Syd for Banens portal

Start

Tag: Artikel

  • Kildernes By

    Kildernes By

    Roskilde har et usædvanligt kilderigt bymiljø, som både skyldes geologi/terræn og århundreders bybrug. Ifølge roskildesudvikling.dk kan man i dag opleve 8 synlige kilder i bymidten (bl.a. Maglekilde, Sct. Hans, Sct. Ibs, Klosterkilden, Lovises Kilde), mens Store Blegdams Kilde og Højbrøndskilden primært er historiske. Kilderne har været brugt til vandforsyning, tøjvask, helbredelsesfortællinger og især som vandkraft til møller og senere industri. Flere kilder har været udtørret og siden restaureret/genskabt, især i slutningen af 1900-tallet.

    Se kort over kildernes placering

    Og herunder er der  link til beskrivelser af de enkelte kilder på hjemmesiden (Roskildes Udvikling)

    Læs om Store Blegdams Kilde
    Læs om Hellig Kors Kilde
    Læs om Højbrøndskilden
    Læs om Maglekilde
    Læs om Rektorkilden
    Læs om Sankt Hans Kilde
    Læs om Sankt Ibs Kilde
    Læs om Sct. Gertruds Kilde
    Læs om Lovises kilde
    Læs om Klosterkilden
    Læs en sammenfatning af alle beskrivelserne

    Roskildes kilder

    Rapporten er i høj grad udarbejdet på basis og med hovedvægt på roskildesudvikling.dk

    1. Formål

    Denne rapport samler den væsentligste viden om kilderne i Roskilde med fokus på:

    • hvad kilderne er og hvorfor de ligger netop her
    • hvilke kilder man kan opsøge i dag
    • kildernes historiske betydning (møller, industri, byudvikling)
    • bevaring, restaurering og nutidig brug/formidling
    • en kort kildekritisk vurdering af roskildesudvikling.dk som hovedkilde

    2. Datagrundlag og metode

    Rapporten bygger primært på roskildesudvikling.dk’s oversigt over kilderne samt de tilhørende kilde-artikler (lokalhistoriske beskrivelser, årstal for ændringer/restaurering, placering i byen, navnehistorik og brug).
    Som støtte bruges generel opslagsformidling fra Lex/Trap Danmark samt turformidling om “Kildestrøget” (rutekontekst og nutidig oplevelse).
    Der er i rapporten lagt vægt på at gengive oplysninger som “ifølge roskildesudvikling.dk” når de har karakter af lokalhistorisk fortælling eller tradition.

    3. Geografisk forklaring: hvorfor opstår kilderne i Roskilde?

    Kilderne i Roskilde hænger sammen med byens placering ved kanten af et højere plateau og skråningen ned mod fjorden. I den forklaring, der fremhæves i materialet, “tvinges” grundvand frem, hvor undergrundens lag og terræn skaber naturlige udsivnings- og udspringspunkter – særligt på domkirkeskråningen og i området mod fjorden.
    Samtidig beskrives et historisk billede, hvor der tidligere fandtes mange flere kilder (over 20 nævnes i den generelle opslagsformidling), men at flere tørrede ud i takt med ændringer i grundvand og indvinding. Senere blev en del kilder genskabt efter ændringer i vandindvinding under byen.

    4. Kilderne som kultur- og byhistorie

    På tværs af beskrivelserne tegner der sig fire hovedroller:

    1. Vand til hverdagsbrug
      Kilder blev brugt til drikkevand, brygning og tøjvask (særligt før moderne vandforsyning).
    2. Vandkraft og økonomi
      Vandets løb og fald blev udnyttet til møller, mølledamme og senere til industriel udvikling. Maglekilde fremstår som den vigtigste i denne sammenhæng.
    3. Hellige kilder og helbredelse
      Nogle kilder omtales som “hellige” og knyttes til traditioner om helbredende vand. Sct. Hans Kilde og fortællingerne omkring Hellig Kors Kilde er centrale eksempler.
    4. Byudvikling, indgreb og restaurering
      Kildernes synlighed og form har ændret sig gennem tid: udtørring, overbygning, omlægning pga. veje/anlæg samt senere restaurering og reetablering (ofte i 1900-tallets sidste del).

    5. Kilder man kan opsøge i dag (8 synlige/oplevbare)

    Nedenfor følger en praktisk og “færdig” oversigt med kort beskrivelse af hver kilde, sådan som den fremstår i materialet.

    5.1 Maglekilde

    • Kendetegn: Roskildes mest vandrige og historisk mest betydningsfulde kilde.
    • Historisk rolle: Vandkraft til flere møller og senere også betydning for lokal industri (bl.a. nævnes Maglekilde Maskinfabrik som afhængig af kildevand som kraftkilde i en periode).
    • Nutid: Kilden og kildehus er bevaret; vandkvalitet omtales som problematisk i nyere tid i materialet, men stedet er stadig et nøglepunkt i fortællingen om “kildernes Roskilde”.

    5.2 Sct. Hans Kilde

    • Kendetegn: Omtales som en af de “hellige” kilder med helbredende egenskaber.
    • Historisk spor: Der nævnes fund (potteskår) som tegn på praksisser knyttet til helbredelse/ritual.
    • Nutid: Har været restaureret flere gange; kildens historiske og fortællende lag er en stor del af oplevelsen.

    5.3 Sct. Ibs Kilde

    • Kendetegn: Omtales som hellig; vandets okkerpræg og særlige smag fremhæves.
    • Forløb: Har haft perioder med udtørring, tilførsel af vandværksvand og senere reaktivering/istandsættelse (bl.a. nævnes tiltag i 1970’erne og 1980’erne).
    • Nutid: En tydelig “kilde i terrænet”, som også kan bruges til at fortælle om, hvordan kilder kan forsvinde og genopstå.

    5.4 Sct. Gertruds Kilde

    • Kendetegn: Kendt fra tidlige beskrivelser og senere omformet flere gange.
    • Byudvikling: Materialet peger på, at kildeanlægget har skiftet udtryk i takt med ændringer i vejforløb og byens indretning.
    • Nutid: Den nuværende udformning knyttes til istandsættelser i nyere tid (1980’erne nævnes).

    5.5 Rektorkilden

    • Kendetegn: Omtales som en kilde med dokumenteret historik, der blev “usynlig” i en periode og senere sprang igen.
    • Nutidigt forbehold: I materialet nævnes forurening, og der lægges op til, at kilden ikke er et sted man bør drikke af – men snarere et kulturspor.

    5.6 Klosterkilden

    • Kendetegn: Knytter sig til Klostermarken-området og et mere “landskabeligt” forløb, hvor vandet ledes videre i åben grøft til søer.
    • Bevaring: Omtales som fredet (1983) og restaureret (1985).
    • Navne: Har historisk haft flere navne (bl.a. “Drachmannskilden” nævnes i materialet).

    5.7 Lovises Kilde

    • Kendetegn: Opkaldt efter Lovise von Wimpffen.
    • Forløb: Udtørring i 1930’erne (knyttet til faldende grundvand), senere tilførsel af vandværksvand, og i 1980’erne blev kilden genfundet intakt og kom igen til at springe over et nyt udløb.
    • Nutid: Et stærkt eksempel på “genopdagelse” og genskabelse.

    5.8 Hellig Kors Kilde

    • Kendetegn: Forbundet med traditioner om helbredelse og fortællinger om efterspørgsel på kildevandet (inkl. kongelige fortællinger).
    • Vigtigt præcisionspunkt: Navnet “Hellig Kors Kilde” kan i praksis bruges om både et bynært monument og et mere teknisk/registreret kildeanlæg (som i anden formidling beskrives med anlægselementer som stensætning/rende/udspring).
    • Nutid: Et sted hvor fortælling og kulturarv mødes, men hvor man bør skelne mellem “traditionsfortællingen” og den registrerede anlægsbeskrivelse.

    6. Historisk vigtige kilder, der ikke er egentlige besøgsmål i dag (2)

    6.1 Store Blegdams Kilde

    • Historisk rolle: Knyttes til blegning af tøj og til vandets videre løb mod damme/møller.
    • Udvikling: Ifølge materialet svandt den ind fra ca. 1880 og forsvandt omkring 1911, og området blev efterfølgende bebygget.

    6.2 Højbrøndskilden

    • Status: Omtales som lukket ned (beton) i 1980, men med antydning af, at vand stadig kan finde vej i lille skala.
    • Historisk brug: Knyttes til godt brygvand og tøjvask.

    7. Tværgående fund og fortolkning

    På tværs af kilderne fremstår fire gennemgående pointer:

    • Kilderne er “infrastruktur før infrastrukturen”: de gav vand, energi og retning til byens funktioner, før moderne vandværker og el.
    • Maglekilde er motoren: den står som det mest centrale knudepunkt for mølle- og industrifortællingen.
    • Genoplivning er en del af kulturarven: mange kilder er ikke bare “natur”, men natur + anlæg + restaurering (især tydeligt fra 1900-tallet).
    • Fortælling kræver kildekritik: “hellige kilder” og kongelige helbredelsesfortællinger er værdifulde som kulturhistorisk tradition, men bør formidles som tradition og ikke nødvendigvis som efterprøvet faktum, hvis rapporten bruges akademisk.

    8. Kildekritisk vurdering af roskildesudvikling.dk

    Styrker

    • Meget stednær og detaljeret lokalhistorie (placering, lokale navne, konkrete ændringer og årstal).
    • Giver sammenhæng mellem kilder, møller, industri og byens rum på en måde, generelle opslagsværker ofte ikke gør.

    Begrænsninger

    • Det er ikke et fagfællebedømt opslagsværk; noget materiale har fortællende karakter.
    • Når der findes officielle registreringer (fredning/registrering), er de som regel mere præcise om afgrænsning og anlægsbeskrivelse.

    9. Konklusion

    Roskildes kilder er både naturfænomen og kulturarv: de udspringer af byens terræn og undergrund, men de er også formet af århundreders brug, omlægning, overbygning og senere restaurering.
    I dag kan man opleve et sammenhængende “kildelandskab” i bymidten (8 synlige kilder), mens andre historisk vigtige kilder primært lever videre som spor i byens udviklingshistorie. Maglekilde står som den stærkeste nøgle til at forstå kildernes rolle i Roskildes økonomi og tidlige industrialisering, mens Sct. Hans/Sct. Ibs/Hellig Kors især bærer den fortællende og traditionsbundne kulturhistorie.

    10. Referencer (web)

    VisitDenmark / lokal turformidling om Kildestrøget (rutekontekst)

    roskildesudvikling.dk (oversigt og kilde-artikler om Roskildes kilder)

    Lex/Trap Danmark (generel opslagsformidling om Roskildes kilder og historik)

    Og her er en oversigt over møllerne

    Roskilde var i århundreder kendt som “vandmøllernes by”. Det skyldes byens unikke geografi: Roskilde ligger på en skrænt, og de mange kraftige kilder (som Maglekilde og Sankt Ibs Kilde) skabte vandløb med et betydeligt fald ned mod fjorden. Dette fald gav en enorm mængde energi, som man udnyttede til at drive en række vandmøller.

    Her er en detaljeret gennemgang af vandmøllerne og deres betydning:

    De syv hovedmøller

    Langs det primære vandløb, der løb fra Maglekilde og ned til fjorden, lå der syv møller som perler på en snor. Fordi de lå så tæt, var vandet “brugt” mange gange; når vandet havde drejet hjulet på den øverste mølle, løb det videre til den næste.

    1. Maglekilde Mølle (Den øverste): Dette var den mest vandrige og kraftfulde. Den har rødder tilbage til middelalderen. I 1800-tallet blev den omdannet til en moderne industrivirksomhed, der producerede papir og senere fungerede som maskinfabrik. Det er herfra, Maglekilde Maskinfabrik fik sit navn.
    2. Sankt Mortens Mølle: Navngivet efter den nu forsvundne Sankt Mortens Kirke. Den lå lige neden for Maglekilde.
    3. Kapelsmøllen: Denne mølle tilhørte Roskilde Domkirkes kapitel (domherrerne). Den lå i området nær den nuværende Bypark.
    4. Damsø Mølle: En mindre mølle, der lå midtvejs på skrænten.
    5. Sankt Clara Mølle: Denne mølle hørte oprindeligt under det rige Sankt Clara Kloster (et nonnekloster). Efter reformationen overtog kronen møllen.
    6. Sankt Agnes Mølle: Ligesom Clara-møllen tilhørte denne Sankt Agnes Kloster. Den lå tæt på, hvor vandløbet begyndte at flade ud mod havnen.
    7. Strandmøllen (Den nederste): Som navnet siger, lå denne mølle helt nede ved fjorden. Da den var den sidste i rækken, var den afhængig af, at de øverste møller lukkede vand igennem.

    Fra mel til industri

    I de tidlige år (middelalderen) blev møllerne primært brugt til at male korn til mel, hvilket var livsnødvendigt for byens voksende befolkning. Men fra 1600-tallet og frem ændrede deres funktion sig:

    • Papirmøller: Flere af møllerne blev ombygget til at stampe klude til papirmasse. Roskilde blev et af landets vigtigste centre for papirproduktion i en periode.
    • Valkemøller: Man brugte vandkraften til at “valke” (behandle) uldstof, så det blev tæt og slidstærkt.
    • Slibemøller: I 1800-tallet blev kraften brugt til at drive maskiner og slibesten i den tidlige metalindustri.

    Hvorfor forsvandt de?

    Vandmøllernes dominans sluttede med industrialiseringen i midten af 1800-tallet:

    • Dampmaskinen: Da man begyndte at bruge dampkraft, var man ikke længere afhængig af at ligge ved et vandløb. Fabrikkerne kunne nu flytte tættere på jernbanen (Roskilde Station).
    • Vandforsyning: Byen voksede, og man begyndte at indvinde vandet fra kilderne til drikkevand i stedet for at lade det løbe i åbne bække til møllerne.
    • Brand og nedrivning: Mange af de gamle træbygninger brændte eller blev revet ned for at gøre plads til moderne byggeri.

    Hvad kan man se i dag?

    Selvom hjulene ikke længere snurrer, har vandmøllerne sat dybe spor i Roskilde:

    • Maglekilde-området: Man kan stadig se det kuperede terræn og de steder, hvor vandet sprang frem.
    • Byparken og Folkeparken: Disse parker er anlagt omkring de gamle møllesøer og vandløb. Vandet, der i dag løber gennem parkerne, er de samme strømme, som engang drev byens økonomi.
    • Vejnavne: Navne som Møllehusvej, Maglekildevej og Strandengen minder os om møllernes placering.

    Specialmøller ved fjorden

    Lidt længere mod vest og nord fandtes andre specialiserede anlæg:

    • Kobbermøllen: Denne lå tæt på kysten ved Skt. Jørgensbjerg. Den var unik, fordi den ikke malede korn, men blev brugt til at bearbejde metal (kobber og messing) ved hjælp af store vanddrevne hamre. Det var en forløber for den moderne industri i Roskilde.
    • Hellig Kors Mølle: Navngivet efter den berømte Hellig Kors Kilde. Den lå i det område, der i dag er tæt på havnen og de grønne områder ved Byparken.

    Hvorfor var der så mange?

    Det var sjældent at have så stor en koncentration af vandmøller i Danmark, da terrænet mange steder er for fladt. Roskilde var speciel fordi:

    1. Højdeforskellen: Byen ligger på en bakke, og fjorden ligger dybt. Det giver vandet fart på.
    2. Kilderne: Roskilde-kridtet fungerer som en svamp, der sender enorme mængder vand ud året rundt, så møllerne ikke gik i stå i tørre perioder.

    Vandmøllerne var selve årsagen til, at Roskilde ikke bare blev en kirkeby, men også en driftig industriby tidligt i historien. På roskildehistorie.dk under sektionen for “Ehlers Grundtakstkort” kan man se præcis, hvordan hver enkelt møllehave og bygning var placeret i 1791.

    Detaljeret om Haraldsborg Mølle

    Haraldsborg Vandmølle har spillet en central rolle i Roskildes historie, både som en del af et forsvarsanlæg og som en vigtig industrivirksomhed. Her er en dybdegående gennemgang af møllens historie, teknik og udvikling.

    1. Den tidlige historie og borgen

    Møllens historie er tæt knyttet til borgen Haraldsborg, som blev opført omkring år 1110 af Harald Kesja. Borgen lå på en naturlig banke nord for Roskilde, tæt ved fjorden.

    • Strategisk placering: Møllen blev anlagt for at udnytte det kraftige fald i terrænet og de mange kildevæld i området (blandt andet Hellig Kors Kilde), som løber ud i Roskilde Fjord.
    • Forsyning: I middelalderen var vandmøllen afgørende for at kunne male korn til borgen og de omkringliggende gårde. Efter at borgen blev ødelagt i 1133, fortsatte mølledriften som en del af den landbrugsejendom, der opstod på stedet.

    2. Storhedstiden i 1800-tallet

    Det var i 1800-tallet, at Haraldsborg udviklede sig til et af Roskildes mest betydningsfulde industrianlæg.

    • Industrielt kompleks: Under ejere som familien Jørgensen (særligt C.A. Jørgensen i midten af 1800-tallet) var Haraldsborg ikke blot en lille kornmølle. Det var en stor “hovedgård” med et tilhørende fabriksanlæg.
    • Brænderi og Stampemølle: Udover at male korn blev vandkraften brugt til en stampemølle (til forarbejdning af tekstiler) og et betydeligt brænderi.
    • Dampkraft: Da teknologien udviklede sig, supplerede man vandkraften med dampmaskiner for at sikre produktionen i tørre perioder, hvor vandstanden i kilderne var lav.

    3. Det tekniske fundament

    Vandmøllen på Haraldsborg var teknisk set en overfaldsmølle. Det betyder, at vandet blev ledt via render ind over toppen af møllehjulet, hvilket giver en mere effektiv udnyttelse af vandets energi end ved en underfaldsmølle.

    • Vandtilførslen: Området omkring Skt. Jørgensbjerg er kendt for sine mange kilder. Vandet blev opsamlet i mølledamme, som fungerede som reservoirer. Man kan stadig i dag se spor af disse opdæmninger i landskabet omkring det nuværende Julemærkehjem.
    • Faldhøjden: Den store højdeforskel fra kildernes udspring ned til fjorden gav møllen en kraft, som var sjælden i det ellers flade sjællandske landskab.

    4. Afvikling og overgang til Julemærkehjem

    Mod slutningen af 1800-tallet blev de gamle vandmøller udkonkurreret af store, moderne dampmøller i byerne og senere elektrificering.

    • Salget i 1900: I år 1900 blev Haraldsborg købt af det daværende Roskilde Amt med henblik på at bruge arealerne til offentlige formål.
    • Julemærkehjemmet: Julemærkestiftelsen overtog ejendommen, og i 1911 indviede man det store Julemærkehjem, som vi kender i dag. De gamle møllebygninger blev gradvist nedrevet eller ombygget til de nye formål. Den store hovedbygning, der dominerer bakken i dag, er tegnet af arkitekten Agner L. V. Langeland-Mathiesen.

    5. Spor i dag

    Selvom selve møllehjulet og maskineriet er væk, er der stadig fysiske tegn på den tidligere drift:

    • Navnet: Både Haraldsborgvej og selve institutionens navn holder liv i historien.
    • Terrænet: De dybe slugter og de stier, der følger vandløbene ned mod fjorden, er formet af århundreders ledning af vand til møllen.
    • Arkæologi: Ved udgravninger i området har man fundet fundamenter og bygningsrester, der vidner om både den middelalderlige borg og de senere industrianlæg.

    Hvis du besøger området, er det lettest at forestille sig møllens placering ved at kigge efter de lavtliggende områder mod nordøst, hvor vandet naturligt har søgt mod Roskilde Fjord.

    Branden i 1909

    Den 24. maj 1909 udbrød der brand på Haraldsborg. Det var ikke bare en lille ildebrand, men en katastrofe, der lagde hele det firlængede gårdsanlæg og vandmøllen i aske.

    • Gerningsmanden: Det viste sig hurtigt, at branden var påsat. Synderen var en 15-årig tjenestedreng, som arbejdede på gården.
    • Motivet: Drengen tilstod senere og forklarede, at han var ekstremt utilfreds med forholdene på stedet og behandlingen af de ansatte. Han satte ild til bygningerne som en form for hævn eller protest mod sin tilværelse som tjenestekarl.
    • Ødelæggelsen: Da bygningerne primært bestod af bindingsværk og stråtage, bredte ilden sig lynhurtigt. Alt brændte ned til grunden, og kun fundamenterne stod tilbage.

    Konsekvenserne: Fra aske til husholdningsskole

    Branden blev det endelige punktum for Haraldsborg som landbrug og mølle. Da alt var ødelagt, og ejeren (Roskilde Kloster) i forvejen havde overvejet at afhænde ejendommen, valgte man ikke at genopføre møllen.

    1. Rydning af grunden: De sørgelige rester af den gamle vandmølle og gården blev fjernet.
    2. Nyt byggeri: Allerede året efter, i 1910, opførte man den store, hvide bygning, vi kender i dag. Den blev indviet som Haraldsborg Husholdningsskole (Danmarks første af sin slags), ledet af den pionerende Anna Fischer-Nielsen.
    3. Udviklingen til i dag: Skolen lukkede i 1954, hvorefter bygningen fungerede som plejehjem og senere asylcenter, indtil den i 2017 blev omdannet til det nuværende Julemærkehjemmet Liljeborg.

    Hvor lå møllen præcis?

    Hvis du står ved Julemærkehjemmet i dag, lå møllen og gården lidt tættere på vejen (Frederiksborgvej) end den nuværende hovedbygning. Man kan stadig se de store terrænforskelle og de vandløb, der engang drev hjulet, hvilket giver et indtryk af, hvorfor branden var så svær at slukke i det kuperede terræn.Det er en fascinerende historie om, hvordan en utilfreds tjenestedrengs handling endte med at ændre områdets karakter fuldstændigt.

  • Elleore

    Elleore

    Vi fortæller to fascinerende historier knyttet til den lille ø Elleore i Roskilde Fjord, ud for Veddelev havn: dens rolle i dansk filmhistorie og etableringen af et unikt mikronation. I 1910’erne eller 20’erne blev øen en sensationel kulisse for Nordisk Films kontroversielle stumfilm, “Løvejagten på Elleore”, hvor instruktør Ole Olsen i al hemmelighed omgås et forbud mod at skyde to løver til filmen ved officielt at sælge dem til slagtere. Filmen blev også bemærkelsesværdig for dens innovative brug af klip mellem optagelsessteder, der bl.a. skiftede fra Elleore til Palmehuset i København. Den anden del af historien beskriver Kongeriget Elleore, grundlagt af en gruppe københavnske lærere i slutningen af 1940’erne, som et fornøjeligt og fantasifuldt projekt med titler, rangklasser og en selvdigtet historie, der fortsat underholder sine medlemmer med årlige begivenheder.

    Historierne Om Elleore

    Øen Elleore i Roskilde Fjord

    Dette indlæg giver et indblik i de to centrale og markante historier, der knytter sig til øen Elleore i Roskilde Fjord. For det første øens sensationelle rolle i dansk og international filmhistorie som primær lokation for Nordisk Films kontroversielle stumfilm “Løvejagten”. Filmen, produceret i 1910’erne, var banebrydende for sin klippeteknik, men blev forbudt i Danmark på grund af dyremishandling, hvilket førte til en succesfuld international smugleroperation. For det andet øens eksistens som Kongeriget Elleore, en fantasifuld mikronation grundlagt af københavnske lærere i slutningen af 1940’erne. Kongeriget er kendetegnet ved en detaljeret, humoristisk kultur med rangklasser, adelstitler, fiktiv historie, årlige traditioner og egne institutioner, herunder et militær og diverse udvalg.

    Elleore og Filmhistorie: Løvejagtens Sensation og Eftermæle

    Elleore, en ellers uanselig ø i Roskilde Fjord, indtager en central plads i filmhistorien som omdrejningspunktet for en af stumfilmæraens mest omtalte produktioner. Denne historie, sammen med andre filmoptagelser i området, har givet egnen en varig filmisk arv.

    Produktionen af “Løvejagten”

    I stumfilmens guldalder var det danske selskab Nordisk Film en af verdens største aktører, anført af den dynamiske og flamboyante direktør Ole Olsen. Med en vision om at skabe et sandt drama, igangsatte han produktionen af filmen “Løvejagten”.

    • Handling: Plottet var simpelt og dramatisk: to hvide jægere skulle snige sig ind på og skyde to løver.

    • Medvirkende Dyr: Til formålet havde Ole Olsen anskaffet to “afdankede” hanløver med store, flotte manker fra Hagenbæk zoologiske have i Hamborg. Løverne blev beskrevet som noget “mølædte” i deres fremtoning.

    • Kontrovers og Forbud: Planen om at aflive dyr for underholdningens skyld skabte offentlig protest. Dette førte til, at justitsminister Alberti (senere kendt for sin rolle i Landmandsbankens kollaps) nedlagde forbud mod optagelserne med henvisning til dyremishandling.

    Omveje og Filmisk Innovation

    På trods af forbuddet var Ole Olsen fast besluttet på at gennemføre sit projekt. Man havde allerede plantet 8-10 viftepalmer på Elleores strand for at skabe en eksotisk kulisse.

    • Den Officielle Forklaring: For at omgå loven arrangerede Ole Olsen en aftale, hvor løverne officielt blev solgt til en slagter i Roskilde med henblik på pølseproduktion. Da en slagter havde lov til selv at aflive dyr, blev skuddene i filmen afgivet af to personer, der på papiret var slagtere.

    • Justitsministerens Indgriben: Justitsminister Alberti fik nys om manøvren og fastholdt forbuddet mod filmen.

    • Banebrydende Klippeteknik: Optagelserne fandt sted på flere lokationer. Udover scenerne på Elleore og Hvedelevhalvøen, blev der filmet i Palmehuset i Botanisk Have i København, hvor jægerne listede sig rundt. Den filmiske sensation opstod i klipningen, hvor man for første gang klippede hurtigt mellem de forskellige geografiske steder (Elleore, Palmehuset, Hvedelevhalvøen) for at skabe en sammenhængende scene. Denne teknik var revolutionerende for sin tid.

    Smugling, Succes og Arv

    Med filmen færdiggjort, men forbudt i Danmark, iværksatte Nordisk Film en dristig distributionsplan.

    • Distribution: Omkring 100 kopier af filmen blev produceret og smuglet ud af landet. Selvom mange kopier blev opsnappet af myndighederne, lykkedes det at få en kopi til Malmø.

    • International Sensation: Fra Malmø blev filmen kopieret og distribueret til resten af verden, hvor den blev en enorm succes og tjente store summer penge. Denne succes var medvirkende til at cementere Nordisk Films position som et af verdens førende filmselskaber.

    • Nordisk Films Nedtur: Selskabet formåede dog ikke at omstille sig ved overgangen til talefilm, da dansk ikke fungerede som et internationalt filmsprog.

    • Filmisk Eftermæle: “Løvejagten” kan i dag ses på Roskilde Museum.

    Skibet “Løvejagten” og Andre Filmoptagelser i Området

    Filmens berømmelse inspirerede Kongeriget Elleore til at anskaffe et kongeskib. De købte en skonnert fra Bornholm, bygget i år 1900, og døbte den “Løvejagten”. Driften viste sig dog at være for omkostningstung, og skibet blev solgt til søspejderne i Roskilde for “en krone og en øre”. Da søspejderne heller ikke havde råd til vedligeholdelsen, stødte skibet på grund og blev efterfølgende sprængt i luften med vilje.

    Filmtraditionen i området har fortsat op i nyere tid:

    • Spies og Glistrup: En film om Mogens Glistrup og Simon Spies indeholdt scener optaget på Parceltangen, herunder en scene hvor en bil kører galt i en rapsmark.

    • Carmen Curlers: To gamle overlægeboliger ved indkørselsvejen til Parceltangen (nær Sct. Hans) blev brugt som kulisse i filmen om Carmen Curlers.

    • Sygeplejeskolen: TV-serien “Sygeplejeskolen” bruger det tidligere Sct. Hans Hospital Vest som gennemgående kulisse, hvilket er let genkendeligt for lokale.

    Kongeriget Elleore: En Fantasifuld Mikronation

    Sideløbende med filmhistorien eksisterer historien om Kongeriget Elleore, en unik forening og mikronation skabt med humor og stor opfindsomhed.

    Grundlæggelse og Kultur

    Kongeriget blev etableret i slutningen af 1940’erne, længe før 1970’ernes hippiebevægelse. Grundlæggerne var en gruppe lærere fra en skole i København, som købte øen og oprettede en forening med det formål at more sig. Kulturen er præget af leg og en gennemført parodi på statsapparatet.

    Struktur, Titler og Fiktiv Historie

    Kongeriget har en veludbygget og hierarkisk struktur.

    • Rangklasser og Monarki: Der findes 17 forskellige rangklasser på øen. Gennem tiden har der været flere monarker, herunder Kong Leo III og Dronning Jytte. Den nuværende regent er Kong Find II.

    Elleore har haft syv monarker siden dens begyndelse.

    • Erik I (1945–1949)
    • Leo I den Lille (1949–1960)
    • Erik II den Storartede (1961–1972)
    • Leo II den Folkekære (1972–1983)
    • Leodora den Dydige (1983–2003)
    • Leo III (2003–2022)
    • Finn I (2022-nu)

    • Fiktiv Baggrundshistorie: Borgerne, kendt som “Ellere”, har digtet en omfattende baghistorie, der går helt tilbage til år 900. Ifølge denne mytologi blev irske munke fordrevet fra Irland og slog sig ned på øen, hvor de grundlagde et kloster. En særligt fremsynet abbed fra dette kloster tilskrives opfindelsen af juletræsfoden.

    • Officiel Historieskrivning: Den officielle “elliske historie” er tilgængelig på kongerigets hjemmeside.

    Institutioner og Traditioner

    Kongeriget Elleore har etableret en række institutioner og årlige traditioner, der understøtter den legende statsdannelse.

    Institution/TraditionBeskrivelse
    MilitærBestår af tre “krigsbataljoner”: et jægerkorps, et marinekorps og et musikkorps.
    “Skoven”Navnet på de et-to træer, der findes på øen.
    UdvalgDer findes udvalg for utallige formål, herunder et “metroudvalg”.
    FrimærkerKongeriget udgiver egne frimærker, der afbilder “den elliske løve”.
    “Eldeugen”En årlig festuge i sensommeren, hvor der rejses et “slot” bestående af telte og afholdes blandt andet en olympiade.
    Møder og BanketterDer afholdes jævnligt møder og festlige banketter for kongerigets borgere.

    I 1970’erne, i forbindelse med en kommunesammenlægning, blev øen symbolsk “stormet” af Roskilde Borgervæbning. Kongerigets fantasi og opfindsomhed beskrives som “grænseløs”, og dets borgere morer sig tydeligvis godt med deres unikke projekt.

  • Røde Kors

    Røde Kors

    Røde Kors er både en organisation og en idé: at menneskelig værdighed ikke kun er en følelse, men noget man kan bygge systemer omkring – regler, frivillige netværk, uddannelse, logistik og en kultur for hjælp. Det er derfor, Røde Kors på én gang kan ligne en lokal kaffeaftale med en besøgsven og en international “infrastruktur” midt i krig.

    Jean Henri Dunant, også kendt som Henry Dunant eller Henri Dunant, var en schweizisk forretningsmand og social aktivist. Dunants liv var fyldt af store kontraster – fra at blive født ind i en velstående familie til at ende livet på et plejehjem, fattig og glemt af omverdenen.

    Se mere om Røde Kors


    Et historisk spring: fra slagmark til folkeret

    Røde Kors udspringer af en meget konkret erfaring: de sårede på slagmarken blev ofte efterladt uden pleje. I februar 1863 mødtes en lille gruppe i Genève til det, der blev begyndelsen på ICRC (International Committee of the Red Cross). Impulsen kom bl.a. fra Henry Dunants bog om slaget ved Solferino og idéen om bedre beskyttelse og pleje af sårede soldater. (icrc.org)

    Allerede året efter blev den første Genèvekonvention vedtaget: 1864-08-22. Her blev principperne om beskyttelse af sårede og sanitetsfolk formaliseret – og det er en nøgle til at forstå Røde Kors: Bevægelsen er ikke kun “hjælp”, men også en del af den internationale orden, fordi den hænger sammen med humanitær folkeret. (ICRC IHL Databases)

    Hvad “Røde Kors” egentlig er: en bevægelse med tre ben

    Når man siger “Røde Kors”, taler man ofte om bevægelsen – International Red Cross and Red Crescent Movement – som består af:

    1. ICRC (Geneve): arbejder især i væbnede konflikter og som neutral mellemmand. (icrc.org)
    2. IFRC (International Federation): koordinerer især katastrofeindsatser, sundhed og kapacitetsopbygning på tværs af lande. Grundlagt i 1919 i Paris efter 1. verdenskrig. (IFRC)
    3. Nationale Røde Kors/Røde Halvmåne-selskaber: de lokale organisationer i næsten alle lande; IFRC beskriver netværket som 191 nationale selskaber. (IFRC)

    Det smukke (og besværlige) ved konstruktionen er, at Røde Kors både er globalt og lokalt: globalt i sine regler og symboler – lokalt i sin menneskelige kontakt.

    Principperne: hvorfor Røde Kors kan gå steder, andre ikke kan

    Røde Kors’ adgang – og troværdighed – hviler på de syv grundprincipper: Humanitet, Upartiskhed, Neutralitet, Uafhængighed, Frivillig tjeneste, Enhed, Universalitet. De fungerer som en slags “etisk software”, der gør det muligt at hjælpe uden at blive en part i konflikten. (IFRC)

    Især neutralitet og uafhængighed er praktiske værktøjer: Hvis du skal kunne besøge fanger, formidle kontakt mellem parter eller levere hjælp på begge sider af en front, må du kunne sige (og blive troet): “Vi er her ikke for at vinde – vi er her for at redde.” ICRC beskriver direkte rollen som neutral mellemmand, fx ved udveksling eller frigivelse af frihedsberøvede. (icrc.org)

    Symbolet: et enkelt tegn med juridisk tyngde

    Det røde kors (og den røde halvmåne) er ikke bare “et logo”. Under Genèvekonventionerne er det et beskyttelsessymbol: det markerer personer, bygninger og køretøjer, som ikke må angribes. IFRC beskriver, at det røde kors blev adopteret under den oprindelige konvention i 1864, og at designet er en inversion af det schweiziske flag. (IFRC)

    Aktiviteter i praksis: fra akut katastrofe til langsom ensomhed

    Røde Kors’ arbejde spænder fra det dramatiske til det stille – men fælles er, at det ofte handler om at gøre mennesker mere handlekraftige i en krise, og om at skabe tillid der, hvor systemer eller relationer er brudt.

    Typisk internationalt / i kriser

    • Katastrofehjælp: nødhjælp, husly, sundhed, vand/sanitet, støtte til lokale beredskaber (IFRC-koordineret). (IFRC)
    • Konfliktindsats (ICRC): neutral mægling, besøg hos frihedsberøvede, og arbejde for at humanitær folkeret respekteres (mandat forankret i Genèvekonventionerne). (icrc.org)

    Typisk nationalt / lokalt

    • Førstehjælp, uddannelse, netværk og støtte til mennesker i sårbare situationer – ofte drevet af frivillige, som kender lokalsamfundet.

    Danmark: Røde Kors som folkelig “hjælpestruktur”

    I Danmark blev foreningen (forløberen for Dansk Røde Kors) oprettet 1876-04-27 og havde i starten fokus på pleje under krigsforhold samt uddannelse i sygepleje og førstehjælp. (rodekors.dk)

    I dag er Dansk Røde Kors både en international nødhjælpsaktør og en stor social bevægelse i hverdagen. Nogle meget konkrete eksempler på aktiviteter (fra Røde Kors’ egne beskrivelser):

    • Asyl og integration: frivillige aktiviteter på asylcentre – fx lektiecafé, udflugter, besøgsven, sport. (rodekors.dk)
    • Børn og familier: familieaktiviteter og støtte, der skal skabe trivsel og handlekraft. (rodekors.dk)
    • Lektiehjælp: frivillige støtter børn fagligt og socialt. (rodekors.dk)
    • Genbrug: omkring 250+ butikker og ca. 10.000 frivillige i genbrugsarbejdet (indtægter går til hjælpearbejde). (rodekors.dk)
    • Lokale afdelinger (eksempel): Røde Kors Roskilde beskriver bl.a. familienetværk, hvor familier og frivillige mødes 1–2 gange om måneden til mad, leg og udflugter. (Roskilde – Røde Kors)

    Det er værd at lægge mærke til en gennemgående pointe: Røde Kors’ danske arbejde er ofte relationsbåret. Det handler ikke kun om “ydelser”, men om at skabe kontakt, rytme, tryghed og deltagelse – ting som kan være svære at levere rent administrativt.

    Nutidens spænding: behovene vokser, men midlerne er ikke sikre

    Røde Kors er også en indikator for verdens tilstand: flere kriser, større klimarelaterede katastrofer, flere fordrevne – og samtidig hårdere kamp om finansiering. IFRC har fx peget på, at humanitære behov stiger, mens funding kan skrumpe, hvilket presser indsatser. (Reuters)

    Hvis du vil, kan jeg også beskrive Røde Kors mere “indefra”: hvordan en frivilligindsats typisk bygges op (rekruttering, uddannelse, match, etik, kvalitet), og hvorfor netop frivillighed + principper + logistik er en ret sjælden kombination, som gør bevægelsen så robust.

    Hjemmeside Røde Kors Roskilde
    Genbrugsbutikkens Facebook side
    “Landing Page” Røde Kors Roskilde

  • RO’s Torv

    RO’s Torv

    Historien om RO’s Torv i Roskilde – et unikt shopping center

    Artikel om Ro’s Torv

    Fra Fabriksgrund til Regionalt Kraftcenter

    RO’s Torv er ikke blot et indkøbscenter; det er et markant bygningsværk og et kommercielt omdrejningspunkt for hele Midtsjælland. Med sin placering på Københavnsvej, kun få minutters gang fra Roskilde Station, fungerer centret som en moderne modpol til den historiske bymidte omkring Algade og Domkirken.

    1. Historie: Fra Industri til Shopping

    Historien om grunden, hvor RO’s Torv ligger i dag, er tæt knyttet til dansk industrihistorie.

    • Industriel Fortid: Før glasfacaderne og marmorgulvene kom til, husede grunden produktionsfaciliteter, herunder konservesfabrikken DAK. Det var et lukket industriområde, der skabte arbejdspladser, men som også udgjorde en barriere midt i byen.
    • Transformationen: I slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne opstod behovet for at omdanne de gamle industrigrunde til noget nyt. Ejendomsudviklingsselskabet Keops (senere sammen med Essex) stod bag visionen om et center, der skulle være anderledes end de typiske “firkantede kasser” som City2.
    • Åbningen: RO’s Torv slog dørene op i oktober 2003. Navnet er en reference til den sagnomspundne Kong Roar (som også lægger navn til Roskilde), og den karakteristiske apostrof i navnet har været genstand for megen lokal debat, men er en fast del af brandet.

    2. Udvikling og Udvidelse

    RO’s Torv har gennemgået flere faser for at nå sin nuværende status.

    • Den svære start: I de første år kæmpede centret med at finde den rette butikssammensætning. Det oprindelige supermarked ISO lukkede og blev erstattet af Føtex, hvilket var med til at stabilisere kundestrømmen.
    • Den store udvidelse (2006-2009): Den helt store forandring skete med udvidelsen, der stod færdig omkring 2009. Her fordoblede man næsten arealet til ca. 84.000 m² (inkl. p-hus og fællesarealer), hvilket løftede RO’s Torv fra at være et lokalt center til et regionalt storcenter.

    3. Arkitektur og Kunst

    RO’s Torv adskiller sig markant fra andre danske storcentre ved sit fokus på æstetik, lys og kunst. Ambitionen har været at skabe en “indendørs by” snarere end en fabrikshal.

    • Lys og Materialer: Arkitekten bag det oprindelige Ro’s Torv fra 2003 var Claus B. Hansen. Bygningens store udvidelse i 2006-9 er tegnet af bl.a. AK83 Arkitekter. Kendetegnende er brugen af naturligt lys gennem store glastagskonstruktioner, samt gulve belagt med ægte travertin og granit, hvilket giver en eksklusiv akustik og atmosfære.
    • Skulpturer og Detaljer: Centret rummer flere faste kunstværker.
      • “Kvinden på Broen”: En bronzeskulptur af Hans Pauli Olsen.
      • Granitbænkene: De unikke bænke rundt om i centret er udsmykket med motiver af kunstneren Laila Westergaard.
      • Derudover afholdes der løbende udstillinger i samarbejde med Roskilde Kunstforening under titlen “Månedens Kunstner”.

    4. Butikker og Omsætning

    RO’s Torv huser i dag omkring 70-80 butikker og spisesteder (antallet varierer løbende).

    • Butiksmiks: Centret har en strategisk blanding af:
      • Ankre: Føtex, H&M og en stor Imerco Home.
      • Mode: Både high-street (Vila, Jack & Jones) og mere eksklusive brands (Gant, Bertoni).
      • Elektronik: Power og Humac.
    • Oplevelsesøkonomi: Med biografen Kino Ro’s Torv og et stort udvalg af caféer (f.eks. Café Vivaldi, Espresso House) og restauranter, har centret formået at holde på kunderne uden for normal butikstid.
    • Nøgletal:
      • Ejerforhold: Centret ejes af Dades, et af Danmarks største ejendomsinvesteringsselskaber (hvor Novo Holdings er hovedaktionær).
      • Besøgstal: Centret tiltrækker årligt omkring 6-7 millioner besøgende.
      • Omsætning: Omsætningen estimeres til at ligge på den gode side af 1 milliard DKK årligt, hvilket placerer det blandt landets mest omsættende centre.

    5. Betydning for Roskilde

    RO’s Torv har haft en enorm, men også kompleks betydning for byen.

    • Konkurrent eller Medspiller? Ved åbningen frygtede mange, at centret ville “dræbe” handlen på Algade og Skomagergade (gågaden). I de første år mærkede midtbyen også en nedgang, men i dag taler man ofte om en synergi. RO’s Torv trækker folk til fra Lejre, Greve, Taastrup og Holbæk, som måske ellers ville køre til København. Også selvom man kan konstatere flere tomme butikker på Roskildes hovedstrøg (Algade og Skomagergade).
    • Infrastruktur: Centret har ændret trafikmønsteret i byen markant, især på Københavnsvej, og har med sine store p-huse løst en del af byens parkeringsbehov.
    • Identitet: For mange unge og børnefamilier i Roskilde-området er RO’s Torv blevet det primære sociale mødested (“The Third Place”), hvor man hænger ud, går i biografen eller spiser, uafhængigt af vejret.

    Sammenfatning

    RO’s Torv er et succeseksempel på transformationen af gammel industri til moderne oplevelsesøkonomi. Ved at satse på kunst og arkitektonisk kvalitet har centret formået at differentiere sig fra konkurrenterne og fastholde en position som Midtsjællands førende handelsdestination.

    RO’s Torv i Roskilde – sted, fortælling og funktion

    RO’s Torv ligger ved Københavnsvej, få minutters gang fra Roskilde Station, og fungerer i praksis som byens “moderne handelsstue”: et overdækket strøg med dagligvarer, kædebutikker, spisesteder, biograf og fitness – pakket ind i en arkitektur, der bevidst arbejder med lys, kunst og en følelse af “byrum” mere end “butikshal”. (Dades)

    Placering og bymæssig rolle

    I Roskilde hænger bymidten ikke sammen som ét enkelt handelsområde, men som en kæde af delområder: den historiske bykerne (Algade m.fl.), RO’s Torv-området, strækninger langs Københavnsvej og nyere byudviklingsområder. I Roskildes detailhandelsanalyse beskrives RO’s Torv netop som et stærkt delområde – især på beklædning – der sammen med resten af bymidten trækker kunder fra et stort opland.

    Det er en vigtig pointe, fordi RO’s Torv ikke kun “konkurrerer” med gågaden; det er også med til at holde Roskilde som regional handelsby, så forbrug ikke i samme grad flytter til større centre andre steder på Sjælland.

    Historie og udvikling

    Åbning og tidlig fase

    Centeret oplyser selv, at det åbnede første gang i 2003, og at behovet for udbygning hurtigt viste sig. (RO’s Torv)
    Samtidig findes der samtidige, mere kritiske fortællinger om den tidlige drift: blandt andet at kundeinteressen faldt efter en stærk start, bl.a. pga. parkeringsforhold og koncept/markedsføring. Den slags beskrivelser er typiske for nye centre, der skal “finde sit lejeniveau” og den rigtige butiksmix i forhold til oplandets købskraft. (ByensEjendom.dk)

    Udbygning til regionalt center (2006–2009)

    Udbygningen i perioden 2006–2009 er det store vendepunkt. Ifølge Trap Danmark blev RO’s Torv opført i 2003 og udbygget 2006–2009 og tiltrækker handlende fra hele oplandet. (Trap Danmark | Lex)
    Wikipedia beskriver udvidelsen som et spring fra ca. 40.000 m² til ca. 84.000 m², og at udbygningen stod færdig i februar 2009, tegnet af AK83 Arkitekter og udført af Keops. (Wikipedia)
    AK83’s egen projektbeskrivelse fremhæver bl.a. to etager, udvidet parkeringsareal (omkring 1.100 biler) og et indre rum, der er tænkt som en oplevelse i sig selv. (ak83.dk)

    Ejerskab og investering

    RO’s Torv forbindes stærkt med ejendomsselskabet Dades: Dades’ ejendomsside angiver køb i 2008 og beskriver centeret som bygget i 2003 og udvidet i 2006 til et regionalt center. (Dades)
    Samtidige erhvervsartikler omtaler købet omkring 1,6 mia. kr. og forventninger om meget høj kundetilstrømning og omsætning efter udbygningen. (ByensEjendom.dk)

    Arkitektur, rum og “oplevelsesmaskinen”

    Lys som hovedgreb

    Indvendigt er RO’s Torv bygget op som et lyst, overdækket byrum med ovenlys, brede ganglinjer og klare sigtelinjer. Det er ikke tilfældigt: arkitekturgrebet skal få mange mennesker til at bevæge sig roligt (og længe) gennem centeret og gøre det let at “læse” rummet. Byggematerialer.dk beskrev netop udbygningen som en helhed, hvor ovenlys og rullende fortove/travolatorer bidrager til et næsten “musealt” udtryk. (Byggematerialer)

    Skala og tal – hvorfor der er flere “rigtige” størrelser

    Du vil møde flere arealtal afhængigt af, hvad man måler:

    • Centeret selv fremhæver 47.000 m² shoppingmuligheder. (RO’s Torv)
    • Trap Danmark nævner også ca. 47.000 m² (knyttet til butikker/spisesteder/biograf i 2021). (Trap Danmark | Lex)
    • Wikipedia opererer med en større “samlet” størrelse (ca. 84.000 m²) efter udvidelser – typisk inklusive mere end selve udlejningsarealet (parkering, teknik, baghus m.m.). (Wikipedia)
    • Dades’ ejendomsdata viser et bruttoareal på 43.052 m² og “opført 2004”, hvilket peger på, at datagrundlaget kan være opgjort på en anden måde end centerets egen markedsføring. (Dades)

    Pointen: RO’s Torv er både “butiksareal” og “infrastruktur” (parkering, flow, servicezoner) – og det er infrastrukturen, der gør det regionalt.

    Parkering og tilgængelighed

    Parkering er en del af centerets DNA efter de tidlige år: centeret oplyser 2 timers gratis parkering, og udlejningsmateriale nævner 1.100 p-pladser, at 61% af kunderne kommer i bil, og at der er gratis parkering (med ekstra tid ved biograf/fitness). (RO’s Torv)
    Dades beskriver desuden et seks-etagers parkeringshus og at centeret er røgfrit og handicapvenligt. (Dades)

    Der er selvfølgelig også busstoppesteder lige uden for hovedindgangen.

    Kunst og udsmykning – en bevidst hverdagsstrategi

    RO’s Torv har gjort kunst til mere end pynt; det er en del af identiteten. Trap Danmark nævner tre konkrete greb, der tilsammen forklarer, hvorfor kunst “virker” her:

    1. 14 granitbænke med motiver skabt af Laila Westergaard – altså brugskunst i bogstavelig forstand: du sidder på værket. (Trap Danmark | Lex)
    2. Skulpturen “Kvinden på Broen” (2003) af Hans Pauli Olsen, placeret centralt i centeret: to legemsstore bronzefigurer vendt mod hinanden. (Trap Danmark | Lex)

    Centeret selv fremhæver også kunst, bænke, vægge, statuer og værker som noget, der er skabt specifikt til RO’s Torv – altså ikke bare indkøbt dekoration. (RO’s Torv)
    Og en lokal artikel beskrev, at kunst var en del af centeret fra åbningsperioden og senere blev suppleret med skiftende udstillinger. (Din Avis)

    Butikker, spisesteder og ankre

    Hvad man “kommer for”

    RO’s Torv er typisk bygget op omkring ankre, der giver gentagne besøg:

    • Dagligvarer: Føtex nævnes som centralt anker. (RO’s Torv). Der er også kommet en Normal.
    • Mode/kæder: H&M fremgår i centerets oversigt, og detailhandelsanalysen peger på beklædning som styrkeposition. (RO’s Torv)
    • Bolig/livsstil: fx Sinnerup og Imerco Home nævnes i centerets egen “find vej”-oversigt. (RO’s Torv)

    Centeret oplyser “75 butikker” i udlejningsmateriale, mens andre steder bruges formuleringen “over 75 butikker og spisesteder” – den slags variation kommer ofte af, om man tæller spisesteder/service med i samme tal. (RO’s Torv)

    Oplevelser: biograf og fitness

    • RO’s Torv har Kino (biograf) som oplevelsesanker, og centerets egen butiksside beskriver den som en del af tilbuddet. (RO’s Torv)
    • Fitness er i dag knyttet til SATS i centeret, og SATS beskriver endda centeret som nyrenoveret i 2022 (for den afdeling). (SATS)

    Udlejningsmaterialet angiver desuden 11 spisesteder, hvilket passer med ideen om, at RO’s Torv også skal fungere som et sted, man bliver hængende – ikke kun et sted, man “handler hurtigt”. (RO’s Torv)

    Omsætning og økonomi

    Der findes to forskellige “omsætninger”, folk blander sammen:

    1. Butikkernes samlede handelsomsætning (kundernes køb i lejemålene)
      Her oplyser NREP’s udlejerside om RO’s Torv: 3,6 mio. årlige besøgende og 830 mio. kr. årlig omsætning samt 78 butikker og 1.100 parkeringspladser. (Woods)
    2. Ejendommens/centerselskabets egen omsætning (lejeindtægter, drift m.m.)
      Det er typisk knyttet til ejeren/forvalteren og udgives ikke altid på en måde, der let kan sammenlignes med “830 mio.”, fordi “830 mio.” netop er detailomsætning hos butikkerne, ikke nødvendigvis indtægt i centerdriften.

    Som historisk pejling (og forventning i samtiden) blev RO’s Torv ved Dades-købet omtalt med en ambition om, at omsætningen kunne runde ca. 1 mia. kr. årligt efter udbygningen, og at kundetallet kunne blive meget højt. (ByensEjendom.dk)
    Derudover skriver centerets eget udlejningsmateriale, at der dagligt kommer ca. 7.000–11.000 mennesker og årligt 3,6 mio. besøgende. (RO’s Torv)

    Betydning – for Roskilde som handelsby og for hverdagen

    Regional magnet (og “støttehjul” for bymidten)

    Detailhandelsanalysen siger det ret direkte: RO’s Torv er blevet væsentligt styrket og er nu regionalt, og uden udviklingen ville Roskildes dækningsgrad for udvalgsvarer sandsynligvis være faldet markant. Sammen med resten af bymidten trækker RO’s Torv kunder fra et stort opland.
    Det betyder, at RO’s Torv – uanset diskussionen om “kæder vs. specialbutikker” – er en del af forklaringen på, at Roskilde kan fungere som handelscentrum, ikke bare som kultur- og uddannelsesby.

    Arbejdsdeling i byen

    Analysen anbefaler en tydelig arbejdsdeling mellem bymidtens delområder: den historiske kerne (mere unik/special), RO’s Torv (kæder, især tøj), Ny Østergade og Københavnsvej-strækninger (større enheder). Det er i virkeligheden en beskrivelse af, hvordan RO’s Torv passer ind i Roskildes “handelssystem” som et stabilt, vejr-uafhængigt, parkeringsstærkt supplement til gågaden.

    Hverdagskultur og identitet

    Kunststrategien (bænke, skulptur) giver RO’s Torv en lokal identitet, der adskiller det fra “generiske” centre. Det er med til at gøre stedet til mere end logistik: et sted man kan mødes, sidde, kigge, vente – og dermed et egentligt byrum i moderne form. (Trap Danmark | Lex)

    Kort resume

    RO’s Torv åbnede i 2003 og blev for alvor formet af udbygningen 2006–2009, der løftede det til et regionalt center med stærk infrastruktur (bl.a. ca. 1.100 p-pladser) og et tydeligt fokus på lys, arkitektur og kunst. Centeret rummer dagligvareanker (Føtex), mange kædebutikker (især mode), 11 spisesteder, biograf og fitness. Kunst i hverdagen er en del af profilen: granitbænke af Laila Westergaard, Hans Pauli Olsens “Kvinden på Broen”. Økonomisk oplyses ca. 3,6 mio. årlige besøgende og ca. 830 mio. kr. årlig detailomsætning. Betydningen for Roskilde er især, at RO’s Torv (sammen med den øvrige bymidte) tiltrækker kunder fra et stort opland og hjælper med at fastholde Roskilde som stærk handelsby.

    Historien om rytterstatuen af Dronning Margrete 1.

    Rytterstatuen af Dronning Margrete 1., som står på Københavnsvej lige over for RO’s Torv, har en helt særlig og ret usædvanlig historie. Den er nemlig resultatet af et projekt, der tog over 110 år at færdiggøre.

    Her er de vigtigste punkter i historien:

    1. En vision fra 1890’erne

    Statuen er skabt af den berømte billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen (gift med komponisten Carl Nielsen). Hun begyndte arbejdet på statuen allerede i 1896-1897. Hun var en af de første kvinder, der blev taget seriøst som billedhugger, og hun var kendt for sin enorme grundighed, når hun studerede dyrs anatomi – i dette tilfælde den kraftige middelalderhest.

    2. Gipsmodellen i depotet

    Selvom Anne Marie Carl-Nielsen fik færdiggjort en gipsmodel i fuld størrelse, løb projektet tør for penge. Man kunne ikke skaffe finansiering til at få den støbt i bronze, og da hun døde i 1945, var statuen stadig kun af gips. Den endte med at stå og samle støv i kælderen på Roskilde Museum i årtier.

    3. En gave til byen

    Først omkring årtusindskiftet kom der skred i tingene igen. Lokale kræfter og donorer – herunder især Elsebeth Stryhn (fra Stryhn’s Postej) og Claus B. Hansen – valgte at støtte projektet økonomisk.

    • Restaurering: Da gipsfiguren havde taget skade efter de mange år i depotet (blandt andet manglede dronningen sine hænder), måtte en konservator fra Ny Carlsberg Glyptotek hjælpe med at genskabe de manglende dele ud fra gamle skitser.
    • Støbning: Statuen blev endelig sendt til Italien, hvor den blev støbt i bronze.

    4. Afsløringen i 2006

    Den 6. december 2006 kunne Dronning Margrethe 2. endelig afsløre statuen af sin forgænger og navnesøster. Det var en stor begivenhed i Roskilde, da byen dermed fik en af de få rytterstatuer i Danmark, der forestiller en kvinde.

    Symbolikken i statuen

    Læg mærke til, at Margrete 1. sidder meget rank og afslappet på den massive hest. Det mest bemærkelsesværdige er, at hun ikke holder tøjlerne. Dette er et bevidst symbol fra kunstnerens side: Det skal vise hendes enorme magt og autoritet – hun behøver ikke tøjle hesten (eller riget) med magt; den adlyder hende naturligt.

    Vidste du, at Margrete 1. også ligger begravet i Roskilde Domkirke? Hendes sarkofag inde i kirken betragtes som et af de vigtigste gravmæler fra middelalderen i Europa. Skal jeg fortælle dig mere om hendes grav eller andre statuer i Roskilde?

    Se kunstværkerne på Ro’s Torv
    Se om samarbejdet imellem Ro’s Torv og Kunstforeningen
    Hjemmeside for Ro’s Torv

  • Mit arbejdsliv – Peter Ottesen

    Mit arbejdsliv – Peter Ottesen

    Denne tekst er et selvinterview i podcastformat, hvor Peter Bertel Ottesen udfolder sin personlige og professionelle livshistorie fra barndommen på Fyn til sin pensionisttilværelse. Ottesen indleder med at forklare, at hans dobbeltnavn blev etableret af en lærer, der bad “Peter om at bede Bertel om at stille,” hvilket symbolsk sætter tonen for hans evne til at håndtere rollen som både interviewer og interviewee. Gennem beretningen fremhæves hans opvækst med landbrugsarbejde og handel samt den tidlige start på at køre lastbil som 14-årig, hvilket gav ham en praktisk ballast. Hovedparten af fortællingen fokuserer på Ottesens dynamiske og turbulente karriere inden for EDB og programmering, præget af flere start-ups (hvor han gik konkurs tre gange), ansættelser hos store firmaer som Siemens og Novo Nordisk, og en vedvarende interesse for at lære nye teknologier. Efter at være blevet syg og tvunget i kørestol, finder han glæde og mening i frivilligt arbejde og udforskning af moderne teknologier som AI og podcasting.

    Peter Ottesens Arbejdsliv og Refleksioner

    Dette dokument sammenfatter de centrale temaer og livsbegivenheder fra Peter Bertel Ottesens selvbiografiske beretning. Fortællingen spænder fra en landlig opvækst på Fyn, præget af hårdt arbejde og en tidlig aversion mod landbrugslivet, til en dynamisk og omskiftelig karriere som en af pionererne i den danske IT-branche. Ottesens arbejdsliv er kendetegnet ved en cyklus af intens iværksættervirksomhed, præget af både succes, tragedie og gentagne konkurser i 1970’erne, efterfulgt af perioder med stabil, fagligt fordybende ansættelse hos store virksomheder som Siemens og Novo Nordisk.

    Et gennemgående tema er en urokkelig trang til at lære nyt og mestre komplekse teknologier, fra tidlige minicomputere til moderne databasesystemer og kunstig intelligens. Internationale erfaringer i Polen og Californien i 1990’erne tilføjede nye perspektiver og markerede personlige vendepunkter, herunder mødet med hans nuværende kone og et kompliceret forhold til hans bror. Efter en sygdomsperiode i 2015, der førte til pensionering og et liv i kørestol, har Ottesen genfundet en meningsfuld arbejdsglæde gennem frivilligt arbejde og nye teknologiske projekter, herunder podcastproduktion og en fascination af AI. Hans livsforløb illustrerer en vedvarende søgen efter faglige udfordringer, hvor personlig interesse og udvikling vejer tungere end økonomisk gevinst.

    Barndom og Opvækst på Fyn

    Peter Bertel Ottesen blev født i 1948 på Fyn nær Nyborg som en del af en søskendeflok på fire. Hans opvækst fandt sted på et lille husmandssted i Ørbæk, hvilket gav ham tidlige erfaringer med landbrug og manuelt arbejde.

    • Familiebaggrund: Faderen var kreaturhandler, og moderen var hjemmegående, indtil hun i midten af 1960’erne begyndte at arbejde på en fabrik, hvilket Ottesen husker som værende forbundet med en følelse af statustab. Familien var tæt knyttet til faderens slægt, der boede i nærområdet og havde en meget social omgangsform.

    • Aversion mod Landbrugslivet: Flere barndomsoplevelser skabte en varig modvilje mod landmandslivet:

        ◦ Udmugning: Det hårde og ubehagelige arbejde med at muge ud hos dyrene.

        ◦ Hindbærdyrkning: Et forsøg på at forbedre familiens økonomi ved at dyrke hindbær på en stejl mark, hvilket indebar slidsomt arbejde med en tung fræser og plukning i sommermånederne.

        ◦ Gåseslagtning: Opdræt og slagtning af hundredvis af gæs op til jul, hvor især lugten af plukkevoks (paraffin) har efterladt et stærkt negativt minde.

    • Tidlig Køreerfaring: Som hjælp for sin far med at transportere pattegrise til kvægtorvet i Odense, begyndte Ottesen at køre lastbil på de fynske landeveje allerede som 14-årig. Dette gav ham så stor erfaring, at han kun behøvede en enkelt køretime for at erhverve sit kørekort.

    Uddannelse og Indtræden i IT-Branchen (1968-1975)

    Efter en ifølge ham selv lykkelig skoletid på Nyborg Gymnasium flyttede Ottesen i 1968 til København for at læse statskundskab (politstudiet). Mangel på disciplin og økonomi førte dog til, at han afbrød studiet og i stedet trådte ind på arbejdsmarkedet og i den spirende EDB-branche.

    • Første Jobs:

        ◦ Codan (1969): En kortvarig ansættelse som EDB-operatør, hvor han efter få måneder kedede sig og søgte nye udfordringer.

        ◦ SPS (Systemarbejde Programmering og Service): Fik job som programmørlærling og tilbragte de næste fem år i firmaet, som han beskriver som en rigtig god arbejdsplads med gode kolleger og en udmærket løn.

    • Livsstil i København: Hans tidlige år i hovedstaden var præget af skiftende boligforhold, der afspejlede tidens ånd. Han boede først på et lille værelse, derefter på Grønlandskollegiet og var med til at etablere et kollektiv med syv andre unge i en villa i Hellerup, en periode han beskriver som “en vildt intensiv tilværelse”.

    De Entreprenante År: Fremgang, Tragedie og Konkurser

    I 1975 indledte Ottesen en turbulent periode som iværksætter sammen med sin bror Ejler (revisor) og svoger Orla (flyveleder). De stiftede et EDB-firma, hvor Ottesen var den tekniske drivkraft.

    • Forretningskoncept: Firmaet udviklede administrative systemer til en bred vifte af brancher (ingeniørfirmaer, revisorer, advokater, grossister) ved hjælp af den nye minicomputer-teknologi, som Ottesen lærte sig selv at mestre ud fra en enkelt manual.

    • Vækst og Fald: Virksomheden voksede til omkring 15 medarbejdere og flyttede i større lokaler. Denne periode var dog præget af ekstremt hårdt arbejde og en række ulykkelige hændelser:

        ◦ Tragedie: Vennen Orla omkom i en ulykke med et defekt køleskab.

        ◦ Gentagne Konkurser: Trods den indledende succes gik firmaet konkurs. De startede op igen kort efter, men gik konkurs en anden og senere en tredje gang.

    • Familiebrud: Efter den tredje konkurs havde Peter Ottesen fået nok og afbrød det professionelle samarbejde med sin bror. Dette førte til et personligt brud, og de to talte ikke sammen i mere end 10 år.

    En Periode med Stabilitet og Faglig Fordybelse

    Efter de kaotiske iværksætterår søgte Ottesen en mere stabil tilværelse og blev ansat hos Siemens, hvor han arbejdede i de næste 10 år.

    • Faglig Specialisering: Han arbejdede med Cobol og databasesystemet UDS og blev en anerkendt ekspert, der også underviste Siemens’ kunder i databaseteknikker.

    • Fokus på Læring: En central del af hans arbejde var at holde sig ajour med nye teknologier. Han satte sig grundigt ind i nye relationelle databasesystemer som Oracle og udviklingssproget PL/SQL, hvilket fik stor betydning for hans senere karriere.

    • Afstikker til Salg: I 1984 tog han et års afstikker som sælger og systemingeniør hos Software AG. Selvom han solgte godt, konkluderede han: “sælger var jeg ikke min sjæl”, og vendte tilbage til den tekniske programmering hos Siemens.

    • Personlig Udvikling: Fra 1989 til 1991 deltog han i et toårigt kursus i drømme og drømmetydning under Folkeuniversitetet, hvilket han beskriver som en kilde til stor indsigt.

    Internationale Erfaringer og Personlige Vendepunkter

    I starten af 1990’erne, efter en skilsmisse, søgte Peter Ottesen nye udfordringer, som førte ham til udlandet.

    • Polen (1991-1992): Han fik job som databaseekspert i Warszawa på et stort, 3-årigt EU-relateret skatteprojekt.

        ◦ Oplevelsen: Arbejdet var menneskeligt spændende med kolleger fra over 20 lande, men fagligt fandt han det ikke udfordrende.

        ◦ Indsigt: Erfaringen bekræftede hans overbevisning om, at en høj løn ikke kan kompensere for et uinspirerende job: “uanset hvor mange penge man tjener, så kan det ikke holde i længden, hvis jobbet ikke er spændende og udfordrende.”

        ◦ Privatliv: Han mødte sin nuværende kone, Małgorzata (Maria), i Warszawa.

    • Californien (1993): Efter at have genoptaget kontakten med sin bror Ejler, flyttede Ottesen med Małgorzata til Californien.

        ◦ Arbejde og Familie: Han arbejdede sammen med sin bror, men forholdet blev gradvist forværret.

        ◦ Moderens Død: Mens han var i USA, døde hans mor. På brorens opfordring blev han i Californien og rejste ikke hjem til begravelsen, hvilket hans mor tidligere havde givet udtryk for var acceptabelt.

    Karriere fra Midten af 90’erne til Pension

    Efter hjemkomsten til Danmark i 1994 fortsatte Ottesen sin karriere som IT-specialist, præget af en række jobskifter og en markant periode hos Novo Nordisk.

    • Job Hopping: Han havde korte ansættelser hos Nordea, CSC (hvor han arbejdede på et Oracle-system for Rigspolitiet), og et konsulentfirma, som han forlod efter tre uger, da opgaverne ikke stemte overens med aftalen. Han arbejdede kort hos DDE, der gik konkurs, og var involveret i År 2000-problematikken, som han betegner som “nok en af de største fupnumre konsulentbranchen har gennemført”.

    • Novo Nordisk/NNE: Blev ansat, først som konsulent og senere fast, for at arbejde med styringssystemer (L-MES) til insulinproduktion i forbindelse med opførelsen af verdens største insulinfabrik i Kalundborg. Han beskriver dette som “den bedste og mest spændende arbejdsplads”, han har haft siden 1970’erne.

    • Sene Karriereår:

        ◦ DLH (Dalhoff Larsen & Horneman): Et job han tog imod, selvom han helst ville være blevet hos Novo Nordisk. Han fortryder beslutningen og beskriver arbejdsopgaverne som stadigt mere “kødsommelige” frem til 2012.

        ◦ Fujitsu: Blev som 64-årig ansat som specialist i Oracle og PL/SQL, hvor han arbejdede indtil sin sygdom.

    Sygdom, Pension og Nye Mål

    I december 2015 blev Ottesen ramt af sygdom, hvilket førte til, at han gik på pension i sommeren 2016. De følgende år var dedikeret til genoptræning og tilpasning til et liv som handicappet og kørestolsbruger.

    • Livslang Læringsfilosofi: Han opsummerer sin professionelle tilgang således: “Jeg har hele mit arbejdsliv fokuseret på at lære nyt og blev topdygtig til det.”

    • Genfundet Arbejdsglæde: Efter at have forsvoret, at han nogensinde ville beskæftige sig med computere igen, har han siden sommeren 2022 fundet ny energi og glæde i flere projekter:

        ◦ Podcastproduktion: Arbejder med nye teknikker i forbindelse med at lave podcasts sammen med en ven.

        ◦ Frivilligt Arbejde: Er engageret i et fundraising-projekt for Røde Kors’ “Mandefællesskab” i Roskilde, hvilket han finder meningsfuldt.

        ◦ Kunstig Intelligens: Holder sine tanker beskæftiget med en nyvakt interesse for AI, især ChatGPT.

    Historien om Podcastens indtog i “Syd for Banen”

    “Jamen det ved jeg da en hel masse om!”

    Sagde Niels Jørgen til mig en af de første dage. Ved frokostbordet på Grundtvigs Højskolen i Hillerød.

    Vi var faldet i snak og Niels Jørgen fortalte, at han var på et tegnekursus. Jeg sagde, at jeg var på et kursus, hvor jeg skulle lære at lave podcast.

    Som afslutning af mit kursus skulle vi lave en såkaldt “dummy”, en podcast på maximalt 2,5 minutter. Om et selvvalgt emne. 

    Jeg har i flere år været temmelig nysgerrig omkring historierne om grusgravning i og omkring Roskilde. Både forløbet af gravningen, reglerne for det og den efterfølgende retablering af grusgravene så de kunne benyttes til rekreative formål. Så jeg ville lave et lille anslag om grusgrave. Måske ikke det mest ophidsende emne,  men det var jo relevant nok.

    Og jeg måtte indrømme at jeg vidste meget lidt om emnet og at jeg var lidt uklar om, hvem jeg skulle snakke med for at blive klogere.

    Så Niels Jørgens bemærkning faldt jo i temmelig god jord, om man så må sige.

    Vi fandt hurtigt ud af, at vi begge to boede i Roskilde, og vi aftalte at mødes snarest efter afslutningen af vores kursus uge. For at lave nogle podcast sammen.

    Vi mødtes forholdsvist hurtigt i Roskilde og tog nogle ture ud til Hedeland og de andre steder, hvor der var og blev gravet.

    Vi lavede en introduktion og 4 episoder om grusgravene. Som afslutning lavede vi et interview med en biolog fra kommunen, som vidste en masse om reglerne om og retableringen af grusgravene.

    I skrivende stund er der gået godt 3 år, og vi har fået lavet over 65 episoder i alt. Om alle mulige emner og med indspark af små og sjove historier. Som Niels Jørgen jo er mester i. Vores podcast distributør, Buzzsprout, laver statistik over, hvor mange lytninger serien har fået. Og vi er nu oppe på ca 6000 lytninger, hvilket er aldeles tilfredsstillende og fortæller os, at vi godt kan fortsætte.

    Niels Jørgen skal bare trykkes på maven og ud kommer en flydende og velkomponeret og vidende historie. Han har jo også som lærer igennem mange år lært at formulere sig og at tale, så man har lyst til at høre mere.

    Det er mig, Peter, som er den tekniske nørd, og som er i stand til at redigere de optagelser vi laver. Mens Niels Jørgen faktisk er en såkaldt “it mongol”. Men han er jo en gudbenådet fortæller med en rigtig god stemme, som vi gerne lytter til.

    Det er også etableret en Facebook gruppe – sjovt nok med navnet “Syd For Banen” – hvor vi omtaler de nye episoder og hvor vi deler historierne ud på andre og store Roskilde grupper. Antallet af medlemmer i gruppen er efterhånden godt 130 og viser os også, at folk er interesserede.

    “Vi unge laver podcast!” ynder jeg at sige. Jeg er kun 77 år, så det er jo ikke helt løgn. Jeg har i en del år brugt “DR Lyd” for at høre nyheder og alle de mange gode serier som Danmarks Radio sender. Stort set alle udsendelser kan høres som podcast efter eget ønske og på det tidspunkt, det passer ind. Streaming kaldes det. Lytning og genlytning på egne valgte tidspunkter er en gave – i min verden i hvert fald.

    Min interesse for podcast blev øget i foråret 2022, hvor jeg begyndte at lytte til en serie kaldet “Statsministeren Spørger” hvor det gik op for mig hvor intim og personlig og interessant en samtale kunne blive.

    Da jeg så, at Grundvigs Højskolen i Hillerød udbød et sommer kursus, hvor man kunne lære at lave podcast, meldte jeg mig straks. Og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Der har åbnet sig en helt ny verden for mig.

    Og podcast er en udvidelse af måden at formidle på. Det er nu muligt at gå en af de byvandringer, vi har lagt ud som podcast og samtidig høre om stederne. Med podcast i ørene.

    Det er for mig blevet understreget hvor vigtigt samarbejde kan være. Hvis jeg havde siddet alene, var jeg hurtigt løbet tør for emner. Niels og jeg har et utroligt godt samarbejde og sprudler af ideer om nye podcast.

    Vi høres ved!

  • Byvandring fra Brugs til Brugs

    Byvandring fra Brugs til Brugs

    Svend Erik Christensen afholder en byvandring. I kvarteret omkring fra Eriksvej/Gormsvej, Sygehuset, Ruggårdsvej, Lysevangsvej, Gl. Landevej, Hedegårdens skole og Københavnsvej. Hvor han fortæller om byudviklingen i området. Stærke sager!

    Niels Jørgen Rasmussen har sat en minioptager på Svend Erik og vi optager hans omvisning. Vi har været ret usikre på kvaliteten på lyden, men er ret tilfredse med resultatet, og synes godt, at vi kan udgive det. Men vil også advare om lidt støj hist og her.

    Vi har som en af målsætningerne med vores podcast, at vi vil give mulighed for at få fornøjelse af byvandringer, selvom man ikke lige nåede at deltage. Og det kan vi jo opnå ved at give foredragsholderen mikrofon på.Det kan selvfølgelig ikke fungere som en total afløser af en fornøjelig og virkelig deltagelse i byvandringer. Men som supplement. Og som bevarer en god fortælling til yderligere fornøjelse.

    Der er tale om en byvandring i Roskilde, hvor deltagerne trodser det dårlige vejr for at udforske den lokale historie, især fokuseret på byens tidligere brugsforeninger og den tilhørende byudvikling. Ekspertguiden, Svend Erik, leder turen fra én tidligere brugsforening til en anden, og han dykker ned i de specifikke butikkers historie, deres rolle i lokalsamfundet som både servicepunkt og landbrugsforsyning, samt årsagerne til deres lukning. Gennem turen berøres også historien om Roskildes tidlige bymæssige bebyggelser som Frederiksberg og Hedegårdene, og hvordan disse områder udviklede sig fra bondeland og blev en del af Roskilde Købstad, herunder detaljer om den lokale kommuneskole og bygningernes arkitektoniske diversitet.

    Brugsforeningernes Historie Syd for Banen

    Denne artikel sammenfatter hovedpunkterne fra en byvandring arrangeret af den lokalhistoriske forening “Syd for Banen”, guidet af Svend Erik Christensen. Turen, med titlen “Fra brugsforening til brugsforening”, sporer den historiske udvikling af to af de første bymæssige bebyggelser syd for jernbanen i Roskilde: området omkring den tidligere Kamstrupsti (nu Eriksvej) og kvarteret Hedegårdene ved Københavnsvej.

    Vandringen på knap to kilometer belyser centrale temaer som brugsforeningernes fremkomst og forsvinden, bydelenes unikke udviklingshistorier og områdets transformation fra bondeland til by. Et centralt omdrejningspunkt er områdets tidligere tilhørsforhold til Sankt Jørgensbjerg Sognekommune, en historisk fattig kommune, hvis sammenlægning med Roskilde Købstad i 1938 markerede en ny æra. Undervejs afdækkes historien bag specifikke steder, herunder Kamstrupstiens Brugsforening, der lukkede i 1970 uden nogensinde at overgå til selvbetjening; Roskilde Sygehus’ trinvise udbygning; og det industrielle knudepunkt ved Københavnsvej med virksomheder som DAK og den berygtede “Damppølsefabrikken”. Turen kulminerer ved den tidligere Hedegårdenes Brugsforening, hvis historie illustrerer bevægelsen fra en lokal forankret butik til moderne detailhandel, og som flyttede fra sin oprindelige placering til Klosterengen i 1964.

    Introduktion til Byvandringen

    Byvandringen er et initiativ fra den lokalhistoriske forening “Syd for Banen”, baseret på et tidligere foredrag af guiden Svend Erik Christensen om brugsforeninger i området. Turen er designet til at forbinde to historisk vigtige, men meget forskellige, kvarterer, der udgør de tidligste bymæssige bebyggelser syd for banen.

    • Titel: “Fra brugsforening til brugsforening”

    • Arrangør: Den lokalhistoriske forening syd for banen

    • Guide: Svend Erik Christensen

    • Rute: Ca. 2 kilometer med seks planlagte stop.

    • Varighed: Mellem halvanden og to timer.

    • Fokus: At udforske historien bag to centrale brugsforeninger og den byudvikling, der fandt sted omkring dem.

    Stop 1: Kamstrupstiens Brugsforening og Eriksvejs Historie

    Det første stop er ved den grå bygning, der tidligere husede Kamstrupstiens Brugsforening.

    • Etablering: Brugsforeningen blev oprettet omkring 1918-19. I telefonbogen fra 1920 er den nævnt som en filial af Roskilde Brugsforening (i Ringstedgade), men den blev hurtigt en selvstændig forening.

    • Kundegrundlag: Den fungerede som en hybrid mellem en by- og en landbrugsforening, idet den både betjente det nye boligkvarter og de omkringliggende landsbyer som Kamstrup og Darup.

    • Særkende: Butikken blev aldrig omdannet til selvbetjening og fastholdt betjening over disken helt frem til sin lukning.

    • Nedgang og Lukning: I midten af 1960’erne begyndte det at gå tilbage for forretningen, hvilket blandt andet skyldtes åbningen af en Hovedstadens Brugsforening i det nærliggende Ringparken. Brugsforeningen lukkede i august 1970. Ejendommen blev solgt den 1. april 1972 for 300.000 kr. til en vandmester ved navn Konradsen.

    Eriksvejs Oprindelse: Vejen hed oprindeligt Kampstrupstien og fungerede som kirkesti fra landsbyerne Kamstrup, Darup og Skalstrup til først et kapel i Domkirken og efter reformationen til Vor Frue Kirke. Da den nye Vor Frue Kirke blev indviet i 1907, mistede stien sin funktion. I 1974 blev vejen omdøbt til Eriksvej på opfordring fra lederen af civilforsvaret, der havde til huse i FDB’s gamle garveri. Omdøbningen skulle forhindre, at rekrutter forvekslede vejen med den del af Kamstrupstien, der lå på den anden side af motorvejen.

    Stop 2: Kvarteret Frederiksberg og Roskilde Sygehus

    Det andet stop er for enden af Knudsvej, hvor kvarteret Frederiksberg og sygehusets historie udfoldes.

    • Frederiksberg-kvarteret: Området er en af de første bymæssige bebyggelser syd for banen. Et tidligere boligkvarter ved navn Frederiksberg, opført i slutningen af 1850’erne, lå på den anden side af jernbanen, men blev revet ned for at gøre plads til udvidelsen af banen mod Korsør.

    • Udvikling: I slutningen af 1800-tallet opstod den første bebyggelse på Køgevej. Knudsvej blev anlagt i 1904 som den første sidevej, efterfulgt af Svendsvej, Tyrsvej og Gormsvej omkring 1910-20. Den sidste vej, der blev anlagt, var Søndervang.

    Sygehusets Historie: Sygehuset har udviklet sig i flere etaper:

    1. 1854: Københavns Amt opførte “Syge-, Dåre- og Arbejdsanstalten” (den gule bygning), hvor skiltet “Syge og Daare” stadig kan ses på gavlen.

    2. ca. 1904-1910: Menighedssygehuset (den røde bygning) blev etableret, muligvis som en konkurrent til Sct. Maria Hospital.

    3. Udbygninger: Store udvidelser fandt sted i 1958 og igen i 1997 med opførelsen af den store, høje bygning.

    4. Fremtid: Der er planer om at bevare dele af sygehuset og omdanne det til et sundhedscenter. Sygehuset har desuden opkøbt en række huse på Munkesøvej med henblik på en eventuel fremtidig udvidelse.

    Stop 3: Hedegårdene og Sankt Jørgensbjerg Sognekommune

    Det tredje stop er på Munkesøvej, der markerer indgangen til den næste bymæssige udvikling, Hedegårdene.

    • Munkesøvej: Vejen blev anlagt i 1904, samtidig med Knudsvej. Den er opkaldt efter Munkesøen, som tidligere lå i området.

    • Sankt Jørgensbjerg Sognekommune: Hele dette område var oprindeligt en del af Sankt Jørgensbjerg Sognekommune, som strakte sig øst for Roskilde. I slutningen af 1800-tallet var det en af Danmarks fattigste kommuner, hvor omkring 25% af befolkningen var på fattighjælp. Kommunen havde et stærkt socialdemokratisk sogneråd.

    • Sammenlægning med Roskilde: Efter et mislykket forsøg ti år tidligere blev Sankt Jørgensbjerg Sognekommune lagt sammen med Roskilde Købstad den 1. april 1938. En kendt historie fortæller, at sognerådsformanden nægtede at aflevere kommunekassen i Roskilde, hvorfor Roskildes borgmester måtte tage til Sankt Jørgensbjerg for at hente den.

    • Fra land til by: I starten af 1900-tallet var området bondeland med kun to små bebyggelser, Stüvese og Ladegårdshusene. I sin bog om Sankt Jørgensbjerg fra 1937 vier forfatteren Arthur Fang kun en enkelt side til hele denne østlige del, som han blot beskriver som “en helt lille by”, der er vokset op.

    Stop 4: Ruggårdsvej og Bydelens Arkitektoniske Udvikling

    Det fjerde stop er for enden af Ruggårdsvej, en vej anlagt mellem 1929 og 1934.

    • Bebyggelsens Tidslinje:

        1. ca. 1900: De første bebyggelser opstod ved Plantagen, Lysvangsvej, Rolighedsvej og Vindingevej.

        2. 1904-1918: Østergade blev anlagt og bebygget.

        3. Efterfølgende: Munkesøvej, Ruggårdsvej og i 1930’erne Bregnevej og Klintevej kom til.

    • Arkitektonisk Diversitet: Der er markant forskel på bebyggelsen i området. Husene på Rolighedsvej beskrives som meget forskellige og minder om huse fra små jyske stationsbyer i slutningen af 1800-tallet. Der ses også en tydelig kvalitetsforskel på husene på hver sin side af Ledagervej, hvor bebyggelsen fra 1940’erne og 50’erne oprindeligt var af en mere beskeden standard.

    • Kendt Beboer: Forfatteren til “Dansevisen”, Otto Francker, blev født i et af de ældste huse på Østergade.

    Stop 5: Industrihistorie ved Københavnsvej

    Det femte stop er ved den tidligere baptistkirke på Vindingevej, som var centrum for et koncentreret industriområde.

    • Store Arbejdspladser:

        ◦ DAK (Dansk Andels Konservesfabrik): Lå hvor RO’s Torv ligger i dag.

        ◦ Maskinfabrik Mandrup / Celandia: Producerede landbrugsmaskiner og lå, hvor Elgiganten tidligere havde til huse.

        ◦ Damppølsefabrikken: Grundlagt i 1908 af to slagterbrødre fra Algade. Fabrikken, der senere blev til “Brødrene Nielsens Damppølsefabrik og Eksportslagteri”, lå tæt på det offentlige slagtehus. Under 1. Verdenskrig tjente brødrene en formue som “gullaschbaroner” ved at eksportere konserves til de tyske skyttegrave. Virksomheden lukkede dog i slutningen af 1920’erne.

    Stop 6: Hedegårdens Skole og Brugsforening

    Det sidste stop fokuserer på Gammel Landevej, Hedegårdens Skole og Hedegårdenes Brugsforening.

    • Gammel Landevej: Var oprindeligt den gamle landevej til København og i 1600-tallet en “kongevej” forbeholdt kongen. Denne vejstrækning tilhørte Roskilde Købstad og var omkranset af Sankt Jørgensbjerg Sognekommune. Dette betød, at børn fra boligselskabets ejendomme på vejen måtte gå i skole i Roskilde, selvom en skole lå tættere på i Sankt Jørgensbjerg.

    • Hedegårdene: Området er opkaldt efter tre store gårde, der tidligere tilhørte Bistrup Gods (Sankt Hans), og som blev udstykket i starten af 1800-tallet.

    • Hedegårdens Skole:

        ◦ Baggrund: I 1905 måtte 80 børn fra området dagligt gå til Sankt Jørgensbjerg for at komme i skole.

        ◦ Etablering: En forskole blev opført og taget i brug den 10. januar 1907 med 47 elever samme år.

        ◦ Udvidelse: I 1916 blev skolen udvidet til at omfatte elever op til 7. klasse. Den nuværende hovedbygning blev indviet i 1929.

    • Hedegårdenes og Omegns Brugsforening:

        ◦ Grundlæggelse: Besluttet på et møde den 8. marts 1908. Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 5. maj 1908 med 70 medlemmer.

        ◦ Første Placering: Et lejet lokale på hjørnet af Københavnsvej og Vindingevej.

        ◦ Ny Bygning: I 1917 blev grunden på hjørnet af Københavnsvej og Vinkelvej købt for 3.000 kr. Den nye butik åbnede den 16. april 1919 og blev udbygget i 1935.

        ◦ Socialt Engagement: Bestyrelsesprotokoller fra 1938 viser, at foreningen donerede cigarer til arbejdsløse og godter til de ældre på Sankt Jørgensbjerg.

        ◦ Flytning og Fremtid: Efter længere tids diskussioner valgte man at opføre en ny og større butik. Den 6. november 1964 åbnede den nye brugsforening på Klosterengen. Flytningen var historisk logisk, da Klosterengen også var en del af den gamle sognekommune. Butikken på Klosterengen lukkede i januar (i podcastens optagelsesår) og skal erstattes af en ny bygning, der skal huse en 365 discountbutik.

  • Ole Nielsen – Min opvækst

    Ole Nielsen – Min opvækst

    Artiklen her er et udskrift fra en podcast-samtale mellem Ole Nielsen, Poul Erik Løvskov og Peter Ottesen, som diskuterer Ole Nielsens opvækst i Roskilde i midten af det 20. århundrede. Hovedemnet er Oles barndom i Bakkegården fra 1954, hvor han beskriver livet i det nye boligbyggeri, kontrasten til hans tidligere hjem og hans oplevelser med familiens engagement i FDF (Frivilligt Drenge- og Pigeforbund). Samtalen berører også farlige lege på byggepladser og legepladser, kampe mellem børn fra forskellige boligområder (Bakkegården, Ringparken og Søvang) samt ændringer i lokale skoledistrikter og butikker. Ole Nielsen giver også indsigt i forældrenes arbejde og FDF-husets centrale rolle i lokalsamfundet.

    Opvækst i Roskildes Bakkegården og FDF’s Betydning

    Dette dokument syntetiserer de centrale temaer fra en samtale med Ole Nielsen om hans opvækst i Roskilde i 1950’erne og 1960’erne. Hovedpunkterne omhandler familiens flytning i 1954 til det nybyggede Bakkegården, som repræsenterede en markant materiel forbedring fra deres tidligere bolig. Omdrejningspunktet er en detaljeret skildring af barndomslivet, der var præget af leg på en ufærdig byggeplads, intense rivaliseringer med børn fra nabokvartererne og de betydelige farer forbundet med datidens legepladser. Et andet gennemgående tema er familiens dybe og mangeårige engagement i FDF (Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund), som udviklede sig til et veritabelt “familieforetagende” og fungerede som et socialt og organisatorisk omdrejningspunkt for hele familien. Dokumentet belyser således udviklingen af et forstadskvarter, vilkårene for en barndom i efterkrigstiden og en frivillig forenings centrale rolle i et lokalsamfund.

    1. Fra Stenagervej til Bakkegården: En Ny Begyndelse

    I oktober 1954 flyttede Ole Nielsens familie som en af de første til det nyopførte boligbyggeri Bakkegården ved Køgevej. Flytningen var nødvendiggjort af pladsmangel i deres tidligere lejlighed på Stenagervej, efter at børneflokken var vokset til fire.

    • Tidligere Boligforhold: Familien boede på Stenagervej i en lejlighed på 55 m² med kakkelovn. Ole Nielsen, født i 1949, husker det som sin opgave som 4-5-årig at hente brændsel i et “sort hul” af en kælder.

    • Flytningen til “Landet”: Bakkegården lå ved Køgevej, der dengang var en landevej med åbne grøfter og marker. Flytningen blev mødt med undren fra venners side, som mente, at familien “flyttede på landet”.

    • En Ny Standard: Den nye lejlighed i Bakkegården nr. 18 var “den rene luksus” i sammenligning. Den var på ca. 70 m² og havde moderne faciliteter som centralvarme og varmt vand.

    • Indledende Sparsommelighed: I de første år blev der af sparehensyn lukket for centralvarmen i perioden fra 1. maj til 1. oktober, medmindre der indtraf særligt kolde perioder.

    2. Familieliv og Fællesskab

    Familien bestod ved indflytningen af forældre og fire børn, og senere kom en lillesøster til. Faderen drev en købmandsforretning på Københavnsvej indtil ca. 1957-58, hvorefter han blev funktionær på industrivirksomheden DAK. Moderen var hjemmegående.

    • Et Børnerigt Miljø: Opgangen, hvor familien boede, husede på et tidspunkt seks familier med i alt 16 børn, hvilket skabte et livligt miljø.

    • Fælles Vaskekælder: Beboerne havde vasketur en gang om måneden med adgang til vaskemaskine, centrifuge og rulle. Der var dog en striks regel om, at vasken skulle være afsluttet kl. 18.00, da boligselskabets tilsynsførende, som boede over vaskekælderen, ellers gik ned og slukkede for strømmen for at undgå larm.

    3. Barndommens Land: Leg, Rivalisering og Farer

    I de første år var store dele af Bakkegården en byggeplads, hvilket skabte unikke, omend farlige, rammer for børnenes leg.

    3.1 Byggepladsen som Legeplads

    Da kun de første blokke var færdigbygget, henlå resten af området som en forladt byggeplads med efterladte materialer. Dette blev omdannet til, hvad Ole Nielsen beskriver som “den største byggelegeplads i Miles omkreds”.

    • Børnene byggede huler og skibe og udkæmpede “drabelige kampe” om retten til området.

    • Senere blev Forslundsgartneriet overtaget af boligselskabet og blev et nyt legeområde, hvor der blev gravet jordhuler med underjordiske tunneler og etableret en forløber for en cykelcrossbane.

    3.2 Lokale Kampe og Rivalisering

    Der var en udbredt rivalisering mellem børnene fra de forskellige boligområder.

    • Konflikter: Kampene stod især mellem børnene fra Bakkegården, Ringparken på den anden side af Køgevej, og Søvang, hvis børn blev kaldt “Søvapperne”.

    • Kastanje-episoden (oktober 1956): En banal diskussion med “Søvapperne” om, hvorvidt en lokal vognmands lastbil var en Ford eller en Bedford, eskalerede. Da Ole ville have det sidste ord, blev han ramt i øjet af en kastanje.

        ◦ Konsekvens: Episoden førte til en uges indlæggelse på Rigshospitalets øjenafdeling. En sigende detalje er, at han skulle vaskes derhjemme inden hospitalsbesøget, da “man kunne jo ikke tage på sygehus uden at være nyvasket”.

        ◦ Oplevelser på hospitalet: Han blev først indlagt på en voksenstue og senere flyttet til en børneafdeling, hvor en dreng fra Bornholm stjal hans chokolade. Skaden medførte ingen varige mén.

    • Poul Erik Løvskov bekræfter, at disse kampe var almindelige og kunne minde om nutidens hooligan-slagsmål, hvor grupper aftalte at mødes for at slås.

    3.3 Den Etablerede Legeplads’ Farer

    Da der blev anlagt en rigtig legeplads med gynger, vippe og sandkasse, var denne heller ikke ufarlig.

    • Farligt Udstyr: De første gynger var lavet af stive jernstænger (“jernstænger”) og var “ikke gode” at få i hovedet.

    • Ulykker:

        ◦ Jens (lillebror): Blev ramt i nakken af en gynge, hvilket resulterede i “to herlige sæbeøjne”.

        ◦ Ole (fortælleren): Fik hjernerystelse efter et fald på rulleskøjter, hvor han greb fat i vippen og trak den ned over sig selv i faldet. Det kostede otte dage på ryggen i et mørkt værelse.

        ◦ Janne (søster): Faldt af en gynge og brækkede et kraveben.

    • En refleksion over tidens manglende sikkerhedsforanstaltninger opsummeres i udsagnet: “i virkeligheden er det utroligt, når man tænker på vores generations barndom. Altså vi halvdelen af os overlevet.”

    4. Udviklingen af Nabolaget

    Gennem 1950’erne blev Bakkegården og det omkringliggende område fuldt udbygget.

    • Færdiggørelse: Resten af boligblokkene blev bygget, og antallet af boliger steg fra 36 til 162, hvilket medførte en tilsvarende stigning i antallet af børn og en indledende rivalisering mellem “gamle” og “nye” beboere.

    • Forretningsliv: Den oprindelige Bakkegård-landbrugsejendom blev revet ned, og der blev bygget mindre forretningscentre med bl.a. fiskehandler, bager, grønthandler, købmand, slagter, kiosk samt herre- og damefrisør.

    • Social Samling: Med tiden aftog de interne stridigheder, og børnene mødtes i stedet til fodboldkampe på den gamle dyrskueplads (hvor Roskilde Rådhus ligger i dag) i kampe som “Ringparken mod Bakkegården”.

    5. Skolegang og Distriktsændringer

    Skolevalget for børnene i området ændrede sig i takt med byens udvikling.

    • Hedegårdens Skole: Var den primære skole indtil omkring 1960. Bussen var ofte så overfyldt, at “bunden skrabede mod kørebanen”. Ole Nielsen gik her i hele sin skoletid (1957-1967).

    • Gråbrødreskole: Da Realskolen blev omdannet til folkeskole, blev skoledistrikterne ændret, og mange børn, herunder Oles lillebror Jens, begyndte her.

    • Østervangskolen: Blev den primære skole for området, da den stod færdig omkring 1967-68. Oles lillesøster Dorte var blandt de første årgange.

    6. FDF: Et Familieforetagende og Samlingspunkt

    FDF kom til at spille en afgørende rolle for Ole Nielsen og hans familie.

    6.1 “Verdens Største FDF-Hus”

    Parallelt med opførelsen af Bakkegården byggede FDF et nyt kredshus på Køgevej 100 på den gamle dyrskueplads.

    • Indvielse: Huset blev indviet i december 1958, og ved indvielsen, som blev dækket af Danmarks Radio, blev det udråbt til “verdens største FDF-hus”.

    • Centralisering: Alle FDF’s aktiviteter, som tidligere var spredt ud over byen, blev nu samlet under ét tag.

    6.2 Familiens Dybdegående Engagement

    Familien Nielsens engagement i FDF var så omfattende, at det blev et omdrejningspunkt for hele deres liv.

    • Forældrenes Rolle: Forældrene blev de første bestyrere af huset og varetog i mange år den daglige drift, rengøring og afvikling af arrangementer. Huset blev også brugt til gudstjenester, indtil Jakobskirken blev bygget i 1974.

    • En Familieaffære: Driften blev beskrevet som et “familieforetagende”, hvor alle børnene hjalp til. Alle fem søskende blev medlemmer og påtog sig senere lederroller.

    • Anekdote om Altervinen: Da faderen, som vikarierede som kordegn, manglede altervin til en gudstjeneste, sendte han en af drengene hjem for at hente “den der flaske sherry nummer seks der stod i skabet”. Vinen faldt tilsyneladende i menighedens smag.

    • Sociale Bånd: Engagementet var så dybt, at alle fem søskende endte med at gifte sig med en FDF/FPF-kammerat.

    6.3 FDF’s Udvikling

    Samtalen berører også FDF’s udvikling over tid.

    • Storhedstid: I midten af 1950’erne havde FDF i Roskilde omkring 300 medlemmer.

    • Nutidig Status: I dag er medlemstallet reduceret til ca. 50-60. Årsagen tilskrives det store udbud af andre fritidstilbud for børn og unge i dag sammenlignet med 1950’erne og 1960’erne.

  • Stitur i Sydbyen – 9 podcasts

    Stitur i Sydbyen – 9 podcasts

    “Walk on the Wild Side”-ruten er en oplevelses- og motionssti gennem store dele af Roskildes Sydby, initieret af byplanlægger Gunilla Rasmussen og markeret med refleksstrimler og QR-koder. Ruten fortæller historien om cirka 150 års bebyggelseshistorie og byudvikling i området.

    Samlet oversigt

    Introduktion: “Walk on the Wild Side” ruten er en oplevelses- og motionssti gennem store dele af Roskildes Sydby, initieret af byplanlægger Gunilla Rasmussen og markeret med refleksstrimler og QR-koder. Ruten fortæller historien om cirka 150 års bebyggelseshistorie og byudvikling i området.

    Roskilde Ring: Fra grusgrav til park Roskilde Ring startede som en gammel grusgrav og skærvefabrik i forrige århundrede, der leverede skærver til DSB. Under 2. verdenskrig blev området brugt af modstandsbevægelsen til at teste våben. I 1950’erne, under Den Kolde Krig, blev den tømte grusgrav omdannet til en grusbane og siden asfalteret til Roskilde Ring, Danmarks første Formel 1-bane. Kendte kørere som Sterling Moss og Jack Brabham kørte her. Banen lukkede i begyndelsen af 1960’erne, primært på grund af støjgener, især fra sygehuset. I dag er Roskilde Ring omdannet til en park, Ringparken, et fritidsområde med en kælkebakke, en frisbeegolfbane og stier til motion. Der er et virtuelt museum på stedet, hvor sten med QR-koder markerer banens hovedforløb og giver adgang til historiske optagelser.

    Musicon: Industri og kreativitet Området, der i dag er Musicon, var også en grusgrav og husede betonfabrikken Sjælland (senere Unicorn), som på et tidspunkt var en af Roskildes største arbejdspladser. Fabrikken leverede materialer til den omfattende byggeperiode i 1960’erne. Da produktionen blev flyttet, blev det forladte industriområde omdannet til Roskildes nyeste, kreative bydel, Musicon. I dag rummer bydelen blandt andet rockmuseet (RAGNAROCK), Roskilde Festival Højskole og en stor skaterbane. En del af Musicon blev tidligere brugt som gammeldags losseplads og er i dag et overdækket område med udluftningskanaler for gasser.

    Skoven ved Østervangsskolen Skoven, som børnene ved Østervangsskolen bruger til leg og undervisning, var oprindeligt en granplantage fra 1930’erne. En tredjedel af skoven tættest på skolen blev i 1970 plantet med rene løvskovstræer af eleverne. I dag er skoven en blandet løvskov, da nåletræerne er stærkt angrebet af rødforrådssvamp og er væltet i storme.

    Vandtårnet Vandtårnet i Sydbyen blev bygget omkring 1960, da de tidligere spredte vandtårne havde utilstrækkelig kapacitet. Den store beholder blev løftet op af donkrafte og sat på stylter. Det var meningen, at tårnet skulle rumme en svømmehal og en restaurant på toppen. Restauranten fik navnet “Toppen”. I 1967 opstod der et kogepåbud i Roskilde, fordi der blev fundet kolibakterier i drikkevandet. Forureningen stammede fra et defekt kloakrør fra restaurant “Toppen”, der sivede ned i vandbeholderen. I dag har vandtårnet udspillet sin rolle for vandtrykket, der nu klares med pumper, men det er stadig et vartegn og vil ikke blive revet ned.

    Beskyttelsesrum: Under besættelsen blev der opført betonbunkers (teknisk set betondækningsgrave) for at beskytte befolkningen. Roskilde har stadig 24 af disse bunkers, som ofte forbliver stående på grund af de høje nedrivningsomkostninger. De bruges i dag til opbevaring, vinkældre eller konfirmandstuer.

    Haveforeningen Granly blev stiftet i 1951. Roskildes første kolonihaver kom i 1918. Kolonihaver var oprindeligt fokuseret på nyttehaven, men har udviklet sig til fritids- og prydhaver.

    Endelig beskriver podcast’ene historien om DLF (Dansk Landbrugsforeningens Frøforsyning), der blev stiftet i 1906 for at forbedre den danske foderproduktion og reducere importen af udenlandsk frø. DLF Trifolium, som har hovedkontor i Roskilde i de historiske bygninger syd for banen, er vokset til verdens største inden for sit felt. Virksomheden leverer i dag frømateriale til landbrugsafgrøder og græsplæner over hele verden og producerer blandt andet det rullegræs, som de seneste verdensmesterskaber i fodbold er spillet på.

    Introduktion til ruten

    Introduktion til Byen syd for Banen i Roskilde. Vi kalder turen “Walk On The Wild Side” – efter Lou Reeds sang. Og vi har lavet en rute til dig i Google Maps med links til tilhørende podcasts.

    Du kan hente din rute til turen i Google Maps på dette link.
    Postcast’en introducerer os til “Walk on the Wild Side” – en oplevelses- og motionssti i Roskildes Sydby, som blev til på initiativ af byplanlæggeren Gonilla Rasmussen under hendes morgenløbeture. Denne rute er skabt i samarbejde med en lokalhistorisk forening og er markeret med refleksstrimler og QR-koder, hvilket gør den let tilgængelig via smartphones. Stien giver et fascinerende indblik i områdets 150 års bebyggelseshistorie og dynamiske byudvikling, som adskiller sig fra resten af Roskilde. Det fleksible design tillader brugere at starte hvor som helst og følge ruten i alle årstider, hvilket sikrer, at der altid er nye oplevelser.

    Roskilde Ring

    Roskilde Ring var en motorsportsbane i Roskilde, nær byens centrum og jernbanestation. Banen blev åbnet som jordbane i en gammel grusgrav på grundlovsdag, den 5. juni 1955. Kort tid efter blev banen asfalteret og i 1957 blev den udvidet til en længde på 1.400 m.

    Der blev kørt store internationale løb på ringen, og i 1961 og 1962 blev der i to tilfælde kørt løb i den prestigefyldte formel 1 klasse med stjerner som Stirling Moss og Jack Brabham.

    Postcast’en beskriver den fascinerende transformation af Roskilde Ring fra dens oprindelige funktion som en grusgrav og skærvefabrik, der leverede materialer til DSB, til et historisk motorsportssted. Oprindeligt var området en grusgrav, hvor Modstandsbevægelsen i al hemmelighed testede våben under krigen, før det i 1950’erne blev omdannet til en væddeløbsbane, delvist som en øvelse for ingeniørregimentet, der skulle simulere massebegravelser under Den Kolde Krig. Roskilde Ring blev Danmarks første Formel 1-bane, der tiltrak kørere som Stirling Moss, men støjen fra de voksende motorløb førte til sidst til dens lukning i begyndelsen af 1960’erne, hvorefter banen blev konverteret til en rekreativ park for lokalområdet.I kan med fordel høre og læse mere i vores artikel “Roskilde Ring”.

    Roskilde Ring i dag

    I takt med at Roskilde voksede, blev banen omringet af beboelsesejendomme, hvorefter støjproblemerne voksede tilsvarende. Som følge heraf blev motorbanen Roskilde Ring lukket i 1968 og det sidste løb blev afviklet den 22. september 1968.

    I dag er Roskilde Ring Park etableret i en del af det område, som Roskilde Ring omfattede.

    Roskilde Ring, som tidligere var en motorbane, er i dag forvandlet til en aktivitetspark med mange forskellige tilbud. Historien om banen bevares gennem et virtuelt museum, hvor QR-koder på sponsorerede sten langs det tidligere baneforløb giver adgang til lyd- og filmklip med mindesmærker fra gamle kørere, herunder Magnussen-familien. Derudover afholdes der årlige veteranbiltræf, og parken anvendes til rekreative formål såsom disc golf, motion på stierne, kælketure og er desuden udsmykket med kunstværker som “genfortryllelsens brønd.” Transformeringen fra en råstofgrav til en værdifuld naturpark har således skabt et sted, der ærer fortiden, men samtidig er et levende mødested for nutidens borgere.

    Roskilde Ring

    Brønd med stenkrans og figurer nede i brønden.
    Opstillet af Det rådgivende Kunstudvalg med støtte fra Statens Kunstfond.
    Tilhører: Roskilde Kommune

    GENFORTRYLLESENS BRØND.
    1989 – 1990. ROSKILDE RINGPARK.
    MIKAEL THEEJLL

    Denne skulpturelle installation i Roskilde Ring Park (en tidligere racerbane) nær Roskilde Hovedbanegård er udformet som en erindring om den romantiske have, hvor ‘Ruinen’ var et væsentligt element, altid placeret på et centralt sted i parken. Kunstværket er installeret i parkens udkant, hvorfra man kan se resten af ​​området. Det består af en asfaltplatform formet som en halvcirkel, hvori en 10 meter dyb brønd er dannet. Inde i brønden, i en meters højde fra toppen, er der installeret en bronzeskulptur. Den har form som en transformeret diamant. Seks vægge lavet af sort kunstig sandsten er placeret i udkanten af ​​en halvcirkel af asfalt for at danne en slags arkitektonisk rum.
    Den skulpturelle installation er bestilt af Roskilde Kommune og Statens Kunstfond.

    Musicon

    Musicon grunden i Roskilde er en nedlagt betonvarefabrik, der i 2008 startede sin transformation til Roskildes nye kulturbydel. Musicon huser i

    øjeblikket op mod 50 grupper af aktører, herunder kreative virksomheder, et danseteater, kunstnerværksteder, skatehal, ungdomsboliger og musikøvelokaler, som alle bidrager til at skabe et kreativt og levende miljø i bydelen.

    Podcast’en beskriver forvandlingen af et stort industriområde i Roskilde, oprindeligt hjemsted for betonfabrikken Sjælland, som engang var byens største arbejdsplads uden for sygehuset og producerede materialer til 1960’ernes byggeboom. Efter at produktionen blev flyttet, efterlod den udtømte grusgrav og fabrikken et tomt areal, der blev omdannet til Roskildes nye, kreative bydel kaldet Musicon, navngivet efter et ejerskifte til Unicorn. Området huser nu kulturelle institutioner som teatre, rockmuseet og Roskilde Festivalhøjskole og er designet med moderne elementer som en skateboard-bane og et regnvandsafledningssystem, men rummer også miljømæssige udfordringer fra en tidligere losseplads med gasudvikling.

    Skoven

    Som navnet siger, er skoven en del af aktiviteterne for skolen. Den bruges til idræt og biologi. Men der er også problemer som vi skal høre.

    Denne podcast beskriver en lille skov ved Østervangskolen, som har en lang historie og flere navne alt efter synsvinkel. Oprindeligt var skoven en granplantage fra 1930’erne, der engang leverede byens juletræ, men den fungerer i dag som et vigtigt pædagogisk og rekreativt område for skolebørnene, hvor de blandt andet ser deres første egern. Med tiden har skoven gennemgået store forandringer, da en del forsvandt i forbindelse med anlæggelsen af en fodboldbane i 1968-69, og en tredjedel blev genplantet med løvskov af elever omkring 1970. I dag er nåletræerne næsten væk på grund af Rødmende Læderporesvamp og storme, hvilket har transformeret området til en blandet løvskov rig på fugleliv, herunder både almindelige og mere spændende arter.

    Vandtårnet

    Vandtårnet på Bymarken – Roskilde Vandtårn er et 34 meter højt vandtårn med en kapacitet på 6.000 m3 vand, der i løbet af 2009 blev taget ud af drift, som ligger på Bymarken i Roskilde. Oven på tårnet, 84 meter over fjorden, befinder Restaurant Toppen sig, mens der nedenunder er bygget en svømmehal – Roskilde Badet.

    Denne podcast beskriver opførelsen og de efterfølgende problemer med Roskildes vandtårn, som stod færdigt omkring 1960. Byggeriet var teknisk imponerende, idet den store vandbeholder blev presset op af donkrafte, hvilket svarede til kraften fra 15 lokomotiver. Tårnet, som hurtigt blev et nyt vartegn, husede også restauranten “Toppen” og en svømmehal, men i 1967 førte et fund af colibakterier i drikkevandet til et kogepåbud og omfattende undersøgelser. Forureningen blev til sidst sporet til et defekt kloakrør fra restauranten, der sivede ned i vandbeholderen. Efter omfattende reparationer og omlægning af rør blev problemet løst, men i dag bruges vandtårnet ikke længere til vandforsyning, da vandtrykket nu styres af pumper.

    Beskyttelsesrum

    Der er stadig (heldigvis?) en masse beskyttelsesrum tilbage rundt om i landet. Selvom mange af dem (stort set alle) er i ret dårlig stand. Og dette gælder altså også Roskilde.

    Under besættelsen af Danmark fra 1940 til 1945 var tilflugtsrum en nødvendig foranstaltning, som folk skulle søge, når luftalarmen lød. I private hjem blev kældre indrettet med nødlager, mens større bygninger og offentlige områder som parker fik dedikerede beskyttelsesrum og dækningsgrave. Efter voldsomme bombninger i tyske byer blev ambitionerne udvidet fra at kunne rumme 8-10% af befolkningen til et mål om 25%, hvilket førte til opførelsen af betonbunkers i over 100 byer, især hvor bomberisikoen var størst. Selvom materialemangel forsinkede byggeriet, stod et stort antal af de projekterede bunkers klar ved krigens afslutning, og mange af disse standardbunkers, som kunne huse 50 personer, eksisterer stadig i dag og anvendes ofte som lagerrum eller har fundet alternative funktioner, da nedrivning er kostbar.

    Haveforeningen “Granly”

    Kolonihaver er et meget dansk fænomen tænker jeg. Og forbundet til historien. Og der er mange kolonihaver / haveforeninger i Roskilde. Granly er en af dem.

    Haveforeningen Granly, grundlagt i 1951 med 192 haver, placeres i konteksten af den bredere danske kolonihavehistorie, der går tilbage til de ældste bevarede kolonihaver fra 1821 i Aabenrå. Den egentlige kolonihavebevægelse begyndte i Aalborg i 1884, og disse haver udviklede sig fra udelukkende at være nyttehaver til at fokusere mere på fritidsliv, social interaktion og et fristed. Selvom haverne oprindeligt lå uden for byen og ofte måtte flytte i takt med byens vækst, sikrer en lov fra 2001, at de ikke må nedlægges uden ny jord til rådighed, hvilket også ledsages af regler mod spekulation i prissætningen. Kolonihaverne er i dag præget af stor variation i udseende og funktion, men de forbliver et vigtigt socialt knudepunkt, hvor mange ting, fra politiske kompromiser til nabosnak, klares over hækken.

    DLF – Danske Landboforeningers Frøforsyninger

    Det danske klima egner sig fortrinligt til frøavl, og virksomheden DLF Trifolium er verdensførende med 2000 medarbejdere i 20 lande. Da Danske Landboforeningers Frøforsyninger blev stiftet som andelsselskab i 1906, var sigtet mere lokalt: at forsyne de danske svine- og kvægbesætninger med frø, så bønderne kunne dyrke de planter, som dyrene skulle fodres med. I 1910 blev de røde 5-etagers bygninger syd for jernbanen i Roskilde opført, og ’Frøen’ blev hurtigt en stor arbejdsplads. I Ny Østergade ligger stadig det administrative hovedsæde for DLF Trifolium, mens produktion, avlsarbejde og analyse foregår andre steder.

    Podcast’en beskriver, hvordan den danske landbrugssektor i 1880’erne stod over for en krise grundet billig import af korn, hvilket nødvendiggjorde en omstilling til animalsk produktion og dermed et øget behov for kvalitetsfoder og frø. Dette førte til etableringen af Dansk Landbrugsforenings Frøforsyning (DLF) i 1906, baseret på andelstanken og med det mål at ophøre importen af udenlandsk frø og i stedet udvikle de bedste danske sorter til eksport. Gennem bevidst avlsarbejde og senere fusioner, herunder opkøb og dannelsen af DLF Trifolium, voksede virksomheden fra et lokalt initiativ til at blive en verdensomspændende aktør inden for frøforsyning med et globalt fokus, der i dag leverer optimalt frømateriale til både landbrug og sportsplæner. Virksomhedens udvikling er tæt knyttet til Roskilde, hvor de etablerede deres hovedkvarter og blev en stor lokal arbejdsplads.

    SAMLET rapport

    Denne raapport sammenfatter nøgleindsigterne fra en guidet stitur, “Walk on The Wild Side”, gennem Roskildes Sydby. Turen, der blev skabt af byplanlægger Gunilla Rasmussen i samarbejde med en lokalhistorisk forening (SFB), dækker omkring 150 års byudvikling og er gjort interaktiv via QR-koder. Dokumentet afdækker fire centrale temaer, der definerer områdets karakter og historie:

    1. Transformation af Industrilandskaber: Et gennemgående tema er den vellykkede omdannelse af tidligere grusgrave og industriområder til værdifulde rekreative og kulturelle zoner. Roskilde Ring, engang en Formel 1-bane i en grusgrav, er nu en folkepark med et virtuelt museum. Ligeledes er området omkring den tidligere Betonfabrikken Sjælland blevet til den kreative bydel Musicon.

    2. Bevarelse og Formidling af Historie: Sydbyens historie er synlig og tilgængelig. Fra de 24 bevarede betonbunkers fra 2. Verdenskrig, der nu tjener nye formål, til det minutiøst dokumenterede forløb omkring vandtårnets kolibakterieskandale i 1967. Historien formidles aktivt, som det ses med QR-koderne på Roskilde Ring, der genopliver racerbanens fortid.

    3. Fællesskab og Rekreation: Området er rigt på rum, der understøtter fællesskab og fritidsliv. Haveforeningen Granly illustrerer udviklingen fra nyttehaver til sociale oaser, mens Roskilde Ring og skoven ved Østervangsskolen fungerer som centrale samlingspunkter for sport, leg og naturoplevelser for bydelens borgere.

    4. Lokalt Erhverv med Global Indflydelse: Sydbyen har været hjemsted for markante virksomheder. Betonfabrikken Sjælland var engang en af byens største arbejdspladser, og frøforsyningsfirmaet DLF udviklede sig fra en lokal andelsforening til en verdensledende global koncern, hvis hovedkvarter stadig ligger i de historiske bygninger i bydelen.

    Introduktion til Stituren: Walk on The Wild Side

    Stituren “Walk on The Wild Side” er resultatet af byplanlægger Gunilla Rasmussens morgenløbeture gennem Roskildes Sydby. Ruten blev udviklet i samarbejde med “den lokalhistoriske forening syd for banen” og er en kombineret oplevelses- og motionssti, der guider besøgende gennem cirka 150 års bebyggelseshistorie.

    • Interaktivitet: Ruten er markeret med refleksstrimler, der indeholder QR-koder. Disse kan scannes med en smartphone for at få adgang til lydoptagelser og information om de forskellige steder.

    • Fleksibilitet: Turen er designet uden et fast start- eller slutpunkt. Man kan begynde hvor som helst, gå i valgfri retning og opleve ruten forskelligt afhængigt af årstiden, hvilket sikrer nye oplevelser ved hvert besøg.

    Fra Grusgrav til Folkepark: Historien om Roskilde Ring

    Roskilde Ring er et centralt eksempel på områdets transformation. Dens historie spænder fra råstofudvinding til international motorsport og endelig til en moderne folkepark.

    Industri, Krig og Racerbiler (1900-1960’erne)

    • Oprindelse: Området startede som en grusgrav og husede en skærvefabrik, der leverede skærver til DSB’s jernbanespor.

    • Mellemkrigstid og Besættelse: Senere lå der en fyrværkerifabrik, og under 2. Verdenskrig brugte modstandsbevægelsen grusgraven til at teste våben, da hullets form dæmpede lyden og gjorde det svært at stedfæste.

    • Motorsportens Æra:

        ◦ I 1950’erne, efter grusgravningen ophørte, overtalte en lokal ostegrosserer fra Tolstrup ingeniørregimentet fra Farum til at planere området som en øvelse. Dette skabte en grusbane.

        ◦ Banen blev en øjeblikkelig succes i en tid, hvor private biler var en drøm for de fleste. Den blev udvidet, asfalteret og blev til “Roskilde Ring” – Danmarks første Formel 1-bane.

        ◦ Populariteten var enorm, med særtog fra København og parkering på den gamle dyrskueplads (hvor rådhuset nu ligger).

        ◦ Internationale kørere som Sterling Moss og Jack Brabham kørte på banen. Sterling Moss kaldte den en “Mickey Mouse bane”, og en bar på det lokale Scandic Hotel er i dag opkaldt efter ham.

    • Lukning: Stigende utilfredshed med støj, især fra det nærliggende sygehus, førte til, at banen blev lukket i starten af 1960’erne. Det sidste løb var et sæbekasseløb arrangeret af FDF.

    Roskilde Ring i Dag: Rekreation, Historie og Kunst

    Efter lukningen blev området omdannet til en park, der erstattede de fritidsarealer, som gik tabt ved byggeriet af rådhuset.

    • Virtuelt Museum: En ung historiker har i samarbejde med “gamle folk” skabt et virtuelt museum. Sten, sponsoreret af tidligere kørere som Magnussen (far og søn), markerer banens forløb. Hver sten har en QR-kode, der linker til filmklip eller lydoptagelser fra racerbanens tid.

    • Aktiviteter og Events:

        ◦ På Fars Dag afholdes der et årligt træf for veteranbiler og stumpemarkeder (aflyst under corona, men nu genoptaget).

        ◦ Parken rummer en frisbeegolfbane og mountainbike-spor, hvor der er afholdt danmarksmesterskaber i begge discipliner.

        ◦ Der er en populær kælkebakke, løbestier og kunstinstallationer, herunder skulpturen “Genfortryllelsens brønd” og en stor olivenpresse (“koltergang”) doneret af den førnævnte Tolstrup.

    Kreativ Bydel på Industriel Grund: Musicon

    På den anden side af ringvejen lå en anden grusgrav, der husede Betonfabrikken Sjælland. Dette område er i dag omdannet til den kreative bydel Musicon.

    • Industriel Fortid: Betonfabrikken Sjælland var på sit højeste en af Roskildes største arbejdspladser (uden for hospitalet) med 270 ansatte. Den producerede kloakrør, fliser og specialopgaver som det vandtætte springvand til Amaliehaven i København.

    • Omdannelsen: Da produktionen flyttede, blev området udlagt til en ny, kreativ bydel. Navnet “Musicon” opstod som en sammentrækning af “musik” og “Unicorn”, fabrikkens nye navn efter et ejerskifte.

    • Musicon i Dag:

        ◦ Bydelen er nu næsten fuldt udbygget og huser bl.a. et teater, Rockmuseet, Roskilde Festival Højskole, en skatepark og andre kreative initiativer.

        ◦ Området har et avanceret system til håndtering af regnvand, hvor vandet siver ned og bliver til grundvand i stedet for at belaste kloaksystemet.

    • Miljømæssig Udfordring: En del af området kan ikke bebygges, da det tidligere blev brugt som en usorteret losseplads. Deponiet udvikler gasser, som nu ledes op gennem udluftningskanaler. Dette fremhæves som et eksempel på, hvordan man ikke skal genanvende gamle grusgrave.

    Lokale Landemærker og Grønne Rum

    Skoven ved Østervangsskolen: Et Levende Klasseværelse

    • Historie: Oprindeligt en granplantage fra 1930’erne, hvorfra byen hentede sit juletræ. I 1970’erne plantede skoleelever en ny del med løvskov, som indeholdt alle danske skovtræer.

    • Tilstand i Dag: Skoven er hårdt ramt af svamp, som har dræbt de fleste nåletræer. Storme i 1999 og 2013 har også fældet mange træer. I dag er det en blandet løvskov med en tæt underskov af hyld og bævreasp. Navnet på den nærliggende haveforening, “Granly”, mister dermed snart sin betydning.

    • Anvendelse og Dyreliv: Skolen bruger skoven til idræt og naturteknik. Den har et rigt fugleliv, herunder sjældnere arter som sortspætte, skovhornugle og korsnæb.

    Vandtårnet: Vartegn, Skandale og Usikker Fremtid

    • Byggeri og Funktion: Opført omkring 1960 ved hjælp af en avanceret teknik, hvor vandbeholderen blev bygget på jorden og derefter hejst op med donkrafte. Det skulle sikre byens vandtryk og husede restauranten “Toppen”.

    • Kolibakterieskandalen (1967): Den 16. maj 1967 blev der udstedt et kogepåbud i Roskilde, efter der blev fundet kolibakterier i drikkevandet. Mistanken rettede sig mod vandtårnet, hvor et defekt kloakrør fra restaurantens toilet lækkede ned i vandbeholderen. Selvom dette blev udbedret, fortsatte problemet. Den endelige kilde viste sig at være gamle rør ved Helligkors Vandværk.

    • Status i Dag: Vandtårnet er ikke længere i brug, da pumper i dag klarer vandtrykket. Dets fremtid er uvis, men det betragtes som for “flot og særpræget” til at blive revet ned.

    Beskyttelsesrum fra Besættelsen: Betongravenes Efterliv

    • Historisk Baggrund: Under besættelsen 1940-45 blev der etableret beskyttelsesrum. I 1944 blev der igangsat et landsdækkende byggeri af standardiserede betonbunkers (“betondækningsgrave”) med plads til 50 personer.

    • Status i Roskilde: Der eksisterer stadig 24 af disse bunkers i Roskilde. De er bevaret, primært fordi det er dyrt at rive dem ned (et tilbud lød på 100.000 kr.).

    • Nuværende Anvendelse: De fleste er tomme, men nogle er udlejet til forskellige formål:

        ◦ Vinkælder for Restaurant Klosterkælderen og Gimle.

        ◦ Konfirmandstue ved Vor Frue Kirke.

        ◦ Lagerrum for håndværkere.

        ◦ Et privat beskyttelsesrum på Lisesgårdsvej, kendt som “Valhalla”, blev brugt til “tredje halvleg” efter fodboldkampe.

    Fællesskab og Erhvervsliv

    Haveforeningen Granly: Fra Nyttehave til Fællesskabets Oase

    • Etablering: Grundlagt i 1951 og omfatter 192 haver.

    • Udvikling: Kolonihavebevægelsen startede med fokus på nyttehaver, hvor man kunne supplere husholdningen med grøntsager og kartofler. Senere er fokus skiftet mod prydhaven, den økologiske have og det sociale liv.

    • Social og Politisk Betydning: Haverne er ramme om et rigt socialt liv. Det nævnes, at Roskildes tidligere borgmester Lisbeth Olsen (1978-86) havde have i Granly og angiveligt brugte den uformelle ramme til at løse politiske hårdknuder over en kop kaffe.

    DLF: En Lokal Virksomhed med Global Rækkevidde

    • Oprindelse: Stiftet i 1906 som Dansk Landboforeningers Frøforsyning. Baggrunden var en landbrugskrise i 1880’erne, som skabte et behov for at udvikle danske frøsorter til foderproduktion i stedet for at importere.

    • Vækst og Globalisering: Virksomheden voksede sig til en global markedsleder inden for sit felt. I 2003 overtog den et hollandsk selskab og opnåede en markedsandel på 41% i Europa og 20% globalt. I dag hedder firmaet DLF Trifolium, opererer i over 20 lande og omsætter for mere end 7,5 milliarder kr.

    • Forankring i Roskilde:

        ◦ Flyttede til Roskilde i 1908 og opførte i 1909 en stor fem-etagers bygning syd for banen, som blev en af byens største arbejdspladser.

        ◦ I dag fungerer bygningen som globalt hovedkvarter for DLF Trifolium med ca. 60 ansatte, mens de gamle magasiner huser andre firmaer.

    • Moderne Succes: DLF er i dag verdensførende inden for græsfrø og leverer bl.a. rullegræs til verdens største fodboldstadions. Det seneste VM i fodbold blev spillet på græs fra DLF, hvilket understøtter udsagnet om, at “det danske landshold altid spiller på eget græs”.

    Se billederne om afmærkningen i vores Galleri

  • Roskilde Ring

    Roskilde Ring

    Vi præsenterer et interview med historikeren Christian Møller Jensen, der har skabt et virtuelt museum for den tidligere Roskilde Ring-motorbane. Dette museum består af ti mindesten på det nuværende parkområde, hver med en QR-kode, der linker til en kort video om banens historie. Christian forklarer, at han lavede projektet som en del af sit speciale og nu er med til at arrangere et årligt veteranbilstræf på grundlovsdag, hvilket har udviklet sig til en tradition for at ære banens fortid. Interviewet berører også banens storhedstid fra åbningen i 1955, berømte kørere som Sterling Moss, og anekdoter om støjgener og lokalt dyreliv.

    Se resume af Podcast

    Artiklen sammenfatter de centrale temaer vedrørende Roskilde Ring, en historisk motorbane i Danmark (1955-1968). Hovedfokus er på det innovative virtuelle museum, der er etableret på det tidligere baneområde, samt det årlige veteranbilsarrangement, der afholdes for at fejre banens eftermæle. Historiker Christian Møller Jensen er den centrale figur bag begge initiativer.

    Det virtuelle museum består af 10 mindesten med QR-koder, der giver besøgende adgang til i alt 45 minutters videomateriale om banens historie. Dette digitale formidlingsprojekt, lanceret i 2015, var en tidlig anvendelse af teknologien til historiefortælling i det offentlige rum.

    Hvert år på Grundlovsdag afholdes et arrangement for veteranbiler, som er blevet en fast tradition. Arrangementet inkluderer en paradekørsel på stisystemet, der følger den gamle banes forløb, udstilling af biler, musik og talere. Det fungerer som et socialt samlingspunkt for motorsportsentusiaster og bidrager til at holde historien om Roskilde Ring i live. En lille arrangørgruppe på seks personer driver arrangementet og er åben for nye frivillige kræfter for at sikre fremtidig udvikling og variation.

    1. Roskilde Rings Historie og Eftermæle

    1.1 Åbning og Driftstid

    Roskilde Ring åbnede for offentligheden på Grundlovsdag, den 5. juni 1955, og blev mødt med stor succes og positive anmeldelser i pressen. Åbningsdagen blev beskrevet som præget af “sol, sommer og næsten international Grand Prix-stemning”. Man forudså, at banen kunne blive blandt de bedste og den sportsplads i Danmark, der kunne samle flest tilskuere.

    Banens officielle driftperiode sluttede i 1968, hvor det sidste løb blev afholdt. Der var dog fortsat aktiviteter i 1969, herunder et sæbekasseløb arrangeret af FDF i Roskilde, som muligvis var den sidste begivenhed på banen.

    1.2 Området i Dag

    I dag er det tidligere baneområde omdannet til en offentlig park. Konturerne af den gamle bane kan stadig anes i landskabet for dem, der ved, hvor de skal kigge. Parken danner rammen om både det virtuelle museum og det årlige mindearrangement.

    1.3 Historiske Anekdoter og Personligheder

    • Stirling Moss: Den berømte racerkører kørte på Roskilde Ring. Hotellet ved banen (i dag Scandic Roskilde Park) havde tidligere en bar opkaldt efter ham, “Stirling Moss Bar”. Baren er siden blevet ombygget, men et stort luftfoto af banen hænger stadig i hotellets loungeområde.

    • Ole Vejlund: En dansk kører, der næsten satte omgangsrekorden på banen. Han blev slået på den allersidste løbsdag i 1968 af en svensk kører ved navn Rindt. Vejlund er kilden til anekdoten om, at “Jeg har kørt på Roskilde Ring” var en populær scorereplik i 1960’erne.

    • Støj og Trafik: Løbene og den efterfølgende trafikafvikling skabte betydelige støjgener. En lokal læge, Hagon Brink, var en fremtrædende kritiker og udtalte, at tilskuerne efter løbene skulle “vise omverdenen, hvad de har lært på dagen”.

    • Poul Tolstrup og Isfuglekolonien: En af banens stiftere, Poul Tolstrup, havde en interesse for fugle og opførte en kunstig isfuglekoloni (disvalekoloni) i en af skrænterne mod jernbanen og Stenvænget. Kolonien var designet med glasskuffer, så man kunne observere fuglenes adfærd.

    • Torkil Simonsens Bil på Museum: Racerkøreren Torkil Simonsen var en central figur i det historiske motorsportsmiljø og en stor bidragsyder til mindestenene. Da han gik bort uden arvinger, donerede han sin historiske Alfa Dana racerbil, som havde kørt på banen, til Roskilde Museum, hvor den kan ses i dag. Bilen er dog opdateret med moderne sikkerhedsudstyr.

    2. Det Virtuelle Museum på Roskilde Ring

    2.1 Koncept og Idéudvikling

    Det virtuelle museum er skabt af historiker Christian Møller Jensen. Ideen opstod fra hans speciale, der handlede om at formidle områdets historie ved hjælp af gamle smalfilm fra løbene. Projektet blev realiseret i samarbejde med Otto Jensen, en kendt skikkelse i gokart-miljøet, som fik ideen til mindestenene fra en kirkegård. Projektet blev lanceret omkring 2015 og var teknologisk set tidligt ude med at kombinere fysiske installationer (sten) med digital formidling via QR-koder.

    2.2 Funktion og Indhold

    Museet består af en rute med 10 mindesten placeret strategisk rundt i parken.

    FunktionBeskrivelse
    QR-koderHver sten er udstyret med en QR-kode, som kan scannes med en smartphone.
    VideoindholdKoden linker til en skjult YouTube-video på 3-4 minutter. Det samlede videomateriale varer ca. 43-45 minutter.
    FortællingChristian Møller Jensen har indtalt filmene, der fortæller om banens historie og begivenheder på det specifikke sted.
    RuteTuren starter ved sten nummer et ved Ringvejen over for Circle K-tanken. Ruten følger banens oprindelige forløb mod uret og slutter ved sten nummer 10 på bagsiden af hotellets varegård. Den samlede gåtur er på ca. 1-1,5 km.

    2.3 Finansiering og Design

    Projektet blev finansieret af generøse donorer. Nogle af stenene har inskriptioner, som blev udformet i dialog med donorerne.

    • Den største sten ved Ringvejen er doneret af Torkil Simonsen og Poul Tolstrups datter, Lisbeth Blomdal. Den bærer et billede af den originale løbsplakat og en længere tekst med grundlæggende fakta.

    • En anden sten er dedikeret til motorcykelkørere og blev doneret af en entusiast. Den bærer navne på kørere og de motorcykelmærker, de kørte på.

    3. Det Årlige Grundlovsdagsarrangement

    3.1 Formål og Organisation

    Arrangementet blev oprindeligt foreslået af Otto Jensen for at markere banens 60-års jubilæum på Grundlovsdag i 2015. I dag drives det af Christian Møller Jensen og Mogens Ohm under navnet “Mænd fra syd for banen”. Arrangementet er blevet en fast tradition, især for mange seniorer og veteranbilsejere.

    Arrangørgruppen består af seks personer, hvilket anerkendes som værende i underkanten. Der er en åben invitation til nye frivillige, der har lyst til at bidrage med ideer, netværk og praktisk hjælp.

    3.2 Aktiviteter og Program

    Arrangementet finder sted på Grundlovsdag fra ca. kl. 10.00 til 14.00 og inkluderer typisk:

    • Paradekørsel: Veteranbiler kører en tur rundt på stisystemet, der følger det oprindelige baneforløb.

    • Udstilling: Bilerne parkeres og udstilles i bunden af parken.

    • Underholdning: Der er livemusik og talere.

    • Boder: Forskellige boder sælger bl.a. reservedele (“stumpemarked”) og bøger om Roskilde Rings historie fra forlaget Veterania.

    • Socialt Samvær: Dagen er præget af “røverhistorier” fra gamle kørere og en hyggelig atmosfære med mad og drikke.

    3.3 Deltagelse og Særlige Kendetegn

    • Deltagergebyr: Deltagere i veterankøretøjer betaler 25 kr. for at deltage. Dette fungerer som en egenindtægt for arrangementet.

    • Klistermærke: Som bevis på deltagelse modtager hver bil et klistermærke med teksten “Jeg har også kørt på Roskilde Ring”.

    • Fokus på Historiske Biler: Organisatorerne opfordrer til, at deltagerne ankommer i historiske biler for at bevare arrangementets autenticitet og undgå, at det udvikler sig til et almindeligt biltræf for nyere biler.

    4. Fremtidsplaner og Udvikling

    For at forny arrangementet overvejer arrangørerne at introducere specifikke temaer. En konkret idé for et kommende år er et tema om Dakar Rally. Selvom det ikke har en direkte historisk kobling til Roskilde Ring, er formålet at skabe variation og tiltrække nye målgrupper, herunder børnefamilier. Planerne inkluderer:

    • Besøg af tidligere Dakar Rally-deltagere.

    • Udstilling af historiske rallybiler og -motorcykler.

    • Børnevenlige aktiviteter, såsom kamel- og æselridning.

    Denne strategi viser et ønske om at balancere historisk bevarelse med behovet for fornyelse og bredere appel.

    Se billederne fra vores Galleri
    Lidt om udviklingen

    Podcast’en skitserer den bemærkelsesværdige udvikling af det område, der blev til Roskilde Ring, begyndende som en grusgrav og skærvefabrik, der leverede materialer til DSB, og som under krigen i al hemmelighed blev brugt af modstandsbevægelsen til at teste våben. Efter grusgraven tømtes, stod man med et hul i jorden, der i 1950’erne, på grund af Den Kolde Krigs frygt for massebegravelser, fik militæret involveret i at udjævne terrænet som en øvelse, hvilket i sidste ende banede vejen for en asfalteret racerbane. Roskilde Ring blev Danmarks første Formel 1-bane, hvor kørere som Stirling Moss dystede, men blev lukket i begyndelsen af 60’erne på grund af støjgener, hvorefter den blev omdannet til den rekreative Ringpark.

    Og lidt mere

    Roskilde Ring har i dag gennemgået en bemærkelsesværdig transformation fra et råstofudgravningsområde til en aktivitetspark, der ærer sin fortid som racerbane. Et virtuelt museum er skabt på stedet, hvor en række sponsorerede mindesten med QR-koder langs banens oprindelige hovedforløb giver besøgende mulighed for at opleve historien gennem digitale optagelser af tidligere kørere, herunder navne som Magnussen. Udover den historiske bevarelse er Roskilde Ring nu en rekreativ park, der tilbyder frisbeegolf, mountainbiking, en kælkebakke og stier til motion, ligesom der afholdes årlige veteranbilmøder på Fars dag for at genoplive de gamle dage. Parken er også beriget med kunst, såsom skulpturen “genfortryllelsens brønd” og andre historiske genstande, hvilket cementerer dens status som et værdifuldt naturområde og et centrum for mangeartede aktiviteter.

    Her er et link til bloggen, som Christian skrev i 2015. Med et link til en playliste med de 10 videoer om Roskilde Ring.

  • Små Industrier i Roskilde – Foredrag i Syd for Banen

    Små Industrier i Roskilde – Foredrag i Syd for Banen

    Foredrag i “Syd For Banen”

    Dato: 2025-11-10

    Sted: Jakobskirken

    Foredragsholder: Svend Erik Christensen

    Ordstyrer: Mogens Ohm

    Aftenens arrangement er et lokalhistorisk foredrag fokuseret på småindustrien syd for jernbanen i Roskilde. Foredragsholderen, Svend Erik Christensen, erkender, at det er vanskeligt at finde dokumentation om disse små virksomheder, så aftenens hovedformål er at indsamle og dele viden og personlige erindringer fra publikum. Han definerer småindustri som virksomheder med få ansatte, der producerer til lager, og gennemgår flere eksempler fra 1930’erne til 1950’erne langs Køgevej og Københavnsvej, herunder Clara Flødeostfabrik, Schledermanns Betonvarefabrik og Roskilde Rørvævfabrik. Efter hver præsentation af en virksomhed åbnes der op for supplerende fortællinger og anekdoter fra de fremmødte, hvilket beriger historien med uvurderlige detaljer og øjenvidneberetninger om lokalhistorien.

    Interaktivt kort over små industrier
    Se et referat fra aftenen

    Kildematerialet stammer fra en lokalhistorisk aften afholdt af foreningen “Syd for banen” den 10. november, hvor hovedemnet er de små industrier i et specifikt område af Roskilde. Arrangementet inkluderer et foredrag af Svend Erik Christensen fra bestyrelsen, der præsenterer sin forskning i disse ofte oversete virksomheder fra især 1930’erne til 1950’erne. Mogens Ohm er aftenens vært og opfordrer deltagerne til at bidrage med personlige erindringer og supplerende information om virksomheder som en betonvarefabrik, en champignonfabrik, Clara Flødeostfabrik og Roskilde Rørvævsfabrik. Foredraget fokuserer især på virksomheder langs Køgevej og Københavnsvej og skitserer en historisk udvikling af industrien i Roskilde, hvor små industrier spillede en vigtig rolle, ofte som arbejdspladser for ufaglærte kvinder.

    Småindustri Syd for Banen: En Historisk Gennemgang

    Artiklen sammenfatter de centrale temaer, data og konklusioner fra en lokalhistorisk aften med fokus på småindustrier i Roskilde-området “Syd for Banen”. Arrangementet, ledet af foredragsholder Svend Erik Christensen, havde til formål at belyse historien for en række mindre virksomheder, primært fra perioden 1930’erne til 1950’erne. Et centralt omdrejningspunkt var den betydelige udfordring i at finde skriftlige kilder om disse virksomheder, hvilket gjorde aftenens indsamling af mundtlige erindringer og private arkivalier fra publikum afgørende for at skabe et mere fuldendt billede.

    Foredraget definerede “småindustri” som virksomheder, der, i modsætning til håndværk, producerede til lager, men som havde væsentligt færre ansatte end storindustrier. De identificerede virksomheder var primært koncentreret i to geografiske klynger: et område omkring Køgevej/Eriksvej og et andet langs Københavnsvej. Gennemgangen afdækkede vigtige sociale og økonomiske aspekter, herunder den udbredte anvendelse af ufaglært kvindelig arbejdskraft – ofte “husmødre”, der tjente en ekstra skilling til husholdningen. Et andet gennemgående træk er, at næsten alle de omtalte industribygninger i dag er nedrevet og fysisk forsvundet fra bybilledet. Aftenen lykkedes med at indsamle en betydelig mængde ny viden, der supplerede og i flere tilfælde korrigerede den eksisterende arkivforskning, hvilket understreger værdien af kollektiv erindring i lokalhistorisk arbejde.

    Indledning: Rammerne for Foredraget

    Arrangementet “Lokalhistorisk aften Syd for Banen” den 10. november havde til formål at sætte fokus på områdets småindustrier. Foredragsholder Svend Erik Christensen fra den lokalhistoriske forenings bestyrelse indledte med at understrege, at emnet er dårligt dokumenteret i traditionelle arkiver. Viden om disse virksomheder findes i høj grad i personlige erindringer, hvilket gjorde publikums bidrag til en essentiel del af aftenen.

    Definition af Småindustri

    For at afgrænse emnet blev der opstillet en definition på “småindustri” i modsætning til håndværk og storindustri:

    • Håndværk: Producerer typisk på bestilling og har få ansatte.
    • Storindustri: Producerer til lager i håb om videresalg og har mange ansatte.
    • Småindustri: Producerer, som storindustrien, til lager, men har, som håndværket, relativt få ansatte.

    Fokusperioden blev afgrænset til 1930’erne, 40’erne og 50’erne, med enkelte afstikkere, mens det senere industrikvarter fra 60’erne og 70’erne blev bevidst fravalgt.

    Roskildes Industrielle Udvikling

    Som historisk kontekst blev Roskildes generelle industriudvikling skitseret:

    • 1847-1901: Antallet af industrier voksede fra 7 til 23. Industrier blev defineret som virksomheder med fem eller flere ansatte og en form for mekanisk drift.
    • Før 1900: Industrien var koncentreret i Roskildes centrum og ved havnen (f.eks. Maglekilde Maskinfabrik, bryggerier).
    • Efter 1900: En udflytning fra centrum begyndte, og nye industriklynger opstod:
      • Køgevej/Eriksvej: Tre store garverier og Betonvarefabrikken Sjælland.
      • Ringstedgade/Ringstedvej: Vinters Garveri, Spritfabrikken og senere en konfektionsfabrik, der producerede cowboybukser.
      • Københavnsvej: Primært slagterivirksomheder, med andelsslagteriet DAK som den største, der i perioder var Danmarks største virksomhed målt på antal ansatte (op mod 500).
      • 1960’erne/70’erne: Det moderne industrikvarter blev udviklet med virksomheder som Frellsens Chokoladefabrik og Rosti.

    Kortlagte Småindustrier: Området ved Køgevej og Eriksvej

    Foredraget identificerede syv småindustrier i dette område, som blev suppleret med viden fra salen.

    Schledermanns Betonvarefabrik

    • Lokation: Hjørnet af Gormsvej og Køgevej (i dag parkeringsplads for den gamle amtsgård).
    • Ejer: En del af den store murermester Schledermanns forretning, som bl.a. opførte det Glücksborgske Kapel ved Domkirken og sygeplejeboliger på Sct. Hans.
    • Produkt: Betonvarer, herunder rør til kloakering.
    • Tidslinje: Etableret i 1930’erne. Lukket i midten af 1950’erne i forbindelse med murermesterens konkurs. Bygningen blev først revet ned omkring 1970 i forbindelse med udvidelsen af Køgevej.
    • Publikumsbidrag: Det blev nævnt, at Schledermann var en meget stor murermester med op til 70 ansatte, og at han lå i bitter konkurrence med en bror.

    Champignonfabrikken

    • Lokation: Gormsvej, hvor Kræftrådgivningen i Roskilde  ligger i dag.
    • Beskrivelse: Bestod af store, grå haller. To blev brugt til champignondyrkning, og den tredje husede en ostegrosserer.
    • Tidslinje: Lukkede efter 1960. Arealet blev senere overtaget af Sivertsen, en forhandler af landbrugsmaskiner.
    • Publikumsbidrag: En deltager korrigerede foredragsholderens antagelse om, at bygningerne var røde; de var grå. Ejeren hed Inholm, og der var ingen direkte forbindelse til grusgravsejeren Tolstrup. Det var derimod Tolstrups bror, der var ostegrosserer på stedet.

    Clara Flødeostfabrik

    • Lokation: Ved Køgevej, omtrent hvor Roskilde Rådhus ligger i dag.
    • Historie: Hed oprindeligt Klostermejeriet. Blev omdøbt af mejerist Hans Hansen.
    • Produkt: En berømt og præmieret flødeost, der var så anerkendt, at den blev nævnt specifikt ved navn i gamle kogebøger.
    • Arbejdsstyrke: Ca. 5-6 kvinder pakkede osten.
    • Tidslinje: Eksisterede fra 1930’erne. Bygningen blev revet ned i starten af 1970’erne for at gøre plads til udvidelsen af Køgevej. Fabrikken flyttede til Maglegårdsvej, men dens endelige lukningsdato er ukendt.
    • Publikumsbidrag: En deltager huskede fabrikken fra sin skoletid og fortalte en historie om, at Hans Hansen var involveret i modstandsbevægelsen og opbevarede våben på mejeriet. En anden huskede osten, der blev solgt i Hedehusene.

    FDBs Træskofabrik

    • Lokation: I tagetagen på FDBs Garveri på Eriksvej.
    • Produkt: Træsko, hvor læderet blev garvet på etagerne under, mens selve træbunden kom udefra.
    • Arbejdsstyrke: Omkring 10 kvinder og en mandlig mester monterede læderet på træskoene.
    • Distribution: Blev solgt i landets brugsforeninger.
    • Tidslinje: Lukkede i starten af 1960’erne, muligvis sammen med garveriet i 1960. Bygningen blev revet ned i 1986 under kontroversielle omstændigheder, efter at den havde været besat af unge, der ønskede et kulturhus.

    Fyrværkerifabrikken (Edv. Jensens Pyrotekniske Laboratorium)

    • Lokation: I grusgraven, der senere blev til motorbanen Roskilde Ring.
    • Beskrivelse: Et “Klondyke”-lignende byggeri med skure navngivet “Apoteket”, “Krudthuset” og “Laboratoriet”.
    • Ejer: Uddannet fyrværker Edvard Jensen. Leverede bl.a. til Dyrehavsbakken.
    • Tidslinje: Lå i grusgraven fra slutningen af 1940’erne til 1955, hvor den måtte flytte pga. etableringen af motorbanen. Flyttede til Margrethehåb og lukkede i 1971 pga. konkurrence fra import.
    • Publikumsbidrag: Det blev fortalt, at ejerens datter, Birte Ragbjerg, har berettet om en eksplosionsulykke, hvor hendes far blev alvorligt forbrændt, hvilket førte til udsættelsen af hendes konfirmation.

    Skærvefabrikken

    • Lokation: Også i grusgraven ved Roskilde Ring.
    • Produkt: Skærver (knust sten) til DSB’s jernbanespor på Sjælland. Råmaterialet var de mange store sten, der fandtes i grusgraven.
    • Tidslinje: Etableret omkring 1920 og menes at være ophørt i slutningen af 1930’erne, før selve grusgravningen stoppede.

    Skotøjsfabrikken “Fjord”

    • Lokation: Sønder Ringvej, hvor Rema 1000 ligger i dag.
    • Historie: Startede efter besættelsen på Sønderlundsvej, flyttede i 1947 til Tjørnegården og i 1959 til Sønder Ringvej.
    • Produkt: Håndsyet skotøj.
    • Tidslinje: Gik konkurs i 1966. En medvirkende årsag var en annulleret storordre til Leipzigmessen i Østtyskland, hvilket tvang fabrikken til at sælge lageret til spotpriser. Lokalerne blev overtaget af Roskilde Værktøjsmagasin.

    Kortlagte Småindustrier: Området ved Københavnsvej

    Fem virksomheder blev identificeret i dette område.

    Det Offentlige Slagtehus

    • Lokation: Lige uden for Røde Port, hvor der i dag er parkeringsplads.
    • Historie: Opført i 1912 eller 1914 som følge af et forbud mod hjemmeslagtninger.
    • Tidslinje: Lukkede som offentligt slagtehus i 1966. Bygningerne blev overtaget af “Rosakød” (senere Irma) og i 1969 af dybfrostproducenten “Kretina”, som flyttede til Bjæverskov i starten af 90’erne. Bygningerne blev herefter revet ned.
    • Publikumsbidrag: En deltager fortalte en levende historie fra folkestrejken i 1944, hvor et strandet tog med svinekroppe blev solgt fra på Roskilde Station for at undgå, at kødet gik til spilde.

    Digsmed

    • Lokation: På Københavnsvej, hvor Ro’s Torv ligger i dag.
    • Produkt: Designgenstande i teaktræ, f.eks. krydderikværne.
    • Tidslinje: Aktiv i 1950’erne og 60’erne.
    • Publikumsbidrag: Det blev tilføjet, at virksomheden senere, sandsynligvis i sine sidste år i starten af 1980’erne, flyttede til bygningerne, der tidligere husede bl.a. Elgiganten.

    Laksefabrikken

    • Lokation: Angiveligt Københavnsvej 26.
    • Produkt: Formodet at være røget eller gravad laks.
    • Arbejdsstyrke: “En del mødre” fra lokalområdet.
    • Tidslinje: Eksisterede i 1935 og var stadig i drift i slut-40’erne/start-50’erne.
    • Status: Meget lidt information er tilgængelig om denne fabrik; den repræsenterer den type virksomhed, der er næsten fuldstændig forsvundet fra den skrevne historie.

    Roskilde Rørvævfabrik

    • Lokation: Elisagårdsvej, hvor Rema 1000 ligger i dag.
    • Produkt: Rørvæv – måtter af tagrør vævet sammen med ståltråd, som blev brugt til pudsning af vægge og lofter før gipspladernes tid.
    • Arbejdsstyrke: Fem ufaglærte kvinder, som sad ved vævene.
    • Historie: Etableret i 1930’erne. Råmaterialet (tagrør) kom primært fra Ringkøbing Fjord med tog. Fabrikken brændte i august 1948, men blev hurtigt genopbygget.
    • Publikumsbidrag: En deltager, Ebba Pilmann, hvis far var bestyrer på fabrikken, gav en detaljeret personlig beretning om produktionen, branden og dagligdagen på fabrikken.

    Roskilde Medical Company / Rosco

    • Lokation: Elisagårdsvej.
    • Oprindelse: Udviklet fra eksperimenter på DAK i 1930’erne med at udvinde medicinske stoffer (bl.a. fra bugspytkirtler) fra slagteriaffald.
    • Produkt: Penicillin og insulin.
    • Tidslinje: En mindre fabrik blev bygget på DAK’s grund i 1940. Bygningen på Elisagårdsvej blev opført i 1948. Fabrikken blev solgt i 1963 og blev en del af det, der i dag er Novo Nordisk.
    • Publikumsbidrag: En deltager korrigerede tidslinjen og navnet. Virksomheden hed i 1960’erne “Rosco” og producerede penicillin til dyr. Den flyttede senere til Tåstrup og eksisterer stadig. Bygningen har siden huset bl.a. Vejdirektoratet og Statens Vejlaboratorium og huser i dag advokatvirksomheder.

    Yderligere Virksomheder og Erhverv Nævnt af Publikum

    Ud over de virksomheder, der var en del af det forberedte foredrag, bidrog publikum med viden om en række andre lokale erhverv:

    • Hansens Metalsmedje: En familieejet virksomhed på Snerlevej 15, der i 1960’erne og 70’erne producerede smørenipler i kælderen. Produktionen involverede familiens børn og andre børn fra vejen. Virksomheden gik senere konkurs. I stedet kom Skjoldby Tryk.
    • Halmvarefabrik: Lå nær Kemps Garveri og blev saboteret i 1944 for at producere sløringsnet til tyskerne.
    • Børstefabrik: På Elisagårdsvej, forarbejdede svinebørster, muligvis til tandbørster.
    • Damp-pølsefabrik: På Vindingevej.
    • Andre erhverv: Der blev også nævnt vaskerier (Thorvask), et æggepakkeri på Maglegårdsvej, store gartnerier (Gartnervang) og de mange små vognmandsforretninger, der fandtes i området.

    Konklusion og Fremtidige Initiativer

    Aftenen demonstrerede med stor tydelighed værdien af at kombinere arkivstudier med indsamling af mundtlige kilder for at dokumentere en ofte overset del af lokalhistorien. Diskussionerne afdækkede ikke kun virksomhedernes tekniske og økonomiske historie, men også sociale aspekter som kvinders indtog på arbejdsmarkedet.

    Som opfølgning på aftenens succesfulde informationsindsamling blev to konkrete initiativer annonceret:

    Der planlægges en byvandring langs Københavnsvej den 12. maj, hvor deltagerne kan se de steder, hvor nogle af virksomhederne lå, og få genfortalt deres historie.

    Der vil blive arbejdet på at indtegne de identificerede småindustrier på et digitalt kort.

    Og se publikums bidrag

    Publikum bidrog med en række detaljerede oplysninger, personlige erindringer og korrektioner i løbet af aftenen, hvilket supplerede Sven Eriks arkivbaserede forskning om småindustrierne syd for banen.

    Nedenfor er en detaljeret gennemgang af publikums bidrag, organiseret efter de virksomheder, der blev drøftet:

    Generelle bidrag og tematikker

    • Mogens (værten) håbede indledningsvis, at publikum ville bidrage med fortællinger, erindringer eller måske endda billeder for at belyse emnet, da der var sparsomt arkivmateriale om småindustrierne.

    • Flere bidrag bekræftede, at mange af disse små virksomheder, såsom Clara Flødeostfabrik og Rørvævfabrikken, skaffede arbejde til ufaglærte kvinder eller husmødre, hvilket var et vigtigt bidrag til familiens trivsel og velfærdsstatens skabelse.

    Schledermanns Betonvarefabrik

    • Murmesterens størrelse: Niels Jørgen oplyste, at Schledermannn var en meget stor murermester.

    • Kendte byggerier: Han havde bygget det glyksborgske kapel (hvor Christian X ligger) ved domkirken. Han havde også opført de fjerneste sygeplejepoliger på Sankt Hans, dem der vender ud mod Bosrupskov.

    • Ansatte: Det blev bemærket, at Schledermann havde været en stor foretagende, da han angiveligt havde 70 mand beskæftiget (muligvis kun i murmestervirksomheden).

    • Placering: En deltager bad om at få lokationen præciseret på et kort, og det blev bekræftet, at fabrikken lå, hvor parkeringen til den gamle amsgaard er nu.

    Champignonfabrikken på Gormsvej

    • Bygningens udseende og drift: En deltager korrigerede, at fabrikken var grå, ikke rød, og den havde to haller til champignon, mens den sidste hal havde en ostegruser.

    • Tidshorisont og overtagelse: Fabrikken lukkede omkring 1960 eller senere og blev derefter overtaget af Sivertsen, som handler med landbrugsmaskiner ude på Københavnsvej.

    • Ejerskab: En deltager afviste, at Tolstrup (kendt fra grusgraven) var forbundet med champignonfabrikken. Det blev præciseret, at ejerne boede på Frederiksborgvej og hed Inholm. Senere kom det dog frem, at broderen til Tolstrup var ostegrosserer og havde et ostelager nede i Centrumgården (idag smørrebrødsforretning)

    Clara Flødeostfabrik

    • Fabrikkens indre liv: Poul Erik huskede mejeriet fra sin skoletid (St. Josef skolen) og fik lov at kigge ind i gården/stueetagen. Han mindedes de store kar, hvor de skyllede ostene. Mejeristen, Hans Hansen, var meget meget flink.

    • Våbenlager (Ubekræftet rygte): Poul Erik delte en røverhistorie (som han havde læst på Facebook, men ikke kunne finde kilden til), om at Hans Hansen var en del af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig og opbevarede våben på fabrikken, bevogtet af en stor schæferhund.

    • Produktets kvalitet: Ingrid huskede, at flødeosten blev pakket i små firkantede pakker og smagte rigtig godt. Hun købte dem hos en ostehandler i Hedehusene.

    FDB’s Træskofabrik

    • Nedrivningen og besættelsen: Mogens fortalte, at bygningen blev revet ned i midten af 80’erne (omkring 1986). Nedrivningen skete tidligt om morgenen, mens unge havde besat bygningen i et forsøg på at omdanne den til et kulturhus. En deltager oplyste at der fandtes et foto af den afdøde politiker Stougaard som var en af besætterne.

    • Arbejdsforhold og betydning: Mogens informerede om, at Olof Petersens mor arbejdede på træskofabrikken i 50’erne og 60’erne, og Olof havde afleveret sorthvide fotos af medarbejderne. Mogens pointerede, at disse fabrikker, ligesom en cigarfabrik i Fakseladeplads, var vigtige, da de skabte arbejdspladser for ufaglærte kvinder.

    • Forureningsspørgsmål: En deltager spurgte, om forurening fra garveriet var en grund til nedrivningen, men Sven Erik mente, at den store forurening stammede fra garvningsprocessen i de tre store haller, ikke bygningen med træskofabrikken.

    Fyrværkerifabrikken (Ed. Jensens pyrotekniske laboratorium)

    • Tidligere fyrværkere: En deltager havde et brev fra 1929 fra en fyrværkerimester i Roskilde, hvilket indikerede, at der havde eksisteret en anden fabrik tidligere. Denne tidligere fabrik havde et logo med Domkirken omgivet af sol og stjerner.

    • Ulykke og familiehistorie: Mogens tilføjede, at ejeren, Edvard Jensen, var far til medlemmet Birthe Ragbjerg. Birthe fortalte, at hendes far sprang i luften med fabrikken få dage før hendes konfirmation, og hun måtte besøge ham på sygehuset, hvor han var indpakket som en “egyptisk mulje”. Hende konfirmation blev udskudt et halvt år. Birthe havde leveret billedet af fabrikken.

    Skærvefabrikken

    • Relateret råstofudvinding: Efter drøftelsen af Skærvefabrikken spekulerede en deltager i, om de vældige huller bag handelsskolen og langs banen var udgravninger efter sten til fabrikken. En anden deltager mente, at hullerne muligvis kunne stamme fra lergravning pga. det hårde ler på hendes grund i området.

    Sabotagen og Halmvarefabrikken

    • En deltager bidrog med information om en halmvarefabrik nær Ringen, som under Besættelsen fabrikerede sløringsnet til tyskerne og derfor blev saboteret.

    • Deltageren mindede desuden om, at modstandsbevægelsen havde et våbenlager på Kempsfabrikken (garveriet) under chefens skrivebord, og de prøveskød våbnene ned i ringen, hvor larmen fra valkerne dækkede skuddene.

    Industriudvikling på Snerlevej og Smørenipler

    • Snerlevej og Småindustri: Hans Otto Hansen bidrog med historien om Snerlevej, der blev navngivet i 1950 med det formål at tiltrække småindustri og håndværk ved at tilbyde grunde billigere.

    • Smørenippelfabrikken (Jack Hansen): På Snerlevej nummer 15 lå Hansens Metalsmedje, hvor han producerede smørenipler i stor skala.

    • Børnearbejde og produktion: Hans Otto kunne vise billeder af produktionen, hvor Jack Hansen og hans søn F. stod ved maskiner, og Fru Hansen arbejdede. Han beskrev, hvordan flere børn på vejen tjente lommepenge ved at arbejde i kælderen. Han nævnte specifikt sin ældste søn Jan (ca. 13-14 år), der arbejdede med en vinkelsliber uden nogen beskyttelse.

    • Lager og fællesskab: Hans Otto fortalte også en anekdote om en mur, hvor de lokale børn (inklusiv Gartner Petersens sønner) samledes og diskuterede musikere som Elvis Presley og Cliff Richard.

    Senere blev nr 15 til Skjoldby Tryk.

    Digmed (Trævarer)

    • Butiksoplevelse: En deltager huskede, at Digsmed havde store udstillingsvinduer, hvor alle deres varer (teaktræsting) blev vist frem.

    • Lugt og lokation: En anden deltager huskede, at Digsmed senere flyttede til bygninger i nærheden (hvor der senere lå Elgiganten) og mindedes lugten af frisk træ, drejespåner og savsmuld.

    Rørvævfabrikken (Elisagårdsvej)

    • Ejerforhold og logistik: Ebba Pilmann præciserede, at ejeren var Anna Christiansen. Hun huskede deres grå Ford lastbil, der leverede vævet til trælasthandlere. Bilen havde telefonnummeret 406 på bagsiden.

    • Arbejdsstyrken: Fabrikken havde fem væve, betjent af fem ufaglærte kvinder (hvoraf tre var enlige mødre). Ebba hjalp selv til med at væve i sommerferien.

    • Råmaterialer: Rørene kom hovedsageligt fra Ringkøbing Fjord, men én gang kom en ladning fra Passau i Tyskland. En nabo, Herr Petersen, hjalp med at læsse de store jernbanevogne af, og han fik sigtebrød for indsatsen.

    • Branden: Ebba bekræftede branden i august 1948 og huskede lugten. Hun bekræftede også historien, at en stor hyldebusk ved vinduet reddede beboelsen, hvilket hendes mor mente var i tråd med den gamle folketro om, at hylden redder mod ild.

    • Børstefabrik: Niels Jørgen spurgte til en mulig børstefabrik på Elisagårdsvej, der behandlede svinebørster. En anden deltager bekræftede, at en mand ved navn Krog, der ejede markerne ved siden af Rørvævsfabrikken, også havde en fabrik, der arbejdede med svinebørster, muligvis til tandbørster.

    • Råvareforurening: En deltager bemærkede, at rørene fra Ringkøbing Fjord gror dårligere i dag, fordi vandet ikke længere er forurenet.

    • Brandhæmning og byggeteknik: Ebbe (som var tømmer) forklarede, at rørvæv blev brugt for at brandhæmme trælofter, og det var et meget hårdt og besværligt arbejde for murerlærlinge at kaste mørtlen op på vævet. Ebba præciserede, at der blev brugt to slags tråd i vævningen: en tyk tråd i bunden og en tynd, kobberfarvet tråd.

    Roskilde Medical Company (Medicinalfabrik)

    • Navn og placering: En deltager (Ingrid) mente ikke, at fabrikken flyttede til Nordisk Insulin i Gentofte, men at den i 60’erne hed Rosco Medicinalvarefirma, producerede penicillin til dyr og siden flyttede til Tostrup, hvor den stadig eksisterer.

    • Råmaterialer: En slagtermester fra Æbeltoft sendte busføstkirtler til Roskilde til produktion.

    • Navnets oprindelse: En deltager undrede sig over det engelskklingende navn (Roskilde Metal Company) i slutningen af 40’erne, hvilket kunne indikere, at man havde tænkt på eksport.

    Offentligt Slagtehus og Folkestrejken (1944)

    • Kødtoget: Mogens bidrog med en historie om det offentlige slagtehus i 1944 under folkestrejken. Et langt køletog med svinekroppe strandede på Roskilde Banegård, og folk købte kød direkte fra vognene for 20 kr..• Personlige anekdoter: Mogens far købte en del, og Mogens fik selv en skinke. Han nævnte to kammerater, der fik held af en halv gris, der faldt af en lastbil på vej mod det offentlige slagtehus. Billeder af køen findes i fototeket.