Pavillon og Outdoor – Centralmagasinet

1. Baggrund: Sankt Hans og Centralmagasinet

Sankt Hans Vest er under omdannelse fra psykiatrisk hospital til et nyt, blandet bykvarter med stærkt fokus på natur, rekreation og fællesskaber. Kommunens helhedsplan og handleplaner beskriver, at de historiske bygninger skal transformeres nænsomt, og at området skal være både beboelsesområde og rekreativ ”baghave” for hele Roskilde.

Centralmagasinet/Varmeforsyningen er én af de markante bygninger i området – kendt som ”bygningen med den høje skorsten”, placeret ved indgangen til Sankt Hans Vest og tæt ved fjorden. Bygningen har høj bevaringsværdi og har historisk været motor i driften af hospitalet (kraftværk, vaskeri, m.m.), men tænkes fremover som kulturelt og aktivitetsmæssigt omdrejningspunkt for den nye bydel. (Sankt Hans)

Foran bygningen er der allerede udlagt et areal på ca. 2.477 m² (asfalt og græs), som kommunen bruger til mindre udendørs arrangementer i en forsøgsperiode. (Arrangørguiden)

2. Friluftspavillonen – national ramme og lokal placering

Friluftspavillonen ved Centralmagasinet er en del af et landsdækkende projekt, hvor fem kommuner (Kolding, Høje Taastrup, Aalborg, Roskilde og Holbæk) udvikler nye typer outdoor-mødesteder i bynær natur. Initiativet drives af DIF og Friluftsrådet med støtte fra Nordea-fonden. (Sankt Hans)

I Roskilde placeres pavillonen i den tidligere varmecentral på Sankt Hans, som er sammenbygget med Centralmagasinet og kendes på den høje skorsten. I dag er rummet råt og aflåst med porte, men planen er at åbne det op og gøre det til et imødekommende sted, hvor man kan søge ly, mødes og starte/afslutte ture i naturen. (Sankt Hans)

Samtidig udvikles området omkring bygningen som port til fjorden og Boserup Skov, og Centralmagasinet omtales i kommunens historieside som et fremtidigt kulturelt midtpunkt, der skal ”forsyne” Sankt Hans Vest med nyt brændstof i form af fællesskaber og naturoplevelser.

3. Formål og målgrupper

Overordnet formål

Projektet har et klart formål:

• At få flere børn og unge (6–15 år) i byområder ud i naturen, ved at skabe attraktive, lettilgængelige rammer for friluftsliv og outdoor-aktiviteter. (Sankt Hans)
  

For Roskilde er der tre centrale målsætninger:

1. Styrke brugen af naturen omkring Sankt Hans, Boserup Skov og fjorden, med udgangspunkt i et fysisk mødested. (Sankt Hans)
   
2. Understøtte fællesskaber – både for organiserede foreninger og for uorganiserede grupper (familier, vennegrupper, skoleklasser). (Sankt Hans)
   
3. Bidrage til den samlede byudvikling på Sankt Hans Vest, hvor natur, sundhed og kultur er bærende temaer.
   

Målgrupper

• Børn og unge 6–15 år er den primære målgruppe – både i og uden for foreningslivet. (Sankt Hans)
  
• Skoler og institutioner: Særligt Sct. Jørgens Skole og andre skoler i nærområdet er nævnt som centrale brugere. (Sankt Hans)
  
• Foreninger og klubber: Løbe-, MTB-, kajak-, SUP-, orienterings- og naturforeninger m.fl. (Sankt Hans)
  
• Ungdomstilbud som Roskilde Ungdomsskole og Boserupgård Naturcenter, der allerede er aktive på Sankt Hans og forventes at bruge pavillonen meget. (Sankt Hans)
  

4. Fysiske rammer og indhold i pavillonen

Bygningen

• Placering: I den tidligere varmecentral (en del af Centralmagasinet/Varmeforsyningen). (Sankt Hans)
  
• Udgangspunkt: Råt industrirum, lukket med porte, uden offentlig adgang.
  
• Mål: At skabe et åbent, lyst og trygt rum med tydelig forbindelse til pladsen foran bygningen og til stierne mod fjorden og Boserup. (Sankt Hans)
  

Funktioner og faciliteter

Ifølge Roskilde Kommunes beskrivelser er en friluftspavillon tænkt som et mødested med: (Sankt Hans)

• Vand og varme – mulighed for at få varmen efter aktiviteter.
  
• Toilet- og badefaciliteter – tilgængelige fra tidlig morgen til sen aften.
  
• Tag over hovedet / ly – et sted at mødes, spise madpakker, instruere grupper m.m.
  
• Adgang og indretning, der gør det nemt at mødes, organisere sig og tage afsted på tur – både til lands (løb, MTB, vandring) og til vands (kajak, SUP, kano).
  

Derudover er der reserveret ca. 200.000 kr. til supplerende faciliteter i området, såsom:

• bådebro
  
• balancebaner
  
• faste orienteringsposter
  
• evt. pumptrack eller andre aktivitetsformer
  

Disse elementer afhænger af den endelige projektering, men er tænkt som en udvidelse af pavillonens funktion som udgangspunkt for leg, træning og naturoplevelser. (Sankt Hans)

5. Aktiviteter og anvendelse

Kommunen forestiller sig, at pavillonen bl.a. skal understøtte: (Sankt Hans)

• Løb og trailløb
  
• Mountainbike og cykelmotion
  
• Kajak, kano, SUP og surf på Roskilde Fjord
  
• Vandreture og naturoplevelser i Boserup Skov og langs fjorden
  

Pavillonen skal kunne bruges til:

• Mødestart og afslutning på ture (samling af grupper, instruktion, evaluering).
  
• Undervisning i natur og friluftsliv for skoleklasser.
  
• Sociale fællesskaber: cafeagtigt opholdssted på simple vilkår – et sted at være sammen før og efter aktivitet.
  
• Samarbejder på tværs af skoler, foreninger, ungdomstilbud og frivillige initiativer.
  

Allerede i dag bruges pladsen ved Centralmagasinet til forskellige kultur- og naturarrangementer i forsøgsordning, og Roskilde Ungdomsskole ”tager forskud” på pavillonen ved at bruge området til outdoor-aktiviteter. (baadklubbenvigen.dk)

6. Økonomi, organisation og samarbejdspartnere

Økonomi

Ifølge projektbeskrivelsen er den forventede økonomi: (Sankt Hans)

• 1,5 mio. kr. til selve friluftspavillonen.
  
• 0,2 mio. kr. til ekstra faciliteter i området (fx bådebro, balancebane, mv.).
  
• I alt ca. 1,7 mio. kr. i anlægsomkostninger (friluftspavillonen specifikt; i nyhedsartikel om outdoor-mødestedet angives samlet ramme på 2,15 mio. kr., inkl. yderligere tiltag og reserver). (Sankt Hans)
  

Finansiering:

• Nordea-fonden dækker ca. 50 % af anlægsomkostningerne.
  
• Roskilde Kommune finansierer de resterende 50 % samt bidrager med arealer, drift og koordination. (Sankt Hans)
  

Organisation

• Projektejer og projektleder: Roskilde Kommune.
  
• Tilknyttet arkitekt: Spektrum Arkitekter, der har været ansvarlige for skitseprojekt og brugerinvolverende proces. (Sankt Hans)
  
• Samarbejdspartnere:
  
  • Danmarks Idrætsforbund (DIF)
    
  • Friluftsrådet
    
  • Nordea-fonden
    
  • Lokale skoler, institutioner og foreninger
    
  • Roskilde Ungdomsskole og Boserupgård Naturcenter
    

I foråret 2024 er der gennemført en række brugerinvolverende workshops, hvor skoler, institutioner, foreninger og andre kommende brugere har været med til at udvikle pavillonens indhold og udtryk. (Sankt Hans)

7. Tidsplan

Tidsplanen kan opdeles i følgende faser:

1. Idé og udvælgelse (nationalt)
   – Roskilde udpeges som én af fem kommuner i fyrtårnsprojektet om friluftspavilloner. (Sankt Hans)
   
2. Udviklingsfase (forår 2024)
   – Skitseprojekt og brugerworkshops gennemføres, Spektrum Arkitekter tilknyttes. (Sankt Hans)
   
3. Bygge- og anlægsfase (2024–2026)
   – Byggefasen er påbegyndt; planen er, at alle fem pavilloner i landet står færdige og tages i brug senest sommeren 2026. (Sankt Hans)
   
4. Drifts- og udviklingsfase (fra 2026)
   – Pavillonen forventes at indgå tæt i den øvrige udvikling af Sankt Hans Vest, herunder aktivitetspladsen ved Centralmagasinet og nye stiforløb (bl.a. Sankt Hans Sti). (Sankt Hans)
   

8. Samspil med øvrige planer ved Centralmagasinet

Planerne for pavillonen skal ses i sammenhæng med flere andre initiativer i og omkring Centralmagasinet:

1. Aktivitetsplads ved Centralmagasinet
   – Handleplanen for Sankt Hans beskriver, at en aktivitetsplads ved Centralmagasinet igangsættes fra 2024, som del af styrkelsen af parklandskabet og de rekreative funktioner. (Sankt Hans)
   
2. Mobilitetsknudepunkt
   – I mobilitetsstrategien for Sankt Hans indgår et mobilitetsknudepunkt ved Centralmagasinet med busstop, delebiler/samkørsel og cykelparkering, hvilket gør det oplagt som startpunkt for ture uden bil. (Sankt Hans)
   
3. Kunst og kultur i Centralmagasinet
   – Museet for Samtidskunst og andre aktører bruger allerede Centralmagasinet til udstillinger og projekter, og der er etableret en stor lysprojektion på 15×15 meter på bygningens gavl (”Hvor træerne gror op i himlen”), som lyser hele vinterhalvåret og markerer bygningen som kulturelt ikon. (Sankt Hans)
   
4. Arrangementer på pladsen
   – Kommunen anvender i forvejen pladsen ved Centralmagasinet til mindre, udendørs kulturarrangementer; dette forstærkes, når pavillonen giver bedre faciliteter til publikum, artister og arrangører. (Arrangørguiden)
   

Friluftspavillonen bliver dermed en brik i et større puslespil, hvor Centralmagasinet og dets omgivelser fungerer som:

• Port til fjorden og naturen
  
• Knudepunkt for bæredygtig transport
  
• Kulturelt fyrtårn
  
• Mødested for friluftsliv og fællesskaber

9. Perspektiver og mulige næste skridt

På baggrund af de tilgængelige planer kan man pege på nogle realistiske perspektiver for de kommende år:

• Forankring i lokale fællesskaber
  – Etablering af faste aftaler og partnerskaber mellem kommune, skoler, ungdomsskole, naturcentre, foreninger og frivillige, så pavillonen fra start får et stærkt program af aktiviteter.
  
• Tilgængelighed og inklusion
  – Fokus på fysisk tilgængelighed (ramper, niveaufri adgang) og tilbud, der kan bruges af mennesker med forskellige funktionsniveauer – i tråd med Sankt Hans’ profil som ”helende rekreativ baghave”.
  
• Sammenhæng til Sankt Hans Sti og nye boligområder
  – Pavillonen kan blive naturligt mødested for beboere i de nye boliger (Parkhus, Slottet, almene boliger i Østerhus/Sønderhus m.m.) og for brugere af de nye stiforløb.
  

Vidensopsamling
– Som del af det nationale projekt er der fokus på at samle viden om, hvordan fysiske rammer og mødesteder får flere børn og unge ud i naturen. Erfaringer fra Centralmagasinet kan på sigt bruges i andre bydele og kommuner. (Sankt Hans)