Forfatter: Poul Erik Løvskov

  • Industri Syd for Banen

    Industri Syd for Banen

    Historien om Roskildes Industrielle Hjerte Syd for Banen

    I dag kender vi området syd for banegraven i Roskilde som en levende bydel med boliger, butikscenter og uddannelser. Men for lidt over 100 år siden var det et helt andet landskab. Det var her, på de åbne marker i byens udkant, at Roskildes industrielle revolution for alvor fandt sted. Anlæggelsen af jernbanen i 1847 delte ikke bare byen i to; den skabte et nyt land af muligheder. Skinnerne blev en livsnerve, der pumpede varer, materialer og arbejdskraft ind i et område, der hurtigt blev byens bankende industrihjerte. Dette er fortællingen om, hvordan rygende skorstene, driftige iværksættere og tusindvis af arbejderhænder forvandlede markerne syd for banen til et myldrende centrum for produktion og udvikling.

    Faktaboks: 5 Vigtige Pointer om Industrien Syd for Banen

    * Jernbanen var altafgørende: Anlæggelsen i 1847 skabte en fysisk og social opdeling af Roskilde og gjorde de billige jorde mod syd attraktive for ny industri, der var afhængig af transport.
    * Et industrielt økosystem: Store fabrikker som Svineslagteriet og DAK skabte grobund for et netværk af små og mellemstore underleverandører – fra smedjer til emballageproducenter.
    * Roskilde var “Garveribyen”: Byen var landskendt for sin garveriindustri. Adgang til vand, arbejdskraft og transport via jernbanen gjorde området syd for banen til et ideelt sted for de store, moderne industrigarverier.
    * Små virksomheder, stor betydning: Selvom de store fabrikker dominerede, var bydelen præget af et væld af mindre virksomheder med 4-25 ansatte. Deres historier fortæller om iværksætteri, kriser og tilpasningsevne.
    * Industrien levede i zoner: Udviklingen skete i etaper. De første fabrikker lagde sig tæt på banen, senere opstod tung industri omkring Eriksvej, og i efterkrigstiden skød moderne fabrikker som Rosti og Jardex op tættere på Københavnsvej.

    Jernbanen: En Grænse og en Begyndelse

    Forestil dig lyden af det første damplokomotiv, der i 1847 hvæsende og dampende ankom til Roskilde. For byens borgere var det en revolution. Men jernbanen var mere end blot en ny måde at rejse på. Den trak en usynlig streg gennem byen. Nord for banen lå den gamle, respektable domkirkeby med dens købmandsgårde og fine borgerhuse. Syd for banen lå fremtiden – et åbent, uudviklet landskab, hvor jorden var billig, og mulighederne store.

    Det var her, industrien fandt sit fodfæste. Fabrikker havde brug for plads og nem adgang til transport, og det kunne arealerne syd for banen tilbyde. Langsomt, men sikkert, voksede et nyt kvarter frem. Et kvarter defineret af fabrikspiber, arbejderboliger og en helt særlig pionerånd. Jernbanen var ikke bare en barriere; den var en katalysator, der skabte det industrielle Roskilde.

    Byens Spisekammer og Læderfabrikker

    Roskilde lå midt i et frodigt landbrugsland, og det var naturligt, at fødevareindustrien blev en af byens økonomiske motorer. Syd for banen, på Køgevej, lå Roskilde Andels Svineslagteri, etableret i 1895\. Det blev fundamentet for en af bydelens giganter, da Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik (DAK) åbnede lige ved siden af i 1935\. Lyden og lugten fra slagteriet og konservesfabrikken blev en del af bydelens identitet, og tusindvis af roskildensere havde deres daglige gang her.

    Men hvis der var én industri, der for alvor satte Roskilde på landkortet, var det garverierne. Byen var kendt som “Garveribyen”. Hvorfor? Fordi den havde den perfekte kombination af rigeligt kildevand, faglært arbejdskraft og jernbanens transportmuligheder. I starten af 1900-tallet flyttede de store industrigarverier ud fra bymidten og slog sig ned syd for banen, især i området omkring det, vi i dag kender som Eriksvej. Her blev dyrehuder i stor stil forvandlet til læder, der blev sendt ud til resten af landet.

    De Små Hjul, der Fik Det Hele til at Køre

    De store fabrikker som DAK, Spritfabrikken og de store garverier løb med det meste af opmærksomheden. Men de kunne ikke have eksisteret uden et mylder af mindre virksomheder. Ligesom planeter kredser om en sol, opstod der et helt økosystem af småindustri omkring de store lokomotiver.

    Der var brug for lokale smede til at reparere maskinerne, vognmænd til at køre varer frem og tilbage, og fabrikker, der producerede trækasser og dåser. Disse små virksomheder, ofte med mellem 4 og 25 ansatte, er de glemte helte i Roskildes industrihistorie. Deres historier er svære at finde, for de efterlod sig sjældent store arkiver. Men kigger man godt efter i gamle aviser, brandtaksationer og byggesager, dukker de op.

    Et perfekt eksempel er Roskilde Rørvævsfabrik på Elisagårdsvej. En dag udbrød der en voldsom brand på fabrikken, og en avisnotits fortæller, at fem ansatte mistede deres arbejde. Pludselig har vi et konkret billede af en lille, specialiseret virksomhed, der var en del af bydelens store puslespil.

    Et andet eksempel er Roskilde Madrasfabrik. Den startede i 1914 med blot fire ansatte. I sine velmagtsdage i 1950’erne voksede den til 70 medarbejdere, men i krisetider – som efter en konkurs i 1920’erne og igen i 1970’erne – skrumpede den ind igen. Dens historie viser, hvordan en lille virksomhed kunne kæmpe, vokse og overleve gennem årtier med forandring.

    Gadenavne Fortæller Historie

    Går man en tur i kvarteret i dag, kan man læse historien i gadenavnene. Jernbanegade giver sig selv. Skovbogade er opkaldt efter det gamle “Skovbomarked”, hvor bønder fra Skovbo Herred kom for at sælge deres varer, længe før der var tænkt på industri. Gadenavne som Eriksvej og Kamstrupstien markerer det område, hvor den tunge industri, som garverierne og betonvarefabrikkerne, slog sig ned. De er små sproglige monumenter over en tid, der var engang.

    Fra Fabrik til Bydel

    I efterkrigstiden kom en ny bølge af industri. Moderne fabrikker som konfektionsfabrikken Jardex og plastikfabrikken Rosti, kendt for Margrethe-skålen, flyttede til området. Men fra 1970’erne begyndte en ny forandring. De gamle industrier lukkede én efter én. Globaliseringen og nye produktionsformer gjorde dem urentable. De rygende skorstene slukkede, og fabriksfløjterne tav.

    I dag er de fleste af de gamle fabrikker væk. På DAK’s gamle grund ligger RO’s Torv. Hvor garverierne lå, er der nu boliger og grønne områder. Men arven fra industrien lever videre. Den skabte det fundament, som bydelen hviler på i dag. Den formede gadenettet, befolkningen og den helt særlige identitet, der stadig kendetegner Roskilde “Syd for Banen”. Historien om industrien er ikke bare en fortælling om maskiner og produktion; det er en fortælling om mennesker, drømme og den ukuelige vilje, der forvandlede en bar mark til en levende bydel.

    Her kan du læse den store rapport om Industrien

    Fold ud for at se hele teksten

    Industri og Erhvervsliv i Roskilde Syd for Banen

    En Historisk Redegørelse, 1920 og Frem

    Indledning: Jernbanen som Skillelinje og Katalysator

    Denne rapport fremlægger en detaljeret historisk redegørelse for små og mellemstore industrivirksomheder, specifikt med en medarbejderstab på mellem 4 og 25 ansatte, i Roskilde i området syd for jernbanen i perioden fra cirka 1920 og frem. Undersøgelsen bekræfter, at det er muligt at fremskaffe sådanne specifikke oplysninger, omend det forudsætter en metodisk tilgang, der kombinerer en række forskellige historiske kildetyper.

    Anlæggelsen af jernbanen fra København til Roskilde i 1847 var en definerende begivenhed for byens udvikling.1 Jernbanen fungerede ikke blot som en revolutionerende transportåre, men skabte også en markant geografisk og social opdeling af byen. Området, der hurtigt blev kendt som “Syd for Banen”, udviklede sig med en distinkt identitet, adskilt fra den historiske bykerne mod nord.

    Jernbanen var en direkte katalysator for industrialiseringen. Arealerne syd for banen var i udgangspunktet uudviklede og derfor billigere, hvilket gjorde dem ideelle for etableringen af nye industrier. Disse virksomheder havde behov for plads og en logistisk fordelagtig placering i forhold til transport af råmaterialer og færdigvarer, hvilket jernbanen netop kunne levere.4 Denne udvikling skete ikke som en enkeltstående begivenhed, men som en gradvis proces, hvor industri, arbejderboliger og en særegen social struktur voksede frem. Denne dynamik er central for at forstå, hvorfor området udviklede sig til et industrielt kraftcenter og hvorfor der i dag eksisterer en lokalhistorisk forening dedikeret specifikt til at dokumentere historien for netop denne bydel.7 Jernbanen var således ikke kun en passiv grænse; den var en aktiv agent, der både muliggjorde industri via transport og skabte plads til den ved at definere et “udenfor”, som var mindre attraktivt for det etablerede borgerskab og derfor mere tilgængeligt for industrien.4

    Del I: Roskildes Industrielle Landskab i det 20. Århundrede

    Overgangen fra håndværk til egentlig industriproduktion i Roskilde accelererede i de første to årtier af 1900-tallet, synkront med udviklingen i mange andre danske provinsbyer.4 I 1920’erne, som markerer startpunktet for denne undersøgelse, var dansk industri generelt karakteriseret ved en overvægt af små og mellemstore virksomheder.9 En national statistik fra 1872, selvom den er fra en tidligere periode, giver en værdifuld baseline: 60% af de danske industrivirksomheder havde færre end 10 ansatte, og kun 20% havde over 25.9 Denne struktur med mange små aktører fortsatte med at præge billedet langt ind i det 20. århundrede og er afgørende for eftersøgningen af virksomheder i den specificerede størrelsesorden.

    Roskildes industrielle profil var domineret af nogle få, men markante, erhvervsgrene:

    • Fødevareindustrien: Som knudepunkt i et rigt landbrugsområde var forarbejdning af landbrugsprodukter en hjørnesten i byens økonomi. Store, toneangivende virksomheder som A/S De Danske Spritfabrikker, etableret i 1881, og især Roskilde Andels Svineslagteri fra 1895, var centrale aktører.2 Svineslagteriet, beliggende på Køgevej syd for banen, blev fundamentet for en af bydelens absolut største arbejdspladser, da Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik (DAK) blev etableret i tilknytning hertil i 1935.9
    • Garveriindustrien: Roskilde var kendt som en “Garveriby”.11 Denne status skyldtes en kombination af tre afgørende faktorer: rigelige mængder vand fra byens mange kilder, tilstedeværelsen af erfaren arbejdskraft og de fremragende transportmuligheder, som jernbanen tilbød.4 I starten af 1900-tallet gennemgik denne branche en markant transformation fra mange små håndværksgarverier til færre, men langt større, industrigarverier, hvoraf flere placerede sig syd for banen.
    • Maskinindustri og Jernstøberier: Virksomheder som Maglekilde Maskinfabrik var afgørende for byens industrielle profil.9 Med sin beliggenhed ved den kraftige Maglekilde og sin produktion af landbrugsmaskiner, herunder den revolutionerende opfindelse af mælkecentrifugen i 1878, havde fabrikken en national betydning.12

    De store industrier som slagteriet, DAK og de store garverier skabte ikke blot arbejdspladser internt. De fostrede et helt industrielt økosystem. Deres drift krævede en bred vifte af underleverandører og servicefag: lokale smedjer til vedligeholdelse og reparation af maskineri 14, vognmandsforretninger til transport af varer, producenter af emballage og et voksende antal detailhandlende og håndværkere til at servicere den stigende arbejderbefolkning. De små industrivirksomheder med 4-25 ansatte, som er i fokus her, eksisterede således ofte i et symbiotisk forhold til disse store industrilokomotiver. Sandsynligheden for at finde en lille maskinforretning eller en specialiseret underleverandør syd for banen var netop forhøjet, fordi de store fabrikker lå der og udgjorde et stabilt kundegrundlag. Denne gensidige afhængighed er en central, men ofte overset, dynamik i forståelsen af den lokale industrihistorie.

    Del II: “Syd for Banen”: Et Kvarter Vokser Frem

    I løbet af det 20. århundrede blev området syd for jernbanen transformeret fra landbrugsjord og spredt bebyggelse til et tæt og komplekst byområde, der husede boliger, industri og senere store uddannelsesinstitutioner.5 Denne udvikling var ikke en ensartet proces, men skete snarere i klynger og etaper, hvilket skabte et industrielt landskab med flere distinkte zoner.

    Kortlægning af de To Primære Industrielle Zoner

    Analyse af historiske kilder peger på to primære zoner for industriel aktivitet syd for banen 5:

    1. Zone 1: Kamstrupstien/Eriksvej: Fra omkring 1914 udviklede dette område sig til et center for tungere industri. Det var her, flere af byens nye industrigarverier slog sig ned, herunder et garveri etableret på Eriksvej i 1915.4 Området husede også betonvareindustri, repræsenteret ved Betonvarefabrikken Sjælland, og skærveindustri.5
    2. Zone 2: Mellem Københavnsvej og Banen: Dette område var præget af en mere blandet industri. Den første store virksomhed, der etablerede sig her, var konservesfabrikken DAK, som startede sin produktion i 1935 på det areal, hvor RO’s Torv ligger i dag. Udover denne gigant fandtes der en række mindre industrivirksomheder, såsom Roskilde Rørvævsfabrik på Elisagårdsvej. I efterkrigstiden, især i 1960’erne, tiltrak området yderligere store virksomheder som konfektionsfabrikken Jardex og plastikfabrikken Rosti.5

    Gadenavne som Historiske Vidnesbyrd

    Gadenavnene i området fungerer som historiske vidnesbyrd, der afspejler bydelens udvikling:

    • Jernbanegade: Gaden er en direkte konsekvens af jernbanens ankomst. Den blev hjemsted for vigtige offentlige funktioner som Ting- og Arresthuset (opført 1878).16 Den blev også en vigtig adresse for industrien. Hans Winthers store industrigarveri flyttede i 1898 til et nyopført anlæg mellem Skovbogade og Jernbanegade.4 Senere etablerede grossistvirksomheder sig også i gaden.17
    • Skovbogade: Anlagt i 1907.18 Gaden er opkaldt efter det historiske “Skovbomarked”, hvor bønder fra Skovbo Herred solgte deres varer.19 Navnet er en klar indikation af områdets oprindelige funktion som en markedsplads i periferien af den gamle bykerne, før industrialiseringen for alvor tog fat.
    • Køgevej: Som en af byens primære udfaldsveje mod syd var Køgevej en naturlig akse for handel og industri. Her lå det betydningsfulde Roskilde Andels Svineslagteri, som senere blev nabo til DAK.20

    En analyse af historiske kort 22 kombineret med gadenavnenes etymologi afslører en lagdelt industrihistorie. Den tidligste fase var præget af landbrug og markedspladser. Med jernbanens ankomst opstod den første bølge af industri tæt på infrastrukturen (Winthers Garveri, Svineslagteriet). I perioden fra 1914 og ind i 1920’erne opstod en ny bølge af tung industri længere ude, f.eks. langs Eriksvej. I efterkrigstiden, fra 1950’erne og frem, kom et tredje lag af moderne fabrikker som DAK, Rosti og Jardex til. Den undersøgte periode fra 1920 og frem dækker således over flere distinkte faser af industriel udvikling, der har aflejret sig oven på hinanden i det samme geografiske område. Historien om “Syd for Banen” er ikke én samlet fortælling, men en mosaik af flere overlappende industrielle epoker.

    Del III: Profiler af Små Industrivirksomheder (4-25 Ansatte)

    At identificere historiske virksomheder inden for et snævert defineret medarbejderantal som 4-25 udgør en betydelig metodisk udfordring. Præcise, fortløbende medarbejderregistre for små private virksomheder er sjældne i offentligt tilgængelige kilder. Den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” har selv påpeget, at de mindre industrivirksomheder er “meget dårligt beskrevet” i modsætning til de store, veldokumenterede fabrikker.15 Informationer må derfor ofte sammenstykkes fra indirekte kilder som brandtaksationer, avisomtaler af jubilæer, ulykker eller konkurser, personlige erindringer og kommunale byggesager.

    En mere frugtbar analytisk tilgang end at søge efter en statisk størrelse er at undersøge virksomhedernes livscyklus. En virksomhed kan i sin opstartsfase, i kriseperioder eller i sin afviklingsfase have haft en størrelse, der matcher de efterspurgte kriterier, selvom den i sine velmagtsdage var enten mindre eller større.

    Casestudie 1: Roskilde Rørvævsfabrik – Et Mikrokosmos af Småindustri

    • Beliggenhed: Elisagårdsvej, i industriområdet mellem Københavnsvej og banen.5
    • Periode: Aktiv i midten af det 20. århundrede.
    • Størrelse: En rapport om en voldsom brand på fabrikken afslører et afgørende stykke information: 5 ansatte mistede deres arbejde som følge af branden.25 Dette tal falder direkte inden for det specificerede interval på 4-25 ansatte og er et sjældent og værdifuldt eksempel på en konkret størrelsesangivelse for en lille industrivirksomhed i området. Det illustrerer perfekt, hvordan hændelsesbaserede kilder kan levere de data, der ellers er fraværende i officielle registre.

    Casestudie 2: Roskilde Madrasfabrik – En Virksomhed i Forandring

    • Beliggenhed: Efter flere tidligere adresser flyttede fabrikken i 1934 til Borgediget 18, syd for banen.26
    • Periode: 1912-1992.
    • Størrelse: Denne virksomhed er et fremragende eksempel på en virksomheds dynamiske livscyklus. Den startede med 4 ansatte i 1914, hvilket placerer den i den nedre ende af det undersøgte interval helt fra begyndelsen. I sin storhedstid i 1950’erne voksede den til omkring 70 ansatte, hvilket er langt over det specificerede interval. Fabrikken oplevede dog flere kriser. Efter en konkurs i 1922 og igen under en nedgangsperiode i 1970’erne, hvor man var nødsaget til at udleje en del af lokalerne til en anden virksomhed (elektronikfabrikken Induperm), var produktionen og medarbejderstaben med stor sandsynlighed reduceret til et niveau, der falder inden for rammen på 4-25 ansatte.26

    Casestudie 3: Garverierne – Konsolidering og Overlevelse

    • Beliggenhed: Primært langs Kamstrupstien (det nuværende Eriksvej).
    • Størrelse og Udvikling: Overgangen fra håndværk til industri var brutal for garverfaget. De fleste små håndværksgarverier, som typisk havde en mester, 1-2 svende og måske en lærling (i alt 3-4 personer), blev nedlagt inden 1920’erne.4 Med det nye, udvidede interval for antal ansatte bliver disse mikrovirksomheder relevante. En enkelt undtagelse,
      Garveriet på Christiansminde, overlevede som det sidste håndværksgarveri i Roskilde helt frem til 1928.4 Med en størrelse, der sandsynligvis lå i den absolut nedre del af intervallet på 4-25 ansatte, er det et godt eksempel på de mindste industridrivende. Samtidig etablerede Jørgen Winther et nyt, moderne industrigarveri på
      Eriksvej i 1915.4 I sine tidlige driftsår kan denne virksomhed meget vel have haft en størrelse på
      4-25 ansatte, før den eventuelt voksede sig større. De dominerende aktører som Hans Winthers garveri (senere fusioneret til The Dominion Belting Co.) var med omkring 100 ansatte for store til at være relevante for denne undersøgelse.4

    Andre Potentielle Kandidater til Videre Forskning

    • SANO: En fabrik, der producerede cementvarer og senere korkvarer som korkparketgulve. Den var beliggende mellem jernbanen og Hovedgaden og blev overtaget af Rockwool i 1961.1 Dens størrelse er ukendt, men betegnelsen “fabrik” antyder en vis industriel skala.
    • Roskilde Halmvarefabrik: Beliggende på Ringstedgade 68.18 Fabrikken blev udsat for sabotage under Besættelsen, hvilket indikerer en produktion af en vis betydning.27 Medarbejderantallet er ukendt.
    • Diverse Virksomheder: En rapport fra 2004 over regionale industriminder nævner en række virksomheder i Roskilde, herunder Lampeskærmsfabrikken Lyskilde, FDB’s træskofabrik, Isocryl A/S og Madrasfabrikken Skana.9 Deres præcise beliggenhed syd for banen og deres størrelse i den relevante periode kræver yderligere arkivundersøgelser.

    Tabel 1: Oversigt over Identificerede og Potentielle Små Industrivirksomheder i Roskilde Syd for Banen (ca. 1920-1980)

    FirmanavnBrancheKendt(e) Beliggenhed(er)DriftsperiodeKendt/Estimeret Antal Ansatte (og i hvilken periode)Kildereferencer
    Roskilde RørvævsfabrikByggematerialer (rørvæv)ElisagårdsvejMidt 20. årh.5 ansatte (ved brand)24
    Roskilde MadrasfabrikMøbelindustri (senge, madrasser)Borgediget 18 (fra 1934)1912-19924 ansatte (1914); Estimeret 4-25 i kriseperioder (1920’erne, 1970’erne)
    Garveriet på ChristiansmindeGarveri (håndværk)ChristiansmindeUkendt – 1928Estimeret ca. 4 (som håndværksgarveri)4
    Jørgen Winthers GarveriGarveri (industri)Eriksvej1915 -?Estimeret 4-25 i opstartsfasen (1915-1920’erne)4
    SANO / Expanko-fabrikCementvarer, senere korkvarerMellem jernbanen og Hovedgaden1900 – 1961Ukendt, men “fabrik”1
    Roskilde HalmvarefabrikHalmvarerRingstedgade 68UkendtUkendt18
    Konfektionsfabrikken JardexTekstilindustriMellem Københavnsvej og banenEtableret i Roskilde i 1960’erneStor (op til 400), men muligvis mindre i start/slut5
    Plastikfabrikken RostiPlastindustriMellem Københavnsvej og banenEtableret i Roskilde i 1960’erneStor, men potentielt mindre i startfase5

    Del IV: Forskningsvejledning for den Lokale Historiker

    At besvare det oprindelige spørgsmål fyldestgørende kræver en detektivisk tilgang, hvor man kombinerer forskellige kilder. Følgende vejledning anviser en række konkrete metoder til at fortsætte og fordybe forskningen.

    1. De Lokale Eksperter: Foreninger og Arkiver

    • Lokalhistorisk Forening “Syd for Banen”: Dette er den absolut vigtigste ressource. Foreningens formål er specifikt at indsamle og formidle historiske oplysninger om virksomheder, huse og mennesker i netop dette geografiske område.7 Foreningen har aktivt efterlyst viden om de mindre industrivirksomheder, som er dårligt beskrevet i eksisterende litteratur.15 De kan kontaktes via deres hjemmeside og har udgivet flere bøger og artikler, der kan indeholde værdifulde spor.30
    • Roskilde Arkiverne: Denne institution er paraply for tre lokalarkiver, hvoraf Roskilde Lokalhistoriske Arkiv er det relevante for denne undersøgelse.32 Her kan man få adgang til arkivalier, kort og fotos.
      • Fototeket: Arkivernes online billeddatabase indeholder over 13.000 digitaliserede fotografier.32 En systematisk søgning her kan give visuelle beviser. Anvend brede søgetermer og avanceret søgning med trunkering (f.eks.
        Skovboga* for at finde både Skovbogade og Skovbovænge) og booleske operatorer (f.eks. Eriksvej AND garveri). Søg på gadenavne, virksomhedstyper (fabrik, værksted, støberi) og kendte firmanavne.
      • Avisregistranter: For perioden 1961-1986 findes et fysisk kartotek på Roskilde Bibliotek. For 1987-2005 findes en digital database (RAR), som også kræver adgang via biblioteket. Disse registranter er en uvurderlig indgang til at finde avisartikler om specifikke emner, f.eks. et firmajubilæum, en brand eller en flytning, som kan indeholde oplysninger om antal ansatte.35

    2. De Visuelle Kilder: Kort og Luftfotos

    • Historiske Kort: Digitale ressourcer som Kortviseren.dk og HistoriskeKort.dk giver adgang til en række kortværker.22 En effektiv metode er at sammenligne kort fra forskellige perioder, f.eks. Stadsingeniørens kontors kort fra 1921-23 med Geodætisk Instituts kort fra 1931/32 og KRAK’s luftfoto fra 1954. Ved at observere, hvor og hvornår nye bygninger opstår på tidligere tomme grunde, og ved at analysere bygningernes form (f.eks. de karakteristiske shedtage, der indikerer en produktionshal), kan man identificere potentielle industribygninger.

    3. De Skrevne Kilder: Aviser og Byggesager

    • Mediestream: Det Kongelige Biblioteks digitale avisarkiv er en guldgrube.37 Det er dog afgørende at være opmærksom på den såkaldte 100-års-regel: Aviser udgivet før ca. 1924 er frit tilgængelige online hjemmefra. Nyere årgange, som udgør størstedelen af den relevante periode, kræver adgang via en computer på et bibliotek, der giver adgang til Mediestream.37 Søgninger på firmanavne eller adresser kan afdække artikler, der ikke er indekseret i de lokale avisregistranter.
    • Roskilde Kommunes Digitale Byggesagsarkiv: Dette er en ofte overset, men ekstremt værdifuld kilde.39 Ved at søge på en kendt industrigrunds adresse eller matrikelnummer kan man finde de oprindelige byggetegninger, ansøgninger om tilbygninger eller ændret anvendelse. Disse dokumenter indeholder ofte oplysninger om en bygnings formål (“værksted”, “lager”, “fabrik”) og kan i nogle tilfælde give indikationer af produktionens omfang.

    4. Det Nationale Register: CVR

    • Det Centrale Virksomhedsregister (CVR): Selvom CVR primært er et nutidigt værktøj, indeholder det også data om ophørte selskaber.41 For virksomheder, der var aktive i den senere del af den undersøgte periode (f.eks. fra 1960’erne og frem), kan man finde oplysninger som branchekoder, P-enheder (produktionsadresser) og i nogle tilfælde historiske regnskaber eller ejerforhold. Registret kan tilgås via
      virk.dk.43

    Konklusion: Genskabelsen af et Industrielt Mikrokosmos

    Denne redegørelse har påvist, at det er muligt at identificere og beskrive små industrivirksomheder med 4-25 ansatte i Roskilde syd for jernbanen i perioden fra 1920 og frem. Analysen viser, at området var et dynamisk og lagdelt industrielt landskab, præget af et komplekst samspil mellem store industrilokomotiver og et væld af mindre, ofte specialiserede, virksomheder.

    Specifikke virksomheder som Roskilde Rørvævsfabrik og Roskilde Madrasfabrik er blevet identificeret, og deres historie og størrelse er blevet analyseret inden for rammerne af de tilgængelige kilder. Det er blevet fastslået, at præcise medarbejdertal er den vanskeligste information at fremskaffe, men at en analyse af virksomhedernes livscyklus – deres opstarts-, krise- og afviklingsfaser – er en frugtbar metode til at identificere perioder, hvor de sandsynligvis har matchet de specificerede størrelseskriterier.

    En succesfuld kortlægning af dette industrielle mikrokosmos kræver en tværfaglig tilgang, der kombinerer de store linjer fra den generelle industrihistorie med de detaljerede oplysninger, der kan udledes af lokale kilder som erindringer, avisartikler, historiske kort, luftfotos og kommunale arkivalier. Den detaljerede forskningsvejledning i rapportens sidste del anviser en konkret og systematisk vej fremad. Den type mikrohistoriske undersøgelser, som den oprindelige forespørgsel lægger op til, er af stor værdi, da den puster liv i fortiden og bidrager til en dybere og mere nuanceret forståelse af, hvordan en bydel som “Syd for Banen” blev formet af arbejde, produktion og de mennesker, der drev den fremad.

  • Vognmand Bent Dyring

    Vognmand Bent Dyring

    Så er der endnu et afsnit i vores serie “Arbejdspladser i Roskilde”. Denne gang er det vognmand Bent Dyring fra det tidligere så kendte vognmandsfirma Brdr. Dyring her fra Roskilde. Bent er i dag 82 år men er “still going strong” og er fyldt med historier om et langt og spændende arbejdsliv. Og om hvordan tingene har udviklet sig her i Roskilde. Og hvordan 3 brødre kan arbejde tæt sammen.
    Niels og Peter har haft besøg af ham og det er der kommet en god samtale ud af. Prøv at lytte med.

    Kort Resume

    Podcasten er en fascinerende mundtlig beretning af Bent Dyring, der som tidligere vognmand fra Roskilde giver et dybdegående indblik i firmaet Brødrene Dyrings næsten århundrede lange udvikling. Historien strækker sig fra firmaets spæde start med hestevogne i 1939/40 til overgangen til rigtige hestekræfter (lastbiler) i de tidlige 1950’ere og den efterfølgende specialisering i kranarbejde. Dyring beskriver branchens enorme teknologiske udvikling—fra simple håndtip lastbiler og små kraner til selvbyggede specialkraner på op til 150 tons—samt de udfordringer og sjove oplevelser, de tre brødre stod over for i deres virke, herunder deres førende rolle på Sjællands kranmarked og en næsten gennemført salgsaftale med DSV.

    Artikel: Vognmandsfirmaet Brødrene Dyrings Historie og Udvikling

    Denne artikel sammenfatter historien og udviklingen for vognmandsfirmaet Brødrene Dyring fra Roskilde, baseret på en dybdegående beretning fra tidligere medejer Bent Dyring. 

    Firmaet, grundlagt af brødrenes far omkring 1939-1940 med hestevogne, gennemgik en markant transformation og blev en pioner inden for specialtransporter. I 1973 overtog de tre brødre forretningen og specialiserede sig yderligere i avanceret kranarbejde, hvilket gjorde dem markedsførende på Sjælland i 15-20 år. De var kendt for at udvikle og specialbygge deres egne kraner, herunder en 150-tons kran, for at løse opgaver, som markedet ikke kunne levere udstyr til. Firmaets historie er præget af teknologisk innovation, betydningsfulde infrastrukturprojekter som gasledningsnettet, komplekse løft af kulturskatte som vikingeskibet Havhingsten, samt branchemæssige udfordringer som skiftende lovgivning og rekruttering. I 2008 overtog Bents søn firmaet, som senere blev afviklet i sin traditionelle form og omdannet til en konsulentvirksomhed på grund af udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Beretningen giver et unikt indblik i vognmandsbranchens udvikling over mere end 60 år.

    Firmaets Oprindelse og Evolution

    Starten med Heste (ca. 1939-1950)

    • Grundlæggelse: Firmaet blev startet af Bent Dyrings far omkring 1939 eller 1940. De første operationer var baseret på transport med heste.

    • Beliggenhed: Hestene var opstaldet i baggården til en købmandsforretning på Ringstedvej i Roskilde. Familien boede på Th. Nielsens Vej 11, tæt ved jernbanen.

    • Hestenes Betydning: Heste forblev en del af familien, selv efter overgangen til lastbiler. Familien havde op til syv-otte rideheste stående i det gamle ridehus i Rødmosen, og Bent Dyring red selv i over 20 år.

    Overgangen til Lastbiler (1950’erne – 1960’erne)

    • Første Lastbiler: Skiftet fra heste til lastbiler fandt sted i begyndelsen af 1950’erne. Den første lastbil var en “trigangen”, efterfulgt af en engelsk model af mærket “Geaj” (G-A-Y), som havde motoren placeret under førerhuset. 

    (Triangel var et dansk mærke af lastbiler, busser og brandbiler, produceret i Odense af De forenede Automobilfabrikker fra ca. 1918 til 1950’erne. Navnet Triangel kom af, at firmaet var en sammenslutning af tre mærker: Thrige, JAN og Anglo-Dane.)

    • Teknologisk Udvikling: De tidlige lastbiler havde håndtip med tandstænger, en teknologi Bent Dyring husker fra faderens jordkørsel til anlæggelsen af motorvejsrampen ved Ringstedvej omkring 1955.

    • Udvidelse af Vognparken: I 1960’erne blev vognparken udvidet med mærker som Bedford, Ford og Volvo. Firmaet kørte med Volvo fra starten af 60’erne til 1968, hvor de skiftede til Scania på grund af dårlige erfaringer med nogle Volvo-modeller. Scania forblev herefter firmaets foretrukne mærke.

    • Flytning og Vækst: Firmaet flyttede i 1968 til Køgevej 149 (senere omdøbt til Søndermarksvej 11), hvor de havde et stort garageanlæg ved siden af asfaltfabrikken. De havde desuden 17 garagepladser ved Roskilde Ring.

    Etableringen af Brødrene Dyring (1973)

    • Generationsskifte: I 1973 overtog sønnerne firmaet, som herefter fik navnet Brødrene Dyring. Bent Dyring overtog først, og hans to brødre kom med kort efter.

    • Arbejdsfordeling: Faderen fortsatte med at varetage kontorarbejdet frem til sin død i 1990. Efter faderens stop i 1973 overtog Bent Dyring den administrative styring af firmaet, assisteret af en bogholder. Brødrene kørte selv med hver deres store kran.

    Generationsskifte og Ny Forretningsmodel (fra 2008)

    • Sønnens Overtagelse: I 2008 overtog Bents søn forretningen. I 1990 var firmaet flyttet til det tidligere HT-anlæg på Industrivej, som de havde købt.

    • Afvikling af Driften: Sønnen valgte at afvikle vognmandsdriften med egne biler. Beslutningen blev fremskyndet af, at det var svært at få unge chauffører til at køre om natten, hvilket specialtransporter ofte kræver, samt at to erfarne medarbejdere skiftede til konkurrenten BMS.

    • Ny Forretningsmodel: Firmaet eksisterer i dag som en konsulentvirksomhed, der fra en base i Sandby (mellem Ringsted og Næstved) formidler transportopgaver for mange af de gamle kunder uden selv at have biler.

    Specialisering og Markedslederskab inden for Krantransport

    Brødrene Dyring specialiserede sig tidligt i kranarbejde, hvilket udgjorde omkring 30% af firmaets samlede virke og var kernen i deres succes.

    Pionerarbejde og Teknologisk Udvikling

    • Markedsleder: I en periode på 15-20 år var Brødrene Dyring førende på kranmarkedet på Sjælland.

    • Første Kraner: Den første kran var en 3-tons Hiab-kran, anskaffet i starten af 1960’erne. Kort efter fulgte en 3,5-tons Foco-kran. Dette gjorde dem til det tredje firma i Roskilde med en kranbil, efter den gamle Rickard Nielsen og Frede Rasmussen.

    • Kapacitetsudvikling: Kranernes løfteevne voksede hurtigt til 4,5 tons, 7 tons og 12 tons. Senere ændredes måleenheden fra tons til tonsmeter, som angiver løfteevnen på en meters afstand (f.eks. kan en 12 tonsmeter-kran løfte 12 tons på 1 meters arm).

    Innovation og Specialbyggede Kraner

    • Egenudvikling: Da markedet ikke kunne levere kraner, der var store nok til firmaets behov, fik de selv designet og bygget tre store kraner: en 30-tons, en 50-tons og en 150-tons kran. Udviklingen var en betydelig investering; alene tegningerne til en kran i 1970’erne kostede 300.000 kr.

    • Baggrund som Smed: Bent Dyrings uddannelse som klejnsmed var afgørende. Han kunne selv udføre reparationer og specialtilpasninger. Et eksempel var modificeringen af SKB-kraner, hvor der blev påsvejset ekstra øjer, så firmaet selv kunne læsse 6,1-tons betonrør for Unicon.

    • Samarbejde om Udvikling: Firmaet deltog aktivt i udviklingsprojekter, blandt andet med Højbjerg Kraner i Aarhus om udviklingen af 50 og 70 tonsmeter-kraner.

    Udfordringer med Lovgivning og Vægtgrænser

    • Akseltryk: Et vedvarende problem var, at de store kranbiler ofte overskred det lovlige forakseltryk på 8 tons. For at blive godkendt til syn måtte man ofte midlertidigt afmontere ekstraudstyr.

    • Politiets Indsats: Omkring 2010-2012 intensiverede politiet kontrollen med kranbiler. Dette tvang mange vognmænd til at omregistrere deres biler som blokvogne, hvilket betød, at de kun måtte bruges som kran og ikke måtte medbringe last. Dette var et stort slag for branchen.

    Væsentlige Projekter og Opgaver

    Brødrene Dyring var involveret i en lang række markante og ofte komplekse opgaver.

    KategoriProjektbeskrivelseDetaljer
    Lokale ProjekterOpstilling af altaner på KongebakkenEn af de første store opgaver i slutningen af 1960’erne, hvor de udkonkurrerede BMS med mere fleksibelt udstyr.
    Flytning af skur fra SlagteriskolenEt 6,2 meter bredt skur blev flyttet til golfbanen under politieskorte.
    Opstilling af den røde gangbroBroen over Ringvejen ved KFM’s boldbaner.
    Håndtering af både i Roskilde HavnEn fast opgave, hvor bådenes størrelse voksede fra 3,5 tons (anset som en stor båd tidligere) til 15-20 tons.
    Nationale OpgaverGasledningsprojektetI et treårigt samarbejde med DSV blev der kørt gasrør fra Esbjerg. Hver aften kl. 22 kørte en kranbil til Esbjerg for at læsse rør på lastbiler og togvogne.
    KulturhistorieTransport af “Havhingsten”Vikingeskibet blev transporteret til en udstilling i Berlin. Skibet pådrog sig en mindre skade under ombordkørsel på færgen.
    Løft af vikingeskib i KøbenhavnSkibet blev beskadiget under løftet, da ejerne nægtede at fjerne ballaststenene. Brødrene Dyring havde fraskrevet sig ansvaret skriftligt.

    Forretningsdrift og Brancheindsigt

    Familiedynamik og Ledelsesprincipper

    • Enighedsprincippet: De tre brødre havde en fast aftale om, at ingen beslutninger blev truffet, medmindre alle tre var enige.

    • Fokus på Kerneforretningen: Deres far rådede dem til at holde sig til det, de var gode til – kraner. Dette princip betød, at de afviste at udvide til andre forretningsområder som f.eks. slamsugning, selvom Bent Dyring så et potentiale.

    Konkurrencesituationen i Roskilde

    • Lokale Vognmænd: Bent Dyring nævner en række andre store vognmænd i Roskilde, herunder Fred Rasmussen (også med store kraner), Jørgen Kold, Gunner Henriksen (kendt for Rockwool-kørsel), samt brødrene Jørgen Rickert og Knud Nielsen.

    • Uudnyttet Synergi: Brødrene Rickert og Nielsen kunne ikke samarbejde, selvom deres forretninger var komplementære (asfaltkørsel om sommeren og oliekørsel om vinteren).

    • Konkurrence fra Medarbejdere: En udfordring i de senere år var, at dygtige kranførere startede for sig selv. De underbød ofte priserne med 10%, men manglede ofte kapital til de store, uforudsete udgifter som f.eks. et kraneftersyn til 140.000 kr.

    Den Afbrudte Handel med DSV

    • Salgsplaner: I 1998 var der indgået en aftale om at sælge Brødrene Dyring til DSV for 70 millioner kroner. Aftalen var fuldt forhandlet og godkendt.

    • Kollaps af Handlen: To dage før overtagelsen krævede DSV en genvurdering af alle biler og en deponering på 17 millioner kroner som garanti for omsætningen. Brødrene opfattede dette som et forsøg på at presse prisen og afblæste handlen øjeblikkeligt.

    Brancheudfordringer og Foreningsarbejde

    • Aktiv i Branchen: Bent Dyring var dybt engageret i branchens organisationer. Han sad i bestyrelsen for Kran Erfagruppen, Roskilde Vognmandsforening, og Københavns Vognmandslaug.

    • Indflydelse på Lovgivning: Gennem sit arbejde var han med til at påvirke reglerne for specialtransport. Han var bl.a. med til at opnå en aftale med Færdselsstyrelsen, der tillod brug af bagudvendte kameraer på sættevogne på motorvejen som erstatning for ledsagerbiler.

    • Koordinering af Kommunal Kørsel: I en periode varetog Bent Dyring fordelingen af al kørsel for Roskilde Kommune, fra snerydning til materialetransport. Dengang var der 117 registrerede vognmænd i Roskilde, de fleste dog med kun én bil.

    Andre Forretningsområder

    Udover specialtransport med kran havde firmaet en betydelig forretning inden for materialekørsel.

    • Gruskørsel for Unicon: Brødrene Dyring varetog i mange år al gruskørsel for Unicon. De havde fast fire hængertræk, der kørte grus, sten og skærver fra grusgrave i Gammelrand (Kalundborg), Løve (Sorø) og Mogenstrup (ved Næstved). Kørslen fra Mogenstrup stod på i 3-4 år, da dette grus blev anset for at have den bedste kvalitet til støbning.

    • Import af Specialmaterialer: De transporterede også store mængder granitskærver fra Sverige og Norge til Unicon. Disse blev brugt til facader med frilagt sten. Bents far rejste ofte med en ingeniør fra Unicon for at finde sten med den helt rigtige farve til specifikke byggeprojekter.

  • Poul Lindor

    Poul Lindor

    Borgmester Poul Lindor

    Fra Typograf til Borgmester

    Velkommen til denne særlige episode af vores podcast, hvor vi dykker ned i en bemærkelsesværdig politisk karriere. Vi har fået et unikt indblik fra Poul Lindor Nielsen, den tidligere borgmester i Roskilde, der reflekterer over sine i alt 47 år i lokalpolitik.

    Lindor Nielsen startede sit arbejdsliv som uddannet typograf. Han sammenligner typografernes historiske magt og betydning med nutidens IT-professionelle og fremhæver, hvordan hastige teknologiske skift – dengang digitaliseringen og i dag kunstig intelligens – radikalt ændrer samfundet.

    Hans politiske løbebane begyndte i Ramsø Kommune, men kulminerede i 2005, da han blev valgt som den første borgmester for den nye, sammenlagte Roskilde Kommune. Fusionen skabte en fundamental transformation: pludselig stod han i spidsen for en kommune med ni gange så mange indbyggere og ansatte – en overgang fra en lille, personlig ledelsesstil til en stor, kompleks organisation.

    Lindor Nielsen deler ud af sin ledelsesfilosofi og beskriver borgmesterens rolle som en vanskelig balance:

    • Den ensomme beslutningstager: Når debatten er slut, er det borgmesteren alene, der står med det ultimative ansvar.
    • “Præsten”: Han fremhæver vigtigheden af at lytte til borgerne, udvise interesse og give råd uden at love politiske resultater, man ikke kan holde.

    Et af de mest markante kapitler i hans karriere er successionen. Lindor Nielsen var strategen bag at identificere og fremme Joy Mogensen som sin efterfølger i 2011. Han kaldte hende et “naturtalent” og anser beslutningen om at bane vejen for hende som “en af de bedste beslutninger” han traf.

    Vi kommer også omkring de vedvarende politiske kampe, særligt inden for grøn planlægning. Han diskuterer den evige konflikt om grusgravning i Roskilde-området og kommunens strategi for reetablering af disse områder til rekreative formål. Desuden taler han om det konstante pres for at bygge i de grønne kiler, som er vitale for at bevare satellitbyernes selvstændige identitet.

    Endelig reflekterer Poul Lindor Nielsen over den moderne lokalpolitik. Han kritiserer den øgede centrale styring fra Folketinget og den skarpere tone i den offentlige debat, især på sociale medier, som han mener ville have forhindret hans 47-årige karriere, hvis de havde eksisteret i samme form dengang.

    Lyt med, når Poul Lindor Nielsen deler sine dybdegående indsigter i politisk ledelse, kommunal transformation og lokalpolitikkens udvikling.

    Læs den fulde tekst – fold ud

    Borgmester Poul Lindor

    Dette er et uddrag fra en samtale med Poul Lindor Nielsen, den tidligere borgmester i Roskilde, hvor han reflekterer over sin lange politiske karriere og de forandringer, han oplevede. Han beskriver sin baggrund som uddannet typograf og parallelliserer typografernes tidligere betydning med nutidens IT-professionelle, idet han pointerer, at den hastige teknologiske udvikling medfører store forandringer, som i dag ses med kunstig intelligens. En central del af interviewet er hans tid som borgmester i den nyoprettede Roskilde Kommune efter kommunesammenlægningen i 2007, hvor han fremhævede overgangen fra en lille til en stor kommune med ni gange så mange medarbejdere og nye arbejdsbetingelser. Han diskuterer også sin rolle i at identificere og støtte Joy Mogensen som sin efterfølger og reflekterer over vigtigheden af at lytte til borgerne, balancere politiske uenigheder og træffe svære beslutninger. Endelig berører han emner som bevarelse af grønne kiler og håndteringen af grusgravning i Roskilde-området. Han reflekterer over sin lange politiske karriere, herunder tiden som borgmester i Ramsø Kommune og senere i den nye, større Roskilde Kommune efter kommunesammenlægningen. Lindor Nielsen beskriver forskellene i arbejdsvilkår mellem de små og store kommuner, og han giver et indblik i de udfordringer, der følger med lokalpolitik, såsom at håndtere medarbejderstaben og offentlig kritik. 

    Artiklen her syntetiserer de centrale temaer, indsigter og konklusioner fra en dybdegående samtale med Poul Lindor Nielsen, tidligere typograf og borgmester i Roskilde. Dokumentet belyser hans politiske karriere, ledelsesfilosofi, centrale politiske sager og refleksioner over lokalpolitikkens udvikling.

    De mest kritiske indsigter omfatter den markante transformation i arbejdsvilkår og ledelseskrav ved overgangen fra en lille kommune (Ramsø) til den nye, store Roskilde Kommune. Lindor Nielsen fremhæver en borgmesterrolle, der balancerer mellem ensomheden i den endelige beslutningstagning og funktionen som en lyttende “præst” for borgerne. En central del af hans politiske eftermæle er den strategiske planlægning og overdragelse af borgmesterposten til Joy Mogensen, som han identificerede som et “naturtalent”. Dokumentet afdækker desuden de vedvarende politiske kampe inden for grøn planlægning, herunder håndteringen af grusgrave og bevarelsen af grønne kiler. Endelig leverer Lindor Nielsen en skarp analyse af lokalpolitikkens ændrede vilkår, karakteriseret ved øget central styring fra Folketinget og en hårdere offentlig debat på sociale medier.

    1. Politisk Karriere og Baggrund

    Poul Lindor Nielsens politiske virke er formet af en baggrund som håndværker og en tidlig politisk interesse, der strakte sig over 47 år.

    Professionel Baggrund

    • Uddannelse: Uddannet typograf og startede i lære i 1961.

    • Fagets Betydning: Han sammenligner typografernes historiske magt og betydning med IT-folks rolle i dag: “Lige så vigtige vi var dengang som typografer er IT folkene i dag.” Han bemærker parallellen i, hvordan teknologisk udvikling (først digitalisering, nu kunstig intelligens) radikalt ændrer eller overflødiggør disse fag.

    • Karriereskift: Som 39-årig forlod han faget for at blive forlagskonsulent, da han ikke kunne se sig selv “sidde bagved en computer dag ud og dag ind”. Han savnede dog det håndværksmæssige i at skabe et færdigt produkt, en følelse han senere genfandt i politikkens beslutningsprocesser.

    Politisk Løbebane

    • Varighed: En politisk karriere på i alt 47 år.

    • Starten: Begyndte i byrådet i den daværende Ramsø Kommune.

    • Borgmesterperioden: Blev valgt som borgmester for den nye Roskilde Kommune i 2005 efter kommunesammenlægningen med Ramsø og Gundsø. Han bestred posten i seks år.

    • Succession: I 2011 overdrog han borgmesterposten til Joy Mogensen, som han selv havde identificeret og fremmet.

    • Senere Virke: Stillede op igen i 2013 på en plads sidst på listen og blev valgt ind på personlige stemmer. Han fortsatte i byrådet “på bagerste række” frem til 2021, hvor han stoppede i en alder af midt-70’erne.

    2. Ledelse og Borgmesterrollen

    Overgangen til at lede en stor, sammenlagt kommune medførte en fundamental ændring i arbejdsprocesser, kommunikation og den personlige rolle som borgmester.

    Overgangen fra Lille til Stor Kommune

    Kommunefusionen betød en ni-dobling af både indbyggertal og administrativt personale, hvilket skabte helt nye arbejdsbetingelser.

    ParameterRamsø Kommune (før 2005)Roskilde Kommune (efter 2005)
    Indbyggertal9.500Ca. 85.000
    Ansatte på RådhusetCa. 75Ca. 700
    KommunikationSkrev selv artikler og talerHavde en presseafdeling
    Personale-kontaktKendte personalet personligtPrimær kontakt med direktører og sekretariat
    StrukturFå chefniveauerFlere chefniveauer over medarbejderne

    • Ændret Kommunikationsstil: Lindor Nielsen måtte lære at være forsigtig med ironi, da “smilet det hører man jo ikke i sjette led”, når en historie genfortælles.

    • “Åben Dør”-politik: Han fastholdt sin tradition med en åben dør til borgmesterkontoret, men bemærkede, at det primært var hans gamle medarbejdere fra Ramsø, der benyttede sig af den.

    • Sekretariatets Rolle: I den store kommune fungerede sekretariatet som en nødvendig beskyttelse, der styrede kalender og screenede opkald. Dette var en markant forskel fra den direkte adgang i den lille kommune.

    Borgmesterens Funktion

    • Den Endelige Beslutning: Lindor Nielsen beskriver borgmesterens ultimative ansvar som en ensom opgave: “Når en sag er diskuteret igen og igen og igen, så på et eller andet tidspunkt, der skal træffes en beslutning, og så kigger alle sammen på dig, og så er du alene.”

    • Rollen som “Præst”: En borgmester skal kunne lytte til borgere, der betror sig, vise interesse og give råd uden at love noget, man ikke kan holde i byrådssalen, hvor man kun har én stemme.

    • Arbejdsbyrde: Han sammenligner jobbet med at drive sin egen virksomhed: “Hvis du er borgmester, har du aldrig helt fri.” Han understreger, at man selv har valgt det og brugt mange timer på at opnå jobbet.

    Successionen: Joy Mogensen

    Poul Lindor Nielsen spillede en afgørende rolle i at identificere og fremme Joy Mogensen som sin efterfølger.

    • Et “Naturtalent”: Allerede ved opstillingsmøderne i 2005 anerkendte han hendes talent og kaldte hendes indlæg for “det bedste her i aften”.

    • Strategisk Fremme: Efter valget blev hun hurtigt udnævnt til viceborgmester og gruppeformand, hvilket gav hende seks års erfaring inden overtagelsen.

    • Overdragelsen i 2011: Lindor Nielsen besluttede, at tiden var inde for Joy Mogensen at tage over. Han trak sig bevidst fra hendes udvalg for at give hende “frit spil”.

    • Resultater: Han roser hendes evne til at skabe “fantastiske resultater”, herunder at gå frem med tre mandater ved to valg i træk og sikre et rent socialdemokratisk flertal. Han anser hendes senere ministerudnævnelse som en “meget naturlig ting”.

    • Bedste Beslutning: Han afslutter med at kalde beslutningen om at medvirke til, at Joy kunne blive borgmester, for “en af de bedste beslutninger jeg traf”.

    3. Centrale Politiske Sager: Grøn Planlægning

    Den grønne omstilling og arealplanlægning har været et gennemgående tema i Lindor Nielsens politiske karriere, ofte i et spændingsfelt mellem udvikling, bevarelse og regionale interesser.

    Grusgravsproblematikken

    • Vedvarende Konflikt: En “løbende konflikt” med regionen, da Roskilde-området historisk har været hårdt ramt af udlægning af arealer til grusgravning.

    • Politisk Strategi: Kommunens strategi er todelt: Først forsøger man at neddrosle omfanget af gravning. Hvis det mislykkes, fokuseres der på at sikre gode “reetableringsplaner” for at omdanne de udgravede områder til rekreative formål.

    • Eksempler: Han nævner søerne ved Svogerslev og Hedeland som vellykkede eksempler på reetablerede grusgrave.

    Bevarelsen af Grønne Kiler

    • Langsigtet Vision: Der har længe eksisteret en overordnet plan om en grøn kile rundt om Roskilde by.

    • Konkret Anvendelse: Politikken sigter mod at fastholde grønne områder mellem Roskilde og satellitbyer som Svogerslev, Viby, Dåstrup og Vindinge for at bevare byernes selvstændige identitet.

    • Konstant Pres: Disse kiler er under konstant pres fra bygherrer, som ønsker at bygge tættere på Roskilde.

    • Historisk Kontekst: Han trækker tråde tilbage til 1960’erne og 70’ernes zoneinddeling, hvor status som “mellemzonejord” kunne have enorme økonomiske konsekvenser for lodsejere.

    Skovrejsning og Amternes Rolle

    • Kommunal Indsats: Roskilde Kommune anerkendes for at have anlagt nye skove, herunder syd for Viby og udvidelsen af Himmelev Skov.

    • Amternes Betydning: Før strukturreformen i 2006 spillede amterne en central rolle. De havde store miljøafdelinger, der leverede faglige input til kommunernes planlægning.

    4. Refleksioner over Politik og Samfund

    Med 47 års erfaring reflekterer Lindor Nielsen over de markante forandringer i lokalpolitikkens rammer, den offentlige debat og civilsamfundets rolle.

    Lokalpolitikkens Ændrede Vilkår

    • Øget Central Styring: Han fremhæver, at lokalpolitik i dag er “ekstremt styret af Folketinget” sammenlignet med 1970’erne. Dengang kunne man “sgu da bare lige bygge tre fritidshjem”, hvis behovet opstod.

    • Økonomiske Stramninger: I dag er kommunerne underlagt stramme lofter for skatteudskrivning, drift og anlæg. Overskridelser kan medføre bøder, hvilket begrænser det lokale demokrati.

    • Svære Reformer: Det er blevet “utrolig svært at ændre på tingene”, fordi Danmark er “spækket med interesseorganisationer”, der mobiliserer mod enhver ændring, der opfattes som en forringelse.

    Den Offentlige Debat

    • Sociale Mediers Indflydelse: Han er stærkt kritisk over for tonen på platforme som Facebook og udtaler direkte: “Hvis Facebook var opfundet med det Facebook også bruges til i 70’erne og 80’erne, så har jeg ikke været 47 år i politik.”

    Betydningen af Frivillighed og Lokalhistorie

    • Roskildes “Kernekraft”: Han identificerer den udbredte grad af frivillighed som en af Roskildes største styrker, eksemplificeret ved alt fra festivalen til lokale foreninger.

    • Engagement efter Politik: Efter sin politiske karriere har han engageret sig i lokalhistorie og brugt sine faglige kompetencer til at redigere og udgive en bog om Viby Sjællands udvikling, som blev en salgssucces. Dette understreger den store folkelige interesse for lokale forhold.

    • Jens Andersen Gadstrup: Han fortæller historien om den lokale typograf og DSU-stifter Jens Andersen Gadstrup og sit eget engagement i at få hans gravsten reetableret, hvilket viser en dyb forbindelse til arbejderbevægelsens og lokalområdets historie.

  • Regnvandsafledning på Musicon

    Regnvandsafledning på Musicon

    Faktaboks
    Regnvandsafledning på Musicon

    Da skidtet flød i gaderne

    Forestil dig en tur gennem en dansk by i middelalderen. Det første, der ville ramme dig, var ikke synet af bindingsværk, men lugten. Dengang var gaden nemlig også byens skraldespand. Affald og spildevand blev smidt direkte ud i åbne rendestene langs husmurene. Selvom der fandtes love – som Københavns stadsret fra 1443, der truede med bøder, hvis man ikke kørte sit skidt væk hver tredje dag – så var virkeligheden en anden.

    De heldige fik deres latrin hentet af “natmanden”, der i ly af mørket kørte byens efterladenskaber til latrinkulen. Men systemet var hullet, og de åbne kloakrender var en motorvej for sygdomme. Det store vendepunkt kom på den mest tragiske baggrund i 1853, da koleraen ramte København og dræbte 4.700 mennesker.

    Katastrofen blev en øjenåbner. Man indså, at rent vand og lukkede kloakker ikke var luksus, men livsnødvendighed. I årtierne efter gik Danmark under jorden. København fik sin første lukkede kloak i 1859, Frederiksberg fulgte i 1865, og Odense i 1866. Det var starten på det usynlige netværk, der i dag betragtes som det medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv i historien.

    Når fortidens løsninger møder fremtidens vejr

    I over 100 år har strategien været simpel: Gem vandet væk, så hurtigt som muligt. Vi har bygget et imponerende underjordisk rige af rør, der transporterer alt fra vores toiletbesøg til tagvand væk fra byen. Men i dag er systemet presset.

    Klimaforandringerne har givet os “skybrud” – voldsomme regnmængder, som de gamle rør slet ikke er bygget til. Især i ældre bydele, hvor regn og spildevand løber i samme rør (fælleskloak), er det kritisk. Når rørene fyldes, har vandet kun to veje at løbe: Op i folks kældre eller ud i naturen som urenset “overløb”.

    Vi står derfor i et vadested. Vi kan grave hele byen op og lægge større rør – en proces der er dyr og besværlig – eller vi kan begynde at tænke helt nyt. Og det er præcis, hvad man har gjort kun få kilometer herfra.

    Rabalder på regnvejrsdage

    I den nye bydel Musicon i Roskilde har man valgt at vende bøtten på hovedet. I stedet for at gemme vandet væk under jorden, har man inviteret det frem i lyset.

    Musicon er bygget på en gammel betonvarefabrik og grusgrav, og jorden under bydelen er forurenet. Det betød, at man helst skulle undgå at grave dybe rør ned. Løsningen blev et synligt system af render og kanaler, der snor sig gennem bydelen som en del af arkitekturen.

    Kronjuvelen i dette system er Rabalderparken. Her har man kombineret det praktiske med det sjove. Parken fungerer som et enormt regnvandsbassin, der kan opsamle vand fra hele bydelen, når himlen åbner sig. Men når solen skinner – hvilket den jo heldigvis gør oftest – fungerer de tomme betonbassiner som en skaterpark i verdensklasse.

    Det er et paradigmeskifte. Hvor vandet før var et affaldsprodukt, vi skulle af med, er det i dag blevet en ressource, der giver liv til byen. Fra middelalderens stinkende rendestene til skaterparker, der kan tåle vand – vi har lært at leve med vandet, i stedet for at kæmpe imod det.

    Læs den fulde rapport

    Rapport om Afledning af Overfladevand

    Fra Middelalderens Rendestene til Fremtidens Klimasikrede Byrum

    Indledning

    Denne rapport leverer en dybdegående analyse af afledning af overfladevand i byområder. Formålet er at belyse den historiske udvikling fra primitive sanitære foranstaltninger til nutidens komplekse, underjordiske kloaksystemer og at introducere det paradigmeskifte, som Lokal Afledning af Regnvand (LAR) repræsenterer. Rapporten tager udgangspunkt i en central problemstilling: Klimaforandringer medfører hyppigere og mere intense regnskyl, hvilket presser de traditionelle kloaksystemer til deres bristepunkt.1 Denne udvikling skaber et akut behov for innovative, resiliente og bæredygtige løsninger, der kan sikre byernes funktion og borgernes tryghed i fremtiden.

    Rapporten er struktureret i fem hoveddele. Den indledes med en historisk gennemgang af afløbssystemernes udvikling i Danmark. Herefter følger en analyse af nutidens konventionelle kloaksystemer og de udfordringer, de står overfor. Tredje del er en detaljeret casestudie af den nye bydel Musicon i Roskilde, hvor en radikalt anderledes tilgang til regnvandshåndtering er implementeret. I fjerde del placeres Musicon-modellen i en bredere national og international kontekst af naturbaserede klimaløsninger. Afslutningsvis evalueres disse nye tilgange ud fra økonomiske, miljømæssige og klimatiske parametre, herunder en diskussion af de risici og potentialer, der er forbundet med at gøre vandet til et synligt element i byrummet.

    Del 1: Den Historiske Udvikling af Afløbssystemer i Danske Byer

    Forståelsen af nutidens udfordringer med overfladevand kræver et blik tilbage i tiden. Udviklingen af byernes afløbssystemer er en historie om en langsom erkendelse af sammenhængen mellem sanitet, folkesundhed og byudvikling, hvor store fremskridt ofte er blevet drevet frem af akutte kriser.

    Før Kloakken: Affald og Sygdom i Middelalderbyen

    I middelalderens tætbefolkede byer var håndteringen af affald og spildevand en konstant udfordring. Den gængse praksis var at bortskaffe affaldet ved at smide det direkte ud på gaden eller i åbne rendestene, der løb langs husene.3 Arkæologiske udgravninger har vist, at de ældste danske bykerner er bygget på kulturlag, der består af flere meter affald, hvilket vidner om problemets omfang.3

    Selvom det kan virke kaotisk, var der tidligt forsøg på regulering. Allerede fra omkring 1200-tallet findes der love for affaldshåndtering i byerne.5 Et konkret eksempel er Københavns stadsret fra 1443, som blev udstedt af Kong Christoffer af Bayern. Den fastsatte, at gadeaffald skulle samles sammen hver tredje dag og køres uden for byen, og pålagde bøder for at lade urenligheder fra hus og stald ligge uden for egen dør i mere end tre dage.4 Senere, under Christian 4., blev straffen skærpet, så man kunne blive idømt bøder eller lagt i jern, hvis man hældte latrin (menneskelige ekskrementer) i rendestenen i stedet for at overlade det til den såkaldte “natmand”. Natmanden var en professionel renovatør, der om natten tømte lokumsspande og kørte indholdet til byens latrinkule.5

    På trods af disse reguleringer var de sanitære forhold elendige. De åbne, stinkende kloakrender var en primær årsag til spredning af smitsomme sygdomme og bidrog til en generelt dårlig folkesundhed i byerne.3

    Den Hygiejniske Revolution: Koleraens Pisk og Ingeniørernes Svar

    Det afgørende vendepunkt i byernes sanitære historie indtraf i midten af 1800-tallet. Koleraepidemien, der ramte København i 1853 og kostede 4.700 mennesker livet, skabte en akut bevidsthed om den direkte og dødelige sammenhæng mellem forurenet vand, dårlig hygiejne og sygdom.6 Epidemien fungerede som en brutal katalysator for forandring.

    Fremsynede ingeniører og læger havde længe argumenteret for anlæggelsen af lukkede, underjordiske kloaksystemer, men mødte politisk modstand. Mange politikere anså projektet for at være uoverskueligt dyrt. Samtidig var der en udbredt opfattelse af, at man ved at skylle latrin ud i havet ville spilde en værdifuld ressource, som landbruget var afhængig af som gødning.6 Koleraens hærgen overvandt dog denne modstand. I 1853 vedtog Københavns Borgerrepræsentation den første kloakplan, og i 1859 blev den første lukkede kloakledning anlagt på Nørrebro.6 Andre byer fulgte hurtigt efter. Frederiksberg, hvor borgerne længe havde klaget over stanken fra de åbne grøfter, anlagde sin første lukkede kloak i 1865 8, og Odense fulgte med i 1866.7

    Etableringen af kloakker og samtidig udbredelse af ren vandforsyning førte til en adskillelse af drikkevand og spildevand. Dette tiltag betragtes i dag som det enkeltstående medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv i historien.6 Historien om kloakkens gennembrud illustrerer en tilbagevendende dynamik: Store, dyre infrastrukturinvesteringer i sanitet og miljø er sjældent proaktive. De er typisk reaktive og drevet af akutte kriser, der gør de langsigtede omkostninger ved passivitet åbenlyse for alle. Den politiske og økonomiske tøven i 1850’erne er et historisk spejlbillede af nutidens diskussioner om omkostningerne ved klimatilpasning.

    Udbredelsen af det Moderne Afløbssystem i det 20. Århundrede

    Gennem det 20. århundrede blev kloaknettet systematisk udbygget i hele Danmark. Især i perioden efter 2. Verdenskrig blev kloakering en integreret del af en større, centraliseret byplanlægning. Betænkninger fra 1950’erne for Københavns-egnen viser, hvordan man planlagde store, sammenhængende kloakoplande. Målet var at samle spildevandet og lede det til store, effektive rensningsanlæg, typisk placeret ved kysten, for at sikre en professionel og teknisk avanceret rensning.9

    I mange byområder, særligt under den store udbygning i 1970’erne, blev fælleskloakken den foretrukne løsning. Her blev regnvand og spildevand ledt i samme rør. Det var en teknisk og økonomisk fordelagtig løsning på det tidspunkt, da man kun skulle anlægge ét rørsystem.10

    I dag udgør kloaksystemet en fundamental, men næsten usynlig, del af byernes infrastruktur. Den samlede genanskaffelsesværdi af de kommunalt ejede kloaksystemer og rensningsanlæg i Danmark er vurderet til ca. 180-190 milliarder kroner.1 Mange af de oprindelige, murede kloakrør fra 1800-tallet er bemærkelsesværdigt nok stadig i funktion og udgør en del af dette vitale netværk under vores fødder.7

    Del 2: Nutidens Konventionelle Kloaksystemer og Deres Udfordringer

    Det moderne kloaksystem, der har tjent vores byer i over et århundrede, er i dag under et stigende pres. Klimaforandringer, urbanisering og en voksende bevidsthed om miljøpåvirkning har afsløret sårbarheder i de konventionelle systemer og skabt et behov for nye løsninger.

    To Systemer Under Jorden: Fælleskloak versus Separatkloak

    I Danmark findes der grundlæggende to typer af kloaksystemer i byområder, suppleret af en tredje variant for specifikke områder:

    1. Fælleskloakering: Dette er det ældste og mest udbredte system i ældre bydele. Her samles alt vand – både spildevand fra toiletter, bad og køkken samt regnvand fra tage, veje og andre befæstede arealer – i én fælles rørledning. Hele denne blanding af rent regnvand og forurenet spildevand transporteres til et rensningsanlæg for behandling.10
    2. Separatkloakering: I nyere byområder og i områder, hvor kloaknettet er blevet renoveret, anvendes et separatsystem. Dette system består af to parallelle rørledninger. Ét rør er dedikeret til spildevand og fører dette direkte til rensningsanlægget. Det andet rør håndterer udelukkende regnvand (også kaldet overfladevand), som ledes urenset ud i den nærmeste recipient, f.eks. et vandløb, en sø eller havet.11
    3. Spildevandskloakering: En tredje model findes primært i det åbne land eller i visse nyudviklingsområder. Her er der kun etableret en kloakledning for spildevand. Grundejeren er i disse tilfælde selv ansvarlig for at håndtere alt regnvand på egen grund, typisk ved at lade det sive ned i jorden via faskiner eller regnbede.12

    For at give et klart overblik over de to primære bysystemer, er deres karakteristika, fordele og ulemper sammenfattet i nedenstående tabel.

    Tabel 1: Sammenligning af Fælleskloak og Separatkloak

    Parameter Fælleskloak Separatkloak
    Princip Ét rør til både spildevand og regnvand. To separate rør: ét til spildevand, ét til regnvand.
    Rensebelastning Høj. Store mængder rent regnvand sendes unødigt til rensning, hvilket øger driftsomkostningerne og kravene til anlæggets kapacitet.11 Lav. Kun koncentreret spildevand renses, hvilket gør renseprocessen mere effektiv og forudsigelig.11
    Risiko ved skybrud Høj. Systemet kan ikke håndtere de store vandmængder, hvilket fører til oversvømmelser i kældre og på terræn.14 Lavere. Risikoen for tilbageløb af spildevand i kældre er markant reduceret.13
    Miljøpåvirkning Høj. Ved kraftig regn sker der overløb, hvor en blanding af urenset spildevand og regnvand ledes direkte ud i naturen.13 Lavere, men ikke nul. Urenset regnvand fra veje, der kan indeholde olie, tungmetaller og dækrester, ledes direkte til recipienter.11
    Anlægsomkostninger Lavere (historisk set), da kun ét rørsystem skulle etableres. Højere, da der skal anlægges to separate rørsystemer.
    Sårbarhed Mindre sårbar over for fejltilslutninger, da alt vand ender samme sted. Sårbar over for fejltilslutninger. Hvis spildevand ved en fejl kobles på regnvandsledningen, fører det til direkte og konstant forurening af vandmiljøet.15

    Vandets Vej: Fra Gaderist til Recipient

    Når regnen falder over byen, ender en stor del af vandet på befæstede overflader som asfalt og fliser. Herfra ledes det via afløbsriste, typisk placeret ved kantstenen, ned i det underjordiske kloaksystem.16 Hvad der herefter sker med vandet, afhænger fuldstændigt af, hvilket system der er etableret i området.

    I et fælleskloakeret område blandes det relativt rene regnvand øjeblikkeligt med urenset spildevand fra de omkringliggende ejendomme. Denne stærkt fortyndede blanding af spildevand transporteres ofte over lange afstande gennem store hovedledninger til et centralt rensningsanlæg, hvor det gennemgår en mekanisk, biologisk og kemisk rensning, før det rensede vand ledes ud i recipienten.11

    I et separatkloakeret område tager vandet to forskellige veje. Spildevandet fra husholdningerne følger sin egen lukkede rute til rensningsanlægget. Regnvandet fra gaderisten ledes derimod via en separat regnvandsledning direkte ud i det nærmeste vandløb, sø eller hav.11 Selvom dette vand ikke er blandet med spildevand, er det ikke nødvendigvis rent. Regnvand, der løber af stærkt trafikerede veje, samler forurening op i form af olie- og benzinrester, partikler fra dækslid, tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer. For at imødegå dette er der ved udløbet af mange regnvandsledninger installeret anlæg som olieudskillere og sandfang, der fjerner de groveste forureningskomponenter, inden vandet når naturen.11

    Når Systemet Presser sig selv: Klimaforandringer og Kapacitetsproblemer

    Den største udfordring for de konventionelle kloaksystemer, og i særdeleshed for fælleskloakkerne, er klimaforandringerne. Hyppigere og mere intense regnskyl, ofte kaldet skybrud, tilfører systemerne enorme mængder vand på meget kort tid – mængder, som de historiske rørdimensioner slet ikke er bygget til at håndtere.1

    Når kapaciteten i en fælleskloak overskrides, opstår der en kritisk situation. For at forhindre, at den opblandede spildevandsblanding stuver tilbage og oversvømmer borgernes kældre og gaderne, er systemet designet med en række “nødventiler” i form af overløbsbygværker.13 Disse bygværker træder automatisk i funktion, når vandstanden i kloakken når et kritisk niveau, og leder overskudsvandet – en blanding af regnvand og urenset spildevand – direkte ud i de nærmeste recipienter.

    Disse regnbetingede udledninger, eller overløb, er en betydelig kilde til forurening af vores vandmiljø. Beregninger viser, at overløb fra kloaksystemet står for ca. 40% af den samlede belastning af organisk materiale (målt som BI5​) og godt 30% af fosforudledningen til vandmiljøet fra samtlige punktkilder i Danmark.1 Denne forurening kan føre til iltsvind, algevækst og forringede levevilkår for fisk og planter i søer, vandløb og kystnære farvande.

    Som en konsekvens af disse problemer er mange kommuner i gang med en omfattende og langvarig proces med at separatkloakere de gamle, fælleskloakerede byområder. Dette er et stort og dyrt infrastrukturprojekt, som ofte pålægger den enkelte grundejer ansvaret og udgiften til at få adskilt regn- og spildevandsledningerne på egen grund og tilsluttet dem til de nye, separate stik i vejen.10

    Denne situation afslører en fundamental sårbarhed i det traditionelle system. Fælleskloakken er designet til at blande en lille, relativt konstant mængde spildevand med en enorm og stadigt mere uforudsigelig mængde regnvand. Det betyder, at hele den dyre infrastruktur af rør og rensningsanlæg primært skal dimensioneres efter at håndtere rent regnvand, som unødigt er blevet forurenet. Den logiske konsekvens er at adskille de to strømme, hvilket er præcis, hvad separatkloakering sigter mod. Men selv separatkloakering løser kun en del af problemet, da det blot flytter udfordringen til at handle om direkte udledning af potentielt forurenet overfladevand. Dette peger utvetydigt i retning af et behov for at håndtere regnvandet ved kilden – en filosofi, der er kernen i de nye LAR-løsninger.

    Del 3: Casestudie: Musicon i Roskilde – Et Paradigmeskifte i Regnvandshåndtering

    I den nye, kreative bydel Musicon i Roskilde har man fravalgt de traditionelle, underjordiske løsninger og i stedet skabt et innovativt, overfladebaseret system til håndtering af regnvand. Projektet er et markant eksempel på, hvordan klimatilpasning kan integreres i byudvikling og skabe merværdi i form af rekreative og æstetiske kvaliteter.

    Baggrund og Vision: Bæredygtighed på Forurenet Grund

    Musicon er udviklet på et 25 hektar stort område, der har en fortid som grusgrav, losseplads og senest en betonvarefabrik.19 Denne industrielle forhistorie har efterladt en forurenet undergrund, som blev en afgørende faktor i valget af afvandingsstrategi.

    Valget af en overfladebaseret regnvandsløsning var drevet af en pragmatisk vision, der forenede nødvendighed med ambition:

    1. Undgåelse af Forurenet Jord: At grave traditionelle, dybtliggende kloakrør ned i den forurenede jord ville have været en teknisk kompliceret, dyr og miljøbelastende operation, der ville kræve bortskaffelse af store mængder forurenet jord.19 Ved at holde vandet på overfladen undgik man dette problem.
    2. Klimarobusthed: Et åbent og synligt system af render og kanaler er i sagens natur mere fleksibelt og robust over for fremtidens forventede stigninger i regnintensitet end et lukket, underjordisk rørsystem med en fast, begrænset kapacitet.19
    3. Æstetisk og Pædagogisk Værdi: Der var et stærkt ønske om at gøre vandet til et aktivt og positivt element i bydelen. I stedet for at gemme vandet væk, skulle dets kredsløb synliggøres for at demonstrere, hvordan regnvand kan være en værdifuld ressource, der bidrager til byens liv og identitet.19

    Hele bydelen er desuden udviklet inden for rammerne af Roskildes eksisterende kloaksystem. Det var derfor en fundamental forudsætning for projektet, at alt regnvand skulle adskilles fra spildevandet og forsinkes lokalt, indtil der igen var ledig kapacitet i de omkringliggende offentlige rør.23 Denne begrænsning blev, ligesom den forurenede jord, en katalysator for den innovative løsning.

    Systemets Anatomi: Et Synligt Kredsløb

    Regnvandssystemet i Musicon er designet som et sammenhængende, synligt kredsløb, der håndterer vandet i flere trin fra tag til endelig udledning.

    Trin 1: Opsamling ved Kilden
    Systemet begynder, hvor regnen falder. På tværs af bydelen anvendes forskellige teknikker til at opfange og forsinke vandet lokalt. Dette inkluderer etablering af grønne tage, som kan absorbere en betydelig del af nedbøren 20, og brugen af permeable belægninger på stier og pladser. Disse belægninger, f.eks. specialdesignede fliser lagt med brede fuger, tillader regnvandet at sive igennem og blive midlertidigt opmagasineret i et underliggende lag af drænende materiale. Beboerne i området går således reelt oven på små, underjordiske regnvandsbassiner.23
    Trin 2: Transport i Åbne Kanaler
    Fra tage og befæstede arealer ledes det opsamlede vand videre i et hierarkisk netværk af åbne render og kanaler. Systemet spænder fra små, private render på de enkelte grunde til større, fælles kanaler, der er integreret i byrummet. I boligområdet ‘Indfaldet’ løber kanalerne f.eks. synligt langs gangstierne mellem husene, hvilket gør vandets vej til en del af den daglige oplevelse.22 Kanalerne er designet med varierende materialer og udformninger for at passe til de forskellige delområders karakter og understøtte den industrielle æstetik.19
    Trin 3: Endestationen Rabalderparken
    Alle render og kanaler i Musicon leder vandet mod et fælles endepunkt: Rabalderparken. Denne park på 40.000 m² er Danmarks første anlæg, der kombinerer en teknisk regnvandsfunktion med en rekreativ aktivitetspark.25 Her ankommer vandet via en hovedkanal og løber som et synligt vandfald ned ad en stor betontrappe – en såkaldt vandtrappe – til et stort, tredelt regnvandsbassin.19
    Bassinet er intelligent designet til at håndtere forskellige regnintensiteter:

    • Søen: Et permanent vandfyldt bassin, der udgør det primære vådvolumen og fungerer som en sø i tørvejr.
    • Engen: Et græs- og blomsterbevokset område, der kun oversvømmes ved kraftigere og vedvarende regn.
    • Bowlen: Et dybere bassin udformet i beton, som kun fyldes under ekstreme regnhændelser, der statistisk set forventes at ske sjældnere end hvert tiende år.19

    Denne multifunktionelle tilgang er kernen i Musicon-projektet. I de mange tørvejrsperioder fungerer de tørre kanaler og især beton-bowlen i Rabalderparken som en anerkendt og flittigt brugt skaterpark, hvilket tilfører området en unik social og kulturel værdi.19

    Trin 4: Kontrolleret Udledning
    Når bassinerne i Rabalderparken fyldes op, bliver vandet ikke ledt direkte videre. I stedet opmagasineres det, indtil regnvejret er overstået, og der igen er plads i det omkringliggende offentlige regnvandssystem. Herefter tømmes bassinerne kontrolleret via en pumpe, som leder det forsinkede og delvist rensede regnvand videre ud i Roskilde Fjord.19 Systemet fungerer således som en stor buffer, der beskytter det traditionelle kloaknet mod overbelastning.

    Teknik, Drift og Ansvar

    Et sådant decentralt system kræver en klar fordeling af ansvar for drift og vedligeholdelse. I Musicon er ansvaret fordelt mellem offentlige og private aktører. De store, centrale anlæg – regnvandsbassinerne og hovedkanalerne i Rabalderparken – ejes af forsyningsselskabet Fors A/S og drives i et partnerskab med Roskilde Kommune.28

    De mindre, lokale render og kanaler, der løber gennem bolig- og erhvervsområderne, er defineret som et fælles privat anlæg. Ansvaret for driften af disse påhviler Bydelsforeningen Musicon, som er en sammenslutning af grundejere i området. For at sikre en professionel varetagelse af opgaven er der etableret et spildevandslav under foreningen.22 En detaljeret driftsmanual fastlægger de tekniske krav og ansvarsfordelingen. Manualen specificerer bl.a. krav til rendernes dimensioner, fald (minimum 5 promille for at sikre vandføring), og tæthed for at forhindre nedsivning i den forurenede jord. Den foreskriver også konkrete vedligeholdelsesopgaver som ugentlig opsamling af affald og årlig slåning af kantvegetation for at sikre, at systemets kapacitet opretholdes.28 Denne model skaber ikke kun en teknisk løsning, men også en social infrastruktur, der bygger på fælles ansvar og ejerskab blandt bydelens aktører.

    Del 4: LAR-Løsninger i en Bredere Kontekst

    Musicon-projektet er ikke et isoleret fænomen, men en del af en voksende international bevægelse, der søger at gentænke byers håndtering af regnvand. Ved at se på den overordnede filosofi og eksempler fra ind- og udland kan Musicon-casen sættes i perspektiv som et dansk frontløber-eksempel på en global tendens.

    Filosofien bag LAR: At Genskabe Naturens Cyklus i Byen

    LAR er en forkortelse for Lokal Afledning af Regnvand. Begrebet dækker over en bred vifte af metoder, hvis fælles formål er at håndtere regnvand så tæt som muligt på det sted, hvor det falder. I stedet for den traditionelle tilgang med hurtigst muligt at lede vandet væk i underjordiske rør, sigter LAR-løsninger mod at efterligne naturens egen vandcyklus ved at forsinke, nedsive og fordampe vandet lokalt.2

    Denne filosofi er ikke unik for Danmark. Internationalt anvendes lignende begreber, der dækker over den samme grundtanke:

    • Sustainable Drainage Systems (SuDS): Dette er den britiske betegnelse, som lægger vægt på bæredygtigheden i afvandingssystemerne.31
    • Green Infrastructure (GI): Dette er et udbredt amerikansk begreb, der ser regnvandshåndtering som en integreret del af byens samlede “grønne infrastruktur” af parker, træer og andre naturbaserede elementer.33

    Uanset navnet er de grundlæggende principper de samme:

    1. Kildekontrol: Håndter regnen, hvor den lander (f.eks. på et grønt tag eller i en permeabel belægning).
    2. Overfladehåndtering: Gør vandet synligt og håndter det på overfladen, hvor det kan bidrage til bymiljøet.
    3. “Management Train”: Anvend en serie af løsninger i trin (f.eks. fra tagrende til regnbed til kanal til bassin), hvor vandet gradvist forsinkes og renses på sin vej gennem bylandskabet.32

    Internationale Forbilleder og Danske Implementeringer

    Den globale bevægelse mod naturbaseret regnvandshåndtering har resulteret i en lang række inspirerende projekter.

    Pionerprojektet: Augustenborg, Malmø
    Et af de tidligste og mest anerkendte eksempler er byfornyelsesprojektet i Augustenborg i Malmø, som blev påbegyndt i 1998. Bydelen, et socialt udsat boligområde fra 1950’erne, var plaget af massive og hyppige oversvømmelser på grund af et underdimensioneret kloaksystem og en lerholdig jordbund. Gennem en holistisk indsats implementerede man 10.000 m² grønne tage og et omfattende system af åbne kanaler, damme og vådområder. Resultaterne var transformative: Oversvømmelsesproblemerne forsvandt, den totale regnvandsafstrømning blev reduceret med 20%, og biodiversiteten i området steg markant. Lige så vigtigt var det, at projektet, som involverede beboerne tæt, skabte et fornyet ejerskab og stolthed. Fraflytningen faldt med 20%, og problemer med hærværk og graffiti forsvandt næsten fuldstændigt. Augustenborg blev et internationalt forbillede, der demonstrerede, at LAR-løsninger kan være en motor for både miljømæssig og social revitalisering.35
    Mangfoldigheden i Danmark
    Inspireret af internationale erfaringer og drevet af et stigende pres fra klimaforandringer, er LAR-løsninger i dag udbredt i mange danske kommuner og antager en bred vifte af former, tilpasset lokale forhold:

    • Vejbede og Klimaveje: I byer som Aarhus, Viborg og Galten anlægges vejbede langs veje for at opsamle og nedsive regnvand. I nogle tilfælde omdannes hele veje til “klimaveje” med permeabel asfalt, der lader vandet trænge igennem til et underliggende drænlag.36
    • Multifunktionelle Parker og Pladser: Ligesom i Musicon er der en voksende tendens til at designe parker og byrum med en dobbeltfunktion. Et eksempel er klimatilpasningsprojektet sØnæs i Viborg, hvor et tidligere stadionområde er omdannet til et rekreativt vådområde, der både fungerer som park og som et stort forsinkelsesbassin for regnvand fra bymidten.36
    • Store Bassiner og Søer: For at håndtere regnvand fra større oplande etableres ofte store regnvandsbassiner eller kunstige søer i byens udkant, som f.eks. Glisholm Sø i Odense. Disse anlæg fungerer som store buffere for kloaksystemet og kan samtidig designes med rekreative og naturmæssige værdier.36
    • Private Løsninger på Egen Grund: En væsentlig del af LAR-strategien er at engagere private grundejere. Mange kommuner og forsyningsselskaber opfordrer aktivt boligejere til at afkoble deres tagrender fra kloakken og i stedet håndtere regnvandet lokalt ved hjælp af simple løsninger som faskiner (underjordiske kassetter, hvor vandet kan sive fra), regnbede, grønne tage eller regnvandstønder til havevanding.29

    Udviklingen inden for LAR viser en klar bevægelse fra at se det som en række enkeltstående, tekniske installationer (en faskine i en have) til at anskue det som et fundamentalt princip for bydesign. Erfaringerne fra projekter som Musicon og Augustenborg viser, at den største værdi opnås, når vandhåndtering tænkes ind fra de tidligste faser af byplanlægningen og integreres fuldt ud med landskabsarkitektur, social planlægning og trafikløsninger. Dette markerer en modning af feltet, hvor ingeniørkunst, økologi og byplanlægning smelter sammen for at skabe helhedsorienterede og mere værdifulde byrum.

    Del 5: Analyse af Økonomi, Miljø og Klima

    Implementeringen af LAR-løsninger indebærer et skift fra traditionel “grå” infrastruktur til “blå-grøn” infrastruktur. Dette skift har vidtrækkende konsekvenser for økonomien, miljøet og byernes klimaresiliens. En fuld forståelse kræver en analyse, der ser ud over de umiddelbare anlægsomkostninger og medregner de mangeartede fordele og potentielle ulemper.

    De Økonomiske Perspektiver: En Investering i Resiliens

    En af de mest afgørende faktorer for udbredelsen af LAR er økonomien. En snæver sammenligning af anlægsomkostninger kan være misvisende; en totaløkonomisk betragtning, der inkluderer driftsomkostninger, merværdi og undgåede omkostninger, er nødvendig for at vurdere den reelle rentabilitet.

    Cost-Benefit Analyse

    • Anlægsomkostninger: Flere studier indikerer, at anlægsomkostningerne for LAR-løsninger ofte er konkurrencedygtige eller endda lavere end for traditionel kloakering, især i nye byudviklingsområder, hvor de kan integreres fra starten. Et britisk casestudie fra Lamb Drove i Cambridge viste en besparelse på ca. 10% på anlægsudgifterne ved at vælge en SuDS-løsning frem for et traditionelt rørsystem.40 For den enkelte grundejer er forskellen ofte endnu mere markant. Etablering af en privat LAR-løsning som en faskine eller et regnbed koster typisk i omegnen af 10.000-20.000 kr., mens en fuld separatkloakering på egen grund kan løbe op i 40.000-100.000 kr..41
    • Drifts- og Vedligeholdelsesomkostninger: LAR-anlæg er ikke vedligeholdelsesfrie. De kræver løbende tilsyn og pleje, såsom rensning af render og riste for blade og affald, lugning i regnbede og periodisk oprensning af bassiner for akkumuleret slam.42 Disse omkostninger skal indregnes i den samlede økonomi. De kan dog opvejes af reducerede driftsomkostninger på rensningsanlæggene, som skal behandle mindre vandmængder, og potentielt lavere omkostninger til vedligehold af komplekse pumpesystemer.44
    • Merværdi og Undgåede Omkostninger: Den sande økonomiske fordel ved LAR-løsninger bliver først tydelig, når man medregner de mange co-benefits og undgåede omkostninger. En vellykket implementering kan føre til øgede ejendomsværdier i områder med attraktive blå-grønne byrum. Den skaber rekreativ værdi og kan forbedre folkesundheden. Vigtigst af alt er dog de undgåede omkostninger: hver krone investeret i forebyggelse af oversvømmelser sparer samfundet for mange flere kroner i udgifter til udbedring af skader på bygninger og infrastruktur. Desuden kan effektiv klimatilpasning på sigt føre til lavere forsikringspræmier for ejendomme i risikoområder.45

    En central barriere for udbredelsen af LAR er netop denne udfordring med at kvantificere de “bløde” værdier. En traditionel anlægsøkonomi sammenligner kun omkostningen ved selve afvandingsfunktionen. Et traditionelt rør har én funktion: at lede vand væk. Et LAR-anlæg har mange: afvanding, rekreation, biodiversitet, mikroklimaregulering og pædagogisk værdi. For at træffe de bedste samfundsmæssige beslutninger er det afgørende at anvende totaløkonomiske modeller, der kan prissætte de mange fordele, som LAR-løsninger leverer.

    Finansiering og Incitamenter
    I Danmark finansieres klimatilpasning af spildevandssystemerne primært af forbrugerne gennem spildevandstaksterne.48 For at motivere private grundejere til at bidrage til den samlede indsats, har mange kommuner og forsyningsselskaber indført økonomiske incitamenter. Typisk kan en grundejer få refunderet en del af sit tilslutningsbidrag – ofte op til 40% – hvis alt regnvand fra ejendommen afkobles fra det offentlige kloaksystem og håndteres lokalt på grunden.39

    Miljø- og Klimagevinster: Mere end blot Afvanding

    De miljø- og klimamæssige fordele ved LAR er betydelige og rækker langt ud over blot at forhindre oversvømmelser.

    • Klimatilpasning og Resiliens: LAR er en fundamental strategi til at gøre byer mere robuste (resiliente) over for konsekvenserne af klimaforandringer. Ved at forsinke og opmagasinere regnvandet lokalt, aflastes kloaksystemet under skybrud, hvilket markant reducerer risikoen for oversvømmelser i kældre, på veje og i lavtliggende byområder.39
    • Forbedret Vandkvalitet: Ved at adskille regnvand fra spildevand forhindrer LAR-systemer de forurenende overløb fra fælleskloakker. Derudover kan naturbaserede elementer som regnbede og vådområder fungere som effektive, naturlige filtre, der renser overfladevandet for forurenende stoffer, inden det siver ned til grundvandet eller ledes ud i søer og vandløb. Dette beskytter vandmiljøet og forbedrer vandkvaliteten.13
    • Øget Biodiversitet: LAR-anlæg introducerer vand og grønne områder i bymiljøer, hvor de ellers er fraværende. Korrekt designede regnvandsbassiner med flade, varierede brinker, beplantning og udlagte sten eller dødt ved kan skabe værdifulde levesteder for padder, insekter, fugle og planter. Ved at praktisere en mere ekstensiv drift, f.eks. ved at begrænse græsklipning og anvende næringsfattig jord, kan man fremme væksten af vilde, hjemmehørende blomster og dermed styrke den lokale biodiversitet betydeligt.52

    Udfordringer og Risici ved Åbne Vandsystemer

    Selvom fordelene er mange, er implementeringen af åbne vandsystemer i tætte byrum ikke uden udfordringer og risici, som skal håndteres professionelt for at sikre anlæggenes langsigtede succes og sociale accept.

    • Drift og Vedligehold: LAR-anlæg er levende systemer, der kræver løbende vedligeholdelse for at fungere optimalt. Tilstoppede indløb, tilgroede bede eller en overdreven ophobning af slam og affald i bassiner kan nedsætte anlæggets hydrauliske kapacitet og renseevne. Det er derfor afgørende, at der fra starten udarbejdes en klar og finansieret plan for drift og vedligehold, som inkluderer regelmæssig inspektion, rensning af riste og render, pleje af beplantning og periodisk oprensning af bassiner.43
    • Potentielle Gener: Selvom LAR-anlæg generelt forbedrer bymiljøet, kan der opstå midlertidige gener. Især oprensning af regnvandsbassiner, hvor slam graves op fra bunden, kan medføre støj- og lugtgener for de nærmeste naboer i anlægsperioden.51 Bekymringer om myggeplage fra stående vand kan også opstå, men i velfungerende bassiner med en vis vandcirkulation og et etableret økosystem med naturlige fjender (f.eks. fisk og guldsmedelarver) er dette sjældent et reelt problem.
    • Sikkerhed og Druknefare: Den mest alvorlige og diskussionsskabende risiko ved åbne vandsystemer er faren for drukneulykker, især for små børn.59 Denne risiko er reel og skal tages dybt alvorligt i alle faser af design og drift. At minimere denne risiko er en central forudsætning for social accept. Vigtige sikkerhedstiltag omfatter:
      • Sikkert Design: Anlæg bør designes med meget flade skråninger (anbefalingen er ofte maksimalt 1:5), så det er let at komme op af vandet. Vanddybden nær kanterne bør være minimal, og pludselige, usynlige dybdeændringer (“drop-offs”) skal undgås.61
      • Fysisk Sikring: Større rørindløb og -udløb skal sikres med riste, der forhindrer, at børn kan kravle ind.63 I visse tilfælde kan hegn være nødvendigt, men det anses ofte for at forringe den rekreative og æstetiske værdi og er ikke altid den bedste løsning ved anlæg, der ligner naturlige søer.60
      • Information og Udstyr: Tydelig skiltning, der informerer om vanddybde og anlæggets funktion, samt tilgængeligt redningsudstyr som redningskranse ved større, permanent vandfyldte bassiner, er vigtige elementer i en samlet sikkerhedsstrategi.61

    Succesfuld implementering afhænger således ikke kun af solid ingeniørkunst, men i lige så høj grad af gennemtænkt landskabsarkitektur, klar kommunikation og borgerinddragelse, der kan skabe tryghed og social accept af at leve tættere på vandet.

    Konklusion og Fremtidsperspektiver

    Denne rapport har dokumenteret en fundamental evolution i håndteringen af overfladevand i byer. Rejsen fra middelalderens åbne rendestene til det 20. århundredes skjulte, underjordiske kloaknet var drevet af akutte sundhedskriser og et ønske om at fjerne spildevandet fra byrummet. I dag står vi over for en ny krise i form af klimaforandringer, som afslører sårbarhederne i netop den infrastruktur, der engang var løsningen. Presset fra mere ekstremt vejr tvinger os til at gentænke vores strategier.

    Den traditionelle, “grå” infrastruktur er under pres og suppleres og erstattes i stigende grad af synlige, naturbaserede og multifunktionelle LAR-løsninger. Dette markerer et paradigmeskifte: Regnvand anskues ikke længere som et affaldsprodukt, der hurtigst muligt skal bortskaffes, men som en værdifuld ressource, der kan bidrage positivt til byens liv, miljø og robusthed.

    Casestudiet af Musicon i Roskilde står som et fremtrædende dansk eksempel på dette skifte. Projektet demonstrerer, hvordan en holistisk tilgang, drevet af både visioner og praktiske begrænsninger, kan omdanne tekniske og miljømæssige udfordringer til en katalysator for at skabe innovative, værdifulde og resiliente byrum. Ved at integrere regnvandshåndtering med rekreative funktioner, æstetik og socialt ansvar, har Musicon skabt en løsning, der er mere end summen af dens dele.

    Fremtiden for urban afvanding er utvivlsomt “blå-grøn”. Byer over hele verden vil i stigende grad integrere vandelementer (blå) og beplantning (grøn) som en central del af deres udviklingsstrategier. LAR, SuDS og Green Infrastructure er ikke længere niche-løsninger forbeholdt særlige demonstrationsprojekter; de er ved at blive en fundamental og nødvendig strategi for at skabe byer, der er bæredygtige, klimasikrede og attraktive at leve i. Den fortsatte udfordring ligger i at accelerere denne omstilling gennem intelligent og helhedsorienteret planlægning, udvikling af totaløkonomiske modeller, der kan kvantificere de mange fordele, samt en stærk politisk vilje til at investere i en mere resilient og levende fremtid.

    Citerede værker

    1. Kloak og spildevand – Foreningen af Rådgivende Ingeniører, tilgået august 4, 2025, https://www.frinet.dk/media/2858/kloak-og-spildevand.pdf
    2. Separatkloakering – Boligraadgiver.dk, tilgået august 4, 2025, https://boligraadgiver.dk/hvad-betyder/separatkloakering/
    3. Miljøet i byen – GO Forlag, tilgået august 4, 2025, https://goforlag.dk/xplore-geografi-7/fra-land-til-by/miljoeet-i-byen
    4. Skidt og kanel. Guld og grønne skove. – BOFA, tilgået august 4, 2025, https://bofa.dk/wp-content/uploads/2024/11/Affaldsbogen-tredje-oplag-WEB.pdf
    5. affald – udvikling i Danmark – Læs om historien – Lex, tilgået august 4, 2025, https://lex.dk/affald_-_udvikling_i_Danmark
    6. Toilettet: Dét medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv – Videnskab.dk, tilgået august 4, 2025, https://videnskab.dk/teknologi/toilettet-det-medicinske-fremskridt-der-har-reddet-flest-menneskeliv/
    7. Forsyningen i Danmark – Trap Danmark | Lex, tilgået august 4, 2025, https://trap.lex.dk/Forsyningen_i_Danmark
    8. 1865: Spildevandet går under jorden – Frederiksberg Forsyning, tilgået august 4, 2025, https://www.frb-forsyning.dk/om-os/frederiksberg-forsyning-koncernen/historie/1865-kloak
    9. KØBENHAVNSEGNENS SPILDEVANDSAFLEDNING – Betænkninger.dk, tilgået august 4, 2025, https://www.xn--betnkninger-c9a.dk/wp-content/uploads/2021/02/241.pdf
    10. Spildevand i byen – Sorø Kommune, tilgået august 4, 2025, https://soroe.dk/service-og-selvbetjening/bolig-byggeri-og-affald/kloak-og-spildevand/spildevand-i-byen
    11. Typer af kloaksystemer | Vandets Vej, tilgået august 4, 2025, https://vandetsvej.dk/faglig-viden/kloak/grundviden/typer-kloaksystemer
    12. Hvad er separatkloakering, fælleskloakering, spildevandskloakering? – Novafos, tilgået august 4, 2025, https://novafos.dk/selvbetjening/spoergsmaal-svar/269
    13. Separatkloakering i Silkeborg Kommune, tilgået august 4, 2025, https://silkeborg.dk/borger/natur-og-miljoe/spildevand-og-regnvand/separatkloakering-i-silkeborg-kommune
    14. Fælleskloakering eller separatkloakering | Se forskellen her – Kloakpris.dk, tilgået august 4, 2025, https://kloakpris.dk/faelleskloakering-eller-separatkloakering
    15. Uvedkommende vand i kloakken – Vandmiljø Randers, tilgået august 4, 2025, https://www.vmr.dk/viden-om/uvedkommende-vand-i-kloakken
    16. Regn | Vandets Vej, tilgået august 4, 2025, https://vandetsvej.dk/faglig-viden/kloak/grundviden/regn
    17. Sådan fungerer din kloak 1,4 MB docx, tilgået august 4, 2025, https://www.teknologisk.dk/_/media/76845_S%E5dan%20fungerer%20din%20kloak.docx
    18. Regnvand til kloak – Randers Kommune, tilgået august 4, 2025, https://www.randers.dk/borger/natur-og-miljoe/spildevand/regnvand-til-kloak/
    19. Musicon byder på samarbejde på kryds og tværs – Fagtidsskriftet …, tilgået august 4, 2025, http://vand-og-jord.dk/wp-content/uploads/2021/04/vj112-musicon-4.pdf
    20. Musicon – fra betonfabrik til levende bydel by Grafisk Afdeling – Issuu, tilgået august 4, 2025, https://issuu.com/grafiskafdeling/docs/a4_musicon_publikation_legacy_samlet_issuu
    21. MUSICON – DEN KREATIVE BYDEL – Roskilde Kommune, tilgået august 4, 2025, https://www.roskilde.dk/media/hh5kfnnf/handleplan_musicon_2024-27-marts-v6.pdf
    22. Regnvand – fra affald til ressouce – Musicon Bydelsforening, tilgået august 4, 2025, https://musicon-bydelsforening.dk/regnvand/
    23. Kreative LAR-løsninger – IBF, tilgået august 4, 2025, https://www.ibf.dk/professionel/Belaegning/Videncenter/Referencer/Kreative-LAR-loesninger/
    24. Taghave på Musicon indviet – Roskilde Tekniske Skole, tilgået august 4, 2025, https://www.rts.dk/nyheder/nyheder-2023/1362-taghave-paa-musicon-indviet-2023-08
    25. Rabalderparken, Roskilde – G9 Landskab, Park & Byrum, tilgået august 4, 2025, https://g9.dk/cases/rabalderparken-roskilde/
    26. Derfor vandt Roskildes Rabalderpark: En magisk blanding af hårdt og blødt – regnvand, mennesker og oplevelser – Allan Ohms, tilgået august 4, 2025, https://www.allanohms.dk/2013/03/en-magisk-blanding-af-hardt-og-blodt-regnvand-mennesker-og-oplevelser/
    27. Musicon, Roskilde Scaterpark, magasinering til ekstremregn – Forside – LAR i Danmark, tilgået august 4, 2025, https://www.laridanmark.dk/musicon-roskilde-scaterpark-magasinering-til-ekstremregn/forside/31667
    28. Driftsmanual for regnvandsløsningen på Musicon, tilgået august 4, 2025, https://musicon-bydelsforening.dk/wp-content/uploads/Driftsmanual_regnvandsl%C3%B8sning.pdf
    29. Vand fra alle sider – Klimatilpasning, tilgået august 4, 2025, https://klimatilpasning.dk/borger/forebyggelse-af-skader/klimatilpasning-af-din-ejendom/vand-fra-alle-sider
    30. Lokal afledning af regnvand – LAR – Teknologisk Institut, tilgået august 4, 2025, https://www.teknologisk.dk/lokal-afledning-af-regnvand-lar/28273
    31. Sustainable drainage system – Wikipedia, tilgået august 4, 2025, https://en.wikipedia.org/wiki/Sustainable_drainage_system
    32. Sustainable drainage systems | Local Government Association, tilgået august 4, 2025, https://www.local.gov.uk/topics/severe-weather/flooding/sustainable-drainage-systems
    33. Case Studies: Green Infrastructure – SNEP Network, tilgået august 4, 2025, https://snepnetwork.org/wp-content/uploads/2021/06/Wareham_3.15.2021_case-studies_COMBINED_FINAL-1.pdf
    34. Category:Level 3 – Case studies and examples/Case studies/Green infrastructure – Minnesota Stormwater Manual, tilgået august 4, 2025, https://stormwater.pca.state.mn.us/index.php?title=Category:Level_3_-_Case_studies_and_examples/Case_studies/Green_infrastructure
    35. AUGUSTENBORG: GRØNNE TAGE OG REGNVANDSKANALER, tilgået august 4, 2025, https://www.verdensmaalene.dk/sites/default/files/augustenborg_granne_tage_og_regnvandskanaler.pdf
    36. LAR-anlæg i Danmark – LAR i Danmark, tilgået august 4, 2025, https://www.laridanmark.dk/lar-anlaeg-i-danmark/26509
    37. Vores indsatser – Skanderborg Forsyning, tilgået august 4, 2025, https://www.skanderborgforsyning.dk/regn-og-klima/vores-indsatser
    38. Eksempler på LAR-løsninger – Vejle Spildevand, tilgået august 4, 2025, https://www.vejlespildevand.dk/projekter/separatkloakering/lokal-afledning-af-regnvand-lar/eksempler-paa-lar-loesninger/
    39. Regnvand og klimatilpasning – Glostrup Kommune, tilgået august 4, 2025, https://www.glostrup.dk/borger/miljoe-energi-og-affald/regn-og-spildevand/regnvand-og-klimatilpasning
    40. Comparison of costs and benefits – Susdrain, tilgået august 4, 2025, https://www.susdrain.org/delivering-suds/using-suds/the-costs-and-benefits-of-suds/comparison-of-costs-and-benefits.html
    41. Kloakseparering pris: Hvad koster det at separere kloak? – Bygprisen.dk, tilgået august 4, 2025, https://bygprisen.dk/kloakseparering/
    42. Vejledning til LARokonomi.xlsm – Teknologisk Institut, tilgået august 4, 2025, https://www.teknologisk.dk/_/media/61211_Vejledning%20til%20LARokonomi.pdf
    43. Drift og vedligehold af LAR-anlæg – en oversigt. Til … – LAR i Danmark, tilgået august 4, 2025, https://www.laridanmark.dk/_/media/75807_Vedligeholdelsesplan.pdf
    44. Spildevandsforskning – Miljøstyrelsen, tilgået august 4, 2025, https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/1992/87-7909-271-3/pdf/87-7909-271-3.pdf
    45. LAR – DTU Research Database, tilgået august 4, 2025, https://orbit.dtu.dk/files/7874945/Samlet_rapport_82.pdf
    46. Lokal afledning af regnvand – AlmenNet, tilgået august 4, 2025, https://www.almennet.dk/media/y3opwxwj/kom-godt-i-gang-med-lar_web_enkeltopslag.pdf
    47. Cost-Benefit Analysis (CBA) of Sustainable Drainage Systems (SUDS) Retrofit: a Case Study – ResearchGate, tilgået august 4, 2025, https://www.researchgate.net/publication/349091786_Cost-Benefit_Analysis_CBA_of_Sustainable_Drainage_Systems_SUDS_Retrofit_a_Case_Study
    48. Spildevandsforsyningsselskabers finansiering af klimatilpasning – Energistyrelsen, tilgået august 4, 2025, https://ens.dk/forsyning-og-forbrug/vandselskabers-klimatilpasning
    49. Frakobling af regnvand – VandCenter Syd, tilgået august 4, 2025, https://www.vandcenter.dk/selvbetjening/frakobling-af-regnvand/
    50. Klimatilpasning med LAR – Kampen mod oversvømmelser – HedeDanmark, tilgået august 4, 2025, https://dalgas.com/da-dk/ydelser/by-udemiljoe/entreprenoer-og-kloakmester/lar
    51. Dimensionering og design af våde regnvandsbassiner – Skanderborg Kommune, tilgået august 4, 2025, https://www.skanderborg.dk/Files/Files/hoeringer-afgoerelser-tilladelser/2025/04-april/Bilag%201_Dimensionering%20og%20design%20af%20v%C3%A5de%20regnvandsbassiner%20-%20Administrationspraksis%20for%20Skanderborg%20Kommune.pdf
    52. Vilde regnvandsbassiner – Vejle Spildevand, tilgået august 4, 2025, https://www.vejlespildevand.dk/nyheder/vilde-regnvandsbassiner/
    53. Vild natur ved regnvandsbassinet – Vejle Spildevand, tilgået august 4, 2025, https://www.vejlespildevand.dk/nyheder/vild-natur-ved-regnvandsbassinet/
    54. REGNVANDSBASSINER MED FOKUS PÅ BIODIVERSITET, tilgået august 4, 2025, https://www.hedensted.dk/media/hfsk5005/regnvandsbassiner-1.pdf
    55. Management and maintenance of Sustainable Drainage Systems (SuDS) landscapes – NET, tilgået august 4, 2025, https://landscapewpstorage01.blob.core.windows.net/www-landscapeinstitute-org/2015/12/TGN1_14SUDSmanagementMar2014.pdf
    56. Maintenance – Susdrain, tilgået august 4, 2025, https://www.susdrain.org/delivering-suds/using-suds/adoption-and-maintenance-of-suds/maintenance/index.html
    57. Management – Susdrain, tilgået august 4, 2025, https://www.susdrain.org/delivering-suds/using-suds/delivery/management.html
    58. Tid til rensning af regnvandsbassiner – Fors, tilgået august 4, 2025, https://www.fors.dk/nyheder/tid-til-rensning-af-regnvandsbassiner/
    59. Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn – LAR i Danmark, tilgået august 4, 2025, https://www.laridanmark.dk/_/media/62225_regnvand%20og%20hygiejne%2004-09-15.pdf
    60. Gode råd fra TRYG, tilgået august 4, 2025, https://www.teknologisk.dk/_/media/69599_Samlede%20indl%E6g%20p%E5%20workshoppen.pdf
    61. Våde bassiner og damme – Aarhus Kommune, tilgået august 4, 2025, https://aarhus.dk/media/zz2iuaqw/fors-02-vaade-bassiner-og-damme-03.pdf
    62. Udledningstilladelse for regnvandsbassin B160 og B161 med udledning til Sømosen – Skanderborg Kommune, tilgået august 4, 2025, https://www.skanderborg.dk/Files/Files/hoeringer-afgoerelser-tilladelser/2022/07-juli/Udledningstilladelse%20for%20Horsegaarden%20med%20udledning%20til%20Soemosen-inkl.%20bilag.pdf
    63. REGNVANDSBASSINER DESIGN OG … – Aarhus Kommune, tilgået august 4, 2025, https://aarhus.dk/media/jz2bklwb/regnvandsbassiner-12-2016.pdf
    64. Untitled – Aarhus Kommune, tilgået august 4, 2025, https://aarhus.dk/media/fv0f0nev/fors-03-opstuvning-paa-terraen-03.pdf
  • Unicon

    Unicon

    5 Vigtige Punkter om Betonfabrikken

    • chevron-right
      Lang Historie: Fabrikken var aktiv i over 60 år på grunden i Roskilde, fra cirka 1940 til 2004.
    • chevron-right
      Flere Navne: Gennem sin levetid skiftede fabrikken navn og ejerskab, fra Betonvarefabrikken Sjælland A/S (1941) til KH Beton (1947) og til sidst Unicon (1988).
    • chevron-right
      National Betydning: I 1990’erne var fabrikken en afgørende leverandør af betonelementer til Danmarks største anlægsprojekter: Storebæltsbroen og Øresundsbroen.
    • chevron-right
      Socialt Samlingspunkt: Fabrikken var en af Roskildes største arbejdspladser og havde et stærkt socialt sammenhold, hvilket stiftelsen af Unicon’s SeniorKlub i 1995 vidner om.
    • chevron-right
      Strategisk Lukning: Fabrikken blev ikke lukket pga. økonomiske problemer, men som en konsekvens af byudvikling. Roskilde Kommune købte den 250.000 m² store grund i 2003 for at skabe en ny bydel.

    I over tres år var et 250.000 kvadratmeter stort område i det sydlige Roskilde et pulserende industrielt hjerte. Lyden af tunge maskiner, synet af høje cementsiloer og den konstante trafik af lastbiler var en integreret del af byens identitet. Dette var hjemstedet for betonvarefabrikken, der i sin mest kendte form bar navnet Unicon. Fabrikkens historie er mere end blot en lokal fortælling; den er et mikrokosmos af Danmarks industrielle udvikling i det 20. århundrede. Det er en historie om, hvordan råstoffer i jorden formede et landskab, hvordan pionerånd og teknologisk innovation skabte en national gigant, og hvordan den uundgåelige dynamik mellem by og industri til sidst førte til en transformation, der banede vejen for fremtiden.

    Fabrikkens skæbne var forseglet af dens geologi, længe før den første beton blev støbt. Før 1900 var området en del af Roskilde bymark, primært brugt til landbrug. Men omkring århundredeskiftet afslørede undersøgelser, at undergrunden var rig på sand og grus – de essentielle råstoffer for en ny byggealder. Agerlandet blev omdannet til et arret, industrielt råstoflandskab, og en aktiv grusgrav opstod. Placeringen af en betonfabrik netop her var en logisk konsekvens; ved at placere produktionen ved kilden til råstofferne kunne man minimere omkostningerne og maksimere effektiviteten. Denne tidlige industri satte dog også sine miljømæssige fodspor. I en periode fra 1959 til 1965 blev to af de udtjente grusgrave på området anvendt som kommunal losseplads for alt fra dagrenovation til storskrald, en arv i jorden, som årtier senere skulle håndteres i skabelsen af den nye bydel Musicon.

    Selve betonproduktionen tog sin spæde start omkring 1940, og midt under 2. Verdenskrig, i 1941, blev Betonvarefabrikken Sjælland A/S formelt stiftet. Det var en satsning i en tid præget af usikkerhed, men også et blik frem mod en forventet efterkrigstid med et enormt behov for byggematerialer. Et afgørende vendepunkt indtraf i 1947, da den lokale fabrik blev opkøbt af den landsdækkende industrigigant KH Beton, som var en del af F.L. Smidth-koncernen. Dette løftede fabrikken fra en lokal aktør til en strategisk brik i et nationalt industriimperium.

    Med KH Betons indtog blev Roskilde-fabrikken et centrum for innovation. Stifteren, Kristian Hindhede, var en sand pioner, der i 1926 havde revolutioneret branchen med idéen om fabriksfremstillet, kvalitetskontrolleret beton. Han opfandt endda den roterende betontransportholder, “Beton-kanonen”, for at løse transportudfordringen. Denne innovationskraft smittede af på fabrikken i Roskilde. Produktionen, der var startet primitivt, blev nu specialiseret med separate haller til rør, pæle og bloksten. Et af de mest succesfulde produkter blev de fabriksfremstillede “KH-trapper”, som blev en mærkevare i efterkrigstidens hastigt voksende etagebyggerier. Fabrikken leverede også avancerede facadeelementer til store boligbebyggelser og var med til at forme det moderne Danmarks byggede miljø.

    I 1988 konsoliderede F.L. Smidth-koncernen sine otte betonselskaber under ét fælles navn: Unicon. De velkendte blå og hvide striber blev malet på siloerne i Roskilde, og fabrikken trådte ind i sin storhedstid. Det var i Unicon-æraen, i 1990’erne, at fabrikken nåede sit absolutte højdepunkt i national betydning. Da Danmark bandt landet sammen med sine hidtil største infrastrukturprojekter, var det med beton fra Roskilde. Fabrikken var en central leverandør af specialiserede betonelementer til byggeriet af både Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Dette var ikke blot en teknisk bedrift; det var en kilde til enorm lokal stolthed. Medarbejderne på gulvet kunne med rette sige, at de var med til at bygge det moderne Danmark.

    Denne nationale betydning blev spejlet i fabrikkens lokale rolle. Gennem årtier var Unicon-fabrikken en af de største og mest stabile private arbejdspladser i Roskilde. Den enorme grund summede af aktivitet og var en livsnerve for hundredvis af familier i lokalområdet. Det unikke vidnesbyrd om den stærke sociale samhørighed er stiftelsen af Unicon’s SeniorKlub den 14. juni 1995. Klubben blev stiftet på initiativ af medarbejderne selv med det formål at “bevare og uddybe pensionisternes kontakt med hinanden og til Unicon A/S”. Ledelsen bakkede op med lokaler og midler til årlige julemiddage og bankospil i kantinen. At en sådan klub opstod nedefra og fortsatte med at eksistere selv efter fabrikkens lukning, vidner om, at Unicon var mere end en arbejdsplads; det var en social institution.

    Men ingen industriel æra varer evigt. Lukningen af Unicon-fabrikken var ikke en historie om økonomisk fiasko, men om den uundgåelige dynamik i en by i vækst. Gennem anden halvdel af det 20. århundrede ekspanderede Roskilde by mod syd. Nye boligkvarterer og store uddannelsesinstitutioner rykkede tættere på. Det, der engang var en afsidesliggende grusgrav, lå nu midt i et byudviklingsområde. Den støjende og støvende produktion, kombineret med tung lastbiltrafik, blev i stigende grad “problematisk” i et moderne bymiljø. Fabrikken var blevet en anakronisme i sit eget nabolag.

    Afviklingen var en bevidst og strategisk beslutning. I 2003 købte Roskilde Kommune den 250.000 kvadratmeter store industrigrund af Unicon for 58 millioner kroner. Kommunen så en større fremtidig værdi i arealet som et nyt, levende bykvarter – kimen til det, der skulle blive Musicon – end i den fortsatte industrielle produktion. I løbet af 2004 fraflyttede Unicon endeligt grunden, og en mere end 60 år lang industrihistorie på stedet var definitivt forbi. Støvet lagde sig i de enorme, tomme produktionshaller, der stod tilbage som tavse vidner om en svunden tid.

    Arven fra denne betongigant er dobbelt. Det fysiske aftryk er indstøbt i utallige broer, fundamenter og trapper over hele Danmark – et varigt vidnesbyrd om fabrikkens produktive kraft. Men det sociale aftryk er mindst lige så dybt forankret i Roskildes lokale historie. I generationer var fabrikken et omdrejningspunkt for hundredvis af familier. Fortællingen om Unicon i Roskilde er dermed en fuldendt cirkel: fra råstof i jorden til fundamentet for nationens infrastruktur, og til sidst tilbage til jorden, der nu danner grobund for et nyt kapitel af byliv og kultur.

    Faktaboks: 5 Vigtige Punkter om Betonfabrikken Lang Historie: Fabrikken var aktiv i over 60 år på grunden i Roskilde, fra cirka 1940 til 2004. Flere Navne: Gennem sin levetid skiftede fabrikken navn og ejerskab, fra Betonvarefabrikken Sjælland A/S (1941) til KH Beton (1947) og til sidst Unicon (1988). National Betydning: I 1990’erne var fabrikken en afgørende leverandør af betonelementer til Danmarks største anlægsprojekter: Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Socialt Samlingspunkt: Fabrikken var en af Roskildes største arbejdspladser og havde et stærkt socialt sammenhold, hvilket stiftelsen af Unicon’s SeniorKlub i 1995 vidner om. Strategisk Lukning: Fabrikken blev ikke lukket pga. økonomiske problemer, men som en konsekvens af byudvikling. Roskilde Kommune købte den 250.000 m² store grund i 2003 for at skabe en ny bydel. Betongigantens Arv: Fra Industriel Vugge til Kreativ Bydel I over tres år var et 250.000 kvadratmeter stort område i det sydlige Roskilde et pulserende industrielt hjerte. Lyden af tunge maskiner, synet af høje cementsiloer og den konstante trafik af lastbiler var en integreret del af byens identitet. Dette var hjemstedet for betonvarefabrikken, der i sin mest kendte form bar navnet Unicon. Fabrikkens historie er mere end blot en lokal fortælling; den er et mikrokosmos af Danmarks industrielle udvikling i det 20. århundrede. Det er en historie om, hvordan råstoffer i jorden formede et landskab, hvordan pionerånd og teknologisk innovation skabte en national gigant, og hvordan den uundgåelige dynamik mellem by og industri til sidst førte til en transformation, der banede vejen for fremtiden. Fabrikkens skæbne var forseglet af dens geologi, længe før den første beton blev støbt. Før 1900 var området en del af Roskilde bymark, primært brugt til landbrug. Men omkring århundredeskiftet afslørede undersøgelser, at undergrunden var rig på sand og grus – de essentielle råstoffer for en ny byggealder. Agerlandet blev omdannet til et arret, industrielt råstoflandskab, og en aktiv grusgrav opstod. Placeringen af en betonfabrik netop her var en logisk konsekvens; ved at placere produktionen ved kilden til råstofferne kunne man minimere omkostningerne og maksimere effektiviteten. Denne tidlige industri satte dog også sine miljømæssige fodspor. I en periode fra 1959 til 1965 blev to af de udtjente grusgrave på området anvendt som kommunal losseplads for alt fra dagrenovation til storskrald, en arv i jorden, som årtier senere skulle håndteres i skabelsen af den nye bydel Musicon. Selve betonproduktionen tog sin spæde start omkring 1940, og midt under 2. Verdenskrig, i 1941, blev Betonvarefabrikken Sjælland A/S formelt stiftet. Det var en satsning i en tid præget af usikkerhed, men også et blik frem mod en forventet efterkrigstid med et enormt behov for byggematerialer. Et afgørende vendepunkt indtraf i 1947, da den lokale fabrik blev opkøbt af den landsdækkende industrigigant KH Beton, som var en del af F.L. Smidth-koncernen. Dette løftede fabrikken fra en lokal aktør til en strategisk brik i et nationalt industriimperium. Med KH Betons indtog blev Roskilde-fabrikken et centrum for innovation. Stifteren, Kristian Hindhede, var en sand pioner, der i 1926 havde revolutioneret branchen med idéen om fabriksfremstillet, kvalitetskontrolleret beton. Han opfandt endda den roterende betontransportholder, “Beton-kanonen”, for at løse transportudfordringen. Denne innovationskraft smittede af på fabrikken i Roskilde. Produktionen, der var startet primitivt, blev nu specialiseret med separate haller til rør, pæle og bloksten. Et af de mest succesfulde produkter blev de fabriksfremstillede “KH-trapper”, som blev en mærkevare i efterkrigstidens hastigt voksende etagebyggerier. Fabrikken leverede også avancerede facadeelementer til store boligbebyggelser og var med til at forme det moderne Danmarks byggede miljø. I 1988 konsoliderede F.L. Smidth-koncernen sine otte betonselskaber under ét fælles navn: Unicon. De velkendte blå og hvide striber blev malet på siloerne i Roskilde, og fabrikken trådte ind i sin storhedstid. Det var i Unicon-æraen, i 1990’erne, at fabrikken nåede sit absolutte højdepunkt i national betydning. Da Danmark bandt landet sammen med sine hidtil største infrastrukturprojekter, var det med beton fra Roskilde. Fabrikken var en central leverandør af specialiserede betonelementer til byggeriet af både Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Dette var ikke blot en teknisk bedrift; det var en kilde til enorm lokal stolthed. Medarbejderne på gulvet kunne med rette sige, at de var med til at bygge det moderne Danmark. Denne nationale betydning blev spejlet i fabrikkens lokale rolle. Gennem årtier var Unicon-fabrikken en af de største og mest stabile private arbejdspladser i Roskilde. Den enorme grund summede af aktivitet og var en livsnerve for hundredvis af familier i lokalområdet. Det unikke vidnesbyrd om den stærke sociale samhørighed er stiftelsen af Unicon’s SeniorKlub den 14. juni 1995. Klubben blev stiftet på initiativ af medarbejderne selv med det formål at “bevare og uddybe pensionisternes kontakt med hinanden og til Unicon A/S”. Ledelsen bakkede op med lokaler og midler til årlige julemiddage og bankospil i kantinen. At en sådan klub opstod nedefra og fortsatte med at eksistere selv efter fabrikkens lukning, vidner om, at Unicon var mere end en arbejdsplads; det var en social institution. Men ingen industriel æra varer evigt. Lukningen af Unicon-fabrikken var ikke en historie om økonomisk fiasko, men om den uundgåelige dynamik i en by i vækst. Gennem anden halvdel af det 20. århundrede ekspanderede Roskilde by mod syd. Nye boligkvarterer og store uddannelsesinstitutioner rykkede tættere på. Det, der engang var en afsidesliggende grusgrav, lå nu midt i et byudviklingsområde. Den støjende og støvende produktion, kombineret med tung lastbiltrafik, blev i stigende grad “problematisk” i et moderne bymiljø. Fabrikken var blevet en anakronisme i sit eget nabolag. Afviklingen var en bevidst og strategisk beslutning. I 2003 købte Roskilde Kommune den 250.000 kvadratmeter store industrigrund af Unicon for 58 millioner kroner. Kommunen så en større fremtidig værdi i arealet som et nyt, levende bykvarter – kimen til det, der skulle blive Musicon – end i den fortsatte industrielle produktion. I løbet af 2004 fraflyttede Unicon endeligt grunden, og en mere end 60 år lang industrihistorie på stedet var definitivt forbi. Støvet lagde sig i de enorme, tomme produktionshaller, der stod tilbage som tavse vidner om en svunden tid. Arven fra denne betongigant er dobbelt. Det fysiske aftryk er indstøbt i utallige broer, fundamenter og trapper over hele Danmark – et varigt vidnesbyrd om fabrikkens produktive kraft. Men det sociale aftryk er mindst lige så dybt forankret i Roskildes lokale historie. I generationer var fabrikken et omdrejningspunkt for hundredvis af familier. Fortællingen om Unicon i Roskilde er dermed en fuldendt cirkel: fra råstof i jorden til fundamentet for nationens infrastruktur, og til sidst tilbage til jorden, der nu danner grobund for et nyt kapitel af byliv og kultur.
  • Forurening Syd for Banan

    Forurening Syd for Banan

    Jordforurening i Roskilde Syd

    Lydklip

    Faktaboks: 5 vigtige pointer

    • Området “Syd for Banen” i Roskilde er præget af både historisk og nutidig jordforurening.
    • De største forureningskilder er tidligere industri, jernbanedrift og lossepladser.
    • Flere veje er direkte kortlagt som forurenede – bl.a. Valmuevej og Sygehusvej.
    • Hele området er klassificeret som lettere forurenet, hvilket medfører særlige regler ved jordarbejde.
    • Beboere kan leve trygt i området ved at følge enkle forholdsregler og kende deres rettigheder.

    Et område med mange lag
    Området “Syd for Banen” i Roskilde er ikke bare en samling boligveje – det er et stykke byhistorie, hvor industri, jernbane og boligliv har eksisteret side om side i over 100 år. Denne blanding har sat sine spor i jorden. I dag ved vi, at mange grunde i området er forurenede – nogle med dokumenteret forurening, andre med mistanke om det. Og selv de grunde, der ikke er direkte kortlagt, er stadig omfattet af regler for lettere forurenet jord.

    Hvad betyder det, at jorden er forurenet?
    Når en grund er “kortlagt”, betyder det, at myndighederne har registreret en mulig eller konstateret forurening. Det sker på to niveauer:

    V1: Mistanke om forurening, f.eks. hvis der tidligere har ligget et autoværksted.
    V2: Der er fundet forurening i jorden, som kan være sundhedsskadelig.
    Derudover er hele Roskilde byzone – inkl. “Syd for Banen” – områdeklassificeret som lettere forurenet. Det skyldes mange års byaktivitet, trafik og opvarmning med kul og olie.

    De største forureningskilder
    Forureningen i området stammer især fra fem typer kilder:

    1. Industriområder: Veje som Industrivej, Håndværkervej og Metalvej har huset virksomheder med olie, benzin og kemikalier.
    2. Musicon-området: Tidligere betonfabrik og losseplads, hvor der blev fundet store mængder forurenet jord.
    3. Jernbanen: Spild af olie og brug af tjæreprodukter har sat sig i jorden langs banen.
    4. Tidligere erhverv: Renserier, slagterier og benzinstationer har efterladt klorerede opløsningsmidler og tungmetaller.
    5. Lossepladser: Særligt Hedeland Deponi og gamle fyldpladser i Musicon har bidraget til kompleks forurening.


    Flere veje i området er direkte berørt:

    Valmuevej har en grund med konstateret forurening (V2).
    Sygehusvej og omegn er omgivet af op mod 50 kortlagte grunde.
    Industrivej og Håndværkervej ligger i hjertet af det gamle industrikvarter.
    Rabalderstræde i Musicon er bygget på oprenset lossepladsjord.
    Andre veje – som Ejboparken, Hedeboparken og Østre Ringvej – ligger tæt på mange forurenede grunde og er derfor indirekte berørt.

    Hvad er det, der forurener?
    De vigtigste forureningsstoffer i området er:

    • Klorerede opløsningsmidler (TCE og PCE): Bruges i renserier og metalindustri. Kan fordampe og trænge ind i boliger.
    • PAH’er (tjærestoffer): Stammer fra jernbane, røg og asfalt. Skadelige ved hudkontakt og indtagelse.
    • Tungmetaller (bly, cadmium, arsen): Findes i gammel maling, affald og industri. Ophobes i kroppen.
    • Olie og benzin: Typisk fra værksteder og jernbane. Kan forurene grundvand og indeklima.
    • Hvad betyder det for dig som beboer?
      Selvom det kan lyde alvorligt, er der ingen grund til panik. Der findes klare regler og gode råd, som gør det muligt at bo trygt i området:

    Dæk bar jord i haven med græs eller fliser.
    Brug højbede til grøntsager – ikke den lokale jord.
    Vask hænder efter havearbejde og leg.
    Anmeld jordflytning til kommunen, hvis du graver mere end 1 m³ jord op.

    Hvis din grund er kortlagt

    Er din grund V1-kortlagt, har du ret til at få den undersøgt gratis af Region Sjælland inden for ét år. Er den V2-kortlagt, skal du søge tilladelse, før du bygger eller graver. Du har også pligt til at informere ved salg eller udlejning.

    Sådan finder du ud af, om din grund er forurenet

    Du kan selv tjekke din adresse på Region Sjællands hjemmeside eller Danmarks Arealinformation. Her kan du hente en officiel jordforureningsattest, som viser, om din grund er kortlagt.

    Et område med historie – og ansvar

    Jordforureningen i Roskilde Syd er ikke tilfældig. Den er et resultat af byens udvikling – fra industri og jernbane til moderne boligområder. Det er en del af vores fælles historie. Men det er også en påmindelse om, at vi skal tage ansvar for den jord, vi bor på. Med viden, omtanke og de rette forholdsregler kan vi sikre, at Roskilde fortsat er et godt sted at bo – også syd for banen.

  • Forurening Syd for Banan

    Jordforurening i Området “Syd for Banen”, Roskilde

    Analyse af Jordforurening i Området “Syd for Banen”, Roskilde

    Introduktion: Forståelse af Jordforurening i Deres Område

    Formål og Afgrænsning

    Denne rapport er udarbejdet for at belyse kendt og potentiel jordforurening for en række specifikke veje i området “Syd for Banen” i Roskilde, som angivet i den fremsendte liste.1 Analysen baserer sig på offentligt tilgængelige data fra Region Sjælland, Roskilde Kommune, Danmarks Miljøportal og andre relevante kilder for at give et så fyldestgørende billede som muligt af den nuværende viden om forureningsforholdene i området.

    Grundlæggende Begreber: Hvad Betyder Det, at en Grund er Forurenet?

    For at forstå situationen i “Syd for Banen” er det essentielt at kende til de begreber, myndighederne anvender til at klassificere jordforurening. Ansvaret for at håndtere og registrere forurening er delt mellem Region Sjælland og Roskilde Kommune, og deres arbejde er styret af Jordforureningsloven.2

    Kortlægning efter Jordforureningsloven

    Det er Region Sjælland, der har ansvaret for at efterforske og registrere (kortlægge) grunde, hvor der er mistanke om eller konstateret forurening, som kan udgøre en risiko for mennesker eller miljø. Denne kortlægning sker på to niveauer 2:

    • Vidensniveau 1 (V1 – Mulig Forurening): En grund bliver kortlagt på V1, når der findes historisk viden om aktiviteter på grunden, der kan have forårsaget forurening. Dette er en mistanke, ikke en endelig konstatering. Typiske eksempler er tidligere autoværksteder, renserier, metalindustri eller benzinstationer. En V1-kortlægning baseres ofte udelukkende på arkivstudier og historiske oplysninger, uden at der er foretaget jordprøver.5
    • Vidensniveau 2 (V2 – Konstateret Forurening): En grund bliver kortlagt på V2, når tekniske undersøgelser, såsom analyser af jord- og vandprøver, har dokumenteret tilstedeværelsen af en forurening i et omfang, der kan være skadeligt for mennesker eller miljø. Dette er altså en bekræftet forurening.2

    For boliggrunde, der er V2-kortlagt, foretager regionen yderligere en “nuancering” for at vurdere den konkrete risiko ved den nuværende anvendelse 6:

    • F0: Forureningen vurderes ikke at udgøre en risiko for den nuværende boliganvendelse.
    • F1: Forureningen udgør ikke en risiko, hvis man følger nogle simple forholdsregler (f.eks. at undgå direkte kontakt med jorden).
    • F2: Forureningen kan udgøre en sundhedsmæssig risiko, eller der er behov for yderligere undersøgelser for at vurdere den fulde risiko.

    Områdeklassificering: Den Diffuse Forurening i Byzonen

    Ud over den specifikke kortlægning af enkeltgrunde er det vigtigt at forstå begrebet “områdeklassificering”. I henhold til lovgivningen er stort set hele Roskilde byzone, og dermed hele området “Syd for Banen”, som udgangspunkt klassificeret som “lettere forurenet”.2 Denne forurening stammer ikke fra en enkelt, afgrænset kilde (en punktkilde), men er derimod en diffus baggrundsforurening, der er opbygget over mange årtier som følge af generel byaktivitet, herunder trafikos, industriens røgudledninger og opvarmning med kul og koks.12

    Denne lettere forurening anses generelt ikke for at være sundhedsskadelig ved normal brug af haver og arealer. Konsekvensen af områdeklassificeringen er dog, at der gælder særlige regler for håndtering og flytning af jord. Enhver flytning af mere end 1 m3 jord fra et områdeklassificeret areal skal anmeldes til kommunen.2 Dette betyder, at selvom en ejendom i “Syd for Banen” ikke er V1- eller V2-kortlagt, er den stadig underlagt regulering i forbindelse med gravearbejde.

    Myndighedernes Rollefordeling

    • Region Sjælland: Er ansvarlig for at opspore, undersøge og kortlægge V1- og V2-grunde. Regionen varetager også den offentligt finansierede oprydning, hvor prioriteringen typisk er at beskytte grundvandet og menneskers sundhed på de mest forurenede grunde.3
    • Roskilde Kommune: Administrerer områdeklassificeringen og er myndighed for al jordflytning. Det er kommunen, der modtager anmeldelser via det digitale system Flytjord.dk og udsteder de nødvendige §8-tilladelser til byggeri og anlægsarbejde på kortlagte grunde.2

    Del 1: Overordnet Forureningsbillede i “Syd for Banen”

    Området “Syd for Banen” er ikke et homogent boligområde, men snarere et kludetæppe af byudvikling, der afspejler Roskildes vækst gennem det 20. århundrede. Dets karakter er defineret af en blanding af ældre boligkvarterer, nyere bebyggelse og, mest markant for denne analyse, tidligere og nuværende industri- og erhvervsområder. Denne historik er den primære årsag til de alvorlige punktkildeforureninger, der er identificeret i området, og som adskiller sig fra den mere generelle, diffuse byforurening.

    Forureningskilderne i “Syd for Banen” er ikke tilfældigt placeret. De følger en klar geografisk og historisk logik, der er tæt knyttet til byens infrastruktur og tidligere tiders zoneplanlægning. Ved at analysere placeringen af de kendte kilder opstår der et mønster af forurenings-“klynger” eller “hotspots”. Dette mønster er afgørende for at forstå, hvordan risikoen er fordelt i området.

    Identifikation af Primære Forureningskilder

    • Industri- og Håndværkerkvarterer: Den vestlige og sydlige del af området, centreret omkring veje som Industrivej, Håndværkervej, Betonvej, Metalvej og Navervej, udgør et markant industrielt bælte. Historisk og i dag har disse gader huset en lang række virksomheder, der er kendte kilder til forurening. Dette inkluderer autoværksteder, metalforarbejdning, vognmandsforretninger, trykkerier og diverse produktionsvirksomheder.16 Disse brancher er typisk forbundet med spild af olie, benzin, tungmetaller og klorerede opløsningsmidler, som bruges til affedtning.
    • Musicon-området (tidligere Unicon/RC Beton): Det store område, der i dag udvikles som bydelen Musicon, har en veldokumenteret forureningshistorik. Området, der dækker veje som Rabalderstræde, Pulsen og Penselstrøget, var tidligere hjemsted for betonproduktion og indeholdt en losseplads. Omfattende undersøgelser og oprydning har fundet og håndteret en kompleks blanding af forurening fra lossepladsfyld, herunder beton, tegl, dagrenovation og kemikalietromler. De primære forureningskomponenter har været tunge kulbrinter, tjærestoffer (PAH’er), metaller og lossepladsgas.21
    • Jernbaneterrænet (DSB-arealer): Jernbanen, som definerer områdets nordlige grænse, er en velkendt lineær forureningskilde. Årtiers drift med tog, værksteder og rangering har ført til spild af olie, diesel og benzin. Historisk er der også anvendt tjæreprodukter (indeholdende PAH’er) og sprøjtemidler til at holde sporområderne fri for ukrudt. Denne forureningskilde påvirker især de veje, der ligger umiddelbart syd for banen, såsom Bakkeleddet, Rolighedsvej og Sygehusvej.22
    • Tidligere Benzinstationer, Renseri og Slagteri: Ud over de store industriområder findes der specifikke, kortlagte punktkilder i og omkring området. Disse stammer fra tidligere kommercielle aktiviteter, som er kendt for at forårsage betydelig forurening. Eksempler, der påvirker det samlede forureningsbillede, er det tidligere Hammond Selv-Rens (kilde til klorerede opløsningsmidler) og Danske Slagterier (kilde til PAH’er, tungmetaller m.m.).22
    • Lossepladser og Deponier: Området huser eller ligger tæt på flere kendte deponier. Ud over det tidligere deponi på Musicon-grunden, findes det store Hedeland Deponi på Håndværkervej, som drives af ARGO. Disse steder er kilder til en bred og ofte kompleks vifte af forurenende stoffer, der kræver specialiseret håndtering.19

    Den geografiske fordeling af disse kilder betyder, at risikoen for forurening ikke er ensartet. En bolig på Sygehusvej er primært eksponeret for potentiel forurening fra jernbanen og det nærliggende tidligere renseri, mens en bolig på Hedegårdsvej er tættere på påvirkninger fra det store industrikvarter. Denne differentiering er en nøgleindsigt for beboere i området.

    Del 2: Resultater – Gennemgang af Veje med Kendt Forurening

    Dette afsnit præsenterer en detaljeret gennemgang af de veje fra den fremsendte liste, hvor der er identificeret enten direkte kortlægning (V1 eller V2) eller en betydelig koncentration af nærliggende forureninger. Nedenstående tabel giver et hurtigt overblik, efterfulgt af en dybere analyse af de mest berørte områder.

    VejnavnKortlægningsstatusForureningstype(r)Formodet Kilde/NoteDatakilde(r)
    IndustrivejV2-kortlægning i områdetKlorerede opløsningsmidler (TCE), Olie, BenzinMetalindustri, autoværksteder16
    HåndværkervejV2-kortlægning i områdetOlie, Benzin, diverse affaldsstofferAutoværksteder, Deponi (Hedeland)19
    BetonvejHøj koncentration af nærliggende forureningerOlie, Benzin, diverse industrikemikalierIndustriområde, betonproduktion26
    MetalvejHøj koncentration af nærliggende forureningerOlie, Benzin, Metaller, diverse industrikemikalierIndustriområde21
    NavervejHøj koncentration af nærliggende forureningerOlie, Benzin, diverse industrikemikalierIndustriområde19
    RabalderstrædeOmråde med omfattende oprydning efter V2-forureningPAH’er (tjærestoffer), Tunge kulbrinter, Metaller, LossepladsgasTidligere betonfabrik og losseplads (Unicon)21
    SygehusvejMeget høj koncentration af nærliggende V2-forureningerOlie, Benzin, PAH’er, Tetrachlorethylen (PCE), Trichlorethylen (TCE), TungmetallerJernbane, renseri, karosserifabrik, slagteri22
    GormsvejV2-kortlægning i nærhedenUkendt (fra snippet), men tæt på jernbane/renseriJernbane, renseri22
    BakkeleddetV2-kortlægning i nærhedenOlie, Benzin, PCA (PAH’er)Jernbane (DSB-arealer)22
    RolighedsvejHøj koncentration af nærliggende forureningerOlie, Benzin, PAH’er, Klorerede opløsningsmidlerJernbane, renseri, industri29
    KøgevejV1-kortlægning på specifik matrikel (nr. 131)Potentielt pesticider/kemikalierTidligere landbrugs-/levnedsmiddelskole30
    VindingevejHøj koncentration af nærliggende forureningerDiverse (pga. modtageanlæg)Roskilde Miljøcenter, diverse industrier31
    Østre RingvejHøj koncentration af nærliggende forureningerDiverseNærhed til industri og trafik34
    ValmuevejV2-kortlægning på specifik matrikel (nr. 3)Ikke specificeret i kilderUkendt35
    HedeboparkenMeget høj koncentration af nærliggende forureningerDiverseNærhed til industri og trafik36
    EjboparkenHøj koncentration af nærliggende forureningerDiverseNærhed til industri og trafik37
    Øvrige veje på listenIngen direkte V1/V2-kortlægning fundetLettere forurening (diffus)Generel byforurening (trafik, røg etc.)2

    Detaljeret Analyse af Veje med Forurening

    1. Industri- og Erhvervsområderne (Høj Risiko Zone)

    Vejene Industrivej, Håndværkervej, Betonvej, Metalvej og Navervej udgør kernen i områdets industrielle fortid og nutid. Undersøgelser har specifikt identificeret en forurening med det klorerede opløsningsmiddel trichlorethylen (TCE) i dette område, som udgør en trussel mod grundvandet.24 Området er og har været hjemsted for talrige autoværksteder, metalindustrier og transportfirmaer, som er klassiske kilder til forurening med olie, benzin og opløsningsmidler.16 Tilstedeværelsen af Hedeland Deponi og Argo Kraftvarmeværk på Håndværkervej vidner desuden om kompleks affaldshåndtering, som historisk set kan være en kilde til en bred vifte af forurenende stoffer.19 Samlet set er dette et område med dokumenteret og potentiel alvorlig forurening.

    2. Musicon-området (Rabalderstræde og omegn)

    De nye veje i Musicon-bydelen, herunder Rabalderstræde, Pulsen, og Penselstrøget, er anlagt på de tidligere Unicon/RC Beton-arealer. Dette område er et veldokumenteret eksempel på byudvikling på en forurenet grund. Under anlægsarbejdet blev der gravet i gammelt lossepladsfyld, som indeholdt byggeaffald, dagrenovation og kemikalietromler. Projektet indebar en massiv oprydning, hvor 20.000 tons kraftigt forurenet jord blev bortskaffet, mens 77.500 tons lettere forurenet jord blev genanvendt i landskabsudformningen, f.eks. i støjvolde.21 De primære forureningsstoffer var tunge kulbrinter, tjærestoffer (PAH’er), metaller og lossepladsgas. Selvom der er gennemført en omfattende og professionel oprydning og risikostyring, er områdets forureningshistorik markant.

    3. Området ved Sygehuset og Jernbanen (Høj Nærhedsrisiko)

    Selvom selve matriklen for Roskilde Sygehus (Sygehusvej 1) ikke er fundet kortlagt, er den omgivet af en usædvanlig høj tæthed af forurenede grunde. En analyse viser op mod 50 V1- og V2-kortlagte grunde inden for en radius af 500 meter.22 Dette påvirker i høj grad de omkringliggende boligveje som

    Gormsvej, Thyrasvej, Svendsvej, Knudsvej, Bakkeleddet og Rolighedsvej. De primære kilder til denne koncentrerede forurening er:

    • DSB Roskilde Station og jernbaneareal: V2-kortlagt forurening med olie, benzin og PCA (en gruppe af tjærestoffer/PAH’er).
    • Tidligere Hammond Selv-Rens: V2-kortlagt forurening med Tetrachlorethylen (PCE), et typisk renserikemikalie.
    • Tidligere Roskilde Karosseriindustri: V2-kortlagt forurening med Trichlorethylen (TCE) og olieprodukter.
    • Tidligere Danske Slagterier: V2-kortlagt forurening med en blanding af PAH’er, tungmetaller og klorerede opløsningsmidler.22

    Denne klynge af alvorlige forureninger skaber en betydelig risiko for spredning til de nærliggende boligområder, især via grundvandet eller afdampning fra jorden.

    4. Større Færdselsårer og Specifikke Adresser

    • Valmuevej: Her er der fundet en direkte V2-kortlægning på adressen Valmuevej 3. Dette betyder, at der er konstateret en forurening på selve grunden. Den specifikke type forurening fremgår ikke af de tilgængelige kilder, men kan findes ved at rekvirere en officiel jordforureningsattest for ejendommen.35
    • Køgevej: En specifik matrikel, Køgevej 131, er V1-kortlagt (mulig forurening). Årsagen er grundens tidligere anvendelse til “Skoler med landbrugs- og levnedsmiddeluddannelser”, hvilket kan indebære en historisk brug af kemikalier eller pesticider.30
    • Vindingevej / Gammel Vindingevej & Østre Ringvej: For disse store veje er der ikke fundet direkte kortlægninger på de undersøgte adresser. Dog viser data en høj tæthed af nærliggende forureninger. Opslag for adresser på Vindingevej viser mellem 10 og 24 nærliggende V1/V2-forureninger, og for Østre Ringvej er tallet 20.32 Dette skyldes vejenes placering tæt på industrikvarterer og deres funktion som trafikale hovedårer.

    5. Øvrige Boligveje

    For de fleste af de resterende boligveje på listen, såsom Anemonevej, Bellisvej, Bonderosevej, Hedeboparken og Ejboparken, er der ikke fundet direkte V1- eller V2-kortlægninger på de specifikke adresser, der er undersøgt via offentlige portaler.38 Det er dog afgørende at bemærke to ting:

    1. Alle disse veje er, som resten af byzonen, omfattet af områdeklassificeringen for lettere forurenet jord.
    2. Mange af dem ligger i umiddelbar nærhed af de ovennævnte hotspots. For eksempel viser opslag for Hedeboparken 53 nærliggende forureninger og for Ejboparken 30 nærliggende forureninger.36 Selvom en grund ikke selv er kortlagt, kan en forurening fra en nabogrund potentielt sprede sig.

    Del 3: Analyse af Forureningstyper og Potentielle Risici

    For at vurdere den reelle betydning af fundene i “Syd for Banen” er det nødvendigt at forstå de forskellige typer af kemikalier, der er tale om, og de specifikke risici, de udgør. De forskellige forureningstyper har forskellige spredningsveje og påvirker mennesker og miljø forskelligt. Denne skelnen er afgørende for at kunne give relevant og målrettet vejledning.

    • Klorerede Opløsningsmidler (Trichlorethylen/TCE og Tetrachlorethylen/PCE):
      • Kilder og Forekomst: Disse stoffer er fundet i forbindelse med tidligere industrier som renserier og metalværksteder nær Sygehusvej.22 De blev i stor stil anvendt til kemisk tøjrens og affedtning af metaldele.41
      • Risici: Den primære risiko for beboere stammer fra stoffernes flygtighed. De kan fordampe fra forurenet jord og grundvand, trænge op gennem jorden og fundamentet og forurene indeklimaet i boliger. Langvarig indånding af selv lave koncentrationer er sundhedsskadeligt. Stofferne er klassificeret som sandsynligvis kræftfremkaldende og kan påvirke nervesystemet, lever og nyrer. Desuden er de meget mobile i jorden og udgør en alvorlig trussel mod grundvandskvaliteten.43 Forholdsregler vil derfor ofte fokusere på ventilation og sikring af kældre og fundamenter.
    • PAH’er (Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner / Tjærestoffer):
      • Kilder og Forekomst: PAH’er er en gruppe stoffer, der dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale. De findes i tjære, asfalt, sod, bilos og røg.46 I “Syd for Banen” er de primært knyttet til jernbanedriften (sveller, spild), det tidligere deponi på Musicon, og den generelle byforurening.21
      • Risici: Flere PAH-forbindelser er dokumenteret kræftfremkaldende.47 I modsætning til de flygtige opløsningsmidler er den primære risiko for beboere ved
        direkte kontakt med forurenet jord. Dette kan ske via hudkontakt under havearbejde eller ved, at børn får jord på hænderne og i munden under leg. Stofferne binder sig kraftigt til jordpartikler og udgør en mindre risiko for afdampning til indeklimaet, men kan true miljøet, hvis jorden flyttes.46 Forholdsregler fokuserer derfor på at skabe en barriere til jorden (græs, fliser) og på god hygiejne.
    • Tungmetaller (Bly, Cadmium, Arsen, m.fl.):
      • Kilder og Forekomst: Tungmetaller spredes fra mange kilder, herunder industrielt spild, affaldsdeponering (som på Musicon), afbrænding af affald, og fra ældre typer maling og benzin.49 De er specifikt nævnt i forbindelse med det tidligere slagteri nær Sygehusvej.22
      • Risici: Tungmetaller er persistente, hvilket betyder, at de ikke nedbrydes i naturen. De kan ophobes i kroppen over tid og forårsage en række kroniske sundhedsskader, herunder på nervesystem, nyrer og knogler. Bly er særligt skadeligt for børns udvikling.12 Ligesom med PAH’er er den primære risiko for beboere ved
        direkte kontakt med jorden og indtagelse af jordpartikler, enten direkte eller via afgrøder dyrket i forurenet jord.
    • Olie og Benzin (Kulbrinter):
      • Kilder og Forekomst: Disse er typiske forureninger fra benzinstationer, autoværksteder, spild fra olietanke og fra jernbanedrift.7
      • Risici: Olie- og benzinforurening udgør en trussel mod grundvandet. Desuden kan de lettere komponenter, som f.eks. benzen (der er kræftfremkaldende), fordampe og påvirke indeklimaet, ligesom de klorerede opløsningsmidler.45

    Del 4: Vejledning og Anbefalinger til Grundejere

    At bo i et område med en kompleks forureningshistorik kan skabe usikkerhed. Der findes dog et veletableret system af regler, rettigheder og pligter, som er designet til at håndtere situationen og sikre borgernes sundhed.

    Generelle Råd for Alle i Området

    På grund af den generelle områdeklassificering som “lettere forurenet” gælder en række forholdsregler for alle ejendomme i “Syd for Banen”, uanset om de er specifikt kortlagt eller ej. Disse råd er især vigtige for børnefamilier, da børn er mere sårbare over for påvirkning fra forurening 12:

    • Undgå bar jord: Dæk bar jord i haven med græs, flis, grus eller fliser for at minimere direkte kontakt og støv.
    • Børn og leg: Sørg for, at sandkasser har en fast bund (f.eks. fliser), så børn ikke kan grave ned i den underliggende jord. Læg faldunderlag som certificeret sand eller gummifliser under gynger og legeredskaber.
    • Hygiejne: Gør det til en fast vane at vaske hænder grundigt efter havearbejde og udendørs leg, og inden måltider. Skift sko ved indgangen for at undgå at slæbe jord med ind i boligen.
    • Køkkenhave: Det frarådes at dyrke spiselige afgrøder direkte i den lokale jord. Anvend i stedet højbede, krukker eller plantesække fyldt med ren, indkøbt jord. Frugt fra træer og bær fra høje buske kan spises, når de er skyllet grundigt.

    Håndtering af en Kortlagt Grund (V1 eller V2)

    Hvis en ejendom er kortlagt på enten vidensniveau 1 eller 2, træder yderligere rettigheder og pligter i kraft.

    Dine Rettigheder som Grundejer

    • 1-års-reglen (for V1-kortlagte boliggrunde): Som ejer af en boliggrund, der er kortlagt på V1 (mulig forurening), har man ret til at anmode Region Sjælland om at få grunden undersøgt inden for ét år. Undersøgelsen er uden omkostninger og har til formål at afklare, om der reelt er en forurening, der kræver en V2-kortlægning, eller om mistanken kan afkræftes. Dette er en vigtig proaktiv rettighed, der giver mulighed for at få en hurtigere afklaring af sin situation.5
    • Værditabsordningen: Hvis man har købt en bolig, som efterfølgende bliver kortlagt, og man ikke kendte til forureningen ved købet, kan man i visse tilfælde søge om at blive omfattet af værditabsordningen. Ordningen kan give hjælp til en fremskyndet offentlig oprydning.6

    Dine Pligter som Grundejer

    • Oplysningspligt: Ved salg eller udlejning af en kortlagt ejendom har man pligt til at informere den nye ejer eller lejer om kortlægningen.54
    • §8-tilladelse fra kommunen: Før man påbegynder bygge- og anlægsarbejde, ændrer arealanvendelsen (f.eks. fra erhverv til bolig) eller foretager større gravearbejder på en V1- eller V2-kortlagt grund, skal man indhente en særlig tilladelse fra Roskilde Kommune. Denne tilladelse gives efter §8 i Jordforureningsloven. Kommunen kan i den forbindelse stille krav om yderligere undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, som man som udgangspunkt selv skal finansiere.10
    • Anmeldelse af Jordflytning: Al jord, der graves op og flyttes fra en kortlagt grund (samt fra alle områdeklassificerede arealer), skal anmeldes til Roskilde Kommune via det digitale system Flytjord.dk. Anmeldelsen skal ske, inden jorden flyttes. Dette sikrer, at forurenet jord håndteres korrekt og ikke spredes til uforurenede områder.2

    Sådan Indhenter De en Officiel Jordforureningsattest

    Den mest præcise og juridisk gyldige information om en specifik ejendom fås ved at hente en officiel jordforureningsattest. Dette er det dokument, der anvendes i forbindelse med bolighandel. Processen er som følger 9:

    1. Gå til Region Sjællands digitale jordforureningskort, som findes via deres hjemmeside, eller til Danmarks Arealinformation (miljoeportal.dk).
    2. I søgefeltet indtastes den specifikke adresse (f.eks. “Valmuevej 3 4000 Roskilde”). Det er vigtigt at undlade komma mellem vejnavn og nummer. Alternativt kan der søges på matrikelnummer.
    3. Når ejendommen vises på kortet, markeres matriklen med et klik.
    4. Herefter vælges funktionen “Hent attest”.
    5. En PDF-fil med den officielle jordforureningsattest genereres. Attesten viser ejendommens status (f.eks. V1-kortlagt, V2-kortlagt, Ingen oplysninger) og kan indeholde yderligere information om kendte forurenende aktiviteter.

    Sammenfatning og Konklusion

    Denne analyse bekræfter, at området “Syd for Banen” i Roskilde har en betydelig og veldokumenteret forureningshistorik. Denne historik er ikke tilfældig, men er et direkte resultat af områdets udvikling med en blanding af boliger, tung industri, omfattende jernbanedrift og deponering af affald.

    Hovedkonklusionerne er:

    1. Forureningen er koncentreret i hotspots: Risikoen for alvorlig forurening er ikke jævnt fordelt. Den er markant højest i og omkring de afgrænsede industrikvarterer (Industrivej, Håndværkervej), det tidligere deponi- og industriområde Musicon, samt i en zone langs jernbanen.
    2. Specifikke og alvorlige forureningsstoffer er identificeret: Der er konstateret forurening med sundhedsskadelige stoffer som klorerede opløsningsmidler (TCE, PCE), tjærestoffer (PAH’er), tungmetaller og olieprodukter. Disse er knyttet til specifikke, tidligere virksomheder som renserier, metalindustri og slagteri.
    3. Direkte og indirekte berørte veje: Mindst én vej på den fremsendte liste, Valmuevej, har en direkte V2-kortlægning (konstateret forurening) på en matrikel. En anden, Køgevej, har en V1-kortlægning (mulig forurening). Mange andre veje, især nær Sygehuset og industrikvartererne, har en meget høj tæthed af nærliggende forureninger, hvilket udgør en potentiel risiko for spredning.
    4. Alle er omfattet af regler: Uanset om en grund er specifikt kortlagt eller ej, er hele området omfattet af den generelle områdeklassificering for lettere forurenet byjord. Dette indebærer, at alle grundejere skal følge generelle forholdsregler for at minimere kontakt med jord og skal anmelde jordflytning til Roskilde Kommune.

    Selvom dette forureningsbillede kan virke komplekst og bekymrende, er det vigtigt at understrege, at der i Danmark findes et veletableret og transparent system til at håndtere disse udfordringer. Gennem offentlige databaser som Danmarks Arealinformation har borgere adgang til detaljeret viden om deres ejendom. Ved at følge myndighedernes råd og kende sine rettigheder (f.eks. 1-års-reglen) og pligter (f.eks. anmeldelse af jordflytning) som grundejer, er det muligt at leve trygt i området og håndtere eventuelle risici på en korrekt og ansvarlig måde. Denne rapport tjener som en guide til netop dette.

    Citerede værker

    1. gader og veje-sfb.txt
    2. Forurenet jord og jordflytninger – Roskilde Kommune, tilgået juli 14, 2025, https://www.roskilde.dk/da-dk/service-og-selvbetjening/borger/bolig-og-byggeri/energi-og-miljo/forurenet-jord-og-jordflytninger/
    3. INDSATSPLAN FOR JORDFORURENINGSOMRÅDET 2024 | AzureWebSites.net, tilgået juli 14, 2025, https://app-rsjdxp-cms-prod-001.azurewebsites.net/media/om2ato4p/indsatsplan-for-jordforureningsomraadet-2024.pdf
    4. Forurenet jord – Borger.dk, tilgået juli 14, 2025, https://www.borger.dk/miljoe-og-energi/Forurening/Forurenet-jord
    5. Kortlægning og områdeklassificering – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/jord/forurenede-grunde/kortlaegning-og-omraadeklassificering
    6. Jordforurening V1 og V2 « DGE Miljø- og Ingeniørfirma (+40 års erfaring), tilgået juli 14, 2025, https://www.dge.dk/raadgivning/jord-og-grundvand/jordforurening-v1-og-v2/
    7. Kortlagte grunde – Odense Kommune, tilgået juli 14, 2025, https://www.odense.dk/borger/miljoe-og-affald/jord/jordforurening/kortlagte-grunde
    8. Hvad betyder V1 & V2? – Jordforureningsadvokat, tilgået juli 14, 2025, https://www.jordforureningsadvokat.dk/hvad-betyder-v1-v2/
    9. Er din grund forurenet? – Region Sjælland – Vi er til for dig, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/er-din-grund-forurenet
    10. Forstå jordforureningens grundbegreber – Region Hovedstaden, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/grundbegreber/sider/default.aspx
    11. For grundejere – Region Sjælland – Vi er til for dig, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/for-grundejere
    12. Informationsmateriale om lettere forurenet jord – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/jord/forurenede-grunde/informationsmateriale-om-lettere-forurenet-jord
    13. Fakta om håndtering af jord og bygge- og anlægsaffald – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://mst.dk/borger/affald-og-forurening/sortering-af-affald/generel-anmeldepligt-for-bygge-og-anlaegsaffald/fakta-om-haandtering-af-jord-og-bygge-og-anlaegsaffald
    14. Jordforurening – Region Sjælland – Vi er til for dig, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/jordforurening
    15. Jordforurening – Næstved Kommune, tilgået juli 14, 2025, https://www.naestved.dk/bolig-og-miljoe/miljoe-og-klima/jordforurening
    16. Klargøringscenter i branchenøglen på autoteket, tilgået juli 14, 2025, http://www.autoteket.dk/cg.asp?show=categories&cat=398&start=1
    17. Industrivej 29d, 4000 Roskilde – Investering i Detailhandel & butik på 953 kvm – Ejendomstorvet, tilgået juli 14, 2025, https://www.ejendomstorvet.dk/investering/oestsjaelland/roskilde/detailhandel-butik/ec055435-58df-4022-aea6-e441c605074e
    18. Oversigt over regionale industriminder for Roskilde Amt 2004 Rapport udarbejdet af: • Greve Museum, tilgået juli 14, 2025, https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bevaringsvaerdige_bygninger_og_miljoeer/Bevaringstemaer/Industri/Regionale_rapporter_om_industri/roskilde.pdf
    19. Roskilde Kommune – Digital MiljøAdministration – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://dma.mst.dk/vis-myndighed/knr/265
    20. Værksteder Håndværkervej Roskilde – se 2 virksomhedsresultater | degulesider.dk, tilgået juli 14, 2025, https://www.degulesider.dk/v%C3%A6rksteder+h%C3%A5ndv%C3%A6rkervej+roskilde/firmaer
    21. Genindbygning af forurenet jord ved Rabalder Parken i Roskilde, tilgået juli 14, 2025, https://xn--jordhndtering-tfb.dk/cases-og-eksempler/genindbygning-af-forurenet-jord-ved-rabalder-parken-i-roskilde
    22. Sygehusvej 1, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/sygehusvej-1/
    23. Argo – Roskilde Kraftvarmeværk Håndværkervej 70 4000 Roskilde Virksomheder J.nr. MST-1272-00614 Ref. ANBRI Den 9. januar 2, tilgået juli 14, 2025, https://dma.mst.dk/vis-sag/download/76e3eeb2-9945-41f3-8a6f-ccd16608be80
    24. Indberetning om jordforurening 2022 Bilag – Region Hovedstaden, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/publikationer/Documents/Indberetning%20af%20Jordforurening%202022%20BILAG.pdf
    25. Indberetning om jordforurening 2018 – Region Hovedstaden, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/Forretningsudvalget-2019/FU-DO-17092019-bilag-til-sag-25-til-28-og-sag-30-til-32-samt-meddelelser.pdf
    26. Tilsynsrapport til offentliggørelse, tilgået juli 14, 2025, https://dma.mst.dk/vis-sag/download/f30f36ef-1665-4e6c-978c-db92be3a4a6e
    27. L 183 Bilag 1 Høringssvar uden ministerielle svarpdf – Folketinget, tilgået juli 14, 2025, https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L183/bilag/1/2995963.pdf
    28. Navervej, 4000 Roskilde – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/oversigt/4000-Roskilde/navervej/
    29. Rolighedsvej 13, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/rolighedsvej-13/
    30. DKjord jordforureningsattest – 9857dcc1-fe08-4362-96c7 …, tilgået juli 14, 2025, https://jord-report.miljoeportal.dk/generate?elav=2000355&matrnr=12s
    31. Roskilde Miljøcenter – Dansk Miljø & Genbrug, tilgået juli 14, 2025, https://www.damilog.dk/roskilde-miljoecenter/
    32. Vindingevej 201, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/vindingevej-201/
    33. Vindingevej 39, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/vindingevej-39/
    34. Østre Ringvej 100, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/%C3%B8stre-ringvej-100/
    35. Valmuevej 3, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/valmuevej-3/
    36. Hedeboparken 6, 1. 211, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/hedeboparken-6/1-211/
    37. Ejboparken 33, st. tv, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/ejboparken-33/st-tv/
    38. Anemonevej 38, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/anemonevej-38/
    39. Bellisvej 13, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/bellisvej-13/
    40. Bonderosevej 22, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/bonderosevej-22/
    41. KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER – Chemwatch, tilgået juli 14, 2025, https://chemwatch.net/da/blog/chlorinated-solvents/
    42. Kortlægning af tilsætningsstoffer i chlorerede opløsningsmidler – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2011/11/978-87-92779-39-7.pdf
    43. 1999-2000 – Svar på § 20-spørgsmål: Om forbud mod trikloretylen. – Arkiv, tilgået juli 14, 2025, https://webarkiv.ft.dk/Samling/19991/spor_sv/S2147.htm
    44. Nedbrydning af chlorerede ethener i forureningsfanen fra Grindstedværkets grund i åbrink og åbund ved Grindsted Å – Region Syddanmark, tilgået juli 14, 2025, https://regionsyddanmark.dk/media/0q4bxt4p/notat-om-mikrobielle-undersoegelser-ved-grindsted-%C3%A5.pdf
    45. Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme – Backend, tilgået juli 14, 2025, https://backend.miljoeogressourcer.dk/media/lix/3557/Prioriteringsniveauer_ved_indeklimasager_1_NY_25052010.pdf
    46. KILDER TIL JORDFORURENING MED TJÆRESTOFFER (PAH) ATV MØDE – Backend, tilgået juli 14, 2025, https://backend.miljoeogressourcer.dk/media/lix/2244/2244.pdf
    47. PAH i fødevarer – Fødevarestyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/foedevaresikkerhed/kemiske-stoffer-og-toksiner/procesforureninger-i-foedevarer/pah-i-foedevarer
    48. jordforurening og sundhedsrisiko – Sundhedsstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://www.sst.dk/Udgivelser/2002/~/media/669E9009610440B491E50CA0B9054C59.ashx
    49. Hvad er jordforurening? Årsager, risici og oprensning – Niras, tilgået juli 14, 2025, https://www.niras.dk/ordbog/jordforurening/
    50. Hvordan tungmetaller truer jordens frugtbarhed og økosystemer – Klimatræ, tilgået juli 14, 2025, https://xn--klimatr-sxa.dk/hvordan-tungmetaller-truer-jordens-frugtbarhed-og-oekosystemer/
    51. Analyse for Tungmetaller | Miljøscreening i København | Ring nu, tilgået juli 14, 2025, https://kbhmr.dk/analyse-for-tungmetaller/
    52. Tungmetaller i danske jorder, tilgået juli 14, 2025, https://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_temarapporter/rapporter/87-7772-235-3.pdf
    53. For grundejers rådgiver – Region Sjælland – Vi er til for dig, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/for-grundejers-raadgiver
    54. Lev trygt med en forurenet grund – Region Hovedstaden, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/gode-raad
    55. Ofte stillede spørgsmål om forurenede boliggrunde – Region Syddanmark, tilgået juli 14, 2025, https://regionsyddanmark.dk/klima-og-miljo/vand-og-jord/ofte-stillede-sporgsmal/forurenede-boliggrunde
    56. Når du bor på en forurenet grund – Regional Udvikling – Region Midtjylland, tilgået juli 14, 2025, https://www.ru.rm.dk/klima-og-miljo/jordforurening/hvis-grunden-er-forurenet/nar-du-bor-pa-en-forurenet-grund/
    57. Kortlægning – V1 og V2 – Region Nordjylland, tilgået juli 14, 2025, https://rn.dk/regional-udvikling/jord-og-vand/kortlaegning-v1-og-v2
    58. Jordforurening – hvad betyder det for dig som køber? – Minkøbermægler.dk, tilgået juli 14, 2025, https://www.minkoebermaegler.dk/jordforurening-hvad-betyder-det-for-dig-som-koeber/
    59. ER DIN BOLIGGRUND FORURENET – Region Nordjylland, tilgået juli 14, 2025, https://rn.dk/-/media/Rn_dk/Regional-Udvikling/Jord-og-vand/Pjecer-og-film/Pjece_Er_din_boliggrund_forurenet_tilgaengelig.pdf
    60. DKjord jordforureningsattest – e055d2b8-e3b6-4375-a7e9-df175495395d – Danmarks Miljøportal, tilgået juli 14, 2025, https://jordrapport.miljoeportal.dk/generate?elav=2000351&matrnr=253c
  • The Explainer

    The Explainer

    Digital formidling af lokalhistorisk stof og mangel på samme for landets teatre

    Syd for Banen har skabt en model, der tydeligvis virker. Så hvilke andre institutioner, om det så er museer, biblioteker eller måske endda skoler kunne lære noget af de her lokalhistoriske pioneer fra Roskilde?
    Velkommen til. I dag skal vi kigge på en ret uventet forbindelse mellem to verdener, som man nok sjældent tænker på i samme sætning. En lille lokalhistorisk forening i Roskilde, og så hele den danske teaterbranches fremtid.

    Jamen hvad har et prisvindende lokalhistorisk projekt i Roskilde så til fælles med hele fremtiden for dansk teater? Det lyder jo, ja, det lyder måske lidt sygt, men hæng lige på, for i det spørgsmål gemmer der sig måske en plan for, hvordan en hel kultursektor kan gennemfinde sig selv. Okay, lad os starte et helt konkret sted med et tal af 50.000 kroner. Det er nemlig den præmiesum, som en lille lokalhistorisk forening lige har hævet hjem. Men det er altså kun lige begyndelsen. Og det er jo ikke bare en eller anden tilfældig pris. Nej, det her er landsby- og byttelseprisen for 2025. Og som Roskilde Kommune selv siger her, så fik projektet altså mange fine ord med på vejen. Men hvem er de her mennesker, der står bag? Jamen, her er de så. Syd for banen. En lokalhistorisk forening i Roskilde med en egentlig ret klar mission. De vil styrke fællesskabet i deres lokalområde ved at bygge bro mellem generationer. Og værktøjet, det er historien. En fin tanke, ikke? Men det er måden, de gør det på, der for alvor fanger opmærksomheden. Og det bringer os netop til, hvordan en lille lokalforening har nærmest genopfundet måden at fortælle historier på. For det her, det er altså langt fra de der støvede arkiver og tørre fordrag, man måske forestiller sig. Altså bare se på, hvad de allerede har statlet på benet. Det er jo ret vildt. Vi snakker om over 60 podcasts med lokale fortællinger. Et online billedgalleri med mere end 3000 billeder. Og så har de endda både digitale og fysiske bøger med QR-koder, der linker det hele sammen. De bygger jo en bro mellem det gamle og det nye helt bogstaveligt. Men det er altså her, det bliver virkelig spændende. For de stopper ikke der. De udvikler interaktive kort, hvor du selv kan tænde og slukke forlag med kunst, butikker og alt muligt. Og så det her. AI-chatbots, du kan snakke med om byens historie. Forestil dig lige det. Der er endda én chatbot, der er ekspert i 330 glemte butikker i Roskilde. Du kan simpelthen have en samtale med byens hukommelse. Og hvad er så den store plan med alt det her? Jo, slutmålet er at samle det hele, podcasts, kort, billeder, chatbots, alt sammen i én enkel søgbare portal. Et sted, hvor hele byens digitale historie er lige ved hånden for alle og enhver. Så okay, her har vi altså en ret vild lokalsucceshistorie. Men nu er det, vi skal zoome ud. For den her fortælling, den stopper slet ikke ved Roskildes bygrænse. Den peger direkte ind i et stort nationalt spørgsmål. For hvorfor er det her mere end bare en hyggelig lokal historie? Hvorfor i alverden er det, der sker i en forening i Roskilde relevant for resten af Danmark? Svaret er, at præcis samtidig med, at Sydforbanen har kronet dage, ja, så står en af de helt store giganter i dansk kulturliv og kigger ind i en ret usikker fremtid. Vi skal nemlig tale om taterets digitale dilemma. Og det her er altså ikke bare noget, vi finder på. Det er en brandvarm debat. Den her overskrift fra et debatindlæg i Politikken siger det hele. Hvis dansk teater skal have en fremtid, må vi tænke digitalt. Og i selve artiklen, der er teaterdirektør Pelle Koppel helt klar i mailet. Han siger, skærme er en naturlig del af unges liv, og dansk teater må spille med på den bane, hvis vi vil forblive irrelevante. Udfordringen er altså krystalklar. Forfat i den næste generation, der, hvor de rent faktisk er. Og her er det så, at vores to historier smelter fuldstændig sammen. På den ene side har du teatret, der kæmper for at være relevant, kæmper for at fange de unge. Og på den anden side har du Sydforbanen, der, ja, de er jo lige præcis knækket koden til at engagere folk på tværs af generationer med digitale værktøjer. Ligheden mellem teaters problem og foreningens løsning, den er jo til at tage og føle på. Så hvad nu, hvis vi ser det her som en fælles model? Hvad nu, hvis et lille lokalprojekt for Roskilde rent faktisk har opskriften på en national løsning for dansk teater? Okay, lad os prøve at sætte det op over for hinanden. Teateret har brug for at engagere de unge. Jamen, Sydforbanen bruger jo allerede skoleworkshops og har endda idéer til TikTok og Minecraft. Teateret mangler nye digitale formater. Sydforbanen har bygget AI-chatbots og interaktive kort for bunden. Teateret har brug for at være mere tilgængeligt, også for dem, der bor langt væk. Projektet i Roskilde skaber jo netop en central portal, hvor alt er tilgængeligt døgnet rundt. Det er jo nærmest en en-til-en løsning. Opskriften findes allerede, den er bare blevet udviklet i Roskilde. Så hvad er den helt store pointe i alt det her? Hvad kan vi lære? Det handler om, hvor de gode idéer egentlig kommer fra. Det viser sig jo, at de helt store, banebrydende idéer ikke altid fødes i ministerier med store budgetter og topstyrede reformer. Nogle gange, ja nogle gange, bliver fremtidens model bygget helt stille og roligt af en håndfuld passioneret ildsjæle i et lokalt samfund. Og det her citat, det fanger essensen af det hele. I deres ansøgning til prisen skrev Sydforbanen simpelthen Dette er vi sammen om. Det er jo kernen. De har forstået, at fælleshistorier, uanset om de bliver fortalt på en stor teaterscene eller på et gadejørne i Roskilde, det er det, der skaber identitet og fællesskab. Og det efterlader os jo med et sidste stort spørgsmål. Sydforbanen har skabt en model, der tydeligvis virker. Så hvilke andre institutioner, om det så er museer, biblioteker eller måske endda skoler kunne lære noget af de her lokalhistoriske pioneer fra Roskilde?
  • Fra Slagteriaffald til Livsvigtig Medicin

    Fra Slagteriaffald til Livsvigtig Medicin

    DAK’s Eventyr i Roskilde

    🔍 Faktaboks: 5 Vigtige Pointer

    1. DAK opstod i 1937 som en konservesfabrik tilknyttet Roskilde Andels-Svineslagteri.
    2. Efter krigen blev slagteriaffald til medicin, da man begyndte at udvinde insulin og heparin.
    3. DAK-Laboratoriet blev stiftet i 1946 og voksede hurtigt til en international medicinalsucces.
    4. I 1959 blev DAK en del af LEO Pharma, hvilket førte til global ekspansion – men også til udflytning.
    5. Produktionen i Roskilde sluttede i 1992, men arven lever videre i LEO Pharmas DNA.

    En idé fødes i krigens skygge

    I 1937 blev Dansk Andes Konservesfabrik – bedre kendt som DAK – grundlagt i Roskilde. Det var en del af Roskilde Andels-Svineslagteri og havde til formål at forædle kød til konserves. Men det, der begyndte som en fødevarefabrik, skulle snart blive noget helt andet.

    Efter Anden Verdenskrig var Danmark præget af knaphed og behov for nytænkning. På slagteriet i Roskilde begyndte man at se på affaldet med nye øjne. Hver dag blev der kasseret store mængder organisk materiale – bugspytkirtler, tarme og andet, som ikke kunne bruges til mad. Men hvad nu, hvis det kunne bruges til noget andet?

    Den fantastiske opdagelse

    Det var ikke en videnskabelig opdagelse i et laboratorium, men en forretningsidé, der ændrede alt. Man vidste allerede, at insulin kunne udvindes fra bugspytkirtler, og at heparin – et blodfortyndende middel – kunne hentes fra tarmslimhinder. Det geniale var at koble denne viden med de enorme mængder slagteriaffald, der dagligt blev produceret i Roskilde.

    Slagteridirektør A.J. Hinrichsen og apoteker Knud Steensen så potentialet. I 1946 blev DAK-Laboratoriet A/S stiftet som et selvstændigt selskab, og Roskilde fik sin første medicinalfabrik.

    En ny industri vokser frem

    Den første fabrik – Fabrik 1 – blev bygget på Elisagårdsvej, lige ved siden af slagteriet. Det var ikke tilfældigt. De biologiske råvarer skulle behandles hurtigt, og den korte afstand sikrede friskhed og kvalitet.

    Produktionen tog fart. I 1950’erne blev DAK-L en af verdens største producenter af heparin og en betydelig spiller på insulinmarkedet. I 1958 blev en ny og større fabrik – Fabrik 2 – opført for at følge med efterspørgslen. DAK-L beskæftigede nu omkring 150 mennesker og var en af Roskildes største arbejdspladser.

    Fra lokal stolthed til global spiller

    I 1959 blev DAK-L fusioneret med Løvens kemiske Fabrik, som senere blev til LEO Pharma. Det var ikke et opkøb af en kriseramt virksomhed – tværtimod. DAK-L var en succes, og fusionen gav adgang til nye markeder, forskning og kapital.

    Roskilde-fabrikkerne fortsatte som specialiserede produktionsenheder, især for heparin. Men beslutningerne blev nu truffet i Ballerup, hvor LEO havde hovedsæde. Roskilde var ikke længere centrum – men en vigtig brik i et større spil.

    Tiden løber fra Roskilde

    I 1980’erne begyndte forandringerne at kunne mærkes. Nye teknologier, strengere krav og global konkurrence ændrede spillets regler. Genteknologi gjorde det muligt at producere insulin uden dyr, og moderne anlæg kunne producere mere effektivt.

    I 1983 blev det annonceret, at den ældste fabrik i Roskilde skulle lukke. I 1986 blev heparinproduktionen flyttet til Ballerup. Og i 1992 blev de sidste aktiviteter lukket ned. Dermed sluttede 46 års medicinsk produktion i Roskilde.

    En arv, der lever videre

    Selvom bygningerne på Elisagårdsvej er væk, lever DAK’s arv videre. Den ekspertise, der blev opbygget i Roskilde, er stadig en del af LEO Pharmas kerne. Heparinproduktionen, som startede med slagteriaffald, er stadig en vigtig del af virksomhedens portefølje.

    Historien om DAK er ikke en fortælling om forfald, men om forvandling. Det er historien om, hvordan en lokal idé blev til global innovation. Og hvordan Roskilde – i en periode – var centrum for en af Danmarks mest bemærkelsesværdige industrielle succeser.

  • Zonen Redningskorpset

    Zonen Redningskorpset

    Til lands, til vands og i luften

    Faktaboks: 5 Hurtige om Zonen

    • Stiftet i 1930 som konkurrent til Falck – opstod ud af en konflikt.
    • Decentral model med lokale entreprenører – Roskilde havde sin egen station.
    • Pionerer i ambulanceflyvning og søredning – “Til lands, til vands og i luften”.
    • Station i Roskilde lå bl.a. på Køgevej 59 og blev drevet af Jens Funch Jensen.
    • Opkøbt af Falck i 1963, men lever videre i museer og foreninger.
    Zonen Redningskorpset

    En udfordrer bliver født

    Zone-Redningskorpset blev stiftet i 1930 som et direkte modsvar til Falck. Bag initiativet stod to driftige mænd fra Lolland-Falster, Reinholdt Hansen og Johannes Hare, der havde drevet en succesfuld lokal brandvagt under Falcks system. Da de begyndte at udvide med ambulancer og kranvogne, blev de ekskluderet – og valgte at starte deres eget korps: Zonen.

    Navnet var ikke tilfældigt. Det var en provokation og en erklæring: Zonen ville konkurrere med Falck – og det gjorde de i 32 år.

    En ny måde at drive redning på

    Zonen valgte en anderledes forretningsmodel. I stedet for at eje alt selv, indgik de aftaler med lokale entreprenører, som fik lov at bruge Zonens navn, farver og uniformer. Det var en slags tidlig franchise-model, som gjorde det muligt at vokse hurtigt og billigt.

    Allerede i 1935 havde Zonen 42 stationer over hele landet. De tilbød både brandslukning, ambulancekørsel og kranvognsservice – og solgte abonnementer til både private og det offentlige.

    Innovation i luften og på vandet

    Zonen var ikke bare en kopi af Falck – de var også pionerer. I 1939 oprettede de Danmarks første civile ambulanceflyvetjeneste. Med fly som Monospar og KZ-IV kunne de redde syge og tilskadekomne fra småøer, hvor transport ellers var besværlig. Under besættelsen fik Zonen tilladelse til at flyve civilt, og deres piloter blev landskendte helte.

    Også på vandet var Zonen først. I 1936 oprettede de en søredningstjeneste med motorbåde i havnebyer som København og Sønderborg. Samtidig satte de livreddere på badestrande og opstillede førstehjælpsposter langs vejene.

    Roskilde: En lokal succeshistorie

    I Roskilde blev Zonen en fast del af bybilledet. Stationen flyttede flere gange – fra Algade til Københavnsvej og til sidst til Køgevej 59. Den blev drevet af Jens Funch Jensen, som ejede størstedelen af vognparken selv. Da Zonen blev opkøbt af Falck i 1963, valgte han at stoppe og solgte sine vogne for 42.000 kr.

    Vognparken i 1962 talte bl.a. to ambulancer, to kranvogne, en ligvogn og flere pumper. Stationen rykkede ud til alt fra færdselsuheld til eftersøgninger i Roskilde Fjord – og endda til at smøre vejrhane på Roskilde Domkirke!

    Antallet af assistancer steg eksplosivt: fra 93 i 1945 til over 4.000 i 1961. Det vidner om både behovet og den lokale opbakning.

    Krigstidens dilemmaer

    Under besættelsen spillede Zonen en dobbeltrolle. På den ene side var de uundværlige for både befolkningen og tyskerne. På den anden side var mange medarbejdere aktive i modstandsbevægelsen. Stationen på Østerbro i København blev brugt af “Flammen” og “Citronen”, og i Randers måtte en redder gå under jorden.

    Zonen blev endda udpeget til at evakuere kongefamilien, hvis det blev nødvendigt. Men nyere forskning viser også, at der fandtes både helte og opportunister i organisationen – præcis som i resten af samfundet.

    Slutningen – og begyndelsen på noget nyt

    I 1963 blev Zonen opkøbt af Falck. Officielt kaldte man det en sammenslutning, men reelt var det en overtagelse. Navnet “Falck-Zonen” blev brugt i 10 år, men i 1977 forsvandt “Zonen” helt fra firmalogoet.

    Mange tidligere medarbejdere følte, at deres historie var ved at blive glemt. Derfor blev der i 1980’erne sat gang i en stor indsamlings- og bevaringsindsats. Det førte til oprettelsen af Zone-Redningskorpsets Museum i Holbæk i 1989 og senere overførsel af samlingen til Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

    Arven lever videre

    I dag lever Zonen videre gennem foreningen “Zone-Redningskorpsets Venner”, som udgiver medlemsbladet “ZONE-NYT” og driver lokalafdelinger over hele landet. De restaurerer gamle køretøjer, deltager i parader og formidler historien om det røde korps, der turde udfordre giganten Falck.

    Zonen var mere end bare en redningstjeneste. De var pionerer, samfundsaktører og lokale helte – også i Roskilde.

    Til Lands, til Vands og i Luften

    Klik her for at folde hele rapporten ud

    Indledning: En Konkurrent Bliver Født

    I det danske redningsvæsens historie står Zone-Redningskorpset som et monument over konkurrencens, innovationens og den personlige trods’ drivkraft. Virksomhedens fødsel i 1930 var ikke blot en forretningsmæssig kalkule, men kulminationen på en ulmende konflikt, der havde sine rødder i Falcks egen ekspansionsstrategi. For at forstå Zonen må man først forstå den struktur, den brød ud af. I 1906 havde Sophus Falck grundlagt sit redningskorps i København, og i 1922 tog han et afgørende skridt for at udbrede sin virksomhed til hele landet.1 Da brandvæsenet på landet primært bestod af hestetrukne håndpumper, så Falck et marked for et motoriseret landbrandvæsen. Hans løsning var konceptet “Zone-Brand-Vagter”, hvor lokale entreprenører, ofte smede, fik ansvaret for brandslukningen i en afgrænset “zone” mod at blive en del af Falcks organisation, der stod for materiel, uddannelse og kontrol.1

    Det var netop dette system, der såede kimen til oprør. På Lolland-Falster drev to driftige barndomsvenner, Reinholdt Hansen og Johannes Hare, en særdeles succesfuld Zone-Brand-Vagt fra Eskildstrup.1 De nøjedes dog ikke med brandslukning. Fra 1926 udvidede de deres forretning med ambulancer og kranvogne og drev dermed et regulært redningskorps, der trådte direkte ind på Falcks kerneforretning.1 Denne ekspansion blev for meget for Falck-ledelsen i København. I 1930 eskalerede “stridighederne”, og det endte med, at Hansen og Hare blev ekskluderet fra Falcks organisation.1

    Bruddet var bittert og definitivt. Hansen og Hare tog dog ikke alene afsted. De overbeviste Falcks salgsansvarlige for netop Zone-Brand-Vagterne, direktør Eigil Juel Wiboltt, om at slutte sig til dem.1 Sammen stiftede de tre mænd et nyt selskab. I en handling, der må ses som en bevidst provokation, navngav de det “Zone-Redningskorpset” – i daglig tale Zonen eller ZR. Navnet var en slet skjult reference til det Falck-system, de netop var blevet udstødt af, og signalerede fra første dag, at de var kommet for at konkurrere.1 Dermed var Danmark i 1930 blevet hjemsted for to rivaliserende, landsdækkende redningskorps. Den dybe, personlige konflikt, der lå bag stiftelsen, blev den motor, der drev en 32 år lang og intens konkurrence, som på afgørende vis kom til at forme og modernisere det danske beredskab.5

    Organisation og Ekspansion: En Landsdækkende Udfordrer

    Stillet over for en veletableret gigant som Falck, måtte Zone-Redningskorpset tænke radikalt anderledes for at opnå fodfæste. Deres organisations- og ekspansionsstrategi blev et skoleeksempel på, hvordan en ny aktør kan udfordre en markedsleder gennem agilitet og en kapitaleffektiv forretningsmodel. Hvor Falck efter bruddet med Hansen og Hare valgte at satse på en mere centraliseret model med egne stationer, egne køretøjer og egne ansatte, gjorde Zonen det stik modsatte. De genoptog og forfinede den decentrale idé, som Falck selv havde grundlagt med Zone-Brand-Vagterne.1

    Zonens model var i sin essens en slags tidlig franchise-ordning. I stedet for at investere tungt i bygninger og materiel over hele landet, indgik de aftaler med et netværk af eksisterende lokale entreprenører.1 En lokal mekaniker med en kranvogn eller en vognmand med en ambulance kunne blive en del af Zonen. Deres køretøjer blev malet i Zonens karakteristiske farver, og personalet blev udstyret med Zonen-uniformer, hvilket skabte et ensartet og professionelt brand udadtil.1 Denne strategi var genial i sin enkelthed. Den minimerede de indledende investeringer og gjorde det muligt at skalere forretningen med en hastighed, som Falck ikke kunne matche.

    Resultatet var en imponerende hurtig vækst. Mens Falck havde brugt årtier på at opbygge sin landsdækkende tilstedeværelse, kunne Zonen inden for blot tre år efter stiftelsen i 1930 erklære sig for landsdækkende, med et netværk af stationer, der kunne yde assistance fra Skagen til Gedser.1 Allerede i 1935, kun fem år inde i sin eksistens, rådede Zonen over 42 stationer, et vidnesbyrd om modellens effektivitet.7 Det økonomiske fundament for denne ekspansion var en spejling af Falcks: en kombination af private abonnementer til husstande og bilejere samt offentlige kontrakter med stat, amter og kommuner om udførelse af kerneopgaver som brandslukning og ambulancekørsel.1 Ved at anvende denne “disruptor”-strategi undgik Zonen en langsommelig og kapitalkrævende opbygningsfase og tvang fra starten “den veletablerede storebror” Falck 4 ud i en direkte og landsdækkende konkurrence.

    Pionerånd og Nyskabelse: Zonens Mærkesager

    Med Falcks 24-årige forspring i markedet forstod Zonens ledelse, at det ikke var nok at kopiere konkurrenten. For at vinde markedsandele og, ikke mindst, offentlighedens gunst, måtte de være mere innovative, mere synlige og dække de behov, som Falck endnu ikke havde adresseret. Denne strategi blev kernen i Zonens identitet og førte til en række banebrydende initiativer, der cementerede deres image som de dynamiske udfordrere. Deres slogan, “Til LANDS, til VANDS og i LUFTEN”, var ikke blot tomme ord, men en præcis beskrivelse af deres ambitioner og bedrifter.9

    Ambulanceflyvningen – Redning fra Oven

    Zonens mest berømte og imagestyrkende mærkesag var uden tvivl etableringen af Danmarks første civile ambulanceflyvetjeneste i 1939.1 Initiativet udsprang af et reelt og presserende problem: Beboerne på Danmarks mange småøer var ofte prisgivet, når alvorlig sygdom eller ulykker indtraf, da transport til fastlandet kunne være langsommelig og vanskelig, især i dårligt vejr eller om vinteren.1 Zonen så her en mulighed for at yde en livsvigtig service og samtidig skabe enestående positiv omtale.

    Tjenesten blev indviet i marts 1939 med indkøbet af en britisk-bygget Monospar, der fik registreringen OY-DAZ.1 Under besættelsen fik Zonen en unik position, da de, sammen med Det Danske Luftfartsselskab, var det eneste selskab med tyskernes tilladelse til at flyve civilt i dansk luftrum.1 Dette forstærkede deres rolle og førte til en udvidelse af flyflåden. I 1944 præsenterede Zonen et nyt, danskbygget fly, der skulle blive synonym med ambulanceflyvning: en KZ-IV fra Kramme & Zeuthen, registreret som OY-DIZ.1 Dette fly var berømt for sin STOL-kapacitet (Short Take-Off and Landing), som gjorde det i stand til at operere fra selv de korteste og mest primitive landingsbaner på øerne.1 Flåden blev senere suppleret med andre flytyper, herunder KZ-III og KZ-VII, og en af de seneste anskaffelser var en Lockheed Electra.13

    Flyvetjenesten, der havde sit domicil på Ulrik Birchs Allé i København fra 1942 til 1962 5, blev en enorm succes. Pressen var fyldt med heroiske beretninger om Zonens piloter, som Hans P. Venningbo, der med personlig risiko fløj i al slags vejr for at redde menneskeliv eller levere livsvigtig medicin til indefrosne øsamfund.1 Denne massive popularitet var guld værd for Zonen. Den styrkede deres image som en handlekraftig og uundværlig samfundsinstitution, hvilket var et stærkt argument, når der skulle tegnes abonnementer og forhandles kontrakter med det offentlige. Ambulanceflyvningen var således ikke kun en humanitær indsats; den var også en økonomisk betydningsfuld forretning, der understøttede hele korpsets drift.1 Tjenestens dominerende rolle varede ved indtil slutningen af 1950’erne, hvor Flyvevåbnets indførelse af helikoptere gradvist overtog mange af opgaverne.1

    Tabel 1: Zone-Redningskorpsets Kendte Flyflåde (1939-1963)

    FlytypeRegistreringOperationsperiode (ca.)BemærkningerKilder
    Monospar S.T.25OY-DAZ1939 -?Danmarks første ambulancefly, britisk-bygget.1
    SAI KZ-IVOY-DIZ1944 -?Berømt danskbygget fly, kunne lande på korte distancer.1
    SAI KZ-IIIOY-DYZ1946 -?Bevaret og restaureret, nu ved Oplevelsescenter Nyvang.5
    SAI KZ-VII–1946 – 1956 (pilotansættelse)Fløjet af pilot Hans P. Venningbo.14
    Lockheed Electra–?Nævnt som en “seneste nyerhvervelse”.13

    Til Vands og på Strandene

    Zonens pionerånd begrænsede sig ikke til luften. I 1936 etablerede de Danmarks første organiserede søredningstjeneste, hvor hurtiggående motorbåde blev udstationeret i store havnebyer som København, Odense, Aarhus og Sønderborg.1 Denne tjeneste skabte betydelig goodwill, især hos de offentlige myndigheder, da bådene ofte blev stillet til rådighed for politiet til eftersøgningsopgaver og andre operationer på vandet.1

    Parallelt hermed var førstehjælp en af de allerførste mærkesager for det nye korps. De forstod værdien i at være til stede, før ulykken eskalerede. Zonen udgav populære førstehjælpsbøger, opstillede “katastrofeposter” langs de danske landeveje med førstehjælpsudstyr og henvisningsskilte til nærmeste telefon, og de var blandt de første til at etablere udkigsposter med uddannede livreddere på de danske badestrande om sommeren.1 Hver af disse indsatser var med til at bygge et billede af Zonen som en proaktiv og omsorgsfuld organisation, der var “altid klar til at hjælpe”.1

    Andre Banebrydende Initiativer

    To andre, mindre dramatiske, men kommercielt set yderst betydningsfulde, initiativer cementerede Zonens rolle som innovatør. Det første, som ofte overses, men som var afgørende for hele privatmarkedet, var indførelsen af familieabonnementer. Allerede i 1926, før det formelle brud med Falck, var Zonen-stifterne pionerer med dette koncept, der gjorde redningshjælp tilgængelig og overkommelig for almindelige danske familier.1

    Det andet initiativ med langtrækkende konsekvenser var stiftelsen af SOS-International i 1958. I samarbejde med Kongelig Dansk Automobilklub (KDAK) skabte Zonen den organisation, der skulle blive danskernes primære hjælp ved uheld og sygdom i udlandet – et initiativ, der lever i bedste velgående den dag i dag, omend i en anden form.1

    Disse nyskabelser var ikke tilfældige. De var resultatet af en bevidst strategi, hvor opfyldelsen af reelle samfundsbehov blev koblet tæt sammen med en avanceret forståelse for PR og markedsføring. Hver heroisk redningsaktion i luften, hver livredder på stranden og hver familie, der fik hjælp på bilferien, var en levende reklame for værdien af et Zonen-abonnement. Denne symbiose mellem forretning og samfundstjeneste var nøglen til, at Zonen på trods af sin status som udfordrer kunne opbygge et stærkt brand og en loyal kundebase.

    Mellem Nazisme og Frihedskamp: Zonen under Besættelsen

    Besættelsen af Danmark fra 1940 til 1945 placerede Zone-Redningskorpset i en ekstraordinært kompleks og tvetydig position. Som en fundamental del af landets civile beredskab var deres tjenester uundværlige for både den danske befolkning og besættelsesmagten, hvilket tvang virksomheden til at navigere i et politisk og moralsk minefelt.17 Zonens historie i disse år er et mikrokosmos af det besatte Danmark, hvor officiel funktion, national loyalitet og illegal modstand ofte var tæt sammenvævet.

    På den ene side var Zonen dybt involveret i modstandsarbejdet. Deres status som et anerkendt redningskorps gav dem en bevægelsesfrihed og en adgang til ressourcer, som var uvurderlig for modstandsbevægelsen. Det er veldokumenteret, at ikoniske modstandsfolk som Bent Faurschou-Hviid (“Flammen”) og Jørgen Haagen Schmith (“Citronen”) havde deres gang på Zonens station på Østerbro i København, som de brugte som base og mødested.16 Andre steder i landet var Zonen-folk ligeledes aktive. I Randers var redder Poul Børglum en central skikkelse i modstandsbevægelsen, hvilket førte til, at han blev eftersøgt af Gestapo og måtte gå under jorden.16

    Zonens tætte forhold til det officielle Danmark og kongehuset kom også til udtryk på dramatisk vis. Korpset opnåede en så høj grad af tillid, at de blev udpeget til at stå for den potentielle evakuering af kong Christian X og kongefamilien, i fald tyskerne skulle forsøge at angribe Amalienborg og tage dem som gidsler.16 Denne opgave vidner om en dyb national forankring og loyalitet, der gik langt ud over en normal forretningsrelation. Da det danske politi blev opløst af besættelsesmagten den 19. september 1944, trådte Zonen desuden til for at opretholde en form for lov og orden. I Randers organiserede de eksempelvis et kommunalt vagtværn, hvis folk blev udstyret med Zonen-kasketter og armbind med byvåbnet.16

    Samtidig viser nyere forskning, at historien ikke er entydigt heroisk. Et igangværende forskningsprojekt med titlen “Zonen mellem nazisme og frihedskamp” peger på, at der inden for virksomheden, ligesom i resten af samfundet, fandtes en bred vifte af holdninger og handlinger. Projektet afdækker “ubegribelige historier om reddere, forretningsfolk, frihedskæmpere, nazister, stikkere, svindlere og opportunister”.1 Dette indikerer, at mens nogle medarbejdere risikerede livet i modstandskampen, var andre muligvis mere pragmatiske eller endda sympatisk indstillede over for besættelsesmagten. Virksomheden fungerede i en gråzone, hvor nødvendigheden af at holde det livsvigtige beredskab kørende krævede en form for samarbejde med de officielle myndigheder, hvilket samtidig skabte et unikt dække for illegal aktivitet. Zonens historie under krigen er derfor ikke blot en fortælling om en virksomhed, men en afgørende brik i den større mosaik om det danske samfunds komplekse virkelighed under besættelsen.

    Zonen i Roskilde: Et Lokalt Nærbillede

    For at forstå Zone-Redningskorpsets landsdækkende succes er det essentielt at zoome ind på de lokale stationer, der udgjorde rygraden i organisationen. Stationen i Roskilde er et fremragende eksempel på, hvordan Zonens decentrale forretningsmodel fungerede i praksis, og hvordan en lokal entreprenør kunne opbygge en blomstrende forretning under Zonens faner.

    Stationens Adresser og Udvikling

    Zonens tilstedeværelse i Roskilde var ikke statisk, men udviklede sig over tid, hvilket afspejles i de forskellige adresser, stationen havde gennem årene. Arkiverne dokumenterer en gradvis ekspansion og flytning til større faciliteter. De kendte adresser inkluderer Algade 27, Københavnsvej 2, Ringstedgade 67 og Københavnsvej 44-46.18 Den sidste og mest kendte station var beliggende på

    Køgevej 59.18 Det er vigtigt at bemærke, at mens brugerens forespørgsel nævner Køgevej 57, peger alle tilgængelige kilder konsekvent på nummer 59 som den korrekte adresse for Zonens station. Der findes et fotografi af en Triangel-kranvogn fra 1956 parkeret foran netop Køgevej 59, hvilket yderligere bekræfter denne placering.19 Et andet billede viser Peter Hansen, en af stationens folk, ved rattet af et køretøj, formentlig fra en af de tidligere stationer på Københavnsvej i årene før besættelsen.19

    Mandskab, Materiel og Indsatser

    Stationen i Roskilde blev, i tråd med Zonens model, drevet af en lokal entreprenør, Jens Funch Jensen. Han ejede selv en betydelig del af vognparken og drev stationen på en aftale med Zonen. Da fusionen med Falck blev en realitet i 1963, valgte Jens Funch Jensen selv at opsige sin aftale og fortsatte ikke i det nye Falck-Zonen-selskab. Hans privatejede vogne blev ved den lejlighed overtaget for 42.000 kr..19

    Vognparken pr. 1962, lige før overtagelsen, giver et detaljeret indblik i stationens kapacitet. Den illustrerer perfekt den blandede ejerskabsmodel, der var kendetegnende for Zonen.

    Tabel 2: Zone-stationens Vognpark i Roskilde (pr. 1962)

    KategoriKøretøjstypeModelårVognnr. / EjerskabKilde
    AmbulanceMercedes1960Egen (Jens Funch Jensen)19
    AmbulanceChevrolet1952Egen (Jens Funch Jensen)19
    KranvognTriangel1956Egen (Jens Funch Jensen)19
    KranvognDodge Power Wagon1955Egen (Jens Funch Jensen)19
    LigvognFord V81946262 (Zonen-ejet)19
    PumpeDesmi1955510 (Zonen-ejet)19
    PumpeDesmi1960Egen (Jens Funch Jensen)19

    Stationens betydning og vækst i lokalsamfundet kan aflæses direkte i assistancestatistikkerne. Tallene viser en eksplosiv udvikling i efterkrigstiden, hvilket vidner om en særdeles driftig lokal ledelse og et stigende behov for redningstjenester.

    Tabel 3: Assistancestatistik for Zonen i Roskilde (Udvalgte År)

    ÅrAntal Assistancer
    194593
    1946225
    1947276
    19571.277
    19603.180
    19614.126
    Kilde: 19

    Arkiverne afslører, at opgaverne for ZR Roskilde var mangfoldige. De rykkede ud til almindelige færdselsuheld, assisterede ved fastkørte køretøjer som en gravko på Københavnsvej, og deltog i eftersøgninger efter druknede på Roskilde Fjord, ofte i tæt samarbejde med nabostationen i Frederikssund.20 Allerede i november 1938 var stationen så etableret, at politimesteren i Roskilde anmodede Zonen om at forstærke beredskabet med ekstra mandskab og vogne i forbindelse med en forventet mørklægning.21

    Den måske mest usædvanlige opgave illustrerer stationens alsidighed og “alt-er-muligt”-attitude. Da spiret på Roskilde Domkirkes nordre tårn skulle repareres, og vejrhane skulle smøres, var det Zonen, man henvendte sig til. Opgaven blev løst af Zonen-dykkeren Peter Nissen, der, assisteret af en lineholder, kravlede de 84 meter til vejrs og udførte arbejdet.12 Denne bedrift viser, hvordan den lokale forankring og viljen til at påtage sig enhver opgave var nøglen til at opbygge et stærkt omdømme og en succesfuld forretning. Historien om Zonen i Roskilde er således historien om, hvordan Zonens nationale strategi blev omsat til konkret, lokal succes gennem entreprenørånd og en dyb forståelse for lokalsamfundets behov.

    Enden på en Æra: Sammenslutningen med Falck

    Trods Zonens mange succeser og innovative tiltag begyndte der i løbet af 1950’erne at vise sig sprækker i fundamentet. Den intense og vedvarende konkurrence med Falck, der havde præget branchen i årtier, var en økonomisk udmattelseskrig, der lagde en dæmper på de økonomiske muligheder for begge selskaber.1 Samtidig var Zonen plaget af interne magtkampe i ledelsen. De tre-fire ledende skikkelser brugte ifølge beretninger mere tid på at bekrige hinanden end på at udvikle selskabet, hvilket førte til, at Zonen “kom lidt bag dansen” og mistede strategisk momentum.22

    Denne kombination af eksternt pres og intern svækkelse gjorde en form for konsolidering uundgåelig. I sommeren 1962 blev der i al hemmelighed indledt forhandlinger mellem de to ærkerivaler.22 Forhandlingerne mundede ud i, at Falck med virkning fra den 1. januar 1963 opkøbte samtlige aktier i Zone-Redningskorpset for en sum af 10,8 millioner kroner.3 Selvom begivenheden i offentligheden ofte blev fremstillet som en “sammenslutning” eller “fusion”, var realiteten en utvetydig overtagelse. Zonen, der var født i opposition til Falck, blev nu opslugt af sin store konkurrent.1

    For at sikre en glidende overgang og for at tage hensyn til de mange hundrede Zonen-medarbejdere, der nu skulle integreres i Falck-organisationen, valgte man en pragmatisk løsning. Det nye, samlede selskab kom til at hedde “Falck-Zonen”.1 Dette dobbeltnavn fungerede som en overgangsordning, der anerkendte Zonens arv og gav medarbejderne tid til at vænne sig til de nye forhold. Perioden som Falck-Zonen varede i 10 år.

    Men overtagelsen var total. Falck begyndte systematisk at udfase Zonen-navnet fra køretøjer, stationer og markedsføringsmateriale. Processen kulminerede i 1977, hvor “Zonen” endeligt blev fjernet fra virksomhedens officielle navn og bomærke.1 Dermed var 32 års intens rivalisering definitivt forbi, og Falck stod tilbage som den enerådende aktør på det private redningsmarked i Danmark. Zonens identitet som selvstændigt korps var blevet fuldstændig absorberet og slettet fra det aktive firmabillede.

    Eftermæle og Bevarelse: Arven efter Zonen

    Med Zonen-navnets endelige forsvinden i 1977 opstod der en udbredt følelse blandt mange tidligere Zonen-medarbejdere, at deres historie, korpsånd og betydelige bidrag til det danske redningsvæsen var ved at blive glemt og visket ud af den officielle Falck-dominerede fortælling.1 Denne frygt for historisk glemsel blev startskuddet til en bemærkelsesværdig bevarelsesindsats, en slags “redningsaktion” for Zonens egen historie.

    Drivkraften bag denne bevægelse var en gruppe ildsjæle, anført af advokat og Zonen-entusiast Frederik Madsen.4 I løbet af 1980’erne påbegyndte de et omfattende og systematisk arbejde med at indsamle, registrere og bevare alt, hvad der havde med Zone-Redningskorpset at gøre: effekter, køretøjer, uniformer, dokumenter, fotografier og mundtlige beretninger fra tidligere ansatte.1

    Indsatsen kulminerede i 1989, 26 år efter Zonens ophør, med åbningen af det privatejede Zone-Redningskorpsets Museum i Holbæk. Museet blev en realitet takket være Fonden Redningsteknisk Samling, stiftet i 1983 for at sikre samlingerne, og det lykkedes at genskabe en komplet Zonen-station, som den så ud i sin storhedstid.1 I 2002, efter at det ikke lykkedes at sikre den nødvendige lokale støtte i Holbæk, blev de omfattende samlinger overført til Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, hvor de i dag udgør en stor og statsanerkendt udstilling.1 En mindre, men betydningsfuld, del af samlingen blev samtidig overført til Oplevelsescenter Nyvang ved Holbæk, hvor man i dag kan opleve en fuldt udstyret og operationel Zonen-station fra 1930’erne, indrettet i en original Zonen-garage fra Høng.1

    For at støtte det fortsatte bevarelsesarbejde og for at skabe et samlingspunkt for tidligere medarbejdere og entusiaster blev støtteforeningen “Zone-Redningskorpsets Venner” (ZRV) stiftet.1 Foreningen er i dag en landsdækkende organisation, der udgiver medlemsbladet “ZONE-NYT” og driver en række aktive lokalafdelinger i Helsingør, Holbæk, Gelsted og Randers. Her mødes frivillige for at restaurere og vedligeholde gamle Zonen-køretøjer, som de deltager med i parader og udstillinger.1 Derudover findes en specialiseret “Flyve-Tjeneste”-gruppe, der formidler historien om ambulanceflyvningen, og en “Historisk Datasektion”, der arbejder med at digitalisere og tilgængeliggøre Zonens enorme arkiv.1 Hele denne indsats er mere end blot nostalgi; det er en aktiv skabelse af en modfortælling, der sikrer, at Zone-Redningskorpsets afgørende rolle som innovatør og katalysator i dansk beredskabshistorie ikke bliver glemt.

    Konklusion: Zonens Aftryk på Dansk Beredskabshistorie

    Zone-Redningskorpsets historie er en fortælling om, hvordan konkurrence kan fungere som en kraftfuld motor for innovation og udvikling. Fra sin rebelske fødsel i 1930, båret af trods og personlig konflikt, voksede Zonen til at blive en formidabel udfordrer til det etablerede Falck-monopol. Gennem en agil, decentral forretningsmodel opnåede de landsdækkende tilstedeværelse på rekordtid og tvang markedet til at forny sig.

    Selvom virksomheden ophørte med at eksistere som en selvstændig enhed i 1963, er dens aftryk på det danske samfund og beredskab uudsletteligt. Zonen var pionerer på en lang række områder. De gav Danmark sin første civile ambulanceflyvetjeneste, der reddede utallige liv på de danske småøer og skabte et nationalt ikon. De etablerede den første søredningstjeneste og var med til at indføre livreddere på strandene. Kommercielt var de banebrydende med familieabonnementer, der gjorde tryghed tilgængelig for private, og de var medstiftere af SOS-International, en institution der den dag i dag hjælper danskere i udlandet.

    Den 32 år lange, intense rivalisering med Falck skærpede begge korps og førte til et højere serviceniveau og en mere dynamisk udvikling, end hvad der sandsynligvis ville have været tilfældet under et monopol. Zonens historie er derfor et unikt kapitel i dansk erhvervshistorie, der illustrerer et vellykket, omend til tider konfliktfyldt, offentligt-privat samarbejde.

    I dag, årtier efter Zonen-navnet forsvandt fra udrykningskøretøjerne, lever arven videre takket være den dedikerede indsats fra “Zone-Redningskorpsets Venner”. Gennem museer, restaurerede køretøjer og et omfattende historisk arkiv sikrer de, at historien om Zonen – historien om den evige udfordrer – ikke bliver en glemt fodnote, men forbliver en anerkendt og central del af fortællingen om, hvordan det moderne danske redningsvæsen blev skabt.