Syd for Banens portal

Start

Tag: Industri

  • Jordforurening i Området “Syd for Banen”, Roskilde

    Jordforurening i Området “Syd for Banen”, Roskilde

    Analyse af Jordforurening i Området “Syd for Banen”, Roskilde

    Indholdsfortegnelse

    Introduktion: Forståelse af Jordforurening i Deres Område

    Formål og Afgrænsning

    Denne rapport er udarbejdet for at belyse kendt og potentiel jordforurening for en række specifikke veje i området “Syd for Banen” i Roskilde, som angivet i den fremsendte liste.1 Analysen baserer sig på offentligt tilgængelige data fra Region Sjælland, Roskilde Kommune, Danmarks Miljøportal og andre relevante kilder for at give et så fyldestgørende billede som muligt af den nuværende viden om forureningsforholdene i området.

    Grundlæggende Begreber: Hvad Betyder Det, at en Grund er Forurenet?

    For at forstå situationen i “Syd for Banen” er det essentielt at kende til de begreber, myndighederne anvender til at klassificere jordforurening. Ansvaret for at håndtere og registrere forurening er delt mellem Region Sjælland og Roskilde Kommune, og deres arbejde er styret af Jordforureningsloven.2

    Kortlægning efter Jordforureningsloven

    Det er Region Sjælland, der har ansvaret for at efterforske og registrere (kortlægge) grunde, hvor der er mistanke om eller konstateret forurening, som kan udgøre en risiko for mennesker eller miljø. Denne kortlægning sker på to niveauer 2:

    • Vidensniveau 1 (V1 – Mulig Forurening): En grund bliver kortlagt på V1, når der findes historisk viden om aktiviteter på grunden, der kan have forårsaget forurening. Dette er en mistanke, ikke en endelig konstatering. Typiske eksempler er tidligere autoværksteder, renserier, metalindustri eller benzinstationer. En V1-kortlægning baseres ofte udelukkende på arkivstudier og historiske oplysninger, uden at der er foretaget jordprøver.5
    • Vidensniveau 2 (V2 – Konstateret Forurening): En grund bliver kortlagt på V2, når tekniske undersøgelser, såsom analyser af jord- og vandprøver, har dokumenteret tilstedeværelsen af en forurening i et omfang, der kan være skadeligt for mennesker eller miljø. Dette er altså en bekræftet forurening.2

    For boliggrunde, der er V2-kortlagt, foretager regionen yderligere en “nuancering” for at vurdere den konkrete risiko ved den nuværende anvendelse 6:

    • F0: Forureningen vurderes ikke at udgøre en risiko for den nuværende boliganvendelse.
    • F1: Forureningen udgør ikke en risiko, hvis man følger nogle simple forholdsregler (f.eks. at undgå direkte kontakt med jorden).
    • F2: Forureningen kan udgøre en sundhedsmæssig risiko, eller der er behov for yderligere undersøgelser for at vurdere den fulde risiko.

    Områdeklassificering: Den Diffuse Forurening i Byzonen

    Ud over den specifikke kortlægning af enkeltgrunde er det vigtigt at forstå begrebet “områdeklassificering”. I henhold til lovgivningen er stort set hele Roskilde byzone, og dermed hele området “Syd for Banen”, som udgangspunkt klassificeret som “lettere forurenet”.2 Denne forurening stammer ikke fra en enkelt, afgrænset kilde (en punktkilde), men er derimod en diffus baggrundsforurening, der er opbygget over mange årtier som følge af generel byaktivitet, herunder trafikos, industriens røgudledninger og opvarmning med kul og koks.12

    Denne lettere forurening anses generelt ikke for at være sundhedsskadelig ved normal brug af haver og arealer. Konsekvensen af områdeklassificeringen er dog, at der gælder særlige regler for håndtering og flytning af jord. Enhver flytning af mere end 1 m3 jord fra et områdeklassificeret areal skal anmeldes til kommunen.2 Dette betyder, at selvom en ejendom i “Syd for Banen” ikke er V1- eller V2-kortlagt, er den stadig underlagt regulering i forbindelse med gravearbejde.

    Myndighedernes Rollefordeling

    • Region Sjælland: Er ansvarlig for at opspore, undersøge og kortlægge V1- og V2-grunde. Regionen varetager også den offentligt finansierede oprydning, hvor prioriteringen typisk er at beskytte grundvandet og menneskers sundhed på de mest forurenede grunde.3
    • Roskilde Kommune: Administrerer områdeklassificeringen og er myndighed for al jordflytning. Det er kommunen, der modtager anmeldelser via det digitale system Flytjord.dk og udsteder de nødvendige §8-tilladelser til byggeri og anlægsarbejde på kortlagte grunde.2

    Del 1: Overordnet Forureningsbillede i “Syd for Banen”

    Området “Syd for Banen” er ikke et homogent boligområde, men snarere et kludetæppe af byudvikling, der afspejler Roskildes vækst gennem det 20. århundrede. Dets karakter er defineret af en blanding af ældre boligkvarterer, nyere bebyggelse og, mest markant for denne analyse, tidligere og nuværende industri- og erhvervsområder. Denne historik er den primære årsag til de alvorlige punktkildeforureninger, der er identificeret i området, og som adskiller sig fra den mere generelle, diffuse byforurening.

    Forureningskilderne i “Syd for Banen” er ikke tilfældigt placeret. De følger en klar geografisk og historisk logik, der er tæt knyttet til byens infrastruktur og tidligere tiders zoneplanlægning. Ved at analysere placeringen af de kendte kilder opstår der et mønster af forurenings-“klynger” eller “hotspots”. Dette mønster er afgørende for at forstå, hvordan risikoen er fordelt i området.

    Identifikation af Primære Forureningskilder

    • Industri- og Håndværkerkvarterer: Den vestlige og sydlige del af området, centreret omkring veje som Industrivej, Håndværkervej, Betonvej, Metalvej og Navervej, udgør et markant industrielt bælte. Historisk og i dag har disse gader huset en lang række virksomheder, der er kendte kilder til forurening. Dette inkluderer autoværksteder, metalforarbejdning, vognmandsforretninger, trykkerier og diverse produktionsvirksomheder.16 Disse brancher er typisk forbundet med spild af olie, benzin, tungmetaller og klorerede opløsningsmidler, som bruges til affedtning.
    • Musicon-området (tidligere Unicon/RC Beton): Det store område, der i dag udvikles som bydelen Musicon, har en veldokumenteret forureningshistorik. Området, der dækker veje som Rabalderstræde, Pulsen og Penselstrøget, var tidligere hjemsted for betonproduktion og indeholdt en losseplads. Omfattende undersøgelser og oprydning har fundet og håndteret en kompleks blanding af forurening fra lossepladsfyld, herunder beton, tegl, dagrenovation og kemikalietromler. De primære forureningskomponenter har været tunge kulbrinter, tjærestoffer (PAH’er), metaller og lossepladsgas.21
    • Jernbaneterrænet (DSB-arealer): Jernbanen, som definerer områdets nordlige grænse, er en velkendt lineær forureningskilde. Årtiers drift med tog, værksteder og rangering har ført til spild af olie, diesel og benzin. Historisk er der også anvendt tjæreprodukter (indeholdende PAH’er) og sprøjtemidler til at holde sporområderne fri for ukrudt. Denne forureningskilde påvirker især de veje, der ligger umiddelbart syd for banen, såsom Bakkeleddet, Rolighedsvej og Sygehusvej.22
    • Tidligere Benzinstationer, Renseri og Slagteri: Ud over de store industriområder findes der specifikke, kortlagte punktkilder i og omkring området. Disse stammer fra tidligere kommercielle aktiviteter, som er kendt for at forårsage betydelig forurening. Eksempler, der påvirker det samlede forureningsbillede, er det tidligere Hammond Selv-Rens (kilde til klorerede opløsningsmidler) og Danske Slagterier (kilde til PAH’er, tungmetaller m.m.).22
    • Lossepladser og Deponier: Området huser eller ligger tæt på flere kendte deponier. Ud over det tidligere deponi på Musicon-grunden, findes det store Hedeland Deponi på Håndværkervej, som drives af ARGO. Disse steder er kilder til en bred og ofte kompleks vifte af forurenende stoffer, der kræver specialiseret håndtering.19

    Den geografiske fordeling af disse kilder betyder, at risikoen for forurening ikke er ensartet. En bolig på Sygehusvej er primært eksponeret for potentiel forurening fra jernbanen og det nærliggende tidligere renseri, mens en bolig på Hedegårdsvej er tættere på påvirkninger fra det store industrikvarter. Denne differentiering er en nøgleindsigt for beboere i området.

    Del 2: Resultater – Gennemgang af Veje med Kendt Forurening

    Dette afsnit præsenterer en detaljeret gennemgang af de veje fra den fremsendte liste, hvor der er identificeret enten direkte kortlægning (V1 eller V2) eller en betydelig koncentration af nærliggende forureninger. Nedenstående tabel giver et hurtigt overblik, efterfulgt af en dybere analyse af de mest berørte områder.

    VejnavnKortlægningsstatusForureningstype(r)Formodet Kilde/NoteDatakilde(r)
    IndustrivejV2-kortlægning i områdetKlorerede opløsningsmidler (TCE), Olie, BenzinMetalindustri, autoværksteder16
    HåndværkervejV2-kortlægning i områdetOlie, Benzin, diverse affaldsstofferAutoværksteder, Deponi (Hedeland)19
    BetonvejHøj koncentration af nærliggende forureningerOlie, Benzin, diverse industrikemikalierIndustriområde, betonproduktion26
    MetalvejHøj koncentration af nærliggende forureningerOlie, Benzin, Metaller, diverse industrikemikalierIndustriområde21
    NavervejHøj koncentration af nærliggende forureningerOlie, Benzin, diverse industrikemikalierIndustriområde19
    RabalderstrædeOmråde med omfattende oprydning efter V2-forureningPAH’er (tjærestoffer), Tunge kulbrinter, Metaller, LossepladsgasTidligere betonfabrik og losseplads (Unicon)21
    SygehusvejMeget høj koncentration af nærliggende V2-forureningerOlie, Benzin, PAH’er, Tetrachlorethylen (PCE), Trichlorethylen (TCE), TungmetallerJernbane, renseri, karosserifabrik, slagteri22
    GormsvejV2-kortlægning i nærhedenUkendt (fra snippet), men tæt på jernbane/renseriJernbane, renseri22
    BakkeleddetV2-kortlægning i nærhedenOlie, Benzin, PCA (PAH’er)Jernbane (DSB-arealer)22
    RolighedsvejHøj koncentration af nærliggende forureningerOlie, Benzin, PAH’er, Klorerede opløsningsmidlerJernbane, renseri, industri29
    KøgevejV1-kortlægning på specifik matrikel (nr. 131)Potentielt pesticider/kemikalierTidligere landbrugs-/levnedsmiddelskole30
    VindingevejHøj koncentration af nærliggende forureningerDiverse (pga. modtageanlæg)Roskilde Miljøcenter, diverse industrier31
    Østre RingvejHøj koncentration af nærliggende forureningerDiverseNærhed til industri og trafik34
    ValmuevejV2-kortlægning på specifik matrikel (nr. 3)Ikke specificeret i kilderUkendt35
    HedeboparkenMeget høj koncentration af nærliggende forureningerDiverseNærhed til industri og trafik36
    EjboparkenHøj koncentration af nærliggende forureningerDiverseNærhed til industri og trafik37
    Øvrige veje på listenIngen direkte V1/V2-kortlægning fundetLettere forurening (diffus)Generel byforurening (trafik, røg etc.)2

    Detaljeret Analyse af Veje med Forurening

    1. Industri- og Erhvervsområderne (Høj Risiko Zone)

    Vejene Industrivej, Håndværkervej, Betonvej, Metalvej og Navervej udgør kernen i områdets industrielle fortid og nutid. Undersøgelser har specifikt identificeret en forurening med det klorerede opløsningsmiddel trichlorethylen (TCE) i dette område, som udgør en trussel mod grundvandet.24 Området er og har været hjemsted for talrige autoværksteder, metalindustrier og transportfirmaer, som er klassiske kilder til forurening med olie, benzin og opløsningsmidler.16 Tilstedeværelsen af Hedeland Deponi og Argo Kraftvarmeværk på Håndværkervej vidner desuden om kompleks affaldshåndtering, som historisk set kan være en kilde til en bred vifte af forurenende stoffer.19 Samlet set er dette et område med dokumenteret og potentiel alvorlig forurening.

    2. Musicon-området (Rabalderstræde og omegn)

    De nye veje i Musicon-bydelen, herunder Rabalderstræde, Pulsen, og Penselstrøget, er anlagt på de tidligere Unicon/RC Beton-arealer. Dette område er et veldokumenteret eksempel på byudvikling på en forurenet grund. Under anlægsarbejdet blev der gravet i gammelt lossepladsfyld, som indeholdt byggeaffald, dagrenovation og kemikalietromler. Projektet indebar en massiv oprydning, hvor 20.000 tons kraftigt forurenet jord blev bortskaffet, mens 77.500 tons lettere forurenet jord blev genanvendt i landskabsudformningen, f.eks. i støjvolde.21 De primære forureningsstoffer var tunge kulbrinter, tjærestoffer (PAH’er), metaller og lossepladsgas. Selvom der er gennemført en omfattende og professionel oprydning og risikostyring, er områdets forureningshistorik markant.

    3. Området ved Sygehuset og Jernbanen (Høj Nærhedsrisiko)

    Selvom selve matriklen for Roskilde Sygehus (Sygehusvej 1) ikke er fundet kortlagt, er den omgivet af en usædvanlig høj tæthed af forurenede grunde. En analyse viser op mod 50 V1- og V2-kortlagte grunde inden for en radius af 500 meter.22 Dette påvirker i høj grad de omkringliggende boligveje som

    Gormsvej, Thyrasvej, Svendsvej, Knudsvej, Bakkeleddet og Rolighedsvej. De primære kilder til denne koncentrerede forurening er:

    • DSB Roskilde Station og jernbaneareal: V2-kortlagt forurening med olie, benzin og PCA (en gruppe af tjærestoffer/PAH’er).
    • Tidligere Hammond Selv-Rens: V2-kortlagt forurening med Tetrachlorethylen (PCE), et typisk renserikemikalie.
    • Tidligere Roskilde Karosseriindustri: V2-kortlagt forurening med Trichlorethylen (TCE) og olieprodukter.
    • Tidligere Danske Slagterier: V2-kortlagt forurening med en blanding af PAH’er, tungmetaller og klorerede opløsningsmidler.22

    Denne klynge af alvorlige forureninger skaber en betydelig risiko for spredning til de nærliggende boligområder, især via grundvandet eller afdampning fra jorden.

    4. Større Færdselsårer og Specifikke Adresser

    • Valmuevej: Her er der fundet en direkte V2-kortlægning på adressen Valmuevej 3. Dette betyder, at der er konstateret en forurening på selve grunden. Den specifikke type forurening fremgår ikke af de tilgængelige kilder, men kan findes ved at rekvirere en officiel jordforureningsattest for ejendommen.35
    • Køgevej: En specifik matrikel, Køgevej 131, er V1-kortlagt (mulig forurening). Årsagen er grundens tidligere anvendelse til “Skoler med landbrugs- og levnedsmiddeluddannelser”, hvilket kan indebære en historisk brug af kemikalier eller pesticider.30
    • Vindingevej / Gammel Vindingevej & Østre Ringvej: For disse store veje er der ikke fundet direkte kortlægninger på de undersøgte adresser. Dog viser data en høj tæthed af nærliggende forureninger. Opslag for adresser på Vindingevej viser mellem 10 og 24 nærliggende V1/V2-forureninger, og for Østre Ringvej er tallet 20.32 Dette skyldes vejenes placering tæt på industrikvarterer og deres funktion som trafikale hovedårer.

    5. Øvrige Boligveje

    For de fleste af de resterende boligveje på listen, såsom Anemonevej, Bellisvej, Bonderosevej, Hedeboparken og Ejboparken, er der ikke fundet direkte V1- eller V2-kortlægninger på de specifikke adresser, der er undersøgt via offentlige portaler.38 Det er dog afgørende at bemærke to ting:

    1. Alle disse veje er, som resten af byzonen, omfattet af områdeklassificeringen for lettere forurenet jord.
    2. Mange af dem ligger i umiddelbar nærhed af de ovennævnte hotspots. For eksempel viser opslag for Hedeboparken 53 nærliggende forureninger og for Ejboparken 30 nærliggende forureninger.36 Selvom en grund ikke selv er kortlagt, kan en forurening fra en nabogrund potentielt sprede sig.

    Del 3: Analyse af Forureningstyper og Potentielle Risici

    For at vurdere den reelle betydning af fundene i “Syd for Banen” er det nødvendigt at forstå de forskellige typer af kemikalier, der er tale om, og de specifikke risici, de udgør. De forskellige forureningstyper har forskellige spredningsveje og påvirker mennesker og miljø forskelligt. Denne skelnen er afgørende for at kunne give relevant og målrettet vejledning.

    • Klorerede Opløsningsmidler (Trichlorethylen/TCE og Tetrachlorethylen/PCE):
      • Kilder og Forekomst: Disse stoffer er fundet i forbindelse med tidligere industrier som renserier og metalværksteder nær Sygehusvej.22 De blev i stor stil anvendt til kemisk tøjrens og affedtning af metaldele.41
      • Risici: Den primære risiko for beboere stammer fra stoffernes flygtighed. De kan fordampe fra forurenet jord og grundvand, trænge op gennem jorden og fundamentet og forurene indeklimaet i boliger. Langvarig indånding af selv lave koncentrationer er sundhedsskadeligt. Stofferne er klassificeret som sandsynligvis kræftfremkaldende og kan påvirke nervesystemet, lever og nyrer. Desuden er de meget mobile i jorden og udgør en alvorlig trussel mod grundvandskvaliteten.43 Forholdsregler vil derfor ofte fokusere på ventilation og sikring af kældre og fundamenter.
    • PAH’er (Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner / Tjærestoffer):
      • Kilder og Forekomst: PAH’er er en gruppe stoffer, der dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale. De findes i tjære, asfalt, sod, bilos og røg.46 I “Syd for Banen” er de primært knyttet til jernbanedriften (sveller, spild), det tidligere deponi på Musicon, og den generelle byforurening.21
      • Risici: Flere PAH-forbindelser er dokumenteret kræftfremkaldende.47 I modsætning til de flygtige opløsningsmidler er den primære risiko for beboere ved
        direkte kontakt med forurenet jord. Dette kan ske via hudkontakt under havearbejde eller ved, at børn får jord på hænderne og i munden under leg. Stofferne binder sig kraftigt til jordpartikler og udgør en mindre risiko for afdampning til indeklimaet, men kan true miljøet, hvis jorden flyttes.46 Forholdsregler fokuserer derfor på at skabe en barriere til jorden (græs, fliser) og på god hygiejne.
    • Tungmetaller (Bly, Cadmium, Arsen, m.fl.):
      • Kilder og Forekomst: Tungmetaller spredes fra mange kilder, herunder industrielt spild, affaldsdeponering (som på Musicon), afbrænding af affald, og fra ældre typer maling og benzin.49 De er specifikt nævnt i forbindelse med det tidligere slagteri nær Sygehusvej.22
      • Risici: Tungmetaller er persistente, hvilket betyder, at de ikke nedbrydes i naturen. De kan ophobes i kroppen over tid og forårsage en række kroniske sundhedsskader, herunder på nervesystem, nyrer og knogler. Bly er særligt skadeligt for børns udvikling.12 Ligesom med PAH’er er den primære risiko for beboere ved
        direkte kontakt med jorden og indtagelse af jordpartikler, enten direkte eller via afgrøder dyrket i forurenet jord.
    • Olie og Benzin (Kulbrinter):
      • Kilder og Forekomst: Disse er typiske forureninger fra benzinstationer, autoværksteder, spild fra olietanke og fra jernbanedrift.7
      • Risici: Olie- og benzinforurening udgør en trussel mod grundvandet. Desuden kan de lettere komponenter, som f.eks. benzen (der er kræftfremkaldende), fordampe og påvirke indeklimaet, ligesom de klorerede opløsningsmidler.45

    Del 4: Vejledning og Anbefalinger til Grundejere

    At bo i et område med en kompleks forureningshistorik kan skabe usikkerhed. Der findes dog et veletableret system af regler, rettigheder og pligter, som er designet til at håndtere situationen og sikre borgernes sundhed.

    Generelle Råd for Alle i Området

    På grund af den generelle områdeklassificering som “lettere forurenet” gælder en række forholdsregler for alle ejendomme i “Syd for Banen”, uanset om de er specifikt kortlagt eller ej. Disse råd er især vigtige for børnefamilier, da børn er mere sårbare over for påvirkning fra forurening 12:

    • Undgå bar jord: Dæk bar jord i haven med græs, flis, grus eller fliser for at minimere direkte kontakt og støv.
    • Børn og leg: Sørg for, at sandkasser har en fast bund (f.eks. fliser), så børn ikke kan grave ned i den underliggende jord. Læg faldunderlag som certificeret sand eller gummifliser under gynger og legeredskaber.
    • Hygiejne: Gør det til en fast vane at vaske hænder grundigt efter havearbejde og udendørs leg, og inden måltider. Skift sko ved indgangen for at undgå at slæbe jord med ind i boligen.
    • Køkkenhave: Det frarådes at dyrke spiselige afgrøder direkte i den lokale jord. Anvend i stedet højbede, krukker eller plantesække fyldt med ren, indkøbt jord. Frugt fra træer og bær fra høje buske kan spises, når de er skyllet grundigt.

    Håndtering af en Kortlagt Grund (V1 eller V2)

    Hvis en ejendom er kortlagt på enten vidensniveau 1 eller 2, træder yderligere rettigheder og pligter i kraft.

    Dine Rettigheder som Grundejer

    • 1-års-reglen (for V1-kortlagte boliggrunde): Som ejer af en boliggrund, der er kortlagt på V1 (mulig forurening), har man ret til at anmode Region Sjælland om at få grunden undersøgt inden for ét år. Undersøgelsen er uden omkostninger og har til formål at afklare, om der reelt er en forurening, der kræver en V2-kortlægning, eller om mistanken kan afkræftes. Dette er en vigtig proaktiv rettighed, der giver mulighed for at få en hurtigere afklaring af sin situation.5
    • Værditabsordningen: Hvis man har købt en bolig, som efterfølgende bliver kortlagt, og man ikke kendte til forureningen ved købet, kan man i visse tilfælde søge om at blive omfattet af værditabsordningen. Ordningen kan give hjælp til en fremskyndet offentlig oprydning.6

    Dine Pligter som Grundejer

    • Oplysningspligt: Ved salg eller udlejning af en kortlagt ejendom har man pligt til at informere den nye ejer eller lejer om kortlægningen.54
    • §8-tilladelse fra kommunen: Før man påbegynder bygge- og anlægsarbejde, ændrer arealanvendelsen (f.eks. fra erhverv til bolig) eller foretager større gravearbejder på en V1- eller V2-kortlagt grund, skal man indhente en særlig tilladelse fra Roskilde Kommune. Denne tilladelse gives efter §8 i Jordforureningsloven. Kommunen kan i den forbindelse stille krav om yderligere undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, som man som udgangspunkt selv skal finansiere.10
    • Anmeldelse af Jordflytning: Al jord, der graves op og flyttes fra en kortlagt grund (samt fra alle områdeklassificerede arealer), skal anmeldes til Roskilde Kommune via det digitale system Flytjord.dk. Anmeldelsen skal ske, inden jorden flyttes. Dette sikrer, at forurenet jord håndteres korrekt og ikke spredes til uforurenede områder.2

    Sådan Indhenter De en Officiel Jordforureningsattest

    Den mest præcise og juridisk gyldige information om en specifik ejendom fås ved at hente en officiel jordforureningsattest. Dette er det dokument, der anvendes i forbindelse med bolighandel. Processen er som følger 9:

    1. Gå til Region Sjællands digitale jordforureningskort, som findes via deres hjemmeside, eller til Danmarks Arealinformation (miljoeportal.dk).
    2. I søgefeltet indtastes den specifikke adresse (f.eks. “Valmuevej 3 4000 Roskilde”). Det er vigtigt at undlade komma mellem vejnavn og nummer. Alternativt kan der søges på matrikelnummer.
    3. Når ejendommen vises på kortet, markeres matriklen med et klik.
    4. Herefter vælges funktionen “Hent attest”.
    5. En PDF-fil med den officielle jordforureningsattest genereres. Attesten viser ejendommens status (f.eks. V1-kortlagt, V2-kortlagt, Ingen oplysninger) og kan indeholde yderligere information om kendte forurenende aktiviteter.

    Sammenfatning og Konklusion

    Denne analyse bekræfter, at området “Syd for Banen” i Roskilde har en betydelig og veldokumenteret forureningshistorik. Denne historik er ikke tilfældig, men er et direkte resultat af områdets udvikling med en blanding af boliger, tung industri, omfattende jernbanedrift og deponering af affald.

    Hovedkonklusionerne er:

    1. Forureningen er koncentreret i hotspots: Risikoen for alvorlig forurening er ikke jævnt fordelt. Den er markant højest i og omkring de afgrænsede industrikvarterer (Industrivej, Håndværkervej), det tidligere deponi- og industriområde Musicon, samt i en zone langs jernbanen.
    2. Specifikke og alvorlige forureningsstoffer er identificeret: Der er konstateret forurening med sundhedsskadelige stoffer som klorerede opløsningsmidler (TCE, PCE), tjærestoffer (PAH’er), tungmetaller og olieprodukter. Disse er knyttet til specifikke, tidligere virksomheder som renserier, metalindustri og slagteri.
    3. Direkte og indirekte berørte veje: Mindst én vej på den fremsendte liste, Valmuevej, har en direkte V2-kortlægning (konstateret forurening) på en matrikel. En anden, Køgevej, har en V1-kortlægning (mulig forurening). Mange andre veje, især nær Sygehuset og industrikvartererne, har en meget høj tæthed af nærliggende forureninger, hvilket udgør en potentiel risiko for spredning.
    4. Alle er omfattet af regler: Uanset om en grund er specifikt kortlagt eller ej, er hele området omfattet af den generelle områdeklassificering for lettere forurenet byjord. Dette indebærer, at alle grundejere skal følge generelle forholdsregler for at minimere kontakt med jord og skal anmelde jordflytning til Roskilde Kommune.

    Selvom dette forureningsbillede kan virke komplekst og bekymrende, er det vigtigt at understrege, at der i Danmark findes et veletableret og transparent system til at håndtere disse udfordringer. Gennem offentlige databaser som Danmarks Arealinformation har borgere adgang til detaljeret viden om deres ejendom. Ved at følge myndighedernes råd og kende sine rettigheder (f.eks. 1-års-reglen) og pligter (f.eks. anmeldelse af jordflytning) som grundejer, er det muligt at leve trygt i området og håndtere eventuelle risici på en korrekt og ansvarlig måde. Denne rapport tjener som en guide til netop dette.

    Citerede værker

    1. gader og veje-sfb.txt
    2. Forurenet jord og jordflytninger – Roskilde Kommune, tilgået juli 14, 2025, https://www.roskilde.dk/da-dk/service-og-selvbetjening/borger/bolig-og-byggeri/energi-og-miljo/forurenet-jord-og-jordflytninger/
    3. INDSATSPLAN FOR JORDFORURENINGSOMRÅDET 2024 | AzureWebSites.net, tilgået juli 14, 2025, https://app-rsjdxp-cms-prod-001.azurewebsites.net/media/om2ato4p/indsatsplan-for-jordforureningsomraadet-2024.pdf
    4. Forurenet jord – Borger.dk, tilgået juli 14, 2025, https://www.borger.dk/miljoe-og-energi/Forurening/Forurenet-jord
    5. Kortlægning og områdeklassificering – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/jord/forurenede-grunde/kortlaegning-og-omraadeklassificering
    6. Jordforurening V1 og V2 « DGE Miljø- og Ingeniørfirma (+40 års erfaring), tilgået juli 14, 2025, https://www.dge.dk/raadgivning/jord-og-grundvand/jordforurening-v1-og-v2/
    7. Kortlagte grunde – Odense Kommune, tilgået juli 14, 2025, https://www.odense.dk/borger/miljoe-og-affald/jord/jordforurening/kortlagte-grunde
    8. Hvad betyder V1 & V2? – Jordforureningsadvokat, tilgået juli 14, 2025, https://www.jordforureningsadvokat.dk/hvad-betyder-v1-v2/
    9. Er din grund forurenet? – Region Sjælland – Vi er til for dig, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/er-din-grund-forurenet
    10. Forstå jordforureningens grundbegreber – Region Hovedstaden, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/grundbegreber/sider/default.aspx
    11. For grundejere – Region Sjælland – Vi er til for dig, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/for-grundejere
    12. Informationsmateriale om lettere forurenet jord – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/jord/forurenede-grunde/informationsmateriale-om-lettere-forurenet-jord
    13. Fakta om håndtering af jord og bygge- og anlægsaffald – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://mst.dk/borger/affald-og-forurening/sortering-af-affald/generel-anmeldepligt-for-bygge-og-anlaegsaffald/fakta-om-haandtering-af-jord-og-bygge-og-anlaegsaffald
    14. Jordforurening – Region Sjælland – Vi er til for dig, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/jordforurening
    15. Jordforurening – Næstved Kommune, tilgået juli 14, 2025, https://www.naestved.dk/bolig-og-miljoe/miljoe-og-klima/jordforurening
    16. Klargøringscenter i branchenøglen på autoteket, tilgået juli 14, 2025, http://www.autoteket.dk/cg.asp?show=categories&cat=398&start=1
    17. Industrivej 29d, 4000 Roskilde – Investering i Detailhandel & butik på 953 kvm – Ejendomstorvet, tilgået juli 14, 2025, https://www.ejendomstorvet.dk/investering/oestsjaelland/roskilde/detailhandel-butik/ec055435-58df-4022-aea6-e441c605074e
    18. Oversigt over regionale industriminder for Roskilde Amt 2004 Rapport udarbejdet af: • Greve Museum, tilgået juli 14, 2025, https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bevaringsvaerdige_bygninger_og_miljoeer/Bevaringstemaer/Industri/Regionale_rapporter_om_industri/roskilde.pdf
    19. Roskilde Kommune – Digital MiljøAdministration – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://dma.mst.dk/vis-myndighed/knr/265
    20. Værksteder Håndværkervej Roskilde – se 2 virksomhedsresultater | degulesider.dk, tilgået juli 14, 2025, https://www.degulesider.dk/v%C3%A6rksteder+h%C3%A5ndv%C3%A6rkervej+roskilde/firmaer
    21. Genindbygning af forurenet jord ved Rabalder Parken i Roskilde, tilgået juli 14, 2025, https://xn--jordhndtering-tfb.dk/cases-og-eksempler/genindbygning-af-forurenet-jord-ved-rabalder-parken-i-roskilde
    22. Sygehusvej 1, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/sygehusvej-1/
    23. Argo – Roskilde Kraftvarmeværk Håndværkervej 70 4000 Roskilde Virksomheder J.nr. MST-1272-00614 Ref. ANBRI Den 9. januar 2, tilgået juli 14, 2025, https://dma.mst.dk/vis-sag/download/76e3eeb2-9945-41f3-8a6f-ccd16608be80
    24. Indberetning om jordforurening 2022 Bilag – Region Hovedstaden, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/publikationer/Documents/Indberetning%20af%20Jordforurening%202022%20BILAG.pdf
    25. Indberetning om jordforurening 2018 – Region Hovedstaden, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/Forretningsudvalget-2019/FU-DO-17092019-bilag-til-sag-25-til-28-og-sag-30-til-32-samt-meddelelser.pdf
    26. Tilsynsrapport til offentliggørelse, tilgået juli 14, 2025, https://dma.mst.dk/vis-sag/download/f30f36ef-1665-4e6c-978c-db92be3a4a6e
    27. L 183 Bilag 1 Høringssvar uden ministerielle svarpdf – Folketinget, tilgået juli 14, 2025, https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L183/bilag/1/2995963.pdf
    28. Navervej, 4000 Roskilde – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/oversigt/4000-Roskilde/navervej/
    29. Rolighedsvej 13, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/rolighedsvej-13/
    30. DKjord jordforureningsattest – 9857dcc1-fe08-4362-96c7 …, tilgået juli 14, 2025, https://jord-report.miljoeportal.dk/generate?elav=2000355&matrnr=12s
    31. Roskilde Miljøcenter – Dansk Miljø & Genbrug, tilgået juli 14, 2025, https://www.damilog.dk/roskilde-miljoecenter/
    32. Vindingevej 201, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/vindingevej-201/
    33. Vindingevej 39, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/vindingevej-39/
    34. Østre Ringvej 100, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/%C3%B8stre-ringvej-100/
    35. Valmuevej 3, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/valmuevej-3/
    36. Hedeboparken 6, 1. 211, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/hedeboparken-6/1-211/
    37. Ejboparken 33, st. tv, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/ejboparken-33/st-tv/
    38. Anemonevej 38, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/anemonevej-38/
    39. Bellisvej 13, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/bellisvej-13/
    40. Bonderosevej 22, 4000 Roskilde – Se vigtig info – DinGeo, tilgået juli 14, 2025, https://www.dingeo.dk/adresse/4000-roskilde/bonderosevej-22/
    41. KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER – Chemwatch, tilgået juli 14, 2025, https://chemwatch.net/da/blog/chlorinated-solvents/
    42. Kortlægning af tilsætningsstoffer i chlorerede opløsningsmidler – Miljøstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2011/11/978-87-92779-39-7.pdf
    43. 1999-2000 – Svar på § 20-spørgsmål: Om forbud mod trikloretylen. – Arkiv, tilgået juli 14, 2025, https://webarkiv.ft.dk/Samling/19991/spor_sv/S2147.htm
    44. Nedbrydning af chlorerede ethener i forureningsfanen fra Grindstedværkets grund i åbrink og åbund ved Grindsted Å – Region Syddanmark, tilgået juli 14, 2025, https://regionsyddanmark.dk/media/0q4bxt4p/notat-om-mikrobielle-undersoegelser-ved-grindsted-%C3%A5.pdf
    45. Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme – Backend, tilgået juli 14, 2025, https://backend.miljoeogressourcer.dk/media/lix/3557/Prioriteringsniveauer_ved_indeklimasager_1_NY_25052010.pdf
    46. KILDER TIL JORDFORURENING MED TJÆRESTOFFER (PAH) ATV MØDE – Backend, tilgået juli 14, 2025, https://backend.miljoeogressourcer.dk/media/lix/2244/2244.pdf
    47. PAH i fødevarer – Fødevarestyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/foedevaresikkerhed/kemiske-stoffer-og-toksiner/procesforureninger-i-foedevarer/pah-i-foedevarer
    48. jordforurening og sundhedsrisiko – Sundhedsstyrelsen, tilgået juli 14, 2025, https://www.sst.dk/Udgivelser/2002/~/media/669E9009610440B491E50CA0B9054C59.ashx
    49. Hvad er jordforurening? Årsager, risici og oprensning – Niras, tilgået juli 14, 2025, https://www.niras.dk/ordbog/jordforurening/
    50. Hvordan tungmetaller truer jordens frugtbarhed og økosystemer – Klimatræ, tilgået juli 14, 2025, https://xn--klimatr-sxa.dk/hvordan-tungmetaller-truer-jordens-frugtbarhed-og-oekosystemer/
    51. Analyse for Tungmetaller | Miljøscreening i København | Ring nu, tilgået juli 14, 2025, https://kbhmr.dk/analyse-for-tungmetaller/
    52. Tungmetaller i danske jorder, tilgået juli 14, 2025, https://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_temarapporter/rapporter/87-7772-235-3.pdf
    53. For grundejers rådgiver – Region Sjælland – Vi er til for dig, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/for-grundejers-raadgiver
    54. Lev trygt med en forurenet grund – Region Hovedstaden, tilgået juli 14, 2025, https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/gode-raad
    55. Ofte stillede spørgsmål om forurenede boliggrunde – Region Syddanmark, tilgået juli 14, 2025, https://regionsyddanmark.dk/klima-og-miljo/vand-og-jord/ofte-stillede-sporgsmal/forurenede-boliggrunde
    56. Når du bor på en forurenet grund – Regional Udvikling – Region Midtjylland, tilgået juli 14, 2025, https://www.ru.rm.dk/klima-og-miljo/jordforurening/hvis-grunden-er-forurenet/nar-du-bor-pa-en-forurenet-grund/
    57. Kortlægning – V1 og V2 – Region Nordjylland, tilgået juli 14, 2025, https://rn.dk/regional-udvikling/jord-og-vand/kortlaegning-v1-og-v2
    58. Jordforurening – hvad betyder det for dig som køber? – Minkøbermægler.dk, tilgået juli 14, 2025, https://www.minkoebermaegler.dk/jordforurening-hvad-betyder-det-for-dig-som-koeber/
    59. ER DIN BOLIGGRUND FORURENET – Region Nordjylland, tilgået juli 14, 2025, https://rn.dk/-/media/Rn_dk/Regional-Udvikling/Jord-og-vand/Pjecer-og-film/Pjece_Er_din_boliggrund_forurenet_tilgaengelig.pdf
    60. DKjord jordforureningsattest – e055d2b8-e3b6-4375-a7e9-df175495395d – Danmarks Miljøportal, tilgået juli 14, 2025, https://jordrapport.miljoeportal.dk/generate?elav=2000351&matrnr=253c
    Miljøministeriet om Jordforurening
  • Fra Slagteriaffald til Livsvigtig Medicin

    Fra Slagteriaffald til Livsvigtig Medicin

    DAK’s Eventyr i Roskilde

    🔍 Faktaboks: 5 Vigtige Pointer

    1. DAK opstod i 1937 som en konservesfabrik tilknyttet Roskilde Andels-Svineslagteri.
    2. Efter krigen blev slagteriaffald til medicin, da man begyndte at udvinde insulin og heparin.
    3. DAK-Laboratoriet blev stiftet i 1946 og voksede hurtigt til en international medicinalsucces.
    4. I 1959 blev DAK en del af LEO Pharma, hvilket førte til global ekspansion – men også til udflytning.
    5. Produktionen i Roskilde sluttede i 1992, men arven lever videre i LEO Pharmas DNA.

    En idé fødes i krigens skygge

    I 1937 blev Dansk Andes Konservesfabrik – bedre kendt som DAK – grundlagt i Roskilde. Det var en del af Roskilde Andels-Svineslagteri og havde til formål at forædle kød til konserves. Men det, der begyndte som en fødevarefabrik, skulle snart blive noget helt andet.

    Efter Anden Verdenskrig var Danmark præget af knaphed og behov for nytænkning. På slagteriet i Roskilde begyndte man at se på affaldet med nye øjne. Hver dag blev der kasseret store mængder organisk materiale – bugspytkirtler, tarme og andet, som ikke kunne bruges til mad. Men hvad nu, hvis det kunne bruges til noget andet?

    Den fantastiske opdagelse

    Det var ikke en videnskabelig opdagelse i et laboratorium, men en forretningsidé, der ændrede alt. Man vidste allerede, at insulin kunne udvindes fra bugspytkirtler, og at heparin – et blodfortyndende middel – kunne hentes fra tarmslimhinder. Det geniale var at koble denne viden med de enorme mængder slagteriaffald, der dagligt blev produceret i Roskilde.

    Slagteridirektør A.J. Hinrichsen og apoteker Knud Steensen så potentialet. I 1946 blev DAK-Laboratoriet A/S stiftet som et selvstændigt selskab, og Roskilde fik sin første medicinalfabrik.

    En ny industri vokser frem

    Den første fabrik – Fabrik 1 – blev bygget på Elisagårdsvej, lige ved siden af slagteriet. Det var ikke tilfældigt. De biologiske råvarer skulle behandles hurtigt, og den korte afstand sikrede friskhed og kvalitet.

    Produktionen tog fart. I 1950’erne blev DAK-L en af verdens største producenter af heparin og en betydelig spiller på insulinmarkedet. I 1958 blev en ny og større fabrik – Fabrik 2 – opført for at følge med efterspørgslen. DAK-L beskæftigede nu omkring 150 mennesker og var en af Roskildes største arbejdspladser.

    Fra lokal stolthed til global spiller

    I 1959 blev DAK-L fusioneret med Løvens kemiske Fabrik, som senere blev til LEO Pharma. Det var ikke et opkøb af en kriseramt virksomhed – tværtimod. DAK-L var en succes, og fusionen gav adgang til nye markeder, forskning og kapital.

    Roskilde-fabrikkerne fortsatte som specialiserede produktionsenheder, især for heparin. Men beslutningerne blev nu truffet i Ballerup, hvor LEO havde hovedsæde. Roskilde var ikke længere centrum – men en vigtig brik i et større spil.

    Tiden løber fra Roskilde

    I 1980’erne begyndte forandringerne at kunne mærkes. Nye teknologier, strengere krav og global konkurrence ændrede spillets regler. Genteknologi gjorde det muligt at producere insulin uden dyr, og moderne anlæg kunne producere mere effektivt.

    I 1983 blev det annonceret, at den ældste fabrik i Roskilde skulle lukke. I 1986 blev heparinproduktionen flyttet til Ballerup. Og i 1992 blev de sidste aktiviteter lukket ned. Dermed sluttede 46 års medicinsk produktion i Roskilde.

    En arv, der lever videre

    Selvom bygningerne på Elisagårdsvej er væk, lever DAK’s arv videre. Den ekspertise, der blev opbygget i Roskilde, er stadig en del af LEO Pharmas kerne. Heparinproduktionen, som startede med slagteriaffald, er stadig en vigtig del af virksomhedens portefølje.

    Historien om DAK er ikke en fortælling om forfald, men om forvandling. Det er historien om, hvordan en lokal idé blev til global innovation. Og hvordan Roskilde – i en periode – var centrum for en af Danmarks mest bemærkelsesværdige industrielle succeser.

    Rapport om DAK
    Interaktiv side
    Billeder fra DAK
  • Grusgravene

    Grusgravene

    Roskildes Skjulte Guld: Fra Istidslandskab til Grønne Oase

    De fleste kender Roskilde for Domkirken, vikingeskibene og festivalen. Men under mulden gemmer sig en anden, mindst lige så fundamental historie for vores egn og hele Sjællands udvikling: historien om sand, sten og grus. Det er fortællingen om, hvordan et landskab formet af is og vand blev motoren i et byggeboom, og hvordan de enorme sår i jorden i dag forvandles til nogle af vores mest elskede naturområder.

    Faktaboks:

    5 Vigtigste Pointer

    * En Gave fra Istiden: Roskilde-egnens undergrund er et skatkammer af sand og grus af høj kvalitet, efterladt og sorteret af enorme smeltevandsfloder for over 10.000 år siden.
    * Københavns Vugge: Den industrielle grusgravning startede for over 130 år siden og var tæt forbundet med anlæggelsen af jernbanen. Uden grus fra Roskilde, intet voksende København.
    * Fra Sår til Oaser: Udtjente grusgrave som Hedeland, Lynghøjsøerne og Himmelsøen er i dag forvandlet til populære natur- og fritidsområder, der er centrale i Roskildes “Grønne Ring”.
    * Et Vindue til Fortiden: Når gravemaskinerne fjerner jorden, afdækker de ofte glemte gravhøje og bopladser. Grusgravene er blevet et uventet arkiv, der giver arkæologer en unik indsigt i oldtiden.
    * Et Levested Fødes: Den bare, næringsfattige jord i en aktiv grusgrav skaber perfekte betingelser for sjældne planter, insekter og krybdyr, som ellers er pressede i det danske landskab.

    Istidens Arkitekter

    For at forstå, hvorfor Roskilde blev centrum for grusgravning, skal vi tusindvis af år tilbage i tiden. Under den sidste istid var Danmark dækket af et tykt islag. Da isen begyndte at smelte, fossede gigantiske floder af smeltevand frem. Disse floder var så kraftfulde, at de rev sten, grus, sand og ler med sig fra undergrunden i Skandinavien.

    Vandet fungerede som et gigantisk, naturligt sorteringsanlæg. De tungeste sten og det groveste grus blev aflejret først, tættest på isranden, mens det finere sand blev ført længere væk. Lige præcis her på vores egn skabte disse processer tykke, rene og velsorterede lag af de materialer, som er guld værd for byggeindustrien. Istiden efterlod simpelthen et perfekt spisekammer af råstoffer lige under vores fødder.

    Grusgravene

    Fra Hestevogn til Højhuse

    I slutningen af 1800-tallet begyndte man for alvor at få øjnene op for værdien i undergrunden. Anlæggelsen af jernbanen mellem København og Roskilde blev startskuddet. Pludselig kunne man transportere de tunge materialer i store mængder ind til hovedstaden, der voksede med eksplosiv fart.

    Omkring Hedehusene skød de første store grusgrave op. I starten var det et slidsomt arbejde. Mænd gravede med skovle og kørte gruset væk i trillebøre eller på hestetrukne tipvogne på smalle jernbanespor. Men snart overtog damp- og eldrevne gravemaskiner, og små stationsbyer som Hedehusene blev forvandlet til pulserende industribyer, hvis identitet og økonomi var bygget på “guldet i bakkerne”. I over et århundrede har lyden af maskiner og strømmen af lastbiler været en del af egnens DNA – en konstant påmindelse om, at Roskildes jord bygger Sjælland.

    Fortiden Gror Frem af Graven

    Mens grusgravningen fjerner det moderne landskab bid for bid, har den en uventet sidegevinst: Den åbner et vindue til en fjern fortid. Hver gang gravemaskinerne tager et nyt lag af jorden, er der en chance for, at de støder på spor af vores forfædre.

    Derfor er der et tæt og lovpligtigt samarbejde med de lokale arkæologer fra ROMU. Når der dukker mørke pletter i jorden eller rester af potteskår op, standses maskinerne, og arkæologerne tager over. Denne proces har ført til fantastiske fund. Et af de mest bemærkelsesværdige blev gjort for få år siden i en grusgrav mellem Roskilde og Hedehusene. Her fandt man en stenaldergrav med skeletterne af fire børn og, lige ved siden af, et femte barn fra bronzealderen, begravet med fine gaver som en armring af bronze og knapper af rav.

    Den storstilede jordflytning giver arkæologerne en enestående mulighed for at undersøge oldtidens samfund i en skala, der ellers ville være umulig. Den industri, der ødelægger ét landskab, bliver således nøglen til at genfinde og forstå et andet, meget ældre kulturlandskab.

    Nabo til en Gigant

    At leve side om side med en aktiv grusgrav er dog ikke uden omkostninger. For naboerne er den konstante støj fra maskiner, den evige summen fra sorteringsanlæggene og den tunge lastbiltrafik en del af hverdagen. Støv hvirvles op fra de store, bare arealer og kan lægge sig som et fint lag på huse, biler og i haver.

    Selvom industrien er underlagt strenge regler for både støj, støv og arbejdstider, er der ofte en kløft mellem de tilladte grænseværdier og den gene, naboerne oplever. Det er en fundamental konflikt mellem samfundets behov for byggematerialer og den enkelte borgers ønske om fred og ro. Det er den menneskelige pris for den udvikling, som råstofferne skaber.

    Et Nyt Landskab Fødes

    Det mest fascinerende ved grusgravenes historie er måske det paradoks, at ødelæggelsen skaber nyt liv. Når det næringsrige muldlag er fjernet, efterlades en gold og stenet mineraljord. For de fleste almindelige planter er det en ørken, men for en række sjældne og truede pionerplanter er det et paradis. Her kan de spire og gro uden konkurrence fra græs og brændenælder.

    De solbeskinnede, tørre skrænter bliver ideelle levesteder for varmeelskende insekter og krybdyr som det fredede markfirben. Og når man graver under grundvandsspejlet, opstår der søer. Fordi de primært fyldes med rent, filtreret grundvand, bliver grusgravssøerne ofte nogle af Danmarks reneste. De klare søer er perfekte levesteder for padder og vandplanter. På den måde efterligner industrien naturens egne processer, hvor jordskred eller oversvømmelser skaber ny dynamik og plads til arter, der ellers ville blive udkonkurreret.

    Fra Hul i Jorden til Grøn Oase

    I Roskilde-området har man i årtier arbejdet visionært med at give de udtjente grusgrave tilbage til naturen og borgerne. De tidligere industrilandskaber er i dag blevet til nogle af egnens mest værdifulde og velbesøgte grønne områder.

    Hedeland, der engang var et goldt månelandskab, er i dag en 15 km² stor naturpark med alt fra skibakke og veteranjernbane til vinmarker og ridestier. Ved Svogerslev er den gamle grusgrav blevet til Lynghøjsøerne, et elsket udflugtsmål med rene badesøer, mountainbikespor og shelters. Og lige syd for Roskilde er Darup Grusgrav blevet til Himmelsøen, et bynært åndehul med badestrand og legepladser.

    Disse steder er mere end bare pæne parker. De er beviset på en vellykket transformation, hvor et ar i landskabet er helet og har fået ny værdi. De er centrale brikker i Roskilde Kommunes vision om en “Grøn Ring” af natur, der skal omkranse byen til glæde for kommende generationer. Historien om grusgravningen i Roskilde er derfor ikke slut. Det er en fortsat fortælling om, hvordan vi som samfund både tager af naturens ressourcer og påtager os ansvaret for at give noget endnu smukkere tilbage.

  • Byggeriet af Maglegårdsvejbroen

    Broen over Maglegårdsvej

    Motorvejen syd om Roskilde skulle udvides, der skulle laves flere spor og til-og frakørslerne ændres. Broerne over motorvejen var for små og skulle derfor erstattes. Dette gjaldt både Køgevejsbroen og Maglegårdsvejbroen. Ændringerne betød også at tankanlægget på sydsiden forsvandt og frakørslen ved Motelvej blev lukket og omlagt.

    I planerne indgik også en fodgængerbro over motorvejen med direkte adgang til festivalområdet, faktisk en forlængelse af den ældgamle Kamstrupsti, der under forskellige navne – Eriksvej-Rabalderstræde-Kamstrupsti – var kirkesti for Kamstrup og Vor Frue Landsogn indtil Roskildes Vor Frue Kirke. Mens arbejdet på motorvejsbroerne foregik blev fundamentet til broen støbt i midterrabatten på motorvejen, men planerne er blevet sat i bero.

    Billedserien her om Maglegårdsvej broen er fra 2009 – 2010, fotograf Niels Jørgen Rasmussen

    Se billeder fra byggeriet af broen
  • Energitårnet – Argo

    Energitårnet – Argo

    Energitårnet

    ARGO i Roskilde er et affaldsforbrændingsanlæg, der omdanner affald til energi. Anlægget er bl.a. kendt for Energitårnet, der kan brænde 25 tons affald i timen og er nummer seks i rækken af anlæg.

    Energitårnet leverer strøm til ca. 65.000 husstande og varme til ca. 40.000 husstande om året. ARGO er rykket ind som det tredje største anlæg i Danmark. ARGO forsyner transmissionsnettet og leverer dermed varme til hele Storkøbenhavnsområdet.

    Energitårnet er kendt for sin markante og prisvindende belysning med mere end 200 lamper. Tårnet er 190 meter langt og 98 meter højt.

    Se resume af Podcast

    Dette kildeuddrag er en samtale med driftsleder Niels Kaldehauge fra Argo kraftvarmeværket i Roskilde, der detaljeret forklarer værkets historie, drift og den komplekse proces for affaldsforbrænding og genanvendelse. Kaldehauge beskriver, hvordan Roskilde siden 1966 gradvist har udvidet forbrændingskapaciteten, hvilket kulminerede i energitårnet, der er afgørende for at håndtere stadigt stigende affaldsmængder, primært gennem import. Kernen i værkets funktion er at omdanne affald til fjernvarme og elektricitet (kraftvarmeværk), mens en betydelig del af samtalen fokuserer på den avancerede røggasrensning og restprodukthåndtering—herunder genanvendelse af slagger til byggematerialer og eksport af farligt affald (flyveaske) til neutralisering i Norge. Afslutningsvis berøres fremtidige ambitioner om CO2-neutralitet via CO2-fangst, samt diskussionen om energitårnets arkitektoniske udtryk og dets rolle i byens skyline.

    Argo Kraftvarmeværk og Energitårnet i Roskilde

    Dette briefingdokument syntetiserer de centrale aspekter af Argo Kraftvarmeværks drift, teknologi og strategiske betydning, baseret på en detaljeret gennemgang med driftleder Niels Kallehauge. Argo er Danmarks tredjestørste affaldsforbrændingsanlæg og spiller en afgørende rolle i både den regionale energiforsyning og den cirkulære økonomi. Anlægget omdanner årligt ca. 375.000 tons affald til el og fjernvarme for hele Storkøbenhavnsområdet og er en central aktør i at undgå deponering af affald, hvilket reducerer udledningen af den potente klimagas metan.

    Kernen i Argos drift er en avanceret ressourceudnyttelse, hvor biprodukter fra forbrændingen systematisk genanvendes. Slagge oparbejdes til byggematerialer efter frasortering af metaller som jern, aluminium og ædelmetaller. Flyveaske og spildevandsslam anvendes til at neutralisere industrielt syreaffald i Norge, og der arbejdes på at få anlæggets gips godkendt til produktion af gipsplader.

    Fremadrettet er Argo dybt engageret i den grønne omstilling med en ambition om at opnå CO2-neutralitet inden 2035. Den primære strategi er implementering af CO2-fangstteknologi, som vil fjerne CO2 fra røggassen og potentielt gøre anlæggets drift CO2-negativ. Dette placerer Argo centralt i diskussionen om fremtidens affaldshåndtering og klimaindsats. Energitårnet, designet af arkitekt Erick van Egeraat, er desuden et markant vartegn for Roskilde, hvis opførelse og drift har været genstand for både offentlig debat og international anerkendelse.

    Fra Affald til Energi og Ressourcer

    Argo Kraftvarmeværk er et højteknologisk anlæg, der omdanner ikke-genanvendeligt affald til energi og samtidig udvinder værdifulde ressourcer fra restprodukterne. Processen er et eksempel på avanceret industriel symbiose og ressourceeffektivitet.

    Historisk Udvikling og Kapacitet

    Anlæggets historie strækker sig tilbage til 1966, hvor den første forbrændingsanstalt i Roskilde blev etableret som et alternativ til lossepladser. Siden da er anlægget blevet udvidet ad flere omgange for at imødekomme stigende affaldsmængder og teknologiske fremskridt.

    • De tidlige år: Startede med to små ovne, der gradvist blev udvidet til fire.
    • Linje 5: En markant udvidelse i 1999, kendt som “femmeren”, øgede kapaciteten til 20 tons affald i timen og introducerede samtidig elproduktion, hvilket gjorde anlægget til et kraftvarmeværk.
    • Energitårnet (Linje 6): Opført i 2013-2014 for 1,3 milliarder kroner. Dette anlæg, kendt som “sekseren”, har en kapacitet på 25 tons affald i timen.

    Samlet set har Argo en forbrændingskapacitet på 45 tons affald i timen og behandler årligt mellem 370.000 og 375.000 tons.

    Energi- og Varmeproduktion

    Argo er et kraftvarmeværk, hvilket betyder, at det producerer både elektricitet og fjernvarme. Anlægget er en vital del af energiforsyningen i Storkøbenhavn.

    • Forsyningsnetværk: Anlægget leverer energi til det overordnede transmissionsnet, der dækker et område fra Gentofte til Herfølmagle.
    • Produktionsandel: Om sommeren leverer Argo, sammen med Vestforbrænding og ARC, al fjernvarme til Storkøbenhavn. Om vinteren leverer de tilsammen over 30% af fjernvarmen.
    • Effektivitet: Den høje energieffektivitet skyldes Danmarks veludbyggede fjernvarmenet. Cirka en tredjedel af energien fra affaldet bliver til el, mens to tredjedele bliver til fjernvarme. I lande uden fjernvarme går denne varmeenergi typisk tabt.

    En Omfattende Genanvendelsesproces

    En central del af Argos drift er oparbejdning og genanvendelse af biprodukterne fra forbrændingsprocessen. Dette minimerer affaldsmængden og fører værdifulde materialer tilbage i kredsløbet.

    BiproduktBeskrivelse og ProcesAnvendelse
    SlaggeDet ikke-brændbare restprodukt (f.eks. metal, keramik, sten). Modnes på et anlæg på Amager, hvor en karboniseringsproces binder tungmetaller. Herefter frasorteres metaller systematisk: jern (magnet), aluminium, rustfrit stål (fotosortering) og andre metaller (kobber, zink, guld, sølv).Metaller: Sælges som skrot til genanvendelse. Resterende slagge: Bruges som erstatning for stabilgrus i store bygge- og anlægsprojekter som veje og fundamenter.
    FlyveaskeFine askepartikler, der fanges i anlæggets posefiltre. Betragtes som farligt affald på grund af indhold af tungmetaller.Sendes til Norge, hvor det indgår i en blanding (“Bambere Cake”) og bruges til at neutralisere surt restprodukt fra industrien. Det færdige, stabile produkt deponeres i en tidligere kalkmine på øen Langøya.
    SpildevandsslamRøggassen “vaskes” i en skruber for at fjerne klorider og undgå dannelse af saltsyre. Processen skaber et spildevand, hvorfra tungmetaller udskilles som et slam, der presses til en “filterkage”.Sendes sammen med flyveasken til Norge til neutralisering af syrerester.
    GipsI en anden skruber fjernes svovl fra røggassen ved at tilsætte kalk ved en specifik pH-værdi (5,5). Dette danner gipskrystaller.Argo er tæt på at få godkendt gipsen til brug i produktionen af gipsplader. Anlægget kan producere gips nok til ca. 100.000 gipsplader om året.

    “Termisk Sortering”: Et Værktøj til Genanvendelse

    Begrebet “termisk sortering” bruges til at beskrive, hvordan forbrændingsprocessen kan adskille sammensatte materialer, der er svære at sortere mekanisk.

    • Eksempel 1 (Juicekartoner): Pap og plast brænder væk, mens det indvendige lag af aluminium smelter sammen til små perler, der kan sorteres fra slaggen og genanvendes.
    • Eksempel 2 (Elektronik): Ved forbrænding destrueres potentielt skadelige stoffer som flammehæmmere (f.eks. brom). Plast og printplader forsvinder, mens metaller og keramik kan udvindes fra slaggen. Dette er en effektiv metode til at frigøre værdifulde metaller fra komplekst affald.

    Klima, CO2 og Fremtidsperspektiver

    Argo opererer i et spændingsfelt mellem affaldshåndtering og klimapolitik, med en klar vision for fremtiden.

    Internationalt Affaldsmarked og Klimapåvirkning

    Kun ca. 250.000 af de 375.000 tons affald, Argo brænder årligt, kommer fra de ni danske ejerkommuner. Resten importeres fra lande som England og Italien.

    • Klimafordel: Importen ses som en klimaløsning, da alternativet i oprindelseslandene ofte er deponering på losseplads.
    • Metanreduktion: Affald på lossepladser udleder metangas, en klimagas, der er ca. 80 gange mere skadelig end CO2, da den både er en drivhusgas og nedbryder ozonlaget. Forbrænding omdanner det organiske materiale til CO2, hvilket er at foretrække frem for metan.

    Ambitionen om CO2-Neutralitet

    Den danske affaldsforbrændingsbranche, herunder Argo, har en målsætning om at være CO2-neutral i 2035.

    • CO2-fangst (Carbon Capture): Den primære strategi er at installere anlæg, der “vasker” CO2 ud af røggassen, før den ledes ud af skorstenen.
    • Negativt CO2-aftryk: Med CO2-fangst vil den rensede røggas indeholde mindre CO2 end den omgivende atmosfæriske luft. Dermed vil anlægget aktivt fjerne CO2 fra atmosfæren og bidrage med et negativt CO2-regnskab.
    • Politisk kontekst: Der pågår en politisk diskussion om, hvordan man skelner mellem CO2 fra fossile kilder (f.eks. plastik) og biogene kilder (f.eks. træ og papir). Fra et teknisk perspektiv er CO2 dog CO2, og målet er at fjerne så meget som muligt.

    Energitårnet: Vartegn og Offentlig Debat

    Energitårnet er ikke kun et industrianlæg, men også et arkitektonisk vartegn for Roskilde, hvis tilblivelse var præget af offentlig debat.

    Arkitektur og Belysning

    • Design: Bygningen er designet af den hollandske arkitekt Erick van Egeraat efter en arkitektkonkurrence.
    • Lysdesign: Belysningen er designet af en dansk lyskunstner og har opnået international anerkendelse, herunder en fremtrædende placering i en konkurrence præsenteret på Times Square i New York.
    • Belysningens brug: Lyset er normalt slukket for at spare energi, men det tændes med specialfarver ved begivenheder som Roskilde Festival (orange), Tour de France (gul) og Støt Brysterne (lyserød). Det blinker kun nytårsaften af hensyn til en borger med epilepsi.

    Historiske Kontroverser

    • Debat om Domkirken: I planlægningsfasen var der bekymring for, at tårnet, som af journalister blev kaldt “katedralen”, ville overskygge Roskilde Domkirke. Sagen nåede UNESCO, og kompromiset blev, at Energitårnet blev bygget lavere end oprindeligt planlagt (hvilket resulterede i, at en del af anlægget ligger i en kælder). Skorstenen på Energitårnet er 100 meter høj, mens skorstenen på det ældre anlæg (Linje 5) er 120 meter.
    • Forslag om lukning: For få år siden var der en politisk debat om at reducere Danmarks forbrændingskapacitet, hvor det blev foreslået at lukke det nye anlæg i Roskilde. Forslaget var baseret på beregninger, der ifølge Niels Kallehauge ikke havde hold i virkeligheden, og blev ikke gennemført.
    • Miljøgener: Tidligere anlæg gav anledning til klager over lugt og rustpartikler (nedfald) på biler i nærheden. Med moderne teknologi og rensningsanlæg er disse problemer i dag elimineret. Dioxin, som var et problem i “gamle dage”, renses nu effektivt fra røgen.

    Drift og Organisation

    Argo er en højeffektiv organisation, der opererer døgnet rundt for at sikre stabil affaldshåndtering og energiproduktion.

    Personale og Døgnbemanding

    • Driftsdøgn: Anlægget kører 365 dage om året, 24 timer i døgnet, og stoppes kun for planlagte reparationer og revisioner.
    • Medarbejdere: Der er ca. 70 ansatte på matriklen. Driftsafdelingen består af ca. 20 medarbejdere (vagtchefer og driftsoperatører), mens værkstedet har ca. 20 smede og elektrikere. Resten er ansat i administration, bogholderi og ledelse.

    Affaldshåndtering og Sortering

    Myten om sammenblanding: Den udbredte historie om, at sorteret affald blandes sammen i skraldebilen, afvises. Skraldebilerne har to separate kamre, og affaldet holdes adskilt under hele processen.

    Restaffald: Argo forbrænder primært restaffald – det affald, der er tilbage efter sortering.

    Afvisning af genanvendeligt affald: Anlægget er forpligtet til ikke at brænde genanvendelige materialer og afviser lastbiler med f.eks. rent pap eller plastik. Kun hvis kommunen anviser et parti som forurenet og uegnet til genanvendelse, accepteres det.

    Organisk affald (KOD): Madaffald fra de grønne poser (KOD) læsses af i en separat silo. Herfra transporteres det til firmaet Gemidan i Ølstykke, hvor det omdannes til en “pulp”, der efterfølgende bruges til produktion af biogas.

    Se billederne fra Galleriet

  • Argo

    Argo

    Historien om Roskildes Energiske Vartegn

    De fleste i Roskilde og omegn kender synet af det. Det store, oplyste tårn, der strækker sig mod himlen ved motorvejen. For nogle er det et vartegn på vej hjem, for andre et symbol på moderne industri. Men Energitårnet og virksomheden bag, ARGO, er mere end blot en bygning. Det er en fortælling om ni sjællandske kommuners fællesskab, om teknologisk innovation, om en dramatisk kamp for overlevelse og om en vision for en grønnere fremtid. Dette er historien om, hvordan lokalt affald bliver til varme i radiatorerne og strøm i kontakterne for tusindvis af lokale borgere.

    Faktaboks:

    ARGO i Fem Punkter

    * Lokal Forsyning: ARGO omdanner årligt hundredtusindvis af tons affald til fjernvarme for over 50.000 husstande og elektricitet til mere end 70.000 hjem.
    * Et Markant Vartegn: Det ikoniske Energitårn, indviet i 2013, er et af Europas mest energieffektive anlæg og udnytter tæt på 100% af energien i affaldet.
    * Kommunalt Fællesskab: Virksomheden er ejet af ni sjællandske kommuner, herunder Roskilde, og fungerer som et centralt omdrejningspunkt for regionens affaldshåndtering og genbrug.
    * Tæt på Lukning: I 2020 var ARGO på en “dødsliste” over forbrændingsanlæg, der skulle lukkes, men overlevede efter en intens kamp, hvor anlæggets effektivitet og store gæld blev afgørende argumenter.
    * Grøn Fremtidsvision: ARGO arbejder på et ambitiøst projekt om at fange og lagre CO2 direkte fra Energitårnets skorsten, hvilket kan gøre anlægget klimaneutralt og til en aktiv del af den grønne omstilling.

    Fra Fællesskab til Koncern

    Historien om ARGO starter ikke med det nuværende navn. Mange husker det måske som Kara/Noveren, der blev dannet i 2007 ved en fusion af to ældre, kommunale affaldsselskaber. Ideen var enkel og stærk: Ved at gå sammen kunne kommunerne løfte den store opgave med at håndtere borgernes og virksomhedernes affald på en ansvarlig og effektiv måde. Det var et ægte kommunalt fællesskab, bygget på princippet om, at det ikke skulle skabe profit, men derimod levere en service til borgerne så billigt som muligt.

    I 2017 skiftede selskabet navn til ARGO – et navn, der signalerede en ny tid. Det står for Affald, Ressourcer, Genbrug og Overskud. Fokus flyttede sig fra blot at skaffe sig af med affald til at se det som en værdifuld ressource.

    De seneste år har nye politiske vinde blæst fra Christiansborg. Affaldsforbrænding skulle konkurrenceudsættes, og det tvang ARGO til at tænke helt nyt. Det gamle interessentskab blev omdannet til en moderne koncern med flere datterselskaber. Det var en kompliceret manøvre, men den sikrede, at den formue, som kommunerne i fællesskab havde opbygget gennem årtier, blev på lokale hænder i stedet for at ende i statskassen.

    Et Tårn Bliver Født

    Hjertet i ARGOs drift er kraftvarmeværket i Roskilde. Og kronjuvelen er uden tvivl Energitårnet, der blev taget i brug i slutningen af 2013\. Med en pris på 1,3 milliarder kroner var det en gigantisk investering for ejerkommunerne, men også et teknologisk kvantespring.

    Hvor det ældre anlæg udnyttede omkring 85% af energien i det affald, der blev brændt, formår Energitårnet at klemme tæt på 100% af energien ud. Hemmeligheden er en avanceret teknologi, der køler røgen ned og genbruger den sidste restvarme, inden den sendes ud af den høje skorsten. Resultatet er en enorm mængde el og varme, der sendes ud i nettet til gavn for borgere i Roskilde og på hele Vestegnen.

    Men for at holde så stort og dyrt et anlæg i gang, er lokalt affald ikke nok. Den store kapacitet har gjort det nødvendigt at importere affald fra udlandet, blandt andet fra Italien og Storbritannien. Det kan lyde mærkeligt, men alternativet var ofte, at affaldet ville ende på lossepladser i disse lande, hvilket er langt mere skadeligt for klimaet. På den måde er ARGO blevet en international spiller i kampen for bedre affaldshåndtering.

    Kampen for Overlevelse

    I 2020 indtraf et drama, der kunne have sat en brat stopper for ARGOs historie. Som led i en national plan om at mindske Danmarks forbrændingskapacitet, landede ARGO på en “dødsliste” udarbejdet af Kommunernes Landsforening. Anlægget i Roskilde blev indstillet til lukning.

    Nyheden slog ned som en bombe. Hvordan kunne et af landets nyeste, reneste og mest effektive anlæg blive udpeget til skrotning? Hos ARGO gik man straks i gang med at kæmpe imod. Argumenterne var klare. For det første var analysen, der lå bag listen, fejlbehæftet. Den tog ikke højde for, hvor energieffektivt Energitårnet rent faktisk var.

    For det andet – og måske endnu vigtigere – overså analysen den enorme gæld på næsten en milliard kroner, som stadig var bundet i det nye tårn. At lukke anlægget ville være et gigantisk samfundsøkonomisk tab og efterlade de ni ejerkommuner og deres borgere med en astronomisk regning for et anlæg, der dårligt var ti år gammelt. Gælden, der normalt er en byrde, blev her en afgørende redningskrans. Det var simpelthen for dyrt at lukke.

    Efter en intens indsats lyttede politikerne. Energistyrelsen afviste planen, og ARGO var reddet. Kampen viste, hvor tæt anlæggets skæbne er vævet sammen med lokaløkonomi og tusindvis af borgeres varmeregning.

    Fra Affald til Genbrugsguld

    Selvom energiproduktion er kernen, rækker ARGOs arbejde langt ud over forbrænding. En central del af visionen er at få så meget som muligt genbrugt. Det mærker borgerne helt konkret på de 14 genbrugspladser, som selskabet driver. Her er der etableret “Direkte Genbrug”-telte, hvor man gratis kan aflevere ting, man ikke længere bruger, og tage andres aflagte skatte med hjem. I 2024 skiftede næsten 60.000 genstande hænder på denne måde – et vidnesbyrd om en voksende lyst til at genbruge.

    Derudover driver selskabet de populære “Gensalg”-butikker, hvor sorterede genbrugsvarer får nyt liv. Tilsammen sparer disse initiativer miljøet for tusindvis af tons CO2 hvert år og gør den cirkulære økonomi til en håndgribelig del af hverdagen for folk i lokalområdet.

    Fremtiden er at Fange Røgen

    ARGO står i dag stærkere end nogensinde. Virksomheden har vundet kontrakter med hele 16 sjællandske kommuner og har dermed sikret et solidt grundlag for fremtiden. Men den største og mest spændende vision ligger forude.

    Den store udfordring for ethvert forbrændingsanlæg er udledningen af CO2. Derfor arbejder ARGO på et banebrydende projekt: at bygge et fuldskala anlæg, der kan fange CO2’en direkte fra Energitårnets røg. Teknologien kaldes CCS (Carbon Capture and Storage). Hvis det lykkes, kan anlægget fjerne op til 350.000 tons CO2 fra atmosfæren hvert år.

    Projektet er enormt og afhænger af statsstøtte, men hvis det bliver en realitet, vil det for alvor fremtidssikre ARGO. Anlægget vil gå fra at være en del af klimaudfordringen til at være en aktiv del af løsningen. Det vil transformere det velkendte vartegn i Roskilde til et fyrtårn for den grønne omstilling. Fortællingen om ARGO er langt fra slut – et nyt, grønt kapitel er kun lige begyndt.

    Se flere billeder og lyt til podcast om Argo