Kategori: Natur og Landskab og Miljø

  • Vores Roskilde – en guide til byen

    Vores Roskilde – en guide til byen

    Vi forestiller os denne guide lidt som en digitalisering af pelikanen Pelle i tegneserien “Rasmus Klump”, hvor ethvert værktøj var at finde i pelikanens enorme næbpose. 

    UNDER UDARBEJDELSE (vi arbejder stadig med billeder, lyd og links)!!!

    Når man er nytilflytter til en by eller et område er det ofte forholdsvis nemt at finde rundt med hensyn til de trafikale forhold, og det er også nemt at finde indkøbsmuligheder og restauranter og så videre. Google har jo virkelig givet os muligheder for at orientere os om alt muligt. 

    Men alt det ikke så iøjnefaldende er noget vanskeligere at få styr på. 

    Vores lille gruppe (med baggrund i den lokalhistoriske Forening “Syd for Banen”) er meget interesseret i selv at finde ud af, hvad det er for en by, vi har boet i så længe. Hvad er det for en udvikling der har foregået og som foregår nu. 

    Herunder kommer så en hjælp i kraft af beskrivelserne af historien bag og tilstanden for en række områder i Roskilde.

    Baseret på en lang række informationer og kilder og med brug af AI.

    Og en række andre værktøjer til inspiration og fornøjelse. 

    Og en portal til at samle det hele. 

    Og med links til yderligere informationer. 

    Vi må hellere indrømme det straks: Vi er vildt glade for Vores Roskilde og vi vil så gerne dele den glæde med andre.

    Herunder kommer så en lang række emner hvor vi fortæller løst og fast om Roskilde og henviser til andre kilder. 

    Lidt om Roskilde

    Roskilde har forvandlet sig fra en stille, traditionsrig provinsby til en pulserende og moderne uddannelses- og kulturby. Og her er nogle af de væsentlige temaer om byens udvikling de sidste 75 år.

    Byudvikling, vokseværk og boligmangel

    Et af de mest gennemgående temaer, især fra 1960’erne og frem, er byens enorme befolkningstilvækst og de fysiske forandringer, der fulgte med. Der blev bygget voldsomt, og der var konstant fokus på behovet for nye boliger, skoler og børneinstitutioner. I slutningen af 60’erne og op gennem 70’erne fyldte diskussionerne om “Centerplanen” meget; her valgte man at rive gamle bygninger i Skomagergade ned for at gøre plads til moderne butikker og p-pladser for at fastholde handlen i bymidten – en beslutning, der i bakspejlet blev voldsomt kritiseret for at have ødelagt byens historiske miljø. Sidenhen har udvidelsen af byen med helt nye bydele, såsom Trekroner og omdannelsen af de gamle industriarealer til bydelen Musicon, været store debatemner.

    Den stolte historie, kulturarven og arkæologien

    Roskildes status som en af landets ældste byer og tidligere hovedstad gennemsyrer nærmest alt. Domkirken, kongegravene og det faktum, at kirken i 1995 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste, er et evigt omdrejningspunkt. Fejringen af byens 1000-års jubilæum i 1998 var et monumentalt tema, der fyldte meget. Derudover er der de arkæologiske udgravninger i byens gader og langs motorvejene, som konstant kaster nyt lys over vikingetiden og middelalderens Roskilde.

    Forvandlingen til uddannelses- og forskningsby

    Etableringen af Roskilde Universitetscenter (RUC) i 1972 var et skelsættende øjeblik, der indledningsvist mødte stor skepsis. Mange så med undren på det “røde” eksperimenterende universitet på marken ude i Marbjerg. Med tiden, og i takt med udbygningen af Trekroner, har RUC og byens øvrige store uddannelsesinstitutioner (som Professionshøjskolen, Slagteriskolen og Roskilde Tekniske Skole) dog integreret sig og givet byen en helt ny identitet præget af de mange tusinde unge studerende. Også Atomforsøgsstationen Risøs udvikling – fra kontroversielle atomreaktorer til et internationalt centrum for bæredygtig energiteknologi og vindmøller – er  et af omdrejningspunkterne.

    Musikken, ungdomskulturen og festivallivet

    Hvor Roskilde førhen mest levede højt på vikinger og konger, har musikken fået en enorm indflydelse på byens selvforståelse. Roskilde Festivals udvikling fra græsrodsfestival i 1971 til en gigantisk international begivenhed er et stadigt tilbagevendende emne. Denne stærke musikkultur er i nyere tid kulmineret i dækningen af ungdomskulturhuset Gimle og opførelsen af Danmarks Rockmuseum, Ragnarock, der betragtes som et nyt, ikonisk vartegn for byen.

    Handelslivet og byens økonomiske puls

    At fastholde og udvikle Roskilde som en stærk handelsby har konstant optaget byens politikere og handelsstand. Emnerne spænder fra etableringen af gågaderne, over frygten for at internethandel og det nye storcenter RO’s Torv skulle dræne bymidten for liv. Et af de mørkeste og mest chokerende erhvervskapitler, der sætter tunge spor i årsskrifterne, er Roskilde Banks dramatiske nedsmeltning og krak i 2008, som ramte både byens stolthed og mange lokale borgeres private økonomi hårdt.

    Naturen, fjorden og fritidslivet

    Naturen omkring byen udgør en vigtig del af identiteten. Lystbådehavnen, Roskilde Fjord, Vikingeskibsmuseets maritime miljø og senest udnævnelsen af Nationalpark Skjoldungernes Land fylder meget som de åndehuller, hvor byens borgere finder ro og fritidsoplevelser. Dertil kommer en stærk tradition for at hylde det lokale idræts- og foreningsliv, lige fra Roskilde Roklub og FC Roskilde til de gamle spejdergrupper og byens stolthed, Roskilde Garden.

    Hvorfor flytte til Roskilde

    Hvis du overvejer at købe hus i f.ex. København, er der rigtig mange gode grunde til at kaste blikket på Roskilde i stedet. Mange tilflyttere, der tager springet fra f.eks. Amager til Roskilde, oplever, at de får det absolut bedste fra begge verdener, og at savnet af hovedstaden hurtigt forsvinder.

    Her er de vigtigste grunde til, at det er en bedre idé at købe hus i Roskilde:

    1. Du får en “mini-storby” med provinsiel tryghed Roskilde forener storbyens ambitioner og muligheder med provinsens tryghed og hygge. Du går ikke på kompromis med bylivet; Roskilde er Sjællands stærkeste handelsby uden for København. Byen byder på et rigt og levende handelsliv i gågaderne (Algade og Skomagergade) samt det store, moderne shoppingcenter RO’s Torv. Kulturlivet er i særklasse med alt fra UNESCO-verdensarv i form af Domkirken og Vikingeskibsmuseet til den vildtvoksende, kreative bydel Musicon og Danmarks rockmuseum, Ragnarock.

    2. Mere plads, luft og et fantastisk børneliv Ved at rykke til Roskilde får du mere plads og mere luft. Tilflyttere fremhæver især de gode daginstitutioner, hvor man slipper for de massive pladsproblemer, man ofte oplever i København. Samtidig er byen et af Danmarks største uddannelsescentrer med utallige folkeskoler, gymnasier, erhvervsskoler og selvfølgelig Roskilde Universitet (RUC), hvilket gør byen til et ideelt sted for børn at vokse op og uddanne sig.

    3. Natur i verdensklasse lige uden for døren Hvor du i København ofte må nøjes med asfalterede byrum, får du i Roskilde naturen helt tæt på. Byen ligger smukt i Nationalpark Skjoldungernes Land, direkte ned til Roskilde Fjord og klos op ad store skove som Boserup Skov. Det giver enestående muligheder for friluftsliv, hvad enten du er til gåture, cykling, lystfiskeri, roning eller vinterbadning. Luften er renere, og du kan høre fuglene synge i din have.

    4. Afstanden til København er et “fatamorgana” Mange københavnere frygter den fysiske afstand, men afstanden er i virkeligheden nærmest et fatamorgana. Infrastrukturen er fremragende; det tager under en halv time med toget at stå midt på Hovedbanegården. Det gør det utrolig nemt at pendle til arbejde i hovedstaden eller besøge familie og venner uden at bruge meget mere transporttid, end hvis du boede i en af Københavns yderkredse.

    5. Et helt særligt lokalt fællesskab Noget af det mest unikke ved Roskilde er byens DNA, der er dybt præget af frivillighed, rummelighed og fællesskab – en ånd, der i høj grad udspringer af Roskilde Festival. Byen har et enormt og velfungerende foreningsliv med over 90 idrætsforeninger og tusindvis af frivillige ildsjæle. Folk hilser på hinanden på gaden, og der er et stærkt lokalt nærvær og en venlighed, som kan være svær at finde i en anonym storby.

    Kort sagt: Ved at købe hus i Roskilde bytter du storbyens trængsel og pres ud med plads, natur og nærvær – uden at miste storbyens tilbud eller den hurtige adgang til København.

    At være tilflytter

    At flytte til Roskilde byder på en unik kombination af stærkt lokalt fællesskab, storbymuligheder og smuk natur. Baseret på erfaringer fra andre tilflyttere og byens generelle udvikling, er her, hvad I kan forvente som nye borgere i kommunen:

    Et stærkt fællesskab og lokalt nærvær

    Noget af det mest kendetegnende for Roskilde er den store respekt for fællesskabet. Byen har en enorm frivillighedskultur, hvor hele 43 procent af borgerne er frivillige i løbet af et år. Fra kommunens side er der et udtalt ønske om at gøre “gæster til nye borgere” og derefter “borgere til samskabende brugere”. Det betyder, at I som tilflyttere meget gerne må engagere jer aktivt i byens forenings- og kulturliv, og at I vil opleve et lokalsamfund, der er utroligt rummeligt og venligt. For at hjælpe nye borgere godt på vej, afholder kommunen også velkomstarrangementer som “Velkommen til Roskilde”, der sætter fokus på byens historie og fremtid.

    Storbyliv i trygge, provinsielle rammer

    En tilflytter, der for nylig flyttede fra Amager til Roskilde, beskriver byen som en fantastisk provinsby, der samtidig fungerer som en mini-storby. Man frygter måske at miste storbyens tilgængelighed, men Roskilde har alt, hvad man har brug for. Byen byder på et spirende og hyggeligt handelsliv med en lang gågade og storcenteret Ro’s Torv, samt store kulturelle institutioner som Domkirken, Vikingeskibsmuseet, rockmuseet Ragnarock og den utroligt kreative bydel Musicon.

    Kort afstand til København og masser af natur Selvom man flytter ud af hovedstaden, bliver man ikke isoleret. Turen til København kan klares på under en halv time i bil eller med de mange gode togforbindelser, hvilket gør det utrolig nemt fortsat at pendle til arbejde eller besøge venner og familie.

    Til gengæld får I i Roskilde det, som storbyen ofte mangler: plads, renere luft, ro og fantastisk natur. Byen ligger smukt placeret i Nationalpark Skjoldungernes Land og lige ned til Roskilde Fjord, hvor I har rig mulighed for at nyde udelivet, f.eks. med en gåtur i Boserup Skov eller langs vandet.

    Samlet set beskrives oplevelsen af at være ny i Roskilde som utrolig positiv. Fysisk afstand til København føles som et fatamorgana, fordi det lokale nærvær, den gode plads til børnene og de trygge rammer hurtigt overdøver savnet af storbyen.

    “Et billede siger mere end 1000 ord”…..

    Der er mange ord i dette indlæg. Så her kan du finde ro i en oversigt over de seneste billedserier (albums) i vores Galleri.

    Handelsbyen Roskilde

    Vikingetiden og byens opståen

    Roskildes placering blev oprindeligt valgt på grund af vandets afgørende rolle som transportvej i vikingetiden. Ifølge et gammelt sagn flyttede kong Roar byen ned til fjorden ved en kilde for at undgå dyre vogntransporter, hvilket gav byen navnet Roskilde. Arkæologisk set opstod byen i slutningen af 900-tallet under Harald Blåtand, og den udviklede sig hurtigt under Svend Tveskæg. Allerede i 1000-tallet var byen så økonomisk stærk, at der blev slået mønter her. Byen voksede op ved det vigtige møde mellem sø- og landvej, hvilket skabte ideelle muligheder for både nær- og fjernhandel. I middelalderen var Roskilde en af de absolut betydeligste byer i hele Nordeuropa.

    Nedgangstider og isolation

    Byens status som magtfuld handelsby svækkedes dog i løbet af middelalderen. En af de lavpraktiske årsager var, at skibene med tiden blev større og stak dybere, og Roskilde Fjord var simpelthen for lavvandet. Samtidig havde man i 1000-tallet anlagt en søspærring ved Skuldelev for at beskytte byen mod fjender, hvilket også gjorde det svært for handelsskibene at nå frem til byen. Efter reformationen i 1536 mistede Roskilde sin magt som gejstligt centrum, og krige, pestepidemier og voldsomme bybrande i 1600- og 1700-tallet forarmede byen i en grad, så indbyggertallet faldt til blot omkring 1550 i midten af det 18. århundrede.

    Jernbanen og byens genfødsel

    Først i 1847 vendte den økonomiske udvikling for alvor, da Danmarks første jernbane blev anlagt mellem København og Roskilde. Jernbanen gjorde i en periode Roskilde til en stabelplads og et centralt trafikalt knudepunkt, hvilket gav handlen et enormt løft og skabte fornyet vækst.

    Torvehandel og gadeliv i det 19. og 20. århundrede

    Byens handelscentrum har historisk været koncentreret omkring Algade og Skomagergade, hvor købmænd, håndværkere og handlende har holdt til siden middelalderen. Et af de vigtigste omdrejningspunkter var Hestetorvet, der fra 1847 blev endepunkt for jernbanen og i årtier fungerede som et broget torv for handel med især landbrugsvarer, heste, køer, får og grise. Et andet markant marked var Skovbomarkedet, et stort, årligt kødmarked om efteråret, hvor borgere langvejsfra kom for at købe vinterforsyninger af kød hos de op mod et par hundrede slagtervogne, der holdt parkeret på markerne. I 1920 blev det gamle “læbælte” ophævet ved lov; en ældgammel købstadsprivilegie-regel, der tidligere havde forhindret etableringen af købmandshandel i en omkreds af 1,5 mil fra byen. Selvom dette skabte ny konkurrence fra oplandet, opvejedes det af byens generelle befolkningstilvækst.

    Nye tider, selvbetjening og supermarkeder

    Op gennem 1950’erne og 60’erne blev den traditionelle handel – hvor købmanden ekspederede personligt over disken og et bybud bragte varerne ud på cykel – kraftigt udfordret. Amerikanske tendenser med selvbetjening og fremkomsten af store supermarkeder tvang de små købmænd til at modernisere, gå ind i frivillige kæder som CENTRA og SPAR, eller helt dreje nøglen om. Billedet af hovedgaden ændrede sig, og i 1970 kunne man for eksempel indvie det store, fem-etagers varehus Schou-Epa på Algade.

    Moderne shopping og RO’s Torv

    I nyere tid har Roskilde for alvor cementeret sig som en af regionens stærkeste handelsbyer. En væsentlig milepæl i denne udvikling var omdannelsen af Skomagergade og Algade til gågader, hvilket skabte et mere tidssvarende og attraktivt bymiljø. I 2003 tog byen endnu et stort skridt ind i fremtiden med åbningen af det store butikscenter RO’s Torv. Selvom flere på forhånd frygtede, at centret ville dræne den gamle bymidte for liv, viste det sig at styrke Roskildes samlede tiltrækningskraft, så byen i dag udgør den tredjestørste detailhandelskoncentration på Sjælland.I dag er handelslivet i Roskilde byens største private erhvervsområde, og positionen som Sjællands vigtigste indkøbsby uden for København blev understreget, da byen i 2012 blev kåret som ‘Danmarks bedste handelsby’. Succesen bæres i høj grad af et stærkt og organiseret samarbejde mellem byens forretningsdrivende i foreninger som Roskilde Handel og Stjernebutikkerne, der sikrer, at byens tusindårige historie som handelsby fortsætter ind i fremtiden.

    Virksomheder gennem tiderne

    Historiske og industrielle hjørnesten Maglekilde Maskinfabrik og Jernstøberi var en af byens tidlige og afgørende industrivirksomheder. Den blev grundlagt i 1867 af smed Ole Petersen og startede med at fremstille jernplove, men udviklede sig hurtigt til at levere maskiner til andelsmejerierne og slagterierne over hele landet. Det var på denne maskinfabrik, at konstruktør L.C. Nielsen opfandt Danmarks første kontinuerlige mejericentrifuge, som i dag kan ses på Roskilde Museum.

    Roskilde Fællesbageri (A/S Roskilde Fællesbageri / Kapelsmøllen) blev stiftet som et kooperativ i 1891 af driftige lokale kræfter som reaktion på stigende rugpriser og et eksportforbud fra Rusland. Bageriet på Havnevej forsynede i næsten 100 år de sjællandske husmødre med det kendte Rutana-rugbrød, og behovet var så stort, at virksomheden måtte bygge boliger til sine arbejdere rundt om i byen. Produktionen kørte frem til 1983.

    Finans og handel Roskilde Bank blev stiftet i 1884 af fremsynede mænd inden for handel og fabrikation for at understøtte den lokale industri, da det var for tidskrævende altid at skulle til København for at låne penge. Banken voksede sig stor og fungerede i over 100 år som en massiv, lokal finansiel drivkraft, der blandt andet var med til at finansiere udbygningen af havnen, byggeprojekter og byens foreningsliv. Dens historie fik som bekendt en brat og trist afslutning med krakket under finanskrisen i 2008.

    Fødevarer, medicin og forskning Stryhn’s Leverpostej er en af byens stærkt forankrede og traditionsrige fødevarevirksomheder med produktion i Himmelev. Virksomheden har været en stabil, stor arbejdsplads gennem mange årtier og modtog blandt andet byens erhvervspris i 1989 for sin sunde og ekspanderende virksomhedsdrift.

    Nycomed DAK A/S er en international medicinalkoncern, der samlede sine danske aktiviteter og lagde sit hovedsæde på Langebjerg ved Trekroner i starten af 1990’erne. Virksomheden er en af verdens største medicinalvirksomheder og huser i Roskilde et af koncernens globale udviklingscentre, hvor de omkring 500 ansatte arbejder med udvikling og produktion af smertestillende medicin til hele verden.

    NUNC A/S (Thermo Fisher Scientific Inc.) blev etableret i Kamstrup i 1953. Det er en stor lokal forsknings- og udviklingsvirksomhed, der producerer udstyr til laboratorier. Virksomheden modtog Nordeas Erhvervspris i 2009 for sin vedvarende vækst, store forskningsindsats og sit stærke fokus på et godt arbejdsklima for medarbejderne.

    Højteknologi og byggeri Microtronic A/S (i dag Sonion) er en højteknologisk virksomhed, der udvikler bittesmå, videntunge komponenter som for eksempel en tre millimeter stor siliciummikrofon til høreapparater og mobiltelefoner. Koncernen er vokset markant med produktion og datterselskaber i blandt andet Holland, Kina og USA, men har fortsat fastholdt sit teknologicenter og høj-specialiserede renrumsproduktion i Roskilde.

    Aluflam startede som den lille håndværksvirksomhed A. Birch Christiansen i en kold baggård i Ringstedgade i 1943. I dag, tre generationer senere, er virksomheden et internationalt eksporteventyr, der leverer brandsikrede døre, vinduer og facadeløsninger i glas og aluminium til verdensmarkedet – herunder til skyskrabere som Chrysler-bygningen i New York og byggerier i Dubai.

    Grøn omstilling og miljø Solum A/S er vokset til at være en af landets førende miljøvirksomheder og den største leverandør af jordprodukter, kompost og vækstmedier til blandt andet sportsanlæg og golfbaner. Virksomheden indviede for nylig Danmarks første robotsorteringsanlæg til byggeaffald og opfører desuden Sjællands første plastsorteringsanlæg for at sikre en høj grad af genanvendelse.Bøttcher:Fog A/S er en stor lokal el-installatør, der har ligget i byen siden 1986. Virksomheden har haft et markant vokseværk og specialiseret sig massivt inden for el-projektering og energioptimering. De leverer bæredygtige og energibesparende løsninger (som f.eks. LED-konverteringer) til byens store institutioner, heriblandt Vikingeskibsmuseet, Comwell Roskilde og Boligselskabet Sjælland.

    “Det grønne Roskilde”

    Udviklingen af “Det grønne Roskilde” spænder over en lang årrække, hvor byen har bevæget sig fra at anlægge klassiske byparker til i dag at tænke i store, sammenhængende naturprojekter, innovativ klimasikring og ambitiøs grøn omstilling. 

    Og her er hovedtrækkene:

    Fra grusgrave til “Den Grønne Ring

    Et af de mest markante træk ved Roskildes grønne udvikling er forvandlingen af byens mange udtjente grusgrave til store rekreative naturområder. I 1978 begyndte omdannelsen af Hedeland øst for byen, som i dag er et enormt frilandsområde med bl.a. skibakke, golfbane, friluftsteater og veterantog. I nyere tid har kommunen opkøbt Svogerslev Grusgrav og forvandlet den til *Lynghøjsøerne*, et 100 hektar stort naturområde med badesø og shelters. Dette område indgår direkte i visionen om “Den Grønne Ring” – et rekreativt bælte, der skal nå hele vejen rundt om Roskilde. På samme måde er den tidligere Darup Grusgrav blevet til *Himmelsøen*, der tilbyder badestrand og stisystemer. Samtidig har lokalsamfundet bidraget til skovrejsning; for eksempel hjalp 400 børn i 2006 med at plante “100 års Skoven” i Trekroner, finansieret af Roskilde Østre Rotary Klub.

    Nationalpark og genopretning af fjordmiljøet

    Naturen omkring fjorden har altid været Roskildes varetegn, men i 2015 kulminerede over ti års forarbejde med indvielsen af *Nationalpark Skjoldungernes Land*, som dækker fjorden, skovene og kulturlandskabet. For at sikre en ren og sund fjord er der gjort en massiv indsats for at rense byens spildevand, blandt andet via centralrensningsanlægget Bjergmarken og store underjordiske bassiner. Som et nyere tiltag etablerede nationalparken og Miljøstyrelsen i 2023 tre nye stenrev på bunden af Roskilde Fjord for at skabe “havets oaser”, der giver skjul til fisk og forbedrer biodiversiteten markant.

    Innovativ klimasikring

    Klimaforandringerne har tvunget Roskilde til at tænke i nye baner for at håndtere voldsomme regnmængder og skybrud. I den nye bydel Musicon har man skabt et verdenskendt projekt kaldet *Rabalder Parken*. I stedet for et traditionelt, lukket kloakanlæg har man anlagt et 40.000 kvadratmeter stort regnvandsanlæg, der i tørvejr fungerer som en enorm aktivitetspark med skaterbaner, trampoliner og fitnessredskaber. Et andet eksempel er Himmelev Bæk, der er blevet udvidet for at opsuge store regnskyl, hvilket samtidig har forbedret betingelserne for dyre- og plantelivet.

    Klimaambitioner og grøn erhvervsudvikling

    Allerede i 1990’erne var Roskilde tidligt ude med at lave grønne regnskaber for sine institutioner og indføre økologisk mad under Agenda 21-planerne. Denne grønne førertrøje har kommunen fastholdt; i 2019 blev Roskilde den første kommune i Danmark, der udskiftede sine forurenende dieselbusser med elbusser, som udelukkende kører på grøn strøm. 

    Derudover satser byen bevidst på at blive en grøn erhvervsmetropol (Clean Tech) ved at bygge bro mellem det lokale erhvervsliv og den massive viden, der findes hos forskningsinstitutionerne på Risø DTU, Institut for Miljøvidenskab og RUC. Initiativer som *Zero Carbon Network* har ligeledes samlet lokale virksomheder om at nedbringe deres CO2-udledning, mens store genbrugsvirksomheder som Solum omdanner have- og byggeaffald til kompost og cirkulære vækstmedier.

    Bæredygtighed drevet af fællesskaber

    Meget af den grønne udvikling er desuden drevet “nedefra”. Roskilde Festival arbejder intenst med bæredygtighed gennem affaldssortering, brug af genbrugsplast, omdannelse af krus til biogas og økologiske madboder. Et andet stærkt lokalt initiativ er *Sct. Hans Have*, hvor frivillige og psykiatriske patienter i fællesskab har forvandlet gamle, forfaldne drivhuse ved fjorden til en økologisk oase med cafe og urtesalg. Også i den prisbelønnede bydel Trekroner finder man pionerprojekter som det økologiske bofællesskab Munksøgård, der allerede i 2001 vandt byens miljøpris for deres unikke og grønne spildevandssystem.

    Endelig er selve *Byparken* (som O.H. Schmeltz donerede til byen, og som blev indviet i 1916) løbende blevet opdateret for at binde byen og naturen sammen. Et højdepunkt var her i 1998, da man frilagde Maglekildens løb, så kildevandet nu risler synligt ned gennem parken som en blå åre fra Domkirken og direkte ud i fjorden.

    Roskilde Festival

    Vi starter med noget som alle kender. Men hvor man ikke umiddelbart kender historien bagved. Så her kommer den.

    Roskilde Festival startede i 1971 under navnet “Sound Festival på Roskilde Fjord”, stærkt inspireret af 1960’ernes ungdomsoprør og internationale festivaler som Woodstock og Isle of Wight. Det var oprindeligt planen, at festivalen skulle afholdes på halvøen Bolund nord for Risø, men da det viste sig at være for upraktisk, blev arrangementet i stedet flyttet til Roskilde Ny Dyrskueplads, hvor det har fundet sted lige siden. Den allerførste festival tiltrak 10-12.000 primært danske gæster.

    Fra lokal modstand til byens stolthed I de tidlige år mødte festivalen betydelig modstand fra byens etablerede borgere og myndigheder. De unge gæster blev af mange betragtet med skepsis som hippier og zigøjnere, og i lokalaviserne kunne man læse vrede overskrifter om larm, affald og store regninger for oprydningen. På grund af organisatoriske og økonomiske udfordringer efter det første år overtog foreningen Roskildefonden (i dag Foreningen Roskilde Festival) driften af festivalen i 1972.

    Gennem årtierne er festivalen vokset massivt og har forvandlet sig til en af Nordeuropas største kultur- og musikbegivenheder. I de dage festivalen står på, vokser området til at være Danmarks fjerdestørste by med over 130.000 indbyggere. Festivalen har skabt sig en international førerposition ved bevidst at satse på en skarp, progressiv og afprøvende musik- og kulturprofil i stedet for blot at gå efter sikre, kommercielle popnavne.

    En økonomisk motor for det lokale foreningsliv En af festivalens absolut største og vigtigste betydninger for Roskilde by er dens enorme økonomiske saltvandsindsprøjtning til det lokale foreningsliv. Festivalen er en 100 % non-profit organisation, der hvert år uddeler hele sit millionoverskud ubeskåret til humanitære, kulturelle og almennyttige formål.

    Festivalen er bygget op omkring et gigantisk frivilligt netværk med mere end 30.000 frivillige. Langt størstedelen af mad- og drikkeboderne på pladsen drives af foreninger fra Roskilde og omegn. For de lokale kultur- og idrætsklubber er festivalen en uvurderlig indtægtskilde, som gennem årene har finansieret alt fra gymnastikredskaber til ungdomsarbejde og klubhuse.

    Kulturelt aftryk og byudvikling Historisk set var Roskilde primært kendt som en gammel konge- og domkirkeby, men festivalen (sammen med RUC og Risø) tilførte byen en ny dynamisk, international og ungdommelig identitet. Festivalens ikoniske farve er i dag blevet et direkte varemærke for byen, som turistmæssigt markedsfører sig under sloganet “Go Orange”. Selve den orange farve og logoets form stammer fra The Rolling Stones’ gamle scenetelt, som festivalen købte i 1978.

    Festivalens succes har desuden fungeret som løftestang for store byudviklingsprojekter. Den har været direkte medvirkende til at omdanne et gammelt industriområde til den kreative bydel Musicon, opførelsen af Danmarks Rockmuseum (Ragnarock), skabelsen af det regionale spillested Gimle samt etableringen af Roskilde Festival Højskole – et helt nyskabende uddannelsessted bygget på festivalens værdier om fællesskab, frivillighed og skabertrang.

    Ulykken i år 2000 Historien rummer desværre også et dybt tragisk kapitel. Natten til lørdag under festivalen i år 2000 mistede ni unge mænd livet, og mange blev kvæstet, i en voldsom publikumstrængsel foran Orange Scene. Denne hændelse forandrede festivalen for altid og førte til et stærkt fornyet og massivt fokus på sikkerhed. Festivalens evne til at håndtere krisen og genskabe trygheden for publikum aftvang stor respekt og indbragte i 2001 festivalen byens lokale kulturpris, “En stjerne i Roskildenatten”.

    Dyrskuepladsen

    Her er historien om Roskilde Dyrskue, der i 1969 blev etableret som det centrale samlingspunkt for sjællandsk landbrug. Og udover selve dyreudstillingerne danner pladsen fundamentet for store kulturelle begivenheder, herunder den verdenskendte Roskilde Festival. 

    Hvis du har tid kan du nyde historien om Dyrskuepladsen her.

    Musicon

    Musicon er Roskildes nye, farverige og musiske bydel, der er skudt op på et tidligere industriområde i den sydlige del af byen, hvor betonvarefabrikken Unicon engang lå. I begyndelsen af 00’erne opstod visionen om “Musicon Valley” – et internationalt kraftcenter for musik-, indholds- og oplevelsessektoren, som skulle bygge bro mellem byens stærke musikliv (især trukket af Roskilde Festival), uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv.

    Byudvikling “nedefra” I stedet for at investere massive summer i en færdig, topstyret byplan fra dag ét, har udviklingen af Musicon bevidst været drevet “nedefra” over en planlagt tidshorisont på 20 år. Bydelen er vokset organisk gennem ildsjæle, midlertidige events og kreative aktører, som fik lov til at udnytte de gamle industribygninger. Allerede i 2010 husede området 20 grupper af faste aktører, herunder det anerkendte danseteater Åben Dans (der rykkede ind som en af de første i 2008), kunstnerværksteder i “Kultursmedien”, en skatehal og flere kreative virksomheder.

    Kulturelle og arkitektoniske milepæle Gennem årene har bydelen undergået en fantastisk forvandling fra råt industriterræn til et levende byrum. Nogle af de vigtigste milepæle i denne historie omfatter:

    • Rabalder Parken (2012): Et innovativt og prisbelønnet anlæg, der løser byens klimaudfordringer med oversvømmelser ved hjælp af overfladisk regnvandsafledning. I stedet for et lukket, teknisk anlæg skabte man et enormt regnvandsbassin, der i tørvejr fungerer som en stor aktivitetspark med skaterfaciliteter, trampoliner og fitness-redskaber.
    • Uddannelse og talentudvikling: I 2013 indviede Roskilde Tekniske Skole deres markante undervisningshus, “Pulsen 8”, som tilførte bydelen omkring 500 elever og masser af liv. Området huser desuden frivillige foreninger som “Råstof Roskilde”, der tilbyder øvelokaler og et professionelt springbræt for byens unge musiktalenter.
    • RAGNAROCK (2016): Danmarks museum for pop, rock og ungdomskultur åbnede som et smukt, ikonisk vartegn i bydelen. Bygningen, tegnet af internationale stjernearkitekter med en karakteristisk “nittet” guld-facade, sprænger rammerne for det traditionelle museumsbegreb med stor interaktivitet.
    • Roskilde Festival Højskole (2019): I og omkring de gamle industrihaller åbnede den første nybyggede højskole i Danmark i et halvt århundrede, hvilket skabte et helt nyt urbant højskolemiljø bygget på festivalens værdier om fællesskab og frivillighed.

    Musicons betydning for byen Musicons betydning for Roskilde er enorm, da den fungerer som byens kreative vækstmotor og kulturelle spydspids. Når området er fuldt udbygget, forventes det at rumme omkring 650 boliger og hele 2.000 nye arbejdspladser. Det er på Musicon, at den politiske ambition om “Musikbyen Roskilde” for alvor materialiserer sig permanent, så musikkens og kulturens energi ikke kun mærkes under den årlige festival, men integreres i hverdagen og byudviklingen.

    Bydelen danner rammen om fremtidens oplevelsesøkonomi og skaber grobund for iværksætteri gennem initiativer som Vækstfabrikken, containerbutikker for kunsthåndværkere og det sociale makerspace “Makers Corner”.

    Samlet set har Musicon forvandlet en grå betonlosseplads til et levende, mangfoldigt byrum med en blanding af rå industriel arkitektur, uddannelse, kultur og moderne boliger. Bydelen er et håndgriberligt bevis på, at Roskilde er en by, der tør tænke utraditionelt og stort, og den har i høj grad været med til at fremtidssikre byens identitet og tiltrækningskraft.

    Sankt Hans

    Sankt Hans har undergået en enorm forvandling fra et af landets største psykiatriske hospitaler til en moderne, rekreativ bydel. Udviklingen strækker sig over mere end 200 år og er præget af både dyster psykiatrihistorie, heltemod under besættelsen og moderne byudvikling med respekt for kulturarven.

    Fra pesthus til psykiatrisk gigantanstalt Historien starter formelt i 1808, hvor Københavns Kommune købte den gamle Bistrupgård ud til Roskilde Fjord. Gården skulle fungere som erstatning for det københavnske “Pesthus”, der var blevet ødelagt under englændernes bombardement i 1807, og den blev derfor omdannet til en “sindsygeanstalt og lemmestiftelse”, som i 1813 blev taget i brug til sindssyge og fattige.

    I de tidlige årtier benyttede man behandlingsmetoder, som i dag virker voldsomme, såsom chokbehandlinger med iskoldt vand, menneske-centrifuger og kunstigt påført malaria. Med tiden voksede stedet markant, og Sankt Hans fungerede nærmest som et lukket, selvforsynende minisamfund. Hospitalet havde sit eget bageri, gartneri, sadelmager og et internt musikkorps, der sørgede for brød, grøntsager, tøj og underholdning til stedets beboere.

    Under 2. verdenskrig nåede hospitalet en enorm størrelse med hele 2.400 indlagte patienter og ca. 2.000 ansatte. Fordi mands- og kvindeafdelingerne fungerede meget adskilt, og fordi de decentrale journaler kun var tilgængelige for lægerne, blev hospitalet brugt som et skjulested for forfulgte. Både jøder på flugt mod Sverige og danske modstandsfolk blev i hemmelighed indlagt som “patienter” under falske navne eller skjult som håndværkere på anstalten for at undgå den tyske besættelsesmagt.

    En ny æra: Fra lukkede afdelinger til åbne haver I takt med at psykiatrien og behandlingsmetoderne udviklede sig, ændrede behovene sig. Mange af de gamle, historiske bygninger blev overflødige og kom til at stå mere eller mindre ubenyttede hen.

    Københavns Kommunes lange ejerskab af det enorme område viste sig at være en stor fordel for naturen; det forhindrede nemlig, at jorden blev solgt fra til lukrative villaudstykninger, og dermed forblev fjordbredden og de grønne områder åbne for offentligheden. Allerede i 1997 valgte Roskilde Byråd desuden at frede de store rekreative arealer omkring hospitalet.

    Den folkelige åbning af området tog for alvor fart i sommeren 2014, hvor en gruppe frivillige ildsjæle startede projektet “Sct. Hans Have”. De omdannede det nedlagte gartneri og de gamle drivhuse til en populær café og et haveanlæg med fokus på socialt samvær, fordybelse og natur. Også hospitalets gamle kapel fra 1883 er blevet vækket til live igen som et samlingspunkt for yoga, koncerter, foredrag og udstillinger.

    Den moderne bydel tager form De nyeste og mest skelsættende planer for bydelen tog form omkring 2022. Da Region Hovedstaden opførte en ny, moderne retspsykiatri på området, frigav det plads til, at Roskilde Kommune kunne overtage og udvikle den vestlige del af Sankt Hans til en decideret ny bydel.

    Modsat mange andre nye bydele (som f.eks. Trekroner, der blev bygget på en bar mark), bygges den nye bydel på Sankt Hans med stor respekt for de eksisterende, fredede rammer og bygningernes unikke arkitektur. Planen for området er at indrette omkring 400 boliger, som kan huse cirka 900 mennesker.

    Kommunens klare vision er at bevare landskabet og åbne det yderligere op, så bydelen ikke bare bliver et hjem for de nye beboere, men bevares som “hele Roskildes rekreative baghave” lige ned til fjorden.

    RUC – Roskilde Universitetscenter

    I maj og juni 1970 vedtog Folketinget at oprette Roskilde Universitetscenter. Den 1. september 1972 slog universitetet dørene op for de første 700 studerende på Marbjerg Mark, som lå placeret mellem Roskilde og Hedehusene.

    RUC’s særlige profil og det “røde” ry: Universitetet var fra starten stærkt præget af 1968-ungdomsoprøret og fik hurtigt et ry som et “rødt” og radikalt universitet. RUC adskilte sig markant fra andre universiteter ved at lægge vægt på tværfaglighed, problemorientering og projektarbejde i grupper. Samtidig var de pionerer i at sætte miljøspørgsmål og kritik af kapitalismen på dagsordenen i samfundsdebatten, længe før det var almindeligt anerkendt. Denne markante profil betød dog også, at RUC flere gange i sin historie har været i politisk modvind og ligefrem truet af lukning ved afstemninger i Folketinget. Da de øvrige universiteter i landet i 1990’erne indførte bachelorgrader og fjernede ordet “center” fra deres navne, valgte man bevidst at beholde det i Roskilde, da forkortelsen RUC var blevet landskendt.

    Fra isolerede barakker til integreret bydel I de første mange årtier var RUC fysisk og mentalt meget isoleret fra selve Roskilde by. De første bygninger bestod af grå, utætte betonklodser med “strandbredsfacader” og brune barakker, der lå ensomt ude på marken. Størstedelen af de studerende boede i København og tog blot toget frem og tilbage med bus fra stationen, uden overhovedet at bruge byens faciliteter.

    Dette ændrede sig især, da Roskilde Kommune under den politiske parole “Byen ud til RUC” igangsatte den massive byudvikling af Trekroner-kvarteret. Med åbningen af Trekroner Station i 1988 og den efterfølgende opførelse af tusindvis af boliger, blev universitetet endelig bundet sammen med byen. Etableringen af Forskerparken CAT (Center for Avanceret Teknologi) styrkede yderligere båndet ved at bygge bro mellem RUC’s forskning og fremvæksten af nye videnstunge erhvervsvirksomheder.

    Moderne campus og regional forankring Siden 1972 er RUC vokset enormt til at huse omkring 7.000-8.000 studerende. I 1990’erne og 2000’erne gennemgik universitetet en stor arkitektonisk forvandling, hvor Henning Larsens Tegnestue tegnede nye, lyse bygningskomplekser, herunder et stort forskningsbibliotek og den markante hovedindgang kaldet “Porten”.

    RUC har undervejs også påtaget sig en vigtig rolle som hele Region Sjællands universitet ved at udbyde uddannelser og forskning, der specifikt tilgodeser den nye regions behov inden for sundhed og regional udvikling. Universitetets faciliteter blev desuden udvidet med en hel ny dimension i 2005, da de åbnede deres egen vuggestue, “Korallen”, for at lette hverdagen for universitetets ansatte og studerende. Rektor Henrik Toft Jensen stod i spidsen for meget af denne udbygning og konsolidering gennem sine 17 år på posten fra 1989 til 2006.

    Struktur

    Uddannelserne på Roskilde Universitetscenter (RUC) er bygget op omkring en særlig struktur, der lægger stor vægt på gradvist studievalg, projektarbejde, problemorientering og tværfaglighed.

    Basisuddannelserne Alle studier på RUC indledes med en toårig basisuddannelse inden for et af universitetets tre faglige hovedområder: Naturvidenskab, samfundsvidenskab eller humaniora. For at imødekomme behovet for et globalt udsyn udbydes disse basisstudier og de efterfølgende bacheloruddannelser også i internationale, engelsksprogede varianter.

    Overbygning og fagkombinationer Først efter de to første års basisuddannelse vælger de studerende de specifikke fag, de ønsker at fordybe sig i. Her vælger man typisk to overbygningsfag, som man kombinerer, men man kan også vælge en specifik fagkreds, som udgør RUC’s særlige forvaltningsuddannelse eller miljøplanlæggeruddannelse. Denne fleksible struktur gør det muligt at tone sin profil og uddanner kandidater til mangfoldige job – fra forskere og gymnasielærere til administratorer og erhvervsøkonomer. Efter endt uddannelse erhverver man kandidatgrader som f.eks. Cand.mag., Cand.scient., Cand.scient.adm., Cand.scient.soc., Cand.techn.soc. eller Cand.comm..

    Det brede fagudbud RUC tilbyder en lang række forskellige fag, der traditionelt har omfattet mindst 24 forskellige studieretninger, heriblandt:

    • Naturvidenskab og planlægning: Molekylærbiologi, miljøbiologi, kemi, matematik, fysik, geografi og teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning.
    • Humaniora og sprog: Historie, dansk, engelsk, tysk, fransk, filosofi og videnskabsteori.
    • Samfund, medier og psykologi: Internationale udviklingsstudier, kommunikation, datalogi, journalistik, psykologi, pædagogik, erhvervsøkonomi, virksomhedsstudier, offentlig administration samt offentlig økonomi, regulering og socialvidenskab.

    Nye uddannelser og specialiseringer For at imødekomme udviklingen i samfundet, og især Region Sjællands behov, har RUC løbende udvidet paletten af uddannelser. Et eksempel er faget Medicinalbiologi, der i kombination med andre fag giver mulighed for at blive f.eks. medicinalkemiker, sundhedsrådgiver i u-lande eller hospitalsfysiker. Af andre nyere fag og studieretninger kan nævnes Nano science/teknologi, Digital Forvaltning, Business and Science, Geoinformatik, Bioinformatik, Europastudier og Performance-design.

    Forskeruddannelser (Ph.d.) På det højeste akademiske niveau udbyder RUC også en lang række forskeruddannelser, hvor kandidater kan bygge videre på deres studier. Man kan bl.a. tage en ph.d. inden for:

    • Naturvidenskabelig miljøforskning.
    • Europæiske kulturstudier, Comparative Welfare Systems, teknologi og innovation samt by- og regionalforskning.
    • Sprog, kultur, kommunikation og faglig formidling, uddannelsesforskning, matematikkens og fysikkens fagdidaktik samt design og management af informationsteknologi.

    Øvrige institutioner

    Udover Roskilde Universitetscenter (RUC) huser Roskildeområdet en række markante og højt specialiserede uddannelses- og forskningsinstitutioner, som er med til at tegne byens profil som en ægte universitets- og uddannelsesby.

    Fremtrædende forskningsinstitutioner og videnscentre:

    • Forskningscenter Risø (DTU Risø Campus): Beliggende nord for Roskilde ud til fjorden, er Risø et af landets absolutte tyngdepunkter for videnskabelig ekspertise. Centeret blev oprindeligt grundlagt til forskning i fredelig udnyttelse af atomenergi, men fokuserer i dag massivt på bæredygtig energiteknologi, herunder vindmøller, brændselsceller og materialeforskning. Deres vindinstitut er anerkendt som et af verdens førende.
    • Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) / Institut for Miljøvidenskab: I 1989 valgte DMU at samle sine sjællandske aktiviteter ved Risø for at drage nytte af nærheden til andre forskningsmiljøer. I dag ligger her også Institut for Miljøvidenskab (under Aarhus Universitet), som bl.a. forsker i klimaforandringer og udvikler viden til fremme af en bæredygtig udvikling.
    • CAT (Center for Avanceret Teknologi / CAT Science Park): Beliggende i Trekroner klos op ad RUC, fungerer CAT som en forskerpark og et direkte bindeled mellem forskning og det private erhvervsliv. Centeret hjælper videnstunge iværksættervirksomheder med at omsætte forskning og højteknologiske opfindelser til konkrete produkter på verdensmarkedet.
    • CLEAN: Danmarks miljøklynge, som binder virksomheder, forsyninger, videninstitutioner og det offentlige sammen om grøn innovation, har også til huse på RUC.
    • Slagteriernes Forskningsinstitut: Ligger i tilknytning til Slagteriskolen på Maglegårdsvej og fungerer som et kraftcenter for forskning i kødproduktion og fødevareindustriens konkurrenceevne.

    Andre markante uddannelsesinstitutioner:

    • Campus Roskilde (University College Sjælland / Professionshøjskolen Absalon): Et enormt uddannelsesbyggeri etableret i Trekroner-området for at samle regionens mellemlange videregående uddannelser. Her uddannes i dag flere tusinde studerende til blandt andet pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut i et samlet studiemiljø tæt på RUC.
    • Erhvervsakademi Sjælland (Zealand): Har et topmoderne campus på hjørnet af Søndre Ringvej og Maglegårdsvej. Erhvervsakademiet uddanner markedsføringsøkonomer, finansielle rådgivere og it-udviklere, og institutionen fungerer som en meget vigtig leverandør af kvalificeret arbejdskraft til det lokale og regionale erhvervsliv.
    • Slagteriskolen (Uddannelsescentret i Roskilde): Dette er en internationalt anerkendt institution på Maglegårdsvej, som udover at være den eneste i verden med et fuldskala slagteri til undervisningsbrug, også fungerer som et bredt uddannelsescenter for hele fødevare-, hotel-, restaurations- og medicinalbranchen, samt for laboranter.
    • Roskilde Tekniske Skole (RTS): En meget stor institution med adresser flere steder i byen (bl.a. Maglelunden og Musicon-området), der tilbyder et væld af erhvervsuddannelser fra byggeri og IT til mediegrafik, samt det tekniske gymnasium (HTX). Skolen driver desuden den grønne afdeling “Vilvorde” på Køgevej, som er Sjællands største udbyder af landbrugs- og gartneruddannelser.
    • Roskilde Handelsskole: Udbyder HHX (Handelsgymnasiet) og andre merkantile ungdomsuddannelser. De har et stort fokus på globalt udsyn, udlandspraktik og et tæt samarbejde med byens og regionens virksomheder i undervisningen.
    • Sjællands Kirkemusikskole: En mere specialiseret, men nationalt særdeles vigtig institution beliggende i Allehelgensgade, som uddanner organister, kirkesangere og korledere til hele den østlige del af folkekirken.
    • FGU-Skolen Øst: En forberedende grunduddannelse, der hjælper unge under 25 år med at blive klar til en egentlig ungdomsuddannelse eller beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

    Rektorer på RUC

    Her er rækken af de markante personligheder, der gennem tiden har siddet i rektorstolen på Roskilde Universitetscenter (RUC):

    • Erling Olsen: Allerede i 1970, inden universitetet officielt slog dørene op for de første studerende, blev Erling Olsen udnævnt til RUC’s første rektor. Han var på det tidspunkt en 43-årig professor og dr.polit. fra Københavns Universitet. Som den allerførste rektor fik han en unik mulighed for at tilrettelægge den kommende undervisning helt fra bunden, og han fungerede samtidig som formand for centrets interimstyre.
    • Boel Jørgensen: Den svenske rektor Boel Jørgensen stod i spidsen for RUC i en periode på 10 år. Hun valgte at forlade posten frivilligt, da hun fik tilbudt nye udfordringer som chef for Danmarks nationalscene, Det Kongelige Teater.
    • Henrik Toft Jensen: Han overtog embedet efter Boel Jørgensen og blev indsat ved en højtidelighed den 2. januar 1989, hvor han fik overrakt RUC’s rektorkæde og det, der blev betegnet som “den smukkeste rektorkåbe” i Danmark. Henrik Toft Jensen er den af rektorerne, der har siddet længst på posten i de beskrevne kilder; han ledede universitetet i hele 17 år frem til sin fratrædelse i december 2005. Undervejs blev han genvalgt flere gange, blandt andet til en ny fireårig periode i november 1997. Han var en synlig rektor, der blandt andet markerede sig med foredrag om RUC som et “kritisk og omstillingsparat” universitet i samfundets tjeneste.
    • Poul Holm: Efter Henrik Toft Jensens afgang overtog professor Poul Holm rektorposten, som han tiltrådte den 1. marts 2006. Han optræder også i kilderne som rektor i de efterfølgende år og var blandt andet medlem af den lokale priskomité for erhvervslivet.
    Trekroner

    Udbygningen af Trekroner er historien om et af Roskildes allerstørste byudviklingsprojekter, som startede med en højtflyvende vision, blev bremset af krisetider, og endte som en massiv og mangfoldig bydel.

    Visionen og den svære start Trekroners udvikling udspringer af Folketingets beslutning for over 30 år siden om at placere et universitetscenter ved Roskilde. Allerede i 1970’ernes dispositionsplaner var det visionen, at by og universitet skulle vokse sammen, og at der skulle skyde et dynamisk bycenter (et såkaldt “B-center”) samt en ny S-banestation op i Trekroner. Man forventede i 1960’erne og 70’erne en hurtig vækst, men på grund af den økonomiske stagnation, der satte ind fra midten af 1970’erne, gik udviklingen meget langsommere end forventet. Først i 1988 åbnede Trekroner Station, hvilket var en stor fordel for de studerende, som nu ikke længere behøvede at køre ind gennem selve Roskilde by. I slutningen af 1980’erne begyndte man ligeledes at anlægge vej fra Østre Ringvej ud til stationen og RUC, og Trekroner Erhvervspark blev igangsat.

    Det store “ryk” og infrastrukturen Det var først i sidste halvdel af 1990’erne, at der for alvor kom skred i tingene. Det skyldtes især et stærkt træk fra den daværende borgmester Henrik Christiansen, som var determineret på at få bygget “byen ud til RUC” i et tredje forsøg på at skabe en ny plan for området. Etableringen af Center for Avanceret Teknologi (CAT) i 1990’erne fungerede som en katalysator for et egentligt campusmiljø for videnstunge virksomheder, og snart rykkede store it- og teknologifirmaer som Digiquant og Belle Systems ind med nye hovedsæder. Samtidig fik man styr på infrastrukturen, idet hovedtrafikåren, Trekroner Allé, i november 2000 endelig blev forlænget helt ud til motorvejen mod København. Senere blev den også ført igennem til Marbjergvej, hvilket lettede trafikken yderligere.

    Boligboom med plads til alle Trekroner blev bevidst planlagt med et meget differentieret boligudbud, der skulle sikre en socialt velfungerende bydel. De første beboere flyttede ind i parcelhuse samt i pionerprojektet Munksøgård – et spændende, bæredygtigt og økologisk bofællesskab med omkring 100 boliger, der stod færdigt i den nordlige del af området. Siden fulgte en sand byggeeksplosion i bydelen. Mellem Himmelev Bæk og Kildemosen i den vestlige del blev der igangsat 10 forskellige boligbebyggelser for at skabe variation. Særligt ungdoms- og studieboliger fyldte meget, og fra år 2000 til 2006 opførte man alene ca. 680 ungdomsboliger i bydelen, herunder 252 tegnet af arkitekterne 3xNielsen. Området fik også tilført moderne “intelligente boliger” på Stormandshøjen, der fungerede som byggeudstilling i 2007.

    Skoler og dagsinstitutioner Med de mange nye boliger og børnefamilier opstod et massivt behov for skoler og institutioner. Roskilde Kommune og Undervisningsministeriet udskrev i 1999 en arkitektkonkurrence for at skabe “morgendagens skole” med fokus på pædagogisk nytænkning. Den blev vundet af Vilhelm Lauritzens Tegnestue. Indtil Trekronerskolen officielt kunne tages i brug i august 2002, startede de første årgange i 2001 i midlertidige pavilloner. Også Rudolf Steiner-skolen, Kristofferskolen, fik andel i den nye bydel, da forældre og ildsjæle på mirakuløs vis rejste kapital til et nybyggeri, der stod indflytningsklart i 2002. Daginstitutioner fulgte hastigt med. I 2001 åbnede de to første, deriblandt børnehusene Vanddråben og Spirebakken, og i 2004 indviede amtet den særlige specialbørnehave “Bjerget” med plads til multihandicappede børn og børn med autisme. I 2006 toges første spadestik til et nyt, stort børnehus i Trekroner Øst.

    Kunst, natur og nye funktioner For at sikre, at Trekroner ikke blot blev et rationelt og kedeligt nybyggerkvarter, iværksatte kommunen et ambitiøst kunstprojekt under ledelse af den svenske kunstner Kerstin Bergendal. Kunstplanen skal over en årrække binde området sammen og skabe historie og identitet for bydelen, blandt andet ved at integrere små “huskeskuffedarier” i byrummet. Også naturen fik plads i planlægningen. I maj 2006 hjalp 400 lokale børn med at tilplante en helt ny skov, som blev døbt “100 års Skoven” i anledning af Roskilde Østre Rotary klubs jubilæumsdonation. Bydelen blev over årene suppleret med flere vigtige regionale funktioner. I 2004 indviedes Skattecenter Trekroner, der samlede skatteligningen for hele syv kommuner, og samme år tog man det første spadestik til byggeriet af Hospice Sjælland, som slog dørene op året efter. Endelig blev Trekroners forsyningsnet udbygget sidst i 2006 med indvielsen af en ny pumpestation, der leder spildevand fra ca. 8.000 mennesker til Bjergmarkens Rensningsanlæg.

    Roskilde Havn

    Roskilde Havn har siden byens spæde begyndelse spillet en fuldstændig afgørende rolle for byens overlevelse, identitet og udvikling. Sagnet fortæller, at Kong Roar oprindeligt valgte at flytte sin by ud til fjorden for at slippe for dyre landtransporter, hvilket i sagnet gav byen dens navn,. Den strategiske placering dybt inde i bunden af den 45 km lange fjord gav desuden en perfekt, naturlig beskyttelse mod fjendtlige overfald.

    For yderligere at sikre havnen og byen valgte man i 1000-tallet at sænke en række udtjente skibe ved Skuldelev for at spærre indsejlingen,. I vikingetiden og op gennem middelalderen var Roskilde Havn en af Danmarks allermest befærdede.

    Nedgangstiden og lavvandet Efter reformationen i 1536 mistede Roskilde sin magtfulde status som hovedstad og bispesæde, og handelen rykkede til mere gunstigt placerede havne som København og Køge. Havnen mistede sin storpolitiske betydning, og fjorden var udfordret af at være meget lavvandet. Skibe måtte højst stikke 1,25 meter for at kunne sejle helt ind i bunden af fjorden, hvorfor større skibe ofte måtte omlade deres last til fladbundede pramme i Frederikssund,.

    Op gennem 1800-tallet var det derfor primært lokale bønder og fiskere fra blandt andet Hornsherred og Skuldelev, der brugte havnen. De kom sejlende ind med korn og hjemmekærnet smør i åbne joller for at sælge det på byens torve,,. Da jernbanen kom i 1847, overtog den store dele af transporten, og den gamle havn mistede yderligere sin erhvervsmæssige funktion.

    Krigstidens “Kravlegård” Under 2. verdenskrig fik Roskilde Fjord og havnen dog en ny og meget overraskende opblomstring. Besættelsesmagten spærrede for fri sejlads på Øresund og det åbne hav, hvilket fik lystsejlere fra hele Sjælland til at søge ind i Isefjorden og Roskilde Fjord – et område, der i spøg blev døbt “Kravlegården”,. I skærende kontrast til krigens rædsler, mørklægning og udgangsforbud blomstrede et utroligt farverigt frilufts- og sejlermiljø op på vandet og i havnen, hvor københavnere og roskildensere søgte ud for at hente nye kræfter i det frie element.

    Fra forfald til moderne kulturperle I 1960’erne var den gamle, erhvervsmæssige havn gået totalt i forfald. Den stod ofte under vand, led under forurening og var i bogstaveligste forstand ved at skylle væk. Vendepunktet for havnen blev hævningen af de fem Skuldelev-vikingeskibe i 1962 og den efterfølgende indvielse af Vikingeskibshallen i 1969. Dette ændrede for alvor havnens funktion fra industri og transport til moderne formidling og turisme. Sideløbende hermed indviede kommunen en lille lystbådehavn i 1971, som byens sejlere selv – på privat initiativ og for egne midler – udvidede markant op gennem 1990’erne for at imødekomme den enorme efterspørgsel,.

    Frem mod byens 1000-års jubilæum i 1998 tog byrådet en modig beslutning om en radikal forvandling af hele havnefronten. Man fjernede gamle, nedslidte tekniske anlæg, herunder gasværksbygningerne og et udtjent rensningsanlæg,,. I 1997 kunne Dronning Margrethe indvie en helt ny Museumsø med et maritimt arbejdende bådeværft. I år 2000 stod det såkaldte “Vestprojekt” færdigt; et smukt arkitektonisk anlæg tegnet af Vilhelm Lauritzens Tegnestue, som tilføjede havnen et moderne vandrerhjem, restaurant og nye havnepladser gennemskåret af kanaler,.

    I dag er havnens betydning for Roskilde enorm, men nu som byens rekreative, maritime og kulturelle omdrejningspunkt. Den fungerer som et levende friluftscenter, hvor lystsejlere, historiske skibe som Sagafjord, vikingeskibe og gæster fra hele verden mødes,,. Den vellykkede sanering har skabt en tæt og smuk natur- og kulturakse fra Roskilde Domkirke, ned gennem Byparken og direkte ud til fjordens åbne vand, hvilket har givet Roskilde en helt unik attraktion, der smukt forener over tusind års historie med moderne byliv.

    Roskilde Fjord

    Ifølge sagnet valgte Kong Roar oprindeligt at flytte sin by fra indlandet og ud til vandet for at slippe for dyre landtransporter, hvilket gav Roskilde dens strategiske placering ved bunden af den 45 km lange fjord. Både historisk og i dag har Roskilde Fjord spillet en fuldstændig uundværlig rolle for byens overlevelse, beskyttelse og identitet.

    Vikingetiden og middelalderen: Livsnerve og forsvarsværk I vikingetiden og århundrederne frem var fjorden den vigtigste transportvej og landets vitale maritime livsnerve. For at beskytte rigets hovedstad og magtcentrum mod fjendtlige angreb fra havet, sænkede vikingerne i 1000-tallet udtjente skibe i sejlrenden ved Skuldelev for bevidst at spærre indsejlingen til fjorden. I denne periode var Roskilde Havn en af Danmarks mest befærdede, og store korn- og træskibe fra alverdens lande kom sejlende ind med gods.

    Nedgangstid og lavvande Da Roskilde mistede sin status som hovedstad, og reformationen i 1536 fjernede bispesædets magt, gik byen ind i en lang nedgangsperiode. Fjordens fysiske begrænsninger blev nu et problem; vandet var lavvandet, og skibe med et dybgang på over fire meter kunne ikke længere sejle helt ind til bunden af fjorden. Større skibe måtte derfor omlade deres last til fladbundede pramme i Frederikssund. I stedet blev fjorden primært brugt til lokalt fiskeri og af bønder og fiskere fra blandt andet Hornsherred og Skuldelev, der sejlede ind med korn og hjemmekærnet smør for at sælge det på torvet i Roskilde. Fjorden udgjorde også et vigtigt spisekammer for befolkningen, der i stor stil fangede ål, sild og fjordrejer.

    2. Verdenskrig: Sejlernes “Kravlegård” Under 2. verdenskrig fik Roskilde Fjord en helt særlig, fredelig og rekreativ rolle. Da den tyske besættelsesmagt minerede og spærrede for fri lystsejlads på det åbne Øresund, søgte lystsejlere fra København og Nordsjælland i stor stil ind i Isefjorden og Roskilde Fjord. Dette lukkede og trygge farvand fik i spøg kælenavnet “Kravlegården”. I skærende kontrast til krigens mørklægning og udgangsforbud blomstrede et farverigt og intenst frilufts- og sejlermiljø op på vandet, hvor folk hentede nye kræfter og frihed.

    I dag: International verdensarv og Nationalpark I nyere tid er det fjordens skjulte skatte, der for alvor har sat Roskilde på verdenskortet. Hævningen af de fem vikingeskibe i Peberrenden i 1962 førte til opførelsen af Vikingeskibshallen i 1969 og senere anlæggelsen af Museumsøen og et maritimt arbejdende bådeværft. Dermed blev et gammelt forsvarsværk i fjorden forvandlet til en international turistattraktion af uvurderlig betydning for byens moderne identitet.

    Naturligt udgør fjorden i dag også en tredjedel af arealet i Nationalpark Skjoldungernes Land, som blev indviet i 2015. Fjorden er et internationalt beskyttet Natura 2000-område, der fungerer som et af Danmarks absolut vigtigste yngle- og rasteområder for fugle. Hvert år raster op mod 60.000 fugle her, og fjorden er hjemsted for den imponerende havørn. For at understøtte et endnu sundere havmiljø og forbedre fiskebestanden (som havets “oaser”) har man i de senere år arbejdet på at etablere og genoprette store stenrev på bunden af fjorden.

    I dag er fjorden og havnefronten Roskildes levende omdrejningspunkt, hvor historiske ruter smukt forenes med et aktivt fritidsliv med vinterbadning, ro- og kajakklubber og oplevelsessejlads med skibe som Sagafjord og Harald Blåtand.

    Roskilde Domkirke

    Historien om Roskilde Domkirke starter i 960’erne, hvor Kong Harald Blåtand opførte en trækirke på den høje banke ved Roskilde Fjord og gjorde stedet til hovedsæde i sit samlede danske rige. Harald Blåtand blev selv begravet i kirken efter sin død. Knud den Store ophøjede i 1020’erne kirken til domkirke, og det var også her, at han i 1026 lod sin svoger, Ulf Jarl, myrde. Omkring år 1080 blev trækirken erstattet af en anselig treskibet stenkirke bygget af den porøse kildekalk, frådsten, opført af biskop Svend Nordmand.

    Absalon og teglstenskatedralen Byggeriet af den nuværende domkirke blev påbegyndt i 1170’erne af biskop Absalon. Man valgte at bygge den nye, monumentale katedral i røde, brændte teglsten, og midt under det langvarige byggeri skiftede man dristigt stilart og introducerede den nye gotiske stil i Danmark. Domkirken, med sit høje kirkerum og fremspringende korsfløje, stod færdig i slutningen af 1200-tallet.

    Kongehusets gravkirke Domkirken er i dag verdenskendt som kongehusets faste begravelseskirke, hvor 39 danske konger og dronninger ligger begravet. Denne tradition tog for alvor fart, da biskop Peder Lodehat i 1413 – mod munkene i Sorøs ønske – overførte Dronning Margrethe 1.’s jordiske rester fra Sorø til Roskilde for at gøre domkirken til den nordiske unions kirkelige centrum.

    Gennem århundrederne har skiftende monarker sat deres præg på kirken ved at tilføje imponerende gravkapeller i skiftende stilarter. Blandt de mest markante er Christian 1.’s Helligtrekongers Kapel fra 1460’erne, Christian 4.’s renæssancekapel med de karakteristiske slanke spir på vesttårnene, Frederik 5.’s neoklassicistiske mausoleum og Christian 9.’s kapel fra begyndelsen af 1920’erne. Traditionen fortsætter i dag, hvor et nyt gravmæle til Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik er planlagt i Skt. Birgittes Kapel.

    Reformationen forandrer kirkerummet Før reformationen i 1536 var Domkirken en umådelig rig institution, der ejede omkring en tredjedel af Sjællands jord. Som katolsk præstekirke var rummet fyldt med op mod 75 præster og kannikker, der holdt sjælemesser for formuende familier ved kirkens mange sidealtre.

    Reformationen i 1536 ændrede kirkerummet og dets funktion fundamentalt: Kongemagten konfiskerede kirkens enorme godsbesiddelser, adgangen til højkoret og hovedalteret blev åbnet for almindelige mennesker, og sidealtrene blev sløjfet. Der blev sat bænke op i skibet, så menigheden kunne sidde ned og lytte til prædikenen på modersmålet, ligesom et stort orgel blev opsat for at understøtte menighedens fællessang.

    Brande og fatale renoveringer Kirken har været hærget af voldsomme brande, bl.a. i 1282 og 1443, hvor tagværket udbrændte, og mure og hvælvinger tog skade. I nyere tid indtraf en katastrofal brand den 26. august 1968 under et restaureringsarbejde. Margrethespiret udbrændte og styrtede ned over koret, og omkring halvdelen af hovedskibets tag brændte.

    Man genopbyggede hurtigt taget, men i en velment bestræbelse på at brandsikre kirken for fremtiden, valgte man at imprægnere alt det nye tagtømmer med brand- og rådhæmmende kemikalier. Det fik uforudsete og fatale konsekvenser: Kemikalierne nedbrød træets bæreevne, så det med tiden splintrede som glas, og samtidig tærede stofferne det nye kobbertag op indefra, så det regnede ind og beskadigede hvælvingerne. Disse langsigtede følgeskader har i de senere år nødvendiggjort endnu en enorm og meget bekostelig restaurering af både tag og spir.

    UNESCO Verdensarv I 1995 opnåede Roskilde Domkirke den store anerkendelse at blive optaget på UNESCOs liste over verdens umistelige kulturarv. Kirken anerkendes for sin fremragende arkitektur, sit fine samspil med de nærmeste omgivelser og sin historiske betydning for hele Østersøregionen. I dag er katedralen ikke blot en levende sognekirke med et rigt musikliv, men også en international turistattraktion, der årligt besøges af over 160.000 gæster.

    Vikingeskibsmuseet

    Historien om Vikingeskibsmuseet starter i virkeligheden for over 1000 år siden, da fem udtjente vikingeskibe blev fyldt med sten og sænket i Peberrenden ved Skuldelev. Formålet var at skabe en undervandsspærring, der kunne beskytte rigets daværende magtcentrum, Roskilde, mod fjendtlige angreb fra havet.

    Fundet og den første museumshal De fem skibe sov en lang tornerosesøvn på fjordens bund frem til 1962, hvor arkæologen Olaf Olsen og skibsingeniøren Ole Crumlin-Pedersen indledte et banebrydende arbejde med at udgrave og bjærge dem. Dette pionerarbejde var så skelsættende, at det fik det danske Folketing til at vedtage verdens første lov om beskyttelse af kulturarv på havbunden i 1963.

    For at kunne udstille de uvurderlige skibe opførte man Vikingeskibshallen, der slog dørene op for publikum den 20. juni 1969. Hallen blev tegnet af professor og arkitekt Erik Christian Sørensen i en kompromisløs stilart kendt som japansk brutalisme. Bygningen blev skabt specifikt med skibene for øje; de store panoramavinduer skabte et levende bagtæppe, hvor publikum kunne opleve skibene i direkte visuel sammenhæng med fjorden, himlen og horisonten.

    Museumsøen og verdens længste vikingeskib I 1997 undergik museet en massiv udvidelse, da man etablerede Museumsøen og et maritimt arbejdende bådeværft. Dronning Margrethe II indviede det nye anlæg den 7. juni 1997 ved at klippe et rød-hvidt silkebånd over, stående i stævnen på vikingeskibet Helge Ask.

    Under udgravningen til denne nye museumshavn i 1996-1997 skete der lidt af et mirakel: I mudderet stødte man på yderligere ni skibsvrag fra vikingetiden og middelalderen. Blandt disse var Roskilde 6, der med sine mere end 36 meter er verdens længste kendte vikingeskib.

    Levende historie og Havhingsten Vikingeskibsmuseet blev hurtigt verdenskendt for ikke blot at udstille døde vrag, men for at bedrive “eksperimentalarkæologi” og levende formidling. På bådeværftet genskaber håndværkere skibene ved hjælp af de samme materialer og værktøjer (økser, kiler og lindebast), som vikingerne brugte for 1000 år siden.

    Kronen på værket i dette arbejde var rekonstruktionen af det 30 meter lange krigsskib Skuldelev 2. Skibet, som blev døbt Havhingsten fra Glendalough, blev bygget over fire år og søsat foran tusindvis af tilskuere i 2004. Det vakte enorm international genlyd, da skibet i 2007-2008 gennemførte en dramatisk forsøgsrejse over Nordsøen og nord om Skotland til Dublin og retur.

    Klimatruslen og fremtidens museum I dag befinder museet sig i en brydningstid. Den oprindelige Vikingeskibshal fra 1969 er stærkt truet. Betonen nedbrydes af det barske vejr, dagslyset skader skibene, og den stigende vandstand udgør en fatal trussel. Under stormen ‘Bodil’ i december 2013 var vandet kun få centimeter fra at ødelægge den uerstattelige kulturarv.

    Hallen blev bygningsfredet i 1997, men på grund af den kritiske tilstand valgte kulturministeren i 2018 at affrede bygningen, så skibene kan reddes. Det har banet vejen for, at man nu arbejder på højtryk med at designe og opføre et helt nyt Vikingeskibsmuseum. Det forventes, at byggeriet af en ny, stormsikret udstillingsbygning begynder i løbet af 2026, hvilket vil skabe en endnu stærkere og mere tryg ramme om Danmarks maritime kronjuveler.

    Gennem sine over 50 leveår er Vikingeskibsmuseet vokset til at være en 3-stjernet Michelin-attraktion, der årligt trækker op mod 170.000 gæster til Roskilde – hvoraf størstedelen er internationale turister. Succesen bæres samtidig af et enormt lokalt engagement fra over 380 frivillige i bådelaugene samt foreningen Vikingeskibsmuseets Venner.

    Hedeland

    Hedeland er et ca. 1.500 hektar stort natur- og fritidsområde beliggende mellem Roskilde, Hedehusene og Tune. Det enorme område har undergået en utrolig forvandling fra at være et råt, industrielt “månelandskab” til at være en af regionens største rekreative perler.

    Fra istidsslette og grusgrav til naturpark

    Det oprindelige landskab blev skabt af istiden for omkring 12.000 år siden, hvor smeltevandet aflejrede enorme mængder sten og grus. Fra 1892 og mere end 100 år frem udgravede man intensivt disse råstoffer til byggeri og anlæg, hvilket efterlod området fuldt af store, tomme kratere. I 1970’erne begyndte folk at smide affald i hullerne, men for at redde området stiftede man den 1. april 1978 I/S Hedeland (et samarbejde mellem flere kommuner og amter) med den ambitiøse vision at forvandle de udtjente grusgrave til et offentligt kultur- og fritidslandskab.

    Et overflødighedshorn af aktiviteter

    I dag er Hedeland kendt for at kunne rumme aktiviteter og anlæg, der kræver enorm plads eller gør for meget væsen af sig til at ligge i byområder. Området er bundet sammen af over 60 km stier og grusveje samt 40 km ridestier.

    Blandt de mest markante faciliteter finder man:

    • Kultur og amfiteater: Et kæmpe friluftsteater med siddepladser til mellem 3.500 og 4.000 tilskuere. Scenen er især berømt for Opera Hedeland, der hver sommer tiltrækker et stort, trofast publikum til anmelderroste operaudendørsforestillinger i verdensklasse.
    • Skibakke og sport: En stor skibakke, hvor toppen troner 80 meter over havets overflade. Derudover findes en 18-hullers golfbane samt en par-3 bane, som blev anlagt stik imod de flestes forventning om, at man ikke kunne bygge en golfbane i en grusgrav.
    • Motorskøj og fart: I et yderområde nær lufthavnen har man samlet de støjende aktiviteter med motocrossbane, gokartbane og Køreteknisk Institut.
    • Tog og transport: Besøgende kan køre med den smalsporede veteranjernbane, hvis gamle togvogne er restaureret som et minde om de tipvogne, der kørte gruset væk i gamle dage. Derudover findes en 1.200 meter lang modeljernbane kaldet Brandhøjbanen.
    • Natur og vin: Området byder på alt fra pometum (frugttræer) og naturlegepladser til fiskesøer (bl.a. Flintesøen på 12 hektar). Mest overraskende er måske de store vinterrasser med over 3.000 vinstokke, der passes af lokale vinbønder og producerer rigtig vin.

    Historie og store begivenheder

    Når man færdes i Hedeland, støder man også på historiske levn, herunder 7 gravhøje og dele af forsvarsværket Tunestillingen fra 1. Verdenskrig.

    Områdets format og evne til at rumme enorme mængder mennesker blev for alvor understreget i juli 2022, da Hedeland dannede ramme om “Spejdernes Lejr”, hvor en hel teltlandsby blev bygget op for at huse 40.000 børn og unge samt 60.000 gæster.

    Boserupgård Naturcenter

    Boserup Skov har en lang og omskiftelig historie og har gennem generationer været et af Roskilde-borgernes absolutte yndlingsudflugtsmål. Historisk set tilhørte skoven Københavns borgere, idet kong Frederik 3. forærede dem skoven i 1661 som tak for deres indsats og forsvarsvilje under svenskernes angreb i 1659. Først mere end 300 år senere, i 1996, købte staten skoven af Københavns Kommune. Selve området, der strækker sig helt ned til Kattinge Vig, blev allerede fredet i 1980 på grund af sin store skønhed og de mange sjældne planter.

    Et historisk fristed for byens borgere 

    I gamle dage ankom sommergæsterne til skoven enten til fods ad “den sorte sti”, i hestevogn eller med den lille udflugtsdamper “Hornsherred”, som lagde til ved en anløbsbro i skoven. I skoven lå den velkendte Boserup Pavillon, et traktørsted hvor de mere velbeslåede gæster nød deres frokost. Mindre bemidlede borgere kunne købe forfriskninger ved små boder i skoven, som ofte blev drevet af kvinder, der havde trukket deres varer hele vejen fra Roskilde på en trækvogn. Den historiske pavillon blev desværre revet ned i 1941, hvilket var et stort tab for mange, der havde glade forårsminder fra stedet.

    Krigens skygge og landminer 

    Under 2. verdenskrig blev skovens fredelige idyl brat afbrudt, da den tyske besættelsesmagt anlagde et enormt ammunitionsdepot med delvist underjordiske bunkers i Boserup Skov. For at sikre depotet blev området omkranset af et højt, dobbelt pigtrådshegn, og imellem hegnene gravede tyskerne hele 6.000 landminer ned. Efter befrielsen overtog modstandsbevægelsen og danske soldater bevogtningen, og et hold tyske minører blev tvunget til at rydde skoven for minerne og efterfølgende marchere i samlet flok gennem terrænet for at bevise, at det var sikkert.

    Boserupgård Naturcenter og Skovhjælperne 

    I nyere tid har man formået at forvandle den smukke natur og de gamle gårde til et moderne samlingspunkt. Midt mellem skovens bøgetræer ligger to smukke, stråtækte bindingsværkshuse, der efter en totalrenovering åbnede som Boserupgård Naturcenter. Centret fungerer i dag som en aktiv naturskole, hvor skoleklasser og børnehavebørn bruger skoven som et udendørs klasselokale, bager snobrød og går på opdagelse i skovbunden.

    Naturcentret er dog ikke kun et sted for formidling; det rummer også en meget stærk social profil i form af Traktørstedet og Skovhjælperordningen. Her drives en café og en beskyttet arbejdsplads for 25-30 hjerneskadede eller psykisk sårbare borgere, for hvem naturcentret udgør et meningsfuldt arbejdsliv. Skovhjælperne arbejder blandt andet med at holde skoven ren og pæn, passe bigården, dyrke grøntsager og betjene skovens gæster.

    En unik og sårbar flora Naturmæssigt er skoven en perle. Den er berømt for sit smukke forårstæppe af anemoner, lærkesporer og kodriver. Skoven rummer desuden et meget værdifuldt botanisk miljø med sjældne orkideer, herunder arten Skov-Hullæbe, som med tiden er begyndt at myldre frem og brede sig. Endelig findes der i skoven en særlig stævningsskov, som passes manuelt af frivillige fra Boserup Stævningslaug. Stævningen (hvor træer skæres ned til roden for at skyde på ny) holder skoven lys og åben, hvilket giver optimale livsbetingelser for både forårsblomster og skovens mange dagsommerfugle.

    Roskilde Miniby

    Se også vores indlæg og podcast om Minibyen.

    Ideen til Roskilde Miniby opstod i 1996 hos en lille kreds af borgere, der ønskede at bygge en model af byen, som den så ud i middelalderen omkring år 1400. Modellen var tænkt som en gave til byens 1000-års jubilæum i 1998, og for at sætte byggeriet i faste rammer blev det oprettet som et aftenskolekursus under FOF. Kurset blev ledet af malermester Erik Nielsen og havde omkring 15 faste deltagere, mens Nordea Bank trådte til som sponsor for projektet.

    Byggeriet var en stor mundfuld; Minibyen blev bygget i størrelsesforholdet 1:200, og den færdige model kom til at måle 6 gange 8 meter fordelt på støbte betonmoduler. Undervejs blev arbejdet kraftigt forsinket, da byggeholdet flere gange blev tvunget til at flytte – først fra lokaler på Base 4000, derefter til en hal hos Unicon og videre til en ny hal. Disse afbrydelser betød, at modellen ikke blev færdig til jubilæet i 1998. Først i foråret 1999 blev bygningerne og træerne fastgjort på de malede moduler, og modellen kunne officielt afleveres til Roskilde Kommune den 15. maj 1999.

    Efterfølgende opstod der massive problemer med at finde et egnet sted at opstille modellen. Forskellige steder blev foreslået, men der gik næsten seks år, inden en plads tæt ved havnen endelig blev godkendt. En gruppe af byggerne stiftede i den forbindelse foreningen “Minibyens Venner”, som påtog sig at rengøre byen og udbedre naturlige skader. Minibyen blev endelig indviet på sin plads den 14. maj 2005. Foreningen havde dog begrænsede midler og advarede om, at omfattende hærværk kunne tvinge dem til at give op. Desværre har byen netop været udsat for groft hærværk, blandt andet under en natlig episode, hvor 50 træer og huse blev væltet, og selve Domkirken blev fjernet for senere at blive fundet i vandløbet i Byparken.Når man ser på Minibyen i dag, er det vigtigt at vide, at mens gadernes forløb, den over 3 km lange byvold og placeringen af byens mange klostre og hospitaler er historisk korrekte, er de almindelige huses udseende og placering stort set ren fantasi. Dette skyldes, at de historiske arkiver gik tabt, da det middelalderlige rådhus brændte i 1731, ligesom stort set ingen af byens almindelige middelalderbygninger har overlevet til i dag.

    Roskilde i 1000 år

    Roskilde er jo mildest talt et sted der emmer af historie.

    Vi har gjort et dristigt forsøg med at vise og formidle Roskildes Historie på en lidt anderledes måde. Dels ved at få AI til at læse en række kilder og derefter at generere forskellige slideshows om forskellige emner og epoker. Dels ved at give en mulighed for at “snakke med historien” med vores benyttelse af ChatBOT teknik.

    Du kan se den detaljerede gennemgang her.

    Kunst i Roskilde

    Se vores avancerede kunstguide her.

    Og brug vores kort over kunstværkerne. Som også bruger kunstguiden ovenover.

    Vi har også lavet podcast hvor vi fortæller om kunsten.

    Roskilde Kommunes politik for kunst i det offentlige rum har udviklet sig fra at handle om faste økonomiske procenter til en langt dybere integration af kunsten i byplanlægningen.

    1 %-reglen ved nybyggeri Historisk set har det gennem adskillige år været en gældende regel i kommunen, at der ved offentligt nybyggeri skulle afsættes 1 % af byggesummen til kunstnerisk udsmykning. Denne praksis har sikret æstetiske løft mange steder i byen og har givet mulighed for fantasifulde løsninger, som rækker ud over blot at opstille en traditionel skulptur foran en bygning.

    Kunst som en integreret del af byudviklingen I nyere tid har kommunen aktivt forsøgt at ændre kunstens rolle, så den ikke blot fungerer som løsrevet “pynt”, der kommer til som en eftertanke, men i stedet integreres helt fra begyndelsen af et byggeprojekt.

    Dette kom især til udtryk under udbygningen af den nye bydel Trekroner, hvor kommunen i samarbejde med Statens Kunstfond valgte at gå nye veje og udvikle en helhedsorienteret kunstplan. Formålet var at lade kunstnere bidrage med “irrationelle momenter”, der kunne skabe variation og give den nye bydel sin helt egen identitet og historie. I denne politik skelner kommunen mellem:

    • “Kunsten der bliver”: Permanente kunstværker, som integreres direkte i bygninger, parkeringspladser eller stiforløb – ofte skabt i et tæt samarbejde mellem arkitekter og kunstnere.
    • “Kunsten der kommer og går”: Midlertidige begivenheder og værker, som kun findes i en periode, men som er med til at skabe identitet og erindring på stedet. Fra politisk side er det desuden blevet understreget, at tidlig inddragelse af kunstnere ikke nødvendigvis gør byggerierne dyrere, da kunstnerne ofte kan bidrage med alternative løsninger inden for det allerede fastsatte budget.

    Modtagelse af private kunstgaver Kommunen tager også imod kunstgaver doneret af det private erhvervsliv, hvilket har skaffet byen markante værker, som ellers ikke ville have været mulige. Kilderne påpeger dog, at det kræver både politisk mod og offentlige midler at tage imod disse gaver, da kommunen selv skal betale for en solid forankring og opstilling af værkerne, ligesom politikerne skal kunne stå på mål for den borgerkritik, der ofte følger med offentlig kunst.

    Formidling af den offentlige kunst For at sikre, at byens borgere og gæster får glæde af den offentlige kunst, har kommunen i samarbejde med Roskilde Kunstforening og lokale erhvervsdrivende også arbejdet med formidling. Dette indebærer blandt andet oprettelsen af en lettilgængelig elektronisk kunstguide, der registrerer al offentligt tilgængelig kunst i kommunen og gør det nemt at finde frem til værkerne og historierne bag dem.

    Udfordringer med vedligehold og placering Selvom kommunen har ambitiøse kunstplaner, nævnes der også en vis kritik af, hvordan eksisterende kunst nogle gange bliver behandlet. Eksempelvis er der eksempler på, at ældre skulpturer i kommunens eje er blevet trængt ind i ubemærkede hjørner i forbindelse med institutionsudvidelser, eller at værker er endt med at stå visuelt og pladsmæssigt i klemme i moderniserede byrum.

    Kunst og RO’s Torv

    Hør også vores podcast om kunsten på RO’s Torv.

    Da indkøbscentret RO’s Torv åbnede i 2003, var det med en klar ambition om at skabe mere end blot et sted for handel; arkitekterne ønskede at indbygge “pauser” i centret, hvor de besøgende kunne slappe af, lade sig inspirere og få en æstetisk oplevelse. Resultatet blev en massiv og helt unik kunstnerisk udsmykning bestående af i alt 28 kunstværker skabt af 12 forskellige kunstnere specielt til RO’s Torv. Som kunstnerisk konsulent og koordinator for hele udsmykningen fungerede Steffen Hansen fra det daværende Galleri 108 på Roskilde Gasværk.

    Kunstnerne fik fuld frihed til at udforme deres værker, men der blev stillet ét ufravigeligt, funktionelt krav: De kunstværker, der blev placeret på gulvet og torvearealerne, skulle kunne bruges som pauseområder, hvor man kunne sætte sig, og hvor børn kunne klatre og lege, samtidig med at kunsten kunne nydes.

    De fem kilder Et bærende element i udsmykningen er fem kildeskulpturer, der er opkaldt efter historiske Roskildekonger: brødrene Ro og Helge, deres far Halfdan, samt kongerne Sven Tveskæg og Harald Blåtand.

    • “Ro’s Kilde” er en stor granitskulptur på hovedtorvet skabt af billedhuggeren Bjørn Poulsen, som også står bag den store plastmobile over indgangen mod Københavnsvej.
    • “Harald Blåtands Kilde” er udført i rustfrit stål af den jyske kunstner Frode Steinicke og trækker horisontale og vertikale linjer, der appellerer til at gå på opdagelse i skulpturens kubusformer.
    • “Helges Kilde” er en vandtrappeskulptur skabt af fire bronzefragmenter af den italiensk-danske kunstner Andrzej Lemiszewski.
    • “Sven Tveskægs Kilde” er den største af vandskulpturerne og er placeret udenfor mod Københavnsvej som et flot vartegn, skabt af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted.
    • “Halfdans Kilde” har på spændende vis fået integreret lyskunstneren Steffen Tasts værk “Plejades Slør” i sig.

    Granitbænke, lyskunst og farveorgler Udover kilderne rummer centret en række andre markante, integrerede værker:

    Biografens facade: For at udsmykke biografens vægge ud mod det indre torv udskrev man en konkurrence på Kunstakademiet i København. Vinderne blev to afgængere, Michael Boelt Fischer og Jacob Hunosø, som skabte et værk stærkt inspireret af de “farveorgler”, der bruges til at kommunikere med rumvæsener i Steven Spielbergs science fiction-film Nærkontakt af 3. grad.

    14 udhuggede granitbænke: Billedhuggeren Laila Westergaard har skabt 14 bænke fordelt over hele torvet. Hun har anvendt en ekstremt krævende teknik, hvor hun med hammer og mejsel har hugget figurer ned i højpoleret bornholmsk granit, så hver fjernet flig på en halv millimeter fremstår som en hvid ridse i stenen.

    Lysskulpturen “Galaxe”: Lyskunstneren Steffen Tast har skabt i alt tre værker til centret, hvoraf det mest iøjnefaldende er “Galaxe” – en enorm, kuppelformet lysskulptur ophængt ved nedgangen til den vestlige butiksdel. Dette specifikke kunstværk blev ved en reception dagen før åbningen afsløret som værende dedikeret til minde om Roskildes tidligere, markante borgmester, Henrik Christiansen.

    Det rige kunstnerliv

    Roskilde har et utroligt rigt og mangfoldigt kunstnerliv, der strækker sig fra guldalderens berømte malere til eksperimenterende samtidskunst og monumentale skulpturer i byrummet.

    Guldalderen og 1800-tallets malere Allerede i begyndelsen af 1800-tallet tiltrak Roskilde store kunstnere. Den norske maler Johan Christian Dahl (J.C. Dahl) besøgte byen i årene 1813-1815 og igen i 1828, hvor han fangede fjordens liv og udsigten mod Domkirken på sine friske skitser. Guldaldermaleren Wilhelm Marstrand boede i byen i 1840’erne, og han skabte blandt andet den berømte og humoristiske fugleskydningsskive for købmand Søren Borch i 1841.

    Samtidig skildrede Jørgen Roed byens miljø med sine fine og detaljerede sommer- og vintermalerier af Domkirken set fra Bondetinget. Også bysbarnet, maleren og arkæologen Jacob Kornerup, har sat et massivt aftryk ved at dokumentere byens gader, kirken og egnens fortidsminder i utallige akvareller.

    L.A. Ring og Sct. Jørgensbjerg En af de absolut mest markante skikkelser i byens kunsthistorie er L.A. Ring. Efter at have boet i Baldersbrønde, flyttede han som 60-årig til Sct. Jørgensbjerg, hvor han boede de sidste 19 år af sit liv frem til sin død i 1933. Her malede han over 100 landskabs- og landsbybilleder fra Roskilde og omegn. Ring havde desuden et spændende, fagligt samspil med den lokale fotograf Kristian Hude, som dokumenterede Rings arbejde. I dag kan man komme helt tæt på kunstneren i hans gamle atelier i Brøndgade, som nu er indrettet som besøgscenter.

    Moderne billedkunstnere I nyere tid har byen fostret og tiltrukket stærke navne. Den Roskilde-fødte Jørgen Boberg voksede op og blev en af landets helt store surrealister og portrætmalere, som blandt andet malede Dronning Margrethe og modtog den prestigefyldte Thorvaldsen Medaille. En anden central profil er Lars Rasmussen, hvis magiske realisme og fremragende portrætter (blandt andre Lise Nørgaard og biskop Jan Lindhardt) er vidt anerkendte. Også impressionisten Jeppe Drews kan fremhæves som en populær kunstner, der især har skildret fjorden og Jyllinge.

    Skulpturer og kunst i byrummet Roskildes gader, parker og pladser fungerer næsten som et udendørs galleri. Ved Amtsgården (i dag rådhus) opstillede Robert Jacobsen i 1976 sin enorme jernskulptur “Fortid – Nutid – Fremtid”, og ved samme bygning finder man store værker af billedhuggerne Gerhard Henning (bl.a. “Susanne” og “Siddende pige”) og Gottfred Eickhoff (kvindefiguren “Sol” / “Guapa”).

    På Hestetorvet troner Peter Brandes’ imponerende værk “Roskildekrukkerne”, tre gigantiske krukker skabt til byens 1000-års jubilæum i 1998, som er blevet et vartegn for byen. Dertil kommer den lokale billedhugger Gudrun Lauesen, som gennem mange år har beriget Roskilde med sine levende og karakteristiske dyreskulpturer.

    Gallerier og Kunstinstitutioner Forankringen af kunstlivet bæres i høj grad af byens institutioner og frivillige kræfter:

    Det gamle Gasværk på havnen er forvandlet til et sandt eldorado for kreativitet og huser arbejdende kunstnerværksteder (f.eks. for Lars Rasmussen og glaskunstneren Skak Snitker) samt markante gallerier som det nuværende RoS Gallery og tidligere Galleri 108.

    Roskilde Kunstforening, stiftet i 1940, hører til blandt landets største og driver udstillingsstedet i Palæfløjen lige ved Domkirken. De arrangerer årligt den populære, censurerede udstilling “Roskilde Åben”, som giver både etablerede kunstnere og stærke, lokale talenter en platform.

    Museet for Samtidskunst åbnede i 1991 i Det Gule Palæ og blev Danmarks første museum dedikeret til de allernyeste kunstformer som lyd, video og performancekunst. Museet er internationalt anerkendt og har blandt andet haft tæt samarbejde med Fluxus-bevægelsen og Yoko Ono.

    Lidt om byens borgmestre

    Vi har snakket med de sidste 3 borgmestre og du kan høre podcast om Poul Lindor Nielsen, Joy Mogensen og Tomas Breddam ved at trykke.

    Før 1919 var borgmesteren i Roskilde en kongevalgt embedsmand, der var kommet udefra, og som udover at være borgmester også fungerede som byens politimester. Fra denne tidlige periode kender vi blandt andre Bernt Meier fra 1600-tallet samt justitsråd Laurits Foss og justitsråd Blechingberg i 1800-tallet.

    I april 1919 skete der et markant skifte, da byen fik sin første folkevalgte borgmester. Valget faldt på den konservative I. C. Sørensen, som sad på posten indtil sin død i efteråret 1928. Han blev midlertidigt afløst af venstremanden, brygger H. Christiansen, inden Socialdemokratiet og De Radikale ved valget i 1929 erobrede flertallet. Her fik Roskilde sin første socialdemokratiske borgmester, redaktør V. Nørregaard.

    Efter Anden Verdenskrig blev socialdemokraten Wm. Willumsen valgt i 1946, men han blev i 1950 slået af den radikale murermester Love Jørgensen, der blev en meget populær figur i byens styre. Da han trådte tilbage i 1960, blev han afløst af socialdemokraten Børge Juel Hansen, der i sit årti som borgmester fik stor betydning for byplanlægningen og fremtidsdebatten, indtil han i 1970 forlod posten for at blive den første borgmester for det nye Roskilde Amt.

    I starten af 1970’erne styrede den radikale revisor Arthur Jacobsen byen, og i 1974 skabtes der historie, da Roskilde fik sin første kvindelige borgmester, Grete Munk.

    Socialdemokraten Lisbeth Olsen formåede at samle flertal for sig sidst i 1970’erne og sad som borgmester i starten af 1980’erne. Hun blev i 1985 afløst af sin partifælle Henrik Christiansen, der i dag huskes som en utrættelig og stædig strateg. Han var den drivende kraft og katalysator bag en lang række af de projekter, der forvandlede Roskilde fra provinsby til moderne by – herunder udviklingen af Trekroner, RUC, Museumsøen og bymidten. Trods en blodprop i 1987 fortsatte han sit hæsblæsende virke frem til sin død efter lang tids sygdom i november år 2000.

    Efter Henrik Christiansens død overtog Jette Kristensen (S) kortvarigt kæden, hvorefter Venstremanden Bjørn Dahl indtog borgmesterkontoret den 1. januar 2002. Bjørn Dahl hyldes i kilderne som en “musisk og tillidsfuld” borgmester, der foretrak konsensus frem for konfrontation og skabte bredt samarbejde i byrådet.

    Da kommunalreformen trådte i kraft (2007), og Roskilde, Gundsø og Ramsø blev slået sammen til den største kommune på Sjælland uden for København, blev Ramsøs daværende borgmester Poul Lindor Nielsen (S) valgt til at lede den nye, store kommune. Han sad i fire spændende og udfordrende år, hvor de tre forskellige kulturer skulle smedes sammen.

    Den 25. maj 2011 overtog Joy Mogensen (S) borgmesterkæden. I den allernyeste tid i kilderne (fra 2019) er det Tomas Breddam (S), der har sat sig i borgmesterstolen med et udtalt fokus på at skabe respekt for fællesskabet, de ældre og kommunens klima.

    Kildegården – Et moderne kraftcenter for kultur og idræt

    Kildegården har gennemgået en markant forvandling fra at være et lukket militært anlæg til i dag at være et af byens moderne samlingspunkter.

    Fra militært område til civilt brug

    Historisk set lå Kildegården på et militært område ved Helligkorsvej. Her lå blandt andet “Hærens gymnastiksal”, som i dag kendes som Kildegårdshallen. I mange år var denne gymnastiksal en af de eneste sale i Roskilde, der havde en antagelig størrelse, men netop fordi den lå på forsvarets grund, var der i perioder forskellige problemer forbundet med at benytte den til civile formål. 

    Sporene fra den militære fortid findes dog stadigvæk, blandt andet i form af den gamle vagtbygning. Denne bygning fik et nyt, civilt formål i 2006, da den blev stillet til rådighed for foreningen Natteravnene i Roskilde.

    Et moderne kraftcenter for kultur og idræt

    I dag er visionen for Kildegården, at området skal fungere som et decideret kraftcenter for kultur, idræt og fritid. 

    Et af de nyeste og mest markante tiltag i denne udvikling er etableringen af “Eventcirklen” – en såkaldt multifunktionel multibane. Her er der skabt et urbant rum, hvor byens unge og ældre kan skate, spille fodbold, basketball og hockey, dyrke parkour eller blot hænge ud på kanten og betragte livet. Samtidig danner Eventcirklen ramme om koncerter, dans og andre kulturelle optrædener. 

    Anlægget fungerer som base for “Klub Kildegården” og dens 500 medlemmer, men det understreges i visionen, at alle byens borgere er velkomne til at bruge faciliteterne og deltage i fællesskabet.

    Svømmehallen

    Historien om svømmehallen i Roskilde – i daglig tale bedst kendt som “Roskildebadet” – er en fortælling om fremsynede byplanlæggere, en pudsig forureningsskandale og et stærkt, lokalt fællesskab.

    Fra havnebad til moderne svømmehal

    Før 1960 foregik meget af byens badning og svømmeundervisning i den gamle Varmtbadeanstalt i Læderstræde eller om sommeren i det fri på Søbadeanstalten nede ved havnen . I 1958 blev en flok af byens ledende borgere dog inspireret til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle sikre Roskilde en rigtig svømmehal. 

    Resultatet blev Roskildebadet ved Bymarken, der officielt blev indviet den 2. januar 1961. Det var et iøjnefaldende, 40 meter højt kompleks, der på særpræget vis kombinerede en svømmehal med et vandtårn og Danmarks dengang højest beliggende restaurant, “Toppen”, der gav gæsterne udsigt over hele Roskilde og omegn. Hele byggeriet kostede 2,2 mio. kr.. Omtrent samtidig (1959-1960) fik byen også en svømmehal på Sct. Jørgens Skole.

    Skandalen om restaurant “Toppen”

    Kombinationen af svømmehal, drikkevandsreservoir og restaurant førte dog til en opsigtsvækkende skandale i 1967. Byens stadsdyrlæge mistænkte simpelthen, at der løb urin fra restaurantens toiletter direkte ned i byens drikkevand. Det førte til, at der blev indført kogepåbud for drikkevandet i en periode. Historien viste senere, at problemet nok nærmere lå ved en pumpestation samt duer på toppen af tårnet, men postyret førte til, at restauranten blev lukket ned i syv år. 

    Morgenbaderne – byens “Mafia”

    Roskildebadet blev fra første færd et utroligt vigtigt socialt samlingspunkt for mange af byens borgere. Særligt bemærkelsesværdig er den faste kerne af morgenbadere, der i spøg er blevet kaldt byens “Mafia”. Denne gruppe har gennem årtier mødtes tidligt om morgenen, og her er alle sociale skel visket ud – for, som det bemærkes i kilderne, “hvordan kan man være andet uden tøj på”. I saunaen er tonen ofte barsk, men altid hjertelig, og der bliver både mediteret, diskuteret lokalpolitik og knyttet stærke venskaber med plads til at hjælpe hinanden i hverdagen. Morgenbaderne indførte også faste traditioner som “Morgenbaderjulemorgenkaffe” på kanten af bassinet under palmerne. 

    Udbygning og fremtidens Roskildebad

    Selvom Roskildebadet var populært, blev det med tiden utidssvarende for en kommune med over 50.000 indbyggere. Pladsen i selve bassinet var i perioder alt for trang, og badet manglede de varmtvandsbassiner, som mange nabokommuner kunne tilbyde. 

    I 2013 afsatte byrådet endelig midler til en længe ventet opgradering af kommunens svømmehaller (herunder også renoveringer af Sct. Jørgensbadet og Jyllinge Svømmehal). I efteråret 2017 lukkede Roskildebadet på Bymarken midlertidigt, og første spadestik blev taget til en massiv udvidelse. Ambitionen var at bygge en helt ny og moderne svømmehal sammen med det eksisterende bad, så det samlede kompleks i fremtiden ville byde på et 50 meter langt bassin, et aktivitetsbassin, wellness-område, gårdhaver og café [15]. Det blev forventet, at det nye, fikse anlæg ville stå klar til indvielse i starten af 2019.

    Ombygningen af Roskilde Badet (indviet 2021) var præget af massive forsinkelser og budgetoverskridelser, der fordoblede prisen til over 200 mio. kr.. Projektet blev ramt af fejl i projektmaterialet, konkurs hos en entreprenør og juridiske tvister, hvilket skød åbningen over to år.Her er de væsentligste punkter om forløbet:Omkostninger: Projektet blev dobbelt så dyrt som oprindeligt budgetteret. Samlet set steg prisen med omkring 110 mio. kr..Forsinkelser: Svømmehallen skulle efter planen stå klar tidligere, men åbnede først i 2021, primært på grund af problemer med hovedentreprenøren og utilstrækkeligt projektmateriale.Problemer undervejs: Roskilde Kommune måtte bl.a. ophæve kontrakten med en entreprenør og gennemgå en uvildig undersøgelse af forløbet.Efterspil: Kort efter åbningen i 2021 måtte dele af svømmehallen lukke midlertidigt for at udbedre fejl fundet ved 1-års gennemgangen.En uvildig evaluering kritiserede hele processen, der involverede mange uforudsete udgifter og alvorlige mangler i planlægningen.

    https://www.roskildebadene.dk/da-dk/vores-svommehaller/

    Frivillighed

    Der bliver mange steder i denne oversigt nævnt frivillighed. Og vi har også skrevet og podcast’et meget om emnet. Se vores artikel om Frivilligcenter Roskilde og vores podcast om frivillighed. Man kan også se en oversigt over de frivillige foreninger på Frivilligcenter Roskildes hjemmeside – og du bliver blæst bagover.

    Hele 43 procent af borgerne i Roskilde er frivillige i løbet af et år, hvilket gør det personlige engagement og viljen til at løfte i flok til en dybt forankret del af byens DNA. Historierne om frivillighed spænder over alt fra verdenskendt musikkultur til hverdagens sociale støtte:

    Roskilde Festival og Gimle: Ungdomskulturens motorer Det mest monumentale eksempel er Roskilde Festival, hvor over 31.000 frivillige hvert år samles for at bygge Danmarks fjerdestørste by op fra bunden. Frivillige fra hundredvis af lokale idræts- og kulturforeninger driver festivalens boder og vagthold, hvilket genererer enorme overskud, som foreningen ubeskåret deler ud til humanitære og almennyttige formål. Også det regionale spillested Gimle er skabt af og drives af frivillige ildsjæle. En kerne på over 100 frivillige (især unge) står for alt fra at booke morgendagens stjerner i gruppen “Sound-Tjek” til at passe baren og scenen. For dem er det ikke bare gratis arbejde, men et stærkt socialt fællesskab, hvor man tager ansvar for byens liv.

    Det humanitære og sociale netværk Frivillige spiller en livsvigtig rolle for byens udsatte. I Dansk Flygtningehjælp (Flygtningevennerne) hjælper over 50 roskildensere byens flygtninge med lektielæsning, myndighedskontakt og sociale udflugter, som for eksempel fællesture til Zoologisk Have. På Røde Kors Asylcenter i Roskilde gør omkring 80 frivillige en stor forskel ved at drive en genbrugsbutik (hvor beboerne kan købe tøj for en 2-krone), en cykelskole og en sprogcafé for at give asylansøgerne en mere tålelig og meningsfuld hverdag. Dertil kommer foreningen Gadespejlene, hvor ressourcestærke voksne frivilligt fungerer som mentorer og fortrolige støttepersoner for sårbare unge, og Nicolai Tjenesten, som blev oprettet af lokale ildsjæle for at tilbyde en anonym telefonlinje til mennesker med behov for at tale med nogen.

    Idræt for alle aldre Historien om Roskilde Ældre Motion (RÆM) er beviset på frivillighedens kraft blandt seniorer. Foreningen er vokset til at være landets største af sin slags med næsten 3000 medlemmer, primært fordi foreningen bygger på den tro, at de ældre selv har lysten til at tage ansvar; i dag holdes foreningen kørende af over 190 frivillige ledere og instruktører. På samme måde driver ildsjæle og “frontløbere” løbeklubben Roskilde Motion, som med muntert fællesskab får både nybegyndere og erfarne løbere op af sofaen.

    Kultur, byrum og krøllede idéer Den frivillige virkelyst gør også byen smukkere og mere spændende. På Vikingeskibsmuseet træder dedikerede frivillige til som “tilkaldevagter” for at beskytte skibene under stormfloder, ligesom de hjælper med formidling og digitalisering af arkiver. I Roskilde Byhave mødes byens borgere som frivillige “bylandmænd” for i fællesskab at så, luge og høste grøntsager for at fremme bæredygtighed. I en lidt mere skæv boldgade finder man Strikkemafiaen; en gruppe strikkeglade kvinder, der spreder glæde ved at klæde byens statuer i nissehuer til jul og trylle hundredvis af strikkede krokus og blomster frem til byens torve som forårsbebudere. Endelig har frivillige kræfter også forsøgt at berige filmlivet med foreningen Roskildebio.nu, der arbejder for at skabe en alternativ biograf i byen.

    For at anerkende og fejre denne massive vilje til at gøre noget for andre, afholder kommunen hvert år Frivillig Fredag (og Frivilligugen), hvor byens tusindvis af ildsjæle hyldes for at være det lim, der binder Roskilde sammen.

    Store personligheder

    Gustav Wied (Forfatter) Den berømte forfatter flyttede til Roskilde omkring århundredeskiftet og fik opført sit særprægede hus “Kastellet” på Byvolden/Hedegade, hvor han boede frem til sit selvmord i 1914. Her skrev han nogle af sine største værker, herunder romanen “Livsens Ondskab” og satyrspillet “Dansemus”. Han var en yderst kendt figur i bybilledet, men han blev også frygtet af det lokale borgerskab, fordi mange troede, at han brugte dem som direkte modeller for sine uheldige litterære karakterer som f.eks. “Tummelumsen” og “Knagsted”. For at ære hans minde og forfatterskab stiftede man i 1938 Gustav Wied Selskabet.

    L.A. Ring (Maler) og Kristian Hude (Fotograf) Den anerkendte maler L.A. Ring boede de sidste knap 20 år af sit liv i Roskilde, hvor han i 1913-14 fik bygget et hus med atelier på Uglebjerg ved Sct. Jørgensbjerg. Herfra malede han et utal af sine berømte landskabs- og hverdagslivsbilleder. Ring havde et nært venskab med den lokale fotograf Kristian Hude. Hude var akademiker, men valgte fotografiet som levevej og skildrede især de fattige kår i byen. De to kunstnere inspirerede hinanden dybt, brugte hinanden som modeller og efterlod et uvurderligt visuelt minde om byens fortid.

    Lise Nørgaard (Forfatter og journalist) Lise Nørgaard er opvokset i Roskilde som datter af grosserer Harry A. Jensen og arbejdede i sine unge år som journalist på Roskilde Dagblad. Som anerkendelse for at have gjort byen kendt langt ud over landets grænser med sine kærlige og humoristiske beskrivelser – ikke mindst i forbindelse med “Matador” – blev hun udnævnt som Roskildes allerførste ambassadør.

    Henrik Christiansen (Borgmester) Som borgmester gennem 15 år satte han et enormt fingeraftryk på det moderne Roskilde. Han beskrives som en drivende kraft med store visioner, der formåede at forvandle byen gennem langsigtede projekter som totalrenoveringen af havneområdet (fra “grim ælling til smuk svane”) og udviklingen af den nye bydel Trekroner. Som et evigt minde om hans indsats er lysskulpturen “Galaxe” på RO’s Torv tilegnet ham.

    Hakon Brinch (Læge) En meget markant lægepersonlighed i byen (1888-1961), som udover sin lægegerning var kendt for sin store humoristiske sans. Han brugte flittigt Storm P-tegninger, som han klippede ud og lånte til sine patienter som en utraditionel kur mod depression. Lokalhistorisk krediteres han desuden for at have skabt Veddelev Strand-området.

    Arthur Fang (Lokalhistoriker og journalist) En blændende iagttager og formidler af byens historie, som var med lige fra det allerførste nummer af “Jul i Roskilde” udkom i 1925. Gennem sine mange bøger og artikler sørgede han for at indsamle og bevare viden om alt fra byens ildebrande og gamle vægtere til maleren L.A. Ring, som han var personlig ven med.

    Hans Matthison-Hansen (Domorganist) På direkte anbefaling fra komponisten C.E.F. Weyse fik den dygtige unge organist Hans Matthison-Hansen i 1832 embedet ved Roskilde Domkirke. Han hævdede sig fornemt som både organist og komponist, og han skabte en række betydelige fantasier for orgel samt instrumentalmusik, der gav ham stor anerkendelse i både ind- og udland.Erhvervslivets pionerer Byen har også været præget af stærke erhvervsfolk. Smedemester Ole Petersen etablerede i 1867 Maglekilde Maskinfabrik, der voksede til at blive en af landbrugets og andelsbevægelsens store maskinleverandører. Købmand Anders Borch omtales som Roskildes absolutte matador i 1800-tallet, en rig storkøbmand der dominerede byens liv. Dertil kommer tømrermester-dynastiet Weber, grundlagt af Johan Lorentz Weber i 1830, som gennem fire generationer frem til 1961 stod for store byggerier i byen og sideløbende fungerede som ulønnet brandkorps for Domkirken.

    Kulturpersonligheder og Betydningsfulde Kvinder
    Idræts- og fritidslivet

    Historien om idræts- og fritidslivet i Roskilde er en fascinerende fortælling om byens udvikling fra slutningen af 1800-tallet til i dag. Det er en historie, der bevæger sig fra uorganiserede brydekampe på byens værksteder til olympiske guldmedaljer og moderne eliteidræt.

    Pionertiden: Fodbold, roning og kraftsport

    De første sportsklubber i Roskilde opstod i slutningen af 1800-tallet, stærkt inspireret af den engelske sportskultur, der lagde vægt på organiserede konkurrencer. På fjorden var Roskilde Roklub blandt landets pionerer, da de stiftede klubben i 1890 og købte deres første båd i Nyborg. Allerede i 1904 kunne roerne indvie et flot klubhus af træ på havnen.

    Blandt arbejderklassen var det især “kraftsport” som boksning, brydning og vægtløftning, der vandt frem. I starten fungerede de som opvisninger på markedspladser, eller som uformelle brydekampe i middagspausen på skomagerværkstederne i Hersegade, inden sportsgrenene fik faste regler og rammer.

    Fodbolden fik også sit indtog. I 1898 blev “Roskilde Boldklub af 1898” stiftet med både fodbold og cricket på programmet. Men i 1906 besluttede en købmandssøn og hans venner i et baglokale ved havnen at stifte deres egen fodboldklub, som de kaldte “Søstjernen”. I 1911 lykkedes det Søstjernen at besejre den gamle 1898-klub, som med tiden svandt ind, hvorefter Søstjernen i 1926 skiftede navn til byens dominerende fodboldklub: Roskilde Boldklub af 1906 (RB 1906).

    Organisering og store anlæg (1920’erne til 1950’erne)

    I 1920’erne kom der for alvor system i idrætslivet, og kommunen begyndte at bakke op om udviklingen. I 1921 stiftedes Roskilde Tennisklub, i 1924 Roskilde Gymnastikforening, og i 1926 dannedes Roskilde Idræts Union (RIU) for at samle foreningerne. Det store gennembrud for udendørssporten kom i 1927, da Roskilde Idrætspark blev indviet i Rådmandshaven, hvilket gav fodbold- og atletikudøvere et moderne hjemsted.

    Under 2. verdenskrig blev Roskilde Fjord et særligt fristed. Da farvandene udenfor var fyldt med miner, søgte mange sejlere ind i fjorden, som fik kælenavnet “Kravlegården”. Her kunne sejlsporten og fjordlivet blomstre i sikkerhed for krigens alvor. Efter krigen fulgte en absolut guldalder for Roskilde Roklub, der i 1948 bragte en historisk OL-guldmedalje hjem fra London i disciplinen toer med styrmand.

    1950’erne bød også på nyskabelser som motorsport, da Roskilde Ring i 1955 blev anlagt i en nedlagt grusgrav og begyndte at trække tusindvis af tilskuere til byen.

    Haller, svømmebade og breddeidræt (1960’erne til 1980’erne) Indendørssporten havde længe lidt under dårlige vilkår, men i 1959 blev Roskilde-Hallen indviet. Det førte til en nærmest eksplosiv vækst for særligt badminton og for Roskilde Håndboldklub af 1933 (RH 33). På samme måde gav indvielsen af Roskildebadet i 1961 svømmesporten en helt ny æra, hvor Roskilde Gymnastikforenings svømmere ryddede bordet ved de sjællandske mesterskaber. For at følge med den store befolkningstilvækst begyndte man i 1972 at tage det nye, store idrætsanlæg i Darup (Roskilde Idrætscenter) i brug.

    Fritidslivet og foreningsøkonomien fik en gigantisk håndsrækning, da Roskilde Festival blev etableret i 1971. Festivalen blev et omdrejningspunkt, hvor byens idræts- og fritidsforeninger (som f.eks. Gymnastikforeningen) gennem frivilligt arbejde i madboder kunne tjene penge til nyt udstyr.

    Moderne tider: Elite, seniorer og friluftsliv (1990’erne og frem)

    I dag favner idrætslivet utroligt bredt – fra småbørn til ældre. Et fremragende eksempel er Roskilde Ældre Motion (RÆM), der blev stiftet i 1991 og i dag aktiverer næsten 3000 af kommunens seniorer med alt fra svømning og krolf til bowling.

    På elitesiden har kommunen satset målrettet ved at blive en Team Danmark-kommune. Det har blandt andet givet et løft til FC Roskilde (en eliteoverbygning stiftet for at få byens fodbold tilbage i toppen) og Roskilde Bordtennis, hvor stjerner som Michael Maze har vundet store internationale mesterskaber. Også på vandet er traditionerne bevaret; i 2012 kunne Roskilde Roklub igen lade sig hylde på Rådhuset, da klubben vandt OL-bronze i London.

    Fritidslivet udfolder sig i dag også i stor stil i byens omdannede naturområder. De udtjente grusgrave er blevet forvandlet til rekreative perler: Hedeland byder på skibakke og golf, mens de nyanlagte Lynghøjsøer i Svogerslev tiltrækker borgere med badesø, cykelruter og vild natur.

    “Ældre Motion”

    Historien om Roskilde Ældre Motion (RÆM) er fortællingen om et lille lokalt initiativ, der med tiden voksede sig til at blive Danmarks største idrætsforening for ældre.

    Starten og RIU-udvalget

    Det hele begyndte i 1989, da den nypensionerede Gunnar Stenbæk blev opfordret af Roskilde Idræts Unions (RIU) daværende formand, Ole Rasmussen, til at få byens pensionister i gang med at dyrke motion. Sammen med to andre tidligere RIU-formænd, Knud J. Hansen og Jørgen Svarre Nielsen, dannede han et ældreudvalg under idrætsunionen. Da de forsøgte at få byens eksisterende idrætsforeninger til at løfte opgaven, var der ingen interesse, så de tre ildsjæle besluttede at tage sagen i egen hånd.

    Efter et velbesøgt informationsmøde i april 1991 begyndte de samme sommer med udendørsaktiviteter som cykling, traveture og petanque. Allerede til den første vintersæson i 1991 var de klar med instruktører og faciliteter til indendørs idræt som svømning, gymnastik, badminton, bordtennis og keglespil.

    Fra udvalg til selvstændig forening

    Succesen var enorm, og medlemstallet voksede støt år for år, båret frem af frivillige ledere og et meget lavt kontingent, hvor man kunne gå til flere aktiviteter for den samme pris. I 1997 valgte udvalget at indkalde til en stiftende generalforsamling og skabe en selvstændig forening. Årsagen var dels, at paraplyorganisationen RIU ikke selv burde drive aktiviteter, og dels et behov for at finde nye bestyrelsesmedlemmer efter Jørgen Svarre Nielsens død. Foreningens store succes førte til, at RÆM blev kåret som “Årets Idrætsklub” i Roskilde i 1997, og i år 2000 modtog de desuden Roskilde Sundhedspris for deres store sundhedsfremmende arbejde.

    Frivillighed og stærkt socialt samvær

    En af de vigtigste grundsten for foreningens succes har altid været balancen mellem motion og det sociale samvær. Der har fra starten været stor vægt på fællesskabet med fester, juleafslutninger og sommerudflugter til blandt andet Langeland.

    Samtidig bygger foreningen på en helt særlig filosofi om frivillighed: Man påstår simpelthen, at der blandt de aktive, ældre medlemmer altid vil være lederemner, som har lyst til at tage ansvar – og det har vist sig at holde stik i praksis. De ældre opdager nemlig hurtigt den store glæde, der ligger i at gøre noget for fællesskabet og se andre blomstre fysisk og socialt.

    Danmarks største ældremotionsforening

    Foreningen har oplevet en eksplosiv vækst i takt med, at de store årgange er gået på pension, og de ældres bevidsthed om en aktiv og sund livsstil er øget betydeligt. Ved 20-års jubilæet i 2011 havde foreningen 1700 aktive medlemmer, og i 2019 var tallet vokset til næsten 3000 (helt præcist 2930 medlemmer), hvilket gjorde RÆM til Danmarks absolut største ældremotionsforening.

    På dette tidspunkt tilbød foreningen 25 forskellige motionsaktiviteter – lige fra styrketræning, svømning og spinning til stolemotion, krolf og yoga – fordelt på mere end 133 hold og drevet af et imponerende korps på 193 frivillige ledere og instruktører.

    Om FODBOLD

    Nu kan man jo ikke skrive om fordelene ved en by uden at snakke fodbold – Ja, fodbold er uden tvivl den største idrætsgren i Danmark målt på antal medlemmer i idrætsforeninger. I 2023 var der over 396.000 fodboldmedlemmer, hvilket gør det til den mest populære holdsport. 

    I kilderne finder man en rig og farverig fodboldhistorie, der især kredser om byens store klubber: KFUM, Roskilde Boldklub af 1906 (RB 1906), Himmelev-Veddelev (HVB) og Svogerslev Boldklub, som senere fandt sammen i elitesatsningen FC Roskilde.

    De tidlige år: Fra cricket til “Søstjernen” Den første fodboldklub i byen var faktisk “Roskilde Boldklub af 1898”, som i starten også gjorde sig meget i cricket, bragt til Danmark af engelske ingeniører. Men i 1906 besluttede en købmandssøn og hans kammerater nede ved havnen at stifte deres egen fodboldklub, som fik navnet “Søstjernen”. I 1911 lykkedes det Søstjernen at slå den gamle 1898-klub, og i 1926 skiftede Søstjernen officielt navn til Roskilde Boldklub af 1906 (RB 1906). RB 1906 blev byens absolut førende klub, som i 1950’erne kunne trække mange tusinde betalende tilskuere til kampene i Roskilde Idrætspark i Rådmandshaven. Det var i øvrigt i RB 1906’s ungdomsafdeling, at den senere professionelle landsholdsspiller Mark Strudal trådte sine første fodboldsko som 14-15 årig. Allerede ved klubbens 75-års jubilæum i 1981 tog RB 1906 de første skridt mod betalt fodbold ved at stifte et anpartsselskab.

    KFUM og de andre lokale klubber KFUM Fodbold blev for alvor en realitet i 1954. Det skete, da et blandet hold af unge drenge og piger, der spillede håndbold i KFUM, fandt ud af, at de hellere ville spille fodbold. I de efterfølgende årtier voksede klubben sig stor, og i anledning af klubbens 50-års jubilæum (regnet fra de første sportslige spæde skridt omkring 1929) kunne de i 1979 flytte ind i det nye Lillevangscenter med et stort, nyt klubhus og fire baner.

    Også klubberne i byens omegn har markeret sig stærkt. Himmelev-Veddelev Boldklub (HVB) oplevede omkring årtusindskiftet en massiv vækst, nåede op på over 500 medlemmer og blev i 2001 kåret til “Årets Idrætsklub” efter en meget succesfuld omstrukturering af deres ungdomsafdeling. Også Svogerslev Boldklub fremhæves som en meget velfungerende klub med godt 500 medlemmer, hvor der arbejdes ud fra mottoet “seriøs fodbold for sjov” med plads til alle.

    Elitesatsningen FC Roskilde For at få Roskilde tilbage i toppen af dansk fodbold blev der i starten af 00’erne taget initiativ til en fælles elite-overbygning. Den 19. januar 2004 blev FC Roskilde A/S officielt stiftet af de tre moderklubber RB 1906, HVB og Svogerslev Boldklub. KFUM var inviteret med til forhandlingerne, men valgte at takke nej til at indgå i det nye fælles projekt.

    FC Roskilde har siden haft både store op- og nedture. Holdet nåede op i landets næstbedste række (1. division/NordicBet Ligaen) og lagde stor vægt på et professionelt setup og lokal talentudvikling. Senere ramte en sportslig og økonomisk nedtur, der sendte holdet ned i 3. division, hvilket fik den daværende ejer til at trække sig i december 2020. En ny lokal investorgruppe trådte hurtigt til for at redde og genrejse klubben. I dag er målet at bygge et stærkt hold op baseret på en blanding af spillere udefra og unge, lokale talenter – typisk skolet i moderklubben RB 1906 Elite – for igen at skabe store fodboldoplevelser for tilskuerne i Rådmandshaven.

    Roskilde KFUM – og fodbold

    Historien om KFUM i Roskilde spænder over spejderarbejde, lejraktiviteter og udviklingen af en af byens mest markante idrætsforeninger, særligt inden for fodbold.

    Spejderarbejde i modvind og lejrliv Da man i 1925 forsøgte at etablere et KFUM-spejderkorps i Roskilde, mødte det stor modstand fra det etablerede F.D.F., som på det tidspunkt var byens største spejderkorps. F.D.F.’s leder, bankdirektør Stigaard, skrev et brev til initiativtageren, hvori han understregede, at et nyt drengearbejde i KFUM ved siden af F.D.F. var “upåkrævet, – tids- og pengespildende,” og opfordrede til, at drengene i stedet meldte sig ind i F.D.F.. Modstanden til trods fik KFUM fodfæste, og i Svogerslev har KFUM-spejderne eksempelvis senere kunnet fejre 40-års jubilæum.

    KFUM og KFUK i Roskilde har også haft stærke traditioner for friluftsliv. I maj 1975 indviede man en 320 kvadratmeter stor lejrinstitution ved det 200 år gamle “Hyrdehuset” ved Lyndby Strand, placeret på en 12.000 kvadratmeter naturgrund helt ned til fjorden.

    Fra håndbold til fodboldsucces i KFUM’s Boldklub KFUM’s Boldklub kunne i slutningen af 1970’erne fejre 50-års jubilæum, hvilket betyder, at klubben blev stiftet omkring 1929. Fodboldafdelingen fik for alvor sit gennembrud i 1954. En gruppe unge mænd, der spillede på et blandet håndboldhold for drenge og piger i KFUM, ville nemlig hellere spille fodbold. Sammen med venner fra Folkeparken tog de initiativ til et møde med klubbens formand, Emil Møller, og med stor opbakning var KFUM Fodbold herefter en realitet.

    I årenes løb har klubben også rummet andre idrætsgrene; for eksempel blev volleyball i 1972 optaget som en afdeling under KFUM’s håndboldafdeling. Herreholdet i håndbold havde det dog svært i 1970’erne og rykkede blandt andet ud af ‘serie 2’ i 1972.

    Udvikling af faciliteter Gennem årene har klubben kæmpet for bedre forhold. I 1972 klagede man i KFUM’s medlemsblad “Finten” over “kommunalt smøleri”, fordi et møde om et idrætsanlæg i den sydøstlige bydel trak i langdrag og kommunen havde smidt skrivelsen væk. Senere i 1970’erne, i forbindelse med sit 50-års jubilæum, kunne KFUM dog glæde sig over at rykke ind i det helt nye Lillevangscenter, der bød på fire baner og et stort klubhus. I nyere tid har klubben desuden kunnet indvie en kunstgræsbane med hjælp fra Sparekassen Sjælland.

    KFUM og FC Roskilde Med tiden voksede KFUM sig til at blive en af de fire “store” fodboldklubber i Roskilde. Da der i 2004 blev taget initiativ til at skabe en elite-overbygning i form af FC Roskilde, blev KFUM inviteret med i samarbejdet sammen med Himmelev-Veddelev Boldklub, Svogerslev Boldklub og Roskilde Boldklub af 1906. KFUM valgte dog i første omgang at stille sig afventende og besluttede efterfølgende helt at vælge FC Roskilde fra.I dag står Roskilde KFUM stærkt på egne ben og er en meget vigtig del af byens foreningsliv med omkring 500 aktive spillere. Klubben arrangerer blandt andet ungdomsstævnet Sparekassen Sjælland Cup, der tiltrækker over 200 deltagere fra en lang række klubber og skaber både spændende konkurrence og socialt samvær for de unge.

    Mæcenerne

    Historien om mæcenerne i Roskilde er fortællingen om gavmilde borgere, stærke erhvervsfolk og store fonde, der gennem tiden har brugt deres formuer på at berige byen med kunst, bygninger, parker og social støtte. Gennem århundrederne har disse velgørere sat et markant og blivende fysisk aftryk på byen.

    Herman Schröder og Eva Motsfeldt (1600-tallet) Dette velhavende købmands- og borgmesterpar oprettede et legat til hjælp og bespisning af 16 fattige børn i Roskilde Domskole. Denne filantropiske ånd blev ført videre af deres efterkommere (datteren Christine og barnebarnet Maria), som i fællesskab stiftede Meiercrones Stiftelse, der gennem århundreder har fungeret som fribolig for otte enker.

    1800-tallets store filantroper: Hage og Schmeltz En af byens tidligste store velgørere var Johannes Dam Hage, som i 1830’erne udviste en utrættelig energi og ægte filantropi. Han stod blandt andet bag stiftelsen af “Roskilde By og Omegns Sparekasse” i 1833 for at hjælpe håndværkere og tjenestefolk med at spare op, ligesom han var initiativtager til Roskilde Læseklub, Roskilde Asyl og flere understøttelsesselskaber for fattige og trængende.

    En anden og meget markant mæcen i 1800-tallet var O.H. Schmeltz, der havde tjent sin formue som manufakturhandler. Han var den egentlige drivkraft bag opførelsen af byens nye rådhus i 1880’erne og donerede af egen lomme store beløb (op til 40.000 kr.) til byggeriet, forudsat at byen fik et rådhus, der var “en prydelse for byen”. Schmeltz’ gavmildhed strakte sig også til byens natur; han forærede den ubebyggede grund til Byparken og testamenterede 20.000 kr. til et “Lystanlæg”, dog med den specifikke og ufravigelige betingelse, at parken “ikke maa bruges til nogen Slags Sport”.

    Private donationer til byens foreningsliv Også på det mere lokale plan har byens borgere trådt til med økonomisk hjælp til ungdommen. Et eksempel er fabrikant Louis Maag, der i 1930’erne skænkede en båd til Roskilde Sejlklubs juniorafdeling og ved sin død efterlod en del af sin formue til klubben for at hjælpe byens unge sejlere.

    Banker og fonde som kunstens mæcener I nyere tid har byens pengeinstitutter spillet en enorm rolle som mæcener for kunsten i det offentlige rum. Roskilde Sparekasse har blandt andet doneret flere af byens mest kendte skulpturer, herunder Gottfred Eickhoffs skulpturer “Guapa” (opstillet i Latinerhaven) og “Sol” (opstillet ved Amtsgården), samt udsmykningen “Birgit” foran Roskilde-Hallen. Nordea valgte ligeledes at forære tre store cortenstål-skulpturer af kunstneren Morten Nielsen til byen, da banken skulle bygge om. Også historiske klenodier er blevet reddet af mæcener; for eksempel trådte Spar Nord Fonden for nylig til med en donation, der gjorde det muligt at købe en kulturhistorisk vigtig fugleskydningsskive fra 1847 tilbage til byen efter 100 år i svensk eksil.

    Stryhns og Roskildekrukkerne En af de mest iøjnefaldende donationer i nyere tid kom i anledning af Roskildes 1000-års jubilæum i 1998. Her spurgte Elsebeth Stryhn fra Stryhns Leverpostej byens borgmester, om byen ikke ønskede sig en gave. Dette resulterede i den storslåede donation af “Roskildekrukkerne”, som er tre kæmpemæssige, keramiske krukker skabt af kunstneren Peter Brandes. Krukkerne, der er placeret på Hestetorvet, blev skænket som en hyldest til byens aktive borgere og det overskud, roskildenserne bruger i fællesskabets interesse.

    Roskildefonden: Byens moderne kulturdynamo Den vel nok mest betydningsfulde mæcen for nutidens kultur- og foreningsliv i Roskilde er Foreningen Roskildefonden (skabt af Roskilde Festival). Fonden udlodder nemlig festivalens overskud til almennyttigt, humanitært og kulturelt arbejde. I løbet af blot 33 år har fonden formidlet omkring 75 millioner kroner direkte tilbage til samfundet. Denne massive støtte har blandt andet været afgørende for realiseringen af store lokale projekter som den nye Museumsø, lystbådehavnen og lysprojektet “Margrethe Fjorden”. Fonden uddeler også løbende store millionbeløb til internationale katastrofer samt lokale foreninger, børnehjem og idrætsklubber.

    Winnie Liljeborg er en af de allermest markante og betydningsfulde mæcener i nyere tids Roskilde. Gennem sit selskab, Liljeborg Aktieselskab, har hun sat massive, varige og meningsfulde aftryk på byen inden for både socialt arbejde, kultur og natur.

    Julemærkehjemmet Liljeborg Winnie Liljeborgs absolutte hjertesag har altid været at hjælpe udsatte børn, unge og mødre. Hendes mest markante donation til byen var, da hun gjorde det muligt at åbne Danmarks første nye julemærkehjem i mere end 50 år. Julemærkehjemmet “Liljeborg” blev indrettet i den tidligere husholdningsskole og plejehjem Haraldsborg på Baldersvej, som blev bygget om og udvidet, så det smukt troner med udsigt over Roskilde Fjord. Hjemmet åbnede officielt i januar 2018 og fungerer i dag som et trygt sted for børn, der kæmper med mobning, ensomhed og lavt selvværd. For at fremtidssikre Julemærkefondens vigtige indsamlingsarbejde har hun desuden hjulpet fonden med et helt nyt administrationshus.

    Redningen af M/S Sagafjord På det kulturelle og historiske plan trådte Winnie Liljeborg også til, da Roskildes sejlende kulturinstitution, restaurantskibet M/S Sagafjord, kom i alvorlige økonomiske vanskeligheder. I december 2014 overtog hun skibet, der på det tidspunkt var nedslidt efter at have sejlet med mere end 700.000 gæster gennem 27 år. Winnie Liljeborg investerede i en enorm og tiltrængt renovering af skibets spisesaloner, køkken og soldæk, så Sagafjord blev reddet og kunne fortsætte som et vartegn på fjorden.

    L.A. Rings Atelier Da den berømte maler L.A. Rings historiske lille atelierhus i Brøndgade på Sct. Jørgensbjerg blev sat til salg i 2014 efter den tidligere ejers død, var der lokale kræfter, som drømte om at bevare det for offentligheden. For at realisere dette trådte Winnie Liljeborg til som mæcen og købte huset. Hun har siden stillet det til rådighed for foreningen “L.A. Rings Venner”, så de i dag kan leje huset af hende og drive det som et levende besøgscenter og udstillingssted.

    Liljeborgfonden har købt det historiske Kurhuset på Sankt Hans-området i Roskilde af Roskilde Kommune for 82 millioner kroner. 

    Formål: Købet har til formål at renovere og omdanne de fredede bygninger til en ny, levende bydel, der fungerer som et samlingssted for byliv og fællesskaber.

    Omfang: Det drejer sig om Kurhuset og tilhørende bygninger (bygning 32 og Krathuset) i den sydvestlige del af det tidligere psykiatriske hospital, også kendt som Sankt Hans Vest.

    Baggrund: Liljeborgfonden støtter almennyttige projekter, herunder udsatte børn, unge og mødre samt kulturaktiviteter, især i Roskilde-området.

    Udvikling: Planen er at skabe en blanding af publikumshenvendte funktioner og boliger (ca. 14-16 lejligheder i hjørnet af Kurhuset) for at skabe liv i det historiske område. 

    Projektet er en del af en større omdannelse af Sankt Hans Hospital-området, hvor dele af det gamle psykiatriske hospital omdannes fra lukket hospital til en ny bydel. 

    Uberørte fjordenge Hendes udsyn rækker ud over bygningerne og det sociale arbejde. Hendes selskab har blandt andet også investeret lokalt i at skabe mere vild natur ved at stå bag en ambitiøs omlægning af 50 hektarer landbrugsjord, som forvandles til uberørte fjordenge.

    Fælles for alle Winnie Liljeborgs projekter er en ansvarlig tilgang, høj kvalitet og et ønske om at sætte varige aftryk for fremtidens brugere med rødderne dybt plantet i den lokale Roskilde-muld.

    Fanny Fang Den lokalkendte forfatter og historiker har lagt navn til Fanny Fangs hjælpelegat til enlige. I 2005 blev pengene fra dette legat overdraget til Roskilde Borger- Håndværker- og Industriforening for at fortsætte det velgørende formål.

    Overretssagfører Jacob Jørgen Jacobsen og Hustru De har indstiftet et præmieringslegat, der blandt andet udbetales som anerkendelse for bevaring og forskønnelse af byens arkitektur. For eksempel modtog Hotel Prindsen dette legat i 1996 for deres smukke renovering af bygningen.

    Lions Klubberne i Roskilde Både Lions klub Roskilde og Lions klub Roskilde Sct. Jørgen fremhæves for deres massive velgørende arbejde. De to klubber har samlet uddelt mere end 3 millioner kroner til lokalt og globalt hjælpearbejde, herunder julevelgørenhed, støtte til udsatte på Kafe Klaus, Børnenes Kontor og indkøbet af den første liftbus til handicappede i Roskilde.

    Mette Baunbæk Lund Thomsen Som et eksempel på stærk moderne og personlig velgørenhed nævnes denne lokale alternative behandler, som i 2005 valgte at donere en hel måneds omsætning fra sin klinik (40.400 kr.) direkte til ofrene for den store flodbølge i Sri Lanka.

    Roskilde Fællesbageri Virksomheden har ikke blot forsynet byen med brød, men har også optrådt som mæcen for byens natur og kultur ved at forære kommunen 75.000 kr. til udformningen af kildehovedet i Byparken.

    Eksterne Fonde Endelig er byen blevet velsignet af store nationale fonde, der har muliggjort byudvikling og kulturliv. Det mest markante eksempel er Arbejdsmarkedets Feriefond, der bevilgede hele 60 millioner kroner til udvidelsen af Vikingeskibsmuseet. Bisballe Fonden har ydet økonomisk støtte til store koncerter med klassisk musik for børn, mens Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond sammen med Beckett-Fonden har finansieret arkæologiske udgravninger i Provstevænget.

  • Jordforurening i det sydlige Roskilde

    Jordforurening i det sydlige Roskilde

    En guide til beboere og grundejere

    Området “Syd for Banen” i Roskilde er præget af en rig industrihistorie, der strækker sig gennem hele det 20. århundrede. Men den industrielle udvikling har efterladt spor i jorden i form af forurening, som vi i dag skal håndtere med omtanke.

    Denne præsentation giver dig et overblik over:

    • Risiko og zoner: Forstå forskellen på V1 (mistanke om forurening) og V2 (konstateret forurening via prøver).
    • Kemisk profil: Information om stoffer som klorerede opløsningsmidler ved f.eks. gamle renserier og tungmetaller nær jernbanen.
    • Gode råd til hverdagen: Hvordan du minimerer risikoen ved havearbejde og leg gennem enkle hygiejneråd og brug af højbede.
    • Regler for byggeri: Hvad du skal gøre, hvis du skal flytte mere end 1 jord (anmeldepligt).

    Ved at kende til din grunds status kan du færdes trygt i hverdagen. Brug de digitale værktøjer som Danmarks Miljøportal eller DinGeo til at slå din egen adresse op.

    Slide 1
    Slide 2
    Slide 3
    Slide 4
    Slide 5
    Slide 6
    Slide 7
    Slide 8
    Slide 9
    Slide 10
    Slide 11
    Slide 12
    Slide 13
    1 / 13
  • Klimatilpasning i øjenhøjde

    Klimatilpasning i øjenhøjde

    Velkommen til en præsentation af fremtidens klimatilpasning.

    I hjertet af Roskilde ligger bydelen Musicon, hvor regnvand ikke længere er et problem, der skal gemmes væk i dyre rør under jorden. I stedet er vandet gjort synligt og vendt til en arkitektonisk kvalitet, der binder byen sammen som en “blå tråd”.

    Denne slidepræsentation tager dig gennem rejsen fra de historiske udfordringer med kolera og overbelastede kloaksystemer til det innovative LAR-koncept (Lokal Afledning af Regnvand).

    Oplev hvordan vi i Musicon:

    • Genskaber naturens cyklus i byrummet gennem nedsivning, forsinkelse og fordampning.
    • Kombinerer teknik med leg i Rabalderparken, hvor et regnvandsbassin fungerer som skaterbane i tørvejr.
    • Skaber merværdi for både økonomi og biodiversitet ved at lade vandet blive byens puls.

    Klik dig igennem præsentationen nedenfor og se, hvordan klimatilpasning kan gøre vores byer smukkere, sjovere og mere robuste.

    Slide 1
    Slide 2
    Slide 3
    Slide 4
    Slide 5
    Slide 6
    Slide 7
    Slide 8
    Slide 9
    Slide 10
    Slide 11
    Slide 12
    Slide 13
    1 / 13
  • Kildernes By

    Kildernes By

    Roskilde har et usædvanligt kilderigt bymiljø, som både skyldes geologi/terræn og århundreders bybrug. Ifølge roskildesudvikling.dk kan man i dag opleve 8 synlige kilder i bymidten (bl.a. Maglekilde, Sct. Hans, Sct. Ibs, Klosterkilden, Lovises Kilde), mens Store Blegdams Kilde og Højbrøndskilden primært er historiske. Kilderne har været brugt til vandforsyning, tøjvask, helbredelsesfortællinger og især som vandkraft til møller og senere industri. Flere kilder har været udtørret og siden restaureret/genskabt, især i slutningen af 1900-tallet.

    Og herunder er der  link til beskrivelser af de enkelte kilder på hjemmesiden (Roskildes Udvikling)

    Læs en sammenfatning af alle beskrivelserne

    Roskildes kilder

    Rapporten er i høj grad udarbejdet på basis og med hovedvægt på roskildesudvikling.dk

    1. Formål

    Denne rapport samler den væsentligste viden om kilderne i Roskilde med fokus på:

    • hvad kilderne er og hvorfor de ligger netop her
    • hvilke kilder man kan opsøge i dag
    • kildernes historiske betydning (møller, industri, byudvikling)
    • bevaring, restaurering og nutidig brug/formidling
    • en kort kildekritisk vurdering af roskildesudvikling.dk som hovedkilde

    2. Datagrundlag og metode

    Rapporten bygger primært på roskildesudvikling.dk’s oversigt over kilderne samt de tilhørende kilde-artikler (lokalhistoriske beskrivelser, årstal for ændringer/restaurering, placering i byen, navnehistorik og brug).
    Som støtte bruges generel opslagsformidling fra Lex/Trap Danmark samt turformidling om “Kildestrøget” (rutekontekst og nutidig oplevelse).
    Der er i rapporten lagt vægt på at gengive oplysninger som “ifølge roskildesudvikling.dk” når de har karakter af lokalhistorisk fortælling eller tradition.

    3. Geografisk forklaring: hvorfor opstår kilderne i Roskilde?

    Kilderne i Roskilde hænger sammen med byens placering ved kanten af et højere plateau og skråningen ned mod fjorden. I den forklaring, der fremhæves i materialet, “tvinges” grundvand frem, hvor undergrundens lag og terræn skaber naturlige udsivnings- og udspringspunkter – særligt på domkirkeskråningen og i området mod fjorden.
    Samtidig beskrives et historisk billede, hvor der tidligere fandtes mange flere kilder (over 20 nævnes i den generelle opslagsformidling), men at flere tørrede ud i takt med ændringer i grundvand og indvinding. Senere blev en del kilder genskabt efter ændringer i vandindvinding under byen.

    4. Kilderne som kultur- og byhistorie

    På tværs af beskrivelserne tegner der sig fire hovedroller:

    1. Vand til hverdagsbrug
      Kilder blev brugt til drikkevand, brygning og tøjvask (særligt før moderne vandforsyning).
    2. Vandkraft og økonomi
      Vandets løb og fald blev udnyttet til møller, mølledamme og senere til industriel udvikling. Maglekilde fremstår som den vigtigste i denne sammenhæng.
    3. Hellige kilder og helbredelse
      Nogle kilder omtales som “hellige” og knyttes til traditioner om helbredende vand. Sct. Hans Kilde og fortællingerne omkring Hellig Kors Kilde er centrale eksempler.
    4. Byudvikling, indgreb og restaurering
      Kildernes synlighed og form har ændret sig gennem tid: udtørring, overbygning, omlægning pga. veje/anlæg samt senere restaurering og reetablering (ofte i 1900-tallets sidste del).

    5. Kilder man kan opsøge i dag (8 synlige/oplevbare)

    Nedenfor følger en praktisk og “færdig” oversigt med kort beskrivelse af hver kilde, sådan som den fremstår i materialet.

    5.1 Maglekilde

    • Kendetegn: Roskildes mest vandrige og historisk mest betydningsfulde kilde.
    • Historisk rolle: Vandkraft til flere møller og senere også betydning for lokal industri (bl.a. nævnes Maglekilde Maskinfabrik som afhængig af kildevand som kraftkilde i en periode).
    • Nutid: Kilden og kildehus er bevaret; vandkvalitet omtales som problematisk i nyere tid i materialet, men stedet er stadig et nøglepunkt i fortællingen om “kildernes Roskilde”.

    5.2 Sct. Hans Kilde

    • Kendetegn: Omtales som en af de “hellige” kilder med helbredende egenskaber.
    • Historisk spor: Der nævnes fund (potteskår) som tegn på praksisser knyttet til helbredelse/ritual.
    • Nutid: Har været restaureret flere gange; kildens historiske og fortællende lag er en stor del af oplevelsen.

    5.3 Sct. Ibs Kilde

    • Kendetegn: Omtales som hellig; vandets okkerpræg og særlige smag fremhæves.
    • Forløb: Har haft perioder med udtørring, tilførsel af vandværksvand og senere reaktivering/istandsættelse (bl.a. nævnes tiltag i 1970’erne og 1980’erne).
    • Nutid: En tydelig “kilde i terrænet”, som også kan bruges til at fortælle om, hvordan kilder kan forsvinde og genopstå.

    5.4 Sct. Gertruds Kilde

    • Kendetegn: Kendt fra tidlige beskrivelser og senere omformet flere gange.
    • Byudvikling: Materialet peger på, at kildeanlægget har skiftet udtryk i takt med ændringer i vejforløb og byens indretning.
    • Nutid: Den nuværende udformning knyttes til istandsættelser i nyere tid (1980’erne nævnes).

    5.5 Rektorkilden

    • Kendetegn: Omtales som en kilde med dokumenteret historik, der blev “usynlig” i en periode og senere sprang igen.
    • Nutidigt forbehold: I materialet nævnes forurening, og der lægges op til, at kilden ikke er et sted man bør drikke af – men snarere et kulturspor.

    5.6 Klosterkilden

    • Kendetegn: Knytter sig til Klostermarken-området og et mere “landskabeligt” forløb, hvor vandet ledes videre i åben grøft til søer.
    • Bevaring: Omtales som fredet (1983) og restaureret (1985).
    • Navne: Har historisk haft flere navne (bl.a. “Drachmannskilden” nævnes i materialet).

    5.7 Lovises Kilde

    • Kendetegn: Opkaldt efter Lovise von Wimpffen.
    • Forløb: Udtørring i 1930’erne (knyttet til faldende grundvand), senere tilførsel af vandværksvand, og i 1980’erne blev kilden genfundet intakt og kom igen til at springe over et nyt udløb.
    • Nutid: Et stærkt eksempel på “genopdagelse” og genskabelse.

    5.8 Hellig Kors Kilde

    • Kendetegn: Forbundet med traditioner om helbredelse og fortællinger om efterspørgsel på kildevandet (inkl. kongelige fortællinger).
    • Vigtigt præcisionspunkt: Navnet “Hellig Kors Kilde” kan i praksis bruges om både et bynært monument og et mere teknisk/registreret kildeanlæg (som i anden formidling beskrives med anlægselementer som stensætning/rende/udspring).
    • Nutid: Et sted hvor fortælling og kulturarv mødes, men hvor man bør skelne mellem “traditionsfortællingen” og den registrerede anlægsbeskrivelse.

    6. Historisk vigtige kilder, der ikke er egentlige besøgsmål i dag (2)

    6.1 Store Blegdams Kilde

    • Historisk rolle: Knyttes til blegning af tøj og til vandets videre løb mod damme/møller.
    • Udvikling: Ifølge materialet svandt den ind fra ca. 1880 og forsvandt omkring 1911, og området blev efterfølgende bebygget.

    6.2 Højbrøndskilden

    • Status: Omtales som lukket ned (beton) i 1980, men med antydning af, at vand stadig kan finde vej i lille skala.
    • Historisk brug: Knyttes til godt brygvand og tøjvask.

    7. Tværgående fund og fortolkning

    På tværs af kilderne fremstår fire gennemgående pointer:

    • Kilderne er “infrastruktur før infrastrukturen”: de gav vand, energi og retning til byens funktioner, før moderne vandværker og el.
    • Maglekilde er motoren: den står som det mest centrale knudepunkt for mølle- og industrifortællingen.
    • Genoplivning er en del af kulturarven: mange kilder er ikke bare “natur”, men natur + anlæg + restaurering (især tydeligt fra 1900-tallet).
    • Fortælling kræver kildekritik: “hellige kilder” og kongelige helbredelsesfortællinger er værdifulde som kulturhistorisk tradition, men bør formidles som tradition og ikke nødvendigvis som efterprøvet faktum, hvis rapporten bruges akademisk.

    8. Kildekritisk vurdering af roskildesudvikling.dk

    Styrker

    • Meget stednær og detaljeret lokalhistorie (placering, lokale navne, konkrete ændringer og årstal).
    • Giver sammenhæng mellem kilder, møller, industri og byens rum på en måde, generelle opslagsværker ofte ikke gør.

    Begrænsninger

    • Det er ikke et fagfællebedømt opslagsværk; noget materiale har fortællende karakter.
    • Når der findes officielle registreringer (fredning/registrering), er de som regel mere præcise om afgrænsning og anlægsbeskrivelse.

    9. Konklusion

    Roskildes kilder er både naturfænomen og kulturarv: de udspringer af byens terræn og undergrund, men de er også formet af århundreders brug, omlægning, overbygning og senere restaurering.
    I dag kan man opleve et sammenhængende “kildelandskab” i bymidten (8 synlige kilder), mens andre historisk vigtige kilder primært lever videre som spor i byens udviklingshistorie. Maglekilde står som den stærkeste nøgle til at forstå kildernes rolle i Roskildes økonomi og tidlige industrialisering, mens Sct. Hans/Sct. Ibs/Hellig Kors især bærer den fortællende og traditionsbundne kulturhistorie.

    10. Referencer (web)

    VisitDenmark / lokal turformidling om Kildestrøget (rutekontekst)

    roskildesudvikling.dk (oversigt og kilde-artikler om Roskildes kilder)

    Lex/Trap Danmark (generel opslagsformidling om Roskildes kilder og historik)

    Og her er en oversigt over møllerne

    Roskilde var i århundreder kendt som “vandmøllernes by”. Det skyldes byens unikke geografi: Roskilde ligger på en skrænt, og de mange kraftige kilder (som Maglekilde og Sankt Ibs Kilde) skabte vandløb med et betydeligt fald ned mod fjorden. Dette fald gav en enorm mængde energi, som man udnyttede til at drive en række vandmøller.

    Her er en detaljeret gennemgang af vandmøllerne og deres betydning:

    De syv hovedmøller

    Langs det primære vandløb, der løb fra Maglekilde og ned til fjorden, lå der syv møller som perler på en snor. Fordi de lå så tæt, var vandet “brugt” mange gange; når vandet havde drejet hjulet på den øverste mølle, løb det videre til den næste.

    1. Maglekilde Mølle (Den øverste): Dette var den mest vandrige og kraftfulde. Den har rødder tilbage til middelalderen. I 1800-tallet blev den omdannet til en moderne industrivirksomhed, der producerede papir og senere fungerede som maskinfabrik. Det er herfra, Maglekilde Maskinfabrik fik sit navn.
    2. Sankt Mortens Mølle: Navngivet efter den nu forsvundne Sankt Mortens Kirke. Den lå lige neden for Maglekilde.
    3. Kapelsmøllen: Denne mølle tilhørte Roskilde Domkirkes kapitel (domherrerne). Den lå i området nær den nuværende Bypark.
    4. Damsø Mølle: En mindre mølle, der lå midtvejs på skrænten.
    5. Sankt Clara Mølle: Denne mølle hørte oprindeligt under det rige Sankt Clara Kloster (et nonnekloster). Efter reformationen overtog kronen møllen.
    6. Sankt Agnes Mølle: Ligesom Clara-møllen tilhørte denne Sankt Agnes Kloster. Den lå tæt på, hvor vandløbet begyndte at flade ud mod havnen.
    7. Strandmøllen (Den nederste): Som navnet siger, lå denne mølle helt nede ved fjorden. Da den var den sidste i rækken, var den afhængig af, at de øverste møller lukkede vand igennem.

    Fra mel til industri

    I de tidlige år (middelalderen) blev møllerne primært brugt til at male korn til mel, hvilket var livsnødvendigt for byens voksende befolkning. Men fra 1600-tallet og frem ændrede deres funktion sig:

    • Papirmøller: Flere af møllerne blev ombygget til at stampe klude til papirmasse. Roskilde blev et af landets vigtigste centre for papirproduktion i en periode.
    • Valkemøller: Man brugte vandkraften til at “valke” (behandle) uldstof, så det blev tæt og slidstærkt.
    • Slibemøller: I 1800-tallet blev kraften brugt til at drive maskiner og slibesten i den tidlige metalindustri.

    Hvorfor forsvandt de?

    Vandmøllernes dominans sluttede med industrialiseringen i midten af 1800-tallet:

    • Dampmaskinen: Da man begyndte at bruge dampkraft, var man ikke længere afhængig af at ligge ved et vandløb. Fabrikkerne kunne nu flytte tættere på jernbanen (Roskilde Station).
    • Vandforsyning: Byen voksede, og man begyndte at indvinde vandet fra kilderne til drikkevand i stedet for at lade det løbe i åbne bække til møllerne.
    • Brand og nedrivning: Mange af de gamle træbygninger brændte eller blev revet ned for at gøre plads til moderne byggeri.

    Hvad kan man se i dag?

    Selvom hjulene ikke længere snurrer, har vandmøllerne sat dybe spor i Roskilde:

    • Maglekilde-området: Man kan stadig se det kuperede terræn og de steder, hvor vandet sprang frem.
    • Byparken og Folkeparken: Disse parker er anlagt omkring de gamle møllesøer og vandløb. Vandet, der i dag løber gennem parkerne, er de samme strømme, som engang drev byens økonomi.
    • Vejnavne: Navne som Møllehusvej, Maglekildevej og Strandengen minder os om møllernes placering.

    Specialmøller ved fjorden

    Lidt længere mod vest og nord fandtes andre specialiserede anlæg:

    • Kobbermøllen: Denne lå tæt på kysten ved Skt. Jørgensbjerg. Den var unik, fordi den ikke malede korn, men blev brugt til at bearbejde metal (kobber og messing) ved hjælp af store vanddrevne hamre. Det var en forløber for den moderne industri i Roskilde.
    • Hellig Kors Mølle: Navngivet efter den berømte Hellig Kors Kilde. Den lå i det område, der i dag er tæt på havnen og de grønne områder ved Byparken.

    Hvorfor var der så mange?

    Det var sjældent at have så stor en koncentration af vandmøller i Danmark, da terrænet mange steder er for fladt. Roskilde var speciel fordi:

    1. Højdeforskellen: Byen ligger på en bakke, og fjorden ligger dybt. Det giver vandet fart på.
    2. Kilderne: Roskilde-kridtet fungerer som en svamp, der sender enorme mængder vand ud året rundt, så møllerne ikke gik i stå i tørre perioder.

    Vandmøllerne var selve årsagen til, at Roskilde ikke bare blev en kirkeby, men også en driftig industriby tidligt i historien. På roskildehistorie.dk under sektionen for “Ehlers Grundtakstkort” kan man se præcis, hvordan hver enkelt møllehave og bygning var placeret i 1791.

    Detaljeret om Haraldsborg Mølle

    Haraldsborg Vandmølle har spillet en central rolle i Roskildes historie, både som en del af et forsvarsanlæg og som en vigtig industrivirksomhed. Her er en dybdegående gennemgang af møllens historie, teknik og udvikling.

    1. Den tidlige historie og borgen

    Møllens historie er tæt knyttet til borgen Haraldsborg, som blev opført omkring år 1110 af Harald Kesja. Borgen lå på en naturlig banke nord for Roskilde, tæt ved fjorden.

    • Strategisk placering: Møllen blev anlagt for at udnytte det kraftige fald i terrænet og de mange kildevæld i området (blandt andet Hellig Kors Kilde), som løber ud i Roskilde Fjord.
    • Forsyning: I middelalderen var vandmøllen afgørende for at kunne male korn til borgen og de omkringliggende gårde. Efter at borgen blev ødelagt i 1133, fortsatte mølledriften som en del af den landbrugsejendom, der opstod på stedet.

    2. Storhedstiden i 1800-tallet

    Det var i 1800-tallet, at Haraldsborg udviklede sig til et af Roskildes mest betydningsfulde industrianlæg.

    • Industrielt kompleks: Under ejere som familien Jørgensen (særligt C.A. Jørgensen i midten af 1800-tallet) var Haraldsborg ikke blot en lille kornmølle. Det var en stor “hovedgård” med et tilhørende fabriksanlæg.
    • Brænderi og Stampemølle: Udover at male korn blev vandkraften brugt til en stampemølle (til forarbejdning af tekstiler) og et betydeligt brænderi.
    • Dampkraft: Da teknologien udviklede sig, supplerede man vandkraften med dampmaskiner for at sikre produktionen i tørre perioder, hvor vandstanden i kilderne var lav.

    3. Det tekniske fundament

    Vandmøllen på Haraldsborg var teknisk set en overfaldsmølle. Det betyder, at vandet blev ledt via render ind over toppen af møllehjulet, hvilket giver en mere effektiv udnyttelse af vandets energi end ved en underfaldsmølle.

    • Vandtilførslen: Området omkring Skt. Jørgensbjerg er kendt for sine mange kilder. Vandet blev opsamlet i mølledamme, som fungerede som reservoirer. Man kan stadig i dag se spor af disse opdæmninger i landskabet omkring det nuværende Julemærkehjem.
    • Faldhøjden: Den store højdeforskel fra kildernes udspring ned til fjorden gav møllen en kraft, som var sjælden i det ellers flade sjællandske landskab.

    4. Afvikling og overgang til Julemærkehjem

    Mod slutningen af 1800-tallet blev de gamle vandmøller udkonkurreret af store, moderne dampmøller i byerne og senere elektrificering.

    • Salget i 1900: I år 1900 blev Haraldsborg købt af det daværende Roskilde Amt med henblik på at bruge arealerne til offentlige formål.
    • Julemærkehjemmet: Julemærkestiftelsen overtog ejendommen, og i 1911 indviede man det store Julemærkehjem, som vi kender i dag. De gamle møllebygninger blev gradvist nedrevet eller ombygget til de nye formål. Den store hovedbygning, der dominerer bakken i dag, er tegnet af arkitekten Agner L. V. Langeland-Mathiesen.

    5. Spor i dag

    Selvom selve møllehjulet og maskineriet er væk, er der stadig fysiske tegn på den tidligere drift:

    • Navnet: Både Haraldsborgvej og selve institutionens navn holder liv i historien.
    • Terrænet: De dybe slugter og de stier, der følger vandløbene ned mod fjorden, er formet af århundreders ledning af vand til møllen.
    • Arkæologi: Ved udgravninger i området har man fundet fundamenter og bygningsrester, der vidner om både den middelalderlige borg og de senere industrianlæg.

    Hvis du besøger området, er det lettest at forestille sig møllens placering ved at kigge efter de lavtliggende områder mod nordøst, hvor vandet naturligt har søgt mod Roskilde Fjord.

    Branden i 1909

    Den 24. maj 1909 udbrød der brand på Haraldsborg. Det var ikke bare en lille ildebrand, men en katastrofe, der lagde hele det firlængede gårdsanlæg og vandmøllen i aske.

    • Gerningsmanden: Det viste sig hurtigt, at branden var påsat. Synderen var en 15-årig tjenestedreng, som arbejdede på gården.
    • Motivet: Drengen tilstod senere og forklarede, at han var ekstremt utilfreds med forholdene på stedet og behandlingen af de ansatte. Han satte ild til bygningerne som en form for hævn eller protest mod sin tilværelse som tjenestekarl.
    • Ødelæggelsen: Da bygningerne primært bestod af bindingsværk og stråtage, bredte ilden sig lynhurtigt. Alt brændte ned til grunden, og kun fundamenterne stod tilbage.

    Konsekvenserne: Fra aske til husholdningsskole

    Branden blev det endelige punktum for Haraldsborg som landbrug og mølle. Da alt var ødelagt, og ejeren (Roskilde Kloster) i forvejen havde overvejet at afhænde ejendommen, valgte man ikke at genopføre møllen.

    1. Rydning af grunden: De sørgelige rester af den gamle vandmølle og gården blev fjernet.
    2. Nyt byggeri: Allerede året efter, i 1910, opførte man den store, hvide bygning, vi kender i dag. Den blev indviet som Haraldsborg Husholdningsskole (Danmarks første af sin slags), ledet af den pionerende Anna Fischer-Nielsen.
    3. Udviklingen til i dag: Skolen lukkede i 1954, hvorefter bygningen fungerede som plejehjem og senere asylcenter, indtil den i 2017 blev omdannet til det nuværende Julemærkehjemmet Liljeborg.

    Hvor lå møllen præcis?

    Hvis du står ved Julemærkehjemmet i dag, lå møllen og gården lidt tættere på vejen (Frederiksborgvej) end den nuværende hovedbygning. Man kan stadig se de store terrænforskelle og de vandløb, der engang drev hjulet, hvilket giver et indtryk af, hvorfor branden var så svær at slukke i det kuperede terræn.Det er en fascinerende historie om, hvordan en utilfreds tjenestedrengs handling endte med at ændre områdets karakter fuldstændigt.

  • Grusgrave i Roskilde

    Grusgrave i Roskilde

    Denne artikel indeholder 6 podcasts og beskrivelser, som fortæller om grusgravene omkring Roskilde.

    Introduktion til podcasts om grusgravene omkring Roskilde

    Denne podcast introduceres af Peter Ottesen, der nyligt er flyttet til Roskilde og undrer sig over de mange grusgrave i den sydlige del af byen, både aktive og nedlagte. Han rejser vigtige spørgsmål om lovgivning og efterbehandling af grusgravene, herunder om de skal genoprettes til landbrugsjord, omdannes til rekreative områder, eller hvilke regler der gælder for grundvand og forurening. Ottesen nævner flere eksempler på tidligere grusgrave, der nu har fået nye formål, såsom Musiceren, Roskilde Ring (nu en park) og det rekreative område Himmelsøen. Dernæst præsenterer Niels Jørgen Rasmussen sig, og han supplerer med sin interesse for grusgravene, inspireret af sin fars arbejde ved et af Nordeuropas største menneskeskabte huller. Rasmussen understreger desuden vigtigheden af, at ejerne i dag er forpligtede til at tilbageføre grusgravene til en form for natur- eller rekreativ tilstand, med Hedeland som et fremragende dansk eksempel på succesfuld omdannelse.

    Fuglebeskyttelse og Himmelsøen

    Emne: Naturværdi og fuglebeskyttelse i gamle grusgrave. Fokus på vigtigheden af at efterlade toppe eller små øer til fugle (som hættemåger, gæs og strandskader) i de opståede søer (fugleøer), med eksempler fra Hedeland og Himmelsøen.

    Kilden argumenterer stærkt for at øge den naturmæssige værdi af tidligere grusgrave, især når de omdannes til sølandskaber, ved at skabe små øer til fuglelivet. Disse kunstige øer fungerer som beskyttede ynglesteder, hvilket er afgørende for at hjælpe truede arter som hættemågen, eksemplificeret ved succesen i Hedeland og Sneum Engsø, der huser Danmarks tætteste fuglebestand. Fortælleren understreger, at når adgangen til øerne blokeres for mennesker, som det skete ved Himmelsøen, fremmes et rigere fugleliv, da øerne beskytter mod rovdyr og menneskelig forstyrrelse, hvilket er til gavn for mange forskellige fuglearter. Det centrale budskab er, at flere småøer i de opgravede søer forbedrer biodiversiteten markant.

    Festivalpladsen/Dyrskuepladsen

    Emne: Gennemgang af specifikke grusgrave og rekreative områder. Beskriver Dyreskuepladsen/Festivalpladsen, som tidligere var en grusgrav, der blev fyldt op (hvilket ikke er tilladt i dag). Indeholder beskrivelser af Dream City, den private fiskesø “Put and Take” søen, og Himmelsøen som badesø og vigtigt fuglested. Endvidere behandles den kommende grusgravning på Roskilde Festivals campingarealer og Region Sjællands rolle som myndighed.

    Kilden beskriver en lang køretur på over 70 km, der udforsker adskillige grusgrave omkring Roskilde, hvoraf nogle er aktive, mens andre er omdannet til rekreative områder. Turen starter ved Roskilde Festivalpladsen (Dyrskuepladsen), et tidligere grusgravsområde, der blev fyldt op igen for at skabe campingarealer, hvilket nu er forbudt af hensyn til grundvandet. Festivalområdet indeholder også permanente installationer som “Dream City” og kunstværker, der fremhæver temaer som fællesskab (“Me and We”). Senere besøges  “Put and Take” søen, en privat omdannet grusgrav, der nu bruges til lystfiskeri og er et vigtigt fugleområde, samt Himmelsøen, en gammel grusgrav indrettet som badested og et vigtigt yngleområde for fugle. Afslutningsvis diskuteres fremtidige planer for grusgravning på dele af festivalens campingplads, hvilket fremhæver, at retten til at udvinde råstoffer alt for ofte går forud for andre interesser.

    Lynghøj søerne mm

    Emne: Nye og historiske grusgrave samt reetablerede søområder. Omhandler den nyeste indvinding nær Glim, hvor der foretages arkæologiske undersøgelser (fortidsminder) forud for gravningen. Beskriver en lille, gammel grusgrav ved Lejre skibsætning. Slutteligt beskrives Lynghøjsøerne, som er ved at blive omdannet til et vildt naturområde, kendt for læskure, stier og vinterbadning, samt trolden “Runde Rie”.

    Kilden/Teksten beskriver en rejse rundt i Roskilde-området med fokus på både nye og gamle grusgrave samt historiske og rekreative steder. Indledningsvis berettes om en ny grusgrav nær Glim, hvor der forud for indvindingen af grus foretages arkæologiske undersøgelser for at sikre, at der ikke ødelægges værdifulde fortidsminder. Dernæst besøges et ældre grusgravsområde ved Lejre, som ligger tæt på Skandinaviens største skibssætning, et eksempel på, hvordan tidligere grusgravning ikke tog samme hensyn til oldtidsminder, men som nu er omdannet til et rekreativt område. Afslutningsvis går turen til Lynghøjsøerne, som er en tidligere grusgrav, der er blevet omdannet til et område med vild natur, herunder et sted hvor man kan finde en skulptur (Runde Rie) lavet af genbrugstræ. Det er også her man kan dyrke vintersvømning.

    Hedeland

    Emne: Det rekreative område Hedeland. Beskriver Hedelands store omfang (ca. 1000 hektar) og dets opståen gennem omfattende grusudvinding siden 1960’erne. Omhandler reetableringsarbejdet siden 1970’erne, igangværende graveaktivitet, samt områdets faciliteter og natur: veteranbanen (Tipvognsspor), Skibakken, Amfiteateret (brugt til opera), og fuglelivet (hættemåger). Nævner også Rockwool og råstoffernes oprindelse.

    Kilden beskriver Hedeland, et omfattende rekreativt område vest for København, som er skabt gennem mange års grusgravning og efterfølgende storslået reetableringsarbejde siden 1970’erne. Dette menneskeskabte landskab, der tidligere var et “månelandskab,” er nu et rigt naturområde med varieret dyre- og planteliv, samt spor fra områdets industrielle fortid, herunder en stadig aktiv grusgrav tæt på Vindinge og en Rockwool-fabrik, der oprindeligt udnyttede lokale materialer. Desuden fungerer Hedeland som et udflugtsmål, der byder på attraktioner som en veteranjernbane, et amfiteater der blandt andet bruges til opera, og en skibakke anlagt på overskudsjord.

    En snak med Morten Vincents: En sløjfe på de andre podcast

    Emne: Interview med Morten Vincens (Biolog i Roskilde Kommune) om fremtiden for grusgrave, naturforvaltning og myndighedsspørgsmål. Interviewet afklarer, at Region Sjælland er råstofmyndighed, mens Kommunen er myndighed for naturbeskyttelse og beskyttelseslinjer. Stort fokus på grundvandsbeskyttelse og risikoen ved at fjerne det lerede beskyttelseslag. Diskuterer også naturgenopretning specifikt for padder/krybdyr (fx etablering af grusbunker til markfirben) og konflikten mellem etablering af fugleøer og hensynet til flysikkerheden ved Roskilde Lufthavn, som begrænser fugleattraktive tiltag inden for en 13 km zone. Endelig behandles fremtidige løsninger for Roskilde Festivalens campingområde og beskyttelsen af sjældne arter (sommerfuglen Isblåfugl i Hedeland).

    Kilden: Udsendelsen interviewer biolog Morten Vincents fra Roskilde Kommune for at opsummere tidligere diskussioner om grusgrave omkring Roskilde og fokusere på deres fremtidige planer og omdannelse til rekreative områder. Vincents forklarer sin rolle som biolog, der afvejer naturbeskyttelse mod interesser som erhverv, råstoffer og rekreative formål i det pressede åbne land. En central del af samtalen drejer sig om de forskellige myndigheder, hvor Region Sjælland er råstofmyndighed, mens kommunen er ansvarlig for naturbeskyttelsesloven og trafikale forhold. Selvom råstofudvinding naturligt skaber miljømæssige udfordringer, især i forhold til grundvandsbeskyttelse, fremhæver Vincents, at gamle grusgrave i dag omdannes til attraktive rekreative områder som Hedeland og Himmelsøen, hvilket kommunen ofte overtager ejerskabet af. Afslutningsvis diskuteres balancen mellem at skabe naturvenlige søer og de begrænsninger, der pålægges af flysikkerheden omkring Roskilde Lufthavn, samt grusgravenes unikke potentiale som jomfruelige levesteder for sjældne arter som markfirben og isblåfugl.

    Se en samlet rapport over Grusgravene her i Roskilde

    Grusgrave omkring Roskilde: Fra Råstofudvinding til Rekreative Naturperler

    Artiklen syntetiserer en dybdegående analyse af grusgravenes rolle, forvaltning og transformation i området omkring Roskilde. Grusgravene udgør en fundamental del af regionens landskab og udvikling, hvor de gennemgår en markant forvandling fra industrielle råstofkilder til værdifulde rekreative områder og nye naturområder. Dokumentet belyser det komplekse juridiske og administrative landskab, hvor Region Sjælland som råstofmyndighed og Roskilde Kommune som natur- og planmyndighed navigerer i krydsfeltet mellem erhvervsinteresser, miljøbeskyttelse og borgernes behov.

    Centrale temaer omfatter den afgørende betydning af grundvandsbeskyttelse, som har ført til skærpede regler, der forbyder opfyldning af udtjente grave. I stedet omdannes de til søer og landskaber med et enormt potentiale for biodiversitet. Etableringen af “fugleøer” i de nye søer fremhæves som en yderst effektiv metode til at beskytte ynglende fugle, selvom hensynet til flysikkerheden fra Roskilde Lufthavn udgør en væsentlig begrænsning for disse tiltag. Samtidig skaber det næringsfattige, “jomfruelige” land i de tidligere grave unikke betingelser for sjældne dyre- og plantearter som markfirben og isblåfugl.

    Gennem case-studier af markante områder som Hedeland, Himmelsøen og Lynghøjsøerne illustreres de succesfulde transformationer. Der redegøres også for aktuelle udfordringer, såsom konflikten mellem fortsat grusgravning og afholdelsen af Roskilde Festival. Konklusionen er, at grusgravene, trods deres industrielle oprindelse, i stigende grad anerkendes som en ressource, der ved omhyggelig planlægning og forvaltning kan berige kommunen med enestående natur- og fritidsmuligheder.

    Grusgravningens Dobbeltrolle: Råstofkilde og Fremtidigt Landskab

    Området syd for Roskilde er historisk og aktuelt præget af intensiv grusgravning. Denne aktivitet har skabt, hvad der af lokale er blevet beskrevet som “Nordeuropas største menneskeskabte hul”, hvor der i Hedehusenes storhedstid kørte en lastbil med grus hvert andet minut døgnet rundt. Den store byggeaktivitet i hovedstadsområdet siden 1960’erne har været den primære drivkraft bag den omfattende udvinding.

    Denne industrielle aktivitet har affødt en række centrale spørgsmål hos lokale borgere og myndigheder:

    Efterbehandling: Hvad skal der ske med gravene efter endt udvinding? Skal de, som i gamle dage, fyldes op med affald og dækkes til, eller skal de omdannes til rekreative områder eller tilbageføres til landbrugsjord?

    Grundvandsbeskyttelse: Hvordan sikres grundvandet mod forurening? Hvilke regler gælder for gravning under grundvandsspejlet, og hvad sker der med det vand, der pumpes væk under driften?

    Regulering: Hvem bestemmer, hvor, hvor meget og hvor længe der må graves?

    Den moderne tilgang er, at grusgravsejere er forpligtet til at føre områderne tilbage til en “naturtilstand” og ikke blot efterlade et åbent hul. Dette har skabt en dynamik, hvor kommunen og andre aktører “gør en dyd af nødvendigheden” ved at omdanne de udtjente industrilandskaber til værdifulde aktiver for borgere og natur.

    Forvaltning og Lovgivning: Et Komplekst Samspil

    Forvaltningen af grusgrave er fordelt på flere myndighedsniveauer, primært mellem regionen og kommunen. Deres ansvarsområder er klart definerede og sikrer, at både råstofinteresser og miljøhensyn bliver varetaget.

    MyndighedAnsvarsområdeNøglefunktioner
    Region SjællandRåstofmyndighed (Råstofloven)Udarbejder råstofplaner, der udpeger grave- og interesseområder. Giver tilladelser til indvinding. Stiller vilkår for drift (støj, støv, grundvandsbeskyttelse). Fører tilsyn med, at vilkårene overholdes.
    Roskilde KommuneNatur- og Planmyndighed (bl.a. Naturbeskyttelsesloven)Administrerer beskyttede naturtyper (§3), beskyttelseslinjer (100 m ved fortidsminder, 150 m ved søer/åer) og fredningsbestemmelser. Kan give dispensationer ved “særlige grunde”.
    VejmyndighedGiver overkørselstilladelser, der regulerer adgangen fra grusgraven til det offentlige vejnet, baseret på trafiksikkerhed.
    Vandmyndighed (Vandforsyningsloven)Behandler ansøgninger om at grave under grundvandsspejlet, hvilket kræver en særskilt indvindingstilladelse for at beskytte grundvandet.
    FredningsnævnetFredningsmyndighedTræffer afgørelser om fredning af specifikke områder, som kommunen efterfølgende fører tilsyn med.

    Grundvandsbeskyttelse

    Et af de mest kritiske aspekter ved moderne grusgravning er beskyttelsen af grundvandet. Udvindingen fjerner det beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne, hvilket skaber en direkte og sårbar adgang. Derfor er lovgivningen blevet markant skærpet:

    Forbud mod opfyldning: Det er i dag forbudt at fylde udtjente grusgrave op, især hvis der er gravet ned til grundvandet. Tidligere praksis, som set på dele af Roskilde Festivals campingområde, er ikke længere tilladt.

    Strenge driftsvilkår: Regionen stiller krav om, at spild af olie og andre potentielt forurenende stoffer undgås, for at sikre at vandet i de nye søer, som reelt er synligt grundvand, forbliver rent.

    Transformationen af Landskabet: Case-studier fra Roskilde-egnen

    Roskilde-området byder på en række eksempler på, hvordan tidligere grusgrave er blevet omdannet til markante landskaber med forskelligartede funktioner.

    Hedeland: Fra Månelandskab til Naturpark

    Hedeland er det største og mest ambitiøse transformationsprojekt. Området strækker sig over ca. 15 km² (1.500 hektar) mellem Hedehusene, Vindinge og Tune og er omdannet fra et goldt industrilandskab til et mangfoldigt rekreativt område.

    Faciliteter: Inkluderer en skibakke drevet af Roskilde Skiklub (finansieret af salg af “skiburgere” på Roskilde Festival), et amfiteater til operaforestillinger, en veteranbane på de gamle tipvognsspor og et rigt netværk af stier.

    Natur og Dyreliv: Hjemsted for rådyr, ræve og grævlinger. Søerne huser en stor koloni på ca. 500 par hættemåger, grågæs og lappedykkere. Området er også levested for den sjældne sommerfugl Isblåfugl, som blev aktivt beskyttet under den store spejderlejr i 2022.

    Himmelsøen og Lynghøjsøerne

    Disse to områder er eksempler på succesfuld omdannelse til sø-baserede rekreative områder.

    Himmelsøen: En populær badesø med en god strand. Søen indeholder flere små øer, der fungerer som uforstyrrede ynglesteder for gæs, strandskader, terner og måger. En planlagt bro ud til øerne blev efter protest fra lokale ornitologer ændret til en sløjfe, der fører tilbage til land, hvilket bevarede øernes funktion som fuglereservater.

    Lynghøjsøerne: Udviklet med fokus på “vild natur” og tilgængelighed, med stier der kan benyttes af kørestolsbrugere. Området er desuden hjemsted for kunstinstallationen “Runde Rie” – en af Thomas Dambos trolde – og er et yndet sted for vinterbadere.

    Festivalpladsen: En Aktuel Udfordring

    Dele af Roskilde Festivals campingareal er anlagt på en tidligere, opfyldt grusgrav. Nu er tilladelser givet til ny grusgravning i et område, der er afgørende for festivalens logistik. Dette har skabt en kompleks problemstilling, hvor retten til råstofindvinding står over for en af Danmarks største kulturbegivenheder. Der arbejdes på en løsning, hvor indvinding og festival kan sameksistere, potentielt ved at arealet efterfølgende kan fyldes op med ren jord.

    Andre Eksempler

    Roskilde Fiskeland – Søen: En privat grusgrav omdannet til en kommerciel “put and take”-fiskesø.

    Skibssætningen i Lejre: En lille, gammel grusgrav ligger klos op ad Skandinaviens største skibssætning, et eksempel på fortidens manglende hensyn til fortidsminder.

    Ny grusgrav ved Glim: Illustrerer den moderne proces, hvor arkæologiske forundersøgelser er et fast første skridt, før muld- og lerlag fjernes for at nå gruset.

    Biodiversitet i de Nye Landskaber: Muligheder og Begrænsninger

    Transformationen af grusgravene skaber enestående muligheder for naturen. Biolog Morten Vincents fra Roskilde Kommune beskriver det som en chance for naturen til at “starte forfra” på et “jomfrueligt land”.

    Et Nyt Udgangspunkt for Naturen

    Ved at fjerne det øverste, næringsrige landbrugsjordlag, skabes der et bart og næringsfattigt substrat. Dette giver en konkurrencefordel til vilde, hjemmehørende plantearter, som ellers ville blive udkonkurreret. Dette skaber grundlag for en mere oprindelig og divers flora og fauna.

    Markfirben ved Himmelsøen: En bestand af markfirben har spredt sig fra motorvejsskråningerne til Himmelsøen. Da det tilbageværende lerholdige jord er for hårdt for firbenene at grave i, har kommunen anlagt grusbunker, som dyrene nu succesfuldt bruger til at lægge deres æg i.

    Fugleliv og Udfordringen fra Roskilde Lufthavn

    Oprettelsen af små, rovdyrsikre øer i de nydannede søer er en yderst effektiv metode til at fremme fuglelivet. Sneum Engsø ved Ribe, en tidligere råstofgrav, har takket være sine mange småøer Danmarks tætteste bestand af fugle. Princippet er succesfuldt anvendt i Himmelsøen og Hedeland. En væsentlig begrænsning er dog nærheden til Roskilde Lufthavn.

    Flyvesikkerhed: Inden for en zone på 13 km fra lufthavnen har luftfartsmyndighederne ret til at udtale sig om projekter, der kan true flysikkerheden.

    Begrænsning af fugleattraktion: Lufthavnen er bekymret for tiltag, der tiltrækker store fugle som gæs. Dette betyder, at etablering af fugleøer og anlæg af flade, græsrige bredder, som er ideelle for fugle, ofte må begrænses eller undlades i de endelige retableringsplaner.

    Padder og Fisk

    De store, dybe og kolde søer, der ofte opstår, er ikke altid ideelle levesteder for padder. Udsætning af fisk, som spiser haletudser, udgør en yderligere trussel, især for sjældne arter. En bedre løsning er at etablere mindre, separate og fiskefri vandhuller på plateauer i terrænet i forbindelse med retableringsarbejdet.

    Fremtidsperspektiver og Konklusion

    Opfattelsen af grusgrave i Roskilde-området har gennemgået en fundamental ændring. Hvad der engang blev set som skæmmende ar i landskabet, betragtes nu som potentielle rekreative perler og værdifulde naturområder. Gennem en proaktiv tilgang fra myndigheder og interesseorganisationer er det lykkedes at omdanne mange udtjente grave til betydelige aktiver for kommunen.

    Fremtiden vil fortsat være præget af en omhyggelig afvejning af modstridende interesser: behovet for råstoffer, beskyttelsen af vores fælles grundvand, ønsket om rekreative muligheder og forpligtelsen til at skabe nye levesteder for vild natur. Succesen afhænger af et fortsat tæt samarbejde mellem region, kommune, lodsejere og borgere for at sikre, at de menneskeskabte huller i jorden efterlades som rige og levende landskaber for fremtidige generationer.

  • Borgmester Tomas Breddam

    Borgmester Tomas Breddam

    Samtalen med Roskildes borgmester, Tomas Breddam, fokuserer på kommunens ambitiøse arbejde med at fremme grønne initiativer og biodiversitet. Et centralt tema er bevarelsen af den “grønne ring” omkring Roskilde, hvilket er en strategisk politisk prioritet for at begrænse byens vækst og sikre borgernes adgang til natur tæt på byen. Kilden fremhæver succesfulde naturgenopretningsprojekter, såsom omlægningen af åen ved Sankt Hans, der har skabt nye habitater og tiltrukket sjældne arter som isfuglen, samt det nylige opkøb af store naturområder til skovrejsning, herunder Himmelev Skov. Endelig understreges vigtigheden af multifunktionalitet i arealplanlægning for at balancere behovet for boligudvikling, erhvervsliv (eksempelvis den grønne omstilling hos en ny stor virksomhed) og naturområder, der også kan tjene som klimasikring og rekreative zoner.

    Resume af podcast

    Det Grønne Roskilde

    Artiklen syntetiserer de centrale temaer og strategier for den grønne udvikling i Roskilde Kommune, baseret på en samtale med borgmester Tomas Breddam. Hovedstrategien er at beskytte og styrke “Den Grønne Ring” omkring Roskilde by for at forhindre byspredning og sikre borgerne adgang til natur. Dette princip understøttes af en parallel strategi om byfortætning, hvor nybyggeri koncentreres i eksisterende byområder.

    Centrale initiativer omfatter store naturgenopretningsprojekter som omlægningen af åen ved Sankt Hans, der både fremmer biodiversitet og fungerer som klimasikring. Kommunen investerer aktivt i opkøb af naturarealer og skovrejsning, eksemplificeret ved den markante udvidelse af Himmelev Skov, der nu overgår Boserup Skov i areal. Gamle råstofgrave, som Hedeland, transformeres til værdifulde, næringsfattige naturområder, der skaber unikke habitater og rekreative muligheder.

    Et gennemgående princip er multifunktionalitet, hvor arealer udnyttes til flere formål samtidigt – fra biodiversitet og rekreation til vedvarende energi og erhvervsudvikling. Et fremtrædende eksempel er integrationen af Roskildes kommende største private arbejdsplads, MAN Energy Solutions, i landskabet ved Hedeland, hvilket skaber en synergi mellem grøn industri og naturadgang. Den politiske opbakning til den grønne dagsorden er bred, men eksekveringen indebærer konstante forhandlinger og kompromiser for at balancere de mange forskellige interesser, der er knyttet til kommunens arealer.

    1. Strategisk Hovedprincip: Den Grønne Ring og Byfortætning

    Roskilde Kommunes langsigtede planlægning er forankret i et centralt strategisk greb: bevarelsen og styrkelsen af “Den Grønne Ring”. Dette er et bevidst politisk valg for at sikre en klar afgrænsning af Roskilde by og undgå ukontrolleret byspredning.

    Formål med Den Grønne Ring: Hovedformålet er at bevare et grønt bælte omkring hele Roskilde. Dette sikrer, at byens borgere har “adgang til det grønne lige udenfor byen” og bevarer identiteten for de omkringliggende satellitlandsbyer som Svogerslev og Vindinge ved at fastholde fysiske mellemrum. Borgmesteren understreger vigtigheden: “Det er faktisk utrolig vigtigt for fremtidens Roskilde, at vi formår det.”

    Modstand mod Byudvikling: Strategien indebærer en aktiv modstand mod pres fra bygherrer og udviklere, der ønsker at inddrage landbrugsjord og naturområder i ringen til boligbyggeri. Borgmesteren beskriver den typiske situation: “…der er en del af dem, der kommer ind, og så siger de lige den der mark. Er den så betydningsfuld?” Svaret er et fastholdt princip om, at disse arealer er afgørende for byens karakter.

    Byfortætning som Alternativ: For at imødekomme efterspørgslen på boliger arbejder kommunen i stedet med byfortætning. Dette indebærer udvikling og nybyggeri i allerede etablerede byområder, såsom langs Ringstedgade og Københavnsvej.

    Årlig Investering: For at styrke ringen aktivt har kommunen afsat 5 millioner kroner årligt til opkøb af nye naturarealer eller til skovrejsning.

    2. Centrale Naturprojekter og Arealudvikling

    Kommunen har igangsat en række markante projekter, der transformerer landskabet og styrker naturen.

    ProjektNøglekarakteristikaPrimære Formål
    Sankt Hans Å-omlægningGravning af et helt nyt å-løb i et gammelt, inddæmmet område nær et Natura 2000-område (en gammel mølledam).Biodiversitet: Tiltrækker hurtigt nyt dyreliv (en isfugl blev spottet to uger efter indvielsen). Klimasikring: Fungerer som en “vandparkeringsplads” til at håndtere øgede vandmængder. Rekreation: Skaber nye muligheder for bl.a. lystfiskere (“næsten kaste med fluer som det eneste sted på Sjælland”).
    Himmelev Skov UdvidelseTilkøb af 90 hektar, hvilket gør skoven større end den ikoniske Boserup Skov. Finansieret via et partnerskab, hvor HOFOR betalte 75% og kommunen 25%.Skovrejsning: Naturstyrelsen står for at rejse og drive den nye skov. Rekreation & CO2-binding: Skaber et stort, nyt rekreativt område og bidrager til klimamålene.
    Genanvendelse af GrusgraveTransformation af gamle råstofgrave som Hedeland (op mod 1500 hektar), Lynghøjsøerne og Himmelsøen.Unik Natur: Skaber næringsfattige levesteder, der er sjældne i Danmark og understøtter arter som biblomst. Rekreation: Udvikler områderne til populære udflugtsmål. Potentiale: Kan anvendes til f.eks. solcelleparker.

    3. Multifunktionalitet som Løsning på Arealpres

    Med et stort pres på de tilgængelige arealer i kommunen er multifunktionalitet blevet en nøglestrategi. Målet er at få arealer til at opfylde flere formål på én gang.

    Kombinerede Formål: Et areal kan samtidigt bidrage til CO2-binding (skovrejsning), øget biodiversitet, rekreative værdier for borgerne, kvælstofreducerende tiltag og etablering af vedvarende energi. Borgmesteren formulerer det som “jagten” på at “lægge flere ting oven i hinanden”.

    Synergi mellem Erhverv og Natur: MAN Energy Solutions: Et konkret eksempel er etableringen af MAN Energy Solutions’ nye anlæg, der bliver Roskildes største private arbejdsplads med ca. 2.000 medarbejdere.

        ◦ Placering: Virksomheden lægger sig bevidst “på kanten” af naturområdet Hedeland.

        ◦ Integration: Projektet skaber en grøn korridor og et “hop”, hvor borgere kan parkere i weekenden og få direkte adgang til Hedeland.

        ◦ Global Grøn Omstilling: Virksomheden er central i den grønne omstilling, da de udvikler skibsmotorer til grønne brændstoffer (Power-to-X). Deres teknologi har potentiale til at “reducere drivhusgasser med omkring to til 3%” på verdensplan.

    4. Formidling, Rekreation og Kulturarv

    En væsentlig del af den grønne strategi er at gøre naturen og dens historie tilgængelig og meningsfuld for borgerne.

    Nationalpark Skjoldungernes Land: Nationalparken, centreret om Roskilde Fjord, spiller en stor rolle i at forbedre vilkårene for naturen og formidle dens værdier.

    “Trædestenene” Projektet: Et nyt formidlings- og udviklingsprojekt med 8 millioner kroner i finansiering. Projektet, hvor Nationalparken er en central aktør, skal forbedre faciliteterne i bl.a. Boserup Skov for skolebørn, fritidsklubber og offentligheden.

    Sankt Hans som Rekreativ Baghave: Det historiske hospitalsområde udvikles til “hele Roskildes rekreative baghave”.

        ◦ Bevaring: De gamle, arkitektonisk værdifulde bygninger (tegnet af bl.a. Bindesbøll) bevares, mens nyere bygninger rives ned.

        ◦ Helende Natur: Udviklingen bygger videre på den oprindelige tanke om naturens “helende” effekt, som lå bag hospitalets placering.

        ◦ Podwalks: Der er udviklet syv “podwalks”, som kan findes på kommunens hjemmeside. De kombinerer en tur i området med historiefortælling om bl.a. stedets tid som psykiatrisk hospital.

    5. Roskilde Fjord: Miljøindsats og Innovation

    Selvom den nationale fortælling ofte er negativ, beskrives tilstanden i Roskildes del af fjorden som “rimeligt okay”.

    Massive Investeringer: Den relativt gode tilstand tilskrives “enorme milliardsummer”, der siden 1970’erne er investeret i rensningsanlæg omkring fjorden.

    Innovativ Energiproduktion: Forsyningsselskabet FORS har for nylig indviet en varmepumpe, der udnytter varmen i renset spildevand. Denne teknologi forsyner nu 3-4.000 husstande med fjernvarme, hvilket er et eksempel på innovativ ressourceudnyttelse.

    6. Den Politiske Dimension: Konsensus og Kompromis

    Den grønne dagsorden nyder bred politisk opbakning i Roskilde, men er ikke fri for uenigheder og interessekonflikter.

    Bred Enighed: Der er generel enighed om hovedlinjerne i den grønne udvikling. Borgmesteren fremhæver, at Klima- og Miljøudvalget ofte finder gode, fælles løsninger.

    Politiske Kompromiser: Specifikke beslutninger, som de 5 millioner kroner årligt til naturprojekter, er et resultat af kompromis, hvor “nogen der synes vi skulle skulle bruge færre og nogen der nok også synes vi skulle bruge flere.”

    Balancerende Interesser: En central politisk opgave er at håndtere presset på arealerne og balancere modstridende interesser. Dette inkluderer hensyn til landbruget som produktionserhverv, behovet for plads til vedvarende energi og ønsket om at skabe biodiversitet og rekreative værdier.

  • Industri Syd for Banen

    Industri Syd for Banen

    Historien om Roskildes Industrielle Hjerte Syd for Banen

    I dag kender vi området syd for banegraven i Roskilde som en levende bydel med boliger, butikscenter og uddannelser. Men for lidt over 100 år siden var det et helt andet landskab. Det var her, på de åbne marker i byens udkant, at Roskildes industrielle revolution for alvor fandt sted. Anlæggelsen af jernbanen i 1847 delte ikke bare byen i to; den skabte et nyt land af muligheder. Skinnerne blev en livsnerve, der pumpede varer, materialer og arbejdskraft ind i et område, der hurtigt blev byens bankende industrihjerte. Dette er fortællingen om, hvordan rygende skorstene, driftige iværksættere og tusindvis af arbejderhænder forvandlede markerne syd for banen til et myldrende centrum for produktion og udvikling.

    Faktaboks: 5 Vigtige Pointer om Industrien Syd for Banen

    Jernbanen var altafgørende: Anlæggelsen i 1847 skabte en fysisk og social opdeling af Roskilde og gjorde de billige jorde mod syd attraktive for ny industri, der var afhængig af transport.
    Et industrielt økosystem: Store fabrikker som Svineslagteriet og DAK skabte grobund for et netværk af små og mellemstore underleverandører – fra smedjer til emballageproducenter.
    Roskilde var “Garveribyen”: Byen var landskendt for sin garveriindustri. Adgang til vand, arbejdskraft og transport via jernbanen gjorde området syd for banen til et ideelt sted for de store, moderne industrigarverier.
    Små virksomheder, stor betydning: Selvom de store fabrikker dominerede, var bydelen præget af et væld af mindre virksomheder med 4-25 ansatte. Deres historier fortæller om iværksætteri, kriser og tilpasningsevne.
    Industrien levede i zoner: Udviklingen skete i etaper. De første fabrikker lagde sig tæt på banen, senere opstod tung industri omkring Eriksvej, og i efterkrigstiden skød moderne fabrikker som Rosti og Jardex op tættere på Københavnsvej.

    Jernbanen: En Grænse og en Begyndelse

    Forestil dig lyden af det første damplokomotiv, der i 1847 hvæsende og dampende ankom til Roskilde. For byens borgere var det en revolution. Men jernbanen var mere end blot en ny måde at rejse på. Den trak en usynlig streg gennem byen. Nord for banen lå den gamle, respektable domkirkeby med dens købmandsgårde og fine borgerhuse. Syd for banen lå fremtiden – et åbent, uudviklet landskab, hvor jorden var billig, og mulighederne store.

    Det var her, industrien fandt sit fodfæste. Fabrikker havde brug for plads og nem adgang til transport, og det kunne arealerne syd for banen tilbyde. Langsomt, men sikkert, voksede et nyt kvarter frem. Et kvarter defineret af fabrikspiber, arbejderboliger og en helt særlig pionerånd. Jernbanen var ikke bare en barriere; den var en katalysator, der skabte det industrielle Roskilde.

    Byens Spisekammer og Læderfabrikker

    Roskilde lå midt i et frodigt landbrugsland, og det var naturligt, at fødevareindustrien blev en af byens økonomiske motorer. Syd for banen, på Køgevej, lå Roskilde Andels Svineslagteri, etableret i 1895\. Det blev fundamentet for en af bydelens giganter, da Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik (DAK) åbnede lige ved siden af i 1935\. Lyden og lugten fra slagteriet og konservesfabrikken blev en del af bydelens identitet, og tusindvis af roskildensere havde deres daglige gang her.

    Men hvis der var én industri, der for alvor satte Roskilde på landkortet, var det garverierne. Byen var kendt som “Garveribyen”. Hvorfor? Fordi den havde den perfekte kombination af rigeligt kildevand, faglært arbejdskraft og jernbanens transportmuligheder. I starten af 1900-tallet flyttede de store industrigarverier ud fra bymidten og slog sig ned syd for banen, især i området omkring det, vi i dag kender som Eriksvej. Her blev dyrehuder i stor stil forvandlet til læder, der blev sendt ud til resten af landet.

    De Små Hjul, der Fik Det Hele til at Køre

    De store fabrikker som DAK, Spritfabrikken og de store garverier løb med det meste af opmærksomheden. Men de kunne ikke have eksisteret uden et mylder af mindre virksomheder. Ligesom planeter kredser om en sol, opstod der et helt økosystem af småindustri omkring de store lokomotiver.

    Der var brug for lokale smede til at reparere maskinerne, vognmænd til at køre varer frem og tilbage, og fabrikker, der producerede trækasser og dåser. Disse små virksomheder, ofte med mellem 4 og 25 ansatte, er de glemte helte i Roskildes industrihistorie. Deres historier er svære at finde, for de efterlod sig sjældent store arkiver. Men kigger man godt efter i gamle aviser, brandtaksationer og byggesager, dukker de op.

    Et perfekt eksempel er Roskilde Rørvævsfabrik på Elisagårdsvej. En dag udbrød der en voldsom brand på fabrikken, og en avisnotits fortæller, at fem ansatte mistede deres arbejde. Pludselig har vi et konkret billede af en lille, specialiseret virksomhed, der var en del af bydelens store puslespil.

    Et andet eksempel er Roskilde Madrasfabrik. Den startede i 1914 med blot fire ansatte. I sine velmagtsdage i 1950’erne voksede den til 70 medarbejdere, men i krisetider – som efter en konkurs i 1920’erne og igen i 1970’erne – skrumpede den ind igen. Dens historie viser, hvordan en lille virksomhed kunne kæmpe, vokse og overleve gennem årtier med forandring.

    Gadenavne Fortæller Historie

    Går man en tur i kvarteret i dag, kan man læse historien i gadenavnene. Jernbanegade giver sig selv. Skovbogade er opkaldt efter det gamle “Skovbomarked”, hvor bønder fra Skovbo Herred kom for at sælge deres varer, længe før der var tænkt på industri. Gadenavne som Eriksvej og Kamstrupstien markerer det område, hvor den tunge industri, som garverierne og betonvarefabrikkerne, slog sig ned. De er små sproglige monumenter over en tid, der var engang.

    Fra Fabrik til Bydel

    I efterkrigstiden kom en ny bølge af industri. Moderne fabrikker som konfektionsfabrikken Jardex og plastikfabrikken Rosti, kendt for Margrethe-skålen, flyttede til området. Men fra 1970’erne begyndte en ny forandring. De gamle industrier lukkede én efter én. Globaliseringen og nye produktionsformer gjorde dem urentable. De rygende skorstene slukkede, og fabriksfløjterne tav.

    I dag er de fleste af de gamle fabrikker væk. På DAK’s gamle grund ligger RO’s Torv. Hvor garverierne lå, er der nu boliger og grønne områder. Men arven fra industrien lever videre. Den skabte det fundament, som bydelen hviler på i dag. Den formede gadenettet, befolkningen og den helt særlige identitet, der stadig kendetegner Roskilde “Syd for Banen”. Historien om industrien er ikke bare en fortælling om maskiner og produktion; det er en fortælling om mennesker, drømme og den ukuelige vilje, der forvandlede en bar mark til en levende bydel.

    Her kan du læse den store rapport om Industrien

    Fold ud for at se hele teksten

    Industri og Erhvervsliv i Roskilde Syd for Banen

    En Historisk Redegørelse, 1920 og Frem

    Indledning: Jernbanen som Skillelinje og Katalysator

    Denne rapport fremlægger en detaljeret historisk redegørelse for små og mellemstore industrivirksomheder, specifikt med en medarbejderstab på mellem 4 og 25 ansatte, i Roskilde i området syd for jernbanen i perioden fra cirka 1920 og frem. Undersøgelsen bekræfter, at det er muligt at fremskaffe sådanne specifikke oplysninger, omend det forudsætter en metodisk tilgang, der kombinerer en række forskellige historiske kildetyper.

    Anlæggelsen af jernbanen fra København til Roskilde i 1847 var en definerende begivenhed for byens udvikling.1 Jernbanen fungerede ikke blot som en revolutionerende transportåre, men skabte også en markant geografisk og social opdeling af byen. Området, der hurtigt blev kendt som “Syd for Banen”, udviklede sig med en distinkt identitet, adskilt fra den historiske bykerne mod nord.

    Jernbanen var en direkte katalysator for industrialiseringen. Arealerne syd for banen var i udgangspunktet uudviklede og derfor billigere, hvilket gjorde dem ideelle for etableringen af nye industrier. Disse virksomheder havde behov for plads og en logistisk fordelagtig placering i forhold til transport af råmaterialer og færdigvarer, hvilket jernbanen netop kunne levere.4 Denne udvikling skete ikke som en enkeltstående begivenhed, men som en gradvis proces, hvor industri, arbejderboliger og en særegen social struktur voksede frem. Denne dynamik er central for at forstå, hvorfor området udviklede sig til et industrielt kraftcenter og hvorfor der i dag eksisterer en lokalhistorisk forening dedikeret specifikt til at dokumentere historien for netop denne bydel.7 Jernbanen var således ikke kun en passiv grænse; den var en aktiv agent, der både muliggjorde industri via transport og skabte plads til den ved at definere et “udenfor”, som var mindre attraktivt for det etablerede borgerskab og derfor mere tilgængeligt for industrien.4

    Del I: Roskildes Industrielle Landskab i det 20. Århundrede

    Overgangen fra håndværk til egentlig industriproduktion i Roskilde accelererede i de første to årtier af 1900-tallet, synkront med udviklingen i mange andre danske provinsbyer.4 I 1920’erne, som markerer startpunktet for denne undersøgelse, var dansk industri generelt karakteriseret ved en overvægt af små og mellemstore virksomheder.9 En national statistik fra 1872, selvom den er fra en tidligere periode, giver en værdifuld baseline: 60% af de danske industrivirksomheder havde færre end 10 ansatte, og kun 20% havde over 25.9 Denne struktur med mange små aktører fortsatte med at præge billedet langt ind i det 20. århundrede og er afgørende for eftersøgningen af virksomheder i den specificerede størrelsesorden.

    Roskildes industrielle profil var domineret af nogle få, men markante, erhvervsgrene:

    • Fødevareindustrien: Som knudepunkt i et rigt landbrugsområde var forarbejdning af landbrugsprodukter en hjørnesten i byens økonomi. Store, toneangivende virksomheder som A/S De Danske Spritfabrikker, etableret i 1881, og især Roskilde Andels Svineslagteri fra 1895, var centrale aktører.2 Svineslagteriet, beliggende på Køgevej syd for banen, blev fundamentet for en af bydelens absolut største arbejdspladser, da Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik (DAK) blev etableret i tilknytning hertil i 1935.9
    • Garveriindustrien: Roskilde var kendt som en “Garveriby”.11 Denne status skyldtes en kombination af tre afgørende faktorer: rigelige mængder vand fra byens mange kilder, tilstedeværelsen af erfaren arbejdskraft og de fremragende transportmuligheder, som jernbanen tilbød.4 I starten af 1900-tallet gennemgik denne branche en markant transformation fra mange små håndværksgarverier til færre, men langt større, industrigarverier, hvoraf flere placerede sig syd for banen.
    • Maskinindustri og Jernstøberier: Virksomheder som Maglekilde Maskinfabrik var afgørende for byens industrielle profil.9 Med sin beliggenhed ved den kraftige Maglekilde og sin produktion af landbrugsmaskiner, herunder den revolutionerende opfindelse af mælkecentrifugen i 1878, havde fabrikken en national betydning.12

    De store industrier som slagteriet, DAK og de store garverier skabte ikke blot arbejdspladser internt. De fostrede et helt industrielt økosystem. Deres drift krævede en bred vifte af underleverandører og servicefag: lokale smedjer til vedligeholdelse og reparation af maskineri 14, vognmandsforretninger til transport af varer, producenter af emballage og et voksende antal detailhandlende og håndværkere til at servicere den stigende arbejderbefolkning. De små industrivirksomheder med 4-25 ansatte, som er i fokus her, eksisterede således ofte i et symbiotisk forhold til disse store industrilokomotiver. Sandsynligheden for at finde en lille maskinforretning eller en specialiseret underleverandør syd for banen var netop forhøjet, fordi de store fabrikker lå der og udgjorde et stabilt kundegrundlag. Denne gensidige afhængighed er en central, men ofte overset, dynamik i forståelsen af den lokale industrihistorie.

    Del II: “Syd for Banen”: Et Kvarter Vokser Frem

    I løbet af det 20. århundrede blev området syd for jernbanen transformeret fra landbrugsjord og spredt bebyggelse til et tæt og komplekst byområde, der husede boliger, industri og senere store uddannelsesinstitutioner.5 Denne udvikling var ikke en ensartet proces, men skete snarere i klynger og etaper, hvilket skabte et industrielt landskab med flere distinkte zoner.

    Kortlægning af de To Primære Industrielle Zoner

    Analyse af historiske kilder peger på to primære zoner for industriel aktivitet syd for banen 5:

    1. Zone 1: Kamstrupstien/Eriksvej: Fra omkring 1914 udviklede dette område sig til et center for tungere industri. Det var her, flere af byens nye industrigarverier slog sig ned, herunder et garveri etableret på Eriksvej i 1915.4 Området husede også betonvareindustri, repræsenteret ved Betonvarefabrikken Sjælland, og skærveindustri.5
    2. Zone 2: Mellem Københavnsvej og Banen: Dette område var præget af en mere blandet industri. Den første store virksomhed, der etablerede sig her, var konservesfabrikken DAK, som startede sin produktion i 1935 på det areal, hvor RO’s Torv ligger i dag. Udover denne gigant fandtes der en række mindre industrivirksomheder, såsom Roskilde Rørvævsfabrik på Elisagårdsvej. I efterkrigstiden, især i 1960’erne, tiltrak området yderligere store virksomheder som konfektionsfabrikken Jardex og plastikfabrikken Rosti.5

    Gadenavne som Historiske Vidnesbyrd

    Gadenavnene i området fungerer som historiske vidnesbyrd, der afspejler bydelens udvikling:

    • Jernbanegade: Gaden er en direkte konsekvens af jernbanens ankomst. Den blev hjemsted for vigtige offentlige funktioner som Ting- og Arresthuset (opført 1878).16 Den blev også en vigtig adresse for industrien. Hans Winthers store industrigarveri flyttede i 1898 til et nyopført anlæg mellem Skovbogade og Jernbanegade.4 Senere etablerede grossistvirksomheder sig også i gaden.17
    • Skovbogade: Anlagt i 1907.18 Gaden er opkaldt efter det historiske “Skovbomarked”, hvor bønder fra Skovbo Herred solgte deres varer.19 Navnet er en klar indikation af områdets oprindelige funktion som en markedsplads i periferien af den gamle bykerne, før industrialiseringen for alvor tog fat.
    • Køgevej: Som en af byens primære udfaldsveje mod syd var Køgevej en naturlig akse for handel og industri. Her lå det betydningsfulde Roskilde Andels Svineslagteri, som senere blev nabo til DAK.20

    En analyse af historiske kort 22 kombineret med gadenavnenes etymologi afslører en lagdelt industrihistorie. Den tidligste fase var præget af landbrug og markedspladser. Med jernbanens ankomst opstod den første bølge af industri tæt på infrastrukturen (Winthers Garveri, Svineslagteriet). I perioden fra 1914 og ind i 1920’erne opstod en ny bølge af tung industri længere ude, f.eks. langs Eriksvej. I efterkrigstiden, fra 1950’erne og frem, kom et tredje lag af moderne fabrikker som DAK, Rosti og Jardex til. Den undersøgte periode fra 1920 og frem dækker således over flere distinkte faser af industriel udvikling, der har aflejret sig oven på hinanden i det samme geografiske område. Historien om “Syd for Banen” er ikke én samlet fortælling, men en mosaik af flere overlappende industrielle epoker.

    Del III: Profiler af Små Industrivirksomheder (4-25 Ansatte)

    At identificere historiske virksomheder inden for et snævert defineret medarbejderantal som 4-25 udgør en betydelig metodisk udfordring. Præcise, fortløbende medarbejderregistre for små private virksomheder er sjældne i offentligt tilgængelige kilder. Den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” har selv påpeget, at de mindre industrivirksomheder er “meget dårligt beskrevet” i modsætning til de store, veldokumenterede fabrikker.15 Informationer må derfor ofte sammenstykkes fra indirekte kilder som brandtaksationer, avisomtaler af jubilæer, ulykker eller konkurser, personlige erindringer og kommunale byggesager.

    En mere frugtbar analytisk tilgang end at søge efter en statisk størrelse er at undersøge virksomhedernes livscyklus. En virksomhed kan i sin opstartsfase, i kriseperioder eller i sin afviklingsfase have haft en størrelse, der matcher de efterspurgte kriterier, selvom den i sine velmagtsdage var enten mindre eller større.

    Casestudie 1: Roskilde Rørvævsfabrik – Et Mikrokosmos af Småindustri

    • Beliggenhed: Elisagårdsvej, i industriområdet mellem Københavnsvej og banen.5
    • Periode: Aktiv i midten af det 20. århundrede.
    • Størrelse: En rapport om en voldsom brand på fabrikken afslører et afgørende stykke information: 5 ansatte mistede deres arbejde som følge af branden.25 Dette tal falder direkte inden for det specificerede interval på 4-25 ansatte og er et sjældent og værdifuldt eksempel på en konkret størrelsesangivelse for en lille industrivirksomhed i området. Det illustrerer perfekt, hvordan hændelsesbaserede kilder kan levere de data, der ellers er fraværende i officielle registre.

    Casestudie 2: Roskilde Madrasfabrik – En Virksomhed i Forandring

    • Beliggenhed: Efter flere tidligere adresser flyttede fabrikken i 1934 til Borgediget 18, syd for banen.26
    • Periode: 1912-1992.
    • Størrelse: Denne virksomhed er et fremragende eksempel på en virksomheds dynamiske livscyklus. Den startede med 4 ansatte i 1914, hvilket placerer den i den nedre ende af det undersøgte interval helt fra begyndelsen. I sin storhedstid i 1950’erne voksede den til omkring 70 ansatte, hvilket er langt over det specificerede interval. Fabrikken oplevede dog flere kriser. Efter en konkurs i 1922 og igen under en nedgangsperiode i 1970’erne, hvor man var nødsaget til at udleje en del af lokalerne til en anden virksomhed (elektronikfabrikken Induperm), var produktionen og medarbejderstaben med stor sandsynlighed reduceret til et niveau, der falder inden for rammen på 4-25 ansatte.26

    Casestudie 3: Garverierne – Konsolidering og Overlevelse

    • Beliggenhed: Primært langs Kamstrupstien (det nuværende Eriksvej).
    • Størrelse og Udvikling: Overgangen fra håndværk til industri var brutal for garverfaget. De fleste små håndværksgarverier, som typisk havde en mester, 1-2 svende og måske en lærling (i alt 3-4 personer), blev nedlagt inden 1920’erne.4 Med det nye, udvidede interval for antal ansatte bliver disse mikrovirksomheder relevante. En enkelt undtagelse,
      Garveriet på Christiansminde, overlevede som det sidste håndværksgarveri i Roskilde helt frem til 1928.4 Med en størrelse, der sandsynligvis lå i den absolut nedre del af intervallet på 4-25 ansatte, er det et godt eksempel på de mindste industridrivende. Samtidig etablerede Jørgen Winther et nyt, moderne industrigarveri på
      Eriksvej i 1915.4 I sine tidlige driftsår kan denne virksomhed meget vel have haft en størrelse på
      4-25 ansatte, før den eventuelt voksede sig større. De dominerende aktører som Hans Winthers garveri (senere fusioneret til The Dominion Belting Co.) var med omkring 100 ansatte for store til at være relevante for denne undersøgelse.4

    Andre Potentielle Kandidater til Videre Forskning

    • SANO: En fabrik, der producerede cementvarer og senere korkvarer som korkparketgulve. Den var beliggende mellem jernbanen og Hovedgaden og blev overtaget af Rockwool i 1961.1 Dens størrelse er ukendt, men betegnelsen “fabrik” antyder en vis industriel skala.
    • Roskilde Halmvarefabrik: Beliggende på Ringstedgade 68.18 Fabrikken blev udsat for sabotage under Besættelsen, hvilket indikerer en produktion af en vis betydning.27 Medarbejderantallet er ukendt.
    • Diverse Virksomheder: En rapport fra 2004 over regionale industriminder nævner en række virksomheder i Roskilde, herunder Lampeskærmsfabrikken LyskildeFDB’s træskofabrikIsocryl A/S og Madrasfabrikken Skana.9 Deres præcise beliggenhed syd for banen og deres størrelse i den relevante periode kræver yderligere arkivundersøgelser.

    Tabel 1: Oversigt over Identificerede og Potentielle Små Industrivirksomheder i Roskilde Syd for Banen (ca. 1920-1980)

    FirmanavnBrancheKendt(e) Beliggenhed(er)DriftsperiodeKendt/Estimeret Antal Ansatte (og i hvilken periode)Kildereferencer
    Roskilde RørvævsfabrikByggematerialer (rørvæv)ElisagårdsvejMidt 20. årh.5 ansatte (ved brand)24
    Roskilde MadrasfabrikMøbelindustri (senge, madrasser)Borgediget 18 (fra 1934)1912-19924 ansatte (1914); Estimeret 4-25 i kriseperioder (1920’erne, 1970’erne)
    Garveriet på ChristiansmindeGarveri (håndværk)ChristiansmindeUkendt – 1928Estimeret ca. 4 (som håndværksgarveri)4
    Jørgen Winthers GarveriGarveri (industri)Eriksvej1915 -?Estimeret 4-25 i opstartsfasen (1915-1920’erne)4
    SANO / Expanko-fabrikCementvarer, senere korkvarerMellem jernbanen og Hovedgaden1900 – 1961Ukendt, men “fabrik”1
    Roskilde HalmvarefabrikHalmvarerRingstedgade 68UkendtUkendt18
    Konfektionsfabrikken JardexTekstilindustriMellem Københavnsvej og banenEtableret i Roskilde i 1960’erneStor (op til 400), men muligvis mindre i start/slut5
    Plastikfabrikken RostiPlastindustriMellem Københavnsvej og banenEtableret i Roskilde i 1960’erneStor, men potentielt mindre i startfase5

    Del IV: Forskningsvejledning for den Lokale Historiker

    At besvare det oprindelige spørgsmål fyldestgørende kræver en detektivisk tilgang, hvor man kombinerer forskellige kilder. Følgende vejledning anviser en række konkrete metoder til at fortsætte og fordybe forskningen.

    1. De Lokale Eksperter: Foreninger og Arkiver

    • Lokalhistorisk Forening “Syd for Banen”: Dette er den absolut vigtigste ressource. Foreningens formål er specifikt at indsamle og formidle historiske oplysninger om virksomheder, huse og mennesker i netop dette geografiske område.7 Foreningen har aktivt efterlyst viden om de mindre industrivirksomheder, som er dårligt beskrevet i eksisterende litteratur.15 De kan kontaktes via deres hjemmeside og har udgivet flere bøger og artikler, der kan indeholde værdifulde spor.30
    • Roskilde Arkiverne: Denne institution er paraply for tre lokalarkiver, hvoraf Roskilde Lokalhistoriske Arkiv er det relevante for denne undersøgelse.32 Her kan man få adgang til arkivalier, kort og fotos.
      • Fototeket: Arkivernes online billeddatabase indeholder over 13.000 digitaliserede fotografier.32 En systematisk søgning her kan give visuelle beviser. Anvend brede søgetermer og avanceret søgning med trunkering (f.eks.
        Skovboga* for at finde både Skovbogade og Skovbovænge) og booleske operatorer (f.eks. Eriksvej AND garveri). Søg på gadenavne, virksomhedstyper (fabrik, værksted, støberi) og kendte firmanavne.
      • Avisregistranter: For perioden 1961-1986 findes et fysisk kartotek på Roskilde Bibliotek. For 1987-2005 findes en digital database (RAR), som også kræver adgang via biblioteket. Disse registranter er en uvurderlig indgang til at finde avisartikler om specifikke emner, f.eks. et firmajubilæum, en brand eller en flytning, som kan indeholde oplysninger om antal ansatte.35

    2. De Visuelle Kilder: Kort og Luftfotos

    • Historiske Kort: Digitale ressourcer som Kortviseren.dk og HistoriskeKort.dk giver adgang til en række kortværker.22 En effektiv metode er at sammenligne kort fra forskellige perioder, f.eks. Stadsingeniørens kontors kort fra 1921-23 med Geodætisk Instituts kort fra 1931/32 og KRAK’s luftfoto fra 1954. Ved at observere, hvor og hvornår nye bygninger opstår på tidligere tomme grunde, og ved at analysere bygningernes form (f.eks. de karakteristiske shedtage, der indikerer en produktionshal), kan man identificere potentielle industribygninger.

    3. De Skrevne Kilder: Aviser og Byggesager

    • Mediestream: Det Kongelige Biblioteks digitale avisarkiv er en guldgrube.37 Det er dog afgørende at være opmærksom på den såkaldte 100-års-regel: Aviser udgivet før ca. 1924 er frit tilgængelige online hjemmefra. Nyere årgange, som udgør størstedelen af den relevante periode, kræver adgang via en computer på et bibliotek, der giver adgang til Mediestream.37 Søgninger på firmanavne eller adresser kan afdække artikler, der ikke er indekseret i de lokale avisregistranter.
    • Roskilde Kommunes Digitale Byggesagsarkiv: Dette er en ofte overset, men ekstremt værdifuld kilde.39 Ved at søge på en kendt industrigrunds adresse eller matrikelnummer kan man finde de oprindelige byggetegninger, ansøgninger om tilbygninger eller ændret anvendelse. Disse dokumenter indeholder ofte oplysninger om en bygnings formål (“værksted”, “lager”, “fabrik”) og kan i nogle tilfælde give indikationer af produktionens omfang.

    4. Det Nationale Register: CVR

    • Det Centrale Virksomhedsregister (CVR): Selvom CVR primært er et nutidigt værktøj, indeholder det også data om ophørte selskaber.41 For virksomheder, der var aktive i den senere del af den undersøgte periode (f.eks. fra 1960’erne og frem), kan man finde oplysninger som branchekoder, P-enheder (produktionsadresser) og i nogle tilfælde historiske regnskaber eller ejerforhold. Registret kan tilgås via
      virk.dk.43

    Konklusion: Genskabelsen af et Industrielt Mikrokosmos

    Denne redegørelse har påvist, at det er muligt at identificere og beskrive små industrivirksomheder med 4-25 ansatte i Roskilde syd for jernbanen i perioden fra 1920 og frem. Analysen viser, at området var et dynamisk og lagdelt industrielt landskab, præget af et komplekst samspil mellem store industrilokomotiver og et væld af mindre, ofte specialiserede, virksomheder.

    Specifikke virksomheder som Roskilde Rørvævsfabrik og Roskilde Madrasfabrik er blevet identificeret, og deres historie og størrelse er blevet analyseret inden for rammerne af de tilgængelige kilder. Det er blevet fastslået, at præcise medarbejdertal er den vanskeligste information at fremskaffe, men at en analyse af virksomhedernes livscyklus – deres opstarts-, krise- og afviklingsfaser – er en frugtbar metode til at identificere perioder, hvor de sandsynligvis har matchet de specificerede størrelseskriterier.

    En succesfuld kortlægning af dette industrielle mikrokosmos kræver en tværfaglig tilgang, der kombinerer de store linjer fra den generelle industrihistorie med de detaljerede oplysninger, der kan udledes af lokale kilder som erindringer, avisartikler, historiske kort, luftfotos og kommunale arkivalier. Den detaljerede forskningsvejledning i rapportens sidste del anviser en konkret og systematisk vej fremad. Den type mikrohistoriske undersøgelser, som den oprindelige forespørgsel lægger op til, er af stor værdi, da den puster liv i fortiden og bidrager til en dybere og mere nuanceret forståelse af, hvordan en bydel som “Syd for Banen” blev formet af arbejde, produktion og de mennesker, der drev den fremad.

  • Regnvandsafledning på Musicon

    Regnvandsafledning på Musicon

    Faktaboks
    Regnvandsafledning på Musicon

    Da skidtet flød i gaderne

    Forestil dig en tur gennem en dansk by i middelalderen. Det første, der ville ramme dig, var ikke synet af bindingsværk, men lugten. Dengang var gaden nemlig også byens skraldespand. Affald og spildevand blev smidt direkte ud i åbne rendestene langs husmurene. Selvom der fandtes love – som Københavns stadsret fra 1443, der truede med bøder, hvis man ikke kørte sit skidt væk hver tredje dag – så var virkeligheden en anden.

    De heldige fik deres latrin hentet af “natmanden”, der i ly af mørket kørte byens efterladenskaber til latrinkulen. Men systemet var hullet, og de åbne kloakrender var en motorvej for sygdomme. Det store vendepunkt kom på den mest tragiske baggrund i 1853, da koleraen ramte København og dræbte 4.700 mennesker.

    Katastrofen blev en øjenåbner. Man indså, at rent vand og lukkede kloakker ikke var luksus, men livsnødvendighed. I årtierne efter gik Danmark under jorden. København fik sin første lukkede kloak i 1859, Frederiksberg fulgte i 1865, og Odense i 1866. Det var starten på det usynlige netværk, der i dag betragtes som det medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv i historien.

    Når fortidens løsninger møder fremtidens vejr

    I over 100 år har strategien været simpel: Gem vandet væk, så hurtigt som muligt. Vi har bygget et imponerende underjordisk rige af rør, der transporterer alt fra vores toiletbesøg til tagvand væk fra byen. Men i dag er systemet presset.

    Klimaforandringerne har givet os “skybrud” – voldsomme regnmængder, som de gamle rør slet ikke er bygget til. Især i ældre bydele, hvor regn og spildevand løber i samme rør (fælleskloak), er det kritisk. Når rørene fyldes, har vandet kun to veje at løbe: Op i folks kældre eller ud i naturen som urenset “overløb”.

    Vi står derfor i et vadested. Vi kan grave hele byen op og lægge større rør – en proces der er dyr og besværlig – eller vi kan begynde at tænke helt nyt. Og det er præcis, hvad man har gjort kun få kilometer herfra.

    Rabalder på regnvejrsdage

    I den nye bydel Musicon i Roskilde har man valgt at vende bøtten på hovedet. I stedet for at gemme vandet væk under jorden, har man inviteret det frem i lyset.

    Musicon er bygget på en gammel betonvarefabrik og grusgrav, og jorden under bydelen er forurenet. Det betød, at man helst skulle undgå at grave dybe rør ned. Løsningen blev et synligt system af render og kanaler, der snor sig gennem bydelen som en del af arkitekturen.

    Kronjuvelen i dette system er Rabalderparken. Her har man kombineret det praktiske med det sjove. Parken fungerer som et enormt regnvandsbassin, der kan opsamle vand fra hele bydelen, når himlen åbner sig. Men når solen skinner – hvilket den jo heldigvis gør oftest – fungerer de tomme betonbassiner som en skaterpark i verdensklasse.

    Det er et paradigmeskifte. Hvor vandet før var et affaldsprodukt, vi skulle af med, er det i dag blevet en ressource, der giver liv til byen. Fra middelalderens stinkende rendestene til skaterparker, der kan tåle vand – vi har lært at leve med vandet, i stedet for at kæmpe imod det.

    Læs den fulde rapport

    Rapport om Afledning af Overfladevand

    Fra Middelalderens Rendestene til Fremtidens Klimasikrede Byrum

    Indledning

    Denne rapport leverer en dybdegående analyse af afledning af overfladevand i byområder. Formålet er at belyse den historiske udvikling fra primitive sanitære foranstaltninger til nutidens komplekse, underjordiske kloaksystemer og at introducere det paradigmeskifte, som Lokal Afledning af Regnvand (LAR) repræsenterer. Rapporten tager udgangspunkt i en central problemstilling: Klimaforandringer medfører hyppigere og mere intense regnskyl, hvilket presser de traditionelle kloaksystemer til deres bristepunkt.1 Denne udvikling skaber et akut behov for innovative, resiliente og bæredygtige løsninger, der kan sikre byernes funktion og borgernes tryghed i fremtiden.

    Rapporten er struktureret i fem hoveddele. Den indledes med en historisk gennemgang af afløbssystemernes udvikling i Danmark. Herefter følger en analyse af nutidens konventionelle kloaksystemer og de udfordringer, de står overfor. Tredje del er en detaljeret casestudie af den nye bydel Musicon i Roskilde, hvor en radikalt anderledes tilgang til regnvandshåndtering er implementeret. I fjerde del placeres Musicon-modellen i en bredere national og international kontekst af naturbaserede klimaløsninger. Afslutningsvis evalueres disse nye tilgange ud fra økonomiske, miljømæssige og klimatiske parametre, herunder en diskussion af de risici og potentialer, der er forbundet med at gøre vandet til et synligt element i byrummet.

    Del 1: Den Historiske Udvikling af Afløbssystemer i Danske Byer

    Forståelsen af nutidens udfordringer med overfladevand kræver et blik tilbage i tiden. Udviklingen af byernes afløbssystemer er en historie om en langsom erkendelse af sammenhængen mellem sanitet, folkesundhed og byudvikling, hvor store fremskridt ofte er blevet drevet frem af akutte kriser.

    Før Kloakken: Affald og Sygdom i Middelalderbyen

    I middelalderens tætbefolkede byer var håndteringen af affald og spildevand en konstant udfordring. Den gængse praksis var at bortskaffe affaldet ved at smide det direkte ud på gaden eller i åbne rendestene, der løb langs husene.3 Arkæologiske udgravninger har vist, at de ældste danske bykerner er bygget på kulturlag, der består af flere meter affald, hvilket vidner om problemets omfang.3

    Selvom det kan virke kaotisk, var der tidligt forsøg på regulering. Allerede fra omkring 1200-tallet findes der love for affaldshåndtering i byerne.5 Et konkret eksempel er Københavns stadsret fra 1443, som blev udstedt af Kong Christoffer af Bayern. Den fastsatte, at gadeaffald skulle samles sammen hver tredje dag og køres uden for byen, og pålagde bøder for at lade urenligheder fra hus og stald ligge uden for egen dør i mere end tre dage.4 Senere, under Christian 4., blev straffen skærpet, så man kunne blive idømt bøder eller lagt i jern, hvis man hældte latrin (menneskelige ekskrementer) i rendestenen i stedet for at overlade det til den såkaldte “natmand”. Natmanden var en professionel renovatør, der om natten tømte lokumsspande og kørte indholdet til byens latrinkule.5

    På trods af disse reguleringer var de sanitære forhold elendige. De åbne, stinkende kloakrender var en primær årsag til spredning af smitsomme sygdomme og bidrog til en generelt dårlig folkesundhed i byerne.3

    Den Hygiejniske Revolution: Koleraens Pisk og Ingeniørernes Svar

    Det afgørende vendepunkt i byernes sanitære historie indtraf i midten af 1800-tallet. Koleraepidemien, der ramte København i 1853 og kostede 4.700 mennesker livet, skabte en akut bevidsthed om den direkte og dødelige sammenhæng mellem forurenet vand, dårlig hygiejne og sygdom.6 Epidemien fungerede som en brutal katalysator for forandring.

    Fremsynede ingeniører og læger havde længe argumenteret for anlæggelsen af lukkede, underjordiske kloaksystemer, men mødte politisk modstand. Mange politikere anså projektet for at være uoverskueligt dyrt. Samtidig var der en udbredt opfattelse af, at man ved at skylle latrin ud i havet ville spilde en værdifuld ressource, som landbruget var afhængig af som gødning.6 Koleraens hærgen overvandt dog denne modstand. I 1853 vedtog Københavns Borgerrepræsentation den første kloakplan, og i 1859 blev den første lukkede kloakledning anlagt på Nørrebro.6 Andre byer fulgte hurtigt efter. Frederiksberg, hvor borgerne længe havde klaget over stanken fra de åbne grøfter, anlagde sin første lukkede kloak i 1865 8, og Odense fulgte med i 1866.7

    Etableringen af kloakker og samtidig udbredelse af ren vandforsyning førte til en adskillelse af drikkevand og spildevand. Dette tiltag betragtes i dag som det enkeltstående medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv i historien.6 Historien om kloakkens gennembrud illustrerer en tilbagevendende dynamik: Store, dyre infrastrukturinvesteringer i sanitet og miljø er sjældent proaktive. De er typisk reaktive og drevet af akutte kriser, der gør de langsigtede omkostninger ved passivitet åbenlyse for alle. Den politiske og økonomiske tøven i 1850’erne er et historisk spejlbillede af nutidens diskussioner om omkostningerne ved klimatilpasning.

    Udbredelsen af det Moderne Afløbssystem i det 20. Århundrede

    Gennem det 20. århundrede blev kloaknettet systematisk udbygget i hele Danmark. Især i perioden efter 2. Verdenskrig blev kloakering en integreret del af en større, centraliseret byplanlægning. Betænkninger fra 1950’erne for Københavns-egnen viser, hvordan man planlagde store, sammenhængende kloakoplande. Målet var at samle spildevandet og lede det til store, effektive rensningsanlæg, typisk placeret ved kysten, for at sikre en professionel og teknisk avanceret rensning.9

    I mange byområder, særligt under den store udbygning i 1970’erne, blev fælleskloakken den foretrukne løsning. Her blev regnvand og spildevand ledt i samme rør. Det var en teknisk og økonomisk fordelagtig løsning på det tidspunkt, da man kun skulle anlægge ét rørsystem.10

    I dag udgør kloaksystemet en fundamental, men næsten usynlig, del af byernes infrastruktur. Den samlede genanskaffelsesværdi af de kommunalt ejede kloaksystemer og rensningsanlæg i Danmark er vurderet til ca. 180-190 milliarder kroner.1 Mange af de oprindelige, murede kloakrør fra 1800-tallet er bemærkelsesværdigt nok stadig i funktion og udgør en del af dette vitale netværk under vores fødder.7

    Del 2: Nutidens Konventionelle Kloaksystemer og Deres Udfordringer

    Det moderne kloaksystem, der har tjent vores byer i over et århundrede, er i dag under et stigende pres. Klimaforandringer, urbanisering og en voksende bevidsthed om miljøpåvirkning har afsløret sårbarheder i de konventionelle systemer og skabt et behov for nye løsninger.

    To Systemer Under Jorden: Fælleskloak versus Separatkloak

    I Danmark findes der grundlæggende to typer af kloaksystemer i byområder, suppleret af en tredje variant for specifikke områder:

    1. Fælleskloakering: Dette er det ældste og mest udbredte system i ældre bydele. Her samles alt vand – både spildevand fra toiletter, bad og køkken samt regnvand fra tage, veje og andre befæstede arealer – i én fælles rørledning. Hele denne blanding af rent regnvand og forurenet spildevand transporteres til et rensningsanlæg for behandling.10
    2. Separatkloakering: I nyere byområder og i områder, hvor kloaknettet er blevet renoveret, anvendes et separatsystem. Dette system består af to parallelle rørledninger. Ét rør er dedikeret til spildevand og fører dette direkte til rensningsanlægget. Det andet rør håndterer udelukkende regnvand (også kaldet overfladevand), som ledes urenset ud i den nærmeste recipient, f.eks. et vandløb, en sø eller havet.11
    3. Spildevandskloakering: En tredje model findes primært i det åbne land eller i visse nyudviklingsområder. Her er der kun etableret en kloakledning for spildevand. Grundejeren er i disse tilfælde selv ansvarlig for at håndtere alt regnvand på egen grund, typisk ved at lade det sive ned i jorden via faskiner eller regnbede.12

    For at give et klart overblik over de to primære bysystemer, er deres karakteristika, fordele og ulemper sammenfattet i nedenstående tabel.

    Tabel 1: Sammenligning af Fælleskloak og Separatkloak

    Parameter Fælleskloak Separatkloak
    Princip Ét rør til både spildevand og regnvand. To separate rør: ét til spildevand, ét til regnvand.
    Rensebelastning Høj. Store mængder rent regnvand sendes unødigt til rensning, hvilket øger driftsomkostningerne og kravene til anlæggets kapacitet.11 Lav. Kun koncentreret spildevand renses, hvilket gør renseprocessen mere effektiv og forudsigelig.11
    Risiko ved skybrud Høj. Systemet kan ikke håndtere de store vandmængder, hvilket fører til oversvømmelser i kældre og på terræn.14 Lavere. Risikoen for tilbageløb af spildevand i kældre er markant reduceret.13
    Miljøpåvirkning Høj. Ved kraftig regn sker der overløb, hvor en blanding af urenset spildevand og regnvand ledes direkte ud i naturen.13 Lavere, men ikke nul. Urenset regnvand fra veje, der kan indeholde olie, tungmetaller og dækrester, ledes direkte til recipienter.11
    Anlægsomkostninger Lavere (historisk set), da kun ét rørsystem skulle etableres. Højere, da der skal anlægges to separate rørsystemer.
    Sårbarhed Mindre sårbar over for fejltilslutninger, da alt vand ender samme sted. Sårbar over for fejltilslutninger. Hvis spildevand ved en fejl kobles på regnvandsledningen, fører det til direkte og konstant forurening af vandmiljøet.15

    Vandets Vej: Fra Gaderist til Recipient

    Når regnen falder over byen, ender en stor del af vandet på befæstede overflader som asfalt og fliser. Herfra ledes det via afløbsriste, typisk placeret ved kantstenen, ned i det underjordiske kloaksystem.16 Hvad der herefter sker med vandet, afhænger fuldstændigt af, hvilket system der er etableret i området.

    I et fælleskloakeret område blandes det relativt rene regnvand øjeblikkeligt med urenset spildevand fra de omkringliggende ejendomme. Denne stærkt fortyndede blanding af spildevand transporteres ofte over lange afstande gennem store hovedledninger til et centralt rensningsanlæg, hvor det gennemgår en mekanisk, biologisk og kemisk rensning, før det rensede vand ledes ud i recipienten.11

    I et separatkloakeret område tager vandet to forskellige veje. Spildevandet fra husholdningerne følger sin egen lukkede rute til rensningsanlægget. Regnvandet fra gaderisten ledes derimod via en separat regnvandsledning direkte ud i det nærmeste vandløb, sø eller hav.11 Selvom dette vand ikke er blandet med spildevand, er det ikke nødvendigvis rent. Regnvand, der løber af stærkt trafikerede veje, samler forurening op i form af olie- og benzinrester, partikler fra dækslid, tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer. For at imødegå dette er der ved udløbet af mange regnvandsledninger installeret anlæg som olieudskillere og sandfang, der fjerner de groveste forureningskomponenter, inden vandet når naturen.11

    Når Systemet Presser sig selv: Klimaforandringer og Kapacitetsproblemer

    Den største udfordring for de konventionelle kloaksystemer, og i særdeleshed for fælleskloakkerne, er klimaforandringerne. Hyppigere og mere intense regnskyl, ofte kaldet skybrud, tilfører systemerne enorme mængder vand på meget kort tid – mængder, som de historiske rørdimensioner slet ikke er bygget til at håndtere.1

    Når kapaciteten i en fælleskloak overskrides, opstår der en kritisk situation. For at forhindre, at den opblandede spildevandsblanding stuver tilbage og oversvømmer borgernes kældre og gaderne, er systemet designet med en række “nødventiler” i form af overløbsbygværker.13 Disse bygværker træder automatisk i funktion, når vandstanden i kloakken når et kritisk niveau, og leder overskudsvandet – en blanding af regnvand og urenset spildevand – direkte ud i de nærmeste recipienter.

    Disse regnbetingede udledninger, eller overløb, er en betydelig kilde til forurening af vores vandmiljø. Beregninger viser, at overløb fra kloaksystemet står for ca. 40% af den samlede belastning af organisk materiale (målt som BI5​) og godt 30% af fosforudledningen til vandmiljøet fra samtlige punktkilder i Danmark.1 Denne forurening kan føre til iltsvind, algevækst og forringede levevilkår for fisk og planter i søer, vandløb og kystnære farvande.

    Som en konsekvens af disse problemer er mange kommuner i gang med en omfattende og langvarig proces med at separatkloakere de gamle, fælleskloakerede byområder. Dette er et stort og dyrt infrastrukturprojekt, som ofte pålægger den enkelte grundejer ansvaret og udgiften til at få adskilt regn- og spildevandsledningerne på egen grund og tilsluttet dem til de nye, separate stik i vejen.10

    Denne situation afslører en fundamental sårbarhed i det traditionelle system. Fælleskloakken er designet til at blande en lille, relativt konstant mængde spildevand med en enorm og stadigt mere uforudsigelig mængde regnvand. Det betyder, at hele den dyre infrastruktur af rør og rensningsanlæg primært skal dimensioneres efter at håndtere rent regnvand, som unødigt er blevet forurenet. Den logiske konsekvens er at adskille de to strømme, hvilket er præcis, hvad separatkloakering sigter mod. Men selv separatkloakering løser kun en del af problemet, da det blot flytter udfordringen til at handle om direkte udledning af potentielt forurenet overfladevand. Dette peger utvetydigt i retning af et behov for at håndtere regnvandet ved kilden – en filosofi, der er kernen i de nye LAR-løsninger.

    Del 3: Casestudie: Musicon i Roskilde – Et Paradigmeskifte i Regnvandshåndtering

    I den nye, kreative bydel Musicon i Roskilde har man fravalgt de traditionelle, underjordiske løsninger og i stedet skabt et innovativt, overfladebaseret system til håndtering af regnvand. Projektet er et markant eksempel på, hvordan klimatilpasning kan integreres i byudvikling og skabe merværdi i form af rekreative og æstetiske kvaliteter.

    Baggrund og Vision: Bæredygtighed på Forurenet Grund

    Musicon er udviklet på et 25 hektar stort område, der har en fortid som grusgrav, losseplads og senest en betonvarefabrik.19 Denne industrielle forhistorie har efterladt en forurenet undergrund, som blev en afgørende faktor i valget af afvandingsstrategi.

    Valget af en overfladebaseret regnvandsløsning var drevet af en pragmatisk vision, der forenede nødvendighed med ambition:

    1. Undgåelse af Forurenet Jord: At grave traditionelle, dybtliggende kloakrør ned i den forurenede jord ville have været en teknisk kompliceret, dyr og miljøbelastende operation, der ville kræve bortskaffelse af store mængder forurenet jord.19 Ved at holde vandet på overfladen undgik man dette problem.
    2. Klimarobusthed: Et åbent og synligt system af render og kanaler er i sagens natur mere fleksibelt og robust over for fremtidens forventede stigninger i regnintensitet end et lukket, underjordisk rørsystem med en fast, begrænset kapacitet.19
    3. Æstetisk og Pædagogisk Værdi: Der var et stærkt ønske om at gøre vandet til et aktivt og positivt element i bydelen. I stedet for at gemme vandet væk, skulle dets kredsløb synliggøres for at demonstrere, hvordan regnvand kan være en værdifuld ressource, der bidrager til byens liv og identitet.19

    Hele bydelen er desuden udviklet inden for rammerne af Roskildes eksisterende kloaksystem. Det var derfor en fundamental forudsætning for projektet, at alt regnvand skulle adskilles fra spildevandet og forsinkes lokalt, indtil der igen var ledig kapacitet i de omkringliggende offentlige rør.23 Denne begrænsning blev, ligesom den forurenede jord, en katalysator for den innovative løsning.

    Systemets Anatomi: Et Synligt Kredsløb

    Regnvandssystemet i Musicon er designet som et sammenhængende, synligt kredsløb, der håndterer vandet i flere trin fra tag til endelig udledning.

    Trin 1: Opsamling ved Kilden
    Systemet begynder, hvor regnen falder. På tværs af bydelen anvendes forskellige teknikker til at opfange og forsinke vandet lokalt. Dette inkluderer etablering af grønne tage, som kan absorbere en betydelig del af nedbøren 20, og brugen af permeable belægninger på stier og pladser. Disse belægninger, f.eks. specialdesignede fliser lagt med brede fuger, tillader regnvandet at sive igennem og blive midlertidigt opmagasineret i et underliggende lag af drænende materiale. Beboerne i området går således reelt oven på små, underjordiske regnvandsbassiner.23
    Trin 2: Transport i Åbne Kanaler
    Fra tage og befæstede arealer ledes det opsamlede vand videre i et hierarkisk netværk af åbne render og kanaler. Systemet spænder fra små, private render på de enkelte grunde til større, fælles kanaler, der er integreret i byrummet. I boligområdet ‘Indfaldet’ løber kanalerne f.eks. synligt langs gangstierne mellem husene, hvilket gør vandets vej til en del af den daglige oplevelse.22 Kanalerne er designet med varierende materialer og udformninger for at passe til de forskellige delområders karakter og understøtte den industrielle æstetik.19
    Trin 3: Endestationen Rabalderparken
    Alle render og kanaler i Musicon leder vandet mod et fælles endepunkt: Rabalderparken. Denne park på 40.000 m² er Danmarks første anlæg, der kombinerer en teknisk regnvandsfunktion med en rekreativ aktivitetspark.25 Her ankommer vandet via en hovedkanal og løber som et synligt vandfald ned ad en stor betontrappe – en såkaldt vandtrappe – til et stort, tredelt regnvandsbassin.19
    Bassinet er intelligent designet til at håndtere forskellige regnintensiteter:

    • Søen: Et permanent vandfyldt bassin, der udgør det primære vådvolumen og fungerer som en sø i tørvejr.
    • Engen: Et græs- og blomsterbevokset område, der kun oversvømmes ved kraftigere og vedvarende regn.
    • Bowlen: Et dybere bassin udformet i beton, som kun fyldes under ekstreme regnhændelser, der statistisk set forventes at ske sjældnere end hvert tiende år.19

    Denne multifunktionelle tilgang er kernen i Musicon-projektet. I de mange tørvejrsperioder fungerer de tørre kanaler og især beton-bowlen i Rabalderparken som en anerkendt og flittigt brugt skaterpark, hvilket tilfører området en unik social og kulturel værdi.19

    Trin 4: Kontrolleret Udledning
    Når bassinerne i Rabalderparken fyldes op, bliver vandet ikke ledt direkte videre. I stedet opmagasineres det, indtil regnvejret er overstået, og der igen er plads i det omkringliggende offentlige regnvandssystem. Herefter tømmes bassinerne kontrolleret via en pumpe, som leder det forsinkede og delvist rensede regnvand videre ud i Roskilde Fjord.19 Systemet fungerer således som en stor buffer, der beskytter det traditionelle kloaknet mod overbelastning.

    Teknik, Drift og Ansvar

    Et sådant decentralt system kræver en klar fordeling af ansvar for drift og vedligeholdelse. I Musicon er ansvaret fordelt mellem offentlige og private aktører. De store, centrale anlæg – regnvandsbassinerne og hovedkanalerne i Rabalderparken – ejes af forsyningsselskabet Fors A/S og drives i et partnerskab med Roskilde Kommune.28

    De mindre, lokale render og kanaler, der løber gennem bolig- og erhvervsområderne, er defineret som et fælles privat anlæg. Ansvaret for driften af disse påhviler Bydelsforeningen Musicon, som er en sammenslutning af grundejere i området. For at sikre en professionel varetagelse af opgaven er der etableret et spildevandslav under foreningen.22 En detaljeret driftsmanual fastlægger de tekniske krav og ansvarsfordelingen. Manualen specificerer bl.a. krav til rendernes dimensioner, fald (minimum 5 promille for at sikre vandføring), og tæthed for at forhindre nedsivning i den forurenede jord. Den foreskriver også konkrete vedligeholdelsesopgaver som ugentlig opsamling af affald og årlig slåning af kantvegetation for at sikre, at systemets kapacitet opretholdes.28 Denne model skaber ikke kun en teknisk løsning, men også en social infrastruktur, der bygger på fælles ansvar og ejerskab blandt bydelens aktører.

    Del 4: LAR-Løsninger i en Bredere Kontekst

    Musicon-projektet er ikke et isoleret fænomen, men en del af en voksende international bevægelse, der søger at gentænke byers håndtering af regnvand. Ved at se på den overordnede filosofi og eksempler fra ind- og udland kan Musicon-casen sættes i perspektiv som et dansk frontløber-eksempel på en global tendens.

    Filosofien bag LAR: At Genskabe Naturens Cyklus i Byen

    LAR er en forkortelse for Lokal Afledning af Regnvand. Begrebet dækker over en bred vifte af metoder, hvis fælles formål er at håndtere regnvand så tæt som muligt på det sted, hvor det falder. I stedet for den traditionelle tilgang med hurtigst muligt at lede vandet væk i underjordiske rør, sigter LAR-løsninger mod at efterligne naturens egen vandcyklus ved at forsinke, nedsive og fordampe vandet lokalt.2

    Denne filosofi er ikke unik for Danmark. Internationalt anvendes lignende begreber, der dækker over den samme grundtanke:

    • Sustainable Drainage Systems (SuDS): Dette er den britiske betegnelse, som lægger vægt på bæredygtigheden i afvandingssystemerne.31
    • Green Infrastructure (GI): Dette er et udbredt amerikansk begreb, der ser regnvandshåndtering som en integreret del af byens samlede “grønne infrastruktur” af parker, træer og andre naturbaserede elementer.33

    Uanset navnet er de grundlæggende principper de samme:

    1. Kildekontrol: Håndter regnen, hvor den lander (f.eks. på et grønt tag eller i en permeabel belægning).
    2. Overfladehåndtering: Gør vandet synligt og håndter det på overfladen, hvor det kan bidrage til bymiljøet.
    3. “Management Train”: Anvend en serie af løsninger i trin (f.eks. fra tagrende til regnbed til kanal til bassin), hvor vandet gradvist forsinkes og renses på sin vej gennem bylandskabet.32

    Internationale Forbilleder og Danske Implementeringer

    Den globale bevægelse mod naturbaseret regnvandshåndtering har resulteret i en lang række inspirerende projekter.

    Pionerprojektet: Augustenborg, Malmø
    Et af de tidligste og mest anerkendte eksempler er byfornyelsesprojektet i Augustenborg i Malmø, som blev påbegyndt i 1998. Bydelen, et socialt udsat boligområde fra 1950’erne, var plaget af massive og hyppige oversvømmelser på grund af et underdimensioneret kloaksystem og en lerholdig jordbund. Gennem en holistisk indsats implementerede man 10.000 m² grønne tage og et omfattende system af åbne kanaler, damme og vådområder. Resultaterne var transformative: Oversvømmelsesproblemerne forsvandt, den totale regnvandsafstrømning blev reduceret med 20%, og biodiversiteten i området steg markant. Lige så vigtigt var det, at projektet, som involverede beboerne tæt, skabte et fornyet ejerskab og stolthed. Fraflytningen faldt med 20%, og problemer med hærværk og graffiti forsvandt næsten fuldstændigt. Augustenborg blev et internationalt forbillede, der demonstrerede, at LAR-løsninger kan være en motor for både miljømæssig og social revitalisering.35
    Mangfoldigheden i Danmark
    Inspireret af internationale erfaringer og drevet af et stigende pres fra klimaforandringer, er LAR-løsninger i dag udbredt i mange danske kommuner og antager en bred vifte af former, tilpasset lokale forhold:

    • Vejbede og Klimaveje: I byer som Aarhus, Viborg og Galten anlægges vejbede langs veje for at opsamle og nedsive regnvand. I nogle tilfælde omdannes hele veje til “klimaveje” med permeabel asfalt, der lader vandet trænge igennem til et underliggende drænlag.36
    • Multifunktionelle Parker og Pladser: Ligesom i Musicon er der en voksende tendens til at designe parker og byrum med en dobbeltfunktion. Et eksempel er klimatilpasningsprojektet sØnæs i Viborg, hvor et tidligere stadionområde er omdannet til et rekreativt vådområde, der både fungerer som park og som et stort forsinkelsesbassin for regnvand fra bymidten.36
    • Store Bassiner og Søer: For at håndtere regnvand fra større oplande etableres ofte store regnvandsbassiner eller kunstige søer i byens udkant, som f.eks. Glisholm Sø i Odense. Disse anlæg fungerer som store buffere for kloaksystemet og kan samtidig designes med rekreative og naturmæssige værdier.36
    • Private Løsninger på Egen Grund: En væsentlig del af LAR-strategien er at engagere private grundejere. Mange kommuner og forsyningsselskaber opfordrer aktivt boligejere til at afkoble deres tagrender fra kloakken og i stedet håndtere regnvandet lokalt ved hjælp af simple løsninger som faskiner (underjordiske kassetter, hvor vandet kan sive fra), regnbede, grønne tage eller regnvandstønder til havevanding.29

    Udviklingen inden for LAR viser en klar bevægelse fra at se det som en række enkeltstående, tekniske installationer (en faskine i en have) til at anskue det som et fundamentalt princip for bydesign. Erfaringerne fra projekter som Musicon og Augustenborg viser, at den største værdi opnås, når vandhåndtering tænkes ind fra de tidligste faser af byplanlægningen og integreres fuldt ud med landskabsarkitektur, social planlægning og trafikløsninger. Dette markerer en modning af feltet, hvor ingeniørkunst, økologi og byplanlægning smelter sammen for at skabe helhedsorienterede og mere værdifulde byrum.

    Del 5: Analyse af Økonomi, Miljø og Klima

    Implementeringen af LAR-løsninger indebærer et skift fra traditionel “grå” infrastruktur til “blå-grøn” infrastruktur. Dette skift har vidtrækkende konsekvenser for økonomien, miljøet og byernes klimaresiliens. En fuld forståelse kræver en analyse, der ser ud over de umiddelbare anlægsomkostninger og medregner de mangeartede fordele og potentielle ulemper.

    De Økonomiske Perspektiver: En Investering i Resiliens

    En af de mest afgørende faktorer for udbredelsen af LAR er økonomien. En snæver sammenligning af anlægsomkostninger kan være misvisende; en totaløkonomisk betragtning, der inkluderer driftsomkostninger, merværdi og undgåede omkostninger, er nødvendig for at vurdere den reelle rentabilitet.

    Cost-Benefit Analyse

    • Anlægsomkostninger: Flere studier indikerer, at anlægsomkostningerne for LAR-løsninger ofte er konkurrencedygtige eller endda lavere end for traditionel kloakering, især i nye byudviklingsområder, hvor de kan integreres fra starten. Et britisk casestudie fra Lamb Drove i Cambridge viste en besparelse på ca. 10% på anlægsudgifterne ved at vælge en SuDS-løsning frem for et traditionelt rørsystem.40 For den enkelte grundejer er forskellen ofte endnu mere markant. Etablering af en privat LAR-løsning som en faskine eller et regnbed koster typisk i omegnen af 10.000-20.000 kr., mens en fuld separatkloakering på egen grund kan løbe op i 40.000-100.000 kr..41
    • Drifts- og Vedligeholdelsesomkostninger: LAR-anlæg er ikke vedligeholdelsesfrie. De kræver løbende tilsyn og pleje, såsom rensning af render og riste for blade og affald, lugning i regnbede og periodisk oprensning af bassiner for akkumuleret slam.42 Disse omkostninger skal indregnes i den samlede økonomi. De kan dog opvejes af reducerede driftsomkostninger på rensningsanlæggene, som skal behandle mindre vandmængder, og potentielt lavere omkostninger til vedligehold af komplekse pumpesystemer.44
    • Merværdi og Undgåede Omkostninger: Den sande økonomiske fordel ved LAR-løsninger bliver først tydelig, når man medregner de mange co-benefits og undgåede omkostninger. En vellykket implementering kan føre til øgede ejendomsværdier i områder med attraktive blå-grønne byrum. Den skaber rekreativ værdi og kan forbedre folkesundheden. Vigtigst af alt er dog de undgåede omkostninger: hver krone investeret i forebyggelse af oversvømmelser sparer samfundet for mange flere kroner i udgifter til udbedring af skader på bygninger og infrastruktur. Desuden kan effektiv klimatilpasning på sigt føre til lavere forsikringspræmier for ejendomme i risikoområder.45

    En central barriere for udbredelsen af LAR er netop denne udfordring med at kvantificere de “bløde” værdier. En traditionel anlægsøkonomi sammenligner kun omkostningen ved selve afvandingsfunktionen. Et traditionelt rør har én funktion: at lede vand væk. Et LAR-anlæg har mange: afvanding, rekreation, biodiversitet, mikroklimaregulering og pædagogisk værdi. For at træffe de bedste samfundsmæssige beslutninger er det afgørende at anvende totaløkonomiske modeller, der kan prissætte de mange fordele, som LAR-løsninger leverer.

    Finansiering og Incitamenter
    I Danmark finansieres klimatilpasning af spildevandssystemerne primært af forbrugerne gennem spildevandstaksterne.48 For at motivere private grundejere til at bidrage til den samlede indsats, har mange kommuner og forsyningsselskaber indført økonomiske incitamenter. Typisk kan en grundejer få refunderet en del af sit tilslutningsbidrag – ofte op til 40% – hvis alt regnvand fra ejendommen afkobles fra det offentlige kloaksystem og håndteres lokalt på grunden.39

    Miljø- og Klimagevinster: Mere end blot Afvanding

    De miljø- og klimamæssige fordele ved LAR er betydelige og rækker langt ud over blot at forhindre oversvømmelser.

    • Klimatilpasning og Resiliens: LAR er en fundamental strategi til at gøre byer mere robuste (resiliente) over for konsekvenserne af klimaforandringer. Ved at forsinke og opmagasinere regnvandet lokalt, aflastes kloaksystemet under skybrud, hvilket markant reducerer risikoen for oversvømmelser i kældre, på veje og i lavtliggende byområder.39
    • Forbedret Vandkvalitet: Ved at adskille regnvand fra spildevand forhindrer LAR-systemer de forurenende overløb fra fælleskloakker. Derudover kan naturbaserede elementer som regnbede og vådområder fungere som effektive, naturlige filtre, der renser overfladevandet for forurenende stoffer, inden det siver ned til grundvandet eller ledes ud i søer og vandløb. Dette beskytter vandmiljøet og forbedrer vandkvaliteten.13
    • Øget Biodiversitet: LAR-anlæg introducerer vand og grønne områder i bymiljøer, hvor de ellers er fraværende. Korrekt designede regnvandsbassiner med flade, varierede brinker, beplantning og udlagte sten eller dødt ved kan skabe værdifulde levesteder for padder, insekter, fugle og planter. Ved at praktisere en mere ekstensiv drift, f.eks. ved at begrænse græsklipning og anvende næringsfattig jord, kan man fremme væksten af vilde, hjemmehørende blomster og dermed styrke den lokale biodiversitet betydeligt.52

    Udfordringer og Risici ved Åbne Vandsystemer

    Selvom fordelene er mange, er implementeringen af åbne vandsystemer i tætte byrum ikke uden udfordringer og risici, som skal håndteres professionelt for at sikre anlæggenes langsigtede succes og sociale accept.

    • Drift og Vedligehold: LAR-anlæg er levende systemer, der kræver løbende vedligeholdelse for at fungere optimalt. Tilstoppede indløb, tilgroede bede eller en overdreven ophobning af slam og affald i bassiner kan nedsætte anlæggets hydrauliske kapacitet og renseevne. Det er derfor afgørende, at der fra starten udarbejdes en klar og finansieret plan for drift og vedligehold, som inkluderer regelmæssig inspektion, rensning af riste og render, pleje af beplantning og periodisk oprensning af bassiner.43
    • Potentielle Gener: Selvom LAR-anlæg generelt forbedrer bymiljøet, kan der opstå midlertidige gener. Især oprensning af regnvandsbassiner, hvor slam graves op fra bunden, kan medføre støj- og lugtgener for de nærmeste naboer i anlægsperioden.51 Bekymringer om myggeplage fra stående vand kan også opstå, men i velfungerende bassiner med en vis vandcirkulation og et etableret økosystem med naturlige fjender (f.eks. fisk og guldsmedelarver) er dette sjældent et reelt problem.
    • Sikkerhed og Druknefare: Den mest alvorlige og diskussionsskabende risiko ved åbne vandsystemer er faren for drukneulykker, især for små børn.59 Denne risiko er reel og skal tages dybt alvorligt i alle faser af design og drift. At minimere denne risiko er en central forudsætning for social accept. Vigtige sikkerhedstiltag omfatter:
      • Sikkert Design: Anlæg bør designes med meget flade skråninger (anbefalingen er ofte maksimalt 1:5), så det er let at komme op af vandet. Vanddybden nær kanterne bør være minimal, og pludselige, usynlige dybdeændringer (“drop-offs”) skal undgås.61
      • Fysisk Sikring: Større rørindløb og -udløb skal sikres med riste, der forhindrer, at børn kan kravle ind.63 I visse tilfælde kan hegn være nødvendigt, men det anses ofte for at forringe den rekreative og æstetiske værdi og er ikke altid den bedste løsning ved anlæg, der ligner naturlige søer.60
      • Information og Udstyr: Tydelig skiltning, der informerer om vanddybde og anlæggets funktion, samt tilgængeligt redningsudstyr som redningskranse ved større, permanent vandfyldte bassiner, er vigtige elementer i en samlet sikkerhedsstrategi.61

    Succesfuld implementering afhænger således ikke kun af solid ingeniørkunst, men i lige så høj grad af gennemtænkt landskabsarkitektur, klar kommunikation og borgerinddragelse, der kan skabe tryghed og social accept af at leve tættere på vandet.

    Konklusion og Fremtidsperspektiver

    Denne rapport har dokumenteret en fundamental evolution i håndteringen af overfladevand i byer. Rejsen fra middelalderens åbne rendestene til det 20. århundredes skjulte, underjordiske kloaknet var drevet af akutte sundhedskriser og et ønske om at fjerne spildevandet fra byrummet. I dag står vi over for en ny krise i form af klimaforandringer, som afslører sårbarhederne i netop den infrastruktur, der engang var løsningen. Presset fra mere ekstremt vejr tvinger os til at gentænke vores strategier.

    Den traditionelle, “grå” infrastruktur er under pres og suppleres og erstattes i stigende grad af synlige, naturbaserede og multifunktionelle LAR-løsninger. Dette markerer et paradigmeskifte: Regnvand anskues ikke længere som et affaldsprodukt, der hurtigst muligt skal bortskaffes, men som en værdifuld ressource, der kan bidrage positivt til byens liv, miljø og robusthed.

    Casestudiet af Musicon i Roskilde står som et fremtrædende dansk eksempel på dette skifte. Projektet demonstrerer, hvordan en holistisk tilgang, drevet af både visioner og praktiske begrænsninger, kan omdanne tekniske og miljømæssige udfordringer til en katalysator for at skabe innovative, værdifulde og resiliente byrum. Ved at integrere regnvandshåndtering med rekreative funktioner, æstetik og socialt ansvar, har Musicon skabt en løsning, der er mere end summen af dens dele.

    Fremtiden for urban afvanding er utvivlsomt “blå-grøn”. Byer over hele verden vil i stigende grad integrere vandelementer (blå) og beplantning (grøn) som en central del af deres udviklingsstrategier. LAR, SuDS og Green Infrastructure er ikke længere niche-løsninger forbeholdt særlige demonstrationsprojekter; de er ved at blive en fundamental og nødvendig strategi for at skabe byer, der er bæredygtige, klimasikrede og attraktive at leve i. Den fortsatte udfordring ligger i at accelerere denne omstilling gennem intelligent og helhedsorienteret planlægning, udvikling af totaløkonomiske modeller, der kan kvantificere de mange fordele, samt en stærk politisk vilje til at investere i en mere resilient og levende fremtid.

    Citerede værker

    1. Kloak og spildevand – Foreningen af Rådgivende Ingeniører, tilgået august 4, 2025, https://www.frinet.dk/media/2858/kloak-og-spildevand.pdf
    2. Separatkloakering – Boligraadgiver.dk, tilgået august 4, 2025, https://boligraadgiver.dk/hvad-betyder/separatkloakering/
    3. Miljøet i byen – GO Forlag, tilgået august 4, 2025, https://goforlag.dk/xplore-geografi-7/fra-land-til-by/miljoeet-i-byen
    4. Skidt og kanel. Guld og grønne skove. – BOFA, tilgået august 4, 2025, https://bofa.dk/wp-content/uploads/2024/11/Affaldsbogen-tredje-oplag-WEB.pdf
    5. affald – udvikling i Danmark – Læs om historien – Lex, tilgået august 4, 2025, https://lex.dk/affald_-_udvikling_i_Danmark
    6. Toilettet: Dét medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv – Videnskab.dk, tilgået august 4, 2025, https://videnskab.dk/teknologi/toilettet-det-medicinske-fremskridt-der-har-reddet-flest-menneskeliv/
    7. Forsyningen i Danmark – Trap Danmark | Lex, tilgået august 4, 2025, https://trap.lex.dk/Forsyningen_i_Danmark
    8. 1865: Spildevandet går under jorden – Frederiksberg Forsyning, tilgået august 4, 2025, https://www.frb-forsyning.dk/om-os/frederiksberg-forsyning-koncernen/historie/1865-kloak
    9. KØBENHAVNSEGNENS SPILDEVANDSAFLEDNING – Betænkninger.dk, tilgået august 4, 2025, https://www.xn--betnkninger-c9a.dk/wp-content/uploads/2021/02/241.pdf
    10. Spildevand i byen – Sorø Kommune, tilgået august 4, 2025, https://soroe.dk/service-og-selvbetjening/bolig-byggeri-og-affald/kloak-og-spildevand/spildevand-i-byen
    11. Typer af kloaksystemer | Vandets Vej, tilgået august 4, 2025, https://vandetsvej.dk/faglig-viden/kloak/grundviden/typer-kloaksystemer
    12. Hvad er separatkloakering, fælleskloakering, spildevandskloakering? – Novafos, tilgået august 4, 2025, https://novafos.dk/selvbetjening/spoergsmaal-svar/269
    13. Separatkloakering i Silkeborg Kommune, tilgået august 4, 2025, https://silkeborg.dk/borger/natur-og-miljoe/spildevand-og-regnvand/separatkloakering-i-silkeborg-kommune
    14. Fælleskloakering eller separatkloakering | Se forskellen her – Kloakpris.dk, tilgået august 4, 2025, https://kloakpris.dk/faelleskloakering-eller-separatkloakering
    15. Uvedkommende vand i kloakken – Vandmiljø Randers, tilgået august 4, 2025, https://www.vmr.dk/viden-om/uvedkommende-vand-i-kloakken
    16. Regn | Vandets Vej, tilgået august 4, 2025, https://vandetsvej.dk/faglig-viden/kloak/grundviden/regn
    17. Sådan fungerer din kloak 1,4 MB docx, tilgået august 4, 2025, https://www.teknologisk.dk/_/media/76845_S%E5dan%20fungerer%20din%20kloak.docx
    18. Regnvand til kloak – Randers Kommune, tilgået august 4, 2025, https://www.randers.dk/borger/natur-og-miljoe/spildevand/regnvand-til-kloak/
    19. Musicon byder på samarbejde på kryds og tværs – Fagtidsskriftet …, tilgået august 4, 2025, http://vand-og-jord.dk/wp-content/uploads/2021/04/vj112-musicon-4.pdf
    20. Musicon – fra betonfabrik til levende bydel by Grafisk Afdeling – Issuu, tilgået august 4, 2025, https://issuu.com/grafiskafdeling/docs/a4_musicon_publikation_legacy_samlet_issuu
    21. MUSICON – DEN KREATIVE BYDEL – Roskilde Kommune, tilgået august 4, 2025, https://www.roskilde.dk/media/hh5kfnnf/handleplan_musicon_2024-27-marts-v6.pdf
    22. Regnvand – fra affald til ressouce – Musicon Bydelsforening, tilgået august 4, 2025, https://musicon-bydelsforening.dk/regnvand/
    23. Kreative LAR-løsninger – IBF, tilgået august 4, 2025, https://www.ibf.dk/professionel/Belaegning/Videncenter/Referencer/Kreative-LAR-loesninger/
    24. Taghave på Musicon indviet – Roskilde Tekniske Skole, tilgået august 4, 2025, https://www.rts.dk/nyheder/nyheder-2023/1362-taghave-paa-musicon-indviet-2023-08
    25. Rabalderparken, Roskilde – G9 Landskab, Park & Byrum, tilgået august 4, 2025, https://g9.dk/cases/rabalderparken-roskilde/
    26. Derfor vandt Roskildes Rabalderpark: En magisk blanding af hårdt og blødt – regnvand, mennesker og oplevelser – Allan Ohms, tilgået august 4, 2025, https://www.allanohms.dk/2013/03/en-magisk-blanding-af-hardt-og-blodt-regnvand-mennesker-og-oplevelser/
    27. Musicon, Roskilde Scaterpark, magasinering til ekstremregn – Forside – LAR i Danmark, tilgået august 4, 2025, https://www.laridanmark.dk/musicon-roskilde-scaterpark-magasinering-til-ekstremregn/forside/31667
    28. Driftsmanual for regnvandsløsningen på Musicon, tilgået august 4, 2025, https://musicon-bydelsforening.dk/wp-content/uploads/Driftsmanual_regnvandsl%C3%B8sning.pdf
    29. Vand fra alle sider – Klimatilpasning, tilgået august 4, 2025, https://klimatilpasning.dk/borger/forebyggelse-af-skader/klimatilpasning-af-din-ejendom/vand-fra-alle-sider
    30. Lokal afledning af regnvand – LAR – Teknologisk Institut, tilgået august 4, 2025, https://www.teknologisk.dk/lokal-afledning-af-regnvand-lar/28273
    31. Sustainable drainage system – Wikipedia, tilgået august 4, 2025, https://en.wikipedia.org/wiki/Sustainable_drainage_system
    32. Sustainable drainage systems | Local Government Association, tilgået august 4, 2025, https://www.local.gov.uk/topics/severe-weather/flooding/sustainable-drainage-systems
    33. Case Studies: Green Infrastructure – SNEP Network, tilgået august 4, 2025, https://snepnetwork.org/wp-content/uploads/2021/06/Wareham_3.15.2021_case-studies_COMBINED_FINAL-1.pdf
    34. Category:Level 3 – Case studies and examples/Case studies/Green infrastructure – Minnesota Stormwater Manual, tilgået august 4, 2025, https://stormwater.pca.state.mn.us/index.php?title=Category:Level_3_-_Case_studies_and_examples/Case_studies/Green_infrastructure
    35. AUGUSTENBORG: GRØNNE TAGE OG REGNVANDSKANALER, tilgået august 4, 2025, https://www.verdensmaalene.dk/sites/default/files/augustenborg_granne_tage_og_regnvandskanaler.pdf
    36. LAR-anlæg i Danmark – LAR i Danmark, tilgået august 4, 2025, https://www.laridanmark.dk/lar-anlaeg-i-danmark/26509
    37. Vores indsatser – Skanderborg Forsyning, tilgået august 4, 2025, https://www.skanderborgforsyning.dk/regn-og-klima/vores-indsatser
    38. Eksempler på LAR-løsninger – Vejle Spildevand, tilgået august 4, 2025, https://www.vejlespildevand.dk/projekter/separatkloakering/lokal-afledning-af-regnvand-lar/eksempler-paa-lar-loesninger/
    39. Regnvand og klimatilpasning – Glostrup Kommune, tilgået august 4, 2025, https://www.glostrup.dk/borger/miljoe-energi-og-affald/regn-og-spildevand/regnvand-og-klimatilpasning
    40. Comparison of costs and benefits – Susdrain, tilgået august 4, 2025, https://www.susdrain.org/delivering-suds/using-suds/the-costs-and-benefits-of-suds/comparison-of-costs-and-benefits.html
    41. Kloakseparering pris: Hvad koster det at separere kloak? – Bygprisen.dk, tilgået august 4, 2025, https://bygprisen.dk/kloakseparering/
    42. Vejledning til LARokonomi.xlsm – Teknologisk Institut, tilgået august 4, 2025, https://www.teknologisk.dk/_/media/61211_Vejledning%20til%20LARokonomi.pdf
    43. Drift og vedligehold af LAR-anlæg – en oversigt. Til … – LAR i Danmark, tilgået august 4, 2025, https://www.laridanmark.dk/_/media/75807_Vedligeholdelsesplan.pdf
    44. Spildevandsforskning – Miljøstyrelsen, tilgået august 4, 2025, https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/1992/87-7909-271-3/pdf/87-7909-271-3.pdf
    45. LAR – DTU Research Database, tilgået august 4, 2025, https://orbit.dtu.dk/files/7874945/Samlet_rapport_82.pdf
    46. Lokal afledning af regnvand – AlmenNet, tilgået august 4, 2025, https://www.almennet.dk/media/y3opwxwj/kom-godt-i-gang-med-lar_web_enkeltopslag.pdf
    47. Cost-Benefit Analysis (CBA) of Sustainable Drainage Systems (SUDS) Retrofit: a Case Study – ResearchGate, tilgået august 4, 2025, https://www.researchgate.net/publication/349091786_Cost-Benefit_Analysis_CBA_of_Sustainable_Drainage_Systems_SUDS_Retrofit_a_Case_Study
    48. Spildevandsforsyningsselskabers finansiering af klimatilpasning – Energistyrelsen, tilgået august 4, 2025, https://ens.dk/forsyning-og-forbrug/vandselskabers-klimatilpasning
    49. Frakobling af regnvand – VandCenter Syd, tilgået august 4, 2025, https://www.vandcenter.dk/selvbetjening/frakobling-af-regnvand/
    50. Klimatilpasning med LAR – Kampen mod oversvømmelser – HedeDanmark, tilgået august 4, 2025, https://dalgas.com/da-dk/ydelser/by-udemiljoe/entreprenoer-og-kloakmester/lar
    51. Dimensionering og design af våde regnvandsbassiner – Skanderborg Kommune, tilgået august 4, 2025, https://www.skanderborg.dk/Files/Files/hoeringer-afgoerelser-tilladelser/2025/04-april/Bilag%201_Dimensionering%20og%20design%20af%20v%C3%A5de%20regnvandsbassiner%20-%20Administrationspraksis%20for%20Skanderborg%20Kommune.pdf
    52. Vilde regnvandsbassiner – Vejle Spildevand, tilgået august 4, 2025, https://www.vejlespildevand.dk/nyheder/vilde-regnvandsbassiner/
    53. Vild natur ved regnvandsbassinet – Vejle Spildevand, tilgået august 4, 2025, https://www.vejlespildevand.dk/nyheder/vild-natur-ved-regnvandsbassinet/
    54. REGNVANDSBASSINER MED FOKUS PÅ BIODIVERSITET, tilgået august 4, 2025, https://www.hedensted.dk/media/hfsk5005/regnvandsbassiner-1.pdf
    55. Management and maintenance of Sustainable Drainage Systems (SuDS) landscapes – NET, tilgået august 4, 2025, https://landscapewpstorage01.blob.core.windows.net/www-landscapeinstitute-org/2015/12/TGN1_14SUDSmanagementMar2014.pdf
    56. Maintenance – Susdrain, tilgået august 4, 2025, https://www.susdrain.org/delivering-suds/using-suds/adoption-and-maintenance-of-suds/maintenance/index.html
    57. Management – Susdrain, tilgået august 4, 2025, https://www.susdrain.org/delivering-suds/using-suds/delivery/management.html
    58. Tid til rensning af regnvandsbassiner – Fors, tilgået august 4, 2025, https://www.fors.dk/nyheder/tid-til-rensning-af-regnvandsbassiner/
    59. Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn – LAR i Danmark, tilgået august 4, 2025, https://www.laridanmark.dk/_/media/62225_regnvand%20og%20hygiejne%2004-09-15.pdf
    60. Gode råd fra TRYG, tilgået august 4, 2025, https://www.teknologisk.dk/_/media/69599_Samlede%20indl%E6g%20p%E5%20workshoppen.pdf
    61. Våde bassiner og damme – Aarhus Kommune, tilgået august 4, 2025, https://aarhus.dk/media/zz2iuaqw/fors-02-vaade-bassiner-og-damme-03.pdf
    62. Udledningstilladelse for regnvandsbassin B160 og B161 med udledning til Sømosen – Skanderborg Kommune, tilgået august 4, 2025, https://www.skanderborg.dk/Files/Files/hoeringer-afgoerelser-tilladelser/2022/07-juli/Udledningstilladelse%20for%20Horsegaarden%20med%20udledning%20til%20Soemosen-inkl.%20bilag.pdf
    63. REGNVANDSBASSINER DESIGN OG … – Aarhus Kommune, tilgået august 4, 2025, https://aarhus.dk/media/jz2bklwb/regnvandsbassiner-12-2016.pdf
    64. Untitled – Aarhus Kommune, tilgået august 4, 2025, https://aarhus.dk/media/fv0f0nev/fors-03-opstuvning-paa-terraen-03.pdf
  • Forurening Syd for Banan

    Forurening Syd for Banan

    Jordforurening i Roskilde Syd

    Lydklip

    Faktaboks: 5 vigtige pointer

    • Området “Syd for Banen” i Roskilde er præget af både historisk og nutidig jordforurening.
    • De største forureningskilder er tidligere industri, jernbanedrift og lossepladser.
    • Flere veje er direkte kortlagt som forurenede – bl.a. Valmuevej og Sygehusvej.
    • Hele området er klassificeret som lettere forurenet, hvilket medfører særlige regler ved jordarbejde.
    • Beboere kan leve trygt i området ved at følge enkle forholdsregler og kende deres rettigheder.

    Et område med mange lag
    Området “Syd for Banen” i Roskilde er ikke bare en samling boligveje – det er et stykke byhistorie, hvor industri, jernbane og boligliv har eksisteret side om side i over 100 år. Denne blanding har sat sine spor i jorden. I dag ved vi, at mange grunde i området er forurenede – nogle med dokumenteret forurening, andre med mistanke om det. Og selv de grunde, der ikke er direkte kortlagt, er stadig omfattet af regler for lettere forurenet jord.

    Hvad betyder det, at jorden er forurenet?
    Når en grund er “kortlagt”, betyder det, at myndighederne har registreret en mulig eller konstateret forurening. Det sker på to niveauer:

    V1: Mistanke om forurening, f.eks. hvis der tidligere har ligget et autoværksted.
    V2: Der er fundet forurening i jorden, som kan være sundhedsskadelig.
    Derudover er hele Roskilde byzone – inkl. “Syd for Banen” – områdeklassificeret som lettere forurenet. Det skyldes mange års byaktivitet, trafik og opvarmning med kul og olie.

    De største forureningskilder
    Forureningen i området stammer især fra fem typer kilder:

    1. Industriområder: Veje som Industrivej, Håndværkervej og Metalvej har huset virksomheder med olie, benzin og kemikalier.
    2. Musicon-området: Tidligere betonfabrik og losseplads, hvor der blev fundet store mængder forurenet jord.
    3. Jernbanen: Spild af olie og brug af tjæreprodukter har sat sig i jorden langs banen.
    4. Tidligere erhverv: Renserier, slagterier og benzinstationer har efterladt klorerede opløsningsmidler og tungmetaller.
    5. Lossepladser: Særligt Hedeland Deponi og gamle fyldpladser i Musicon har bidraget til kompleks forurening.


    Flere veje i området er direkte berørt:

    Valmuevej har en grund med konstateret forurening (V2).
    Sygehusvej og omegn er omgivet af op mod 50 kortlagte grunde.
    Industrivej og Håndværkervej ligger i hjertet af det gamle industrikvarter.
    Rabalderstræde i Musicon er bygget på oprenset lossepladsjord.
    Andre veje – som Ejboparken, Hedeboparken og Østre Ringvej – ligger tæt på mange forurenede grunde og er derfor indirekte berørt.

    Hvad er det, der forurener?
    De vigtigste forureningsstoffer i området er:

    • Klorerede opløsningsmidler (TCE og PCE): Bruges i renserier og metalindustri. Kan fordampe og trænge ind i boliger.
    • PAH’er (tjærestoffer): Stammer fra jernbane, røg og asfalt. Skadelige ved hudkontakt og indtagelse.
    • Tungmetaller (bly, cadmium, arsen): Findes i gammel maling, affald og industri. Ophobes i kroppen.
    • Olie og benzin: Typisk fra værksteder og jernbane. Kan forurene grundvand og indeklima.
    • Hvad betyder det for dig som beboer?
      Selvom det kan lyde alvorligt, er der ingen grund til panik. Der findes klare regler og gode råd, som gør det muligt at bo trygt i området:

    Dæk bar jord i haven med græs eller fliser.
    Brug højbede til grøntsager – ikke den lokale jord.
    Vask hænder efter havearbejde og leg.
    Anmeld jordflytning til kommunen, hvis du graver mere end 1 m³ jord op.

    Hvis din grund er kortlagt

    Er din grund V1-kortlagt, har du ret til at få den undersøgt gratis af Region Sjælland inden for ét år. Er den V2-kortlagt, skal du søge tilladelse, før du bygger eller graver. Du har også pligt til at informere ved salg eller udlejning.

    Sådan finder du ud af, om din grund er forurenet

    Du kan selv tjekke din adresse på Region Sjællands hjemmeside eller Danmarks Arealinformation. Her kan du hente en officiel jordforureningsattest, som viser, om din grund er kortlagt.

    Et område med historie – og ansvar

    Jordforureningen i Roskilde Syd er ikke tilfældig. Den er et resultat af byens udvikling – fra industri og jernbane til moderne boligområder. Det er en del af vores fælles historie. Men det er også en påmindelse om, at vi skal tage ansvar for den jord, vi bor på. Med viden, omtanke og de rette forholdsregler kan vi sikre, at Roskilde fortsat er et godt sted at bo – også syd for banen.

  • Forurening Syd for Banan

    Jordforurening i Området “Syd for Banen”, Roskilde

    Analyse af Jordforurening i Området “Syd for Banen”, Roskilde

    Indholdsfortegnelse

    Introduktion: Forståelse af Jordforurening i Deres Område

    Formål og Afgrænsning

    Denne rapport er udarbejdet for at belyse kendt og potentiel jordforurening for en række specifikke veje i området “Syd for Banen” i Roskilde, som angivet i den fremsendte liste.1 Analysen baserer sig på offentligt tilgængelige data fra Region Sjælland, Roskilde Kommune, Danmarks Miljøportal og andre relevante kilder for at give et så fyldestgørende billede som muligt af den nuværende viden om forureningsforholdene i området.

    Grundlæggende Begreber: Hvad Betyder Det, at en Grund er Forurenet?

    For at forstå situationen i “Syd for Banen” er det essentielt at kende til de begreber, myndighederne anvender til at klassificere jordforurening. Ansvaret for at håndtere og registrere forurening er delt mellem Region Sjælland og Roskilde Kommune, og deres arbejde er styret af Jordforureningsloven.2

    Kortlægning efter Jordforureningsloven

    Det er Region Sjælland, der har ansvaret for at efterforske og registrere (kortlægge) grunde, hvor der er mistanke om eller konstateret forurening, som kan udgøre en risiko for mennesker eller miljø. Denne kortlægning sker på to niveauer 2:

    • Vidensniveau 1 (V1 – Mulig Forurening): En grund bliver kortlagt på V1, når der findes historisk viden om aktiviteter på grunden, der kan have forårsaget forurening. Dette er en mistanke, ikke en endelig konstatering. Typiske eksempler er tidligere autoværksteder, renserier, metalindustri eller benzinstationer. En V1-kortlægning baseres ofte udelukkende på arkivstudier og historiske oplysninger, uden at der er foretaget jordprøver.5
    • Vidensniveau 2 (V2 – Konstateret Forurening): En grund bliver kortlagt på V2, når tekniske undersøgelser, såsom analyser af jord- og vandprøver, har dokumenteret tilstedeværelsen af en forurening i et omfang, der kan være skadeligt for mennesker eller miljø. Dette er altså en bekræftet forurening.2

    For boliggrunde, der er V2-kortlagt, foretager regionen yderligere en “nuancering” for at vurdere den konkrete risiko ved den nuværende anvendelse 6:

    • F0: Forureningen vurderes ikke at udgøre en risiko for den nuværende boliganvendelse.
    • F1: Forureningen udgør ikke en risiko, hvis man følger nogle simple forholdsregler (f.eks. at undgå direkte kontakt med jorden).
    • F2: Forureningen kan udgøre en sundhedsmæssig risiko, eller der er behov for yderligere undersøgelser for at vurdere den fulde risiko.

    Områdeklassificering: Den Diffuse Forurening i Byzonen

    Ud over den specifikke kortlægning af enkeltgrunde er det vigtigt at forstå begrebet “områdeklassificering”. I henhold til lovgivningen er stort set hele Roskilde byzone, og dermed hele området “Syd for Banen”, som udgangspunkt klassificeret som “lettere forurenet”.2 Denne forurening stammer ikke fra en enkelt, afgrænset kilde (en punktkilde), men er derimod en diffus baggrundsforurening, der er opbygget over mange årtier som følge af generel byaktivitet, herunder trafikos, industriens røgudledninger og opvarmning med kul og koks.12

    Denne lettere forurening anses generelt ikke for at være sundhedsskadelig ved normal brug af haver og arealer. Konsekvensen af områdeklassificeringen er dog, at der gælder særlige regler for håndtering og flytning af jord. Enhver flytning af mere end 1 m3 jord fra et områdeklassificeret areal skal anmeldes til kommunen.2 Dette betyder, at selvom en ejendom i “Syd for Banen” ikke er V1- eller V2-kortlagt, er den stadig underlagt regulering i forbindelse med gravearbejde.

    Myndighedernes Rollefordeling

    • Region Sjælland: Er ansvarlig for at opspore, undersøge og kortlægge V1- og V2-grunde. Regionen varetager også den offentligt finansierede oprydning, hvor prioriteringen typisk er at beskytte grundvandet og menneskers sundhed på de mest forurenede grunde.3
    • Roskilde Kommune: Administrerer områdeklassificeringen og er myndighed for al jordflytning. Det er kommunen, der modtager anmeldelser via det digitale system Flytjord.dk og udsteder de nødvendige §8-tilladelser til byggeri og anlægsarbejde på kortlagte grunde.2

    Del 1: Overordnet Forureningsbillede i “Syd for Banen”

    Området “Syd for Banen” er ikke et homogent boligområde, men snarere et kludetæppe af byudvikling, der afspejler Roskildes vækst gennem det 20. århundrede. Dets karakter er defineret af en blanding af ældre boligkvarterer, nyere bebyggelse og, mest markant for denne analyse, tidligere og nuværende industri- og erhvervsområder. Denne historik er den primære årsag til de alvorlige punktkildeforureninger, der er identificeret i området, og som adskiller sig fra den mere generelle, diffuse byforurening.

    Forureningskilderne i “Syd for Banen” er ikke tilfældigt placeret. De følger en klar geografisk og historisk logik, der er tæt knyttet til byens infrastruktur og tidligere tiders zoneplanlægning. Ved at analysere placeringen af de kendte kilder opstår der et mønster af forurenings-“klynger” eller “hotspots”. Dette mønster er afgørende for at forstå, hvordan risikoen er fordelt i området.

    Identifikation af Primære Forureningskilder

    • Industri- og Håndværkerkvarterer: Den vestlige og sydlige del af området, centreret omkring veje som Industrivej, Håndværkervej, Betonvej, Metalvej og Navervej, udgør et markant industrielt bælte. Historisk og i dag har disse gader huset en lang række virksomheder, der er kendte kilder til forurening. Dette inkluderer autoværksteder, metalforarbejdning, vognmandsforretninger, trykkerier og diverse produktionsvirksomheder.16 Disse brancher er typisk forbundet med spild af olie, benzin, tungmetaller og klorerede opløsningsmidler, som bruges til affedtning.
    • Musicon-området (tidligere Unicon/RC Beton): Det store område, der i dag udvikles som bydelen Musicon, har en veldokumenteret forureningshistorik. Området, der dækker veje som Rabalderstræde, Pulsen og Penselstrøget, var tidligere hjemsted for betonproduktion og indeholdt en losseplads. Omfattende undersøgelser og oprydning har fundet og håndteret en kompleks blanding af forurening fra lossepladsfyld, herunder beton, tegl, dagrenovation og kemikalietromler. De primære forureningskomponenter har været tunge kulbrinter, tjærestoffer (PAH’er), metaller og lossepladsgas.21
    • Jernbaneterrænet (DSB-arealer): Jernbanen, som definerer områdets nordlige grænse, er en velkendt lineær forureningskilde. Årtiers drift med tog, værksteder og rangering har ført til spild af olie, diesel og benzin. Historisk er der også anvendt tjæreprodukter (indeholdende PAH’er) og sprøjtemidler til at holde sporområderne fri for ukrudt. Denne forureningskilde påvirker især de veje, der ligger umiddelbart syd for banen, såsom Bakkeleddet, Rolighedsvej og Sygehusvej.22
    • Tidligere Benzinstationer, Renseri og Slagteri: Ud over de store industriområder findes der specifikke, kortlagte punktkilder i og omkring området. Disse stammer fra tidligere kommercielle aktiviteter, som er kendt for at forårsage betydelig forurening. Eksempler, der påvirker det samlede forureningsbillede, er det tidligere Hammond Selv-Rens (kilde til klorerede opløsningsmidler) og Danske Slagterier (kilde til PAH’er, tungmetaller m.m.).22
    • Lossepladser og Deponier: Området huser eller ligger tæt på flere kendte deponier. Ud over det tidligere deponi på Musicon-grunden, findes det store Hedeland Deponi på Håndværkervej, som drives af ARGO. Disse steder er kilder til en bred og ofte kompleks vifte af forurenende stoffer, der kræver specialiseret håndtering.19

    Den geografiske fordeling af disse kilder betyder, at risikoen for forurening ikke er ensartet. En bolig på Sygehusvej er primært eksponeret for potentiel forurening fra jernbanen og det nærliggende tidligere renseri, mens en bolig på Hedegårdsvej er tættere på påvirkninger fra det store industrikvarter. Denne differentiering er en nøgleindsigt for beboere i området.

    Del 2: Resultater – Gennemgang af Veje med Kendt Forurening

    Dette afsnit præsenterer en detaljeret gennemgang af de veje fra den fremsendte liste, hvor der er identificeret enten direkte kortlægning (V1 eller V2) eller en betydelig koncentration af nærliggende forureninger. Nedenstående tabel giver et hurtigt overblik, efterfulgt af en dybere analyse af de mest berørte områder.

    VejnavnKortlægningsstatusForureningstype(r)Formodet Kilde/NoteDatakilde(r)
    IndustrivejV2-kortlægning i områdetKlorerede opløsningsmidler (TCE), Olie, BenzinMetalindustri, autoværksteder16
    HåndværkervejV2-kortlægning i områdetOlie, Benzin, diverse affaldsstofferAutoværksteder, Deponi (Hedeland)19
    BetonvejHøj koncentration af nærliggende forureningerOlie, Benzin, diverse industrikemikalierIndustriområde, betonproduktion26
    MetalvejHøj koncentration af nærliggende forureningerOlie, Benzin, Metaller, diverse industrikemikalierIndustriområde21
    NavervejHøj koncentration af nærliggende forureningerOlie, Benzin, diverse industrikemikalierIndustriområde19
    RabalderstrædeOmråde med omfattende oprydning efter V2-forureningPAH’er (tjærestoffer), Tunge kulbrinter, Metaller, LossepladsgasTidligere betonfabrik og losseplads (Unicon)21
    SygehusvejMeget høj koncentration af nærliggende V2-forureningerOlie, Benzin, PAH’er, Tetrachlorethylen (PCE), Trichlorethylen (TCE), TungmetallerJernbane, renseri, karosserifabrik, slagteri22
    GormsvejV2-kortlægning i nærhedenUkendt (fra snippet), men tæt på jernbane/renseriJernbane, renseri22
    BakkeleddetV2-kortlægning i nærhedenOlie, Benzin, PCA (PAH’er)Jernbane (DSB-arealer)22
    RolighedsvejHøj koncentration af nærliggende forureningerOlie, Benzin, PAH’er, Klorerede opløsningsmidlerJernbane, renseri, industri29
    KøgevejV1-kortlægning på specifik matrikel (nr. 131)Potentielt pesticider/kemikalierTidligere landbrugs-/levnedsmiddelskole30
    VindingevejHøj koncentration af nærliggende forureningerDiverse (pga. modtageanlæg)Roskilde Miljøcenter, diverse industrier31
    Østre RingvejHøj koncentration af nærliggende forureningerDiverseNærhed til industri og trafik34
    ValmuevejV2-kortlægning på specifik matrikel (nr. 3)Ikke specificeret i kilderUkendt35
    HedeboparkenMeget høj koncentration af nærliggende forureningerDiverseNærhed til industri og trafik36
    EjboparkenHøj koncentration af nærliggende forureningerDiverseNærhed til industri og trafik37
    Øvrige veje på listenIngen direkte V1/V2-kortlægning fundetLettere forurening (diffus)Generel byforurening (trafik, røg etc.)2

    Detaljeret Analyse af Veje med Forurening

    1. Industri- og Erhvervsområderne (Høj Risiko Zone)

    Vejene Industrivej, Håndværkervej, Betonvej, Metalvej og Navervej udgør kernen i områdets industrielle fortid og nutid. Undersøgelser har specifikt identificeret en forurening med det klorerede opløsningsmiddel trichlorethylen (TCE) i dette område, som udgør en trussel mod grundvandet.24 Området er og har været hjemsted for talrige autoværksteder, metalindustrier og transportfirmaer, som er klassiske kilder til forurening med olie, benzin og opløsningsmidler.16 Tilstedeværelsen af Hedeland Deponi og Argo Kraftvarmeværk på Håndværkervej vidner desuden om kompleks affaldshåndtering, som historisk set kan være en kilde til en bred vifte af forurenende stoffer.19 Samlet set er dette et område med dokumenteret og potentiel alvorlig forurening.

    2. Musicon-området (Rabalderstræde og omegn)

    De nye veje i Musicon-bydelen, herunder Rabalderstræde, Pulsen, og Penselstrøget, er anlagt på de tidligere Unicon/RC Beton-arealer. Dette område er et veldokumenteret eksempel på byudvikling på en forurenet grund. Under anlægsarbejdet blev der gravet i gammelt lossepladsfyld, som indeholdt byggeaffald, dagrenovation og kemikalietromler. Projektet indebar en massiv oprydning, hvor 20.000 tons kraftigt forurenet jord blev bortskaffet, mens 77.500 tons lettere forurenet jord blev genanvendt i landskabsudformningen, f.eks. i støjvolde.21 De primære forureningsstoffer var tunge kulbrinter, tjærestoffer (PAH’er), metaller og lossepladsgas. Selvom der er gennemført en omfattende og professionel oprydning og risikostyring, er områdets forureningshistorik markant.

    3. Området ved Sygehuset og Jernbanen (Høj Nærhedsrisiko)

    Selvom selve matriklen for Roskilde Sygehus (Sygehusvej 1) ikke er fundet kortlagt, er den omgivet af en usædvanlig høj tæthed af forurenede grunde. En analyse viser op mod 50 V1- og V2-kortlagte grunde inden for en radius af 500 meter.22 Dette påvirker i høj grad de omkringliggende boligveje som

    Gormsvej, Thyrasvej, Svendsvej, Knudsvej, Bakkeleddet og Rolighedsvej. De primære kilder til denne koncentrerede forurening er:

    • DSB Roskilde Station og jernbaneareal: V2-kortlagt forurening med olie, benzin og PCA (en gruppe af tjærestoffer/PAH’er).
    • Tidligere Hammond Selv-Rens: V2-kortlagt forurening med Tetrachlorethylen (PCE), et typisk renserikemikalie.
    • Tidligere Roskilde Karosseriindustri: V2-kortlagt forurening med Trichlorethylen (TCE) og olieprodukter.
    • Tidligere Danske Slagterier: V2-kortlagt forurening med en blanding af PAH’er, tungmetaller og klorerede opløsningsmidler.22

    Denne klynge af alvorlige forureninger skaber en betydelig risiko for spredning til de nærliggende boligområder, især via grundvandet eller afdampning fra jorden.

    4. Større Færdselsårer og Specifikke Adresser

    • Valmuevej: Her er der fundet en direkte V2-kortlægning på adressen Valmuevej 3. Dette betyder, at der er konstateret en forurening på selve grunden. Den specifikke type forurening fremgår ikke af de tilgængelige kilder, men kan findes ved at rekvirere en officiel jordforureningsattest for ejendommen.35
    • Køgevej: En specifik matrikel, Køgevej 131, er V1-kortlagt (mulig forurening). Årsagen er grundens tidligere anvendelse til “Skoler med landbrugs- og levnedsmiddeluddannelser”, hvilket kan indebære en historisk brug af kemikalier eller pesticider.30
    • Vindingevej / Gammel Vindingevej & Østre Ringvej: For disse store veje er der ikke fundet direkte kortlægninger på de undersøgte adresser. Dog viser data en høj tæthed af nærliggende forureninger. Opslag for adresser på Vindingevej viser mellem 10 og 24 nærliggende V1/V2-forureninger, og for Østre Ringvej er tallet 20.32 Dette skyldes vejenes placering tæt på industrikvarterer og deres funktion som trafikale hovedårer.

    5. Øvrige Boligveje

    For de fleste af de resterende boligveje på listen, såsom Anemonevej, Bellisvej, Bonderosevej, Hedeboparken og Ejboparken, er der ikke fundet direkte V1- eller V2-kortlægninger på de specifikke adresser, der er undersøgt via offentlige portaler.38 Det er dog afgørende at bemærke to ting:

    1. Alle disse veje er, som resten af byzonen, omfattet af områdeklassificeringen for lettere forurenet jord.
    2. Mange af dem ligger i umiddelbar nærhed af de ovennævnte hotspots. For eksempel viser opslag for Hedeboparken 53 nærliggende forureninger og for Ejboparken 30 nærliggende forureninger.36 Selvom en grund ikke selv er kortlagt, kan en forurening fra en nabogrund potentielt sprede sig.

    Del 3: Analyse af Forureningstyper og Potentielle Risici

    For at vurdere den reelle betydning af fundene i “Syd for Banen” er det nødvendigt at forstå de forskellige typer af kemikalier, der er tale om, og de specifikke risici, de udgør. De forskellige forureningstyper har forskellige spredningsveje og påvirker mennesker og miljø forskelligt. Denne skelnen er afgørende for at kunne give relevant og målrettet vejledning.

    • Klorerede Opløsningsmidler (Trichlorethylen/TCE og Tetrachlorethylen/PCE):
      • Kilder og Forekomst: Disse stoffer er fundet i forbindelse med tidligere industrier som renserier og metalværksteder nær Sygehusvej.22 De blev i stor stil anvendt til kemisk tøjrens og affedtning af metaldele.41
      • Risici: Den primære risiko for beboere stammer fra stoffernes flygtighed. De kan fordampe fra forurenet jord og grundvand, trænge op gennem jorden og fundamentet og forurene indeklimaet i boliger. Langvarig indånding af selv lave koncentrationer er sundhedsskadeligt. Stofferne er klassificeret som sandsynligvis kræftfremkaldende og kan påvirke nervesystemet, lever og nyrer. Desuden er de meget mobile i jorden og udgør en alvorlig trussel mod grundvandskvaliteten.43 Forholdsregler vil derfor ofte fokusere på ventilation og sikring af kældre og fundamenter.
    • PAH’er (Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner / Tjærestoffer):
      • Kilder og Forekomst: PAH’er er en gruppe stoffer, der dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale. De findes i tjære, asfalt, sod, bilos og røg.46 I “Syd for Banen” er de primært knyttet til jernbanedriften (sveller, spild), det tidligere deponi på Musicon, og den generelle byforurening.21
      • Risici: Flere PAH-forbindelser er dokumenteret kræftfremkaldende.47 I modsætning til de flygtige opløsningsmidler er den primære risiko for beboere ved
        direkte kontakt med forurenet jord. Dette kan ske via hudkontakt under havearbejde eller ved, at børn får jord på hænderne og i munden under leg. Stofferne binder sig kraftigt til jordpartikler og udgør en mindre risiko for afdampning til indeklimaet, men kan true miljøet, hvis jorden flyttes.46 Forholdsregler fokuserer derfor på at skabe en barriere til jorden (græs, fliser) og på god hygiejne.
    • Tungmetaller (Bly, Cadmium, Arsen, m.fl.):
      • Kilder og Forekomst: Tungmetaller spredes fra mange kilder, herunder industrielt spild, affaldsdeponering (som på Musicon), afbrænding af affald, og fra ældre typer maling og benzin.49 De er specifikt nævnt i forbindelse med det tidligere slagteri nær Sygehusvej.22
      • Risici: Tungmetaller er persistente, hvilket betyder, at de ikke nedbrydes i naturen. De kan ophobes i kroppen over tid og forårsage en række kroniske sundhedsskader, herunder på nervesystem, nyrer og knogler. Bly er særligt skadeligt for børns udvikling.12 Ligesom med PAH’er er den primære risiko for beboere ved
        direkte kontakt med jorden og indtagelse af jordpartikler, enten direkte eller via afgrøder dyrket i forurenet jord.
    • Olie og Benzin (Kulbrinter):
      • Kilder og Forekomst: Disse er typiske forureninger fra benzinstationer, autoværksteder, spild fra olietanke og fra jernbanedrift.7
      • Risici: Olie- og benzinforurening udgør en trussel mod grundvandet. Desuden kan de lettere komponenter, som f.eks. benzen (der er kræftfremkaldende), fordampe og påvirke indeklimaet, ligesom de klorerede opløsningsmidler.45

    Del 4: Vejledning og Anbefalinger til Grundejere

    At bo i et område med en kompleks forureningshistorik kan skabe usikkerhed. Der findes dog et veletableret system af regler, rettigheder og pligter, som er designet til at håndtere situationen og sikre borgernes sundhed.

    Generelle Råd for Alle i Området

    På grund af den generelle områdeklassificering som “lettere forurenet” gælder en række forholdsregler for alle ejendomme i “Syd for Banen”, uanset om de er specifikt kortlagt eller ej. Disse råd er især vigtige for børnefamilier, da børn er mere sårbare over for påvirkning fra forurening 12:

    • Undgå bar jord: Dæk bar jord i haven med græs, flis, grus eller fliser for at minimere direkte kontakt og støv.
    • Børn og leg: Sørg for, at sandkasser har en fast bund (f.eks. fliser), så børn ikke kan grave ned i den underliggende jord. Læg faldunderlag som certificeret sand eller gummifliser under gynger og legeredskaber.
    • Hygiejne: Gør det til en fast vane at vaske hænder grundigt efter havearbejde og udendørs leg, og inden måltider. Skift sko ved indgangen for at undgå at slæbe jord med ind i boligen.
    • Køkkenhave: Det frarådes at dyrke spiselige afgrøder direkte i den lokale jord. Anvend i stedet højbede, krukker eller plantesække fyldt med ren, indkøbt jord. Frugt fra træer og bær fra høje buske kan spises, når de er skyllet grundigt.

    Håndtering af en Kortlagt Grund (V1 eller V2)

    Hvis en ejendom er kortlagt på enten vidensniveau 1 eller 2, træder yderligere rettigheder og pligter i kraft.

    Dine Rettigheder som Grundejer

    • 1-års-reglen (for V1-kortlagte boliggrunde): Som ejer af en boliggrund, der er kortlagt på V1 (mulig forurening), har man ret til at anmode Region Sjælland om at få grunden undersøgt inden for ét år. Undersøgelsen er uden omkostninger og har til formål at afklare, om der reelt er en forurening, der kræver en V2-kortlægning, eller om mistanken kan afkræftes. Dette er en vigtig proaktiv rettighed, der giver mulighed for at få en hurtigere afklaring af sin situation.5
    • Værditabsordningen: Hvis man har købt en bolig, som efterfølgende bliver kortlagt, og man ikke kendte til forureningen ved købet, kan man i visse tilfælde søge om at blive omfattet af værditabsordningen. Ordningen kan give hjælp til en fremskyndet offentlig oprydning.6

    Dine Pligter som Grundejer

    • Oplysningspligt: Ved salg eller udlejning af en kortlagt ejendom har man pligt til at informere den nye ejer eller lejer om kortlægningen.54
    • §8-tilladelse fra kommunen: Før man påbegynder bygge- og anlægsarbejde, ændrer arealanvendelsen (f.eks. fra erhverv til bolig) eller foretager større gravearbejder på en V1- eller V2-kortlagt grund, skal man indhente en særlig tilladelse fra Roskilde Kommune. Denne tilladelse gives efter §8 i Jordforureningsloven. Kommunen kan i den forbindelse stille krav om yderligere undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, som man som udgangspunkt selv skal finansiere.10
    • Anmeldelse af Jordflytning: Al jord, der graves op og flyttes fra en kortlagt grund (samt fra alle områdeklassificerede arealer), skal anmeldes til Roskilde Kommune via det digitale system Flytjord.dk. Anmeldelsen skal ske, inden jorden flyttes. Dette sikrer, at forurenet jord håndteres korrekt og ikke spredes til uforurenede områder.2

    Sådan Indhenter De en Officiel Jordforureningsattest

    Den mest præcise og juridisk gyldige information om en specifik ejendom fås ved at hente en officiel jordforureningsattest. Dette er det dokument, der anvendes i forbindelse med bolighandel. Processen er som følger 9:

    1. Gå til Region Sjællands digitale jordforureningskort, som findes via deres hjemmeside, eller til Danmarks Arealinformation (miljoeportal.dk).
    2. I søgefeltet indtastes den specifikke adresse (f.eks. “Valmuevej 3 4000 Roskilde”). Det er vigtigt at undlade komma mellem vejnavn og nummer. Alternativt kan der søges på matrikelnummer.
    3. Når ejendommen vises på kortet, markeres matriklen med et klik.
    4. Herefter vælges funktionen “Hent attest”.
    5. En PDF-fil med den officielle jordforureningsattest genereres. Attesten viser ejendommens status (f.eks. V1-kortlagt, V2-kortlagt, Ingen oplysninger) og kan indeholde yderligere information om kendte forurenende aktiviteter.

    Sammenfatning og Konklusion

    Denne analyse bekræfter, at området “Syd for Banen” i Roskilde har en betydelig og veldokumenteret forureningshistorik. Denne historik er ikke tilfældig, men er et direkte resultat af områdets udvikling med en blanding af boliger, tung industri, omfattende jernbanedrift og deponering af affald.

    Hovedkonklusionerne er:

    1. Forureningen er koncentreret i hotspots: Risikoen for alvorlig forurening er ikke jævnt fordelt. Den er markant højest i og omkring de afgrænsede industrikvarterer (Industrivej, Håndværkervej), det tidligere deponi- og industriområde Musicon, samt i en zone langs jernbanen.
    2. Specifikke og alvorlige forureningsstoffer er identificeret: Der er konstateret forurening med sundhedsskadelige stoffer som klorerede opløsningsmidler (TCE, PCE), tjærestoffer (PAH’er), tungmetaller og olieprodukter. Disse er knyttet til specifikke, tidligere virksomheder som renserier, metalindustri og slagteri.
    3. Direkte og indirekte berørte veje: Mindst én vej på den fremsendte liste, Valmuevej, har en direkte V2-kortlægning (konstateret forurening) på en matrikel. En anden, Køgevej, har en V1-kortlægning (mulig forurening). Mange andre veje, især nær Sygehuset og industrikvartererne, har en meget høj tæthed af nærliggende forureninger, hvilket udgør en potentiel risiko for spredning.
    4. Alle er omfattet af regler: Uanset om en grund er specifikt kortlagt eller ej, er hele området omfattet af den generelle områdeklassificering for lettere forurenet byjord. Dette indebærer, at alle grundejere skal følge generelle forholdsregler for at minimere kontakt med jord og skal anmelde jordflytning til Roskilde Kommune.

    Selvom dette forureningsbillede kan virke komplekst og bekymrende, er det vigtigt at understrege, at der i Danmark findes et veletableret og transparent system til at håndtere disse udfordringer. Gennem offentlige databaser som Danmarks Arealinformation har borgere adgang til detaljeret viden om deres ejendom. Ved at følge myndighedernes råd og kende sine rettigheder (f.eks. 1-års-reglen) og pligter (f.eks. anmeldelse af jordflytning) som grundejer, er det muligt at leve trygt i området og håndtere eventuelle risici på en korrekt og ansvarlig måde. Denne rapport tjener som en guide til netop dette.

    Citerede værker

    1. gader og veje-sfb.txt
    2. Forurenet jord og jordflytninger – Roskilde Kommune, tilgået juli 14, 2025, https://www.roskilde.dk/da-dk/service-og-selvbetjening/borger/bolig-og-byggeri/energi-og-miljo/forurenet-jord-og-jordflytninger/
    3. INDSATSPLAN FOR JORDFORURENINGSOMRÅDET 2024 | AzureWebSites.net, tilgået juli 14, 2025, https://app-rsjdxp-cms-prod-001.azurewebsites.net/media/om2ato4p/indsatsplan-for-jordforureningsomraadet-2024.pdf
    4. Forurenet jord – Borger.dk, tilgået juli 14, 2025, https://www.borger.dk/miljoe-og-energi/Forurening/Forurenet-jord
    5. Kortlægning og områdeklassificering – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/jord/forurenede-grunde/kortlaegning-og-omraadeklassificering
    6. Jordforurening V1 og V2 « DGE Miljø- og Ingeniørfirma (+40 års erfaring), tilgået juli 14, 2025, https://www.dge.dk/raadgivning/jord-og-grundvand/jordforurening-v1-og-v2/
    7. Kortlagte grunde – Odense Kommune, tilgået juli 14, 2025, https://www.odense.dk/borger/miljoe-og-affald/jord/jordforurening/kortlagte-grunde
    8. Hvad betyder V1 & V2? – Jordforureningsadvokat, tilgået juli 14, 2025, https://www.jordforureningsadvokat.dk/hvad-betyder-v1-v2/
    9. Er din grund forurenet? – Region Sjælland – Vi er til for dig, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/er-din-grund-forurenet
    10. Forstå jordforureningens grundbegreber – Region Hovedstaden, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/grundbegreber/sider/default.aspx
    11. For grundejere – Region Sjælland – Vi er til for dig, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/for-grundejere
    12. Informationsmateriale om lettere forurenet jord – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/jord/forurenede-grunde/informationsmateriale-om-lettere-forurenet-jord
    13. Fakta om håndtering af jord og bygge- og anlægsaffald – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://mst.dk/borger/affald-og-forurening/sortering-af-affald/generel-anmeldepligt-for-bygge-og-anlaegsaffald/fakta-om-haandtering-af-jord-og-bygge-og-anlaegsaffald
    14. Jordforurening – Region Sjælland – Vi er til for dig, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/jordforurening
    15. Jordforurening – Næstved Kommune, tilgået juli 14, 2025, https://www.naestved.dk/bolig-og-miljoe/miljoe-og-klima/jordforurening
    16. Klargøringscenter i branchenøglen på autoteket, tilgået juli 14, 2025, http://www.autoteket.dk/cg.asp?show=categories&cat=398&start=1
    17. Industrivej 29d, 4000 Roskilde – Investering i Detailhandel & butik på 953 kvm – Ejendomstorvet, tilgået juli 14, 2025, https://www.ejendomstorvet.dk/investering/oestsjaelland/roskilde/detailhandel-butik/ec055435-58df-4022-aea6-e441c605074e
    18. Oversigt over regionale industriminder for Roskilde Amt 2004 Rapport udarbejdet af: • Greve Museum, tilgået juli 14, 2025, https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bevaringsvaerdige_bygninger_og_miljoeer/Bevaringstemaer/Industri/Regionale_rapporter_om_industri/roskilde.pdf
    19. Roskilde Kommune – Digital MiljøAdministration – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://dma.mst.dk/vis-myndighed/knr/265
    20. Værksteder Håndværkervej Roskilde – se 2 virksomhedsresultater | degulesider.dk, tilgået juli 14, 2025, https://www.degulesider.dk/v%C3%A6rksteder+h%C3%A5ndv%C3%A6rkervej+roskilde/firmaer
    21. Genindbygning af forurenet jord ved Rabalder Parken i Roskilde, tilgået juli 14, 2025, https://xn--jordhndtering-tfb.dk/cases-og-eksempler/genindbygning-af-forurenet-jord-ved-rabalder-parken-i-roskilde
    22. Sygehusvej 1, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/sygehusvej-1/
    23. Argo – Roskilde Kraftvarmeværk Håndværkervej 70 4000 Roskilde Virksomheder J.nr. MST-1272-00614 Ref. ANBRI Den 9. januar 2, tilgået juli 14, 2025, https://dma.mst.dk/vis-sag/download/76e3eeb2-9945-41f3-8a6f-ccd16608be80
    24. Indberetning om jordforurening 2022 Bilag – Region Hovedstaden, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/publikationer/Documents/Indberetning%20af%20Jordforurening%202022%20BILAG.pdf
    25. Indberetning om jordforurening 2018 – Region Hovedstaden, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/Forretningsudvalget-2019/FU-DO-17092019-bilag-til-sag-25-til-28-og-sag-30-til-32-samt-meddelelser.pdf
    26. Tilsynsrapport til offentliggørelse, tilgået juli 14, 2025, https://dma.mst.dk/vis-sag/download/f30f36ef-1665-4e6c-978c-db92be3a4a6e
    27. L 183 Bilag 1 Høringssvar uden ministerielle svarpdf – Folketinget, tilgået juli 14, 2025, https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L183/bilag/1/2995963.pdf
    28. Navervej, 4000 Roskilde – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/oversigt/4000-Roskilde/navervej/
    29. Rolighedsvej 13, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/rolighedsvej-13/
    30. DKjord jordforureningsattest – 9857dcc1-fe08-4362-96c7 …, tilgået juli 14, 2025, https://jord-report.miljoeportal.dk/generate?elav=2000355&matrnr=12s
    31. Roskilde Miljøcenter – Dansk Miljø & Genbrug, tilgået juli 14, 2025, https://www.damilog.dk/roskilde-miljoecenter/
    32. Vindingevej 201, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/vindingevej-201/
    33. Vindingevej 39, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/vindingevej-39/
    34. Østre Ringvej 100, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/%C3%B8stre-ringvej-100/
    35. Valmuevej 3, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/valmuevej-3/
    36. Hedeboparken 6, 1. 211, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/hedeboparken-6/1-211/
    37. Ejboparken 33, st. tv, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/ejboparken-33/st-tv/
    38. Anemonevej 38, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/anemonevej-38/
    39. Bellisvej 13, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/bellisvej-13/
    40. Bonderosevej 22, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/bonderosevej-22/
    41. KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER – Chemwatch, tilgået juli 14, 2025, https://chemwatch.net/da/blog/chlorinated-solvents/
    42. Kortlægning af tilsætningsstoffer i chlorerede opløsningsmidler – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2011/11/978-87-92779-39-7.pdf
    43. 1999-2000 – Svar på § 20-spørgsmål: Om forbud mod trikloretylen. – Arkiv, tilgået juli 14, 2025, https://webarkiv.ft.dk/Samling/19991/spor_sv/S2147.htm
    44. Nedbrydning af chlorerede ethener i forureningsfanen fra Grindstedværkets grund i åbrink og åbund ved Grindsted Å – Region Syddanmark, tilgået juli 14, 2025, https://regionsyddanmark.dk/media/0q4bxt4p/notat-om-mikrobielle-undersoegelser-ved-grindsted-%C3%A5.pdf
    45. Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme – Backend, tilgået juli 14, 2025, https://backend.miljoeogressourcer.dk/media/lix/3557/Prioriteringsniveauer_ved_indeklimasager_1_NY_25052010.pdf
    46. KILDER TIL JORDFORURENING MED TJÆRESTOFFER (PAH) ATV MØDE – Backend, tilgået juli 14, 2025, https://backend.miljoeogressourcer.dk/media/lix/2244/2244.pdf
    47. PAH i fødevarer – Fødevarestyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/foedevaresikkerhed/kemiske-stoffer-og-toksiner/procesforureninger-i-foedevarer/pah-i-foedevarer
    48. jordforurening og sundhedsrisiko – Sundhedsstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://www.sst.dk/Udgivelser/2002/~/media/669E9009610440B491E50CA0B9054C59.ashx
    49. Hvad er jordforurening? Årsager, risici og oprensning – Niras, tilgået juli 14, 2025, https://www.niras.dk/ordbog/jordforurening/
    50. Hvordan tungmetaller truer jordens frugtbarhed og økosystemer – Klimatræ, tilgået juli 14, 2025, https://xn--klimatr-sxa.dk/hvordan-tungmetaller-truer-jordens-frugtbarhed-og-oekosystemer/
    51. Analyse for Tungmetaller | Miljøscreening i København | Ring nu, tilgået juli 14, 2025, https://kbhmr.dk/analyse-for-tungmetaller/
    52. Tungmetaller i danske jorder, tilgået juli 14, 2025, https://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_temarapporter/rapporter/87-7772-235-3.pdf
    53. For grundejers rådgiver – Region Sjælland – Vi er til for dig, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/for-grundejers-raadgiver
    54. Lev trygt med en forurenet grund – Region Hovedstaden, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/gode-raad
    55. Ofte stillede spørgsmål om forurenede boliggrunde – Region Syddanmark, tilgået juli 14, 2025, https://regionsyddanmark.dk/klima-og-miljo/vand-og-jord/ofte-stillede-sporgsmal/forurenede-boliggrunde
    56. Når du bor på en forurenet grund – Regional Udvikling – Region Midtjylland, tilgået juli 14, 2025, https://www.ru.rm.dk/klima-og-miljo/jordforurening/hvis-grunden-er-forurenet/nar-du-bor-pa-en-forurenet-grund/
    57. Kortlægning – V1 og V2 – Region Nordjylland, tilgået juli 14, 2025, https://rn.dk/regional-udvikling/jord-og-vand/kortlaegning-v1-og-v2
    58. Jordforurening – hvad betyder det for dig som køber? – Minkøbermægler.dk, tilgået juli 14, 2025, https://www.minkoebermaegler.dk/jordforurening-hvad-betyder-det-for-dig-som-koeber/
    59. ER DIN BOLIGGRUND FORURENET – Region Nordjylland, tilgået juli 14, 2025, https://rn.dk/-/media/Rn_dk/Regional-Udvikling/Jord-og-vand/Pjecer-og-film/Pjece_Er_din_boliggrund_forurenet_tilgaengelig.pdf
    60. DKjord jordforureningsattest – e055d2b8-e3b6-4375-a7e9-df175495395d – Danmarks Miljøportal, tilgået juli 14, 2025, https://jordrapport.miljoeportal.dk/generate?elav=2000351&matrnr=253c