Her er et lydinterview med Lone Larsen og Karen Jørgensen, to tidligere ansatte på det nu lukkede BP-Motel i Roskilde, som var Danmarks første motel opført i 1955 i forbindelse med etableringen af byens omfartsvej. Samtalen fungerer som et nostalgisk tilbageblik på motellet, der engang var en stor og velrenommeret arbejdsplads og spisested kendt for retter som oksehøjreb og spiseribs. Interviewet dækker de ansattes lange perioder på motellet, hvor de mindes den fantastiske atmosfære og gode kollegaer, de typiske retter, og sjove anekdoter om lokale gæster og kendte stamkunder.
Se sammendrag af Podcast
BP-motellet i Roskilde
Dette dokument syntetiserer de centrale temaer og indsigter fra en samtale med to tidligere medarbejdere på BP-motellet i Roskilde, Lone Larsen og Karen Jørgensen. BP-motellet, der åbnede i 1955 som Danmarks første motel, var en markant institution og en anerkendt arbejdsplads, der spillede en vigtig rolle i lokalsamfundet. Det var kendt som et velrenommeret spisested for både rejsende og lokale borgere, berømt for retter som oksehøjreb og hjemmelavet flæskesteg. Medarbejderne beskriver en fantastisk arbejdskultur med stærkt kollegialt sammenhold, hvilket afspejles i deres lange ansættelser på henholdsvis otte og sytten år. Motellet tiltrak en mangfoldig kundekreds, fra racerkørere tilknyttet Roskilde Ring til håndværkere, familier og kendte personligheder. I dag er motellet lukket og bygningerne i forfald, og der verserer planer om nedrivning og nybyggeri på grunden.
Etablering og Historisk Betydning
Danmarks Første Motel
BP-motellet blev etableret i 1955 og var det første motel i Danmark, bygget efter amerikansk model. Etableringen var en direkte konsekvens af den stigende biltrafik og forventningen om, at en motorvej ville blive nødvendig. Det var olieselskabet BP, der stod bag projektet, hvilket gav motellet sit navn.
Strategisk Placering
Motellet blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af en ny omfartsvej syd om Roskilde, der forbandt vejen fra Svogerslev med Københavnsvej. Før omfartsvejen skulle al trafik gennem Roskildes bymidte via Ringstedgade. Vejen, der førte ned til motellet, fik navnet Motelvej.
Vigtige Datoer og Begivenheder
1955: Motellet åbner. Dette skete samtidig med åbningen af den nærliggende motorbane, Roskilde Ring. Mange af racerkørerne boede på motellet.
3. maj 1980: Motellet fejrer sit 25-års jubilæum. Begivenheden blev blandt andet markeret med en pølsevogn, hvor medarbejder Lone Larsen stod.
1998: Motellet dannede ramme om optagelserne til filmen “Motello”, en moderne fortolkning af Shakespeares “Othello”, instrueret af de lokale filmskabere Wiig og Rasmussen og med Sidse Babett Knudsen på rollelisten.
Arbejdspladsen og Kulturen
Et Attraktivt Arbejdsmiljø
Begge tidligere medarbejdere beskriver enstemmigt BP-motellet som en “fantastisk” og “god arbejdsplads” med et stærkt socialt sammenhold.
Lone Larsen startede i 1982 for at tjene penge til en ferie, men endte med at blive i otte år, fordi hun var så glad for at være der. Hun fremhæver de gode kolleger og glædede sig altid til at komme på arbejde, uanset om det var en almindelig hverdag eller en helligdag.
Karen Jørgensen var ansat i 17 år fra engang efter 1974.
Medarbejdernes Roller og Opgaver
Medarbejdernes primære opgaver var centreret omkring restauranten.
Bestillinger og Servering: Lone tog imod bestillinger fra kunderne ved disken, mens Karen primært arbejdede om aftenen med servering.
Madlavning: Udover servering var medarbejderne også involveret i den sidste del af tilberedningen. De skar eksempelvis utallige oksehøjreb og anrettede maden, herunder spareribs, på tallerkener.
Catering: Motellet leverede også “mad ud af huset”, blandt andet til de valgtilforordnede på Sankt Jørgens Skole under et valg.
Ledelse
Ledelsen bestod af et bestyrerpar, som medarbejderne husker tydeligt.
Knud Petersen: Var bestyrer.
Fru Petersen: Beskrives som “meget effektiv” og kunne være “skrap”, men var samtidig retfærdig. Lone Larsen husker en episode, hvor hun fik en berettiget skideballe for at ville hælde te i en chokoladekande.
De første ledere: Ved åbningen var det Engka og Boris Borgersen, der bestyrede stedet.
Familie og Generationer
For Karen Jørgensens familie var BP-motellet en arbejdsplads på tværs af generationer.
Hendes mor startede med at gøre rent på værelserne blot en måned efter åbningen i 1955 og holdt sit 25-års jubilæum.
Hendes to niecer arbejdede der også som unge piger med at rydde af bordene og vaske op.
Gastronomi og Kundekreds
Menu og Kulinariske Kendetegn
BP-motellet var et velrenommeret spisested, kendt for sine specifikke, populære retter. Burgere var endnu ikke en del af menukortet i samme grad som i dag.
Ret
Beskrivelse
Oksehøjreb
En af de mest populære retter. Medarbejderne skar kødet direkte fra stegen.
Spareribs
En anden signaturret.
Flæskesteg
En VVS-mand, der havde været kunde, huskede især den “hjemmelavede flæskesteg”, “meget brun sovs” og det altid møre oksekød.
Salat
Til retterne blev der serveret en karakteristisk salat af fintsnittet hvidkål med en mindeværdig dressing.
En Bred og Loyal Kundekreds
Motellet servicerede en meget bred vifte af gæster.
Lokale fra Roskilde: Mange lokale betragtede det som et kendt spisested og kom der jævnligt, f.eks. når lønnen var gået ind.
Rejsende og Håndværkere: Mange gæster var rejsende, især fra Jylland, som enten overnattede på vej til København eller boede der fast i længere perioder i forbindelse med arbejde i området. Motellet fungerede for dem som et “håndværkerhotel”.
Familier fra sommerhuse: Søndag aften var der ofte travlt med familier på vej hjem fra deres sommerhuse. En fast kunde var Birte Wejs, som kom med sin familie, hvor de voksne sad og læste avis uden megen interaktion med børnene.
Kendte Gæster
Gennem årene besøgte adskillige kendte personligheder motellet.
Lise Nørgaard: Holdt sin 90-års fødselsdag på motellet, hvor Karen Jørgensen serverede.
Peter Belli: Var gæst på motellet.
Poul Lytter: Beskrives som en lille mand, der pludselig stod der.
Eve Rode og Prins Joakim: Ifølge en udtalelse fra den tidligere bestyrer Boris Borgersen til BT, var de faste kunder.
Faciliteter og Fremtidsplaner
Værelser og Indkvartering
Hovedbygningen: Indeholdt 14-15 værelser.
Annekset: En separat bygning, der primært blev brugt af gæster, der boede der i længere tid, såsom chauffører og montører. Her samledes gæsterne ofte om aftenen for at spille kort.
Særlig detalje: Af overtroiske årsager fandtes der intet bord med nummer 13 i restauranten.
Lukning og Nuværende Tilstand
BP-motellet har været lukket i mange år, og bygningerne er i dag i stærkt forfald, med en tilgroet terrasse. Der går rygter om, at værelserne stadig kan lejes ud til arbejdere, men uden rengøring og anden service.
Fremtidige Udviklingsplaner
Der har i flere år været planer for grunden, som ifølge rygterne omfatter:
Nedrivning: Den nuværende bygning forventes revet ned.
Nybyggeri: Der er planer om at opføre et nyt byggeri i op til fem etagers højde.
Faciliteter: Projektet inkluderer parkeringskældre. Der er desuden et beskyttelsesrum under den eksisterende bygning.
Involvering af Asthjemmet: Det nærliggende Asthjemmet forventes at indgå i planerne på en eller anden måde.
Podcast-episoden introducerer lytterne til Roskilde-personligheden Niels Jørgen Rasmussen, en tidligere lærer, der tilbragte 37 år på Østervangskolen. Han reflekterer over sin lange karriere, som også inkluderede en periode som museumspædagog ved Vikingeskibshallen, og beskriver Østervangskolen som et sjovt og dynamisk sted præget af forsøgsundervisning og teatertraditioner. Rasmussen, som var uddannet i dansk litteratur og biologi, fremhæver især skolens åbne atmosfære og det kollegiale fællesskab i 60’erne og 70’erne, men nævner også, at det stigende bureaukrati i 90’erne bidrog til hans beslutning om at gå på pension. Endelig berører han sin fortsatte aktivitet som pensionist, herunder hans store interesse for natur, fotografi og maleri.
Se resume af Podcast
Lærerliv, Skoleudvikling og Kreativitet på Østervangsskolen
Artiklen sammenfatter de centrale temaer fra en samtale med Niels Jørgen Rasmussen, en pensioneret lærer, der tilbragte 37 år på Østervangsskolen i Roskilde (1969-2006). Dokumentet belyser den markante kontrast mellem skolens tidlige år, som var præget af pædagogisk frihed, kreativitet og et stærkt socialt fællesskab, og den senere periode, hvor stigende bureaukrati og overadministration førte til Rasmussens pensionering. Østervangsskolen fremstod i 1970’erne og 80’erne som en progressiv institution under ledelse af skoleinspektør Mark Jensen, med en unik kultur centreret omkring teater, elevinddragelse og forsøgsundervisning. De primære årsager til skiftet i arbejdsmiljøet var indførelsen af administrative byrder som elevplaner og en nedprioritering af praktiske aktiviteter som lejrskoler. Samtalen afdækker desuden skolens vedvarende kulturelle arv, herunder de fortsatte årsfester, og giver et indblik i Rasmussens faglige baggrund og fortsatte kreative virke som pensionist.
——————————————————————————–
1. Niels Jørgen Rasmussens Lærergerning: En Oversigt
Niels Jørgen Rasmussen arbejdede som lærer i 37 år på Østervangsskolen i Roskilde, fra 1969 til sin pensionering i 2006. Han har været pensionist i næsten 20 år.
Uddannelse og Faglighed:
Uddannet fra Blågård Seminarium i København.
Hovedfag i dansk litteratur og biologi, med en særlig interesse for biologien.
Tog senere en billedkunstlæreruddannelse i 1980’erne.
Kommer fra en lærerfamilie, hvor hans tre søskende også blev lærere.
Karriereforløb:
Hans primære ansættelse var på Østervangsskolen, som han startede på direkte efter et kort vikariat på Gråbrødskole.
Karrieren var afbrudt af en treårig periode som museumspædagog på Vikingeskibshallen, hvor han dog bibeholdt to daglige undervisningstimer på skolen.
Han underviste primært fra 4. klassetrin og op og har ført tre klasser hele vejen fra 4. til 10. klasse.
2. Østervangsskolens Guldalder: Pædagogisk Frihed og Kreativitet
Rasmussen beskriver de første årtier på Østervangsskolen som en dynamisk og sjov tid, præget af pædagogisk innovation og et stærkt fællesskab. Han anser sin egen tid som lærer for at have været “bedst og sjovest” sammenlignet med sine søskendes erfaringer.
En Progressiv Skolekultur:
Ledelse: Skoleinspektør Mark Jensen fremhæves som “en rar mand” og “god til at skabe en ny skole”.
Innovation: Der var konstant “forsøgsundervisning i gang”. Lærere kunne få en idé, præsentere den for inspektøren og få støtte til at lave en ansøgning.
Moderne Rammer: Skolen havde en utraditionel tilgang, hvor eleverne måtte opholde sig indendørs i frikvartererne. Der blev aldrig anvendt eftersidninger (“sveder”).
Fællesskab: Lærerkollegiet var ungt (gennemsnitsalder omkring 25-26 år), og der opstod stærke venskaber, som stadig holder. Pensionerede lærere mødes i dag i gruppen “Sølvuglerne”.
Teater som Pædagogisk Værktøj:
Mark Jensens store teaterinteresse smittede af på skolen, og det blev et krav, at “hver klasse en eller to gange om året skulle lave en eller anden forestilling”. Dette gav eleverne træning i at stå på en scene og opbyggede selvtillid.
Årsfester: En stærk tradition med årsfester blev etableret, hvor lærerne i starten selv optrådte. Rasmussen var aktiv som både manuskriptforfatter og især kulissemager.
Kreativ Udvikling: Rasmussen udviklede en teknik til hurtigt at tegne store kulisser (50 m² bagtæpper) og involverede elever i malerarbejdet. Han fremhæver en elev, Carsten, der fra 4. klasse viste et exceptionelt talent for rumlig fornemmelse og skyggelægning. Carsten er i dag den smed, der har ansvaret for at konstruere de vugger, som skal bruges til at flytte vikingeskibene til det nye museum.
3. Skiftende Tider: Bureaukrati og Årsager til Pensionering
Omkring 1990’erne oplevede Rasmussen et markant skift i arbejdsvilkårene, hvilket gradvist underminerede den arbejdsglæde, der havde præget hans tidlige karriere.
Stigende Administration:
Indførelsen af “elevplaner” – skriftlige planer for hver enkelt elevs udvikling – oplevedes som en overvældende byrde. Med 120-130 elever i fag som historie og biologi fandt han kravet “fuldstændig gak”.
Han beskriver udviklingen som “for meget overadministration” og konkluderer, at arbejdet “blev surt”.
Han drager paralleller til lignende kritik af overdokumentation i sygehus- og plejehjemssektoren.
Nedprioritering af Praktiske Aktiviteter:
Mulighederne for at tage på lejrskole blev begrænset, og kommunen solgte sine lejrskolefaciliteter. Dette gjorde det sværere at arrangere ture, da lærerne mistede kendskabet til de lokale kontakter og faciliteter.
Kritik af Senere Udviklinger i Folkeskolen:
Lærerlockouten i 2013 betegnes som et “rigtig dumt politisk brud”, som han mener, at lærerstanden aldrig rigtigt kom sig over.
Han oplevede en tendens til, at forældre blander sig mere, end de gjorde tidligere i hans karriere.
4. Faglighed, Fællesskab og Skolens Arv
Udover teater og den generelle pædagogik var Rasmussen dybt involveret i både sit fag, biologi, og i skolens bredere fællesskab.
Fagligt Engagement:
Biologi: Han var med til at indrette biologilokalet med en stor samling udstoppede dyr, en metode han i dag anser for forældet.
Naturinteresse: Før lærergerningen var han med til at starte Natur & Ungdom i Roskilde og deltog i kortlægning af naturområder på Københavns Vestegn.
Skolens Fællesskab:
Forældreforeningen: Rasmussen var aktiv i forældreforeningen, som bl.a. stod for etablering af skolens legeplads.
Fundraising på Roskilde Festival: Gennem 10-12 år tjente forældreforeningen mellem en halv og en hel million kroner ved at sælge “pizzabrød med rockkost” (et navn opfundet af Rasmussen). Pengene sikrede, at Østervangsskolen kunne tilbyde en ekstra lejrskole om året i forhold til andre kommunale skoler.
Østervangsskolens Vedvarende Arv:
Traditionen med årsfester eksisterer stadig, nu primært drevet af eleverne, især musikklasserne.
Rasmussen har et barnebarn på skolen og har som bedstefar observeret den “selvsikkerhed og selvtillid”, som eleverne udstråler på scenen. Han ser dette som en direkte videreførelse af den kultur, han selv var med til at bygge op, og betegner det som “det dejligste der er bevaret” fra den skole, han værdsatte.
5. Livet som Pensionist: Et Aktivt og Kreativt Virke
Efter sin pensionering har Niels Jørgen Rasmussen fortsat et højt aktivitetsniveau med fokus på sine kreative interesser.
Han er med til at producere podcasts.
Kunstnerisk Udfoldelse:
Han har været formand for malergruppen “Onsdagsmalerne” i Roskilde i næsten 25 år.
Han maler stadig 2-3 billeder om ugen og går til tegning.
Fotografi:
Han er en ivrig fotograf med en samling på ca. 90.000 fuglebilleder.
Han har en særlig interesse i at fotografere Roskilde by, især Domkirken, fra nye og usædvanlige vinkler.
Artiklen diskuterer den historiske udvikling af Roskildes vandforsyning, begyndende med en kritisk undersøgelse i 1875, der afslørede elendig brøndvandskvalitet på grund af byens affald. Dette førte til en debat i byrådet, hvor mindretalsudtalelser, der påpegede forurening fra kirkegårde og kloakker, i sidste ende sejrede, hvilket resulterede i beslutningen om at bygge et vandværk og et nyt vandtårn. Kilden beskriver den tidlige distribution via dampmaskine, behovet for vandtårne til at regulere forbruget, og senere udvidelser og moderniseringer, herunder opførelsen af det ikoniske vandtårn “Toppen” i 1950’erne. Selvom “Toppen” oplevede en kolibakterieforureningsskandale i 1967 på grund af et defekt kloakrør, overlevede det og står i dag som et vartegn, mens mange af de ældre vandtårne og værker er revet ned efter etableringen af det mere omfattende Hornsherredværket i 1974.
Se resume af Podcast
Vandforsyningens Historie i Roskilde: Fra Forurenede Brønde til Ikoniske Vandtårne
Artiklen sammenfatter historien om Roskildes vandforsyning og dens infrastruktur, baseret på en detaljeret mundtlig beretning. Fortællingen spænder fra sundhedskrisen i 1875, hvor byens brøndvand var stærkt forurenet, til etableringen af det første centraliserede vandværk og de efterfølgende vandtårne. Et centralt omdrejningspunkt er opførelsen af det ikoniske vandtårn “Toppen”, dets innovative konstruktion og den efterfølgende kolibakterie-skandale i 1967, som afslørede sårbarheder i systemet. Dokumentet dækker desuden den gradvise centralisering af forsyningen, kulminerende med åbningen af Hornsherredværket i 1974, hvilket førte til nedrivningen af de fleste ældre vandtårne. Endelig belyses den nuværende situation for “Toppen”, der i dag står tomt, og den offentlige debat om dets fremtidige anvendelse som et bevaringsværdigt vartegn for byen.
Det er Fors A/S (tidligere Roskilde Forsyning), der leverer drikkevand til langt de fleste borgere i Roskilde Kommune.
Selve drikkevandet til Roskilde by kommer primært fra disse tre vandværker under Fors:
Haraldsborg Vandværk (i Roskilde Kommune)
Ågerup Vandværk (i Roskilde Kommune)
Hornsherredværket (i Lejre Kommune)
Derudover findes der en række mindre, lokale vandværker i kommunen (fx Gl. Himmelev Vandværk og vandværkerne i Roskilde Nord som Jyllinge, Gundsømagle m.fl.).
——————————————————————————–
1. Den Tidlige Vandforsyning: Sundhedskrise og Infrastrukturens Fødsel (1875-1900)
I 1875 stod Roskilde over for en alvorlig sundhedsmæssig udfordring. Kvaliteten af byens vand var blevet en presserende sag, der delte byrådet og skabte bekymring blandt borgerne.
Vandkvalitetskrisen: En undersøgelse viste, at mens kildevandet var acceptabelt, var vandet i byens brønde af “elendig” kvalitet. Dette skyldtes, at byen hvilede på århundreders affald, den såkaldte “kultursvamp”. Omkring 200 borgere havde formelt klaget over vandets kvalitet.
Politisk Uenighed: Et flertal i byrådet ønskede at istandsætte de eksisterende brønde for 4.000 kr., en løsning, som en vandinspektør dog ikke kunne garantere ville forbedre vandkvaliteten tilstrækkeligt. Et flertal i vandudvalget kunne derfor ikke anbefale denne løsning.
L. Hansens Afgørende Argumentation: Byrådsmedlem L. Hansen fremlagde en mindretalsudtalelse med en videnskabeligt funderet og dramatisk appel, der blev afgørende for beslutningen. Han argumenterede:
Etablering af Første Vandværk: Med henvisning til koleraepidemien i London i 1854 og støttet af data fra laboratorier og læger, argumenterede Hansen for et nyt vandværk baseret på sundhed og økonomi. Han estimerede omkostningerne til 130.000 kr. og overbeviste byrådet, som besluttede at opføre et vandværk for enden af Støden, nær Hellig Kors kilde.
Infrastruktur og Distribution:
En dampmaskine pumpede vandet ud i ledningsnettet ca. 12 timer i døgnet.
I 1880 var ca. 200 ud af 350 husstande tilsluttet. Byen havde på dette tidspunkt 5.893 indbyggere.
Systemet bestod af 5,7 km vandledning, og hver husstand havde kun én taphane.
Det Første Vandtårn: For at udjævne forbruget og sikre vand om natten blev et vandtårn nødvendigt. St. Laurentii Tårnet (Rådhustårnet) blev overvejet, men var ikke tilstrækkeligt. Derfor blev der i 1880 opført et vandtårn i Jernbanegade, designet med inspiration fra Gåsetårnet i Vordingborg. I 1897 blev der tilføjet et identisk tårn, hvilket skabte Roskildes “tvillingevandtårn”.
Andre Anvendelser: Byrådet installerede brandhaner og opkrævede en vandskat på 20 øre pr. 1.000 kr. i ejendomsforsikring fra de ejendomme, der kunne drage nytte af dem. I 1887 anmodede Sundhedskommissionen om, at rendestenene blev skyllet med vand fra brandhanerne to gange om ugen for at fjerne affald, da byen endnu ikke havde kloakker.
2. Ekspansion og Decentralisering (1900-1945)
I første halvdel af det 20. århundrede voksede behovet for vand markant, hvilket førte til en decentraliseret udbygning af forsyningen med flere selvstændige anlæg.
Nye Behov: Tilladelsen til at installere vandskyllende toiletter fra 1907 medførte et stort pres på vandkapaciteten.
Decentraliserede Anlæg: Flere store aktører etablerede deres egne vandforsyninger:
DSB: Opførte et firkantet, gult vandtårn på rangerterrænet til at forsyne damplokomotiverne. Det blev revet ned i 1985.
Sygehuset, garverierne og svineslagterierne: Etablerede egne boringer som nødforsyning.
Vaskeriet på Maglegårdsvej: Havde sit eget arkitektonisk markante, funktionalistiske vandtårn og en boring, der leverede særligt blødt vand til vaskeprocessen.
Nye Kommunale Tårne: I 1916 blev vandtårnet “Tårnvang” bygget på Køgevej med en kapacitet på 300 kubikmeter og et vandspejl i 65-70 meters højde.
Teknologisk Udvikling: I 1944 begyndte man at bore ned i 120 meters dybde i kalklaget, hvilket nødvendiggjorde luftning og filtrering af råvandet for første gang.
Samarbejde med København: Københavns Vandforsyning anlagde i 1936 et stort vandværk i Lejre. Roskilde indgik en aftale om at kunne aftage vand på favorable vilkår, en mulighed man benyttede sig af frem til 1974. Fordelingsstationen lå på Skt. Ibsvej, hvor Roskilde Miniby i dag er placeret.
3. “Toppen”: Et Nyt Vartegn for Roskilde (1945-1960)
Efter Anden Verdenskrig var byens ledningsnet utilstrækkeligt, og især de højtliggende bydele oplevede vandmangel om sommeren. Løsningen blev opførelsen af et nyt, ambitiøst og moderne vandtårn.
Behovet for et Nyt Tårn: Det eksisterende ledningsnet var fra starten underdimensioneret. Selvom der blev etableret tre trykforøgeranlæg, var det ikke nok til at løse problemerne.
Ambitiøse Planer: Projektet for det nye vandtårn inkluderede ikke kun vandforsyning, men også en svømmehal og en restaurant på toppen.
Navnekonkurrence: En offentlig konkurrence resulterede i navnet “Toppen”. Blandt de andre forslag var “Den flyvende hollænder”, “Himmelbar”, “Padehatten” og “Stormfulde højder”.
Innovativ Konstruktion: Byggeriet blev udført af H. Pihl & Søn. Metoden var avanceret: Bunden blev støbt først, og derefter blev konstruktionen løftet ca. 60 cm om dagen af 16 store donkrafte, mens præfabrikerede betonblokke blev indstøbt i søjlerne. Hver søjle blev designet til at bære en vægt svarende til 15 store lokomotiver. Processen blev beskrevet i Ingeniørens Ugeblad i 1959.
Et Nyt Vartegn: Vandtårnet blev hurtigt et nyt, markant vartegn for Roskilde, synligt fra den nye motorvej. Ford var så interesseret i eksponeringen, at de sikrede sig reklamepladsen på tårnet.
4. Kolibakterie-skandalen i 1967
Den 16. maj 1967 blev Roskildes borgere mødt med et kogepåbud, da der blev fundet kolibakterier i drikkevandet. Fundet udløste en omfattende undersøgelse for at finde forureningskilden.
Første Mistanke: Mistanken rettede sig i første omgang mod restauranten på “Toppen”, hvor man frygtede, at utætte toiletter forurenede vandbeholderen nedenunder. En folkesanger på Promenaden opsummerede stemningen med sangen:
Fejlfinding: Man fandt et defekt kloakafløb på restauranten, der sivede ned gennem et lag lecanødder og betonloftet til vandbeholderen. Men selv efter at alle kloakrør var fjernet, blev der fortsat fundet kolibakterier i ledningsnettet.
Den Virkelige Kilde: Mistanken samlede sig nu om det gamle Hellig Kors Vandværk. Undersøgelser afslørede, at forureningen stammede fra gamle overløbs- og tilbageløbsrør ved samlebrønden, som lå tæt på et kloakrør. Ved kraftige regnskyl blev kloakvand presset ind i drikkevandssystemet.
Løsningen: De problematiske rør blev omlagt, hvilket stoppede forureningen. Samtidig blev der foretaget omfattende sikringstiltag på “Toppen”: restauranten fik nye afløb med underliggende tagrender, og der blev lagt et nyt, helsvejset linoleumsgulv som en membran oven på vandbeholderens loft. Der blev også etableret et nyt trappetårn som nødudgang.
5. Centralisering og Modernisering: Hornsherredværkets Tidsalder
Fra 1970’erne gennemgik Roskildes vandforsyning en gennemgribende centralisering, der gjorde de mange små vandværker og ikoniske vandtårne overflødige.
Et Fragmenteret System: Før kommunalreformen i 1970 bestod forsyningen af 12 kommunale vandværker, 8 private vandværker og 6 store anlæg til institutioner og erhverv. Efter reformen kom yderligere tre kommunale værker til.
Hornsherredværket (1974): Opførelsen af det store, moderne Hornsherredværk markerede et vendepunkt. Forud for etableringen blev der udført et omfattende registreringsarbejde af ca. 800 brønde og boringer i området for at dokumentere effekten af prøvepumpninger og fastsætte erstatninger.
Unik Anlægsmetode: To 7-800 meter lange plastikrør blev fremstillet i Norge, bugseret over havet og ned gennem Roskilde Fjord. Her blev de fyldt med vand og sænket ned i en udspulet rende på fjordbunden. Vandet pumpes fra værket til et underjordisk magasin ved Margrethehåb og videre til “Toppen”.
Nedrivning af de Gamle Tårne: Med det nye, centraliserede system blev de gamle vandtårne overflødige og systematisk revet ned:
Bakkedragets Vandtårn: Sprængt af ingeniørregimentet den 3. juli 1956.
Dobbeltvandtårnene i Jernbanegade: Revet ned i 1972.
Vandtårnet på Køgevej (“Tårnvang”): Revet ned i 1973.
Hedegårdens Vandværks tårne: Tårnet ved Rønøs Allé blev revet ned i 1990’erne, og Trehøjeværket på Københavnsvej blev revet ned i 1975.
6. Vandtårnets Fremtid og Arv
I dag er “Toppen” ikke længere en aktiv del af vandforsyningen. Dets funktion er overtaget af pumper, der opretholder trykket i ledningsnettet, og tårnet står tomt.
Søgen efter Ny Anvendelse: Der er igangsat en proces for at finde en ny funktion til bygningen. En gruppe har indkaldt til et åbent møde den 29. september for at indsamle idéer fra borgerne om tårnets fremtidige brug. Dette understreger bygningens fortsatte betydning som et vartegn og et samlingspunkt for Roskilde.
En Ikonisk Bygning: Der er bred enighed om, at vandtårnet er for “flot og særpræget” til at blive revet ned som sine forgængere.
Samtalen med Roskildes borgmester, Tomas Breddam, fokuserer på kommunens ambitiøse arbejde med at fremme grønne initiativer og biodiversitet. Et centralt tema er bevarelsen af den “grønne ring” omkring Roskilde, hvilket er en strategisk politisk prioritet for at begrænse byens vækst og sikre borgernes adgang til natur tæt på byen. Kilden fremhæver succesfulde naturgenopretningsprojekter, såsom omlægningen af åen ved Sankt Hans, der har skabt nye habitater og tiltrukket sjældne arter som isfuglen, samt det nylige opkøb af store naturområder til skovrejsning, herunder Himmelev Skov. Endelig understreges vigtigheden af multifunktionalitet i arealplanlægning for at balancere behovet for boligudvikling, erhvervsliv (eksempelvis den grønne omstilling hos en ny stor virksomhed) og naturområder, der også kan tjene som klimasikring og rekreative zoner.
Resume af podcast
Det Grønne Roskilde
Artiklen syntetiserer de centrale temaer og strategier for den grønne udvikling i Roskilde Kommune, baseret på en samtale med borgmester Tomas Breddam. Hovedstrategien er at beskytte og styrke “Den Grønne Ring” omkring Roskilde by for at forhindre byspredning og sikre borgerne adgang til natur. Dette princip understøttes af en parallel strategi om byfortætning, hvor nybyggeri koncentreres i eksisterende byområder.
Centrale initiativer omfatter store naturgenopretningsprojekter som omlægningen af åen ved Sankt Hans, der både fremmer biodiversitet og fungerer som klimasikring. Kommunen investerer aktivt i opkøb af naturarealer og skovrejsning, eksemplificeret ved den markante udvidelse af Himmelev Skov, der nu overgår Boserup Skov i areal. Gamle råstofgrave, som Hedeland, transformeres til værdifulde, næringsfattige naturområder, der skaber unikke habitater og rekreative muligheder.
Et gennemgående princip er multifunktionalitet, hvor arealer udnyttes til flere formål samtidigt – fra biodiversitet og rekreation til vedvarende energi og erhvervsudvikling. Et fremtrædende eksempel er integrationen af Roskildes kommende største private arbejdsplads, MAN Energy Solutions, i landskabet ved Hedeland, hvilket skaber en synergi mellem grøn industri og naturadgang. Den politiske opbakning til den grønne dagsorden er bred, men eksekveringen indebærer konstante forhandlinger og kompromiser for at balancere de mange forskellige interesser, der er knyttet til kommunens arealer.
1. Strategisk Hovedprincip: Den Grønne Ring og Byfortætning
Roskilde Kommunes langsigtede planlægning er forankret i et centralt strategisk greb: bevarelsen og styrkelsen af “Den Grønne Ring”. Dette er et bevidst politisk valg for at sikre en klar afgrænsning af Roskilde by og undgå ukontrolleret byspredning.
• Formål med Den Grønne Ring: Hovedformålet er at bevare et grønt bælte omkring hele Roskilde. Dette sikrer, at byens borgere har “adgang til det grønne lige udenfor byen” og bevarer identiteten for de omkringliggende satellitlandsbyer som Svogerslev og Vindinge ved at fastholde fysiske mellemrum. Borgmesteren understreger vigtigheden: “Det er faktisk utrolig vigtigt for fremtidens Roskilde, at vi formår det.”
• Modstand mod Byudvikling: Strategien indebærer en aktiv modstand mod pres fra bygherrer og udviklere, der ønsker at inddrage landbrugsjord og naturområder i ringen til boligbyggeri. Borgmesteren beskriver den typiske situation: “…der er en del af dem, der kommer ind, og så siger de lige den der mark. Er den så betydningsfuld?” Svaret er et fastholdt princip om, at disse arealer er afgørende for byens karakter.
• Byfortætning som Alternativ: For at imødekomme efterspørgslen på boliger arbejder kommunen i stedet med byfortætning. Dette indebærer udvikling og nybyggeri i allerede etablerede byområder, såsom langs Ringstedgade og Københavnsvej.
• Årlig Investering: For at styrke ringen aktivt har kommunen afsat 5 millioner kroner årligt til opkøb af nye naturarealer eller til skovrejsning.
2. Centrale Naturprojekter og Arealudvikling
Kommunen har igangsat en række markante projekter, der transformerer landskabet og styrker naturen.
Projekt
Nøglekarakteristika
Primære Formål
Sankt Hans Å-omlægning
Gravning af et helt nyt å-løb i et gammelt, inddæmmet område nær et Natura 2000-område (en gammel mølledam).
Biodiversitet: Tiltrækker hurtigt nyt dyreliv (en isfugl blev spottet to uger efter indvielsen). Klimasikring: Fungerer som en “vandparkeringsplads” til at håndtere øgede vandmængder. Rekreation: Skaber nye muligheder for bl.a. lystfiskere (“næsten kaste med fluer som det eneste sted på Sjælland”).
Himmelev Skov Udvidelse
Tilkøb af 90 hektar, hvilket gør skoven større end den ikoniske Boserup Skov. Finansieret via et partnerskab, hvor HOFOR betalte 75% og kommunen 25%.
Skovrejsning: Naturstyrelsen står for at rejse og drive den nye skov. Rekreation & CO2-binding: Skaber et stort, nyt rekreativt område og bidrager til klimamålene.
Genanvendelse af Grusgrave
Transformation af gamle råstofgrave som Hedeland (op mod 1500 hektar), Lynghøjsøerne og Himmelsøen.
Unik Natur: Skaber næringsfattige levesteder, der er sjældne i Danmark og understøtter arter som biblomst. Rekreation: Udvikler områderne til populære udflugtsmål. Potentiale: Kan anvendes til f.eks. solcelleparker.
3. Multifunktionalitet som Løsning på Arealpres
Med et stort pres på de tilgængelige arealer i kommunen er multifunktionalitet blevet en nøglestrategi. Målet er at få arealer til at opfylde flere formål på én gang.
• Kombinerede Formål: Et areal kan samtidigt bidrage til CO2-binding (skovrejsning), øget biodiversitet, rekreative værdier for borgerne, kvælstofreducerende tiltag og etablering af vedvarende energi. Borgmesteren formulerer det som “jagten” på at “lægge flere ting oven i hinanden”.
• Synergi mellem Erhverv og Natur: MAN Energy Solutions: Et konkret eksempel er etableringen af MAN Energy Solutions’ nye anlæg, der bliver Roskildes største private arbejdsplads med ca. 2.000 medarbejdere.
◦ Placering: Virksomheden lægger sig bevidst “på kanten” af naturområdet Hedeland.
◦ Integration: Projektet skaber en grøn korridor og et “hop”, hvor borgere kan parkere i weekenden og få direkte adgang til Hedeland.
◦ Global Grøn Omstilling: Virksomheden er central i den grønne omstilling, da de udvikler skibsmotorer til grønne brændstoffer (Power-to-X). Deres teknologi har potentiale til at “reducere drivhusgasser med omkring to til 3%” på verdensplan.
4. Formidling, Rekreation og Kulturarv
En væsentlig del af den grønne strategi er at gøre naturen og dens historie tilgængelig og meningsfuld for borgerne.
• Nationalpark Skjoldungernes Land: Nationalparken, centreret om Roskilde Fjord, spiller en stor rolle i at forbedre vilkårene for naturen og formidle dens værdier.
• “Trædestenene” Projektet: Et nyt formidlings- og udviklingsprojekt med 8 millioner kroner i finansiering. Projektet, hvor Nationalparken er en central aktør, skal forbedre faciliteterne i bl.a. Boserup Skov for skolebørn, fritidsklubber og offentligheden.
• Sankt Hans som Rekreativ Baghave: Det historiske hospitalsområde udvikles til “hele Roskildes rekreative baghave”.
◦ Bevaring: De gamle, arkitektonisk værdifulde bygninger (tegnet af bl.a. Bindesbøll) bevares, mens nyere bygninger rives ned.
◦ Helende Natur: Udviklingen bygger videre på den oprindelige tanke om naturens “helende” effekt, som lå bag hospitalets placering.
◦ Podwalks: Der er udviklet syv “podwalks”, som kan findes på kommunens hjemmeside. De kombinerer en tur i området med historiefortælling om bl.a. stedets tid som psykiatrisk hospital.
5. Roskilde Fjord: Miljøindsats og Innovation
Selvom den nationale fortælling ofte er negativ, beskrives tilstanden i Roskildes del af fjorden som “rimeligt okay”.
• Massive Investeringer: Den relativt gode tilstand tilskrives “enorme milliardsummer”, der siden 1970’erne er investeret i rensningsanlæg omkring fjorden.
• Innovativ Energiproduktion: Forsyningsselskabet FORS har for nylig indviet en varmepumpe, der udnytter varmen i renset spildevand. Denne teknologi forsyner nu 3-4.000 husstande med fjernvarme, hvilket er et eksempel på innovativ ressourceudnyttelse.
6. Den Politiske Dimension: Konsensus og Kompromis
Den grønne dagsorden nyder bred politisk opbakning i Roskilde, men er ikke fri for uenigheder og interessekonflikter.
• Bred Enighed: Der er generel enighed om hovedlinjerne i den grønne udvikling. Borgmesteren fremhæver, at Klima- og Miljøudvalget ofte finder gode, fælles løsninger.
• Politiske Kompromiser: Specifikke beslutninger, som de 5 millioner kroner årligt til naturprojekter, er et resultat af kompromis, hvor “nogen der synes vi skulle skulle bruge færre og nogen der nok også synes vi skulle bruge flere.”
• Balancerende Interesser: En central politisk opgave er at håndtere presset på arealerne og balancere modstridende interesser. Dette inkluderer hensyn til landbruget som produktionserhverv, behovet for plads til vedvarende energi og ønsket om at skabe biodiversitet og rekreative værdier.
Jakob fortæller om et unikt museumskoncept, der fungerer som en tidslomme om en købmandsgård i 1920 (købmandsgården blev etableret i 1892). Museet adskiller sig markant fra traditionelle udstillinger ved at tillade besøgende at røre ved og endda købe historiske varer. Jakob Caspersen deler desuden sin personlige baggrund som historiker og sin erfaring fra andre museer, der har formet hans tilgang til at formidle historie gennem genstande og den bygning, de befandt sig i. Han fortæller levende om Lützhøfts Købmandsgaards historie og udvikling, skiftet fra produktions- til omsætningsvirksomhed og hverdagen for købmandens ansatte, herunder farverige personligheder som gårdskarlen Jens Peter.
Lützhøfts Købmandsgaard – en podcast med Jakob Caspersen
Nu er det Jakob Caspersen, museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde, som Niels Jørgen og Peter taler med.
Jakob fortæller om et unikt museumskoncept, der fungerer som en tidslomme om en købmandsgård i 1920 (købmandsgården blev etableret i 1892).
Museet adskiller sig markant fra traditionelle udstillinger ved at tillade besøgende at røre ved og endda købe historiske varer.
Jakob Caspersen deler desuden sin personlige baggrund som historiker og sin erfaring fra andre museer, der har formet hans tilgang til at formidle historie gennem genstande og den bygning, de befandt sig i. Han fortæller levende om Lützhøfts Købmandsgaards historie og udvikling, skiftet fra produktions- til omsætningsvirksomhed og hverdagen for købmandens ansatte, herunder farverige personligheder som gårdskarlen Jens Peter.
Podcasten giver et omfattende overblik over Lüthøffts Købmandsgaard i Roskilde, der fungerer som et levende museum efter at have lukket som almindelig forretning i 1979. Teksterne forklarer, hvordan købmandsgården, grundlagt i 1892, repræsenterede en overgang i Roskildes handelshistorie fra store, produktionsbaserede virksomheder (som måtte lukke eller omstille sig efter 1850’erne) til mindre, specialiserede omsætningsvirksomheder. Museet drives med et unikt koncept, hvor gæster må røre og købe de historisk genskabte varer for at simulere indkøbsoplevelsen omkring 1920. Desuden beskrives den sociale hverdag og personalehierarkiet omkring 1920, herunder gårdskarlen Jens Peters rolle og lærlingen Leif Pag Knudsens lange arbejdsdage, samt museets succes med at tiltrække besøgende ved at fokusere på hverdagshistorie frem for store fortællinger.
Artiklen syntetiserer de centrale temaer, historiske kontekster og nutidige strategier for Lützhøfts Købmandsgaard, baseret på en dybdegående samtale med museumsinspektør Jakob Kaspersen. Museet, beliggende på Ringstedgade i Roskilde, fungerer som en levende “tidslomme”, der minutiøst genskaber en købmandsforretning fra omkring 1920. Dets unikke koncept adskiller sig markant fra traditionelle museer ved at invitere gæster til at røre ved og købe de ca. 800 historiske varer, hvilket skaber en autentisk og interaktiv oplevelse af datidens indkøbskultur.
Jakob Kaspersen, en historiker med en bred baggrund fra det danske museumslandskab, leder museets formidling, som primært er mundtlig og dialogbaseret. Dokumentet afdækker købmandsgårdens udvikling fra en “omsætningsvirksomhed” i slutningen af 1800-tallet – en ny type købmandsgård, der opstod efter de store, produktionsbaserede købmandsgårdes fald – til dens nuværende status som et anerkendt museum. En central indsigt er, at gårdens overlevelse indtil den blev til et museum i 1979 i høj grad skyldtes en nicheproduktion af fuglefoder.
Hverdagen på gården omkring 1920 var præget af et stort personale på over 20 ansatte, et stærkt socialt hierarki og et tæt fællesskab. Nøglepersoner som den respekterede gårdskarl Jens Peter og lærlingen Leif Pag Knudsen giver et levende indblik i datidens arbejdsliv og sociale normer. Museet arbejder aktivt med at genskabe historiske produkter som Richs Kaffeerstatning og Roskilde Dom Øl, hvilket styrker den sensoriske og historiske oplevelse.
Endelig fremhæves museets markante succes i de senere år, med besøgstal, der er steget fra under 5.000 til næsten 30.000 årligt. Denne vækst tilskrives en lav adgangsbarriere og en engagerende formidlingsform, der appellerer bredt – fra skolebørn til ældre generationer og folk, der sjældent besøger museer. Museets succesfulde deltagelse i arrangementer som “Historiske Dage”, hvor de er blevet kåret til bedste stand tre år i træk, vidner om konceptets store gennemslagskraft.
Museet Lützhøfts Købmandsgaard: En Levende Tidslomme
Lützhøfts Købmandsgaard er et unikt museumskoncept beliggende på Ringstedgade i Roskilde. Det er designet som en “tidslomme”, der transporterer besøgende direkte tilbage til en købmandsgård, som den fungerede omkring 1920.
• Mission og Koncept: Museets primære mål er at holde den historiske købmandsgård i drift og genskabe oplevelsen af at handle for over 100 år siden. I modsætning til traditionelle museer, hvor man “må se, men ikke røre”, opfordres gæsterne her til interaktion.
◦ Interaktiv Oplevelse: Ikke alene må man røre ved genstandene, man kan også købe dem med hjem.
◦ Sortiment: Butikken er indrettet med omkring 800 forskellige historiske varer, der svarer til, hvad man kunne købe i perioden, baseret på hvad der kan fremskaffes i dag.
• Formidlingsstrategi: Museet vægter den mundtlige fortælling højt. Der er ingen skilte, og personalet formidler aktivt historierne om varerne, butikken og perioden. Denne personlige tilgang tilpasses den enkelte gæst, hvad enten det er børn, unge eller ældre med egne erindringer fra lignende butikker.
• Historisk Baggrund: Købmandsgården har været i drift siden 1892. Den fungerede som en almindelig købmandsbutik indtil 1979, hvor den blev omdannet til et museum. Den lange, kontinuerlige drift under de sidste ejere, brødrene Carl Vigo og Werner, sikrede, at gårdens autenticitet og funktioner blev bevaret intakt helt frem til overgangen til museumsdrift.
Museumsinspektør Jakob Kaspersen
Jakob Kaspersen har været museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard, en del af ROMU, i cirka fire og et halvt år. Han er historiker og beskriver jobbet som sit “drømmejob”.
• Baggrund og Erfaring: Før sin nuværende stilling har Kaspersen arbejdet på Københavns Museum, Sønderborg Slot og Teknisk Museum. Han trækker især på erfaringer fra Sønderborg Slot, hvor han lærte at betragte selve bygningen som den primære genstand, en tilgang han anvender på købmandsgårdens “underlige krinkelkroge” for at skabe en fortælling, publikum kan gå på opdagelse i.
• Akademisk Speciale: Hans speciale i historie omhandlede synet på demokrati i nordtyske aviser fra 1928-1930. Han undersøgte, hvordan demokrati blev fremstillet som splittende for det tyske folk i regioner, hvor nazistpartiet NSDAP hurtigt vandt frem. Denne tese peger på, at en negativ fremstilling af demokratiet var med til at bane vejen for nazismens magtovertagelse.
• Metodisk Tilgang: Selvom hans speciale emnemæssigt ligger langt fra Roskildes købmandshistorie, har det givet ham stærke metodiske kompetencer i systematisk kildearbejde, især med aviser. Han fremhæver værdien af digitaliseringen, f.eks. via Mediastream, som en markant forbedring for historisk forskning.
Købmandsgårdens Historiske Kontekst
Lützhøfts Købmandsgaard repræsenterer en specifik type købmandsgård, der opstod som følge af store samfundsændringer i 1800-tallet.
Fra Store til Små Købmandsgårde
• De Store Købmandsgårde: Før midten af 1800-tallet var de store købmandsgårde i Roskilde (som Kornerup og Bryggeren) komplette produktionsøkosystemer. De drev landbrug, kvæghold (fodret med bærme fra eget brænderi), garveri og lysestøberi. De var selvforsynende produktionsvirksomheder.
• De Stores Fald: Tre faktorer førte til de store købmandsgårdes nedgang:
1. Næringsfrihedslovene (1850’erne): Liberaliserede handlen og tillod alle at nedsætte sig som købmand.
2. Landbrugets Omlægning: Et skift fra kornavl til animalsk produktion (mælk, smør) gjorde den traditionelle kornhandel mindre profitabel.
3. Industrialiseringen: Store, industrielle bryggerier og brænderier udkonkurrerede købmandsgårdenes småproduktion.
• De Små Købmandsgårdes Fremkomst: I denne overgangsperiode opstod en ny type købmandsgård. Lützhøfts Købmandsgaard var en af disse. De var “omsætningsvirksomheder” frem for “produktionsvirksomheder”. Deres forretning var baseret på handel med korn, foderstoffer og varer til landbruget. Lützhøft var blandt de større af de “små” købmandsgårde i Roskilde.
Lützhøfts Overlevelse
Købmandsgården formåede at forblive i drift som en traditionel gård helt frem til 1979, hvilket var usædvanligt. Jakob Kaspersens teori er, at det, der reddede gården og muliggjorde dens bevarelse som museum, var en lille, men stabil produktion af fuglefoder. Dette gav en fast indtægt, selv da den traditionelle købmandsforretning blev presset af supermarkeder og nye forbrugsmønstre.
Hverdag og Socialt Liv omkring 1920
På sit højeste i årene efter Første Verdenskrig var købmandsgården en stor arbejdsplads med et rigt socialt liv.
Funktion
Antal Ansatte
Arbejdere på kornmagasinet
10-12 mand
Gårdskarl
1 mand
Købmand
1 mand
Sekretærer
1-2 personer
Kommiser (butiksassistenter)
3 personer
Lærlinge
2 personer
Total
Ca. 21 personer (+ børnearbejde)
Nøglepersoner og Sociale Relationer
• Gårdskarlen Jens Peter: Han var en central figur, der med “hård hånd” styrede den travle gård, hvor der på markedsdage kunne være op til 30 hestevogne og 50 heste. Han boede over butikken og kunne kaldes ned via en klokke. Han bød landmændene på snaps i sin “slyngelstue” – det eneste opvarmede rum udover butikken. Han var kendt for at kunne huske alle landmænd og deres vogne.
• Lærlingen Leif Pag Knudsen: Hans erindringer, optaget i 1980’erne, giver et unikt indblik i en lærlingehverdag. Dagen startede kl. 6 med at tænde op og tømme spytbakken. Arbejdstøjet var konfirmationstøjet. Lange arbejdsdage, især om lørdagen, hvor der skulle pudses vægte til kl. 22 om aftenen.
• Det Sociale Fællesskab: På trods af hierarkier var der et stærkt sammenhold. Købmandens og gårdskarlens børn legede sammen. Nabocaféen, “Café Stokken”, fungerede som et socialt samlingspunkt, hvor landmænd kunne få mad og drikke.
• Social Ansvarlighed: I en tid før velfærdsstaten udviste købmanden en form for social ansvarlighed. Historien om arbejderen “Peter Slusk”, der gentagne gange blev fyret for drukkenskab, men genansat af hensyn til sin familie med fem børn, illustrerer en tolerance, der er ualmindelig på nutidens arbejdsmarked.
Folkesundhed og Kost
• Alkohol og Afgifter: Drikkeri var udbredt, men den store afgiftsreform i 1917, der gjorde spiritus 11 gange dyrere, havde en markant positiv effekt på folkesundheden.
• Kost under Første Verdenskrig: Danmark kom ernæringsmæssigt styrket ud af krigen. Rationering af kød og inspiration fra lægen Mikkel Hindhede førte til en mere vegetarisk kost, hvilket forbedrede folkesundheden.
Museets Særlige Varer og Produkter
En central del af museets koncept er salget af historisk korrekte varer, hvoraf nogle er specialproduceret til formålet.
• Richs Kaffeerstatning: En klassisk vare, der består af ristet cikorierod og rug. Kaffeerstatning blev udbredt under Napoleonskrigene for at strække den dyre, importerede kaffe. Museet sælger Richs, som i dag produceres i Tyskland, men pakkes i historisk korrekte Richs-pakninger af Andelslandsbyen Nyvang.
• Roskilde Dom øl: Museet har genskabt en historisk øl fra det lokale Roskilde Bryggeri (tidl. F. Frederiksens Bryggeri), der brændte i 1904.
◦ Genskabelsesprocessen: Med udgangspunkt i en original etiket og en funden opskrift på en “dobbelt bitterøl” har museet i samarbejde med Himmelev Bryghus genskabt øllen.
◦ Autenticitet: Øllen produceres med historiske metoder, hvilket resulterer i mindre kulsyre og et let uklart udseende, da den ikke er chok-kølet som moderne øl. Målet er at komme så tæt på den oprindelige smagsoplevelse som muligt.
• Historiske Slikvarer:
◦ Kongen af Danmark: Betragtes som Danmarks ældste kendte bolsjeopskrift, fra 1600-tallet. Det blev oprindeligt skabt til Christian 5. som en velsmagende måde at indtage anisolie på.
◦ Bismarks Klumper: Navnet stammer ikke fra den tyske kansler Otto von Bismarck, men er en forvanskning af ordet “bismag”, som pebermyntesmagen oprindeligt blev beskrevet som.
• Andre varer: Sortimentet inkluderer også varer som franske svesker med sten, ægte sagogryn fra sagopalmen og spegesild, der – trods moderne fødevarekrav om køling – stadig pakkes ind i avispapir for at bevare autenticiteten.
Museets Rækkevidde og Succes i Dag
Lützhøfts Købmandsgaard har oplevet en markant fremgang i de seneste år og har etableret sig som en populær kulturdestination.
• Besøgstal: I løbet af de sidste 4-5 år er det samlede besøgstal for Købmandsgården og Håndværksmuseet steget fra under 5.000 til mellem 28.000 og 29.000 årlige gæster.
• Bred Appel: Successen tilskrives den lave barriere for et besøg. Det er et museum, mange kommer ind i, fordi det ligner en butik. Konceptet appellerer til gæster, der normalt ikke går på museum, og skaber en bro mellem generationer. For ældre gæster, som f.eks. forfatter Lise Nørgaard, der selv besøgte museet, vækker det minder, mens det for yngre generationer er en helt ny og fremmedartet verden.
• Opsøgende Virksomhed: “Historiske Dage”:
◦ Museet deltager aktivt i “Historiske Dage” i Øksnehallen i København, et stort arrangement for historieinteresserede.
◦ Her genskaber de en del af museumsoplevelsen med disk, reoler og 2-300 varer for at tiltrække et nyt publikum. ◦ Denne indsats har været en stor succes, og Lützhøfts Købmandsgaard er blevet kåret til “Bedste Stand” de sidste tre år i træk, hvilket bekræfter, at deres formidlingskoncept rammer plet hos målgruppen
De mange podcast giver et detaljeret overblik over Roskildes historie, byrum og offentlige kunstværker. Flere kilder beskriver de historiske funktioner og den senere udvikling af centrale steder som Hestetorvet, der har fungeret som kvægmarked og parkeringsanlæg, og Stændertorvet, hvor det historiske Sankt Laurentii Kirketårn og det gamle rådhus er placeret. Andre tekster fører læseren gennem Skomagergade og peger på arkæologiske fund, kulturelle lag, mindesmærker for historiske begivenheder og den sociale historie bag gadenavne. Endvidere behandles adskillige moderne kunstværker i Roskilde, herunder Peter Brandes’ keramiske krukker på Hestetorvet, skulpturer ved Ros Torv og forskellige kunstinstallationer i bydelen Musicon og omkring offentlige bygninger som Roskilde Rådhus og Østervangsskolen. Endelig nævnes mindesmærket for Louis Pio, stifteren af Socialdemokratiet, der blev født i Roskilde.
Resume af fokusområder
Roskildes Historie, Kunst og Kulturlag: Disse kilder fungerer som et overordnet resume, der dækker Roskildes kulturlag (kultursumpen), byens historie, historiske pladser (Hestetorvet, Stændertorvet) og kunstværker i både centrum og syd for banen.
Hestetorvet og Roskilde krukkerne: Disse fokuserer på Hestetorvets transformation (fra kreaturhandel til parkeringsareal og tilbage), de grusomme henrettelser der fandt sted der, og Peter Brandes’ tre keramiske krukker, som er verdensrekorder i højde.
Kig Ned I Skomagergade: Denne kilde giver en detaljeret gennemgang af Skomagergade, inklusiv markeringer af det tidligere Helligåndshus, fødestedet for Grevinde Danner, placeringen af den gamle postgård (Hamburger Herberge), og fundet af den ældste brolægning lavet af frådsten.
Pio: Fokuserer på L.P. Pio, stifteren af Socialdemokratiet, hans fødsel i Store Gråbrødrestræde 21, hans karriere som løjtnant i postvæsenet (hvor han opfandt metoden til at tømme de røde postkasser (det er en skrøne!)), samt hans politisk motiverede eksil i USA.
Stændertorvet: Disse dækker de centrale historiske bygninger på Stændertorvet, såsom Sankt Laurentii Kirketårn (eneste rådhus med kirketårn), Det Gamle Rådhus (tidl. Duebrødre Hospital), og Det Gule Palæ (med den bevarede Stænderforsamlingssal). Kilden beskriver også Bjørn Nørgaards brønd og Roskilde Museums bygning (Sukkerhuset).
Ros Torv: Gennemgår kunsten i butikscentret Ros Torv, herunder Hans Pauli Olsens skulpturer, Leila Vestergaards granitbænke, Bjørn Poulsens installation, og Jørgen Hansens trærod.
SkulpturTur: Fungerer som en guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.
Artikel – om vores offentlige kunst
Artiklen sammenfatter en dybdegående analyse af Roskildes rige historie, byudvikling og omfattende samling af offentlig kunst. Byen er fundamentalt defineret af sit “kulturlag” – et fysisk lag af århundreders historie under gaderne – der vidner om dens status som en af Danmarks ældste byer. Gennem en udforskning af centrale lokationer som Hestetorvet, Stændertorvet og Skomagergade afdækkes en fortælling om transformation, fra middelalderens handelscentrum og religiøse knudepunkt til en moderne by, der aktivt bevarer og formidler sin fortid.
En central indsigt er den afgørende rolle, som kunst spiller i byens identitet. Fra Peter Brandes’ monumentale og symboltunge krukker på Hestetorvet, der markerer byens tusindårsjubilæum, til den mangfoldige og tankevækkende kunstsamling i indkøbscentret Ros Torv, fungerer kunsten som et narrativt lag, der kommenterer alt fra forbrugskultur til lokalhistorie. Turen “Syd For Banen” afslører yderligere en bred vifte af kunstneriske udtryk, integreret i kirker, skoler, det nye byområde Musicon og omkring Rådhuset. Værkerne spænder fra Robert Jakobsens ikoniske jernskulpturer til subtile installationer, der engagerer borgerne i en dialog om tro, samfund og historie. Samlet set fremstår Roskilde som en by, hvor fortid og nutid er uløseligt forbundet, og hvor historien ikke blot er gemt i arkiver, men er en levende, synlig og kunstnerisk fortolket del af det offentlige rum.
Roskildes Historiske Fundament og Bykerne
Roskildes identitet er dybt forankret i dens lange historie, som er fysisk til stede i byens struktur og under dens gader.
Kulturlaget: Byen Bygget på Historie
Roskilde er, ligesom andre ældgamle danske byer som Ribe, bygget på et betydeligt kulturlag. Dette lag, også kaldet “kultursumpen”, er i Roskilde omkring en meter tykt og består af århundreders ophobet affald, potteskår og organisk materiale. Byen er bogstaveligt talt vokset oven på sin egen historie, hvor nye brolægninger og bygninger blev etableret oven på resterne af tidligere generationers liv. Dette fænomen betyder, at der kan ligge mange lag af huse oven på hinanden, især efter bybrande, hvor man ofte byggede direkte oven på ruinerne.
Stændertorvet: Magtens Centrum
Stændertorvet er et historisk knudepunkt, domineret af markante bygninger, der afspejler både kirkelig og verdslig magt.
• Sankt Laurentii Kirketårn: Tårnet er unikt, da det er det eneste kirketårn i Danmark, der er en del af et rådhus. Det blev bygget kort før Reformationen, hvilket reddede det fra den nedrivningsbølge, der ramte mange andre kirker i Roskilde. Kirken selv blev revet ned, men dens fundament og grave kan stadig ses i en ruin under torvet, med adgang fra tårnet. Tårnet har tjent flere formål:
◦ Vægtertårn: Vægtere holdt udkig efter ildebrande, som historisk har hærget byen.
◦ Fængselscelle: I mangel af egentlige fængsler blev “banditter” låst inde i tårnet.
• Det Gamle Rådhus og Byens Hus: Bygningerne ved siden af tårnet udgør det gamle rådhus, som i dag fungerer som “Byens Hus”. Den ene fløj var tidligere Duebrødre Hospital, en velgørende institution for syge og gamle.
• Det Gule Palæ: Tegnet af arkitekt Laurids de Thurah, fungerede palæet som bolig for de kongelige under ophold i Roskilde, typisk i forbindelse med begravelser i Domkirken. I dag huser bygningerne Roskilde Kunstforening og bispeboligen. Der er overvejelser om at omdanne stedet til et museum for demokrati, da den historiske stænderforsamlingssal er bevaret her, eller et besøgscenter for Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv.
◦ Roar og Helge: Ved indgangen står Johan Galsters statuer (1939) af Roskildes sagnomspundne grundlæggere.
Skomagergade: En Vandring Gennem Tiden
Skomagergade er præget af markeringer i brolægningen, som Roskilde Museum har fået lavet for at synliggøre gadens historie.
• Historiske Markeringer:
◦ Helligåndshus: En afmærkning viser placeringen af et Helligåndshus, et hospital for syge og døende i den katolske tid.
◦ Skomagerkniv: Nær Gullandsstræde findes en afbildning af en læderkniv i brolægningen, der henviser til gadens navn.
◦ Ibsskal: En kammusling i brolægningen symboliserer de pilgrimme fra Roskilde, der i middelalderen foretog den lange rejse til apostlen Jakobs grav i Spanien. Fund af skaller i grave vidner om, at mindst 3-4 roskildensere gennemførte turen.
• Vigtige Steder og Personer:
◦ Gullandsstræde: Var i gamle dage berygtet for “skørlevned og druk”, fællesbade for mænd og kvinder, og udbredte kønssygdomme.
◦ Prinsessen: En stor, hvid bygning på et hjørne, tegnet af samme arkitekt som Det Kongelige Teater. Og hotel “Prinsen”.
◦ Hamburger Herberg: Den gamle postgård, hvor dagvognen fra København stoppede før jernbanens ankomst. Det var sandsynligvis her, H.C. Andersen overnattede, hvilket mindes med en lille skulpturgruppe af hans kaloscher, hat og stok.
◦ Grevinde Danners Fødested: Ved Skomagergade 40 markerer en sten fødestedet for Louise Rasmussen, senere Grevinde Danner. Hun var balletdanserinde, gift med Frederik 7., og efterlod sig en filantropisk arv gennem stiftelser for bl.a. børnehjem og undertrykte kvinder.
• Arkæologiske Fund:
◦ Brolægning af frådsten: Den ældste brolægning, man har fundet i gaden, er fra 1100-tallet og lavet af frådsten. Dette er usædvanligt for perioden, hvor gader typisk var mudrede eller belagt med træ. frådsten er en blød kalksten, der hærder ved kontakt med luft, og som også er brugt i Absalonsbuen på Domkirken.
Hestetorvet: Fra Kreaturhandel til Kunstplads
Hestetorvet har gennemgået en markant transformation fra et praktisk handelssted til et moderne byrum.
• Historisk Funktion: Torvet har altid været en trekantet plads, der fungerede som centrum for byens kreaturhandel.
• Henrettelsesplads: Det var også her, byens bøddel (som også dækkede København og Næstved) udførte offentlige henrettelser. En berygtet begivenhed var henrettelsen med økse af natmandsdrengen Nikolaj, der havde påsat en brand, som ødelagde en tredjedel af Roskilde. Børn skulle overvære henrettelsen som en advarsel.
• Modernisering og Tilbageføring: I 1960’erne blev torvet omdannet til et parkeringsanlæg med en underjordisk etage, tankstation og bygninger, der husede bl.a. Pags Cafeteria. Dette blev senere revet ned, og torvet blev ført tilbage til sin oprindelige form, nu med en rund brønd med hestemotiver.
Kunst i det Offentlige Rum: En Narrativ Dimension
En betydelig del af Roskildes identitet er formet af en rig og varieret samling af offentlig kunst, der findes på byens torve, i institutioner og i nyere bydele.
Monumental Kunst på Hestetorvet
• Peter Brandes’ Krukker: I anledning af byens 1000-års jubilæum skænkede Stryhns fond tre monumentale keramiske krukker, skabt af Peter Brandes.
◦ Teknisk Bedrift: Krukkerne (nr. 7, 8 og 9 i en serie på 10) er på grænsen af, hvad der teknisk kan lade sig gøre i keramik, med en godstykkelse på ca. 20 cm. Hver krukke var en ny verdensrekord i højde, da den blev skabt.
◦ Symbolik: De symboliserer både liv og død – vandet i krukken som forudsætning for liv og dåb, og urnen som beholder for aske efter døden.
◦ En Særlig Gestus: Som anerkendelse af, hvem der skabte værdierne bag gaven, er navnene på alle medarbejdere på Stryhns på det tidspunkt indgraveret i en af krukkerne.
Kunsten i Ros Torv: En Dialog med Forbrugskulturen
Indkøbscentret Ros Torv huser en overraskende og omfattende samling af samtidskunst.
Kunstner
Værk
Beskrivelse
Hans Pauli Olsen
Omvendt kvindefigur
En groft modelleret bronzefigur af en nøgen kvinde, der hænger på hovedet. Værket kan tolkes som en kommentar til forbrugersamfundet eller et forsøg på at “sætte kunsten på hovedet”.
Hans Pauli Olsen
Anna
En portrætlignende og atletisk kvindefigur i bronze på en sokkel af blå rønnegranit, muligvis et portræt af kunstnerens kone.
Leila Vestergaard
Bænke
19 håndhuggede bænke i poleret blågrøn granit med forskellige motiver, herunder en forstørret 200-kroneseddel, et uldsweater-mønster og børnetegninger.
Bjørn Poulsen
Skulptur over indgang
En stor, stjerneagtig og farverig skulptur skabt af sammensmeltet industrielt materiale som plastikspande og indkøbskurve. Den kan tolkes både som glad og festlig og som farlig og aggressiv, en kommentar til overskudssamfundet.
Jørgen Hansen
Trærod
Roden fra et lindetræ fra Ledreborg, renset for jord og monteret på glasplader med lys, så den ses nedefra. Den symboliserer forbindelsen til stedets historie, hvor DAK konservesfabrik og Hedegårdene lå før centret.
Steffen Tast
Andromedas Slør
En installation af lyslederkabler, der hænger i loftet ved Café Vivaldi.
Leif Sylvester
Kattemaleri
En ca. 4×4 meter fotografisk gengivelse af et farverigt og glædesvækkende maleri af en kat.
Henning Nordstrøm & Jan Brolykke
Palindrom (2018)
Et maleri på ca. 2×2 meter, der viser to næsten identiske, farverige figurer, der bevæger sig mod hinanden. Titlen refererer til noget, der kan læses både forfra og bagfra.
Ukendt
Helgeskilde
En lille, firedelt bronzeskulptur ved en rulletrappe med rislende vand, der løber ned ad trappetrin. Den refererer til byens sagnomspundne kilder.
Flere vandkunstværker, herunder Halvdans Kilde og Svend Tveskægs Kilde, er desværre forsvundet eller ude af funktion.
Kunst og Skulpturer “Syd for Banen”
Området syd for jernbanen rummer en tæt koncentration af forskelligartet kunst.
• Kirkekunst:
◦ Jakobskirken: Her findes Hein Heinsens moderne kors-fortolkning af naglejern og guldblade, der inviterer til personlig refleksion. Kirken har også en dåbsudsmykning af Helle Hove og Iben Brøndum, hvor en ny “snekrystal” af perleplader tilføjes for hvert døbt barn.
• Kunst på Skoler:
◦ Østervangsskolen: En gavl er udsmykket med keramiske fliser i middelhavsblå af tidligere lærer Lisbeth Skov. Indenfor står en farverig jernskulptur af Egon Fisher, oprindeligt indkøbt til den nu nedlagte Maglegårdskolen.
• Musicon og Roskilde Ring:
◦ Musicon: Roskildes nyeste bydel, opstået på grunden for betonfabrikken Unicon. Området er præget af skulpturelle elementer fra den gamle fabrik, herunder kranbærende betonelementer, der står som vartegn.
◦ Roskilde Ring: Den tidligere racerbane er markeret med 12 sten, der via QR-koder linker til historisk information. Ved parken står Michael Teils skulptur Genfortryllelsens Brønd (1990) i indfarvet beton og bronze.
• Ved Rådhus og Sygehus:
◦ Rådhuset: Foran rådhuset (den gamle amstgård) står Robert Jakobsens markante jernskulptur Fortid, Nutid og Fremtid. Udenfor findes også Godfred Ekhofs bronzestatue Solskinspigen (1976) og Jun Iishi Inuis unikke skulptur Blæst (1990).
◦ Sygehuset: Her ses værker af lokale og anerkendte kunstnere, herunder et bronzeføl af Roskilde-billedhuggeren Gudrun Lauersen og Mogens Bøgilds skitseagtige bronzeskulptur Ørn (1979), der er kendt for sin evne til at indfange dyrs bevægelse.
L.P. Pio: Socialdemokratiets Stifter
Louis Pio, stifteren af det danske socialdemokrati, blev født i Store Gråbrødrestræde 21 i Roskilde, hvor en mindeplade er opsat. Før sin politiske karriere var han løjtnant i postvæsenet og er krediteret for at have opfundet den effektive mekanisme til tømning af de røde postkasser, hvor bunden åbnes, og brevene falder ned i en sæk (det er en skrøne). Af frygt for at han skulle starte en revolution, blev Pio bestukket af politiet til at forlade Danmark. Han rejste til USA, hvor han døde. Hans aske blev senere bragt tilbage til Danmark, og han blev rehabiliteret som en vigtig historisk figur.
Podcast: Hestetorvet
Med stationsbygning også et Hestetorv. Det var almindeligt i de danske købstæder, at der var flere torve foruden “hovedtorvet”, som for Roskildes vedkommende var lig med en del af hovedgaden Algade.Det næstældste torv er Hestetorvet, som blev anlagt lige inden for Røde Port, Roskildes grænse mod øst. Selve porten antages at have været af røde munkesten og beliggende i området Sortebrødrestræde, Algade og Hestetorvet. Det var oprindelig en aflang, rektangulær plads, hvor der blev falbudt stude, grise og heste. Det antages, at hestetorvene i Ribe, Roskilde og Odense er landets ældste. Niels giver en lille beskrivelse af stedet.
Lydklippet om Hestetorvet afslører, at denne trekantede plads historisk set altid har eksisteret som et centralt sted for kreaturhandel. I 1960’erne gennemgik torvet en stor forvandling, hvor det blev ombygget til et komplekst parkeringsområde med en underjordisk tankstation og en bygning, der husede en boghandel og det populære Pags cafeterie. Heldigvis blev denne modernisering senere revet ned for at genetablere torvet i sin oprindelige form, hvilket nu mindes af en rund brønd med indgraverede hestemotiver. Denne kilde illustrerer bypladsens omskiftelige historie fra et handelscentrum til et parkeringsanlæg og tilbage til en genoprettet historisk skikkelse.
En detaljeret, guidet historisk vandring langs Skomagergade i Roskilde, hvor fokus ligger på at afdække lagene af byens fortid, startende med det omfattende kulturlag funderet på århundreders affald og nedrivninger. Teksten fremhæver de specifikke markeringer i gadebelægningen, der synliggør tidligere bygninger som Helligåndshuset, en gammel postgård samt symbolske spor af Roskildes rolle som pilgrimsmål, hvilket bevidnes af fundet af ibsskalen. Der gives også plads til beretninger om berømte borgere som Grevinde Danner og uhyggelige skæbner forbundet med byens bøddel, hvilket tegner et levende billede af gadelivets kontraster. Afslutningsvis forbindes Roskildes dybe historie med nutiden gennem omtalen af unik arkitektur og en moderne lysinstallation over gaden.
Wikipedia: “Louis Albert Francois Pio (født 14. december 1841 i Roskilde, død 27. juni 1894 i Chicago) var en dansk socialistisk pioner, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Pio stiftede sammen med Harald Brix og Paul Geleff Den Internationale Arbejderforening for Danmark i 1871, som senere blev til Socialdemokratiet. Han var far til Sylvia Pio…..”
Socialdemokratiet.dk: “Louis Pio (1841-1894) Formand for Socialdemokratiet 1871-72 og 1875-77 Socialdemokratiets spæde start skete en forårsdag i 1871. Louis Pio udgav i dette forår to små pjecer med titlen ’Socialistiske Blade’. I pjecerne opfordrede Pio de danske arbejdere til at organisere sig både fagligt og politisk. Pio mente, at arbejderne selv kunne opnå indflydelse på løn- og arbejdsvilkår ved at organisere sig. Dermed ville arbejderne kunne forbedre deres position i samfundet……”
Podcast: Stændertorvet
Stændertorvet, Det Gule Palæ, Palægaden og Roskilde Museum: Niels og Peter mødes på Stændertorvet i Roskilde bymidte. Vi sætter os og betragter omgivelserne. Og Niels har som sædvanlig en masse at fortælle. Peter lytter interesseret.
Vi fortsætter ufortrødent med at kaste os ud i kunstens verden. Niels fortæller lidt løst og fast om kunsten på Ros Torv. Der er forbavsende smukke, interessante og spændende værker strøet ud over lokaliteterne. Til stor glæde for de besøgende.
Podcast: Rytterstatuen af Dronning Margrete den 1.
På Københavnsvej – en af indfaldsvejene til Roskilde – står en dejlig og flot rytterstatue af dronning Margrete den 1. Og den er placeret lige ud for Ro’s Torv.
Statuen er udført af Anne-Marie Carl-Nielsen, oprindelig lavet i gips i 1896-97. Men først mange år senere realiseret i bronze. Den store bronzestatue blev afsløret af dronning Margrethe d. 2. i 2006.
Og som sædvanlig har Niels interessante ting at fortælle.
Podcast: Skulpturer syd for banen
En guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.
Denne kilde er en detaljeret mundtlig tur til skulpturer og kunstværker i Roskilde, primært syd for jernbanen. Den beskriver forskellige kunstneres værker, deres placeringer, materialer og symbolik, ofte med personlige anekdoter og fortolkninger fra guiden. Turen starter ved Jacobskirken og fortsætter til Østervangsskolen, Musicon-området, Roskilde Ring, Rådhuset og ender ved sygehuset, idet den fremhæver kunstværkernes relation til deres omgivelser og historie. Guiden lægger vægt på, hvordan kunst kan engagere beskueren gennem åben fortolkning og dens evne til at afspejle både lokale historier og bredere kulturelle fortællinger.
Denne podcast indeholder et interview med tidligere lærer, Niels Jørgen Rasmussen, som giver et tilbageblik på sine 37 år som lærer på Østervangskolen i Roskilde, samt tre år som museumspædagog ved Vikingeskibshallen. Rasmussen reflekterer over det kreative og frie miljø på skolen i 60’erne og 70’erne, herunder den store vægt der blev lagt på teaterforestillinger, som byggede elevernes selvtillid op. Han diskuterede også sine hovedfag i dansk litteratur og biologi og bemærkede, at han stoppede med at undervise i 2006 på grund af stigende bureaukrati og for megen administration. Der var iøvrigt også den mulighed at gå på pension som 60-årig mod en beskeden reduktion af pensionen. Desuden nævner han sine fortsatte aktive interesser efter pensionen, herunder maleri, tegning og fotografering.
Artikel – om et Lærerliv på Østervangskolen
Dette dokument sammenfatter de centrale temaer og indsigter fra en podcast med Niels Jørgen Rasmussen, en pensioneret lærer med 37 års erfaring fra Østervangskolen i Roskilde. Dokumentet belyser hans karriere, skolens unikke pædagogiske kultur, de forandringer i lærerfaget, der førte til hans pensionering, samt hans aktive liv efter arbejdslivet.
Niels Jørgen Rasmussen beskriver Østervangskolen i 1970’erne og 80’erne som en progressiv og eksperimenterende arbejdsplads, præget af et stærkt socialt sammenhold blandt de mange unge lærere. Under ledelse af skoleinspektør Mark Jensen blev kreativitet, især teater, en central del af skolens identitet, hvor både elever og lærere årligt opførte forestillinger. Rasmussen var selv en drivende kraft i disse projekter, både som forfatter og som en særdeles produktiv scenograf.
Han kontrasterer denne “lystbetonede” periode med de senere år i faget, hvor stigende bureaukrati, krav om overdokumentation som “elevplaner” og et tab af pædagogisk frihed gjorde arbejdet “surt”. Han peger specifikt på lærer-lockouten i 2013 som et “rigtig dumt politisk brud”, der påførte lærerstanden varig skade. Disse forandringer var den primære årsag til hans pensionering i 2006. Som pensionist har han fastholdt et højt aktivitetsniveau inden for malerkunst, fotografering og podcastproduktion, ligesom han bevarer kontakten til tidligere kolleger i pensionistgruppen “Sølvuglerne”.
1. Professionel Baggrund og Karriereforløb
Niels Jørgen Rasmussens karriere var dybt forankret i Roskilde og specifikt på Østervangskolen, hvor han var ansat fra 1969 til 2006.
• Uddannelse og Fagområder:
◦ Uddannet fra Blågård Seminarium i København.
◦ Hovedfag i dansk litteratur og biologi, med en særlig passion for biologi.
◦ Tog senere en uddannelse i billedkunst i 1980’erne.
◦ Var med til at stifte Natur og Ungdom i Roskilde og deltog i registrering af natur i Københavns Vestegn.
• Karriere Tidslinje:
◦ 1969: Starter som lærer på den nybyggede Østervangskolen.
◦ 37 års ansættelse: Arbejdede på skolen i 37 år, kun afbrudt af en periode som museumspædagog.
◦ Museumspædagog: Arbejdede i tre år på Vikingeskibshallen, men bibeholdt to daglige timer på Østervangskolen for at bevare tilknytningen.
◦ 2006: Gik på pension efter næsten fire årtier på samme skole.
• Personlig Baggrund:
◦ Født i Aarhus og boede de første otte år i Jylland.
◦ Flyttede til Birkerød og senere til Roskilde, hvor hans far byggede hus på Østervang.
◦ Alle hans tre søskende blev også lærere, hvilket hans far var “fortvivlet over”. Faderen blev glad, da Niels Jørgens søn blev ingeniør.
◦ Sammenlignet med sine søskendes erfaringer i Viborg og Horsens, konkluderer han: “så er jeg den, der har haft det bedste og sjovest, synes jeg.”
2. Østervangskolens Særlige Kultur og Pædagogik
Østervangskolen fremstod under Niels Jørgen Rasmussens tidlige ansættelse som en pionerskole med en særegen og progressiv kultur, der adskilte sig markant fra andre skoler.
• En Progressiv og Eksperimenterende Skole:
◦ Skolen var præget af en vilje til fornyelse: “der var ikke et år, hvor der ikke var forsøgsundervisning i gang.”
◦ Skoleinspektør Mark Jensen beskrives som en “rar mand” og “god til at skabe en ny skole”, som var meget modtagelig over for nye ideer fra lærerstaben.
◦ Der blev afholdt emneuger og -dage, f.eks. en “feature uge” om forurening allerede i 1970.
• Teater og Kreativ Udfoldelse:
◦ Teater var en hjørnesten i skolens pædagogik, drevet af inspektør Mark Jensens store teaterinteresse.
◦ Hver klasse skulle lave en forestilling en til to gange om året, hvilket gav eleverne træning i at optræde og styrkede deres selvtillid.
◦ Lærerne opførte årligt en forestilling til årsfesten, hvilket blev en fast tradition. Ved skolens indvielse opførte de “Kejserens nye klæer” med inspektøren i hovedrollen.
◦ Rasmussen fremhæver, at lærerne ofte var forud for deres tid og opførte stykker som “Ronja Røverdatter”, før de blev filmatiseret.
◦ Traditionen lever videre i dag, nu primært drevet af skolens musikklasser, hvilket Rasmussen med glæde observerer hos sit barnebarn.
• Et Positivt og Frit Læringsmiljø:
◦ Skolen havde en afslappet og fredelig stemning.
◦ Eleverne måtte opholde sig indendørs i frikvartererne, hvilket var utraditionelt for den tid.
◦ Der blev aldrig givet eftersidninger (“sveder”).
◦ Der blev lagt stor vægt på skolens udsmykning, med faste dage til “gangudsmykning”.
• Socialt Sammenhold blandt Kolleger:
◦ Lærerkollegiet bestod i starten af mange unge mennesker på 25-26 år, som fik børn samtidig og dannede venskaber, der stadig holder.
◦ Han husker lærerådsformanden som “gammel”, fordi han var 40 år.
◦ Dette stærke sammenhold lever videre i pensionistgruppen “Sølvuglerne” (opkaldt efter skolens logo), som mødes til julefrokoster og rejser sammen.
3. Centrale Projekter og Initiativer
Ud over den daglige undervisning var Niels Jørgen Rasmussen dybt involveret i en række projekter, der formede både skolens fysiske rammer og dens økonomiske muligheder.
• Kulissebyggeri og Elevinddragelse:
◦ Rasmussen var den primære kraft bag kulisserne til de mange teaterforestillinger. Han anslår at have lavet kulisser “nok til at dække syv almindelige villagrunde”.
◦ Han udviklede en hurtig teknik til at skitsere store bagtæpper (50 m²) på ca. 10 minutter ved hjælp af en sprittusch på et kosteskaft.
◦ Han inddrog elever i malearbejdet og fremhæver især en elev, Karsten, som fra 4. klasse viste et exceptionelt talent for rumlig fornemmelse og skyggelægning. Karsten er i dag smed og har fået den specialiserede opgave at designe og bygge de vugger, der skal bruges til at flytte de skrøbelige vikingeskibe til det nye museum.
• Faglig Indretning og Undervisning:
◦ Som biologilærer var han med til at indrette skolens biologilokale med en stor samling af udstoppede dyr, en tilgang han i dag anser for “lidt forældet”.
◦ Han underviste primært fra 4. klasse og op og var klasselærer for tre klasser, som han fulgte fra 4. til 10. klasse.
• Forældreforening og Fundraising:
◦ Han var aktiv i forældreforeningen, som bl.a. stod for at bygge skolens legeplads, da der ikke var afsat kommunale midler til det.
◦ Foreningen fandt på at tjene penge ved at have en bod på Roskilde Festival. Gennem 10-12 år genererede de et overskud på mellem en halv og en hel million kroner ved at sælge “pitabrød med rockkost” – et navn, Rasmussen selv fandt på.
◦ Disse midler gjorde det muligt for Østervangskolen at tilbyde et ekstra årligt lejrskoleophold og mange interessante foredragsholdere til forældreforeningens arrangementer sammenlignet med andre kommunale skoler.
4. Forandringer i Lærerfaget og Årsager til Pensionering
Rasmussen beskriver en markant ændring i lærergerningen fra en lystbetonet og fri profession til et bureaukratisk og overadministreret arbejde.
• Stigende Bureaukrati:
◦ Omkring 1990’erne begyndte et øget fokus på administration at præge hverdagen.
◦ Han fremhæver indførelsen af “elevplaner” som et særligt negativt eksempel. Som faglærer i 2-timers fag havde han op til 130 elever og skulle udarbejde individuelle skriftlige årsplaner for hver enkelt, hvilket han betegner som “fuldstændig gak”.
◦ Han kritiserer generelt tendensen til overdokumentation, som han også ser i sygehus- og plejesektoren.
• Tab af Pædagogisk Frihed:
◦ Den frihed, han satte pris på i starten af sin karriere, forsvandt gradvist.
◦ Mulighederne for at tage på lejrskole i naturen blev indskrænket, bl.a. fordi kommunen solgte sine faste lejrskoler. Dette gjorde planlægningen mere besværlig, da man mistede de lokale kontakter og kendskabet til faciliteterne.
◦ Han konkluderer: “Jeg synes, vi havde det meget friere, og det var meget nemmere. Og det var meget mere lystbetonet.”
• Konsekvenser af Lærer-lockouten i 2013:
◦ Selvom han var gået på pension, ser han lockouten som en skelsættende og ødelæggende begivenhed for faget.
◦ Han beskriver den som et “rigtig dumt politisk brud” og mener, at “lærerne kom aldrig over det”.
• Pensionering i 2006:
◦ Den primære årsag til, at han stoppede, var, at jobbet simpelthen “blev surt” på grund af den øgede administration og det mindskede pædagogiske råderum.
5. Livet som Aktiv Pensionist
Efter næsten 20 år som pensionist er Niels Jørgen Rasmussen fortsat en yderst aktiv person med et bredt spektrum af interesser, hvoraf mange har rødder i hans tid som lærer.
• Kunstnerisk Virke:
◦ Maler: Han har i næsten 25 år været formand for malergruppen “Onsdagsmalerne i Roskilde” og maler stadig 2-3 billeder om ugen. Han går også til tegning.
◦ Fotograf: Han er en ivrig fotograf med en særlig interesse for Roskilde by, især at finde nye og usædvanlige vinkler på Domkirken. Han har desuden en samling på ca. 90.000 fuglebilleder.
• Sociale og Kreative Aktiviteter:
◦ Podcast: Han er medvært på den podcast, interviewet er en del af.
◦ “Sølvuglerne”: Han er en aktiv del af pensionistgruppen for tidligere lærere fra Østervangskolen, som fortsat mødes og rejser sammen.
Samtaler med 5 ansatte/tidligere ansatte i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum.
Denne artikel er uddrag fra transskriptioner af 5 podcasts i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum, hvor forskellige tidligere og nuværende medarbejdere interviewes om deres tid og oplevelser i kirken. Blandt de interviewede er Frede Tramm, en af de første præster, der taler om kirkens pionerånd, sit forrige virke i Etiopien og opstarten af sorggrupper; Henrik Bjørnum, organist gennem mange år, der beskriver sit fokus på det folkelige og moderne musik som modsætning til Domkirkens traditioner; og Karen Groth, en tidligere kordegn, der reflekterer over det administrative arbejde, kirkens engagement med flygtninge, og det gode kollegiale fællesskab. Selvfølgelig er der også en samtale med den nuværende præst Mogens Ohm Jensen, som også er formand for “Syd for Banen”. Og kirketjener Johannes Andreassen. Fælles for alle er vægtningen af Jakobskirkens åbenhed, aktivistiske linje og dens rolle som et kulturelt og socialt centrum for lokalsamfundet. De taler også om kirkens arkitektur og hvordan den inviterer til et tættere fællesskab.
Artikel: : Jakobskirkens Identitet, Fællesskab og Virke gennem 50 År
Denne artikel sammenfatter centrale indsigter fra interviews med nøglemedarbejdere i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum i april 2024. Dokumentet afdækker, at Jakobskirken er en markant anderledes kirke end den traditionelle landsbykirke, formet af en stærk “pionerånd” fra dens grundlæggelse i 1974. Kirkens DNA er kendetegnet ved en dyb forankring i lokalsamfundet, en udtalt “folkelighed” og et exceptionelt samarbejdsklima blandt medarbejderne.
De centrale temaer er:
• En Pionerkirke: Skabt i et nyt byområde, hvor menigheden og personalet fra starten var med til at forme kirkens indhold og aktiviteter, hvilket resulterede i et bredt og aktivt engagement.
• Folkelighed og Tilgængelighed: Kirkens moderne arkitektur, musikalske profil med fokus på fællessang og populærmusik samt dens mangeartede aktiviteter er designet til at nedbryde barrierer og invitere alle indenfor.
• Unikt Arbejdsmiljø: Alle interviewede fremhæver et fantastisk kollegialt fællesskab, hvor man hjalp hinanden på tværs af faggrænser, og hvor rollerne ofte var mere flydende og omfattende end formelle jobbeskrivelser.
• Tilpasning og Udvikling: Kirken har gennemgået en betydelig udvikling fra de hektiske pionerår til en periode med stilstand og frustration i 2000’erne, for derefter at genfinde sin relevans gennem en ny strategi baseret på at lytte til lokalsamfundet og skabe relationer.
Jakobskirken fremstår som en levende og dynamisk institution, der kontinuerligt formår at engagere sit lokalsamfund ved at være relevant, åben og villig til at eksperimentere, samtidig med at den bygger på et stærkt fundament af fællesskab og gensidig tillid.
Introduktion: En Kirke Skabt af Pionerånd
Jakobskirken, indviet den 14. april 1974, blev grundlagt i et nyt byområde “syd for banen” i Roskilde. I modsætning til etablerede sogne med århundredgamle traditioner, opstod Jakobskirken med en udpræget “iværksætterånd og pionerånd”. Tidligere præst Frede Tramm beskriver, hvordan den linje, der blev lagt fra starten, var “en aktivistisk linje og en bred åben linje”, som han fandt det nemt at tilslutte sig, da han ankom i 1977.
Denne pionerånd betød, at menigheden og personalet i fællesskab definerede, hvad kirken skulle være ud over de ugentlige gudstjenester. Sognepræst Mogens Ohm Jensen påpeger, at et bredt engagement fra bydelens indbyggere var med til at forme indholdet i de nye lokaler. Det var ikke kun kirkeåret, der satte dagsordenen, men i lige så høj grad en holdning fra indbyggerne om at “mødes om noget, der giver mening”.
De Interviewede Nøglepersoner
Analysen bygger på interviews med fem centrale medarbejdere, hvis erfaringer tilsammen dækker hele kirkens 50-årige historie:
Navn
Rolle
Ansættelsesperiode
Johannes Andreassen
Kirketjener
1974–2007 (33 år)
Frede Tramm
Sognepræst
1977–1994 (17 år)
Henrik Bjørnum
Organist
Ansat i 1989 (med en 4-årig pause, over 30 år)
Karen Groth
Kordegn
1989–2019 (30 år)
Mogens Ohm Jensen
Sognepræst
Siden 2008
Kirkens DNA: Folkelighed og Fællesskab
Et gennemgående træk ved Jakobskirken er dens fokus på at være folkelig og tilgængelig. Dette kommer til udtryk i alt fra bygningens arkitektur til de aktiviteter, der finder sted.
Arkitektur og Atmosfære
Jakobskirkens bygning er moderne og adskiller sig markant fra traditionelle kirkebygninger. Mogens Ohm Jensen fremhæver, at selvom den udefra ligner “nogle firkantede kasser”, er kirkerummet “smukt,” “nært,” og “højtideligt”. En afgørende arkitektonisk detalje er, at der kun er én murstens højdeforskel mellem gulvet og alterområdet. Dette signalerer, at “præsten ikke er særlig ophøjet” og taler i øjenhøjde med menigheden, hvilket understøtter en dialogbaseret tilgang.
Organist Henrik Bjørnum supplerer, at bygningen inviterer til noget andet end traditionelle kirker: “Jakobskirken kan noget andet. Den kan egentlig gøre tærsklen mindre for almindelige mennesker.” Kirketjener Johannes Andreassen nævner desuden, at kirkerummet er let ommøblerbart, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til forskellige arrangementer.
Musikalsk Profil
Den folkelige tilgang er særligt tydelig i kirkens musikalske liv. Henrik Bjørnum fortæller, hvordan han ved sin ansættelse fik at vide af Johannes Andreassen: “Du skal lave det, som de ikke laver i domkirken.” Dette førte til en erkendelse af, at hans niche var det folkelige. I dag fokuserer han på “højskolesang og fælles korarrangementer og den popupkor med gasolin og arbejdsange.” Højskolesangaftenerne er ekstremt populære og kan samle op til 50-60 mennesker selv på en regnvejrsdag. Dette står i kontrast til en ambition om at være koncertorganist og understreger kirkens ønske om at skabe deltagende og fællesskabsorienterede musikoplevelser.
Et Væld af Aktiviteter
Kirken huser et bredt spektrum af aktiviteter og foreninger, der vidner om dens centrale rolle i lokalområdet:
• Seniorklubben: Startet i de tidlige år og samler stadig op til 80 deltagere.
• Roskilde Gospelsingers: Et selvstændigt gospelkor med 25-års jubilæum, som øver i kirken og bidrager til to årlige gospelgudstjenester.
• Foreningen “Syd For Banen”: En lokalhistorisk forening, som Mogens Ohm Jensen var med til at stifte, og som bruger kirkens lokaler.
• Andre grupper: Nørklecaféen, Anonyme Alkoholikere, KFUM-spejderne og FDF bruger også kirkens faciliteter, hvilket cementerer dens funktion som et lokalt samlingspunkt.
Et Unikt Arbejdsmiljø og Tværgående Roller
Alle interviewede beskriver en arbejdsplads præget af et enestående sammenhold og en vilje til at løfte i flok.
Samarbejde og Kollegialitet
Frede Tramm beskriver sin tid i Jakobskirken som “noget af den bedste tid, jeg har haft i min karriere, det vil jeg sige. Det var måske den bedste endda.” Han fremhæver det “fantastiske samarbejde” mellem præster, kirketjener og organist. Karen Groth, tidligere kordegn, stemmer i: “Jeg synes, vi har haft et fantastisk kollega imellem hinanden… for mit vedkommende kunne jeg ikke ønske mig en bedre arbejdsplads.” Hun understreger, at man hjalp hinanden på tværs af jobfunktioner: “Jeg så ikke så nøje på, om det var kontorarbejde eller det var lige at hjælpe lidt med en kost eller et eller andet.”
Frede Tramm nævner også vigtigheden af, at præsternes ægtefæller bakkede aktivt op og deltog i kirkens liv, hvilket bidrog til fællesskabsfølelsen.
Udvidede Jobfunktioner
Den tætte samarbejdskultur førte til, at medarbejderne ofte påtog sig opgaver langt ud over deres formelle stillingsbeskrivelser.
• Johannes Andreassen (Kirketjener): Fik efter samtale med biskoppen dispensation til at undervise konfirmander i 20 år for at aflaste præsterne. Han startede og drev desuden en succesfuld ungdomsklub, der fastholdt mange unge i kirkens miljø.
• Karen Groth (Kordegn): Tog initiativ til at tage ud til flygtningecentret i Avnstrup for at registrere nyfødte børn, da flygtningene var tøvende med at komme til kirken. Hun organiserede indkøb af legetøj for at opbygge tillid og løse opgaven.
• Præsten som “Headhunter”: Både Frede Tramm og Karen Groth fortæller, hvordan de blev “headhuntet” til deres stillinger af præsten Hans Peter Vandal, hvilket vidner om en uformel og proaktiv rekrutteringskultur.
Strategi og Tilpasningsevne: Kirkens Udvikling
Jakobskirken har ikke været en statisk institution. Den har gennemlevet forskellige faser og har måttet tilpasse sig ændrede demografiske og kulturelle forhold i lokalområdet.
Pionerårene og de Unge
I perioden fra 1970’erne til 1990’erne var kirken præget af et stort børne- og ungdomsarbejde. Med tre skoler i sognet var der op til ni konfirmandhold om året. Johannes Andreassens ungdomsklub var afgørende for at fastholde de unge efter konfirmationen. Frede Tramm beskriver det som en “fantastisk en god overgang” fra konfirmand til leder i klubben.
Et Vadested i 2000’erne
Mogens Ohm Jensen beskriver, hvordan kirken stod i et “vadested”, da han blev ansat i 2008. Pionergenerationen var blevet ældre, børnetallet i bydelen var faldet, og de gamle klubaktiviteter fungerede ikke længere. Tiden var løbet fra modellen, da de unge nu brugte kommunale fritidsklubber. Dette skabte en periode med “frustrationernes år”, hvor kirken ifølge Mogens “ikke længere var så meget i trit med sit lokalområde, som den havde været.”
Nutidig Strategi: Lytning og Relationer
For at genfinde sin relevans gennemgik kirken en strategisk forandring. Mogens Ohm Jensen forklarer, at det ikke længere var nok, at præsten havde en god idé. I dag handler det om “at arbejde i relationer og arbejde med det, som man i fællesskab kan se kunne være relevant.” Kirken skulle blive bedre til at lytte til, hvad folk i lokalområdet selv ønsker at skabe.
Dette har ført til:
• En ny frivillighedskultur, hvor også yngre engagerer sig.
• En aktiv mediepolitik med brug af sociale medier.
• Fokus på partnerskaber med lokale aktører som FDF, skoler og foreninger.
• Arrangementer som Kim Larsen-gudstjenester og deltagelse i Roskilde Ring-træf, der bygger bro mellem det folkelige og det kirkelige.
Personlige Perspektiver og Erfaringer
De personlige fortællinger giver et unikt indblik i kirkens liv og de mennesker, der har formet den.
• Frede Tramm fortæller om sin tid som præst i Etiopien under hungersnød og revolution. Disse oplevelser, hvor han så mennesker dø af sult, gav ham et dybt perspektiv på meningsløshed og tro. Han fremhæver også det meningsfulde arbejde med at starte en af landets første sorgrupper i Jakobskirken, hvor deltagerne hjalp hinanden, og hvor latteren kunne følge efter tårerne.
• Johannes Andreassen giver en detaljeret fortolkning af kunsten af Hein Heinsen på væggen i kirkerummet. Han forklarer symbolikken i de 10 guldplader som menneskelivet, den stiplede linje som dødens grænse, det sorte “skrammel” som lidelsen, og hjulet som Kristus, der deler tiden i to. Hans fortælling illustrerer en dyb personlig tilegnelse af kirkens rum.
• Henrik Bjørnum beskriver sin faglige udvikling fra en ung, ambitiøs konservatorieuddannet organist til en musiker, der har fundet sin plads i det folkelige. Hans dedikation ses i, at han som 60-årig stadig går til klaverundervisning for at forbedre sit spil og bedre kan formidle musikken til fællesskabet.
• Karen Groth fortæller om den historiske begivenhed, da Jakobskirken som en af de første indførte elektronisk kirkebog. Det var en “hel ceremoni”, hvor repræsentanter fra Kirkeministeriet var til stede for at observere implementeringen. Hun beskriver sit job som sit “livsjob”, hvilket understreges af, at hun stadig kommer i kirken flere gange om ugen som pensionist.
Podcast: Kirketjener Johannes Andreassen
Denne podcast fejrer Jakobskirkens 50-års jubilæum ved at interviewe Johannes Andreassen, en tidligere kirketjener, som var ansat fra kirken åbnede i 1974 og blev i stillingen i 33 år. Samtalen belyser kirkens tidlige historie, herunder byggeprocessen og de unikke udfordringer, som den nye kirke stod overfor, såsom gulvtæpper dækket af byggestøv før indvielsen. Johannes deler detaljer om sit arbejde, der strakte sig langt ud over traditionel pedelvirksomhed; han var en aktiv del af kirkens liv, havde en dispensation fra biskoppen til at undervise konfirmander i 20 år og startede et omfattende ungdomsarbejde med klubber og lejre. Derudover forklarer han den moderne kirkekunst af Hein Heinsen i kirkerummet, herunder symbolikken i ti guldplader, der repræsenterer menneskelivet og det sorte, lidelsessymboliserende kors. Afslutningsvis diskuterer de den selvledende struktur på kirken som arbejdsplads, hvor menighedsrådet fungerer som arbejdsgiver uden en fast direktør i Johannes’ tid.
Podcast: Organist Henrik Bjørnum
Denne kilde er et udvalg fra et interview med organisten Henrik Bjørnum i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum, hvor omdrejningspunktet er kirkens unikke, folkelige musikprofil. Bjørnum, som har været tilknyttet kirken i mere end 30 år, forklarer, at han tidligt måtte revidere sine egne høje, klassiske ambitioner, da kirkens daværende leder instruerede ham i at fokusere på “noget andet” end domkirken – nemlig højskolesang og fælleskor. Denne niche med folkelig musik, der inkluderer arrangementer som popup-kor og tematiske gudstjenester (fx Kim Larsen), vækker glæde hos Bjørnum, der også værdsætter menighedens stærke opbakning til hans kreative projekter. Interviewet berører desuden Bjørnums daglige virke, herunder hans modtagelse af klaverundervisning og samarbejdet med lokale musikmiljøer.
Podcast: Kordegn Karen Groth
Dette uddrag præsenterer et dybdegående interview med Karen Groth, en mangeårig kordegn ved Jakobskirken, der beretter om sine 30 år i stillingen. Hun beskriver, hvordan hun blev overbevist om at tage jobbet, trods manglende formel uddannelse, gennem en dispensation fra Kirkeministeriet og hendes tidligere erfaringer med regnskab og administration i kirkesammenhæng. Et centralt tema er kordegnens brede og administrative rolle, der spænder fra regnskabsføring og sekretærarbejde for menighedsrådet til at sikre orden og yde personlig assistance til præsten under kirkelige handlinger. Et særligt bemærkelsesværdigt og følelsesladet kapitel i hendes karriere var registreringen af nyfødte flygtningebørn fra flygtningecenter Avnstrup, hvor hendes indsats for at skabe tillid hos flygtningefamilierne gennem uddeling af legetøj blev belønnet med et håndlavet brev med en fredsdue, hvilket hun beskriver som den største tak. Endelig understreges hendes store trivsel og dedikation til arbejdspladsen, som hun betragter som sit livs job, hvilket afspejles i hendes fortsatte tætte tilknytning til kirken.
Podcast: Sognepræst Mogens Ohm
Uddraget er en samtale med præsten Mogens Ohm Jensen fra Jakobskirken i Roskilde, hvor han reflekterer over sin karriere og kirkens unikke rolle i lokalsamfundet. Jensen, der har været præst i sognet siden 2008, beskriver skiftet fra et tidligere embede, hvor han havde svært ved at adskille sit privatliv og præstegerning, til Jakobskirken, der ligger en kilometer fra hans anonyme præstebolig, hvilket har gjort det nemmere at finde balancen. Kirkens styrke ligger i dens DNA som pionerkirke og bydelskirke, hvor frivilligt engagement og en ligeværdig dialog mellem præst og menighed er central. Dette muliggør et bredt spektrum af aktiviteter og samarbejdsrelationer, såsom Kim Larsen Sing Along-gudstjenester og partnerskaber med lokale spejdere, idet kirken konstant søger meningsfuld relevans i lokalområdets livserfaringer. Jakobskirkens arkitektur, med minimal niveauforskel mellem prædikestol og alterområde, symboliserer denne samtale i øjenhøjde, hvilket Jensen mener er afgørende for at opretholde kirkens funktion som et inspirationscenter for tro, håb og kærlighed.
Podcast: Sognepræst Frede Tramm
Podcast-interviewet markerer Jakobskirkens 50-års jubilæum ved at tale med Frede Tramm, en af kirkens to første præster, om hans spændende karriere og pionerånd i kirken. Tramm blev i 1977 headhuntet til Jakobskirken af sin kollega Vandal, efter at have tilbragt seks år som præst i Etiopien, hvor han oplevede ekstrem nød og politisk uro. Han reflekterer over det fantastiske samarbejde og den særlige aktivistiske og åbne linje, der prægede Jakobskirken, især dens succes med at fastholde unge mennesker gennem klubber og aktiviteter. Tramm beskriver præsteembedet som både udfordrende og dybt meningsfuldt, særligt hans arbejde med at etablere en af landets første kirkelige sorggrupper, hvilket han fremhæver som en utrolig værdifuld opgave. Efter årene i Roskilde flyttede han til Faxe, og senere, som pensionist, var han vikarpræst for Danske Sømandskirker i Australien, hvor han oplevede den samme stærke fællesskabsånd som i Jakobskirken.
“Tag på en podwalk og lyt til 7 spændende fortællinger. En podwalk er en gåtur, hvor du kan standse op og lytte til lydmontager, der fortæller om et sted. Scroll ned og find de enkelte steder under billedet.”
Oversigtskort over Sankt Hans
Herunder kommer der først en artikel om de spændende podcasts.
Artikel: Om Sankt Hans – Mellem Fortid og Fremtid
Resumé
Rapporten syntetiserer de centrale temaer, historiske udviklinger og fremtidsvisioner for Sankt Hans-området, baseret på en analyse af de 7 podwalks.
Transformationen af det historiske psykiatriske hospital til et nyt, levende bykvarter i Roskilde er et projekt, der balancerer bevaring af en unik bygnings-, kultur- og naturarv med behovet for moderne byudvikling.
Visionen er at skabe “Roskildes Rekreative Baghave” – et mangfoldigt område, hvor fællesskab, natur og mental velvære er i centrum. Projektet bygger på en dyb respekt for stedets komplekse historie, fra middelalderborg til selvforsynende hospitalsby, og anerkender både de mørke og de progressive kapitler i psykiatriens udvikling.
Centrale arkitektoniske perler som Kurhus og Centralmagasinet fredes og omdannes til udadvendte funktioner, der skal sikre liv i området.
Landskabsplanen fokuserer på at genskabe de oprindelige, åbne kig mod fjorden og styrke biodiversiteten, samtidig med at der etableres nye stier og rekreative zoner. En afgørende social dimension i projektet er kravet om, at 25% af de nye boliger skal være almene for at sikre en mangfoldig beboersammensætning.
Sankt Hans skal i fremtiden være et sted, hvor fortidens lag er synlige, hvor naturen er tilgængelig for alle, og hvor nye fællesskaber kan opstå og trives i de historiske rammer.
1. Vision for Fremtidens Sankt Hans
Den overordnede vision for udviklingen af Sankt Hans er at omdanne området til “Roskildes Rekreative Baghave”. Projektet, ledet af Roskilde Kommune efter overtagelsen fra Region Hovedstaden den 1. april 2022, sigter mod at skabe en ny, mangfoldig bydel, der bevarer stedets særlige ånd, ro og historie.
Kerneelementer i visionen:
• Bevaring af “ånden”: Et centralt mål er at bevare den særlige atmosfære af ro og fordybelse, som kendetegner Sankt Hans. Udviklingen skal ske med respekt for stedets historie og natur.
• Fællesskab som nøgleord: Fremtidens Sankt Hans skal være et sted, der fremmer fællesskaber. Bygninger som Centralmagasinet og Villa d’Este skal huse udadvendte aktiviteter, og pladser som Aktivitetspladsen skal fungere som naturlige mødesteder.
• Social mangfoldighed: For at skabe en bydel for alle typer mennesker er det et krav, at 25% af alle nye boliger skal være almene. Dette skal sikre en blandet beboersammensætning og modvirke de stigende boligpriser i Roskilde.
• Natur og rekreation: Naturen er en kerneværdi. Landskabet skal åbnes op for at genskabe udsigten til fjorden, og der skal etableres nye stier og rum, der inviterer til både aktivitet og fordybelse. Projektet anerkender naturens helende kraft, som historisk har været en del af behandlingen på hospitalet.
• Bæredygtighed: Visionen omfatter en bred forståelse af bæredygtighed, der ikke kun handler om miljø, men også om mentalt velvære og det “at være til stede som et helt menneske”.
Citat, Borgmester Tomas Breddam:“Hvordan kan man skabe en ny bydel og så samtidig bevare den ånd? En bydel, som kan blive hele Roskildes rekreative helende baghave. Ja, det var egentlig det spørgsmål, som opstod meget tidligt.”
2. Historie og Udvikling
Sankt Hans-området har en dyb og lagdelt historie, der strækker sig fra middelalderen over oplysningstiden til i dag. Denne historie er synlig i både landskabet og bygningerne og er en fundamental del af stedets identitet.
2.1. Fra Middelalderborg til Hospital
• Middelalderen: Før hospitalet lå der på “Absalons banke” en middelalderborg, beskyttet af en dyb voldgrav. Nedenfor, mod fjorden, lå en lille landsby (torp) med egen kirke. Borgen blev ødelagt under Grevens Fejde i 1530’erne.
• Hospitalets grundlæggelse: Sankt Hans Hospitals historie går tilbage til 1200-tallets København med pesthuset. I 1200-tallet var de gale, fattigemmer, spedalske og andre med smitsomme sygdomme samlet (*stuede sammen*) i bygningerne ved “Københavns slots ladegård”.
Efter en omtumlet tilværelse, herunder ødelæggelse under svenskernes belejring (11. august 1658 til 27. maj 1660) og englændernes bombardement (2. til 5. september 1807), flyttede hospitalet til Roskilde i 1808.
• Slottet (1806): Hovedbygningen, kaldet “Slottet”, var den første bygning i Danmark opført specifikt til behandling af psykisk syge. Placeringen uden for byen var dels for at fjerne patienterne fra byens synsfelt (“ude af øje, ud af sind”), dels baseret på “miasmeteorien”, der tilsagde, at frisk luft, lys og grønne områder var afgørende for at undgå spredning af sygdom.
2.2. Udviklingen i Psykiatrisk Behandling
Behandlingsformerne på Sankt Hans afspejler psykiatriens generelle udvikling gennem 200 år – fra brutale metoder til moderne, tværfaglige tilgange.
Periode
Behandlingsfilosofi og Metoder
Nøglepersoner/Begreber
Tidligt 1800-tal
Moralsk/psykisk kurmetode: Psykisk sygdom blev anset for et moralsk fordærv, der skulle “drives ud”. Behandlingen inkluderede chokterapi som iskolde bade, pisk, prygl og indespærring.
Overlæge Johannes Seidelin: Kendt for at medbringe ris og “færle” (et prygleredskab) på stuegang. Blev afskediget i 1831 efter en patientklage.
Slut 1800-tal
“Open Door”-princippet: Inspireret fra England, hvor man begyndte at åbne dørene og lade patienter bevæge sig mere frit. Første brug af beroligende medicin.
Kloralhydrat: Et sovemiddel, der blev brugt til at berolige urolige patienter, men som primært havde en palliativ effekt.
Tidligt 1900-tal
Behandling af syfilis: En stor andel (18%) af patienterne led af syfilis i fjerde stadie. Man opdagede, at høj feber kunne dræbe syfilisbakterien.
Malariabehandling: Patienter blev bevidst smittet med malaria for at fremkalde høj feber. Metoden var kontroversiel (ca. 7% dødelighed), men var den første succesfulde behandling og gav faget selvtillid.
Midt 1900-tal
Kirurgiske indgreb og psykofarmaka: Introduktion af kontroversielle og revolutionerende behandlinger.
Lobotomi (“Det hvide snit”): Kirurgisk indgreb, hvor nervebaner i hjernen blev skåret over. Brugt fra 1939-1983, primært på kvinder. Psykofarmaka (1950’erne): Fremkomsten af medicin som Klorpromazin revolutionerede behandlingen. Urolige patienter blev rolige, hvilket førte til, at murene omkring hospitalet kunne rives ned, og patienter kunne udskrives.
Fra 1970’erne
Tværfaglig og samtaleterapi: Et skift mod en mere holistisk tilgang, hvor samtale og terapi fik en central plads ved siden af medicin.
Mogens Jacobsen: Psykiater, der ifølge Søren Ulrik Thomsen, behandlede hans mor succesfuldt “simpelthen ved samtaler”.
2.3. Et Selvforsynende Samfund: “En By i Byen”
På sit højeste var Sankt Hans et enormt og stort set selvforsynende samfund med op til 2.500 patienter og et tilsvarende antal ansatte. Dette inkluderede ikke kun læger og plejere, men også et stort antal håndværkere, gartnere og andre faggrupper.
• Centralmagasinet: Fungerede som områdets “dynamo” og forsynede hele hospitalet med vand og varme. Dets funktionelle industriarkitektur er et vidnesbyrd om denne periode.
• Gartneri og landbrug: Området var selvforsynende med mad. Gamle kort fra 1916 og årsbøger fra 1800-tallet dokumenterer en omfattende produktion af kartofler, gulerødder, asparges og andre afgrøder. Patientbeskæftigelse var en integreret del af både driften og behandlingen.
Citat, Mads Christian Bundgaard:“Centralmagasin er jo symbol [på Sankt] Hans som en by i byen og som en selvforsynende by.”
3. Arkitektur, Landskab og Natur
Stedets arkitektur og dens tætte samspil med det unikke istidslandskab er en afgørende del af Sankt Hans’ identitet og en kernekomponent i både fortidens behandlingsfilosofi og fremtidens udviklingsplan.
3.1. Arkitektonisk Arv og Filosofi
• Kurhus (1860): Tegnet af guldalderarkitekten Gottlieb Bindesbøll. Bygningen er et pragteksempel på historicismen med gule, blanke mursten, brændte fuger og naturskifertag. Arkitekturen var tænkt som en del af kuren, hvor skønhed, kvalitet og æstetik skulle bidrage til helbredelse.
• Lys og luft: En gennemgående filosofi, især i de ældre bygninger, var at udnytte naturens helende kræfter. Bygningerne blev placeret højt i landskabet på bakketoppe (tidligere “øer” i et floddelta) for at maksimere adgangen til sollys og frisk luft, hvilket var afgørende for både hygiejne og velvære.
• Sikkerhed og detaljer: Arkitektoniske detaljer havde ofte en dobbeltfunktion. De småsprossede støbejernsvinduer i Kurhus var både æstetisk smukke og en sikkerhedsforanstaltning, der skulle forhindre patienter i at smadre ruderne og flygte eller komme til skade.
• Social differentiering: Arkitekturen afspejlede også datidens klassesamfund. I Kurhus var der indrettet lejligheder til velhavende patienter i “første forplejningsklasse”, mens patienter fra lavere sociale klasser boede i større sovesale. Villa d’Este (1917) er det mest ekstreme eksempel, bygget som en privat pragtvilla til én enkelt patient, Palemona von Treskow.
3.2. Landskabsplan og Naturværdier
Landskabet er formet af istiden, hvilket har skabt et bakket terræn med et stort åssystem. Denne topografi er unikt bevaret, fordi området har været afskærmet fra almindelig byudvikling.
Landskabsplanens hovedgreb:
• Genskabelse af visuelle forbindelser: Over tid er kystlinjen og de åbne vidder groet til med beplantning og nyere, mindre velintegrerede bygninger (f.eks. materielgårde). Et centralt mål er at rydde op og fjerne visuelle barrierer for at genskabe de “langstrakte kig” og den visuelle forbindelse mellem parken og fjorden.
• Klarhed mellem park og natur: Visionen er at tydeliggøre overgangen mellem det trimmede parklandskab, som Bindesbøll designede det, og den mere vilde, omkringliggende natur.
• Styrkelse af biodiversitet og klimasikring: Planen integrerer moderne behov for genopretning af biologisk mangfoldighed og klimasikring i respekten for det kulturhistoriske landskab.
• Nye stier og mødesteder: Der skal etableres et nyt stisystem, der fletter sig ind mellem de gamle og nye bygninger og skaber nye forbindelser. Der anlægges også nye opholdssteder, som f.eks. en bænk ved det store egetræ ved fjorden.
Citat, Sofie Salqvist (landskabsarkitekt):“Visionen [er] at genskabe […] klare landskabsforhold mellem St. Hans’ parklandskab og den omkringliggende lysåbne natur og derigennem […] genetablere de rumlige og rekreative værdier som lå til grund for Bindesbølls parkplan.”
4. Centrale Steder og Deres Fremtidige Rolle
De historiske bygninger er omdrejningspunktet for den fremtidige udvikling. Planen er at omdanne dem til nye funktioner, der kan skabe liv og aktivitet i området.
• Centralmagasinet: Den tidligere industrielle dynamo skal blive et kulturelt midtpunkt. Bygningen er uegnet til boliger, men ideel til publikumsorienterede funktioner som restauranter, bar, en lille købmand og andre udadvendte erhverv. Foran bygningen etableres Aktivitetspladsen, et centralt mødested med direkte udsyn til fjorden, når materielgården rives ned.
• Kurhus: Den fredede bygning på knap 10.000 m² skal huse erhverv og udadvendte aktiviteter. Mulighederne inkluderer kontorfællesskaber, kursted eller behandlingslokaler. Fredningen sikrer, at Bindesbølls arkitektur bevares for eftertiden.
• Slottet: Med sin placering højt på bakken og det åbne gårdrum er bygningen velegnet til bofællesskaber med mindre boliger og store fællesarealer, både inde og ude.
• Fjordhus: Er i dag den eneste bygning, der stadig fungerer som psykiatrisk afdeling. Hvis hospitalet flytter, kan bygningen omdannes til boliger, herunder 25% almene.
• Villa d’Este: Den tidligere privatvilla, der senere husede Patientklubben, skal fortsat være et sted for fællesskaber. Den tænkes anvendt til offentlige formål, f.eks. som en institution for områdets børn.
5. Fællesskab og Socialt Liv
Fællesskabet har altid spillet en central rolle på Sankt Hans, både formelt og uformelt. Denne værdi videreføres og styrkes i det nye bykvarter.
• Sankt Hans Have: Det tidligere hospitalsgartneri er i dag en socialøkonomisk virksomhed, der driver café og gartneri i et “inkluderende arbejdsfællesskab”. Her arbejder psykiatriske patienter, psykisk sårbare unge, flygtninge og frivillige side om side. Stedet tilbyder “et normaliseret liv” og imødekommer det grundlæggende menneskelige behov for at være nødvendig (“the need to be needed”). Gennem projektet Sankt Hans Naturhave udvikles området yderligere for at skabe rammer for afstresning og restitution.
• Bådklubben: Grundlagt i 1892 som et tilbud til hospitalets ansatte. Klubben har fungeret som et vigtigt fristed, hvor medarbejdere (især plejere og håndværkere) kunne søge tilflugt og bearbejde voldsomme oplevelser fra arbejdet, f.eks. efter at have fikseret en patient. Stedet repræsenterer et stærkt kollegialt fællesskab og en tæt forbindelse til både fjordens natur og hospitalets barske virkelighed.
• Søhus: Den gamle funktionærbolig, der i dag huser en kiosk, fungerer som et uformelt og centralt mødested for patienter, ansatte, pårørende og lokale borgere. Dets funktion som et sted, hvor “verdener mødes”, er anerkendt som en stor værdi, der skal bevares i fremtiden.
• Kapellet og Kirkegården: Kapellet, som tidligere kun blev brugt til bisættelser, er i dag under Sankt Hans Haves vinger blevet et kulturhus for koncerter, kunstudstillinger og debatter. Kirkegården, med sine mosgroede gravsten over “forladte mennesker”, vidner om stedets sørgelige skæbner, men er også et sted for indsigt og eftertanke.
Citat, Iben Blum (Bådklubben):“Man kan næsten bære hvad som helst, når man har nogle kollegaer, og man har et område her til at […] opbygge sig selv igen. Og det bliver det stadigvæk brugt til.”
Renoveringen af Sankt Hans Have er støttet af flere fonde, især OJD Fonden og Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde, samt Roskilde Kommune. Andre støtter inkluderer The Velux Foundations, Fonden Roskilde Festival, Nordea-fonden og Realdania.
Renoveringen af Gartnerhuset i Sct. Hans Have er støttet af en bred vifte af fonde og institutioner, herunder Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde, der har givet et stort bidrag, samt The Velux Foundations, Nordea-fonden, Lundbeckfonden og Realdania. Roskilde Kommune har også støttet projektet gennem Kulturpuljen, og der er også støtte fra Fonden Roskilde Festival.
Listen er lang, da den inkluderer alle nævnte navne. De kan groft inddeles i:
Steder og Bygninger: Sankt Hans, Roskilde, Centralmagasin, Kirkegården, Kapellet, Sct. Hans Have, Fjordhus, Slottet, Kurhus, Villa d’Este, Søhus, Absalons Banke.
Personer (Fortællere/Medvirkende/Historiske): Thomas Bang, Mads Christian Bundgaard, Iben Blum, Kaj Svanberg, Lærke Sødring Nielsen, Stine Goltermann, Karin Garde, Jesper Langkilde, Laura Maria Schütze, Lena Corselli, Michael Krogh Andersen, Ena Ørum Mogensen, Anette, Palæmona von Treschow, Jensine Palæmona Treschow, Frederik Wilhelm Treschow, Sophie Sahlkvist, Tomas Breddam, Bjørn Petersen, Carlo Volf, Johannes Seidelin, Mogens Jacobsen, Søren Ulrik Thomsen, Amalie Skram, Gottlieb Bindesbøll, C. A. Gad, Bodil Graae.
Virksomheder/Organisationer/Foreninger: Bådeklubben, Sonja LaBianca, The Crane, Thea Berg, Helle Ansholm, Sara Troense, Anne Neimann Clement, LYDPOL, Roskilde Museum, The Crane, Dansk Flygtningehjælp, Familiespejlet, Danmarks Naturfredningsforenings bestyrelse i Roskilde, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstaden.
Værker/Musik: Marguerite, The Late Aubade, Fanfar optaget fra koncert i Kapellet, Bells, Solo nr 1 for fløjte (Niels Peter Jensen), Beethoven: Wind Octet in E-Flat Major, Op. 103.
Kort
Kortene er her for at identificere specielt navne på de enkelte bygninger:
Hør Podwalk (15:42) Centralmagasin var oprindeligt krumtappen i driften af det selvforsynende Sankt Hans med eget kraftværk, vaskeri og lager.
Hør mere i denne podwalk om Roskildes tidligere største arbejdsplads og fremtiden for Centralmagasin som fyrtårn for byliv med restauranter, idrætsfaciliteter og en aktivitetsplads med udsigt over fjorden.
Hør også om bådklubben og livet ved fjorden som en del af hospitalet.
Fortæller: Thomas Bang.
Medvirkende:
Strategisk byudvikler og overordnet projektleder på projekt Sankt Hans, Mads Christian Bundgaard.
Iben Blum og Kaj Svanberg fra Bådeklubben
Uddrag fra “Beretning om St Hans Hospital for sindssyge” i 1870 indtalt af Lærke Sødring Nielsen
Musik:
Sonja LaBianca m. The Crane
Thea Berg
Produceret af: Helle Anshol
Sammendrag:
Kilden præsenterer Centralmagasinet og det omkringliggende Sankt Hans-område i Roskilde som et sted med en rig industriel historie og et lovende fremtidspotentiale. Strategisk byudvikler Mads Christian Bundgaard fremhæver bygningens funktionelle arkitektur og dens tidligere rolle som dynamo, der forsynede området med vand og varme, symboliseret af den tårnhøje gule skorsten. Desuden understreges Sankt Hans-områdets historiske betydning som en selvforsynende “by i byen”, hvor gartneri og beskæftigelse var centrale elementer i behandlingen af psykiatriske patienter. Iben Blum og Kaj Svandberg fra bådklubben beskriver, hvordan den nærliggende klub fungerede som et fristed og fællesskab for hospitalets ansatte, der tilbød mental ro og et sted at bearbejde intense arbejdsoplevelser. Fremadrettet er visionen, at Centralmagasinet skal transformeres til et kulturelt midtpunkt med publikumsorienterede funktioner, der skaber liv, fællesskaber og naturoplevelser og dermed understøtter Roskildes mål om at blive områdets Rekreative Baghave.
Podwalk: Kirkegården, kapellet og Sct. Hans Have – af jord er du kommet
Hør Podwalk (14:46) I kapellet og på kirkegården kan man virkelig mærke alle de skæbner, der er blevet sendt afsted herfra efter et lidt hårdt liv.
Hør mere i denne podwalk om de læger, patienter og overlæger, der er begravet her.
Hør også om Sct. Hans Have, der driver gartneri, butik og café i det gamle gartneri efter metoden ”inkluderende arbejdsfællesskaber”, hvor frivillige og psykisk sårbare bidrager med, hvad de kan.
Hør om de kommende år udvikling af fondsprojektet Sankt Hans Naturhave, som skal være fyrtårn for livskvalitet og mental sundhed i restorative omgivelser.
Fortæller: Thomas Bang.
Medvirkende:
Stine Goltermann, projektudvikler og designer i foreningen Sct Hans Have
Pensioneret overlæge på Sct. Hans Hospital og aktiv del af Sct Hans Hospitals museum, Karin Garde
Musik:
Sonja LaBianca m. Fanfar optaget fra koncert i Kapellet ved Sankt Hans Have
Thea Berg
Produceret af:
Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.
Sammendrag:
Dette uddrag fra en podwalk udforsker samspillet mellem de indre og ydre landskaber omkring Fjordhus og Sankt Hans Hospital i Roskilde, hvor bygningen stadig huser et psykiatrisk center. Teksten fletter historiske perspektiver ind, herunder forfatteren Amalie Skrams personlige oplevelser med ufrivillig indlæggelse i 1895, som understreger spørgsmålet om sindssygdom og fri vilje i hospitalets smukke rammer. Samtidig fremhæver eksperter som landskabsarkitekter og naturforkæmpere den betydning, som lys, luft og den omkringliggende natur har haft for hospitalets placering på de gamle bakkeøer ved Roskilde Fjord, hvor Roskilde Kommune nu arbejder for at genskabe balancen mellem det trimmede parklandskab og den vilde natur. Visionen for fremtiden er at sikre offentlig adgang til området, samtidig med at man gennem landskabsplaner genopretter de oprindelige kvaliteter og skaber et robust økosystem.
Podwalk: Slottet – dårekiste
Hør Podwalk (17:23) Slottet er den første bygning på Sankt Hans, som blev brugt til behandling af psykisk syge – i begyndelsen som ’dårekiste’ for de ”behandlingsegnede afsindige”.
Hør i denne podwalk om behandlingshistorien fra Københavns Pesthus over tankerne om naturens helende kræfter til medicinens indtog.
Hør også om Slottets forhistorie som Roskildebispens middelalderborg med voldgrav, høje tårne og ringmure omkring.
Få fortalt, hvorfor netop denne bygning egner sig til bofællesskab i fremtiden.
Fortæller: Thomas Bang.
Medvirkende:
Arkæolog Jesper Langkilde fra Roskilde Museum.
Museumsinspektør Laura Maria Schütze fra Roskilde Museum.
“Beretning om St Hans Hospital for sindssyge” fra 1870 indtalt af Lærke Sødring
Musik:
Sonja LaBianca m. Marguerite
Thea Berg
Produceret af:
Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.
Sammendrag:
Kilden er en podcast, der udforsker den rige historie på et sted i Roskilde, der strækker sig fra en middelalderborg på Absalons Banke til nutidens byområde. Eksperter, herunder arkæologen Jesper Langkilde og museumsinspektør Laura Maria Schøtse, fortæller om, hvordan middelalderborgen blev ødelagt og til sidst erstattet af Sankt Hans Hospital i 1806, den første bygning i Danmark dedikeret til behandling af psykisk syge. Hospitalshistorien er præget af dramatiske skift i synet på psykisk sygdom – fra tidlige, voldsomme “chokbehandlinger” og tvangsmidler under den første overlæge Johannes Seidelin, til opfindelsen af psykofarmaka i midten af 1900-tallet, hvilket markerede et vendepunkt for roligere patienter. Podcasten slutter med at se frem mod områdets transformation til et mangfoldigt byområde, der bevarer de historiske bygninger og det særlige fjordlandskab.
Podwalk: Kurhus – bygget til kur
Hør Podwalk (16:44) I denne podwalk kan du høre om, hvordan guldalderarkitekten Gottlieb Bindesbøll i 1851 tegner forlægget til Kurhus og landskabsparken omkring. Og dermed skabte den arkitektoniske og landskabelige identitet for Sankt Hans.
Hør også om, hvordan behandlingen af de sindslidende i Kurhus har udviklet sig over tid, og hvad der sker i den ikoniske bygning i dag og i fremtiden.
Fortæller: Thomas Bang.
Medvirkende:
Pensioneret overlæge på Sct. Hans Hospital og en del af Sct Hans Hospitals museum, Karin Garde.
Arkitekt og bygherrerådgiver ved Roskilde Kommune, Lena Corselli.
Medlem af koret UP! og tidligere patient, Michael Krogh Andersen.
Musik:
Sonja LaBianca m. Bells
Thea Berg
Steffen Schmidt indledte fortællingen med komponist Niels Peter Jensens “Solo nr 1 for fløjte”.
Produceret af:
Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.
Sammendrag:
“Kurhus – bygget til kur.mp3” fortæller historien om Kurhuset ved Sankt Hans Hospital, der blev flyttet til naturskønne omgivelser uden for Roskilde i 1816 for at gavne psykisk syge. Efter at det oprindelige slot blev for lille, tegnede guldalderarkitekten Godli Bindespøl Kurhuset i 1851, et bygningsværk i historicisme-stil, som stod færdigt i 1860 og lagde grundlaget for hospitalets fremtidige byggeri. Kurhuset var udtryk for en ny tids holdning til de sindssyge, hvor fokus flyttede fra opbevaring til behandling gennem kur, ro, venlighed og æstetisk udtryk, selvom behandlingsmetoder dengang primært bestod af beroligende tiltag som varme bade og en terapeutisk indretning, der dog stadig opdelte patienterne efter social rang. I dag er den fredede bygning et vartegn for området, der skal rumme erhverv og udadvendte aktiviteter, herunder kreative værksteder og et kor for psykisk sårbare, hvilket afspejler en fortsat tro på kreativitetens og fællesskabets helbredende effekt.
Podwalk: Villa d’Este – forskel på folk
Hør Podwalk (13:24) Villa d’Este blev oprindeligt opført i 1918 som privat villa med haveanlæg til en af hospitalets kvindelige patienter.
Hør i podwalken om dengang, der var forskel på folk, og hvordan huset senere har været brugt til fest og dans og til Patientklubben.
Få også fortællingen om, hvordan Villa d’Este er mødested for flygtninge fra Ukraine, og få en fornemmelse for de nybyggerier, der vil skyde op rundt om i fremtiden.
Fortæller: Thomas Bang.
Medvirkende:
Museumsinspektør Laura Maria Schütze fra Roskilde Museum.
Tidl. ansat i patientklubben, historiker og forfatter til bogen Fri for observation, Ena Ørum Mogensen.
Anette, frivillig i Dansk Flygtningehjælp.
Uddrag af Sanct Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse fra 1866, af C. A. Gad indtalt af Lærke Sødring.
Medie:
Klip fra DR-produktion (citatret): Familiespejlet. Et fristed på Sct. Hans, af Bodil Graae
Musik:
Sonja LaBianca m. Marguerite
Thea Berg
Produceret af:
Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.
Sammendrag:
Kilden beskriver Villa d’Este, der oprindeligt blev opført i 1917 som en pragtvilla til patienten Palæmona Treschow (“Kvinden med villaen”) på Sankt Hans Hospital, hvilket demonstrerede den markante forskel på folk i den tids sygepleje klasser. Palæmona fik med sine forældres rigdom lov til at opføre sin egen 15-værelses villa, hvor hun boede til sin død som 90-årig, under den betingelse at bygningen derefter overgik til hospitalet. Efter hendes død gennemgik villaen flere transformationer og blev et fristed for patienter, først som Patientklubben i 1971—en uformel oase med fokus på fritid frem for terapi—og senere som mødested for flygtninge, hvilket fortsætter villaens tradition som et socialt fællesskab for forskellige grupper. Villa d’Este står i dag som et tidslomme og et historisk symbol på fællesskab og forandring på Sankt Hans Hospital.
Palæmona Treschow var adelig og af en meget velhavende familie, født i 1851 og død i 1941.
Hun var i lange perioder psykiatrisk patient på Sankt Hans Hospital i Roskilde.
Hendes familie lod omkring 1917–1918 opføre Villa d’Este som en privat villa med haveanlæg til hende personligt, midt på hospitalets område.
Museet for Samtidskunst beskriver Villa d’Este som en stor, fireetagers villa, opført specifikt til patienten Palæmona Treschow, og som et eksempel på de særlige privilegier de rigeste patienter kunne få – helt ned til at lade bygge deres egen patientbolig, hvis huset bagefter tilfaldt hospitalet.
Efter Palæmonas død blev Villa d’Este overdraget til hospitalet, brugt som overlægebolig og siden som patientklub og samværssted – og i dag som integrations- og kulturhus på det nye Sankt Hans.
Lidt om forældrene.
Far: Frederik Wilhelm (døbt Michael) Treschow (f. 2. august 1814 i København, d. omkring 1904 på Fritzøehus ved Larvik). Han var jernværksejer og godsejer til Fritzøe/Fritzøehus og medlem af den norsk-danske adelsslægt Treschow.
Mor: Frederikke Koës Petersdatter Brøndsted (f. 5. maj 1818 i København, d. 12. september 1897 på Lyngebæksgård ved Hørsholm). Hun var datter af arkæologen og professor Peter Oluf Brøndsted og Frederikke Koës.
I slægtsdatabaser står Palæmona som Jensine Palæmona Treschow, til Lyngbækgaard, født 1. marts 1851 på Fritzøehus Gods ved Larvik – det er den samme person, som senere bliver patient på Sankt Hans og får opført Villa d’Este.
Podwalk: Søhus – verdner mødes
Hør Podwalk (14:02) Hør om, hvordan Søhus blev bygget som funktionærbolig i 1815 og skiftede funktion, da hospitalets kiosk flyttede ind og blev et mangfoldigt mødested i området.
Podwalken fortæller også om, hvordan Sankt Hans skal blive en bydel i fremtiden, hvor Søhus fortsat skal være et mødested og bidrage til at gøre Sankt Hans til i hele Roskildes rekreative baghave.
Fortæller: Thomas Bang.
Medvirkende:
Landskabsarkitekt på Helhedsplanen, Sophie Sahlkvist
Borgmester i Roskilde Tomas Breddam
Forbipasserende i området omkring Søhus
Musik:
Sonja LaBianca m. The Late Aubade
Thea Berg
Beethoven: Wind Octet in E-Flat Major, Op. 103 – II. Andante
Produceret af:
Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.
Sammendrag:
Uddragene fra podcasten “Søhus – verdner mødes” beskriver Søhusets historiske betydning og dets nuværende rolle som et centralt mødested i Sankt Hans-området. Oprindeligt opført i 1815 som funktionærbolig, blev Søhuset i 2002 til et sted, hvor forskellige mennesker og livsformer krydser hinanden, idet det rummer alt fra en kiosk med diverse varer til et caféområde, der inviterer til ro og fordybelse. Roskilde Kommune, anført af borgmester Tomas Breddam, har overtaget området for at omdanne det til en ny bydel, hvor fokus ligger på at bevare den særlige ånd og ro gennem bæredygtighed og mangfoldige boligformer, der sikrer, at bydelen bliver et inkluderende sted, hvor alle typer af mennesker kan trives. Fremtiden for Søhuset er uvis, men håbet er, at det fortsat vil fungere som et essentielt samlingspunkt mellem fortid og fremtid.
Podwalk: Fjordhus – inde/ude
Hør Podwalk (15:01) Podwalken fortæller, hvordan Fjordhus kan sætte fantasien i gang om alle de mennesker, der har siddet inde bag ruderne og kigget ud mod vandet. Fjordhus vil fortsat være aktivt hospital.
Hør også om den fine natur omkring bygningen, og hvordan fjorden skal blive mere synlig fra Sankt Hans i fremtiden.
Fortæller: Thomas Bang.
Medvirkende:
Bjørn Petersen, tidl. plejer og Formand for Danmarks Naturfredningsforenings bestyrelse i Roskilde
Landskabsarkitekt på landskabsplanen for Sankt Hans, Sophie Sahlqvist
Arkitekt & ph.d. ansat ved Region Hovedstadens Psykiatri, Carlo Volf
Uddrag af Amalie Skrams roman “På Sankt Jørgen” indlæst af Lærke Sødring
Musik:
Sonja LaBianca m. The Late Aubade og Marguerite
Thea Berg
Produceret af:
Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.
Sammendrag:
Dette uddrag fra en podwalk udforsker samspillet mellem de indre og ydre landskaber omkring Fjordhus og Sankt Hans Hospital i Roskilde, hvor bygningen stadig huser et psykiatrisk center. Teksten fletter historiske perspektiver ind, herunder forfatteren Amalie Skrams personlige oplevelser med ufrivillig indlæggelse i 1895, som understreger spørgsmålet om sindssygdom og fri vilje i hospitalets smukke rammer. Samtidig fremhæver eksperter som landskabsarkitekter og naturforkæmpere den betydning, som lys, luft og den omkringliggende natur har haft for hospitalets placering på de gamle bakkeøer ved Roskilde Fjord, hvor Roskilde Kommune nu arbejder for at genskabe balancen mellem det trimmede parklandskab og den vilde natur. Visionen for fremtiden er at sikre offentlig adgang til området, samtidig med at man gennem landskabsplaner genopretter de oprindelige kvaliteter og skaber et robust økosystem.
Snak med Henrik Denman om historien om Sankt Hans.
Peter Ottesen og Niels Jørgen Rasmussen har haft besøg af Henrik Denman. For at snakke lidt om historien om Sankt Hans. Og det kom der (som sædvanlig) en rigtig god snak ud af.
Sankt Hans og planerne for Sankt Hans Vest interesserer de fleste roskildensere – tror vi.
Hør podcasten her…
Artiklen her er et uddrag fra dette interview med Henrik Denman, en Roskilde-baseret lokalhistoriker, der diskuterer historien om Sankt Hans Hospital og dets betydning for byen. Denman beskriver sin egen baggrund som journalist og bestyrelsesmedlem i Roskilde amts historiske samfund, hvilket etablerer hans ekspertise i byens fortid, især med fokus på hospitalet, som han kendte til fra sin barndom. Kernen i diskussionen er hospitalets flytning fra København til Bidstrup Gods i Roskilde Fjord i kølvandet på engelsk bombardement i 1807, som førte til hospitalets etablering i 1816 og markerer begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark. Desuden understreges den helbredende effekt af naturskønne, landlige omgivelser for patienterne og den arkitektoniske betydning af det fredede kurhus, som blev tegnet af den berømte arkitekt M. G. Bindesbøll. Endelig skitseres de tidlige, ofte kritiserbare behandlingsmetoder og den lægefaglige konflikt mellem psykiatere og somatikere, der drev udviklingen af moderne psykiatri.
Historie og betydning…..
Sankt Hans Hospitals Historie og Betydning
Denne artikel indeholder et overblik over historien om Sankt Hans Hospital baseret på en detaljeret beretning af Henrik Denman.
Hospitalets oprindelse kan spores direkte tilbage til Napoleonskrigene, specifikt englændernes bombardement af København i 1807, som ødelagde byens daværende psykiatriske institution, Ladegården. Dette tvang Københavns Kommune til at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde, som kommunen allerede ejede.
Etableringen i 1816 markerede begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark, idet man ansatte den første overlæge. Valget af beliggenhed var baseret på en filosofi om, at naturskønne omgivelser, frisk luft og godt vand virkede helbredende. Samtidig var der en økonomisk rationalitet, da godsets jorde muliggjorde selvforsyning og meningsfuld beskæftigelse for patienterne.
De tidlige forhold var primitive og behandlingen brutal, præget af fysisk afstraffelse. Dette afspejlede en dyb faglig konflikt mellem “psykiatikere,” der anså sindssyge som et moralsk svigt, og “somatikere,” der så det som en fysisk sygdom. Et afgørende vendepunkt kom med opførelsen af det arkitektonisk banebrydende Kurhus i 1860, tegnet af M.G. Bindesbøll. Dette repræsenterede et “kvantespring” i både faciliteter og behandlingsmuligheder.
Gennem sin historie udviklede Sankt Hans sig til et selvstændigt samfund og en af Roskildes største arbejdspladser, hvilket blandt andet førte til opførelsen af boligområdet Rørmosen til personalet. I dag er området under transformation til en ny bydel, Sankt Hans Vest, hvor den historiske arkitektur bevares, og Kurhuset, der nu ejes af Liljeborg-fonden, huser blandt andet Museum Sankt Hans.
Resten af artiklen…..
Introduktion
Foredragsholderen Henrik Denman, der har en dyb personlig og historisk tilknytning til Roskilde, fremlægger en omfattende beretning om Sankt Hans Hospitals udvikling. Denman, der har boet i Roskilde det meste af sit liv, har studeret litteratur, arbejdet som journalist og været aktiv i Historisk Samfund for Roskilde Amt i over 20 år. Hans barndoms ture gennem området til Boserup Skov gav ham et tidligt og fascinerende indblik i Sankt Hans, som han beskriver som et sted, der både dækker over alvorlige psykiske lidelser og rummer en yderst interessant historie.
Hovedtemaer
Oprindelse: En Tvungen Flytning fra København
Sankt Hans Hospitals historie begynder ikke i Roskilde, men i København. I slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet lå byens psykiatriske hospital på Ladegården ved Søerne. Institutionen fungerede primært som et “opbevaringssted,” hvor samfundet kunne placere psykisk syge uden systematiseret behandling.
Den afgørende begivenhed, der førte til flytningen, var Napoleonskrigene. Danmarks alliance med Frankrig gjorde landet til en fjende af England, som havde vitale handelsinteresser i Østersøen. For at sikre fri sejlads bombarderede og belejrede englænderne København i 1807. Under dette angreb blev Ladegården ramt og i vid udstrækning ødelagt, hvilket efterlod byen uden sin primære psykiatriske institution.
Som løsning fandt Københavns Kommune på at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde. Godset var tidligere blevet givet til kommunen af kongen som tak for byens modstand under en tidligere belejring – Svenskerkrigene i 1600-tallet. Flytningen fra de ødelagte bygninger på Ladegården til Bidstrup Gods blev gennemført gradvist.
Etableringen ved Bidstrup Gods: Terapi og Økonomi
Flytningen til Roskilde var baseret på en kombination af en ny behandlingsfilosofi og økonomisk pragmatisme.
• Terapeutisk Filosofi: Københavns fattigvæsen lagde stor vægt på de naturskønne omgivelser. Man mente, at “det gode vand,” “den friske luft” og de “skønne omgivelser” ville have en helbredende og beroligende effekt på patienterne. Denne idé om naturens helende kraft er et gennemgående træk for mange psykiatriske hospitaler fra perioden, som også ses i Middelfart, Kolding og Nykøbing Sjælland.
• Økonomisk Rationalitet: Til Bidstrup Gods hørte store arealer med agerjord, skov og mose. Dette skabte en form for cirkulær økonomi:
◦ Man kunne producere friske landbrugsvarer og hente brænde og hø til betydeligt lavere priser end på markedet i København.
◦ De patienter, der var i stand til det, kunne deltage i arbejdet. Dette gav dem en meningsfuld beskæftigelse og var en integreret del af hverdagen på hospitalet.
Årstallet 1816 regnes for Sankt Hans Hospitals stiftelsesår. Dette år var flytningen fuldendt, og – afgørende for historien om psykiatrien i Danmark – man ansatte den første overlæge. Dette markerer overgangen fra ren opbevaring til en systematisk, lægeligt funderet psykiatrisk behandling.
Tidlige Behandlingsforhold og Faglig Konflikt
De første årtier på Bidstrup Gods var præget af primitive forhold og barske behandlingsmetoder. De gamle herregårdsbygninger, kendt som “Slottet,” blev indrettet med syge- og fællesstuer, men også lejligheder til de ansatte, der således boede dør om dør med patienterne.
Sidefløjene blev ombygget til fængselscelle-lignende rum for urolige patienter. Dørene, som var genbrug fra Ladegården, havde en lille låge, hvorigennem personalet kunne observere patienterne og række mad ind. Bag cellerne var en overdækket gang, hvorfra man kunne tømme latrinerne uden at skulle ind til patienten. Vinduerne var placeret højt, hvilket gjorde cellerne mørke.
Behandlingen afspejlede tidens syn på psykisk sygdom og var ofte brutal. Metoderne omfattede:
• Pisk med ris
• Ørefigener
• Styrtebade
• Bindetrøjer (spændetrøjer)
• En spændestol
Disse forhold var udtryk for en fundamental lægefaglig konflikt, der prægede 1800-tallet:
Skole
Syn på Sindssyge
Behandlingsmetode
Psykiatere
Anså sindssyge som et udslag af synd og umoralsk opførsel.
Mente, at patienterne skulle “afrettes” gennem fysisk afstraffelse.
Somatikere
Anså sindssyge som en fysisk sygdom i hjernen eller nervesystemet.
Mente, at sygdommen skulle behandles med ro og omsorg.
Denne konflikt udspillede sig heftigt i faglige skrifter og den offentlige debat og var en central del af den psykiatriske behandlings udviklingshistorie. Interesserede kan i dag se eksempler på datidens behandlingsudstyr på Museum Sankt Hans, der ligger i Kurhuset.
Nyere udvikling indenfor psykiatrien
Siden 1950’erne er antallet af psykiatriske senge i Danmark faldet kraftigt, især efter 1970’erne, hvor man bevidst forkortede indlæggelser og flyttede behandling til ambulante og distriktspsykiatriske tilbud,
Den udvikling var kun mulig, fordi nye psykofarmaka gjorde det muligt at stabilisere patienter hurtigere og holde mange nogenlunde symptomfri uden langvarige indlæggelser.
Arkitektonisk og Behandlingsmæssigt Kvantepring: Kurhuset
I midten af 1800-tallet førte et stigende antal patienter til et akut behov for udvidelse. Københavns Kommune nedsatte en byggekomité og udskrev i 1852 en arkitektkonkurrence for et nyt “Kurhus” med plads til 120 patienter.
Konkurrencen blev vundet af Michael Gottlieb Bindesbøll, en af de vigtigste skikkelser i dansk arkitekturhistorie, kendt for hovedværker som Thorvaldsens Museum og for sin indflydelse på bl.a. Carlsbergs etiket og Brumleby. Bindesbøll satte en ny, høj arkitektonisk standard for Sankt Hans. Han trak sig dog fra projektet i protest, da byggekomiteen forlangte ændringer i hans tegninger. På trods af dette er det opførte bygningsværk i hovedsagen hans design.
Kurhuskomplekset blev taget i brug i 1860 og repræsenterede et “kvantespring” for hospitalet. Det var en internationalt set yderst moderne bygning, der husede:
• Lægeboliger
• Kontor til inspektøren
• Sankt Hans Kirke på førstesalen
• Patientboliger, der var opdelt efter social klasse: Velhavende patienter kunne få lejligheder, mens patienter på anden og tredje klasse boede på stuer med 2-5 senge. Nogle velstående familier opførte endda private villaer på området til deres indlagte pårørende.
I de følgende år blev der opført flere bygninger i tilknytning til Kurhuset, herunder Østerhus og Fjordhus til henholdsvis mænd og kvinder. Denne udbygning sikrede gradvist bedre forhold for de indlagte.
Sankt Hans som Samfund og Arbejdsplads
Sankt Hans Hospital udviklede sig til at være mere end et hospital; det var et stort, selvforsynende samfund og en af de største arbejdspladser i Roskilde.
• Boliger til personale: Den store medarbejderstab var en medvirkende årsag til opførelsen af boligkomplekset Rørmosen, der oprindeligt blev bygget på Københavns Kommunes grund for at huse plejere og sygeplejersker. Der blev også opført specifikke sygeplejerskeboliger i den vestlige del af området.
• Centralkøkkenet og Den Kolde Krig: Et stort centralkøkken blev opført på området under Den Kolde Krig. Det var dimensioneret således, at det i tilfælde af krig kunne bespise hele Roskildes befolkning. Bygningen fungerede som en daglig påmindelse om den geopolitiske spænding i efterkrigstiden.
På et tidspunkt (omkring midten af 1950’erne) var der ca. 2.500 indlagte patienter.
I samme periode var antallet af ansatte “næsten lige så mange” som de indlagte – altså næsten 2.500 ansatte.
Nutid og Fremtid: Bevaring og Byudvikling
I dag er Sankt Hans under transformation. Den vestlige del, nu kendt som Sankt Hans Vest, er overtaget af Roskilde Kommune og udvikles til en ny bydel. Mange af de historiske bygninger er fredede eller bevaringsværdige, hvilket betyder, at udviklingen sker med respekt for arkitekturen.
• Kurhuset: Er i dag ejet af Liljeborg-fonden, der er kendt for sit kvalitetsbevidste arbejde med bevaring og udvikling i Roskilde-området (bl.a. Sagafjord, Julemærkehjemmet og Fjordliv).
• Museum Sankt Hans: Er placeret i Kurhusets underetage og giver et unikt indblik i hospitalets og psykiatriens historie. Museet har gratis adgang, men begrænsede åbningstider.
• Sankt Hans Kirke: Er normalt ikke åben for offentligheden, men kan opleves én gang årligt ved en julekoncert arrangeret af Sankt Jørgensbjerg Kirke.
Markhusene
Ét af tre nye boligfelter (sammen med Enghus og Parkhus).
Ca. 3.700 m² planlagt boligareal, primært private boliger.
Midlertidigt brugt til indkvartering af ukrainske flygtninge frem til 2026.
Parcelgårdshusene
Planlagt ny boligbebyggelse ved Parcelgårdsvej, hvor de nuværende tjenesteboliger (bl.a. nr. 4 og 6) ligger.
Skal erstatte ikke-bevaringsværdige huse og opføres som moderne boliger, op til ca. 2½ etage / 12 m.
Skal rumme en andel almene boliger som led i målet om 25 % almene boliger på Sankt Hans.
Parcelgårdsvej
Parcelgårdsvej 2: er et “fint eksempel på et Bedre Byggeskikshus”, som man ønsker at bevare, og skal sælges som et bevaringsværdigt en- eller tofamilieshus.
Parcelgårdsvej 4 og 6: indgår i det område, hvor kommunen har besluttet, at de eksisterende, ikke-bevaringsværdige bygninger på sigt skal fjernes og erstattes af ny boligbebyggelse (Parcelgårdshusene).
Tidsmæssigt er det lagt ind i perioden 2025-2028 med skitseprojekter, lokalplan og efterfølgende salg/udbygning, men uden en præcis dato for hvornår 4 og 6 faktisk rives ned.
Den overvejende byggestil på Sankt Hans-området i Roskilde betegnes som historicisme.
Det er især knyttet til Kurhuset og de andre midt-1800-tals bygninger tegnet (og præget) af Gottlieb Bindesbøll: gule teglstensbygninger i et stort, symmetrisk anlæg, inspireret af datidens engelske landskabsparker og historicismens formsprog.
“Historicisme” er en betegnelse for en byggestil og en måde at tænke arkitektur på i 1800-tallet.
Kort sagt: Historicisme = man bygger nye huse i stil med tidligere tiders arkitektur.
Lidt mere udfoldet:
I historicismen gør arkitekter bevidst brug af gamle stilarter – fx:
gotik (spidse buer, kirkestil)
renæssance (symmetri, søjler, “palæ-agtigt”)
romansk stil (runde buer, tunge mure)
klassicisme/antik (søjler, temple-udtryk)
Men de gør det i moderne bygninger for deres egen tid (især midt/slut 1800-tallet). Man “låner” altså formsprog, motiver og detaljer fra historien og sætter dem sammen på nye måder.
Derfor hedder det historicisme – fordi det er historien som stilkatalog.
Kendetegn ved historicistisk byggeri. Typisk ser man:
Blandinger af flere historiske stilarter i samme bygning
Gule eller røde murstensbygninger med dekorative detaljer (gesimser, bånd, buer osv.)
Stramt planlagt anlæg – fx symmetriske hovedbygninger og fløje
En idé om, at arkitekturen skal udtrykke noget “ophøjet”, dannet og civiliseret ved at trække på fortiden.
På Sankt Hans (psykiatrisk hospital) ser du historicismen i:
De gule teglstensbygninger
De gennemtænkte, symmetriske anlæg
Brugen af klassiske og middelalderligt inspirerede former, selvom bygningerne er fra 1800-tallet
Man kan sige, at bygningerne ser “gamle” og “traditionsrige” ud, selv om de – da de blev opført – var moderne institutioner.
