7 podwalks på Sankt Hans

Resumé

Rapporten syntetiserer de centrale temaer, historiske udviklinger og fremtidsvisioner for Sankt Hans-området, baseret på en analyse af de 7 podwalks. 

Transformationen af det historiske psykiatriske hospital til et nyt, levende bykvarter i Roskilde er et projekt, der balancerer bevaring af en unik bygnings-, kultur- og naturarv med behovet for moderne byudvikling.

Visionen er at skabe “Roskildes Rekreative Baghave” – et mangfoldigt område, hvor fællesskab, natur og mental velvære er i centrum. Projektet bygger på en dyb respekt for stedets komplekse historie, fra middelalderborg til selvforsynende hospitalsby, og anerkender både de mørke og de progressive kapitler i psykiatriens udvikling.

Centrale arkitektoniske perler som Kurhus og Centralmagasinet fredes og omdannes til udadvendte funktioner, der skal sikre liv i området. 

Landskabsplanen fokuserer på at genskabe de oprindelige, åbne kig mod fjorden og styrke biodiversiteten, samtidig med at der etableres nye stier og rekreative zoner. En afgørende social dimension i projektet er kravet om, at 25% af de nye boliger skal være almene for at sikre en mangfoldig beboersammensætning.

Sankt Hans skal i fremtiden være et sted, hvor fortidens lag er synlige, hvor naturen er tilgængelig for alle, og hvor nye fællesskaber kan opstå og trives i de historiske rammer.

1. Vision for Fremtidens Sankt Hans

Den overordnede vision for udviklingen af Sankt Hans er at omdanne området til “Roskildes Rekreative Baghave”. Projektet, ledet af Roskilde Kommune efter overtagelsen fra Region Hovedstaden den 1. april 2022, sigter mod at skabe en ny, mangfoldig bydel, der bevarer stedets særlige ånd, ro og historie.

Kerneelementer i visionen:

• Bevaring af “ånden”: Et centralt mål er at bevare den særlige atmosfære af ro og fordybelse, som kendetegner Sankt Hans. Udviklingen skal ske med respekt for stedets historie og natur.

• Fællesskab som nøgleord: Fremtidens Sankt Hans skal være et sted, der fremmer fællesskaber. Bygninger som Centralmagasinet og Villa d’Este skal huse udadvendte aktiviteter, og pladser som Aktivitetspladsen skal fungere som naturlige mødesteder.

• Social mangfoldighed: For at skabe en bydel for alle typer mennesker er det et krav, at 25% af alle nye boliger skal være almene. Dette skal sikre en blandet beboersammensætning og modvirke de stigende boligpriser i Roskilde.

• Natur og rekreation: Naturen er en kerneværdi. Landskabet skal åbnes op for at genskabe udsigten til fjorden, og der skal etableres nye stier og rum, der inviterer til både aktivitet og fordybelse. Projektet anerkender naturens helende kraft, som historisk har været en del af behandlingen på hospitalet.

• Bæredygtighed: Visionen omfatter en bred forståelse af bæredygtighed, der ikke kun handler om miljø, men også om mentalt velvære og det “at være til stede som et helt menneske”.

Citat, Borgmester Tomas Breddam: “Hvordan kan man skabe en ny bydel og så samtidig bevare den ånd? En bydel, som kan blive hele Roskildes rekreative helende baghave. Ja, det var egentlig det spørgsmål, som opstod meget tidligt.”

2. Historie og Udvikling

Sankt Hans-området har en dyb og lagdelt historie, der strækker sig fra middelalderen over oplysningstiden til i dag. Denne historie er synlig i både landskabet og bygningerne og er en fundamental del af stedets identitet.

2.1. Fra Middelalderborg til Hospital

• Middelalderen: Før hospitalet lå der på “Absalons banke” en middelalderborg, beskyttet af en dyb voldgrav. Nedenfor, mod fjorden, lå en lille landsby (torp) med egen kirke. Borgen blev ødelagt under Grevens Fejde i 1530’erne.

• Hospitalets grundlæggelse: Sankt Hans Hospitals historie går tilbage til 1200-tallets København med pesthuset. I 1200-tallet var de gale, fattigemmer, spedalske og andre med smitsomme sygdomme samlet (*stuede sammen*) i bygningerne ved “Københavns slots ladegård”.

Efter en omtumlet tilværelse, herunder ødelæggelse under svenskernes belejring (11. august 1658 til 27. maj 1660) og englændernes bombardement (2. til 5. september 1807), flyttede hospitalet til Roskilde i 1808.

• Slottet (1806): Hovedbygningen, kaldet “Slottet”, var den første bygning i Danmark opført specifikt til behandling af psykisk syge. Placeringen uden for byen var dels for at fjerne patienterne fra byens synsfelt (“ude af øje, ud af sind”), dels baseret på “miasmeteorien”, der tilsagde, at frisk luft, lys og grønne områder var afgørende for at undgå spredning af sygdom.

2.2. Udviklingen i Psykiatrisk Behandling

Behandlingsformerne på Sankt Hans afspejler psykiatriens generelle udvikling gennem 200 år – fra brutale metoder til moderne, tværfaglige tilgange.

2.3. Et Selvforsynende Samfund: “En By i Byen”

På sit højeste var Sankt Hans et enormt og stort set selvforsynende samfund med op til 2.500 patienter og et tilsvarende antal ansatte. Dette inkluderede ikke kun læger og plejere, men også et stort antal håndværkere, gartnere og andre faggrupper.

• Centralmagasinet: Fungerede som områdets “dynamo” og forsynede hele hospitalet med vand og varme. Dets funktionelle industriarkitektur er et vidnesbyrd om denne periode.

• Gartneri og landbrug: Området var selvforsynende med mad. Gamle kort fra 1916 og årsbøger fra 1800-tallet dokumenterer en omfattende produktion af kartofler, gulerødder, asparges og andre afgrøder. Patientbeskæftigelse var en integreret del af både driften og behandlingen.

Citat, Mads Christian Bundgaard: “Centralmagasin er jo symbol [på Sankt] Hans som en by i byen og som en selvforsynende by.”

3. Arkitektur, Landskab og Natur

Stedets arkitektur og dens tætte samspil med det unikke istidslandskab er en afgørende del af Sankt Hans’ identitet og en kernekomponent i både fortidens behandlingsfilosofi og fremtidens udviklingsplan.

3.1. Arkitektonisk Arv og Filosofi

• Kurhus (1860): Tegnet af guldalderarkitekten Gottlieb Bindesbøll. Bygningen er et pragteksempel på historicismen med gule, blanke mursten, brændte fuger og naturskifertag. Arkitekturen var tænkt som en del af kuren, hvor skønhed, kvalitet og æstetik skulle bidrage til helbredelse.

• Lys og luft: En gennemgående filosofi, især i de ældre bygninger, var at udnytte naturens helende kræfter. Bygningerne blev placeret højt i landskabet på bakketoppe (tidligere “øer” i et floddelta) for at maksimere adgangen til sollys og frisk luft, hvilket var afgørende for både hygiejne og velvære.

• Sikkerhed og detaljer: Arkitektoniske detaljer havde ofte en dobbeltfunktion. De småsprossede støbejernsvinduer i Kurhus var både æstetisk smukke og en sikkerhedsforanstaltning, der skulle forhindre patienter i at smadre ruderne og flygte eller komme til skade.

• Social differentiering: Arkitekturen afspejlede også datidens klassesamfund. I Kurhus var der indrettet lejligheder til velhavende patienter i “første forplejningsklasse”, mens patienter fra lavere sociale klasser boede i større sovesale. Villa d’Este (1917) er det mest ekstreme eksempel, bygget som en privat pragtvilla til én enkelt patient, Palemona von Treskow.

3.2. Landskabsplan og Naturværdier

Landskabet er formet af istiden, hvilket har skabt et bakket terræn med et stort åssystem. Denne topografi er unikt bevaret, fordi området har været afskærmet fra almindelig byudvikling.

Landskabsplanens hovedgreb:

• Genskabelse af visuelle forbindelser: Over tid er kystlinjen og de åbne vidder groet til med beplantning og nyere, mindre velintegrerede bygninger (f.eks. materielgårde). Et centralt mål er at rydde op og fjerne visuelle barrierer for at genskabe de “langstrakte kig” og den visuelle forbindelse mellem parken og fjorden.

• Klarhed mellem park og natur: Visionen er at tydeliggøre overgangen mellem det trimmede parklandskab, som Bindesbøll designede det, og den mere vilde, omkringliggende natur.

• Styrkelse af biodiversitet og klimasikring: Planen integrerer moderne behov for genopretning af biologisk mangfoldighed og klimasikring i respekten for det kulturhistoriske landskab.

• Nye stier og mødesteder: Der skal etableres et nyt stisystem, der fletter sig ind mellem de gamle og nye bygninger og skaber nye forbindelser. Der anlægges også nye opholdssteder, som f.eks. en bænk ved det store egetræ ved fjorden.

Citat, Sofie Salqvist (landskabsarkitekt): “Visionen [er] at genskabe […] klare landskabsforhold mellem St. Hans’ parklandskab og den omkringliggende lysåbne natur og derigennem […] genetablere de rumlige og rekreative værdier som lå til grund for Bindesbølls parkplan.”

4. Centrale Steder og Deres Fremtidige Rolle

De historiske bygninger er omdrejningspunktet for den fremtidige udvikling. Planen er at omdanne dem til nye funktioner, der kan skabe liv og aktivitet i området.

• Centralmagasinet: Den tidligere industrielle dynamo skal blive et kulturelt midtpunkt. Bygningen er uegnet til boliger, men ideel til publikumsorienterede funktioner som restauranter, bar, en lille købmand og andre udadvendte erhverv. Foran bygningen etableres Aktivitetspladsen, et centralt mødested med direkte udsyn til fjorden, når materielgården rives ned.

• Kurhus: Den fredede bygning på knap 10.000 m² skal huse erhverv og udadvendte aktiviteter. Mulighederne inkluderer kontorfællesskaber, kursted eller behandlingslokaler. Fredningen sikrer, at Bindesbølls arkitektur bevares for eftertiden.

• Slottet: Med sin placering højt på bakken og det åbne gårdrum er bygningen velegnet til bofællesskaber med mindre boliger og store fællesarealer, både inde og ude.

• Fjordhus: Er i dag den eneste bygning, der stadig fungerer som psykiatrisk afdeling. Hvis hospitalet flytter, kan bygningen omdannes til boliger, herunder 25% almene.

• Villa d’Este: Den tidligere privatvilla, der senere husede Patientklubben, skal fortsat være et sted for fællesskaber. Den tænkes anvendt til offentlige formål, f.eks. som en institution for områdets børn.

5. Fællesskab og Socialt Liv

Fællesskabet har altid spillet en central rolle på Sankt Hans, både formelt og uformelt. Denne værdi videreføres og styrkes i det nye bykvarter.

• Sankt Hans Have: Det tidligere hospitalsgartneri er i dag en socialøkonomisk virksomhed, der driver café og gartneri i et “inkluderende arbejdsfællesskab”. Her arbejder psykiatriske patienter, psykisk sårbare unge, flygtninge og frivillige side om side. Stedet tilbyder “et normaliseret liv” og imødekommer det grundlæggende menneskelige behov for at være nødvendig (“the need to be needed”). Gennem projektet Sankt Hans Naturhave udvikles området yderligere for at skabe rammer for afstresning og restitution.

• Bådklubben: Grundlagt i 1892 som et tilbud til hospitalets ansatte. Klubben har fungeret som et vigtigt fristed, hvor medarbejdere (især plejere og håndværkere) kunne søge tilflugt og bearbejde voldsomme oplevelser fra arbejdet, f.eks. efter at have fikseret en patient. Stedet repræsenterer et stærkt kollegialt fællesskab og en tæt forbindelse til både fjordens natur og hospitalets barske virkelighed.

• Søhus: Den gamle funktionærbolig, der i dag huser en kiosk, fungerer som et uformelt og centralt mødested for patienter, ansatte, pårørende og lokale borgere. Dets funktion som et sted, hvor “verdener mødes”, er anerkendt som en stor værdi, der skal bevares i fremtiden.

• Kapellet og Kirkegården: Kapellet, som tidligere kun blev brugt til bisættelser, er i dag under Sankt Hans Haves vinger blevet et kulturhus for koncerter, kunstudstillinger og debatter. Kirkegården, med sine mosgroede gravsten over “forladte mennesker”, vidner om stedets sørgelige skæbner, men er også et sted for indsigt og eftertanke.

Citat, Iben Blum (Bådklubben): “Man kan næsten bære hvad som helst, når man har nogle kollegaer, og man har et område her til at […] opbygge sig selv igen. Og det bliver det stadigvæk brugt til.”

Vigtige Links om planerne for Sankt Hans Vest

En guldgrube af information om udviklingen: 

Og Sankt Hans Have

Renoveringen af Sankt Hans Have er støttet af flere fonde, især OJD Fonden og Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde, samt Roskilde Kommune. Andre støtter inkluderer The Velux Foundations, Fonden Roskilde Festival, Nordea-fonden og Realdania. 

Renoveringen af Gartnerhuset i Sct. Hans Have er støttet af en bred vifte af fonde og institutioner, herunder Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde, der har givet et stort bidrag, samt The Velux Foundations, Nordea-fonden, Lundbeckfonden og Realdania. Roskilde Kommune har også støttet projektet gennem Kulturpuljen, og der er også støtte fra Fonden Roskilde Festival. 

Og lidt om Pavillonen: https://sankthans.roskilde.dk/da-dk/seneste-nyt/sankt-hans-far-modested-til-outdoor-aktiviteter/

Gammelt Billede:

Kategorisering af Emner/Navne/Tags:

Listen er lang, da den inkluderer alle nævnte navne. De kan groft inddeles i:

• Steder og Bygninger: Sankt Hans, Roskilde, Centralmagasin, Kirkegården, Kapellet, Sct. Hans Have, Fjordhus, Slottet, Kurhus, Villa d’Este, Søhus, Absalons Banke.
• Personer (Fortællere/Medvirkende/Historiske): Thomas Bang, Mads Christian Bundgaard, Iben Blum, Kaj Svanberg, Lærke Sødring Nielsen, Stine Goltermann, Karin Garde, Jesper Langkilde, Laura Maria Schütze, Lena Corselli, Michael Krogh Andersen, Ena Ørum Mogensen, Anette, Palæmona von Treschow, Jensine Palæmona Treschow, Frederik Wilhelm Treschow, Sophie Sahlkvist, Tomas Breddam, Bjørn Petersen, Carlo Volf, Johannes Seidelin, Mogens Jacobsen, Søren Ulrik Thomsen, Amalie Skram, Gottlieb Bindesbøll, C. A. Gad, Bodil Graae.
• Virksomheder/Organisationer/Foreninger: Bådeklubben, Sonja LaBianca, The Crane, Thea Berg, Helle Ansholm, Sara Troense, Anne Neimann Clement, LYDPOL, Roskilde Museum, The Crane, Dansk Flygtningehjælp, Familiespejlet, Danmarks Naturfredningsforenings bestyrelse i Roskilde, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstaden.
• Værker/Musik: Marguerite, The Late Aubade, Fanfar optaget fra koncert i Kapellet, Bells, Solo nr 1 for fløjte (Niels Peter Jensen), Beethoven: Wind Octet in E-Flat Major, Op. 103.

Kort

Kortene er her for at identificere specielt navne på de enkelte bygninger:

Hør Podwalk (15:42)
Centralmagasin var oprindeligt krumtappen i driften af det selvfor­synende Sankt Hans med eget kraftværk, vaskeri og lager.

Hør mere i denne podwalk om Roskildes tidligere største arbejdsplads og fremtiden for Centralmagasin som fyrtårn for byliv med restauranter, idrætsfaciliteter og en aktivitetsplads med udsigt over fjorden.

Hør også om bådklubben og livet ved fjorden som en del af hospitalet.

Fortæller: Thomas Bang.

Medvirkende:

Strategisk byudvikler og overordnet projektleder på projekt Sankt Hans, Mads Christian Bundgaard.

Iben Blum og Kaj Svanberg fra Bådeklubben

Uddrag fra “Beretning om St Hans Hospital for sindssyge” i 1870 indtalt af Lærke Sødring Nielsen

Musik:

Sonja LaBianca m. The Crane

Thea Berg

Produceret af: Helle Anshol

Sammendrag:

Kilden præsenterer Centralmagasinet og det omkringliggende Sankt Hans-område i Roskilde som et sted med en rig industriel historie og et lovende fremtidspotentiale. Strategisk byudvikler Mads Christian Bundgaard fremhæver bygningens funktionelle arkitektur og dens tidligere rolle som dynamo, der forsynede området med vand og varme, symboliseret af den tårnhøje gule skorsten. Desuden understreges Sankt Hans-områdets historiske betydning som en selvforsynende “by i byen”, hvor gartneri og beskæftigelse var centrale elementer i behandlingen af psykiatriske patienter. Iben Blum og Kaj Svandberg fra bådklubben beskriver, hvordan den nærliggende klub fungerede som et fristed og fællesskab for hospitalets ansatte, der tilbød mental ro og et sted at bearbejde intense arbejdsoplevelser. Fremadrettet er visionen, at Centralmagasinet skal transformeres til et kulturelt midtpunkt med publikumsorienterede funktioner, der skaber liv, fællesskaber og naturoplevelser og dermed understøtter Roskildes mål om at blive områdets Rekreative Baghave.

Hør Podwalk (14:46)
I kapellet og på kirkegården kan man virkelig mærke alle de skæbner, der er blevet sendt afsted herfra efter et lidt hårdt liv.

Hør mere i denne podwalk om de læger, patienter og overlæger, der er begravet her.

Hør også om Sct. Hans Have, der driver gartneri, butik og café i det gamle gartneri efter metoden ”inkluderende arbejdsfællesskaber”, hvor frivillige og psykisk sårbare bidrager med, hvad de kan.

Hør om de kommende år udvikling af fondsprojektet Sankt Hans Naturhave, som skal være fyrtårn for livskvalitet og mental sundhed i restorative omgivelser.

Fortæller: Thomas Bang.

Medvirkende:

Stine Goltermann, projektudvikler og designer i foreningen Sct Hans Have

Pensioneret overlæge på Sct. Hans Hospital og aktiv del af Sct Hans Hospitals museum, Karin Garde

Musik:

Sonja LaBianca m. Fanfar optaget fra koncert i Kapellet ved Sankt Hans Have

Thea Berg

Produceret af:

Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

Sammendrag:

Dette uddrag fra en podwalk udforsker samspillet mellem de indre og ydre landskaber omkring Fjordhus og Sankt Hans Hospital i Roskilde, hvor bygningen stadig huser et psykiatrisk center. Teksten fletter historiske perspektiver ind, herunder forfatteren Amalie Skrams personlige oplevelser med ufrivillig indlæggelse i 1895, som understreger spørgsmålet om sindssygdom og fri vilje i hospitalets smukke rammer. Samtidig fremhæver eksperter som landskabsarkitekter og naturforkæmpere den betydning, som lys, luft og den omkringliggende natur har haft for hospitalets placering på de gamle bakkeøer ved Roskilde Fjord, hvor Roskilde Kommune nu arbejder for at genskabe balancen mellem det trimmede parklandskab og den vilde natur. Visionen for fremtiden er at sikre offentlig adgang til området, samtidig med at man gennem landskabsplaner genopretter de oprindelige kvaliteter og skaber et robust økosystem.

Hør Podwalk (17:23)
Slottet er den første bygning på Sankt Hans, som blev brugt til behandling af psykisk syge – i begyndelsen som ’dårekiste’ for de ”behandlingsegnede afsindige”.

Hør i denne podwalk om behandlingshistorien fra Københavns Pesthus over tankerne om naturens helende kræfter til medicinens indtog.

Hør også om Slottets forhistorie som Roskildebispens middelalderborg med voldgrav, høje tårne og ringmure omkring.

Få fortalt, hvorfor netop denne bygning egner sig til bofællesskab i fremtiden.

Fortæller: Thomas Bang.

Medvirkende:

Arkæolog Jesper Langkilde fra Roskilde Museum.

Museumsinspektør Laura Maria Schütze fra Roskilde Museum.

“Beretning om St Hans Hospital for sindssyge” fra 1870 indtalt af Lærke Sødring

Musik:

Sonja LaBianca m. Marguerite

Thea Berg

Produceret af:

Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

Sammendrag:

Kilden er en podcast, der udforsker den rige historie på et sted i Roskilde, der strækker sig fra en middelalderborg på Absalons Banke til nutidens byområde. Eksperter, herunder arkæologen Jesper Langkilde og museumsinspektør Laura Maria Schøtse, fortæller om, hvordan middelalderborgen blev ødelagt og til sidst erstattet af Sankt Hans Hospital i 1806, den første bygning i Danmark dedikeret til behandling af psykisk syge. Hospitalshistorien er præget af dramatiske skift i synet på psykisk sygdom – fra tidlige, voldsomme “chokbehandlinger” og tvangsmidler under den første overlæge Johannes Seidelin, til opfindelsen af psykofarmaka i midten af 1900-tallet, hvilket markerede et vendepunkt for roligere patienter. Podcasten slutter med at se frem mod områdets transformation til et mangfoldigt byområde, der bevarer de historiske bygninger og det særlige fjordlandskab.

Hør Podwalk (16:44)
I denne podwalk kan du høre om, hvordan guldalderarkitekten Gottlieb Bindesbøll i 1851 tegner forlægget til Kurhus og landskabsparken omkring. Og dermed skabte den arkitektoniske og landskabelige identitet for Sankt Hans.

Hør også om, hvordan behandlingen af de sindslidende i Kurhus har udviklet sig over tid, og hvad der sker i den ikoniske bygning i dag og i fremtiden.

Fortæller: Thomas Bang.

Medvirkende:

Pensioneret overlæge på Sct. Hans Hospital og en del af Sct Hans Hospitals museum, Karin Garde.

Arkitekt og bygherrerådgiver ved Roskilde Kommune, Lena Corselli.

Medlem af koret UP! og tidligere patient, Michael Krogh Andersen.

Musik:

Sonja LaBianca m. Bells

Thea Berg

Steffen Schmidt indledte fortællingen med komponist Niels Peter Jensens “Solo nr 1 for fløjte”.

Produceret af:

Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

Sammendrag:

“Kurhus – bygget til kur.mp3” fortæller historien om Kurhuset ved Sankt Hans Hospital, der blev flyttet til naturskønne omgivelser uden for Roskilde i 1816 for at gavne psykisk syge. Efter at det oprindelige slot blev for lille, tegnede guldalderarkitekten Godli Bindespøl Kurhuset i 1851, et bygningsværk i historicisme-stil, som stod færdigt i 1860 og lagde grundlaget for hospitalets fremtidige byggeri. Kurhuset var udtryk for en ny tids holdning til de sindssyge, hvor fokus flyttede fra opbevaring til behandling gennem kur, ro, venlighed og æstetisk udtryk, selvom behandlingsmetoder dengang primært bestod af beroligende tiltag som varme bade og en terapeutisk indretning, der dog stadig opdelte patienterne efter social rang. I dag er den fredede bygning et vartegn for området, der skal rumme erhverv og udadvendte aktiviteter, herunder kreative værksteder og et kor for psykisk sårbare, hvilket afspejler en fortsat tro på kreativitetens og fællesskabets helbredende effekt.

Hør Podwalk (13:24)
Villa d’Este blev oprindeligt opført i 1918 som privat villa med haveanlæg til en af hospitalets kvindelige patienter.

Hør i podwalken om dengang, der var forskel på folk, og hvordan huset senere har været brugt til fest og dans og til Patientklubben.

Få også fortællingen om, hvordan Villa d’Este er mødested for flygtninge fra Ukraine, og få en fornemmelse for de nybyggerier, der vil skyde op rundt om i fremtiden.

Fortæller: Thomas Bang.

Medvirkende:

Museumsinspektør Laura Maria Schütze fra Roskilde Museum.

Tidl. ansat i patientklubben, historiker og forfatter til bogen Fri for observation, Ena Ørum Mogensen.

Anette, frivillig i Dansk Flygtningehjælp.

Uddrag af Sanct Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse fra 1866, af C. A. Gad indtalt af Lærke Sødring.

Medie:

Klip fra DR-produktion (citatret): Familiespejlet. Et fristed på Sct. Hans, af Bodil Graae

Musik:

Sonja LaBianca m. Marguerite

Thea Berg

Produceret af:

Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

Sammendrag:

Kilden beskriver Villa d’Este, der oprindeligt blev opført i 1917 som en pragtvilla til patienten Palæmona Treschow (“Kvinden med villaen”) på Sankt Hans Hospital, hvilket demonstrerede den markante forskel på folk i den tids sygepleje klasser. Palæmona fik med sine forældres rigdom lov til at opføre sin egen 15-værelses villa, hvor hun boede til sin død som 90-årig, under den betingelse at bygningen derefter overgik til hospitalet. Efter hendes død gennemgik villaen flere transformationer og blev et fristed for patienter, først som Patientklubben i 1971—en uformel oase med fokus på fritid frem for terapi—og senere som mødested for flygtninge, hvilket fortsætter villaens tradition som et socialt fællesskab for forskellige grupper. Villa d’Este står i dag som et tidslomme og et historisk symbol på fællesskab og forandring på Sankt Hans Hospital.

Palæmona Treschow var adelig og af en meget velhavende familie, født i 1851 og død i 1941. 

Hun var i lange perioder psykiatrisk patient på Sankt Hans Hospital i Roskilde.

Hendes familie lod omkring 1917–1918 opføre Villa d’Este som en privat villa med haveanlæg til hende personligt, midt på hospitalets område.

Museet for Samtidskunst beskriver Villa d’Este som en stor, fireetagers villa, opført specifikt til patienten Palæmona Treschow, og som et eksempel på de særlige privilegier de rigeste patienter kunne få – helt ned til at lade bygge deres egen patientbolig, hvis huset bagefter tilfaldt hospitalet.

Efter Palæmonas død blev Villa d’Este overdraget til hospitalet, brugt som overlægebolig og siden som patientklub og samværssted – og i dag som integrations- og kulturhus på det nye Sankt Hans.

Lidt om forældrene.

Far: Frederik Wilhelm (døbt Michael) Treschow (f. 2. august 1814 i København, d. omkring 1904 på Fritzøehus ved Larvik). Han var jernværksejer og godsejer til Fritzøe/Fritzøehus og medlem af den norsk-danske adelsslægt Treschow. 

Mor: Frederikke Koës Petersdatter Brøndsted (f. 5. maj 1818 i København, d. 12. september 1897 på Lyngebæksgård ved Hørsholm). Hun var datter af arkæologen og professor Peter Oluf Brøndsted og Frederikke Koës. 

I slægtsdatabaser står Palæmona som Jensine Palæmona Treschow, til Lyngbækgaard, født 1. marts 1851 på Fritzøehus Gods ved Larvik – det er den samme person, som senere bliver patient på Sankt Hans og får opført Villa d’Este.

Hør Podwalk (14:02)
Hør om, hvordan Søhus blev bygget som funktionærbolig i 1815 og skiftede funktion, da hospitalets kiosk flyttede ind og blev et mangfoldigt mødested i området.

Podwalken fortæller også om, hvordan Sankt Hans skal blive en bydel i fremtiden, hvor Søhus fortsat skal være et mødested og bidrage til at gøre Sankt Hans til i hele Roskildes rekreative baghave.

Fortæller: Thomas Bang.

Medvirkende:

Landskabsarkitekt på Helhedsplanen, Sophie Sahlkvist

Borgmester i Roskilde Tomas Breddam

Forbipasserende i området omkring Søhus

Musik:

Sonja LaBianca m. The Late Aubade

Thea Berg

Beethoven: Wind Octet in E-Flat Major, Op. 103 – II. Andante

Produceret af:

Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

Sammendrag:

Uddragene fra podcasten “Søhus – verdner mødes” beskriver Søhusets historiske betydning og dets nuværende rolle som et centralt mødested i Sankt Hans-området. Oprindeligt opført i 1815 som funktionærbolig, blev Søhuset i 2002 til et sted, hvor forskellige mennesker og livsformer krydser hinanden, idet det rummer alt fra en kiosk med diverse varer til et caféområde, der inviterer til ro og fordybelse. Roskilde Kommune, anført af borgmester Tomas Breddam, har overtaget området for at omdanne det til en ny bydel, hvor fokus ligger på at bevare den særlige ånd og ro gennem bæredygtighed og mangfoldige boligformer, der sikrer, at bydelen bliver et inkluderende sted, hvor alle typer af mennesker kan trives. Fremtiden for Søhuset er uvis, men håbet er, at det fortsat vil fungere som et essentielt samlingspunkt mellem fortid og fremtid.

Hør Podwalk (15:01)
Podwalken fortæller, hvordan Fjordhus kan sætte fantasien i gang om alle de mennesker, der har siddet inde bag ruderne og kigget ud mod vandet. Fjordhus vil fortsat være aktivt hospital.

Hør også om den fine natur omkring bygningen, og hvordan fjorden skal blive mere synlig fra Sankt Hans i fremtiden.

Fortæller: Thomas Bang.

Medvirkende:

Bjørn Petersen, tidl. plejer og Formand for Danmarks  Naturfredningsforenings bestyrelse i Roskilde

Landskabsarkitekt på landskabsplanen for Sankt Hans, Sophie Sahlqvist

Arkitekt & ph.d. ansat ved Region Hovedstadens Psykiatri, Carlo Volf

Uddrag af Amalie Skrams roman “På Sankt Jørgen” indlæst af Lærke Sødring

Musik:

Sonja LaBianca m. The Late Aubade og Marguerite

Thea Berg

Produceret af:

Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

Sammendrag:

Dette uddrag fra en podwalk udforsker samspillet mellem de indre og ydre landskaber omkring Fjordhus og Sankt Hans Hospital i Roskilde, hvor bygningen stadig huser et psykiatrisk center. Teksten fletter historiske perspektiver ind, herunder forfatteren Amalie Skrams personlige oplevelser med ufrivillig indlæggelse i 1895, som understreger spørgsmålet om sindssygdom og fri vilje i hospitalets smukke rammer. Samtidig fremhæver eksperter som landskabsarkitekter og naturforkæmpere den betydning, som lys, luft og den omkringliggende natur har haft for hospitalets placering på de gamle bakkeøer ved Roskilde Fjord, hvor Roskilde Kommune nu arbejder for at genskabe balancen mellem det trimmede parklandskab og den vilde natur. Visionen for fremtiden er at sikre offentlig adgang til området, samtidig med at man gennem landskabsplaner genopretter de oprindelige kvaliteter og skaber et robust økosystem.