Så har vi besøg af formanden for Røde Kors i Roskilde – Claus Bang Hansen.
Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen fra den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” er på spil igen.
Denne gang vil vi gerne høre mere om Roskildes lokale afdeling i Røde Kors og dens mange lokale aktiviteter.
Og det snakker vi med formand Claus om.
Resume af samtalen
Samtalen er et interview med Claus Bang Hansen, der har været formand for Røde Kors i Roskilde i cirka fire år. Vi dykker ned i hans baggrund, afdelingens mange aktiviteter og hans erfaringer med at lede.
De vigtigste punkter fra samtalen er:
Claus’ baggrund og vej til formandsposten: Claus er født og opvokset i Roskilde. Han har en erhvervsbaggrund inden for regnskab og forsikring, og har boet mange år i udlandet. Da han gik på pension som 62-årig, ønskede han at engagere sig i frivilligt arbejde. Han trådte ind i bestyrelsen og blev hurtigt formand, hvor han bruger sin store erfaring med strategi, regnskab og planlægning.
En afdeling i stor vækst: Røde Kors i Roskilde har cirka 400 frivillige og er en af de største afdelinger på Sjælland uden for København. Under Claus’ ledelse er genbrugsbutikken flyttet til nye lokaler på 1100 kvadratmeter, hvilket har gjort den til en af de bedst sælgende i landet.
Aktiviteter på Roskilde Festival: Afdelingen har haft en genbrugsbutik på festivalen i tre år. Butikken pakker tøj i månedsvis forinden og genererer omkring 250.000 kr. i rent overskud. Derudover koordinerer de omkring 115 samaritter fra hele landet til festivalen.
Brede sociale indsatser: Udover klassiske tilbud som besøgsvenner, julehjælp og vågetjeneste, driver de Danmarks største mandefællesskab. Et nyt initiativ er Motorcykelvenner (MC-ture for udsatte børn), som netop er blevet nomineret til en landsdækkende pris. Afdelingen tilbyder også psykisk beredskab ved kriser, som f.eks. efter et tragisk knivdrab i byen.
Foreningshuset på Betonvej: Takket være en arv på 3,2 millioner kroner har afdelingen købt og indrettet et 300 kvadratmeter stort aktivitetshus. Huset danner ramme om bl.a. møder, madlavning og ugentlige førstehjælpskurser.
Filosofi om frivillig ledelse: Claus påpeger, at ledelse af frivillige adskiller sig markant fra erhvervslivet, da man ikke kan motivere med løn. Det kræver stor ordentlighed og venlighed, da folk ellers bare forlader organisationen. Han mener, at ledelse af en frivilligorganisation burde være en obligatorisk del af enhver lederuddannelse.
Økonomi
Røde Kors er bygget op omkring mere end 200 selvstændige lokalafdelinger, som har en stor grad af autonomi, men som alle er underlagt Røde Kors’ nationale vedtægter.
Hvor kommer indtjeningen fra?
Lokalafdelingernes primære økonomiske motor er genbrugsbutikkerne. De drives af frivillige, og der er stor lokal medbestemmelse i forhold til, hvordan butikkerne styres for at optimere overskuddet. Dertil kommer medlemskontingenter, lokale donationer og afdelingens andel af den årlige landsindsamling.
Hvordan fordeles overskuddet?
Når udgifterne til driften af f.eks. genbrugsbutikker er betalt, deles det reelle overskud op for at tilgodese både det lokale og det globale ansvar:
Det internationale og nationale arbejde: En betydelig del af lokalafdelingernes indtjening sendes videre til Landskontoret. Det er bl.a. disse midler, der er med til at finansiere Røde Kors’ internationale katastrofehjælp, indsatser i krigszoner og store landsdækkende projekter.
Det lokale hjælpearbejde: Den resterende del af overskuddet bliver i lokalafdelingen. Det er den lokale bestyrelse – med formanden i spidsen – der beslutter, hvordan disse midler prioriteres bedst inden for det humanitære og sociale regelsæt.
Hvad bruges pengene til lokalt?
De penge, der forbliver i afdelingen, er øremærket til at afhjælpe lokal sårbarhed og skabe fællesskaber. I en by som Roskilde går ressourcerne typisk til:
Økonomisk støtte til udsatte: Det gælder blandt andet den årlige Julehjælp og puljen “En Håndsrækning”, hvor sårbare børnefamilier kan få støtte til børnefødselsdage, materialer eller betaling af foreningskontingenter, så børnene kan deltage i fritidslivet på lige fod med andre.
Netværk og omsorg: Drift af besøgstjenesten, hvor frivillige besøger ensomme, samt initiativer som vågetjenesten for døende, lektiehjælp og integrationsarbejde.
Lokale fællesskabsarrangementer: Udvikling og afholdelse af arrangementer, der styrker trivsel og relationer i nærområdet. Et konkret eksempel på dette er afviklingen af Store Legedag på Sankt Hans i samarbejde med Mandefællesskaberne, hvor netop skabelsen af gode rammer for at bedsteforældre og børnebørn kan mødes, trækker på lokalafdelingens ressourcer og frivillige kræfter.
Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen fra den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” er på spil igen. Vi har tidligere lavet en podcast om Ro’s Torv. Og vi har også ønsket at interviewe ledelsen lidt mere om kunstens placering og betydning. Vi så en omtale om et spændende graffiti projekt på Ro’s Torv og bad om en forklaring.
Her er en podcast hvor vi snakker med kommerciel direktør Jakob Møller og kommerciel koordinator Victoria Coskun.
Her er en sammenfatning af snakken
Graffiti og Kunstens Rolle på Ro’s Torv
Her opsummeres de centrale temaer, indsigter og fremtidige strategier vedrørende kunsten på Ro’s Torv, baseret på samtaler med centerledelsen og baggrundsmateriale om centerets nyeste graffiti-initiativ.
Resumé
Ro’s Torv gennemgår en strategisk revitalisering af sin omfattende kunstsamling. Siden indvielsen i 2003 og udvidelsen i 2009 har kunst været en integreret del af centerets DNA, men ledelsen vurderer nu, at store dele af samlingen har ligget i “dvale” og er blevet overset af kunderne. Kerneelementerne i den nye strategi inkluderer:
Fornyelse gennem graffiti: Introduktion af moderne, lokal gadekunst for at appellere til nye generationer.
Synliggørelse og formidling: Etablering af en ny “oplysningsvæg”, forbedret skiltning og digitale guider.
Kuratering af det eksisterende: Flytning af specifikke værker for at optimere deres eksponering samt vedligeholdelse af centerets unikke profil som Danmarks mest kunstintegrerede shoppingcenter.
1. Det nye graffiti-projekt: “Roskilde Skyline”
Et centralt element i fornyelsen af kunsten på Ro’s Torv er et omfattende graffitiværk placeret på 1. sal.
Kunstnerne og processen
Værket: Skabt af tvillingebrødrene Aske og Malthe Bagge, der er lokale Roskilde-kunstnere med rødder i byens ungdomsmiljø.
Udvælgelse: Brødrene blev valgt gennem en åben audition, hvor deres lokale tilhørsforhold og evne til at fange byens DNA var afgørende.
Teknik og bæredygtighed: Der blev udelukkende benyttet vandbaserede spraymalinger. Dette valg blev truffet af to årsager:
Arbejdsmiljø: Det muliggjorde, at værket kunne skabes i centerets åbningstid uden lugtgener for kunder og lejere.
Grøn profil: Valget flugter med centerets overordnede bæredygtighedsprofil (herunder solceller og el-ladestandere).
Motiv og indhold
Værket er en hyldest til Roskilde og indeholder ikoniske lokale elementer:
Et dragehoved fra et vikingeskib.
Orange Scene
Energitårnet
Vandtårnet
Roskilde Domkirke.
Rockmuseet (Ragnarock).
Krukkerne på Torvet.
En viking med en økse som afslutning på motivet.
2. Strategisk relancering af centerets kunstsamling
Centerledelsen, repræsenteret ved kommerciel direktør Jakob Møller og kommerciel koordinator Victoria Coskun, arbejder på en gennemgribende relancering af centerets blivende kunst.
Fra dvale til synlighed
Mange af centerets eksisterende værker er placeret i gangarealer, ved trapper og i tårne, hvilket var et bevidst valg fra arkitekternes side for at gøre kunsten til en del af hverdagen. Ledelsen erkender dog, at mange kunder i dag ikke bemærker værkerne.
Planlagte tiltag:
Oplysningsvæg: En central informationsvæg med kort over centerets “kunstrute”.
Forbedret skiltning: De nuværende små sølvplader skal suppleres eller erstattes af mere læsevenlig og informativ formidling om kunstnerne og historien bag værkerne.
Digital formidling: Links til hjemmesiden og foldere til kunderne for at gøre kunsten mere tilgængelig.
Kunstpauser: Koncepter der opfordrer kunderne til at stoppe op og nyde de enkelte værker.
Flytning og justering af værker
Som led i den nye kuratering foretages der ændringer i placeringen af visse værker:
Kvinden ved biografen: En tung bronzeskulptur flyttes fra en “gemt” placering ved biografen/fitnesscentret ned til et mere befærdet gangareal for at sikre, at flere ser den.
Træroden: Er blevet rykket en smule for at give plads til den nye oplysningsvæg.
Storbjørn (tidl. omtalt som Nordstjernen): Et værk der kræver, at man kigger op, hvilket understreger udfordringen med at guide kundernes blik.
3. Kunstens kommercielle og lokale værdi
Dokumentationen belyser forholdet mellem kunst, handel og byens liv.
Kunst som konkurrenceparameter
Ledelsen ser ikke kunsten som en konkurrent til kommercielle aktiviteter (som juleudstillinger eller dinosaur-events), men som en fast del af centerets indretning. Kunsten skal give den “ekstra oplevelse”, der differentierer Ro’s Torv fra nethandel og andre centre, og som motiverer kunderne til at vælge det fysiske besøg.
Samspil med Roskilde by
Der er en bevidst strategi om at skabe synergi med Roskilde bymidte. Ro’s Torv komplementerer byens øvrige kulturtilbud, og det nye graffiti-projekt er en direkte reference til byens status som centrum for gadekunst.
Andre væsentlige street art-lokationer i Roskilde:
Rabalderparken / Hal 12 Lovlige graffitivægge og skate-miljø.
Kulturstrøget Rute med kunstværker gennem bymidten.
4. Fremtidige perspektiver og ideudvikling
I dialogen med lokalhistorisk forening “Syd for Banen” er flere nye koncepter kommet i spil:
Byvandringer i centret: Forslag om at facilitere guidede ture i centerets kunstsamling, evt. som gratis tilbud i sommerperioden.
Audio-guides: Brug af “talende kort” eller telefonbaserede guides, der kan guide kunderne rundt til værkerne.
Undervisningsmateriale: Udvikling af materiale målrettet billedkunstlærere for at tiltrække skoleklasser.
Løbende udskiftning: Overvejelser om at lade visse dele af samlingen være mere dynamisk, mens hovedværker som “Kvinden på broen” forbliver urørte pga. deres ikoniske status for centeret.
Vigtige citater fra ledelsen
“Vi havde et ønske om at forny kunsten… vi vil også gerne have nye kundegrupper ind i vores center. Ved at bringe graffiti i spil på en ordnet og kontrolleret måde, kunne det bidrage rigtig godt.” — Jacob Møller, Kommerciel direktør
“Man skal vide, at de [kunstværkerne] er der. Den skiltning, der har været, har været en lille sølvplade… Det er en svær opgave at løse, for vi skal ikke bare have en masse skilte, der titter ud alle steder.” — Victoria Coskun, Kommerciel koordinator
“Kunsten er den blivende del… det er en del af en helhed, og der er en masse små brikker. Kunsten gør, at man vælger at køre til Ro’s Torv i stedet for at sætte sig hjemme foran computeren.” — Jacob Møller, Kommerciel direktør
Peter Ottesen og Niels Jørgen Rasmussen fortsætter temaet om tilflyttere og har indfanget Henrik Lønne, som er flyttet her til Roskilde sammen med sin kone Cecilie og deres 2 børn på 6 og 8 år.
De flyttede ind på Musicon i 2021 og …
— Henrik fortæller blandt meget andet om, hvordan området kombinerer storbyens dynamik med en tryg landsbymentalitet, hvor naboer kender hinanden, og børnene kan færdes frit uden gennemkørende trafik.
Henrik lægger stor vægt på det stærke lokale fællesskab, der opstår gennem både formelle beboerforeninger og uformelle møder i hverdagen.
Han forklarer desuden deres valg af en projektbolig ud fra økonomiske overvejelser og et ønske om at prioritere offentlig transport over bilejerskab.
Samlet set præsenteres Musicon som en unik bydel, hvor “kultur, historie og naboskab smelter sammen og skaber en attraktiv base for både børnefamilier og seniorer”.
Hør Henrik fortælle i denne podcast.
Her er et resume af samtalen med Henrik Lønne
Musicon fremstår som et unikt eksempel på moderne byudvikling, hvor visionen om en levende bydel kombinerer storbyens puls med landsbyens nærvær. Området tiltrækker særligt børnefamilier fra København, der søger en balance mellem karriere i hovedstaden og et trygt, fællesskabsbaseret lokalmiljø. Centralt for Musicons succes er en bevidst “langsom” udviklingsstrategi, hvor kultur og fællesskaber er etableret før eller sideløbende med boligerne. Beboerne udviser en høj grad af ejerskab over bydelen, hvilket manifesterer sig i en stærk opbakning til lokale erhvervsdrivende og aktive nabofællesskaber.
1. Baggrund og Motivation for Tilflytning
Henrik Lønne (39 år) flyttede i 2021 til Musicon med sin hustru og to børn efter 10-15 år i København. Motivationen for skiftet var en kombination af økonomiske faktorer og et ønske om en specifik livskvalitet.
Valget af Roskilde: Byen blev valgt pga. dens status som en af Danmarks ældste og største byer med rig historie og kultur, samt den korte transporttid til København (under en time dør-til-dør).
Projektbolig som løsning: Beslutningen om at købe en projektbolig på Musicon var drevet af, at de eksisterende parcelhuse i Roskilde enten var for dyre eller krævede omfattende renovering. Projektboligen tilbød en overskuelig vision til en overkommelig pris.
Bevidst fravalg af bil: For nogle beboere er placeringen i Roskilde et strategisk valg for at kunne leve uden bil, da infrastruktur og togforbindelser gør hverdagen mulig uden.
2. Den “Moderne Landsby”: Sociale Dynamikker og Fællesskab
Et gennemgående tema er beskrivelsen af Musicon som en “landsby” i byen. Dette skyldes den tætte bebyggelse og de sociale strukturer.
Høj tæthed og synlighed: Da der bygges i højden (2-3 plan), bor mange mennesker på få kvadratmeter. Det medfører, at man konstant møder sine naboer, hvilket fremmer en “hej-kultur”.
Tryghed for børn: Bydelen beskrives som ekstremt tryg. Forældre oplever, at børnene kan færdes frit (“sværme rundt”), fordi naboerne kender hinandens børn og holder øje.
Skolelivet som anker: Der er stor lokal opbakning til Østervangskolen. Cirka 25% af eleverne i de yngre årgange bor nu på Musicon, hvilket styrker de lokale bånd på tværs af boligformer.
3. Arkitektur og Fysiske Rammer
Boligerne og de udendørs arealer på Musicon afviger fra traditionelle parcelhuskvarterer.
Boligformer: Eksempler inkluderer ejerboliger beskrevet som “rækkehuse forklædt som lejligheder” i flere plan.
Fælles arealer frem for private haver: Mange boliger har ikke private haver. I stedet benyttes fællesarealer som Rabalderparken og Musiconlunden (Klatreskoven).
Distribueret ansvar: Vedligeholdelse af grønne områder sker ofte gennem fælles udvalg (f.eks. højbbede), hvilket fordeler arbejdsbyrden og skaber sociale kontaktflader.
4. Økonomi og Lokalt Erhvervsliv
Beboerne på Musicon udviser en udpræget “landsbymentalitet” i deres forbrugsmønstre for at sikre bydelens overlevelse.
Det tredje indkøbssted: Musicon fungerer som et alternativ til både Algade/Skomagergade (gågaden) og Roskilde Torv. Området tilbyder nichebutikker og ydelser som optikere, barberer, kaffebarer og bagerier.
Bevidst lokalt forbrug: Der findes en udtalt bevidsthed om, at de lokale tilbud kun eksisterer, hvis de bliver brugt aktivt af beboerne.
Containerstriben: Et område præget af modighed og dynamik, hvor nye koncepter kan afprøves.
5. Strategisk Byudvikling: “Skynd dig langsomt”
Musicons udvikling fremhæves som en kontrast til andre byudviklingsprojekter (som f.eks. Nærheden i Hedehusene eller Carlsbergbyen).
Tålmodighed som succesfaktor: Udviklingen har strakt sig over mere end 20 år. Denne langsommelighed har gjort det muligt at opbygge et brand og en kultur, før de fleste boliger blev opført.
Kultur først: Faciliteter til kulturtilbud og foreninger blev prioriteret tidligt, hvilket skabte liv og nysgerrighed omkring området.
Organisk vækst: Beboerforeninger er opstået “nedefra” som et organisk modspil til de mere formelle bydelsforeninger, der repræsenterer kommercielle aktører.
6. Udfordringer og Observationer
Trods den overvejende positive indstilling nævnes specifikke friktionspunkter:
Parkering: Parkeringsreglerne kan opleves som utydelige og strenge. Musicon er designet til at være bilbegrænset, hvilket kan skabe frustration for besøgende eller beboere med flere biler.
Forurening: Da området er bygget på en gammel fabriksgrund, har der været bekymringer. Kommunens omfattende arbejde med at fjerne og forsegle det giftige lag har dog skabt tryghed blandt beboerne.
Liv og larm: Musicon er en levende bydel med aktiviteter som “Rabalfester” og kulturarrangementer. Dette indebærer en vis summen og støj, som beboerne ser som en kvalitet frem for en gene.
Fordelene for en familie med børn og de mange gode ting på Musicon
At bo på Musicon tilbyder en unik landsbystemning midt i Danmarks tiendestørste by, hvilket skaber yderst trygge rammer for en børnefamilie. En af de største fordele er fraværet af farlig gennemkørende trafik. Det betyder, at børn har masser af plads til at lege frit og “sværme rundt” selv, uden at forældrene behøver at overvåge dem konstant. Trygheden forstærkes yderligere af det tætte naboskab, hvor de voksne i nabolaget kender hinanden og hinandens børn; man ved, at der altid er kendte voksne i nærheden, som kan hjælpe, hvis der skulle ske noget.
Skolelivet og legekammeraterne er en anden stor fordel. Der er en enorm lokal opbakning til Østervangskolen, og rigtig mange af børnene på Musicon går netop der. Det betyder, at børnenes klassekammerater ofte bor blot et par hundrede meter væk, hvilket gør hverdagen og legeaftaler utroligt ukomplicerede. Når de ikke er i skole, kan børnene boltre sig i de store, lettilgængelige grønne områder som Rabalderparken og Musiconlunden (Klatreskoven). Mange beboere har desuden skabt udvalg for fælles grønne områder med for eksempel højbede, hvilket giver børnefamilier adgang til haveglæder og fællesskab, uden at man som familie hænger på alt vedligeholdelsesarbejdet selv.
For hele familien byder Musicon på et dynamisk byliv med “summe og leben”, som en ejendomsmægler endda har sammenlignet med “Roskildes Vesterbro”. Området er bygget langsomt op, hvilket har givet plads til kulturinstitutioner som Åben Dans og Kultursmeden, der skaber et sjovt og levende miljø.
Derudover udmærker Musicon sig ved at have:
Gode, unikke indkøbsmuligheder: Bydelen fungerer som et alternativt tredje handelsområde i Roskilde, særligt med de små butikker nede i “containerstriben”.
En stærk lokal støttekultur: Beboerne er meget bevidste om at bevare bylivet ved at handle lokalt, fx ved at købe kaffe hos Mørk, brød hos bageren eller bruge den lokale frisør og optiker.
Ideel infrastruktur uden bil: Man får charmen og den nære natur fra Roskilde, mens man samtidig har så gode togforbindelser, at man kan arbejde i København og være dør-til-dør på under en time – helt uden at have brug for en bil.
Men når det kommer til det allerbedste ved bydelen, så er det det stærke fællesskab. Den fysiske manifestation af dette er, at man simpelthen ikke bare går forbi hinanden; man kender sine naboer, og man siger hej til hinanden, når man bevæger sig rundt i kvarteret.
Svend Erik Larsen er en højtskattet medarbejder i Røde Kors i Roskilde. Og han er også tilflytter – som er et af de temaer vi arbejder med i den lokalhistoriske forening “Syd for Banen”.
Peter var på besøg på Røde Kors domicilet på Betonvej 15 for at høre lidt om Svend Eriks baggrund og virke. Svend Erik er fra Sønderjylland hvad man også godt kan høre. Men hør ham selv fortælle.
Her er et resume af vores samtale
Denne podcast præsenterer et interview med Svend Erik, der er kasserer for Røde Kors i Roskilde, og beskriver hans personlige rejse fra Sønderjylland til Sjælland. Motivationen for hans flytning i 2018 var et ønske om at være tættere på sin søn og sit barnebarn, hvilket førte til et aktivt otium fyldt med frivilligt engagement. Svend Erik forklarer, hvordan han hurtigt blev en central figur i lokalafdelingen, hvor han har haft ansvar for både regnskaber og etableringen af en ny genbrugsbutik. Samtalen belyser de personlige glæder ved at bidrage til fællesskabet og de praktiske udfordringer ved at navigere i et nyt bymiljø som senior. Afslutningsvis reflekterer han over forskellene mellem den sønderjyske mentalitet og livet i Roskilde, mens han udtrykker stor tilfredshed med byens rige kulturliv og aktiviteter.
Svend Erik Larsens liv og frivillige virke i Roskilde
Her sammenfattes de vigtigste indsigter fra en samtale med Svend Erik Larsen, kasserer i Røde Kors Roskilde. Dokumentet belyser hans bevæggrunde for at flytte til byen, hans omfattende engagement i det frivillige foreningsliv samt hans personlige refleksioner over at være senior og tilflytter i Roskilde.
Resumé af de vigtigste pointer
Svend Erik Larsen flyttede i 2018 fra Haderslev til Roskilde for at være tættere på sin søn og sit barnebarn. Kort efter ankomsten blev han en central figur i Røde Kors Roskilde, hvor han har varetaget roller som kasserer, tovholder for etableringen af nye butikslokaler og butikschef. Hans engagement er drevet af et ønske om at “være noget for andre” og sætte et positivt aftryk på sine medmennesker. På trods af personlige udfordringer med helbred og økonomi, beskriver han Roskilde som en usædvanligt aktiv by med et rigt kulturliv og stærke fællesskaber, herunder Jakobskirken og de lokale mandefællesskaber.
Baggrund og motivation for tilflytning
Svend Erik Larsens beslutning om at flytte til Roskilde var rent familiært motiveret. Efter sønnens skilsmisse og flytning til Roskilde blev afstanden fra Sønderjylland en hindring for samværet med barnebarnet, Victor.
Flytningen: Svend Erik flyttede til Roskilde på fars dag i 2018. Han mindes dagen tydeligt, da han blev overrasket af sit tre-fireårige barnebarn i forbindelse med tømningen af flyttebilen.
Afsæt i Haderslev: Før flytningen var han dybt involveret i Haderslev, som buschauffør, medlem af menighedsrådet og kasserer i Danmissions genbrugsbutik. Han valgte at melde sig ud af alle aktiviteter for at prioritere familien i Roskilde.
Engagement i Røde Kors Roskilde
Kort efter ankomsten til Roskilde blev Svend Erik involveret i den lokale Røde Kors-afdeling. Hans professionelle baggrund som kasserer i andre sammenhænge gjorde ham til en ideel kandidat.
Udviklingen i kassererrollen
Svend Erik overtog kassererposten på et tidspunkt, hvor afdelingens omsætning var under en million kroner årligt. Siden da er kompleksiteten og tallene vokset betydeligt:
Vækst og digitalisering: Med etableringen af nye butikker steg budgettet og antallet af bilag. Da landskontoret indførte krav om elektronisk bilagshåndtering, trak Svend Erik sig midlertidigt, men vendte tilbage til posten med assistance fra en bogholder, der varetager det tekniske system.
Nuværende status: Han har i dag det overordnede økonomiske overblik og fungerer som beslutningstager i samarbejde med bogholderen.
Etablering af butikken på Ro’s Have
Svend Erik spillede en nøglerolle i flytningen og indretningen af Røde Kors-butikken på Ro’s Have13 (tidligere Red Office).
Tovholder og Butikschef: Som den i byggeudvalget med mest fritid blev han tovholder på projektet. Han endte desuden som butikschef i en periode på 11 måneder.
Driftsomfang: Under hans ledelse voksede staben af frivillige i butikken til omkring 70 personer (i dag er der næsten 100). Butikken har nu en årlig omsætning på ca. 4,2 millioner kroner.
Overdragelse: Grundet arbejdsmængden overdrog han posten som butikschef til Helle Ramlyng, som fortsat leder butikken.
Fællesskaber og det lokale liv
Svend Erik er aktiv i flere af Roskildes sociale og kulturelle lag, især i området “syd for banen”.
Område / Aktivitet
Beskrivelse og involvering
Mandefællesskabet
Oprindeligt et kommunalt projekt med en treårig funding. Da projektet voksede kommunen over hovedet, overtog Røde Kors ledelsen.
Jakobskirken
Svend Erik bor tæt på kirken og følger dens mange aktiviteter. Han beskriver præsten, Mogens Ohm som et begavet og rart menneske.
Sankt Hans-projektet
Et outdoor-projekt rettet mod unge, hvor mandefællesskabet har garageplads på Centralmagasinet. Der er usikkerhed om fremtidige faciliteter, da garageanlægget står til nedrivning.
“Drengebanden”
En personlig betegnelse for samværet mellem Svend Erik, hans søn Rune og barnebarnet Victor, som ofte mødes på havnen eller tager på museum.
Refleksioner over seniorlivet
Samtalen berører de realiteter, der følger med at være en ældre borger (Svend Erik er 77, snart 78 år).
Helbred: Svend Erik oplevede tiltagende problemer med sine ben efter flytningen. Han går nu til genoptræning tre gange om ugen efter henvisning fra sin læge i Roskilde.
Økonomi og bolig: Den første lejlighed i Roskilde var for dyr, hvilket begrænsede hans daglige rådighedsbeløb til 100 kr. Han er for nylig flyttet til en billigere lejlighed i en boligforening på Gartnervangen, hvilket har givet ham større økonomisk luft i hverdagen.
Kulturelle forskelle: Som sønderjyde bemærker han en forskel i mentaliteten. Han beskriver sjællændere som værende mere “lukkede” og “egocentriske” sammenlignet med den hjertelighed og hjælpsomhed, han kendte fra Haderslev. Han savner desuden det sønderjyske kaffebord.
Centrale citater
“Det at kunne sætte et mærke hos andre mennesker… det har været drivkraften; det at andre mennesker havde gavn og glæde af et eller andet, som jeg kunne fremstille, producere eller være aktiv i.”
“Jeg har aldrig oplevet noget, der bare minder om det niveau [af aktiviteter], der er her i Roskilde.”
“Jeg skal love for, at jeg aldrig nogensinde er blevet skuffet… over at flytte til Roskilde.”
Peter og Niels Jørgen har haft en lille snak med Ingrid Fjeldsted, som skildrer et liv defineret af en praktisk tilgang til aktivisme og et livslangt engagement i frivilligt arbejde.
Ingrid fortæller om sin rejse fra en opvækst på et gartneri til en alsidig karriere som blandt andet pædagog, socionom og biopat, hvor den røde tråd altid har været en interesse for økologi, sundhed og alternativ behandling.
Hendes fortælling fremhæver en modvilje mod rigide politiske kasser og en præference for konkrete sager, hvilket illustreres gennem hendes aktive indsats i Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) og lokale grønne initiativer.
Gennem personlige anekdoter om alt fra atomkraftmodstand til lungeforeninger og Roskilde Festival får læseren et indblik i en frivillighedskultur, hvor handlekraft og lysten til at gøre en forskel vægtes højere end blot teoretiske diskussioner.
Resume af samtalen
Her opsummeres de vigtigste indsigter fra et interview med Ingrid Fjeldsted, der tegner et portræt af et liv defineret af proaktiv frivillighed, grøn bevidsthed og en faglig rejse fra socialrådgiver til alternativ behandling. Fjeldsteds engagement spænder vidt: fra den tidlige atomkraftmodstand i OOA og banebrydende økologiske initiativer i Roskilde til en 25-årig karriere som biopat og et aktivt seniorliv som turleder og frivillig på Roskilde Festival. Gennemgående temaer i hendes liv er en “praktisk gris”-tilgang til opgaveløsning, en skepsis over for stive politiske fraktioner og en dyb overbevisning om, at individet har et ansvar for fællesskabet.
1. Baggrund og Uddannelsesmæssig Rejse
Ingrid Fjeldsted er rundet af en opvækst i Fløng, som lagde fundamentet for hendes senere fokus på sundhed og natur.
Opvækst: Vokset op på et lille gartneri i Fløng, hvor familien levede af at dyrke grøntsager. Dette har givet hende en livslang forkærlighed for friske, rå råvarer.
Skolegang: Efter fjerde klasse skiftede hun til en privatskole i Taastrup, primært grundet en dårlig relation til en klasselærer i Fløng.
Uddannelsesforløb:
En toårig håndarbejdsuddannelse, som hun brugte i fritids- og ungdomsklubber.
Klubpædagoguddannelse fra Esbjerg Højskole.
Optaget på Roskilde Universitetscenter (RUC) på dispensation i 1973 (det andet hold nogensinde på RUC).
Uddannet socionom efter fire års studier.
2. Politisk Modstand og Praktisk Aktivisme
Tiden på RUC i 1970’erne var præget af politiske fraktioner, men Fjeldsted fandt sin plads i det konkrete og oplysende arbejde frem for i ideologisk kassetænkning.
Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA)
Fjeldsted blev draget af OOA, fordi organisationen fokuserede på konkret oplysning frem for partipolitik.
Neutralitetsprincip: OOA’s formål var at give befolkningen viden om både fordele og ulemper ved atomkraft, så folk selv kunne tage stilling.
Rolle: Hun fungerede som “praktisk gris”. Hun arbejdede med omfattende kartoteker, litteratursamlinger og mikrofilm. Dette materiale er i dag overdraget til Rigsarkivet.
Synlighed: Hun var en del af miljøet omkring den ikoniske “Hvad skal væk? – Atomkraft”-sol, som hun også bar på sin bil (en rød Mascot).
Skepsis over for fraktioner
På RUC følte hun sig placeret “lidt mere til højre” end flertallet. Hun oplevede det som negativt, at man absolut skulle tilhøre en bestemt fløj (som SF eller VS) for at blive anerkendt. Hendes tilgang var: “Jamen, jeg er bare mig.”
3. Den Grønne Omstilling og Økologi
Fjeldsted har været en tidlig frontløber for økologi og bæredygtighed i Roskilde-området.
Smidstrupgårdgruppen: Her var hun involveret i arbejdet for sunde fødevarer og ubehandlet mælk.
Kritik af “ildsjæle”: Hun bemærker, at nogle miljøer var præget af “ildsjæle”, der kunne suge kraften ud af andre frivillige ved at være lukkede for nye forslag eller ved at opretholde en “frelst” og uorganiseret struktur.
Udvikling i bevidsthed: Hun observerer et massivt skred i samfundet fra 1980’erne til i dag. Hvor det før blev anset for mærkeligt at købe uhomogeniseret mælk eller spise vegetarisk, er det i dag mainstream og tilgængeligt i alle supermarkeder (herunder Lidl, hvor hun selv handler).
4. Sundhed og Alternativ Behandling
En personlig rygskade blev katalysator for et karriereskift til den alternative behandlingsverden.
Biopatisk Klinik: Fjeldsted uddannede sig til biopat og drev egen klinik i 25 år.
Holistisk tilgang: Hendes rådgivning fokuserede på helheden – kost, vitaminer, mineraler og de bagvedliggende årsager til sygdom, såsom stress og livsstil, frem for blot symptombehandling.
Ergonomisk innovation: Hun var involveret i udviklingen og salget af Dynamostolen, en kontorstol uden ryglæn, inspireret af cowboys’ mangel på rygproblemer, der tvinger brugeren til at bruge rygmuskulaturen aktivt.
Modulhuse: Hun deltog også i et projekt med modulære huse, der kunne opstilles hurtigt til f.eks. skoler eller hospitaler, omend projektet mødte udfordringer med isoleringsløsninger.
5. Det Aktive Seniorliv og Lokal Frivillighed
Fjeldsted er i dag 78 år og fortsat dybt engageret i lokalsamfundet i Roskilde.
Oversigt over nuværende engagementer
Organisation
Funktion/Aktivitet
Roskilde Ældremotion
Turleder for 20-kilometers cykelholdet.
Roskilde Festival
Frivillig i affaldssorteringen (sikrer korrekt sortering fra madboder).
Lungeforeningen (lokal)
Bestyrelsesmedlem og medlem af sangkoret.
Syd for Banen
Nuværende bestyrelsesmedlem; arrangør af havevandringer og besøg hos ARGO/Solum.
Mmm
Formand for grundejerforeningen for de 8 rækkehuse hvor hun bor.
Hun er cyklist og turleder på 20-kilometerholdet i Roskilde Ældremotion
6. Centrale Citater og Filosofi
Ingrid Fjeldsteds tilgang til livet og frivilligheden kan opsummeres i følgende citater fra kilden:
“Nogen skal jo gøre det. Hvis man sidder i en forsamling og de siger: ‘Vi skal bruge en frivillig’, så gider jeg ikke sidde og vente en halv time på det.”
“Det tager lang tid at være gammel. Hver gang man kommer til en læge eller fysioterapeut, skal man lige bruge 10 minutter på en øvelse – og så er den dag gået.”
“Jeg blev shanghajet [til Lungeforeningen]… Jeg rakte bare hånden op for at få åbnet et vindue.”
Konklusion
Ingrid Fjeldsted repræsenterer en generation af aktive borgere, der har formet den moderne grønne bevidsthed. Hendes historie viser en person, der foretrækker handling frem for teori, og som ser det som en naturlig pligt at stille op, hvor der er brug for det – hvad enten det gælder arkivering af politisk historie, vejledning om sundhed eller organisering af det lokale foreningsliv. Hovedbudskabet i hendes fortælling er, at frivillighed og personligt engagement er fundamentet for et rigt og meningsfuldt liv, også langt ind i alderdommen.
Vi præsenterer et portræt af Kaj V. Hansen, en markant skikkelse i Roskilde, som reflekterer over sit begivenhedsrige liv og sin lange politiske karriere.
Fortællingen spænder fra hans barndoms ankomst til byen og en romantisk historie om, hvordan han mødte sin hustru, til hans professionelle virke som højtuddannet embedsmand og engageret lokalpolitiker gennem 28 år.
Et centralt tema i teksten er Hansens dybe passion for byplanlægning og arkitektur, hvor han fremhæver vigtigheden af at bevare Roskildes historiske identitet og sikre byens grønne åndehuller mod overfladisk udvikling.
Gennem personlige anekdoter om uddannelse på RUC og politiske kampe for sygehuset og fjorden, fungerer kilden som et vidnesbyrd om en mand, der har dedikeret sit virke til at skabe et Roskilde, man kan være bekendt.
Et resume af samtalen
Kaj V. Hansen – Liv, Politik og Visioner for Roskilde
Denne artikel sammenfatter de centrale temaer, historiske indblik og politiske prioriteter fra interviewet med Kaj V. Hansen, en markant skikkelse i Roskildes offentlige liv gennem årtier. Dokumentet belyser hans personlige rejse, hans karriere i skattevæsenet og politik, samt hans dybe engagement i byens arkitektoniske og miljømæssige udvikling.
Resumé af centrale indsigter
Kaj V. Hansen har gennem 28 år i Roskilde Byråd præget byens udvikling med fokus på infrastruktur, uddannelse og miljø. Hans politiske virke har været centreret omkring sloganet “Et Roskilde, vi kan være bekendt.”
De vigtigste pointer inkluderer:
Politisk kontinuitet: Valgt ind i byrådet i slutningen af 1980’erne, trods en placering nederst på listen, og bibeholdt sit mandat i næsten tre årtier.
Strategiske mærkesager: Bevarelse af Roskilde Universitet (RUC), sikring af Roskilde Sygehus og beskyttelse af Roskilde Fjord.
Uddannelsesmæssig transformation: Gennemførte en magistergrad i kommunikationspsykologi ved RUC i en moden alder, sideløbende med sit professionelle arbejde.
Byudvikling: En stærk fortaler for at bevare Roskildes historiske særpræg og skabe grønne åndehuller, herunder arbejdet med Hedeland og grønne kiler mellem bysamfund.
Personlig baggrund og ankomst til Roskilde
Kaj V. Hansen er oprindeligt fra Aabenraa og ankom til Roskilde som barn i 4-5-års alderen. Hans familiebaggrund var præget af iværksætteri; faderen drev en virksomhed, der syede arbejdstøj og var kørelærer, mens moderen havde havde haft en stor virksomhed indenfor kul- og oliehandel.
Tidlige år og anekdoter
Ankomsten: Ved ankomsten til Roskilde Station spurgte han sin mor: “Mor, hvor længe skal vi blive her?”, uvidende om at han ville tilbringe det meste af sit liv i byen.
Lise Nørgaards råd: Kaj V. Hansen kendte Lise Nørgaard gennem sin faster, der ekspederede hende i Magasin du Nord. Nørgaard bemærkede engang: “Her bliver man ikke til noget, medmindre man har været her i tre til fem generationer,” hvortil Hansen svarede: “Det er vi to om at bestemme.”
Mødet med hustruen: Han mødte sin hustru, Bente Ørum Kofoeed (fra Bornholm), til et nytårsbal på Hotel Prinsen. Han sikrede sig hendes gunst ved blandt andet at skaffe hende en lejlighed på Havnevej, mens han selv var udstationeret i Vestberlin som lektor.
Professionel karriere og uddannelse
Hansens karriere har været todelt, med et stærkt fundament i det offentlige administrative system og en senere akademisk overbygning.
Skattevæsen og internationalt arbejde
Kaj V. Hansen startede som elev i skattevæsenet i Roskilde og avancerede til lederstillinger.
B50-udvalget: Han blev rekrutteret af Skatteministeriet (under minister Isi Foighel) til at deltage i lovgivningsarbejde vedrørende udenlandsk beskatning efter Danmarks indtræden i EF i 1972. Formålet var at begrænse skatteflugt.
Valgobservatør: Han har desuden fungeret som valgobservatør for Udenrigsministeriet i både Danmark og udlandet.
Uddannelsen på RUC
I 1990’erne valgte Hansen at læse psykologi og kommunikation på Roskilde Universitet efter opfordring fra professor Arne Thing Mortensen.
Diskretion: Han holdt sine studier skjulte for kollegerne på rådhuset og passede sit fuldtidsjob sideløbende.
Akademisk grad: Han opnåede en magistergrad og titlen kommunikationspsykolog i 1994.
Kritik af universiteterne: Han udtrykker bekymring over nutidens “halvamerikanske tilstande”, hvor universiteter tvinges til at tænke kommercielt og optage studerende baseret på deres økonomiske bidrag frem for ren faglighed.
Politisk virke og mærkesager
Kaj V. Hansen blev valgt ind i byrådet ved en tilfældighed, da han oprindeligt var opstillet som “stemmesluger” nederst på listen (21. pladsen), men endte med at blive valgt direkte ind (8. pladsen).
De fire politiske søjler
Hansen identificerede tidligt fire afgørende områder for Roskildes fremtid:
Område
Vision og indsats
Infrastruktur
Sikring af Roskilde Station som et centralt knudepunkt, især i forhold til gennemgående trafik.
Sundhedsvæsen
Kampen for et akutsygehus i Roskilde. Han noterer med beklagelse, at Køge fik supersygehuset og Holbæk akutsygehuset på grund af regionspolitiske prioriteringer.
Miljø
Rensning af Roskilde Fjord. Fokus på at reducere iltsvind forårsaget af kvælstofudslip fra landbruget.
Uddannelse
Bevarelse af Roskilde Universitet (RUC) som en selvstændig institution og modstå pres for sammenlægning med Københavns Universitet.
Byudvikling og arkitektonisk arv
Et centralt tema i Hansens virke er bevarelsen af Roskildes historiske sjæl. Han har i mange år gennemført byvandringer (oprindeligt sammen med Lotte Fang) for at formidle byens historie.
Arkitektonisk kritik og bevaring
Hansen forholder sig kritisk til visse dele af byudviklingen:
Skomagergade: Han fremhæver Skomagergade som et eksempel på arkitektonisk konflikt, hvor bygninger som “Monopol” (Art Nouveau) og klassisk rødstensbyggeri står over for moderne byggerier, der efter hans mening ikke altid tager hensyn til byens historie.
Industriens flytning: Han har observeret, hvordan industrien gradvist blev skubbet “om på den forkerte side af banen” (syd for jernbanen).
Hedeland og de grønne kiler
Hansen har siddet i Hedelands bestyrelse og arbejdet for at transformere de store grusgrave til rekreative områder.
Istids-beplantning: Han foreslog at anvende frø fra træsorter, der naturligt fulgte efter istiden, men blev nedstemt i bestyrelsen.
By-adskillelse: Han kæmpede mod sammenbygning af Svogerslev og Roskilde for at bevare en “grøn kile” og undgå den type byspredning, man ser i Københavns forstæder (f.eks. Rødovre/Hvidovre).
Refleksioner over personlige omkostninger
Trods en succesfuld politisk og professionel karriere reflekterer Hansen over de personlige omkostninger ved sit høje aktivitetsniveau.
En af de mest markante erkendelser kom fra hans yngste søn, der i en tale bemærkede: “Du har aldrig overværet en eneste af mine fodboldkampe.” Dette citat står som et symbol på de ofre, Hansen bragte for sit omfattende engagement i ministerielt arbejde, studier og lokalpolitik. Han konkluderer dog, at han har forsøgt at skabe et Roskilde, som borgerne kan være bekendt, hvilket har været hans primære ledetråd.
Om byvandringer
Kaj V. Hansen har gennem mange år været en markant formidler af Roskildes historie gennem sine byvandringer.
• Samarbejde med Lotte Fang: Byvandringerne startede i forlængelse af, at han i 1984 skrev en bog om rådhusets 100-års historie sammen med lokalhistorikeren Lotte Fang. Han fortsatte med at lave disse ture sammen med hende helt frem til hendes død i 2020.
• Temaer: Kaj V. Hansen bruger byvandringerne til at diskutere byens udvikling og arkitektur. Han fokuserer ofte på, hvornår byudviklingen er lykkedes, og hvornår noget kunne være gjort bedre. Et centralt slogan for ham, som han også bruger som tema, er “Et Roskilde, vi kan være bekendt”.
• Fokus på “åndehuller”: I sine senere byvandringer har han planlagt at fokusere på byens “stillesteder og åndehuller”, da han mener, det er vigtigt at bevare byens historiske kvaliteter og ikke ødelægge dem med nyt byggeri, der ikke tager hensyn til historien.
• Kritisk blik på arkitektur: Under turene peger han gerne på konkrete eksempler i bybilledet, f.eks. i Skomagergade, hvor han diskuterer, hvordan nyere bygninger enten harmonerer med eller skæmmer de historiske omgivelser.
Selvom han efter Lotte Fangs død og corona-tiden overvejede at stoppe på grund af sin alder, tyder interviewet på, at han stadig har planlagt ture med fokus på byens kvalitet og historie.
Og her er et par eksempler fra Roskilde TV (fra YouTube)
Peter Ottesen og Niels Jørgen Rasmussen snakker i dag med Corna Buus-Hinkler og Tine Schinnerup Hejberg Petersen.
Om “Cirkler”, der er et kommunalt initiativ i Roskilde, der er designet til at bekæmpe ensomhed og skabe let adgang til fællesskaber for borgere over 55 år. Projektet adskiller sig ved at være borgerdrevet, hvilket betyder, at det er medlemmernes egne idéer og initiativer, der former aktivitetskalenderen.
Gennem fysiske huse i Viby og på Fælledvej faciliteres alt fra fællesspisning og foredrag til værkstedsarbejde og kulturelle ture. De ansatte fungerer primært som understøttende koordinatorer, der hjælper med det praktiske, mens det uforpligtende samvær er i fokus. Ambitionen er at udvide netværket til hele kommunen og komplementere det eksisterende foreningsliv uden at konkurrere med det. Samtalerne understreger, hvordan mund-til-mund-metoden og lokal forankring er afgørende for at opbygge tillid og engagement blandt seniorerne. Hør med og bliv klogere på nogle nye muligheder i vores dejlige kommune.
Se et resume af samtalen
Cirkler: En Analyse af Borgerdrevne Fællesskaber i Roskilde Kommune
Denne artikel analyserer initiativet “Cirkler”, et netværksbaseret fællesskabstilbud i Roskilde Kommune. Dokumentet er baseret på transskription fra denne podcast og officielle beskrivelser af indsatsen.
Resumé
Cirkler er et kommunalt forankret, men borgerdrevet netværk, der har til formål at skabe let adgang til fællesskaber, primært for borgere over 55 år. Initiativet er opstået som en konkret udmøntning af Byrådets vision om samskabelse (“Velfærd skaber vi sammen”). Med over 550 medlemmer og baser i både Roskilde og Viby, fungerer Cirkler som en platform, hvor borgernes egne idéer og ressourcer danner grundlaget for aktiviteterne. Den centrale succesfaktor er en høj grad af uforpligtende deltagelse og en flad struktur, hvor kommunalt ansatte fungerer som facilitatorer snarere end ledere.
Vision og Strategisk Grundlag
Cirkler er ikke et traditionelt kommunalt tilbud, men en indsats baseret på moderne velfærdstænkning og international inspiration.
Samskabelse i fokus: Projektet hviler på Roskilde Byråds vision om, at velfærd skabes i fællesskab mellem kommune og borgere.
Inspiration fra udlandet: Konceptet er inspireret af den britiske entreprenør Hilary Cottam og hendes tanker om “Neighborhood Networks”. Visionen er at udfordre efterkrigstidens velfærdsmodel ved at skabe store, netværksbaserede fællesskaber, der ikke er baseret på sygdom eller midlertidige behov, men på vedvarende relationer og livskvalitet.
Målgruppe: Den primære målgruppe er borgere i alderen 55+, men netværket er åbent for alle. Der er eksempler på yngre deltagere (helt ned til 23 år), der bidrager til fællesskabet.
Uforpligtende deltagelse: En væsentlig forskel fra det traditionelle foreningsliv er fraværet af krav om fast commitment. Medlemmer kan deltage, når de har energi og lyst, hvilket er identificeret som et stort behov blandt målgruppen.
Operativ Struktur og Lokationer
Indsatsen er fysisk forankret i to “Cirkelhuse”, der fungerer som rammer for borgernes aktiviteter.
De fysiske baser
Lokation
Adresse
Karakteristika
Cirkelhuset i Roskilde
Fælledvej 28
Beliggende i en tidligere vuggestue. Består af mindre rum (“rød stue”, “blå stue”) og værksteder i nogle udendørs garager.
Cirkelhuset i Viby
Tofthøjvej 11
Indrettet i det tidligere bibliotek. Et stort, åbent rum, der er indrettet med fokus på at skabe intimitet og hygge trods størrelsen.
Facilitering og Økonomi
Personale: Der er ansat to medarbejdere på baserne samt to projektledere (Corna og Tine). Deres rolle er at yde “igangsætningsstøtte”, hjælpe med invitationer, IT og praktisk koordinering.
Bevilling: Cirkler opererer under en fireårig kommunal bevilling. Det er en erklæret ambition, at det skal være en blivende indsats snarere end et tidsbegrænset projekt for at sikre borgernes investeringslyst i netværket.
Medlemskab: Det er gratis og uforpligtende at være medlem. Enkelte aktiviteter kan have en mindre egenbetaling.
Den Borgerdrevne Model i Praksis
Kernen i Cirkler er, at indholdet defineres af medlemmerne. I det første år blev der gennemført 313 aktiviteter.
Fra idé til kalender: Der er kort vej fra en borgers idé til, at aktiviteten figurerer på den fælles kalender, som udgives hver anden måned.
Eksempler på aktiviteter:
Sociale spise-arrangementer: Meget populære, herunder “Mad og Sang”, der er vokset fra 12 til 60 deltagere.
Kulturelle indslag: Oplæg om lokalhistorie (f.eks. “Glemte butikker i Roskilde”) og ture til museer som Arken.
Praktiske fællesskaber: Morgen-gymnastik, billard, dart, sy-værksteder og kreative grupper.
Ekstraordinære initiativer: Medlemmer har selv arrangeret åben juleaften i Cirkelhuset for dem, der ellers ville sidde alene.
Deleøkonomi: Der er opstået en stærk kultur for at dele ressourcer. Medlemmer donerer værktøj, symaskiner og andre materialer, som de ikke længere selv bruger.
Implementering og Netværksvækst
Rekruttering af medlemmer sker primært gennem personlige relationer og lokal synlighed.
Mund-til-mund: Den stærkeste kanal for udbredelse er borger-til-borger kommunikation.
Digital understøttelse: Der benyttes nyhedsbreve og SMS-tjenester. Ofte hjælper it-kyndige børn deres forældre med at modtage informationen.
Samarbejde med eksisterende aktører: Cirkler søger at supplere frem for at konkurrere med eksisterende foreninger som Roskilde Ældre Motion, Røde Kors og besøgsven-ordninger.
Udfordringer og Fremtidige Indsatser
Selvom netværket er i vækst, står ledelsen over for specifikke udfordringer:
Geografisk ekspansion: Det næste skridt er at udvide til den nordlige del af kommunen (Jyllinge og Ågerup). Her vil man starte med at undersøge det eksisterende lokale behov og eksisterende kulturhuse for at sikre, at Cirkler supplerer korrekt.
Synlighed: Det tager tid at opbygge kendskab til et nyt koncept. Ledelsen beskriver det som en “prop”, der er røget ud efter det første år, hvorefter tilstrømningen er øget markant.
Vedvarende borgerdrevethed: Udfordringen er konstant at holde fast i, at aktiviteterne ikke må blive kommunalt styrede, men skal forblive borgernes egne idéer.
Centrale Citater
“Cirkler er i virkeligheden et forsøg på at skabe super let adgang til fællesskaber for 55 plusårige. Helt kort fortalt.”
“Vi kommer ikke til at lave noget, hvor det er vores idé. Det tror vi simpelthen ikke på. Men det der med, at folk har gode idéer… det er det, der ligesom skal have lov til at leve.”
“Man behøver ikke at være med – altså melde sig ind og committe sig til at være der hver torsdag… den her uforpligtenhed [er vigtig].”
Herunder kommer en podcast, hvor Gurli Madsen fortæller om sit omfattende engagement som formand for Frivilligcenter Roskilde. Samtalen belyser centrets rolle som en paraplyorganisation, der understøtter over 140 lokale foreninger ved at formidle kontakt mellem frivillige, tilbyde lokaler i det historiske Tinghuset og hjælpe med synlighed. Podcasten fortæller om konkrete initiativer, herunder projekter for unge med handicap, politiske praktikforløb og netværk for frivillige ledere, som alle har til formål at styrke fællesskabet og den sociale indsats i kommunen. Afslutningsvis understreges det, at frivillighed drives af lyst og personlig kontakt, og at centeret fungerer som en central katalysator for det lokale foreningsliv gennem både praktisk hjælp og strategisk samarbejde med kommunen.
Her er et resume af samtalen
Denne artikel laver et resume af de centrale indsigter fra en samtale med Guri Madsen, bestyrelsesformand for Frivilligcenter Roskilde.
Frivilligcenteret fungerer som en afgørende paraplyorganisation for cirka 140 sociale foreninger i Roskilde kommune og har til huse i det historiske Tinghus på Jernbanegade 21A. Centerets kerneopgaver omfatter formidling af frivillige, udlån af lokaler, hjælp til synlighed og annoncering samt rådgivning til både etablerede og nye foreninger og sociale initiativer.
Dokumentet belyser centerets proaktive rolle gennem strategiske projekter som “Flere i fællesskabet”, der med støtte fra A.P. Møller Fonden integrerer unge med handicap i praktikforløb, og “Politikere i praktik”, som skaber direkte indsigt i frivilligt arbejde for lokale politikere. Disse initiativer understreger centerets funktion som en dynamisk og værdiskabende aktør i lokalsamfundet.
Den primære udfordring for Frivilligcenter Roskilde er en stagneret økonomi; det kommunale tilskud har ikke været reguleret siden 2009, hvilket skaber et stigende pres på driften. Samtidig fremhæves det, at rekruttering af frivillige er en vedvarende udfordring for alle foreninger, hvor den personlige og direkte henvendelse fortsat er den mest effektive metode.
1. Introduktion til Nøgleperson: Guri Madsen
Guri Madsen er bestyrelsesformand for Frivilligcenter Roskilde og en erfaren frivillig med en lang baggrund inden for feltet.
Baggrund i Frivillighed: Hendes engagement startede i Røde Kors, hvor hun tog et førstehjælpskursus og efterfølgende blev instruktør. Hun underviste i Ølstykke og senere i Roskilde, herunder for samaritterne.
Akademisk Baggrund: Guri Madsen er kandidat i kommunikation og dansk fra Roskilde Universitet (RUC), en baggrund hun anser som en stor fordel i sit frivillige arbejde.
Vej til Frivilligcenteret: Hun blev indstillet som kandidat til Frivilligcenterets bestyrelse af Røde Kors’ bestyrelse.
Personlig Motivation: Hun beskriver frivilligt arbejde som drevet af lyst (“frivilligearbejde baserer sig på en lyst som driver værket”) og som en meget givende aktivitet.
Personlige Forhold: Hun er født på Amager, har boet i Ølstykke og bor nu i en aktielejlighed i Roskilde tæt på sine to sønner, svigerdøtre, fire børnebørn og to oldebørn (med et tredje på vej).
2. Frivilligcenter Roskilde: Struktur og Formål
Frivilligcenter Roskilde er den centrale hub for det sociale frivillige arbejde i kommunen.
2.1 Mission og Målgruppe
Paraplyorganisation: Centeret fungerer som en paraplyorganisation for cirka 140 medlemsforeninger.
Målgruppe: Målgruppen er bred og omfatter foreninger, der arbejder med børnefamilier, unge og ældre.
Primært Fokus: Centerets hovedfokus er på de sociale foreninger. I Roskilde Kommune er der en organisatorisk opdeling, hvor kultur og idræt er adskilt fra det sociale område. Frivilligcenteret hører under Social- og Omsorgsudvalget.
Formål: At støtte medlemsforeningerne, formidle kontakt mellem borgere og frivillige samt at igangsætte og forankre nye sociale aktiviteter i foreningerne.
2.2 Organisation og Beliggenhed
Beliggenhed: Centeret er i dag placeret i Tinghuset, som stilles til rådighed af Roskilde Kommune. Tidligere har det haft til huse i Lammegade og på Sankt Maria Hospital.
Ledelse og Personale:
Bestyrelse: Sammensat af repræsentanter fra forskellige foreninger med diverse kompetencer. Bestyrelsen inkluderer desuden to byrådsmedlemmer for at sikre en direkte politisk kontakt.
Sekretariat: Består af to fastansatte: sekretariatsleder Michael Riedel og Lisette Henriksen, der beskrives som “husets hjerte”.
Frivillige medarbejdere: Centeret har tilknyttet flere frivillige, herunder Ester (projektleder for “Flere i fællesskabet”), Lone (hjælper med layout til årsrapporter) samt “husværter”, der sikrer, at huset er præsentabelt og hjælper til ved arrangementer.
Historie: Centeret blev etableret i samarbejde med kommunen omkring 2009. Den daværende borgmester, Joy Mogensen, var en stærk fortaler for frivilligheden.
2.3 Finansiering og Udfordringer
Primær Udfordring: Den største udfordring er økonomien. Det kommunale tilskud har ikke været forhøjet siden 2009, på trods af generelle prisstigninger. Dette lægger et stort pres på driften.
Finansieringsmodel: Centeret modtager et kommunalt tilskud, som udløser et tilsvarende statsligt tilskud.
Håb for Fremtiden: Bestyrelsen håber, at politikerne vil se med velvilje på en forhøjelse af tilskuddet for at undgå at skulle “skære den gren over, vi sidder på.”
3. Kerneydelser og Tilbud til Medlemsforeninger
Frivilligcenteret tilbyder en række konkrete ydelser for at støtte sine medlemsforeninger, som betaler et årligt kontingent.
Ydelse
Beskrivelse
Frivilligformidling
Hjælper foreninger med at finde nye frivillige og vejleder borgere, der ønsker at blive frivillige, om de mange muligheder. Centeret vedligeholder et overblik over ledige frivilligjobs.
Lokaleudlån
Medlemsforeninger har mulighed for at låne lokaler i Tinghuset til generalforsamlinger, bestyrelsesmøder, introduktionsmøder for frivillige og andre aktiviteter. Dette løser et stort praktisk problem for mange mindre foreninger.
Annoncering og Synlighed
Centeret koordinerer annoncering i Lokalavisen, hvor foreninger kan gøre opmærksom på arrangementer eller efterlyse frivillige. Dette giver foreningerne en samlet og mere synlig platform.
Rådgivning og Opstartshjælp
Tilbyder hjælp til at starte nye foreninger. Støtter også mindre grupper eller enkeltpersoner, der har et socialt projekt, de ønsker at realisere, uden nødvendigvis at være en formel forening.
Oplæg og Formidling
Bestyrelsesmedlemmer stiller op og holder oplæg om frivillighed for relevante organisationer, f.eks. hos Hjernesagen eller for ledige hos HK.
4. Strategiske Initiativer og Projekter
Frivilligcenteret driver og deltager i en række projekter, der styrker fællesskabet og synliggør frivilligheden.
“Flere i fællesskabet”:
Mål: At hjælpe unge med psykiske eller fysiske handicap ind i meningsfulde fællesskaber.
Finansiering: Støttet af en fond fra A.P. Møller.
Metode: De unge modtager undervisning og kommer derefter ud i praktikforløb hos f.eks. INSP! eller i en håndboldklub. Projektet har ca. 15-18 deltagere.
Resultat: Projektet opleves som en stor succes, hvor de unge vokser markant med opgaven. Guri Madsen udtaler: “det var jo helt fantastisk at se hvor selvtilliden er blomstret.”
“Politikere i praktik”:
Mål: At give politikere direkte, praktisk erfaring med frivilligt arbejde for at øge deres forståelse for sektoren.
Succes i Valgår: Initiativet var en stor succes i det seneste valgår, hvor 25 politikere deltog i 87 forskellige praktikforløb hos 28 foreninger.
Vælgermøde som “Speed Dating”:
Op til kommunalvalget arrangerede centeret et vælgermøde i form af “speed dating” mellem politikere og foreningsrepræsentanter.
Eventet blev modereret af tidligere borgmester Joy Mogensen og skabte direkte dialog samt stor opbakning til centerets arbejde.
“Danmark spiser sammen”:
Centeret afholder arrangementer, hvor borgere kan mødes på tværs af bekendtskaber og spise sammen i Tinghuset.
Netværk for Frivillige Ledere:
Et igangværende initiativ for at skabe et netværk, hvor ledere af frivillige organisationer kan udveksle erfaringer og løse fælles problemstillinger. Dette skal modvirke, at lederne føler sig alene med deres ansvar.
5. Frivillighedens Tilstand og Rekruttering i Roskilde
Samtalen giver et indblik i de generelle vilkår for frivillighed i Roskilde.
Synlighedsevents: Centeret og dets medlemsforeninger deltager aktivt i arrangementer som Sundhedsdagen og kommunens 75-års fødselsdage for at rekruttere nye frivillige, især blandt pensionister. Derudover fejres de frivillige ved de årlige “Frivillige Fredage”.
Udbredt Mangel på Frivillige: Et gennemgående tema er, at stort set alle foreninger mangler frivillige. Guri Madsen konstaterer: “alle mangler jo frivillige. Der er virkelig bud efter det.”
Den Direkte Henvendelses Kraft: Den mest effektive rekrutteringsmetode er den personlige opfordring. “Det vigtigste det er altså at spørge folk… At vi har lige brug for dig.”
Digitale Platforme: Hjemmesiden “Frivilligjob.dk” og platformen “Socialkompasset” nævnes som vigtige redskaber, hvor borgere kan finde information om foreninger og deres aktiviteter.
Roskilde Festivals Rolle: Festivalen mobiliserer et enormt antal frivillige, hvilket bidrager til den samlede mængde af frivilligt arbejde i Roskilde. Frivilligcenteret er dog ikke direkte involveret i rekrutteringen hertil, da det primært sker via festivalens egne kanaler og de tilknyttede foreninger.
Synlighedsevents: Centeret og dets medlemsforeninger deltager aktivt i arrangementer som Sundhedsdagen og kommunens 75-års fødselsdage for at rekruttere nye frivillige, især blandt pensionister. Derudover fejres de frivillige ved de årlige “Frivillige Fredage”.
Vi præsenterer her en række lokale (og lidt sjove) fortællinger fra Roskilde, der belyser byens rige kulturliv og finurlige historie. Niels fortæller anekdoter og vi hører om alt fra en genbrugsskulptur af en fiskende trold ved Lynghøjsøerne til opdagelsen af en helt ny æblesort, der blev fundet langs jernbanen. Teksterne beskriver også hyggelige lokale traditioner, såsom en vandrenisse på Rugårdsvej og baggrunden for områdets mange forskellige vejnavne. Endelig fortælles den underholdende historie om de “lærde høns”, der blev landskendte i radioen og hjalp med at bevare retten til at holde fjerkræ i byen. Samlet set giver kilderne et levende indblik i hverdagens små og store begivenheder, der er med til at forme Roskildes identitet.
1 “Runde Rie”
Runde Rie er navnet på den Thomas Dambo-trold, du finder i Roskilde, tæt på Holbækmotorvejen.
Denne podcast introducerer lytteren til Runde Rie, en karakterfuld skulptur bygget af genbrugstræ, som man kan finde fiskende ved Lynghøjsøerne. Fortællingen belyser værkets unikke historie, da det oprindeligt var tiltænkt en placering i USA, men endte i det danske landskab som følge af corona-pandemiens restriktioner. Udover at beskrive den konkrete figur trækker teksten paralleller til en bredere tradition for kunst i det fri, hvor store installationer og genbrugsfigurer skaber magiske oplevelser i naturen. Ved at nævne Robert Jacobsens monumentale værker i Jylland understreges pointen om, hvordan gamle grusgrave kan transformeres til unikke udstillingsvinduer for imponerende kunstværker.
2 Niels taler om ny Æblesort
Det er meget usædvanligt at en ny sort komme frem. Men det er der en usædvanlig historie om.
Denne kilde beretter om den tilfældige opdagelse af en unik æblesort i Roskilde, som opstod fra en kerne smidt ud af et togvindue for årtier siden. Fortællingen følger rejsen fra de første smagsprøver af nedfaldsfrugt ved baneterrænet til den videnskabelige anerkendelse hos Pometet, hvor eksperter bekræftede, at der var tale om en hidtil ukendt genetisk variant. Gennem podning og testforløb er sorten nu blevet sikret for eftertiden og officielt navngivet “Syd for banen” som en hyldest til findestedet. Formålet med teksten er at illustrere naturens uforudsigelighed og vigtigheden af at bevare genetisk mangfoldighed i vores fælles kulturarv.
3 Nissen på Ruggårdsvej
En lille sød historie om den vandrende nisse.
Denne kilde beskriver en unik lokal juletradition fra Ruggårdsvej, hvor beboerne deltager i en leg centreret omkring en lille, uskøn nissefigur. Formålet med legen er at liste figuren over på naboens trappesten uden at blive opdaget, da modtageren ellers tvinges til at sende den hurtigt videre for at undgå det endelige ansvar. Hvis man er den uheldige, der besidder statuen lillejuleaften, er man forpligtet til at huse den et helt år og efterfølgende arrangere en afskedsfest med julehygge for vejen. Fortællingen fungerer som en opfordring til fællesskab, der gennem de sidste 15 år har skabt morskab og sammenhold i nabolaget i løbet af december måned.
4 Projekt “Pram no 29”
Der findes mange gode projekter – heldigvis. Og nogle af dem må engang imellem vige for virkelighedens strenge krav. Hør en lille historie om en stor og tung pram.
Denne beretning skildrer Østervangskolens ambitiøse men problematiske forsøg på at omdanne en historisk lastepram fra 1912 til et flydende samlingspunkt for eleverne i Roskilde Havn. Projektet var drevet af 1970’ernes pædagogiske nytænkning og drømmen om et maritimt fællesskab, men de idealistiske lærere mødte hurtigt modstand i form af strenge sikkerhedskrav, uforudsete havneafgifter og de fysiske udfordringer ved at vedligeholde et gammelt fartøj. Fortællingen når sit dramatiske højdepunkt, da prammen under en bugsering uventet deltager i en redningsaktion af en luksuskutter, hvilket kortvarigt giver håb om en økonomisk redning via bjergløn. Til sidst må gruppen dog sande, at de logistiske og økonomiske byrder er for tunge, hvorefter prammen videregives, hvilket efterlader en fortælling om kløften mellem visionær entusiasme og bureaukratisk virkelighed.
5 Hvorfor hedder vejen det den hedder?
Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Og her giver Niels nogle forklaringer.
Denne kilde belyser de historiske og kulturelle logikker bag vejnavne i Roskilde, som spænder fra praktiske beskrivelser til hyldester af fortiden. Fortællingen illustrerer, hvordan navnene ofte afspejler byens udvikling fra et gammelt bondesamfund med gårde og trevangsbrug til moderne boligkvarterer og kreative industrizoner. Teksten fremhæver, hvordan både geografi, historiske ejerskaber og specifikke temaer – såsom vikingekonger, blomster eller musik – har formet vejnettets identitet gennem tiden. Afslutningsvis forklares det, at navngivningen ikke er tilfældig, men styres af et kommunalt udvalg, der sikrer orden og sammenhæng i byens kortlægning.
6 Lise Nørgaard og Roskilde Sangen.
Niels har snakket om Roskilde Sangen med Lise Nørgaard. En sang Lise (dengang Lise Flindt-Nielsen) skrev til en konkurrence i Roskilde Dagblad – formentlig omkring 1950. Niels talte i telefon med Lise Nørgaard i november 2022 og vi havde planer om at lave en podcast om sangen. Som vi nu har udført – forhåbentlig til oplysning og fornøjelse.
Denne podcast fortæller den fascinerende historie om en genopdaget hyldestsang til Roskilde, som blev skrevet af en ung Lise Nørgaard under navnet Lise Flindt Jensen. Teksten blev oprindeligt forfattet til en konkurrence i slutningen af 1940’erne, men den blev senere kontroversielt fjernet fra byens repertoire, fordi man i samtiden ikke mente, at en fraskilt kvinde kunne repræsentere byens værdier. Gennem en række personlige anekdoter belyses både Nørgaards stærke karakter og hendes families modstand mod besættelsesmagten, hvilket giver et levende indblik i den lokale kulturhistorie. Formålet med samtalen er at bevare dette glemte stykke lokalhistorie og opfordre lytterne til at puste nyt liv i de gamle vers.
7 Historien om de lærde høns
Vores sidste podcast om Energitårnet Argo var en lang og alvorsfuld sag. Så vi har besluttet (læs: Niels fik ideen til …) at lave en lille let sag, som er nem at indtage og fordøje. Den handler om høns, som også er en af Niels’ fornøjelser. Og vi håber også at fornøje jer.
Denne kilde præsenterer en personlig fortælling om Niels’ oplevelser med sit hønsehold i Roskilde, hvor han humoristisk refererer til dem som lærte høns grundet deres fortid i videnskabelige forsøg. Historien skildrer, hvordan Niels navigerer i en lokalpolitisk debat om støjgener fra hanegal ved at bruge kreativ kommunikation og positive naborelationer til at modvirke forslag om forbud. Gennem en anekdote om et live-interview i radioen, hvor hønsene “svarede” på journalistens spørgsmål, illustreres det, hvordan folkelig opbakning og humor kan afvæbne konflikter i byrummet. Fortællingen fungerer som et vidnesbyrd om lokal kulturhistorie, der vægter værdien af dyrehold og naboskab over stive kommunale restriktioner.
8 Kort historie om Hvalkæben
Hvalkæbens mærkværdige rejse.
Dramatísk historie om fiskere i Nordjylland, hygiejneproblemer, brand og en hvalkæbes forunderlige skæbne.
Denne kilde præsenterer en anekdote om en hvalkæbe, der bliver fundet af to lærere på en lejerskole i 1975 og efterfølgende følger en skole gennem årtier. Fortællingens centrale tema er den genstridige og gennemtrængende lugt fra knoglen, som skaber komiske udfordringer under både transporten i tog og ved skolens ventilationssystem. Historien når sit vendepunkt, da en brand i biologilokalet fører til en kemisk rensning af hvalkæben, hvilket endelig gør den lugtfri og egnet til udstilling. Formålet med teksten er at dokumentere genstandens kulturelle rejse fra et tilfældigt fund i Nordsøen til dens nuværende plads som et inspirerende historisk objekt på et bibliotek.
9 Elleore
Her er et par historier om den lille spændende ø Elleore som ligger ud for Veddelev havn og rummer mange spændende historier.
Denne kilde udforsker den fascinerende historie om øen Elleore i Roskilde Fjord, som er kendt for både filmhistoriske milepæle og sit virke som et selvudnævnt kongerige. Teksten beskriver, hvordan øen i stumfilmens tid dannede ramme om den kontroversielle produktion Løvejagten, der trods et officielt forbud blev en global sensation og introducerede nyskabende filmklippeteknikker. Fortællingen belyser desuden det humoristiske mikronation-projekt grundlagt af københavnske lærere i 1940’erne, komplet med egne adelstitler, frimærker og en opdigtet fortid. Gennem anekdoter om alt fra eksploderende skibe til absurde metroudvalg illustrerer kilden, hvordan øen fungerer som et unikt frirum for kreativitet og historiefortælling.
Samlet oversigt over alle 9 histrier
Indsigt og Citater fra Roskilde Historier
Denne artikel sammenfatter centrale temaer og fortællinger fra en række historier om Roskilde og omegn. Dokumentet dækker en bred vifte af emner, fra kunstneriske installationer og uventede naturfund til ambitiøse skoleprojekter, lokale traditioner og filmhistoriske milepæle.
Kritiske Indsigter:
Lokale Opdagelser: En ny, ukendt æblesort, døbt “Syd for Banen”, blev opdaget ved et tilfælde langs jernbanen og er nu ved at blive bevaret og formeret. Ligeledes er skulpturen “Runde Rie” ved Lynghøjsøerne, skabt af genbrugstræ, blevet et lokalt vartegn, efter at dens oprindelige rejse til Amerika blev aflyst grundet corona.
Ambitiøse Projekter og Bureaukrati: Østervangskolens projekt med at omdanne en gammel lastpram (Pram Nr. 29) til et sejlende moderskib i 1970’erne illustrerer spændingen mellem pædagogisk idealisme og bureaukratiske realiteter. Projektet, der var fyldt med store visioner, strandede på grund af uforudsete udgifter til havneleje, værftseftersyn og strenge sikkerhedskrav fra Statens Skibstilsyn.
Kulturhistorie og Glemsel: En hyldestsang til Roskilde, skrevet af en ung Lise Nørgaard (under navnet Lise Plint Jensen) og vinder af en konkurrence i Roskilde Dagblad omkring 1950, blev aktivt brugt i byens skoler og til koncerter. Sangen blev dog senere fjernet fra det offentlige rum, da en indflydelsesrig formand for parkudvalget mente, det var upassende at synge en sang skrevet af en fraskilt kvinde. Sangens tekst er nu genfundet.
Filmhistorisk Betydning: Øen Elleore i Roskilde Fjord var location for Nordisk Films stumfilm “Løvejagten på Elleore”. Filmen blev en international sensation, ikke for sin handling, men for sin banebrydende brug af klipning mellem forskellige locations, hvilket var en filmteknisk revolution. Øen er også hjemsted for det selvudråbte “Kongeriget Elleore”, en mikronation stiftet af lærere i 1940’erne.
Unikke Lokale Traditioner: En særpræget juletradition eksisterer på Rugsvej, hvor en nissefigur vandrer fra dørtrin til dørtrin i december. Den beboer, der har nissen stående juleaftensdag, forpligter sig til at huse den i et helt år og afholde en afskedsfest det følgende år.
Anekdotiske Fortællinger: Personlige historier belyser lokale debatter og hændelser, såsom historien om “de lærde høns”, der spillede en central rolle i at afdramatisere en debat om hanegal i byområder, og den utrolige rejse for en hvalkæbe, der gik fra en fiskerbåd i Nordsøen til skolens ventilationsanlæg og til sidst biblioteket på Østervangskolen.
Detaljeret Analyse af Temaer
Kunst og Skulpturer i Landskabet
Skulpturen “Runde Rie”: Ved Lynghøjsøerne findes en skulptur ved navn “Runde Rie”, som er skabt af genbrugstræ.
Beskrivelse: Skulpturen forestiller en figur, der sidder og fisker.
Oprindelse: Den var oprindeligt skabt til en destination i udlandet, muligvis Amerika, men på grund af coronapandemien kunne den ikke sendes afsted og endte derfor i Roskilde.
Kontekst: Skulpturen er en del af en større tendens med figurer af genbrugstræ, der er placeret rundt omkring i Danmark, herunder de kendte trolde.
Robert Jacobsens Skulpturpark: I Tørskind Grusgrav i Jylland har kunstneren Robert Jacobsen skabt en stor udstilling af sine skulpturer. Grusgravens størrelse var en forudsætning for at kunne huse de massive værker, hvilket viser en alternativ anvendelse af sådanne landskaber.
Opdagelsen af en Ny Æblesort: “Syd for Banen”
En ny dansk æblesort blev opdaget ved et tilfælde i Roskilde.
Fundet: En mand fandt et æbletræ tæt ved jernbanen på Maglegårdsvej, hvor han jævnligt samlede nedfaldsæbler, som smagte bemærkelsesværdigt godt.
Identifikation: Han tog æblerne med til eksperter fra Pometet på et marked i Stege på Møn. En ekspert bekræftede, at sorten var ukendt og dermed en ny art.
Bevarelse og Undersøgelse:
Pometet tog podekviste fra træet i Roskilde for at formere det.
Efter et par år viste de nye træer lovende takter. Pometet besluttede at undersøge dets egenskaber yderligere, herunder modstandsdygtighed over for sygdomme som skurv, og at optage det i deres genbank.
Navngivning: Opdageren af en ny æblesort har ret til at navngive den. Æblet blev døbt “Syd for Banen”.
Formering: Da hver æblekerne er genetisk unik, kan sorten ikke formeres ved at så kerner. Nye træer af sorten “Syd for Banen” skal skabes ved podning med podekviste fra det oprindelige træ eller dets kloner.
Fremtid: Et træ af den nye sort skal plantes i Jacobskirkens have. Man håber, at “Syd for Banen” kan opnå samme popularitet som kendte sorter som Ingrid Marie eller Guldborg.
En Juletradition på Rugsvej: Nissens Vandrehistorie
En unik juletradition har eksisteret på Rugsvej i cirka 15 år.
Objektet: En “lille grim statue” af en nisse, ca. 30-40 cm høj.
Traditionens Forløb:
Start: 1. december starter nissen sin vandring. Den person, der har huset nissen det forgangne år, skal uset placere den på en nabos trappesten.
Regler: Hvis man bliver opdaget, mens man afleverer nissen, skal man tage den med tilbage. Modtageren skal hurtigst muligt give den videre til en anden nabo.
Konsekvens: Den person, der har nissen stående på sit dørtrin om aftenen den 23. december, er forpligtet til at huse den i et helt år.
Værtens Pligter: Værten skal placere nissen, så den er synlig fra vejen, og skal afholde en “afskedsfest” med gløgg eller juleøl, når nissen skal sendes videre det følgende år.
Projekt Pram Nr. 29: Østervangskolens Ambitiøse Skibsdrøm
I 1970’erne forsøgte en gruppe lærere fra Østervangskolen at omdanne en gammel lastpram til et pædagogisk projekt.
Prammen: En stor, fladbundet lastpram bygget i 1912 til DFDS. Den havde fungeret på Københavns Red til transport af kul, sten og korn.
Idéen: Inspireret af miljøet omkring skonnerten Fulton foreslog psykolog Bull-Madsen, at skolen skulle anskaffe et skib. Pram Nr. 29 blev valgt på grund af sit store lastrum, som kunne skabe et “dampende fællesskab”.
Visionen:
Prammen skulle fungere som et “moderskib”, der lå for anker i Roskilde Fjord.
Eleverne skulle i sløjdtimerne masseproducere optimistjoller, der kunne sværme omkring prammen.
Lastrummet skulle indrettes med hængekøjer til overnatning.
Realiteternes Udfordringer:
Bureaukrati og Økonomi: Skolen blev mødt med krav om havneleje, selvom den lå uden for havnen. Kommunen krævede et højt søgelænder, og Statens Skibstilsyns regulativer krævede redningsflåder og redningsveste til 30 personer, som om det var et oceangående passagerskib. Fredningsmyndighederne skulle også godkende ankerpladser.
Praktiske Problemer: Det viste sig næsten umuligt at fjerne 50 års tjære fra dækket. Både sandpapir og en gulvsliber måtte give op.
Lokale Reaktioner: Nogle forældre var begejstrede, men en far udtalte, at “vi skulle fandeme ikke tvinge hans datter ned i det gamle lort”. Nogle fiskere tilbød at bore hul i bunden for at dele forsikringssummen.
Redningsaktionen: Under bugsering til værft i Frederikssund kom prammen til undsætning for en luksusombygget fiskekutter, der var i havsnød ved Jyllinge. Prammen, der ikke stak dybt, kunne manøvreres tæt på havaristen, og en trosse blev kastet over. Redningen udløste en falsk alarm og et møde med politiet, men også en drøm om “bjergløn”, der dog aldrig blev til noget. Forsikringsselskabet gav ikke engang tak.
Projektets Ende: Lærerne mistede gejsten, da pengene forsvandt til havneleje og værftseftersyn. Prammen blev foræret væk, først til en sejlklub i Rungsted/Hørsholm som mastedepot, og senere menes den at være endt hos en ung bådebygger i en østjysk fjord, muligvis Mariager Fjord.
Roskildes Vejnavne: Historier og Oprindelse
Vejnavnene i området “syd for banen” afspejler byens udvikling og historie.
Kategorier af Navne:
Destinationsveje: Gamle vejnavne som Køgevej, Københavnsvej og Vindingevej, der angiver, hvor vejene fører hen.
Gårdnavne: Navne fra det gamle bondesamfund, f.eks. Maglegårdsvej, Bakkegården og Hedegårdsvej. Hovedbygningen til Stor Maglegård eksisterer stadig som hovedkvarter for Madkulturen.
Personnavne: Få veje har personnavne. Et eksempel er Haunstrupvej, opkaldt efter hofmester Haunstrup, der ejede jorden mellem jernbanen og Køgevej.
Vang-navne: Navne som Søndervang og Østervang stammer fra landbrugets trevangsbrug, hvor jorden blev opdelt i vange, der skiftevis lå brak.
Specifikke Jordlodder: Dommervænget og Vognmandsmarken er opkaldt efter jord, der var stillet til rådighed for byens dommer og vognmand som en del af deres løn.
Private Udstykninger: Købmand Schwartz i Jernbanegade opkaldte vejene i sin udstykning efter sine børn, som var optagede af vikingetiden: Gormsvej, Thyrasvej, Knudsvej, etc.
Tematiske Kvarterer:
Blomsterkvarteret: Da havekolonien Østervang blev nedlagt i 1960’erne, fortsatte man blomstertemaet med veje som Bellisvej, Anemonevej og endda den mindre flatterende Bjørneklovej.
Industrikvarteret: Veje som Industrivej, Håndværkervej og Metalvej signalerer driftighed.
Musicon: Vejnavne som Penselstrøget, Pulsen og Rabalderstræde afspejler områdets kreative og musiske fokus.
Navngivningsprocessen: Kommunens navneudvalg afgør nye vejnavne. Tidligere havde Postvæsenet også indflydelse for at undgå for mange enslydende navne.
Lise Nørgaard og den Glemte Roskilde-Sang
En sang om Roskilde, skrevet af en ung Lise Nørgaard, fik en turbulent historie.
Oprindelse: Omkring 1950 afholdt Roskilde Dagblad en konkurrence om en bysang. Lise Nørgaard, dengang Lise Plint Jensen, deltog under pseudonym og vandt. Hun modtog 500 kr. i præmie (100 kr. pr. vers, selvom der kun er fire vers i den bevarede tekst).
Musik: Lise Nørgaards mor, som mente at have absolut gehør, komponerede en melodi, men den blev anset for at være dårlig. En organist fra Gevninge lavede i stedet en bedre melodi.
Udbredelse: Sangen blev trykt og delt ud til alle skolebørn i Roskilde og blev brugt ved byparkskoncerter i flere år.
Udfasningen: Da Lise Nørgaard blev skilt, mente kirkegårdsinspektør og formand for parkudvalget, Hans Rønne, at “man kunne altså ikke synge en sang af en fraskilt kvinde”. Sangen blev herefter taget af programmet. Lise Nørgaard udtrykte stor forargelse over dette.
Genopdagelsen: Teksten blev genfundet ved en tilfældighed, da et medlem af koret “Kor de Lux” i Roskilde fandt den under oprydning efter sin mor.
Teksten til “Min By” af Lise Plint Jensen (Lise Nørgaard)
Min by, som af tusinde dele blev lagt i en sindrig og fin mosaik, så den blev som et samlende hele, et minde om sekel på sekel, der gik med dage i fest og i glæde, hvor slægternes stræben og arbejder og trods blev led i den ubrudte kæde, der knytter dens fortid til os.
Min by, som blev lagt om en kirke, var ikke blot livløse huse i ring, men også et dagligt virke præget af hverdagens jævneste ting. Af vogne, af cykler på gaden, af konen på torvet med grønt og med sild, et hus der får kalket facaden, og manden der kører med spild.
En syngende deling soldater, butikker og drenge på springvandets rand, en mand der går rundt med plakater, og ungdom der kører mod Himmelslev strand. Familien der drager i skoven, og vippende, gyngende børn i en park, og manden der går bag ved ploven, hvor byen ender i mark.
Hør børnenes stemmer fra skolen. Se sejlernes kryds på den solblanke fjord. De frønnede både ved molen og drenge og piger, der bader og ror. Hør domkirkens klokker, som melder, at byen er gammel, men hver dag er ny. Se, alt i vor nærhed fortæller om livet i Roskilde by.
De Lærde Høns og Medieopmærksomheden
En personlig anekdote om, hvordan en flok høns afværgede en kommunal regulering.
Baggrund: Fortælleren anskaffede sig 20 kyllinger fra Danmarks Lærerhøjskole, som ellers skulle have været slangefoder i Zoologisk Have. Kyllingerne var blevet brugt i adfærdsforsøg.
Konflikten: En debat opstod i Roskilde om larm fra hanegal, og der var forslag om at begrænse eller forbyde hønsehold i byområder, ligesom i Herning.
Medie-strategien: Da en journalist fra Roskilde Tidende ville lave en historie, forberedte fortælleren sig.
Han lavede en plakat med en hane og teksten “Gider”. På plakaten var et ur med to visere: én pegede på kl. 9 (weekend) og én på kl. 8 (hverdag).
Under interviewet poserede han med hanen under armen og pegede på plakaten, hvilket resulterede i et billede og en historie i avisen, der fremhævede de positive sider af hønseholdet, herunder glade naboer.
National Opmærksomhed: Historien blev læst i København, og Københavns Radio, hvis kaldesignal var hanen Herlufs galen, sendte et hold til Roskilde for at lave en live-udsendelse fra hønsegården.
Journalisten gennemførte et “interview” med hønsene, hvor deres forskrækkede klukken blev tolket som svar på spørgsmål om de nye regler.
Resultat: Medieopmærksomheden og den humoristiske tilgang “tog brodden af debatten”, og forslaget om at begrænse hønsehold faldt til jorden.
Hvalkæbens Utrolige Rejse
Historien om en hvalkæbes lange og begivenhedsrige færd fra Nordsøen til Østervangskolen.
Fundet (ca. 1975): Under en lejrskole i Hanstholm fik to lærere fra Østervangskolen foræret en hvalkæbe (sandsynligvis fra en vågehval) af en hollandsk eller tysk industrifisker.
Rejsen Hjem: Kæben, der lugtede kraftigt, blev transporteret i bagagerummet på en bus. Senere, da eleverne hentede den til skolen, blev den transporteret i gangarealet på et tog, hvilket effektivt tømte hele togvognen for andre passagerer.
Opbevaring på Skolen:
I Ventilationsanlægget: Pedellen og læreren placerede kæben i, hvad de troede var udblæsningsanlægget under gymnastiksalen for at lufte den igennem. Det viste sig at være indsugningen af frisk luft, hvilket betød, at hallen i de næste 5-6 år havde en svag, fremmed duft.
I Biologilokalet: Efter årene i ventilationen kom kæben til biologisamlingen, hvor den lå oven på et skab.
Branden: En brand i biologilokalet under en årsfest medførte, at kæben blev røgskadet. Tjære- og fedtstoffer trængte frem til overfladen, og den måtte renses kemisk.
Endelig Destination: Efter branden blev den rensede hvalkæbe anbragt på skolens bibliotek med det formål at “pirre fantasien og animere til udlån af bøger”. Der har den stået i 10-15 år.
Kongeriget Elleore: Filmhistorie og Fantasi i Roskilde Fjord
Øen Elleore i Roskilde Fjord har en bemærkelsesværdig dobbelt historie som filmlokation og mikronation.
Sankt Hans Hospital (nu en del af Psykiatrisk Center Sct. Hans): Fungerer som den primære kulisse for TV-serien Sygeplejeskolen.
Filmhistorie: “Løvejagten på Elleore”
Produktion: I stumfilmens æra producerede Nordisk Film, et af verdens største filmselskaber, filmen. Direktør Ole Olsen havde anskaffet to gamle hanløver fra en zoologisk have i Hamborg.
Kontrovers og Forbud: Planen var, at jægere skulle skyde løverne på film. Dette blev anset for dyremishandling, og justitsminister P.A. Alberti forbød optagelserne.
Omgåelse af Loven: For at omgå forbuddet blev det officielt arrangeret, så to slagtere fra Roskilde skød dyrene, idet en slagter lovligt måtte aflive dyr til pølseproduktion.
Filmteknisk Revolution: Filmen blev en sensation på grund af sin banebrydende brug af klipning. Scener optaget på Elleore (med udplantede palmer), i Botanisk Have i København og på Hvedehaveøen blev klippet sammen for at skabe en sammenhængende scene. Dette var første gang, denne teknik blev brugt.
Distribution: Trods forbuddet blev filmen kopieret i hundredvis af eksemplarer og smuglet til udlandet, hvor den skabte stor succes for Nordisk Film.
Mikronationen: “Kongeriget Elleore”
Grundlæggelse: Kongeriget blev grundlagt i slutningen af 1940’erne af en gruppe lærere fra en skole i København, som købte øen.
Struktur og Traditioner: Det er en legende mikronation med en detaljeret og humoristisk struktur:
Der er 17 rangklasser, konger (den nuværende er Kong Leo den Tredje), og dronninger.
Der findes et utal af udvalg, herunder et “metroudvalg”, på trods af øens størrelse.
De udgiver frimærker med den “elleorske løve” og afholder en årlig “Elleuge” med olympiade.
Fiktiv Historie: Kongeriget har en opdigtet historie, der går tilbage til irske munke omkring år 900, som angiveligt grundlagde et kloster på øen. En af deres abbede siges at have opfundet juletræsfoden.
Andre Lokale Filmlokationer:
Paradisøen: Brugt til scener i filmen om Simon Spies og Mogens Glistrup.
Sankt Hans: Overlægeboliger ved indkørslen blev brugt i serien Carmen Curlers.
Vi fortæller to fascinerende historier knyttet til den lille ø Elleore i Roskilde Fjord, ud for Veddelev havn: dens rolle i dansk filmhistorie og etableringen af et unikt mikronation. I 1910’erne eller 20’erne blev øen en sensationel kulisse for Nordisk Films kontroversielle stumfilm, “Løvejagten på Elleore”, hvor instruktør Ole Olsen i al hemmelighed omgås et forbud mod at skyde to løver til filmen ved officielt at sælge dem til slagtere. Filmen blev også bemærkelsesværdig for dens innovative brug af klip mellem optagelsessteder, der bl.a. skiftede fra Elleore til Palmehuset i København. Den anden del af historien beskriver Kongeriget Elleore, grundlagt af en gruppe københavnske lærere i slutningen af 1940’erne, som et fornøjeligt og fantasifuldt projekt med titler, rangklasser og en selvdigtet historie, der fortsat underholder sine medlemmer med årlige begivenheder.
Historierne Om Elleore
Øen Elleore i Roskilde Fjord
Dette indlæg giver et indblik i de to centrale og markante historier, der knytter sig til øen Elleore i Roskilde Fjord. For det første øens sensationelle rolle i dansk og international filmhistorie som primær lokation for Nordisk Films kontroversielle stumfilm “Løvejagten”. Filmen, produceret i 1910’erne, var banebrydende for sin klippeteknik, men blev forbudt i Danmark på grund af dyremishandling, hvilket førte til en succesfuld international smugleroperation. For det andet øens eksistens som Kongeriget Elleore, en fantasifuld mikronation grundlagt af københavnske lærere i slutningen af 1940’erne. Kongeriget er kendetegnet ved en detaljeret, humoristisk kultur med rangklasser, adelstitler, fiktiv historie, årlige traditioner og egne institutioner, herunder et militær og diverse udvalg.
Elleore og Filmhistorie: Løvejagtens Sensation og Eftermæle
Elleore, en ellers uanselig ø i Roskilde Fjord, indtager en central plads i filmhistorien som omdrejningspunktet for en af stumfilmæraens mest omtalte produktioner. Denne historie, sammen med andre filmoptagelser i området, har givet egnen en varig filmisk arv.
Produktionen af “Løvejagten”
I stumfilmens guldalder var det danske selskab Nordisk Film en af verdens største aktører, anført af den dynamiske og flamboyante direktør Ole Olsen. Med en vision om at skabe et sandt drama, igangsatte han produktionen af filmen “Løvejagten”.
• Handling: Plottet var simpelt og dramatisk: to hvide jægere skulle snige sig ind på og skyde to løver.
• Medvirkende Dyr: Til formålet havde Ole Olsen anskaffet to “afdankede” hanløver med store, flotte manker fra Hagenbæk zoologiske have i Hamborg. Løverne blev beskrevet som noget “mølædte” i deres fremtoning.
• Kontrovers og Forbud: Planen om at aflive dyr for underholdningens skyld skabte offentlig protest. Dette førte til, at justitsminister Alberti (senere kendt for sin rolle i Landmandsbankens kollaps) nedlagde forbud mod optagelserne med henvisning til dyremishandling.
Omveje og Filmisk Innovation
På trods af forbuddet var Ole Olsen fast besluttet på at gennemføre sit projekt. Man havde allerede plantet 8-10 viftepalmer på Elleores strand for at skabe en eksotisk kulisse.
• Den Officielle Forklaring: For at omgå loven arrangerede Ole Olsen en aftale, hvor løverne officielt blev solgt til en slagter i Roskilde med henblik på pølseproduktion. Da en slagter havde lov til selv at aflive dyr, blev skuddene i filmen afgivet af to personer, der på papiret var slagtere.
• Justitsministerens Indgriben: Justitsminister Alberti fik nys om manøvren og fastholdt forbuddet mod filmen.
• Banebrydende Klippeteknik: Optagelserne fandt sted på flere lokationer. Udover scenerne på Elleore og Hvedelevhalvøen, blev der filmet i Palmehuset i Botanisk Have i København, hvor jægerne listede sig rundt. Den filmiske sensation opstod i klipningen, hvor man for første gang klippede hurtigt mellem de forskellige geografiske steder (Elleore, Palmehuset, Hvedelevhalvøen) for at skabe en sammenhængende scene. Denne teknik var revolutionerende for sin tid.
Smugling, Succes og Arv
Med filmen færdiggjort, men forbudt i Danmark, iværksatte Nordisk Film en dristig distributionsplan.
• Distribution: Omkring 100 kopier af filmen blev produceret og smuglet ud af landet. Selvom mange kopier blev opsnappet af myndighederne, lykkedes det at få en kopi til Malmø.
• International Sensation: Fra Malmø blev filmen kopieret og distribueret til resten af verden, hvor den blev en enorm succes og tjente store summer penge. Denne succes var medvirkende til at cementere Nordisk Films position som et af verdens førende filmselskaber.
• Nordisk Films Nedtur: Selskabet formåede dog ikke at omstille sig ved overgangen til talefilm, da dansk ikke fungerede som et internationalt filmsprog.
• Filmisk Eftermæle: “Løvejagten” kan i dag ses på Roskilde Museum.
Skibet “Løvejagten” og Andre Filmoptagelser i Området
Filmens berømmelse inspirerede Kongeriget Elleore til at anskaffe et kongeskib. De købte en skonnert fra Bornholm, bygget i år 1900, og døbte den “Løvejagten”. Driften viste sig dog at være for omkostningstung, og skibet blev solgt til søspejderne i Roskilde for “en krone og en øre”. Da søspejderne heller ikke havde råd til vedligeholdelsen, stødte skibet på grund og blev efterfølgende sprængt i luften med vilje.
Filmtraditionen i området har fortsat op i nyere tid:
• Spies og Glistrup: En film om Mogens Glistrup og Simon Spies indeholdt scener optaget på Parceltangen, herunder en scene hvor en bil kører galt i en rapsmark.
• Carmen Curlers: To gamle overlægeboliger ved indkørselsvejen til Parceltangen (nær Sct. Hans) blev brugt som kulisse i filmen om Carmen Curlers.
• Sygeplejeskolen: TV-serien “Sygeplejeskolen” bruger det tidligere Sct. Hans Hospital Vest som gennemgående kulisse, hvilket er let genkendeligt for lokale.
Kongeriget Elleore: En Fantasifuld Mikronation
Sideløbende med filmhistorien eksisterer historien om Kongeriget Elleore, en unik forening og mikronation skabt med humor og stor opfindsomhed.
Grundlæggelse og Kultur
Kongeriget blev etableret i slutningen af 1940’erne, længe før 1970’ernes hippiebevægelse. Grundlæggerne var en gruppe lærere fra en skole i København, som købte øen og oprettede en forening med det formål at more sig. Kulturen er præget af leg og en gennemført parodi på statsapparatet.
Struktur, Titler og Fiktiv Historie
Kongeriget har en veludbygget og hierarkisk struktur.
• Rangklasser og Monarki: Der findes 17 forskellige rangklasser på øen. Gennem tiden har der været flere monarker, herunder Kong Leo III og Dronning Jytte. Den nuværende regent er Kong Find II.
Elleore har haft syv monarker siden dens begyndelse.
Erik I (1945–1949)
Leo I den Lille (1949–1960)
Erik II den Storartede (1961–1972)
Leo II den Folkekære (1972–1983)
Leodora den Dydige (1983–2003)
Leo III (2003–2022)
Finn I (2022-nu)
• Fiktiv Baggrundshistorie: Borgerne, kendt som “Ellere”, har digtet en omfattende baghistorie, der går helt tilbage til år 900. Ifølge denne mytologi blev irske munke fordrevet fra Irland og slog sig ned på øen, hvor de grundlagde et kloster. En særligt fremsynet abbed fra dette kloster tilskrives opfindelsen af juletræsfoden.
• Officiel Historieskrivning: Den officielle “elliske historie” er tilgængelig på kongerigets hjemmeside.
Institutioner og Traditioner
Kongeriget Elleore har etableret en række institutioner og årlige traditioner, der understøtter den legende statsdannelse.
Institution/Tradition
Beskrivelse
Militær
Består af tre “krigsbataljoner”: et jægerkorps, et marinekorps og et musikkorps.
“Skoven”
Navnet på de et-to træer, der findes på øen.
Udvalg
Der findes udvalg for utallige formål, herunder et “metroudvalg”.
Frimærker
Kongeriget udgiver egne frimærker, der afbilder “den elliske løve”.
“Eldeugen”
En årlig festuge i sensommeren, hvor der rejses et “slot” bestående af telte og afholdes blandt andet en olympiade.
Møder og Banketter
Der afholdes jævnligt møder og festlige banketter for kongerigets borgere.
I 1970’erne, i forbindelse med en kommunesammenlægning, blev øen symbolsk “stormet” af Roskilde Borgervæbning. Kongerigets fantasi og opfindsomhed beskrives som “grænseløs”, og dets borgere morer sig tydeligvis godt med deres unikke projekt.
