Hvad gør kvarteret syd for jernbanen i Roskilde til noget særligt? Tidl. lærer Niels Jørgen Rasmussen har boet og arbejdet i sydbyen i Roskilde i det meste af sit liv. For 10 år siden var han med til at stifte den lokalhistoriske forening ‘Syd for Banen’, som formidler historien om sydbyen gennem fortalte erindringer og anekdoter, fotos og kort fra bydelen, artikler, foredrag, byvandringer og besøg på virksomheder og skoler. I interviewet fortæller han sognepræst Mogens Ohm Jensen, formand i ‘Syd for Banen’, om sit engagement. Anledningen er foreningens 10 års jubilæum i 2020. Fokus er på, hvad det giver os, når vi interesserer os for den lokale historie der, hvor vi bor og arbejder og færdes.
Forfatter: Poul Erik Løvskov
-
Fra støvede arkiver til levende fortællinger
Vi er ved at lave en portal, som rummer alle vores digitale ressourcer. Der er billeder fra vores store webgalleri, podcasts, artikler, interaktive kort og meget mere. På portalen kan du søge på en enkel måde. Vi håber at vi på den måde kan være med til at skabe lokalhistorie på tværs af generationer.
-
Kort med glemte butikker
Her er et interaktivt kort over glemte butikker i Roskilde. Klik på billedet og kom videre til selve kortet.
-
Jakobskirken
Jakobskirken er et moderne møde med det åndelige. Bygget af rå materialer som røde mursten og beton, skaber kirken en stærk kontrast til de mere traditionelle kirker. Alligevel er dens indre rigt på symbolik. Altervæggens udsmykning, skabt af Hein Heinsen, er et eksempel på dette. Korsets rå skønhed står i kontrast til de bløde, organiske former af metalbladene, mens det brudte hjul symboliserer både livets cyklus og Kristi opstandelse. Lad dig føre med på en visuel rejse gennem Jakobskirken, hvor hver detalje inviterer til fordybelse og refleksion.
Her er lidt billeder af kirken – ude og inde.
-
Grusgravene
Roskildes Skjulte Guld: Fra Istidslandskab til Grønne Oase
De fleste kender Roskilde for Domkirken, vikingeskibene og festivalen. Men under mulden gemmer sig en anden, mindst lige så fundamental historie for vores egn og hele Sjællands udvikling: historien om sand, sten og grus. Det er fortællingen om, hvordan et landskab formet af is og vand blev motoren i et byggeboom, og hvordan de enorme sår i jorden i dag forvandles til nogle af vores mest elskede naturområder.
Faktaboks:
5 Vigtigste Pointer
* En Gave fra Istiden: Roskilde-egnens undergrund er et skatkammer af sand og grus af høj kvalitet, efterladt og sorteret af enorme smeltevandsfloder for over 10.000 år siden.
* Københavns Vugge: Den industrielle grusgravning startede for over 130 år siden og var tæt forbundet med anlæggelsen af jernbanen. Uden grus fra Roskilde, intet voksende København.
* Fra Sår til Oaser: Udtjente grusgrave som Hedeland, Lynghøjsøerne og Himmelsøen er i dag forvandlet til populære natur- og fritidsområder, der er centrale i Roskildes “Grønne Ring”.
* Et Vindue til Fortiden: Når gravemaskinerne fjerner jorden, afdækker de ofte glemte gravhøje og bopladser. Grusgravene er blevet et uventet arkiv, der giver arkæologer en unik indsigt i oldtiden.
* Et Levested Fødes: Den bare, næringsfattige jord i en aktiv grusgrav skaber perfekte betingelser for sjældne planter, insekter og krybdyr, som ellers er pressede i det danske landskab.Istidens Arkitekter
For at forstå, hvorfor Roskilde blev centrum for grusgravning, skal vi tusindvis af år tilbage i tiden. Under den sidste istid var Danmark dækket af et tykt islag. Da isen begyndte at smelte, fossede gigantiske floder af smeltevand frem. Disse floder var så kraftfulde, at de rev sten, grus, sand og ler med sig fra undergrunden i Skandinavien.
Vandet fungerede som et gigantisk, naturligt sorteringsanlæg. De tungeste sten og det groveste grus blev aflejret først, tættest på isranden, mens det finere sand blev ført længere væk. Lige præcis her på vores egn skabte disse processer tykke, rene og velsorterede lag af de materialer, som er guld værd for byggeindustrien. Istiden efterlod simpelthen et perfekt spisekammer af råstoffer lige under vores fødder.
Fra Hestevogn til Højhuse
I slutningen af 1800-tallet begyndte man for alvor at få øjnene op for værdien i undergrunden. Anlæggelsen af jernbanen mellem København og Roskilde blev startskuddet. Pludselig kunne man transportere de tunge materialer i store mængder ind til hovedstaden, der voksede med eksplosiv fart.
Omkring Hedehusene skød de første store grusgrave op. I starten var det et slidsomt arbejde. Mænd gravede med skovle og kørte gruset væk i trillebøre eller på hestetrukne tipvogne på smalle jernbanespor. Men snart overtog damp- og eldrevne gravemaskiner, og små stationsbyer som Hedehusene blev forvandlet til pulserende industribyer, hvis identitet og økonomi var bygget på “guldet i bakkerne”. I over et århundrede har lyden af maskiner og strømmen af lastbiler været en del af egnens DNA – en konstant påmindelse om, at Roskildes jord bygger Sjælland.
Fortiden Gror Frem af Graven
Mens grusgravningen fjerner det moderne landskab bid for bid, har den en uventet sidegevinst: Den åbner et vindue til en fjern fortid. Hver gang gravemaskinerne tager et nyt lag af jorden, er der en chance for, at de støder på spor af vores forfædre.
Derfor er der et tæt og lovpligtigt samarbejde med de lokale arkæologer fra ROMU. Når der dukker mørke pletter i jorden eller rester af potteskår op, standses maskinerne, og arkæologerne tager over. Denne proces har ført til fantastiske fund. Et af de mest bemærkelsesværdige blev gjort for få år siden i en grusgrav mellem Roskilde og Hedehusene. Her fandt man en stenaldergrav med skeletterne af fire børn og, lige ved siden af, et femte barn fra bronzealderen, begravet med fine gaver som en armring af bronze og knapper af rav.
Den storstilede jordflytning giver arkæologerne en enestående mulighed for at undersøge oldtidens samfund i en skala, der ellers ville være umulig. Den industri, der ødelægger ét landskab, bliver således nøglen til at genfinde og forstå et andet, meget ældre kulturlandskab.
Nabo til en Gigant
At leve side om side med en aktiv grusgrav er dog ikke uden omkostninger. For naboerne er den konstante støj fra maskiner, den evige summen fra sorteringsanlæggene og den tunge lastbiltrafik en del af hverdagen. Støv hvirvles op fra de store, bare arealer og kan lægge sig som et fint lag på huse, biler og i haver.
Selvom industrien er underlagt strenge regler for både støj, støv og arbejdstider, er der ofte en kløft mellem de tilladte grænseværdier og den gene, naboerne oplever. Det er en fundamental konflikt mellem samfundets behov for byggematerialer og den enkelte borgers ønske om fred og ro. Det er den menneskelige pris for den udvikling, som råstofferne skaber.
Et Nyt Landskab Fødes
Det mest fascinerende ved grusgravenes historie er måske det paradoks, at ødelæggelsen skaber nyt liv. Når det næringsrige muldlag er fjernet, efterlades en gold og stenet mineraljord. For de fleste almindelige planter er det en ørken, men for en række sjældne og truede pionerplanter er det et paradis. Her kan de spire og gro uden konkurrence fra græs og brændenælder.
De solbeskinnede, tørre skrænter bliver ideelle levesteder for varmeelskende insekter og krybdyr som det fredede markfirben. Og når man graver under grundvandsspejlet, opstår der søer. Fordi de primært fyldes med rent, filtreret grundvand, bliver grusgravssøerne ofte nogle af Danmarks reneste. De klare søer er perfekte levesteder for padder og vandplanter. På den måde efterligner industrien naturens egne processer, hvor jordskred eller oversvømmelser skaber ny dynamik og plads til arter, der ellers ville blive udkonkurreret.
Fra Hul i Jorden til Grøn Oase
I Roskilde-området har man i årtier arbejdet visionært med at give de udtjente grusgrave tilbage til naturen og borgerne. De tidligere industrilandskaber er i dag blevet til nogle af egnens mest værdifulde og velbesøgte grønne områder.
Hedeland, der engang var et goldt månelandskab, er i dag en 15 km² stor naturpark med alt fra skibakke og veteranjernbane til vinmarker og ridestier. Ved Svogerslev er den gamle grusgrav blevet til Lynghøjsøerne, et elsket udflugtsmål med rene badesøer, mountainbikespor og shelters. Og lige syd for Roskilde er Darup Grusgrav blevet til Himmelsøen, et bynært åndehul med badestrand og legepladser.
Disse steder er mere end bare pæne parker. De er beviset på en vellykket transformation, hvor et ar i landskabet er helet og har fået ny værdi. De er centrale brikker i Roskilde Kommunes vision om en “Grøn Ring” af natur, der skal omkranse byen til glæde for kommende generationer. Historien om grusgravningen i Roskilde er derfor ikke slut. Det er en fortsat fortælling om, hvordan vi som samfund både tager af naturens ressourcer og påtager os ansvaret for at give noget endnu smukkere tilbage.
-
AP Hansen
A.P. Hansen og Roskilde Turisttrafik
Grundlæggelse og Tidlig Vækst (ca. 1900-1943)
Grundlæggeren: Virksomheden blev grundlagt af Anders Peter Hansen (A.P. Hansen), født i 1880. Han startede oprindeligt som selvstændig malermester i Roskilde omkring år 1900.
Fold ud for at læse mere
Fra Cykler til Busser: I 1914 etablerede han en cykelforretning med værksted. Interessen for transport voksede, og omkring 1921 grundlagde han en vognmandsforretning , startede taxakørsel under navnet “Roskildes Bilekspres” og begyndte en rutebilforretning. Den første rutebil kørte i oktober 1921.
Rejser og Krigstid: I 1930’erne begyndte A.P. Hansen at arrangere udlandsrejser, hvor han selv var kendt for at spille fløjte for gæsterne. Under Anden Verdenskrig blev driften dog stærkt reduceret.
Anden Generation og Storhedstid (1943-ca. 1990)
Generationsskifte: A.P. Hansen døde i 1943. Ledelsen blev overtaget af hans søn, Henning Birkelund Hansen, sammen med hans brødre Henry og Holger samt deres mor, Marie. I 1947 blev firmaet omdannet til I/S Roskilde Turisttrafik.
Roskilde Rejsebureau: Som en naturlig forlængelse af busdriften blev Roskilde Rejsebureau etableret. Det første rejseprogram udkom i 1952 , og i 1954 åbnede et fysisk rejsebureau i “farmors gamle spisestue” på Algade 60. Bureauet solgte både egne busture, flyrejser og pakkerejser og fik i 1957 IATA-agentur til at udstede flybilletter.
Udvidelse: Virksomheden voksede og måtte bygge nye og større garageanlæg, først på Ledagervej i 1950’erne og senere på Bytoften i slutningen af 1980’erne.
Afvikling og Lukning (ca. 1990-2004)
Ændrede Vilkår: Oprettelsen af Hovedstadens Trafikselskab (HT) i 1974 og overgangen til offentligt udbud af busruterne i 1989 ændrede driften markant. Dette førte til en beslutning om at afvikle transportaktiviteterne omkring 1990.
Salg af Busdrift: Turistbusserne blev solgt til Lyngby Turistfart , og rutebusdriften blev en del af City Trafik.
Rejsebureauets Ende: Roskilde Rejsebureau fortsatte, drevet af tredje generation, Søren Birkelund Hansen. Bureauet lukkede dog definitivt den 31. december 2004. De primære årsager var reduceret provision på flybilletter og stigende konkurrence fra onlinebestilling.
Teksten konkluderer, at virksomheden spillede en vigtig rolle i Roskildes lokalhistorie ved at forme transportmulighederne og gøre rejser tilgængelige for borgerne.
-
Broen over Maglegårdsvej
Motorvejen syd om Roskilde skulle udvides, der skulle laves flere spor og til-og frakørslerne ændres. Broerne over motorvejen var for små og skulle derfor erstattes. Dette gjaldt både Køgevejsbroen og Maglegårdsvejbroen. Ændringerne betød også at tankanlægget på sydsiden forsvandt og frakørslen ved Motelvej blev lukket og omlagt.
I planerne indgik også en fodgængerbro over motorvejen med direkte adgang til festivalområdet, faktisk en forlængelse af den ældgamle Kamstrupsti, der under forskellige navne – Eriksvej-Rabalderstræde-Kamstrupsti – var kirkesti for Kamstrup og Vor Frue Landsogn indtil Roskildes Vor Frue Kirke. Mens arbejdet på motorvejsbroerne foregik blev fundamentet til broen støbt i midterrabatten på motorvejen, men planerne er blevet sat i bero.
Billedserien her om Maglegårdsvej broen er fra 2009 – 2010, fotograf Niels Jørgen Rasmussen
-
Energitårnet – Argo
Energitårnet
ARGO i Roskilde er et affaldsforbrændingsanlæg, der omdanner affald til energi. Anlægget er bl.a. kendt for Energitårnet, der kan brænde 25 tons affald i timen og er nummer seks i rækken af anlæg.
Energitårnet leverer strøm til ca. 65.000 husstande og varme til ca. 40.000 husstande om året. ARGO er rykket ind som det tredje største anlæg i Danmark. ARGO forsyner transmissionsnettet og leverer dermed varme til hele Storkøbenhavnsområdet.
Energitårnet er kendt for sin markante og prisvindende belysning med mere end 200 lamper. Tårnet er 190 meter langt og 98 meter højt.
Se resume af Podcast
Dette kildeuddrag er en samtale med driftsleder Niels Kaldehauge fra Argo kraftvarmeværket i Roskilde, der detaljeret forklarer værkets historie, drift og den komplekse proces for affaldsforbrænding og genanvendelse. Kaldehauge beskriver, hvordan Roskilde siden 1966 gradvist har udvidet forbrændingskapaciteten, hvilket kulminerede i energitårnet, der er afgørende for at håndtere stadigt stigende affaldsmængder, primært gennem import. Kernen i værkets funktion er at omdanne affald til fjernvarme og elektricitet (kraftvarmeværk), mens en betydelig del af samtalen fokuserer på den avancerede røggasrensning og restprodukthåndtering—herunder genanvendelse af slagger til byggematerialer og eksport af farligt affald (flyveaske) til neutralisering i Norge. Afslutningsvis berøres fremtidige ambitioner om CO2-neutralitet via CO2-fangst, samt diskussionen om energitårnets arkitektoniske udtryk og dets rolle i byens skyline.
Argo Kraftvarmeværk og Energitårnet i Roskilde
Dette briefingdokument syntetiserer de centrale aspekter af Argo Kraftvarmeværks drift, teknologi og strategiske betydning, baseret på en detaljeret gennemgang med driftleder Niels Kallehauge. Argo er Danmarks tredjestørste affaldsforbrændingsanlæg og spiller en afgørende rolle i både den regionale energiforsyning og den cirkulære økonomi. Anlægget omdanner årligt ca. 375.000 tons affald til el og fjernvarme for hele Storkøbenhavnsområdet og er en central aktør i at undgå deponering af affald, hvilket reducerer udledningen af den potente klimagas metan.
Kernen i Argos drift er en avanceret ressourceudnyttelse, hvor biprodukter fra forbrændingen systematisk genanvendes. Slagge oparbejdes til byggematerialer efter frasortering af metaller som jern, aluminium og ædelmetaller. Flyveaske og spildevandsslam anvendes til at neutralisere industrielt syreaffald i Norge, og der arbejdes på at få anlæggets gips godkendt til produktion af gipsplader.
Fremadrettet er Argo dybt engageret i den grønne omstilling med en ambition om at opnå CO2-neutralitet inden 2035. Den primære strategi er implementering af CO2-fangstteknologi, som vil fjerne CO2 fra røggassen og potentielt gøre anlæggets drift CO2-negativ. Dette placerer Argo centralt i diskussionen om fremtidens affaldshåndtering og klimaindsats. Energitårnet, designet af arkitekt Erick van Egeraat, er desuden et markant vartegn for Roskilde, hvis opførelse og drift har været genstand for både offentlig debat og international anerkendelse.
Fra Affald til Energi og Ressourcer
Argo Kraftvarmeværk er et højteknologisk anlæg, der omdanner ikke-genanvendeligt affald til energi og samtidig udvinder værdifulde ressourcer fra restprodukterne. Processen er et eksempel på avanceret industriel symbiose og ressourceeffektivitet.
Historisk Udvikling og Kapacitet
Anlæggets historie strækker sig tilbage til 1966, hvor den første forbrændingsanstalt i Roskilde blev etableret som et alternativ til lossepladser. Siden da er anlægget blevet udvidet ad flere omgange for at imødekomme stigende affaldsmængder og teknologiske fremskridt.
- De tidlige år: Startede med to små ovne, der gradvist blev udvidet til fire.
- Linje 5: En markant udvidelse i 1999, kendt som “femmeren”, øgede kapaciteten til 20 tons affald i timen og introducerede samtidig elproduktion, hvilket gjorde anlægget til et kraftvarmeværk.
- Energitårnet (Linje 6): Opført i 2013-2014 for 1,3 milliarder kroner. Dette anlæg, kendt som “sekseren”, har en kapacitet på 25 tons affald i timen.
Samlet set har Argo en forbrændingskapacitet på 45 tons affald i timen og behandler årligt mellem 370.000 og 375.000 tons.
Energi- og Varmeproduktion
Argo er et kraftvarmeværk, hvilket betyder, at det producerer både elektricitet og fjernvarme. Anlægget er en vital del af energiforsyningen i Storkøbenhavn.
- Forsyningsnetværk: Anlægget leverer energi til det overordnede transmissionsnet, der dækker et område fra Gentofte til Herfølmagle.
- Produktionsandel: Om sommeren leverer Argo, sammen med Vestforbrænding og ARC, al fjernvarme til Storkøbenhavn. Om vinteren leverer de tilsammen over 30% af fjernvarmen.
- Effektivitet: Den høje energieffektivitet skyldes Danmarks veludbyggede fjernvarmenet. Cirka en tredjedel af energien fra affaldet bliver til el, mens to tredjedele bliver til fjernvarme. I lande uden fjernvarme går denne varmeenergi typisk tabt.
En Omfattende Genanvendelsesproces
En central del af Argos drift er oparbejdning og genanvendelse af biprodukterne fra forbrændingsprocessen. Dette minimerer affaldsmængden og fører værdifulde materialer tilbage i kredsløbet.
Biprodukt Beskrivelse og Proces Anvendelse Slagge Det ikke-brændbare restprodukt (f.eks. metal, keramik, sten). Modnes på et anlæg på Amager, hvor en karboniseringsproces binder tungmetaller. Herefter frasorteres metaller systematisk: jern (magnet), aluminium, rustfrit stål (fotosortering) og andre metaller (kobber, zink, guld, sølv). Metaller: Sælges som skrot til genanvendelse. Resterende slagge: Bruges som erstatning for stabilgrus i store bygge- og anlægsprojekter som veje og fundamenter. Flyveaske Fine askepartikler, der fanges i anlæggets posefiltre. Betragtes som farligt affald på grund af indhold af tungmetaller. Sendes til Norge, hvor det indgår i en blanding (“Bambere Cake”) og bruges til at neutralisere surt restprodukt fra industrien. Det færdige, stabile produkt deponeres i en tidligere kalkmine på øen Langøya. Spildevandsslam Røggassen “vaskes” i en skruber for at fjerne klorider og undgå dannelse af saltsyre. Processen skaber et spildevand, hvorfra tungmetaller udskilles som et slam, der presses til en “filterkage”. Sendes sammen med flyveasken til Norge til neutralisering af syrerester. Gips I en anden skruber fjernes svovl fra røggassen ved at tilsætte kalk ved en specifik pH-værdi (5,5). Dette danner gipskrystaller. Argo er tæt på at få godkendt gipsen til brug i produktionen af gipsplader. Anlægget kan producere gips nok til ca. 100.000 gipsplader om året. “Termisk Sortering”: Et Værktøj til Genanvendelse
Begrebet “termisk sortering” bruges til at beskrive, hvordan forbrændingsprocessen kan adskille sammensatte materialer, der er svære at sortere mekanisk.
- Eksempel 1 (Juicekartoner): Pap og plast brænder væk, mens det indvendige lag af aluminium smelter sammen til små perler, der kan sorteres fra slaggen og genanvendes.
- Eksempel 2 (Elektronik): Ved forbrænding destrueres potentielt skadelige stoffer som flammehæmmere (f.eks. brom). Plast og printplader forsvinder, mens metaller og keramik kan udvindes fra slaggen. Dette er en effektiv metode til at frigøre værdifulde metaller fra komplekst affald.
Klima, CO2 og Fremtidsperspektiver
Argo opererer i et spændingsfelt mellem affaldshåndtering og klimapolitik, med en klar vision for fremtiden.
Internationalt Affaldsmarked og Klimapåvirkning
Kun ca. 250.000 af de 375.000 tons affald, Argo brænder årligt, kommer fra de ni danske ejerkommuner. Resten importeres fra lande som England og Italien.
- Klimafordel: Importen ses som en klimaløsning, da alternativet i oprindelseslandene ofte er deponering på losseplads.
- Metanreduktion: Affald på lossepladser udleder metangas, en klimagas, der er ca. 80 gange mere skadelig end CO2, da den både er en drivhusgas og nedbryder ozonlaget. Forbrænding omdanner det organiske materiale til CO2, hvilket er at foretrække frem for metan.
Ambitionen om CO2-Neutralitet
Den danske affaldsforbrændingsbranche, herunder Argo, har en målsætning om at være CO2-neutral i 2035.
- CO2-fangst (Carbon Capture): Den primære strategi er at installere anlæg, der “vasker” CO2 ud af røggassen, før den ledes ud af skorstenen.
- Negativt CO2-aftryk: Med CO2-fangst vil den rensede røggas indeholde mindre CO2 end den omgivende atmosfæriske luft. Dermed vil anlægget aktivt fjerne CO2 fra atmosfæren og bidrage med et negativt CO2-regnskab.
- Politisk kontekst: Der pågår en politisk diskussion om, hvordan man skelner mellem CO2 fra fossile kilder (f.eks. plastik) og biogene kilder (f.eks. træ og papir). Fra et teknisk perspektiv er CO2 dog CO2, og målet er at fjerne så meget som muligt.
Energitårnet: Vartegn og Offentlig Debat
Energitårnet er ikke kun et industrianlæg, men også et arkitektonisk vartegn for Roskilde, hvis tilblivelse var præget af offentlig debat.
Arkitektur og Belysning
- Design: Bygningen er designet af den hollandske arkitekt Erick van Egeraat efter en arkitektkonkurrence.
- Lysdesign: Belysningen er designet af en dansk lyskunstner og har opnået international anerkendelse, herunder en fremtrædende placering i en konkurrence præsenteret på Times Square i New York.
- Belysningens brug: Lyset er normalt slukket for at spare energi, men det tændes med specialfarver ved begivenheder som Roskilde Festival (orange), Tour de France (gul) og Støt Brysterne (lyserød). Det blinker kun nytårsaften af hensyn til en borger med epilepsi.
Historiske Kontroverser
- Debat om Domkirken: I planlægningsfasen var der bekymring for, at tårnet, som af journalister blev kaldt “katedralen”, ville overskygge Roskilde Domkirke. Sagen nåede UNESCO, og kompromiset blev, at Energitårnet blev bygget lavere end oprindeligt planlagt (hvilket resulterede i, at en del af anlægget ligger i en kælder). Skorstenen på Energitårnet er 100 meter høj, mens skorstenen på det ældre anlæg (Linje 5) er 120 meter.
- Forslag om lukning: For få år siden var der en politisk debat om at reducere Danmarks forbrændingskapacitet, hvor det blev foreslået at lukke det nye anlæg i Roskilde. Forslaget var baseret på beregninger, der ifølge Niels Kallehauge ikke havde hold i virkeligheden, og blev ikke gennemført.
- Miljøgener: Tidligere anlæg gav anledning til klager over lugt og rustpartikler (nedfald) på biler i nærheden. Med moderne teknologi og rensningsanlæg er disse problemer i dag elimineret. Dioxin, som var et problem i “gamle dage”, renses nu effektivt fra røgen.
Drift og Organisation
Argo er en højeffektiv organisation, der opererer døgnet rundt for at sikre stabil affaldshåndtering og energiproduktion.
Personale og Døgnbemanding
- Driftsdøgn: Anlægget kører 365 dage om året, 24 timer i døgnet, og stoppes kun for planlagte reparationer og revisioner.
- Medarbejdere: Der er ca. 70 ansatte på matriklen. Driftsafdelingen består af ca. 20 medarbejdere (vagtchefer og driftsoperatører), mens værkstedet har ca. 20 smede og elektrikere. Resten er ansat i administration, bogholderi og ledelse.
Affaldshåndtering og Sortering
Myten om sammenblanding: Den udbredte historie om, at sorteret affald blandes sammen i skraldebilen, afvises. Skraldebilerne har to separate kamre, og affaldet holdes adskilt under hele processen.
Restaffald: Argo forbrænder primært restaffald – det affald, der er tilbage efter sortering.
Afvisning af genanvendeligt affald: Anlægget er forpligtet til ikke at brænde genanvendelige materialer og afviser lastbiler med f.eks. rent pap eller plastik. Kun hvis kommunen anviser et parti som forurenet og uegnet til genanvendelse, accepteres det.
Organisk affald (KOD): Madaffald fra de grønne poser (KOD) læsses af i en separat silo. Herfra transporteres det til firmaet Gemidan i Ølstykke, hvor det omdannes til en “pulp”, der efterfølgende bruges til produktion af biogas.
-
Argo
Historien om Roskildes Energiske Vartegn
De fleste i Roskilde og omegn kender synet af det. Det store, oplyste tårn, der strækker sig mod himlen ved motorvejen. For nogle er det et vartegn på vej hjem, for andre et symbol på moderne industri. Men Energitårnet og virksomheden bag, ARGO, er mere end blot en bygning. Det er en fortælling om ni sjællandske kommuners fællesskab, om teknologisk innovation, om en dramatisk kamp for overlevelse og om en vision for en grønnere fremtid. Dette er historien om, hvordan lokalt affald bliver til varme i radiatorerne og strøm i kontakterne for tusindvis af lokale borgere.
Faktaboks:
ARGO i Fem Punkter
* Lokal Forsyning: ARGO omdanner årligt hundredtusindvis af tons affald til fjernvarme for over 50.000 husstande og elektricitet til mere end 70.000 hjem.
* Et Markant Vartegn: Det ikoniske Energitårn, indviet i 2013, er et af Europas mest energieffektive anlæg og udnytter tæt på 100% af energien i affaldet.
* Kommunalt Fællesskab: Virksomheden er ejet af ni sjællandske kommuner, herunder Roskilde, og fungerer som et centralt omdrejningspunkt for regionens affaldshåndtering og genbrug.
* Tæt på Lukning: I 2020 var ARGO på en “dødsliste” over forbrændingsanlæg, der skulle lukkes, men overlevede efter en intens kamp, hvor anlæggets effektivitet og store gæld blev afgørende argumenter.
* Grøn Fremtidsvision: ARGO arbejder på et ambitiøst projekt om at fange og lagre CO2 direkte fra Energitårnets skorsten, hvilket kan gøre anlægget klimaneutralt og til en aktiv del af den grønne omstilling.Fra Fællesskab til Koncern
Historien om ARGO starter ikke med det nuværende navn. Mange husker det måske som Kara/Noveren, der blev dannet i 2007 ved en fusion af to ældre, kommunale affaldsselskaber. Ideen var enkel og stærk: Ved at gå sammen kunne kommunerne løfte den store opgave med at håndtere borgernes og virksomhedernes affald på en ansvarlig og effektiv måde. Det var et ægte kommunalt fællesskab, bygget på princippet om, at det ikke skulle skabe profit, men derimod levere en service til borgerne så billigt som muligt.
I 2017 skiftede selskabet navn til ARGO – et navn, der signalerede en ny tid. Det står for Affald, Ressourcer, Genbrug og Overskud. Fokus flyttede sig fra blot at skaffe sig af med affald til at se det som en værdifuld ressource.
De seneste år har nye politiske vinde blæst fra Christiansborg. Affaldsforbrænding skulle konkurrenceudsættes, og det tvang ARGO til at tænke helt nyt. Det gamle interessentskab blev omdannet til en moderne koncern med flere datterselskaber. Det var en kompliceret manøvre, men den sikrede, at den formue, som kommunerne i fællesskab havde opbygget gennem årtier, blev på lokale hænder i stedet for at ende i statskassen.
Et Tårn Bliver Født
Hjertet i ARGOs drift er kraftvarmeværket i Roskilde. Og kronjuvelen er uden tvivl Energitårnet, der blev taget i brug i slutningen af 2013\. Med en pris på 1,3 milliarder kroner var det en gigantisk investering for ejerkommunerne, men også et teknologisk kvantespring.
Hvor det ældre anlæg udnyttede omkring 85% af energien i det affald, der blev brændt, formår Energitårnet at klemme tæt på 100% af energien ud. Hemmeligheden er en avanceret teknologi, der køler røgen ned og genbruger den sidste restvarme, inden den sendes ud af den høje skorsten. Resultatet er en enorm mængde el og varme, der sendes ud i nettet til gavn for borgere i Roskilde og på hele Vestegnen.
Men for at holde så stort og dyrt et anlæg i gang, er lokalt affald ikke nok. Den store kapacitet har gjort det nødvendigt at importere affald fra udlandet, blandt andet fra Italien og Storbritannien. Det kan lyde mærkeligt, men alternativet var ofte, at affaldet ville ende på lossepladser i disse lande, hvilket er langt mere skadeligt for klimaet. På den måde er ARGO blevet en international spiller i kampen for bedre affaldshåndtering.
Kampen for Overlevelse
I 2020 indtraf et drama, der kunne have sat en brat stopper for ARGOs historie. Som led i en national plan om at mindske Danmarks forbrændingskapacitet, landede ARGO på en “dødsliste” udarbejdet af Kommunernes Landsforening. Anlægget i Roskilde blev indstillet til lukning.
Nyheden slog ned som en bombe. Hvordan kunne et af landets nyeste, reneste og mest effektive anlæg blive udpeget til skrotning? Hos ARGO gik man straks i gang med at kæmpe imod. Argumenterne var klare. For det første var analysen, der lå bag listen, fejlbehæftet. Den tog ikke højde for, hvor energieffektivt Energitårnet rent faktisk var.
For det andet – og måske endnu vigtigere – overså analysen den enorme gæld på næsten en milliard kroner, som stadig var bundet i det nye tårn. At lukke anlægget ville være et gigantisk samfundsøkonomisk tab og efterlade de ni ejerkommuner og deres borgere med en astronomisk regning for et anlæg, der dårligt var ti år gammelt. Gælden, der normalt er en byrde, blev her en afgørende redningskrans. Det var simpelthen for dyrt at lukke.
Efter en intens indsats lyttede politikerne. Energistyrelsen afviste planen, og ARGO var reddet. Kampen viste, hvor tæt anlæggets skæbne er vævet sammen med lokaløkonomi og tusindvis af borgeres varmeregning.
Fra Affald til Genbrugsguld
Selvom energiproduktion er kernen, rækker ARGOs arbejde langt ud over forbrænding. En central del af visionen er at få så meget som muligt genbrugt. Det mærker borgerne helt konkret på de 14 genbrugspladser, som selskabet driver. Her er der etableret “Direkte Genbrug”-telte, hvor man gratis kan aflevere ting, man ikke længere bruger, og tage andres aflagte skatte med hjem. I 2024 skiftede næsten 60.000 genstande hænder på denne måde – et vidnesbyrd om en voksende lyst til at genbruge.
Derudover driver selskabet de populære “Gensalg”-butikker, hvor sorterede genbrugsvarer får nyt liv. Tilsammen sparer disse initiativer miljøet for tusindvis af tons CO2 hvert år og gør den cirkulære økonomi til en håndgribelig del af hverdagen for folk i lokalområdet.
Fremtiden er at Fange Røgen
ARGO står i dag stærkere end nogensinde. Virksomheden har vundet kontrakter med hele 16 sjællandske kommuner og har dermed sikret et solidt grundlag for fremtiden. Men den største og mest spændende vision ligger forude.
Den store udfordring for ethvert forbrændingsanlæg er udledningen af CO2. Derfor arbejder ARGO på et banebrydende projekt: at bygge et fuldskala anlæg, der kan fange CO2’en direkte fra Energitårnets røg. Teknologien kaldes CCS (Carbon Capture and Storage). Hvis det lykkes, kan anlægget fjerne op til 350.000 tons CO2 fra atmosfæren hvert år.
Projektet er enormt og afhænger af statsstøtte, men hvis det bliver en realitet, vil det for alvor fremtidssikre ARGO. Anlægget vil gå fra at være en del af klimaudfordringen til at være en aktiv del af løsningen. Det vil transformere det velkendte vartegn i Roskilde til et fyrtårn for den grønne omstilling. Fortællingen om ARGO er langt fra slut – et nyt, grønt kapitel er kun lige begyndt.
