Syd for Banens portal

Start

Forfatter: Poul Erik Løvskov

  • Jordforurening i Området “Syd for Banen”, Roskilde

    Jordforurening i Området “Syd for Banen”, Roskilde

    Analyse af Jordforurening i Området “Syd for Banen”, Roskilde

    Indholdsfortegnelse

    Introduktion: Forståelse af Jordforurening i Deres Område

    Formål og Afgrænsning

    Denne rapport er udarbejdet for at belyse kendt og potentiel jordforurening for en række specifikke veje i området “Syd for Banen” i Roskilde, som angivet i den fremsendte liste.1 Analysen baserer sig på offentligt tilgængelige data fra Region Sjælland, Roskilde Kommune, Danmarks Miljøportal og andre relevante kilder for at give et så fyldestgørende billede som muligt af den nuværende viden om forureningsforholdene i området.

    Grundlæggende Begreber: Hvad Betyder Det, at en Grund er Forurenet?

    For at forstå situationen i “Syd for Banen” er det essentielt at kende til de begreber, myndighederne anvender til at klassificere jordforurening. Ansvaret for at håndtere og registrere forurening er delt mellem Region Sjælland og Roskilde Kommune, og deres arbejde er styret af Jordforureningsloven.2

    Kortlægning efter Jordforureningsloven

    Det er Region Sjælland, der har ansvaret for at efterforske og registrere (kortlægge) grunde, hvor der er mistanke om eller konstateret forurening, som kan udgøre en risiko for mennesker eller miljø. Denne kortlægning sker på to niveauer 2:

    • Vidensniveau 1 (V1 – Mulig Forurening): En grund bliver kortlagt på V1, når der findes historisk viden om aktiviteter på grunden, der kan have forårsaget forurening. Dette er en mistanke, ikke en endelig konstatering. Typiske eksempler er tidligere autoværksteder, renserier, metalindustri eller benzinstationer. En V1-kortlægning baseres ofte udelukkende på arkivstudier og historiske oplysninger, uden at der er foretaget jordprøver.5
    • Vidensniveau 2 (V2 – Konstateret Forurening): En grund bliver kortlagt på V2, når tekniske undersøgelser, såsom analyser af jord- og vandprøver, har dokumenteret tilstedeværelsen af en forurening i et omfang, der kan være skadeligt for mennesker eller miljø. Dette er altså en bekræftet forurening.2

    For boliggrunde, der er V2-kortlagt, foretager regionen yderligere en “nuancering” for at vurdere den konkrete risiko ved den nuværende anvendelse 6:

    • F0: Forureningen vurderes ikke at udgøre en risiko for den nuværende boliganvendelse.
    • F1: Forureningen udgør ikke en risiko, hvis man følger nogle simple forholdsregler (f.eks. at undgå direkte kontakt med jorden).
    • F2: Forureningen kan udgøre en sundhedsmæssig risiko, eller der er behov for yderligere undersøgelser for at vurdere den fulde risiko.

    Områdeklassificering: Den Diffuse Forurening i Byzonen

    Ud over den specifikke kortlægning af enkeltgrunde er det vigtigt at forstå begrebet “områdeklassificering”. I henhold til lovgivningen er stort set hele Roskilde byzone, og dermed hele området “Syd for Banen”, som udgangspunkt klassificeret som “lettere forurenet”.2 Denne forurening stammer ikke fra en enkelt, afgrænset kilde (en punktkilde), men er derimod en diffus baggrundsforurening, der er opbygget over mange årtier som følge af generel byaktivitet, herunder trafikos, industriens røgudledninger og opvarmning med kul og koks.12

    Denne lettere forurening anses generelt ikke for at være sundhedsskadelig ved normal brug af haver og arealer. Konsekvensen af områdeklassificeringen er dog, at der gælder særlige regler for håndtering og flytning af jord. Enhver flytning af mere end 1 m3 jord fra et områdeklassificeret areal skal anmeldes til kommunen.2 Dette betyder, at selvom en ejendom i “Syd for Banen” ikke er V1- eller V2-kortlagt, er den stadig underlagt regulering i forbindelse med gravearbejde.

    Myndighedernes Rollefordeling

    • Region Sjælland: Er ansvarlig for at opspore, undersøge og kortlægge V1- og V2-grunde. Regionen varetager også den offentligt finansierede oprydning, hvor prioriteringen typisk er at beskytte grundvandet og menneskers sundhed på de mest forurenede grunde.3
    • Roskilde Kommune: Administrerer områdeklassificeringen og er myndighed for al jordflytning. Det er kommunen, der modtager anmeldelser via det digitale system Flytjord.dk og udsteder de nødvendige §8-tilladelser til byggeri og anlægsarbejde på kortlagte grunde.2

    Del 1: Overordnet Forureningsbillede i “Syd for Banen”

    Området “Syd for Banen” er ikke et homogent boligområde, men snarere et kludetæppe af byudvikling, der afspejler Roskildes vækst gennem det 20. århundrede. Dets karakter er defineret af en blanding af ældre boligkvarterer, nyere bebyggelse og, mest markant for denne analyse, tidligere og nuværende industri- og erhvervsområder. Denne historik er den primære årsag til de alvorlige punktkildeforureninger, der er identificeret i området, og som adskiller sig fra den mere generelle, diffuse byforurening.

    Forureningskilderne i “Syd for Banen” er ikke tilfældigt placeret. De følger en klar geografisk og historisk logik, der er tæt knyttet til byens infrastruktur og tidligere tiders zoneplanlægning. Ved at analysere placeringen af de kendte kilder opstår der et mønster af forurenings-“klynger” eller “hotspots”. Dette mønster er afgørende for at forstå, hvordan risikoen er fordelt i området.

    Identifikation af Primære Forureningskilder

    • Industri- og Håndværkerkvarterer: Den vestlige og sydlige del af området, centreret omkring veje som Industrivej, Håndværkervej, Betonvej, Metalvej og Navervej, udgør et markant industrielt bælte. Historisk og i dag har disse gader huset en lang række virksomheder, der er kendte kilder til forurening. Dette inkluderer autoværksteder, metalforarbejdning, vognmandsforretninger, trykkerier og diverse produktionsvirksomheder.16 Disse brancher er typisk forbundet med spild af olie, benzin, tungmetaller og klorerede opløsningsmidler, som bruges til affedtning.
    • Musicon-området (tidligere Unicon/RC Beton): Det store område, der i dag udvikles som bydelen Musicon, har en veldokumenteret forureningshistorik. Området, der dækker veje som Rabalderstræde, Pulsen og Penselstrøget, var tidligere hjemsted for betonproduktion og indeholdt en losseplads. Omfattende undersøgelser og oprydning har fundet og håndteret en kompleks blanding af forurening fra lossepladsfyld, herunder beton, tegl, dagrenovation og kemikalietromler. De primære forureningskomponenter har været tunge kulbrinter, tjærestoffer (PAH’er), metaller og lossepladsgas.21
    • Jernbaneterrænet (DSB-arealer): Jernbanen, som definerer områdets nordlige grænse, er en velkendt lineær forureningskilde. Årtiers drift med tog, værksteder og rangering har ført til spild af olie, diesel og benzin. Historisk er der også anvendt tjæreprodukter (indeholdende PAH’er) og sprøjtemidler til at holde sporområderne fri for ukrudt. Denne forureningskilde påvirker især de veje, der ligger umiddelbart syd for banen, såsom Bakkeleddet, Rolighedsvej og Sygehusvej.22
    • Tidligere Benzinstationer, Renseri og Slagteri: Ud over de store industriområder findes der specifikke, kortlagte punktkilder i og omkring området. Disse stammer fra tidligere kommercielle aktiviteter, som er kendt for at forårsage betydelig forurening. Eksempler, der påvirker det samlede forureningsbillede, er det tidligere Hammond Selv-Rens (kilde til klorerede opløsningsmidler) og Danske Slagterier (kilde til PAH’er, tungmetaller m.m.).22
    • Lossepladser og Deponier: Området huser eller ligger tæt på flere kendte deponier. Ud over det tidligere deponi på Musicon-grunden, findes det store Hedeland Deponi på Håndværkervej, som drives af ARGO. Disse steder er kilder til en bred og ofte kompleks vifte af forurenende stoffer, der kræver specialiseret håndtering.19

    Den geografiske fordeling af disse kilder betyder, at risikoen for forurening ikke er ensartet. En bolig på Sygehusvej er primært eksponeret for potentiel forurening fra jernbanen og det nærliggende tidligere renseri, mens en bolig på Hedegårdsvej er tættere på påvirkninger fra det store industrikvarter. Denne differentiering er en nøgleindsigt for beboere i området.

    Del 2: Resultater – Gennemgang af Veje med Kendt Forurening

    Dette afsnit præsenterer en detaljeret gennemgang af de veje fra den fremsendte liste, hvor der er identificeret enten direkte kortlægning (V1 eller V2) eller en betydelig koncentration af nærliggende forureninger. Nedenstående tabel giver et hurtigt overblik, efterfulgt af en dybere analyse af de mest berørte områder.

    VejnavnKortlægningsstatusForureningstype(r)Formodet Kilde/NoteDatakilde(r)
    IndustrivejV2-kortlægning i områdetKlorerede opløsningsmidler (TCE), Olie, BenzinMetalindustri, autoværksteder16
    HåndværkervejV2-kortlægning i områdetOlie, Benzin, diverse affaldsstofferAutoværksteder, Deponi (Hedeland)19
    BetonvejHøj koncentration af nærliggende forureningerOlie, Benzin, diverse industrikemikalierIndustriområde, betonproduktion26
    MetalvejHøj koncentration af nærliggende forureningerOlie, Benzin, Metaller, diverse industrikemikalierIndustriområde21
    NavervejHøj koncentration af nærliggende forureningerOlie, Benzin, diverse industrikemikalierIndustriområde19
    RabalderstrædeOmråde med omfattende oprydning efter V2-forureningPAH’er (tjærestoffer), Tunge kulbrinter, Metaller, LossepladsgasTidligere betonfabrik og losseplads (Unicon)21
    SygehusvejMeget høj koncentration af nærliggende V2-forureningerOlie, Benzin, PAH’er, Tetrachlorethylen (PCE), Trichlorethylen (TCE), TungmetallerJernbane, renseri, karosserifabrik, slagteri22
    GormsvejV2-kortlægning i nærhedenUkendt (fra snippet), men tæt på jernbane/renseriJernbane, renseri22
    BakkeleddetV2-kortlægning i nærhedenOlie, Benzin, PCA (PAH’er)Jernbane (DSB-arealer)22
    RolighedsvejHøj koncentration af nærliggende forureningerOlie, Benzin, PAH’er, Klorerede opløsningsmidlerJernbane, renseri, industri29
    KøgevejV1-kortlægning på specifik matrikel (nr. 131)Potentielt pesticider/kemikalierTidligere landbrugs-/levnedsmiddelskole30
    VindingevejHøj koncentration af nærliggende forureningerDiverse (pga. modtageanlæg)Roskilde Miljøcenter, diverse industrier31
    Østre RingvejHøj koncentration af nærliggende forureningerDiverseNærhed til industri og trafik34
    ValmuevejV2-kortlægning på specifik matrikel (nr. 3)Ikke specificeret i kilderUkendt35
    HedeboparkenMeget høj koncentration af nærliggende forureningerDiverseNærhed til industri og trafik36
    EjboparkenHøj koncentration af nærliggende forureningerDiverseNærhed til industri og trafik37
    Øvrige veje på listenIngen direkte V1/V2-kortlægning fundetLettere forurening (diffus)Generel byforurening (trafik, røg etc.)2

    Detaljeret Analyse af Veje med Forurening

    1. Industri- og Erhvervsområderne (Høj Risiko Zone)

    Vejene Industrivej, Håndværkervej, Betonvej, Metalvej og Navervej udgør kernen i områdets industrielle fortid og nutid. Undersøgelser har specifikt identificeret en forurening med det klorerede opløsningsmiddel trichlorethylen (TCE) i dette område, som udgør en trussel mod grundvandet.24 Området er og har været hjemsted for talrige autoværksteder, metalindustrier og transportfirmaer, som er klassiske kilder til forurening med olie, benzin og opløsningsmidler.16 Tilstedeværelsen af Hedeland Deponi og Argo Kraftvarmeværk på Håndværkervej vidner desuden om kompleks affaldshåndtering, som historisk set kan være en kilde til en bred vifte af forurenende stoffer.19 Samlet set er dette et område med dokumenteret og potentiel alvorlig forurening.

    2. Musicon-området (Rabalderstræde og omegn)

    De nye veje i Musicon-bydelen, herunder Rabalderstræde, Pulsen, og Penselstrøget, er anlagt på de tidligere Unicon/RC Beton-arealer. Dette område er et veldokumenteret eksempel på byudvikling på en forurenet grund. Under anlægsarbejdet blev der gravet i gammelt lossepladsfyld, som indeholdt byggeaffald, dagrenovation og kemikalietromler. Projektet indebar en massiv oprydning, hvor 20.000 tons kraftigt forurenet jord blev bortskaffet, mens 77.500 tons lettere forurenet jord blev genanvendt i landskabsudformningen, f.eks. i støjvolde.21 De primære forureningsstoffer var tunge kulbrinter, tjærestoffer (PAH’er), metaller og lossepladsgas. Selvom der er gennemført en omfattende og professionel oprydning og risikostyring, er områdets forureningshistorik markant.

    3. Området ved Sygehuset og Jernbanen (Høj Nærhedsrisiko)

    Selvom selve matriklen for Roskilde Sygehus (Sygehusvej 1) ikke er fundet kortlagt, er den omgivet af en usædvanlig høj tæthed af forurenede grunde. En analyse viser op mod 50 V1- og V2-kortlagte grunde inden for en radius af 500 meter.22 Dette påvirker i høj grad de omkringliggende boligveje som

    Gormsvej, Thyrasvej, Svendsvej, Knudsvej, Bakkeleddet og Rolighedsvej. De primære kilder til denne koncentrerede forurening er:

    • DSB Roskilde Station og jernbaneareal: V2-kortlagt forurening med olie, benzin og PCA (en gruppe af tjærestoffer/PAH’er).
    • Tidligere Hammond Selv-Rens: V2-kortlagt forurening med Tetrachlorethylen (PCE), et typisk renserikemikalie.
    • Tidligere Roskilde Karosseriindustri: V2-kortlagt forurening med Trichlorethylen (TCE) og olieprodukter.
    • Tidligere Danske Slagterier: V2-kortlagt forurening med en blanding af PAH’er, tungmetaller og klorerede opløsningsmidler.22

    Denne klynge af alvorlige forureninger skaber en betydelig risiko for spredning til de nærliggende boligområder, især via grundvandet eller afdampning fra jorden.

    4. Større Færdselsårer og Specifikke Adresser

    • Valmuevej: Her er der fundet en direkte V2-kortlægning på adressen Valmuevej 3. Dette betyder, at der er konstateret en forurening på selve grunden. Den specifikke type forurening fremgår ikke af de tilgængelige kilder, men kan findes ved at rekvirere en officiel jordforureningsattest for ejendommen.35
    • Køgevej: En specifik matrikel, Køgevej 131, er V1-kortlagt (mulig forurening). Årsagen er grundens tidligere anvendelse til “Skoler med landbrugs- og levnedsmiddeluddannelser”, hvilket kan indebære en historisk brug af kemikalier eller pesticider.30
    • Vindingevej / Gammel Vindingevej & Østre Ringvej: For disse store veje er der ikke fundet direkte kortlægninger på de undersøgte adresser. Dog viser data en høj tæthed af nærliggende forureninger. Opslag for adresser på Vindingevej viser mellem 10 og 24 nærliggende V1/V2-forureninger, og for Østre Ringvej er tallet 20.32 Dette skyldes vejenes placering tæt på industrikvarterer og deres funktion som trafikale hovedårer.

    5. Øvrige Boligveje

    For de fleste af de resterende boligveje på listen, såsom Anemonevej, Bellisvej, Bonderosevej, Hedeboparken og Ejboparken, er der ikke fundet direkte V1- eller V2-kortlægninger på de specifikke adresser, der er undersøgt via offentlige portaler.38 Det er dog afgørende at bemærke to ting:

    1. Alle disse veje er, som resten af byzonen, omfattet af områdeklassificeringen for lettere forurenet jord.
    2. Mange af dem ligger i umiddelbar nærhed af de ovennævnte hotspots. For eksempel viser opslag for Hedeboparken 53 nærliggende forureninger og for Ejboparken 30 nærliggende forureninger.36 Selvom en grund ikke selv er kortlagt, kan en forurening fra en nabogrund potentielt sprede sig.

    Del 3: Analyse af Forureningstyper og Potentielle Risici

    For at vurdere den reelle betydning af fundene i “Syd for Banen” er det nødvendigt at forstå de forskellige typer af kemikalier, der er tale om, og de specifikke risici, de udgør. De forskellige forureningstyper har forskellige spredningsveje og påvirker mennesker og miljø forskelligt. Denne skelnen er afgørende for at kunne give relevant og målrettet vejledning.

    • Klorerede Opløsningsmidler (Trichlorethylen/TCE og Tetrachlorethylen/PCE):
      • Kilder og Forekomst: Disse stoffer er fundet i forbindelse med tidligere industrier som renserier og metalværksteder nær Sygehusvej.22 De blev i stor stil anvendt til kemisk tøjrens og affedtning af metaldele.41
      • Risici: Den primære risiko for beboere stammer fra stoffernes flygtighed. De kan fordampe fra forurenet jord og grundvand, trænge op gennem jorden og fundamentet og forurene indeklimaet i boliger. Langvarig indånding af selv lave koncentrationer er sundhedsskadeligt. Stofferne er klassificeret som sandsynligvis kræftfremkaldende og kan påvirke nervesystemet, lever og nyrer. Desuden er de meget mobile i jorden og udgør en alvorlig trussel mod grundvandskvaliteten.43 Forholdsregler vil derfor ofte fokusere på ventilation og sikring af kældre og fundamenter.
    • PAH’er (Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner / Tjærestoffer):
      • Kilder og Forekomst: PAH’er er en gruppe stoffer, der dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale. De findes i tjære, asfalt, sod, bilos og røg.46 I “Syd for Banen” er de primært knyttet til jernbanedriften (sveller, spild), det tidligere deponi på Musicon, og den generelle byforurening.21
      • Risici: Flere PAH-forbindelser er dokumenteret kræftfremkaldende.47 I modsætning til de flygtige opløsningsmidler er den primære risiko for beboere ved
        direkte kontakt med forurenet jord. Dette kan ske via hudkontakt under havearbejde eller ved, at børn får jord på hænderne og i munden under leg. Stofferne binder sig kraftigt til jordpartikler og udgør en mindre risiko for afdampning til indeklimaet, men kan true miljøet, hvis jorden flyttes.46 Forholdsregler fokuserer derfor på at skabe en barriere til jorden (græs, fliser) og på god hygiejne.
    • Tungmetaller (Bly, Cadmium, Arsen, m.fl.):
      • Kilder og Forekomst: Tungmetaller spredes fra mange kilder, herunder industrielt spild, affaldsdeponering (som på Musicon), afbrænding af affald, og fra ældre typer maling og benzin.49 De er specifikt nævnt i forbindelse med det tidligere slagteri nær Sygehusvej.22
      • Risici: Tungmetaller er persistente, hvilket betyder, at de ikke nedbrydes i naturen. De kan ophobes i kroppen over tid og forårsage en række kroniske sundhedsskader, herunder på nervesystem, nyrer og knogler. Bly er særligt skadeligt for børns udvikling.12 Ligesom med PAH’er er den primære risiko for beboere ved
        direkte kontakt med jorden og indtagelse af jordpartikler, enten direkte eller via afgrøder dyrket i forurenet jord.
    • Olie og Benzin (Kulbrinter):
      • Kilder og Forekomst: Disse er typiske forureninger fra benzinstationer, autoværksteder, spild fra olietanke og fra jernbanedrift.7
      • Risici: Olie- og benzinforurening udgør en trussel mod grundvandet. Desuden kan de lettere komponenter, som f.eks. benzen (der er kræftfremkaldende), fordampe og påvirke indeklimaet, ligesom de klorerede opløsningsmidler.45

    Del 4: Vejledning og Anbefalinger til Grundejere

    At bo i et område med en kompleks forureningshistorik kan skabe usikkerhed. Der findes dog et veletableret system af regler, rettigheder og pligter, som er designet til at håndtere situationen og sikre borgernes sundhed.

    Generelle Råd for Alle i Området

    På grund af den generelle områdeklassificering som “lettere forurenet” gælder en række forholdsregler for alle ejendomme i “Syd for Banen”, uanset om de er specifikt kortlagt eller ej. Disse råd er især vigtige for børnefamilier, da børn er mere sårbare over for påvirkning fra forurening 12:

    • Undgå bar jord: Dæk bar jord i haven med græs, flis, grus eller fliser for at minimere direkte kontakt og støv.
    • Børn og leg: Sørg for, at sandkasser har en fast bund (f.eks. fliser), så børn ikke kan grave ned i den underliggende jord. Læg faldunderlag som certificeret sand eller gummifliser under gynger og legeredskaber.
    • Hygiejne: Gør det til en fast vane at vaske hænder grundigt efter havearbejde og udendørs leg, og inden måltider. Skift sko ved indgangen for at undgå at slæbe jord med ind i boligen.
    • Køkkenhave: Det frarådes at dyrke spiselige afgrøder direkte i den lokale jord. Anvend i stedet højbede, krukker eller plantesække fyldt med ren, indkøbt jord. Frugt fra træer og bær fra høje buske kan spises, når de er skyllet grundigt.

    Håndtering af en Kortlagt Grund (V1 eller V2)

    Hvis en ejendom er kortlagt på enten vidensniveau 1 eller 2, træder yderligere rettigheder og pligter i kraft.

    Dine Rettigheder som Grundejer

    • 1-års-reglen (for V1-kortlagte boliggrunde): Som ejer af en boliggrund, der er kortlagt på V1 (mulig forurening), har man ret til at anmode Region Sjælland om at få grunden undersøgt inden for ét år. Undersøgelsen er uden omkostninger og har til formål at afklare, om der reelt er en forurening, der kræver en V2-kortlægning, eller om mistanken kan afkræftes. Dette er en vigtig proaktiv rettighed, der giver mulighed for at få en hurtigere afklaring af sin situation.5
    • Værditabsordningen: Hvis man har købt en bolig, som efterfølgende bliver kortlagt, og man ikke kendte til forureningen ved købet, kan man i visse tilfælde søge om at blive omfattet af værditabsordningen. Ordningen kan give hjælp til en fremskyndet offentlig oprydning.6

    Dine Pligter som Grundejer

    • Oplysningspligt: Ved salg eller udlejning af en kortlagt ejendom har man pligt til at informere den nye ejer eller lejer om kortlægningen.54
    • §8-tilladelse fra kommunen: Før man påbegynder bygge- og anlægsarbejde, ændrer arealanvendelsen (f.eks. fra erhverv til bolig) eller foretager større gravearbejder på en V1- eller V2-kortlagt grund, skal man indhente en særlig tilladelse fra Roskilde Kommune. Denne tilladelse gives efter §8 i Jordforureningsloven. Kommunen kan i den forbindelse stille krav om yderligere undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, som man som udgangspunkt selv skal finansiere.10
    • Anmeldelse af Jordflytning: Al jord, der graves op og flyttes fra en kortlagt grund (samt fra alle områdeklassificerede arealer), skal anmeldes til Roskilde Kommune via det digitale system Flytjord.dk. Anmeldelsen skal ske, inden jorden flyttes. Dette sikrer, at forurenet jord håndteres korrekt og ikke spredes til uforurenede områder.2

    Sådan Indhenter De en Officiel Jordforureningsattest

    Den mest præcise og juridisk gyldige information om en specifik ejendom fås ved at hente en officiel jordforureningsattest. Dette er det dokument, der anvendes i forbindelse med bolighandel. Processen er som følger 9:

    1. Gå til Region Sjællands digitale jordforureningskort, som findes via deres hjemmeside, eller til Danmarks Arealinformation (miljoeportal.dk).
    2. I søgefeltet indtastes den specifikke adresse (f.eks. “Valmuevej 3 4000 Roskilde”). Det er vigtigt at undlade komma mellem vejnavn og nummer. Alternativt kan der søges på matrikelnummer.
    3. Når ejendommen vises på kortet, markeres matriklen med et klik.
    4. Herefter vælges funktionen “Hent attest”.
    5. En PDF-fil med den officielle jordforureningsattest genereres. Attesten viser ejendommens status (f.eks. V1-kortlagt, V2-kortlagt, Ingen oplysninger) og kan indeholde yderligere information om kendte forurenende aktiviteter.

    Sammenfatning og Konklusion

    Denne analyse bekræfter, at området “Syd for Banen” i Roskilde har en betydelig og veldokumenteret forureningshistorik. Denne historik er ikke tilfældig, men er et direkte resultat af områdets udvikling med en blanding af boliger, tung industri, omfattende jernbanedrift og deponering af affald.

    Hovedkonklusionerne er:

    1. Forureningen er koncentreret i hotspots: Risikoen for alvorlig forurening er ikke jævnt fordelt. Den er markant højest i og omkring de afgrænsede industrikvarterer (Industrivej, Håndværkervej), det tidligere deponi- og industriområde Musicon, samt i en zone langs jernbanen.
    2. Specifikke og alvorlige forureningsstoffer er identificeret: Der er konstateret forurening med sundhedsskadelige stoffer som klorerede opløsningsmidler (TCE, PCE), tjærestoffer (PAH’er), tungmetaller og olieprodukter. Disse er knyttet til specifikke, tidligere virksomheder som renserier, metalindustri og slagteri.
    3. Direkte og indirekte berørte veje: Mindst én vej på den fremsendte liste, Valmuevej, har en direkte V2-kortlægning (konstateret forurening) på en matrikel. En anden, Køgevej, har en V1-kortlægning (mulig forurening). Mange andre veje, især nær Sygehuset og industrikvartererne, har en meget høj tæthed af nærliggende forureninger, hvilket udgør en potentiel risiko for spredning.
    4. Alle er omfattet af regler: Uanset om en grund er specifikt kortlagt eller ej, er hele området omfattet af den generelle områdeklassificering for lettere forurenet byjord. Dette indebærer, at alle grundejere skal følge generelle forholdsregler for at minimere kontakt med jord og skal anmelde jordflytning til Roskilde Kommune.

    Selvom dette forureningsbillede kan virke komplekst og bekymrende, er det vigtigt at understrege, at der i Danmark findes et veletableret og transparent system til at håndtere disse udfordringer. Gennem offentlige databaser som Danmarks Arealinformation har borgere adgang til detaljeret viden om deres ejendom. Ved at følge myndighedernes råd og kende sine rettigheder (f.eks. 1-års-reglen) og pligter (f.eks. anmeldelse af jordflytning) som grundejer, er det muligt at leve trygt i området og håndtere eventuelle risici på en korrekt og ansvarlig måde. Denne rapport tjener som en guide til netop dette.

    Citerede værker

    1. gader og veje-sfb.txt
    2. Forurenet jord og jordflytninger – Roskilde Kommune, tilgået juli 14, 2025, https://www.roskilde.dk/da-dk/service-og-selvbetjening/borger/bolig-og-byggeri/energi-og-miljo/forurenet-jord-og-jordflytninger/
    3. INDSATSPLAN FOR JORDFORURENINGSOMRÅDET 2024 | AzureWebSites.net, tilgået juli 14, 2025, https://app-rsjdxp-cms-prod-001.azurewebsites.net/media/om2ato4p/indsatsplan-for-jordforureningsomraadet-2024.pdf
    4. Forurenet jord – Borger.dk, tilgået juli 14, 2025, https://www.borger.dk/miljoe-og-energi/Forurening/Forurenet-jord
    5. Kortlægning og områdeklassificering – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/jord/forurenede-grunde/kortlaegning-og-omraadeklassificering
    6. Jordforurening V1 og V2 « DGE Miljø- og Ingeniørfirma (+40 års erfaring), tilgået juli 14, 2025, https://www.dge.dk/raadgivning/jord-og-grundvand/jordforurening-v1-og-v2/
    7. Kortlagte grunde – Odense Kommune, tilgået juli 14, 2025, https://www.odense.dk/borger/miljoe-og-affald/jord/jordforurening/kortlagte-grunde
    8. Hvad betyder V1 & V2? – Jordforureningsadvokat, tilgået juli 14, 2025, https://www.jordforureningsadvokat.dk/hvad-betyder-v1-v2/
    9. Er din grund forurenet? – Region Sjælland – Vi er til for dig, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/er-din-grund-forurenet
    10. Forstå jordforureningens grundbegreber – Region Hovedstaden, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/grundbegreber/sider/default.aspx
    11. For grundejere – Region Sjælland – Vi er til for dig, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/for-grundejere
    12. Informationsmateriale om lettere forurenet jord – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/jord/forurenede-grunde/informationsmateriale-om-lettere-forurenet-jord
    13. Fakta om håndtering af jord og bygge- og anlægsaffald – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://mst.dk/borger/affald-og-forurening/sortering-af-affald/generel-anmeldepligt-for-bygge-og-anlaegsaffald/fakta-om-haandtering-af-jord-og-bygge-og-anlaegsaffald
    14. Jordforurening – Region Sjælland – Vi er til for dig, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/jordforurening
    15. Jordforurening – Næstved Kommune, tilgået juli 14, 2025, https://www.naestved.dk/bolig-og-miljoe/miljoe-og-klima/jordforurening
    16. Klargøringscenter i branchenøglen på autoteket, tilgået juli 14, 2025, http://www.autoteket.dk/cg.asp?show=categories&cat=398&start=1
    17. Industrivej 29d, 4000 Roskilde – Investering i Detailhandel & butik på 953 kvm – Ejendomstorvet, tilgået juli 14, 2025, https://www.ejendomstorvet.dk/investering/oestsjaelland/roskilde/detailhandel-butik/ec055435-58df-4022-aea6-e441c605074e
    18. Oversigt over regionale industriminder for Roskilde Amt 2004 Rapport udarbejdet af: • Greve Museum, tilgået juli 14, 2025, https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bevaringsvaerdige_bygninger_og_miljoeer/Bevaringstemaer/Industri/Regionale_rapporter_om_industri/roskilde.pdf
    19. Roskilde Kommune – Digital MiljøAdministration – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://dma.mst.dk/vis-myndighed/knr/265
    20. Værksteder Håndværkervej Roskilde – se 2 virksomhedsresultater | degulesider.dk, tilgået juli 14, 2025, https://www.degulesider.dk/v%C3%A6rksteder+h%C3%A5ndv%C3%A6rkervej+roskilde/firmaer
    21. Genindbygning af forurenet jord ved Rabalder Parken i Roskilde, tilgået juli 14, 2025, https://xn--jordhndtering-tfb.dk/cases-og-eksempler/genindbygning-af-forurenet-jord-ved-rabalder-parken-i-roskilde
    22. Sygehusvej 1, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/sygehusvej-1/
    23. Argo – Roskilde Kraftvarmeværk Håndværkervej 70 4000 Roskilde Virksomheder J.nr. MST-1272-00614 Ref. ANBRI Den 9. januar 2, tilgået juli 14, 2025, https://dma.mst.dk/vis-sag/download/76e3eeb2-9945-41f3-8a6f-ccd16608be80
    24. Indberetning om jordforurening 2022 Bilag – Region Hovedstaden, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/publikationer/Documents/Indberetning%20af%20Jordforurening%202022%20BILAG.pdf
    25. Indberetning om jordforurening 2018 – Region Hovedstaden, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/Forretningsudvalget-2019/FU-DO-17092019-bilag-til-sag-25-til-28-og-sag-30-til-32-samt-meddelelser.pdf
    26. Tilsynsrapport til offentliggørelse, tilgået juli 14, 2025, https://dma.mst.dk/vis-sag/download/f30f36ef-1665-4e6c-978c-db92be3a4a6e
    27. L 183 Bilag 1 Høringssvar uden ministerielle svarpdf – Folketinget, tilgået juli 14, 2025, https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L183/bilag/1/2995963.pdf
    28. Navervej, 4000 Roskilde – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/oversigt/4000-Roskilde/navervej/
    29. Rolighedsvej 13, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/rolighedsvej-13/
    30. DKjord jordforureningsattest – 9857dcc1-fe08-4362-96c7 …, tilgået juli 14, 2025, https://jord-report.miljoeportal.dk/generate?elav=2000355&matrnr=12s
    31. Roskilde Miljøcenter – Dansk Miljø & Genbrug, tilgået juli 14, 2025, https://www.damilog.dk/roskilde-miljoecenter/
    32. Vindingevej 201, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/vindingevej-201/
    33. Vindingevej 39, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/vindingevej-39/
    34. Østre Ringvej 100, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/%C3%B8stre-ringvej-100/
    35. Valmuevej 3, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/valmuevej-3/
    36. Hedeboparken 6, 1. 211, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/hedeboparken-6/1-211/
    37. Ejboparken 33, st. tv, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/ejboparken-33/st-tv/
    38. Anemonevej 38, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/anemonevej-38/
    39. Bellisvej 13, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/bellisvej-13/
    40. Bonderosevej 22, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/bonderosevej-22/
    41. KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER – Chemwatch, tilgået juli 14, 2025, https://chemwatch.net/da/blog/chlorinated-solvents/
    42. Kortlægning af tilsætningsstoffer i chlorerede opløsningsmidler – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2011/11/978-87-92779-39-7.pdf
    43. 1999-2000 – Svar på § 20-spørgsmål: Om forbud mod trikloretylen. – Arkiv, tilgået juli 14, 2025, https://webarkiv.ft.dk/Samling/19991/spor_sv/S2147.htm
    44. Nedbrydning af chlorerede ethener i forureningsfanen fra Grindstedværkets grund i åbrink og åbund ved Grindsted Å – Region Syddanmark, tilgået juli 14, 2025, https://regionsyddanmark.dk/media/0q4bxt4p/notat-om-mikrobielle-undersoegelser-ved-grindsted-%C3%A5.pdf
    45. Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme – Backend, tilgået juli 14, 2025, https://backend.miljoeogressourcer.dk/media/lix/3557/Prioriteringsniveauer_ved_indeklimasager_1_NY_25052010.pdf
    46. KILDER TIL JORDFORURENING MED TJÆRESTOFFER (PAH) ATV MØDE – Backend, tilgået juli 14, 2025, https://backend.miljoeogressourcer.dk/media/lix/2244/2244.pdf
    47. PAH i fødevarer – Fødevarestyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/foedevaresikkerhed/kemiske-stoffer-og-toksiner/procesforureninger-i-foedevarer/pah-i-foedevarer
    48. jordforurening og sundhedsrisiko – Sundhedsstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://www.sst.dk/Udgivelser/2002/~/media/669E9009610440B491E50CA0B9054C59.ashx
    49. Hvad er jordforurening? Årsager, risici og oprensning – Niras, tilgået juli 14, 2025, https://www.niras.dk/ordbog/jordforurening/
    50. Hvordan tungmetaller truer jordens frugtbarhed og økosystemer – Klimatræ, tilgået juli 14, 2025, https://xn--klimatr-sxa.dk/hvordan-tungmetaller-truer-jordens-frugtbarhed-og-oekosystemer/
    51. Analyse for Tungmetaller | Miljøscreening i København | Ring nu, tilgået juli 14, 2025, https://kbhmr.dk/analyse-for-tungmetaller/
    52. Tungmetaller i danske jorder, tilgået juli 14, 2025, https://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_temarapporter/rapporter/87-7772-235-3.pdf
    53. For grundejers rådgiver – Region Sjælland – Vi er til for dig, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/for-grundejers-raadgiver
    54. Lev trygt med en forurenet grund – Region Hovedstaden, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/gode-raad
    55. Ofte stillede spørgsmål om forurenede boliggrunde – Region Syddanmark, tilgået juli 14, 2025, https://regionsyddanmark.dk/klima-og-miljo/vand-og-jord/ofte-stillede-sporgsmal/forurenede-boliggrunde
    56. Når du bor på en forurenet grund – Regional Udvikling – Region Midtjylland, tilgået juli 14, 2025, https://www.ru.rm.dk/klima-og-miljo/jordforurening/hvis-grunden-er-forurenet/nar-du-bor-pa-en-forurenet-grund/
    57. Kortlægning – V1 og V2 – Region Nordjylland, tilgået juli 14, 2025, https://rn.dk/regional-udvikling/jord-og-vand/kortlaegning-v1-og-v2
    58. Jordforurening – hvad betyder det for dig som køber? – Minkøbermægler.dk, tilgået juli 14, 2025, https://www.minkoebermaegler.dk/jordforurening-hvad-betyder-det-for-dig-som-koeber/
    59. ER DIN BOLIGGRUND FORURENET – Region Nordjylland, tilgået juli 14, 2025, https://rn.dk/-/media/Rn_dk/Regional-Udvikling/Jord-og-vand/Pjecer-og-film/Pjece_Er_din_boliggrund_forurenet_tilgaengelig.pdf
    60. DKjord jordforureningsattest – e055d2b8-e3b6-4375-a7e9-df175495395d – Danmarks Miljøportal, tilgået juli 14, 2025, https://jordrapport.miljoeportal.dk/generate?elav=2000351&matrnr=253c
    Miljøministeriet om Jordforurening
  • The Explainer

    The Explainer

    Digital formidling af lokalhistorisk stof og mangel på samme for landets teatre

    Syd for Banen har skabt en model, der tydeligvis virker. Så hvilke andre institutioner, om det så er museer, biblioteker eller måske endda skoler kunne lære noget af de her lokalhistoriske pioneer fra Roskilde?
    Velkommen til. I dag skal vi kigge på en ret uventet forbindelse mellem to verdener, som man nok sjældent tænker på i samme sætning. En lille lokalhistorisk forening i Roskilde, og så hele den danske teaterbranches fremtid.

    Jamen hvad har et prisvindende lokalhistorisk projekt i Roskilde så til fælles med hele fremtiden for dansk teater? Det lyder jo, ja, det lyder måske lidt sygt, men hæng lige på, for i det spørgsmål gemmer der sig måske en plan for, hvordan en hel kultursektor kan gennemfinde sig selv. Okay, lad os starte et helt konkret sted med et tal af 50.000 kroner. Det er nemlig den præmiesum, som en lille lokalhistorisk forening lige har hævet hjem. Men det er altså kun lige begyndelsen. Og det er jo ikke bare en eller anden tilfældig pris. Nej, det her er landsby- og byttelseprisen for 2025. Og som Roskilde Kommune selv siger her, så fik projektet altså mange fine ord med på vejen. Men hvem er de her mennesker, der står bag? Jamen, her er de så. Syd for banen. En lokalhistorisk forening i Roskilde med en egentlig ret klar mission. De vil styrke fællesskabet i deres lokalområde ved at bygge bro mellem generationer. Og værktøjet, det er historien. En fin tanke, ikke? Men det er måden, de gør det på, der for alvor fanger opmærksomheden. Og det bringer os netop til, hvordan en lille lokalforening har nærmest genopfundet måden at fortælle historier på. For det her, det er altså langt fra de der støvede arkiver og tørre fordrag, man måske forestiller sig. Altså bare se på, hvad de allerede har statlet på benet. Det er jo ret vildt. Vi snakker om over 60 podcasts med lokale fortællinger. Et online billedgalleri med mere end 3000 billeder. Og så har de endda både digitale og fysiske bøger med QR-koder, der linker det hele sammen. De bygger jo en bro mellem det gamle og det nye helt bogstaveligt. Men det er altså her, det bliver virkelig spændende. For de stopper ikke der. De udvikler interaktive kort, hvor du selv kan tænde og slukke forlag med kunst, butikker og alt muligt. Og så det her. AI-chatbots, du kan snakke med om byens historie. Forestil dig lige det. Der er endda én chatbot, der er ekspert i 330 glemte butikker i Roskilde. Du kan simpelthen have en samtale med byens hukommelse. Og hvad er så den store plan med alt det her? Jo, slutmålet er at samle det hele, podcasts, kort, billeder, chatbots, alt sammen i én enkel søgbare portal. Et sted, hvor hele byens digitale historie er lige ved hånden for alle og enhver. Så okay, her har vi altså en ret vild lokalsucceshistorie. Men nu er det, vi skal zoome ud. For den her fortælling, den stopper slet ikke ved Roskildes bygrænse. Den peger direkte ind i et stort nationalt spørgsmål. For hvorfor er det her mere end bare en hyggelig lokal historie? Hvorfor i alverden er det, der sker i en forening i Roskilde relevant for resten af Danmark? Svaret er, at præcis samtidig med, at Sydforbanen har kronet dage, ja, så står en af de helt store giganter i dansk kulturliv og kigger ind i en ret usikker fremtid. Vi skal nemlig tale om taterets digitale dilemma. Og det her er altså ikke bare noget, vi finder på. Det er en brandvarm debat. Den her overskrift fra et debatindlæg i Politikken siger det hele. Hvis dansk teater skal have en fremtid, må vi tænke digitalt. Og i selve artiklen, der er teaterdirektør Pelle Koppel helt klar i mailet. Han siger, skærme er en naturlig del af unges liv, og dansk teater må spille med på den bane, hvis vi vil forblive irrelevante. Udfordringen er altså krystalklar. Forfat i den næste generation, der, hvor de rent faktisk er. Og her er det så, at vores to historier smelter fuldstændig sammen. På den ene side har du teatret, der kæmper for at være relevant, kæmper for at fange de unge. Og på den anden side har du Sydforbanen, der, ja, de er jo lige præcis knækket koden til at engagere folk på tværs af generationer med digitale værktøjer. Ligheden mellem teaters problem og foreningens løsning, den er jo til at tage og føle på. Så hvad nu, hvis vi ser det her som en fælles model? Hvad nu, hvis et lille lokalprojekt for Roskilde rent faktisk har opskriften på en national løsning for dansk teater? Okay, lad os prøve at sætte det op over for hinanden. Teateret har brug for at engagere de unge. Jamen, Sydforbanen bruger jo allerede skoleworkshops og har endda idéer til TikTok og Minecraft. Teateret mangler nye digitale formater. Sydforbanen har bygget AI-chatbots og interaktive kort for bunden. Teateret har brug for at være mere tilgængeligt, også for dem, der bor langt væk. Projektet i Roskilde skaber jo netop en central portal, hvor alt er tilgængeligt døgnet rundt. Det er jo nærmest en en-til-en løsning. Opskriften findes allerede, den er bare blevet udviklet i Roskilde. Så hvad er den helt store pointe i alt det her? Hvad kan vi lære? Det handler om, hvor de gode idéer egentlig kommer fra. Det viser sig jo, at de helt store, banebrydende idéer ikke altid fødes i ministerier med store budgetter og topstyrede reformer. Nogle gange, ja nogle gange, bliver fremtidens model bygget helt stille og roligt af en håndfuld passioneret ildsjæle i et lokalt samfund. Og det her citat, det fanger essensen af det hele. I deres ansøgning til prisen skrev Sydforbanen simpelthen Dette er vi sammen om. Det er jo kernen. De har forstået, at fælleshistorier, uanset om de bliver fortalt på en stor teaterscene eller på et gadejørne i Roskilde, det er det, der skaber identitet og fællesskab. Og det efterlader os jo med et sidste stort spørgsmål. Sydforbanen har skabt en model, der tydeligvis virker. Så hvilke andre institutioner, om det så er museer, biblioteker eller måske endda skoler kunne lære noget af de her lokalhistoriske pioneer fra Roskilde?
  • Fra Slagteriaffald til Livsvigtig Medicin

    Fra Slagteriaffald til Livsvigtig Medicin

    DAK’s Eventyr i Roskilde

    🔍 Faktaboks: 5 Vigtige Pointer

    1. DAK opstod i 1937 som en konservesfabrik tilknyttet Roskilde Andels-Svineslagteri.
    2. Efter krigen blev slagteriaffald til medicin, da man begyndte at udvinde insulin og heparin.
    3. DAK-Laboratoriet blev stiftet i 1946 og voksede hurtigt til en international medicinalsucces.
    4. I 1959 blev DAK en del af LEO Pharma, hvilket førte til global ekspansion – men også til udflytning.
    5. Produktionen i Roskilde sluttede i 1992, men arven lever videre i LEO Pharmas DNA.

    En idé fødes i krigens skygge

    I 1937 blev Dansk Andes Konservesfabrik – bedre kendt som DAK – grundlagt i Roskilde. Det var en del af Roskilde Andels-Svineslagteri og havde til formål at forædle kød til konserves. Men det, der begyndte som en fødevarefabrik, skulle snart blive noget helt andet.

    Efter Anden Verdenskrig var Danmark præget af knaphed og behov for nytænkning. På slagteriet i Roskilde begyndte man at se på affaldet med nye øjne. Hver dag blev der kasseret store mængder organisk materiale – bugspytkirtler, tarme og andet, som ikke kunne bruges til mad. Men hvad nu, hvis det kunne bruges til noget andet?

    Den fantastiske opdagelse

    Det var ikke en videnskabelig opdagelse i et laboratorium, men en forretningsidé, der ændrede alt. Man vidste allerede, at insulin kunne udvindes fra bugspytkirtler, og at heparin – et blodfortyndende middel – kunne hentes fra tarmslimhinder. Det geniale var at koble denne viden med de enorme mængder slagteriaffald, der dagligt blev produceret i Roskilde.

    Slagteridirektør A.J. Hinrichsen og apoteker Knud Steensen så potentialet. I 1946 blev DAK-Laboratoriet A/S stiftet som et selvstændigt selskab, og Roskilde fik sin første medicinalfabrik.

    En ny industri vokser frem

    Den første fabrik – Fabrik 1 – blev bygget på Elisagårdsvej, lige ved siden af slagteriet. Det var ikke tilfældigt. De biologiske råvarer skulle behandles hurtigt, og den korte afstand sikrede friskhed og kvalitet.

    Produktionen tog fart. I 1950’erne blev DAK-L en af verdens største producenter af heparin og en betydelig spiller på insulinmarkedet. I 1958 blev en ny og større fabrik – Fabrik 2 – opført for at følge med efterspørgslen. DAK-L beskæftigede nu omkring 150 mennesker og var en af Roskildes største arbejdspladser.

    Fra lokal stolthed til global spiller

    I 1959 blev DAK-L fusioneret med Løvens kemiske Fabrik, som senere blev til LEO Pharma. Det var ikke et opkøb af en kriseramt virksomhed – tværtimod. DAK-L var en succes, og fusionen gav adgang til nye markeder, forskning og kapital.

    Roskilde-fabrikkerne fortsatte som specialiserede produktionsenheder, især for heparin. Men beslutningerne blev nu truffet i Ballerup, hvor LEO havde hovedsæde. Roskilde var ikke længere centrum – men en vigtig brik i et større spil.

    Tiden løber fra Roskilde

    I 1980’erne begyndte forandringerne at kunne mærkes. Nye teknologier, strengere krav og global konkurrence ændrede spillets regler. Genteknologi gjorde det muligt at producere insulin uden dyr, og moderne anlæg kunne producere mere effektivt.

    I 1983 blev det annonceret, at den ældste fabrik i Roskilde skulle lukke. I 1986 blev heparinproduktionen flyttet til Ballerup. Og i 1992 blev de sidste aktiviteter lukket ned. Dermed sluttede 46 års medicinsk produktion i Roskilde.

    En arv, der lever videre

    Selvom bygningerne på Elisagårdsvej er væk, lever DAK’s arv videre. Den ekspertise, der blev opbygget i Roskilde, er stadig en del af LEO Pharmas kerne. Heparinproduktionen, som startede med slagteriaffald, er stadig en vigtig del af virksomhedens portefølje.

    Historien om DAK er ikke en fortælling om forfald, men om forvandling. Det er historien om, hvordan en lokal idé blev til global innovation. Og hvordan Roskilde – i en periode – var centrum for en af Danmarks mest bemærkelsesværdige industrielle succeser.

    Rapport om DAK
    Interaktiv side
    Billeder fra DAK
  • Zone-Redningskorpset

    Zone-Redningskorpset

    Til lands, til vands og i luften

    Faktaboks: 5 Hurtige om Zonen

    • Stiftet i 1930 som konkurrent til Falck – opstod ud af en konflikt.
    • Decentral model med lokale entreprenører – Roskilde havde sin egen station.
    • Pionerer i ambulanceflyvning og søredning – “Til lands, til vands og i luften”.
    • Station i Roskilde lå bl.a. på Køgevej 59 og blev drevet af Jens Funch Jensen.
    • Opkøbt af Falck i 1963, men lever videre i museer og foreninger.
    Zone-Redningskorpset

    En udfordrer bliver født

    Zone-Redningskorpset blev stiftet i 1930 som et direkte modsvar til Falck. Bag initiativet stod to driftige mænd fra Lolland-Falster, Reinholdt Hansen og Johannes Hare, der havde drevet en succesfuld lokal brandvagt under Falcks system. Da de begyndte at udvide med ambulancer og kranvogne, blev de ekskluderet – og valgte at starte deres eget korps: Zonen.

    Navnet var ikke tilfældigt. Det var en provokation og en erklæring: Zonen ville konkurrere med Falck – og det gjorde de i 32 år.

    En ny måde at drive redning på

    Zonen valgte en anderledes forretningsmodel. I stedet for at eje alt selv, indgik de aftaler med lokale entreprenører, som fik lov at bruge Zonens navn, farver og uniformer. Det var en slags tidlig franchise-model, som gjorde det muligt at vokse hurtigt og billigt.

    Allerede i 1935 havde Zonen 42 stationer over hele landet. De tilbød både brandslukning, ambulancekørsel og kranvognsservice – og solgte abonnementer til både private og det offentlige.

    Innovation i luften og på vandet

    Zonen var ikke bare en kopi af Falck – de var også pionerer. I 1939 oprettede de Danmarks første civile ambulanceflyvetjeneste. Med fly som Monospar og KZ-IV kunne de redde syge og tilskadekomne fra småøer, hvor transport ellers var besværlig. Under besættelsen fik Zonen tilladelse til at flyve civilt, og deres piloter blev landskendte helte.

    Også på vandet var Zonen først. I 1936 oprettede de en søredningstjeneste med motorbåde i havnebyer som København og Sønderborg. Samtidig satte de livreddere på badestrande og opstillede førstehjælpsposter langs vejene.

    Roskilde: En lokal succeshistorie

    I Roskilde blev Zonen en fast del af bybilledet. Stationen flyttede flere gange – fra Algade til Københavnsvej og til sidst til Køgevej 59. Den blev drevet af Jens Funch Jensen, som ejede størstedelen af vognparken selv. Da Zonen blev opkøbt af Falck i 1963, valgte han at stoppe og solgte sine vogne for 42.000 kr.

    Vognparken i 1962 talte bl.a. to ambulancer, to kranvogne, en ligvogn og flere pumper. Stationen rykkede ud til alt fra færdselsuheld til eftersøgninger i Roskilde Fjord – og endda til at smøre vejrhane på Roskilde Domkirke!

    Antallet af assistancer steg eksplosivt: fra 93 i 1945 til over 4.000 i 1961. Det vidner om både behovet og den lokale opbakning.

    Krigstidens dilemmaer

    Under besættelsen spillede Zonen en dobbeltrolle. På den ene side var de uundværlige for både befolkningen og tyskerne. På den anden side var mange medarbejdere aktive i modstandsbevægelsen. Stationen på Østerbro i København blev brugt af “Flammen” og “Citronen”, og i Randers måtte en redder gå under jorden.

    Zonen blev endda udpeget til at evakuere kongefamilien, hvis det blev nødvendigt. Men nyere forskning viser også, at der fandtes både helte og opportunister i organisationen – præcis som i resten af samfundet.

    Slutningen – og begyndelsen på noget nyt

    I 1963 blev Zonen opkøbt af Falck. Officielt kaldte man det en sammenslutning, men reelt var det en overtagelse. Navnet “Falck-Zonen” blev brugt i 10 år, men i 1977 forsvandt “Zonen” helt fra firmalogoet.

    Mange tidligere medarbejdere følte, at deres historie var ved at blive glemt. Derfor blev der i 1980’erne sat gang i en stor indsamlings- og bevaringsindsats. Det førte til oprettelsen af Zone-Redningskorpsets Museum i Holbæk i 1989 og senere overførsel af samlingen til Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

    Arven lever videre

    I dag lever Zonen videre gennem foreningen “Zone-Redningskorpsets Venner”, som udgiver medlemsbladet “ZONE-NYT” og driver lokalafdelinger over hele landet. De restaurerer gamle køretøjer, deltager i parader og formidler historien om det røde korps, der turde udfordre giganten Falck.

    Zonen var mere end bare en redningstjeneste. De var pionerer, samfundsaktører og lokale helte – også i Roskilde.

    Til Lands, til Vands og i Luften

    Klik her for at folde hele rapporten ud

    Indledning: En Konkurrent Bliver Født

    I det danske redningsvæsens historie står Zone-Redningskorpset som et monument over konkurrencens, innovationens og den personlige trods’ drivkraft. Virksomhedens fødsel i 1930 var ikke blot en forretningsmæssig kalkule, men kulminationen på en ulmende konflikt, der havde sine rødder i Falcks egen ekspansionsstrategi. For at forstå Zonen må man først forstå den struktur, den brød ud af. I 1906 havde Sophus Falck grundlagt sit redningskorps i København, og i 1922 tog han et afgørende skridt for at udbrede sin virksomhed til hele landet.1 Da brandvæsenet på landet primært bestod af hestetrukne håndpumper, så Falck et marked for et motoriseret landbrandvæsen. Hans løsning var konceptet “Zone-Brand-Vagter”, hvor lokale entreprenører, ofte smede, fik ansvaret for brandslukningen i en afgrænset “zone” mod at blive en del af Falcks organisation, der stod for materiel, uddannelse og kontrol.1

    Det var netop dette system, der såede kimen til oprør. På Lolland-Falster drev to driftige barndomsvenner, Reinholdt Hansen og Johannes Hare, en særdeles succesfuld Zone-Brand-Vagt fra Eskildstrup.1 De nøjedes dog ikke med brandslukning. Fra 1926 udvidede de deres forretning med ambulancer og kranvogne og drev dermed et regulært redningskorps, der trådte direkte ind på Falcks kerneforretning.1 Denne ekspansion blev for meget for Falck-ledelsen i København. I 1930 eskalerede “stridighederne”, og det endte med, at Hansen og Hare blev ekskluderet fra Falcks organisation.1

    Bruddet var bittert og definitivt. Hansen og Hare tog dog ikke alene afsted. De overbeviste Falcks salgsansvarlige for netop Zone-Brand-Vagterne, direktør Eigil Juel Wiboltt, om at slutte sig til dem.1 Sammen stiftede de tre mænd et nyt selskab. I en handling, der må ses som en bevidst provokation, navngav de det “Zone-Redningskorpset” – i daglig tale Zonen eller ZR. Navnet var en slet skjult reference til det Falck-system, de netop var blevet udstødt af, og signalerede fra første dag, at de var kommet for at konkurrere.1 Dermed var Danmark i 1930 blevet hjemsted for to rivaliserende, landsdækkende redningskorps. Den dybe, personlige konflikt, der lå bag stiftelsen, blev den motor, der drev en 32 år lang og intens konkurrence, som på afgørende vis kom til at forme og modernisere det danske beredskab.5

    Organisation og Ekspansion: En Landsdækkende Udfordrer

    Stillet over for en veletableret gigant som Falck, måtte Zone-Redningskorpset tænke radikalt anderledes for at opnå fodfæste. Deres organisations- og ekspansionsstrategi blev et skoleeksempel på, hvordan en ny aktør kan udfordre en markedsleder gennem agilitet og en kapitaleffektiv forretningsmodel. Hvor Falck efter bruddet med Hansen og Hare valgte at satse på en mere centraliseret model med egne stationer, egne køretøjer og egne ansatte, gjorde Zonen det stik modsatte. De genoptog og forfinede den decentrale idé, som Falck selv havde grundlagt med Zone-Brand-Vagterne.1

    Zonens model var i sin essens en slags tidlig franchise-ordning. I stedet for at investere tungt i bygninger og materiel over hele landet, indgik de aftaler med et netværk af eksisterende lokale entreprenører.1 En lokal mekaniker med en kranvogn eller en vognmand med en ambulance kunne blive en del af Zonen. Deres køretøjer blev malet i Zonens karakteristiske farver, og personalet blev udstyret med Zonen-uniformer, hvilket skabte et ensartet og professionelt brand udadtil.1 Denne strategi var genial i sin enkelthed. Den minimerede de indledende investeringer og gjorde det muligt at skalere forretningen med en hastighed, som Falck ikke kunne matche.

    Resultatet var en imponerende hurtig vækst. Mens Falck havde brugt årtier på at opbygge sin landsdækkende tilstedeværelse, kunne Zonen inden for blot tre år efter stiftelsen i 1930 erklære sig for landsdækkende, med et netværk af stationer, der kunne yde assistance fra Skagen til Gedser.1 Allerede i 1935, kun fem år inde i sin eksistens, rådede Zonen over 42 stationer, et vidnesbyrd om modellens effektivitet.7 Det økonomiske fundament for denne ekspansion var en spejling af Falcks: en kombination af private abonnementer til husstande og bilejere samt offentlige kontrakter med stat, amter og kommuner om udførelse af kerneopgaver som brandslukning og ambulancekørsel.1 Ved at anvende denne “disruptor”-strategi undgik Zonen en langsommelig og kapitalkrævende opbygningsfase og tvang fra starten “den veletablerede storebror” Falck 4 ud i en direkte og landsdækkende konkurrence.

    Pionerånd og Nyskabelse: Zonens Mærkesager

    Med Falcks 24-årige forspring i markedet forstod Zonens ledelse, at det ikke var nok at kopiere konkurrenten. For at vinde markedsandele og, ikke mindst, offentlighedens gunst, måtte de være mere innovative, mere synlige og dække de behov, som Falck endnu ikke havde adresseret. Denne strategi blev kernen i Zonens identitet og førte til en række banebrydende initiativer, der cementerede deres image som de dynamiske udfordrere. Deres slogan, “Til LANDS, til VANDS og i LUFTEN”, var ikke blot tomme ord, men en præcis beskrivelse af deres ambitioner og bedrifter.9

    Ambulanceflyvningen – Redning fra Oven

    Zonens mest berømte og imagestyrkende mærkesag var uden tvivl etableringen af Danmarks første civile ambulanceflyvetjeneste i 1939.1 Initiativet udsprang af et reelt og presserende problem: Beboerne på Danmarks mange småøer var ofte prisgivet, når alvorlig sygdom eller ulykker indtraf, da transport til fastlandet kunne være langsommelig og vanskelig, især i dårligt vejr eller om vinteren.1 Zonen så her en mulighed for at yde en livsvigtig service og samtidig skabe enestående positiv omtale.

    Tjenesten blev indviet i marts 1939 med indkøbet af en britisk-bygget Monospar, der fik registreringen OY-DAZ.1 Under besættelsen fik Zonen en unik position, da de, sammen med Det Danske Luftfartsselskab, var det eneste selskab med tyskernes tilladelse til at flyve civilt i dansk luftrum.1 Dette forstærkede deres rolle og førte til en udvidelse af flyflåden. I 1944 præsenterede Zonen et nyt, danskbygget fly, der skulle blive synonym med ambulanceflyvning: en KZ-IV fra Kramme & Zeuthen, registreret som OY-DIZ.1 Dette fly var berømt for sin STOL-kapacitet (Short Take-Off and Landing), som gjorde det i stand til at operere fra selv de korteste og mest primitive landingsbaner på øerne.1 Flåden blev senere suppleret med andre flytyper, herunder KZ-III og KZ-VII, og en af de seneste anskaffelser var en Lockheed Electra.13

    Flyvetjenesten, der havde sit domicil på Ulrik Birchs Allé i København fra 1942 til 1962 5, blev en enorm succes. Pressen var fyldt med heroiske beretninger om Zonens piloter, som Hans P. Venningbo, der med personlig risiko fløj i al slags vejr for at redde menneskeliv eller levere livsvigtig medicin til indefrosne øsamfund.1 Denne massive popularitet var guld værd for Zonen. Den styrkede deres image som en handlekraftig og uundværlig samfundsinstitution, hvilket var et stærkt argument, når der skulle tegnes abonnementer og forhandles kontrakter med det offentlige. Ambulanceflyvningen var således ikke kun en humanitær indsats; den var også en økonomisk betydningsfuld forretning, der understøttede hele korpsets drift.1 Tjenestens dominerende rolle varede ved indtil slutningen af 1950’erne, hvor Flyvevåbnets indførelse af helikoptere gradvist overtog mange af opgaverne.1

    Tabel 1: Zone-Redningskorpsets Kendte Flyflåde (1939-1963)

    FlytypeRegistreringOperationsperiode (ca.)BemærkningerKilder
    Monospar S.T.25OY-DAZ1939 -?Danmarks første ambulancefly, britisk-bygget.1
    SAI KZ-IVOY-DIZ1944 -?Berømt danskbygget fly, kunne lande på korte distancer.1
    SAI KZ-IIIOY-DYZ1946 -?Bevaret og restaureret, nu ved Oplevelsescenter Nyvang.5
    SAI KZ-VII–1946 – 1956 (pilotansættelse)Fløjet af pilot Hans P. Venningbo.14
    Lockheed Electra–?Nævnt som en “seneste nyerhvervelse”.13

    Til Vands og på Strandene

    Zonens pionerånd begrænsede sig ikke til luften. I 1936 etablerede de Danmarks første organiserede søredningstjeneste, hvor hurtiggående motorbåde blev udstationeret i store havnebyer som København, Odense, Aarhus og Sønderborg.1 Denne tjeneste skabte betydelig goodwill, især hos de offentlige myndigheder, da bådene ofte blev stillet til rådighed for politiet til eftersøgningsopgaver og andre operationer på vandet.1

    Parallelt hermed var førstehjælp en af de allerførste mærkesager for det nye korps. De forstod værdien i at være til stede, før ulykken eskalerede. Zonen udgav populære førstehjælpsbøger, opstillede “katastrofeposter” langs de danske landeveje med førstehjælpsudstyr og henvisningsskilte til nærmeste telefon, og de var blandt de første til at etablere udkigsposter med uddannede livreddere på de danske badestrande om sommeren.1 Hver af disse indsatser var med til at bygge et billede af Zonen som en proaktiv og omsorgsfuld organisation, der var “altid klar til at hjælpe”.1

    Andre Banebrydende Initiativer

    To andre, mindre dramatiske, men kommercielt set yderst betydningsfulde, initiativer cementerede Zonens rolle som innovatør. Det første, som ofte overses, men som var afgørende for hele privatmarkedet, var indførelsen af familieabonnementer. Allerede i 1926, før det formelle brud med Falck, var Zonen-stifterne pionerer med dette koncept, der gjorde redningshjælp tilgængelig og overkommelig for almindelige danske familier.1

    Det andet initiativ med langtrækkende konsekvenser var stiftelsen af SOS-International i 1958. I samarbejde med Kongelig Dansk Automobilklub (KDAK) skabte Zonen den organisation, der skulle blive danskernes primære hjælp ved uheld og sygdom i udlandet – et initiativ, der lever i bedste velgående den dag i dag, omend i en anden form.1

    Disse nyskabelser var ikke tilfældige. De var resultatet af en bevidst strategi, hvor opfyldelsen af reelle samfundsbehov blev koblet tæt sammen med en avanceret forståelse for PR og markedsføring. Hver heroisk redningsaktion i luften, hver livredder på stranden og hver familie, der fik hjælp på bilferien, var en levende reklame for værdien af et Zonen-abonnement. Denne symbiose mellem forretning og samfundstjeneste var nøglen til, at Zonen på trods af sin status som udfordrer kunne opbygge et stærkt brand og en loyal kundebase.

    Mellem Nazisme og Frihedskamp: Zonen under Besættelsen

    Besættelsen af Danmark fra 1940 til 1945 placerede Zone-Redningskorpset i en ekstraordinært kompleks og tvetydig position. Som en fundamental del af landets civile beredskab var deres tjenester uundværlige for både den danske befolkning og besættelsesmagten, hvilket tvang virksomheden til at navigere i et politisk og moralsk minefelt.17 Zonens historie i disse år er et mikrokosmos af det besatte Danmark, hvor officiel funktion, national loyalitet og illegal modstand ofte var tæt sammenvævet.

    På den ene side var Zonen dybt involveret i modstandsarbejdet. Deres status som et anerkendt redningskorps gav dem en bevægelsesfrihed og en adgang til ressourcer, som var uvurderlig for modstandsbevægelsen. Det er veldokumenteret, at ikoniske modstandsfolk som Bent Faurschou-Hviid (“Flammen”) og Jørgen Haagen Schmith (“Citronen”) havde deres gang på Zonens station på Østerbro i København, som de brugte som base og mødested.16 Andre steder i landet var Zonen-folk ligeledes aktive. I Randers var redder Poul Børglum en central skikkelse i modstandsbevægelsen, hvilket førte til, at han blev eftersøgt af Gestapo og måtte gå under jorden.16

    Zonens tætte forhold til det officielle Danmark og kongehuset kom også til udtryk på dramatisk vis. Korpset opnåede en så høj grad af tillid, at de blev udpeget til at stå for den potentielle evakuering af kong Christian X og kongefamilien, i fald tyskerne skulle forsøge at angribe Amalienborg og tage dem som gidsler.16 Denne opgave vidner om en dyb national forankring og loyalitet, der gik langt ud over en normal forretningsrelation. Da det danske politi blev opløst af besættelsesmagten den 19. september 1944, trådte Zonen desuden til for at opretholde en form for lov og orden. I Randers organiserede de eksempelvis et kommunalt vagtværn, hvis folk blev udstyret med Zonen-kasketter og armbind med byvåbnet.16

    Samtidig viser nyere forskning, at historien ikke er entydigt heroisk. Et igangværende forskningsprojekt med titlen “Zonen mellem nazisme og frihedskamp” peger på, at der inden for virksomheden, ligesom i resten af samfundet, fandtes en bred vifte af holdninger og handlinger. Projektet afdækker “ubegribelige historier om reddere, forretningsfolk, frihedskæmpere, nazister, stikkere, svindlere og opportunister”.1 Dette indikerer, at mens nogle medarbejdere risikerede livet i modstandskampen, var andre muligvis mere pragmatiske eller endda sympatisk indstillede over for besættelsesmagten. Virksomheden fungerede i en gråzone, hvor nødvendigheden af at holde det livsvigtige beredskab kørende krævede en form for samarbejde med de officielle myndigheder, hvilket samtidig skabte et unikt dække for illegal aktivitet. Zonens historie under krigen er derfor ikke blot en fortælling om en virksomhed, men en afgørende brik i den større mosaik om det danske samfunds komplekse virkelighed under besættelsen.

    Zonen i Roskilde: Et Lokalt Nærbillede

    For at forstå Zone-Redningskorpsets landsdækkende succes er det essentielt at zoome ind på de lokale stationer, der udgjorde rygraden i organisationen. Stationen i Roskilde er et fremragende eksempel på, hvordan Zonens decentrale forretningsmodel fungerede i praksis, og hvordan en lokal entreprenør kunne opbygge en blomstrende forretning under Zonens faner.

    Stationens Adresser og Udvikling

    Zonens tilstedeværelse i Roskilde var ikke statisk, men udviklede sig over tid, hvilket afspejles i de forskellige adresser, stationen havde gennem årene. Arkiverne dokumenterer en gradvis ekspansion og flytning til større faciliteter. De kendte adresser inkluderer Algade 27, Københavnsvej 2, Ringstedgade 67 og Københavnsvej 44-46.18 Den sidste og mest kendte station var beliggende på

    Køgevej 59.18 Det er vigtigt at bemærke, at mens brugerens forespørgsel nævner Køgevej 57, peger alle tilgængelige kilder konsekvent på nummer 59 som den korrekte adresse for Zonens station. Der findes et fotografi af en Triangel-kranvogn fra 1956 parkeret foran netop Køgevej 59, hvilket yderligere bekræfter denne placering.19 Et andet billede viser Peter Hansen, en af stationens folk, ved rattet af et køretøj, formentlig fra en af de tidligere stationer på Københavnsvej i årene før besættelsen.19

    Mandskab, Materiel og Indsatser

    Stationen i Roskilde blev, i tråd med Zonens model, drevet af en lokal entreprenør, Jens Funch Jensen. Han ejede selv en betydelig del af vognparken og drev stationen på en aftale med Zonen. Da fusionen med Falck blev en realitet i 1963, valgte Jens Funch Jensen selv at opsige sin aftale og fortsatte ikke i det nye Falck-Zonen-selskab. Hans privatejede vogne blev ved den lejlighed overtaget for 42.000 kr..19

    Vognparken pr. 1962, lige før overtagelsen, giver et detaljeret indblik i stationens kapacitet. Den illustrerer perfekt den blandede ejerskabsmodel, der var kendetegnende for Zonen.

    Tabel 2: Zone-stationens Vognpark i Roskilde (pr. 1962)

    KategoriKøretøjstypeModelårVognnr. / EjerskabKilde
    AmbulanceMercedes1960Egen (Jens Funch Jensen)19
    AmbulanceChevrolet1952Egen (Jens Funch Jensen)19
    KranvognTriangel1956Egen (Jens Funch Jensen)19
    KranvognDodge Power Wagon1955Egen (Jens Funch Jensen)19
    LigvognFord V81946262 (Zonen-ejet)19
    PumpeDesmi1955510 (Zonen-ejet)19
    PumpeDesmi1960Egen (Jens Funch Jensen)19

    Stationens betydning og vækst i lokalsamfundet kan aflæses direkte i assistancestatistikkerne. Tallene viser en eksplosiv udvikling i efterkrigstiden, hvilket vidner om en særdeles driftig lokal ledelse og et stigende behov for redningstjenester.

    Tabel 3: Assistancestatistik for Zonen i Roskilde (Udvalgte År)

    ÅrAntal Assistancer
    194593
    1946225
    1947276
    19571.277
    19603.180
    19614.126
    Kilde: 19

    Arkiverne afslører, at opgaverne for ZR Roskilde var mangfoldige. De rykkede ud til almindelige færdselsuheld, assisterede ved fastkørte køretøjer som en gravko på Københavnsvej, og deltog i eftersøgninger efter druknede på Roskilde Fjord, ofte i tæt samarbejde med nabostationen i Frederikssund.20 Allerede i november 1938 var stationen så etableret, at politimesteren i Roskilde anmodede Zonen om at forstærke beredskabet med ekstra mandskab og vogne i forbindelse med en forventet mørklægning.21

    Den måske mest usædvanlige opgave illustrerer stationens alsidighed og “alt-er-muligt”-attitude. Da spiret på Roskilde Domkirkes nordre tårn skulle repareres, og vejrhane skulle smøres, var det Zonen, man henvendte sig til. Opgaven blev løst af Zonen-dykkeren Peter Nissen, der, assisteret af en lineholder, kravlede de 84 meter til vejrs og udførte arbejdet.12 Denne bedrift viser, hvordan den lokale forankring og viljen til at påtage sig enhver opgave var nøglen til at opbygge et stærkt omdømme og en succesfuld forretning. Historien om Zonen i Roskilde er således historien om, hvordan Zonens nationale strategi blev omsat til konkret, lokal succes gennem entreprenørånd og en dyb forståelse for lokalsamfundets behov.

    Enden på en Æra: Sammenslutningen med Falck

    Trods Zonens mange succeser og innovative tiltag begyndte der i løbet af 1950’erne at vise sig sprækker i fundamentet. Den intense og vedvarende konkurrence med Falck, der havde præget branchen i årtier, var en økonomisk udmattelseskrig, der lagde en dæmper på de økonomiske muligheder for begge selskaber.1 Samtidig var Zonen plaget af interne magtkampe i ledelsen. De tre-fire ledende skikkelser brugte ifølge beretninger mere tid på at bekrige hinanden end på at udvikle selskabet, hvilket førte til, at Zonen “kom lidt bag dansen” og mistede strategisk momentum.22

    Denne kombination af eksternt pres og intern svækkelse gjorde en form for konsolidering uundgåelig. I sommeren 1962 blev der i al hemmelighed indledt forhandlinger mellem de to ærkerivaler.22 Forhandlingerne mundede ud i, at Falck med virkning fra den 1. januar 1963 opkøbte samtlige aktier i Zone-Redningskorpset for en sum af 10,8 millioner kroner.3 Selvom begivenheden i offentligheden ofte blev fremstillet som en “sammenslutning” eller “fusion”, var realiteten en utvetydig overtagelse. Zonen, der var født i opposition til Falck, blev nu opslugt af sin store konkurrent.1

    For at sikre en glidende overgang og for at tage hensyn til de mange hundrede Zonen-medarbejdere, der nu skulle integreres i Falck-organisationen, valgte man en pragmatisk løsning. Det nye, samlede selskab kom til at hedde “Falck-Zonen”.1 Dette dobbeltnavn fungerede som en overgangsordning, der anerkendte Zonens arv og gav medarbejderne tid til at vænne sig til de nye forhold. Perioden som Falck-Zonen varede i 10 år.

    Men overtagelsen var total. Falck begyndte systematisk at udfase Zonen-navnet fra køretøjer, stationer og markedsføringsmateriale. Processen kulminerede i 1977, hvor “Zonen” endeligt blev fjernet fra virksomhedens officielle navn og bomærke.1 Dermed var 32 års intens rivalisering definitivt forbi, og Falck stod tilbage som den enerådende aktør på det private redningsmarked i Danmark. Zonens identitet som selvstændigt korps var blevet fuldstændig absorberet og slettet fra det aktive firmabillede.

    Eftermæle og Bevarelse: Arven efter Zonen

    Med Zonen-navnets endelige forsvinden i 1977 opstod der en udbredt følelse blandt mange tidligere Zonen-medarbejdere, at deres historie, korpsånd og betydelige bidrag til det danske redningsvæsen var ved at blive glemt og visket ud af den officielle Falck-dominerede fortælling.1 Denne frygt for historisk glemsel blev startskuddet til en bemærkelsesværdig bevarelsesindsats, en slags “redningsaktion” for Zonens egen historie.

    Drivkraften bag denne bevægelse var en gruppe ildsjæle, anført af advokat og Zonen-entusiast Frederik Madsen.4 I løbet af 1980’erne påbegyndte de et omfattende og systematisk arbejde med at indsamle, registrere og bevare alt, hvad der havde med Zone-Redningskorpset at gøre: effekter, køretøjer, uniformer, dokumenter, fotografier og mundtlige beretninger fra tidligere ansatte.1

    Indsatsen kulminerede i 1989, 26 år efter Zonens ophør, med åbningen af det privatejede Zone-Redningskorpsets Museum i Holbæk. Museet blev en realitet takket være Fonden Redningsteknisk Samling, stiftet i 1983 for at sikre samlingerne, og det lykkedes at genskabe en komplet Zonen-station, som den så ud i sin storhedstid.1 I 2002, efter at det ikke lykkedes at sikre den nødvendige lokale støtte i Holbæk, blev de omfattende samlinger overført til Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, hvor de i dag udgør en stor og statsanerkendt udstilling.1 En mindre, men betydningsfuld, del af samlingen blev samtidig overført til Oplevelsescenter Nyvang ved Holbæk, hvor man i dag kan opleve en fuldt udstyret og operationel Zonen-station fra 1930’erne, indrettet i en original Zonen-garage fra Høng.1

    For at støtte det fortsatte bevarelsesarbejde og for at skabe et samlingspunkt for tidligere medarbejdere og entusiaster blev støtteforeningen “Zone-Redningskorpsets Venner” (ZRV) stiftet.1 Foreningen er i dag en landsdækkende organisation, der udgiver medlemsbladet “ZONE-NYT” og driver en række aktive lokalafdelinger i Helsingør, Holbæk, Gelsted og Randers. Her mødes frivillige for at restaurere og vedligeholde gamle Zonen-køretøjer, som de deltager med i parader og udstillinger.1 Derudover findes en specialiseret “Flyve-Tjeneste”-gruppe, der formidler historien om ambulanceflyvningen, og en “Historisk Datasektion”, der arbejder med at digitalisere og tilgængeliggøre Zonens enorme arkiv.1 Hele denne indsats er mere end blot nostalgi; det er en aktiv skabelse af en modfortælling, der sikrer, at Zone-Redningskorpsets afgørende rolle som innovatør og katalysator i dansk beredskabshistorie ikke bliver glemt.

    Konklusion: Zonens Aftryk på Dansk Beredskabshistorie

    Zone-Redningskorpsets historie er en fortælling om, hvordan konkurrence kan fungere som en kraftfuld motor for innovation og udvikling. Fra sin rebelske fødsel i 1930, båret af trods og personlig konflikt, voksede Zonen til at blive en formidabel udfordrer til det etablerede Falck-monopol. Gennem en agil, decentral forretningsmodel opnåede de landsdækkende tilstedeværelse på rekordtid og tvang markedet til at forny sig.

    Selvom virksomheden ophørte med at eksistere som en selvstændig enhed i 1963, er dens aftryk på det danske samfund og beredskab uudsletteligt. Zonen var pionerer på en lang række områder. De gav Danmark sin første civile ambulanceflyvetjeneste, der reddede utallige liv på de danske småøer og skabte et nationalt ikon. De etablerede den første søredningstjeneste og var med til at indføre livreddere på strandene. Kommercielt var de banebrydende med familieabonnementer, der gjorde tryghed tilgængelig for private, og de var medstiftere af SOS-International, en institution der den dag i dag hjælper danskere i udlandet.

    Den 32 år lange, intense rivalisering med Falck skærpede begge korps og førte til et højere serviceniveau og en mere dynamisk udvikling, end hvad der sandsynligvis ville have været tilfældet under et monopol. Zonens historie er derfor et unikt kapitel i dansk erhvervshistorie, der illustrerer et vellykket, omend til tider konfliktfyldt, offentligt-privat samarbejde.

    I dag, årtier efter Zonen-navnet forsvandt fra udrykningskøretøjerne, lever arven videre takket være den dedikerede indsats fra “Zone-Redningskorpsets Venner”. Gennem museer, restaurerede køretøjer og et omfattende historisk arkiv sikrer de, at historien om Zonen – historien om den evige udfordrer – ikke bliver en glemt fodnote, men forbliver en anerkendt og central del af fortællingen om, hvordan det moderne danske redningsvæsen blev skabt.

    Se flere billeder fra Zonen
    Interaktiv side om Zonen
  • Fra fotoalbummet “Syd for Banen”

    Fra fotoalbummet “Syd for Banen”

    Niels Jørgen Rasmussen har samlet billeder fra området ”Syd for Banen”. Han fortæller historier om områdets udvikling og spændende episoder fra området, der blev set ned på fra starten, men som har udviklet sig til et sted man taler om.

  • 4 historier fra ny bog om Syd for banen i Roskilde

    4 historier fra ny bog om Syd for banen i Roskilde

    Hvordan var det at vokse op i Roskildes sydlige bydel? Hvad var frøforsyningen for en virksomhed, der producerede frø til hele verden? Hvem var skeletlægen, der boede på Østervang? Og hvordan har Roskilde Ring udviklet sig fra en racerbane til et rekreativt område? Roskilde TV har plukket 4 historier fra den nye bog: ”Syd for banen – flere historier fra Roskilde”.

  • Interview med Tommy Hansen, Roskilde

    Interview med Tommy Hansen, Roskilde

    Sydbyen i Roskilde er den del af byen, som har udviklet sig mest i de sidste 150 år. Tommy Hansen, en af medstifterne af den lokalhistoriske forening ‘Syd for banen’, fortæller til sognepræst Mogens Ohm Jensen, hvorfor han er så engageret i at formidle bydelens historie. Fra at være en bydel uden en klar identitet og markante pejlemærker, et nyt kvarter som bymidtens borgere så ned på, blev sydbyen der, hvor byudviklingen skete. I dag ligger sygehuset, rådhuset, byretten og mange af de store uddannelsesinstitutioner syd for jernbanen, ligesom den kreative og innovative bydel Musicon med Ragnarock, Danmarks Rockmuseum. Sydbyen rummer så mange farverige historier, tidstypiske for hver deres epoke, som alle sammen peger frem mod det Roskilde, vi kender i dag.

  • Billeder syd for banen

    Billeder syd for banen

    Mogens Ohm Jensen og Niels Jørgen Rasmussen har samlet billeder fra området “Syd for banen”,. De fortæller historier om områdets udvikling og spændende episoder fra området, der blev set ned på fra starten, men som har udviklet sig til et sted man taler om.

  • Hvorfor er lokalhistorie vigtig

    Hvorfor er lokalhistorie vigtig

    Hvad gør kvarteret syd for jernbanen i Roskilde til noget særligt? Tidl. lærer Niels Jørgen Rasmussen har boet og arbejdet i sydbyen i Roskilde i det meste af sit liv. For 10 år siden var han med til at stifte den lokalhistoriske forening ‘Syd for Banen’, som formidler historien om sydbyen gennem fortalte erindringer og anekdoter, fotos og kort fra bydelen, artikler, foredrag, byvandringer og besøg på virksomheder og skoler. I interviewet fortæller han sognepræst Mogens Ohm Jensen, formand i ‘Syd for Banen’, om sit engagement. Anledningen er foreningens 10 års jubilæum i 2020. Fokus er på, hvad det giver os, når vi interesserer os for den lokale historie der, hvor vi bor og arbejder og færdes.

  • Fra støvede arkiver til levende fortællinger

    Fra støvede arkiver til levende fortællinger

    Vi er ved at lave en portal, som rummer alle vores digitale ressourcer. Der er billeder fra vores store webgalleri, podcasts, artikler, interaktive kort og meget mere. På portalen kan du søge på en enkel måde. Vi håber at vi på den måde kan være med til at skabe lokalhistorie på tværs af generationer.