale historie, især fokuseret på byens tidligere brugsforeninger og den tilhørende byudvikling. Ekspertguiden, Svend Erik, leder turen fra én tidligere brugsforening til en anden, og han dykker ned i de specifikke butikkers historie, deres rolle i lokalsamfundet som både servicepunkt og landbrugsforsyning, samt årsagerne til deres lukning. Gennem turen berøres også historien om Roskildes tidlige bymæssige bebyggelser som Frederiksberg og Hedegårdene, og hvordan disse områder udviklede sig fra bondeland og blev en del af Roskilde Købstad, herunder detaljer om den lokale kommuneskole og bygningernes arkitektoniske diversitet.

    Brugsforeningernes Historie Syd for Banen

    Denne artikel sammenfatter hovedpunkterne fra en byvandring arrangeret af den lokalhistoriske forening “Syd for Banen”, guidet af Svend Erik Christensen. Turen, med titlen “Fra brugsforening til brugsforening”, sporer den historiske udvikling af to af de første bymæssige bebyggelser syd for jernbanen i Roskilde: området omkring den tidligere Kamstrupsti (nu Eriksvej) og kvarteret Hedegårdene ved Københavnsvej.

    Vandringen på knap to kilometer belyser centrale temaer som brugsforeningernes fremkomst og forsvinden, bydelenes unikke udviklingshistorier og områdets transformation fra bondeland til by. Et centralt omdrejningspunkt er områdets tidligere tilhørsforhold til Sankt Jørgensbjerg Sognekommune, en historisk fattig kommune, hvis sammenlægning med Roskilde Købstad i 1938 markerede en ny æra. Undervejs afdækkes historien bag specifikke steder, herunder Kamstrupstiens Brugsforening, der lukkede i 1970 uden nogensinde at overgå til selvbetjening; Roskilde Sygehus’ trinvise udbygning; og det industrielle knudepunkt ved Københavnsvej med virksomheder som DAK og den berygtede “Damppølsefabrikken”. Turen kulminerer ved den tidligere Hedegårdenes Brugsforening, hvis historie illustrerer bevægelsen fra en lokal forankret butik til moderne detailhandel, og som flyttede fra sin oprindelige placering til Klosterengen i 1964.

    Introduktion til Byvandringen

    Byvandringen er et initiativ fra den lokalhistoriske forening “Syd for Banen”, baseret på et tidligere foredrag af guiden Svend Erik Christensen om brugsforeninger i området. Turen er designet til at forbinde to historisk vigtige, men meget forskellige, kvarterer, der udgør de tidligste bymæssige bebyggelser syd for banen.

    Titel: “Fra brugsforening til brugsforening”

    Arrangør: Den lokalhistoriske forening syd for banen

    Guide: Svend Erik Christensen

    Rute: Ca. 2 kilometer med seks planlagte stop.

    Varighed: Mellem halvanden og to timer.

    Fokus: At udforske historien bag to centrale brugsforeninger og den byudvikling, der fandt sted omkring dem.

    Stop 1: Kamstrupstiens Brugsforening og Eriksvejs Historie

    Det første stop er ved den grå bygning, der tidligere husede Kamstrupstiens Brugsforening.

    Etablering: Brugsforeningen blev oprettet omkring 1918-19. I telefonbogen fra 1920 er den nævnt som en filial af Roskilde Brugsforening (i Ringstedgade), men den blev hurtigt en selvstændig forening.

    Kundegrundlag: Den fungerede som en hybrid mellem en by- og en landbrugsforening, idet den både betjente det nye boligkvarter og de omkringliggende landsbyer som Kamstrup og Darup.

    Særkende: Butikken blev aldrig omdannet til selvbetjening og fastholdt betjening over disken helt frem til sin lukning.

    Nedgang og Lukning: I midten af 1960’erne begyndte det at gå tilbage for forretningen, hvilket blandt andet skyldtes åbningen af en Hovedstadens Brugsforening i det nærliggende Ringparken. Brugsforeningen lukkede i august 1970. Ejendommen blev solgt den 1. april 1972 for 300.000 kr. til en vandmester ved navn Konradsen.

    Eriksvejs Oprindelse: Vejen hed oprindeligt Kampstrupstien og fungerede som kirkesti fra landsbyerne Kamstrup, Darup og Skalstrup til først et kapel i Domkirken og efter reformationen til Vor Frue Kirke. Da den nye Vor Frue Kirke blev indviet i 1907, mistede stien sin funktion. I 1974 blev vejen omdøbt til Eriksvej på opfordring fra lederen af civilforsvaret, der havde til huse i FDB’s gamle garveri. Omdøbningen skulle forhindre, at rekrutter forvekslede vejen med den del af Kamstrupstien, der lå på den anden side af motorvejen.

    Stop 2: Kvarteret Frederiksberg og Roskilde Sygehus

    Det andet stop er for enden af Knudsvej, hvor kvarteret Frederiksberg og sygehusets historie udfoldes.

    Frederiksberg-kvarteret: Området er en af de første bymæssige bebyggelser syd for banen. Et tidligere boligkvarter ved navn Frederiksberg, opført i slutningen af 1850’erne, lå på den anden side af jernbanen, men blev revet ned for at gøre plads til udvidelsen af banen mod Korsør.

    Udvikling: I slutningen af 1800-tallet opstod den første bebyggelse på Køgevej. Knudsvej blev anlagt i 1904 som den første sidevej, efterfulgt af Svendsvej, Tyrsvej og Gormsvej omkring 1910-20. Den sidste vej, der blev anlagt, var Søndervang.

    Sygehusets Historie: Sygehuset har udviklet sig i flere etaper:

    1. 1854: Københavns Amt opførte “Syge-, Dåre- og Arbejdsanstalten” (den gule bygning), hvor skiltet “Syge og Daare” stadig kan ses på gavlen.

    2. ca. 1904-1910: Menighedssygehuset (den røde bygning) blev etableret, muligvis som en konkurrent til Sct. Maria Hospital.

    3. Udbygninger: Store udvidelser fandt sted i 1958 og igen i 1997 med opførelsen af den store, høje bygning.

    4. Fremtid: Der er planer om at bevare dele af sygehuset og omdanne det til et sundhedscenter. Sygehuset har desuden opkøbt en række huse på Munkesøvej med henblik på en eventuel fremtidig udvidelse.

    Stop 3: Hedegårdene og Sankt Jørgensbjerg Sognekommune

    Det tredje stop er på Munkesøvej, der markerer indgangen til den næste bymæssige udvikling, Hedegårdene.

    Munkesøvej: Vejen blev anlagt i 1904, samtidig med Knudsvej. Den er opkaldt efter Munkesøen, som tidligere lå i området.

    Sankt Jørgensbjerg Sognekommune: Hele dette område var oprindeligt en del af Sankt Jørgensbjerg Sognekommune, som strakte sig øst for Roskilde. I slutningen af 1800-tallet var det en af Danmarks fattigste kommuner, hvor omkring 25% af befolkningen var på fattighjælp. Kommunen havde et stærkt socialdemokratisk sogneråd.

    Sammenlægning med Roskilde: Efter et mislykket forsøg ti år tidligere blev Sankt Jørgensbjerg Sognekommune lagt sammen med Roskilde Købstad den 1. april 1938. En kendt historie fortæller, at sognerådsformanden nægtede at aflevere kommunekassen i Roskilde, hvorfor Roskildes borgmester måtte tage til Sankt Jørgensbjerg for at hente den.

    Fra land til by: I starten af 1900-tallet var området bondeland med kun to små bebyggelser, Stüvese og Ladegårdshusene. I sin bog om Sankt Jørgensbjerg fra 1937 vier forfatteren Arthur Fang kun en enkelt side til hele denne østlige del, som han blot beskriver som “en helt lille by”, der er vokset op.

    Stop 4: Ruggårdsvej og Bydelens Arkitektoniske Udvikling

    Det fjerde stop er for enden af Ruggårdsvej, en vej anlagt mellem 1929 og 1934.

    Bebyggelsens Tidslinje:

        1. ca. 1900: De første bebyggelser opstod ved Plantagen, Lysvangsvej, Rolighedsvej og Vindingevej.

        2. 1904-1918: Østergade blev anlagt og bebygget.

        3. Efterfølgende: Munkesøvej, Ruggårdsvej og i 1930’erne Bregnevej og Klintevej kom til.

    Arkitektonisk Diversitet: Der er markant forskel på bebyggelsen i området. Husene på Rolighedsvej beskrives som meget forskellige og minder om huse fra små jyske stationsbyer i slutningen af 1800-tallet. Der ses også en tydelig kvalitetsforskel på husene på hver sin side af Ledagervej, hvor bebyggelsen fra 1940’erne og 50’erne oprindeligt var af en mere beskeden standard.

    Kendt Beboer: Forfatteren til “Dansevisen”, Otto Francker, blev født i et af de ældste huse på Østergade.

    Stop 5: Industrihistorie ved Københavnsvej

    Det femte stop er ved den tidligere baptistkirke på Vindingevej, som var centrum for et koncentreret industriområde.

    Store Arbejdspladser:

        ◦ DAK (Dansk Andels Konservesfabrik): Lå hvor RO’s Torv ligger i dag.

        ◦ Maskinfabrik Mandrup / Celandia: Producerede landbrugsmaskiner og lå, hvor Elgiganten tidligere havde til huse.

        ◦ Damppølsefabrikken: Grundlagt i 1908 af to slagterbrødre fra Algade. Fabrikken, der senere blev til “Brødrene Nielsens Damppølsefabrik og Eksportslagteri”, lå tæt på det offentlige slagtehus. Under 1. Verdenskrig tjente brødrene en formue som “gullaschbaroner” ved at eksportere konserves til de tyske skyttegrave. Virksomheden lukkede dog i slutningen af 1920’erne.

    Stop 6: Hedegårdens Skole og Brugsforening

    Det sidste stop fokuserer på Gammel Landevej, Hedegårdens Skole og Hedegårdenes Brugsforening.

    Gammel Landevej: Var oprindeligt den gamle landevej til København og i 1600-tallet en “kongevej” forbeholdt kongen. Denne vejstrækning tilhørte Roskilde Købstad og var omkranset af Sankt Jørgensbjerg Sognekommune. Dette betød, at børn fra boligselskabets ejendomme på vejen måtte gå i skole i Roskilde, selvom en skole lå tættere på i Sankt Jørgensbjerg.

    Hedegårdene: Området er opkaldt efter tre store gårde, der tidligere tilhørte Bistrup Gods (Sankt Hans), og som blev udstykket i starten af 1800-tallet.

    Hedegårdens Skole:

        ◦ Baggrund: I 1905 måtte 80 børn fra området dagligt gå til Sankt Jørgensbjerg for at komme i skole.

        ◦ Etablering: En forskole blev opført og taget i brug den 10. januar 1907 med 47 elever samme år.

        ◦ Udvidelse: I 1916 blev skolen udvidet til at omfatte elever op til 7. klasse. Den nuværende hovedbygning blev indviet i 1929.

    Hedegårdenes og Omegns Brugsforening:

        ◦ Grundlæggelse: Besluttet på et møde den 8. marts 1908. Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 5. maj 1908 med 70 medlemmer.

        ◦ Første Placering: Et lejet lokale på hjørnet af Københavnsvej og Vindingevej.

        ◦ Ny Bygning: I 1917 blev grunden på hjørnet af Københavnsvej og Vinkelvej købt for 3.000 kr. Den nye butik åbnede den 16. april 1919 og blev udbygget i 1935.

        ◦ Socialt Engagement: Bestyrelsesprotokoller fra 1938 viser, at foreningen donerede cigarer til arbejdsløse og godter til de ældre på Sankt Jørgensbjerg.

        ◦ Flytning og Fremtid: Efter længere tids diskussioner valgte man at opføre en ny og større butik. Den 6. november 1964 åbnede den nye brugsforening på Klosterengen. Flytningen var historisk logisk, da Klosterengen også var en del af den gamle sognekommune. Butikken på Klosterengen lukkede i januar (i podcastens optagelsesår) og skal erstattes af en ny bygning, der skal huse en 365 discountbutik.

  • Ole Nielsen – Min opvækst

    Ole Nielsen – Min opvækst

    Artiklen her er et udskrift fra en podcast-samtale mellem Ole Nielsen, Poul Erik Løvskov og Peter Ottesen, som diskuterer Ole Nielsens opvækst i Roskilde i midten af det 20. århundrede. Hovedemnet er Oles barndom i Bakkegården fra 1954, hvor han beskriver livet i det nye boligbyggeri, kontrasten til hans tidligere hjem og hans oplevelser med familiens engagement i FDF (Frivilligt Drenge- og Pigeforbund). Samtalen berører også farlige lege på byggepladser og legepladser, kampe mellem børn fra forskellige boligområder (Bakkegården, Ringparken og Søvang) samt ændringer i lokale skoledistrikter og butikker. Ole Nielsen giver også indsigt i forældrenes arbejde og FDF-husets centrale rolle i lokalsamfundet.

    Opvækst i Roskildes Bakkegården og FDF’s Betydning

    Dette dokument syntetiserer de centrale temaer fra en samtale med Ole Nielsen om hans opvækst i Roskilde i 1950’erne og 1960’erne. Hovedpunkterne omhandler familiens flytning i 1954 til det nybyggede Bakkegården, som repræsenterede en markant materiel forbedring fra deres tidligere bolig. Omdrejningspunktet er en detaljeret skildring af barndomslivet, der var præget af leg på en ufærdig byggeplads, intense rivaliseringer med børn fra nabokvartererne og de betydelige farer forbundet med datidens legepladser. Et andet gennemgående tema er familiens dybe og mangeårige engagement i FDF (Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund), som udviklede sig til et veritabelt “familieforetagende” og fungerede som et socialt og organisatorisk omdrejningspunkt for hele familien. Dokumentet belyser således udviklingen af et forstadskvarter, vilkårene for en barndom i efterkrigstiden og en frivillig forenings centrale rolle i et lokalsamfund.

    1. Fra Stenagervej til Bakkegården: En Ny Begyndelse

    I oktober 1954 flyttede Ole Nielsens familie som en af de første til det nyopførte boligbyggeri Bakkegården ved Køgevej. Flytningen var nødvendiggjort af pladsmangel i deres tidligere lejlighed på Stenagervej, efter at børneflokken var vokset til fire.

    Tidligere Boligforhold: Familien boede på Stenagervej i en lejlighed på 55 m² med kakkelovn. Ole Nielsen, født i 1949, husker det som sin opgave som 4-5-årig at hente brændsel i et “sort hul” af en kælder.

    Flytningen til “Landet”: Bakkegården lå ved Køgevej, der dengang var en landevej med åbne grøfter og marker. Flytningen blev mødt med undren fra venners side, som mente, at familien “flyttede på landet”.

    En Ny Standard: Den nye lejlighed i Bakkegården nr. 18 var “den rene luksus” i sammenligning. Den var på ca. 70 m² og havde moderne faciliteter som centralvarme og varmt vand.

    Indledende Sparsommelighed: I de første år blev der af sparehensyn lukket for centralvarmen i perioden fra 1. maj til 1. oktober, medmindre der indtraf særligt kolde perioder.

    2. Familieliv og Fællesskab

    Familien bestod ved indflytningen af forældre og fire børn, og senere kom en lillesøster til. Faderen drev en købmandsforretning på Københavnsvej indtil ca. 1957-58, hvorefter han blev funktionær på industrivirksomheden DAK. Moderen var hjemmegående.

    Et Børnerigt Miljø: Opgangen, hvor familien boede, husede på et tidspunkt seks familier med i alt 16 børn, hvilket skabte et livligt miljø.

    Fælles Vaskekælder: Beboerne havde vasketur en gang om måneden med adgang til vaskemaskine, centrifuge og rulle. Der var dog en striks regel om, at vasken skulle være afsluttet kl. 18.00, da boligselskabets tilsynsførende, som boede over vaskekælderen, ellers gik ned og slukkede for strømmen for at undgå larm.

    3. Barndommens Land: Leg, Rivalisering og Farer

    I de første år var store dele af Bakkegården en byggeplads, hvilket skabte unikke, omend farlige, rammer for børnenes leg.

    3.1 Byggepladsen som Legeplads

    Da kun de første blokke var færdigbygget, henlå resten af området som en forladt byggeplads med efterladte materialer. Dette blev omdannet til, hvad Ole Nielsen beskriver som “den største byggelegeplads i Miles omkreds”.

    • Børnene byggede huler og skibe og udkæmpede “drabelige kampe” om retten til området.

    • Senere blev Forslundsgartneriet overtaget af boligselskabet og blev et nyt legeområde, hvor der blev gravet jordhuler med underjordiske tunneler og etableret en forløber for en cykelcrossbane.

    3.2 Lokale Kampe og Rivalisering

    Der var en udbredt rivalisering mellem børnene fra de forskellige boligområder.

    Konflikter: Kampene stod især mellem børnene fra Bakkegården, Ringparken på den anden side af Køgevej, og Søvang, hvis børn blev kaldt “Søvapperne”.

    Kastanje-episoden (oktober 1956): En banal diskussion med “Søvapperne” om, hvorvidt en lokal vognmands lastbil var en Ford eller en Bedford, eskalerede. Da Ole ville have det sidste ord, blev han ramt i øjet af en kastanje.

        ◦ Konsekvens: Episoden førte til en uges indlæggelse på Rigshospitalets øjenafdeling. En sigende detalje er, at han skulle vaskes derhjemme inden hospitalsbesøget, da “man kunne jo ikke tage på sygehus uden at være nyvasket”.

        ◦ Oplevelser på hospitalet: Han blev først indlagt på en voksenstue og senere flyttet til en børneafdeling, hvor en dreng fra Bornholm stjal hans chokolade. Skaden medførte ingen varige mén.

    • Poul Erik Løvskov bekræfter, at disse kampe var almindelige og kunne minde om nutidens hooligan-slagsmål, hvor grupper aftalte at mødes for at slås.

    3.3 Den Etablerede Legeplads’ Farer

    Da der blev anlagt en rigtig legeplads med gynger, vippe og sandkasse, var denne heller ikke ufarlig.

    Farligt Udstyr: De første gynger var lavet af stive jernstænger (“jernstænger”) og var “ikke gode” at få i hovedet.

    Ulykker:

        ◦ Jens (lillebror): Blev ramt i nakken af en gynge, hvilket resulterede i “to herlige sæbeøjne”.

        ◦ Ole (fortælleren): Fik hjernerystelse efter et fald på rulleskøjter, hvor han greb fat i vippen og trak den ned over sig selv i faldet. Det kostede otte dage på ryggen i et mørkt værelse.

        ◦ Janne (søster): Faldt af en gynge og brækkede et kraveben.

    • En refleksion over tidens manglende sikkerhedsforanstaltninger opsummeres i udsagnet: “i virkeligheden er det utroligt, når man tænker på vores generations barndom. Altså vi halvdelen af os overlevet.”

    4. Udviklingen af Nabolaget

    Gennem 1950’erne blev Bakkegården og det omkringliggende område fuldt udbygget.

    Færdiggørelse: Resten af boligblokkene blev bygget, og antallet af boliger steg fra 36 til 162, hvilket medførte en tilsvarende stigning i antallet af børn og en indledende rivalisering mellem “gamle” og “nye” beboere.

    Forretningsliv: Den oprindelige Bakkegård-landbrugsejendom blev revet ned, og der blev bygget mindre forretningscentre med bl.a. fiskehandler, bager, grønthandler, købmand, slagter, kiosk samt herre- og damefrisør.

    Social Samling: Med tiden aftog de interne stridigheder, og børnene mødtes i stedet til fodboldkampe på den gamle dyrskueplads (hvor Roskilde Rådhus ligger i dag) i kampe som “Ringparken mod Bakkegården”.

    5. Skolegang og Distriktsændringer

    Skolevalget for børnene i området ændrede sig i takt med byens udvikling.

    Hedegårdens Skole: Var den primære skole indtil omkring 1960. Bussen var ofte så overfyldt, at “bunden skrabede mod kørebanen”. Ole Nielsen gik her i hele sin skoletid (1957-1967).

    Gråbrødreskole: Da Realskolen blev omdannet til folkeskole, blev skoledistrikterne ændret, og mange børn, herunder Oles lillebror Jens, begyndte her.

    Østervangskolen: Blev den primære skole for området, da den stod færdig omkring 1967-68. Oles lillesøster Dorte var blandt de første årgange.

    6. FDF: Et Familieforetagende og Samlingspunkt

    FDF kom til at spille en afgørende rolle for Ole Nielsen og hans familie.

    6.1 “Verdens Største FDF-Hus”

    Parallelt med opførelsen af Bakkegården byggede FDF et nyt kredshus på Køgevej 100 på den gamle dyrskueplads.

    Indvielse: Huset blev indviet i december 1958, og ved indvielsen, som blev dækket af Danmarks Radio, blev det udråbt til “verdens største FDF-hus”.

    Centralisering: Alle FDF’s aktiviteter, som tidligere var spredt ud over byen, blev nu samlet under ét tag.

    6.2 Familiens Dybdegående Engagement

    Familien Nielsens engagement i FDF var så omfattende, at det blev et omdrejningspunkt for hele deres liv.

    Forældrenes Rolle: Forældrene blev de første bestyrere af huset og varetog i mange år den daglige drift, rengøring og afvikling af arrangementer. Huset blev også brugt til gudstjenester, indtil Jakobskirken blev bygget i 1974.

    En Familieaffære: Driften blev beskrevet som et “familieforetagende”, hvor alle børnene hjalp til. Alle fem søskende blev medlemmer og påtog sig senere lederroller.

    Anekdote om Altervinen: Da faderen, som vikarierede som kordegn, manglede altervin til en gudstjeneste, sendte han en af drengene hjem for at hente “den der flaske sherry nummer seks der stod i skabet”. Vinen faldt tilsyneladende i menighedens smag.

    Sociale Bånd: Engagementet var så dybt, at alle fem søskende endte med at gifte sig med en FDF/FPF-kammerat.

    6.3 FDF’s Udvikling

    Samtalen berører også FDF’s udvikling over tid.

    Storhedstid: I midten af 1950’erne havde FDF i Roskilde omkring 300 medlemmer.

    Nutidig Status: I dag er medlemstallet reduceret til ca. 50-60. Årsagen tilskrives det store udbud af andre fritidstilbud for børn og unge i dag sammenlignet med 1950’erne og 1960’erne.

  • Roskilde Ring

    Roskilde Ring

    Vi præsenterer et interview med historikeren Christian Møller Jensen, der har skabt et virtuelt museum for den tidligere Roskilde Ring-motorbane. Dette museum består af ti mindesten på det nuværende parkområde, hver med en QR-kode, der linker til en kort video om banens historie. Christian forklarer, at han lavede projektet som en del af sit speciale og nu er med til at arrangere et årligt veteranbilstræf på grundlovsdag, hvilket har udviklet sig til en tradition for at ære banens fortid. Interviewet berører også banens storhedstid fra åbningen i 1955, berømte kørere som Sterling Moss, og anekdoter om støjgener og lokalt dyreliv.

    Se resume af Podcast

    Artiklen sammenfatter de centrale temaer vedrørende Roskilde Ring, en historisk motorbane i Danmark (1955-1968). Hovedfokus er på det innovative virtuelle museum, der er etableret på det tidligere baneområde, samt det årlige veteranbilsarrangement, der afholdes for at fejre banens eftermæle. Historiker Christian Møller Jensen er den centrale figur bag begge initiativer.

    Det virtuelle museum består af 10 mindesten med QR-koder, der giver besøgende adgang til i alt 45 minutters videomateriale om banens historie. Dette digitale formidlingsprojekt, lanceret i 2015, var en tidlig anvendelse af teknologien til historiefortælling i det offentlige rum.

    Hvert år på Grundlovsdag afholdes et arrangement for veteranbiler, som er blevet en fast tradition. Arrangementet inkluderer en paradekørsel på stisystemet, der følger den gamle banes forløb, udstilling af biler, musik og talere. Det fungerer som et socialt samlingspunkt for motorsportsentusiaster og bidrager til at holde historien om Roskilde Ring i live. En lille arrangørgruppe på seks personer driver arrangementet og er åben for nye frivillige kræfter for at sikre fremtidig udvikling og variation.

    1. Roskilde Rings Historie og Eftermæle

    1.1 Åbning og Driftstid

    Roskilde Ring åbnede for offentligheden på Grundlovsdag, den 5. juni 1955, og blev mødt med stor succes og positive anmeldelser i pressen. Åbningsdagen blev beskrevet som præget af “sol, sommer og næsten international Grand Prix-stemning”. Man forudså, at banen kunne blive blandt de bedste og den sportsplads i Danmark, der kunne samle flest tilskuere.

    Banens officielle driftperiode sluttede i 1968, hvor det sidste løb blev afholdt. Der var dog fortsat aktiviteter i 1969, herunder et sæbekasseløb arrangeret af FDF i Roskilde, som muligvis var den sidste begivenhed på banen.

    1.2 Området i Dag

    I dag er det tidligere baneområde omdannet til en offentlig park. Konturerne af den gamle bane kan stadig anes i landskabet for dem, der ved, hvor de skal kigge. Parken danner rammen om både det virtuelle museum og det årlige mindearrangement.

    1.3 Historiske Anekdoter og Personligheder

    Stirling Moss: Den berømte racerkører kørte på Roskilde Ring. Hotellet ved banen (i dag Scandic Roskilde Park) havde tidligere en bar opkaldt efter ham, “Stirling Moss Bar”. Baren er siden blevet ombygget, men et stort luftfoto af banen hænger stadig i hotellets loungeområde.

    Ole Vejlund: En dansk kører, der næsten satte omgangsrekorden på banen. Han blev slået på den allersidste løbsdag i 1968 af en svensk kører ved navn Rindt. Vejlund er kilden til anekdoten om, at “Jeg har kørt på Roskilde Ring” var en populær scorereplik i 1960’erne.

    Støj og Trafik: Løbene og den efterfølgende trafikafvikling skabte betydelige støjgener. En lokal læge, Hagon Brink, var en fremtrædende kritiker og udtalte, at tilskuerne efter løbene skulle “vise omverdenen, hvad de har lært på dagen”.

    Poul Tolstrup og Isfuglekolonien: En af banens stiftere, Poul Tolstrup, havde en interesse for fugle og opførte en kunstig isfuglekoloni (disvalekoloni) i en af skrænterne mod jernbanen og Stenvænget. Kolonien var designet med glasskuffer, så man kunne observere fuglenes adfærd.

    Torkil Simonsens Bil på Museum: Racerkøreren Torkil Simonsen var en central figur i det historiske motorsportsmiljø og en stor bidragsyder til mindestenene. Da han gik bort uden arvinger, donerede han sin historiske Alfa Dana racerbil, som havde kørt på banen, til Roskilde Museum, hvor den kan ses i dag. Bilen er dog opdateret med moderne sikkerhedsudstyr.

    2. Det Virtuelle Museum på Roskilde Ring

    2.1 Koncept og Idéudvikling

    Det virtuelle museum er skabt af historiker Christian Møller Jensen. Ideen opstod fra hans speciale, der handlede om at formidle områdets historie ved hjælp af gamle smalfilm fra løbene. Projektet blev realiseret i samarbejde med Otto Jensen, en kendt skikkelse i gokart-miljøet, som fik ideen til mindestenene fra en kirkegård. Projektet blev lanceret omkring 2015 og var teknologisk set tidligt ude med at kombinere fysiske installationer (sten) med digital formidling via QR-koder.

    2.2 Funktion og Indhold

    Museet består af en rute med 10 mindesten placeret strategisk rundt i parken.

    Funktion Beskrivelse
    QR-koder Hver sten er udstyret med en QR-kode, som kan scannes med en smartphone.
    Videoindhold Koden linker til en skjult YouTube-video på 3-4 minutter. Det samlede videomateriale varer ca. 43-45 minutter.
    Fortælling Christian Møller Jensen har indtalt filmene, der fortæller om banens historie og begivenheder på det specifikke sted.
    Rute Turen starter ved sten nummer et ved Ringvejen over for Circle K-tanken. Ruten følger banens oprindelige forløb mod uret og slutter ved sten nummer 10 på bagsiden af hotellets varegård. Den samlede gåtur er på ca. 1-1,5 km.

    2.3 Finansiering og Design

    Projektet blev finansieret af generøse donorer. Nogle af stenene har inskriptioner, som blev udformet i dialog med donorerne.

    • Den største sten ved Ringvejen er doneret af Torkil Simonsen og Poul Tolstrups datter, Lisbeth Blomdal. Den bærer et billede af den originale løbsplakat og en længere tekst med grundlæggende fakta.

    • En anden sten er dedikeret til motorcykelkørere og blev doneret af en entusiast. Den bærer navne på kørere og de motorcykelmærker, de kørte på.

    3. Det Årlige Grundlovsdagsarrangement

    3.1 Formål og Organisation

    Arrangementet blev oprindeligt foreslået af Otto Jensen for at markere banens 60-års jubilæum på Grundlovsdag i 2015. I dag drives det af Christian Møller Jensen og Mogens Ohm under navnet “Mænd fra syd for banen”. Arrangementet er blevet en fast tradition, især for mange seniorer og veteranbilsejere.

    Arrangørgruppen består af seks personer, hvilket anerkendes som værende i underkanten. Der er en åben invitation til nye frivillige, der har lyst til at bidrage med ideer, netværk og praktisk hjælp.

    3.2 Aktiviteter og Program

    Arrangementet finder sted på Grundlovsdag fra ca. kl. 10.00 til 14.00 og inkluderer typisk:

    Paradekørsel: Veteranbiler kører en tur rundt på stisystemet, der følger det oprindelige baneforløb.

    Udstilling: Bilerne parkeres og udstilles i bunden af parken.

    Underholdning: Der er livemusik og talere.

    Boder: Forskellige boder sælger bl.a. reservedele (“stumpemarked”) og bøger om Roskilde Rings historie fra forlaget Veterania.

    Socialt Samvær: Dagen er præget af “røverhistorier” fra gamle kørere og en hyggelig atmosfære med mad og drikke.

    3.3 Deltagelse og Særlige Kendetegn

    Deltagergebyr: Deltagere i veterankøretøjer betaler 25 kr. for at deltage. Dette fungerer som en egenindtægt for arrangementet.

    Klistermærke: Som bevis på deltagelse modtager hver bil et klistermærke med teksten “Jeg har også kørt på Roskilde Ring”.

    Fokus på Historiske Biler: Organisatorerne opfordrer til, at deltagerne ankommer i historiske biler for at bevare arrangementets autenticitet og undgå, at det udvikler sig til et almindeligt biltræf for nyere biler.

    4. Fremtidsplaner og Udvikling

    For at forny arrangementet overvejer arrangørerne at introducere specifikke temaer. En konkret idé for et kommende år er et tema om Dakar Rally. Selvom det ikke har en direkte historisk kobling til Roskilde Ring, er formålet at skabe variation og tiltrække nye målgrupper, herunder børnefamilier. Planerne inkluderer:

    • Besøg af tidligere Dakar Rally-deltagere.

    • Udstilling af historiske rallybiler og -motorcykler.

    • Børnevenlige aktiviteter, såsom kamel- og æselridning.

    Denne strategi viser et ønske om at balancere historisk bevarelse med behovet for fornyelse og bredere appel.

    Lidt om udviklingen

    Podcast’en skitserer den bemærkelsesværdige udvikling af det område, der blev til Roskilde Ring, begyndende som en grusgrav og skærvefabrik, der leverede materialer til DSB, og som under krigen i al hemmelighed blev brugt af modstandsbevægelsen til at teste våben. Efter grusgraven tømtes, stod man med et hul i jorden, der i 1950’erne, på grund af Den Kolde Krigs frygt for massebegravelser, fik militæret involveret i at udjævne terrænet som en øvelse, hvilket i sidste ende banede vejen for en asfalteret racerbane. Roskilde Ring blev Danmarks første Formel 1-bane, hvor kørere som Stirling Moss dystede, men blev lukket i begyndelsen af 60’erne på grund af støjgener, hvorefter den blev omdannet til den rekreative Ringpark.

    Og lidt mere

    Roskilde Ring har i dag gennemgået en bemærkelsesværdig transformation fra et råstofudgravningsområde til en aktivitetspark, der ærer sin fortid som racerbane. Et virtuelt museum er skabt på stedet, hvor en række sponsorerede mindesten med QR-koder langs banens oprindelige hovedforløb giver besøgende mulighed for at opleve historien gennem digitale optagelser af tidligere kørere, herunder navne som Magnussen. Udover den historiske bevarelse er Roskilde Ring nu en rekreativ park, der tilbyder frisbeegolf, mountainbiking, en kælkebakke og stier til motion, ligesom der afholdes årlige veteranbilmøder på Fars dag for at genoplive de gamle dage. Parken er også beriget med kunst, såsom skulpturen “genfortryllelsens brønd” og andre historiske genstande, hvilket cementerer dens status som et værdifuldt naturområde og et centrum for mangeartede aktiviteter.

  • Små Industrier i Roskilde – Foredrag i Syd for Banen

    Små Industrier i Roskilde – Foredrag i Syd for Banen

    Foredrag i “Syd For Banen”

    Dato: 2025-11-10

    Sted: Jakobskirken

    Foredragsholder: Svend Erik Christensen

    Ordstyrer: Mogens Ohm

    Aftenens arrangement er et lokalhistorisk foredrag fokuseret på småindustrien syd for jernbanen i Roskilde. Foredragsholderen, Svend Erik Christensen, erkender, at det er vanskeligt at finde dokumentation om disse små virksomheder, så aftenens hovedformål er at indsamle og dele viden og personlige erindringer fra publikum. Han definerer småindustri som virksomheder med få ansatte, der producerer til lager, og gennemgår flere eksempler fra 1930’erne til 1950’erne langs Køgevej og Københavnsvej, herunder Clara Flødeostfabrik, Schledermanns Betonvarefabrik og Roskilde Rørvævfabrik. Efter hver præsentation af en virksomhed åbnes der op for supplerende fortællinger og anekdoter fra de fremmødte, hvilket beriger historien med uvurderlige detaljer og øjenvidneberetninger om lokalhistorien.

    Se et referat fra aftenen

    Kildematerialet stammer fra en lokalhistorisk aften afholdt af foreningen “Syd for banen” den 10. november, hvor hovedemnet er de små industrier i et specifikt område af Roskilde. Arrangementet inkluderer et foredrag af Svend Erik Christensen fra bestyrelsen, der præsenterer sin forskning i disse ofte oversete virksomheder fra især 1930’erne til 1950’erne. Mogens Ohm er aftenens vært og opfordrer deltagerne til at bidrage med personlige erindringer og supplerende information om virksomheder som en betonvarefabrik, en champignonfabrik, Clara Flødeostfabrik og Roskilde Rørvævsfabrik. Foredraget fokuserer især på virksomheder langs Køgevej og Københavnsvej og skitserer en historisk udvikling af industrien i Roskilde, hvor små industrier spillede en vigtig rolle, ofte som arbejdspladser for ufaglærte kvinder.

    Småindustri Syd for Banen: En Historisk Gennemgang

    Artiklen sammenfatter de centrale temaer, data og konklusioner fra en lokalhistorisk aften med fokus på småindustrier i Roskilde-området “Syd for Banen”. Arrangementet, ledet af foredragsholder Svend Erik Christensen, havde til formål at belyse historien for en række mindre virksomheder, primært fra perioden 1930’erne til 1950’erne. Et centralt omdrejningspunkt var den betydelige udfordring i at finde skriftlige kilder om disse virksomheder, hvilket gjorde aftenens indsamling af mundtlige erindringer og private arkivalier fra publikum afgørende for at skabe et mere fuldendt billede.

    Foredraget definerede “småindustri” som virksomheder, der, i modsætning til håndværk, producerede til lager, men som havde væsentligt færre ansatte end storindustrier. De identificerede virksomheder var primært koncentreret i to geografiske klynger: et område omkring Køgevej/Eriksvej og et andet langs Københavnsvej. Gennemgangen afdækkede vigtige sociale og økonomiske aspekter, herunder den udbredte anvendelse af ufaglært kvindelig arbejdskraft – ofte “husmødre”, der tjente en ekstra skilling til husholdningen. Et andet gennemgående træk er, at næsten alle de omtalte industribygninger i dag er nedrevet og fysisk forsvundet fra bybilledet. Aftenen lykkedes med at indsamle en betydelig mængde ny viden, der supplerede og i flere tilfælde korrigerede den eksisterende arkivforskning, hvilket understreger værdien af kollektiv erindring i lokalhistorisk arbejde.

    Indledning: Rammerne for Foredraget

    Arrangementet “Lokalhistorisk aften Syd for Banen” den 10. november havde til formål at sætte fokus på områdets småindustrier. Foredragsholder Svend Erik Christensen fra den lokalhistoriske forenings bestyrelse indledte med at understrege, at emnet er dårligt dokumenteret i traditionelle arkiver. Viden om disse virksomheder findes i høj grad i personlige erindringer, hvilket gjorde publikums bidrag til en essentiel del af aftenen.

    Definition af Småindustri

    For at afgrænse emnet blev der opstillet en definition på “småindustri” i modsætning til håndværk og storindustri:

    • Håndværk: Producerer typisk på bestilling og har få ansatte.
    • Storindustri: Producerer til lager i håb om videresalg og har mange ansatte.
    • Småindustri: Producerer, som storindustrien, til lager, men har, som håndværket, relativt få ansatte.

    Fokusperioden blev afgrænset til 1930’erne, 40’erne og 50’erne, med enkelte afstikkere, mens det senere industrikvarter fra 60’erne og 70’erne blev bevidst fravalgt.

    Roskildes Industrielle Udvikling

    Som historisk kontekst blev Roskildes generelle industriudvikling skitseret:

    • 1847-1901: Antallet af industrier voksede fra 7 til 23. Industrier blev defineret som virksomheder med fem eller flere ansatte og en form for mekanisk drift.
    • Før 1900: Industrien var koncentreret i Roskildes centrum og ved havnen (f.eks. Maglekilde Maskinfabrik, bryggerier).
    • Efter 1900: En udflytning fra centrum begyndte, og nye industriklynger opstod:
      • Køgevej/Eriksvej: Tre store garverier og Betonvarefabrikken Sjælland.
      • Ringstedgade/Ringstedvej: Vinters Garveri, Spritfabrikken og senere en konfektionsfabrik, der producerede cowboybukser.
      • Københavnsvej: Primært slagterivirksomheder, med andelsslagteriet DAK som den største, der i perioder var Danmarks største virksomhed målt på antal ansatte (op mod 500).
      • 1960’erne/70’erne: Det moderne industrikvarter blev udviklet med virksomheder som Frellsens Chokoladefabrik og Rosti.

    Kortlagte Småindustrier: Området ved Køgevej og Eriksvej

    Foredraget identificerede syv småindustrier i dette område, som blev suppleret med viden fra salen.

    Schledermanns Betonvarefabrik

    • Lokation: Hjørnet af Gormsvej og Køgevej (i dag parkeringsplads for den gamle amtsgård).
    • Ejer: En del af den store murermester Schledermanns forretning, som bl.a. opførte det Glücksborgske Kapel ved Domkirken og sygeplejeboliger på Sct. Hans.
    • Produkt: Betonvarer, herunder rør til kloakering.
    • Tidslinje: Etableret i 1930’erne. Lukket i midten af 1950’erne i forbindelse med murermesterens konkurs. Bygningen blev først revet ned omkring 1970 i forbindelse med udvidelsen af Køgevej.
    • Publikumsbidrag: Det blev nævnt, at Schledermann var en meget stor murermester med op til 70 ansatte, og at han lå i bitter konkurrence med en bror.

    Champignonfabrikken

    • Lokation: Gormsvej, hvor Kræftrådgivningen i Roskilde  ligger i dag.
    • Beskrivelse: Bestod af store, grå haller. To blev brugt til champignondyrkning, og den tredje husede en ostegrosserer.
    • Tidslinje: Lukkede efter 1960. Arealet blev senere overtaget af Sivertsen, en forhandler af landbrugsmaskiner.
    • Publikumsbidrag: En deltager korrigerede foredragsholderens antagelse om, at bygningerne var røde; de var grå. Ejeren hed Inholm, og der var ingen direkte forbindelse til grusgravsejeren Tolstrup. Det var derimod Tolstrups bror, der var ostegrosserer på stedet.

    Clara Flødeostfabrik

    • Lokation: Ved Køgevej, omtrent hvor Roskilde Rådhus ligger i dag.
    • Historie: Hed oprindeligt Klostermejeriet. Blev omdøbt af mejerist Hans Hansen.
    • Produkt: En berømt og præmieret flødeost, der var så anerkendt, at den blev nævnt specifikt ved navn i gamle kogebøger.
    • Arbejdsstyrke: Ca. 5-6 kvinder pakkede osten.
    • Tidslinje: Eksisterede fra 1930’erne. Bygningen blev revet ned i starten af 1970’erne for at gøre plads til udvidelsen af Køgevej. Fabrikken flyttede til Maglegårdsvej, men dens endelige lukningsdato er ukendt.
    • Publikumsbidrag: En deltager huskede fabrikken fra sin skoletid og fortalte en historie om, at Hans Hansen var involveret i modstandsbevægelsen og opbevarede våben på mejeriet. En anden huskede osten, der blev solgt i Hedehusene.

    FDBs Træskofabrik

    • Lokation: I tagetagen på FDBs Garveri på Eriksvej.
    • Produkt: Træsko, hvor læderet blev garvet på etagerne under, mens selve træbunden kom udefra.
    • Arbejdsstyrke: Omkring 10 kvinder og en mandlig mester monterede læderet på træskoene.
    • Distribution: Blev solgt i landets brugsforeninger.
    • Tidslinje: Lukkede i starten af 1960’erne, muligvis sammen med garveriet i 1960. Bygningen blev revet ned i 1986 under kontroversielle omstændigheder, efter at den havde været besat af unge, der ønskede et kulturhus.

    Fyrværkerifabrikken (Edv. Jensens Pyrotekniske Laboratorium)

    • Lokation: I grusgraven, der senere blev til motorbanen Roskilde Ring.
    • Beskrivelse: Et “Klondyke”-lignende byggeri med skure navngivet “Apoteket”, “Krudthuset” og “Laboratoriet”.
    • Ejer: Uddannet fyrværker Edvard Jensen. Leverede bl.a. til Dyrehavsbakken.
    • Tidslinje: Lå i grusgraven fra slutningen af 1940’erne til 1955, hvor den måtte flytte pga. etableringen af motorbanen. Flyttede til Margrethehåb og lukkede i 1971 pga. konkurrence fra import.
    • Publikumsbidrag: Det blev fortalt, at ejerens datter, Birte Ragbjerg, har berettet om en eksplosionsulykke, hvor hendes far blev alvorligt forbrændt, hvilket førte til udsættelsen af hendes konfirmation.

    Skærvefabrikken

    • Lokation: Også i grusgraven ved Roskilde Ring.
    • Produkt: Skærver (knust sten) til DSB’s jernbanespor på Sjælland. Råmaterialet var de mange store sten, der fandtes i grusgraven.
    • Tidslinje: Etableret omkring 1920 og menes at være ophørt i slutningen af 1930’erne, før selve grusgravningen stoppede.

    Skotøjsfabrikken “Fjord”

    • Lokation: Sønder Ringvej, hvor Rema 1000 ligger i dag.
    • Historie: Startede efter besættelsen på Sønderlundsvej, flyttede i 1947 til Tjørnegården og i 1959 til Sønder Ringvej.
    • Produkt: Håndsyet skotøj.
    • Tidslinje: Gik konkurs i 1966. En medvirkende årsag var en annulleret storordre til Leipzigmessen i Østtyskland, hvilket tvang fabrikken til at sælge lageret til spotpriser. Lokalerne blev overtaget af Roskilde Værktøjsmagasin.

    Kortlagte Småindustrier: Området ved Københavnsvej

    Fem virksomheder blev identificeret i dette område.

    Det Offentlige Slagtehus

    • Lokation: Lige uden for Røde Port, hvor der i dag er parkeringsplads.
    • Historie: Opført i 1912 eller 1914 som følge af et forbud mod hjemmeslagtninger.
    • Tidslinje: Lukkede som offentligt slagtehus i 1966. Bygningerne blev overtaget af “Rosakød” (senere Irma) og i 1969 af dybfrostproducenten “Kretina”, som flyttede til Bjæverskov i starten af 90’erne. Bygningerne blev herefter revet ned.
    • Publikumsbidrag: En deltager fortalte en levende historie fra folkestrejken i 1944, hvor et strandet tog med svinekroppe blev solgt fra på Roskilde Station for at undgå, at kødet gik til spilde.

    Digsmed

    • Lokation: På Københavnsvej, hvor Ro’s Torv ligger i dag.
    • Produkt: Designgenstande i teaktræ, f.eks. krydderikværne.
    • Tidslinje: Aktiv i 1950’erne og 60’erne.
    • Publikumsbidrag: Det blev tilføjet, at virksomheden senere, sandsynligvis i sine sidste år i starten af 1980’erne, flyttede til bygningerne, der tidligere husede bl.a. Elgiganten.

    Laksefabrikken

    • Lokation: Angiveligt Københavnsvej 26.
    • Produkt: Formodet at være røget eller gravad laks.
    • Arbejdsstyrke: “En del mødre” fra lokalområdet.
    • Tidslinje: Eksisterede i 1935 og var stadig i drift i slut-40’erne/start-50’erne.
    • Status: Meget lidt information er tilgængelig om denne fabrik; den repræsenterer den type virksomhed, der er næsten fuldstændig forsvundet fra den skrevne historie.

    Roskilde Rørvævfabrik

    • Lokation: Elisagårdsvej, hvor Rema 1000 ligger i dag.
    • Produkt: Rørvæv – måtter af tagrør vævet sammen med ståltråd, som blev brugt til pudsning af vægge og lofter før gipspladernes tid.
    • Arbejdsstyrke: Fem ufaglærte kvinder, som sad ved vævene.
    • Historie: Etableret i 1930’erne. Råmaterialet (tagrør) kom primært fra Ringkøbing Fjord med tog. Fabrikken brændte i august 1948, men blev hurtigt genopbygget.
    • Publikumsbidrag: En deltager, Ebba Pilmann, hvis far var bestyrer på fabrikken, gav en detaljeret personlig beretning om produktionen, branden og dagligdagen på fabrikken.

    Roskilde Medical Company / Rosco

    • Lokation: Elisagårdsvej.
    • Oprindelse: Udviklet fra eksperimenter på DAK i 1930’erne med at udvinde medicinske stoffer (bl.a. fra bugspytkirtler) fra slagteriaffald.
    • Produkt: Penicillin og insulin.
    • Tidslinje: En mindre fabrik blev bygget på DAK’s grund i 1940. Bygningen på Elisagårdsvej blev opført i 1948. Fabrikken blev solgt i 1963 og blev en del af det, der i dag er Novo Nordisk.
    • Publikumsbidrag: En deltager korrigerede tidslinjen og navnet. Virksomheden hed i 1960’erne “Rosco” og producerede penicillin til dyr. Den flyttede senere til Tåstrup og eksisterer stadig. Bygningen har siden huset bl.a. Vejdirektoratet og Statens Vejlaboratorium og huser i dag advokatvirksomheder.

    Yderligere Virksomheder og Erhverv Nævnt af Publikum

    Ud over de virksomheder, der var en del af det forberedte foredrag, bidrog publikum med viden om en række andre lokale erhverv:

    • Hansens Metalsmedje: En familieejet virksomhed på Snerlevej 15, der i 1960’erne og 70’erne producerede smørenipler i kælderen. Produktionen involverede familiens børn og andre børn fra vejen. Virksomheden gik senere konkurs. I stedet kom Skjoldby Tryk.
    • Halmvarefabrik: Lå nær Kemps Garveri og blev saboteret i 1944 for at producere sløringsnet til tyskerne.
    • Børstefabrik: På Elisagårdsvej, forarbejdede svinebørster, muligvis til tandbørster.
    • Damp-pølsefabrik: På Vindingevej.
    • Andre erhverv: Der blev også nævnt vaskerier (Thorvask), et æggepakkeri på Maglegårdsvej, store gartnerier (Gartnervang) og de mange små vognmandsforretninger, der fandtes i området.

    Konklusion og Fremtidige Initiativer

    Aftenen demonstrerede med stor tydelighed værdien af at kombinere arkivstudier med indsamling af mundtlige kilder for at dokumentere en ofte overset del af lokalhistorien. Diskussionerne afdækkede ikke kun virksomhedernes tekniske og økonomiske historie, men også sociale aspekter som kvinders indtog på arbejdsmarkedet.

    Som opfølgning på aftenens succesfulde informationsindsamling blev to konkrete initiativer annonceret:

    Der planlægges en byvandring langs Københavnsvej den 12. maj, hvor deltagerne kan se de steder, hvor nogle af virksomhederne lå, og få genfortalt deres historie.

    Der vil blive arbejdet på at indtegne de identificerede småindustrier på et digitalt kort.

    Og se publikums bidrag

    Publikum bidrog med en række detaljerede oplysninger, personlige erindringer og korrektioner i løbet af aftenen, hvilket supplerede Sven Eriks arkivbaserede forskning om småindustrierne syd for banen.

    Nedenfor er en detaljeret gennemgang af publikums bidrag, organiseret efter de virksomheder, der blev drøftet:

    Generelle bidrag og tematikker

    • Mogens (værten) håbede indledningsvis, at publikum ville bidrage med fortællinger, erindringer eller måske endda billeder for at belyse emnet, da der var sparsomt arkivmateriale om småindustrierne.

    • Flere bidrag bekræftede, at mange af disse små virksomheder, såsom Clara Flødeostfabrik og Rørvævfabrikken, skaffede arbejde til ufaglærte kvinder eller husmødre, hvilket var et vigtigt bidrag til familiens trivsel og velfærdsstatens skabelse.

    Schledermanns Betonvarefabrik

    Murmesterens størrelse: Niels Jørgen oplyste, at Schledermannn var en meget stor murermester.

    Kendte byggerier: Han havde bygget det glyksborgske kapel (hvor Christian X ligger) ved domkirken. Han havde også opført de fjerneste sygeplejepoliger på Sankt Hans, dem der vender ud mod Bosrupskov.

    Ansatte: Det blev bemærket, at Schledermann havde været en stor foretagende, da han angiveligt havde 70 mand beskæftiget (muligvis kun i murmestervirksomheden).

    Placering: En deltager bad om at få lokationen præciseret på et kort, og det blev bekræftet, at fabrikken lå, hvor parkeringen til den gamle amsgaard er nu.

    Champignonfabrikken på Gormsvej

    Bygningens udseende og drift: En deltager korrigerede, at fabrikken var grå, ikke rød, og den havde to haller til champignon, mens den sidste hal havde en ostegruser.

    Tidshorisont og overtagelse: Fabrikken lukkede omkring 1960 eller senere og blev derefter overtaget af Sivertsen, som handler med landbrugsmaskiner ude på Københavnsvej.

    Ejerskab: En deltager afviste, at Tolstrup (kendt fra grusgraven) var forbundet med champignonfabrikken. Det blev præciseret, at ejerne boede på Frederiksborgvej og hed Inholm. Senere kom det dog frem, at broderen til Tolstrup var ostegrosserer og havde et ostelager nede i Centrumgården (idag smørrebrødsforretning)

    Clara Flødeostfabrik

    Fabrikkens indre liv: Poul Erik huskede mejeriet fra sin skoletid (St. Josef skolen) og fik lov at kigge ind i gården/stueetagen. Han mindedes de store kar, hvor de skyllede ostene. Mejeristen, Hans Hansen, var meget meget flink.

    Våbenlager (Ubekræftet rygte): Poul Erik delte en røverhistorie (som han havde læst på Facebook, men ikke kunne finde kilden til), om at Hans Hansen var en del af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig og opbevarede våben på fabrikken, bevogtet af en stor schæferhund.

    Produktets kvalitet: Ingrid huskede, at flødeosten blev pakket i små firkantede pakker og smagte rigtig godt. Hun købte dem hos en ostehandler i Hedehusene.

    FDB’s Træskofabrik

    Nedrivningen og besættelsen: Mogens fortalte, at bygningen blev revet ned i midten af 80’erne (omkring 1986). Nedrivningen skete tidligt om morgenen, mens unge havde besat bygningen i et forsøg på at omdanne den til et kulturhus. En deltager oplyste at der fandtes et foto af den afdøde politiker Stougaard som var en af besætterne.

    Arbejdsforhold og betydning: Mogens informerede om, at Olof Petersens mor arbejdede på træskofabrikken i 50’erne og 60’erne, og Olof havde afleveret sorthvide fotos af medarbejderne. Mogens pointerede, at disse fabrikker, ligesom en cigarfabrik i Fakseladeplads, var vigtige, da de skabte arbejdspladser for ufaglærte kvinder.

    Forureningsspørgsmål: En deltager spurgte, om forurening fra garveriet var en grund til nedrivningen, men Sven Erik mente, at den store forurening stammede fra garvningsprocessen i de tre store haller, ikke bygningen med træskofabrikken.

    Fyrværkerifabrikken (Ed. Jensens pyrotekniske laboratorium)

    Tidligere fyrværkere: En deltager havde et brev fra 1929 fra en fyrværkerimester i Roskilde, hvilket indikerede, at der havde eksisteret en anden fabrik tidligere. Denne tidligere fabrik havde et logo med Domkirken omgivet af sol og stjerner.

    Ulykke og familiehistorie: Mogens tilføjede, at ejeren, Edvard Jensen, var far til medlemmet Birthe Ragbjerg. Birthe fortalte, at hendes far sprang i luften med fabrikken få dage før hendes konfirmation, og hun måtte besøge ham på sygehuset, hvor han var indpakket som en “egyptisk mulje”. Hende konfirmation blev udskudt et halvt år. Birthe havde leveret billedet af fabrikken.

    Skærvefabrikken

    Relateret råstofudvinding: Efter drøftelsen af Skærvefabrikken spekulerede en deltager i, om de vældige huller bag handelsskolen og langs banen var udgravninger efter sten til fabrikken. En anden deltager mente, at hullerne muligvis kunne stamme fra lergravning pga. det hårde ler på hendes grund i området.

    Sabotagen og Halmvarefabrikken

    • En deltager bidrog med information om en halmvarefabrik nær Ringen, som under Besættelsen fabrikerede sløringsnet til tyskerne og derfor blev saboteret.

    • Deltageren mindede desuden om, at modstandsbevægelsen havde et våbenlager på Kempsfabrikken (garveriet) under chefens skrivebord, og de prøveskød våbnene ned i ringen, hvor larmen fra valkerne dækkede skuddene.

    Industriudvikling på Snerlevej og Smørenipler

    Snerlevej og Småindustri: Hans Otto Hansen bidrog med historien om Snerlevej, der blev navngivet i 1950 med det formål at tiltrække småindustri og håndværk ved at tilbyde grunde billigere.

    Smørenippelfabrikken (Jack Hansen): På Snerlevej nummer 15 lå Hansens Metalsmedje, hvor han producerede smørenipler i stor skala.

    Børnearbejde og produktion: Hans Otto kunne vise billeder af produktionen, hvor Jack Hansen og hans søn F. stod ved maskiner, og Fru Hansen arbejdede. Han beskrev, hvordan flere børn på vejen tjente lommepenge ved at arbejde i kælderen. Han nævnte specifikt sin ældste søn Jan (ca. 13-14 år), der arbejdede med en vinkelsliber uden nogen beskyttelse.

    Lager og fællesskab: Hans Otto fortalte også en anekdote om en mur, hvor de lokale børn (inklusiv Gartner Petersens sønner) samledes og diskuterede musikere som Elvis Presley og Cliff Richard.

    Senere blev nr 15 til Skjoldby Tryk.

    Digmed (Trævarer)

    Butiksoplevelse: En deltager huskede, at Digsmed havde store udstillingsvinduer, hvor alle deres varer (teaktræsting) blev vist frem.

    Lugt og lokation: En anden deltager huskede, at Digsmed senere flyttede til bygninger i nærheden (hvor der senere lå Elgiganten) og mindedes lugten af frisk træ, drejespåner og savsmuld.

    Rørvævfabrikken (Elisagårdsvej)

    Ejerforhold og logistik: Ebba Pilmann præciserede, at ejeren var Anna Christiansen. Hun huskede deres grå Ford lastbil, der leverede vævet til trælasthandlere. Bilen havde telefonnummeret 406 på bagsiden.

    Arbejdsstyrken: Fabrikken havde fem væve, betjent af fem ufaglærte kvinder (hvoraf tre var enlige mødre). Ebba hjalp selv til med at væve i sommerferien.

    Råmaterialer: Rørene kom hovedsageligt fra Ringkøbing Fjord, men én gang kom en ladning fra Passau i Tyskland. En nabo, Herr Petersen, hjalp med at læsse de store jernbanevogne af, og han fik sigtebrød for indsatsen.

    Branden: Ebba bekræftede branden i august 1948 og huskede lugten. Hun bekræftede også historien, at en stor hyldebusk ved vinduet reddede beboelsen, hvilket hendes mor mente var i tråd med den gamle folketro om, at hylden redder mod ild.

    Børstefabrik: Niels Jørgen spurgte til en mulig børstefabrik på Elisagårdsvej, der behandlede svinebørster. En anden deltager bekræftede, at en mand ved navn Krog, der ejede markerne ved siden af Rørvævsfabrikken, også havde en fabrik, der arbejdede med svinebørster, muligvis til tandbørster.

    Råvareforurening: En deltager bemærkede, at rørene fra Ringkøbing Fjord gror dårligere i dag, fordi vandet ikke længere er forurenet.

    Brandhæmning og byggeteknik: Ebbe (som var tømmer) forklarede, at rørvæv blev brugt for at brandhæmme trælofter, og det var et meget hårdt og besværligt arbejde for murerlærlinge at kaste mørtlen op på vævet. Ebba præciserede, at der blev brugt to slags tråd i vævningen: en tyk tråd i bunden og en tynd, kobberfarvet tråd.

    Roskilde Medical Company (Medicinalfabrik)

    Navn og placering: En deltager (Ingrid) mente ikke, at fabrikken flyttede til Nordisk Insulin i Gentofte, men at den i 60’erne hed Rosco Medicinalvarefirma, producerede penicillin til dyr og siden flyttede til Tostrup, hvor den stadig eksisterer.

    Råmaterialer: En slagtermester fra Æbeltoft sendte busføstkirtler til Roskilde til produktion.

    Navnets oprindelse: En deltager undrede sig over det engelskklingende navn (Roskilde Metal Company) i slutningen af 40’erne, hvilket kunne indikere, at man havde tænkt på eksport.

    Offentligt Slagtehus og Folkestrejken (1944)

    Kødtoget: Mogens bidrog med en historie om det offentlige slagtehus i 1944 under folkestrejken. Et langt køletog med svinekroppe strandede på Roskilde Banegård, og folk købte kød direkte fra vognene for 20 kr..• Personlige anekdoter: Mogens far købte en del, og Mogens fik selv en skinke. Han nævnte to kammerater, der fik held af en halv gris, der faldt af en lastbil på vej mod det offentlige slagtehus. Billeder af køen findes i fototeket.

  • Kafe Klaus / Gitte Dueholm

    Kafe Klaus / Gitte Dueholm

    Kafé Klaus er en varmestue for udsatte mennesker, hjemløse, misbrugere, psykisk syge og ensomme mennesker i en udsat livsposition. Her er det muligt at få et bad og et måltid mad.

    Se mere

    Kilden er et uddrag fra et interview med Gitte Dueholm fra Kafe Klaus, et værested i Roskilde under Kirkens Korshær, hvor hun har arbejdet i 20 år som socialpædagog. Interviewet giver indblik i stedets daglige drift, som drives af et lille hold ansatte og et større antal frivillige, og som har åbent 365 dage om året for at hjælpe socialt udsatte. Dueholm fremhæver især stedets arbejde med at møde brugerne uden fordomme og uden fordømmelse, da de primært hjælper etniske danskere med komplekse problemer som misbrug og psykiske udfordringer. Hun udtrykker et stærkt ønske om bedre adgang til boliger for hjemløse og kritiserer de strukturelle hindringer og det regelsamfund, der vanskeliggør livet for marginaliserede grupper.

    Kafe Klaus i Roskilde

    Denne artikel sammenfatter de centrale indsigter fra et interview med Gitte Dueholm, leder af Kafe Klaus i Roskilde. Caféen, som er en del af Kirkens Korshær, fungerer som en varmestue for socialt udsatte borgere og har eksisteret i sin nuværende form siden 1959-60. Gitte Dueholm har ledet stedet i 20 år.

    De mest kritiske punkter er:

    Kerneformål: Kafe Klaus tilbyder et frirum (“helle”), hvor brugere kan være i fred, selv “for godheden”. Fokus er på at skabe værdighed, relationer og “gode øjeblikke” for mennesker, der har mistet fodfæstet.

    Brugergruppe: Caféen servicerer dagligt 35-50 personer ud af en kendt gruppe på ca. 300 i Roskilde. Brugerne er overvejende etnisk danske (99%+) og kæmper ofte med komplekse problemstillinger som psykisk sygdom, misbrug og hjemløshed (“tripel diagnoser”).

    Systemkritik: En central pointe er en markant kritik af det offentlige system, som opleves som rigidt, bureaukratisk og ude af stand til at håndtere de mest udsatte borgeres behov. Særligt manglen på betalelige boliger, specialiserede sagsbehandlere og de digitale barrierer (MitID, bankkonti) fremhæves som store forhindringer.

    Frivillighed: Frivillige er afgørende for driften, især i genbrugsbutikken. De kendetegnes ved at være ressourcestærke, ofte +60 år, og motiveret af personlige erfaringer. Kernen i frivillig-filosofien er at møde brugerne åbent, nysgerrigt og “uden fordomme og uden fordømmelse”.

    Fremtidsperspektiver: Caféen planlægger at udvide med opsøgende arbejde for at nå brugere, der ikke selv kan komme til caféen. Samtidig peger en aldrende brugergruppe på et fremtidigt behov for plejehjem og ældreboliger, der kan rumme mennesker med en “specialadfærd”.

    Organisation og Drift

    Om Kafe Klaus

    Tilhørsforhold: Kafe Klaus er en del af hovedorganisationen Kirkens Korshær, som har været aktiv i Roskilde siden 1939.

    Historie: Varmestuen har været drevet fra den nuværende adresse i Store Gråbrødrestræde siden ca. 1959-60.

    Navn: Navnet “Kafe Klaus” menes at stamme fra 1970’erne eller 80’erne og er relateret til Sankt Nikolaus, skytshelgen for mennesker i nød. Navngivningen varierer fra by til by; i Ringsted hedder caféen f.eks. “Café Dagmar”.

    Placering: Caféen er bevidst placeret lidt “hengemt” væk fra hovedgaden for at respektere brugernes behov for anonymitet og undgå den skyld og skam, der kan være forbundet med at benytte et sådant tilbud.

    Personale og Drift

    Bemanding: Teamet består af seks ansatte, hvoraf Gitte Dueholm er den eneste på fuld tid. Samlet svarer det til 4,5 årsværk.

    Åbningstider: Caféen er i princippet åben 365 dage om året.

    Finansiering: Driften er sikret gennem en driftoverenskomst med Roskilde Kommune, som har støttet arbejdet i mere end 50 år.

    Service og Tilbud

    Kerneydelse: At være et “helle”, hvor brugerne kan være i fred og finde ro.

    Praktisk hjælp: Caféen hjælper brugere med at modtage deres pension eller kontanthjælp i kontanter, da mange har svært ved at oprette eller administrere en bankkonto. De kan have en postadresse på caféen, men ikke en bopælsadresse.

    Socialt Samvær: Der arrangeres aktiviteter som skaber “gode øjeblikke”. Dette inkluderer personlige julegaver, fejring af fødselsdage med lagkage, sommerhusture og udflugter. Midlerne hertil kommer bl.a. fra caféens genbrugsbutik.

    Rådgivning: Tidligere har der været tilknyttet gadejurister, men dette tilbud er nu flyttet. Relationerne er afgørende for, om brugerne tager imod hjælp fra eksterne fagpersoner.

    Brugergruppen: Demografi og Udfordringer

    Demografi

    Antal: Der kommer dagligt mellem 35 og 50 brugere. Caféen har kendskab til en gruppe på ca. 300 forskellige socialt udsatte i Roskilde.

    Etnicitet: Brugergruppen er 99,% etnisk dansk. Tidligere var der en lille gruppe grønlændere og enkelte af de “gamle tyrkere”, men i dag er det primært danskere. Dette tilskrives, at kendskabet til stedet spredes via “mund til mund”, hvilket kan ekskludere dem, der ikke taler sproget.

    Kontekst: Sammensætningen af brugere på varmestuer varierer meget fra by til by. Roskilde betegnes som en “psykiatriby” ligesom Slagelse og Viborg, hvilket præger brugergruppen.

    Komplekse Problemstillinger

    Helbred: Mange brugere har “tripel diagnoser”, hvilket dækker over en kombination af fysiske, psykiske og misbrugsrelaterede problemer.

    Adfærd: En stor del af brugerne har en adfærd, som kan være svær for det etablerede samfund og naboer at acceptere, f.eks. at vende op og ned på nat og dag.

    Levetid: Socialt udsatte lever i gennemsnit 20 år kortere end den øvrige befolkning. Brugerne bliver dog generelt ældre end tidligere, hvilket skaber nye behov relateret til alderdom og fysiske skavanker.

    Praktiske og Systemiske Udfordringer

    Bolig: Den største udfordring er manglen på betalelige boliger. Selvom Roskilde Kommune anerkendes for sit arbejde med “Housing First”-projektet, er problemet enormt.

    Overgang til egen bolig: At få en bolig er ikke en løsning i sig selv. Brugere, der har levet på gaden, har brug for massiv støtte til at lære at bo i et hjem, hvilket indebærer at betale regninger, gøre rent og håndtere sociale forventninger fra naboer.

    Bureaukrati: Det offentlige system er en stor barriere. Mange brugere mangler MitID og bankkonto, og bankerne gør det svært at oprette en konto uden fast adresse.

    Digitale udfordringer: Hævekort, koder og digitale løsninger er en stor udfordring for mange, der har kognitive problemer eller lever et kaotisk liv, hvor kort og koder let mistes eller stjæles.

    Frivillighedens Rolle

    Omfang og Betydning

    Frivillige er en uundværlig del af Kafe Klaus.

    Varmestuen: Ca. 10-12 frivillige hjælper til med én per vagt.

    Genbrugskælder: Ca. 20 frivillige driver suverænt den lille butik under varmestuen.

    Stor Genbrugsbutik: Kirkens Korshærs store butik på Ringstedvej har omkring 50 frivillige.

    Rekruttering og Kvalifikationer

    Proces: Potentielle frivillige starter med en times samtale med Gitte Dueholm.

    Kerneegenskaber: Den vigtigste egenskab er at kunne møde brugerne “uden fordomme og uden fordømmelse”. Det kræver rummelighed, åbenhed og en nysgerrighed, der ser forbi afvigende adfærd, race eller religion.

    Frivilliges Profil og Motivation

    Demografi: De fleste frivillige er 60+ og er typisk pensionister eller på efterløn, hvilket giver dem den nødvendige tid. Kønsfordelingen er primært kvinder, men der er også “rigtig gode mænd” involveret.

    Motivation: Mange frivillige har selv oplevet modgang i livet eller har haft det tæt inde på livet via pårørende. At hjælpe andre i lignende situationer giver mening og er en stærk drivkraft. Andre motiveres af at se et behov og have lyst til at bidrage med specifikke færdigheder, f.eks. madlavning.

    Centrale Perspektiver og Kritik

    Vision og Ønsker for Kafe Klaus

    Det ultimative ønske: Gitte Dueholm udtrykker det paradoksale i at have et job, hvor man ønsker at gøre sig selv arbejdsløs – altså at behovet for en varmestue forsvinder.

    Konkrete ønsker:

        1. Fortsat kommunal støtte: At Roskilde Kommune fortsætter sin mangeårige støtte.

        2. Flere betalelige boliger: At der skabes flere boliger, som de udsatte har råd til.

        3. Støtte i overgangen: Mere hjælp til hjemløse, der flytter i egen bolig.

        4. Bevarelse af frirummet: At caféen kan fortsætte med at være et sted, hvor man kan “have helle… også for godheden”, og dermed undgå at brugerne bliver overrendt af velmenende, men grænseoverskridende hjælp.

    Kritik af Det Offentlige System

    Systemisk benspænd: Der rettes en skarp kritik mod “det officielle Danmark” for at spænde ben for de mest marginaliserede grupper gennem regler og bureaukrati.

    Ineffektiv sagsbehandling: Et stort ønske gennem 20 år har været en lille, dedikeret gruppe af sagsbehandlere, der forstår og kan håndtere målgruppen. I stedet møder brugerne et system, hvor de ikke føler sig forstået, bliver frustrerede, reagerer verbalt og derefter udelukkes. Systemet er ikke gearet til mennesker, der har svært ved at overholde tider og aftaler.

    Tomme politiske løfter: Der udtrykkes en dyb frustration over politiske udspil som f.eks. “psykiatriplanen”, der annonceres stort, men som ikke medfører mærkbare forbedringer i praksis. “Vi kan ikke mærke noget som helst.”

    Fremtidige Initiativer

    Opsøgende arbejde: På opfordring fra kommunen vil Kafe Klaus starte et udkørende team for at nå de brugere, der er for dårligt gående eller af andre grunde ikke kan komme til caféen. Tilfældigvis har to nyligt pensionerede psykiatriske medarbejdere med erfaring i netop dette meldt sig som frivillige.

    Fokus på ældre udsatte: Da brugergruppen bliver ældre, er Kirkens Korshær begyndt at undersøge mulighederne for at skabe ældreboliger eller plejehjem, der er rustet til at tage imod beboere med særlige behov og en anderledes adfærd.

    Udvalgte Citater

    Tema Citat
    Caféens kerneværdi “Det der er vigtigt, det er man kommer uden fordomme og uden fordømmelse.”
    Formålet som frirum “Her må man være i fred også for godheden.”
    Visionen “Det er jo pudsigt at have et job, hvor man egentlig ønsker man man var arbejdsløs, ikke?”
    Kritik af systemet “Jeg oplever altså ikke, at de er meget grove eller meget farlige eller noget som helst, men men de har svært ved det [systemet].”
    Frustration over politik “Nu kommer der en psykiatriplan. Wuhu. Nu, nu kommer til. Vi kan ikke mærke noget som helst. Der er ikke noget, der ændrer sig…”
    Brugernes kamp “Det at det lykkedes dem at stå ud af sengen hver morgen. Det er jo en kæmpe sejr.”
    Om relationer “Det er jo relationen, der bærer det, ikke? Om, og ellers så smutter de igen.”

  • Lillian Olling – Ildsjæle og frivillighed

    Lillian Olling – Ildsjæle og frivillighed

    Podcasten er et interview med Lilian Olling, der giver et indblik i hendes liv og omfattende frivillige engagement efter hun stoppede sit erhvervsaktive liv som 60-årig. Olling fortæller om sin oprindelige uddannelse inden for økonomi og administration og hendes senere arbejde på Statens Vejlaboratorium, men hovedfokus ligger på hendes indsats i Roskilde, hvor hun først var aktiv i Røde Kors med fokus på patientstøtte og især integration af flygtninge og indvandrere. Den mest gribende del af interviewet omhandler hendes 14 måneder lange ophold i Vietnam, hvor hun frivilligt arbejdede som terapeut på en skole for 115 handicappede børn i Dalat, hvis skader ofte skyldtes eftervirkningerne af Agent Orange fra Vietnamkrigen. Hun beskriver, hvordan hun etablerede et terapeutisk program for de mest udsatte børn, samt de bureaukratiske udfordringer og kulturelle barrierer, hun overvandt, og afslutningsvis nævnes hendes 20 års virke som rådgiver på Livslinien for selvmordstruede.

    Se resume af Podcast

    Denne artikel indeholder et interview med Lilian Olling, hvor hun fortæller om sit liv, sin karriere og sit omfattende frivillige arbejde. Interviewet starter med hendes baggrund, uddannelse i sparekasse- og administrationsbranchen, og hendes flytning til Roskilde i 1969. En stor del af samtalen fokuserer på hendes frivillige engagement efter sin pension som 60-årig, herunder hendes arbejde for Røde Kors og hendes rolle som koordinator for integration af flygtninge i Roskilde. Det mest fremtrædende emne er hendes 14 måneders ophold i Vietnam i 2003-2004, hvor hun arbejdede som frivillig terapeut på en skole for handicappede børn, hvis skader var relateret til Agent Orange fra Vietnamkrigen. Endelig diskuterer Lilian sit 20-årige arbejde som rådgiver på Livslinjen for selvmordstruede og hendes daglige deltagelse i vinterbadning.

    Lilian Ollings Liv og Frivillige Engagement

    Artiklen syntetiserer de centrale temaer fra et interview med Lilian Olling, der belyser hendes omfattende karriere og et livslangt engagement i frivilligt arbejde, både i Danmark og internationalt. Født i 1941 og uddannet inden for administration og økonomi, kulminerede hendes professionelle løbebane med 32 år ved Statens Vejlaboratorium. Ved sin pensionering som 60-årig indledte hun en ny fase af sit liv dedikeret til frivilligt arbejde.

    I Roskilde startede hun i Røde Kors, hvor hun blev koordinator for et succesfuldt integrationsprojekt for flygtninge, der omfattede 21 frivillige. Projektet blev dog nedlagt, da hun i 2003 fulgte sin mand på en 14-måneders udstationering til Dalat i Vietnam. Her udførte hun et skelsættende frivilligt stykke arbejde på en skole for 115 handicappede børn, hvoraf mange led af følgevirkninger efter Agent Orange. Trods sprogbarrierer og indledende mistro fra myndighederne lykkedes det hende at skabe varige forbedringer, herunder at sikre fortsat behandling for en gruppe børn via SOS Børnebyerne og igangsætte et projekt for en café, der kunne give de unge beskæftigelse.

    Efter sin tilbagevenden til Danmark har Lilian Olling fortsat sit engagement, blandt andet med 20 års tjeneste som rådgiver for selvmordstruede hos Livslinjen samt talrige aktiviteter i kirkeligt regi. Hendes nuværende liv er præget af daglig vinterbadning, som hun betragter som en kilde til socialt samvær og velvære. Interviewet fremhæver en person drevet af en dybfølt trang til at gøre en forskel for andre, og hendes oplevelser, især fra Vietnam, er dokumenteret i en dagbog, som hun håber at kunne videregive til sin familie.

    Baggrund og Karriere

    Oprindelse: Lilian Olling er født i 1941 i Vester Såby nær Aastrup Kloster. Hun boede der de første fire år af sit liv hos sine bedsteforældre.

    Ankomst til Roskilde: Hun flyttede til Roskilde i 1969, hvor hun først boede i Dommervænget og kort efter købte hus på Ruggaardsvej 2, hvor hun har boet siden.

    Uddannelse og Erhverv: Hendes uddannelse er inden for administration og økonomi fra Boghandlernes Hus i Nyropsgade. Hendes karriere var varieret og omfattede ansættelser hos ØK, Dansk Gips og Køge Sparekasse. Da hun flyttede til Roskilde, stod valget mellem Roskilde Sparekasse og Statens Vejlaboratorium. Hun valgte sidstnævnte for at undgå aftenarbejde, da hun havde små børn.

    Statens Vejlaboratorium: Hun arbejdede i 32 år ved Statens Vejlaboratorium på Elisagaardsvej (senere Vejteknisk Institut) og afsluttede sin karriere som 60-årig for at forfølge andre interesser, herunder studier i filosofi og idéhistorie.

    Frivilligt Arbejde i Danmark

    Røde Kors og Flygtningeintegration

    Efter sin pensionering blev Lilian Olling aktiv i Røde Kors, hvor hun fungerede som besøgsven og patientstøtte på neurologisk afdeling. Hendes mest markante indsats var som koordinator for et integrationsprojekt for flygtninge i Roskilde.

    Projektgruppe: Hun dannede og ledede en gruppe på 21 frivillige.

    Aktiviteter: Gruppen organiserede en bred vifte af initiativer:

        ◦ Opsøgende arbejde.

        ◦ En café for socialt samvær.

        ◦ Åben rådgivning.

        ◦ Introduktionskurser.

        ◦ Lektiehjælp for voksne i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp.

        ◦ Etablering af venskabsfamilier, der mødtes privat.

        ◦ Byture i samarbejde med sprogskolens integrationskurser.

    Kunstprojekt: I samarbejde med en lokal kunstner arrangerede gruppen, at en gruppe flygtninge malede et stort maleri. Værket blev udstillet i Roskilde Svømmehal og solgt for 7.000 kr., som gik til Røde Kors.

    Projektets Afslutning: Projektet gik i opløsning, da Lilian Olling rejste til Vietnam, da ingen af de øvrige 20 frivillige ønskede at overtage koordinatorrollen.

    Livslinjen og Kirkeligt Engagement

    Efter hjemkomsten fra Vietnam genoptog Lilian Olling sit frivillige arbejde med stor intensitet.

    Livslinjen: Hun var rådgiver hos Livslinjen, en organisation for selvmordstruede og deres pårørende, i 20 år. Ved sin afsked modtog hun et anerkendende brev fra sit team:

    Kirkeligt Arbejde: Hun har været dybt engageret i det kirkelige liv, herunder:

        ◦ Frivillig i Domsognets Menighedspleje.

        ◦ Aktiv i Natkirken i Sankt Mariæ Kirke i fem år.

        ◦ Arrangør af sammenkomster for pensionister.

        ◦ Medhjælper for minikonfirmander fra Roskilde Private Realskole og børnekoret.

        ◦ Har strikket 57 dåbsservietter.

    Udstationering og Arbejde i Vietnam (Oktober 2003 – December 2004)

    Lilian Olling fulgte sin mand, en ingeniør, på en 1,5-årig udstationering for Danida. Han skulle supervisere anlæggelsen af et 48 km langt kloaksystem i byen Dalat i Lamdong-provinsen, 375 km nord for Ho Chi Minh City.

    Arbejdet på Skolen for Handicappede Børn

    Fast besluttet på at gøre en indsats, fandt Lilian Olling via en engelsktalende chauffør frem til en skole for 115 handicappede børn.

    Børnenes Baggrund: Mange af børnenes handicap var en direkte konsekvens af afløvningsmidlet Agent Orange, som under Vietnamkrigen havde forgiftet jorden. Børnene led af både fysiske og mentale skader. De eneste handicaptyper, der ikke var repræsenteret, var døvhed og blindhed.

    Indledende Udfordringer:

        ◦ Mistro: Kort efter sin start blev hun meldt til politiet som en potentiel spion. Det krævede en måneds undersøgelser og en officiel godkendelse fra Department of Education, før hun kunne fortsætte sit arbejde.

        ◦ Sprogbarriere: Forstanderen og den lokale sygeplejerske (“barfodslæge”) talte ikke engelsk. Kommunikation foregik ofte nonverbalt eller via en engelsktalende lærer, der fungerede som tolk.

    Terapeutisk Indsats: Med sin terapeutiske baggrund arbejdede hun dagligt med en udvalgt gruppe på syv børn, der havde særligt behov for omsorg. Hun adresserede også den kulturelle opfattelse af, at et handicappet barn var en straf, ved at tale til forældrene om vigtigheden af at vise deres børn kærlighed.

    Initiativer og Resultater

    Café-projekt: For at give de unge en fremtid efter de forlod skolen som 16-årige, igangsatte hun et projekt for at oprette en café, hvor de kunne arbejde. Kommunen bevilgede midler, og caféen blev etableret, efter hun var rejst.

    Svømmehalsprojekt: Et forsøg på at skaffe 10.000 USD fra den danske ambassade i Hanoi til indkøb af svømmetøj, så børnene kunne bruge byens svømmehal, mislykkedes. Afslaget blev begrundet med, at det ville være for dyrt for ambassadens personale at rejse fra Hanoi til Dalat for at administrere pengene, for at kontrollere om pengene blev brugt til det bevilgede formål.

    Sikring af Kontinuitet: Inden sin afrejse arrangerede hun i samarbejde med en ortopædkirurg, at de syv børn, hun havde arbejdet med, kunne fortsætte deres behandling to gange om ugen i den nærliggende SOS Børneby.

    Arbejde i “Charity Kitchen”

    I en fire måneders periode under børnenes sommerferie arbejdede Lilian Olling i et “charity kitchen” på det centrale hospital i Lamdong-provinsen. Køkkenet, drevet af frivillige, lavede mad til indlagte patienters familier, som selv skulle betale for alt under hospitalsopholdet. Indsatsen var især rettet mod fattige bjergboere.

    Personlige Refleksioner fra Vietnam

    Lilian Olling førte dagbog under sit ophold, hvorfra hun læser et uddrag op:

    14 måneder i det smukke sydasiatiske land, der med sin gribende historie, spændende kultur og i mødekommende befolkning gør så stort et indtryk på en, at man kommer hjem med en anden bagage end den, man tog ud med. Som vietnameserne selv som symbolsk betegner deres land, ligner det et åg med to riskurve. Nord og syd er riskurvene og midterlandet er åget.

    Anekdoter: En særligt rørende oplevelse var med en lille autistisk dreng. Gennem hele sit ophold sad hun ved siden af ham i frikvartererne uden at udveksle et ord. Da hun vendte tilbage på besøg et år senere, var han den første, der sprang ud af skolebussen og op i hendes favn.

    Agent Oranges Arv: Hun var dybt berørt af de vedvarende konsekvenser af krigens kemikalier. Hun besøgte et nonnekloster, der tog sig af spædbørn med forfærdelige misdannelser, og observerede, hvordan forstanderen på skolen afviste at modtage gaver fra en amerikansk delegation, hvilket vidnede om de dybe historiske sår.

    Nuværende Liv og Aktiviteter

    Vinterbadning: Lilian Olling er en passioneret helårsbader og bader hver dag. Om sommeren bader hun ved Vigen og fra 1. oktober til slutningen af marts i havnen ved Vikingeskibsmuseet. Hun er medlem af en populær klub med over 400 medlemmer og 800 på venteliste. Hun fremhæver det sociale samvær som 80% af oplevelsen.• Motivation: Hendes drivkraft er at forblive aktiv. Hun står op kl. 6:30 hver morgen for at bade. Interviewet afsluttes med en bemærkning om, at hun ønsker at få sin dagbog fra Vietnam udgivet som en gave til sine børn og børnebørn.

  • Frank Ramskov – mit arbejdsliv

    Frank Ramskov – mit arbejdsliv

    Uddragene fra podcasten præsenterer et fascinerende interview med Frank Ramskov, en tidligere tømrer og bygningskonstruktør, der blev involveret i menighedsrådet og senere fungerede som kirkeværge for Roskilde Domkirke. Han fortæller detaljeret om sit arbejde med den omfattende renovering af domkirkens tagkonstruktioner, der var nødvendig på grund af kemiske skader fra en tidligere, utilstrækkelig reparation. Ramskov, hvis faglige baggrund omfattede en uddannelse som tømrer og bygningskonstruktør, anvendte sin ekspertise til at overvåge byggeriet og sikre, at de avancerede tømmersamlinger, såsom franske låse og svalehaleblade, blev udført korrekt af håndplukkede eksperter. Endvidere beretter han om domkirkens status som UNESCO verdensarv og dens betydning som gravsted for flest monarker i verden, hvor han har haft den ære at vise et bredt spektrum af besøgende, herunder kongelige og fagfolk, rundt i bygningens lofter og krypt.

    Se resume af podcast

    Artiklen indeholder et uddrag fra en podcast, hvor Frank Ramskov interviewes om sit liv og virke, særligt i relation til Roskilde Domkirke. Frank Ramskov fortæller om sin baggrund som uddannet tømrer og bygningskonstruktør, der førte ham til at blive kirkeværge og involveret i den omfattende renovering af domkirkens tagkonstruktioner, et projekt der strakte sig over flere år. Han beskriver detaljer om tømmerarbejdet, brugen af Douglasgran og de traditionelle samlingsmetoder, han har vist frem for mange besøgende. Endvidere diskuterer han kongegravene i kirken, som er en primær årsag til kirkens status som UNESCO verdensarv, og deler anekdoter fra møder med Dronning Margrethe og genbegravelsen af kejserinde Dagmar.

    Indsigt fra Interviewet med Frank Ramskov

    Artiklen syntetiserer de centrale temaer og indsigter fra et dybdegående interview med Frank Ramskov, hvis professionelle liv og personlige engagement er uløseligt forbundet med Roskilde Domkirke. Ramskov, en uddannet tømrer og bygningskonstruktør, fungerede som kirkeværge og var en central figur i den komplekse og kostbare genopbygning af domkirkens tagkonstruktion fra 2002 til 2010. Interviewet giver en enestående, teknisk detaljeret beretning om dette projekt – fra materialevalg og traditionelle håndværksteknikker til logistik og kvalitetssikring. Derudover belyser Ramskov domkirkens status som UNESCO Verdensarv gennem dens arkitektoniske mangfoldighed og som det sted i verden med flest begravede monarker. Dokumentet indeholder også en række personlige anekdoter, der giver et unikt indblik i hans interaktioner med Kongehuset, især Dronning Margrethe, og hans erindringer om den tidligere biskop Jan Lindhardts skarpe vid. Ramskovs virke som en passioneret formidler af kirkens tekniske og historiske facetter gennem 27 års rundvisninger udgør en rød tråd i fortællingen.

    1. Frank Ramskovs Baggrund og Rolle

    Frank Ramskovs engagement i Roskilde Domkirke er dybt forankret i hans faglige baggrund som håndværker og bygningskonstruktør. Hans praktiske viden har været afgørende for hans virke i menighedsrådet og senere som kirkeværge.

    Professionel Udvikling

    Uddannelse: Startede i gymnasiet, men skiftede spor for at blive tømrer og fik svendebrev efter 3,5 år. Han observerede, hvordan det fysiske arbejde sled på ældre kolleger og besluttede at læse videre til bygningskonstruktør, en uddannelse der tog yderligere 3,5 år.

    Karriere: Oplevede, at markedet efterspurgte arkitekter frem for bygningskonstruktører. Da arkitekttitlen er fri, kaldte han sig “arkitekt Ramskov”, hvilket åbnede for en succesfuld karriere med omkring 400 renoveringsprojekter, især huse med stråtag.

    Engagement i Roskilde Domkirke

    Indtræden i Menighedsrådet: Blev rekrutteret af den tidligere kirkeværge, Peter Randlev, i forbindelse med den forestående renovering af domkirkens tag. Han blev valgt ind i menighedsrådet i 1998 efter at have holdt en “brandtale”.

    Ansvarsområder: Forventede 10 årlige møder, men fik hurtigt to møder om ugen. Han blev formand for kirkebygningsudvalget, ejendomsudvalget (ansvarlig for præsteboliger og andre ejendomme) og UNESCO-udvalget.

    Kirkeværge: Efter fire år i menighedsrådet blev han i 2002 valgt til kirkeværge og fik til opgave at føre tilsyn med byggeriet på menighedsrådets vegne. Hans rolle var at være “ude i virkeligheden” og inspicere arbejdet direkte på byggepladsen, hvor han “kravlede rundt i byggerierne og drejede på vejhanen”. Hans tømrerbaggrund og mangel på højdeskræk var en stor fordel.

    Andre Engagementer

    Ramskov anvender fortsat sin faglige ekspertise i andre bestyrelsesposter:

    Kafe Klaus: Har været drivkraft i en renovering til fire millioner kroner for at forbedre bygningens isolering og installationer.

    Sankt Maria Park: Sidder i bestyrelsen som domkirkens repræsentant og fungerer som “teknisk bannerfører” for vedligeholdelsen af den historiske bygning.

    2. Genopbygningen af Domkirkens Tagkonstruktion (2002-2010)

    Projektet var en omfattende og teknisk krævende opgave, der nødvendiggjorde en tilbagevenden til oprindelige håndværksmetoder efter en tidligere, fejlslagen renovering.

    Baggrund for Projektet

    Den Oprindelige Fejlkonstruktion: Efter en brand forårsaget af håndværkere, blev taget repareret med en billigere løsning for at imødekomme forsikringsselskabets krav. Konstruktionen bestod af halvtømmer, der blev boltet sammen. Ramskov bemærker, at dette kompromis ikke ville være blevet accepteret, hvis kirken på det tidspunkt havde været på UNESCOs verdensarvsliste.

    Kemiske Skader: Det brandhæmmende kemikalie, som det nye tømmer blev behandlet med, viste sig at være aggressivt over for kobberpladerne, hvilket gjorde taget utæt.

    Omkostninger: Den første, fejlslagne reparation kostede 40 millioner kroner. Den nye, korrekte genopbygning kostede 100 millioner kroner.

    Håndværk og Materialer

    Håndplukkede Håndværkere: For at sikre den højeste kvalitet blev der anvendt en “budtitation”, hvor man håndplukkede tre af de dygtigste firmaer til hver entreprise. Disse firmaer havde erfaring fra renoveringer af bl.a. Christiansborg og kirker i København.

    Traditionelle Samlingsteknikker: Projektet genoplivede gamle tømrerteknikker, som Ramskov kun kendte fra tømrerskolen.

        ◦ Franske låse: En kompleks samling, der låser to stykker tømmer sammen, så samlingen bliver lige så stærk som tømmeret selv. Dette var nødvendigt for at skabe remme på over 25 meter.

        ◦ Svalehaleblade: En samling, der låser sig fast under udadgående kræfter og forhindrer f.eks. tagfoden i at skride.

    Valg af Tømmer:

        ◦ Træsort: Man valgte Douglasgran fra Silkeborgskovene på grund af dens spændstighed, styrke og selvimprægnerende egenskaber fra et højt indhold af harpiks. Ramskov beskriver, hvordan harpiksen stadig “perler ud af tømmeret” og dufter på varme dage.

        ◦ Tørring og Forberedelse: Tømmeret blev lagret i to år i “staklader” (åbne lader), stablet på kryds og tværs, så egenvægten forhindrede det i at vride sig (“lave mølvinger”). Der blev indkøbt 10% ekstra tømmer, men kun 2% af dette blev nødvendigt at bruge.

        ◦ Særlige Dimensioner: De største bjælker (40×40 cm, 23 meter lange, 1,21 ton pr. stk.) kunne ikke skaffes i Danmark. De blev fundet i udlandet og krævede specielt løftegrej og skærpet opsyn fra Arbejdstilsynet.

    Proces og Kvalitetssikring

    Forarbejdning: Alt tømmer blev forarbejdet i to lejede haller på Musicon i Roskilde. Her arbejdede 12 mand i halvandet år med at tilskære og samle konstruktionerne. Hvert stykke tømmer var mærket med et messingmærke for præcis identifikation.

    Præcision: Ramskov fortæller om et mareridt, hvor han drømte, at hovedmålene var forkerte. Han blev dog beroliget af, at to uafhængige landmålerfirmaer havde dobbelttjekket alle mål. Resultatet var perfekt: “Alt sagde et klik. Og gik i hak.”

    3. Roskilde Domkirke som Historisk og Kulturelt Monument

    Ramskov fremhæver domkirkens unikke status, som er baseret på dens arkitektoniske historie og dens rolle som kongelig gravkirke.

    UNESCO Verdensarv

    To hovedårsager til kirkens status er:

    1. Arkitektonisk Mangfoldighed: Kirken fremviser samtlige danske hovedstilarter fra romansk stil til funktionalisme. Ramskov nævner specifikt Helligtrekongers Kapel (østersøgotik), Christian 4.s Kapel (renæssance), Frederik 5.s Kapel (klassicisme) og Christian 9.s Kapel (historicisme). Han udtaler: “Jeg kender ikke nogen andre bygninger i verden faktisk, der har det.”

    2. Kongelige Gravmæler: Det er det sted i verden, hvor der er begravet flest monarker på ét sted – i alt 39.

    Hierarkiet i Gravlægningen

    Konger og Dronninger: Ligger i kapellerne ovenpå.

    Prinser og Prinsesser: Deres børn ligger i krypterne nedenunder, uanset hvilken rang de senere opnåede i livet.

    Domkirkepladsen

    Pladsen blev omlagt i 1983-84. Ramskov fortæller en økonomisk fordelagtig historie:

    Brostenene: Man købte en million brugte brosten fra Islands Brygge for 3 millioner kroner, 12 år før de skulle bruges. Da pladsen skulle anlægges, var stenenes værdi steget til 12 millioner, hvilket gav en besparelse på 9 millioner kroner.

    Gangstier: De flade sten i gangstierne (“bodursten”) er genbrugte rækværk fra den tidligere parkeringsplads.

    4. Personlige Anekdoter og Oplevelser

    Gennem sit virke har Ramskov haft en række bemærkelsesværdige interaktioner med både kirkelige og kongelige personligheder.

    Samarbejdet med Kongehuset

    Greve Ingolfs Urne: En lille sarkofag-urne tilhørende et barnebarn af Christian 10. stod i krypten på en “mælkeskammel”. Ramskov tog initiativ og kontaktede Hofmarskallatet. Dette førte til et møde med Dronning Margrethe for at finde en permanent løsning.

        ◦ Dronningens Beslutning: Dronningen besluttede, at urnen skulle placeres i en ny niche i den to meter tykke mur, hvor grevens far lå. Hun specificerede, at nichen skulle være “trukket en tommel tilbage”, så man kunne se, at den var tilføjet senere.

        ◦ Mindetavlen: Dronningen gav præcise instruktioner om, at mindetavlen skulle være af sølv og matche de eksisterende. Hun understregede vigtigheden af korrekt “spatiering” – den indbyrdes afstand mellem bogstaverne.

    Kejserinde Dagmars Hjemførsel (2004-2006): Ramskov var dybt involveret i den to år lange proces med at sende Kejserinde Maria Feodorovnas kiste tilbage til Rusland.

        ◦ Mødet med den Russiske Ambassadør: Ambassadøren undrede sig over, hvorfor kejserinden lå i en krypt. Ramskov forklarede reglen om, at monarkernes børn ligger i krypterne, hvilket ambassadøren accepterede.

        ◦ Kontrol af Sarkofagen: Efter et mareridt om, at sarkofagen var tom, tjekkede Ramskov og domkirkens værge den inden mødet. De konstaterede, at alt var i orden, og at kisten var svøbt i det gamle russiske flag.

        ◦ Genbegravelse: Kejserinden blev sejlet til Sankt Petersborg på et dansk krigsskib og genbegravet den 28. september 2006 i Peter-Paul Katedralen ved siden af sin mand, hvilket opfyldte et løfte, de havde givet hinanden.

    Besøg af den Japanske Kronprins: Ramskov blev instrueret i streng protokol: han skulle selv fastlægge programmet og måtte ikke give hånd. Han fulgte protokollen, men arbejdede bevidst med humor for at “arbejde hul på den der facade”.

    Erindringer om Biskop Jan Lindhardt

    Ramskov deler flere historier, der illustrerer den tidligere biskops unikke intellekt og humor.

    Om den kongelige begravelsesplads: Da et barn i februar måned bemærkede, at det måtte være koldt for dronningens forældre at ligge udenfor, svarede biskoppen tørt: “Det kan jeg godt sige dig. Det er fordi man ikke må ryge i kirken.”

    Om at “vande kamelerne”: Efter en tale, hvor en person blev sammenlignet med Rebecca, der vandede en hel kamelkaravane, bemærkede Lindhardt: “Ja, ja, man skal lige passe på det der med at vande kamelerne, fordi man kan blive sat til at sluge en, to, tre stykker af dem.”

    Debatteknik: I tv-debatter om vanskelige emner kunne Lindhardt, når han blev trængt op i en krog, “stikke en af de historier ud”, som fik hele panelet til at le og tvang ordstyreren til at skifte emne, hvorved han “slap fri”.

    5. Frank Ramskovs Virke som Formidler

    Efter sin aktive rolle i byggeprocessen har Ramskov dedikeret sig til at formidle domkirkens historie og tekniske vidundere.

    Rundvisninger i Domkirken

    Omfang: Har vist rundt i 27 år med et gennemsnit på 30 rundvisninger om året. Han begrænser bevidst antallet for at undgå rutine og sikre, at hver tur leveres “med samme glød” som den første.

    Målgruppe: Viser ofte rundt for faggrupper som ingeniører, arkitekter, tømrerfirmaer og elever fra tekniske skoler. For disse grupper fokuserer han på fagligheden, de “ægte samlinger” og de gode tekniske løsninger.

    Budskab: Opfordrer de unge håndværkere til at vælge “den ægte vare” frem for “plastik halløj”, når de rådgiver kunder.

    Motivation

    Ramskovs motivation er ikke økonomisk; han betragter rundvisningerne som en hobby. Hans drivkraft er glæden ved at dele sin viden og passion for håndværket og historien. Han agter at fortsætte, “så længe, at jeg overhovedet kan huske historierne, og jeg kan bevæge mig rundt med konstruktionerne.”