Forfatter: Peter Ottesen

  • Jyllinge Fiskeexport – I 100 år

    Jyllinge Fiskeexport – I 100 år

    Jyllinge Fiskeexport (i daglig tale ofte blot kaldet “Exporten” eller “Eksporthuset”) er en historisk andelsforening og en markant bygning ved Jyllinge Fiskerihavn, som har spillet en central rolle i byens udvikling som et af Roskilde Fjords vigtigste fiskerlejer.

    Vi – Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen – har en samtale med brødrene Svend Erik Christensen og Palle Christensen om Jyllinge Fiskeexport.

    De er begge barnefødt og opvokset i Jyllinge. Og kan deres egnshistoriske baggrund.

    Hør samtalen:

    Her kan du læse et resume af samtalen

    Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen har brødrene Svend Erik Christensen og Palle Christensen på besøg. De er vokset op i Jyllinge i en familie med rødder i fiskeriet gennem mindst seks generationer.

    1. Grundlæggelsen af Jyllinge Fiskeeksport (1926)

    • Baggrund: Omkring år 1900 ændrede fiskeriet i Jyllinge og Roskilde Fjord sig fra krogfiskeri til brug af vod og bundgarn, hvilket gav markant større fangster. Udenbys opkøbere begyndte i midten af 1920’erne at eksportere ål til London og tjente en overpris på 30–40 øre per kilo i forhold til de lokale fiskere.
    • Stiftelsen: For at overtage denne avance samledes 12 fiskere den 12. december 1926 i forsamlingshuset og stiftede andelsforeningen I/S Jyllinge Fiskeeksport. Fiskeren Anders Knudsen blev valgt som foreningens første formand og bestred posten frem til sin død i begyndelsen af 1950’erne (75 år gammel).
    • Byggeriet af eksporthuset: Med et lån på 4.000 kr. i Bondestandens Sparekasse opførte man i marts 1927 et pakhus helt ude på den søndre mole på havnen. Huset rummede to store bassiner til modtagelse og akklimatisering af ål i ferskvand fra en selvløbende kildeboring, samt et tangisoleret ishus med plads til op til 50 læs is.

    2. Eksportens drift, storhedstid og afvikling

    • Transport af levende ål: Ålene blev pakket med is i store eksportkasser og fragtet til Roskilde, videre med tog til Esbjerg og derfra med skib til England, hvor de ankom levende. Allerede i det første år eksporterede man desuden til Hamborg, Antwerpen og Bruxelles.
    • Økonomisk succes: Virksomheden var en stor succes og afdrog næsten hele anlægsgælden inden for det første år.
    • Ophør og nedgang: Eksporten til England stoppede ved 2. verdenskrigs udbrud i 1939 og blev aldrig genoptaget. Efter krigen fungerede foreningen som et fælles salgsorgan, der forhandlede priser og videresolgte ål for medlemmerne.
    • I takt med at antallet af erhvervsfiskere i Jyllinge faldt drastisk (fra 41–42 i slutningen af 1940’erne til 20 i 1975 og blot 10 i 1985), svandt foreningens medlemstal ind, indtil der i slutningen af 1980’erne kun var fire medlemmer tilbage.

    3. Bygningen og fiskeriet i dag

    • Renovering: I slutningen af 1980’erne overdrog de sidste medlemmer bygningen til I/S Jyllinge Fiskerihavn, da den var ved at falde sammen. Det oprindelige ishus blev revet ned, og resten af bygningen blev istandsat med bl.a. nye vægge og bevarede tagspær.
    • Nuværende status: Havneselskabet tæller i dag 10 andelshavere, hvoraf kun Palle Christensen stadig er aktiv erhvervsfisker. Fiskeriet er stærkt begrænset af kvoter (hans ålekvote var det forgangne år på 154 kg, som afsættes lokalt til en restaurant).
    • Kulturarv og formidling: Jyllinge Fiskerihavn har bevaret sit særpræg som en jollehavn med ensartede røde redskabsskure uden lystbåde eller grillbarer. Sammen med lokalhistorisk forening og jagtforeningen har havnen modtaget 50.000 kr. fra kommunens Landsby- og Bydelspris til at formidle havnens historie via skilte, foldere, en webportal og byvandringer.

    4. Miljøudfordringer og råstofgravning

    • Kemisk forurening (Cheminova): I slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne udledte Cheminova spildevand fra fabrikken i Ballerup ud gennem Hove Å, hvilket forurenede fjorden og gav fisk og ål en speciel bismag. Nogle ål (“kamferål” / “kabong-ål”) var uspiselige og endte som svinefoder. Formand Anders Knudsen tog en patentflaske med forurenet fjordvand med til forhandlinger med ministeriet for at bevise problemets alvor. Forureningen ophørte, da fabrikken med egnsudviklingsstøtte flyttede til Jylland.
    • Skalgravning: Flere årtiers gravning efter østersskaller til hønsefoder (først med spandgravere ned i 5–6 meters dybde, senere med sandsugere i 10–12 meters dybde) fjernede op mod to tredjedele af fjordens skalbanker og ødelagde historiske pælespærringer.

    5. Lokale personligheder og erindringer

    • Markante skikkelser: Samtalen berører lokale personligheder som den bramfrie torvekone Veronica, der solgte ål på Stændertorvet i Roskilde og ifølge overleveringen nægtede at handle med tyskerne under krigen. Ligeledes nævnes fiskeren Christian Ludvigsen (rigsdagsmand for Socialdemokratiet og næstformand i Danmarks Fiskeriforening) samt sønnen Ludvig Ludvigsen, der var fisker, revyforfatter og en del af den lokale amatørarkæologiske gruppe “Oldtosserne”.
    • Opvækst på havnen: Brødrene deler erindringer om en barndom, hvor hele havnen og fjorden var deres legeplads; her lærte de at ro før de kunne gå, brugte tjærede sække som sejl og legede på isflager i vågen ved eksportens udløb om vinteren.

    6. Roskilde Fjords nuværende tilstand

    • Gæsterne vurderer, at Roskilde Fjord i dag har det mærkbart bedre end mange andre danske fjorde (herunder de jyske fjorde).
    • Dette tilskrives bl.a. lukningen af sværindustri (f.eks. garverier i Roskilde) samt massive investeringer i rensningsanlæg og forsinkelsesbassiner siden 1970’erne.
    • Der meldes om fremgang i ålegræs, stigende ålebestande og tilstedeværelse af bl.a. sild, makrel, skrubber, udsatte pigvar og sæler.
  • Hvem er – Peter Campbell Bensted

    Hvem er – Peter Campbell Bensted

    “Når nogen siger ordet kultur så henter jeg min haglbøsse og går i dækning!”.
    Den er vist hørt før. Og som oftest – som her – forkert citeret. Men alligevel brugbart.

    Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen har haft besøg af Peter Campbell Bensted og haft en god snak om kunst og kultur:


    Hvis man følger opfordringen går man glip af at stifte bekendtskab med en virkelig interessant person.
    Han er en af de bærende personligheder, der er med til at sikre, at Byens Hus fungerer som et levende, skabende værksted for dialog, kultur og sociale fællesskaber.
    Peter Campbell Bensteds faglige profil spænder bredt over scenekunst, litteratur, pædagogik og digital formidling. Hans karriere er kendetegnet ved en konstant vekslen mellem den traditionelle teaterscene og eksperimenterende, borgerinddragende kulturformer.Peter Campbell Bensteds rødder ligger solidt plantet i den professionelle scenekunst, hvor han i årtier har arbejdet som dramatiker, teaterinstruktør, skuespiller og dramaturg.

    I Roskilde er Peter Campbell Bensteds projekter i høj grad forankret i foreningen WorldWideWords (WoWiWo), borgerhuset Byens Hus på Stændertorvet og det tidligere kunstnerkollektiv TiFuglePåTaget .
    Men hør ham fortælle selv!

    Resume af samtalen

    Peter Campells livsrejse og kunstneriske virke udgør kernen i podcasten, hvor hans skotske og vikingebaserede baggrund flettes sammen med hans tidlige opvækst i London. Han fortæller om sin tilfældige vej ind i skuespillerfaget efter en mislykket audition og hans efterfølgende engagement i politisk teater, herunder etablering af et ungdomsteater i London, der stadig eksisterer. Efter at være flyttet til Danmark i 1980’erne kastede han sig ud i kulturelle projekter og festivaler, hvilket førte ham til Roskilde. I Roskilde har han igangsat en lang række lokale og globale kunstinitiativ, blandt andet ved at integrere augmented reality og ny teknologi i formidlingen af historier. Gennem foreningen World Wide Words (WoWiWo) arbejder han i dag med at inddrage unge i kreative og meningsfulde kunstprojekter, der bygger bro mellem mennesker.

    1. Baggrund og vikinge-slægtsbånd

    • Herkomst: Peter er af skotsk afstamning med tre skotske bedsteforældre og en enkelt bedstefar fra London.
    • Vikingearv: På moderens side stammer slægten fra de Ydre Hebrider i Skotland, som var under nordisk vikingeherredømme fra ca. 800 til 1266. På faderens side spores navnet Bensted tilbage til Johannes de Bensted, der kom fra Normandiet til England med William Erobreren i 1066. Da Normandiet ligeledes var vikingebaseret, kalder Peter sig spøgefuldt for “dobbelt viking”.

    2. Opvækst, Italien og digterdrømme

    • Skolegang i London: Han voksede op i midten af London og blev som 5-årig sendt i skole i kilt som den eneste dreng, hvilket lærte ham tidligt at forsvare sig selv.
    • Opholdet i Italien: Da Peter var 15–16 år, blev hans far (der var forsker) alvorligt leversyg. Familien fik mulighed for at bo i et hus ved Como-søen i Norditalien. Her blev Peter inspireret af de lokale unge drenge, der smuglede cigaretter fra Schweiz, og han begyndte at skrive sine første digte.
    • Moderens krav om uddannelse: Moderen, der kom fra fattige kår i Skotland, insisterede på, at han skulle få en reel godkendt uddannelse, da der ikke var penge i digteri.

    3. Teateruddannelsen i London

    • Optagelse på Rose Bruford: Som 17-årig meldte Peter sig til et teaterworkshop og søgte herefter ind på Londons tre førende teaterskoler (RADA, Rose Bruford og LAMDA). Han blev inviteret til audition på Rose Bruford College.
    • Misforståelsen ved første audition: Mens han arbejdede som slusemesterassistent på Themsen, mødte han op til audition uden at have lært sine tekster udenad, da han troede, man blot skulle medbringe bøgerne. Han blev afvist i første omgang, men hans stærke evner i improvisationsøvelserne gjorde, at han blev genindkaldt og optaget.
    • Tidligt karrierestart: Efter ét år på skolen blev han tilbudt sit første professionelle teaterjob ved The Other Oxford Theater, hvortil en professor godkendte, at han stoppede uddannelsen før tid for at gå direkte ud i det praktiske kunstnerliv.

    4. Cirkus og politisk teater i London

    • Hoffman Brothers Cirkus: I starten af 1970’erne arbejdede han i et cirkus, hvor han spillede en af rumheltene i en cirkusopsætning af Planet of the Apes.
    • Half Moon Young People’s Theater: Som 22-årig var han stærkt politisk engageret og startede ungdomsteatret Half Moon Young People’s Theater i Londons East End. Han skaffede finansiering fra Docklands Redevelopment Board og involverede lokale unge samt kendte tv-skuespillere. Selve moderteatret blev senere lukket under Margaret Thatcher, men ungdomsteatret eksisterer fortsat den dag i dag 50 år senere.

    5. Ankomsten til Danmark og teaterkarriere

    • Fools Festival (1983): Peter kom til Danmark i 1983 med en gruppe kunstnere i en ombygget London-dobbeltdækkerbus, der fungerede som en omrejsende teaterscene. De deltog i Fools Festival (Copenhagen International Theater Festival) arrangeret af Trevor Davis og turnerede rundt i hele landet.
    • Mødet med hustruen: Han blev opfordret til at undervise i København og mødte her sin danske hustru, Jeanette Kristensen (senere Jeanette Bensted), der arbejdede inden for teater og TV. Sammen fik de tre børn og bosatte sig senere ved Vemmetofte Kloster nær Faxe Ladeplads.
    • Markante teateropsætninger:
      • Opsatte Stephen Berkoffs Dekadens om det britiske klassesystem på Det Kongelige Teater.
      • Opsatte Man Friday sammen med den afroamerikanske skuespiller Michael Simpson.
      • Fik rettighederne til den sydafrikanske anti-apartheid-satire Woza Albert!, som opnåede enorm succes og turnerede i to år i Danmark, Sverige (Riksteatern), Norge, Finland, Island og Polen.
    • Terranova Teater: Stiftede sammen med Michael Simpson Terranova Teater og indrettede et lille teater i en nedlagt fabrik på Vesterbro i København, hvor de bl.a. arrangerede en dansk-tyrkisk festival under Kulturby 96.

    6. Kulturprojekter i Roskilde

    • Fra Rønnebæksholm til Roskilde: Inspireret af litteraturfestivalen Hay-on-Wye i Wales skabte Peter en international ung-litteraturfestival på Rønnebæksholm. Kulturkonsulent Ann-Mari Berthelsen fik ham derefter overtalt til at rykke sine aktiviteter til Roskilde.
    • World Wide Words (WoWiWo): Peter etablerede organisationen World Wide Words i Byens Hus i Roskilde med fokus på unge i alderen 15–35 år både lokalt og internationalt (“glocal”).
    • Kulturkampvognen: Et mobilt kulturværksted indrettet i en gammel campingvogn, som over 8–9 år kørte ud til udsatte boligområder (f.eks. Æblehaven). Projektet fik stor national opmærksomhed, blev præsenteret ved Sorte Diamant og drog på turné med kulturministeren.
    • Augmented Reality (AR): Introduceret af New York-rapperen Brandon begyndte de at bruge smartphonen som et kunstnerisk medie. De har bl.a. skabt AR-fortællinger i Stændertorvet og byrummet, herunder en udstilling om krig og fred i samarbejde med ukrainske, italienske og franske kunstnere efter Ruslands invasion af Ukraine.

    7. Fremtidsplaner og generationsskifte

    • Generationsskifte (WoWiWo G2): Peter (nu 72 år) forbereder overdragelsen af World Wide Words til en ny generation (“WoWiWo G2”), bestående af 6–8 yngre kulturaktører (hovedsageligt kvinder).
    • Octolink & Artist in Residence (2027–2029):
      • Passing Places: Workshops for udsatte unge i periferien af Roskilde.
      • Artist in Residence: Kunstnere sendes ud på skoler og gymnasier for at lade eleverne arbejde praktisk med skrift og AR.
      • Octolink: Et paraplyprojekt, der linker Byens Hus, Vaskeriet og Stændertorvet med fokus på sprog og tekst (“Ink”).
    • Demokratisering af teknologi: Sammen med sin datter og et lille startup-firma i Malmø fremhæver Peter vigtigheden af “artist-to-artist”-tilgangen, hvor de unge og kunstnerne selv ejer og styrer den digitale teknologi (AR og AI) frem for store tech-giganter.
    Guldkorn til den næste generation af skabende unge

    Peter Campbell Bensteds livsrejse viser, at en kunstnerisk løbebane ikke kræver en snorlige plan, men et åbent sind, faglig stædighed og modet til at gribe de uforudsete chancer. Fra en kiltklædt 5-årig dreng i Londons gader til nyskabende kulturiværksætter i Roskilde har hans drivkraft altid været den samme: At give unge mennesker redskaberne til at fortælle deres egne historier.

    Baseret på Peters rige erfaringer opsummeres hans livsfilosofi her i tre gyldne råd til fremtidens unge skabere:

    1. Brænd for din idé – så følger fondene og ressourcerne med: Hvis du har en idé, du brænder stærkt for, og kan formulere den med gnist og klarhed, kan pengene altid skaffes. Det er passionen og den stærke fortælling, der tiltrækker fondene – aldrig omvendt.
    2. Se afslag og fejl som en ny audition: Da Peter fejlede sin første audition på teaterskolen og blev bedt om at gå tilbage til sine sluser, lod han sig ikke knække. Han brugte sin harme og sin improvisationsevne til at kæmpe sig tilbage. Et afslag er blot en omvej til en bedre præstation.
    3. Tag ejerskab over dine egne værktøjer (“Own the means of production”): Hvad enten du arbejder med teaterscener, campingvogne eller den nyeste AR- og AI-teknologi, må du aldrig lade dig nøjes med at være en passiv forbruger. Lær håndværket, tag styringen, og bliv skaber af dit eget indhold.

    Peters livsrejse påviser, at nysgerrighed og kunstnerisk engagement kan nedbryde alle barrierer mellem generationer, kulturer og sociale skel. Hans virke står som et urokkeligt bevis på hans centrale livsoverbevisning: Kunst og kultur har ingen grænser.

  • Roskilde Ungdomsskole – og Lasse Holten Preisler

    Roskilde Ungdomsskole – og Lasse Holten Preisler

    Jeg må indrømme blankt, at jeg er kommet til at holde meget af vores podcasts. Det kan muligvis have lidt at gøre med at jeg selv laver dem sammen med Niels Jørgen Rasmussen 

    Men det er også fordi samtaleformen er så god til at formidle mennesker og historier, både om menneskene og tingene bagved. 

    Denne gang er vi blevet nysgerrige om, hvad Roskilde Ungdomsskole egentlig er for en størrelse.

    Derfor har vi bedt ungdomsskoleleder Lasse Holten Preisler om en samtale. Og han har en masse spændende ting at berette. Det har været inspirerende og der er ingen tvivl om at han brænder for sagen. Det kan I høre og se her:

    Resume af Samtalen

    1. Introduktion og Bagom Ungdomsskolelederen

    • Deltagere: Podcasten redigeres og udføres af Peter Ottersen og Niels Jørgen Rasmussen med Lasse Holten Preisler som gæst.
    • Lasses baggrund: Lasse har været leder af Roskilde Ungdomsskole siden primo 2020. Han har over 20 års erfaring med ungdomsskoler og ledelse, herunder fra Kalundborg, Frederiksberg og Stenløse.
    • Uddannelse: Han er oprindeligt uddannet pædagog og har siden taget en master i uddannelse og læring fra RUC samt supplerende lederuddannelse. Hans lederfilosofi bygger på en humanistisk pædagogik, der sætter de unges dannelse og personlige udvikling i centrum.

    2. Formål, Pædagogik og Menneskeligt Fokus

    • Mennesket frem for prøver: Ungdomsskolen er ikke en traditionel prøveorienteret folkeskole, selvom elever kan tage enkelte prøvefag som matematik.
    • Trivsel og fællesskab: Hovedformålet er at tilbyde trygge, præstationsfrie fællesskaber, hvor unge kan dyrke særinteresser og opleve personlig fremgang. Ungdomsskolen fungerer som et værn mod ungdomstrivselens udfordringer, skærmisolation og præstationspres ved at give de unge ro og tro på sig selv.

    3. Omfang, Afdelinger og Medarbejdere

    • Målgruppe: Ungdomsskolen henvender sig til unge fra 6. klasse op til 21 år.
    • Elevtal: Skolen registrerer årligt cirka 10.000 holdelever, hvilket svarer til cirka 4.000 unikke unge (CPR-numre) i Roskilde Kommune.
    • Geografisk opdeling: Skolen er opdelt i tre afdelinger: Midt (Roskilde by), Nord (Jyllinge) og Syd (Viby). Kontorerne i Nord og Syd ligger på de lokale folkeskoler, mens hovedadministrationen og heltidsundervisningen har base på Kongebakken.
    • Undervisere: Der er tilknyttet cirka 200 undervisere. Mange af dem er passionerede fagfolk, der underviser et par timer om ugen ved siden af deres faste erhverv.

    4. Kerneaktiviteter og Undervisningstilbud

    • Almen fritidsundervisning: Holdene spænder fra sprog (som koreansk, japansk, fransk og tysk) til rollespil, e-sport, madlavning, fitness og kaffebrygning.
    • Erhvervsforberedelse og fritidsjob: Skolen opretter målrettede kurser, der hjælper unge videre ud i arbejdslivet:
      • Baristakurser i kaffebrygning til caféjob.
      • Babysitterkurser forestået af sundhedsplejersker.
      • Juniorhusværter i samarbejde med Byens Hus.
      • Knallertkørekort undervist af politibetjente.
    • Heltidsundervisning: Et mindre, tilpasset dagtilbud for cirka 9–10 elever, der har brug for mindre klasser for at gennemføre folkeskolen.
    • Åben Skole: Ungdomsskolen understøtter folkeskolerne i dagtimerne ved at levere forløb i udeskole, kajak og mountainbike. Det giver folkeskolelærerne mulighed for at observere deres elever i nye rammer og dynamikker.
    • Specielle opgaver og rejser: Ungdomsskolen varetager kommunens modersmålsundervisning, arrangere sprogrejser til London samt står for udvekslingssamarbejdet med venskabsbyen Noralik i Grønland.

    5. Outdoor, Bæredygtighed og Lokalsamfund

    • Sankt Hans & Friluftsgaragen: Området ved Sankt Hans og Roskilde Fjord udgør en central base for vandsport (kajak, SUP, vinterbadning) og mountainbike.
    • Skovrejsning: Ungdomsskolen har indgået et samarbejde med Naturstyrelsen, hvor unge og skoleklasser har været med til at plante ny skov i Himmelevskoven.
    • Boserup og Juniormesterlære: Elever i juniormesterlære (praktikordning i 8.–9. klasse) hjælper bl.a. med byggeri ved Boserup. Derudover samarbejdes der med Nationalpark Skjoldungernes Land og MTB-klubber om at bygge og vedligeholde biodiversitetsvenlige MTB-spor.

    6. Historisk Baggrund og Nutidig Rolle

    • Oprindelse: Ungdomsskolerne blev skabt under besættelsen via Ungdomsskoleloven af 1942 for at give ubeskæftigede unge dannelse, faste værdier og positivt indhold i tilværelsen.
    • Nutidig opgave: Lasse mener, at ungdomsskolens rolle er lige så aktuel i dag som i 1942. I en tid præget af digitale medier og præstationspres er der et massivt behov for nærværende, menneskelige møder og fysiske fællesskaber.

    7. Økonomi

    • Ungdomsskolen drives med et samlet kommunalt budget på omkring 13 millioner kroner, hvoraf et par millioner dækkes af indtægter fra samarbejder og udensogns elever, hvilket giver et netto driftbudget på cirka 10 millioner kroner årligt.

    Sankt Hans Vest – knudepunkt for friluftsliv, vandsport og naturpædagogik

    Friluftsgaragen som samlingspunkt

    Aktiviteterne har deres faste base i Friluftsgaragen (den omdannede tidligere varmecentral/friluftspavillon). Bygningen ligger placeret lige ved overgangen mellem Landskabsparken og Roskilde Fjord og fungerer som samlingssted, grejbase og madpakkestation. Den giver mulighed for omklædning, ly for dårligt vejr samt samling før og efter ture ud på fjorden eller ind i skoven.


    Aktiviteter ved Sankt Hans

    • Vandsport på Roskilde Fjord:
      • Kajak og kano: Undervisning og træning i roteknik, sikkerhed samt kystnære ture med direkte og nem adgang til vandet.
      • SUP (Stand Up Paddle): Afholdes både som faste holdforløb og som sommer- og pop-op-aktiviteter i fjordens rolige vige.
      • Vinterbadning: Udnytter fjorden og Friluftsgaragens rammer uden for sommersæsonen.
    • Natur- og landaktiviteter:
      • Mountainbike (MTB): Sankt Hans danner bindeled til de kuperede MTB-spor i den nærliggende Boserup Skov, hvor holdene starter eller øver teknik.
      • Orienterings- og adventureløb: Områdets blanding af historiske bygningselementer, åbne plæner og skovarealer benyttes til orienteringsløb, teambuilding og natsjov.
      • Lejrliv og ‘Outdoor Camps’: Praktisk undervisning i basale friluftsfærdigheder som bivuakbygning og madlavning over bål.
    • Åben Skole og samarbejde med folkeskolerne:
      • Faciliteterne benyttes flittigt i dagtimerne, hvor udskolingsklasser fra hele kommunen kommer ud på forløb i f.eks. kajak og mountainbike med ungdomsskolens instruktører.
      • Det giver folkeskolelærerne mulighed for at træde et skridt tilbage og opleve deres elevers trivsel og indbyrdes dynamikker i nye og anderledes rammer.

    Projekter og Aktiviteter på Musicon, i Boserup Skov og i Himmelev

    1. Musicon – Street-miljø, skate og gadekultur

    • Rabirius Park og gadearealer: Musicon udgør ungdomsskolens centrale samlingspunkt for gadekultur og street-idræt. Her benyttes skaterparken (Rabirius Park) og de omkringliggende områder til skating, løbehjul/scooter, streetbasket, parkour samt workshops i street art og graffiti.
    • Byrummet som læringsrum: De åbne pladser i bydelen anvendes til pop-op-arrangements, udendørs musik og ungestævner, hvor ungdomsskolen rykker sine aktiviteter ud i byudviklingen.

    2. Boserup Skov – Friluftsliv, MTB-spor og Juniormesterlære

    • MTB-spor og biodiversitet: Boserup Skov er ungdomsskolens primære knudepunkt for skov- og terrænaktiviteter. I samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land og den lokale mountainbikeklub har ungdomsskolen søgt fondsmidler til et nyt teknikspor. Eleverne deltager aktivt i at bygge og vedligeholde sporene, så de anlægges med hensyn til skovens biodiversitet.
    • Primitivt friluftsliv: Skovens sheltere og bålpladser danner rammen om overnatningsture, bivuakbygning, ‘survival’-workshops, primitiv madlavning samt orienterings- og natture.
    • Byggeri og juniormesterlære: Gennem den nye juniormesterlære ordning (et praktiktilbud for elever i 8.–9. klasse) er unge i praktik i skovområdet ved Boserup, hvor de blandt andet hjælper lokale fagfolk og tømrere med opførelse og vedligeholdelse af nye bygninger.

    3. Himmelev – Skovrejsning og klimaprojekter

    • Skovrejsning i Himmelridderparken: I forbindelse med Den Grønne Trepart har ungdomsskolen indgået et partnerskab med Naturstyrelsen om skovrejsning ved Himmelev/Himmelridderparken.
    • Praktisk klimaundervisning: Gennem et Åben Skole-setup inviteres folkeskoleklasser ud til området, hvor de får undervisning i klimaindsatser og biodiversitet – og efterfølgende selv er med til fysisk at plante træerne til den nye skov. Målet er at give de unge et håndgribeligt medansvar for lokalmiljøet og et minde, de kan tage med sig i mange år fremover.

  • Røde Kors i Roskilde – Og Frivillighed

    Røde Kors i Roskilde – Og Frivillighed

    Så har vi besøg af formanden for Røde Kors i Roskilde – Claus Bang Hansen.

    Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen fra den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” er på spil igen.

    Denne gang vil vi gerne høre mere om Roskildes lokale afdeling i Røde Kors og dens mange lokale aktiviteter.

    Og det snakker vi med formand Claus om.

    Resume af samtalen

    Samtalen er et interview med Claus Bang Hansen, der har været formand for Røde Kors i Roskilde i cirka fire år. Vi dykker ned i hans baggrund, afdelingens mange aktiviteter og hans erfaringer med at lede.

    De vigtigste punkter fra samtalen er:

    • Claus’ baggrund og vej til formandsposten: Claus er født og opvokset i Roskilde. Han har en erhvervsbaggrund inden for regnskab og forsikring, og har boet mange år i udlandet. Da han gik på pension som 62-årig, ønskede han at engagere sig i frivilligt arbejde. Han trådte ind i bestyrelsen og blev hurtigt formand, hvor han bruger sin store erfaring med strategi, regnskab og planlægning.
    • En afdeling i stor vækst: Røde Kors i Roskilde har cirka 400 frivillige og er en af de største afdelinger på Sjælland uden for København. Under Claus’ ledelse er genbrugsbutikken flyttet til nye lokaler på 1100 kvadratmeter, hvilket har gjort den til en af de bedst sælgende i landet.
    • Aktiviteter på Roskilde Festival: Afdelingen har haft en genbrugsbutik på festivalen i tre år. Butikken pakker tøj i månedsvis forinden og genererer omkring 250.000 kr. i rent overskud. Derudover koordinerer de omkring 115 samaritter fra hele landet til festivalen.
    • Brede sociale indsatser: Udover klassiske tilbud som besøgsvenner, julehjælp og vågetjeneste, driver de Danmarks største mandefællesskab. Et nyt initiativ er Motorcykelvenner (MC-ture for udsatte børn), som netop er blevet nomineret til en landsdækkende pris. Afdelingen tilbyder også psykisk beredskab ved kriser, som f.eks. efter et tragisk knivdrab i byen.
    • Foreningshuset på Betonvej: Takket være en arv på 3,2 millioner kroner har afdelingen købt og indrettet et 300 kvadratmeter stort aktivitetshus. Huset danner ramme om bl.a. møder, madlavning og ugentlige førstehjælpskurser.
    • Filosofi om frivillig ledelse: Claus påpeger, at ledelse af frivillige adskiller sig markant fra erhvervslivet, da man ikke kan motivere med løn. Det kræver stor ordentlighed og venlighed, da folk ellers bare forlader organisationen. Han mener, at ledelse af en frivilligorganisation burde være en obligatorisk del af enhver lederuddannelse.
    Økonomi

    Røde Kors er bygget op omkring mere end 200 selvstændige lokalafdelinger, som har en stor grad af autonomi, men som alle er underlagt Røde Kors’ nationale vedtægter. 

    Hvor kommer indtjeningen fra?

    Lokalafdelingernes primære økonomiske motor er genbrugsbutikkerne. De drives af frivillige, og der er stor lokal medbestemmelse i forhold til, hvordan butikkerne styres for at optimere overskuddet. Dertil kommer medlemskontingenter, lokale donationer og afdelingens andel af den årlige landsindsamling.

    Hvordan fordeles overskuddet?

    Når udgifterne til driften af f.eks. genbrugsbutikker er betalt, deles det reelle overskud op for at tilgodese både det lokale og det globale ansvar:

    • Det internationale og nationale arbejde: En betydelig del af lokalafdelingernes indtjening sendes videre til Landskontoret. Det er bl.a. disse midler, der er med til at finansiere Røde Kors’ internationale katastrofehjælp, indsatser i krigszoner og store landsdækkende projekter.
    • Det lokale hjælpearbejde: Den resterende del af overskuddet bliver i lokalafdelingen. Det er den lokale bestyrelse – med formanden i spidsen – der beslutter, hvordan disse midler prioriteres bedst inden for det humanitære og sociale regelsæt.

    Hvad bruges pengene til lokalt?

    De penge, der forbliver i afdelingen, er øremærket til at afhjælpe lokal sårbarhed og skabe fællesskaber. I en by som Roskilde går ressourcerne typisk til:

    • Økonomisk støtte til udsatte: Det gælder blandt andet den årlige Julehjælp og puljen “En Håndsrækning”, hvor sårbare børnefamilier kan få støtte til børnefødselsdage, materialer eller betaling af foreningskontingenter, så børnene kan deltage i fritidslivet på lige fod med andre.
    • Netværk og omsorg: Drift af besøgstjenesten, hvor frivillige besøger ensomme, samt initiativer som vågetjenesten for døende, lektiehjælp og integrationsarbejde.
    • Lokale fællesskabsarrangementer: Udvikling og afholdelse af arrangementer, der styrker trivsel og relationer i nærområdet. Et konkret eksempel på dette er afviklingen af Store Legedag på Sankt Hans i samarbejde med Mandefællesskaberne, hvor netop skabelsen af gode rammer for at bedsteforældre og børnebørn kan mødes, trækker på lokalafdelingens ressourcer og frivillige kræfter.
  • Graffiti på Ro’s Torv

    Graffiti på Ro’s Torv

    Grafitti! På Ro’s Torv!

    Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen fra den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” er på spil igen. Vi har tidligere lavet en podcast om Ro’s Torv. Og vi har også ønsket at interviewe ledelsen lidt mere om kunstens placering og betydning.
    Vi så en omtale om et spændende graffiti projekt på Ro’s Torv og bad om en forklaring.

    Her er en podcast hvor vi snakker med kommerciel direktør Jakob Møller og kommerciel koordinator Victoria Coskun.

    Her er en sammenfatning af snakken

    Graffiti og Kunstens Rolle på Ro’s Torv

    Her opsummeres de centrale temaer, indsigter og fremtidige strategier vedrørende kunsten på Ro’s Torv, baseret på samtaler med centerledelsen og baggrundsmateriale om centerets nyeste graffiti-initiativ.

    Resumé

    Ro’s Torv gennemgår en strategisk revitalisering af sin omfattende kunstsamling. Siden indvielsen i 2003 og udvidelsen i 2009 har kunst været en integreret del af centerets DNA, men ledelsen vurderer nu, at store dele af samlingen har ligget i “dvale” og er blevet overset af kunderne. Kerneelementerne i den nye strategi inkluderer:

    • Fornyelse gennem graffiti: Introduktion af moderne, lokal gadekunst for at appellere til nye generationer.
    • Synliggørelse og formidling: Etablering af en ny “oplysningsvæg”, forbedret skiltning og digitale guider.
    • Kuratering af det eksisterende: Flytning af specifikke værker for at optimere deres eksponering samt vedligeholdelse af centerets unikke profil som Danmarks mest kunstintegrerede shoppingcenter.

    1. Det nye graffiti-projekt: “Roskilde Skyline”

    Et centralt element i fornyelsen af kunsten på Ro’s Torv er et omfattende graffitiværk placeret på 1. sal.

    Kunstnerne og processen

    • Værket: Skabt af tvillingebrødrene Aske og Malthe Bagge, der er lokale Roskilde-kunstnere med rødder i byens ungdomsmiljø.
    • Udvælgelse: Brødrene blev valgt gennem en åben audition, hvor deres lokale tilhørsforhold og evne til at fange byens DNA var afgørende.
    • Teknik og bæredygtighed: Der blev udelukkende benyttet vandbaserede spraymalinger. Dette valg blev truffet af to årsager:
      1. Arbejdsmiljø: Det muliggjorde, at værket kunne skabes i centerets åbningstid uden lugtgener for kunder og lejere.
      2. Grøn profil: Valget flugter med centerets overordnede bæredygtighedsprofil (herunder solceller og el-ladestandere).

    Motiv og indhold

    Værket er en hyldest til Roskilde og indeholder ikoniske lokale elementer:

    • Et dragehoved fra et vikingeskib.
    • Orange Scene
    • Energitårnet
    • Vandtårnet
    • Roskilde Domkirke.
    • Rockmuseet (Ragnarock).
    • Krukkerne på Torvet.
    • En viking med en økse som afslutning på motivet.

    2. Strategisk relancering af centerets kunstsamling

    Centerledelsen, repræsenteret ved kommerciel direktør Jakob Møller og kommerciel koordinator Victoria Coskun, arbejder på en gennemgribende relancering af centerets blivende kunst.

    Fra dvale til synlighed

    Mange af centerets eksisterende værker er placeret i gangarealer, ved trapper og i tårne, hvilket var et bevidst valg fra arkitekternes side for at gøre kunsten til en del af hverdagen. Ledelsen erkender dog, at mange kunder i dag ikke bemærker værkerne.

    Planlagte tiltag:

    • Oplysningsvæg: En central informationsvæg med kort over centerets “kunstrute”.
    • Forbedret skiltning: De nuværende små sølvplader skal suppleres eller erstattes af mere læsevenlig og informativ formidling om kunstnerne og historien bag værkerne.
    • Digital formidling: Links til hjemmesiden og foldere til kunderne for at gøre kunsten mere tilgængelig.
    • Kunstpauser: Koncepter der opfordrer kunderne til at stoppe op og nyde de enkelte værker.

    Flytning og justering af værker

    Som led i den nye kuratering foretages der ændringer i placeringen af visse værker:

    • Kvinden ved biografen: En tung bronzeskulptur flyttes fra en “gemt” placering ved biografen/fitnesscentret ned til et mere befærdet gangareal for at sikre, at flere ser den.
    • Træroden: Er blevet rykket en smule for at give plads til den nye oplysningsvæg.
    • Storbjørn (tidl. omtalt som Nordstjernen): Et værk der kræver, at man kigger op, hvilket understreger udfordringen med at guide kundernes blik.

    3. Kunstens kommercielle og lokale værdi

    Dokumentationen belyser forholdet mellem kunst, handel og byens liv.

    Kunst som konkurrenceparameter

    Ledelsen ser ikke kunsten som en konkurrent til kommercielle aktiviteter (som juleudstillinger eller dinosaur-events), men som en fast del af centerets indretning. Kunsten skal give den “ekstra oplevelse”, der differentierer Ro’s Torv fra nethandel og andre centre, og som motiverer kunderne til at vælge det fysiske besøg.

    Samspil med Roskilde by

    Der er en bevidst strategi om at skabe synergi med Roskilde bymidte. Ro’s Torv komplementerer byens øvrige kulturtilbud, og det nye graffiti-projekt er en direkte reference til byens status som centrum for gadekunst.

    Andre væsentlige street art-lokationer i Roskilde:

    Musicon (Hal 3 & 9)  Professionelle, skiftende vægmalerier. 

    Rabalderparken / Hal 12 Lovlige graffitivægge og skate-miljø.

    Kulturstrøget Rute med kunstværker gennem bymidten.

    4. Fremtidige perspektiver og ideudvikling

    I dialogen med lokalhistorisk forening “Syd for Banen” er flere nye koncepter kommet i spil:

    • Byvandringer i centret: Forslag om at facilitere guidede ture i centerets kunstsamling, evt. som gratis tilbud i sommerperioden.
    • Audio-guides: Brug af “talende kort” eller telefonbaserede guides, der kan guide kunderne rundt til værkerne.
    • Undervisningsmateriale: Udvikling af materiale målrettet billedkunstlærere for at tiltrække skoleklasser.
    • Løbende udskiftning: Overvejelser om at lade visse dele af samlingen være mere dynamisk, mens hovedværker som “Kvinden på broen” forbliver urørte pga. deres ikoniske status for centeret.

    Vigtige citater fra ledelsen

    “Vi havde et ønske om at forny kunsten… vi vil også gerne have nye kundegrupper ind i vores center. Ved at bringe graffiti i spil på en ordnet og kontrolleret måde, kunne det bidrage rigtig godt.” — Jacob Møller, Kommerciel direktør

    “Man skal vide, at de [kunstværkerne] er der. Den skiltning, der har været, har været en lille sølvplade… Det er en svær opgave at løse, for vi skal ikke bare have en masse skilte, der titter ud alle steder.” — Victoria Coskun, Kommerciel koordinator

    “Kunsten er den blivende del… det er en del af en helhed, og der er en masse små brikker. Kunsten gør, at man vælger at køre til Ro’s Torv i stedet for at sætte sig hjemme foran computeren.” — Jacob Møller, Kommerciel direktør

  • “Roskilde Sangen” – 2 X

    “Roskilde Sangen” – 2 X

    En god ven sendte mig forleden et link til en sang som hedder “Der flyder en kilde (Roirs sang)”. Uden at han gav yderligere forklaringer. 

    Så jeg gik i gang med at lytte og fandt ud af at sangen drejer sig om byen Roskilde. Efter lytning gik jeg videre til nettet for at finde yderligere.

    Og så ser det også ud til at det drejer sig om intet mindre end det nærmeste vor stad kommer sin egen national- eller bysang.

    Sangen udkom digitalt til streaming på diverse tjenester den 8. maj 2026.

    Og titlen henviser til sagnkongen Ro, som ifølge sagnet grundlagde Roskilde ved byens kilder (navnet Roskilde er sammensat af “Ro” og “kilde”).

    Projektet viste sig at være søsat af Musikbyen Roskilde i samarbejde med Roskilde Bibliotekerne og er støttet af Musikbyudvalget i Roskilde Kommune.

    Sangen er ikke blevet til i et elfenbenstårn. I løbet efteråret 2025 rejste Roskilde Toners postkasse rundt i kommunen. Her kunne alle tage et postkort og dele noget fra deres liv i Roskilde Kommune.

    Den officielle nye Roskilde-sang hedder ”Der flyder en kilde (Roirs Sang)”. Den er skabt af folkemusikgruppen Dreamers’ Circus og musikeren Bisse som en del af projektet Roskildes Toner.

    Man kan læse yderligere ved at følge links’ene.

    Roskilde Kommune har et par fine omtaler af sagen: “Roskilde har fået sin egen sang”

    Og “Roskildes Toner – en sang til det sted vi bor”.

    Og teksten til “Roirs sang”.

    “Roskilde Sangen” – 2 X

    Men der findes jo også EN ANDEN “Roskilde Sangen”.

    Vi udgav 11. januar 2023 en podcast som vi kaldte “Roskilde historier – no 6 : Lise Nørgaard og Roskilde Sangen”. Umiddelbart efter Lise Nørgaards død. Vi havde haft en aftale med Lise Nørgaard, men det blev desværre ikke til noget.

    Sangen havde været glemt længe, indtil den ved et rent tilfælde blev genopdaget af et medlem fra Roskilde-koret “Di Vers” under en oprydning efter sin mor. Hele denne historie, samt baggrunden fra den telefonsamtale, som Niels førte med Lise Nørgaard om sangen tilbage i november 2022, kan høres direkte i podcast-episoden.

    Niels talte i telefon med Lise Nørgaard i november 2022 og fortalte at vi havde planer om at lave en podcast om sangen. Som vi nu har udført – forhåbentlig til oplysning og fornøjelse.

    Denne podcast fortæller den fascinerende historie om en genopdaget hyldestsang til Roskilde, som blev skrevet af en ung Lise Nørgaard under navnet Lise Flindt-Nielsen. Teksten blev oprindeligt forfattet til en konkurrence  Roskilde Dagblad i slutningen af 1940’erne, men den blev senere kontroversielt fjernet fra byens repertoire, fordi man i samtiden ikke mente, at en fraskilt kvinde kunne repræsentere byens værdier. 

    Lise Nørgaard – som den kvindesagskvinde hun var – var stærkt forarget og fnyste over denne beslutning, da Niels talte med hende.

    Lise Nørgaards mor mente, hun selv havde absolut gehør og lavede en melodi, men Lise synes ikke, den var god. I stedet kom den endelige melodi fra en organist i Gevninge.

    Hele teksten til Lise Nørgaards sang

    Min By, som af tusinde Dele
    blev lagt i en sindrig og fin Mosaik,
    saa den blev et samlende Hele,
    et Minde om Sekel paa Sekel, der gik
    med Dage i Fest og Glæde,
    hvor Slægternes Stræben og Arbejd’ og Trods
    blev Led i den ubrudte Kæde,
    der knytter dens Fortid til os.

    Min By, som blev lagt om en Kirke,
    er ikke blot livløse Huse i Ring,
    men ogsaa et Vidne om Virke,
    der præges af Hverdagens jævneste Ting:
    af Vogne, af Cykler paa Gaden,
    af Konen paa Torvet med Grønt og med Sild,
    et Hus, der faar kalket Facaden,
    og Manden, der kører med Spild.

    En syngende Deling Soldater,
    Butikker – og Drenge paa Springvandets Rand,
    den Mand, der gaar rundt med Plakater,
    og Ungdom, der kører mod Veddelev Strand,
    Familien, der drager i Skoven,
    og vippende, gyngende Børn i en Park
    og Manden, der gaar bagved Ploven,
    hvor Byen den ender i Mark.

    Hør Børnenes Stemmer fra Skolen,
    se Sejlernes Kryds paa den solblanke Fjord,
    de frønnede Baade ved Molen
    og Drenge og Piger, der bader og ror.
    Hør Domkirkens Klokker, som melder,
    at Byen er gammel, men hver Dag er ny,
    se, alt i vor Nærhed fortæller
    om Livet i Roskilde By.

    af Lise Flindt-Nielsen.

    Og her synger koret “Di Vers” Lise Nørgaards Roskilde Sangen. Kvaliteten af optagelsen er – specielt i starten – ikke særlig god.

    Konkurrencen

    Det drejer sig om Roskildesangen fra 1946-47: Roskildes Byfestkomité udskrev i 1946 en konkurrence om en sangtekst til byens egen sang, og journalist Lise Flindt-Nielsen (senere kendt som Lise Nørgaard) vandt med sit bidrag ud af 47 indsendte tekster. I 1947 blev der holdt en ny konkurrence om en melodi, som blev vundet af Knud Jensen fra Lejre, organist og tidligere journalist ved Roskilde Avis. Sangen blev opført ved byfesten i de følgende år, i hvert fald frem til 1951 — men blev derefter glemt, og borgerne tog den tilsyneladende aldrig rigtig til sig.

    “Byfestkomitéen bringer her Resultatet af den udskrevne Konkurrence om en Roskilde-Sang, som man har valgt at kalde: Vi synger om Roskilde. Der indkom 47 Tekstforslag, hvoraf Dommerkomitéen: Direktør Fang, Redaktør Jespersen og Skoleinspektør Nørfelt eenstemmigt valgte ovenstaaende, skrevet af Journalist Lise Flindt-Nielsen.

    Af Melodier indkom ialt 16. Dommerkomitéen, der her bestod af Domkantor Bangert, Fru Parbo og Stadsskoleinspektør Carl Hansen, gik, ligeledes enstemmigt, ind for omstaaende Melodi, der er komponeret af Organist Knud Jensen, Herslev. Særtryk af Melodi og Tekst er uddelt til samtlige Elever i de kommunale Skoler.”

    Og et link til noderne for musikken fra 2020.

    Og et link til noderne for den originale musik fra 1947.

  • Syd for Banens Portal – Introduktion og Status

    Syd for Banens Portal – Introduktion og Status

    Den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” er rigtig mange ting. Historier, foredrag, byvandringer og meget mere.
    En mindre del er projektet med den digitale portal. Som også gerne skulle være god underholdning.
    Vi fortæller her løst og fast om projektet og status.
    Vi er Niels Jørgen Rasmussen, Poul Erik Løvskov og Peter Ottesen.

    Og vi inviterer andre ind til at deltage i den fortsatte udvikling og videre opbygning af aktuelt lokalhistorisk matriale.

    Den korte introduktion

    Her introduceres et passioneret lokalhistorisk projekt i Roskilde, drevet af tre ildsjæle fra foreningen Syd for banen, der gennem moderne medier formidler byens udvikling. Projektet hviler på tre centrale piller: et omfattende digitalt billedgalleri med tusindvis af dokumentariske fotografier, en række dybdegående podcasts og en samlende webportal, der fungerer som hovedindgang til deres mange initiativer. Ved at modtage en formidlingspris har gruppen sat gang i “missioner”, hvor de inviterer forskellige generationer til at dokumentere deres eget nærværende lokalmiljø, herunder alt fra gadekunst til tilgængelighed. Formålet er at skabe en levende digital adgang til byens nyere historie, hvor teknologier som interaktive kort og chatbots gør det muligt for både unge og ældre at udforske og bidrage til fremtidens lokalhistorie.

    Her er der en oversigt og links til nogle få repræsentative indlæg:

    Her er en sammenfatning af den (forholdsvis) korte podcast

    Formidling af lokalhistorie gennem digitale platforme og tværgenerationelt samarbejde

    Resumé

    Dette dokument redegør for arbejdet i den lokalhistoriske forening “Syd for banen” i Roskilde, anført af Niels Jørgen Rasmussen, Poul Erik Løvskov og Peter Ottesen. Gruppen har udviklet en omfattende digital portal (SFB-portalen), der integrerer over 70 podcasts, et galleri med 5.000 dokumentariske fotografier, lokalhistoriske artikler og interaktive “talende” kort. Projektet er kendetegnet ved en moderne definition af lokalhistorie, hvor nutidens hverdag ses som fremtidens historie. Med udgangspunkt i tildelingen af Landsby- og bydelsprisen 2025 fokuserer gruppen nu på at aktivere borgere på tværs af generationer gennem specifikke “missioner”, der dokumenterer bymiljøets udvikling, tilgængelighed og æstetik.

    Projektets kernekomponenter og digitale infrastruktur

    Gruppen har i løbet af de sidste fire år opbygget et omfattende arkiv, som nu er samlet under én digital paraply for at sikre lettere adgang og formidling.

    Den digitale portal (SFB-portalen)

    Portalen fungerer som hovedindgang til alle underprojekter og fungerer som en “paraply” for:

    • Podcasts: Over 70 episoder produceret over en fireårig periode med fokus på lokale fortællinger.
    • Billedgalleri: Et udvalg på ca. 5.000 billeder, hentet fra en samling på omkring 90.000 fotografier.
    • Artikler: Detaljerede beskrivelser af lokale institutioner, veje og byudvikling.
    • Interaktive kort: Herunder “talende kort” over byens kunstværker og kortlægning af “glemte butikker” gennem de sidste 100 år.
    • AI-Chatbot: En integreret funktion, der gør det muligt for brugere at interagere med portalens indhold og stille spørgsmål direkte til det indsamlede materiale.

    Dokumentarisme og visuel formidling

    Niels Jørgen Rasmussen fungerer som gruppens primære billed-dokumentarist. Hans arbejde er drevet af en instinktiv fornemmelse for at dokumentere ting, der kan blive historisk interessante.

    • Motiver: Fokus ligger sjældent på personer, men derimod på omgivelserne, herunder døre, gadeinventar, graffiti og torvets udvikling.
    • Metode: En løbende, nysgerrig fotografering af tingenes tilstand uden nødvendigvis at have et øjeblikkeligt formål, hvilket skaber en “guldgrube” af materiale til senere brug.

    Strategiske initiativer og fremtidige projekter

    Projektet har modtaget anerkendelse i form af Landsby- og bydelsprisen 2025, hvilket inkluderede en præmiesum på 50.000 kr. Disse midler er øremærket til udvikling af formidling på tværs af generationer.

    Lokalhistorie på tværs af generationer

    Gruppen arbejder på at involvere skoler, erhvervsskoler og pensionister i den aktive historieskabelse. Centralt i dette arbejde er konceptet om “missioner”:

    • Tilgængelighed: SOSU-elever sendes ud med rollatorer for at dokumentere udfordringer med høje kantsten, trapper og butiksadgang.
    • Bymiljø: Dokumentation af bænke, hvilepladser og æstetiske elementer som gadekunst.
    • Nutidsdokumentation: Unge opfordres til at fotografere og dokumentere deres nuværende hverdag under devisen om, at det er “fremtidens lokalhistorie”.

    Udvidelse af rækkevidde

    Selvom foreningen har base i området syd for banen i Roskilde, er det geografiske fokus udvidet til at omfatte hele Roskilde Kommune. Formålet er at skabe en digital adgang til byens nyere historie og invitere andre til at bidrage med egne artikler eller podcasts om emner som badevandsforhold eller skolers udvikling.

    Filosofi og metodik

    Arbejdet er præget af en lystbetonet og eksplorativ tilgang snarere end et stramt defineret slutprodukt.

    ElementTilgang
    Definition af historieIkke begrænset til arkæologi (vikingehjelme/flinteøkser), men hverdagen lige uden for vinduet.
    DrivkraftEn personlig lyst til at formidle og følge “tangenter” i lokalmiljøets udvikling.
    BrugerinddragelseFokus flyttes fra at gruppen selv finder historierne til at facilitere, at brugerne selv opdager og dokumenterer dem.
    TeknologiBrug af billeder og moderne værktøjer som lydfortællinger, interaktive kort og chatbots for at gøre historien levende og anvendelig i byrummet.

    Centrale citater

    “Vores definition af lokalhistorie, det er altså ikke vikingehjelme nede i jorden eller gamle flinteøkser… det er det, der er lige ude fra vinduerne.”

    “Det, som vi kunne få yngre generationer til at gå og dokumentere af, hvad der er i dag, altså i nutid, det er jo fremtidens lokalhistorie.”

    “Vi har her skabt sådan en digital adgang til Roskildes nyere historie, kan man sige. Og det må da være en mulighed for mange unge mennesker at komme ind i.”

  • Det Talende Kort

    Det Talende Kort

    Her er lidt seriøs underholdning til sommeren. 

    Kender du den situation hvor man kører i bil og undrer sig over hvad det nu er man passerer? Og glemmer at slå det op når man er hjemme igen? Og ærgrer sig næste gang man passerer samme sted. Eller også er man slet ikke klar over hvilke spændende ting man passerer. Det kan du nu råde bod på.

    Vi har lavet noget som måske er lidt ude over det sædvanlige for en lokalhistorisk forening. Det er digital formidling på en ny måde – for at formidle vores mange indlæg på vores portal. Prøv det, gå på opdagelse i Roskilde og døm selv. 

    Vi har lavet et “Talende Kort”, som fortæller om kunstværker i det offentlige rum her i Roskilde og omegn. Som fortæller når man er ved at passere dem.

    Og også om andre interessante og lokale steder, som vi gerne vil gøre opmærksom på. 

    Og på flere sprog.

    Kortet er et af de mange digitale værktøjer og udtryksformer der er til rådighed på vores portal. 

    Stederne kalder vi POI (POI – Point of Interest)

    Hvis man skal ud at gå eller cykle eller køre bil i Roskilde og omegn, kan man få oplysninger om disse POIs læst op undervejs. 

    Derefter tryk på “Start” – og så kører vi! Der vises nu en blå plet med en ring omkring. Det er telefonens aktuelle position. 

    Så kan man putte telefonen i lommen (hvis man har hørebøffer) og lytter på de POIs der kommer indenfor rækkevidde. 

    Man kan også lade være med at trykke “Start” og blot få oplæst de steder man lige vil checke ud.

    De enkelte POIs har en “Læs mere” funktion, som linker til mere detaljeret beskrivelse. Ofte til indlæg på vores portal.

    Beskrivelse og virkemåde af Kortet (index.html)

    Dette er systemets “ansigt udadtil”. Det er her, brugerne oplever ruterne.

    Kernefunktioner:

    • GPS-Tracking & Autosnap: Når brugeren trykker “Start”, finder telefonen brugerens lokation. Kortet tegner et spor af ruten og holder automatisk øje med afstanden til nærmeste POI.
    • Automatisk Oplæsning (TTS): Når brugeren kommer inden for aktiveringsafstanden (standard 100 meter), popper stedets historie op og læses højt via telefonens indbyggede stemme-assistent.
    • Live Oversættelse: Kortet kan oversætte al tekst og tale til 6 forskellige sprog på farten ved hjælp af Google Translate-integration.
    • Kort/Liste-visning: Brugere kan skifte mellem et visuelt kort og en sorterbar liste-visning, som er let at søge i.
    • Filtrering: Via “Indstillinger” kan man fritekstsøge eller filtrere på specifikke kategorier (fx Kunstværk eller Natur) og tags.
    Lidt Mere Beskrivelse

    Det er en såkaldt serverbaseret applikation og man skal ikke installere en app, men blot trykke på linket herunder..

    Kortet er under fortsat udvikling og der vil hele tiden blive tilføjet nye ting. Og fejl vil blive rettet når de findes. Og vi vil meget gerne have jeres reaktioner.

    “Det Talende Kort” er en interaktiv, lokationsbaseret formidlinsplatform skabt til at levendegøre historier, kunst og steder i og omkring Roskilde. Systemet lader brugerne udforske området via et digitalt kort eller en liste, hvor fortællinger automatisk læses højt, når brugeren fysisk nærmer sig et punkt (POI – Point of Interest).

    Platformen er skræddersyet til at være flersproget og tilgængelig. Hele systemet er bygget op omkring tre primære værktøjer, som “taler” sammen via din webserver:

    POI Forfatteren: Et visuelt kontrolpanel (CMS) til at redigere, slette og finpudse indholdet hjemmefra.

    Hovedkortet: Den offentlige brugerflade for turister og borgere.

    Foto Appen: Et mobilt værktøj til lynhurtig indsamling af data i marken.

    Vedligeholdelse af POIs (editor.html)

    “POI Forfatteren” er systemets “maskinrum” (CMS). Det bruges oftest fra en computer eller en tablet med en stor skærm.

    Kernefunktioner:

    Sikker Sletning: Hvis du sletter en POI via editoren, fjerner systemet ikke kun teksten fra din .json fil, det rydder også automatisk op på serveren og sletter det tilhørende billede i Fotos/-mappen.

    Visuel Redigering: Du ser et oversigtskort, hvor du kan trække og slippe nåle for at rette deres GPS-koordinater. Den markør, du redigerer, lyser tydeligt rødt.

    Fil-vælger & Filtrering: Du kan vælge, præcis hvilken datafil du vil redigere (f.eks. overføre rådata fra Fotos.json til hovedfilen data.json). Du kan også filtrere visningen for at få overblik over bestemte kategorier.

    Hurtig Arbejdsgang: Med knappen “Gem & Næste” kan du lynhurtigt bladre gennem en hel række af punkter, rette stavefejl og gemme undervejs.

    Opsætning af sprog på telefonen

    Optimale opsætning af tale-til-tekst for Android og iPhone.

    1. Optimal opsætning på Android

    Android bruger som standard Googles tale-motor. Den kan nogle gange lyde lidt robotagtig, hvis ikke den er opdateret, eller hvis telefonen bruger producentens egen (f.eks. Samsungs) motor, som ofte er dårligere til dansk.

    • Vælg den rigtige motor: Gå til Indstillinger -> Generel styring -> Tekst-til-tale. Sørg for, at Speech Services by Google (eller Googles tekst-til-tale) er valgt som den foretrukne motor i stedet for f.eks. Samsung.
    • Hent den bedste sprogpakke: Klik på tandhjulet ved siden af Google-motoren -> Installer stemmedata -> Vælg Dansk. Her ligger der ofte 4-5 forskellige stemmer (Stemme I, II, III osv.). Brugeren bør lytte til dem og vælge den, der lyder mest naturlig (Googles nyere “kunstige intelligens”-stemmer lyder markant bedre end de gamle).
    • Hastighed: Sæt talehastigheden en anelse ned (omkring 0.95x eller 1.0x), da Androids standardhastighed godt kan føles lidt for forhastet på dansk.

    2. Optimal opsætning på iPhone (iOS)

    Apple har traditionelt set haft de mest naturlige danske stemmer (Siri-stemmerne), men som standard bruger systemet en meget robotagtig version (kaldet “Sara”), medmindre man manuelt opgraderer den.

    • Skift til den “udvidede” stemme: Gå til Indstillinger -> Tilgængelighed -> Oplæst indhold -> Stemmer -> Dansk.
    • Vælg Magnus eller Sara (Udvidet): Her vil du se stemmerne Magnus og Sara. Klik på dem og sørg for at downloade den version, der hedder Udvidet (Enhanced). Den fylder mere (ofte omkring 100-200 MB), men den bruger avancerede sprogmodeller, som gør, at udtalen af danske stednavne og tal lyder langt mere flydende og menneskelig.
    • Siri-stemmen: Hvis telefonen er opdateret, kan man også vælge Siri (Stemme 1) eller (Stemme 2) under samme menu. Det er de absolut bedste og mest levende stemmer på iOS.

    Sammenligning af resultatet

    EnhedBedste valg i indstillingerHvorfor det gør en forskel
    AndroidSpeech Services by Google (Vælg en nyere ‘Stemme-variant’)Fjerner den metalliske “robot-lyd” og giver bedre tryk på danske ord.
    iPhoneMagnus (Udvidet) eller Siri-stemmeGiver telefonen evnen til at betone sætninger rigtigt, så det ikke lyder som enkeltord, der er sat sammen.

    Hvis en bruger oplever, at HTML-programmet taler grimt eller hakkende, er det næsten altid fordi de har telefonens fabriksstandard slået til, og her gør de to ovenstående guides en kæmpe forskel.

    Systemarkitekturen

    Systemet er bygget på en kombination af Frontend-teknologier (HTML/JS/CSS) og Backend-scripts (PHP) uden brug af en traditionel database (som MySQL). I stedet bruges JSON-filer (JavaScript Object Notation), hvilket gør systemet utroligt let, hurtigt og nemt at tage backup af.

    Datastruktur (JSON)

    Alle lokationer gemmes i det internationale standardformat GeoJSON. Hvert punkt har geometry (længde- og breddegrader) og properties (egenskaber som navn, beskrivelse, kategori, tags, billede_url). Editoren og Foto Appen ændrer udelukkende i disse tekstfiler.

    Interaktion mellem filer:

    • Call.links: En simpel tekstfil (format: Titel;URL), der styrer menuen i toppen af kortet. Gør det muligt at opdatere eksterne links (fx til podcasten eller billedarkivet) uden at skulle kode i HTML.
    • PHP-Sikkerhedsnet: For at JavaScript kan gemme data og billeder permanent, bruges små “skraldemand”- og “postbud”-scripts:
      • upload_foto.php: Tager imod data fra tagfoto.html, opretter Fotos-mappen og skriver i Fotos.json.
      • save_poi.php: Tager imod rettelser fra editoren og overskriver den valgte JSON-fil.
      • delete_foto.php: Kaldes af editoren, lokaliserer og sletter de fysiske .jpg filer for at forhindre serveropbygning af ubrugte filer.
      • list_json.php: Scanner webhotellets hovedmappe for filer, der slutter på .json, og leverer listen til editoren.

    Kort-motoren (Leaflet)

    Systemet benytter Open-Source biblioteket Leaflet.js kombineret med OpenStreetMap kortfliser. Dette sikrer, at der ikke er nogen API-gebyrer for kortvisningen. Nålene på kortet styles dynamisk (via GitHub-hostede ikoner) baseret på det enkelte punkts kategori.

    Oplæsningsmotoren (Web Speech API)

    I stedet for at opbevare tunge og dyre lydfiler på webhotellet, benytter systemet den indbyggede “Tekst-til-tale” motor i brugerens smartphone. Koden analyserer brugerens valgte sprog, matcher det med telefonens installerede stemmepakker (f.eks. Google TTS på Android eller Siri på iOS), og tilpasser automatisk oplæsningshastighed og sprogtone.

    Foto App (tagfoto.html)

    Dette er dit feltværktøj. Appen åbnes på din telefon, når du står ude ved et nyt interessant sted, der skal med på kortet.

    Kernefunktioner:

    Direkte til JSON: Data (inklusive billede, navn og koordinater) skrives automatisk ind i en separat fil (Fotos.json), som er adskilt fra hovedkortet. Kategorien sættes altid til “Fotos”, og dine initialer gemmes som et “Tag”.

    Kamera & Komprimering: Appen åbner telefonens kamera. For at spare plads på serveren og sikre hurtige indlæsningstider, komprimerer appen automatisk de store billeder fra telefonen ned til en web-venlig størrelse (max 1200px bredde, 70% JPEG-kvalitet) inden upload.

    Smart Navngivning: Billeder gemmes på serveren under et unikt og sporbart navn, baseret på dine initialer og et præcist tidsstempel (f.eks. NJ.260627.1430.jpg).

    Automatisk GPS-fangst: Appen aflæser præcist, hvor du står, og nægter at tage billedet, før den har et stærkt GPS-signal.

    Andre Kort fra andre hjemmesider

    Der er jo andre end os der har fundet ud af at visning på kort er en rigtig god måde at formidle på. En af de fornemste repræsentanter er Dansk Center for Herregårds­forskning.

    Jeg var i gang med at lave en liste over alle herregårde og faldt så over denne hjemeside. Så det er jo blot at henvise til den.

  • Henrik Lønne – tilflytter og Musicon’er

    Henrik Lønne – tilflytter og Musicon’er

    Peter Ottesen og Niels Jørgen Rasmussen fortsætter temaet om tilflyttere og har indfanget Henrik Lønne, som er flyttet her til Roskilde sammen med sin kone Cecilie og deres 2 børn på 6 og 8 år. 

    Henrik Lønne – tilflytter og Musicon’er
    De flyttede ind på Musicon i 2021 og …

    — Henrik fortæller blandt meget andet om, hvordan området kombinerer storbyens dynamik med en tryg landsbymentalitet, hvor naboer kender hinanden, og børnene kan færdes frit uden gennemkørende trafik. 

    Henrik lægger stor vægt på det stærke lokale fællesskab, der opstår gennem både formelle beboerforeninger og uformelle møder i hverdagen. 

    Han forklarer desuden deres valg af en projektbolig ud fra økonomiske overvejelser og et ønske om at prioritere offentlig transport over bilejerskab. 

    Samlet set præsenteres Musicon som en unik bydel, hvor “kultur, historie og naboskab smelter sammen og skaber en attraktiv base for både børnefamilier og seniorer”.

    Hør Henrik fortælle i denne podcast.

    Her er et resume af samtalen med Henrik Lønne

    Musicon fremstår som et unikt eksempel på moderne byudvikling, hvor visionen om en levende bydel kombinerer storbyens puls med landsbyens nærvær. Området tiltrækker særligt børnefamilier fra København, der søger en balance mellem karriere i hovedstaden og et trygt, fællesskabsbaseret lokalmiljø. Centralt for Musicons succes er en bevidst “langsom” udviklingsstrategi, hvor kultur og fællesskaber er etableret før eller sideløbende med boligerne. Beboerne udviser en høj grad af ejerskab over bydelen, hvilket manifesterer sig i en stærk opbakning til lokale erhvervsdrivende og aktive nabofællesskaber.

    1. Baggrund og Motivation for Tilflytning

    Henrik Lønne (39 år) flyttede i 2021 til Musicon med sin hustru og to børn efter 10-15 år i København. Motivationen for skiftet var en kombination af økonomiske faktorer og et ønske om en specifik livskvalitet.

    • Valget af Roskilde: Byen blev valgt pga. dens status som en af Danmarks ældste og største byer med rig historie og kultur, samt den korte transporttid til København (under en time dør-til-dør).
    • Projektbolig som løsning: Beslutningen om at købe en projektbolig på Musicon var drevet af, at de eksisterende parcelhuse i Roskilde enten var for dyre eller krævede omfattende renovering. Projektboligen tilbød en overskuelig vision til en overkommelig pris.
    • Bevidst fravalg af bil: For nogle beboere er placeringen i Roskilde et strategisk valg for at kunne leve uden bil, da infrastruktur og togforbindelser gør hverdagen mulig uden.

    2. Den “Moderne Landsby”: Sociale Dynamikker og Fællesskab

    Et gennemgående tema er beskrivelsen af Musicon som en “landsby” i byen. Dette skyldes den tætte bebyggelse og de sociale strukturer.

    • Høj tæthed og synlighed: Da der bygges i højden (2-3 plan), bor mange mennesker på få kvadratmeter. Det medfører, at man konstant møder sine naboer, hvilket fremmer en “hej-kultur”.
    • Tryghed for børn: Bydelen beskrives som ekstremt tryg. Forældre oplever, at børnene kan færdes frit (“sværme rundt”), fordi naboerne kender hinandens børn og holder øje.
    • Skolelivet som anker: Der er stor lokal opbakning til Østervangskolen. Cirka 25% af eleverne i de yngre årgange bor nu på Musicon, hvilket styrker de lokale bånd på tværs af boligformer.

    3. Arkitektur og Fysiske Rammer

    Boligerne og de udendørs arealer på Musicon afviger fra traditionelle parcelhuskvarterer.

    • Boligformer: Eksempler inkluderer ejerboliger beskrevet som “rækkehuse forklædt som lejligheder” i flere plan.
    • Fælles arealer frem for private haver: Mange boliger har ikke private haver. I stedet benyttes fællesarealer som Rabalderparken og Musiconlunden (Klatreskoven).
    • Distribueret ansvar: Vedligeholdelse af grønne områder sker ofte gennem fælles udvalg (f.eks. højbbede), hvilket fordeler arbejdsbyrden og skaber sociale kontaktflader.

    4. Økonomi og Lokalt Erhvervsliv

    Beboerne på Musicon udviser en udpræget “landsbymentalitet” i deres forbrugsmønstre for at sikre bydelens overlevelse.

    • Det tredje indkøbssted: Musicon fungerer som et alternativ til både Algade/Skomagergade (gågaden) og Roskilde Torv. Området tilbyder nichebutikker og ydelser som optikere, barberer, kaffebarer og bagerier.
    • Bevidst lokalt forbrug: Der findes en udtalt bevidsthed om, at de lokale tilbud kun eksisterer, hvis de bliver brugt aktivt af beboerne.
    • Containerstriben: Et område præget af modighed og dynamik, hvor nye koncepter kan afprøves.

    5. Strategisk Byudvikling: “Skynd dig langsomt”

    Musicons udvikling fremhæves som en kontrast til andre byudviklingsprojekter (som f.eks. Nærheden i Hedehusene eller Carlsbergbyen).

    • Tålmodighed som succesfaktor: Udviklingen har strakt sig over mere end 20 år. Denne langsommelighed har gjort det muligt at opbygge et brand og en kultur, før de fleste boliger blev opført.
    • Kultur først: Faciliteter til kulturtilbud og foreninger blev prioriteret tidligt, hvilket skabte liv og nysgerrighed omkring området.
    • Organisk vækst: Beboerforeninger er opstået “nedefra” som et organisk modspil til de mere formelle bydelsforeninger, der repræsenterer kommercielle aktører.

    6. Udfordringer og Observationer

    Trods den overvejende positive indstilling nævnes specifikke friktionspunkter:

    • Parkering: Parkeringsreglerne kan opleves som utydelige og strenge. Musicon er designet til at være bilbegrænset, hvilket kan skabe frustration for besøgende eller beboere med flere biler.
    • Forurening: Da området er bygget på en gammel fabriksgrund, har der været bekymringer. Kommunens omfattende arbejde med at fjerne og forsegle det giftige lag har dog skabt tryghed blandt beboerne.

    Liv og larm: Musicon er en levende bydel med aktiviteter som “Rabalfester” og kulturarrangementer. Dette indebærer en vis summen og støj, som beboerne ser som en kvalitet frem for en gene.

    Fordelene for en familie med børn og de mange gode ting på Musicon

    At bo på Musicon tilbyder en unik landsbystemning midt i Danmarks tiendestørste by, hvilket skaber yderst trygge rammer for en børnefamilie. En af de største fordele er fraværet af farlig gennemkørende trafik. Det betyder, at børn har masser af plads til at lege frit og “sværme rundt” selv, uden at forældrene behøver at overvåge dem konstant. Trygheden forstærkes yderligere af det tætte naboskab, hvor de voksne i nabolaget kender hinanden og hinandens børn; man ved, at der altid er kendte voksne i nærheden, som kan hjælpe, hvis der skulle ske noget.

    Skolelivet og legekammeraterne er en anden stor fordel. Der er en enorm lokal opbakning til Østervangskolen, og rigtig mange af børnene på Musicon går netop der. Det betyder, at børnenes klassekammerater ofte bor blot et par hundrede meter væk, hvilket gør hverdagen og legeaftaler utroligt ukomplicerede. Når de ikke er i skole, kan børnene boltre sig i de store, lettilgængelige grønne områder som Rabalderparken og Musiconlunden (Klatreskoven). Mange beboere har desuden skabt udvalg for fælles grønne områder med for eksempel højbede, hvilket giver børnefamilier adgang til haveglæder og fællesskab, uden at man som familie hænger på alt vedligeholdelsesarbejdet selv.

    For hele familien byder Musicon på et dynamisk byliv med “summe og leben”, som en ejendomsmægler endda har sammenlignet med “Roskildes Vesterbro”. Området er bygget langsomt op, hvilket har givet plads til kulturinstitutioner som Åben Dans og Kultursmeden, der skaber et sjovt og levende miljø.

    Derudover udmærker Musicon sig ved at have:

    • Gode, unikke indkøbsmuligheder: Bydelen fungerer som et alternativt tredje handelsområde i Roskilde, særligt med de små butikker nede i “containerstriben”.
    • En stærk lokal støttekultur: Beboerne er meget bevidste om at bevare bylivet ved at handle lokalt, fx ved at købe kaffe hos Mørk, brød hos bageren eller bruge den lokale frisør og optiker.
    • Ideel infrastruktur uden bil: Man får charmen og den nære natur fra Roskilde, mens man samtidig har så gode togforbindelser, at man kan arbejde i København og være dør-til-dør på under en time – helt uden at have brug for en bil.

    Men når det kommer til det allerbedste ved bydelen, så er det det stærke fællesskab. Den fysiske manifestation af dette er, at man simpelthen ikke bare går forbi hinanden; man kender sine naboer, og man siger hej til hinanden, når man bevæger sig rundt i kvarteret.

  • En film om skolernes emneuge september 1998

    En film om skolernes emneuge september 1998

    Roskilde by fejrede sit 1000 års jubilæum i 1998.

    De 10 kommunale folkeskoler fejrede byens historie med en fælles emneuge med mange aktiviteter. Forud havde en arbejdsgruppe udarbejdet mange forslag og ideer og en fordelingsstruktur, der skulle passe til arrangementet med hundredvis af lærere og tusindvis af børn på forskellige alderstrin.

    Hele ugen blev der arbejdet med de valgte emner, lavet værksteder, besøgt institutioner, og alt kulminerede om lørdagen med fremvisning i hele byen for forældre og byens borger. Der var bogstaveligt talt lavet en rød tråd, der kunne føre tilskuerne rundt, så de kunne se det hele.

    Unge fra medieværkstedet på Base 4000 filmede hele ugen, og det er deres sammenklip, der ses her.

    Reallyden er ret dårlig, så derfor er der efterfølgende speaket af Niels Jørgen Rasmussen.

    Det eneste, der endnu er synligt fra emneugen er et keramikrelief, bestående af omkring 1000 kakler om Roskildes historie, lavet af 4-5 klasserne, hvor hver skole dækker 100 år. Relieffet er opsat på Absalons Skole på væggen ud mod Støden.

    Og du kan se nærbillederne i Galleriet her.