Samtalen med Roskildes borgmester, Tomas Breddam, fokuserer på kommunens ambitiøse arbejde med at fremme grønne initiativer og biodiversitet. Et centralt tema er bevarelsen af den “grønne ring” omkring Roskilde, hvilket er en strategisk politisk prioritet for at begrænse byens vækst og sikre borgernes adgang til natur tæt på byen. Kilden fremhæver succesfulde naturgenopretningsprojekter, såsom omlægningen af åen ved Sankt Hans, der har skabt nye habitater og tiltrukket sjældne arter som isfuglen, samt det nylige opkøb af store naturområder til skovrejsning, herunder Himmelev Skov. Endelig understreges vigtigheden af multifunktionalitet i arealplanlægning for at balancere behovet for boligudvikling, erhvervsliv (eksempelvis den grønne omstilling hos en ny stor virksomhed) og naturområder, der også kan tjene som klimasikring og rekreative zoner.
Resume af podcast
Det Grønne Roskilde
Artiklen syntetiserer de centrale temaer og strategier for den grønne udvikling i Roskilde Kommune, baseret på en samtale med borgmester Tomas Breddam. Hovedstrategien er at beskytte og styrke “Den Grønne Ring” omkring Roskilde by for at forhindre byspredning og sikre borgerne adgang til natur. Dette princip understøttes af en parallel strategi om byfortætning, hvor nybyggeri koncentreres i eksisterende byområder.
Centrale initiativer omfatter store naturgenopretningsprojekter som omlægningen af åen ved Sankt Hans, der både fremmer biodiversitet og fungerer som klimasikring. Kommunen investerer aktivt i opkøb af naturarealer og skovrejsning, eksemplificeret ved den markante udvidelse af Himmelev Skov, der nu overgår Boserup Skov i areal. Gamle råstofgrave, som Hedeland, transformeres til værdifulde, næringsfattige naturområder, der skaber unikke habitater og rekreative muligheder.
Et gennemgående princip er multifunktionalitet, hvor arealer udnyttes til flere formål samtidigt – fra biodiversitet og rekreation til vedvarende energi og erhvervsudvikling. Et fremtrædende eksempel er integrationen af Roskildes kommende største private arbejdsplads, MAN Energy Solutions, i landskabet ved Hedeland, hvilket skaber en synergi mellem grøn industri og naturadgang. Den politiske opbakning til den grønne dagsorden er bred, men eksekveringen indebærer konstante forhandlinger og kompromiser for at balancere de mange forskellige interesser, der er knyttet til kommunens arealer.
1. Strategisk Hovedprincip: Den Grønne Ring og Byfortætning
Roskilde Kommunes langsigtede planlægning er forankret i et centralt strategisk greb: bevarelsen og styrkelsen af “Den Grønne Ring”. Dette er et bevidst politisk valg for at sikre en klar afgrænsning af Roskilde by og undgå ukontrolleret byspredning.
• Formål med Den Grønne Ring: Hovedformålet er at bevare et grønt bælte omkring hele Roskilde. Dette sikrer, at byens borgere har “adgang til det grønne lige udenfor byen” og bevarer identiteten for de omkringliggende satellitlandsbyer som Svogerslev og Vindinge ved at fastholde fysiske mellemrum. Borgmesteren understreger vigtigheden: “Det er faktisk utrolig vigtigt for fremtidens Roskilde, at vi formår det.”
• Modstand mod Byudvikling: Strategien indebærer en aktiv modstand mod pres fra bygherrer og udviklere, der ønsker at inddrage landbrugsjord og naturområder i ringen til boligbyggeri. Borgmesteren beskriver den typiske situation: “…der er en del af dem, der kommer ind, og så siger de lige den der mark. Er den så betydningsfuld?” Svaret er et fastholdt princip om, at disse arealer er afgørende for byens karakter.
• Byfortætning som Alternativ: For at imødekomme efterspørgslen på boliger arbejder kommunen i stedet med byfortætning. Dette indebærer udvikling og nybyggeri i allerede etablerede byområder, såsom langs Ringstedgade og Københavnsvej.
• Årlig Investering: For at styrke ringen aktivt har kommunen afsat 5 millioner kroner årligt til opkøb af nye naturarealer eller til skovrejsning.
2. Centrale Naturprojekter og Arealudvikling
Kommunen har igangsat en række markante projekter, der transformerer landskabet og styrker naturen.
| Projekt | Nøglekarakteristika | Primære Formål |
| Sankt Hans Å-omlægning | Gravning af et helt nyt å-løb i et gammelt, inddæmmet område nær et Natura 2000-område (en gammel mølledam). | Biodiversitet: Tiltrækker hurtigt nyt dyreliv (en isfugl blev spottet to uger efter indvielsen). Klimasikring: Fungerer som en “vandparkeringsplads” til at håndtere øgede vandmængder. Rekreation: Skaber nye muligheder for bl.a. lystfiskere (“næsten kaste med fluer som det eneste sted på Sjælland”). |
| Himmelev Skov Udvidelse | Tilkøb af 90 hektar, hvilket gør skoven større end den ikoniske Boserup Skov. Finansieret via et partnerskab, hvor HOFOR betalte 75% og kommunen 25%. | Skovrejsning: Naturstyrelsen står for at rejse og drive den nye skov. Rekreation & CO2-binding: Skaber et stort, nyt rekreativt område og bidrager til klimamålene. |
| Genanvendelse af Grusgrave | Transformation af gamle råstofgrave som Hedeland (op mod 1500 hektar), Lynghøjsøerne og Himmelsøen. | Unik Natur: Skaber næringsfattige levesteder, der er sjældne i Danmark og understøtter arter som biblomst. Rekreation: Udvikler områderne til populære udflugtsmål. Potentiale: Kan anvendes til f.eks. solcelleparker. |
3. Multifunktionalitet som Løsning på Arealpres
Med et stort pres på de tilgængelige arealer i kommunen er multifunktionalitet blevet en nøglestrategi. Målet er at få arealer til at opfylde flere formål på én gang.
• Kombinerede Formål: Et areal kan samtidigt bidrage til CO2-binding (skovrejsning), øget biodiversitet, rekreative værdier for borgerne, kvælstofreducerende tiltag og etablering af vedvarende energi. Borgmesteren formulerer det som “jagten” på at “lægge flere ting oven i hinanden”.
• Synergi mellem Erhverv og Natur: MAN Energy Solutions: Et konkret eksempel er etableringen af MAN Energy Solutions’ nye anlæg, der bliver Roskildes største private arbejdsplads med ca. 2.000 medarbejdere.
◦ Placering: Virksomheden lægger sig bevidst “på kanten” af naturområdet Hedeland.
◦ Integration: Projektet skaber en grøn korridor og et “hop”, hvor borgere kan parkere i weekenden og få direkte adgang til Hedeland.
◦ Global Grøn Omstilling: Virksomheden er central i den grønne omstilling, da de udvikler skibsmotorer til grønne brændstoffer (Power-to-X). Deres teknologi har potentiale til at “reducere drivhusgasser med omkring to til 3%” på verdensplan.
4. Formidling, Rekreation og Kulturarv
En væsentlig del af den grønne strategi er at gøre naturen og dens historie tilgængelig og meningsfuld for borgerne.
• Nationalpark Skjoldungernes Land: Nationalparken, centreret om Roskilde Fjord, spiller en stor rolle i at forbedre vilkårene for naturen og formidle dens værdier.
• “Trædestenene” Projektet: Et nyt formidlings- og udviklingsprojekt med 8 millioner kroner i finansiering. Projektet, hvor Nationalparken er en central aktør, skal forbedre faciliteterne i bl.a. Boserup Skov for skolebørn, fritidsklubber og offentligheden.
• Sankt Hans som Rekreativ Baghave: Det historiske hospitalsområde udvikles til “hele Roskildes rekreative baghave”.
◦ Bevaring: De gamle, arkitektonisk værdifulde bygninger (tegnet af bl.a. Bindesbøll) bevares, mens nyere bygninger rives ned.
◦ Helende Natur: Udviklingen bygger videre på den oprindelige tanke om naturens “helende” effekt, som lå bag hospitalets placering.
◦ Podwalks: Der er udviklet syv “podwalks”, som kan findes på kommunens hjemmeside. De kombinerer en tur i området med historiefortælling om bl.a. stedets tid som psykiatrisk hospital.
5. Roskilde Fjord: Miljøindsats og Innovation
Selvom den nationale fortælling ofte er negativ, beskrives tilstanden i Roskildes del af fjorden som “rimeligt okay”.
• Massive Investeringer: Den relativt gode tilstand tilskrives “enorme milliardsummer”, der siden 1970’erne er investeret i rensningsanlæg omkring fjorden.
• Innovativ Energiproduktion: Forsyningsselskabet FORS har for nylig indviet en varmepumpe, der udnytter varmen i renset spildevand. Denne teknologi forsyner nu 3-4.000 husstande med fjernvarme, hvilket er et eksempel på innovativ ressourceudnyttelse.
6. Den Politiske Dimension: Konsensus og Kompromis
Den grønne dagsorden nyder bred politisk opbakning i Roskilde, men er ikke fri for uenigheder og interessekonflikter.
• Bred Enighed: Der er generel enighed om hovedlinjerne i den grønne udvikling. Borgmesteren fremhæver, at Klima- og Miljøudvalget ofte finder gode, fælles løsninger.
• Politiske Kompromiser: Specifikke beslutninger, som de 5 millioner kroner årligt til naturprojekter, er et resultat af kompromis, hvor “nogen der synes vi skulle skulle bruge færre og nogen der nok også synes vi skulle bruge flere.”
• Balancerende Interesser: En central politisk opgave er at håndtere presset på arealerne og balancere modstridende interesser. Dette inkluderer hensyn til landbruget som produktionserhverv, behovet for plads til vedvarende energi og ønsket om at skabe biodiversitet og rekreative værdier.
