Tag: Podcast

  • 7 podwalks på Sankt Hans

    7 podwalks på Sankt Hans

    “Tag på en podwalk og lyt til 7 spændende fortællinger. En podwalk er en gåtur, hvor du kan standse op og lytte til lydmontager, der fortæller om et sted. Scroll ned og find de enkelte steder under billedet.”

    Oversigtskort over Sankt Hans

    Herunder kommer der først en artikel om de spændende podcasts.

    Artikel: Om Sankt Hans – Mellem Fortid og Fremtid

    Resumé

    Rapporten syntetiserer de centrale temaer, historiske udviklinger og fremtidsvisioner for Sankt Hans-området, baseret på en analyse af de 7 podwalks. 

    Transformationen af det historiske psykiatriske hospital til et nyt, levende bykvarter i Roskilde er et projekt, der balancerer bevaring af en unik bygnings-, kultur- og naturarv med behovet for moderne byudvikling.

    Visionen er at skabe “Roskildes Rekreative Baghave” – et mangfoldigt område, hvor fællesskab, natur og mental velvære er i centrum. Projektet bygger på en dyb respekt for stedets komplekse historie, fra middelalderborg til selvforsynende hospitalsby, og anerkender både de mørke og de progressive kapitler i psykiatriens udvikling.

    Centrale arkitektoniske perler som Kurhus og Centralmagasinet fredes og omdannes til udadvendte funktioner, der skal sikre liv i området. 

    Landskabsplanen fokuserer på at genskabe de oprindelige, åbne kig mod fjorden og styrke biodiversiteten, samtidig med at der etableres nye stier og rekreative zoner. En afgørende social dimension i projektet er kravet om, at 25% af de nye boliger skal være almene for at sikre en mangfoldig beboersammensætning.

    Sankt Hans skal i fremtiden være et sted, hvor fortidens lag er synlige, hvor naturen er tilgængelig for alle, og hvor nye fællesskaber kan opstå og trives i de historiske rammer.

    1. Vision for Fremtidens Sankt Hans

    Den overordnede vision for udviklingen af Sankt Hans er at omdanne området til “Roskildes Rekreative Baghave”. Projektet, ledet af Roskilde Kommune efter overtagelsen fra Region Hovedstaden den 1. april 2022, sigter mod at skabe en ny, mangfoldig bydel, der bevarer stedets særlige ånd, ro og historie.

    Kerneelementer i visionen:

    • Bevaring af “ånden”: Et centralt mål er at bevare den særlige atmosfære af ro og fordybelse, som kendetegner Sankt Hans. Udviklingen skal ske med respekt for stedets historie og natur.

    • Fællesskab som nøgleord: Fremtidens Sankt Hans skal være et sted, der fremmer fællesskaber. Bygninger som Centralmagasinet og Villa d’Este skal huse udadvendte aktiviteter, og pladser som Aktivitetspladsen skal fungere som naturlige mødesteder.

    • Social mangfoldighed: For at skabe en bydel for alle typer mennesker er det et krav, at 25% af alle nye boliger skal være almene. Dette skal sikre en blandet beboersammensætning og modvirke de stigende boligpriser i Roskilde.

    • Natur og rekreation: Naturen er en kerneværdi. Landskabet skal åbnes op for at genskabe udsigten til fjorden, og der skal etableres nye stier og rum, der inviterer til både aktivitet og fordybelse. Projektet anerkender naturens helende kraft, som historisk har været en del af behandlingen på hospitalet.

    • Bæredygtighed: Visionen omfatter en bred forståelse af bæredygtighed, der ikke kun handler om miljø, men også om mentalt velvære og det “at være til stede som et helt menneske”.

    Citat, Borgmester Tomas Breddam: “Hvordan kan man skabe en ny bydel og så samtidig bevare den ånd? En bydel, som kan blive hele Roskildes rekreative helende baghave. Ja, det var egentlig det spørgsmål, som opstod meget tidligt.”

    2. Historie og Udvikling

    Sankt Hans-området har en dyb og lagdelt historie, der strækker sig fra middelalderen over oplysningstiden til i dag. Denne historie er synlig i både landskabet og bygningerne og er en fundamental del af stedets identitet.

    2.1. Fra Middelalderborg til Hospital

    • Middelalderen: Før hospitalet lå der på “Absalons banke” en middelalderborg, beskyttet af en dyb voldgrav. Nedenfor, mod fjorden, lå en lille landsby (torp) med egen kirke. Borgen blev ødelagt under Grevens Fejde i 1530’erne.

    • Hospitalets grundlæggelse: Sankt Hans Hospitals historie går tilbage til 1200-tallets København med pesthuset. I 1200-tallet var de gale, fattigemmer, spedalske og andre med smitsomme sygdomme samlet (*stuede sammen*) i bygningerne ved “Københavns slots ladegård”.

    Efter en omtumlet tilværelse, herunder ødelæggelse under svenskernes belejring (11. august 1658 til 27. maj 1660) og englændernes bombardement (2. til 5. september 1807), flyttede hospitalet til Roskilde i 1808.

    • Slottet (1806): Hovedbygningen, kaldet “Slottet”, var den første bygning i Danmark opført specifikt til behandling af psykisk syge. Placeringen uden for byen var dels for at fjerne patienterne fra byens synsfelt (“ude af øje, ud af sind”), dels baseret på “miasmeteorien”, der tilsagde, at frisk luft, lys og grønne områder var afgørende for at undgå spredning af sygdom.

    2.2. Udviklingen i Psykiatrisk Behandling

    Behandlingsformerne på Sankt Hans afspejler psykiatriens generelle udvikling gennem 200 år – fra brutale metoder til moderne, tværfaglige tilgange.

    PeriodeBehandlingsfilosofi og MetoderNøglepersoner/Begreber
    Tidligt 1800-talMoralsk/psykisk kurmetode: Psykisk sygdom blev anset for et moralsk fordærv, der skulle “drives ud”. Behandlingen inkluderede chokterapi som iskolde bade, pisk, prygl og indespærring.Overlæge Johannes Seidelin: Kendt for at medbringe ris og “færle” (et prygleredskab) på stuegang. Blev afskediget i 1831 efter en patientklage.
    Slut 1800-tal“Open Door”-princippet: Inspireret fra England, hvor man begyndte at åbne dørene og lade patienter bevæge sig mere frit. Første brug af beroligende medicin.Kloralhydrat: Et sovemiddel, der blev brugt til at berolige urolige patienter, men som primært havde en palliativ effekt.
    Tidligt 1900-talBehandling af syfilis: En stor andel (18%) af patienterne led af syfilis i fjerde stadie. Man opdagede, at høj feber kunne dræbe syfilisbakterien.Malariabehandling: Patienter blev bevidst smittet med malaria for at fremkalde høj feber. Metoden var kontroversiel (ca. 7% dødelighed), men var den første succesfulde behandling og gav faget selvtillid.
    Midt 1900-talKirurgiske indgreb og psykofarmaka: Introduktion af kontroversielle og revolutionerende behandlinger.Lobotomi (“Det hvide snit”): Kirurgisk indgreb, hvor nervebaner i hjernen blev skåret over. Brugt fra 1939-1983, primært på kvinder. Psykofarmaka (1950’erne): Fremkomsten af medicin som Klorpromazin revolutionerede behandlingen. Urolige patienter blev rolige, hvilket førte til, at murene omkring hospitalet kunne rives ned, og patienter kunne udskrives.
    Fra 1970’erneTværfaglig og samtaleterapi: Et skift mod en mere holistisk tilgang, hvor samtale og terapi fik en central plads ved siden af medicin.Mogens Jacobsen: Psykiater, der ifølge Søren Ulrik Thomsen, behandlede hans mor succesfuldt “simpelthen ved samtaler”.

    2.3. Et Selvforsynende Samfund: “En By i Byen”

    På sit højeste var Sankt Hans et enormt og stort set selvforsynende samfund med op til 2.500 patienter og et tilsvarende antal ansatte. Dette inkluderede ikke kun læger og plejere, men også et stort antal håndværkere, gartnere og andre faggrupper.

    • Centralmagasinet: Fungerede som områdets “dynamo” og forsynede hele hospitalet med vand og varme. Dets funktionelle industriarkitektur er et vidnesbyrd om denne periode.

    • Gartneri og landbrug: Området var selvforsynende med mad. Gamle kort fra 1916 og årsbøger fra 1800-tallet dokumenterer en omfattende produktion af kartofler, gulerødder, asparges og andre afgrøder. Patientbeskæftigelse var en integreret del af både driften og behandlingen.

    Citat, Mads Christian Bundgaard: “Centralmagasin er jo symbol [på Sankt] Hans som en by i byen og som en selvforsynende by.”

    3. Arkitektur, Landskab og Natur

    Stedets arkitektur og dens tætte samspil med det unikke istidslandskab er en afgørende del af Sankt Hans’ identitet og en kernekomponent i både fortidens behandlingsfilosofi og fremtidens udviklingsplan.

    3.1. Arkitektonisk Arv og Filosofi

    • Kurhus (1860): Tegnet af guldalderarkitekten Gottlieb Bindesbøll. Bygningen er et pragteksempel på historicismen med gule, blanke mursten, brændte fuger og naturskifertag. Arkitekturen var tænkt som en del af kuren, hvor skønhed, kvalitet og æstetik skulle bidrage til helbredelse.

    • Lys og luft: En gennemgående filosofi, især i de ældre bygninger, var at udnytte naturens helende kræfter. Bygningerne blev placeret højt i landskabet på bakketoppe (tidligere “øer” i et floddelta) for at maksimere adgangen til sollys og frisk luft, hvilket var afgørende for både hygiejne og velvære.

    • Sikkerhed og detaljer: Arkitektoniske detaljer havde ofte en dobbeltfunktion. De småsprossede støbejernsvinduer i Kurhus var både æstetisk smukke og en sikkerhedsforanstaltning, der skulle forhindre patienter i at smadre ruderne og flygte eller komme til skade.

    • Social differentiering: Arkitekturen afspejlede også datidens klassesamfund. I Kurhus var der indrettet lejligheder til velhavende patienter i “første forplejningsklasse”, mens patienter fra lavere sociale klasser boede i større sovesale. Villa d’Este (1917) er det mest ekstreme eksempel, bygget som en privat pragtvilla til én enkelt patient, Palemona von Treskow.

    3.2. Landskabsplan og Naturværdier

    Landskabet er formet af istiden, hvilket har skabt et bakket terræn med et stort åssystem. Denne topografi er unikt bevaret, fordi området har været afskærmet fra almindelig byudvikling.

    Landskabsplanens hovedgreb:

    • Genskabelse af visuelle forbindelser: Over tid er kystlinjen og de åbne vidder groet til med beplantning og nyere, mindre velintegrerede bygninger (f.eks. materielgårde). Et centralt mål er at rydde op og fjerne visuelle barrierer for at genskabe de “langstrakte kig” og den visuelle forbindelse mellem parken og fjorden.

    • Klarhed mellem park og natur: Visionen er at tydeliggøre overgangen mellem det trimmede parklandskab, som Bindesbøll designede det, og den mere vilde, omkringliggende natur.

    • Styrkelse af biodiversitet og klimasikring: Planen integrerer moderne behov for genopretning af biologisk mangfoldighed og klimasikring i respekten for det kulturhistoriske landskab.

    • Nye stier og mødesteder: Der skal etableres et nyt stisystem, der fletter sig ind mellem de gamle og nye bygninger og skaber nye forbindelser. Der anlægges også nye opholdssteder, som f.eks. en bænk ved det store egetræ ved fjorden.

    Citat, Sofie Salqvist (landskabsarkitekt): “Visionen [er] at genskabe […] klare landskabsforhold mellem St. Hans’ parklandskab og den omkringliggende lysåbne natur og derigennem […] genetablere de rumlige og rekreative værdier som lå til grund for Bindesbølls parkplan.”

    4. Centrale Steder og Deres Fremtidige Rolle

    De historiske bygninger er omdrejningspunktet for den fremtidige udvikling. Planen er at omdanne dem til nye funktioner, der kan skabe liv og aktivitet i området.

    • Centralmagasinet: Den tidligere industrielle dynamo skal blive et kulturelt midtpunkt. Bygningen er uegnet til boliger, men ideel til publikumsorienterede funktioner som restauranter, bar, en lille købmand og andre udadvendte erhverv. Foran bygningen etableres Aktivitetspladsen, et centralt mødested med direkte udsyn til fjorden, når materielgården rives ned.

    • Kurhus: Den fredede bygning på knap 10.000 m² skal huse erhverv og udadvendte aktiviteter. Mulighederne inkluderer kontorfællesskaber, kursted eller behandlingslokaler. Fredningen sikrer, at Bindesbølls arkitektur bevares for eftertiden.

    • Slottet: Med sin placering højt på bakken og det åbne gårdrum er bygningen velegnet til bofællesskaber med mindre boliger og store fællesarealer, både inde og ude.

    • Fjordhus: Er i dag den eneste bygning, der stadig fungerer som psykiatrisk afdeling. Hvis hospitalet flytter, kan bygningen omdannes til boliger, herunder 25% almene.

    • Villa d’Este: Den tidligere privatvilla, der senere husede Patientklubben, skal fortsat være et sted for fællesskaber. Den tænkes anvendt til offentlige formål, f.eks. som en institution for områdets børn.

    5. Fællesskab og Socialt Liv

    Fællesskabet har altid spillet en central rolle på Sankt Hans, både formelt og uformelt. Denne værdi videreføres og styrkes i det nye bykvarter.

    • Sankt Hans Have: Det tidligere hospitalsgartneri er i dag en socialøkonomisk virksomhed, der driver café og gartneri i et “inkluderende arbejdsfællesskab”. Her arbejder psykiatriske patienter, psykisk sårbare unge, flygtninge og frivillige side om side. Stedet tilbyder “et normaliseret liv” og imødekommer det grundlæggende menneskelige behov for at være nødvendig (“the need to be needed”). Gennem projektet Sankt Hans Naturhave udvikles området yderligere for at skabe rammer for afstresning og restitution.

    • Bådklubben: Grundlagt i 1892 som et tilbud til hospitalets ansatte. Klubben har fungeret som et vigtigt fristed, hvor medarbejdere (især plejere og håndværkere) kunne søge tilflugt og bearbejde voldsomme oplevelser fra arbejdet, f.eks. efter at have fikseret en patient. Stedet repræsenterer et stærkt kollegialt fællesskab og en tæt forbindelse til både fjordens natur og hospitalets barske virkelighed.

    • Søhus: Den gamle funktionærbolig, der i dag huser en kiosk, fungerer som et uformelt og centralt mødested for patienter, ansatte, pårørende og lokale borgere. Dets funktion som et sted, hvor “verdener mødes”, er anerkendt som en stor værdi, der skal bevares i fremtiden.

    • Kapellet og Kirkegården: Kapellet, som tidligere kun blev brugt til bisættelser, er i dag under Sankt Hans Haves vinger blevet et kulturhus for koncerter, kunstudstillinger og debatter. Kirkegården, med sine mosgroede gravsten over “forladte mennesker”, vidner om stedets sørgelige skæbner, men er også et sted for indsigt og eftertanke.

    Citat, Iben Blum (Bådklubben): “Man kan næsten bære hvad som helst, når man har nogle kollegaer, og man har et område her til at […] opbygge sig selv igen. Og det bliver det stadigvæk brugt til.”

    En guldgrube af information om udviklingen: 

    https://sankthans.roskilde.dk/da-dk

    Og Sankt Hans Have

    Renoveringen af Sankt Hans Have er støttet af flere fonde, især OJD Fonden og Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde, samt Roskilde Kommune. Andre støtter inkluderer The Velux Foundations, Fonden Roskilde Festival, Nordea-fonden og Realdania. 

    Renoveringen af Gartnerhuset i Sct. Hans Have er støttet af en bred vifte af fonde og institutioner, herunder Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde, der har givet et stort bidrag, samt The Velux Foundations, Nordea-fonden, Lundbeckfonden og Realdania. Roskilde Kommune har også støttet projektet gennem Kulturpuljen, og der er også støtte fra Fonden Roskilde Festival. 

    Og lidt om Pavillonen: https://sankthans.roskilde.dk/da-dk/seneste-nyt/sankt-hans-far-modested-til-outdoor-aktiviteter/

    https://sankthans.roskilde.dk/da-dk/seneste-nyt/5-nye-friluftspavilloner-skal-fa-flere-born-og-unge-ud-i-naturen

    Gammelt Billede:

    https://www.psykiatri-regionh.dk/museumscthans/PublishingImages/forsidebillede_117x439.png

    Kategorisering af Emner/Navne/Tags:

    Listen er lang, da den inkluderer alle nævnte navne. De kan groft inddeles i:

    • Steder og Bygninger: Sankt Hans, Roskilde, Centralmagasin, Kirkegården, Kapellet, Sct. Hans Have, Fjordhus, Slottet, Kurhus, Villa d’Este, Søhus, Absalons Banke.
    • Personer (Fortællere/Medvirkende/Historiske): Thomas Bang, Mads Christian Bundgaard, Iben Blum, Kaj Svanberg, Lærke Sødring Nielsen, Stine Goltermann, Karin Garde, Jesper Langkilde, Laura Maria Schütze, Lena Corselli, Michael Krogh Andersen, Ena Ørum Mogensen, Anette, Palæmona von Treschow, Jensine Palæmona Treschow, Frederik Wilhelm Treschow, Sophie Sahlkvist, Tomas Breddam, Bjørn Petersen, Carlo Volf, Johannes Seidelin, Mogens Jacobsen, Søren Ulrik Thomsen, Amalie Skram, Gottlieb Bindesbøll, C. A. Gad, Bodil Graae.
    • Virksomheder/Organisationer/Foreninger: Bådeklubben, Sonja LaBianca, The Crane, Thea Berg, Helle Ansholm, Sara Troense, Anne Neimann Clement, LYDPOL, Roskilde Museum, The Crane, Dansk Flygtningehjælp, Familiespejlet, Danmarks Naturfredningsforenings bestyrelse i Roskilde, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstaden.
    • Værker/Musik: Marguerite, The Late Aubade, Fanfar optaget fra koncert i Kapellet, Bells, Solo nr 1 for fløjte (Niels Peter Jensen), Beethoven: Wind Octet in E-Flat Major, Op. 103.

    Kort

    Kortene er her for at identificere specielt navne på de enkelte bygninger:

    Og derefter de enkelte podwalks

    Oversigtskort over podwalks på Sankt Hans

    Podwalk: Centralmagasin – en by i byen

    Hør Podwalk (15:42)
    Centralmagasin var oprindeligt krumtappen i driften af det selvfor­synende Sankt Hans med eget kraftværk, vaskeri og lager.

    Hør mere i denne podwalk om Roskildes tidligere største arbejdsplads og fremtiden for Centralmagasin som fyrtårn for byliv med restauranter, idrætsfaciliteter og en aktivitetsplads med udsigt over fjorden.

    Hør også om bådklubben og livet ved fjorden som en del af hospitalet.

    Fortæller: Thomas Bang.

    Medvirkende:

    Strategisk byudvikler og overordnet projektleder på projekt Sankt Hans, Mads Christian Bundgaard.

    Iben Blum og Kaj Svanberg fra Bådeklubben

    Uddrag fra “Beretning om St Hans Hospital for sindssyge” i 1870 indtalt af Lærke Sødring Nielsen

    Musik:

    Sonja LaBianca m. The Crane

    Thea Berg

    Produceret af: Helle Anshol

    Sammendrag:

    Kilden præsenterer Centralmagasinet og det omkringliggende Sankt Hans-område i Roskilde som et sted med en rig industriel historie og et lovende fremtidspotentiale. Strategisk byudvikler Mads Christian Bundgaard fremhæver bygningens funktionelle arkitektur og dens tidligere rolle som dynamo, der forsynede området med vand og varme, symboliseret af den tårnhøje gule skorsten. Desuden understreges Sankt Hans-områdets historiske betydning som en selvforsynende “by i byen”, hvor gartneri og beskæftigelse var centrale elementer i behandlingen af psykiatriske patienter. Iben Blum og Kaj Svandberg fra bådklubben beskriver, hvordan den nærliggende klub fungerede som et fristed og fællesskab for hospitalets ansatte, der tilbød mental ro og et sted at bearbejde intense arbejdsoplevelser. Fremadrettet er visionen, at Centralmagasinet skal transformeres til et kulturelt midtpunkt med publikumsorienterede funktioner, der skaber liv, fællesskaber og naturoplevelser og dermed understøtter Roskildes mål om at blive områdets Rekreative Baghave.

    Podwalk: Kirkegården, kapellet og Sct. Hans Have – af jord er du kommet

    Hør Podwalk (14:46)
    I kapellet og på kirkegården kan man virkelig mærke alle de skæbner, der er blevet sendt afsted herfra efter et lidt hårdt liv.

    Hør mere i denne podwalk om de læger, patienter og overlæger, der er begravet her.

    Hør også om Sct. Hans Have, der driver gartneri, butik og café i det gamle gartneri efter metoden ”inkluderende arbejdsfællesskaber”, hvor frivillige og psykisk sårbare bidrager med, hvad de kan.

    Hør om de kommende år udvikling af fondsprojektet Sankt Hans Naturhave, som skal være fyrtårn for livskvalitet og mental sundhed i restorative omgivelser.

    Fortæller: Thomas Bang.

    Medvirkende:

    Stine Goltermann, projektudvikler og designer i foreningen Sct Hans Have

    Pensioneret overlæge på Sct. Hans Hospital og aktiv del af Sct Hans Hospitals museum, Karin Garde

    Musik:

    Sonja LaBianca m. Fanfar optaget fra koncert i Kapellet ved Sankt Hans Have

    Thea Berg

    Produceret af:

    Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

    Sammendrag:

    Dette uddrag fra en podwalk udforsker samspillet mellem de indre og ydre landskaber omkring Fjordhus og Sankt Hans Hospital i Roskilde, hvor bygningen stadig huser et psykiatrisk center. Teksten fletter historiske perspektiver ind, herunder forfatteren Amalie Skrams personlige oplevelser med ufrivillig indlæggelse i 1895, som understreger spørgsmålet om sindssygdom og fri vilje i hospitalets smukke rammer. Samtidig fremhæver eksperter som landskabsarkitekter og naturforkæmpere den betydning, som lys, luft og den omkringliggende natur har haft for hospitalets placering på de gamle bakkeøer ved Roskilde Fjord, hvor Roskilde Kommune nu arbejder for at genskabe balancen mellem det trimmede parklandskab og den vilde natur. Visionen for fremtiden er at sikre offentlig adgang til området, samtidig med at man gennem landskabsplaner genopretter de oprindelige kvaliteter og skaber et robust økosystem.

    Podwalk: Slottet – dårekiste

    Hør Podwalk (17:23)
    Slottet er den første bygning på Sankt Hans, som blev brugt til behandling af psykisk syge – i begyndelsen som ’dårekiste’ for de ”behandlingsegnede afsindige”.

    Hør i denne podwalk om behandlingshistorien fra Københavns Pesthus over tankerne om naturens helende kræfter til medicinens indtog.

    Hør også om Slottets forhistorie som Roskildebispens middelalderborg med voldgrav, høje tårne og ringmure omkring.

    Få fortalt, hvorfor netop denne bygning egner sig til bofællesskab i fremtiden.

    Fortæller: Thomas Bang.

    Medvirkende:

    Arkæolog Jesper Langkilde fra Roskilde Museum.

    Museumsinspektør Laura Maria Schütze fra Roskilde Museum.

    “Beretning om St Hans Hospital for sindssyge” fra 1870 indtalt af Lærke Sødring

    Musik:

    Sonja LaBianca m. Marguerite

    Thea Berg

    Produceret af:

    Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

    Sammendrag:

    Kilden er en podcast, der udforsker den rige historie på et sted i Roskilde, der strækker sig fra en middelalderborg på Absalons Banke til nutidens byområde. Eksperter, herunder arkæologen Jesper Langkilde og museumsinspektør Laura Maria Schøtse, fortæller om, hvordan middelalderborgen blev ødelagt og til sidst erstattet af Sankt Hans Hospital i 1806, den første bygning i Danmark dedikeret til behandling af psykisk syge. Hospitalshistorien er præget af dramatiske skift i synet på psykisk sygdom – fra tidlige, voldsomme “chokbehandlinger” og tvangsmidler under den første overlæge Johannes Seidelin, til opfindelsen af psykofarmaka i midten af 1900-tallet, hvilket markerede et vendepunkt for roligere patienter. Podcasten slutter med at se frem mod områdets transformation til et mangfoldigt byområde, der bevarer de historiske bygninger og det særlige fjordlandskab.

    Podwalk: Kurhus – bygget til kur

    Hør Podwalk (16:44)
    I denne podwalk kan du høre om, hvordan guldalderarkitekten Gottlieb Bindesbøll i 1851 tegner forlægget til Kurhus og landskabsparken omkring. Og dermed skabte den arkitektoniske og landskabelige identitet for Sankt Hans.

    Hør også om, hvordan behandlingen af de sindslidende i Kurhus har udviklet sig over tid, og hvad der sker i den ikoniske bygning i dag og i fremtiden.

    Fortæller: Thomas Bang.

    Medvirkende:

    Pensioneret overlæge på Sct. Hans Hospital og en del af Sct Hans Hospitals museum, Karin Garde.

    Arkitekt og bygherrerådgiver ved Roskilde Kommune, Lena Corselli.

    Medlem af koret UP! og tidligere patient, Michael Krogh Andersen.

    Musik:

    Sonja LaBianca m. Bells

    Thea Berg

    Steffen Schmidt indledte fortællingen med komponist Niels Peter Jensens “Solo nr 1 for fløjte”.

    Produceret af:

    Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

    Sammendrag:

    “Kurhus – bygget til kur.mp3” fortæller historien om Kurhuset ved Sankt Hans Hospital, der blev flyttet til naturskønne omgivelser uden for Roskilde i 1816 for at gavne psykisk syge. Efter at det oprindelige slot blev for lille, tegnede guldalderarkitekten Godli Bindespøl Kurhuset i 1851, et bygningsværk i historicisme-stil, som stod færdigt i 1860 og lagde grundlaget for hospitalets fremtidige byggeri. Kurhuset var udtryk for en ny tids holdning til de sindssyge, hvor fokus flyttede fra opbevaring til behandling gennem kur, ro, venlighed og æstetisk udtryk, selvom behandlingsmetoder dengang primært bestod af beroligende tiltag som varme bade og en terapeutisk indretning, der dog stadig opdelte patienterne efter social rang. I dag er den fredede bygning et vartegn for området, der skal rumme erhverv og udadvendte aktiviteter, herunder kreative værksteder og et kor for psykisk sårbare, hvilket afspejler en fortsat tro på kreativitetens og fællesskabets helbredende effekt.

    Podwalk: Villa d’Este – forskel på folk

    Hør Podwalk (13:24)
    Villa d’Este blev oprindeligt opført i 1918 som privat villa med haveanlæg til en af hospitalets kvindelige patienter.

    Hør i podwalken om dengang, der var forskel på folk, og hvordan huset senere har været brugt til fest og dans og til Patientklubben.

    Få også fortællingen om, hvordan Villa d’Este er mødested for flygtninge fra Ukraine, og få en fornemmelse for de nybyggerier, der vil skyde op rundt om i fremtiden.

    Fortæller: Thomas Bang.

    Medvirkende:

    Museumsinspektør Laura Maria Schütze fra Roskilde Museum.

    Tidl. ansat i patientklubben, historiker og forfatter til bogen Fri for observation, Ena Ørum Mogensen.

    Anette, frivillig i Dansk Flygtningehjælp.

    Uddrag af Sanct Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse fra 1866, af C. A. Gad indtalt af Lærke Sødring.

    Medie:

    Klip fra DR-produktion (citatret): Familiespejlet. Et fristed på Sct. Hans, af Bodil Graae

    Musik:

    Sonja LaBianca m. Marguerite

    Thea Berg

    Produceret af:

    Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

    Sammendrag:

    Kilden beskriver Villa d’Este, der oprindeligt blev opført i 1917 som en pragtvilla til patienten Palæmona Treschow (“Kvinden med villaen”) på Sankt Hans Hospital, hvilket demonstrerede den markante forskel på folk i den tids sygepleje klasser. Palæmona fik med sine forældres rigdom lov til at opføre sin egen 15-værelses villa, hvor hun boede til sin død som 90-årig, under den betingelse at bygningen derefter overgik til hospitalet. Efter hendes død gennemgik villaen flere transformationer og blev et fristed for patienter, først som Patientklubben i 1971—en uformel oase med fokus på fritid frem for terapi—og senere som mødested for flygtninge, hvilket fortsætter villaens tradition som et socialt fællesskab for forskellige grupper. Villa d’Este står i dag som et tidslomme og et historisk symbol på fællesskab og forandring på Sankt Hans Hospital.

    Palæmona Treschow var adelig og af en meget velhavende familie, født i 1851 og død i 1941. 

    Hun var i lange perioder psykiatrisk patient på Sankt Hans Hospital i Roskilde.

    Hendes familie lod omkring 1917–1918 opføre Villa d’Este som en privat villa med haveanlæg til hende personligt, midt på hospitalets område.

    Museet for Samtidskunst beskriver Villa d’Este som en stor, fireetagers villa, opført specifikt til patienten Palæmona Treschow, og som et eksempel på de særlige privilegier de rigeste patienter kunne få – helt ned til at lade bygge deres egen patientbolig, hvis huset bagefter tilfaldt hospitalet.

    Efter Palæmonas død blev Villa d’Este overdraget til hospitalet, brugt som overlægebolig og siden som patientklub og samværssted – og i dag som integrations- og kulturhus på det nye Sankt Hans.

    Lidt om forældrene.

    Far: Frederik Wilhelm (døbt Michael) Treschow (f. 2. august 1814 i København, d. omkring 1904 på Fritzøehus ved Larvik). Han var jernværksejer og godsejer til Fritzøe/Fritzøehus og medlem af den norsk-danske adelsslægt Treschow. 

    Mor: Frederikke Koës Petersdatter Brøndsted (f. 5. maj 1818 i København, d. 12. september 1897 på Lyngebæksgård ved Hørsholm). Hun var datter af arkæologen og professor Peter Oluf Brøndsted og Frederikke Koës. 

    I slægtsdatabaser står Palæmona som Jensine Palæmona Treschow, til Lyngbækgaard, født 1. marts 1851 på Fritzøehus Gods ved Larvik – det er den samme person, som senere bliver patient på Sankt Hans og får opført Villa d’Este.

    Podwalk: Søhus – verdner mødes

    Hør Podwalk (14:02)
    Hør om, hvordan Søhus blev bygget som funktionærbolig i 1815 og skiftede funktion, da hospitalets kiosk flyttede ind og blev et mangfoldigt mødested i området.

    Podwalken fortæller også om, hvordan Sankt Hans skal blive en bydel i fremtiden, hvor Søhus fortsat skal være et mødested og bidrage til at gøre Sankt Hans til i hele Roskildes rekreative baghave.

    Fortæller: Thomas Bang.

    Medvirkende:

    Landskabsarkitekt på Helhedsplanen, Sophie Sahlkvist

    Borgmester i Roskilde Tomas Breddam

    Forbipasserende i området omkring Søhus

    Musik:

    Sonja LaBianca m. The Late Aubade

    Thea Berg

    Beethoven: Wind Octet in E-Flat Major, Op. 103 – II. Andante

    Produceret af:

    Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

    Sammendrag:

    Uddragene fra podcasten “Søhus – verdner mødes” beskriver Søhusets historiske betydning og dets nuværende rolle som et centralt mødested i Sankt Hans-området. Oprindeligt opført i 1815 som funktionærbolig, blev Søhuset i 2002 til et sted, hvor forskellige mennesker og livsformer krydser hinanden, idet det rummer alt fra en kiosk med diverse varer til et caféområde, der inviterer til ro og fordybelse. Roskilde Kommune, anført af borgmester Tomas Breddam, har overtaget området for at omdanne det til en ny bydel, hvor fokus ligger på at bevare den særlige ånd og ro gennem bæredygtighed og mangfoldige boligformer, der sikrer, at bydelen bliver et inkluderende sted, hvor alle typer af mennesker kan trives. Fremtiden for Søhuset er uvis, men håbet er, at det fortsat vil fungere som et essentielt samlingspunkt mellem fortid og fremtid.

    Podwalk: Fjordhus – inde/ude

    Hør Podwalk (15:01)
    Podwalken fortæller, hvordan Fjordhus kan sætte fantasien i gang om alle de mennesker, der har siddet inde bag ruderne og kigget ud mod vandet. Fjordhus vil fortsat være aktivt hospital.

    Hør også om den fine natur omkring bygningen, og hvordan fjorden skal blive mere synlig fra Sankt Hans i fremtiden.

    Fortæller: Thomas Bang.

    Medvirkende:

    Bjørn Petersen, tidl. plejer og Formand for Danmarks  Naturfredningsforenings bestyrelse i Roskilde

    Landskabsarkitekt på landskabsplanen for Sankt Hans, Sophie Sahlqvist

    Arkitekt & ph.d. ansat ved Region Hovedstadens Psykiatri, Carlo Volf

    Uddrag af Amalie Skrams roman “På Sankt Jørgen” indlæst af Lærke Sødring

    Musik:

    Sonja LaBianca m. The Late Aubade og Marguerite

    Thea Berg

    Produceret af:

    Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.

    Sammendrag:

    Dette uddrag fra en podwalk udforsker samspillet mellem de indre og ydre landskaber omkring Fjordhus og Sankt Hans Hospital i Roskilde, hvor bygningen stadig huser et psykiatrisk center. Teksten fletter historiske perspektiver ind, herunder forfatteren Amalie Skrams personlige oplevelser med ufrivillig indlæggelse i 1895, som understreger spørgsmålet om sindssygdom og fri vilje i hospitalets smukke rammer. Samtidig fremhæver eksperter som landskabsarkitekter og naturforkæmpere den betydning, som lys, luft og den omkringliggende natur har haft for hospitalets placering på de gamle bakkeøer ved Roskilde Fjord, hvor Roskilde Kommune nu arbejder for at genskabe balancen mellem det trimmede parklandskab og den vilde natur. Visionen for fremtiden er at sikre offentlig adgang til området, samtidig med at man gennem landskabsplaner genopretter de oprindelige kvaliteter og skaber et robust økosystem.

  • Podcast om Sankt Hans – Henrik Denman

    Podcast om Sankt Hans – Henrik Denman

    Snak med Henrik Denman om historien om Sankt Hans.

    Peter Ottesen og Niels Jørgen Rasmussen har haft besøg af Henrik Denman. For at snakke lidt om historien om Sankt Hans. Og det kom der (som sædvanlig) en rigtig god snak ud af.

    Sankt Hans og planerne for Sankt Hans Vest interesserer de fleste roskildensere – tror vi.

    Hør podcasten her…

    Artiklen her er et uddrag fra dette interview med Henrik Denman, en Roskilde-baseret lokalhistoriker, der diskuterer historien om Sankt Hans Hospital og dets betydning for byen. Denman beskriver sin egen baggrund som journalist og bestyrelsesmedlem i Roskilde amts historiske samfund, hvilket etablerer hans ekspertise i byens fortid, især med fokus på hospitalet, som han kendte til fra sin barndom. Kernen i diskussionen er hospitalets flytning fra København til Bidstrup Gods i Roskilde Fjord i kølvandet på engelsk bombardement i 1807, som førte til hospitalets etablering i 1816 og markerer begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark. Desuden understreges den helbredende effekt af naturskønne, landlige omgivelser for patienterne og den arkitektoniske betydning af det fredede kurhus, som blev tegnet af den berømte arkitekt M. G. Bindesbøll. Endelig skitseres de tidlige, ofte kritiserbare behandlingsmetoder og den lægefaglige konflikt mellem psykiatere og somatikere, der drev udviklingen af moderne psykiatri.

    Historie og betydning…..

    Sankt Hans Hospitals Historie og Betydning

    Denne artikel indeholder et overblik over historien om Sankt Hans Hospital baseret på en detaljeret beretning af Henrik Denman. 

    Hospitalets oprindelse kan spores direkte tilbage til Napoleonskrigene, specifikt englændernes bombardement af København i 1807, som ødelagde byens daværende psykiatriske institution, Ladegården. Dette tvang Københavns Kommune til at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde, som kommunen allerede ejede.

    Etableringen i 1816 markerede begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark, idet man ansatte den første overlæge. Valget af beliggenhed var baseret på en filosofi om, at naturskønne omgivelser, frisk luft og godt vand virkede helbredende. Samtidig var der en økonomisk rationalitet, da godsets jorde muliggjorde selvforsyning og meningsfuld beskæftigelse for patienterne.

    De tidlige forhold var primitive og behandlingen brutal, præget af fysisk afstraffelse. Dette afspejlede en dyb faglig konflikt mellem “psykiatikere,” der anså sindssyge som et moralsk svigt, og “somatikere,” der så det som en fysisk sygdom. Et afgørende vendepunkt kom med opførelsen af det arkitektonisk banebrydende Kurhus i 1860, tegnet af M.G. Bindesbøll. Dette repræsenterede et “kvantespring” i både faciliteter og behandlingsmuligheder.

    Gennem sin historie udviklede Sankt Hans sig til et selvstændigt samfund og en af Roskildes største arbejdspladser, hvilket blandt andet førte til opførelsen af boligområdet Rørmosen til personalet. I dag er området under transformation til en ny bydel, Sankt Hans Vest, hvor den historiske arkitektur bevares, og Kurhuset, der nu ejes af Liljeborg-fonden, huser blandt andet Museum Sankt Hans.

    Resten af artiklen…..

    Introduktion

    Foredragsholderen Henrik Denman, der har en dyb personlig og historisk tilknytning til Roskilde, fremlægger en omfattende beretning om Sankt Hans Hospitals udvikling. Denman, der har boet i Roskilde det meste af sit liv, har studeret litteratur, arbejdet som journalist og været aktiv i Historisk Samfund for Roskilde Amt i over 20 år. Hans barndoms ture gennem området til Boserup Skov gav ham et tidligt og fascinerende indblik i Sankt Hans, som han beskriver som et sted, der både dækker over alvorlige psykiske lidelser og rummer en yderst interessant historie.

    Hovedtemaer

    Oprindelse: En Tvungen Flytning fra København

    Sankt Hans Hospitals historie begynder ikke i Roskilde, men i København. I slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet lå byens psykiatriske hospital på Ladegården ved Søerne. Institutionen fungerede primært som et “opbevaringssted,” hvor samfundet kunne placere psykisk syge uden systematiseret behandling.

    Den afgørende begivenhed, der førte til flytningen, var Napoleonskrigene. Danmarks alliance med Frankrig gjorde landet til en fjende af England, som havde vitale handelsinteresser i Østersøen. For at sikre fri sejlads bombarderede og belejrede englænderne København i 1807. Under dette angreb blev Ladegården ramt og i vid udstrækning ødelagt, hvilket efterlod byen uden sin primære psykiatriske institution.

    Som løsning fandt Københavns Kommune på at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde. Godset var tidligere blevet givet til kommunen af kongen som tak for byens modstand under en tidligere belejring – Svenskerkrigene i 1600-tallet. Flytningen fra de ødelagte bygninger på Ladegården til Bidstrup Gods blev gennemført gradvist.

    Etableringen ved Bidstrup Gods: Terapi og Økonomi

    Flytningen til Roskilde var baseret på en kombination af en ny behandlingsfilosofi og økonomisk pragmatisme.

    • Terapeutisk Filosofi: Københavns fattigvæsen lagde stor vægt på de naturskønne omgivelser. Man mente, at “det gode vand,” “den friske luft” og de “skønne omgivelser” ville have en helbredende og beroligende effekt på patienterne. Denne idé om naturens helende kraft er et gennemgående træk for mange psykiatriske hospitaler fra perioden, som også ses i Middelfart, Kolding og Nykøbing Sjælland.

    • Økonomisk Rationalitet: Til Bidstrup Gods hørte store arealer med agerjord, skov og mose. Dette skabte en form for cirkulær økonomi:

        ◦ Man kunne producere friske landbrugsvarer og hente brænde og hø til betydeligt lavere priser end på markedet i København.

        ◦ De patienter, der var i stand til det, kunne deltage i arbejdet. Dette gav dem en meningsfuld beskæftigelse og var en integreret del af hverdagen på hospitalet.

    Årstallet 1816 regnes for Sankt Hans Hospitals stiftelsesår. Dette år var flytningen fuldendt, og – afgørende for historien om psykiatrien i Danmark – man ansatte den første overlæge. Dette markerer overgangen fra ren opbevaring til en systematisk, lægeligt funderet psykiatrisk behandling.

    Tidlige Behandlingsforhold og Faglig Konflikt

    De første årtier på Bidstrup Gods var præget af primitive forhold og barske behandlingsmetoder. De gamle herregårdsbygninger, kendt som “Slottet,” blev indrettet med syge- og fællesstuer, men også lejligheder til de ansatte, der således boede dør om dør med patienterne.

    Sidefløjene blev ombygget til fængselscelle-lignende rum for urolige patienter. Dørene, som var genbrug fra Ladegården, havde en lille låge, hvorigennem personalet kunne observere patienterne og række mad ind. Bag cellerne var en overdækket gang, hvorfra man kunne tømme latrinerne uden at skulle ind til patienten. Vinduerne var placeret højt, hvilket gjorde cellerne mørke.

    Behandlingen afspejlede tidens syn på psykisk sygdom og var ofte brutal. Metoderne omfattede:

    • Pisk med ris

    • Ørefigener

    • Styrtebade

    • Bindetrøjer (spændetrøjer)

    • En spændestol

    Disse forhold var udtryk for en fundamental lægefaglig konflikt, der prægede 1800-tallet:

    SkoleSyn på SindssygeBehandlingsmetode
    PsykiatereAnså sindssyge som et udslag af synd og umoralsk opførsel.Mente, at patienterne skulle “afrettes” gennem fysisk afstraffelse.
    SomatikereAnså sindssyge som en fysisk sygdom i hjernen eller nervesystemet.Mente, at sygdommen skulle behandles med ro og omsorg.

    Denne konflikt udspillede sig heftigt i faglige skrifter og den offentlige debat og var en central del af den psykiatriske behandlings udviklingshistorie. Interesserede kan i dag se eksempler på datidens behandlingsudstyr på Museum Sankt Hans, der ligger i Kurhuset.

    Nyere udvikling indenfor psykiatrien

    Siden 1950’erne er antallet af psykiatriske senge i Danmark faldet kraftigt, især efter 1970’erne, hvor man bevidst forkortede indlæggelser og flyttede behandling til ambulante og distriktspsykiatriske tilbud,

    Den udvikling var kun mulig, fordi nye psykofarmaka gjorde det muligt at stabilisere patienter hurtigere og holde mange nogenlunde symptomfri uden langvarige indlæggelser.

    Arkitektonisk og Behandlingsmæssigt Kvantepring: Kurhuset

    I midten af 1800-tallet førte et stigende antal patienter til et akut behov for udvidelse. Københavns Kommune nedsatte en byggekomité og udskrev i 1852 en arkitektkonkurrence for et nyt “Kurhus” med plads til 120 patienter.

    Konkurrencen blev vundet af Michael Gottlieb Bindesbøll, en af de vigtigste skikkelser i dansk arkitekturhistorie, kendt for hovedværker som Thorvaldsens Museum og for sin indflydelse på bl.a. Carlsbergs etiket og Brumleby. Bindesbøll satte en ny, høj arkitektonisk standard for Sankt Hans. Han trak sig dog fra projektet i protest, da byggekomiteen forlangte ændringer i hans tegninger. På trods af dette er det opførte bygningsværk i hovedsagen hans design.

    Kurhuskomplekset blev taget i brug i 1860 og repræsenterede et “kvantespring” for hospitalet. Det var en internationalt set yderst moderne bygning, der husede:

    • Lægeboliger

    • Kontor til inspektøren

    • Sankt Hans Kirke på førstesalen

    • Patientboliger, der var opdelt efter social klasse: Velhavende patienter kunne få lejligheder, mens patienter på anden og tredje klasse boede på stuer med 2-5 senge. Nogle velstående familier opførte endda private villaer på området til deres indlagte pårørende.

    I de følgende år blev der opført flere bygninger i tilknytning til Kurhuset, herunder Østerhus og Fjordhus til henholdsvis mænd og kvinder. Denne udbygning sikrede gradvist bedre forhold for de indlagte.

    Sankt Hans som Samfund og Arbejdsplads

    Sankt Hans Hospital udviklede sig til at være mere end et hospital; det var et stort, selvforsynende samfund og en af de største arbejdspladser i Roskilde.

    • Boliger til personale: Den store medarbejderstab var en medvirkende årsag til opførelsen af boligkomplekset Rørmosen, der oprindeligt blev bygget på Københavns Kommunes grund for at huse plejere og sygeplejersker. Der blev også opført specifikke sygeplejerskeboliger i den vestlige del af området.

    • Centralkøkkenet og Den Kolde Krig: Et stort centralkøkken blev opført på området under Den Kolde Krig. Det var dimensioneret således, at det i tilfælde af krig kunne bespise hele Roskildes befolkning. Bygningen fungerede som en daglig påmindelse om den geopolitiske spænding i efterkrigstiden.

    På et tidspunkt (omkring midten af 1950’erne) var der ca. 2.500 indlagte patienter. 

    I samme periode var antallet af ansatte “næsten lige så mange” som de indlagte – altså næsten 2.500 ansatte. 

    Nutid og Fremtid: Bevaring og Byudvikling

    I dag er Sankt Hans under transformation. Den vestlige del, nu kendt som Sankt Hans Vest, er overtaget af Roskilde Kommune og udvikles til en ny bydel. Mange af de historiske bygninger er fredede eller bevaringsværdige, hvilket betyder, at udviklingen sker med respekt for arkitekturen.

    • Kurhuset: Er i dag ejet af Liljeborg-fonden, der er kendt for sit kvalitetsbevidste arbejde med bevaring og udvikling i Roskilde-området (bl.a. Sagafjord, Julemærkehjemmet og Fjordliv).

    • Museum Sankt Hans: Er placeret i Kurhusets underetage og giver et unikt indblik i hospitalets og psykiatriens historie. Museet har gratis adgang, men begrænsede åbningstider.

    • Sankt Hans Kirke: Er normalt ikke åben for offentligheden, men kan opleves én gang årligt ved en julekoncert arrangeret af Sankt Jørgensbjerg Kirke.

    Markhusene

    • Ét af tre nye boligfelter (sammen med Enghus og Parkhus). 
    • Ca. 3.700 m² planlagt boligareal, primært private boliger. 
    • Midlertidigt brugt til indkvartering af ukrainske flygtninge frem til 2026. 

    Parcelgårdshusene

    • Planlagt ny boligbebyggelse ved Parcelgårdsvej, hvor de nuværende tjenesteboliger (bl.a. nr. 4 og 6) ligger. 
    • Skal erstatte ikke-bevaringsværdige huse og opføres som moderne boliger, op til ca. 2½ etage / 12 m. 
    • Skal rumme en andel almene boliger som led i målet om 25 % almene boliger på Sankt Hans.

    Parcelgårdsvej

    • Parcelgårdsvej 2: er et “fint eksempel på et Bedre Byggeskikshus”, som man ønsker at bevare, og skal sælges som et bevaringsværdigt en- eller tofamilieshus.
    • Parcelgårdsvej 4 og 6: indgår i det område, hvor kommunen har besluttet, at de eksisterende, ikke-bevaringsværdige bygninger på sigt skal fjernes og erstattes af ny boligbebyggelse (Parcelgårdshusene).

    Tidsmæssigt er det lagt ind i perioden 2025-2028 med skitseprojekter, lokalplan og efterfølgende salg/udbygning, men uden en præcis dato for hvornår 4 og 6 faktisk rives ned.

    Eksisterende og nye boliger

    Bygninger, der kan blive til boliger
    • Krathus
    • Vesterhus
    • Østerhus – solgt, igangværende renovering
    • Sønderhus – solgt, igangværende renovering
    • Nørrehus – solgt
    • Slottets hovedbygning
    • Slottets østfløj
    • Slottets østfløj
    • Parcelgårdsvej 2
    • Markhusene
    • Fjordhus
    Mulighed for nyt byggeri
    • Enghus
    • Parkhus
    • Parcelhusene
    https://sankthans.roskilde.dk/media/kpxffpt3/oversigtskort-boligtyper.jpg

    Byggestil

    Den overvejende byggestil på Sankt Hans-området i Roskilde betegnes som historicisme.

    Det er især knyttet til Kurhuset og de andre midt-1800-tals bygninger tegnet (og præget) af Gottlieb Bindesbøll: gule teglstensbygninger i et stort, symmetrisk anlæg, inspireret af datidens engelske landskabsparker og historicismens formsprog.

    “Historicisme” er en betegnelse for en byggestil og en måde at tænke arkitektur på i 1800-tallet.

    Kort sagt: Historicisme = man bygger nye huse i stil med tidligere tiders arkitektur.

    Lidt mere udfoldet:

    I historicismen gør arkitekter bevidst brug af gamle stilarter – fx:

    • gotik (spidse buer, kirkestil)
    • renæssance (symmetri, søjler, “palæ-agtigt”)
    • romansk stil (runde buer, tunge mure)
    • klassicisme/antik (søjler, temple-udtryk)

    Men de gør det i moderne bygninger for deres egen tid (især midt/slut 1800-tallet). Man “låner” altså formsprog, motiver og detaljer fra historien og sætter dem sammen på nye måder.

    Derfor hedder det historicisme – fordi det er historien som stilkatalog.

    Kendetegn ved historicistisk byggeri. Typisk ser man:

    • Blandinger af flere historiske stilarter i samme bygning
    • Gule eller røde murstensbygninger med dekorative detaljer (gesimser, bånd, buer osv.)
    • Stramt planlagt anlæg – fx symmetriske hovedbygninger og fløje

    En idé om, at arkitekturen skal udtrykke noget “ophøjet”, dannet og civiliseret ved at trække på fortiden. 

    På Sankt Hans (psykiatrisk hospital) ser du historicismen i:

    • De gule teglstensbygninger
    • De gennemtænkte, symmetriske anlæg
    • Brugen af klassiske og middelalderligt inspirerede former, selvom bygningerne er fra 1800-tallet

    Man kan sige, at bygningerne ser “gamle” og “traditionsrige” ud, selv om de – da de blev opført – var moderne institutioner.

    Læs mere om historicisme HER

    Man kan følge historien og udviklingen af Sankt Hans Vest HER

    (Og man kan også blive ledt videre til nogle podwalks om stedet)

  • Tur på Køgevej

    Tur på Køgevej

    Udforsk Roskildes historie langs Køgevej med denne digitale flipbook!

    Foreningen Syd for Banen præsenterer “Tur ud ad Køgevej” – en samling sider, der fortæller om bemærkelsesværdige steder langs vejen. Denne flipbook er en del af foreningens arbejde med at samle billeder fra Roskilde og omegn i et webbaseret galleri.

    Hver side i flipbooken fungerer som en guide og indeholder en henvisning (via QR-kode eller kortlink) til en tilknyttet galleriside, hvor du kan se, læse og lytte til mere indhold, herunder billeder og en lille lydfortælling(podcast).

    Tag på opdagelse i områdets fortid og nutid, og lær historierne bag steder som Slagteriet, værtshuset Bakkely, Kloster Mejeriet (kendt for blandt andet Claras flødeost), fotograf Bennie´s biledbutik, Kiosk Ulla, det betonprægede Amtsgården, Sygehuset, Ringparken, Zonens redningsstation og Roskildevænge.

    Denne flipbook, som også eksisterer i en trykt udgave, peger på de enkelte albums i foreningens omfattende galleri, hvilket gør det nemt at udforske specifikke emner.

  • Vognmand Bent Dyring

    Vognmand Bent Dyring

    Så er der endnu et afsnit i vores serie “Arbejdspladser i Roskilde”. Denne gang er det vognmand Bent Dyring fra det tidligere så kendte vognmandsfirma Brdr. Dyring her fra Roskilde. Bent er i dag 82 år men er “still going strong” og er fyldt med historier om et langt og spændende arbejdsliv. Og om hvordan tingene har udviklet sig her i Roskilde. Og hvordan 3 brødre kan arbejde tæt sammen.
    Niels og Peter har haft besøg af ham og det er der kommet en god samtale ud af. Prøv at lytte med.

    Kort Resume

    Podcasten er en fascinerende mundtlig beretning af Bent Dyring, der som tidligere vognmand fra Roskilde giver et dybdegående indblik i firmaet Brødrene Dyrings næsten århundrede lange udvikling. Historien strækker sig fra firmaets spæde start med hestevogne i 1939/40 til overgangen til rigtige hestekræfter (lastbiler) i de tidlige 1950’ere og den efterfølgende specialisering i kranarbejde. Dyring beskriver branchens enorme teknologiske udvikling—fra simple håndtip lastbiler og små kraner til selvbyggede specialkraner på op til 150 tons—samt de udfordringer og sjove oplevelser, de tre brødre stod over for i deres virke, herunder deres førende rolle på Sjællands kranmarked og en næsten gennemført salgsaftale med DSV.

    Artikel: Vognmandsfirmaet Brødrene Dyrings Historie og Udvikling

    Denne artikel sammenfatter historien og udviklingen for vognmandsfirmaet Brødrene Dyring fra Roskilde, baseret på en dybdegående beretning fra tidligere medejer Bent Dyring. 

    Firmaet, grundlagt af brødrenes far omkring 1939-1940 med hestevogne, gennemgik en markant transformation og blev en pioner inden for specialtransporter. I 1973 overtog de tre brødre forretningen og specialiserede sig yderligere i avanceret kranarbejde, hvilket gjorde dem markedsførende på Sjælland i 15-20 år. De var kendt for at udvikle og specialbygge deres egne kraner, herunder en 150-tons kran, for at løse opgaver, som markedet ikke kunne levere udstyr til. Firmaets historie er præget af teknologisk innovation, betydningsfulde infrastrukturprojekter som gasledningsnettet, komplekse løft af kulturskatte som vikingeskibet Havhingsten, samt branchemæssige udfordringer som skiftende lovgivning og rekruttering. I 2008 overtog Bents søn firmaet, som senere blev afviklet i sin traditionelle form og omdannet til en konsulentvirksomhed på grund af udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Beretningen giver et unikt indblik i vognmandsbranchens udvikling over mere end 60 år.

    Firmaets Oprindelse og Evolution

    Starten med Heste (ca. 1939-1950)

    • Grundlæggelse: Firmaet blev startet af Bent Dyrings far omkring 1939 eller 1940. De første operationer var baseret på transport med heste.

    • Beliggenhed: Hestene var opstaldet i baggården til en købmandsforretning på Ringstedvej i Roskilde. Familien boede på Th. Nielsens Vej 11, tæt ved jernbanen.

    • Hestenes Betydning: Heste forblev en del af familien, selv efter overgangen til lastbiler. Familien havde op til syv-otte rideheste stående i det gamle ridehus i Rødmosen, og Bent Dyring red selv i over 20 år.

    Overgangen til Lastbiler (1950’erne – 1960’erne)

    • Første Lastbiler: Skiftet fra heste til lastbiler fandt sted i begyndelsen af 1950’erne. Den første lastbil var en “trigangen”, efterfulgt af en engelsk model af mærket “Geaj” (G-A-Y), som havde motoren placeret under førerhuset. 

    (Triangel var et dansk mærke af lastbiler, busser og brandbiler, produceret i Odense af De forenede Automobilfabrikker fra ca. 1918 til 1950’erne. Navnet Triangel kom af, at firmaet var en sammenslutning af tre mærker: Thrige, JAN og Anglo-Dane.)

    • Teknologisk Udvikling: De tidlige lastbiler havde håndtip med tandstænger, en teknologi Bent Dyring husker fra faderens jordkørsel til anlæggelsen af motorvejsrampen ved Ringstedvej omkring 1955.

    • Udvidelse af Vognparken: I 1960’erne blev vognparken udvidet med mærker som Bedford, Ford og Volvo. Firmaet kørte med Volvo fra starten af 60’erne til 1968, hvor de skiftede til Scania på grund af dårlige erfaringer med nogle Volvo-modeller. Scania forblev herefter firmaets foretrukne mærke.

    • Flytning og Vækst: Firmaet flyttede i 1968 til Køgevej 149 (senere omdøbt til Søndermarksvej 11), hvor de havde et stort garageanlæg ved siden af asfaltfabrikken. De havde desuden 17 garagepladser ved Roskilde Ring.

    Etableringen af Brødrene Dyring (1973)

    • Generationsskifte: I 1973 overtog sønnerne firmaet, som herefter fik navnet Brødrene Dyring. Bent Dyring overtog først, og hans to brødre kom med kort efter.

    • Arbejdsfordeling: Faderen fortsatte med at varetage kontorarbejdet frem til sin død i 1990. Efter faderens stop i 1973 overtog Bent Dyring den administrative styring af firmaet, assisteret af en bogholder. Brødrene kørte selv med hver deres store kran.

    Generationsskifte og Ny Forretningsmodel (fra 2008)

    • Sønnens Overtagelse: I 2008 overtog Bents søn forretningen. I 1990 var firmaet flyttet til det tidligere HT-anlæg på Industrivej, som de havde købt.

    • Afvikling af Driften: Sønnen valgte at afvikle vognmandsdriften med egne biler. Beslutningen blev fremskyndet af, at det var svært at få unge chauffører til at køre om natten, hvilket specialtransporter ofte kræver, samt at to erfarne medarbejdere skiftede til konkurrenten BMS.

    • Ny Forretningsmodel: Firmaet eksisterer i dag som en konsulentvirksomhed, der fra en base i Sandby (mellem Ringsted og Næstved) formidler transportopgaver for mange af de gamle kunder uden selv at have biler.

    Specialisering og Markedslederskab inden for Krantransport

    Brødrene Dyring specialiserede sig tidligt i kranarbejde, hvilket udgjorde omkring 30% af firmaets samlede virke og var kernen i deres succes.

    Pionerarbejde og Teknologisk Udvikling

    • Markedsleder: I en periode på 15-20 år var Brødrene Dyring førende på kranmarkedet på Sjælland.

    • Første Kraner: Den første kran var en 3-tons Hiab-kran, anskaffet i starten af 1960’erne. Kort efter fulgte en 3,5-tons Foco-kran. Dette gjorde dem til det tredje firma i Roskilde med en kranbil, efter den gamle Rickard Nielsen og Frede Rasmussen.

    • Kapacitetsudvikling: Kranernes løfteevne voksede hurtigt til 4,5 tons, 7 tons og 12 tons. Senere ændredes måleenheden fra tons til tonsmeter, som angiver løfteevnen på en meters afstand (f.eks. kan en 12 tonsmeter-kran løfte 12 tons på 1 meters arm).

    Innovation og Specialbyggede Kraner

    • Egenudvikling: Da markedet ikke kunne levere kraner, der var store nok til firmaets behov, fik de selv designet og bygget tre store kraner: en 30-tons, en 50-tons og en 150-tons kran. Udviklingen var en betydelig investering; alene tegningerne til en kran i 1970’erne kostede 300.000 kr.

    • Baggrund som Smed: Bent Dyrings uddannelse som klejnsmed var afgørende. Han kunne selv udføre reparationer og specialtilpasninger. Et eksempel var modificeringen af SKB-kraner, hvor der blev påsvejset ekstra øjer, så firmaet selv kunne læsse 6,1-tons betonrør for Unicon.

    • Samarbejde om Udvikling: Firmaet deltog aktivt i udviklingsprojekter, blandt andet med Højbjerg Kraner i Aarhus om udviklingen af 50 og 70 tonsmeter-kraner.

    Udfordringer med Lovgivning og Vægtgrænser

    • Akseltryk: Et vedvarende problem var, at de store kranbiler ofte overskred det lovlige forakseltryk på 8 tons. For at blive godkendt til syn måtte man ofte midlertidigt afmontere ekstraudstyr.

    • Politiets Indsats: Omkring 2010-2012 intensiverede politiet kontrollen med kranbiler. Dette tvang mange vognmænd til at omregistrere deres biler som blokvogne, hvilket betød, at de kun måtte bruges som kran og ikke måtte medbringe last. Dette var et stort slag for branchen.

    Væsentlige Projekter og Opgaver

    Brødrene Dyring var involveret i en lang række markante og ofte komplekse opgaver.

    KategoriProjektbeskrivelseDetaljer
    Lokale ProjekterOpstilling af altaner på KongebakkenEn af de første store opgaver i slutningen af 1960’erne, hvor de udkonkurrerede BMS med mere fleksibelt udstyr.
    Flytning af skur fra SlagteriskolenEt 6,2 meter bredt skur blev flyttet til golfbanen under politieskorte.
    Opstilling af den røde gangbroBroen over Ringvejen ved KFM’s boldbaner.
    Håndtering af både i Roskilde HavnEn fast opgave, hvor bådenes størrelse voksede fra 3,5 tons (anset som en stor båd tidligere) til 15-20 tons.
    Nationale OpgaverGasledningsprojektetI et treårigt samarbejde med DSV blev der kørt gasrør fra Esbjerg. Hver aften kl. 22 kørte en kranbil til Esbjerg for at læsse rør på lastbiler og togvogne.
    KulturhistorieTransport af “Havhingsten”Vikingeskibet blev transporteret til en udstilling i Berlin. Skibet pådrog sig en mindre skade under ombordkørsel på færgen.
    Løft af vikingeskib i KøbenhavnSkibet blev beskadiget under løftet, da ejerne nægtede at fjerne ballaststenene. Brødrene Dyring havde fraskrevet sig ansvaret skriftligt.

    Forretningsdrift og Brancheindsigt

    Familiedynamik og Ledelsesprincipper

    • Enighedsprincippet: De tre brødre havde en fast aftale om, at ingen beslutninger blev truffet, medmindre alle tre var enige.

    • Fokus på Kerneforretningen: Deres far rådede dem til at holde sig til det, de var gode til – kraner. Dette princip betød, at de afviste at udvide til andre forretningsområder som f.eks. slamsugning, selvom Bent Dyring så et potentiale.

    Konkurrencesituationen i Roskilde

    • Lokale Vognmænd: Bent Dyring nævner en række andre store vognmænd i Roskilde, herunder Fred Rasmussen (også med store kraner), Jørgen Kold, Gunner Henriksen (kendt for Rockwool-kørsel), samt brødrene Jørgen Rickert og Knud Nielsen.

    • Uudnyttet Synergi: Brødrene Rickert og Nielsen kunne ikke samarbejde, selvom deres forretninger var komplementære (asfaltkørsel om sommeren og oliekørsel om vinteren).

    • Konkurrence fra Medarbejdere: En udfordring i de senere år var, at dygtige kranførere startede for sig selv. De underbød ofte priserne med 10%, men manglede ofte kapital til de store, uforudsete udgifter som f.eks. et kraneftersyn til 140.000 kr.

    Den Afbrudte Handel med DSV

    • Salgsplaner: I 1998 var der indgået en aftale om at sælge Brødrene Dyring til DSV for 70 millioner kroner. Aftalen var fuldt forhandlet og godkendt.

    • Kollaps af Handlen: To dage før overtagelsen krævede DSV en genvurdering af alle biler og en deponering på 17 millioner kroner som garanti for omsætningen. Brødrene opfattede dette som et forsøg på at presse prisen og afblæste handlen øjeblikkeligt.

    Brancheudfordringer og Foreningsarbejde

    • Aktiv i Branchen: Bent Dyring var dybt engageret i branchens organisationer. Han sad i bestyrelsen for Kran Erfagruppen, Roskilde Vognmandsforening, og Københavns Vognmandslaug.

    • Indflydelse på Lovgivning: Gennem sit arbejde var han med til at påvirke reglerne for specialtransport. Han var bl.a. med til at opnå en aftale med Færdselsstyrelsen, der tillod brug af bagudvendte kameraer på sættevogne på motorvejen som erstatning for ledsagerbiler.

    • Koordinering af Kommunal Kørsel: I en periode varetog Bent Dyring fordelingen af al kørsel for Roskilde Kommune, fra snerydning til materialetransport. Dengang var der 117 registrerede vognmænd i Roskilde, de fleste dog med kun én bil.

    Andre Forretningsområder

    Udover specialtransport med kran havde firmaet en betydelig forretning inden for materialekørsel.

    • Gruskørsel for Unicon: Brødrene Dyring varetog i mange år al gruskørsel for Unicon. De havde fast fire hængertræk, der kørte grus, sten og skærver fra grusgrave i Gammelrand (Kalundborg), Løve (Sorø) og Mogenstrup (ved Næstved). Kørslen fra Mogenstrup stod på i 3-4 år, da dette grus blev anset for at have den bedste kvalitet til støbning.

    • Import af Specialmaterialer: De transporterede også store mængder granitskærver fra Sverige og Norge til Unicon. Disse blev brugt til facader med frilagt sten. Bents far rejste ofte med en ingeniør fra Unicon for at finde sten med den helt rigtige farve til specifikke byggeprojekter.

  • Energitårnet – Argo

    Energitårnet – Argo

    Energitårnet

    ARGO i Roskilde er et affaldsforbrændingsanlæg, der omdanner affald til energi. Anlægget er bl.a. kendt for Energitårnet, der kan brænde 25 tons affald i timen og er nummer seks i rækken af anlæg.

    Energitårnet leverer strøm til ca. 65.000 husstande og varme til ca. 40.000 husstande om året. ARGO er rykket ind som det tredje største anlæg i Danmark. ARGO forsyner transmissionsnettet og leverer dermed varme til hele Storkøbenhavnsområdet.

    Energitårnet er kendt for sin markante og prisvindende belysning med mere end 200 lamper. Tårnet er 190 meter langt og 98 meter højt.

    Se resume af Podcast

    Dette kildeuddrag er en samtale med driftsleder Niels Kaldehauge fra Argo kraftvarmeværket i Roskilde, der detaljeret forklarer værkets historie, drift og den komplekse proces for affaldsforbrænding og genanvendelse. Kaldehauge beskriver, hvordan Roskilde siden 1966 gradvist har udvidet forbrændingskapaciteten, hvilket kulminerede i energitårnet, der er afgørende for at håndtere stadigt stigende affaldsmængder, primært gennem import. Kernen i værkets funktion er at omdanne affald til fjernvarme og elektricitet (kraftvarmeværk), mens en betydelig del af samtalen fokuserer på den avancerede røggasrensning og restprodukthåndtering—herunder genanvendelse af slagger til byggematerialer og eksport af farligt affald (flyveaske) til neutralisering i Norge. Afslutningsvis berøres fremtidige ambitioner om CO2-neutralitet via CO2-fangst, samt diskussionen om energitårnets arkitektoniske udtryk og dets rolle i byens skyline.

    Argo Kraftvarmeværk og Energitårnet i Roskilde

    Dette briefingdokument syntetiserer de centrale aspekter af Argo Kraftvarmeværks drift, teknologi og strategiske betydning, baseret på en detaljeret gennemgang med driftleder Niels Kallehauge. Argo er Danmarks tredjestørste affaldsforbrændingsanlæg og spiller en afgørende rolle i både den regionale energiforsyning og den cirkulære økonomi. Anlægget omdanner årligt ca. 375.000 tons affald til el og fjernvarme for hele Storkøbenhavnsområdet og er en central aktør i at undgå deponering af affald, hvilket reducerer udledningen af den potente klimagas metan.

    Kernen i Argos drift er en avanceret ressourceudnyttelse, hvor biprodukter fra forbrændingen systematisk genanvendes. Slagge oparbejdes til byggematerialer efter frasortering af metaller som jern, aluminium og ædelmetaller. Flyveaske og spildevandsslam anvendes til at neutralisere industrielt syreaffald i Norge, og der arbejdes på at få anlæggets gips godkendt til produktion af gipsplader.

    Fremadrettet er Argo dybt engageret i den grønne omstilling med en ambition om at opnå CO2-neutralitet inden 2035. Den primære strategi er implementering af CO2-fangstteknologi, som vil fjerne CO2 fra røggassen og potentielt gøre anlæggets drift CO2-negativ. Dette placerer Argo centralt i diskussionen om fremtidens affaldshåndtering og klimaindsats. Energitårnet, designet af arkitekt Erick van Egeraat, er desuden et markant vartegn for Roskilde, hvis opførelse og drift har været genstand for både offentlig debat og international anerkendelse.

    Fra Affald til Energi og Ressourcer

    Argo Kraftvarmeværk er et højteknologisk anlæg, der omdanner ikke-genanvendeligt affald til energi og samtidig udvinder værdifulde ressourcer fra restprodukterne. Processen er et eksempel på avanceret industriel symbiose og ressourceeffektivitet.

    Historisk Udvikling og Kapacitet

    Anlæggets historie strækker sig tilbage til 1966, hvor den første forbrændingsanstalt i Roskilde blev etableret som et alternativ til lossepladser. Siden da er anlægget blevet udvidet ad flere omgange for at imødekomme stigende affaldsmængder og teknologiske fremskridt.

    • De tidlige år: Startede med to små ovne, der gradvist blev udvidet til fire.
    • Linje 5: En markant udvidelse i 1999, kendt som “femmeren”, øgede kapaciteten til 20 tons affald i timen og introducerede samtidig elproduktion, hvilket gjorde anlægget til et kraftvarmeværk.
    • Energitårnet (Linje 6): Opført i 2013-2014 for 1,3 milliarder kroner. Dette anlæg, kendt som “sekseren”, har en kapacitet på 25 tons affald i timen.

    Samlet set har Argo en forbrændingskapacitet på 45 tons affald i timen og behandler årligt mellem 370.000 og 375.000 tons.

    Energi- og Varmeproduktion

    Argo er et kraftvarmeværk, hvilket betyder, at det producerer både elektricitet og fjernvarme. Anlægget er en vital del af energiforsyningen i Storkøbenhavn.

    • Forsyningsnetværk: Anlægget leverer energi til det overordnede transmissionsnet, der dækker et område fra Gentofte til Herfølmagle.
    • Produktionsandel: Om sommeren leverer Argo, sammen med Vestforbrænding og ARC, al fjernvarme til Storkøbenhavn. Om vinteren leverer de tilsammen over 30% af fjernvarmen.
    • Effektivitet: Den høje energieffektivitet skyldes Danmarks veludbyggede fjernvarmenet. Cirka en tredjedel af energien fra affaldet bliver til el, mens to tredjedele bliver til fjernvarme. I lande uden fjernvarme går denne varmeenergi typisk tabt.

    En Omfattende Genanvendelsesproces

    En central del af Argos drift er oparbejdning og genanvendelse af biprodukterne fra forbrændingsprocessen. Dette minimerer affaldsmængden og fører værdifulde materialer tilbage i kredsløbet.

    BiproduktBeskrivelse og ProcesAnvendelse
    SlaggeDet ikke-brændbare restprodukt (f.eks. metal, keramik, sten). Modnes på et anlæg på Amager, hvor en karboniseringsproces binder tungmetaller. Herefter frasorteres metaller systematisk: jern (magnet), aluminium, rustfrit stål (fotosortering) og andre metaller (kobber, zink, guld, sølv).Metaller: Sælges som skrot til genanvendelse. Resterende slagge: Bruges som erstatning for stabilgrus i store bygge- og anlægsprojekter som veje og fundamenter.
    FlyveaskeFine askepartikler, der fanges i anlæggets posefiltre. Betragtes som farligt affald på grund af indhold af tungmetaller.Sendes til Norge, hvor det indgår i en blanding (“Bambere Cake”) og bruges til at neutralisere surt restprodukt fra industrien. Det færdige, stabile produkt deponeres i en tidligere kalkmine på øen Langøya.
    SpildevandsslamRøggassen “vaskes” i en skruber for at fjerne klorider og undgå dannelse af saltsyre. Processen skaber et spildevand, hvorfra tungmetaller udskilles som et slam, der presses til en “filterkage”.Sendes sammen med flyveasken til Norge til neutralisering af syrerester.
    GipsI en anden skruber fjernes svovl fra røggassen ved at tilsætte kalk ved en specifik pH-værdi (5,5). Dette danner gipskrystaller.Argo er tæt på at få godkendt gipsen til brug i produktionen af gipsplader. Anlægget kan producere gips nok til ca. 100.000 gipsplader om året.

    “Termisk Sortering”: Et Værktøj til Genanvendelse

    Begrebet “termisk sortering” bruges til at beskrive, hvordan forbrændingsprocessen kan adskille sammensatte materialer, der er svære at sortere mekanisk.

    • Eksempel 1 (Juicekartoner): Pap og plast brænder væk, mens det indvendige lag af aluminium smelter sammen til små perler, der kan sorteres fra slaggen og genanvendes.
    • Eksempel 2 (Elektronik): Ved forbrænding destrueres potentielt skadelige stoffer som flammehæmmere (f.eks. brom). Plast og printplader forsvinder, mens metaller og keramik kan udvindes fra slaggen. Dette er en effektiv metode til at frigøre værdifulde metaller fra komplekst affald.

    Klima, CO2 og Fremtidsperspektiver

    Argo opererer i et spændingsfelt mellem affaldshåndtering og klimapolitik, med en klar vision for fremtiden.

    Internationalt Affaldsmarked og Klimapåvirkning

    Kun ca. 250.000 af de 375.000 tons affald, Argo brænder årligt, kommer fra de ni danske ejerkommuner. Resten importeres fra lande som England og Italien.

    • Klimafordel: Importen ses som en klimaløsning, da alternativet i oprindelseslandene ofte er deponering på losseplads.
    • Metanreduktion: Affald på lossepladser udleder metangas, en klimagas, der er ca. 80 gange mere skadelig end CO2, da den både er en drivhusgas og nedbryder ozonlaget. Forbrænding omdanner det organiske materiale til CO2, hvilket er at foretrække frem for metan.

    Ambitionen om CO2-Neutralitet

    Den danske affaldsforbrændingsbranche, herunder Argo, har en målsætning om at være CO2-neutral i 2035.

    • CO2-fangst (Carbon Capture): Den primære strategi er at installere anlæg, der “vasker” CO2 ud af røggassen, før den ledes ud af skorstenen.
    • Negativt CO2-aftryk: Med CO2-fangst vil den rensede røggas indeholde mindre CO2 end den omgivende atmosfæriske luft. Dermed vil anlægget aktivt fjerne CO2 fra atmosfæren og bidrage med et negativt CO2-regnskab.
    • Politisk kontekst: Der pågår en politisk diskussion om, hvordan man skelner mellem CO2 fra fossile kilder (f.eks. plastik) og biogene kilder (f.eks. træ og papir). Fra et teknisk perspektiv er CO2 dog CO2, og målet er at fjerne så meget som muligt.

    Energitårnet: Vartegn og Offentlig Debat

    Energitårnet er ikke kun et industrianlæg, men også et arkitektonisk vartegn for Roskilde, hvis tilblivelse var præget af offentlig debat.

    Arkitektur og Belysning

    • Design: Bygningen er designet af den hollandske arkitekt Erick van Egeraat efter en arkitektkonkurrence.
    • Lysdesign: Belysningen er designet af en dansk lyskunstner og har opnået international anerkendelse, herunder en fremtrædende placering i en konkurrence præsenteret på Times Square i New York.
    • Belysningens brug: Lyset er normalt slukket for at spare energi, men det tændes med specialfarver ved begivenheder som Roskilde Festival (orange), Tour de France (gul) og Støt Brysterne (lyserød). Det blinker kun nytårsaften af hensyn til en borger med epilepsi.

    Historiske Kontroverser

    • Debat om Domkirken: I planlægningsfasen var der bekymring for, at tårnet, som af journalister blev kaldt “katedralen”, ville overskygge Roskilde Domkirke. Sagen nåede UNESCO, og kompromiset blev, at Energitårnet blev bygget lavere end oprindeligt planlagt (hvilket resulterede i, at en del af anlægget ligger i en kælder). Skorstenen på Energitårnet er 100 meter høj, mens skorstenen på det ældre anlæg (Linje 5) er 120 meter.
    • Forslag om lukning: For få år siden var der en politisk debat om at reducere Danmarks forbrændingskapacitet, hvor det blev foreslået at lukke det nye anlæg i Roskilde. Forslaget var baseret på beregninger, der ifølge Niels Kallehauge ikke havde hold i virkeligheden, og blev ikke gennemført.
    • Miljøgener: Tidligere anlæg gav anledning til klager over lugt og rustpartikler (nedfald) på biler i nærheden. Med moderne teknologi og rensningsanlæg er disse problemer i dag elimineret. Dioxin, som var et problem i “gamle dage”, renses nu effektivt fra røgen.

    Drift og Organisation

    Argo er en højeffektiv organisation, der opererer døgnet rundt for at sikre stabil affaldshåndtering og energiproduktion.

    Personale og Døgnbemanding

    • Driftsdøgn: Anlægget kører 365 dage om året, 24 timer i døgnet, og stoppes kun for planlagte reparationer og revisioner.
    • Medarbejdere: Der er ca. 70 ansatte på matriklen. Driftsafdelingen består af ca. 20 medarbejdere (vagtchefer og driftsoperatører), mens værkstedet har ca. 20 smede og elektrikere. Resten er ansat i administration, bogholderi og ledelse.

    Affaldshåndtering og Sortering

    Myten om sammenblanding: Den udbredte historie om, at sorteret affald blandes sammen i skraldebilen, afvises. Skraldebilerne har to separate kamre, og affaldet holdes adskilt under hele processen.

    Restaffald: Argo forbrænder primært restaffald – det affald, der er tilbage efter sortering.

    Afvisning af genanvendeligt affald: Anlægget er forpligtet til ikke at brænde genanvendelige materialer og afviser lastbiler med f.eks. rent pap eller plastik. Kun hvis kommunen anviser et parti som forurenet og uegnet til genanvendelse, accepteres det.

    Organisk affald (KOD): Madaffald fra de grønne poser (KOD) læsses af i en separat silo. Herfra transporteres det til firmaet Gemidan i Ølstykke, hvor det omdannes til en “pulp”, der efterfølgende bruges til produktion af biogas.

  • Joy Mogensen

    Joy Mogensen

    Denne gang har Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen samtalet med vores tidligere borgmester Joy Mogensen om hendes karriere inden for politik og nuværende arbejde som forpagter af vandrerhjemmet ved havnen.

    Samtalen berører hendes baggrund, politiske bedrifter, fokus på grønne initiativer i Roskilde, samt bekymringer omkring foreningslivets fremtid og udfordringer med grusgravning.

    Joy reflekterer over sin tid i politik og fremhæver betydningen af lokalsamfundets engagement og bæredygtighed. Hun fortæller også om sin nuværende rolle i at fremme bæredygtighed på vandrerhjemmet.


    Her er den rettede og letlæste transskription, klar til indeksering: Hvad er det bedste, han egentlig har lavet som borgmester? Så sagde han, at det faktisk var, at han fik kørt dig i stilling. Det synes jeg jo var en rigtig fin melding. Ej, nu bliver jeg helt rørt. Han fortalte jo om kommunesammenlægningen, hvordan det var at gå fra en lille kommune til en større, og at det var vigtigt, at det blev sat på hjul, det her. Og det syntes han lykkedes rigtig godt for ham. Så blev du borgmester, og du fik stort stemmetal, og du øgede partiets indflydelse flere gange. Jamen, jo, inden det kommer alt for godt i gang, så skal du lige have lov at præsentere dig selv. Du er jo indfødt Roskildenser, er du ikke? Nej, det er jeg faktisk ikke. Det tror mange. Og jeg vil også sige, at jeg jo også nu har boet størstedelen af mit liv i Roskilde. Men jeg er faktisk født i Canada af danske forældre, som tog mig hjem igen efter noget tid, og så er jeg opvokset i Ringsted. Og så flyttede jeg til Roskilde, da jeg skulle studere ude på Roskilde Universitet. Og jeg begyndte at komme i byen før det, og det var fordi, at da jeg blev politisk aktiv, der ville jeg med i en ungdomsforening. Og der var ikke nogen ungdomsforening i Ringsted, men min kusine boede her i Roskilde, og der var en socialdemokratisk ungdom i Roskilde. Så jeg var begyndt at komme i Roskilde lidt før, og derfor var det også naturligt for mig at flytte hertil. Og så blev jeg jo bare så glad for byen, at da de manglede en ung kandidat til byrådsvalget der i 2005, jamen så meldte jeg mig til det, og havde på det tidspunkt faktisk ikke troet, at jeg ville blive valgt. Fordi der var jo kommunesammenlægningen, og alle sagde, at der skulle være plads til de tidligere byrådsmedlemmer. Og dem kom der jo også rigtig mange ind af, men der var én i Socialdemokratiet, der ikke kom fra et tidligere byråd, og det var mig, der fik lov til at blive valgt ind der. Og så skete der jo det, at Poul Lindor ret hurtigt hjalp mig ind i økonomiudvalget, og jeg blev viceborgmester, og efter en seks år, så sagde han, at han gerne ville på pension, og overlod det til mig. Og så tænkte jeg, hold da helt op, sådan et tilbud får man nok ikke mange gange i sit liv, men jeg synes godt nok, at jeg var lidt ung. Men jeg havde jo rigtig god støtte i Poul Lindor og en erfaren gruppe, så jeg havde otte fantastiske år som borgmester i Roskilde, indtil i 2019, at Mette Frederiksen bad mig om at blive kultur- og kirkeminister i hendes regering. Og det var jeg så i to år, indtil jeg valgte at træde ud af politik, og nu er jeg forpagter her på Vandrerhjemmet i Roskilde. Ja, så er du jo blevet, hvad hedder det, Herbergsmutter? Ja, jeg plejer… kan vi ikke kalde mig oldfrue? Det synes jeg er en sej titel, altså. Oldfrue, ja. Hvad læste du på RUC? Jeg læste kultur- og sprogmødestudier, og det er ikke sådan et studie, som særlig mange kender, fordi det er sådan et mix af sprogfagene og antropologi og historie. Og det handler grundlæggende om, hvad er det, der sker, når forskellige sprog og kulturer mødes. Altså, det kan jo være alt fra en arbejdsplads, der kan der jo være forskellige kulturer, og det kan jo selvfølgelig også være i forhold til integration og flygtninge-indvandrere, men det kan også være i kulturverdenen. Jeg endte med at beskæftige mig rigtig meget med det, der hedder oplevelsesøkonomi dengang i nullerne, der var rigtig stort. Altså hvordan brugte man kultur og fritid til at få folk til at mødes, og hvornår blev kultur bæredygtigt? Altså både økonomisk og socialt bæredygtigt. Altså hvad var det, der gjorde, at nogle lokale mødesteder… altså man kan sige i Vindinge for eksempel, der har de jo det her fantastiske kulturcenter, som hver eneste tirsdag tilbyder mad og foredrag, og hvor det bare kører, og det fungerer. Og så ved jeg faktisk, der var nogen, der prøvede i Svogerslev at gøre det samme, og der var egentlig også ret stor tilslutning til det, men af en eller anden mærkelig årsag, så var der ikke nok, der ligesom ville stille op og lave maden. Altså at lave det der… og så dem, der gjorde det, de kører jo sur i det, hvis ikke de også får fri. Altså nogle gange, man kan jo ikke stå der hver tirsdag. På et eller andet tidspunkt skal man også passe på sin familie og sådan noget. Og hvad er forskellen? Det skal jeg ikke gøre mig klog på nu, men det var sådan noget, jeg studerede. Altså hvordan gjorde det også socialt bæredygtigt, sådan at man er nok til at få noget til at fungere. Jeg er jo selv meget involveret i Østermarks-egnens Kulturcenter. Ja, der har jeg også været. Jeg kan da huske, der var dage, hvor vi var op mod 300 til spisning. Der var virkelig gang i mange ting. Og det er det, der er lidt… nu er jeg ved at være så gammel, så nu begynder jeg at tale om “min tid”. Altså nu hvor jeg synes, jeg begynder sådan at se lidt tilbage, så tænker jeg, at jeg føler mig faktisk sådan virkelig privilegeret, fordi at jeg nåede der, da jeg begyndte at blive aktiv i politik, der oplevede jeg jo faktisk en utrolig stærk foreningskultur. Altså hvor folk mødte op. De mødte op til generalforsamlinger, der var kampvalg til bestyrelserne, men altså det der foreningsliv fungerede bare. Og man vil også sige på medieverdenen, der vil jeg også sige, jeg startede jo i politik på et tidspunkt, hvor det eneste medie, der var, jamen det var DR, TV2, lokalaviserne, dagbladene, og så kunne man gå rundt og stå på gader og stræder. Men det var altså de etablerede medier, man ligesom kunne have en dialog med andre politikere eller borgerne med. Og så til i dag, hvor vi jo alle sammen et eller andet sted har vores egen lille nyhedskanal med sociale medier. Altså vi sidder her med meget, meget let… Jeg kan huske de første, der kom, de kom med sådan nogle kæmpe udstyrsparker for at optage radio og ting og sager. Altså det er jo en kæmpe udvikling. Og noget af det har været godt, men jeg bliver også nødt til at sige, noget af det savner jeg. Og jeg savner altså blandt andet det der med, at jeg synes det er fedt, at danskerne, Roskildenserne, stadigvæk gerne vil møde op, når der er nogen, der arrangerer. Men jeg synes godt, jeg kan mærke den der afmatning med, at det bliver faktisk sværere og sværere at finde dem, der vil arrangere. Altså jeg møder det også… jeg sidder også i en fond, hvor vi uddeler sådan tipsmidler. Altså det som folk har tippet for eller spillet lotto for, som så ikke er blevet til gevinst og ikke er blevet afhentet, det bliver uddelt til forskellige almennyttige og velgørende formål, blandt andet for den her fond til at bygge foreningsfaciliteter. Og det pudsige er, at foreningerne kæmper selvfølgelig nogle gange med ikke-tidssvarende faciliteter og ting, de godt kunne tænke sig at udbygge eller andet. Men en helt stor ting er faktisk også det der med trænere, frivillige, tropledere, hvad de nu hedder rundt omkring i foreningslivet. Det er der virkelig mangel på. Og jeg kan ikke rigtig sætte fingeren på selv, hvad er det der gør, at vi har så travlt i dag, at vi åbenbart ikke har tid til det mere. Og det synes jeg er synd, at vi ikke har tid til det mere. For det gav… altså alle de ting, mit politiske liv har givet mig, det kunne jeg kun have fået mulighed for. Det kunne jeg kun have blevet forberedt på, takket være min musikskolelærer, min spejderleder, altså alle de der mennesker, der helt frivilligt af deres egen fritid brugte deres kræfter på at skabe noget for mig. Og jeg håber, at de også har fået noget ud af det. Jeg synes i hvert fald, når jeg taler med dem, de er jo så… altså nu er de blevet lidt op i årene og sådan noget, men det er jo der, man får sit netværk. Det er der, man får det der, hvad kan man sige, det der sikkerhedsnet, som ikke handler om penge eller sådan noget, altså bolig og sådan noget. Det er sådan noget, man kan forsikre sig til i dagpenge eller melde sig ind i en boligforening. Men det er det netværk, som griber en, når livet bare er surt og mørkt og svært. Og derfor synes jeg, at det er mærkeligt at se min egen generation. Jeg kan jo godt mærke nu, at nu er jeg nok voksen. Jeg tror ikke rigtigt, at jeg kan blive ved med at kalde mig ung, når jeg nærmer mig de 45. Og hvis jeg så skulle være den voksne nu, så synes jeg, at min generation har svært ved at finde tiden og kræfterne, og også mig selv inklusiv, til at være det for andre. Og det synes jeg er ærgerligt. Jeg tror, at vi har haft en medvind i Roskilde med hensyn til engagement i foreninger. Og det tror jeg, at den store dynamo, den hedder Roskilde Festival. Ja, ingen tvivl om det. Det kan jeg se i de foreninger, som jeg har været tilknyttet til, og som har været derude. Der har været en organisationskraft og en oplevelse sammen med. Det har virkelig været et opskud i det der. Og der tror jeg, at Roskilde har været meget privilegeret. Meget. I forhold til mange andre byer. Men altså, jeg oplever da i Sydbyen, at der er mange, men vi bliver jo også flere ældre mennesker. Vi har vist stærkt 170 husstandsmedlemmer nu i vores forening. Fedt. Vi havde besøg af Søren Bjerglund Hansen fra AP Hansen Rejser. Ja. Som fortalte om rejsebureauet. Hvordan det voksede, og så hvordan det blev afviklet. Og der kom, jeg tror, 120 mennesker for at høre om det. Ja, men der er jo… Så hvilket er der mere at sige? Ja, ja. Men jeg har da også været ude flere gange i Jakobskirkens Seniorklub. Og den er jo også en af de der virkelig, virkelig velfungerende. Så det er jo ikke fordi, jeg håber ikke, at jeg sidder og siger, at det hele er af helvede til. For det mener jeg bestemt ikke. Men jeg kan bare godt se den der nedadgående… Ja, det kan jeg også. Nu har jeg børn på omkring de her 50, 45-50 år. Og jeg kan da se, at de har svært ved at gå ind i de samme ting, som man selv gjorde, da man var i den alder. Ja. Og jeg ved ikke, om det er fordi, de skal tjekke telefonen ofte, eller hvad der er. Det skal de jo. Ja, det gør de jo. Jeg tror, der er noget med, hvad kan man sige, det flydende arbejdsmarked, som jo helt klart gør, at jeg kender da rigtig mange, som for ligesom både at være en god forælder, så afleverer man tidligt, henter tidligt, prøver på at have noget vågentid sammen med sine børn. Og når så børnene er lagt, så arbejder man. Men jeg vil også sige, at nu har jeg Markus, som jeg ligesom har ansvar for. Og derfor, når jeg går ind i et foreningsregi, og jeg tror faktisk, at jeg er aktiv i flere foreninger end de fleste, i kraft af mit netværk og sådan noget. Jeg er kommet med i nogle forskellige ting. Men jeg starter jo med at sige til alle, hvis jeg skal være med i bestyrelsen her, så skal I vide, at hvis ikke jeg kan finde babysitter til Markus, så er han med. Og det er jeg jo så kontant omkring. Det siger jeg bare. Men jeg kan jo også se, at jeg er den eneste, der gør det. Altså, der er ikke særlig mange, der ligesom hiver deres børn med til ting, som børn finder kedeligt. Altså, det gør han jo. Han synes selvfølgelig, det er sjovere, hvis jeg tager ham med på legeplads, end hvis jeg tager ham med til et møde. Men jeg har det også sådan lidt… altså, det er forudsætningen for, at han også har en mor, der stadigvæk er andet end mor. Og det vidste jeg jo, da jeg begyndte at prøve at blive gravid allerede som politiker, at min måde at være mor på, ville altid involvere et eller andet form for samfundsengagement. Fordi sådan er jeg. Altså, jeg kan ikke sidde derhjemme, eller være på legeplads hele tiden. Men jeg kan da også godt mærke den der dårlige samvittighed, når jeg så er den eneste, der gør det. Og hvor jeg tænker, hvordan gjorde… Altså, nogle gange ville jeg virkelig ønske, der var flere forældre, der tog deres børn med. Fordi så ville Markus jo også have nogle legekammerater. Bytter du så ikke til det? Jo, det gør jeg nogle gange, men jeg kan jo også godt se, hvis man så er en mor og en far, og den ene er foreningsaktiv, så laver man jo de der aftaler med, jamen, så er mor hjemme med børnene, og så er far til foreningen, eller så er mor med til foreningsaktivitet, og så er far hjemme med børnene. Og det kan jeg jo godt forstå. Men samtidig så vil jeg jo sige, jeg var i hvert fald sådan en, der altid blev taget med til ting. Og jeg tror altså, når folk spørger, hvorfor blev du så aktiv i foreningslivet, så har jeg virkelig svært ved at sætte ord på det, for jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg startede. Fordi det har bare altid været sådan noget, vi gjorde i min familie. Og så blev man ligesom taget med, og så med tiden fandt man ud af, hvad man selv ville gå til, og så meldte man sig ind der, og så tog man derhen, rigtigt. Men jeg kan godt høre, at jeg kommer til at lyde som et utroligt gammelt foreningslivs-levn, altså. Men vi finder jo nok en anden måde at gøre det på. Jeg tror i hvert fald bare, når jeg snakker om det her, når jeg synes, det er vigtigt, så er det jo fordi, jeg håber bare, det er noget af det, vi virkelig passer på, og bliver ved med at udvikle og bevare, på en eller anden måde. Selvom det så bliver en anden måde. Det behøver ikke at være min måde, men bare på en eller anden måde holde fast i det. Ja, det er jo utrolig vigtigt for sammenhængskraften i samfundet, synes jeg. At vi har de her foreninger og har de ringe. Det er jo også noget, vi har interesseret os meget for, når vi snakker med folk, det er den her frivillighedskultur. Men vi skal tilbage til noget af politikken, hvis vi må, Peter. Ja, ja. En af de her grupperinger, vi kører vores podcast i, den hedder noget med Det Grønne Roskilde. Ja. Og hvad for grønne ting har du været med til at starte her? Jamen, det var… det har jeg jo tænkt meget over, siden I inviterede mig. Og det, som nok står aller tydeligst, hvor jeg ved, at jeg igen gjorde noget, som jeg tror var vigtigt for at blive til noget, det var faktisk, da Torben Jørgensen, det tidligere byrådsmedlem, som jo desværre også er død nu, men han fik den idé, at vi skulle prøve at få elbusser i Roskilde. Og på det tidspunkt var der ingen steder i Danmark, hvor der var nogen, der havde elbusser. Og på det tidspunkt var der faktisk også en stor diskussion iblandt fagfolk, om der overhovedet var elbusser, man skulle have, eller om man skulle have hybridbusser, eller på, hvad hedder det, sådan nogle brintbusser. Og jeg kan faktisk ikke huske, hvor han havde fået idéen, men jeg tror, han havde været i Tyskland eller et eller andet sted, og han havde sagt, det fungerer simpelthen megagodt med de der elbusser. Og hvis man bare gør det på bybusserne, så kan man godt finde ud af alt det der med opladning og sådan noget. Skulle vi ikke prøve at blive den første kommune, der faktisk sagde, nu gør vi det? Nu holder vi op med at snakke om det, vi holder op med at diskutere, nu gør vi det bare, så ser vi, hvordan det virker. Og det valgte jeg simpelthen at sige, det synes jeg er en kæmpe god idé, det skal vi simpelthen prøve at gøre. Og det blev ret bøvlet undervejs. Og det er et eksempel på en af de der ting, hvor, men jeg var egentlig også ret stolt over, at da udvalgsformanden kom og havde en god idé, så tænkte jeg, det er en god idé. Og så støttede jeg ham i det, også når det blev lidt dyrere, end vi havde forventet, og det var lidt mere bøvlet, end vi havde forventet. Alle de der ting, som jo altid sker, når man gør noget, der er nyt. Og så fik vi jo faktisk de her elbusser, som den første kommune i Danmark. Og jeg glæder mig over dem dagligt. Jeg bor jo selv i bymidten, og de støjer jo markant mindre. Man får ikke… jeg cykler også, jeg har ikke bil, så jeg cykler jo også tit bagved de her busser, man får ikke den der kæmpe dønst af os, som man gjorde fra de gamle busser, ind i hovedet. Jeg synes, det er sådan en gave, og jeg sender bare en kærlig tanke til Torben Jørgensen hver eneste gang, og tænker, hvad for en god idé, du fik, og jeg er glad for, at vi fik det gennemført. Og i dag er det jo faktisk noget, der er rigtig mange steder. Altså, ret hurtigt efter, tror jeg, kom København, og nu er det i mange byer, at bybusserne er elbusser. Så det er jeg rigtig glad for. Så vil jeg sige, der er også én ting, som jeg var med til at gøre, som jeg egentlig havde en lidt ironisk distance til, mens jeg var i politik, men bagefter er jeg faktisk blevet ret glad for den. For sådan kan man jo også godt blive klogere af at gå ud af politik. Og det var fordi, at især Enhedslisten, de ville meget gerne, at vi lavede sådan noget upcycling og recycling, som de kaldte det. Og jeg havde aldrig hørt om det før. Og jeg tænkte, hvad er det, de snakker om? Vil de tage affald og gøre det til noget, man kan bruge igen? Hvad mener de? Og der tror jeg faktisk også, vi var en af de første, der ligesom gik ind og faktisk gav nogle penge til sådan nogle upcycling og recycling projekter. Og det var lidt noget spøjst noget til at starte med, men det er jo også virkelig blevet stort. Ja, det kan vi jo se. Altså det der med, at vi skal lade være med at smide alting ud. Vi skal faktisk prøve at reparere det. Vi skal faktisk prøve at se, om det kan bruges på en anden måde. Så det synes jeg er spændende at se, hvordan noget, som jeg egentlig sådan lidt gjorde, fordi der var en samarbejdspartner, der gerne ville det, men jeg kunne ikke rigtig forstå eller se det selv. Og så har jeg faktisk senere hen kunne se, okay, det er faktisk ret vigtigt. Og det er faktisk ret godt, at vi begynder at have nogle steder, man kan gå hen og få hjælp. Fordi jeg vil jo ikke vide, hvordan man reparerer nogle af de her ting, så man har jo brug for en eller anden form… Men jeg kan også se her, at det bord, vi sidder ved, at der er også noget… Og også de to borde, der var derude, der var der nogle farver på, nogle skabslåger engang eller noget andet. Og det er ligesom gået ind og blevet en trend også. Ja, altså det er jo faktisk… altså de her borde, som vi har købt hernede til vandrerhjemmet, det er faktisk 100% genbrugsmaterialer. Altså også det stål og det metal, det er lavet af og sådan noget. Og det er simpelthen et firma, der har gjort det til sin… altså til deres forretningsmodel, at de opkøber skrot og så laver de møbler af det. Da jeg var ung, da var det jo sådan lidt yt at gå for meget i genbrugstøj. Så var det i hvert fald kun sådan virkelig hippie-agtige, der gjorde det. Men jeg kan jo godt se i dag, at det er ligesom en trend. Ja. Og man kan også se på sådan noget som bygningsreglement. Der skal jo virkelig genbrugsting… Det skal der. Og med god grund. Ja. Men nu, vi snakker det grønne Roskilde, det er jo også planlægningen af skovene og Hedeland, og hvad gør man med grusgravene? Hvor meget har du været involveret i de planlægninger, eller var det noget, der var etableret, da du kom til? Altså af de ting, som ligesom i dag, vi er meget kendt for, i forhold til den grønne profil, der tror jeg… altså jeg kom jo ind sammen med kommunesammenlægningen, og i de der første år, der var det jo meget hele den der regulering af velfærdsservicen, som satte dagsordenen. Så jeg tror først, at det egentlig var i min sidste halvdel af byrådsperioden, at det grønne og klimaet kom til at fylde ret meget. Fordi i starten var det jo virkelig et kæmpe arbejde. Det var jo alt fra normeringer, altså hvor mange pædagoger, hvor mange social- og sundhedsassistenter skulle der være. Fordi alt var jo blevet gjort forskelligt i de tre forskellige kommuner, og hvordan skulle man få det hele til at fungere. Men der var jo nogle ting, som vi ret hurtigt kørte videre med. Det var jo blandt andet, Gundsø Kommune havde haft et erhvervsområde ude ved Risø Park, som jo er den her afdeling af Danmarks Tekniske Universitet, der altid har haft fokus på bæredygtig energi. Og i dag er et verdenskendt centrum for meget videnskabelig viden om sol og vind. Og det valgte vi i den nye kommune simpelthen at sige, at hvis det skal være et erhvervsområde, så skal det jo være et erhverv, der fokuserer på bæredygtigt erhverv. Og det var en af de ting, jeg arbejdede meget med planlægningsmæssigt. Men det var jo en videreførsel af Gundsøs erhvervsområde, og så lavede vi det bare i situationstegn om til grønt erhverv. Det har så vist sig lidt sværere, end vi havde håbet, men jeg kan jo se, at det nuværende byråd også knokler videre med det. Og jeg synes, det er vigtigt, at vi bliver ved med at være sådan et sted for grønne erhverv. Fordi det jo også… man skal jo have den økonomiske bæredygtighed til at gå hånd i hånd med den grønne bæredygtighed, ellers så fungerer det ikke. Og det er sådan nogle erhvervsområder, som jeg synes er et godt bud på. Hedeland, som jo også er kendt i dag som et stort naturareal der sydøst for Roskilde. Det fandtes jo også, det er jo næsten ældre end mig. Men jeg var med til i min sidste periode sammen med Michael Ziegler og Greves borgmester Pernille, at lave sådan en visionsproces, hvor vi sådan ligesom… altså det kørte sådan lidt i sit eget kredsløb. Der var en bestyrelse, som vi godt nok udpegede folk til, men de driftede ligesom hverdagen dernede, og byrådene tog ikke sådan super meget stilling til det. Og så valgte de tre kommuner, der jo har hver deres del af Hedeland, at sætte sådan en visionsproces i gang om, hvad er det egentlig vi vil med Hedeland? Altså, hvor stort skal det være, og hvilke funktioner skal det kunne have og sådan noget. Det kan jeg da se og følge stadigvæk, at det er stadigvæk noget, der ligesom bliver forfulgt. Og det tror jeg også er vigtigt i den her grønne omstilling, at ligeså vigtigt som det er, at vi får lavet det der urørt skov, altså jeg kan ikke de rigtige termer, men al den der skov, hvor træerne får lov til at falde og ligge og insekterne får lov til at komme og dyr og alt det der. Ligeså vigtigt tror jeg også, det er, at vi sikrer, at nogle grønne områder bare er tilgængelige for de store byområder. Fordi jeg tror, at den grønne omstilling får simpelthen en helt anden umiddelbarhed, hvis man også får det der personlige forhold til naturen. En af grundene til, at jeg blev boende i Roskilde, det er helt klart nærheden til Sankt Hans, for eksempel. Det faktum, at jeg som fattig studerende, der ikke havde en klejne, havde råd til noget som helst, altid kunne smøre mig en madpakke og gå en tur, cykle en tur, og så på nul komma fem minutter være ude i det der helt fantastiske naturområde. Det synes jeg er så meget livskvalitet. Så jeg vil simpelthen give min højre arm for, at alle havde sådan en adgang. Og det er det, jeg opfatter at Hedeland… at vi fik sat en vision op for, at det skal være det her “Vild med Vilje”. Altså gammelt grusgravsområde, men det skal også være et sted, hvor der skal være plads til, at man skal kunne finde rundt, man skal kunne turde fortabe sig i det der område. Jeg var også derude med Spejdernes Lejr, og det synes jeg var en helt fantastisk begivenhed at få til Hedeland, fordi Hedeland er stor nok til at rumme alle de der spejdere, og de der spejdere får faktisk virkelig noget at arbejde med. Jeg kan huske, at jeg var med til de første forhandlinger om den første spejderlejr, og de syntes jo godt nok, at det var lidt mere besværligt, end hvis vi bare lige kunne tilbyde dem en helt flad mark. Men da jeg så kom derud, så syntes spejderne, at det var sjovt. Det var jo sjovt med de der stejle skråninger, og man kunne jo lave noget helt andet, end man kan på en flad mark. Så Hedeland udfordrer, men når man gør det tilgængeligt, så er det jo, altså, så er det virkelig noget, der bringer naturen ind. Ja, og det er da en inspiration for alle de andre… hvad der kan komme der. Jeg synes, det er meget skægt at se, hvad for planter, der vandrer ind på… Der er også oven i købet en skildpadde derude. En forvildet amerikansk skildpadde. Ja, okay. Den er nok udsat fra et akvarie. Men, altså, der er altid en masse spændende ting dernede, synes jeg. Og de har da det okay-godt. Ja. Det er også et problem, at der bliver gravet så meget, så mange grusgrave her i området. Altså, man fjerner jo, jeg ved ikke, hvor mange kvadratkilometer af byens krone, er der i hvert fald sydpå. Altså, det med grusgravning, det er jo en gammel, gammel slåskamp. Og jeg synes, nu hvor jeg ikke er borgmester, at jeg vil tillade mig at sige, at jeg kan godt forstå, hvorfor vi som stat siger, vi har ikke olie. Vi har ikke meget olie. Vi har ikke særlig mange sjældne mineraler og sådan noget. Det eneste råstof, vi har virkelig, virkelig meget af i Danmark, det er faktisk grus. Og det er faktisk noget, man også kan bruge. Så det har vi ligesom valgt at sige som samfund, at det skal graves op, når det er der. Det kan jeg godt forstå. Når det er sagt, så synes jeg, der er noget i lovgivningen, som er skæv i forhold til, at når så man bor, som vi gør i Roskilde, meget, meget tæt på meget, meget store grusforekomster, hvordan kan det så være, at dem, som graver grus op, tjener styrtende med penge på det. Staten får skatter, afgifter af det, og tjener dermed penge på det. Men dem, der skal betale for at afbøde alle eftervirkninger, det er kommunen. Og det synes jeg simpelthen, er en skævhed. Genopretningen af området? Ja, men altså både vejføring og støjafskærmning og støvpåvirkninger, alt det der, det er jo kommunen, der sidder med det. Okay. Og det synes jeg simpelthen er en kæmpe uretfærdighed. I Region Sjælland, der mener jeg, at det er Sorø, Kalundborg, Lolland og Roskilde kommuner, som har absurd meget grusgravning. Og jeg synes simpelthen, at det er helt vildt, at der ikke på en eller anden måde findes en eller anden form for… når nu det er os som samfund, som staten Danmark, der har sagt, vi har brug for det der grus, fordi det er et af de få råstoffer, vi har. Hvordan kan det så være, at staten overhovedet ikke går ind og støtter de lokalsamfund, der bliver massivt påvirket af det? Det kunne jeg godt tænke mig. Men jeg synes, det er en god idé, at vi som stat og som samfund bruger de råstoffer, vi har. Anstændigt og med respekt for grundvandsspejlet og alt det der. Men når nu jeg ikke er borgmester i Roskilde længere, så vil jeg sige, vi bliver nødt til at grave det grus op. Som borgmester i Roskilde ville jeg nok sige, åh, behøver vi at grave lige så meget op? Men det ved vi jo godt. Hvis ikke vi gravede det op i Roskilde, så skulle det graves op et andet sted, og så ville det blive dyrere for Danmark. Sådan hænger det jo sammen. Men man kunne godt forbedre de der forhold. For eksempel kunne man jo sige til de private grusgrave, at de skal jo først begynde at reetablere noget, når de er tomme. Og derfor så er der mange af dem, der ikke tømmer. Ja, de lader det stå. Man kunne jo godt sige, at sætte en tidsfrist på. At man skal tømme det inden for et vist antal år. Det ville også være rigtigt. Og i stedet for at have mange små private grusgrave, så behandle dem under ét. Og så sige, at så skal vi have et ordentligt område ud af det bagefter. Ja, altså det var jo noget af det, som vi prøvede at gøre rigtig meget som kommune, da jeg var borgmester. Det var at prøve på at gå i dialog med de her grusgrave, især omkring Roskilde Festival-området, fordi så risikerede de jo simpelthen at grave… altså grave festivalen væk. Og nu talte vi lige tidligere om, hvilken stor betydning det har for Roskilde.
    Resume af podcast

    Podcasten er en samtale med Joy Mogensen, Roskildes tidligere borgmester og tidligere kultur- og kirkeminister, der nu er forpagter af Roskilde Vandrehjem på havnen, hvor samtalen finder sted. Interviewet dækker Mogensens vej ind i politik, startende med hendes tidlige engagement i ungdomsforeninger, hendes valg som byrådsmedlem i 2005 under kommunesammenlægningen, og hendes efterfølgende periode som borgmester i Roskilde, samt hendes tid som minister. Hovedtemaerne i samtalen kredser om Roskilde Kommunes arbejde med bæredygtighed og det grønne område, herunder indførelsen af el-bybusser som den første kommune i Danmark og støtte til upcycling-projekter. Derudover reflekteres der over foreningslivets aftagende engagement og svært ved at finde frivillige i samfundet, hvilket Mogensen ser som en trussel mod den sociale sammenhængskraft. Endelig fremhæver Mogensen Kildegården som sit bedste bidrag som borgmester, idet det centrale fritidscenter skaber vigtige mødesteder på tværs af interesser for byens borgere.

    Artiklen  syntetiserer de centrale temaer og indsigter fra et dybdegående interview med Joy Mogensen, tidligere borgmester i Roskilde og kultur- og kirkeminister. Dokumentet belyser hendes karrierevej, hendes analyse af samfundsmæssige tendenser samt hendes mest markante politiske aftryk på Roskilde.

    Kritiske Indsigter:

    • Frivillighedens Tilbagegang: Joy Mogensen udtrykker en dyb bekymring for den faldende frivillighedskultur. Hun observerer en “afmatning”, hvor det bliver stadig sværere at finde borgere, der vil organisere og engagere sig i foreningslivet, en udvikling hun mener truer samfundets sociale sammenhængskraft.

    • Grønne Initiativer i Roskilde: Som borgmester var Joy Mogensen en central figur i implementeringen af flere grønne projekter. Hun fremhæver især indførelsen af Danmarks første el-bybusser som et succesfuldt pionerprojekt og udviklingen af visionen for Hedeland som et stort, tilgængeligt naturområde.

    • Konflikten om Grusgravning: Mogensen retter en skarp kritik mod den nuværende lovgivning for grusgravning, som hun kalder en “kæmpe uretfærdighed”. Hun påpeger, at mens private firmaer og staten profiterer, efterlades kommunerne med de fulde omkostninger til at håndtere de negative konsekvenser som støj, støv og genopretning af landskabet.

    • Politisk Eftermæle: Kildegården: Mogensen identificerer Kildegården som sit mest personlige og afgørende politiske projekt. Visionen var at skabe et centralt placeret fritidscenter for at fremme møder på tværs af generationer og interesser og modvirke social opsplitning, en vision hun i dag ser realiseret.

    • Nuværende Engagement: I sin nuværende rolle som forpagter af Roskilde Vandrehjem (“Oldfrue”) fortsætter Joy Mogensen sit fokus på bæredygtighed gennem initiativer som Green Key-certificering, solcelleprojekter og “overskudsmiddage” for at bekæmpe madspild.

    1. Fra Borgmester til “Oldfrue”: Karriere og Baggrund

    Joy Mogensens karriere spænder fra lokalpolitik til en ministerpost og nu til en rolle i turismebranchen. Selvom mange tror, hun er indfødt Roskildenser, er hun født i Canada, opvokset i Ringsted og flyttede til Roskilde for at studere Kultur- og sprogmødestudier på RUC.

    • Politisk Start: Hendes politiske engagement startede i Socialdemokratisk Ungdom i Roskilde. Hun blev valgt til byrådet i 2005 i forbindelse med kommunesammenlægningen som den eneste socialdemokrat, der ikke kom fra et af de tidligere byråd.

    • Borgmesterposten: Med støtte fra daværende borgmester Poul Lind blev hun hurtigt viceborgmester og overtog borgmesterposten efter seks år. Hun bestred posten i otte år.

    • Ministertid og Exit: I 2019 blev hun udnævnt til kultur- og kirkeminister i Mette Frederiksens regering, en post hun havde i lidt over to år, før hun valgte at forlade politik.

    • Ny Rolle: I dag er hun forpagter på Roskilde Vandrehjem, hvor hun humoristisk refererer til sig selv som “Oldfrue”. Hendes akademiske baggrund omhandlede, hvordan kulturer mødes og skaber bæredygtighed – både økonomisk og socialt – en viden hun trækker på i dag.

    2. Hovedtema: Frivillighedskulturens Udfordringer

    Et gennemgående og centralt tema i interviewet er Mogensens bekymring for den danske foreningskultur, som hun ser som værende under pres.

    • Fortidens Stærke Foreningsliv: Hun ser tilbage på starten af sin politiske karriere, hvor hun oplevede en “utrolig stærk foreningskultur” med højt fremmøde til generalforsamlinger og kampvalg til bestyrelser.

    • Nutidens “Afmatning”: I dag observerer hun en tydelig “afmatning”, hvor det er blevet markant sværere at finde frivillige, der vil påtage sig ansvaret for at arrangere og drive foreningernes aktiviteter. Hun henviser til erfaringer fra en fond, som hun sidder i bestyrelse for, der uddeler tipsmidler, hvor manglen på trænere og frivillige er en større udfordring end utidssvarende faciliteter.

    • Årsager og Personlige Refleksioner: Mogensen peger på et “flydende arbejdsmarked”, hvor hendes egen generation (omkring 45 år) ofte arbejder om aftenen, efter børnene er lagt i seng. Som enlig mor insisterer hun på at medbringe sin søn til bestyrelsesmøder, men konstaterer, at hun er den eneste, der gør det, da mange familier opdeler forpligtelserne.

    • Roskilde Festivals Rolle: Intervieweren bemærker, at Roskilde Festival har fungeret som en “stor dynamo” for engagementet i Roskilde, hvilket har givet lokale foreninger organisationskraft og fælles oplevelser.

    • Appel om Bevarelse: Mogensen understreger, at bevarelsen af foreningslivet er “utrolig vigtigt for sammenhængskraften i samfundet” og håber, at man finder nye måder at fastholde engagementet på.

    3. Det Grønne Roskilde: Initiativer og Visioner

    Som borgmester var Mogensen involveret i en række initiativer, der har formet Roskildes grønne profil.

    InitiativBeskrivelseMogensens Rolle
    ElbusserRoskilde blev den første kommune i Danmark til at indføre elbusser til bybusdriften.Støttede fuldt ud idéen fra byrådsmedlem Torben Jørgensen, selv da projektet blev dyrere og mere “bøvlet” end forventet. Hun ser det som en stor succes, der har forbedret bymiljøet markant.
    Upcycling & GenbrugImplementering af projekter, der fokuserer på at reparere og genanvende materialer i stedet for at smide dem ud.Indrømmer at have haft en “ironisk distance” til konceptet i starten, som blev drevet af Enhedslisten. Hun støttede det som en del af et politisk samarbejde og anerkender i dag fuldt ud dets vigtighed.
    Risø ParkVisionen om at udvikle erhvervsområdet ved Risø til et center for “grøn erhverv” med fokus på bæredygtig energi.Videreførte og konkretiserede en plan fra den tidligere Gundsø Kommune. Erkender, at det har været sværere end håbet, men ser det som et vigtigt strategisk fokus.
    HedelandEn langsigtet visionsproces for det store naturområde, der deles med Greve og Høje-Taastrup kommuner.Var med til at igangsætte en visionsproces for at sikre, at Hedeland både udvikles som et vildt naturområde og som et tilgængeligt rekreativt område for borgerne. Hun ser en stærk kobling mellem personlige naturoplevelser og opbakning til den grønne omstilling.

    4. Konflikten om Grusgravning: Lokal Byrde vs. National Interesse

    Joy Mogensen leverer en skarp og detaljeret kritik af de nuværende rammer for råstofudvinding i Danmark.

    • Den Nationale Nødvendighed: Hun anerkender det nationale perspektiv: grus er et af Danmarks få råstoffer, og der er en samfundsmæssig interesse i at udvinde det.

    • Den “Skæve” Lovgivning: Hovedkritikken er rettet mod den økonomiske model. Hun udtaler: “dem som graver grus op tjener styrtende med penge på det. Staten får altså skatter, afgifter af det (…) Men dem der skal betale for at afbøde alle eftervirkninger, det er kommunen.” Dette kalder hun en “kæmpe uretfærdighed”. Byrderne omfatter veje, støjafskærmning og håndtering af støv.

    • Fremtidsscenarie for Roskilde: Mogensen refererer til en embedsmands forudsigelse fra omkring 2014-15 om, at Roskilde omkring år 2030 ville være “nærmest isoleret” af åbne grusgrave, før udviklingen vender. Håbet er, at god planlægning på sigt kan omdanne disse områder til nye rekreative landskaber.

    • Behov for Regulering: Der er et presserende behov for bedre lovgivning, der kan sætte tidsfrister for, hvor længe grusgrave må være åbne, og som sikrer finansiering af genopretningen. Hun foreslår, at en del af statens afgifter kunne tilbageføres til de berørte kommuner, eller at der oprettes en fond, som virksomhederne indbetaler til.

    5. Bæredygtighed i Praksis: Vandrehjemmet og Civilsamfundet

    I sin nuværende rolle som forpagter af Roskilde Vandrehjem arbejder Mogensen aktivt med at omsætte bæredygtighed til konkret praksis.

    • Grøn Turisme: Vandrehjemmet er nyligt blevet Green Key-certificeret, og hun arbejder med ESG-regnskaber samt ansøgninger om solpaneler for at gøre driften mere bæredygtig. Hun oplever en stigende efterspørgsel fra turister på bæredygtige løsninger.

    • Naturformidling: En vigtig del af vandrehjemmets tilbud er at guide turister til naturoplevelser i Nationalpark Skjoldungernes Land, ofte i samarbejde med parkens naturvejledere.

    • Civilsamfundsengagement: Som formand for Grønt Omstillingsforbund har hun etableret et samarbejde med vandrehjemmet om “Overskudsmiddag”. Én gang om måneden indsamles overskudsmad fra supermarkeder, som omdannes til billige, vegetariske måltider. Initiativet bekæmper madspild og inspirerer til mere bæredygtige madvaner.

    6. Politisk Eftermæle: Kildegården som Samlingspunkt

    På spørgsmålet om sit vigtigste aftryk som borgmester fremhæver Mogensen ét specifikt projekt, som hun ser som realiseringen af en personlig vision.

    • En Personlig Vision: Hun peger på Kildegården som det projekt, der var “min ide langt hen ad vejen” og som ville være blevet anderledes uden hendes fastholdelse.

    • Strategien bag Placeringen: I modsætning til mange andre kommuner, der placerer fritidscentre uden for byen, insisterede hun på en central placering tæt på bymidten.

    • Målet om Social Sammenhængskraft: Formålet var at skabe et mødested, hvor folk mødes “på tværs af interesser”. Hun ønskede at modvirke den tendens, at folk primært omgås dem, der ligner dem selv. I dag oplever hun selv som bruger, hvordan børnefamilier og ældre til musikundervisning mødes i venteområdet, hvilket bekræfter visionens succes. Placeringen støtter desuden handelslivet i bymidten.