Niels Jørgen Rasmussen har samlet billeder fra området ”Syd for Banen”. Han fortæller historier om områdets udvikling og spændende episoder fra området, der blev set ned på fra starten, men som har udviklet sig til et sted man taler om.
Forfatter: Poul Erik Løvskov
-

4 historier fra ny bog om Syd for banen i Roskilde
Hvordan var det at vokse op i Roskildes sydlige bydel? Hvad var frøforsyningen for en virksomhed, der producerede frø til hele verden? Hvem var skeletlægen, der boede på Østervang? Og hvordan har Roskilde Ring udviklet sig fra en racerbane til et rekreativt område? Roskilde TV har plukket 4 historier fra den nye bog: ”Syd for banen – flere historier fra Roskilde”.
-

Interview med Tommy Hansen, Roskilde
Sydbyen i Roskilde er den del af byen, som har udviklet sig mest i de sidste 150 år. Tommy Hansen, en af medstifterne af den lokalhistoriske forening ‘Syd for banen’, fortæller til sognepræst Mogens Ohm Jensen, hvorfor han er så engageret i at formidle bydelens historie. Fra at være en bydel uden en klar identitet og markante pejlemærker, et nyt kvarter som bymidtens borgere så ned på, blev sydbyen der, hvor byudviklingen skete. I dag ligger sygehuset, rådhuset, byretten og mange af de store uddannelsesinstitutioner syd for jernbanen, ligesom den kreative og innovative bydel Musicon med Ragnarock, Danmarks Rockmuseum. Sydbyen rummer så mange farverige historier, tidstypiske for hver deres epoke, som alle sammen peger frem mod det Roskilde, vi kender i dag.
-

Billeder syd for banen
Mogens Ohm Jensen og Niels Jørgen Rasmussen har samlet billeder fra området “Syd for banen”,. De fortæller historier om områdets udvikling og spændende episoder fra området, der blev set ned på fra starten, men som har udviklet sig til et sted man taler om.
-

Hvorfor er lokalhistorie vigtig
Hvad gør kvarteret syd for jernbanen i Roskilde til noget særligt? Tidl. lærer Niels Jørgen Rasmussen har boet og arbejdet i sydbyen i Roskilde i det meste af sit liv. For 10 år siden var han med til at stifte den lokalhistoriske forening ‘Syd for Banen’, som formidler historien om sydbyen gennem fortalte erindringer og anekdoter, fotos og kort fra bydelen, artikler, foredrag, byvandringer og besøg på virksomheder og skoler. I interviewet fortæller han sognepræst Mogens Ohm Jensen, formand i ‘Syd for Banen’, om sit engagement. Anledningen er foreningens 10 års jubilæum i 2020. Fokus er på, hvad det giver os, når vi interesserer os for den lokale historie der, hvor vi bor og arbejder og færdes.
-

Fra støvede arkiver til levende fortællinger
Vi er ved at lave en portal, som rummer alle vores digitale ressourcer. Der er billeder fra vores store webgalleri, podcasts, artikler, interaktive kort og meget mere. På portalen kan du søge på en enkel måde. Vi håber at vi på den måde kan være med til at skabe lokalhistorie på tværs af generationer.
-

Kort med glemte butikker
-

Jakobskirken
Jakobskirken er et moderne møde med det åndelige. Bygget af rå materialer som røde mursten og beton, skaber kirken en stærk kontrast til de mere traditionelle kirker. Alligevel er dens indre rigt på symbolik. Altervæggens udsmykning, skabt af Hein Heinsen, er et eksempel på dette. Korsets rå skønhed står i kontrast til de bløde, organiske former af metalbladene, mens det brudte hjul symboliserer både livets cyklus og Kristi opstandelse. Lad dig føre med på en visuel rejse gennem Jakobskirken, hvor hver detalje inviterer til fordybelse og refleksion.
Her er lidt billeder af kirken – ude og inde.




-

Grusgravene
Roskildes Skjulte Guld: Fra Istidslandskab til Grønne Oase
De fleste kender Roskilde for Domkirken, vikingeskibene og festivalen. Men under mulden gemmer sig en anden, mindst lige så fundamental historie for vores egn og hele Sjællands udvikling: historien om sand, sten og grus. Det er fortællingen om, hvordan et landskab formet af is og vand blev motoren i et byggeboom, og hvordan de enorme sår i jorden i dag forvandles til nogle af vores mest elskede naturområder.
Faktaboks:
5 Vigtigste Pointer
* En Gave fra Istiden: Roskilde-egnens undergrund er et skatkammer af sand og grus af høj kvalitet, efterladt og sorteret af enorme smeltevandsfloder for over 10.000 år siden.
* Københavns Vugge: Den industrielle grusgravning startede for over 130 år siden og var tæt forbundet med anlæggelsen af jernbanen. Uden grus fra Roskilde, intet voksende København.
* Fra Sår til Oaser: Udtjente grusgrave som Hedeland, Lynghøjsøerne og Himmelsøen er i dag forvandlet til populære natur- og fritidsområder, der er centrale i Roskildes “Grønne Ring”.
* Et Vindue til Fortiden: Når gravemaskinerne fjerner jorden, afdækker de ofte glemte gravhøje og bopladser. Grusgravene er blevet et uventet arkiv, der giver arkæologer en unik indsigt i oldtiden.
* Et Levested Fødes: Den bare, næringsfattige jord i en aktiv grusgrav skaber perfekte betingelser for sjældne planter, insekter og krybdyr, som ellers er pressede i det danske landskab.Istidens Arkitekter
For at forstå, hvorfor Roskilde blev centrum for grusgravning, skal vi tusindvis af år tilbage i tiden. Under den sidste istid var Danmark dækket af et tykt islag. Da isen begyndte at smelte, fossede gigantiske floder af smeltevand frem. Disse floder var så kraftfulde, at de rev sten, grus, sand og ler med sig fra undergrunden i Skandinavien.
Vandet fungerede som et gigantisk, naturligt sorteringsanlæg. De tungeste sten og det groveste grus blev aflejret først, tættest på isranden, mens det finere sand blev ført længere væk. Lige præcis her på vores egn skabte disse processer tykke, rene og velsorterede lag af de materialer, som er guld værd for byggeindustrien. Istiden efterlod simpelthen et perfekt spisekammer af råstoffer lige under vores fødder.

Fra Hestevogn til Højhuse
I slutningen af 1800-tallet begyndte man for alvor at få øjnene op for værdien i undergrunden. Anlæggelsen af jernbanen mellem København og Roskilde blev startskuddet. Pludselig kunne man transportere de tunge materialer i store mængder ind til hovedstaden, der voksede med eksplosiv fart.
Omkring Hedehusene skød de første store grusgrave op. I starten var det et slidsomt arbejde. Mænd gravede med skovle og kørte gruset væk i trillebøre eller på hestetrukne tipvogne på smalle jernbanespor. Men snart overtog damp- og eldrevne gravemaskiner, og små stationsbyer som Hedehusene blev forvandlet til pulserende industribyer, hvis identitet og økonomi var bygget på “guldet i bakkerne”. I over et århundrede har lyden af maskiner og strømmen af lastbiler været en del af egnens DNA – en konstant påmindelse om, at Roskildes jord bygger Sjælland.
Fortiden Gror Frem af Graven
Mens grusgravningen fjerner det moderne landskab bid for bid, har den en uventet sidegevinst: Den åbner et vindue til en fjern fortid. Hver gang gravemaskinerne tager et nyt lag af jorden, er der en chance for, at de støder på spor af vores forfædre.
Derfor er der et tæt og lovpligtigt samarbejde med de lokale arkæologer fra ROMU. Når der dukker mørke pletter i jorden eller rester af potteskår op, standses maskinerne, og arkæologerne tager over. Denne proces har ført til fantastiske fund. Et af de mest bemærkelsesværdige blev gjort for få år siden i en grusgrav mellem Roskilde og Hedehusene. Her fandt man en stenaldergrav med skeletterne af fire børn og, lige ved siden af, et femte barn fra bronzealderen, begravet med fine gaver som en armring af bronze og knapper af rav.
Den storstilede jordflytning giver arkæologerne en enestående mulighed for at undersøge oldtidens samfund i en skala, der ellers ville være umulig. Den industri, der ødelægger ét landskab, bliver således nøglen til at genfinde og forstå et andet, meget ældre kulturlandskab.
Nabo til en Gigant
At leve side om side med en aktiv grusgrav er dog ikke uden omkostninger. For naboerne er den konstante støj fra maskiner, den evige summen fra sorteringsanlæggene og den tunge lastbiltrafik en del af hverdagen. Støv hvirvles op fra de store, bare arealer og kan lægge sig som et fint lag på huse, biler og i haver.
Selvom industrien er underlagt strenge regler for både støj, støv og arbejdstider, er der ofte en kløft mellem de tilladte grænseværdier og den gene, naboerne oplever. Det er en fundamental konflikt mellem samfundets behov for byggematerialer og den enkelte borgers ønske om fred og ro. Det er den menneskelige pris for den udvikling, som råstofferne skaber.
Et Nyt Landskab Fødes
Det mest fascinerende ved grusgravenes historie er måske det paradoks, at ødelæggelsen skaber nyt liv. Når det næringsrige muldlag er fjernet, efterlades en gold og stenet mineraljord. For de fleste almindelige planter er det en ørken, men for en række sjældne og truede pionerplanter er det et paradis. Her kan de spire og gro uden konkurrence fra græs og brændenælder.
De solbeskinnede, tørre skrænter bliver ideelle levesteder for varmeelskende insekter og krybdyr som det fredede markfirben. Og når man graver under grundvandsspejlet, opstår der søer. Fordi de primært fyldes med rent, filtreret grundvand, bliver grusgravssøerne ofte nogle af Danmarks reneste. De klare søer er perfekte levesteder for padder og vandplanter. På den måde efterligner industrien naturens egne processer, hvor jordskred eller oversvømmelser skaber ny dynamik og plads til arter, der ellers ville blive udkonkurreret.
Fra Hul i Jorden til Grøn Oase
I Roskilde-området har man i årtier arbejdet visionært med at give de udtjente grusgrave tilbage til naturen og borgerne. De tidligere industrilandskaber er i dag blevet til nogle af egnens mest værdifulde og velbesøgte grønne områder.
Hedeland, der engang var et goldt månelandskab, er i dag en 15 km² stor naturpark med alt fra skibakke og veteranjernbane til vinmarker og ridestier. Ved Svogerslev er den gamle grusgrav blevet til Lynghøjsøerne, et elsket udflugtsmål med rene badesøer, mountainbikespor og shelters. Og lige syd for Roskilde er Darup Grusgrav blevet til Himmelsøen, et bynært åndehul med badestrand og legepladser.
Disse steder er mere end bare pæne parker. De er beviset på en vellykket transformation, hvor et ar i landskabet er helet og har fået ny værdi. De er centrale brikker i Roskilde Kommunes vision om en “Grøn Ring” af natur, der skal omkranse byen til glæde for kommende generationer. Historien om grusgravningen i Roskilde er derfor ikke slut. Det er en fortsat fortælling om, hvordan vi som samfund både tager af naturens ressourcer og påtager os ansvaret for at give noget endnu smukkere tilbage.
-

AP Hansen
A.P. Hansen og Roskilde Turisttrafik
Grundlæggelse og Tidlig Vækst (ca. 1900-1943)
Grundlæggeren: Virksomheden blev grundlagt af Anders Peter Hansen (A.P. Hansen), født i 1880. Han startede oprindeligt som selvstændig malermester i Roskilde omkring år 1900.
Fold ud for at læse mere
Fra Cykler til Busser: I 1914 etablerede han en cykelforretning med værksted. Interessen for transport voksede, og omkring 1921 grundlagde han en vognmandsforretning , startede taxakørsel under navnet “Roskildes Bilekspres” og begyndte en rutebilforretning. Den første rutebil kørte i oktober 1921.
Rejser og Krigstid: I 1930’erne begyndte A.P. Hansen at arrangere udlandsrejser, hvor han selv var kendt for at spille fløjte for gæsterne. Under Anden Verdenskrig blev driften dog stærkt reduceret.
Anden Generation og Storhedstid (1943-ca. 1990)
Generationsskifte: A.P. Hansen døde i 1943. Ledelsen blev overtaget af hans søn, Henning Birkelund Hansen, sammen med hans brødre Henry og Holger samt deres mor, Marie. I 1947 blev firmaet omdannet til I/S Roskilde Turisttrafik.
Roskilde Rejsebureau: Som en naturlig forlængelse af busdriften blev Roskilde Rejsebureau etableret. Det første rejseprogram udkom i 1952 , og i 1954 åbnede et fysisk rejsebureau i “farmors gamle spisestue” på Algade 60. Bureauet solgte både egne busture, flyrejser og pakkerejser og fik i 1957 IATA-agentur til at udstede flybilletter.
Udvidelse: Virksomheden voksede og måtte bygge nye og større garageanlæg, først på Ledagervej i 1950’erne og senere på Bytoften i slutningen af 1980’erne.
Afvikling og Lukning (ca. 1990-2004)
Ændrede Vilkår: Oprettelsen af Hovedstadens Trafikselskab (HT) i 1974 og overgangen til offentligt udbud af busruterne i 1989 ændrede driften markant. Dette førte til en beslutning om at afvikle transportaktiviteterne omkring 1990.
Salg af Busdrift: Turistbusserne blev solgt til Lyngby Turistfart , og rutebusdriften blev en del af City Trafik.
Rejsebureauets Ende: Roskilde Rejsebureau fortsatte, drevet af tredje generation, Søren Birkelund Hansen. Bureauet lukkede dog definitivt den 31. december 2004. De primære årsager var reduceret provision på flybilletter og stigende konkurrence fra onlinebestilling.
Teksten konkluderer, at virksomheden spillede en vigtig rolle i Roskildes lokalhistorie ved at forme transportmulighederne og gøre rejser tilgængelige for borgerne.
