DAK’s Eventyr i Roskilde
🔍 Faktaboks: 5 Vigtige Pointer
1. DAK opstod i 1937 som en konservesfabrik tilknyttet Roskilde Andels-Svineslagteri.
2. Efter krigen blev slagteriaffald til medicin, da man begyndte at udvinde insulin og heparin.
3. DAK-Laboratoriet blev stiftet i 1946 og voksede hurtigt til en international medicinalsucces.
4. I 1959 blev DAK en del af LEO Pharma, hvilket førte til global ekspansion – men også til udflytning.
5. Produktionen i Roskilde sluttede i 1992, men arven lever videre i LEO Pharmas DNA.
En idé fødes i krigens skygge
I 1937 blev Dansk Andes Konservesfabrik – bedre kendt som DAK – grundlagt i Roskilde. Det var en del af Roskilde Andels-Svineslagteri og havde til formål at forædle kød til konserves. Men det, der begyndte som en fødevarefabrik, skulle snart blive noget helt andet.
Efter Anden Verdenskrig var Danmark præget af knaphed og behov for nytænkning. På slagteriet i Roskilde begyndte man at se på affaldet med nye øjne. Hver dag blev der kasseret store mængder organisk materiale – bugspytkirtler, tarme og andet, som ikke kunne bruges til mad. Men hvad nu, hvis det kunne bruges til noget andet?
Den fantastiske opdagelse
Det var ikke en videnskabelig opdagelse i et laboratorium, men en forretningsidé, der ændrede alt. Man vidste allerede, at insulin kunne udvindes fra bugspytkirtler, og at heparin – et blodfortyndende middel – kunne hentes fra tarmslimhinder. Det geniale var at koble denne viden med de enorme mængder slagteriaffald, der dagligt blev produceret i Roskilde.
Slagteridirektør A.J. Hinrichsen og apoteker Knud Steensen så potentialet. I 1946 blev DAK-Laboratoriet A/S stiftet som et selvstændigt selskab, og Roskilde fik sin første medicinalfabrik.
En ny industri vokser frem
Den første fabrik – Fabrik 1 – blev bygget på Elisagårdsvej, lige ved siden af slagteriet. Det var ikke tilfældigt. De biologiske råvarer skulle behandles hurtigt, og den korte afstand sikrede friskhed og kvalitet.
Produktionen tog fart. I 1950’erne blev DAK-L en af verdens største producenter af heparin og en betydelig spiller på insulinmarkedet. I 1958 blev en ny og større fabrik – Fabrik 2 – opført for at følge med efterspørgslen. DAK-L beskæftigede nu omkring 150 mennesker og var en af Roskildes største arbejdspladser.
Fra lokal stolthed til global spiller
I 1959 blev DAK-L fusioneret med Løvens kemiske Fabrik, som senere blev til LEO Pharma. Det var ikke et opkøb af en kriseramt virksomhed – tværtimod. DAK-L var en succes, og fusionen gav adgang til nye markeder, forskning og kapital.
Roskilde-fabrikkerne fortsatte som specialiserede produktionsenheder, især for heparin. Men beslutningerne blev nu truffet i Ballerup, hvor LEO havde hovedsæde. Roskilde var ikke længere centrum – men en vigtig brik i et større spil.
Tiden løber fra Roskilde
I 1980’erne begyndte forandringerne at kunne mærkes. Nye teknologier, strengere krav og global konkurrence ændrede spillets regler. Genteknologi gjorde det muligt at producere insulin uden dyr, og moderne anlæg kunne producere mere effektivt.
I 1983 blev det annonceret, at den ældste fabrik i Roskilde skulle lukke. I 1986 blev heparinproduktionen flyttet til Ballerup. Og i 1992 blev de sidste aktiviteter lukket ned. Dermed sluttede 46 års medicinsk produktion i Roskilde.
En arv, der lever videre
Selvom bygningerne på Elisagårdsvej er væk, lever DAK’s arv videre. Den ekspertise, der blev opbygget i Roskilde, er stadig en del af LEO Pharmas kerne. Heparinproduktionen, som startede med slagteriaffald, er stadig en vigtig del af virksomhedens portefølje.
Historien om DAK er ikke en fortælling om forfald, men om forvandling. Det er historien om, hvordan en lokal idé blev til global innovation. Og hvordan Roskilde – i en periode – var centrum for en af Danmarks mest bemærkelsesværdige industrielle succeser.
