Håbets Sejl stod på Roskilde Havn 9. og 10. december 2006 i forbindelse med julemarked på havnen.
Her blev børn og voksne bedt om at skrive deres håb og ønsker for fremtiden på hvide vimpler og hænge dem på sejlets liner.
Linerne blev så hængt op i havnens mastekran, så man kunne se hvad Roskildes borgere håbede på og mente, hvad der var vigtigst i livet. Vimplerne blafrede i vinden og bar håb og ønsker ud over fjordens mørke vande.
Håbets Sejl blev opført af Iben Brøndum og Helle Hove, der begge er kunstnere på Gasværket.
Billederne er fra julemarkedet på Roskilde Havn 9.og 10. december 2006, hvor Håbets Sejl lyste i mørket.
Efterfølgende var der en lille udstilling i Nordea om projektet.
Sydøst for Roskilde ligger en stor istidsaflejring, der indeholder store mængder grus og sten. Fra ca. 1900 og frem til omkring 1975 blev der gravet i det område, der i dag er Hedeland.
Der blev også gravet andre steder f.eks. i Øde Hastrup, i Himmelev, i Darup og ved Svogerslev. Der bliver også gravet i dag, og nye gravefelter kommer hele tiden til. Det forventes at grusgravningen vil kulminere omkring 2030.
Det er regionerne, der gennem råstofloven administrerer gravetilladelserne, kommunerne har mindre at sige.
Det var store virksomheder inden for bygge-og anlægsbranchen som Superfos, NCC, Nymølle Stenindustri og Hoffmann og Sønner, der stod for grusgravningen og hele udviklingen af København og Københavns Vestegns byudvikling og infrastruktur. Uden de mange og store huller i landskabet omkring Roskilde ville den østlige del af Sjælland have set meget anderledes ud. På ettidspunkt sagde man, at der kørte en lastbil med grus afsted hver andet minut døgnet rundt.
Op igennem 70-erne blev man enige om, at der skulle gøres noget ved de tomme grusgrave, de skulle ikke være forurenende lossepladser, der truede grundvandet; de skulle forvandles til rekreative områder.
Det begyndte i Hedeland, og der blev åbnet for mange eksperimenter: Der kom golfbane, vinterrasser, fiskesø, skibakke, veteranbane, opera, veje og stier og kanaler og meget, meget mere. Området er meget robust, og kan sagtens tåle en kæmpe spejderlejr eller to.
Det hele er blevet en inspiration for resten af landet til, hvordan de gamle tømte råstofgrave kan udnyttes til rekreative formål.
Vi prøver at samle billeder af så mange kirker, fra Roskilde og omegn, som muligt. Langt de fleste billeder har Niels Jørgen Rasmussen bidraget med. Der er dog også bidrag fra andre.
Stjernevinge – et udsmykningsprojekt i Jakobskirken
De lokale kunstnere Iben Brøndum og Helle Hove står bag dåbsudsmykningen i kirken. Deres skitseprojekt blev præsenteret i 2017, og en fundraising blandt sponsorer, erhvervsliv og private startede. Opsætningen skete i 2022.
Ideen med udsmykningen er at lave en mosaik af perleplader, som dåbsfamilierne – og store børn og unge, som bliver døbt – selv er med til at lave. I forbindelse med selve dåben sker opsætningen.
Perleplade er et kendt materiale i alle familier og farverne er hvid, perlemor og klar. Kombinationerne er uendelige som snefnug eller stjerner inden for den sekskantede ramme.
Det er en fin og poetisk udsmykning, der vokser og er et symbol på sammenhæng og menighedens fællesskab.
De enkelte stjerner er en let og lys modvægt til altermurens tunge korsudsmykning af Hein Heinsen.
På Roskildenatten 1.september 2006 fra ca. klokken 20 til midnat blev der sat 1000 blus på søen i Byparken- en kæmpemæssig stjerneblomst af mellemøstlig ornamentik, der flammede på vandet. Blussene blev tændt ved skumringstid og brændte til langt ud på natten. Den Brændende Sø blev skabt med hjælp fra en gruppe unge af Iben Brøndum og Helle Hove, der begge er kunstnere på Gasværket. Lars og Cæcilie Trier spillede elvermusik på klassisk guitar og cello.
Det største vikingeskib fra Skuldelevfundet er rekonstrueret og navngivet Havhingsten fra Glendalough.
Det er den største rekonstruktion nogensinde af et vikingeskibsfund, og på årringene i det originale træ kan man se, at det er bygget i Irland.
Som hyldest til skibet ved dets hjemkomst til Roskilde fra Dublin, hvor det blev bygget for næsten 1000 år siden, har kunstnerne Iben Brøndum og Helle Hove skabt et land art projekt med inspiration i de gamle runestens slyngtegninger. Stierne udgør tilsammen et kæmpe slangevæsen med hoved og hale på bakkeskråningen i Byparken. Der blev udlagt bemalede træskiver, og kunstnerne fik hjælp af en gruppe europæiske unge. Ved indvielsen blev der blæst sæbebobler ud over stierne, og ugen efter blev der lagt krokusløg i nogle af punkterne, og dele af slangestien genopstår nu hvert forår.
Niels Jørgen Rasmussen har lavet plakater til en masse af arrangementerne i foreningen Syd for Banen. Her er samlingen – det er vel de første 10 år, eller mere, af foreningens aktiviteter der er dækket.
En oversigt – Musicon Roskildes nyeste kreative bydel
Roskilde Kommune købte den nedlagte betonvarefabrik Unicon i 2003 og har gennem næste 25 år udviklet arealet til en levende bydel med både bolig og erhverv. Der har været lagt meget vægt på, at kultur, borgerinddragelse, bæredygtighed og genbrug skulle spille en stor rolle i udformningen af området, Flere kreative kulturpersonligheder, byudviklere, fonde og iværksættere har lagt hjerte og energi i at skabe bydelens identitet, og projektet har vagt opmærksomhed langt omkring og resulteret i flere priser.
Der er så meget at se, og der sker så meget, så derfor er vores billedsamling delt op i flere temaer.
Betonvarefabrikken Sjælland blev anlagt af FL Smith-koncernen på kanten af grusgraven ved Sdr.Ringvej. Det var den største betonvarefabrik i Roskilde og omegn og havde 100 medarbejdere i 1972. Her blev produceret store betonelementer, trapper og kloakrør til udbygningen af Københavns vestegn. Der blev også lavet specialopgaver og mindre fliser.
Efter inspiration fra USA indført koncernen færdigblandet beton, og de blå-og hvidstribede betonkanoner kørte overalt.
Firmanavnet skiftede til Unicon, og da arealet blev solgt 2003, ændrede kommunen det til Musicon, det skulle nemlig udvikle sig til Roskildes nyeste musiske bydel.
Ragnarock er museet for pop, rock og ungdomskultur og blev indviet i 2016. Der er omkring 100.000 besøgende om året. Her kan man gense og genhøre idolerne fra sin ungdom, og unge kan prøve at forstå, hvad generationer før dem var grebet af.
Ideen til Roskilde Festival Højskole blev fostret i 2004, men først i 2019 blev dørene slået op i den ombyggede Hal 9. I dag er der over 100 elever og mange årlige koncerter, talks og kurser, der gør stedet til et kulturelt trækplaster.
Både Ragnarock og Højskolen har sammen vundet en stribe internationale priser.
Åben Dans har siden 2008 været Roskildes Egnsteater og haft til huse i Laboratoriet. I løbet af nogle år rykkes scene og øvelokaler sammen med Roskilde Festival Gruppen ind i et nyt byggeri.
KunstSmedjen med galleri, scene og cafe er åben hver dag. Det er Erik Schwarzbart, der er daglig leder.
Teknisk Skoles nyeste bygninger ligger for enden af Rabalderstrædet, og den gamle administrationsbygning fra betonfabrikken indgår også i hele komplekset, der langs motorvejen strækker sig fra Køgevej til Maglegårdsvej.
Det er altid spændende at besøge Musicon, der dukker hele tiden nyt op og gammelt forsvinder. Der er mange eksperimenter, og det har der været i alle årene.
Højt og lavt byggeri blander sig med hinanden, og overfladernes struktur og farver er forskellige. Kunst og design er tænkt ind overalt og der er uventede spejlinger og Roskildes flotteste m/k toilet. Der er en klatreskov og der er lækre kager, der er altid noget at kigge på og nyde.
Kombinationen af bolig-og erhvervsbyggeri sætter kulør på Musicon. De blandede boligtyper har forskellige overflader, størrelser og højder. De højeste bebyggelser er langs Rabalderstrædet og højden falder så ud mod kanten af hele området.
Det er lagt stor vægt på brugen af genbrugsmaterialer. Resterne fra det gamle byggeri og den gamle beton er blevet knust ned i størrelse og blandet i ny beton, og affaldsskure er opført af 90% genbrugsmaterialer.
Containerstriben er et handelsstrøg i skibscontainer på lejet jord. Her kan små specialforretninger lettere overleve. De kan indrette sig som de vil og for billige penge forsøge at starte ny virksomhed. Der er en lejerforening, der sørger for vedligeholdelsen af trægågaden og udearealer.
På Roskildenatten 1.september 2006 fra ca. klokken 20 til midnat blev der sat 1000 blus på søen i Byparken – en kæmpemæssig stjerneblomst af mellemøstlig ornamentik, der flammede på vandet. Blussene blev tændt ved skumringstid og brændte til langt ud på natten.
Den Brændende Sø blev skabt med hjælp fra en gruppe unge af Iben Brøndum og Helle Hove, der begge er kunstnere på Gasværket.
Lars og Cæcilie Trier spillede elvermusik på klassisk guitar og cello.
Historien om RO’s Torv i Roskilde – et unikt shopping center
Artikel om Ro’s Torv
Fra Fabriksgrund til Regionalt Kraftcenter
RO’s Torv er ikke blot et indkøbscenter; det er et markant bygningsværk og et kommercielt omdrejningspunkt for hele Midtsjælland. Med sin placering på Københavnsvej, kun få minutters gang fra Roskilde Station, fungerer centret som en moderne modpol til den historiske bymidte omkring Algade og Domkirken.
1. Historie: Fra Industri til Shopping
Historien om grunden, hvor RO’s Torv ligger i dag, er tæt knyttet til dansk industrihistorie.
Industriel Fortid: Før glasfacaderne og marmorgulvene kom til, husede grunden produktionsfaciliteter, herunder konservesfabrikken DAK. Det var et lukket industriområde, der skabte arbejdspladser, men som også udgjorde en barriere midt i byen.
Transformationen: I slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne opstod behovet for at omdanne de gamle industrigrunde til noget nyt. Ejendomsudviklingsselskabet Keops (senere sammen med Essex) stod bag visionen om et center, der skulle være anderledes end de typiske “firkantede kasser” som City2.
Åbningen: RO’s Torv slog dørene op i oktober 2003. Navnet er en reference til den sagnomspundne Kong Roar (som også lægger navn til Roskilde), og den karakteristiske apostrof i navnet har været genstand for megen lokal debat, men er en fast del af brandet.
2. Udvikling og Udvidelse
RO’s Torv har gennemgået flere faser for at nå sin nuværende status.
Den svære start: I de første år kæmpede centret med at finde den rette butikssammensætning. Det oprindelige supermarked ISO lukkede og blev erstattet af Føtex, hvilket var med til at stabilisere kundestrømmen.
Den store udvidelse (2006-2009): Den helt store forandring skete med udvidelsen, der stod færdig omkring 2009. Her fordoblede man næsten arealet til ca. 84.000 m² (inkl. p-hus og fællesarealer), hvilket løftede RO’s Torv fra at være et lokalt center til et regionalt storcenter.
3. Arkitektur og Kunst
RO’s Torv adskiller sig markant fra andre danske storcentre ved sit fokus på æstetik, lys og kunst. Ambitionen har været at skabe en “indendørs by” snarere end en fabrikshal.
Lys og Materialer: Arkitekten bag det oprindelige Ro’s Torv fra 2003 var Claus B. Hansen. Bygningens store udvidelse i 2006-9 er tegnet af bl.a. AK83 Arkitekter. Kendetegnende er brugen af naturligt lys gennem store glastagskonstruktioner, samt gulve belagt med ægte travertin og granit, hvilket giver en eksklusiv akustik og atmosfære.
Skulpturer og Detaljer: Centret rummer flere faste kunstværker.
“Kvinden på Broen”: En bronzeskulptur af Hans Pauli Olsen.
Granitbænkene: De unikke bænke rundt om i centret er udsmykket med motiver af kunstneren Laila Westergaard.
Derudover afholdes der løbende udstillinger i samarbejde med Roskilde Kunstforening under titlen “Månedens Kunstner”.
4. Butikker og Omsætning
RO’s Torv huser i dag omkring 70-80 butikker og spisesteder (antallet varierer løbende).
Butiksmiks: Centret har en strategisk blanding af:
Ankre: Føtex, H&M og en stor Imerco Home.
Mode: Både high-street (Vila, Jack & Jones) og mere eksklusive brands (Gant, Bertoni).
Elektronik: Power og Humac.
Oplevelsesøkonomi: Med biografen Kino Ro’s Torv og et stort udvalg af caféer (f.eks. Café Vivaldi, Espresso House) og restauranter, har centret formået at holde på kunderne uden for normal butikstid.
Nøgletal:
Ejerforhold: Centret ejes af Dades, et af Danmarks største ejendomsinvesteringsselskaber (hvor Novo Holdings er hovedaktionær).
Besøgstal: Centret tiltrækker årligt omkring 6-7 millioner besøgende.
Omsætning: Omsætningen estimeres til at ligge på den gode side af 1 milliard DKK årligt, hvilket placerer det blandt landets mest omsættende centre.
5. Betydning for Roskilde
RO’s Torv har haft en enorm, men også kompleks betydning for byen.
Konkurrent eller Medspiller? Ved åbningen frygtede mange, at centret ville “dræbe” handlen på Algade og Skomagergade (gågaden). I de første år mærkede midtbyen også en nedgang, men i dag taler man ofte om en synergi. RO’s Torv trækker folk til fra Lejre, Greve, Taastrup og Holbæk, som måske ellers ville køre til København. Også selvom man kan konstatere flere tomme butikker på Roskildes hovedstrøg (Algade og Skomagergade).
Infrastruktur: Centret har ændret trafikmønsteret i byen markant, især på Københavnsvej, og har med sine store p-huse løst en del af byens parkeringsbehov.
Identitet: For mange unge og børnefamilier i Roskilde-området er RO’s Torv blevet det primære sociale mødested (“The Third Place”), hvor man hænger ud, går i biografen eller spiser, uafhængigt af vejret.
Sammenfatning
RO’s Torv er et succeseksempel på transformationen af gammel industri til moderne oplevelsesøkonomi. Ved at satse på kunst og arkitektonisk kvalitet har centret formået at differentiere sig fra konkurrenterne og fastholde en position som Midtsjællands førende handelsdestination.
RO’s Torv i Roskilde – sted, fortælling og funktion
RO’s Torv ligger ved Københavnsvej, få minutters gang fra Roskilde Station, og fungerer i praksis som byens “moderne handelsstue”: et overdækket strøg med dagligvarer, kædebutikker, spisesteder, biograf og fitness – pakket ind i en arkitektur, der bevidst arbejder med lys, kunst og en følelse af “byrum” mere end “butikshal”. (Dades)
Placering og bymæssig rolle
I Roskilde hænger bymidten ikke sammen som ét enkelt handelsområde, men som en kæde af delområder: den historiske bykerne (Algade m.fl.), RO’s Torv-området, strækninger langs Københavnsvej og nyere byudviklingsområder. I Roskildes detailhandelsanalyse beskrives RO’s Torv netop som et stærkt delområde – især på beklædning – der sammen med resten af bymidten trækker kunder fra et stort opland.
Det er en vigtig pointe, fordi RO’s Torv ikke kun “konkurrerer” med gågaden; det er også med til at holde Roskilde som regional handelsby, så forbrug ikke i samme grad flytter til større centre andre steder på Sjælland.
Historie og udvikling
Åbning og tidlig fase
Centeret oplyser selv, at det åbnede første gang i 2003, og at behovet for udbygning hurtigt viste sig. (RO’s Torv) Samtidig findes der samtidige, mere kritiske fortællinger om den tidlige drift: blandt andet at kundeinteressen faldt efter en stærk start, bl.a. pga. parkeringsforhold og koncept/markedsføring. Den slags beskrivelser er typiske for nye centre, der skal “finde sit lejeniveau” og den rigtige butiksmix i forhold til oplandets købskraft. (ByensEjendom.dk)
Udbygning til regionalt center (2006–2009)
Udbygningen i perioden 2006–2009 er det store vendepunkt. Ifølge Trap Danmark blev RO’s Torv opført i 2003 og udbygget 2006–2009 og tiltrækker handlende fra hele oplandet. (Trap Danmark | Lex) Wikipedia beskriver udvidelsen som et spring fra ca. 40.000 m² til ca. 84.000 m², og at udbygningen stod færdig i februar 2009, tegnet af AK83 Arkitekter og udført af Keops. (Wikipedia) AK83’s egen projektbeskrivelse fremhæver bl.a. to etager, udvidet parkeringsareal (omkring 1.100 biler) og et indre rum, der er tænkt som en oplevelse i sig selv. (ak83.dk)
Ejerskab og investering
RO’s Torv forbindes stærkt med ejendomsselskabet Dades: Dades’ ejendomsside angiver køb i 2008 og beskriver centeret som bygget i 2003 og udvidet i 2006 til et regionalt center. (Dades) Samtidige erhvervsartikler omtaler købet omkring 1,6 mia. kr. og forventninger om meget høj kundetilstrømning og omsætning efter udbygningen. (ByensEjendom.dk)
Arkitektur, rum og “oplevelsesmaskinen”
Lys som hovedgreb
Indvendigt er RO’s Torv bygget op som et lyst, overdækket byrum med ovenlys, brede ganglinjer og klare sigtelinjer. Det er ikke tilfældigt: arkitekturgrebet skal få mange mennesker til at bevæge sig roligt (og længe) gennem centeret og gøre det let at “læse” rummet. Byggematerialer.dk beskrev netop udbygningen som en helhed, hvor ovenlys og rullende fortove/travolatorer bidrager til et næsten “musealt” udtryk. (Byggematerialer)
Skala og tal – hvorfor der er flere “rigtige” størrelser
Du vil møde flere arealtal afhængigt af, hvad man måler:
Centeret selv fremhæver 47.000 m² shoppingmuligheder. (RO’s Torv)
Trap Danmark nævner også ca. 47.000 m² (knyttet til butikker/spisesteder/biograf i 2021). (Trap Danmark | Lex)
Wikipedia opererer med en større “samlet” størrelse (ca. 84.000 m²) efter udvidelser – typisk inklusive mere end selve udlejningsarealet (parkering, teknik, baghus m.m.). (Wikipedia)
Dades’ ejendomsdata viser et bruttoareal på 43.052 m² og “opført 2004”, hvilket peger på, at datagrundlaget kan være opgjort på en anden måde end centerets egen markedsføring. (Dades)
Pointen: RO’s Torv er både “butiksareal” og “infrastruktur” (parkering, flow, servicezoner) – og det er infrastrukturen, der gør det regionalt.
Parkering og tilgængelighed
Parkering er en del af centerets DNA efter de tidlige år: centeret oplyser 2 timers gratis parkering, og udlejningsmateriale nævner 1.100 p-pladser, at 61% af kunderne kommer i bil, og at der er gratis parkering (med ekstra tid ved biograf/fitness). (RO’s Torv) Dades beskriver desuden et seks-etagers parkeringshus og at centeret er røgfrit og handicapvenligt. (Dades)
Der er selvfølgelig også busstoppesteder lige uden for hovedindgangen.
Kunst og udsmykning – en bevidst hverdagsstrategi
RO’s Torv har gjort kunst til mere end pynt; det er en del af identiteten. Trap Danmark nævner tre konkrete greb, der tilsammen forklarer, hvorfor kunst “virker” her:
14 granitbænke med motiver skabt af Laila Westergaard – altså brugskunst i bogstavelig forstand: du sidder på værket. (Trap Danmark | Lex)
Skulpturen “Kvinden på Broen” (2003) af Hans Pauli Olsen, placeret centralt i centeret: to legemsstore bronzefigurer vendt mod hinanden. (Trap Danmark | Lex)
Centeret selv fremhæver også kunst, bænke, vægge, statuer og værker som noget, der er skabt specifikt til RO’s Torv – altså ikke bare indkøbt dekoration. (RO’s Torv) Og en lokal artikel beskrev, at kunst var en del af centeret fra åbningsperioden og senere blev suppleret med skiftende udstillinger. (Din Avis)
Butikker, spisesteder og ankre
Hvad man “kommer for”
RO’s Torv er typisk bygget op omkring ankre, der giver gentagne besøg:
Dagligvarer: Føtex nævnes som centralt anker. (RO’s Torv). Der er også kommet en Normal.
Mode/kæder: H&M fremgår i centerets oversigt, og detailhandelsanalysen peger på beklædning som styrkeposition. (RO’s Torv)
Bolig/livsstil: fx Sinnerup og Imerco Home nævnes i centerets egen “find vej”-oversigt. (RO’s Torv)
Centeret oplyser “75 butikker” i udlejningsmateriale, mens andre steder bruges formuleringen “over 75 butikker og spisesteder” – den slags variation kommer ofte af, om man tæller spisesteder/service med i samme tal. (RO’s Torv)
Oplevelser: biograf og fitness
RO’s Torv har Kino (biograf) som oplevelsesanker, og centerets egen butiksside beskriver den som en del af tilbuddet. (RO’s Torv)
Fitness er i dag knyttet til SATS i centeret, og SATS beskriver endda centeret som nyrenoveret i 2022 (for den afdeling). (SATS)
Udlejningsmaterialet angiver desuden 11 spisesteder, hvilket passer med ideen om, at RO’s Torv også skal fungere som et sted, man bliver hængende – ikke kun et sted, man “handler hurtigt”. (RO’s Torv)
Omsætning og økonomi
Der findes to forskellige “omsætninger”, folk blander sammen:
Butikkernes samlede handelsomsætning (kundernes køb i lejemålene) Her oplyser NREP’s udlejerside om RO’s Torv: 3,6 mio. årlige besøgende og 830 mio. kr. årlig omsætning samt 78 butikker og 1.100 parkeringspladser. (Woods)
Ejendommens/centerselskabets egen omsætning (lejeindtægter, drift m.m.) Det er typisk knyttet til ejeren/forvalteren og udgives ikke altid på en måde, der let kan sammenlignes med “830 mio.”, fordi “830 mio.” netop er detailomsætning hos butikkerne, ikke nødvendigvis indtægt i centerdriften.
Som historisk pejling (og forventning i samtiden) blev RO’s Torv ved Dades-købet omtalt med en ambition om, at omsætningen kunne runde ca. 1 mia. kr. årligt efter udbygningen, og at kundetallet kunne blive meget højt. (ByensEjendom.dk) Derudover skriver centerets eget udlejningsmateriale, at der dagligt kommer ca. 7.000–11.000 mennesker og årligt 3,6 mio. besøgende. (RO’s Torv)
Betydning – for Roskilde som handelsby og for hverdagen
Regional magnet (og “støttehjul” for bymidten)
Detailhandelsanalysen siger det ret direkte: RO’s Torv er blevet væsentligt styrket og er nu regionalt, og uden udviklingen ville Roskildes dækningsgrad for udvalgsvarer sandsynligvis være faldet markant. Sammen med resten af bymidten trækker RO’s Torv kunder fra et stort opland. Det betyder, at RO’s Torv – uanset diskussionen om “kæder vs. specialbutikker” – er en del af forklaringen på, at Roskilde kan fungere som handelscentrum, ikke bare som kultur- og uddannelsesby.
Arbejdsdeling i byen
Analysen anbefaler en tydelig arbejdsdeling mellem bymidtens delområder: den historiske kerne (mere unik/special), RO’s Torv (kæder, især tøj), Ny Østergade og Københavnsvej-strækninger (større enheder). Det er i virkeligheden en beskrivelse af, hvordan RO’s Torv passer ind i Roskildes “handelssystem” som et stabilt, vejr-uafhængigt, parkeringsstærkt supplement til gågaden.
Hverdagskultur og identitet
Kunststrategien (bænke, skulptur) giver RO’s Torv en lokal identitet, der adskiller det fra “generiske” centre. Det er med til at gøre stedet til mere end logistik: et sted man kan mødes, sidde, kigge, vente – og dermed et egentligt byrum i moderne form. (Trap Danmark | Lex)
Kort resume
RO’s Torv åbnede i 2003 og blev for alvor formet af udbygningen 2006–2009, der løftede det til et regionalt center med stærk infrastruktur (bl.a. ca. 1.100 p-pladser) og et tydeligt fokus på lys, arkitektur og kunst. Centeret rummer dagligvareanker (Føtex), mange kædebutikker (især mode), 11 spisesteder, biograf og fitness. Kunst i hverdagen er en del af profilen: granitbænke af Laila Westergaard, Hans Pauli Olsens “Kvinden på Broen”. Økonomisk oplyses ca. 3,6 mio. årlige besøgende og ca. 830 mio. kr. årlig detailomsætning. Betydningen for Roskilde er især, at RO’s Torv (sammen med den øvrige bymidte) tiltrækker kunder fra et stort opland og hjælper med at fastholde Roskilde som stærk handelsby.
Historien om rytterstatuen af Dronning Margrete 1.
Rytterstatuen af Dronning Margrete 1., som står på Københavnsvej lige over for RO’s Torv, har en helt særlig og ret usædvanlig historie. Den er nemlig resultatet af et projekt, der tog over 110 år at færdiggøre.
Her er de vigtigste punkter i historien:
1. En vision fra 1890’erne
Statuen er skabt af den berømte billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen (gift med komponisten Carl Nielsen). Hun begyndte arbejdet på statuen allerede i 1896-1897. Hun var en af de første kvinder, der blev taget seriøst som billedhugger, og hun var kendt for sin enorme grundighed, når hun studerede dyrs anatomi – i dette tilfælde den kraftige middelalderhest.
2. Gipsmodellen i depotet
Selvom Anne Marie Carl-Nielsen fik færdiggjort en gipsmodel i fuld størrelse, løb projektet tør for penge. Man kunne ikke skaffe finansiering til at få den støbt i bronze, og da hun døde i 1945, var statuen stadig kun af gips. Den endte med at stå og samle støv i kælderen på Roskilde Museum i årtier.
3. En gave til byen
Først omkring årtusindskiftet kom der skred i tingene igen. Lokale kræfter og donorer – herunder især Elsebeth Stryhn (fra Stryhn’s Postej) og Claus B. Hansen – valgte at støtte projektet økonomisk.
Restaurering: Da gipsfiguren havde taget skade efter de mange år i depotet (blandt andet manglede dronningen sine hænder), måtte en konservator fra Ny Carlsberg Glyptotek hjælpe med at genskabe de manglende dele ud fra gamle skitser.
Støbning: Statuen blev endelig sendt til Italien, hvor den blev støbt i bronze.
4. Afsløringen i 2006
Den 6. december 2006 kunne Dronning Margrethe 2. endelig afsløre statuen af sin forgænger og navnesøster. Det var en stor begivenhed i Roskilde, da byen dermed fik en af de få rytterstatuer i Danmark, der forestiller en kvinde.
Symbolikken i statuen
Læg mærke til, at Margrete 1. sidder meget rank og afslappet på den massive hest. Det mest bemærkelsesværdige er, at hun ikke holder tøjlerne. Dette er et bevidst symbol fra kunstnerens side: Det skal vise hendes enorme magt og autoritet – hun behøver ikke tøjle hesten (eller riget) med magt; den adlyder hende naturligt.
Vidste du, at Margrete 1. også ligger begravet i Roskilde Domkirke? Hendes sarkofag inde i kirken betragtes som et af de vigtigste gravmæler fra middelalderen i Europa. Skal jeg fortælle dig mere om hendes grav eller andre statuer i Roskilde?
Stændertorvet er Roskildes centrale plads mellem Domkirken, Det Gule Palæ/Palæet, Byens Hus og gågaderne Skomagergade/Algade. En del af torvet bruges stadig til parkering, men størstedelen er i dag en granitbelagt, fleksibel plads til markeder, events og ophold.(Wikipedia)
Se rapport
Nedenfor får du en samlet rapport om:
historisk udvikling
større renoveringer i nyere tid
nutidig anvendelse
parkeringsforhold
forklaringen på navnet Stændertorvet
2. Historisk udvikling
2.1 Fra kirkeplads til torv
Før reformationen lå Skt. Laurentii Kirke med kirkegård der, hvor den vestlige del af torvet ligger i dag.
Efter reformationen blev kirke og kirkegård revet ned, og der opstod en ny, trekantet plads – blot kaldt Torvet.(Wikipedia)
Pladsen lå op mod Algade, som var byens vigtigste handelsgade.(Wikipedia)
Det er altså først efter 1500-tallet, at der overhovedet er et egentligt torv her.
1800-tallets begyndelse – pladsen omtales som Rådhustorvet.
1835 – en række huse foran Det Gule Palæ rives ned, og Nytorv anlægges øst for Rådhustorvet.
1884 – det gamle rådhus rives ned, og Rådhustorvet udvides.
1908 – husene, der stadig adskiller Rådhustorvet og Nytorv, fjernes. Der opstår ét stort torv, men navnene Rådhustorvet (vest) og Nytorv (øst) bruges fortsat.
1911 – der anlægges en stor have på pladsen, som optager det meste af torvet.
1932 – haveanlægget fjernes igen, og der etableres et samlet, åbent torv.
Torvet har altså pendlet mellem at være grønt anlæg og åben plads.
2.3 Fra Nytorv til Stændertorvet
Her kommer navnehistorien ind:
1921 – borgmester I.C. Sørensen omdøber Nytorv til Stændertorvet med henvisning til de rådgivende stænderforsamlinger (provinsialstænderne), som mødtes i Det Gule Palæ ved torvet i 1830-40’erne.(Wikipedia)
1955 – byrådet beslutter, at hele pladsen fremover skal hedde Stændertorvet; navnet Nytorv forsvinder officielt.(Wikipedia)
3. Hvorfor hedder det Stændertorvet?
3.1 Stænderforsamlingerne i Roskilde
I 1830’erne oprettede kongen fire rådgivende stænderforsamlinger – en slags tidlig, regional “mini-rigsdags-model”:(Danmarkshistorien | Lex)
én i Roskilde (for Sjælland og øerne)
én i Viborg
én i Slesvig by
én i Itzehoe
Forsamlingerne var ikke folkevalgte i moderne forstand, men bestod af godsejere, grundejere og bønder med jord. De var kun rådgivende, men de fik stor betydning for udviklingen mod demokrati, fordi de skabte en legitim scene for politiske debatter.
I Roskilde mødtes stænderforsamlingen i Det Gule Palæ lige ved torvet. Det gav byen en nationalpolitisk betydning igen i årene 1835-1848.(Danmarkshistorien | Lex)
3.2 Navnet Stændertorvet
Da man i 1900-tallet skulle finde et navn, der pegede på torvets særlige historiske og politiske rolle, valgte man at opkalde det efter stænderforsamlingen:
1921: Nytorv → Stændertorvet (østlige del)
1955: Hele pladsen får officielt navnet Stændertorvet
Kort sagt: Det hedder Stændertorvet, fordi det ligger ud for Palæet, hvor den sjællandske stænderforsamling mødtes i 1830-40’erne, og navnet skulle markere Roskildes rolle i Danmarks politiske historie.(Wikipedia)
4. Renovering og omdannelse i nyere tid
4.1 Konkurrence og investering
I 2010 udskrev Roskilde Kommune en åben idékonkurrence om en helhedsplan for Stændertorvet og den centrale bymidte. Der kom hele 47 forslag, hvilket siger noget om interessen i arkitekt- og landskabsbranchen.(Estate Media –)
I 2011 besluttede kommunen at:
gennemføre det vindende projekt
investere ca. 20 mio. kr. i ombygning og modernisering af Stændertorvet
gennemføre arbejdet i tre etaper:
den østlige halvdel
selve torvearealet ved det gamle rådhus
begyndelsen af gågaden og området omkring springvandet.(Din Avis)
Der blev samtidig sat mange mio. kr. af til arkæologiske udgravninger, fordi området ligger lige ved den gamle kongsgård fra Harald Blåtands tid og forventes at indeholde rige fund fra vikingetid og middelalder.(Din Avis)
4.2 Projektet godkendes og justeres
2012 – byrådet godkender det konkrete projekt.(Lovguiden)
Projektet beskrives som en oprydning og omdannelse af pladsen:
fjernelse af slidte eller dominerende elementer
ny belægning
bedre sammenhæng mellem Domkirke, Palæet og Byens Hus
mulighed for parkering, busstoppested, siddepladser, café/kiosk og fleksible arrangementer.(Lovguiden)
Et centralt stridspunkt var anlægget “Tingstedet” – fire granitbænke og otte lindetræer fra 1911:
oprindeligt var planen at fjerne både træer og bænke
byrådet ønskede “Tingstedet” bevaret i en eller anden form
i 2013 gives dispensation til at fælde de otte lindetræer, som vurderes i dårlig stand
bænke og idéen om et “tingsted” flyttes til et andet område på torvet.(Lovguiden)
Der var klager over, at projektet burde kræve en ny lokalplan, men Planklagenævnet afviste dem som for sene og lagde til grund, at projektet primært handlede om forskønnelse og ikke ændrede torvets overordnede funktion eller udsigten til Domkirken.(Lovguiden)
4.3 Den fysiske omdannelse (2014–2016)
Ifølge Wikipedia blev den store renovering fysisk gennemført fra 2014 og torvet indviet i 2016.(Wikipedia)
Hovedtræk:
Belægning: torvet fik en ensartet, fast granitbelægning (natursten, bl.a. bornholmsk granit).(Zurface)
Plantekasser og træer: adgang og trafik reguleres bl.a. med store plantekasser (STUB-kasser) med forskellige træarter, der grønner den ellers stenede plads.
Fjernelse/omplacering af gamle anlæg: havepræget og de gamle lindetræer fra “Tingstedet” forsvinder eller flyttes, så pladsen opleves mere åben.(Lovguiden)
Småbygninger: der etableres en lille kiosk/café på ca. 14 m² og en overdækning ved busstoppestedet (ca. 75 m²), tilpasset hensynet til helhed og udsyn.(Lovguiden)
Fleksibilitet: færre niveauspring og kantsten gør det lettere at bruge torvet til marked, koncerter, events og udeservering – og nemmere at komme rundt med f.eks. kørestole og barnevogne.(Lovguiden)
Resultatet er et stort, sammenhængende byrum med Domkirken som dramatisk bagtæppe, men stadig med plads til både biler, boder og mennesker.
5. Anvendelse i dag
5.1 Markedsplads og torvedage
Stændertorvet er fortsat en klassisk markedsplads:
Torvedage hver onsdag og lørdag – typisk kl. ca. 8–14/15 (lidt forskelligt alt efter kilden).(roskildehandel.dk)
Kommunen og Roskilde Handel bruger torvet aktivt, bl.a.:
Sommerliv på Stændertorvet: i juli–august 2025 omdannes torvet til et grønt sommerbyrum med spejlpavilloner, store sandkasser, lege- og opholdsområder, scene med domkirken som bagtæppe og en masse aktiviteter.(VisitDenmark)
Roskilde Middelalderdage: historiske events, der udnytter torvets placering ved Domkirke og middelalderlige strukturer.(VisitDenmark)
Julemarked og juletræstænding i december, med boder og stort juletræ på pladsen.(Wikipedia)
5.3 Offentlig kunst og byrumselementer
På torvet står flere markante kunst- og byrumselementer:
Schmeltz’ springvand (1895), med motiver fra Roskildes byvåben.(Wikipedia)
Bronzeskulpturen “Roar og Helge” (1939) ved Domkirkemuren/Palæet – med reference til sagnkongerne, der ifølge traditionen regerede fra Roskilde.(Wikipedia)
Det er med til at gøre torvet til både hverdagsrum og et sted, hvor byens historiske lag er synlige.
6. Parkeringspladser på og omkring Stændertorvet
6.1 Parkering på Stændertorvet
Ifølge Wikipedia bruges en del af pladsen fortsat til parkering.(Wikipedia) Det understøttes af kommunens arrangørguide, der bl.a. skriver, at arrangører selv skal betale for afspærring af parkeringsareal, når de låner torvet til større events.(arrangoerguide.roskilde.dk)
Det tyder på:
der er fortsat egentlige p-pladser på en del af torvets areal (bl.a. i den østlige del mod Danske Bank),
men de er integreret i den plane granitflade, så området kan omlægges midlertidigt til markeds- og eventbrug.
Der har løbende været lokalpolitisk debat om, hvorvidt p-pladserne på selve Stændertorvet skulle nedlægges permanent, men der er ikke truffet en fuldstændig “bilfri” beslutning – p-arealerne er stadig i funktion.(Facebook)
6.2 Parkering i bymidten generelt
For besøgende til Stændertorvet er det vigtigste nok de generelle regler for Roskildes bymidte:
Bymidten (inkl. området omkring Stændertorvet) er en parkeringszone med betalingsparkering, men de første 2 timer er gratis på kommunale pladser.(roskilde.dk)
Man skal registrere sin parkering via app eller automat; overskrides 2 timer, betaler man for den efterfølgende tid efter en trappemodel.(roskilde.dk)
Roskilde Handel og kommunen fremhæver, at der er mere end 2.000 (gratis) p-pladser i og omkring bymidten – både egentlige p-pladser og kantstensparkering.(roskildehandel.dk)
Konkret betyder det:
Du kan ofte parkere relativt tæt på Stændertorvet, uden at det koster noget de første to timer.
Ved større arrangementer kan nogle af pladserne på selve torvet være spærret af, så det er værd at orientere sig på kommunens p-kort eller skilte i gaden.
7. Kort opsummering
En del af torvet bruges fortsat til parkering, som efter bymidtens fælles regler er gratis de første 2 timer, mens resten af bymidten tilbyder et stort antal supplerende p-pladser.(Wikipedia)
Stændertorvet opstod efter reformationen, da Skt. Laurentii kirke og kirkegård blev revet ned; i første omgang hed det blot Torvet.(Wikipedia)
Pladsen var senere opdelt i Rådhustorvet og Nytorv, som over tid blev slået sammen til én stor plads, der i 1955 officielt fik navnet Stændertorvet.(Wikipedia)
Navnet henviser til de rådgivende stænderforsamlinger for Sjælland og øerne, som mødtes i Det Gule Palæ ved torvet i 1830-40’erne og markerer Roskildes rolle i Danmarks politiske historie.(Wikipedia)
I 2000-tallet gennemførte kommunen en større omdannelse efter en arkitektkonkurrence: ca. 20 mio. kr., omfattende arkæologiske udgravninger, ny granitbelægning, plantning af træer i plantekasser, fjernelse/flytning af det gamle “Tingstedet”-anlæg og etablering af kiosk/scenebygninger – med fokus på en åben, fleksibel plads og bevaret udsigt til Domkirken.(Din Avis)
I dag bruges Stændertorvet som aktiv markedsplads med torvedage onsdag og lørdag, som kultur- og eventplads (Sommerliv, julemarked, Middelalderdage m.m.) og som opholdsrum midt i bymidten – med kunstværker som Schmeltz’ springvand og “Roar og Helge”.(roskildehandel.dk)
Det er hele året en fornøjelse at se, hvordan kommunens gartnerafdeling kan lave den ene flotte blomsterudsmykning efter den anden ved muren ind til Palæets have. Altid er der noget at glædes over, og altid en ny inspiration lige fra de første forårsplanter til sensommerens pragt. Altid med nye varianter af kendte sorter, og altid i nye, spændende plante-og farvekombinationer.
Mange borgere stiller gerne op, når der skal skiftes blomsterløg, så kan glæden fortsætte derhjemme. Også blomsterkummerne andre steder i byen er afvekslende pletskud!
Man kan roligt sige at gartnerafdelingen fortjener roser !!
Hestetorvet er i dag Roskildes vigtigste ankomstplads fra stationen og bindeleddet mellem togtrafikken, Algade og Kulturstrøget – men pladsen har været igennem en lang rejse fra middelalderens hestemarked, over bilens tidsalder som parkeringsplads, til nutidens og fremtidens grønne byrum.
Se rapport
Her kommer en rapport om:
historisk udvikling
renoveringer og omdannelser
kunst og byliv
parkering (før og nu)
aktuelle planer for Hestetorvet
1. Beliggenhed og rolle i byen
Hestetorvet ligger lige øst for den historiske bykerne, med:
Pladsen er dermed overgang mellem middelalderbyen, stationsområdet og Gråbrødre Kirkegård. I dag fungerer den primært som:
ankomstplads til stationen
forplads til Algade/strøget
opholds- og møderum med caféer, kunst og byliv (BygTek.dk)
2. Historisk udvikling
2.1 Middelalder og tidlig moderne tid – hestemarked ved Røde Port
Det næstældste torv i Roskilde er Hestetorvet, anlagt lige inden for Røde Port, byens østlige grænse. Her blev der solgt stude, grise og heste, og torvet regnes sammen med torvene i Ribe og Odense som blandt landets ældste hestetorve. (roskildesudvikling.dk)
På kort fra 1600- og 1700-tallet kaldes området “Hestemarket”, altså en funktionsbeskrivelse snarere end et egentligt navn. Først i Trap Danmark 1859 dukker navnet “Hestetorvet” op; senere bruges både “Hestetorvet” og “Svinetorvet”. (roskildesudvikling.dk)
Omkring 1840 beskrives pladsen som en lidt rå markedsplads med små huse og gelændere, hvor man kunne binde hestene, når der var marked. (Roskilde Historie)
2.2 Jernbanens tid – byens østlige port
Med jernbanens ankomst i midten af 1800-tallet blev Hestetorvet for alvor byens østlige indgang. Værtshuset ”Lygten” ved Hersegade/Hestetorvet blev revet ned i 1844, og i stedet kom restauranten og senere hotellet ”Løven”, målrettet de nye togpassagerer. (Roskilde Historie)
Torvet blev også kulisse for store begivenheder. Et kendt eksempel er Christian 9.s ligtog i 1906, hvor kortegen bevæger sig fra stationen over Hestetorvet og videre ad Algade til domkirken. (Lex)
3. Bilernes torv og parkeringsanlægget (ca. 1945–1994)
Efter 2. verdenskrig slog bilismen igennem, og Hestetorvet blev i stigende grad taget i brug som parkeringsplads.
1945: Skulpturen Hestebrønden af Karl Hansen Glem opføres som minde om torvets funktion som handelsplads. (Wikipedia)
Kommunen lejer/indgår kontrakt om at bruge hele torvet som parkeringsplads i 30 år. (Wikipedia)
I 1958 beslutter kommunen at etablere et to-etagers underjordisk parkeringsanlæg, og torvet graves op. Anlægget stod færdigt i 1962 og omfattede:
overdækket torv (tag over pladsen)
parkeringskælder i to etager
ny butiksbygning mod Algade
arkæologiske undersøgelser i forbindelse med byggeriet (Wikipedia)
Det overdækkede Hestetorv blev et meget bil- og butikssorienteret byrum, typisk for 1960’ernes trafikprioritering.
4. Fra garage til byrum – omdannelsen i 1990’erne
I 1994 fjernes garageanlægget og overdækningen igen. Man åbner torvet mod himlen og restituerer det som en mere klassisk byplads. Samtidig opføres en ny forretningsbygning mod Algade, tegnet af arkitekt Karsten Nagel. (Roskilde Historie)
Denne omdannelse markerer et skifte fra “bilernes torv” til et byrum med fokus på fodgængere, handel og ophold – dog stadig med vægt på funktion som ankomstplads til stationen.
5. Kunst, identitet og midlertidige projekter
5.1 Hestebrønden
Hestebrønden fra 1945 blev opstillet midt på torvet som en skulpturel markering af den gamle markedsfunktion. Brønden er udført af den lokale billedhugger og stenhugger Karl Hansen Glem og knytter således pladsens identitet til både hestehandelen og byens egen kunsthistorie. (Visit Fjordlandet)
5.2 Roskildekrukkerne (1999)
Den stærkeste visuelle signatur på Hestetorvet i dag er Roskildekrukkerne:
tre 5 meter høje stentøjskrukker, samlet vægt ca. 24 tons
skabt af kunstneren Peter Brandes
opsat i 1999 som gave fra Stryhn’s Leverpostej A/S i anledning af Roskildes 1000-års jubilæum (gaven blev besluttet 1998; afsløring 12. juni 1999) (roskildekunstforening.dk)
står i et lavt vandbassin mellem stationsbygningen og strøget
Krukkerne er glaseret i blålige og bronzetoner og refererer formmæssigt til antikke amforaer. Den krukke, der står nærmest stationen, bærer udskrift af et digt af Henrik Nordbrandt om Roskilde og Dronning Margrete I. (Visit Fjordlandet)
Roskildekrukkerne fungerer i dag som et af byens mest genkendelige vartegn – især for dem, der ankommer med tog. (Wikipedia)
5.3 Midlertidige installationer og byliv
Hestetorvet har løbende været brugt til midlertidige kunst- og byrumsprojekter, bl.a.:
“Fra festival til Hestetorvet” (2017), hvor plantemobiler og træstammer fra Roskilde Festival blev flyttet til pladsen som grønne opholdsøer i sommerperioden.
Kunstvandringer og formidling af byens kunst, hvor Hestetorvet ofte er startpunkt (f.eks. ruten “Kunst i byen” og forskellige guidede ture via VisitFjordlandet og lokale aktører). (Visit Fjordlandet)
6. Nuværende anvendelse
I dag bruges Hestetorvet primært som:
stationsforplads – overgang mellem tog/bus og bymidten
opholds- og møderum med bænke, caféernes udeservering og kunstværker
adgangsrum til Gråbrødre Kirkegård og Kulturstrøget
Området omkring torvet er tæt forbundet med detailhandel i Algade, med restauranter, selskabslokaler og mindre butikker på og omkring pladsen. (Wikipedia)
7. Parkering – før, nu og omkring Hestetorvet
7.1 Historisk parkering under torvet
Som nævnt var en stor del af torvet fra 1950’erne til 1990’erne dedikeret til bilparkering:
1950’erne: åben parkeringsplads på selve torvet
1958–1962: etablering af to-etagers parkeringskælder og overdækning (Wikipedia)
ca. 1962–1994: torvet fungerer reelt som tag over garageanlægget
Da anlægget fjernes i 1994, forsvinder den direkte parkering på Hestetorvet til fordel for et mere opholdsorienteret byrum. (Roskilde Historie)
7.2 Parkering i dag – omkring Hestetorvet
I dag er der kun meget begrænset parkering direkte på Hestetorvet; bilerne henvises i stedet til øvrige bymidtepladser og P-huse. Kommunen og handelslivet beskriver bl.a.:
generelt i bymidten: 2 timers gratis parkering på kommunale pladser med mulighed for at købe ekstra tid; registrering via automater eller apps (EasyPark, ParkPark, ParkMan, ParkOne, OK) (Visit Fjordlandet)
større P-tilbud tæt på Hestetorvet, fx
P-hus Sortebrødre Plads (ca. 200 pladser, flere etager, ingen tidsbegrænsning på de nederste niveauer) (Sweco Denmark)
overfladepladser ved Ny Østergade, Kong Magnus Vej, Roskilde Havn m.fl. (roskildehandel.dk)
Kommunens parkeringsplaner arbejder med samlet oversigt over P-pladser, handicappladser og ladestandere, så bymidten – inkl. Hestetorvet – kan friholdes mest muligt for almindelig langtidsparkering og i stedet bruges til ophold og byliv. (roskilde.dk)
8. Fremtidige planer og igangværende omdannelse
Hestetorvet står foran endnu en større forandring som led i kommunens samlede strategi for bymidten.
8.1 Den dynamiske bymidte og Kommuneplan 2025–2037
I strategien “Den dynamiske bymidte” og Kommuneplan 2025–2037 beskrives en vision om en levende, grøn bymidte med stærkt handels-, kultur- og byliv. Området omkring Algade og Hestetorvet har allerede undergået stor udvikling i de sidste 10 år, bl.a. med fortætning ved Sortebrødre Plads. (roskilde.dk)
Her fremgår bl.a.:
Hestetorvet indgår i en 2. etape, der skal sammentænkes med
nyt S-togsperronanlæg ved stationen
byudvikling i Ny Østergade
fokus på mere kultur- og byliv samt styrket samarbejde mellem handel, kulturaktører og kommunen (roskilde.dk)
8.2 MASU Planning-projektet: Algade og Hestetorvet
Roskilde Kommune har udskrevet og afgjort et udbud om fornyelse af Algade og Hestetorvet. Landskabsarkitektfirmaet MASU Planning står bag projektet, der bl.a. skal:
forbedre funktionaliteten
styrke bylivet
fremme “bynaturen” med flere træer og grønne arealer
skabe bedre og mere inviterende opholdsmuligheder
integrere kunst, leg og bevægelse i byrummet (BygTek.dk)
For Hestetorvet betyder det konkret ifølge de nyere artikler:
flere træer og frodige plantefelter
grønne “lommer”, der skærmer mod trafikstøj
nye møbler og opholdspladser
en ny hesteskulptur, der skal ære torvets historiske rolle som hestemarked (Dansk Byudvikling)
Projektet lægger vægt på:
genanvendelse af materialer
reduktion af klimabelastning i anlægsarbejdet
at binde Hestetorvet og Algade sammen til ét sammenhængende by- og gaderum (shp.dk)
Artikler fra august 2025 omtaler projektet som igangværende/under udførelse. (Dagens Byggeri)
9. Samlet vurdering
Set over tid kan Hestetorvet beskrives i tre hovedfaser:
Markedspladsen ved byporten
middelalderens og 1800-tallets hestemarked
plads med små huse, gelændere til heste og senere jernbanestation som ny “byport”.
Bilernes og parkeringsanlæggets torv
efterkrigstidens parkeringsplads og underjordiske garageanlæg (1962–1994)
fokus på bilparkering og overdækket butikstorv.
Kunst- og opholdstorvet – og den grønne bymidte
fjernelse af garageanlæg, etablering af byrum med kunst (Hestebrønden og Roskildekrukkerne)
i dag primært ankomstplads, opholdsrum og kunstplads
i fremtiden et endnu grønnere, mere sammenhængende byrum med stærkt byliv og forbedrede forbindelser til stationsområdet og Ny Østergade.
Kort resumé
Kommunen er i gang med et stort fornyelsesprojekt for Algade og Hestetorvet (MASU Planning), der skal gøre området grønnere, mere indbydende og bedre for gående, cyklister og byliv – bl.a. med flere træer, nye opholdszoner og en ny hesteskulptur.
Hestetorvet er en af Danmarks ældste markedspladser og opstod som hestemarked ved Røde Port.
Med jernbanen blev pladsen Roskildes østlige indgang og kulisse for store begivenheder.
I 1950’erne–60’erne blev torvet omdannet til overdækket parkeringsanlæg med to etager under jorden; anlægget blev fjernet i 1994.
I dag er torvet et åbent byrum med kunstværkerne Hestebrønden og især Roskildekrukkerne (Peter Brandes, 1999), caféer og opholdspladser.
Parkering er flyttet væk fra selve torvet til omkringliggende P-pladser og P-huse (bl.a. Sortebrødre Plads); generelt er der 2 timers gratis parkering i bymidten med mulighed for tilkøb.
De mange podcast giver et detaljeret overblik over Roskildes historie, byrum og offentlige kunstværker. Flere kilder beskriver de historiske funktioner og den senere udvikling af centrale steder som Hestetorvet, der har fungeret som kvægmarked og parkeringsanlæg, og Stændertorvet, hvor det historiske Sankt Laurentii Kirketårn og det gamle rådhus er placeret. Andre tekster fører læseren gennem Skomagergade og peger på arkæologiske fund, kulturelle lag, mindesmærker for historiske begivenheder og den sociale historie bag gadenavne. Endvidere behandles adskillige moderne kunstværker i Roskilde, herunder Peter Brandes’ keramiske krukker på Hestetorvet, skulpturer ved Ros Torv og forskellige kunstinstallationer i bydelen Musicon og omkring offentlige bygninger som Roskilde Rådhus og Østervangsskolen. Endelig nævnes mindesmærket for Louis Pio, stifteren af Socialdemokratiet, der blev født i Roskilde.
Resume af fokusområder
Roskildes Historie, Kunst og Kulturlag: Disse kilder fungerer som et overordnet resume, der dækker Roskildes kulturlag (kultursumpen), byens historie, historiske pladser (Hestetorvet, Stændertorvet) og kunstværker i både centrum og syd for banen.
Hestetorvet og Roskilde krukkerne: Disse fokuserer på Hestetorvets transformation (fra kreaturhandel til parkeringsareal og tilbage), de grusomme henrettelser der fandt sted der, og Peter Brandes’ tre keramiske krukker, som er verdensrekorder i højde.
Kig Ned I Skomagergade: Denne kilde giver en detaljeret gennemgang af Skomagergade, inklusiv markeringer af det tidligere Helligåndshus, fødestedet for Grevinde Danner, placeringen af den gamle postgård (Hamburger Herberge), og fundet af den ældste brolægning lavet af frådsten.
Pio: Fokuserer på L.P. Pio, stifteren af Socialdemokratiet, hans fødsel i Store Gråbrødrestræde 21, hans karriere som løjtnant i postvæsenet (hvor han opfandt metoden til at tømme de røde postkasser (det er en skrøne!)), samt hans politisk motiverede eksil i USA.
Stændertorvet: Disse dækker de centrale historiske bygninger på Stændertorvet, såsom Sankt Laurentii Kirketårn (eneste rådhus med kirketårn), Det Gamle Rådhus (tidl. Duebrødre Hospital), og Det Gule Palæ (med den bevarede Stænderforsamlingssal). Kilden beskriver også Bjørn Nørgaards brønd og Roskilde Museums bygning (Sukkerhuset).
Ros Torv: Gennemgår kunsten i butikscentret Ros Torv, herunder Hans Pauli Olsens skulpturer, Leila Vestergaards granitbænke, Bjørn Poulsens installation, og Jørgen Hansens trærod.
SkulpturTur: Fungerer som en guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.
Artikel – om vores offentlige kunst
Artiklen sammenfatter en dybdegående analyse af Roskildes rige historie, byudvikling og omfattende samling af offentlig kunst. Byen er fundamentalt defineret af sit “kulturlag” – et fysisk lag af århundreders historie under gaderne – der vidner om dens status som en af Danmarks ældste byer. Gennem en udforskning af centrale lokationer som Hestetorvet, Stændertorvet og Skomagergade afdækkes en fortælling om transformation, fra middelalderens handelscentrum og religiøse knudepunkt til en moderne by, der aktivt bevarer og formidler sin fortid.
En central indsigt er den afgørende rolle, som kunst spiller i byens identitet. Fra Peter Brandes’ monumentale og symboltunge krukker på Hestetorvet, der markerer byens tusindårsjubilæum, til den mangfoldige og tankevækkende kunstsamling i indkøbscentret Ros Torv, fungerer kunsten som et narrativt lag, der kommenterer alt fra forbrugskultur til lokalhistorie. Turen “Syd For Banen” afslører yderligere en bred vifte af kunstneriske udtryk, integreret i kirker, skoler, det nye byområde Musicon og omkring Rådhuset. Værkerne spænder fra Robert Jakobsens ikoniske jernskulpturer til subtile installationer, der engagerer borgerne i en dialog om tro, samfund og historie. Samlet set fremstår Roskilde som en by, hvor fortid og nutid er uløseligt forbundet, og hvor historien ikke blot er gemt i arkiver, men er en levende, synlig og kunstnerisk fortolket del af det offentlige rum.
Roskildes Historiske Fundament og Bykerne
Roskildes identitet er dybt forankret i dens lange historie, som er fysisk til stede i byens struktur og under dens gader.
Kulturlaget: Byen Bygget på Historie
Roskilde er, ligesom andre ældgamle danske byer som Ribe, bygget på et betydeligt kulturlag. Dette lag, også kaldet “kultursumpen”, er i Roskilde omkring en meter tykt og består af århundreders ophobet affald, potteskår og organisk materiale. Byen er bogstaveligt talt vokset oven på sin egen historie, hvor nye brolægninger og bygninger blev etableret oven på resterne af tidligere generationers liv. Dette fænomen betyder, at der kan ligge mange lag af huse oven på hinanden, især efter bybrande, hvor man ofte byggede direkte oven på ruinerne.
Stændertorvet: Magtens Centrum
Stændertorvet er et historisk knudepunkt, domineret af markante bygninger, der afspejler både kirkelig og verdslig magt.
• Sankt Laurentii Kirketårn: Tårnet er unikt, da det er det eneste kirketårn i Danmark, der er en del af et rådhus. Det blev bygget kort før Reformationen, hvilket reddede det fra den nedrivningsbølge, der ramte mange andre kirker i Roskilde. Kirken selv blev revet ned, men dens fundament og grave kan stadig ses i en ruin under torvet, med adgang fra tårnet. Tårnet har tjent flere formål:
◦ Vægtertårn: Vægtere holdt udkig efter ildebrande, som historisk har hærget byen.
◦ Fængselscelle: I mangel af egentlige fængsler blev “banditter” låst inde i tårnet.
• Det Gamle Rådhus og Byens Hus: Bygningerne ved siden af tårnet udgør det gamle rådhus, som i dag fungerer som “Byens Hus”. Den ene fløj var tidligere Duebrødre Hospital, en velgørende institution for syge og gamle.
• Det Gule Palæ: Tegnet af arkitekt Laurids de Thurah, fungerede palæet som bolig for de kongelige under ophold i Roskilde, typisk i forbindelse med begravelser i Domkirken. I dag huser bygningerne Roskilde Kunstforening og bispeboligen. Der er overvejelser om at omdanne stedet til et museum for demokrati, da den historiske stænderforsamlingssal er bevaret her, eller et besøgscenter for Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv.
◦ Roar og Helge: Ved indgangen står Johan Galsters statuer (1939) af Roskildes sagnomspundne grundlæggere.
Skomagergade: En Vandring Gennem Tiden
Skomagergade er præget af markeringer i brolægningen, som Roskilde Museum har fået lavet for at synliggøre gadens historie.
• Historiske Markeringer:
◦ Helligåndshus: En afmærkning viser placeringen af et Helligåndshus, et hospital for syge og døende i den katolske tid.
◦ Skomagerkniv: Nær Gullandsstræde findes en afbildning af en læderkniv i brolægningen, der henviser til gadens navn.
◦ Ibsskal: En kammusling i brolægningen symboliserer de pilgrimme fra Roskilde, der i middelalderen foretog den lange rejse til apostlen Jakobs grav i Spanien. Fund af skaller i grave vidner om, at mindst 3-4 roskildensere gennemførte turen.
• Vigtige Steder og Personer:
◦ Gullandsstræde: Var i gamle dage berygtet for “skørlevned og druk”, fællesbade for mænd og kvinder, og udbredte kønssygdomme.
◦ Prinsessen: En stor, hvid bygning på et hjørne, tegnet af samme arkitekt som Det Kongelige Teater. Og hotel “Prinsen”.
◦ Hamburger Herberg: Den gamle postgård, hvor dagvognen fra København stoppede før jernbanens ankomst. Det var sandsynligvis her, H.C. Andersen overnattede, hvilket mindes med en lille skulpturgruppe af hans kaloscher, hat og stok.
◦ Grevinde Danners Fødested: Ved Skomagergade 40 markerer en sten fødestedet for Louise Rasmussen, senere Grevinde Danner. Hun var balletdanserinde, gift med Frederik 7., og efterlod sig en filantropisk arv gennem stiftelser for bl.a. børnehjem og undertrykte kvinder.
• Arkæologiske Fund:
◦ Brolægning af frådsten: Den ældste brolægning, man har fundet i gaden, er fra 1100-tallet og lavet af frådsten. Dette er usædvanligt for perioden, hvor gader typisk var mudrede eller belagt med træ. frådsten er en blød kalksten, der hærder ved kontakt med luft, og som også er brugt i Absalonsbuen på Domkirken.
Hestetorvet: Fra Kreaturhandel til Kunstplads
Hestetorvet har gennemgået en markant transformation fra et praktisk handelssted til et moderne byrum.
• Historisk Funktion: Torvet har altid været en trekantet plads, der fungerede som centrum for byens kreaturhandel.
• Henrettelsesplads: Det var også her, byens bøddel (som også dækkede København og Næstved) udførte offentlige henrettelser. En berygtet begivenhed var henrettelsen med økse af natmandsdrengen Nikolaj, der havde påsat en brand, som ødelagde en tredjedel af Roskilde. Børn skulle overvære henrettelsen som en advarsel.
• Modernisering og Tilbageføring: I 1960’erne blev torvet omdannet til et parkeringsanlæg med en underjordisk etage, tankstation og bygninger, der husede bl.a. Pags Cafeteria. Dette blev senere revet ned, og torvet blev ført tilbage til sin oprindelige form, nu med en rund brønd med hestemotiver.
Kunst i det Offentlige Rum: En Narrativ Dimension
En betydelig del af Roskildes identitet er formet af en rig og varieret samling af offentlig kunst, der findes på byens torve, i institutioner og i nyere bydele.
Monumental Kunst på Hestetorvet
• Peter Brandes’ Krukker: I anledning af byens 1000-års jubilæum skænkede Stryhns fond tre monumentale keramiske krukker, skabt af Peter Brandes.
◦ Teknisk Bedrift: Krukkerne (nr. 7, 8 og 9 i en serie på 10) er på grænsen af, hvad der teknisk kan lade sig gøre i keramik, med en godstykkelse på ca. 20 cm. Hver krukke var en ny verdensrekord i højde, da den blev skabt.
◦ Symbolik: De symboliserer både liv og død – vandet i krukken som forudsætning for liv og dåb, og urnen som beholder for aske efter døden.
◦ En Særlig Gestus: Som anerkendelse af, hvem der skabte værdierne bag gaven, er navnene på alle medarbejdere på Stryhns på det tidspunkt indgraveret i en af krukkerne.
Kunsten i Ros Torv: En Dialog med Forbrugskulturen
Indkøbscentret Ros Torv huser en overraskende og omfattende samling af samtidskunst.
Kunstner
Værk
Beskrivelse
Hans Pauli Olsen
Omvendt kvindefigur
En groft modelleret bronzefigur af en nøgen kvinde, der hænger på hovedet. Værket kan tolkes som en kommentar til forbrugersamfundet eller et forsøg på at “sætte kunsten på hovedet”.
Hans Pauli Olsen
Anna
En portrætlignende og atletisk kvindefigur i bronze på en sokkel af blå rønnegranit, muligvis et portræt af kunstnerens kone.
Leila Vestergaard
Bænke
19 håndhuggede bænke i poleret blågrøn granit med forskellige motiver, herunder en forstørret 200-kroneseddel, et uldsweater-mønster og børnetegninger.
Bjørn Poulsen
Skulptur over indgang
En stor, stjerneagtig og farverig skulptur skabt af sammensmeltet industrielt materiale som plastikspande og indkøbskurve. Den kan tolkes både som glad og festlig og som farlig og aggressiv, en kommentar til overskudssamfundet.
Jørgen Hansen
Trærod
Roden fra et lindetræ fra Ledreborg, renset for jord og monteret på glasplader med lys, så den ses nedefra. Den symboliserer forbindelsen til stedets historie, hvor DAK konservesfabrik og Hedegårdene lå før centret.
Steffen Tast
Andromedas Slør
En installation af lyslederkabler, der hænger i loftet ved Café Vivaldi.
Leif Sylvester
Kattemaleri
En ca. 4×4 meter fotografisk gengivelse af et farverigt og glædesvækkende maleri af en kat.
Henning Nordstrøm & Jan Brolykke
Palindrom (2018)
Et maleri på ca. 2×2 meter, der viser to næsten identiske, farverige figurer, der bevæger sig mod hinanden. Titlen refererer til noget, der kan læses både forfra og bagfra.
Ukendt
Helgeskilde
En lille, firedelt bronzeskulptur ved en rulletrappe med rislende vand, der løber ned ad trappetrin. Den refererer til byens sagnomspundne kilder.
Flere vandkunstværker, herunder Halvdans Kilde og Svend Tveskægs Kilde, er desværre forsvundet eller ude af funktion.
Kunst og Skulpturer “Syd for Banen”
Området syd for jernbanen rummer en tæt koncentration af forskelligartet kunst.
• Kirkekunst:
◦ Jakobskirken: Her findes Hein Heinsens moderne kors-fortolkning af naglejern og guldblade, der inviterer til personlig refleksion. Kirken har også en dåbsudsmykning af Helle Hove og Iben Brøndum, hvor en ny “snekrystal” af perleplader tilføjes for hvert døbt barn.
• Kunst på Skoler:
◦ Østervangsskolen: En gavl er udsmykket med keramiske fliser i middelhavsblå af tidligere lærer Lisbeth Skov. Indenfor står en farverig jernskulptur af Egon Fisher, oprindeligt indkøbt til den nu nedlagte Maglegårdskolen.
• Musicon og Roskilde Ring:
◦ Musicon: Roskildes nyeste bydel, opstået på grunden for betonfabrikken Unicon. Området er præget af skulpturelle elementer fra den gamle fabrik, herunder kranbærende betonelementer, der står som vartegn.
◦ Roskilde Ring: Den tidligere racerbane er markeret med 12 sten, der via QR-koder linker til historisk information. Ved parken står Michael Teils skulptur Genfortryllelsens Brønd (1990) i indfarvet beton og bronze.
• Ved Rådhus og Sygehus:
◦ Rådhuset: Foran rådhuset (den gamle amstgård) står Robert Jakobsens markante jernskulptur Fortid, Nutid og Fremtid. Udenfor findes også Godfred Ekhofs bronzestatue Solskinspigen (1976) og Jun Iishi Inuis unikke skulptur Blæst (1990).
◦ Sygehuset: Her ses værker af lokale og anerkendte kunstnere, herunder et bronzeføl af Roskilde-billedhuggeren Gudrun Lauersen og Mogens Bøgilds skitseagtige bronzeskulptur Ørn (1979), der er kendt for sin evne til at indfange dyrs bevægelse.
L.P. Pio: Socialdemokratiets Stifter
Louis Pio, stifteren af det danske socialdemokrati, blev født i Store Gråbrødrestræde 21 i Roskilde, hvor en mindeplade er opsat. Før sin politiske karriere var han løjtnant i postvæsenet og er krediteret for at have opfundet den effektive mekanisme til tømning af de røde postkasser, hvor bunden åbnes, og brevene falder ned i en sæk (det er en skrøne). Af frygt for at han skulle starte en revolution, blev Pio bestukket af politiet til at forlade Danmark. Han rejste til USA, hvor han døde. Hans aske blev senere bragt tilbage til Danmark, og han blev rehabiliteret som en vigtig historisk figur.
Podcast: Hestetorvet
Med stationsbygning også et Hestetorv. Det var almindeligt i de danske købstæder, at der var flere torve foruden “hovedtorvet”, som for Roskildes vedkommende var lig med en del af hovedgaden Algade.Det næstældste torv er Hestetorvet, som blev anlagt lige inden for Røde Port, Roskildes grænse mod øst. Selve porten antages at have været af røde munkesten og beliggende i området Sortebrødrestræde, Algade og Hestetorvet. Det var oprindelig en aflang, rektangulær plads, hvor der blev falbudt stude, grise og heste. Det antages, at hestetorvene i Ribe, Roskilde og Odense er landets ældste. Niels giver en lille beskrivelse af stedet.
Lydklippet om Hestetorvet afslører, at denne trekantede plads historisk set altid har eksisteret som et centralt sted for kreaturhandel. I 1960’erne gennemgik torvet en stor forvandling, hvor det blev ombygget til et komplekst parkeringsområde med en underjordisk tankstation og en bygning, der husede en boghandel og det populære Pags cafeterie. Heldigvis blev denne modernisering senere revet ned for at genetablere torvet i sin oprindelige form, hvilket nu mindes af en rund brønd med indgraverede hestemotiver. Denne kilde illustrerer bypladsens omskiftelige historie fra et handelscentrum til et parkeringsanlæg og tilbage til en genoprettet historisk skikkelse.
En detaljeret, guidet historisk vandring langs Skomagergade i Roskilde, hvor fokus ligger på at afdække lagene af byens fortid, startende med det omfattende kulturlag funderet på århundreders affald og nedrivninger. Teksten fremhæver de specifikke markeringer i gadebelægningen, der synliggør tidligere bygninger som Helligåndshuset, en gammel postgård samt symbolske spor af Roskildes rolle som pilgrimsmål, hvilket bevidnes af fundet af ibsskalen. Der gives også plads til beretninger om berømte borgere som Grevinde Danner og uhyggelige skæbner forbundet med byens bøddel, hvilket tegner et levende billede af gadelivets kontraster. Afslutningsvis forbindes Roskildes dybe historie med nutiden gennem omtalen af unik arkitektur og en moderne lysinstallation over gaden.
Wikipedia: “Louis Albert Francois Pio (født 14. december 1841 i Roskilde, død 27. juni 1894 i Chicago) var en dansk socialistisk pioner, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Pio stiftede sammen med Harald Brix og Paul Geleff Den Internationale Arbejderforening for Danmark i 1871, som senere blev til Socialdemokratiet. Han var far til Sylvia Pio…..”
Socialdemokratiet.dk: “Louis Pio (1841-1894) Formand for Socialdemokratiet 1871-72 og 1875-77 Socialdemokratiets spæde start skete en forårsdag i 1871. Louis Pio udgav i dette forår to små pjecer med titlen ’Socialistiske Blade’. I pjecerne opfordrede Pio de danske arbejdere til at organisere sig både fagligt og politisk. Pio mente, at arbejderne selv kunne opnå indflydelse på løn- og arbejdsvilkår ved at organisere sig. Dermed ville arbejderne kunne forbedre deres position i samfundet……”
Podcast: Stændertorvet
Stændertorvet, Det Gule Palæ, Palægaden og Roskilde Museum: Niels og Peter mødes på Stændertorvet i Roskilde bymidte. Vi sætter os og betragter omgivelserne. Og Niels har som sædvanlig en masse at fortælle. Peter lytter interesseret.
Vi fortsætter ufortrødent med at kaste os ud i kunstens verden. Niels fortæller lidt løst og fast om kunsten på Ros Torv. Der er forbavsende smukke, interessante og spændende værker strøet ud over lokaliteterne. Til stor glæde for de besøgende.
Podcast: Rytterstatuen af Dronning Margrete den 1.
På Københavnsvej – en af indfaldsvejene til Roskilde – står en dejlig og flot rytterstatue af dronning Margrete den 1. Og den er placeret lige ud for Ro’s Torv.
Statuen er udført af Anne-Marie Carl-Nielsen, oprindelig lavet i gips i 1896-97. Men først mange år senere realiseret i bronze. Den store bronzestatue blev afsløret af dronning Margrethe d. 2. i 2006.
Og som sædvanlig har Niels interessante ting at fortælle.
Podcast: Skulpturer syd for banen
En guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.
Denne kilde er en detaljeret mundtlig tur til skulpturer og kunstværker i Roskilde, primært syd for jernbanen. Den beskriver forskellige kunstneres værker, deres placeringer, materialer og symbolik, ofte med personlige anekdoter og fortolkninger fra guiden. Turen starter ved Jacobskirken og fortsætter til Østervangsskolen, Musicon-området, Roskilde Ring, Rådhuset og ender ved sygehuset, idet den fremhæver kunstværkernes relation til deres omgivelser og historie. Guiden lægger vægt på, hvordan kunst kan engagere beskueren gennem åben fortolkning og dens evne til at afspejle både lokale historier og bredere kulturelle fortællinger.
Samtaler med 5 ansatte/tidligere ansatte i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum.
Denne artikel er uddrag fra transskriptioner af 5 podcasts i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum, hvor forskellige tidligere og nuværende medarbejdere interviewes om deres tid og oplevelser i kirken. Blandt de interviewede er Frede Tramm, en af de første præster, der taler om kirkens pionerånd, sit forrige virke i Etiopien og opstarten af sorggrupper; Henrik Bjørnum, organist gennem mange år, der beskriver sit fokus på det folkelige og moderne musik som modsætning til Domkirkens traditioner; og Karen Groth, en tidligere kordegn, der reflekterer over det administrative arbejde, kirkens engagement med flygtninge, og det gode kollegiale fællesskab. Selvfølgelig er der også en samtale med den nuværende præst Mogens Ohm Jensen, som også er formand for “Syd for Banen”. Og kirketjener Johannes Andreassen. Fælles for alle er vægtningen af Jakobskirkens åbenhed, aktivistiske linje og dens rolle som et kulturelt og socialt centrum for lokalsamfundet. De taler også om kirkens arkitektur og hvordan den inviterer til et tættere fællesskab.
Artikel: : Jakobskirkens Identitet, Fællesskab og Virke gennem 50 År
Denne artikel sammenfatter centrale indsigter fra interviews med nøglemedarbejdere i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum i april 2024. Dokumentet afdækker, at Jakobskirken er en markant anderledes kirke end den traditionelle landsbykirke, formet af en stærk “pionerånd” fra dens grundlæggelse i 1974. Kirkens DNA er kendetegnet ved en dyb forankring i lokalsamfundet, en udtalt “folkelighed” og et exceptionelt samarbejdsklima blandt medarbejderne.
De centrale temaer er:
• En Pionerkirke: Skabt i et nyt byområde, hvor menigheden og personalet fra starten var med til at forme kirkens indhold og aktiviteter, hvilket resulterede i et bredt og aktivt engagement.
• Folkelighed og Tilgængelighed: Kirkens moderne arkitektur, musikalske profil med fokus på fællessang og populærmusik samt dens mangeartede aktiviteter er designet til at nedbryde barrierer og invitere alle indenfor.
• Unikt Arbejdsmiljø: Alle interviewede fremhæver et fantastisk kollegialt fællesskab, hvor man hjalp hinanden på tværs af faggrænser, og hvor rollerne ofte var mere flydende og omfattende end formelle jobbeskrivelser.
• Tilpasning og Udvikling: Kirken har gennemgået en betydelig udvikling fra de hektiske pionerår til en periode med stilstand og frustration i 2000’erne, for derefter at genfinde sin relevans gennem en ny strategi baseret på at lytte til lokalsamfundet og skabe relationer.
Jakobskirken fremstår som en levende og dynamisk institution, der kontinuerligt formår at engagere sit lokalsamfund ved at være relevant, åben og villig til at eksperimentere, samtidig med at den bygger på et stærkt fundament af fællesskab og gensidig tillid.
Introduktion: En Kirke Skabt af Pionerånd
Jakobskirken, indviet den 14. april 1974, blev grundlagt i et nyt byområde “syd for banen” i Roskilde. I modsætning til etablerede sogne med århundredgamle traditioner, opstod Jakobskirken med en udpræget “iværksætterånd og pionerånd”. Tidligere præst Frede Tramm beskriver, hvordan den linje, der blev lagt fra starten, var “en aktivistisk linje og en bred åben linje”, som han fandt det nemt at tilslutte sig, da han ankom i 1977.
Denne pionerånd betød, at menigheden og personalet i fællesskab definerede, hvad kirken skulle være ud over de ugentlige gudstjenester. Sognepræst Mogens Ohm Jensen påpeger, at et bredt engagement fra bydelens indbyggere var med til at forme indholdet i de nye lokaler. Det var ikke kun kirkeåret, der satte dagsordenen, men i lige så høj grad en holdning fra indbyggerne om at “mødes om noget, der giver mening”.
De Interviewede Nøglepersoner
Analysen bygger på interviews med fem centrale medarbejdere, hvis erfaringer tilsammen dækker hele kirkens 50-årige historie:
Navn
Rolle
Ansættelsesperiode
Johannes Andreassen
Kirketjener
1974–2007 (33 år)
Frede Tramm
Sognepræst
1977–1994 (17 år)
Henrik Bjørnum
Organist
Ansat i 1989 (med en 4-årig pause, over 30 år)
Karen Groth
Kordegn
1989–2019 (30 år)
Mogens Ohm Jensen
Sognepræst
Siden 2008
Kirkens DNA: Folkelighed og Fællesskab
Et gennemgående træk ved Jakobskirken er dens fokus på at være folkelig og tilgængelig. Dette kommer til udtryk i alt fra bygningens arkitektur til de aktiviteter, der finder sted.
Arkitektur og Atmosfære
Jakobskirkens bygning er moderne og adskiller sig markant fra traditionelle kirkebygninger. Mogens Ohm Jensen fremhæver, at selvom den udefra ligner “nogle firkantede kasser”, er kirkerummet “smukt,” “nært,” og “højtideligt”. En afgørende arkitektonisk detalje er, at der kun er én murstens højdeforskel mellem gulvet og alterområdet. Dette signalerer, at “præsten ikke er særlig ophøjet” og taler i øjenhøjde med menigheden, hvilket understøtter en dialogbaseret tilgang.
Organist Henrik Bjørnum supplerer, at bygningen inviterer til noget andet end traditionelle kirker: “Jakobskirken kan noget andet. Den kan egentlig gøre tærsklen mindre for almindelige mennesker.” Kirketjener Johannes Andreassen nævner desuden, at kirkerummet er let ommøblerbart, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til forskellige arrangementer.
Musikalsk Profil
Den folkelige tilgang er særligt tydelig i kirkens musikalske liv. Henrik Bjørnum fortæller, hvordan han ved sin ansættelse fik at vide af Johannes Andreassen: “Du skal lave det, som de ikke laver i domkirken.” Dette førte til en erkendelse af, at hans niche var det folkelige. I dag fokuserer han på “højskolesang og fælles korarrangementer og den popupkor med gasolin og arbejdsange.” Højskolesangaftenerne er ekstremt populære og kan samle op til 50-60 mennesker selv på en regnvejrsdag. Dette står i kontrast til en ambition om at være koncertorganist og understreger kirkens ønske om at skabe deltagende og fællesskabsorienterede musikoplevelser.
Et Væld af Aktiviteter
Kirken huser et bredt spektrum af aktiviteter og foreninger, der vidner om dens centrale rolle i lokalområdet:
• Seniorklubben: Startet i de tidlige år og samler stadig op til 80 deltagere.
• Roskilde Gospelsingers: Et selvstændigt gospelkor med 25-års jubilæum, som øver i kirken og bidrager til to årlige gospelgudstjenester.
• Foreningen “Syd For Banen”: En lokalhistorisk forening, som Mogens Ohm Jensen var med til at stifte, og som bruger kirkens lokaler.
• Andre grupper: Nørklecaféen, Anonyme Alkoholikere, KFUM-spejderne og FDF bruger også kirkens faciliteter, hvilket cementerer dens funktion som et lokalt samlingspunkt.
Et Unikt Arbejdsmiljø og Tværgående Roller
Alle interviewede beskriver en arbejdsplads præget af et enestående sammenhold og en vilje til at løfte i flok.
Samarbejde og Kollegialitet
Frede Tramm beskriver sin tid i Jakobskirken som “noget af den bedste tid, jeg har haft i min karriere, det vil jeg sige. Det var måske den bedste endda.” Han fremhæver det “fantastiske samarbejde” mellem præster, kirketjener og organist. Karen Groth, tidligere kordegn, stemmer i: “Jeg synes, vi har haft et fantastisk kollega imellem hinanden… for mit vedkommende kunne jeg ikke ønske mig en bedre arbejdsplads.” Hun understreger, at man hjalp hinanden på tværs af jobfunktioner: “Jeg så ikke så nøje på, om det var kontorarbejde eller det var lige at hjælpe lidt med en kost eller et eller andet.”
Frede Tramm nævner også vigtigheden af, at præsternes ægtefæller bakkede aktivt op og deltog i kirkens liv, hvilket bidrog til fællesskabsfølelsen.
Udvidede Jobfunktioner
Den tætte samarbejdskultur førte til, at medarbejderne ofte påtog sig opgaver langt ud over deres formelle stillingsbeskrivelser.
• Johannes Andreassen (Kirketjener): Fik efter samtale med biskoppen dispensation til at undervise konfirmander i 20 år for at aflaste præsterne. Han startede og drev desuden en succesfuld ungdomsklub, der fastholdt mange unge i kirkens miljø.
• Karen Groth (Kordegn): Tog initiativ til at tage ud til flygtningecentret i Avnstrup for at registrere nyfødte børn, da flygtningene var tøvende med at komme til kirken. Hun organiserede indkøb af legetøj for at opbygge tillid og løse opgaven.
• Præsten som “Headhunter”: Både Frede Tramm og Karen Groth fortæller, hvordan de blev “headhuntet” til deres stillinger af præsten Hans Peter Vandal, hvilket vidner om en uformel og proaktiv rekrutteringskultur.
Strategi og Tilpasningsevne: Kirkens Udvikling
Jakobskirken har ikke været en statisk institution. Den har gennemlevet forskellige faser og har måttet tilpasse sig ændrede demografiske og kulturelle forhold i lokalområdet.
Pionerårene og de Unge
I perioden fra 1970’erne til 1990’erne var kirken præget af et stort børne- og ungdomsarbejde. Med tre skoler i sognet var der op til ni konfirmandhold om året. Johannes Andreassens ungdomsklub var afgørende for at fastholde de unge efter konfirmationen. Frede Tramm beskriver det som en “fantastisk en god overgang” fra konfirmand til leder i klubben.
Et Vadested i 2000’erne
Mogens Ohm Jensen beskriver, hvordan kirken stod i et “vadested”, da han blev ansat i 2008. Pionergenerationen var blevet ældre, børnetallet i bydelen var faldet, og de gamle klubaktiviteter fungerede ikke længere. Tiden var løbet fra modellen, da de unge nu brugte kommunale fritidsklubber. Dette skabte en periode med “frustrationernes år”, hvor kirken ifølge Mogens “ikke længere var så meget i trit med sit lokalområde, som den havde været.”
Nutidig Strategi: Lytning og Relationer
For at genfinde sin relevans gennemgik kirken en strategisk forandring. Mogens Ohm Jensen forklarer, at det ikke længere var nok, at præsten havde en god idé. I dag handler det om “at arbejde i relationer og arbejde med det, som man i fællesskab kan se kunne være relevant.” Kirken skulle blive bedre til at lytte til, hvad folk i lokalområdet selv ønsker at skabe.
Dette har ført til:
• En ny frivillighedskultur, hvor også yngre engagerer sig.
• En aktiv mediepolitik med brug af sociale medier.
• Fokus på partnerskaber med lokale aktører som FDF, skoler og foreninger.
• Arrangementer som Kim Larsen-gudstjenester og deltagelse i Roskilde Ring-træf, der bygger bro mellem det folkelige og det kirkelige.
Personlige Perspektiver og Erfaringer
De personlige fortællinger giver et unikt indblik i kirkens liv og de mennesker, der har formet den.
• Frede Tramm fortæller om sin tid som præst i Etiopien under hungersnød og revolution. Disse oplevelser, hvor han så mennesker dø af sult, gav ham et dybt perspektiv på meningsløshed og tro. Han fremhæver også det meningsfulde arbejde med at starte en af landets første sorgrupper i Jakobskirken, hvor deltagerne hjalp hinanden, og hvor latteren kunne følge efter tårerne.
• Johannes Andreassen giver en detaljeret fortolkning af kunsten af Hein Heinsen på væggen i kirkerummet. Han forklarer symbolikken i de 10 guldplader som menneskelivet, den stiplede linje som dødens grænse, det sorte “skrammel” som lidelsen, og hjulet som Kristus, der deler tiden i to. Hans fortælling illustrerer en dyb personlig tilegnelse af kirkens rum.
• Henrik Bjørnum beskriver sin faglige udvikling fra en ung, ambitiøs konservatorieuddannet organist til en musiker, der har fundet sin plads i det folkelige. Hans dedikation ses i, at han som 60-årig stadig går til klaverundervisning for at forbedre sit spil og bedre kan formidle musikken til fællesskabet.
• Karen Groth fortæller om den historiske begivenhed, da Jakobskirken som en af de første indførte elektronisk kirkebog. Det var en “hel ceremoni”, hvor repræsentanter fra Kirkeministeriet var til stede for at observere implementeringen. Hun beskriver sit job som sit “livsjob”, hvilket understreges af, at hun stadig kommer i kirken flere gange om ugen som pensionist.
Podcast: Kirketjener Johannes Andreassen
Denne podcast fejrer Jakobskirkens 50-års jubilæum ved at interviewe Johannes Andreassen, en tidligere kirketjener, som var ansat fra kirken åbnede i 1974 og blev i stillingen i 33 år. Samtalen belyser kirkens tidlige historie, herunder byggeprocessen og de unikke udfordringer, som den nye kirke stod overfor, såsom gulvtæpper dækket af byggestøv før indvielsen. Johannes deler detaljer om sit arbejde, der strakte sig langt ud over traditionel pedelvirksomhed; han var en aktiv del af kirkens liv, havde en dispensation fra biskoppen til at undervise konfirmander i 20 år og startede et omfattende ungdomsarbejde med klubber og lejre. Derudover forklarer han den moderne kirkekunst af Hein Heinsen i kirkerummet, herunder symbolikken i ti guldplader, der repræsenterer menneskelivet og det sorte, lidelsessymboliserende kors. Afslutningsvis diskuterer de den selvledende struktur på kirken som arbejdsplads, hvor menighedsrådet fungerer som arbejdsgiver uden en fast direktør i Johannes’ tid.
Podcast: Organist Henrik Bjørnum
Denne kilde er et udvalg fra et interview med organisten Henrik Bjørnum i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum, hvor omdrejningspunktet er kirkens unikke, folkelige musikprofil. Bjørnum, som har været tilknyttet kirken i mere end 30 år, forklarer, at han tidligt måtte revidere sine egne høje, klassiske ambitioner, da kirkens daværende leder instruerede ham i at fokusere på “noget andet” end domkirken – nemlig højskolesang og fælleskor. Denne niche med folkelig musik, der inkluderer arrangementer som popup-kor og tematiske gudstjenester (fx Kim Larsen), vækker glæde hos Bjørnum, der også værdsætter menighedens stærke opbakning til hans kreative projekter. Interviewet berører desuden Bjørnums daglige virke, herunder hans modtagelse af klaverundervisning og samarbejdet med lokale musikmiljøer.
Podcast: Kordegn Karen Groth
Dette uddrag præsenterer et dybdegående interview med Karen Groth, en mangeårig kordegn ved Jakobskirken, der beretter om sine 30 år i stillingen. Hun beskriver, hvordan hun blev overbevist om at tage jobbet, trods manglende formel uddannelse, gennem en dispensation fra Kirkeministeriet og hendes tidligere erfaringer med regnskab og administration i kirkesammenhæng. Et centralt tema er kordegnens brede og administrative rolle, der spænder fra regnskabsføring og sekretærarbejde for menighedsrådet til at sikre orden og yde personlig assistance til præsten under kirkelige handlinger. Et særligt bemærkelsesværdigt og følelsesladet kapitel i hendes karriere var registreringen af nyfødte flygtningebørn fra flygtningecenter Avnstrup, hvor hendes indsats for at skabe tillid hos flygtningefamilierne gennem uddeling af legetøj blev belønnet med et håndlavet brev med en fredsdue, hvilket hun beskriver som den største tak. Endelig understreges hendes store trivsel og dedikation til arbejdspladsen, som hun betragter som sit livs job, hvilket afspejles i hendes fortsatte tætte tilknytning til kirken.
Podcast: Sognepræst Mogens Ohm
Uddraget er en samtale med præsten Mogens Ohm Jensen fra Jakobskirken i Roskilde, hvor han reflekterer over sin karriere og kirkens unikke rolle i lokalsamfundet. Jensen, der har været præst i sognet siden 2008, beskriver skiftet fra et tidligere embede, hvor han havde svært ved at adskille sit privatliv og præstegerning, til Jakobskirken, der ligger en kilometer fra hans anonyme præstebolig, hvilket har gjort det nemmere at finde balancen. Kirkens styrke ligger i dens DNA som pionerkirke og bydelskirke, hvor frivilligt engagement og en ligeværdig dialog mellem præst og menighed er central. Dette muliggør et bredt spektrum af aktiviteter og samarbejdsrelationer, såsom Kim Larsen Sing Along-gudstjenester og partnerskaber med lokale spejdere, idet kirken konstant søger meningsfuld relevans i lokalområdets livserfaringer. Jakobskirkens arkitektur, med minimal niveauforskel mellem prædikestol og alterområde, symboliserer denne samtale i øjenhøjde, hvilket Jensen mener er afgørende for at opretholde kirkens funktion som et inspirationscenter for tro, håb og kærlighed.
Podcast: Sognepræst Frede Tramm
Podcast-interviewet markerer Jakobskirkens 50-års jubilæum ved at tale med Frede Tramm, en af kirkens to første præster, om hans spændende karriere og pionerånd i kirken. Tramm blev i 1977 headhuntet til Jakobskirken af sin kollega Vandal, efter at have tilbragt seks år som præst i Etiopien, hvor han oplevede ekstrem nød og politisk uro. Han reflekterer over det fantastiske samarbejde og den særlige aktivistiske og åbne linje, der prægede Jakobskirken, især dens succes med at fastholde unge mennesker gennem klubber og aktiviteter. Tramm beskriver præsteembedet som både udfordrende og dybt meningsfuldt, særligt hans arbejde med at etablere en af landets første kirkelige sorggrupper, hvilket han fremhæver som en utrolig værdifuld opgave. Efter årene i Roskilde flyttede han til Faxe, og senere, som pensionist, var han vikarpræst for Danske Sømandskirker i Australien, hvor han oplevede den samme stærke fællesskabsånd som i Jakobskirken.
Udforsk Roskildes historie langs Køgevej med denne digitale flipbook!
Foreningen Syd for Banen præsenterer “Tur ud ad Køgevej” – en samling sider, der fortæller om bemærkelsesværdige steder langs vejen. Denne flipbook er en del af foreningens arbejde med at samle billeder fra Roskilde og omegn i et webbaseret galleri.
Hver side i flipbooken fungerer som en guide og indeholder en henvisning (via QR-kode eller kortlink) til en tilknyttet galleriside, hvor du kan se, læse og lytte til mere indhold, herunder billeder og en lille lydfortælling(podcast).
Tag på opdagelse i områdets fortid og nutid, og lær historierne bag steder som Slagteriet, værtshuset Bakkely, Kloster Mejeriet (kendt for blandt andet Claras flødeost), fotograf Bennie´s biledbutik, Kiosk Ulla, det betonprægede Amtsgården, Sygehuset, Ringparken, Zonens redningsstation og Roskildevænge.
Denne flipbook, som også eksisterer i en trykt udgave, peger på de enkelte albums i foreningens omfattende galleri, hvilket gør det nemt at udforske specifikke emner.
