Syd for Banens portal

Start

Tag: Sankt Hans

  • Sct. Hans Have

    Sct. Hans Have

    Sct. Hans Have i Roskilde er en socialøkonomisk virksomhed, der er placeret midt i Nationalparken Skjoldungernes Land. Med en historie på over 200 år, tæt knyttet til det psykiatriske hospital på Sankt Hans, er havens primære formål at fremme mental sundhed. Virksomheden omfatter en café, et gartneri og en havebutik, og fungerer som et rekreativt og kulturhistorisk mødested. Haven fokuserer på økologi og lokale råvarer, hvoraf mange dyrkes på stedet, og tilbyder en bred vifte af arrangementer for både private og virksomheder, herunder møder, julefrokoster og kulturelle events. Fællesskabsengagement og støtte er centralt, hvilket ses i initiativer som “Sct. Hans Haves venner”.

    Se nærmere om Sct Hans Have

    Identitet og Mission

    Kerneformål

    Sct. Hans Have er en socialøkonomisk virksomhed, hvis centrale mission er at fremme mental sundhed. Dette formål er dybt forankret i stedets unikke historie og dets lange forbindelse med det psykiatriske hospital på Sankt Hans.

    Historisk Baggrund

    Området har en mere end 200 år lang tradition for dyrkning af grøntsager og frugt, som stammer fra hospitalets tid. Denne historiske arv danner grundlaget for havens nuværende virke og regenerative tilgang.

    Geografisk Placering

    Haven er beliggende i Nationalparken Skjoldungernes Land, hvilket understreger dens forbindelse til natur og rekreative værdier.

    Tilbud og Faciliteter

    Gastronomi: Café og Havekøkken

    Sct. Hans Haves havekøkken bygger på en stærk tilknytning til lokalområdet og dets producenter.

    • Råvarer: Der anvendes primært økologiske råvarer. Haven dyrker selv bær, frugt, urter og spiselige blomster og samarbejder tæt med lokale økologiske producenter.

    • Åbningstider: Caféen er åben onsdag til søndag fra kl. 11.00 til 16.00. Det salte køkken lukker dog kl. 15.00.

    • Reservation: Det er ikke nødvendigt at reservere bord i caféen.

    • Siddepladser: Gæster kan nyde maden i selve havecaféen, i de gamle drivhuse, under pergolaen eller udendørs i haverne.

    Gartneri og Havebutik

    Haven driver et gartneri og en tilhørende butik.

    • Julemarked: Fra den 5. november afholdes der julemarked i gartneriet.

    • Åbningstider (Julemarked): Onsdag til søndag fra kl. 11.00 til 16.00.

    • Midlertidig Lukning: Gartneri og havebutik er lukket i uge 43 og 44 for at forberede sig til julemarkedet.

    Arrangementer for Private og Firmaer

    Sct. Hans Have tilbyder faciliteter til en række forskellige arrangementer.

    TypeMålgruppeEksempler
    SelskaberPrivateJulefrokost, mærkedage, receptioner, mindesammenkomster, hverdagsfrokoster.
    FirmaarrangementerVirksomhederJulefrokost, møder, firmafrokoster. Faciliteter som Orangeriet er tilgængelige. Der tilbydes et koncept kaldet “LederGRO – Regenerativ ledelse”.

    Kulturelle Aktiviteter

    Haven har et aktivt kulturprogram og afholder løbende events.

    • Program: Der findes et kulturprogram for 2025.

    • Events: Haven afholder koncerter, oplæg, rundvisninger og kunstudstillinger i kapellet. Nogle arrangementer er egne produktioner, mens andre afholdes af eksterne parter, der benytter havens rammer.

    • Kalender og Billetter: En online kalender giver overblik over alle aktiviteter, og billetter til havens egne events kan købes online.

    Havens Fysiske Indretning

    Haven er opdelt i en række tematiske områder, der tilbyder forskellige oplevelser:

    • Strøget

    • Gartnerhuset

    • Bærhaven

    • Tehaven & Pergolahaven

    • Bålhaven

    • Fælleden

    • Helsehaven

    • Kapelparken

    • Kirkegården

    • Frugthaven

    • Skovhaven

    • Blomsterhaven & Forsythialunden

    Fællesskab og Støttemuligheder

    Sct. Hans Haves Venner

    Et støtteprogram for privatpersoner, der ønsker at bidrage til havens sociale mission.

    • Bidrag: Ved at støtte med mindst 250 kr. om året bliver man “ven af haven”.

    • Formål: Støtten går til at hjælpe udsatte og mistrivende personer i Danmark.

    Nyhedsbrev

    Haven udgiver et nyhedsbrev for at holde interesserede opdateret om aktiviteter i haven, caféen og gartneriet. Nyhedsbrevet udkommer 6 gange om året.

    Andre Støttemuligheder

    Udover venneforeningen er det muligt at støtte haven med en donation eller blive “have-vært”.

    Praktisk Information

    Åbningstider

    StedDageTidsrumNoter
    CaféenOnsdag – Søndag11.00 – 16.00Det salte køkken lukker kl. 15.00
    JulemarkedOnsdag – Søndag11.00 – 16.00Starter 5. november

    Parkering

    For at bevare området som et fredeligt og roligt sted samt beskytte de gamle træers rødder, opfordres besøgende til at parkere på følgende steder og gå det sidste stykke til haven:

    • P-pladserne ved Bistrup Allé

    • Roskilde Havn

    Sct. Hans Have & Gartnerhuset: Analyse af Adaptiv Genanvendelse og Kulturarvsforvaltning

    Denne briefing analyserer den strategiske transformation af Sankt Hans Hospitals jorde i Roskilde, et projekt, der omformer et historisk psykiatrisk anlæg til en levende, integreret bydel. Projektet er forankret i stedets 200-årige historie med natur og behandling, hvilket positionerer det som et forbilledligt eksempel på adaptiv genanvendelse af kulturarv.

    De centrale konklusioner er:

    • Historisk Forankret Transformation: Udviklingen fra et isoleret hospital til en åben bydel bygger strategisk på stedets oprindelige terapeutiske princip om naturens helende kraft. Denne vision er realiseret i Sct. Hans Naturhave, et 50.000 m² stort, evidensbaseret landskab designet til at fremme mental sundhed.
    • Arkitektonisk Bevaring som Værdiskaber: Det historiske Gartnerhus fra 1815, opført med den sjældne teknik stampet lerjord, er blevet omhyggeligt restaureret. Dets nye funktioner som udstillingsrum, port til Nationalpark Skjoldungernes Land og undervisningsfacilitet gør det til et centralt kulturelt og pædagogisk aktiv.
    • Bæredygtig Socialøkonomisk Model: Sct. Hans Have drives som en succesfuld socialøkonomisk virksomhed, der i over et årti har integreret kommercielle aktiviteter (café, gartneri) med en mission om at fremme mental sundhed gennem inkluderende arbejdsfællesskaber for patienter, frivillige og studerende.
    • Kulturel Integration som Katalysator: Strategiske partnerskaber, især den treårige residens af Museet for Samtidskunst (MOCA), accelererer områdets omdannelse til et kulturelt knudepunkt, ændrer den offentlige opfattelse og sikrer dynamisk brug af de historiske bygninger.

    Samlet set udgør Sct. Hans Have og Gartnerhuset en model for, hvordan dyb respekt for historie, evidensbaseret design og en robust socialøkonomisk driftsmodel kan omdanne tidligere institutionelle områder til værdifulde, offentlige og helende byrum.

    Strategisk Kontekst: Fra Isoleret Hospital til Integreret Bydel

    Transformationen af Sankt Hans er en overgang fra institutionel isolation til en “levende bydel”. For at forstå projektets kerne er det afgørende at anerkende stedets dybe historiske og funktionelle kontekst.

    Historisk Fundament: Terapeutisk Landskab som Grundprincip

    Sankt Hans Hospitals historie strækker sig tilbage til det 13. århundrede, men den afgørende beslutning blev truffet i 1816, da institutionen blev flyttet fra København til Bistrup Gods ved Roskilde. Dette markerede et paradigmeskift, idet det blev Danmarks første specialiserede psykiatriske hospital. Valget af de naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord var et bevidst terapeutisk valg, “inspireret af rekreationstanken” og baseret på en overbevisning om, at “natur og frisk luft ville have en helbredende virkning på patienterne”.

    Hospitalet voksede markant, bl.a. med en stor udvidelse tegnet af Gottlieb Bindesbøll i 1859, og fungerede som Københavns centrale asyl med op til 2.000 sengepladser. I dag er Psykiatrisk Center Sct. Hans et højt specialiseret hospital med 180 senge med fokus på retspsykiatri og dobbeltdiagnoser. Selvom det er beliggende i Region Sjælland, ejes det af Region Hovedstaden, hvilket sikrer et fortsat højt investeringsniveau. En ny, moderne facilitet ved navn ‘Udsigten’ huser nu alle lukkede afsnit for specialiseret retspsykiatri.

    PeriodeBegivenhedBetydning og Funktion
    13.-17. årh.Etablering i KøbenhavnInstitution for fattige, syge og “dårekister”.
    1808–1816Flytning til RoskildeEtablering som Danmarks første psykiatriske hospital med fokus på et helende miljø.
    1815–1860’erneOpførelse af støttebygningerByggeri af bl.a. Gartnerhuset (1815) for at sikre hospitalets selvforsyning.
    1859Stor udvidelseUdvidelse tegnet af Gottlieb Bindesbøll; kapaciteten øges til ca. 2.000 senge.
    2014–NuTransformationSkift til specialiseret behandling; start på byudvikling og anlæggelse af Naturhaven.

    Nutidig Transformation: En Helende og Rekreativ Baghave

    Den nuværende strategi, udviklet af BRIQ, sigter mod at omdanne området til “Roskildes helende, rekreative baghave”. Målet er at skabe en blanding af boliger, erhverv og kulturelle aktiviteter. Bevarelsen af de historiske bygninger er central, og de kurateres til “udadvendte koncepter” – kulturelle og kommercielle funktioner, der skal accelerere og understøtte det nye byliv. Værdier som sundhed, natur og fællesskab er drivkraften i udviklingen.

    Sct. Hans Have: Et Evidensbaseret Terapeutisk Landskab

    Sct. Hans Have er den fysiske manifestation af stedets historiske terapeutiske mandat. Haven er et 50.000 m² stort anlæg, der fungerer som et bevidst designet, helende landskab.

    Design og Funktion: Forskning i Helende Natur

    Udviklingen af Sct. Hans Naturhave (2020–2024) er eksplicit baseret på “sundhedsdesign og forskning i folks præferencer for at opholde sig udendørs”. Anlægget er designet til at tilbyde både fred og ro samt at skabe rum for vækst og fællesskab. Landskabet er inddelt i specialiserede zoner med forskellige terapeutiske funktioner:

    • Frugthaven: Et aktivt område med 47 frugttræer (æbler, pærer, kirsebær, blommer) og staudemåtter med hjemmehørende arter, der fremmer engagement og produktivitet.
    • Restituerende Haver: Zoner som Helsehaven, Tehaven og Skovhaven er bevidst designet som lav-stimulimiljøer for at fremme mental heling og rolig fordybelse.
    • Fællesskabs- og Æstetiske Rum: Områder som Blomsterhaven og Fælleden tjener fælles formål og æstetisk nydelse.

    Foran kapellet er der anlagt en 14 meter bred labyrint, inspireret af labyrinten i Bayeux-katedralen, som inviterer til ro og eftertanke for pilgrimme og andre besøgende.

    Historisk Kontinuitet og Selvforsyning

    Fra starten var Sankt Hans Hospital designet som en “by uden for byen”, hvilket krævede fuld selvforsyning. I over 200 år blev jorden brugt til at dyrke frugt og grøntsager til patienter og personale. Denne tradition videreføres i dag, hvor det økologiske gartneri dyrker bær, frugt, urter og spiselige blomster, der anvendes i caféens køkken eller sælges. Dette skaber en direkte forbindelse mellem den moderne socialøkonomiske virksomhed og stedets lange landbrugshistorie.

    Gartnerhuset: Arkitektonisk Perle og Kulturelt Ankerpunkt

    Gartnerhuset er en central bygning i fortællingen om hospitalets historie og fungerer i dag som et kulturelt ankerpunkt og et pædagogisk aktiv.

    Historisk og Arkitektonisk Værdi

    Gartnerhuset blev opført i 1815 og er dermed en af de ældste bevarede bygninger på området. Det var bolig og operationelt centrum for gartneren, som var ansvarlig for hospitalets fødevareproduktion.

    • Arkitektonisk Signifikans: Bygningen er opført med ydermure af stampet lerjord (den såkaldte Pisé-metode), hvilket er en sjælden og bæredygtig byggeteknik fra perioden 1800-1860. Taget er beklædt med ege-spån.
    • Restaurering: I 2023 gennemgik huset en omfattende og nænsom restaurering, der bragte det tilbage til sit udseende fra 1860’erne. Eksperter som arkitekt Flemming Østergaard Nielsen, der har specialiseret sig i lerbyggeri og selv har boet i huset (1994–2004), var afgørende for projektets succes.

    Adaptiv Genanvendelse og Fremtidig Funktion

    Efter restaureringen tjener Gartnerhuset tre primære formål, der forbinder fortid og nutid:

    1. Udstillingsrum: Huset rummer en udstilling om naturens og selvforsyningens rolle for mental sundhed, både historisk og i dag.
    2. Nationalpark-port: Det fungerer som en officiel velkomstport til Nationalpark Skjoldungernes Land, hvilket øger synligheden og styrker stedets rekreative identitet.
    3. Udlejnings- og Undervisningsfacilitet: Bygningen kan lejes til møder, workshops og undervisning, hvilket skaber indtægter og maksimerer den pædagogiske værdi af bevaringsindsatsen.

    Den Socialøkonomiske Model: Integration af Terapi, Handel og Kultur

    Sct. Hans Have drives som en stabil socialøkonomisk virksomhed med det formål at “fremme mental sundhed gennem natur, kultur og inkluderende fællesskaber”. Virksomheden fejrede sit 10-års jubilæum i 2024.

    Driftsmodel og Inkluderende Arbejdsstyrke

    Kernen i modellen er en integreret arbejdsstyrke, hvor patienter fra Psykiatrisk Center Sct. Hans arbejder side om side med frivillige, praktikanter og unge fra særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Dette skaber rammer for arbejdstræning, social integration og nedbrydning af stigma omkring psykisk sygdom.

    Kommercielle Aktiviteter og Genanvendte Bygninger

    Virksomheden genererer indtægter gennem en række kommercielle aktiviteter, der er indrettet i genanvendte hospitalsbygninger:

    Struktur/OmrådeOprindelig FunktionNuværende Funktion (Adaptiv Genanvendelse)
    CafébygningPsykiatrisk centers tidligere traktorværkstedØkologisk café og bistro
    Gamle DrivhusPlantedyrkningIndendørs siddepladser for caféen
    Gartneri & ButikHospitalets gartneriSalg af økologiske planter, urter og brugskunst
    KapelReligiøse handlinger og lighusKoncerter, kunstudstillinger og kulturelle events

    Kulturel Programmering som Katalysator

    Kulturelle aktiviteter er en central del af strategien for at omdanne området. Et treårigt residens (2023–2026) af Museet for Samtidskunst (MOCA) har været en stærk katalysator. Gennem store udstillinger som Non Performing og Living Dead Time i historiske bygninger som Centralmagasinet (tidl. vaskeri) og Kurhuset (designet af Bindesbøll) har MOCA tiltrukket et bredt publikum og accelereret den positive transformation af offentlighedens opfattelse af det tidligere asyl.

    Strategisk Vurdering og Anbefalinger

    Sct. Hans Have, med Gartnerhuset som omdrejningspunkt, udgør den autentiske kerne i den nye bydel. Projektets succes bygger på tre søjler: en autentisk kulturarv, en evidensbaseret terapeutisk funktion og en højt profileret kulturel integration.

    Anbefalinger for Langsigtet Forvaltning

    1. Etablering af en Specialiseret Vedligeholdelsesfond: De unikke materialer i Gartnerhuset (stampet lerjord, ege-spån) kræver specialiseret vedligeholdelse. En dedikeret fond bør etableres for at sikre den langsigtede bevaring af denne og andre følsomme kulturarvsbygninger.
    2. Formalisering af Vidensoverførsel: Ekspertisen fra restaureringen af Gartnerhuset, især inden for lerbyggeri, bør formaliseres gennem workshops og uddannelsesprogrammer. Dette vil positionere Gartnerhuset som et regionalt videnscenter for bæredygtige, traditionelle byggeteknikker.
    3. Kuratorisk Integration af Kulturarv og Heling: Den planlagte udstilling i Gartnerhuset skal professionelt kurateres for at skabe en sammenhængende fortælling, der forbinder det historiske arbejde med selvforsyning med de nutidige socialøkonomiske og terapeutiske programmer.

    Fremtidige Synergier og Vækstpotentiale

    1. Markedsføring af Sundhedsdesign: Den evidensbaserede tilgang i Sct. Hans Naturhave bør markedsføres internationalt for at tiltrække wellness-turisme, akademiske partnerskaber og konsulentopgaver.
    2. Sikring af Kulturelt Momentum: For at fastholde den offentlige interesse efter MOCA’s residens udløber i 2026, skal der proaktivt planlægges og sikres nye, højt profilerede kulturprogrammer, der fortsat fortolker stedets unikke historie.
    3. Styrkelse af Forbindelsen til Nationalparken: Gartnerhusets funktion som nationalpark-port bør styrkes gennem kommerciel integration, f.eks. ved at tilbyde specialiseret detailhandel (kort, frø mv.) og ved at integrere caféen i ruter for vandrere og cyklister på Fjordstien.

    Støtte

    Renoveringen af Sankt Hans Have har fået støtte fra en række fonde og organisationer, herunder OJD Fonden (som har givet et stort økonomisk bidrag), Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde, The Velux Foundations, Nordea-fonden og Realdania. Derudover har Roskilde Kommune spillet en central rolle ved at eje området og bidrage med både økonomiske midler og den overordnede planlægning. 

    • Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde: Har doneret betydelige midler til renoveringen af både Gartnerboligen, drivhusene og infrastrukturen.
    • Roskilde Kommune: Har bidraget økonomisk og er partner i projektet, der inkluderer etableringen af en ny café og et køkken.
    • Sct. Hans Have: Organisationen selv, der har været med til at udvikle og realisere projektet.

    Renoveringen af Gartnerhuset i Sct. Hans Have er støttet af flere fonde og organisationer, herunder Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde, The Velux Foundations, Fonden Roskilde Festival, Lundbeckfonden og Realdania, samt Roskilde Kommune. Desuden har Nationalparken Skjoldungernes Land bidraget med en indgang til det omkringliggende landskab i Gartnerhuset. 

    Støtte til renovering

    • Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde: Gav en stor donation på ca. 43 mio. kr. til hele Sct. Hans Naturhave-projektet, som inkluderer renoveringen af Gartnerhuset.
    • Roskilde Kommune: Har været en central samarbejdspartner i projektet.
    • Nationalparken Skjoldungernes Land: Har medvirket til at skabe en indgang til landskabet i Gartnerhuset.
    • Andre fonde og organisationer: Listen inkluderer også støtte fra The Velux Foundations, Fonden Roskilde Festival, ISOBRO, K. Juby Smith’s Legat, Lundbeckfonden, NemTilmeld, Nordea-fonden, Oak Foundation, Realdania, Roskilde Domsogns Menighedspleje, Spar Nord Fonden, Stryhns, Sct. Georgs Gilderne i Roskilde, Sct. Jørgensbjerg lokalråd og TrygFonden. 

    https://www.scthanshave.dk/sct-hans-naturhave/

    Se også deres hjemmeside
  • Pavillon og Outdoor – Centralmagasinet

    Pavillon og Outdoor – Centralmagasinet

    Roskilde Kommune er i gang med at omdanne den tidligere varmecentral/Centralmagasinet på Sankt Hans til en friluftspavillon – et åbent, robust mødested for outdoor-aktiviteter tæt på fjorden og Boserup Skov. Pavillonen er én af fem nationale ”fyrtårne”, støttet af DIF, Friluftsrådet og Nordea-fonden, og skal især få børn og unge (6–15 år) mere ud i naturen. Bygningen omdannes fra rå, aflåst industribygning til et tilgængeligt sted med vand, varme, toiletter og opholdsrum, der kan bruges af skoler, foreninger og fritidsliv. Anlægsbudgettet er ca. 1,5 mio. kr. + 0,2 mio. kr. til ude-faciliteter, finansieret 50/50 af Nordea-fonden og Roskilde Kommune. Målet er, at pavillonen står færdig senest sommeren 2026 og indgår som et centralt knudepunkt i udviklingen af Sankt Hans Vest som rekreativ bydel og ”Roskildes helende, rekreative baghave”. (Sankt Hans)

    Se Rapport

    1. Baggrund: Sankt Hans og Centralmagasinet

    Sankt Hans Vest er under omdannelse fra psykiatrisk hospital til et nyt, blandet bykvarter med stærkt fokus på natur, rekreation og fællesskaber. Kommunens helhedsplan og handleplaner beskriver, at de historiske bygninger skal transformeres nænsomt, og at området skal være både beboelsesområde og rekreativ ”baghave” for hele Roskilde.

    Centralmagasinet/Varmeforsyningen er én af de markante bygninger i området – kendt som ”bygningen med den høje skorsten”, placeret ved indgangen til Sankt Hans Vest og tæt ved fjorden. Bygningen har høj bevaringsværdi og har historisk været motor i driften af hospitalet (kraftværk, vaskeri, m.m.), men tænkes fremover som kulturelt og aktivitetsmæssigt omdrejningspunkt for den nye bydel. (Sankt Hans)

    Foran bygningen er der allerede udlagt et areal på ca. 2.477 m² (asfalt og græs), som kommunen bruger til mindre udendørs arrangementer i en forsøgsperiode. (Arrangørguiden)

    2. Friluftspavillonen – national ramme og lokal placering

    Friluftspavillonen ved Centralmagasinet er en del af et landsdækkende projekt, hvor fem kommuner (Kolding, Høje Taastrup, Aalborg, Roskilde og Holbæk) udvikler nye typer outdoor-mødesteder i bynær natur. Initiativet drives af DIF og Friluftsrådet med støtte fra Nordea-fonden. (Sankt Hans)

    I Roskilde placeres pavillonen i den tidligere varmecentral på Sankt Hans, som er sammenbygget med Centralmagasinet og kendes på den høje skorsten. I dag er rummet råt og aflåst med porte, men planen er at åbne det op og gøre det til et imødekommende sted, hvor man kan søge ly, mødes og starte/afslutte ture i naturen. (Sankt Hans)

    Samtidig udvikles området omkring bygningen som port til fjorden og Boserup Skov, og Centralmagasinet omtales i kommunens historieside som et fremtidigt kulturelt midtpunkt, der skal ”forsyne” Sankt Hans Vest med nyt brændstof i form af fællesskaber og naturoplevelser.

    3. Formål og målgrupper

    Overordnet formål

    Projektet har et klart formål:

    • At få flere børn og unge (6–15 år) i byområder ud i naturen, ved at skabe attraktive, lettilgængelige rammer for friluftsliv og outdoor-aktiviteter. (Sankt Hans)

    For Roskilde er der tre centrale målsætninger:

    1. Styrke brugen af naturen omkring Sankt Hans, Boserup Skov og fjorden, med udgangspunkt i et fysisk mødested. (Sankt Hans)
    2. Understøtte fællesskaber – både for organiserede foreninger og for uorganiserede grupper (familier, vennegrupper, skoleklasser). (Sankt Hans)
    3. Bidrage til den samlede byudvikling på Sankt Hans Vest, hvor natur, sundhed og kultur er bærende temaer.

    Målgrupper

    • Børn og unge 6–15 år er den primære målgruppe – både i og uden for foreningslivet. (Sankt Hans)
    • Skoler og institutioner: Særligt Sct. Jørgens Skole og andre skoler i nærområdet er nævnt som centrale brugere. (Sankt Hans)
    • Foreninger og klubber: Løbe-, MTB-, kajak-, SUP-, orienterings- og naturforeninger m.fl. (Sankt Hans)
    • Ungdomstilbud som Roskilde Ungdomsskole og Boserupgård Naturcenter, der allerede er aktive på Sankt Hans og forventes at bruge pavillonen meget. (Sankt Hans)

    4. Fysiske rammer og indhold i pavillonen

    Bygningen

    • Placering: I den tidligere varmecentral (en del af Centralmagasinet/Varmeforsyningen). (Sankt Hans)
    • Udgangspunkt: Råt industrirum, lukket med porte, uden offentlig adgang.
    • Mål: At skabe et åbent, lyst og trygt rum med tydelig forbindelse til pladsen foran bygningen og til stierne mod fjorden og Boserup. (Sankt Hans)

    Funktioner og faciliteter

    Ifølge Roskilde Kommunes beskrivelser er en friluftspavillon tænkt som et mødested med: (Sankt Hans)

    • Vand og varme – mulighed for at få varmen efter aktiviteter.
    • Toilet- og badefaciliteter – tilgængelige fra tidlig morgen til sen aften.
    • Tag over hovedet / ly – et sted at mødes, spise madpakker, instruere grupper m.m.
    • Adgang og indretning, der gør det nemt at mødes, organisere sig og tage afsted på tur – både til lands (løb, MTB, vandring) og til vands (kajak, SUP, kano).

    Derudover er der reserveret ca. 200.000 kr. til supplerende faciliteter i området, såsom:

    • bådebro
    • balancebaner
    • faste orienteringsposter
    • evt. pumptrack eller andre aktivitetsformer

    Disse elementer afhænger af den endelige projektering, men er tænkt som en udvidelse af pavillonens funktion som udgangspunkt for leg, træning og naturoplevelser. (Sankt Hans)

    5. Aktiviteter og anvendelse

    Kommunen forestiller sig, at pavillonen bl.a. skal understøtte: (Sankt Hans)

    • Løb og trailløb
    • Mountainbike og cykelmotion
    • Kajak, kano, SUP og surf på Roskilde Fjord
    • Vandreture og naturoplevelser i Boserup Skov og langs fjorden

    Pavillonen skal kunne bruges til:

    • Mødestart og afslutning på ture (samling af grupper, instruktion, evaluering).
    • Undervisning i natur og friluftsliv for skoleklasser.
    • Sociale fællesskaber: cafeagtigt opholdssted på simple vilkår – et sted at være sammen før og efter aktivitet.
    • Samarbejder på tværs af skoler, foreninger, ungdomstilbud og frivillige initiativer.

    Allerede i dag bruges pladsen ved Centralmagasinet til forskellige kultur- og naturarrangementer i forsøgsordning, og Roskilde Ungdomsskole ”tager forskud” på pavillonen ved at bruge området til outdoor-aktiviteter. (baadklubbenvigen.dk)

    6. Økonomi, organisation og samarbejdspartnere

    Økonomi

    Ifølge projektbeskrivelsen er den forventede økonomi: (Sankt Hans)

    • 1,5 mio. kr. til selve friluftspavillonen.
    • 0,2 mio. kr. til ekstra faciliteter i området (fx bådebro, balancebane, mv.).
    • I alt ca. 1,7 mio. kr. i anlægsomkostninger (friluftspavillonen specifikt; i nyhedsartikel om outdoor-mødestedet angives samlet ramme på 2,15 mio. kr., inkl. yderligere tiltag og reserver). (Sankt Hans)

    Finansiering:

    • Nordea-fonden dækker ca. 50 % af anlægsomkostningerne.
    • Roskilde Kommune finansierer de resterende 50 % samt bidrager med arealer, drift og koordination. (Sankt Hans)

    Organisation

    • Projektejer og projektleder: Roskilde Kommune.
    • Tilknyttet arkitekt: Spektrum Arkitekter, der har været ansvarlige for skitseprojekt og brugerinvolverende proces. (Sankt Hans)
    • Samarbejdspartnere:
      • Danmarks Idrætsforbund (DIF)
      • Friluftsrådet
      • Nordea-fonden
      • Lokale skoler, institutioner og foreninger
      • Roskilde Ungdomsskole og Boserupgård Naturcenter

    I foråret 2024 er der gennemført en række brugerinvolverende workshops, hvor skoler, institutioner, foreninger og andre kommende brugere har været med til at udvikle pavillonens indhold og udtryk. (Sankt Hans)

    7. Tidsplan

    Tidsplanen kan opdeles i følgende faser:

    1. Idé og udvælgelse (nationalt)
       – Roskilde udpeges som én af fem kommuner i fyrtårnsprojektet om friluftspavilloner. (Sankt Hans)
    2. Udviklingsfase (forår 2024)
       – Skitseprojekt og brugerworkshops gennemføres, Spektrum Arkitekter tilknyttes. (Sankt Hans)
    3. Bygge- og anlægsfase (2024–2026)
       – Byggefasen er påbegyndt; planen er, at alle fem pavilloner i landet står færdige og tages i brug senest sommeren 2026. (Sankt Hans)
    4. Drifts- og udviklingsfase (fra 2026)
       – Pavillonen forventes at indgå tæt i den øvrige udvikling af Sankt Hans Vest, herunder aktivitetspladsen ved Centralmagasinet og nye stiforløb (bl.a. Sankt Hans Sti). (Sankt Hans)

    8. Samspil med øvrige planer ved Centralmagasinet

    Planerne for pavillonen skal ses i sammenhæng med flere andre initiativer i og omkring Centralmagasinet:

    1. Aktivitetsplads ved Centralmagasinet
       – Handleplanen for Sankt Hans beskriver, at en aktivitetsplads ved Centralmagasinet igangsættes fra 2024, som del af styrkelsen af parklandskabet og de rekreative funktioner. (Sankt Hans)
    2. Mobilitetsknudepunkt
       – I mobilitetsstrategien for Sankt Hans indgår et mobilitetsknudepunkt ved Centralmagasinet med busstop, delebiler/samkørsel og cykelparkering, hvilket gør det oplagt som startpunkt for ture uden bil. (Sankt Hans)
    3. Kunst og kultur i Centralmagasinet
       – Museet for Samtidskunst og andre aktører bruger allerede Centralmagasinet til udstillinger og projekter, og der er etableret en stor lysprojektion på 15×15 meter på bygningens gavl (”Hvor træerne gror op i himlen”), som lyser hele vinterhalvåret og markerer bygningen som kulturelt ikon. (Sankt Hans)
    4. Arrangementer på pladsen
       – Kommunen anvender i forvejen pladsen ved Centralmagasinet til mindre, udendørs kulturarrangementer; dette forstærkes, når pavillonen giver bedre faciliteter til publikum, artister og arrangører. (Arrangørguiden)

    Friluftspavillonen bliver dermed en brik i et større puslespil, hvor Centralmagasinet og dets omgivelser fungerer som:

    • Port til fjorden og naturen
    • Knudepunkt for bæredygtig transport
    • Kulturelt fyrtårn
    • Mødested for friluftsliv og fællesskaber

    9. Perspektiver og mulige næste skridt

    På baggrund af de tilgængelige planer kan man pege på nogle realistiske perspektiver for de kommende år:

    • Forankring i lokale fællesskaber
       – Etablering af faste aftaler og partnerskaber mellem kommune, skoler, ungdomsskole, naturcentre, foreninger og frivillige, så pavillonen fra start får et stærkt program af aktiviteter.
    • Tilgængelighed og inklusion
       – Fokus på fysisk tilgængelighed (ramper, niveaufri adgang) og tilbud, der kan bruges af mennesker med forskellige funktionsniveauer – i tråd med Sankt Hans’ profil som ”helende rekreativ baghave”.
    • Sammenhæng til Sankt Hans Sti og nye boligområder
       – Pavillonen kan blive naturligt mødested for beboere i de nye boliger (Parkhus, Slottet, almene boliger i Østerhus/Sønderhus m.m.) og for brugere af de nye stiforløb.

    Vidensopsamling
     – Som del af det nationale projekt er der fokus på at samle viden om, hvordan fysiske rammer og mødesteder får flere børn og unge ud i naturen. Erfaringer fra Centralmagasinet kan på sigt bruges i andre bydele og kommuner. (Sankt Hans)

    Hør en Podwalk om Centralmagasinet

  • 7 podwalks på Sankt Hans

    7 podwalks på Sankt Hans

    “Tag på en podwalk og lyt til 7 spændende fortællinger. En podwalk er en gåtur, hvor du kan standse op og lytte til lydmontager, der fortæller om et sted. Scroll ned og find de enkelte steder under billedet.”

    Oversigtskort over Sankt Hans

    Pavillon og Outdoor – Centralmagasinet

    Herunder kommer der først en artikel om de spændende podcasts.

    Artikel: Om Sankt Hans – Mellem Fortid og Fremtid

    Resumé

    Rapporten syntetiserer de centrale temaer, historiske udviklinger og fremtidsvisioner for Sankt Hans-området, baseret på en analyse af de 7 podwalks. 

    Transformationen af det historiske psykiatriske hospital til et nyt, levende bykvarter i Roskilde er et projekt, der balancerer bevaring af en unik bygnings-, kultur- og naturarv med behovet for moderne byudvikling.

    Visionen er at skabe “Roskildes Rekreative Baghave” – et mangfoldigt område, hvor fællesskab, natur og mental velvære er i centrum. Projektet bygger på en dyb respekt for stedets komplekse historie, fra middelalderborg til selvforsynende hospitalsby, og anerkender både de mørke og de progressive kapitler i psykiatriens udvikling.

    Centrale arkitektoniske perler som Kurhus og Centralmagasinet fredes og omdannes til udadvendte funktioner, der skal sikre liv i området. 

    Landskabsplanen fokuserer på at genskabe de oprindelige, åbne kig mod fjorden og styrke biodiversiteten, samtidig med at der etableres nye stier og rekreative zoner. En afgørende social dimension i projektet er kravet om, at 25% af de nye boliger skal være almene for at sikre en mangfoldig beboersammensætning.

    Sankt Hans skal i fremtiden være et sted, hvor fortidens lag er synlige, hvor naturen er tilgængelig for alle, og hvor nye fællesskaber kan opstå og trives i de historiske rammer.

    1. Vision for Fremtidens Sankt Hans

    Den overordnede vision for udviklingen af Sankt Hans er at omdanne området til “Roskildes Rekreative Baghave”. Projektet, ledet af Roskilde Kommune efter overtagelsen fra Region Hovedstaden den 1. april 2022, sigter mod at skabe en ny, mangfoldig bydel, der bevarer stedets særlige ånd, ro og historie.

    Kerneelementer i visionen:

    • Bevaring af “ånden”: Et centralt mål er at bevare den særlige atmosfære af ro og fordybelse, som kendetegner Sankt Hans. Udviklingen skal ske med respekt for stedets historie og natur.

    • Fællesskab som nøgleord: Fremtidens Sankt Hans skal være et sted, der fremmer fællesskaber. Bygninger som Centralmagasinet og Villa d’Este skal huse udadvendte aktiviteter, og pladser som Aktivitetspladsen skal fungere som naturlige mødesteder.

    • Social mangfoldighed: For at skabe en bydel for alle typer mennesker er det et krav, at 25% af alle nye boliger skal være almene. Dette skal sikre en blandet beboersammensætning og modvirke de stigende boligpriser i Roskilde.

    • Natur og rekreation: Naturen er en kerneværdi. Landskabet skal åbnes op for at genskabe udsigten til fjorden, og der skal etableres nye stier og rum, der inviterer til både aktivitet og fordybelse. Projektet anerkender naturens helende kraft, som historisk har været en del af behandlingen på hospitalet.

    • Bæredygtighed: Visionen omfatter en bred forståelse af bæredygtighed, der ikke kun handler om miljø, men også om mentalt velvære og det “at være til stede som et helt menneske”.

    Citat, Borgmester Tomas Breddam: “Hvordan kan man skabe en ny bydel og så samtidig bevare den ånd? En bydel, som kan blive hele Roskildes rekreative helende baghave. Ja, det var egentlig det spørgsmål, som opstod meget tidligt.”

    2. Historie og Udvikling

    Sankt Hans-området har en dyb og lagdelt historie, der strækker sig fra middelalderen over oplysningstiden til i dag. Denne historie er synlig i både landskabet og bygningerne og er en fundamental del af stedets identitet.

    2.1. Fra Middelalderborg til Hospital

    • Middelalderen: Før hospitalet lå der på “Absalons banke” en middelalderborg, beskyttet af en dyb voldgrav. Nedenfor, mod fjorden, lå en lille landsby (torp) med egen kirke. Borgen blev ødelagt under Grevens Fejde i 1530’erne.

    • Hospitalets grundlæggelse: Sankt Hans Hospitals historie går tilbage til 1200-tallets København med pesthuset. I 1200-tallet var de gale, fattigemmer, spedalske og andre med smitsomme sygdomme samlet (*stuede sammen*) i bygningerne ved “Københavns slots ladegård”.

    Efter en omtumlet tilværelse, herunder ødelæggelse under svenskernes belejring (11. august 1658 til 27. maj 1660) og englændernes bombardement (2. til 5. september 1807), flyttede hospitalet til Roskilde i 1808.

    • Slottet (1806): Hovedbygningen, kaldet “Slottet”, var den første bygning i Danmark opført specifikt til behandling af psykisk syge. Placeringen uden for byen var dels for at fjerne patienterne fra byens synsfelt (“ude af øje, ud af sind”), dels baseret på “miasmeteorien”, der tilsagde, at frisk luft, lys og grønne områder var afgørende for at undgå spredning af sygdom.

    2.2. Udviklingen i Psykiatrisk Behandling

    Behandlingsformerne på Sankt Hans afspejler psykiatriens generelle udvikling gennem 200 år – fra brutale metoder til moderne, tværfaglige tilgange.

    PeriodeBehandlingsfilosofi og MetoderNøglepersoner/Begreber
    Tidligt 1800-talMoralsk/psykisk kurmetode: Psykisk sygdom blev anset for et moralsk fordærv, der skulle “drives ud”. Behandlingen inkluderede chokterapi som iskolde bade, pisk, prygl og indespærring.Overlæge Johannes Seidelin: Kendt for at medbringe ris og “færle” (et prygleredskab) på stuegang. Blev afskediget i 1831 efter en patientklage.
    Slut 1800-tal“Open Door”-princippet: Inspireret fra England, hvor man begyndte at åbne dørene og lade patienter bevæge sig mere frit. Første brug af beroligende medicin.Kloralhydrat: Et sovemiddel, der blev brugt til at berolige urolige patienter, men som primært havde en palliativ effekt.
    Tidligt 1900-talBehandling af syfilis: En stor andel (18%) af patienterne led af syfilis i fjerde stadie. Man opdagede, at høj feber kunne dræbe syfilisbakterien.Malariabehandling: Patienter blev bevidst smittet med malaria for at fremkalde høj feber. Metoden var kontroversiel (ca. 7% dødelighed), men var den første succesfulde behandling og gav faget selvtillid.
    Midt 1900-talKirurgiske indgreb og psykofarmaka: Introduktion af kontroversielle og revolutionerende behandlinger.Lobotomi (“Det hvide snit”): Kirurgisk indgreb, hvor nervebaner i hjernen blev skåret over. Brugt fra 1939-1983, primært på kvinder. Psykofarmaka (1950’erne): Fremkomsten af medicin som Klorpromazin revolutionerede behandlingen. Urolige patienter blev rolige, hvilket førte til, at murene omkring hospitalet kunne rives ned, og patienter kunne udskrives.
    Fra 1970’erneTværfaglig og samtaleterapi: Et skift mod en mere holistisk tilgang, hvor samtale og terapi fik en central plads ved siden af medicin.Mogens Jacobsen: Psykiater, der ifølge Søren Ulrik Thomsen, behandlede hans mor succesfuldt “simpelthen ved samtaler”.

    2.3. Et Selvforsynende Samfund: “En By i Byen”

    På sit højeste var Sankt Hans et enormt og stort set selvforsynende samfund med op til 2.500 patienter og et tilsvarende antal ansatte. Dette inkluderede ikke kun læger og plejere, men også et stort antal håndværkere, gartnere og andre faggrupper.

    • Centralmagasinet: Fungerede som områdets “dynamo” og forsynede hele hospitalet med vand og varme. Dets funktionelle industriarkitektur er et vidnesbyrd om denne periode.

    • Gartneri og landbrug: Området var selvforsynende med mad. Gamle kort fra 1916 og årsbøger fra 1800-tallet dokumenterer en omfattende produktion af kartofler, gulerødder, asparges og andre afgrøder. Patientbeskæftigelse var en integreret del af både driften og behandlingen.

    Citat, Mads Christian Bundgaard: “Centralmagasin er jo symbol [på Sankt] Hans som en by i byen og som en selvforsynende by.”

    3. Arkitektur, Landskab og Natur

    Stedets arkitektur og dens tætte samspil med det unikke istidslandskab er en afgørende del af Sankt Hans’ identitet og en kernekomponent i både fortidens behandlingsfilosofi og fremtidens udviklingsplan.

    3.1. Arkitektonisk Arv og Filosofi

    • Kurhus (1860): Tegnet af guldalderarkitekten Gottlieb Bindesbøll. Bygningen er et pragteksempel på historicismen med gule, blanke mursten, brændte fuger og naturskifertag. Arkitekturen var tænkt som en del af kuren, hvor skønhed, kvalitet og æstetik skulle bidrage til helbredelse.

    • Lys og luft: En gennemgående filosofi, især i de ældre bygninger, var at udnytte naturens helende kræfter. Bygningerne blev placeret højt i landskabet på bakketoppe (tidligere “øer” i et floddelta) for at maksimere adgangen til sollys og frisk luft, hvilket var afgørende for både hygiejne og velvære.

    • Sikkerhed og detaljer: Arkitektoniske detaljer havde ofte en dobbeltfunktion. De småsprossede støbejernsvinduer i Kurhus var både æstetisk smukke og en sikkerhedsforanstaltning, der skulle forhindre patienter i at smadre ruderne og flygte eller komme til skade.

    • Social differentiering: Arkitekturen afspejlede også datidens klassesamfund. I Kurhus var der indrettet lejligheder til velhavende patienter i “første forplejningsklasse”, mens patienter fra lavere sociale klasser boede i større sovesale. Villa d’Este (1917) er det mest ekstreme eksempel, bygget som en privat pragtvilla til én enkelt patient, Palemona von Treskow.

    3.2. Landskabsplan og Naturværdier

    Landskabet er formet af istiden, hvilket har skabt et bakket terræn med et stort åssystem. Denne topografi er unikt bevaret, fordi området har været afskærmet fra almindelig byudvikling.

    Landskabsplanens hovedgreb:

    • Genskabelse af visuelle forbindelser: Over tid er kystlinjen og de åbne vidder groet til med beplantning og nyere, mindre velintegrerede bygninger (f.eks. materielgårde). Et centralt mål er at rydde op og fjerne visuelle barrierer for at genskabe de “langstrakte kig” og den visuelle forbindelse mellem parken og fjorden.

    • Klarhed mellem park og natur: Visionen er at tydeliggøre overgangen mellem det trimmede parklandskab, som Bindesbøll designede det, og den mere vilde, omkringliggende natur.

    • Styrkelse af biodiversitet og klimasikring: Planen integrerer moderne behov for genopretning af biologisk mangfoldighed og klimasikring i respekten for det kulturhistoriske landskab.

    • Nye stier og mødesteder: Der skal etableres et nyt stisystem, der fletter sig ind mellem de gamle og nye bygninger og skaber nye forbindelser. Der anlægges også nye opholdssteder, som f.eks. en bænk ved det store egetræ ved fjorden.

    Citat, Sofie Salqvist (landskabsarkitekt): “Visionen [er] at genskabe […] klare landskabsforhold mellem St. Hans’ parklandskab og den omkringliggende lysåbne natur og derigennem […] genetablere de rumlige og rekreative værdier som lå til grund for Bindesbølls parkplan.”

    4. Centrale Steder og Deres Fremtidige Rolle

    De historiske bygninger er omdrejningspunktet for den fremtidige udvikling. Planen er at omdanne dem til nye funktioner, der kan skabe liv og aktivitet i området.

    • Centralmagasinet: Den tidligere industrielle dynamo skal blive et kulturelt midtpunkt. Bygningen er uegnet til boliger, men ideel til publikumsorienterede funktioner som restauranter, bar, en lille købmand og andre udadvendte erhverv. Foran bygningen etableres Aktivitetspladsen, et centralt mødested med direkte udsyn til fjorden, når materielgården rives ned.

    • Kurhus: Den fredede bygning på knap 10.000 m² skal huse erhverv og udadvendte aktiviteter. Mulighederne inkluderer kontorfællesskaber, kursted eller behandlingslokaler. Fredningen sikrer, at Bindesbølls arkitektur bevares for eftertiden.

    • Slottet: Med sin placering højt på bakken og det åbne gårdrum er bygningen velegnet til bofællesskaber med mindre boliger og store fællesarealer, både inde og ude.

    • Fjordhus: Er i dag den eneste bygning, der stadig fungerer som psykiatrisk afdeling. Hvis hospitalet flytter, kan bygningen omdannes til boliger, herunder 25% almene.

    • Villa d’Este: Den tidligere privatvilla, der senere husede Patientklubben, skal fortsat være et sted for fællesskaber. Den tænkes anvendt til offentlige formål, f.eks. som en institution for områdets børn.

    5. Fællesskab og Socialt Liv

    Fællesskabet har altid spillet en central rolle på Sankt Hans, både formelt og uformelt. Denne værdi videreføres og styrkes i det nye bykvarter.

    • Sankt Hans Have: Det tidligere hospitalsgartneri er i dag en socialøkonomisk virksomhed, der driver café og gartneri i et “inkluderende arbejdsfællesskab”. Her arbejder psykiatriske patienter, psykisk sårbare unge, flygtninge og frivillige side om side. Stedet tilbyder “et normaliseret liv” og imødekommer det grundlæggende menneskelige behov for at være nødvendig (“the need to be needed”). Gennem projektet Sankt Hans Naturhave udvikles området yderligere for at skabe rammer for afstresning og restitution.

    • Bådklubben: Grundlagt i 1892 som et tilbud til hospitalets ansatte. Klubben har fungeret som et vigtigt fristed, hvor medarbejdere (især plejere og håndværkere) kunne søge tilflugt og bearbejde voldsomme oplevelser fra arbejdet, f.eks. efter at have fikseret en patient. Stedet repræsenterer et stærkt kollegialt fællesskab og en tæt forbindelse til både fjordens natur og hospitalets barske virkelighed.

    • Søhus: Den gamle funktionærbolig, der i dag huser en kiosk, fungerer som et uformelt og centralt mødested for patienter, ansatte, pårørende og lokale borgere. Dets funktion som et sted, hvor “verdener mødes”, er anerkendt som en stor værdi, der skal bevares i fremtiden.

    • Kapellet og Kirkegården: Kapellet, som tidligere kun blev brugt til bisættelser, er i dag under Sankt Hans Haves vinger blevet et kulturhus for koncerter, kunstudstillinger og debatter. Kirkegården, med sine mosgroede gravsten over “forladte mennesker”, vidner om stedets sørgelige skæbner, men er også et sted for indsigt og eftertanke.

    Citat, Iben Blum (Bådklubben): “Man kan næsten bære hvad som helst, når man har nogle kollegaer, og man har et område her til at […] opbygge sig selv igen. Og det bliver det stadigvæk brugt til.”

    En guldgrube af information om udviklingen: 

    https://sankthans.roskilde.dk/da-dk

    Og Sankt Hans Have

    Forside

    Renoveringen af Sankt Hans Have er støttet af flere fonde, især OJD Fonden og Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde, samt Roskilde Kommune. Andre støtter inkluderer The Velux Foundations, Fonden Roskilde Festival, Nordea-fonden og Realdania. 

    Renoveringen af Gartnerhuset i Sct. Hans Have er støttet af en bred vifte af fonde og institutioner, herunder Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde, der har givet et stort bidrag, samt The Velux Foundations, Nordea-fonden, Lundbeckfonden og Realdania. Roskilde Kommune har også støttet projektet gennem Kulturpuljen, og der er også støtte fra Fonden Roskilde Festival. 

    Og lidt om Pavillonen: https://sankthans.roskilde.dk/da-dk/seneste-nyt/sankt-hans-far-modested-til-outdoor-aktiviteter/

    https://sankthans.roskilde.dk/da-dk/seneste-nyt/5-nye-friluftspavilloner-skal-fa-flere-born-og-unge-ud-i-naturen

    Gammelt Billede:

    https://www.psykiatri-regionh.dk/museumscthans/PublishingImages/forsidebillede_117x439.png

    Kategorisering af Emner/Navne/Tags:

    Listen er lang, da den inkluderer alle nævnte navne. De kan groft inddeles i:

    • Steder og Bygninger: Sankt Hans, Roskilde, Centralmagasin, Kirkegården, Kapellet, Sct. Hans Have, Fjordhus, Slottet, Kurhus, Villa d’Este, Søhus, Absalons Banke.
    • Personer (Fortællere/Medvirkende/Historiske): Thomas Bang, Mads Christian Bundgaard, Iben Blum, Kaj Svanberg, Lærke Sødring Nielsen, Stine Goltermann, Karin Garde, Jesper Langkilde, Laura Maria Schütze, Lena Corselli, Michael Krogh Andersen, Ena Ørum Mogensen, Anette, Palæmona von Treschow, Jensine Palæmona Treschow, Frederik Wilhelm Treschow, Sophie Sahlkvist, Tomas Breddam, Bjørn Petersen, Carlo Volf, Johannes Seidelin, Mogens Jacobsen, Søren Ulrik Thomsen, Amalie Skram, Gottlieb Bindesbøll, C. A. Gad, Bodil Graae.
    • Virksomheder/Organisationer/Foreninger: Bådeklubben, Sonja LaBianca, The Crane, Thea Berg, Helle Ansholm, Sara Troense, Anne Neimann Clement, LYDPOL, Roskilde Museum, The Crane, Dansk Flygtningehjælp, Familiespejlet, Danmarks Naturfredningsforenings bestyrelse i Roskilde, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstaden.
    • Værker/Musik: Marguerite, The Late Aubade, Fanfar optaget fra koncert i Kapellet, Bells, Solo nr 1 for fløjte (Niels Peter Jensen), Beethoven: Wind Octet in E-Flat Major, Op. 103.

    Kort

    Kortene er her for at identificere specielt navne på de enkelte bygninger:

    Og derefter de enkelte podwalks

    Oversigtskort over podwalks på Sankt Hans

    Podwalk: Centralmagasin – en by i byen

    Hør Podwalk (15:42)
    Centralmagasin var oprindeligt krumtappen i driften af det selvfor­synende Sankt Hans med eget kraftværk, vaskeri og lager.

    Hør mere i denne podwalk om Roskildes tidligere største arbejdsplads og fremtiden for Centralmagasin som fyrtårn for byliv med restauranter, idrætsfaciliteter og en aktivitetsplads med udsigt over fjorden.

    Hør også om bådklubben og livet ved fjorden som en del af hospitalet.

    Fortæller: Thomas Bang.

    Medvirkende:

    Strategisk byudvikler og overordnet projektleder på projekt Sankt Hans, Mads Christian Bundgaard.

    Iben Blum og Kaj Svanberg fra Bådeklubben

    Uddrag fra “Beretning om St Hans Hospital for sindssyge” i 1870 indtalt af Lærke Sødring Nielsen

    Musik:

    Sonja LaBianca m. The Crane

    Thea Berg

    Produceret af: Helle Anshol

    Sammendrag:

    Kilden præsenterer Centralmagasinet og det omkringliggende Sankt Hans-område i Roskilde som et sted med en rig industriel historie og et lovende fremtidspotentiale. Strategisk byudvikler Mads Christian Bundgaard fremhæver bygningens funktionelle arkitektur og dens tidligere rolle som dynamo, der forsynede området med vand og varme, symboliseret af den tårnhøje gule skorsten. Desuden understreges Sankt Hans-områdets historiske betydning som en selvforsynende “by i byen”, hvor gartneri og beskæftigelse var centrale elementer i behandlingen af psykiatriske patienter. Iben Blum og Kaj Svandberg fra bådklubben beskriver, hvordan den nærliggende klub fungerede som et fristed og fællesskab for hospitalets ansatte, der tilbød mental ro og et sted at bearbejde intense arbejdsoplevelser. Fremadrettet er visionen, at Centralmagasinet skal transformeres til et kulturelt midtpunkt med publikumsorienterede funktioner, der skaber liv, fællesskaber og naturoplevelser og dermed understøtter Roskildes mål om at blive områdets Rekreative Baghave.

    Podwalk: Kirkegården, kapellet og Sct. Hans Have – af jord er du kommet

    Hør Podwalk (14:46)
    I kapellet og på kirkegården kan man virkelig mærke alle de skæbner, der er blevet sendt afsted herfra efter et lidt hårdt liv.

    Hør mere i denne podwalk om de læger, patienter og overlæger, der er begravet her.

    Hør også om Sct. Hans Have, der driver gartneri, butik og café i det gamle gartneri efter metoden ”inkluderende arbejdsfællesskaber”, hvor frivillige og psykisk sårbare bidrager med, hvad de kan.

    Hør om de kommende år udvikling af fondsprojektet Sankt Hans Naturhave, som skal være fyrtårn for livskvalitet og mental sundhed i restorative omgivelser.

    Fortæller: Thomas Bang.

    Medvirkende:

    Stine Goltermann, projektudvikler og designer i foreningen Sct Hans Have

    Pensioneret overlæge på Sct. Hans Hospital og aktiv del af Sct Hans Hospitals museum, Karin Garde

    Musik:

    Sonja LaBianca m. Fanfar optaget fra koncert i Kapellet ved Sankt Hans Have

    Thea Berg

    Produceret af:

    Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

    Sammendrag:

    Dette uddrag fra en podwalk udforsker samspillet mellem de indre og ydre landskaber omkring Fjordhus og Sankt Hans Hospital i Roskilde, hvor bygningen stadig huser et psykiatrisk center. Teksten fletter historiske perspektiver ind, herunder forfatteren Amalie Skrams personlige oplevelser med ufrivillig indlæggelse i 1895, som understreger spørgsmålet om sindssygdom og fri vilje i hospitalets smukke rammer. Samtidig fremhæver eksperter som landskabsarkitekter og naturforkæmpere den betydning, som lys, luft og den omkringliggende natur har haft for hospitalets placering på de gamle bakkeøer ved Roskilde Fjord, hvor Roskilde Kommune nu arbejder for at genskabe balancen mellem det trimmede parklandskab og den vilde natur. Visionen for fremtiden er at sikre offentlig adgang til området, samtidig med at man gennem landskabsplaner genopretter de oprindelige kvaliteter og skaber et robust økosystem.

    Podwalk: Slottet – dårekiste

    Hør Podwalk (17:23)
    Slottet er den første bygning på Sankt Hans, som blev brugt til behandling af psykisk syge – i begyndelsen som ’dårekiste’ for de ”behandlingsegnede afsindige”.

    Hør i denne podwalk om behandlingshistorien fra Københavns Pesthus over tankerne om naturens helende kræfter til medicinens indtog.

    Hør også om Slottets forhistorie som Roskildebispens middelalderborg med voldgrav, høje tårne og ringmure omkring.

    Få fortalt, hvorfor netop denne bygning egner sig til bofællesskab i fremtiden.

    Fortæller: Thomas Bang.

    Medvirkende:

    Arkæolog Jesper Langkilde fra Roskilde Museum.

    Museumsinspektør Laura Maria Schütze fra Roskilde Museum.

    “Beretning om St Hans Hospital for sindssyge” fra 1870 indtalt af Lærke Sødring

    Musik:

    Sonja LaBianca m. Marguerite

    Thea Berg

    Produceret af:

    Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

    Sammendrag:

    Kilden er en podcast, der udforsker den rige historie på et sted i Roskilde, der strækker sig fra en middelalderborg på Absalons Banke til nutidens byområde. Eksperter, herunder arkæologen Jesper Langkilde og museumsinspektør Laura Maria Schøtse, fortæller om, hvordan middelalderborgen blev ødelagt og til sidst erstattet af Sankt Hans Hospital i 1806, den første bygning i Danmark dedikeret til behandling af psykisk syge. Hospitalshistorien er præget af dramatiske skift i synet på psykisk sygdom – fra tidlige, voldsomme “chokbehandlinger” og tvangsmidler under den første overlæge Johannes Seidelin, til opfindelsen af psykofarmaka i midten af 1900-tallet, hvilket markerede et vendepunkt for roligere patienter. Podcasten slutter med at se frem mod områdets transformation til et mangfoldigt byområde, der bevarer de historiske bygninger og det særlige fjordlandskab.

    Podwalk: Kurhus – bygget til kur

    Hør Podwalk (16:44)
    I denne podwalk kan du høre om, hvordan guldalderarkitekten Gottlieb Bindesbøll i 1851 tegner forlægget til Kurhus og landskabsparken omkring. Og dermed skabte den arkitektoniske og landskabelige identitet for Sankt Hans.

    Hør også om, hvordan behandlingen af de sindslidende i Kurhus har udviklet sig over tid, og hvad der sker i den ikoniske bygning i dag og i fremtiden.

    Fortæller: Thomas Bang.

    Medvirkende:

    Pensioneret overlæge på Sct. Hans Hospital og en del af Sct Hans Hospitals museum, Karin Garde.

    Arkitekt og bygherrerådgiver ved Roskilde Kommune, Lena Corselli.

    Medlem af koret UP! og tidligere patient, Michael Krogh Andersen.

    Musik:

    Sonja LaBianca m. Bells

    Thea Berg

    Steffen Schmidt indledte fortællingen med komponist Niels Peter Jensens “Solo nr 1 for fløjte”.

    Produceret af:

    Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

    Sammendrag:

    “Kurhus – bygget til kur.mp3” fortæller historien om Kurhuset ved Sankt Hans Hospital, der blev flyttet til naturskønne omgivelser uden for Roskilde i 1816 for at gavne psykisk syge. Efter at det oprindelige slot blev for lille, tegnede guldalderarkitekten Godli Bindespøl Kurhuset i 1851, et bygningsværk i historicisme-stil, som stod færdigt i 1860 og lagde grundlaget for hospitalets fremtidige byggeri. Kurhuset var udtryk for en ny tids holdning til de sindssyge, hvor fokus flyttede fra opbevaring til behandling gennem kur, ro, venlighed og æstetisk udtryk, selvom behandlingsmetoder dengang primært bestod af beroligende tiltag som varme bade og en terapeutisk indretning, der dog stadig opdelte patienterne efter social rang. I dag er den fredede bygning et vartegn for området, der skal rumme erhverv og udadvendte aktiviteter, herunder kreative værksteder og et kor for psykisk sårbare, hvilket afspejler en fortsat tro på kreativitetens og fællesskabets helbredende effekt.

    Podwalk: Villa d’Este – forskel på folk

    Hør Podwalk (13:24)
    Villa d’Este blev oprindeligt opført i 1918 som privat villa med haveanlæg til en af hospitalets kvindelige patienter.

    Hør i podwalken om dengang, der var forskel på folk, og hvordan huset senere har været brugt til fest og dans og til Patientklubben.

    Få også fortællingen om, hvordan Villa d’Este er mødested for flygtninge fra Ukraine, og få en fornemmelse for de nybyggerier, der vil skyde op rundt om i fremtiden.

    Fortæller: Thomas Bang.

    Medvirkende:

    Museumsinspektør Laura Maria Schütze fra Roskilde Museum.

    Tidl. ansat i patientklubben, historiker og forfatter til bogen Fri for observation, Ena Ørum Mogensen.

    Anette, frivillig i Dansk Flygtningehjælp.

    Uddrag af Sanct Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse fra 1866, af C. A. Gad indtalt af Lærke Sødring.

    Medie:

    Klip fra DR-produktion (citatret): Familiespejlet. Et fristed på Sct. Hans, af Bodil Graae

    Musik:

    Sonja LaBianca m. Marguerite

    Thea Berg

    Produceret af:

    Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

    Sammendrag:

    Kilden beskriver Villa d’Este, der oprindeligt blev opført i 1917 som en pragtvilla til patienten Palæmona Treschow (“Kvinden med villaen”) på Sankt Hans Hospital, hvilket demonstrerede den markante forskel på folk i den tids sygepleje klasser. Palæmona fik med sine forældres rigdom lov til at opføre sin egen 15-værelses villa, hvor hun boede til sin død som 90-årig, under den betingelse at bygningen derefter overgik til hospitalet. Efter hendes død gennemgik villaen flere transformationer og blev et fristed for patienter, først som Patientklubben i 1971—en uformel oase med fokus på fritid frem for terapi—og senere som mødested for flygtninge, hvilket fortsætter villaens tradition som et socialt fællesskab for forskellige grupper. Villa d’Este står i dag som et tidslomme og et historisk symbol på fællesskab og forandring på Sankt Hans Hospital.

    Palæmona Treschow var adelig og af en meget velhavende familie, født i 1851 og død i 1941. 

    Hun var i lange perioder psykiatrisk patient på Sankt Hans Hospital i Roskilde.

    Hendes familie lod omkring 1917–1918 opføre Villa d’Este som en privat villa med haveanlæg til hende personligt, midt på hospitalets område.

    Museet for Samtidskunst beskriver Villa d’Este som en stor, fireetagers villa, opført specifikt til patienten Palæmona Treschow, og som et eksempel på de særlige privilegier de rigeste patienter kunne få – helt ned til at lade bygge deres egen patientbolig, hvis huset bagefter tilfaldt hospitalet.

    Efter Palæmonas død blev Villa d’Este overdraget til hospitalet, brugt som overlægebolig og siden som patientklub og samværssted – og i dag som integrations- og kulturhus på det nye Sankt Hans.

    Lidt om forældrene.

    Far: Frederik Wilhelm (døbt Michael) Treschow (f. 2. august 1814 i København, d. omkring 1904 på Fritzøehus ved Larvik). Han var jernværksejer og godsejer til Fritzøe/Fritzøehus og medlem af den norsk-danske adelsslægt Treschow. 

    Mor: Frederikke Koës Petersdatter Brøndsted (f. 5. maj 1818 i København, d. 12. september 1897 på Lyngebæksgård ved Hørsholm). Hun var datter af arkæologen og professor Peter Oluf Brøndsted og Frederikke Koës. 

    I slægtsdatabaser står Palæmona som Jensine Palæmona Treschow, til Lyngbækgaard, født 1. marts 1851 på Fritzøehus Gods ved Larvik – det er den samme person, som senere bliver patient på Sankt Hans og får opført Villa d’Este.

    Podwalk: Søhus – verdner mødes

    Hør Podwalk (14:02)
    Hør om, hvordan Søhus blev bygget som funktionærbolig i 1815 og skiftede funktion, da hospitalets kiosk flyttede ind og blev et mangfoldigt mødested i området.

    Podwalken fortæller også om, hvordan Sankt Hans skal blive en bydel i fremtiden, hvor Søhus fortsat skal være et mødested og bidrage til at gøre Sankt Hans til i hele Roskildes rekreative baghave.

    Fortæller: Thomas Bang.

    Medvirkende:

    Landskabsarkitekt på Helhedsplanen, Sophie Sahlkvist

    Borgmester i Roskilde Tomas Breddam

    Forbipasserende i området omkring Søhus

    Musik:

    Sonja LaBianca m. The Late Aubade

    Thea Berg

    Beethoven: Wind Octet in E-Flat Major, Op. 103 – II. Andante

    Produceret af:

    Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

    Sammendrag:

    Uddragene fra podcasten “Søhus – verdner mødes” beskriver Søhusets historiske betydning og dets nuværende rolle som et centralt mødested i Sankt Hans-området. Oprindeligt opført i 1815 som funktionærbolig, blev Søhuset i 2002 til et sted, hvor forskellige mennesker og livsformer krydser hinanden, idet det rummer alt fra en kiosk med diverse varer til et caféområde, der inviterer til ro og fordybelse. Roskilde Kommune, anført af borgmester Tomas Breddam, har overtaget området for at omdanne det til en ny bydel, hvor fokus ligger på at bevare den særlige ånd og ro gennem bæredygtighed og mangfoldige boligformer, der sikrer, at bydelen bliver et inkluderende sted, hvor alle typer af mennesker kan trives. Fremtiden for Søhuset er uvis, men håbet er, at det fortsat vil fungere som et essentielt samlingspunkt mellem fortid og fremtid.

    Podwalk: Fjordhus – inde/ude

    Hør Podwalk (15:01)
    Podwalken fortæller, hvordan Fjordhus kan sætte fantasien i gang om alle de mennesker, der har siddet inde bag ruderne og kigget ud mod vandet. Fjordhus vil fortsat være aktivt hospital.

    Hør også om den fine natur omkring bygningen, og hvordan fjorden skal blive mere synlig fra Sankt Hans i fremtiden.

    Fortæller: Thomas Bang.

    Medvirkende:

    Bjørn Petersen, tidl. plejer og Formand for Danmarks  Naturfredningsforenings bestyrelse i Roskilde

    Landskabsarkitekt på landskabsplanen for Sankt Hans, Sophie Sahlqvist

    Arkitekt & ph.d. ansat ved Region Hovedstadens Psykiatri, Carlo Volf

    Uddrag af Amalie Skrams roman “På Sankt Jørgen” indlæst af Lærke Sødring

    Musik:

    Sonja LaBianca m. The Late Aubade og Marguerite

    Thea Berg

    Produceret af:

    Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

    Sammendrag:

    Dette uddrag fra en podwalk udforsker samspillet mellem de indre og ydre landskaber omkring Fjordhus og Sankt Hans Hospital i Roskilde, hvor bygningen stadig huser et psykiatrisk center. Teksten fletter historiske perspektiver ind, herunder forfatteren Amalie Skrams personlige oplevelser med ufrivillig indlæggelse i 1895, som understreger spørgsmålet om sindssygdom og fri vilje i hospitalets smukke rammer. Samtidig fremhæver eksperter som landskabsarkitekter og naturforkæmpere den betydning, som lys, luft og den omkringliggende natur har haft for hospitalets placering på de gamle bakkeøer ved Roskilde Fjord, hvor Roskilde Kommune nu arbejder for at genskabe balancen mellem det trimmede parklandskab og den vilde natur. Visionen for fremtiden er at sikre offentlig adgang til området, samtidig med at man gennem landskabsplaner genopretter de oprindelige kvaliteter og skaber et robust økosystem.

    Se billeder om Sankt Hans fra vores billedgalleri
    Link til de 7 podwalks

  • Podcast om Sankt Hans – Henrik Denman

    Podcast om Sankt Hans – Henrik Denman

    Snak med Henrik Denman om historien om Sankt Hans.

    Peter Ottesen og Niels Jørgen Rasmussen har haft besøg af Henrik Denman. For at snakke lidt om historien om Sankt Hans. Og det kom der (som sædvanlig) en rigtig god snak ud af.

    Sankt Hans og planerne for Sankt Hans Vest interesserer de fleste roskildensere – tror vi.

    Hør podcasten her…

    Pavillon og Outdoor – Centralmagasinet

    Artiklen her er et uddrag fra dette interview med Henrik Denman, en Roskilde-baseret lokalhistoriker, der diskuterer historien om Sankt Hans Hospital og dets betydning for byen. Denman beskriver sin egen baggrund som journalist og bestyrelsesmedlem i Roskilde amts historiske samfund, hvilket etablerer hans ekspertise i byens fortid, især med fokus på hospitalet, som han kendte til fra sin barndom. Kernen i diskussionen er hospitalets flytning fra København til Bidstrup Gods i Roskilde Fjord i kølvandet på engelsk bombardement i 1807, som førte til hospitalets etablering i 1816 og markerer begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark. Desuden understreges den helbredende effekt af naturskønne, landlige omgivelser for patienterne og den arkitektoniske betydning af det fredede kurhus, som blev tegnet af den berømte arkitekt M. G. Bindesbøll. Endelig skitseres de tidlige, ofte kritiserbare behandlingsmetoder og den lægefaglige konflikt mellem psykiatere og somatikere, der drev udviklingen af moderne psykiatri.

    Historie og betydning…..

    Sankt Hans Hospitals Historie og Betydning

    Denne artikel indeholder et overblik over historien om Sankt Hans Hospital baseret på en detaljeret beretning af Henrik Denman. 

    Hospitalets oprindelse kan spores direkte tilbage til Napoleonskrigene, specifikt englændernes bombardement af København i 1807, som ødelagde byens daværende psykiatriske institution, Ladegården. Dette tvang Københavns Kommune til at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde, som kommunen allerede ejede.

    Etableringen i 1816 markerede begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark, idet man ansatte den første overlæge. Valget af beliggenhed var baseret på en filosofi om, at naturskønne omgivelser, frisk luft og godt vand virkede helbredende. Samtidig var der en økonomisk rationalitet, da godsets jorde muliggjorde selvforsyning og meningsfuld beskæftigelse for patienterne.

    De tidlige forhold var primitive og behandlingen brutal, præget af fysisk afstraffelse. Dette afspejlede en dyb faglig konflikt mellem “psykiatikere,” der anså sindssyge som et moralsk svigt, og “somatikere,” der så det som en fysisk sygdom. Et afgørende vendepunkt kom med opførelsen af det arkitektonisk banebrydende Kurhus i 1860, tegnet af M.G. Bindesbøll. Dette repræsenterede et “kvantespring” i både faciliteter og behandlingsmuligheder.

    Gennem sin historie udviklede Sankt Hans sig til et selvstændigt samfund og en af Roskildes største arbejdspladser, hvilket blandt andet førte til opførelsen af boligområdet Rørmosen til personalet. I dag er området under transformation til en ny bydel, Sankt Hans Vest, hvor den historiske arkitektur bevares, og Kurhuset, der nu ejes af Liljeborg-fonden, huser blandt andet Museum Sankt Hans.

    Resten af artiklen…..

    Introduktion

    Foredragsholderen Henrik Denman, der har en dyb personlig og historisk tilknytning til Roskilde, fremlægger en omfattende beretning om Sankt Hans Hospitals udvikling. Denman, der har boet i Roskilde det meste af sit liv, har studeret litteratur, arbejdet som journalist og været aktiv i Historisk Samfund for Roskilde Amt i over 20 år. Hans barndoms ture gennem området til Boserup Skov gav ham et tidligt og fascinerende indblik i Sankt Hans, som han beskriver som et sted, der både dækker over alvorlige psykiske lidelser og rummer en yderst interessant historie.

    Hovedtemaer

    Oprindelse: En Tvungen Flytning fra København

    Sankt Hans Hospitals historie begynder ikke i Roskilde, men i København. I slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet lå byens psykiatriske hospital på Ladegården ved Søerne. Institutionen fungerede primært som et “opbevaringssted,” hvor samfundet kunne placere psykisk syge uden systematiseret behandling.

    Den afgørende begivenhed, der førte til flytningen, var Napoleonskrigene. Danmarks alliance med Frankrig gjorde landet til en fjende af England, som havde vitale handelsinteresser i Østersøen. For at sikre fri sejlads bombarderede og belejrede englænderne København i 1807. Under dette angreb blev Ladegården ramt og i vid udstrækning ødelagt, hvilket efterlod byen uden sin primære psykiatriske institution.

    Som løsning fandt Københavns Kommune på at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde. Godset var tidligere blevet givet til kommunen af kongen som tak for byens modstand under en tidligere belejring – Svenskerkrigene i 1600-tallet. Flytningen fra de ødelagte bygninger på Ladegården til Bidstrup Gods blev gennemført gradvist.

    Etableringen ved Bidstrup Gods: Terapi og Økonomi

    Flytningen til Roskilde var baseret på en kombination af en ny behandlingsfilosofi og økonomisk pragmatisme.

    • Terapeutisk Filosofi: Københavns fattigvæsen lagde stor vægt på de naturskønne omgivelser. Man mente, at “det gode vand,” “den friske luft” og de “skønne omgivelser” ville have en helbredende og beroligende effekt på patienterne. Denne idé om naturens helende kraft er et gennemgående træk for mange psykiatriske hospitaler fra perioden, som også ses i Middelfart, Kolding og Nykøbing Sjælland.

    • Økonomisk Rationalitet: Til Bidstrup Gods hørte store arealer med agerjord, skov og mose. Dette skabte en form for cirkulær økonomi:

        ◦ Man kunne producere friske landbrugsvarer og hente brænde og hø til betydeligt lavere priser end på markedet i København.

        ◦ De patienter, der var i stand til det, kunne deltage i arbejdet. Dette gav dem en meningsfuld beskæftigelse og var en integreret del af hverdagen på hospitalet.

    Årstallet 1816 regnes for Sankt Hans Hospitals stiftelsesår. Dette år var flytningen fuldendt, og – afgørende for historien om psykiatrien i Danmark – man ansatte den første overlæge. Dette markerer overgangen fra ren opbevaring til en systematisk, lægeligt funderet psykiatrisk behandling.

    Tidlige Behandlingsforhold og Faglig Konflikt

    De første årtier på Bidstrup Gods var præget af primitive forhold og barske behandlingsmetoder. De gamle herregårdsbygninger, kendt som “Slottet,” blev indrettet med syge- og fællesstuer, men også lejligheder til de ansatte, der således boede dør om dør med patienterne.

    Sidefløjene blev ombygget til fængselscelle-lignende rum for urolige patienter. Dørene, som var genbrug fra Ladegården, havde en lille låge, hvorigennem personalet kunne observere patienterne og række mad ind. Bag cellerne var en overdækket gang, hvorfra man kunne tømme latrinerne uden at skulle ind til patienten. Vinduerne var placeret højt, hvilket gjorde cellerne mørke.

    Behandlingen afspejlede tidens syn på psykisk sygdom og var ofte brutal. Metoderne omfattede:

    • Pisk med ris

    • Ørefigener

    • Styrtebade

    • Bindetrøjer (spændetrøjer)

    • En spændestol

    Disse forhold var udtryk for en fundamental lægefaglig konflikt, der prægede 1800-tallet:

    SkoleSyn på SindssygeBehandlingsmetode
    PsykiatereAnså sindssyge som et udslag af synd og umoralsk opførsel.Mente, at patienterne skulle “afrettes” gennem fysisk afstraffelse.
    SomatikereAnså sindssyge som en fysisk sygdom i hjernen eller nervesystemet.Mente, at sygdommen skulle behandles med ro og omsorg.

    Denne konflikt udspillede sig heftigt i faglige skrifter og den offentlige debat og var en central del af den psykiatriske behandlings udviklingshistorie. Interesserede kan i dag se eksempler på datidens behandlingsudstyr på Museum Sankt Hans, der ligger i Kurhuset.

    Nyere udvikling indenfor psykiatrien

    Siden 1950’erne er antallet af psykiatriske senge i Danmark faldet kraftigt, især efter 1970’erne, hvor man bevidst forkortede indlæggelser og flyttede behandling til ambulante og distriktspsykiatriske tilbud,

    Den udvikling var kun mulig, fordi nye psykofarmaka gjorde det muligt at stabilisere patienter hurtigere og holde mange nogenlunde symptomfri uden langvarige indlæggelser.

    Arkitektonisk og Behandlingsmæssigt Kvantepring: Kurhuset

    I midten af 1800-tallet førte et stigende antal patienter til et akut behov for udvidelse. Københavns Kommune nedsatte en byggekomité og udskrev i 1852 en arkitektkonkurrence for et nyt “Kurhus” med plads til 120 patienter.

    Konkurrencen blev vundet af Michael Gottlieb Bindesbøll, en af de vigtigste skikkelser i dansk arkitekturhistorie, kendt for hovedværker som Thorvaldsens Museum og for sin indflydelse på bl.a. Carlsbergs etiket og Brumleby. Bindesbøll satte en ny, høj arkitektonisk standard for Sankt Hans. Han trak sig dog fra projektet i protest, da byggekomiteen forlangte ændringer i hans tegninger. På trods af dette er det opførte bygningsværk i hovedsagen hans design.

    Kurhuskomplekset blev taget i brug i 1860 og repræsenterede et “kvantespring” for hospitalet. Det var en internationalt set yderst moderne bygning, der husede:

    • Lægeboliger

    • Kontor til inspektøren

    • Sankt Hans Kirke på førstesalen

    • Patientboliger, der var opdelt efter social klasse: Velhavende patienter kunne få lejligheder, mens patienter på anden og tredje klasse boede på stuer med 2-5 senge. Nogle velstående familier opførte endda private villaer på området til deres indlagte pårørende.

    I de følgende år blev der opført flere bygninger i tilknytning til Kurhuset, herunder Østerhus og Fjordhus til henholdsvis mænd og kvinder. Denne udbygning sikrede gradvist bedre forhold for de indlagte.

    Sankt Hans som Samfund og Arbejdsplads

    Sankt Hans Hospital udviklede sig til at være mere end et hospital; det var et stort, selvforsynende samfund og en af de største arbejdspladser i Roskilde.

    • Boliger til personale: Den store medarbejderstab var en medvirkende årsag til opførelsen af boligkomplekset Rørmosen, der oprindeligt blev bygget på Københavns Kommunes grund for at huse plejere og sygeplejersker. Der blev også opført specifikke sygeplejerskeboliger i den vestlige del af området.

    • Centralkøkkenet og Den Kolde Krig: Et stort centralkøkken blev opført på området under Den Kolde Krig. Det var dimensioneret således, at det i tilfælde af krig kunne bespise hele Roskildes befolkning. Bygningen fungerede som en daglig påmindelse om den geopolitiske spænding i efterkrigstiden.

    På et tidspunkt (omkring midten af 1950’erne) var der ca. 2.500 indlagte patienter. 

    I samme periode var antallet af ansatte “næsten lige så mange” som de indlagte – altså næsten 2.500 ansatte. 

    Nutid og Fremtid: Bevaring og Byudvikling

    I dag er Sankt Hans under transformation. Den vestlige del, nu kendt som Sankt Hans Vest, er overtaget af Roskilde Kommune og udvikles til en ny bydel. Mange af de historiske bygninger er fredede eller bevaringsværdige, hvilket betyder, at udviklingen sker med respekt for arkitekturen.

    • Kurhuset: Er i dag ejet af Liljeborg-fonden, der er kendt for sit kvalitetsbevidste arbejde med bevaring og udvikling i Roskilde-området (bl.a. Sagafjord, Julemærkehjemmet og Fjordliv).

    • Museum Sankt Hans: Er placeret i Kurhusets underetage og giver et unikt indblik i hospitalets og psykiatriens historie. Museet har gratis adgang, men begrænsede åbningstider.

    • Sankt Hans Kirke: Er normalt ikke åben for offentligheden, men kan opleves én gang årligt ved en julekoncert arrangeret af Sankt Jørgensbjerg Kirke.

    Markhusene

    • Ét af tre nye boligfelter (sammen med Enghus og Parkhus). 
    • Ca. 3.700 m² planlagt boligareal, primært private boliger. 
    • Midlertidigt brugt til indkvartering af ukrainske flygtninge frem til 2026. 

    Parcelgårdshusene

    • Planlagt ny boligbebyggelse ved Parcelgårdsvej, hvor de nuværende tjenesteboliger (bl.a. nr. 4 og 6) ligger. 
    • Skal erstatte ikke-bevaringsværdige huse og opføres som moderne boliger, op til ca. 2½ etage / 12 m. 
    • Skal rumme en andel almene boliger som led i målet om 25 % almene boliger på Sankt Hans.

    Parcelgårdsvej

    • Parcelgårdsvej 2: er et “fint eksempel på et Bedre Byggeskikshus”, som man ønsker at bevare, og skal sælges som et bevaringsværdigt en- eller tofamilieshus.
    • Parcelgårdsvej 4 og 6: indgår i det område, hvor kommunen har besluttet, at de eksisterende, ikke-bevaringsværdige bygninger på sigt skal fjernes og erstattes af ny boligbebyggelse (Parcelgårdshusene).

    Tidsmæssigt er det lagt ind i perioden 2025-2028 med skitseprojekter, lokalplan og efterfølgende salg/udbygning, men uden en præcis dato for hvornår 4 og 6 faktisk rives ned.

    Eksisterende og nye boliger

    Bygninger, der kan blive til boliger
    • Krathus
    • Vesterhus
    • Østerhus – solgt, igangværende renovering
    • Sønderhus – solgt, igangværende renovering
    • Nørrehus – solgt
    • Slottets hovedbygning
    • Slottets østfløj
    • Slottets østfløj
    • Parcelgårdsvej 2
    • Markhusene
    • Fjordhus
    Mulighed for nyt byggeri
    • Enghus
    • Parkhus
    • Parcelhusene
    https://sankthans.roskilde.dk/media/kpxffpt3/oversigtskort-boligtyper.jpg

    Byggestil

    Den overvejende byggestil på Sankt Hans-området i Roskilde betegnes som historicisme.

    Det er især knyttet til Kurhuset og de andre midt-1800-tals bygninger tegnet (og præget) af Gottlieb Bindesbøll: gule teglstensbygninger i et stort, symmetrisk anlæg, inspireret af datidens engelske landskabsparker og historicismens formsprog.

    “Historicisme” er en betegnelse for en byggestil og en måde at tænke arkitektur på i 1800-tallet.

    Kort sagt: Historicisme = man bygger nye huse i stil med tidligere tiders arkitektur.

    Lidt mere udfoldet:

    I historicismen gør arkitekter bevidst brug af gamle stilarter – fx:

    • gotik (spidse buer, kirkestil)
    • renæssance (symmetri, søjler, “palæ-agtigt”)
    • romansk stil (runde buer, tunge mure)
    • klassicisme/antik (søjler, temple-udtryk)

    Men de gør det i moderne bygninger for deres egen tid (især midt/slut 1800-tallet). Man “låner” altså formsprog, motiver og detaljer fra historien og sætter dem sammen på nye måder.

    Derfor hedder det historicisme – fordi det er historien som stilkatalog.

    Kendetegn ved historicistisk byggeri. Typisk ser man:

    • Blandinger af flere historiske stilarter i samme bygning
    • Gule eller røde murstensbygninger med dekorative detaljer (gesimser, bånd, buer osv.)
    • Stramt planlagt anlæg – fx symmetriske hovedbygninger og fløje

    En idé om, at arkitekturen skal udtrykke noget “ophøjet”, dannet og civiliseret ved at trække på fortiden. 

    På Sankt Hans (psykiatrisk hospital) ser du historicismen i:

    • De gule teglstensbygninger
    • De gennemtænkte, symmetriske anlæg
    • Brugen af klassiske og middelalderligt inspirerede former, selvom bygningerne er fra 1800-tallet

    Man kan sige, at bygningerne ser “gamle” og “traditionsrige” ud, selv om de – da de blev opført – var moderne institutioner.

    Læs mere om historicisme HER

    Man kan følge historien og udviklingen af Sankt Hans Vest HER

    (Og man kan også blive ledt videre til nogle podwalks om stedet)

    Se billeder om Sankt Hans fra vores billedgalleri