Mange mennesker kender godt modellen af Roskilde som den så ud i 1400-tallet. Modellen ligger på Sankt Ibs Vej tæt ved rundkørslen ved havnen. Den er beskyttet af en overdækket pavillon.
Der er måske også en del mennesker som ikke kender den.
Vi er fascinerede og synes at den er værd at fortælle om og vi har derfor lavet to ting for at fortælle om Roskilde Miniby.
Det ene er en podcast på cirka 23 minutter, som fortæller en masse om middelalderbyen.
Det andet er en kort tre minutters video, hvor vi fortæller om de mange markante bygninger på modellen.
Det er også et af vore mange forsøg på at afprøve mulighederne for at formidle.
Se resume af Podcast
Dette lyduddrag introducerer Roskilde Miniby, et skalamodelprojekt der blev udtænkt i 1996 for at skænke Roskilde en model af dens middelalderlige udseende. Modellen, oprindeligt planlagt til byens tusindårs jubilæum i 1998, blev forsinket, men til sidst afsløret i maj 2005 efter omfattende arbejde med at støbe 60 tunge betonmoduler og fremstille over 900 bygninger i plast. Teksten giver en detaljeret historisk gennemgang af Roskilde i middelalderen, især fokus på byens befæstning med vold og voldgrav samt de talrige gejstlige institutioner, herunder 14 kirker og fem klostre – et usædvanligt højt antal. Forklaringen fremhæver også brugen af det lokale byggemateriale frådsten i mange af bygningerne og beskriver, hvordan den eksisterende model illustrerer vigtige steder som klostrene, Hestetorvet og Domkirkens udviklingshistorie.
Roskilde Miniby
Artiklen syntetiserer de centrale temaer vedrørende Roskilde Miniby, en detaljeret model af Roskilde omkring år 1440. Projektet blev initieret i 1996 som en gave til byens 1000-års jubilæum og blev realiseret af frivillige på et aftenskolekursus. Modellen, i skala 1:200 og på 48 m², blev overdraget til kommunen i 1999 og opstillet ved havnen i 2005.
Analysen af modellen afslører et middelalderligt Roskilde, der var stærkt befæstet og fuldstændig domineret af kirkelige institutioner. Byen husede intet mindre end 14 sognekirker og fem klostre – et usædvanligt højt antal. Disse institutioner, herunder de rige nonneklostre Sankt Clara og Sankt Agnes, samt tiggermunkenes Gråbrødre- og Sortebrødreklostre, ejede store landområder og spillede en central økonomisk og social rolle. Reformationen medførte en drastisk forandring, hvor de fleste kirker og klostre blev nedrevet.
Modellen illustrerer også byens infrastruktur med byvold, voldgrav og porte som Røde Port, samt centrale pladser som Hestetorvet, et af landets ældste kreaturmarkeder. Den fremhæver brugen af det lokale byggemateriale “frådsten”, som blev udvundet fra byens mange kilder og anvendt i adskillige bygningsværker, herunder dele af Domkirken (Absalonsbuen) og Sankt Jørgensbjerg Kirke, der anses for at være Danmarks ældste stenbygning. Samlet set fungerer minibyen som et unikt visuelt arkiv over en by, hvis udseende blev fundamentalt ændret efter middelalderen.
Projektets Oprindelse og Udførelse
Idé og Formål
Tanken om at skabe en model af Roskildes middelalderlige udseende opstod i 1996. Målet var at forære modellen til byen i anledning af dens 1000-års jubilæum to år senere. Roskilde Kommune accepterede tilbuddet. For at skabe faste rammer om projektet blev der oprettet et aftenskolekursus under FOF, ledet af malermester Erik Nielsen.
Tekniske Specifikationer og Byggeproces
Fra starten blev det fastlagt, at modellen skulle have følgende specifikationer:
• Skala: 1 til 200
• Størrelse: 6 x 8 meter
• Mobilitet: Modellen skulle være flytbar.
For at sikre mobiliteten besluttede kursisterne at opdele modellen i 60 individuelle moduler.
Byggeprocessen forløb som følger:
1. Moduler: De 60 landskabsmoduler blev støbt i beton, og hvert modul vejede omkring 200 kg. Der blev typisk støbt to moduler pr. aften.
2. Bygninger:
◦ Der blev først fremstillet træmodeller af byens mere end 900 bygninger.
◦ For hver træmodel blev der støbt en gummimatrice.
◦ De endelige bygninger blev støbt i plastikpadding ved hjælp af gummimatricerne.
◦ Til sidst blev bygningerne grundet og malet to gange.
3. Montering: I 1999 blev landskabet malet på modulerne, og de over 900 bygninger og træer blev fastgjort.
Tidslinje og Udfordringer
Projektet startede på “Base 4000”, hvor et stort lokale var stillet til rådighed. Efter et år måtte arbejdet flyttes til en hal hos Unicon, og efter få måneder igen til en anden hal. Disse flytninger forsinkede arbejdet betydeligt, og det stod klart, at den oprindelige tidsfrist for byjubilæet i 1998 ikke kunne overholdes.
• Maj 1999: Den færdige miniby blev afleveret til Roskilde Kommune.
• Maj 2005: Efter en længere proces med at finde en egnet placering, blev minibyen indviet på sin nuværende plads ved havnen. Opstillingen blev muliggjort takket være bidrag fra mange lokale firmaer, der finansierede fundament og rammer.
Analyse af Middelalderens Roskilde (ca. 1440)
Modellen er låst fast i tiden omkring år 1440 og giver et detaljeret indblik i byens struktur, bygninger og sociale landskab før Reformationen.
Byens Befæstning og Infrastruktur
Roskilde var en befæstet by, omgivet af en vold og voldgrav anlagt omkring år 1140 under Svend Grate.
• Volden: Var godt 3 km lang og 2-3 meter høj, kronet med palisader.
• Voldgraven: Var 10 meter bred. I dag kan dens forløb spores i gadenavne som Byvolden og geografiske punkter som dammene i Folkeparken og området omkring Sortebrødre Plads og Jernbanegade.
• Byporte: Byen havde flere porte for at kontrollere adgang og opkræve afgifter fra bønder, der kun måtte handle i byerne.
◦ Røde Port: Den vigtigste port mod København (dengang bispens by), beliggende tættere på Hestetorvet end den nuværende jernbanebro af samme navn.
◦ Nordlig Port: Lå ved Olsgade, mod Frederiksborgvej.
◦ Andre porte: Mod Køgevej og Ringsted.
Centrale Pladser og Gader
• Hestetorvet: Ligger umiddelbart inden for Røde Port og har sandsynligvis fungeret som en åben plads siden år 1200, hvilket gør det til et af landets ældste kreaturmarkeder.
• Algade: Hovedgaden, der løber mellem de to store munkeklostre, Gråbrødrekloster og Sortebrødrekloster.
En By Domineret af Kirken
Roskilde var i middelalderen et kirkeligt centrum af exceptionelle dimensioner. Byen “vrimlede med præster og kirkefolk”.
• Kirker: Der var i alt 14 sognekirker ud over Domkirken. På modellen er disse sognekirker markeret som grå bygninger for at vise deres tæthed.
• Klostre: Byen havde fem klostre, hvilket beskrives som “uhørt mange”. To var for mænd (tiggermunke) og tre for kvinder.
• Domkirken: Havde talrige sidealtre, hver med tilknyttede præster.
• Velgørende Institutioner: Byen rummede også institutioner som Helligåndens Hus, Duebrødre Hospital og Søren Olsens Hospital. Disse blev senere lagt sammen og eksisterer i dag som Duebrødre Stiftelse, der råder over ca. 100 boliger.
Efter Reformationen blev de fleste sognekirker nedrevet. Eksempler på nedrevne kirker inkluderer:
• Sankt Budolfi Kirke: Lå på hjørnet af Skomagergade og Ringstedgade.
• Sankt Nikolaj Kirke: Lå i Kornerups Vænge.
• Sankt Dionysii Kirke: Lå i Ringstedgade.
• Sankt Laurentii Kirke: Lå ved det nuværende Stændertorvet. Dens tårn overlevede Reformationen, og kirkerummet kan i dag ses som en underjordisk kirke, da gadeniveauet er steget markant gennem århundrederne.
• Sankt Olai Kirke: Lå i Olsgade.
• Sankt Hans Kirke: Lå i Provstestræde.
De Fem Klostre
De fem klostre var magtfulde og rige institutioner, der hver især har en markant historie.
| Kloster | Orden | Nøglekarakteristika | Skæbne efter Reformationen |
| Gråbrødrekloster | Tiggermunke | Vist som en stor gul bygning på modellen. Var et stort og rigt kloster, bygget op omkring en firkantet gård. | Nedrevet. Området anvendes stadig i dag som kirkegård (Gråbrødre Kirkegård). |
| Vor Frue Kloster | Først Benediktinere, senere nonnekloster | Blev omdannet til nonnekloster for biskop Absalons slægtning, Margrete af Højelse, der blev myrdet af sin mand. Hendes grav blev et pilgrimssted, hvilket gjorde klosteret meget rigt. | Klosterbygningerne blev revet ned. Kirken overlevede og fungerer i dag som sognekirke under navnet Gammel Vor Frue Kirke. |
| Sortebrødrekloster | Dominikanermunke (tiggermunke) | Vist som en rød bygning med et træ i midten. Grundlagt i 1231. | Nedbrudt i 1557. Stenene blev genbrugt til at bygge herregården Selsø. På grunden blev Sortebrødregård opført, som senere blev omdannet til Det Adelige Jomfrukloster, der stadig eksisterer. |
| Sankt Agnes Kloster | Dominikanernonner | Lå uden for bymuren, syd for den nuværende Folkepark. Blev velhavende, da Kong Erik Plovpenning indsatte sin datter Agnes og en stor del af hendes arv i klosteret. Hendes storesøster Jutta fulgte efter. Søstrene flygtede senere til Sverige med deres rigdomme, hvilket skabte en stor skandale. | Nedrevet i 1580. Der kan stadig findes bygningsrester i området. |
| Sankt Clara Kloster | Franciskanernonner | Lå uden for bymuren ved den nuværende Sct Claravej. Grundlagt i 1256. Var et stort og meget rigt kloster med op til 40 beboere. | Nedlagt. Jorden blev primært overtaget af Københavns Universitet, mens resten gik til Katedralskolen, Duebrødre Hospital og Domkirken. Der er i dag ingen nævneværdige spor af klosteret. |
Roskilde Domkirke og Bispegården
• Domkirkens Udseende (ca. 1440): Modellen viser kirken med det nordre tårn under opførsel, omgivet af stillads. Christian den Fjerdes spir er endnu ikke bygget. Kirken havde en meget lang byggehistorie.
• Bispegården: Absalonsbuen, bygget af frådsten, forbinder Domkirken med biskoppens palæ. Det oprindelige palæ er revet ned og erstattet af det nuværende gule palæ fra 1733. Efter Reformationen blev bispesædet flyttet til København, og en lensmand flyttede ind i bispeboligerne.
Områder uden for Bymuren
• Sankt Jørgensbjerg: En landsby med Sankt Jørgensbjerg Kirke, som er opført i frådsten. En tidligere kirke på stedet fra 1035 er “nok den ældste danske stenbygning”. Kirken var oprindeligt indviet til søfarernes helgen Sankt Clemens, men skiftede navn, da Sankt Jørgensgård, et hospital for spedalske, blev etableret derude.
• Havneområdet Vindeboderne og Sankt Ibs Kirke: Kvarteret ved fjorden blev kaldt Vindeboderne (“vendernes boder”) og var bolig for nordtyske købmænd. Deres kirke var Sankt Ibs Kirke, opført i frådsten omkring år 1100. Den var i brug indtil ca. 1800, hvorefter den blev brugt som pakhus. I dag er den restaureret, men fungerer ikke som kirke.
• Henrettelsessteder: Roskildes galge lå ved det højeste punkt på den nuværende Jernbanegade. Himmelev havde sin egen galge ved Galgebakken på Frederiksborgvej.
Geologi og Byggematerialer: frådstenens Betydning
Roskilde er rig på kilder, og for 200 år siden var der 24. Den største er Maglekilde.
• Dannelse af frådsten: Det kalkholdige kildevand danner aflejringer (frådsten), når det kommer ud i det fri. Materialet er blødt i starten og kan skæres med sav eller økse, men hærder til betonlignende styrke, når det tørrer.
• Anvendelse: frådsten var et vigtigt lokalt byggemateriale og blev anvendt i en lang række byggerier, herunder:
◦ Sankt Jørgensbjerg Kirke
◦ Sankt Ibs Kirke
◦ Absalonsbuen ved Domkirken
◦ Svend Normands katedral (forgængeren til den nuværende Domkirke)
