Tag: Podcast

Ildsjæle og frivillighed – Gunilla

Artiklen er en samtale med byplanlægger og arkitekt Gurnilla Rasmussen om udviklingen af bydelen Musicon i Roskilde, et projekt hun har været dybt involveret i. Omdannelsen af det tidligere betonfabriksområde til et musisk, kreativt bykvarter begyndte med en vision, hvor Roskilde Kommune indtog en faciliterende rolle frem for traditionel masterplanlægning, for at skabe et åbent miljø for kreative ideer. Nøglen til succes var at lade processen tage tid, hvilket tillod kommunen og de tidlige kreative aktører—som skatere og kunstnere—langsomt at definere, hvad en kreativ bydel skulle være. Rasmussen fremhæver især de opbyggede relationer og fællesskaber som Musicons primære tiltrækningskraft, og hun afslutter med at drøfte sit engagement i et nyt lokalt udviklingsprojekt ved det runde vandtårn i Sydbyen, et symbol hun ser som pegende mod en nødvendig cirkulær og fremadskuende tilgang til byudvikling.

Se resume af Podcast

Artiklen giver et detaljeret overblik over byudviklingsstrategien for Musicon i Roskilde, der er designet som en musisk kreativ bydel på grunden af en tidligere betonfabrik. Strategien, der adskiller sig fra traditionel planlægning, fokuserer på en faciliterende kommunal rolle og et relationsbaseret samarbejde med kreative aktører som skatere, kunstmiljøer og kulturelle ankerpunkter som Danmarks Rockmuseum og en højskole. Selvom udviklingen var langsom, har denne tilgang ifølge byplanlægger Cornilla Rasmussen skabt et stærkt fællesskab, der er blevet områdets primære attraktionsværdi. Disse erfaringer søges nu overført til nye projekter i Roskilde, særligt udviklingen af Vandtårnet i Sydbyen, som Rasmussen ser som et fremtidigt samlingssted med potentiale for at fremme cirkulær tænkning og udnytte sin unikke placering “på byens tag”.

Artiklen syntetiserer de centrale indsigter fra en samtale med Gunilla Stine Rasmussen, arkitekt og samskabende byudvikler. Hovedfokus er på udviklingen af Roskildes prisvindende bydel, Musicon, som illustrerer en innovativ model for byudvikling baseret på samskabelse, langsom udvikling og facilitering frem for traditionel top-down-planlægning. Dokumentet belyser, hvordan denne tilgang, der oprindeligt blev anset som en nødvendighed på grund af en finanskrise, viste sig at være en afgørende fordel. Den langsomme, relationsbaserede proces skabte en stærk social infrastruktur, der i dag udgør områdets primære attraktionsværdi.

De centrale konklusioner er:

• Samskabelse som strategi: Musicon blev udviklet uden en masterplan, men med “spilleregler” og en faciliterende kommunal rolle, der inviterede kreative aktører til at forme bydelen.

• Fordelene ved langsom udvikling: En langsom start gav tid til at udvikle og forankre bydelens kreative vision og skabe meningsfulde eksempelprojekter.

• Relationer som primær værdi: Det mest overraskende og vellykkede resultat er, at de mangeårige samarbejder har skabt et tæt netværk af relationer, som er blevet områdets definerende karakteristik og største tiltrækningskraft.

• Fremtidige projekter: Erfaringerne fra Musicon anvendes nu i visionen for et nyt projekt ved vandtårnet på Bymarken, der sigter mod at skabe et samlingspunkt med fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi, symboliseret ved selve bygningens genanvendelse og form.

Introduktion: Gunilla Rasmussen og Visionen for Byudvikling

Gunilla Stine Rasmussen er arkitekt med en master i socialt entreprenørskab og arbejder som samskabende byudvikler med fokus på helhed og bæredygtighed. Gennem mere end 14 år har hun spillet en central rolle i udviklingen af bydelen Musicon i Roskilde, først i kommunens plan- og udviklingsafdeling og senere i Musicon-sekretariatet. Hendes tilgang er præget af en tro på, at byudvikling skal ske i tæt samarbejde med de mennesker, der skal bruge byen, og at langsigtede, relationsopbyggende processer skaber de mest levende og bæredygtige fællesskaber.

Casestudie: Bydelen Musicon

Musicon er udviklet på grunden for den tidligere betonfabrik Unicon, som Roskilde Kommune opkøbte omkring årtusindskiftet. Frem mod 2007 blev visionen om en “musisk kreativ bydel” formuleret, og Gunilla Rasmussen blev ansat i 2008 for at bidrage til realiseringen.

En Unik Udviklingsstrategi: Samskabelse og Facilitering

I modsætning til traditionel byplanlægning blev der for Musicon valgt en radikalt anderledes strategi, der var defineret før Gunilla Rasmussens ansættelse.

• Ingen Masterplan: Området blev ikke “tegnet igennem på forhånd”. I stedet definerede man “spilleregler og en spilleplade”, der signalerede, at mulighederne var åbne for eksterne idéer.

• Faciliterende Kommunal Rolle: Kommunen indtog en bevidst tilbagetrukket og faciliterende rolle. Opgaven var at “hjælpe andres ideer på vej og støtte dem i deres kreative projekter”.

• Musicon-sekretariatet: En afgørende beslutning var etableringen af et dedikeret sekretariat, placeret fysisk i bydelen i en af betonfabrikkens gamle administrationsbygninger. Med en “åben dør”-politik fungerede sekretariatet som et dagligt kontaktpunkt, hvor kreative aktører, foreninger og virksomheder kunne præsentere idéer og få hjælp.

• Tidlige Aktører: De første til at rykke ind var skaterne, som allerede i 2005 fik nøglen til en hal. De opbyggede en velfungerende forening med op til 1200 medlemmer, der unikt formåede at forene forskellige skatediscipliner. Andre tidlige aktører inkluderede Åben Dans, kunstnermiljøet og en e-sportforening.

“Slow Urbanism”: Fordelene ved en Langsom Start

Musicon-projektets udvikling faldt sammen med finanskrisen i 2008, hvilket betød, at der i starten ingen interesse var fra investorer. Gunilla Rasmussen beskriver dette som “ret heldigt for projektet”.

• Tid til Refleksion: Den langsomme start gav tid til at finde ud af, hvad man reelt mente med en “kreativ bydel” og “at gøre noget på en anderledes måde”.

• Udvikling af Eksempelprojekter: Sammen med de tidlige kreative aktører kunne man udvikle eksempelprojekter. Da dialogen med investorerne senere begyndte, gjorde disse konkrete eksempler det “så meget nemmere at forstå hinanden”.

• Undgåelse af Traditionel Udvikling: Uden presset fra pengestærke investorer undgik man, at udviklingen fra start blev mere traditionel.

• Mangfoldighed over Tid: Den langsomme proces var en bevidst del af strategien, baseret på en indsigt om, at “hvis vi vil ende med at lave noget, der vitterlig er mangfoldigt, så må det også komme gennem lang tid.”

Kulturelle Ankerpunkter: Højskole og Rockmuseum

For at stadfæste områdets kreative profil og tiltrække mennesker, arbejdede man tidligt med at etablere store kulturelle attraktioner.

• Danmarks Rockmuseum (Ragnarock) og Roskilde Festival Højskole blev identificeret som centrale institutioner.

• Højskolen har plads til 120 elever, og dens forløb kulminerer med, at eleverne er værter på en del af Roskilde Festivals campingområde, hvilket er en stor attraktion.

• Etableringen af disse institutioner, særligt højskolen, markerede et vendepunkt. Gunilla Rasmussen beskriver en følelse af, at “nu kunne det ikke gå helt galt”. Institutionerne fungerer som “tunge ankerpunkter” og “fyrtårne”, der sikrer, at bydelens DNA – iværksætteri, innovation og kreativitet – fastholdes.

Designprincipper for en Kreativ Bydel

Musicon er præget af en række bevidste designvalg, der understøtter visionen om en bæredygtig og kreativ bydel.

Designprincip	Beskrivelse	Formål
Bæredygtig Vandhåndtering	Regnvand afledes og forsinkes på overfladen via åbne render i stedet for at blive nedsivet i kloaker. Systemet har vundet internationale priser.	Praktisk: Aflaster de eksisterende kloakker. Fremtidssikring: Større og mere fleksibel kapacitet til at håndtere ekstreme regnskyl. Æstetisk: Renderne, nogle beplantede, andre med genbrugte industrispor, er et synligt og karakteristisk designelement.
Tæthed og Kontrast	Bebyggelsen er bevidst tæt for at skabe plads til store, åbne byrum til aktiviteter.	Bæredygtighed: Flere beboere deler den samme infrastruktur, hvilket er ressourceeffektivt. Oplevelse: Skaber en dynamisk kontrast mellem smalle stræder og store pladser.
Arkitektonisk Mangfoldighed	I modsætning til byudvikling, der efterstræber ensartethed, har man på Musicon “bevidst efterspurgt variation”.	Kreativitet: Byggerier skulle have variation i materialer, højde og dybde samt en unik karakter. Fællesskab: Krav om fælleslokaler i boligbyggerier for at styrke små fællesskaber, som kan fungere som en indgang til det større fællesskab i bydelen.

Vurdering og Resultater: Relationer som Primær Attraktionsværdi

Gunilla Rasmussen vurderer, at projektet er lykkedes “overraskende godt”. Det mest bemærkelsesværdige resultat var uforudset.

“Det, der i dag gør musiken så charmerende og tiltrækkende på mange… er at man opfanger at her er der mange, der kender hinanden. Her kommer man hinanden ved… Jeg har sådan oplevelsen af, at det er blevet sådan en sidegevinst ved måden at udvikle bydele på, fordi den er jo udviklet gennem relationer.”

Den samskabende proces, der strakte sig over mange år, opbyggede et stærkt netværk af relationer. Denne sociale kapital er i dag en mærkbar og fundamental del af bydelens identitet. Nye beboere tiltrækkes af netop dette og bliver “fanebærere” for den eksisterende kultur frem for at udgøre en trussel mod den.

Fremtidsperspektiver: Projektet ved Vandtårnet på Bymarken

Med erfaringerne fra Musicon er Gunilla Rasmussen nu engageret i et nyt projekt centreret omkring det gamle vandtårn på Bymarken.

Personlig Tilknytning og Nyt Engagement

Vandtårnet har længe været et personligt “pejlemærke” for Gunilla Rasmussen. Hun ser en mulighed for at overføre læringerne fra Musicon til dette projekt, specifikt idéen om at udvikle et sted ud fra en “stor lidt flyvsk, men inspirerende vision og så i et samarbejde med mange”.

Idéer og Visioner for Vandtårnet

Projektet er i en tidlig fase, men der er allerede flere idéer, der udnytter tårnets unikke placering “på byens tag”:

• Stjernekiggeri og andre arrangementer tæt på himlen.

• Primitiv overnatning på tagterrassen.

• Fokus på at udnytte den eksponerede placering tæt på vejr og vind.

Vandtårnet som Symbol for en Bæredygtig Fremtid

Vandtårnet har ifølge Gunilla Rasmussen et potentiale, der rækker ud over de konkrete aktiviteter. Det kan fungere som et stærkt symbol for den bæredygtighedstransition, samfundet står overfor.

• Genanvendelse: At give nyt liv til en massiv betonkonstruktion er et eksempel på bæredygtig praksis, da beton er et meget CO2-tungt materiale.

• Perspektiv: Den høje placering giver et fysisk overblik og inviterer til at se verden “i det store perspektiv”.• Cirkularitet: Tårnets runde form ses som et symbol på den cirkulære tankegang, hvor materialer og ressourcer skal recirkuleres i stedet for at følge en lineær “brug-og-smid-væk”-model. Tårnet kan blive et “samlings-, vidensdelings- [og] formidlingssted” for denne vigtige dagsorden.

Se billederne i vores Galleri

5. december 2025

Roskilde MiniBy

Mange mennesker kender godt modellen af Roskilde som den så ud i 1400-tallet. Modellen ligger på Sankt Ibs Vej tæt ved rundkørslen ved havnen. Den er beskyttet af en overdækket pavillon.

Der er måske også en del mennesker som ikke kender den.

Vi er fascinerede og synes at den er værd at fortælle om og vi har derfor lavet to ting for at fortælle om Roskilde Miniby.

Det ene er en podcast på cirka 23 minutter, som fortæller en masse om middelalderbyen.

Det andet er en kort tre minutters video, hvor vi fortæller om de mange markante bygninger på modellen.

Det er også et af vore mange forsøg på at afprøve mulighederne for at formidle.

Se resume af Podcast

Dette lyduddrag introducerer Roskilde Miniby, et skalamodelprojekt der blev udtænkt i 1996 for at skænke Roskilde en model af dens middelalderlige udseende. Modellen, oprindeligt planlagt til byens tusindårs jubilæum i 1998, blev forsinket, men til sidst afsløret i maj 2005 efter omfattende arbejde med at støbe 60 tunge betonmoduler og fremstille over 900 bygninger i plast. Teksten giver en detaljeret historisk gennemgang af Roskilde i middelalderen, især fokus på byens befæstning med vold og voldgrav samt de talrige gejstlige institutioner, herunder 14 kirker og fem klostre – et usædvanligt højt antal. Forklaringen fremhæver også brugen af det lokale byggemateriale frådsten i mange af bygningerne og beskriver, hvordan den eksisterende model illustrerer vigtige steder som klostrene, Hestetorvet og Domkirkens udviklingshistorie.

Roskilde Miniby

Artiklen syntetiserer de centrale temaer vedrørende Roskilde Miniby, en detaljeret model af Roskilde omkring år 1440. Projektet blev initieret i 1996 som en gave til byens 1000-års jubilæum og blev realiseret af frivillige på et aftenskolekursus. Modellen, i skala 1:200 og på 48 m², blev overdraget til kommunen i 1999 og opstillet ved havnen i 2005.

Analysen af modellen afslører et middelalderligt Roskilde, der var stærkt befæstet og fuldstændig domineret af kirkelige institutioner. Byen husede intet mindre end 14 sognekirker og fem klostre – et usædvanligt højt antal. Disse institutioner, herunder de rige nonneklostre Sankt Clara og Sankt Agnes, samt tiggermunkenes Gråbrødre- og Sortebrødreklostre, ejede store landområder og spillede en central økonomisk og social rolle. Reformationen medførte en drastisk forandring, hvor de fleste kirker og klostre blev nedrevet.

Modellen illustrerer også byens infrastruktur med byvold, voldgrav og porte som Røde Port, samt centrale pladser som Hestetorvet, et af landets ældste kreaturmarkeder. Den fremhæver brugen af det lokale byggemateriale “frådsten”, som blev udvundet fra byens mange kilder og anvendt i adskillige bygningsværker, herunder dele af Domkirken (Absalonsbuen) og Sankt Jørgensbjerg Kirke, der anses for at være Danmarks ældste stenbygning. Samlet set fungerer minibyen som et unikt visuelt arkiv over en by, hvis udseende blev fundamentalt ændret efter middelalderen.

Projektets Oprindelse og Udførelse

Idé og Formål

Tanken om at skabe en model af Roskildes middelalderlige udseende opstod i 1996. Målet var at forære modellen til byen i anledning af dens 1000-års jubilæum to år senere. Roskilde Kommune accepterede tilbuddet. For at skabe faste rammer om projektet blev der oprettet et aftenskolekursus under FOF, ledet af malermester Erik Nielsen.

Tekniske Specifikationer og Byggeproces

Fra starten blev det fastlagt, at modellen skulle have følgende specifikationer:

• Skala: 1 til 200

• Størrelse: 6 x 8 meter

• Mobilitet: Modellen skulle være flytbar.

For at sikre mobiliteten besluttede kursisterne at opdele modellen i 60 individuelle moduler.

Byggeprocessen forløb som følger:

1. Moduler: De 60 landskabsmoduler blev støbt i beton, og hvert modul vejede omkring 200 kg. Der blev typisk støbt to moduler pr. aften.

2. Bygninger:

◦ Der blev først fremstillet træmodeller af byens mere end 900 bygninger.

◦ For hver træmodel blev der støbt en gummimatrice.

◦ De endelige bygninger blev støbt i plastikpadding ved hjælp af gummimatricerne.

◦ Til sidst blev bygningerne grundet og malet to gange.

3. Montering: I 1999 blev landskabet malet på modulerne, og de over 900 bygninger og træer blev fastgjort.

Tidslinje og Udfordringer

Projektet startede på “Base 4000”, hvor et stort lokale var stillet til rådighed. Efter et år måtte arbejdet flyttes til en hal hos Unicon, og efter få måneder igen til en anden hal. Disse flytninger forsinkede arbejdet betydeligt, og det stod klart, at den oprindelige tidsfrist for byjubilæet i 1998 ikke kunne overholdes.

• Maj 1999: Den færdige miniby blev afleveret til Roskilde Kommune.

• Maj 2005: Efter en længere proces med at finde en egnet placering, blev minibyen indviet på sin nuværende plads ved havnen. Opstillingen blev muliggjort takket være bidrag fra mange lokale firmaer, der finansierede fundament og rammer.

Analyse af Middelalderens Roskilde (ca. 1440)

Modellen er låst fast i tiden omkring år 1440 og giver et detaljeret indblik i byens struktur, bygninger og sociale landskab før Reformationen.

Byens Befæstning og Infrastruktur

Roskilde var en befæstet by, omgivet af en vold og voldgrav anlagt omkring år 1140 under Svend Grate.

• Volden: Var godt 3 km lang og 2-3 meter høj, kronet med palisader.

• Voldgraven: Var 10 meter bred. I dag kan dens forløb spores i gadenavne som Byvolden og geografiske punkter som dammene i Folkeparken og området omkring Sortebrødre Plads og Jernbanegade.

• Byporte: Byen havde flere porte for at kontrollere adgang og opkræve afgifter fra bønder, der kun måtte handle i byerne.

◦ Røde Port: Den vigtigste port mod København (dengang bispens by), beliggende tættere på Hestetorvet end den nuværende jernbanebro af samme navn.

◦ Nordlig Port: Lå ved Olsgade, mod Frederiksborgvej.

◦ Andre porte: Mod Køgevej og Ringsted.

Centrale Pladser og Gader

• Hestetorvet: Ligger umiddelbart inden for Røde Port og har sandsynligvis fungeret som en åben plads siden år 1200, hvilket gør det til et af landets ældste kreaturmarkeder.

• Algade: Hovedgaden, der løber mellem de to store munkeklostre, Gråbrødrekloster og Sortebrødrekloster.

En By Domineret af Kirken

Roskilde var i middelalderen et kirkeligt centrum af exceptionelle dimensioner. Byen “vrimlede med præster og kirkefolk”.

• Kirker: Der var i alt 14 sognekirker ud over Domkirken. På modellen er disse sognekirker markeret som grå bygninger for at vise deres tæthed.

• Klostre: Byen havde fem klostre, hvilket beskrives som “uhørt mange”. To var for mænd (tiggermunke) og tre for kvinder.

• Domkirken: Havde talrige sidealtre, hver med tilknyttede præster.

• Velgørende Institutioner: Byen rummede også institutioner som Helligåndens Hus, Duebrødre Hospital og Søren Olsens Hospital. Disse blev senere lagt sammen og eksisterer i dag som Duebrødre Stiftelse, der råder over ca. 100 boliger.

Efter Reformationen blev de fleste sognekirker nedrevet. Eksempler på nedrevne kirker inkluderer:

• Sankt Budolfi Kirke: Lå på hjørnet af Skomagergade og Ringstedgade.

• Sankt Nikolaj Kirke: Lå i Kornerups Vænge.

• Sankt Dionysii Kirke: Lå i Ringstedgade.

• Sankt Laurentii Kirke: Lå ved det nuværende Stændertorvet. Dens tårn overlevede Reformationen, og kirkerummet kan i dag ses som en underjordisk kirke, da gadeniveauet er steget markant gennem århundrederne.

• Sankt Olai Kirke: Lå i Olsgade.

• Sankt Hans Kirke: Lå i Provstestræde.

De Fem Klostre

De fem klostre var magtfulde og rige institutioner, der hver især har en markant historie.

Kloster	Orden	Nøglekarakteristika	Skæbne efter Reformationen
Gråbrødrekloster	Tiggermunke	Vist som en stor gul bygning på modellen. Var et stort og rigt kloster, bygget op omkring en firkantet gård.	Nedrevet. Området anvendes stadig i dag som kirkegård (Gråbrødre Kirkegård).
Vor Frue Kloster	Først Benediktinere, senere nonnekloster	Blev omdannet til nonnekloster for biskop Absalons slægtning, Margrete af Højelse, der blev myrdet af sin mand. Hendes grav blev et pilgrimssted, hvilket gjorde klosteret meget rigt.	Klosterbygningerne blev revet ned. Kirken overlevede og fungerer i dag som sognekirke under navnet Gammel Vor Frue Kirke.
Sortebrødrekloster	Dominikanermunke (tiggermunke)	Vist som en rød bygning med et træ i midten. Grundlagt i 1231.	Nedbrudt i 1557. Stenene blev genbrugt til at bygge herregården Selsø. På grunden blev Sortebrødregård opført, som senere blev omdannet til Det Adelige Jomfrukloster, der stadig eksisterer.
Sankt Agnes Kloster	Dominikanernonner	Lå uden for bymuren, syd for den nuværende Folkepark. Blev velhavende, da Kong Erik Plovpenning indsatte sin datter Agnes og en stor del af hendes arv i klosteret. Hendes storesøster Jutta fulgte efter. Søstrene flygtede senere til Sverige med deres rigdomme, hvilket skabte en stor skandale.	Nedrevet i 1580. Der kan stadig findes bygningsrester i området.
Sankt Clara Kloster	Franciskanernonner	Lå uden for bymuren ved den nuværende Sct Claravej. Grundlagt i 1256. Var et stort og meget rigt kloster med op til 40 beboere.	Nedlagt. Jorden blev primært overtaget af Københavns Universitet, mens resten gik til Katedralskolen, Duebrødre Hospital og Domkirken. Der er i dag ingen nævneværdige spor af klosteret.

Roskilde Domkirke og Bispegården

• Domkirkens Udseende (ca. 1440): Modellen viser kirken med det nordre tårn under opførsel, omgivet af stillads. Christian den Fjerdes spir er endnu ikke bygget. Kirken havde en meget lang byggehistorie.

• Bispegården: Absalonsbuen, bygget af frådsten, forbinder Domkirken med biskoppens palæ. Det oprindelige palæ er revet ned og erstattet af det nuværende gule palæ fra 1733. Efter Reformationen blev bispesædet flyttet til København, og en lensmand flyttede ind i bispeboligerne.

Områder uden for Bymuren

• Sankt Jørgensbjerg: En landsby med Sankt Jørgensbjerg Kirke, som er opført i frådsten. En tidligere kirke på stedet fra 1035 er “nok den ældste danske stenbygning”. Kirken var oprindeligt indviet til søfarernes helgen Sankt Clemens, men skiftede navn, da Sankt Jørgensgård, et hospital for spedalske, blev etableret derude.

• Havneområdet Vindeboderne og Sankt Ibs Kirke: Kvarteret ved fjorden blev kaldt Vindeboderne (“vendernes boder”) og var bolig for nordtyske købmænd. Deres kirke var Sankt Ibs Kirke, opført i frådsten omkring år 1100. Den var i brug indtil ca. 1800, hvorefter den blev brugt som pakhus. I dag er den restaureret, men fungerer ikke som kirke.

• Henrettelsessteder: Roskildes galge lå ved det højeste punkt på den nuværende Jernbanegade. Himmelev havde sin egen galge ved Galgebakken på Frederiksborgvej.

Geologi og Byggematerialer: frådstenens Betydning

Roskilde er rig på kilder, og for 200 år siden var der 24. Den største er Maglekilde.

• Dannelse af frådsten: Det kalkholdige kildevand danner aflejringer (frådsten), når det kommer ud i det fri. Materialet er blødt i starten og kan skæres med sav eller økse, men hærder til betonlignende styrke, når det tørrer.

• Anvendelse: frådsten var et vigtigt lokalt byggemateriale og blev anvendt i en lang række byggerier, herunder:

◦ Sankt Jørgensbjerg Kirke

◦ Sankt Ibs Kirke

◦ Absalonsbuen ved Domkirken

◦ Svend Normands katedral (forgængeren til den nuværende Domkirke)

Se kort video

Se billederne i vores Galleri

Se kortet på hjemmesiden

5. december 2025

BP Motellet på Motelvej

Her er et lydinterview med Lone Larsen og Karen Jørgensen, to tidligere ansatte på det nu lukkede BP-Motel i Roskilde, som var Danmarks første motel opført i 1955 i forbindelse med etableringen af byens omfartsvej. Samtalen fungerer som et nostalgisk tilbageblik på motellet, der engang var en stor og velrenommeret arbejdsplads og spisested kendt for retter som oksehøjreb og spiseribs. Interviewet dækker de ansattes lange perioder på motellet, hvor de mindes den fantastiske atmosfære og gode kollegaer, de typiske retter, og sjove anekdoter om lokale gæster og kendte stamkunder.

Se sammendrag af Podcast

BP-motellet i Roskilde

Dette dokument syntetiserer de centrale temaer og indsigter fra en samtale med to tidligere medarbejdere på BP-motellet i Roskilde, Lone Larsen og Karen Jørgensen. BP-motellet, der åbnede i 1955 som Danmarks første motel, var en markant institution og en anerkendt arbejdsplads, der spillede en vigtig rolle i lokalsamfundet. Det var kendt som et velrenommeret spisested for både rejsende og lokale borgere, berømt for retter som oksehøjreb og hjemmelavet flæskesteg. Medarbejderne beskriver en fantastisk arbejdskultur med stærkt kollegialt sammenhold, hvilket afspejles i deres lange ansættelser på henholdsvis otte og sytten år. Motellet tiltrak en mangfoldig kundekreds, fra racerkørere tilknyttet Roskilde Ring til håndværkere, familier og kendte personligheder. I dag er motellet lukket og bygningerne i forfald, og der verserer planer om nedrivning og nybyggeri på grunden.

Etablering og Historisk Betydning

Danmarks Første Motel

BP-motellet blev etableret i 1955 og var det første motel i Danmark, bygget efter amerikansk model. Etableringen var en direkte konsekvens af den stigende biltrafik og forventningen om, at en motorvej ville blive nødvendig. Det var olieselskabet BP, der stod bag projektet, hvilket gav motellet sit navn.

Strategisk Placering

Motellet blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af en ny omfartsvej syd om Roskilde, der forbandt vejen fra Svogerslev med Københavnsvej. Før omfartsvejen skulle al trafik gennem Roskildes bymidte via Ringstedgade. Vejen, der førte ned til motellet, fik navnet Motelvej.

Vigtige Datoer og Begivenheder

1955: Motellet åbner. Dette skete samtidig med åbningen af den nærliggende motorbane, Roskilde Ring. Mange af racerkørerne boede på motellet.
3. maj 1980: Motellet fejrer sit 25-års jubilæum. Begivenheden blev blandt andet markeret med en pølsevogn, hvor medarbejder Lone Larsen stod.
1998: Motellet dannede ramme om optagelserne til filmen “Motello”, en moderne fortolkning af Shakespeares “Othello”, instrueret af de lokale filmskabere Wiig og Rasmussen og med Sidse Babett Knudsen på rollelisten.

Arbejdspladsen og Kulturen

Et Attraktivt Arbejdsmiljø

Begge tidligere medarbejdere beskriver enstemmigt BP-motellet som en “fantastisk” og “god arbejdsplads” med et stærkt socialt sammenhold.

Lone Larsen startede i 1982 for at tjene penge til en ferie, men endte med at blive i otte år, fordi hun var så glad for at være der. Hun fremhæver de gode kolleger og glædede sig altid til at komme på arbejde, uanset om det var en almindelig hverdag eller en helligdag.
Karen Jørgensen var ansat i 17 år fra engang efter 1974.

Medarbejdernes Roller og Opgaver

Medarbejdernes primære opgaver var centreret omkring restauranten.

Bestillinger og Servering: Lone tog imod bestillinger fra kunderne ved disken, mens Karen primært arbejdede om aftenen med servering.
Madlavning: Udover servering var medarbejderne også involveret i den sidste del af tilberedningen. De skar eksempelvis utallige oksehøjreb og anrettede maden, herunder spareribs, på tallerkener.
Catering: Motellet leverede også “mad ud af huset”, blandt andet til de valgtilforordnede på Sankt Jørgens Skole under et valg.

Ledelse

Ledelsen bestod af et bestyrerpar, som medarbejderne husker tydeligt.

Knud Petersen: Var bestyrer.
Fru Petersen: Beskrives som “meget effektiv” og kunne være “skrap”, men var samtidig retfærdig. Lone Larsen husker en episode, hvor hun fik en berettiget skideballe for at ville hælde te i en chokoladekande.
De første ledere: Ved åbningen var det Engka og Boris Borgersen, der bestyrede stedet.

Familie og Generationer

For Karen Jørgensens familie var BP-motellet en arbejdsplads på tværs af generationer.

Hendes mor startede med at gøre rent på værelserne blot en måned efter åbningen i 1955 og holdt sit 25-års jubilæum.
Hendes to niecer arbejdede der også som unge piger med at rydde af bordene og vaske op.

Gastronomi og Kundekreds

Menu og Kulinariske Kendetegn

BP-motellet var et velrenommeret spisested, kendt for sine specifikke, populære retter. Burgere var endnu ikke en del af menukortet i samme grad som i dag.

Ret	Beskrivelse
Oksehøjreb	En af de mest populære retter. Medarbejderne skar kødet direkte fra stegen.
Spareribs	En anden signaturret.
Flæskesteg	En VVS-mand, der havde været kunde, huskede især den “hjemmelavede flæskesteg”, “meget brun sovs” og det altid møre oksekød.
Salat	Til retterne blev der serveret en karakteristisk salat af fintsnittet hvidkål med en mindeværdig dressing.

En Bred og Loyal Kundekreds

Motellet servicerede en meget bred vifte af gæster.

Lokale fra Roskilde: Mange lokale betragtede det som et kendt spisested og kom der jævnligt, f.eks. når lønnen var gået ind.
Rejsende og Håndværkere: Mange gæster var rejsende, især fra Jylland, som enten overnattede på vej til København eller boede der fast i længere perioder i forbindelse med arbejde i området. Motellet fungerede for dem som et “håndværkerhotel”.
Familier fra sommerhuse: Søndag aften var der ofte travlt med familier på vej hjem fra deres sommerhuse. En fast kunde var Birte Wejs, som kom med sin familie, hvor de voksne sad og læste avis uden megen interaktion med børnene.

Kendte Gæster

Gennem årene besøgte adskillige kendte personligheder motellet.

Lise Nørgaard: Holdt sin 90-års fødselsdag på motellet, hvor Karen Jørgensen serverede.
Peter Belli: Var gæst på motellet.
Poul Lytter: Beskrives som en lille mand, der pludselig stod der.
Eve Rode og Prins Joakim: Ifølge en udtalelse fra den tidligere bestyrer Boris Borgersen til BT, var de faste kunder.

Faciliteter og Fremtidsplaner

Værelser og Indkvartering

Hovedbygningen: Indeholdt 14-15 værelser.
Annekset: En separat bygning, der primært blev brugt af gæster, der boede der i længere tid, såsom chauffører og montører. Her samledes gæsterne ofte om aftenen for at spille kort.
Særlig detalje: Af overtroiske årsager fandtes der intet bord med nummer 13 i restauranten.

Lukning og Nuværende Tilstand

BP-motellet har været lukket i mange år, og bygningerne er i dag i stærkt forfald, med en tilgroet terrasse. Der går rygter om, at værelserne stadig kan lejes ud til arbejdere, men uden rengøring og anden service.

Fremtidige Udviklingsplaner

Der har i flere år været planer for grunden, som ifølge rygterne omfatter:

Nedrivning: Den nuværende bygning forventes revet ned.
Nybyggeri: Der er planer om at opføre et nyt byggeri i op til fem etagers højde.
Faciliteter: Projektet inkluderer parkeringskældre. Der er desuden et beskyttelsesrum under den eksisterende bygning.

Involvering af Asthjemmet: Det nærliggende Asthjemmet forventes at indgå i planerne på en eller anden måde.

Se billederne i Galleriet

5. december 2025

Niels Jørgen om Østervangskolen
Podcast-episoden introducerer lytterne til Roskilde-personligheden Niels Jørgen Rasmussen, en tidligere lærer, der tilbragte 37 år på Østervangskolen. Han reflekterer over sin lange karriere, som også inkluderede en periode som museumspædagog ved Vikingeskibshallen, og beskriver Østervangskolen som et sjovt og dynamisk sted præget af forsøgsundervisning og teatertraditioner. Rasmussen, som var uddannet i dansk litteratur og biologi, fremhæver især skolens åbne atmosfære og det kollegiale fællesskab i 60’erne og 70’erne, men nævner også, at det stigende bureaukrati i 90’erne bidrog til hans beslutning om at gå på pension. Endelig berører han sin fortsatte aktivitet som pensionist, herunder hans store interesse for natur, fotografi og maleri.
Se resume af Podcast

Lærerliv, Skoleudvikling og Kreativitet på Østervangsskolen

Artiklen sammenfatter de centrale temaer fra en samtale med Niels Jørgen Rasmussen, en pensioneret lærer, der tilbragte 37 år på Østervangsskolen i Roskilde (1969-2006). Dokumentet belyser den markante kontrast mellem skolens tidlige år, som var præget af pædagogisk frihed, kreativitet og et stærkt socialt fællesskab, og den senere periode, hvor stigende bureaukrati og overadministration førte til Rasmussens pensionering. Østervangsskolen fremstod i 1970’erne og 80’erne som en progressiv institution under ledelse af skoleinspektør Mark Jensen, med en unik kultur centreret omkring teater, elevinddragelse og forsøgsundervisning. De primære årsager til skiftet i arbejdsmiljøet var indførelsen af administrative byrder som elevplaner og en nedprioritering af praktiske aktiviteter som lejrskoler. Samtalen afdækker desuden skolens vedvarende kulturelle arv, herunder de fortsatte årsfester, og giver et indblik i Rasmussens faglige baggrund og fortsatte kreative virke som pensionist.

——————————————————————————–

1. Niels Jørgen Rasmussens Lærergerning: En Oversigt

Niels Jørgen Rasmussen arbejdede som lærer i 37 år på Østervangsskolen i Roskilde, fra 1969 til sin pensionering i 2006. Han har været pensionist i næsten 20 år.
- Uddannelse og Faglighed:
  
  Uddannet fra Blågård Seminarium i København.
  
  Hovedfag i dansk litteratur og biologi, med en særlig interesse for biologien.
  
  Tog senere en billedkunstlæreruddannelse i 1980’erne.
  
  Kommer fra en lærerfamilie, hvor hans tre søskende også blev lærere.
- Karriereforløb:
  
  Hans primære ansættelse var på Østervangsskolen, som han startede på direkte efter et kort vikariat på Gråbrødskole.
  
  Karrieren var afbrudt af en treårig periode som museumspædagog på Vikingeskibshallen, hvor han dog bibeholdt to daglige undervisningstimer på skolen.
  
  Han underviste primært fra 4. klassetrin og op og har ført tre klasser hele vejen fra 4. til 10. klasse.
2. Østervangsskolens Guldalder: Pædagogisk Frihed og Kreativitet

Rasmussen beskriver de første årtier på Østervangsskolen som en dynamisk og sjov tid, præget af pædagogisk innovation og et stærkt fællesskab. Han anser sin egen tid som lærer for at have været “bedst og sjovest” sammenlignet med sine søskendes erfaringer.
- En Progressiv Skolekultur:
  
  Ledelse: Skoleinspektør Mark Jensen fremhæves som “en rar mand” og “god til at skabe en ny skole”.
  
  Innovation: Der var konstant “forsøgsundervisning i gang”. Lærere kunne få en idé, præsentere den for inspektøren og få støtte til at lave en ansøgning.
  
  Moderne Rammer: Skolen havde en utraditionel tilgang, hvor eleverne måtte opholde sig indendørs i frikvartererne. Der blev aldrig anvendt eftersidninger (“sveder”).
  
  Fællesskab: Lærerkollegiet var ungt (gennemsnitsalder omkring 25-26 år), og der opstod stærke venskaber, som stadig holder. Pensionerede lærere mødes i dag i gruppen “Sølvuglerne”.
- Teater som Pædagogisk Værktøj:
  
  Mark Jensens store teaterinteresse smittede af på skolen, og det blev et krav, at “hver klasse en eller to gange om året skulle lave en eller anden forestilling”. Dette gav eleverne træning i at stå på en scene og opbyggede selvtillid.
  
  Årsfester: En stærk tradition med årsfester blev etableret, hvor lærerne i starten selv optrådte. Rasmussen var aktiv som både manuskriptforfatter og især kulissemager.
  
  Kreativ Udvikling: Rasmussen udviklede en teknik til hurtigt at tegne store kulisser (50 m² bagtæpper) og involverede elever i malerarbejdet. Han fremhæver en elev, Carsten, der fra 4. klasse viste et exceptionelt talent for rumlig fornemmelse og skyggelægning. Carsten er i dag den smed, der har ansvaret for at konstruere de vugger, som skal bruges til at flytte vikingeskibene til det nye museum.
3. Skiftende Tider: Bureaukrati og Årsager til Pensionering

Omkring 1990’erne oplevede Rasmussen et markant skift i arbejdsvilkårene, hvilket gradvist underminerede den arbejdsglæde, der havde præget hans tidlige karriere.
- Stigende Administration:
  
  Indførelsen af “elevplaner” – skriftlige planer for hver enkelt elevs udvikling – oplevedes som en overvældende byrde. Med 120-130 elever i fag som historie og biologi fandt han kravet “fuldstændig gak”.
  
  Han beskriver udviklingen som “for meget overadministration” og konkluderer, at arbejdet “blev surt”.
  
  Han drager paralleller til lignende kritik af overdokumentation i sygehus- og plejehjemssektoren.
- Nedprioritering af Praktiske Aktiviteter:
  
  Mulighederne for at tage på lejrskole blev begrænset, og kommunen solgte sine lejrskolefaciliteter. Dette gjorde det sværere at arrangere ture, da lærerne mistede kendskabet til de lokale kontakter og faciliteter.
- Kritik af Senere Udviklinger i Folkeskolen:
  
  Lærerlockouten i 2013 betegnes som et “rigtig dumt politisk brud”, som han mener, at lærerstanden aldrig rigtigt kom sig over.
  
  Han oplevede en tendens til, at forældre blander sig mere, end de gjorde tidligere i hans karriere.
4. Faglighed, Fællesskab og Skolens Arv

Udover teater og den generelle pædagogik var Rasmussen dybt involveret i både sit fag, biologi, og i skolens bredere fællesskab.
- Fagligt Engagement:
  
  Biologi: Han var med til at indrette biologilokalet med en stor samling udstoppede dyr, en metode han i dag anser for forældet.
  
  Naturinteresse: Før lærergerningen var han med til at starte Natur & Ungdom i Roskilde og deltog i kortlægning af naturområder på Københavns Vestegn.
- Skolens Fællesskab:
  
  Forældreforeningen: Rasmussen var aktiv i forældreforeningen, som bl.a. stod for etablering af skolens legeplads.
  
  Fundraising på Roskilde Festival: Gennem 10-12 år tjente forældreforeningen mellem en halv og en hel million kroner ved at sælge “pizzabrød med rockkost” (et navn opfundet af Rasmussen). Pengene sikrede, at Østervangsskolen kunne tilbyde en ekstra lejrskole om året i forhold til andre kommunale skoler.
- Østervangsskolens Vedvarende Arv:
  
  Traditionen med årsfester eksisterer stadig, nu primært drevet af eleverne, især musikklasserne.
  
  Rasmussen har et barnebarn på skolen og har som bedstefar observeret den “selvsikkerhed og selvtillid”, som eleverne udstråler på scenen. Han ser dette som en direkte videreførelse af den kultur, han selv var med til at bygge op, og betegner det som “det dejligste der er bevaret” fra den skole, han værdsatte.
5. Livet som Pensionist: Et Aktivt og Kreativt Virke

Efter sin pensionering har Niels Jørgen Rasmussen fortsat et højt aktivitetsniveau med fokus på sine kreative interesser.

Han er med til at producere podcasts.

Kunstnerisk Udfoldelse:

Han har været formand for malergruppen “Onsdagsmalerne” i Roskilde i næsten 25 år.

Han maler stadig 2-3 billeder om ugen og går til tegning.

Fotografi:

Han er en ivrig fotograf med en samling på ca. 90.000 fuglebilleder.

Han har en særlig interesse i at fotografere Roskilde by, især Domkirken, fra nye og usædvanlige vinkler.

Andre Aktiviteter:

Han er med til at producere podcasts.
Se billederne fra Galleriet
5. december 2025
Vandtårnet
Artiklen diskuterer den historiske udvikling af Roskildes vandforsyning, begyndende med en kritisk undersøgelse i 1875, der afslørede elendig brøndvandskvalitet på grund af byens affald. Dette førte til en debat i byrådet, hvor mindretalsudtalelser, der påpegede forurening fra kirkegårde og kloakker, i sidste ende sejrede, hvilket resulterede i beslutningen om at bygge et vandværk og et nyt vandtårn. Kilden beskriver den tidlige distribution via dampmaskine, behovet for vandtårne til at regulere forbruget, og senere udvidelser og moderniseringer, herunder opførelsen af det ikoniske vandtårn “Toppen” i 1950’erne. Selvom “Toppen” oplevede en kolibakterieforureningsskandale i 1967 på grund af et defekt kloakrør, overlevede det og står i dag som et vartegn, mens mange af de ældre vandtårne og værker er revet ned efter etableringen af det mere omfattende Hornsherredværket i 1974.
Se resume af Podcast

Vandforsyningens Historie i Roskilde: Fra Forurenede Brønde til Ikoniske Vandtårne

Artiklen sammenfatter historien om Roskildes vandforsyning og dens infrastruktur, baseret på en detaljeret mundtlig beretning. Fortællingen spænder fra sundhedskrisen i 1875, hvor byens brøndvand var stærkt forurenet, til etableringen af det første centraliserede vandværk og de efterfølgende vandtårne. Et centralt omdrejningspunkt er opførelsen af det ikoniske vandtårn “Toppen”, dets innovative konstruktion og den efterfølgende kolibakterie-skandale i 1967, som afslørede sårbarheder i systemet. Dokumentet dækker desuden den gradvise centralisering af forsyningen, kulminerende med åbningen af Hornsherredværket i 1974, hvilket førte til nedrivningen af de fleste ældre vandtårne. Endelig belyses den nuværende situation for “Toppen”, der i dag står tomt, og den offentlige debat om dets fremtidige anvendelse som et bevaringsværdigt vartegn for byen.

Det er Fors A/S (tidligere Roskilde Forsyning), der leverer drikkevand til langt de fleste borgere i Roskilde Kommune.

Selve drikkevandet til Roskilde by kommer primært fra disse tre vandværker under Fors:
- Haraldsborg Vandværk (i Roskilde Kommune)
- Ågerup Vandværk (i Roskilde Kommune)
- Hornsherredværket (i Lejre Kommune)
Derudover findes der en række mindre, lokale vandværker i kommunen (fx Gl. Himmelev Vandværk og vandværkerne i Roskilde Nord som Jyllinge, Gundsømagle m.fl.).

——————————————————————————–

1. Den Tidlige Vandforsyning: Sundhedskrise og Infrastrukturens Fødsel (1875-1900)

I 1875 stod Roskilde over for en alvorlig sundhedsmæssig udfordring. Kvaliteten af byens vand var blevet en presserende sag, der delte byrådet og skabte bekymring blandt borgerne.
- Vandkvalitetskrisen: En undersøgelse viste, at mens kildevandet var acceptabelt, var vandet i byens brønde af “elendig” kvalitet. Dette skyldtes, at byen hvilede på århundreders affald, den såkaldte “kultursvamp”. Omkring 200 borgere havde formelt klaget over vandets kvalitet.
- Politisk Uenighed: Et flertal i byrådet ønskede at istandsætte de eksisterende brønde for 4.000 kr., en løsning, som en vandinspektør dog ikke kunne garantere ville forbedre vandkvaliteten tilstrækkeligt. Et flertal i vandudvalget kunne derfor ikke anbefale denne løsning.
- L. Hansens Afgørende Argumentation: Byrådsmedlem L. Hansen fremlagde en mindretalsudtalelse med en videnskabeligt funderet og dramatisk appel, der blev afgørende for beslutningen. Han argumenterede:
- Etablering af Første Vandværk: Med henvisning til koleraepidemien i London i 1854 og støttet af data fra laboratorier og læger, argumenterede Hansen for et nyt vandværk baseret på sundhed og økonomi. Han estimerede omkostningerne til 130.000 kr. og overbeviste byrådet, som besluttede at opføre et vandværk for enden af Støden, nær Hellig Kors kilde.
- Infrastruktur og Distribution:
  
  En dampmaskine pumpede vandet ud i ledningsnettet ca. 12 timer i døgnet.
  
  I 1880 var ca. 200 ud af 350 husstande tilsluttet. Byen havde på dette tidspunkt 5.893 indbyggere.
  
  Systemet bestod af 5,7 km vandledning, og hver husstand havde kun én taphane.
- Det Første Vandtårn: For at udjævne forbruget og sikre vand om natten blev et vandtårn nødvendigt. St. Laurentii Tårnet (Rådhustårnet) blev overvejet, men var ikke tilstrækkeligt. Derfor blev der i 1880 opført et vandtårn i Jernbanegade, designet med inspiration fra Gåsetårnet i Vordingborg. I 1897 blev der tilføjet et identisk tårn, hvilket skabte Roskildes “tvillingevandtårn”.
- Andre Anvendelser: Byrådet installerede brandhaner og opkrævede en vandskat på 20 øre pr. 1.000 kr. i ejendomsforsikring fra de ejendomme, der kunne drage nytte af dem. I 1887 anmodede Sundhedskommissionen om, at rendestenene blev skyllet med vand fra brandhanerne to gange om ugen for at fjerne affald, da byen endnu ikke havde kloakker.
2. Ekspansion og Decentralisering (1900-1945)

I første halvdel af det 20. århundrede voksede behovet for vand markant, hvilket førte til en decentraliseret udbygning af forsyningen med flere selvstændige anlæg.
- Nye Behov: Tilladelsen til at installere vandskyllende toiletter fra 1907 medførte et stort pres på vandkapaciteten.
- Decentraliserede Anlæg: Flere store aktører etablerede deres egne vandforsyninger:
  
  DSB: Opførte et firkantet, gult vandtårn på rangerterrænet til at forsyne damplokomotiverne. Det blev revet ned i 1985.
  
  Sygehuset, garverierne og svineslagterierne: Etablerede egne boringer som nødforsyning.
  
  Vaskeriet på Maglegårdsvej: Havde sit eget arkitektonisk markante, funktionalistiske vandtårn og en boring, der leverede særligt blødt vand til vaskeprocessen.
- Nye Kommunale Tårne: I 1916 blev vandtårnet “Tårnvang” bygget på Køgevej med en kapacitet på 300 kubikmeter og et vandspejl i 65-70 meters højde.
- Teknologisk Udvikling: I 1944 begyndte man at bore ned i 120 meters dybde i kalklaget, hvilket nødvendiggjorde luftning og filtrering af råvandet for første gang.
- Samarbejde med København: Københavns Vandforsyning anlagde i 1936 et stort vandværk i Lejre. Roskilde indgik en aftale om at kunne aftage vand på favorable vilkår, en mulighed man benyttede sig af frem til 1974. Fordelingsstationen lå på Skt. Ibsvej, hvor Roskilde Miniby i dag er placeret.
3. “Toppen”: Et Nyt Vartegn for Roskilde (1945-1960)

Efter Anden Verdenskrig var byens ledningsnet utilstrækkeligt, og især de højtliggende bydele oplevede vandmangel om sommeren. Løsningen blev opførelsen af et nyt, ambitiøst og moderne vandtårn.
- Behovet for et Nyt Tårn: Det eksisterende ledningsnet var fra starten underdimensioneret. Selvom der blev etableret tre trykforøgeranlæg, var det ikke nok til at løse problemerne.
- Ambitiøse Planer: Projektet for det nye vandtårn inkluderede ikke kun vandforsyning, men også en svømmehal og en restaurant på toppen.
- Navnekonkurrence: En offentlig konkurrence resulterede i navnet “Toppen”. Blandt de andre forslag var “Den flyvende hollænder”, “Himmelbar”, “Padehatten” og “Stormfulde højder”.
- Innovativ Konstruktion: Byggeriet blev udført af H. Pihl & Søn. Metoden var avanceret: Bunden blev støbt først, og derefter blev konstruktionen løftet ca. 60 cm om dagen af 16 store donkrafte, mens præfabrikerede betonblokke blev indstøbt i søjlerne. Hver søjle blev designet til at bære en vægt svarende til 15 store lokomotiver. Processen blev beskrevet i Ingeniørens Ugeblad i 1959.
- Et Nyt Vartegn: Vandtårnet blev hurtigt et nyt, markant vartegn for Roskilde, synligt fra den nye motorvej. Ford var så interesseret i eksponeringen, at de sikrede sig reklamepladsen på tårnet.
4. Kolibakterie-skandalen i 1967

Den 16. maj 1967 blev Roskildes borgere mødt med et kogepåbud, da der blev fundet kolibakterier i drikkevandet. Fundet udløste en omfattende undersøgelse for at finde forureningskilden.
- Første Mistanke: Mistanken rettede sig i første omgang mod restauranten på “Toppen”, hvor man frygtede, at utætte toiletter forurenede vandbeholderen nedenunder. En folkesanger på Promenaden opsummerede stemningen med sangen:
- Fejlfinding: Man fandt et defekt kloakafløb på restauranten, der sivede ned gennem et lag lecanødder og betonloftet til vandbeholderen. Men selv efter at alle kloakrør var fjernet, blev der fortsat fundet kolibakterier i ledningsnettet.
- Den Virkelige Kilde: Mistanken samlede sig nu om det gamle Hellig Kors Vandværk. Undersøgelser afslørede, at forureningen stammede fra gamle overløbs- og tilbageløbsrør ved samlebrønden, som lå tæt på et kloakrør. Ved kraftige regnskyl blev kloakvand presset ind i drikkevandssystemet.
- Løsningen: De problematiske rør blev omlagt, hvilket stoppede forureningen. Samtidig blev der foretaget omfattende sikringstiltag på “Toppen”: restauranten fik nye afløb med underliggende tagrender, og der blev lagt et nyt, helsvejset linoleumsgulv som en membran oven på vandbeholderens loft. Der blev også etableret et nyt trappetårn som nødudgang.
5. Centralisering og Modernisering: Hornsherredværkets Tidsalder

Fra 1970’erne gennemgik Roskildes vandforsyning en gennemgribende centralisering, der gjorde de mange små vandværker og ikoniske vandtårne overflødige.
- Et Fragmenteret System: Før kommunalreformen i 1970 bestod forsyningen af 12 kommunale vandværker, 8 private vandværker og 6 store anlæg til institutioner og erhverv. Efter reformen kom yderligere tre kommunale værker til.
- Hornsherredværket (1974): Opførelsen af det store, moderne Hornsherredværk markerede et vendepunkt. Forud for etableringen blev der udført et omfattende registreringsarbejde af ca. 800 brønde og boringer i området for at dokumentere effekten af prøvepumpninger og fastsætte erstatninger.
- Unik Anlægsmetode: To 7-800 meter lange plastikrør blev fremstillet i Norge, bugseret over havet og ned gennem Roskilde Fjord. Her blev de fyldt med vand og sænket ned i en udspulet rende på fjordbunden. Vandet pumpes fra værket til et underjordisk magasin ved Margrethehåb og videre til “Toppen”.
- Nedrivning af de Gamle Tårne: Med det nye, centraliserede system blev de gamle vandtårne overflødige og systematisk revet ned:
  
  Bakkedragets Vandtårn: Sprængt af ingeniørregimentet den 3. juli 1956.
  
  Dobbeltvandtårnene i Jernbanegade: Revet ned i 1972.
  
  Vandtårnet på Køgevej (“Tårnvang”): Revet ned i 1973.
  
  Hedegårdens Vandværks tårne: Tårnet ved Rønøs Allé blev revet ned i 1990’erne, og Trehøjeværket på Københavnsvej blev revet ned i 1975.
6. Vandtårnets Fremtid og Arv

I dag er “Toppen” ikke længere en aktiv del af vandforsyningen. Dets funktion er overtaget af pumper, der opretholder trykket i ledningsnettet, og tårnet står tomt.

Søgen efter Ny Anvendelse: Der er igangsat en proces for at finde en ny funktion til bygningen. En gruppe har indkaldt til et åbent møde den 29. september for at indsamle idéer fra borgerne om tårnets fremtidige brug. Dette understreger bygningens fortsatte betydning som et vartegn og et samlingspunkt for Roskilde.

En Ikonisk Bygning: Der er bred enighed om, at vandtårnet er for “flot og særpræget” til at blive revet ned som sine forgængere.
Se billeder af Vandtårne i Galleriet
5. december 2025

Borgmester Tomas Breddam

Samtalen med Roskildes borgmester, Tomas Breddam, fokuserer på kommunens ambitiøse arbejde med at fremme grønne initiativer og biodiversitet. Et centralt tema er bevarelsen af den “grønne ring” omkring Roskilde, hvilket er en strategisk politisk prioritet for at begrænse byens vækst og sikre borgernes adgang til natur tæt på byen. Kilden fremhæver succesfulde naturgenopretningsprojekter, såsom omlægningen af åen ved Sankt Hans, der har skabt nye habitater og tiltrukket sjældne arter som isfuglen, samt det nylige opkøb af store naturområder til skovrejsning, herunder Himmelev Skov. Endelig understreges vigtigheden af multifunktionalitet i arealplanlægning for at balancere behovet for boligudvikling, erhvervsliv (eksempelvis den grønne omstilling hos en ny stor virksomhed) og naturområder, der også kan tjene som klimasikring og rekreative zoner.

Resume af podcast

Det Grønne Roskilde

Artiklen syntetiserer de centrale temaer og strategier for den grønne udvikling i Roskilde Kommune, baseret på en samtale med borgmester Tomas Breddam. Hovedstrategien er at beskytte og styrke “Den Grønne Ring” omkring Roskilde by for at forhindre byspredning og sikre borgerne adgang til natur. Dette princip understøttes af en parallel strategi om byfortætning, hvor nybyggeri koncentreres i eksisterende byområder.

Centrale initiativer omfatter store naturgenopretningsprojekter som omlægningen af åen ved Sankt Hans, der både fremmer biodiversitet og fungerer som klimasikring. Kommunen investerer aktivt i opkøb af naturarealer og skovrejsning, eksemplificeret ved den markante udvidelse af Himmelev Skov, der nu overgår Boserup Skov i areal. Gamle råstofgrave, som Hedeland, transformeres til værdifulde, næringsfattige naturområder, der skaber unikke habitater og rekreative muligheder.

Et gennemgående princip er multifunktionalitet, hvor arealer udnyttes til flere formål samtidigt – fra biodiversitet og rekreation til vedvarende energi og erhvervsudvikling. Et fremtrædende eksempel er integrationen af Roskildes kommende største private arbejdsplads, MAN Energy Solutions, i landskabet ved Hedeland, hvilket skaber en synergi mellem grøn industri og naturadgang. Den politiske opbakning til den grønne dagsorden er bred, men eksekveringen indebærer konstante forhandlinger og kompromiser for at balancere de mange forskellige interesser, der er knyttet til kommunens arealer.

1. Strategisk Hovedprincip: Den Grønne Ring og Byfortætning

Roskilde Kommunes langsigtede planlægning er forankret i et centralt strategisk greb: bevarelsen og styrkelsen af “Den Grønne Ring”. Dette er et bevidst politisk valg for at sikre en klar afgrænsning af Roskilde by og undgå ukontrolleret byspredning.

• Formål med Den Grønne Ring: Hovedformålet er at bevare et grønt bælte omkring hele Roskilde. Dette sikrer, at byens borgere har “adgang til det grønne lige udenfor byen” og bevarer identiteten for de omkringliggende satellitlandsbyer som Svogerslev og Vindinge ved at fastholde fysiske mellemrum. Borgmesteren understreger vigtigheden: “Det er faktisk utrolig vigtigt for fremtidens Roskilde, at vi formår det.”

• Modstand mod Byudvikling: Strategien indebærer en aktiv modstand mod pres fra bygherrer og udviklere, der ønsker at inddrage landbrugsjord og naturområder i ringen til boligbyggeri. Borgmesteren beskriver den typiske situation: “…der er en del af dem, der kommer ind, og så siger de lige den der mark. Er den så betydningsfuld?” Svaret er et fastholdt princip om, at disse arealer er afgørende for byens karakter.

• Byfortætning som Alternativ: For at imødekomme efterspørgslen på boliger arbejder kommunen i stedet med byfortætning. Dette indebærer udvikling og nybyggeri i allerede etablerede byområder, såsom langs Ringstedgade og Københavnsvej.

• Årlig Investering: For at styrke ringen aktivt har kommunen afsat 5 millioner kroner årligt til opkøb af nye naturarealer eller til skovrejsning.

2. Centrale Naturprojekter og Arealudvikling

Kommunen har igangsat en række markante projekter, der transformerer landskabet og styrker naturen.

Projekt	Nøglekarakteristika	Primære Formål
Sankt Hans Å-omlægning	Gravning af et helt nyt å-løb i et gammelt, inddæmmet område nær et Natura 2000-område (en gammel mølledam).	Biodiversitet: Tiltrækker hurtigt nyt dyreliv (en isfugl blev spottet to uger efter indvielsen). Klimasikring: Fungerer som en “vandparkeringsplads” til at håndtere øgede vandmængder. Rekreation: Skaber nye muligheder for bl.a. lystfiskere (“næsten kaste med fluer som det eneste sted på Sjælland”).
Himmelev Skov Udvidelse	Tilkøb af 90 hektar, hvilket gør skoven større end den ikoniske Boserup Skov. Finansieret via et partnerskab, hvor HOFOR betalte 75% og kommunen 25%.	Skovrejsning: Naturstyrelsen står for at rejse og drive den nye skov. Rekreation & CO2-binding: Skaber et stort, nyt rekreativt område og bidrager til klimamålene.
Genanvendelse af Grusgrave	Transformation af gamle råstofgrave som Hedeland (op mod 1500 hektar), Lynghøjsøerne og Himmelsøen.	Unik Natur: Skaber næringsfattige levesteder, der er sjældne i Danmark og understøtter arter som biblomst. Rekreation: Udvikler områderne til populære udflugtsmål. Potentiale: Kan anvendes til f.eks. solcelleparker.

3. Multifunktionalitet som Løsning på Arealpres

Med et stort pres på de tilgængelige arealer i kommunen er multifunktionalitet blevet en nøglestrategi. Målet er at få arealer til at opfylde flere formål på én gang.

• Kombinerede Formål: Et areal kan samtidigt bidrage til CO2-binding (skovrejsning), øget biodiversitet, rekreative værdier for borgerne, kvælstofreducerende tiltag og etablering af vedvarende energi. Borgmesteren formulerer det som “jagten” på at “lægge flere ting oven i hinanden”.

• Synergi mellem Erhverv og Natur: MAN Energy Solutions: Et konkret eksempel er etableringen af MAN Energy Solutions’ nye anlæg, der bliver Roskildes største private arbejdsplads med ca. 2.000 medarbejdere.

◦ Placering: Virksomheden lægger sig bevidst “på kanten” af naturområdet Hedeland.

◦ Integration: Projektet skaber en grøn korridor og et “hop”, hvor borgere kan parkere i weekenden og få direkte adgang til Hedeland.

◦ Global Grøn Omstilling: Virksomheden er central i den grønne omstilling, da de udvikler skibsmotorer til grønne brændstoffer (Power-to-X). Deres teknologi har potentiale til at “reducere drivhusgasser med omkring to til 3%” på verdensplan.

4. Formidling, Rekreation og Kulturarv

En væsentlig del af den grønne strategi er at gøre naturen og dens historie tilgængelig og meningsfuld for borgerne.

• Nationalpark Skjoldungernes Land: Nationalparken, centreret om Roskilde Fjord, spiller en stor rolle i at forbedre vilkårene for naturen og formidle dens værdier.

• “Trædestenene” Projektet: Et nyt formidlings- og udviklingsprojekt med 8 millioner kroner i finansiering. Projektet, hvor Nationalparken er en central aktør, skal forbedre faciliteterne i bl.a. Boserup Skov for skolebørn, fritidsklubber og offentligheden.

• Sankt Hans som Rekreativ Baghave: Det historiske hospitalsområde udvikles til “hele Roskildes rekreative baghave”.

◦ Bevaring: De gamle, arkitektonisk værdifulde bygninger (tegnet af bl.a. Bindesbøll) bevares, mens nyere bygninger rives ned.

◦ Helende Natur: Udviklingen bygger videre på den oprindelige tanke om naturens “helende” effekt, som lå bag hospitalets placering.

◦ Podwalks: Der er udviklet syv “podwalks”, som kan findes på kommunens hjemmeside. De kombinerer en tur i området med historiefortælling om bl.a. stedets tid som psykiatrisk hospital.

5. Roskilde Fjord: Miljøindsats og Innovation

Selvom den nationale fortælling ofte er negativ, beskrives tilstanden i Roskildes del af fjorden som “rimeligt okay”.

• Massive Investeringer: Den relativt gode tilstand tilskrives “enorme milliardsummer”, der siden 1970’erne er investeret i rensningsanlæg omkring fjorden.

• Innovativ Energiproduktion: Forsyningsselskabet FORS har for nylig indviet en varmepumpe, der udnytter varmen i renset spildevand. Denne teknologi forsyner nu 3-4.000 husstande med fjernvarme, hvilket er et eksempel på innovativ ressourceudnyttelse.

6. Den Politiske Dimension: Konsensus og Kompromis

Den grønne dagsorden nyder bred politisk opbakning i Roskilde, men er ikke fri for uenigheder og interessekonflikter.

• Bred Enighed: Der er generel enighed om hovedlinjerne i den grønne udvikling. Borgmesteren fremhæver, at Klima- og Miljøudvalget ofte finder gode, fælles løsninger.

• Politiske Kompromiser: Specifikke beslutninger, som de 5 millioner kroner årligt til naturprojekter, er et resultat af kompromis, hvor “nogen der synes vi skulle skulle bruge færre og nogen der nok også synes vi skulle bruge flere.”

• Balancerende Interesser: En central politisk opgave er at håndtere presset på arealerne og balancere modstridende interesser. Dette inkluderer hensyn til landbruget som produktionserhverv, behovet for plads til vedvarende energi og ønsket om at skabe biodiversitet og rekreative værdier.

4. december 2025

Lützhøfts Købmandsgaard

En podcast med Jakob Caspersen

Jakob fortæller om et unikt museumskoncept, der fungerer som en tidslomme om en købmandsgård i 1920 (købmandsgården blev etableret i 1892). Museet adskiller sig markant fra traditionelle udstillinger ved at tillade besøgende at røre ved og endda købe historiske varer. Jakob Caspersen deler desuden sin personlige baggrund som historiker og sin erfaring fra andre museer, der har formet hans tilgang til at formidle historie gennem genstande og den bygning, de befandt sig i. Han fortæller levende om Lützhøfts Købmandsgaards historie og udvikling, skiftet fra produktions- til omsætningsvirksomhed og hverdagen for købmandens ansatte, herunder farverige personligheder som gårdskarlen Jens Peter.

Lützhøfts Købmandsgaard – en podcast med Jakob Caspersen

Nu er det Jakob Caspersen, museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde, som Niels Jørgen og Peter taler med.

Se Billederne i galleriet Vores visitkort

Hvad indeholder denne podcast?

Podcasten giver et omfattende overblik over Lüthøffts Købmandsgaard i Roskilde, der fungerer som et levende museum efter at have lukket som almindelig forretning i 1979. Teksterne forklarer, hvordan købmandsgården, grundlagt i 1892, repræsenterede en overgang i Roskildes handelshistorie fra store, produktionsbaserede virksomheder (som måtte lukke eller omstille sig efter 1850’erne) til mindre, specialiserede omsætningsvirksomheder. Museet drives med et unikt koncept, hvor gæster må røre og købe de historisk genskabte varer for at simulere indkøbsoplevelsen omkring 1920. Desuden beskrives den sociale hverdag og personalehierarkiet omkring 1920, herunder gårdskarlen Jens Peters rolle og lærlingen Leif Pag Knudsens lange arbejdsdage, samt museets succes med at tiltrække besøgende ved at fokusere på hverdagshistorie frem for store fortællinger.

Artiklen syntetiserer de centrale temaer, historiske kontekster og nutidige strategier for Lützhøfts Købmandsgaard, baseret på en dybdegående samtale med museumsinspektør Jakob Kaspersen. Museet, beliggende på Ringstedgade i Roskilde, fungerer som en levende “tidslomme”, der minutiøst genskaber en købmandsforretning fra omkring 1920. Dets unikke koncept adskiller sig markant fra traditionelle museer ved at invitere gæster til at røre ved og købe de ca. 800 historiske varer, hvilket skaber en autentisk og interaktiv oplevelse af datidens indkøbskultur.

Jakob Kaspersen, en historiker med en bred baggrund fra det danske museumslandskab, leder museets formidling, som primært er mundtlig og dialogbaseret. Dokumentet afdækker købmandsgårdens udvikling fra en “omsætningsvirksomhed” i slutningen af 1800-tallet – en ny type købmandsgård, der opstod efter de store, produktionsbaserede købmandsgårdes fald – til dens nuværende status som et anerkendt museum. En central indsigt er, at gårdens overlevelse indtil den blev til et museum i 1979 i høj grad skyldtes en nicheproduktion af fuglefoder.

Hverdagen på gården omkring 1920 var præget af et stort personale på over 20 ansatte, et stærkt socialt hierarki og et tæt fællesskab. Nøglepersoner som den respekterede gårdskarl Jens Peter og lærlingen Leif Pag Knudsen giver et levende indblik i datidens arbejdsliv og sociale normer. Museet arbejder aktivt med at genskabe historiske produkter som Richs Kaffeerstatning og Roskilde Dom Øl, hvilket styrker den sensoriske og historiske oplevelse.

Endelig fremhæves museets markante succes i de senere år, med besøgstal, der er steget fra under 5.000 til næsten 30.000 årligt. Denne vækst tilskrives en lav adgangsbarriere og en engagerende formidlingsform, der appellerer bredt – fra skolebørn til ældre generationer og folk, der sjældent besøger museer. Museets succesfulde deltagelse i arrangementer som “Historiske Dage”, hvor de er blevet kåret til bedste stand tre år i træk, vidner om konceptets store gennemslagskraft.

Museet Lützhøfts Købmandsgaard: En Levende Tidslomme

Lützhøfts Købmandsgaard er et unikt museumskoncept beliggende på Ringstedgade i Roskilde. Det er designet som en “tidslomme”, der transporterer besøgende direkte tilbage til en købmandsgård, som den fungerede omkring 1920.

• Mission og Koncept: Museets primære mål er at holde den historiske købmandsgård i drift og genskabe oplevelsen af at handle for over 100 år siden. I modsætning til traditionelle museer, hvor man “må se, men ikke røre”, opfordres gæsterne her til interaktion.

◦ Interaktiv Oplevelse: Ikke alene må man røre ved genstandene, man kan også købe dem med hjem.

◦ Sortiment: Butikken er indrettet med omkring 800 forskellige historiske varer, der svarer til, hvad man kunne købe i perioden, baseret på hvad der kan fremskaffes i dag.

• Formidlingsstrategi: Museet vægter den mundtlige fortælling højt. Der er ingen skilte, og personalet formidler aktivt historierne om varerne, butikken og perioden. Denne personlige tilgang tilpasses den enkelte gæst, hvad enten det er børn, unge eller ældre med egne erindringer fra lignende butikker.

• Historisk Baggrund: Købmandsgården har været i drift siden 1892. Den fungerede som en almindelig købmandsbutik indtil 1979, hvor den blev omdannet til et museum. Den lange, kontinuerlige drift under de sidste ejere, brødrene Carl Vigo og Werner, sikrede, at gårdens autenticitet og funktioner blev bevaret intakt helt frem til overgangen til museumsdrift.

Museumsinspektør Jakob Kaspersen

Jakob Kaspersen har været museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard, en del af ROMU, i cirka fire og et halvt år. Han er historiker og beskriver jobbet som sit “drømmejob”.

• Baggrund og Erfaring: Før sin nuværende stilling har Kaspersen arbejdet på Københavns Museum, Sønderborg Slot og Teknisk Museum. Han trækker især på erfaringer fra Sønderborg Slot, hvor han lærte at betragte selve bygningen som den primære genstand, en tilgang han anvender på købmandsgårdens “underlige krinkelkroge” for at skabe en fortælling, publikum kan gå på opdagelse i.

• Akademisk Speciale: Hans speciale i historie omhandlede synet på demokrati i nordtyske aviser fra 1928-1930. Han undersøgte, hvordan demokrati blev fremstillet som splittende for det tyske folk i regioner, hvor nazistpartiet NSDAP hurtigt vandt frem. Denne tese peger på, at en negativ fremstilling af demokratiet var med til at bane vejen for nazismens magtovertagelse.

• Metodisk Tilgang: Selvom hans speciale emnemæssigt ligger langt fra Roskildes købmandshistorie, har det givet ham stærke metodiske kompetencer i systematisk kildearbejde, især med aviser. Han fremhæver værdien af digitaliseringen, f.eks. via Mediastream, som en markant forbedring for historisk forskning.

Købmandsgårdens Historiske Kontekst

Lützhøfts Købmandsgaard repræsenterer en specifik type købmandsgård, der opstod som følge af store samfundsændringer i 1800-tallet.

Fra Store til Små Købmandsgårde

• De Store Købmandsgårde: Før midten af 1800-tallet var de store købmandsgårde i Roskilde (som Kornerup og Bryggeren) komplette produktionsøkosystemer. De drev landbrug, kvæghold (fodret med bærme fra eget brænderi), garveri og lysestøberi. De var selvforsynende produktionsvirksomheder.

• De Stores Fald: Tre faktorer førte til de store købmandsgårdes nedgang:

1. Næringsfrihedslovene (1850’erne): Liberaliserede handlen og tillod alle at nedsætte sig som købmand.

2. Landbrugets Omlægning: Et skift fra kornavl til animalsk produktion (mælk, smør) gjorde den traditionelle kornhandel mindre profitabel.

3. Industrialiseringen: Store, industrielle bryggerier og brænderier udkonkurrerede købmandsgårdenes småproduktion.

• De Små Købmandsgårdes Fremkomst: I denne overgangsperiode opstod en ny type købmandsgård. Lützhøfts Købmandsgaard var en af disse. De var “omsætningsvirksomheder” frem for “produktionsvirksomheder”. Deres forretning var baseret på handel med korn, foderstoffer og varer til landbruget. Lützhøft var blandt de større af de “små” købmandsgårde i Roskilde.

Lützhøfts Overlevelse

Købmandsgården formåede at forblive i drift som en traditionel gård helt frem til 1979, hvilket var usædvanligt. Jakob Kaspersens teori er, at det, der reddede gården og muliggjorde dens bevarelse som museum, var en lille, men stabil produktion af fuglefoder. Dette gav en fast indtægt, selv da den traditionelle købmandsforretning blev presset af supermarkeder og nye forbrugsmønstre.

Hverdag og Socialt Liv omkring 1920

På sit højeste i årene efter Første Verdenskrig var købmandsgården en stor arbejdsplads med et rigt socialt liv.

Funktion	Antal Ansatte
Arbejdere på kornmagasinet	10-12 mand
Gårdskarl	1 mand
Købmand	1 mand
Sekretærer	1-2 personer
Kommiser (butiksassistenter)	3 personer
Lærlinge	2 personer
Total	Ca. 21 personer (+ børnearbejde)

Nøglepersoner og Sociale Relationer

• Gårdskarlen Jens Peter: Han var en central figur, der med “hård hånd” styrede den travle gård, hvor der på markedsdage kunne være op til 30 hestevogne og 50 heste. Han boede over butikken og kunne kaldes ned via en klokke. Han bød landmændene på snaps i sin “slyngelstue” – det eneste opvarmede rum udover butikken. Han var kendt for at kunne huske alle landmænd og deres vogne.

• Lærlingen Leif Pag Knudsen: Hans erindringer, optaget i 1980’erne, giver et unikt indblik i en lærlingehverdag. Dagen startede kl. 6 med at tænde op og tømme spytbakken. Arbejdstøjet var konfirmationstøjet. Lange arbejdsdage, især om lørdagen, hvor der skulle pudses vægte til kl. 22 om aftenen.

• Det Sociale Fællesskab: På trods af hierarkier var der et stærkt sammenhold. Købmandens og gårdskarlens børn legede sammen. Nabocaféen, “Café Stokken”, fungerede som et socialt samlingspunkt, hvor landmænd kunne få mad og drikke.

• Social Ansvarlighed: I en tid før velfærdsstaten udviste købmanden en form for social ansvarlighed. Historien om arbejderen “Peter Slusk”, der gentagne gange blev fyret for drukkenskab, men genansat af hensyn til sin familie med fem børn, illustrerer en tolerance, der er ualmindelig på nutidens arbejdsmarked.

Folkesundhed og Kost

• Alkohol og Afgifter: Drikkeri var udbredt, men den store afgiftsreform i 1917, der gjorde spiritus 11 gange dyrere, havde en markant positiv effekt på folkesundheden.

• Kost under Første Verdenskrig: Danmark kom ernæringsmæssigt styrket ud af krigen. Rationering af kød og inspiration fra lægen Mikkel Hindhede førte til en mere vegetarisk kost, hvilket forbedrede folkesundheden.

Museets Særlige Varer og Produkter

En central del af museets koncept er salget af historisk korrekte varer, hvoraf nogle er specialproduceret til formålet.

• Richs Kaffeerstatning: En klassisk vare, der består af ristet cikorierod og rug. Kaffeerstatning blev udbredt under Napoleonskrigene for at strække den dyre, importerede kaffe. Museet sælger Richs, som i dag produceres i Tyskland, men pakkes i historisk korrekte Richs-pakninger af Andelslandsbyen Nyvang.

• Roskilde Dom øl: Museet har genskabt en historisk øl fra det lokale Roskilde Bryggeri (tidl. F. Frederiksens Bryggeri), der brændte i 1904.

◦ Genskabelsesprocessen: Med udgangspunkt i en original etiket og en funden opskrift på en “dobbelt bitterøl” har museet i samarbejde med Himmelev Bryghus genskabt øllen.

◦ Autenticitet: Øllen produceres med historiske metoder, hvilket resulterer i mindre kulsyre og et let uklart udseende, da den ikke er chok-kølet som moderne øl. Målet er at komme så tæt på den oprindelige smagsoplevelse som muligt.

• Historiske Slikvarer:

◦ Kongen af Danmark: Betragtes som Danmarks ældste kendte bolsjeopskrift, fra 1600-tallet. Det blev oprindeligt skabt til Christian 5. som en velsmagende måde at indtage anisolie på.

◦ Bismarks Klumper: Navnet stammer ikke fra den tyske kansler Otto von Bismarck, men er en forvanskning af ordet “bismag”, som pebermyntesmagen oprindeligt blev beskrevet som.

• Andre varer: Sortimentet inkluderer også varer som franske svesker med sten, ægte sagogryn fra sagopalmen og spegesild, der – trods moderne fødevarekrav om køling – stadig pakkes ind i avispapir for at bevare autenticiteten.

Museets Rækkevidde og Succes i Dag

Lützhøfts Købmandsgaard har oplevet en markant fremgang i de seneste år og har etableret sig som en populær kulturdestination.

• Besøgstal: I løbet af de sidste 4-5 år er det samlede besøgstal for Købmandsgården og Håndværksmuseet steget fra under 5.000 til mellem 28.000 og 29.000 årlige gæster.

• Bred Appel: Successen tilskrives den lave barriere for et besøg. Det er et museum, mange kommer ind i, fordi det ligner en butik. Konceptet appellerer til gæster, der normalt ikke går på museum, og skaber en bro mellem generationer. For ældre gæster, som f.eks. forfatter Lise Nørgaard, der selv besøgte museet, vækker det minder, mens det for yngre generationer er en helt ny og fremmedartet verden.

• Opsøgende Virksomhed: “Historiske Dage”:

◦ Museet deltager aktivt i “Historiske Dage” i Øksnehallen i København, et stort arrangement for historieinteresserede.

◦ Her genskaber de en del af museumsoplevelsen med disk, reoler og 2-300 varer for at tiltrække et nyt publikum. ◦ Denne indsats har været en stor succes, og Lützhøfts Købmandsgaard er blevet kåret til “Bedste Stand” de sidste tre år i træk, hvilket bekræfter, at deres formidlingskoncept rammer plet hos målgruppen

1. december 2025

KulturTur – 8 podcast

De mange podcast giver et detaljeret overblik over Roskildes historie, byrum og offentlige kunstværker. Flere kilder beskriver de historiske funktioner og den senere udvikling af centrale steder som Hestetorvet, der har fungeret som kvægmarked og parkeringsanlæg, og Stændertorvet, hvor det historiske Sankt Laurentii Kirketårn og det gamle rådhus er placeret. Andre tekster fører læseren gennem Skomagergade og peger på arkæologiske fund, kulturelle lag, mindesmærker for historiske begivenheder og den sociale historie bag gadenavne. Endvidere behandles adskillige moderne kunstværker i Roskilde, herunder Peter Brandes’ keramiske krukker på Hestetorvet, skulpturer ved Ros Torv og forskellige kunstinstallationer i bydelen Musicon og omkring offentlige bygninger som Roskilde Rådhus og Østervangsskolen. Endelig nævnes mindesmærket for Louis Pio, stifteren af Socialdemokratiet, der blev født i Roskilde.

Resume af fokusområder

Roskildes Historie, Kunst og Kulturlag: Disse kilder fungerer som et overordnet resume, der dækker Roskildes kulturlag (kultursumpen), byens historie, historiske pladser (Hestetorvet, Stændertorvet) og kunstværker i både centrum og syd for banen.

Hestetorvet og Roskilde krukkerne: Disse fokuserer på Hestetorvets transformation (fra kreaturhandel til parkeringsareal og tilbage), de grusomme henrettelser der fandt sted der, og Peter Brandes’ tre keramiske krukker, som er verdensrekorder i højde.

Kig Ned I Skomagergade: Denne kilde giver en detaljeret gennemgang af Skomagergade, inklusiv markeringer af det tidligere Helligåndshus, fødestedet for Grevinde Danner, placeringen af den gamle postgård (Hamburger Herberge), og fundet af den ældste brolægning lavet af frådsten.

Pio: Fokuserer på L.P. Pio, stifteren af Socialdemokratiet, hans fødsel i Store Gråbrødrestræde 21, hans karriere som løjtnant i postvæsenet (hvor han opfandt metoden til at tømme de røde postkasser (det er en skrøne!)), samt hans politisk motiverede eksil i USA.

Stændertorvet: Disse dækker de centrale historiske bygninger på Stændertorvet, såsom Sankt Laurentii Kirketårn (eneste rådhus med kirketårn), Det Gamle Rådhus (tidl. Duebrødre Hospital), og Det Gule Palæ (med den bevarede Stænderforsamlingssal). Kilden beskriver også Bjørn Nørgaards brønd og Roskilde Museums bygning (Sukkerhuset).

Ros Torv: Gennemgår kunsten i butikscentret Ros Torv, herunder Hans Pauli Olsens skulpturer, Leila Vestergaards granitbænke, Bjørn Poulsens installation, og Jørgen Hansens trærod.

SkulpturTur: Fungerer som en guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.

Artikel – om vores offentlige kunst

Artiklen sammenfatter en dybdegående analyse af Roskildes rige historie, byudvikling og omfattende samling af offentlig kunst. Byen er fundamentalt defineret af sit “kulturlag” – et fysisk lag af århundreders historie under gaderne – der vidner om dens status som en af Danmarks ældste byer. Gennem en udforskning af centrale lokationer som Hestetorvet, Stændertorvet og Skomagergade afdækkes en fortælling om transformation, fra middelalderens handelscentrum og religiøse knudepunkt til en moderne by, der aktivt bevarer og formidler sin fortid.

En central indsigt er den afgørende rolle, som kunst spiller i byens identitet. Fra Peter Brandes’ monumentale og symboltunge krukker på Hestetorvet, der markerer byens tusindårsjubilæum, til den mangfoldige og tankevækkende kunstsamling i indkøbscentret Ros Torv, fungerer kunsten som et narrativt lag, der kommenterer alt fra forbrugskultur til lokalhistorie. Turen “Syd For Banen” afslører yderligere en bred vifte af kunstneriske udtryk, integreret i kirker, skoler, det nye byområde Musicon og omkring Rådhuset. Værkerne spænder fra Robert Jakobsens ikoniske jernskulpturer til subtile installationer, der engagerer borgerne i en dialog om tro, samfund og historie. Samlet set fremstår Roskilde som en by, hvor fortid og nutid er uløseligt forbundet, og hvor historien ikke blot er gemt i arkiver, men er en levende, synlig og kunstnerisk fortolket del af det offentlige rum.

Roskildes Historiske Fundament og Bykerne

Roskildes identitet er dybt forankret i dens lange historie, som er fysisk til stede i byens struktur og under dens gader.

Kulturlaget: Byen Bygget på Historie

Roskilde er, ligesom andre ældgamle danske byer som Ribe, bygget på et betydeligt kulturlag. Dette lag, også kaldet “kultursumpen”, er i Roskilde omkring en meter tykt og består af århundreders ophobet affald, potteskår og organisk materiale. Byen er bogstaveligt talt vokset oven på sin egen historie, hvor nye brolægninger og bygninger blev etableret oven på resterne af tidligere generationers liv. Dette fænomen betyder, at der kan ligge mange lag af huse oven på hinanden, især efter bybrande, hvor man ofte byggede direkte oven på ruinerne.

Stændertorvet: Magtens Centrum

Stændertorvet er et historisk knudepunkt, domineret af markante bygninger, der afspejler både kirkelig og verdslig magt.

• Sankt Laurentii Kirketårn: Tårnet er unikt, da det er det eneste kirketårn i Danmark, der er en del af et rådhus. Det blev bygget kort før Reformationen, hvilket reddede det fra den nedrivningsbølge, der ramte mange andre kirker i Roskilde. Kirken selv blev revet ned, men dens fundament og grave kan stadig ses i en ruin under torvet, med adgang fra tårnet. Tårnet har tjent flere formål:

◦ Vægtertårn: Vægtere holdt udkig efter ildebrande, som historisk har hærget byen.

◦ Fængselscelle: I mangel af egentlige fængsler blev “banditter” låst inde i tårnet.

• Det Gamle Rådhus og Byens Hus: Bygningerne ved siden af tårnet udgør det gamle rådhus, som i dag fungerer som “Byens Hus”. Den ene fløj var tidligere Duebrødre Hospital, en velgørende institution for syge og gamle.

• Det Gule Palæ: Tegnet af arkitekt Laurids de Thurah, fungerede palæet som bolig for de kongelige under ophold i Roskilde, typisk i forbindelse med begravelser i Domkirken. I dag huser bygningerne Roskilde Kunstforening og bispeboligen. Der er overvejelser om at omdanne stedet til et museum for demokrati, da den historiske stænderforsamlingssal er bevaret her, eller et besøgscenter for Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv.

◦ Roar og Helge: Ved indgangen står Johan Galsters statuer (1939) af Roskildes sagnomspundne grundlæggere.

Skomagergade: En Vandring Gennem Tiden

Skomagergade er præget af markeringer i brolægningen, som Roskilde Museum har fået lavet for at synliggøre gadens historie.

• Historiske Markeringer:

◦ Helligåndshus: En afmærkning viser placeringen af et Helligåndshus, et hospital for syge og døende i den katolske tid.

◦ Skomagerkniv: Nær Gullandsstræde findes en afbildning af en læderkniv i brolægningen, der henviser til gadens navn.

◦ Ibsskal: En kammusling i brolægningen symboliserer de pilgrimme fra Roskilde, der i middelalderen foretog den lange rejse til apostlen Jakobs grav i Spanien. Fund af skaller i grave vidner om, at mindst 3-4 roskildensere gennemførte turen.

• Vigtige Steder og Personer:

◦ Gullandsstræde: Var i gamle dage berygtet for “skørlevned og druk”, fællesbade for mænd og kvinder, og udbredte kønssygdomme.

◦ Prinsessen: En stor, hvid bygning på et hjørne, tegnet af samme arkitekt som Det Kongelige Teater. Og hotel “Prinsen”.

◦ Hamburger Herberg: Den gamle postgård, hvor dagvognen fra København stoppede før jernbanens ankomst. Det var sandsynligvis her, H.C. Andersen overnattede, hvilket mindes med en lille skulpturgruppe af hans kaloscher, hat og stok.

◦ Grevinde Danners Fødested: Ved Skomagergade 40 markerer en sten fødestedet for Louise Rasmussen, senere Grevinde Danner. Hun var balletdanserinde, gift med Frederik 7., og efterlod sig en filantropisk arv gennem stiftelser for bl.a. børnehjem og undertrykte kvinder.

• Arkæologiske Fund:

◦ Brolægning af frådsten: Den ældste brolægning, man har fundet i gaden, er fra 1100-tallet og lavet af frådsten. Dette er usædvanligt for perioden, hvor gader typisk var mudrede eller belagt med træ. frådsten er en blød kalksten, der hærder ved kontakt med luft, og som også er brugt i Absalonsbuen på Domkirken.

Hestetorvet: Fra Kreaturhandel til Kunstplads

Hestetorvet har gennemgået en markant transformation fra et praktisk handelssted til et moderne byrum.

• Historisk Funktion: Torvet har altid været en trekantet plads, der fungerede som centrum for byens kreaturhandel.

• Henrettelsesplads: Det var også her, byens bøddel (som også dækkede København og Næstved) udførte offentlige henrettelser. En berygtet begivenhed var henrettelsen med økse af natmandsdrengen Nikolaj, der havde påsat en brand, som ødelagde en tredjedel af Roskilde. Børn skulle overvære henrettelsen som en advarsel.

• Modernisering og Tilbageføring: I 1960’erne blev torvet omdannet til et parkeringsanlæg med en underjordisk etage, tankstation og bygninger, der husede bl.a. Pags Cafeteria. Dette blev senere revet ned, og torvet blev ført tilbage til sin oprindelige form, nu med en rund brønd med hestemotiver.

Kunst i det Offentlige Rum: En Narrativ Dimension

En betydelig del af Roskildes identitet er formet af en rig og varieret samling af offentlig kunst, der findes på byens torve, i institutioner og i nyere bydele.

Monumental Kunst på Hestetorvet

• Peter Brandes’ Krukker: I anledning af byens 1000-års jubilæum skænkede Stryhns fond tre monumentale keramiske krukker, skabt af Peter Brandes.

◦ Teknisk Bedrift: Krukkerne (nr. 7, 8 og 9 i en serie på 10) er på grænsen af, hvad der teknisk kan lade sig gøre i keramik, med en godstykkelse på ca. 20 cm. Hver krukke var en ny verdensrekord i højde, da den blev skabt.

◦ Symbolik: De symboliserer både liv og død – vandet i krukken som forudsætning for liv og dåb, og urnen som beholder for aske efter døden.

◦ En Særlig Gestus: Som anerkendelse af, hvem der skabte værdierne bag gaven, er navnene på alle medarbejdere på Stryhns på det tidspunkt indgraveret i en af krukkerne.

Kunsten i Ros Torv: En Dialog med Forbrugskulturen

Indkøbscentret Ros Torv huser en overraskende og omfattende samling af samtidskunst.

Kunstner	Værk	Beskrivelse
Hans Pauli Olsen	Omvendt kvindefigur	En groft modelleret bronzefigur af en nøgen kvinde, der hænger på hovedet. Værket kan tolkes som en kommentar til forbrugersamfundet eller et forsøg på at “sætte kunsten på hovedet”.
Hans Pauli Olsen	Anna	En portrætlignende og atletisk kvindefigur i bronze på en sokkel af blå rønnegranit, muligvis et portræt af kunstnerens kone.
Leila Vestergaard	Bænke	19 håndhuggede bænke i poleret blågrøn granit med forskellige motiver, herunder en forstørret 200-kroneseddel, et uldsweater-mønster og børnetegninger.
Bjørn Poulsen	Skulptur over indgang	En stor, stjerneagtig og farverig skulptur skabt af sammensmeltet industrielt materiale som plastikspande og indkøbskurve. Den kan tolkes både som glad og festlig og som farlig og aggressiv, en kommentar til overskudssamfundet.
Jørgen Hansen	Trærod	Roden fra et lindetræ fra Ledreborg, renset for jord og monteret på glasplader med lys, så den ses nedefra. Den symboliserer forbindelsen til stedets historie, hvor DAK konservesfabrik og Hedegårdene lå før centret.
Steffen Tast	Andromedas Slør	En installation af lyslederkabler, der hænger i loftet ved Café Vivaldi.
Leif Sylvester	Kattemaleri	En ca. 4×4 meter fotografisk gengivelse af et farverigt og glædesvækkende maleri af en kat.
Henning Nordstrøm & Jan Brolykke	Palindrom (2018)	Et maleri på ca. 2×2 meter, der viser to næsten identiske, farverige figurer, der bevæger sig mod hinanden. Titlen refererer til noget, der kan læses både forfra og bagfra.
Ukendt	Helgeskilde	En lille, firedelt bronzeskulptur ved en rulletrappe med rislende vand, der løber ned ad trappetrin. Den refererer til byens sagnomspundne kilder.

Flere vandkunstværker, herunder Halvdans Kilde og Svend Tveskægs Kilde, er desværre forsvundet eller ude af funktion.

Kunst og Skulpturer “Syd for Banen”

Området syd for jernbanen rummer en tæt koncentration af forskelligartet kunst.

• Kirkekunst:

◦ Jakobskirken: Her findes Hein Heinsens moderne kors-fortolkning af naglejern og guldblade, der inviterer til personlig refleksion. Kirken har også en dåbsudsmykning af Helle Hove og Iben Brøndum, hvor en ny “snekrystal” af perleplader tilføjes for hvert døbt barn.

• Kunst på Skoler:

◦ Østervangsskolen: En gavl er udsmykket med keramiske fliser i middelhavsblå af tidligere lærer Lisbeth Skov. Indenfor står en farverig jernskulptur af Egon Fisher, oprindeligt indkøbt til den nu nedlagte Maglegårdskolen.

• Musicon og Roskilde Ring:

◦ Musicon: Roskildes nyeste bydel, opstået på grunden for betonfabrikken Unicon. Området er præget af skulpturelle elementer fra den gamle fabrik, herunder kranbærende betonelementer, der står som vartegn.

◦ Roskilde Ring: Den tidligere racerbane er markeret med 12 sten, der via QR-koder linker til historisk information. Ved parken står Michael Teils skulptur Genfortryllelsens Brønd (1990) i indfarvet beton og bronze.

• Ved Rådhus og Sygehus:

◦ Rådhuset: Foran rådhuset (den gamle amstgård) står Robert Jakobsens markante jernskulptur Fortid, Nutid og Fremtid. Udenfor findes også Godfred Ekhofs bronzestatue Solskinspigen (1976) og Jun Iishi Inuis unikke skulptur Blæst (1990).

◦ Sygehuset: Her ses værker af lokale og anerkendte kunstnere, herunder et bronzeføl af Roskilde-billedhuggeren Gudrun Lauersen og Mogens Bøgilds skitseagtige bronzeskulptur Ørn (1979), der er kendt for sin evne til at indfange dyrs bevægelse.

L.P. Pio: Socialdemokratiets Stifter

Louis Pio, stifteren af det danske socialdemokrati, blev født i Store Gråbrødrestræde 21 i Roskilde, hvor en mindeplade er opsat. Før sin politiske karriere var han løjtnant i postvæsenet og er krediteret for at have opfundet den effektive mekanisme til tømning af de røde postkasser, hvor bunden åbnes, og brevene falder ned i en sæk (det er en skrøne). Af frygt for at han skulle starte en revolution, blev Pio bestukket af politiet til at forlade Danmark. Han rejste til USA, hvor han døde. Hans aske blev senere bragt tilbage til Danmark, og han blev rehabiliteret som en vigtig historisk figur.

Podcast: Hestetorvet

Med stationsbygning også et Hestetorv. Det var almindeligt i de danske købstæder, at der var flere torve foruden “hovedtorvet”, som for Roskildes vedkommende var lig med en del af hovedgaden Algade.Det næstældste torv er Hestetorvet, som blev anlagt lige inden for Røde Port, Roskildes grænse mod øst. Selve porten antages at have været af røde munkesten og beliggende i området Sortebrødrestræde, Algade og Hestetorvet. Det var oprindelig en aflang, rektangulær plads, hvor der blev falbudt stude, grise og heste. Det antages, at hestetorvene i Ribe, Roskilde og Odense er landets ældste.
Niels giver en lille beskrivelse af stedet.

Lydklippet om Hestetorvet afslører, at denne trekantede plads historisk set altid har eksisteret som et centralt sted for kreaturhandel. I 1960’erne gennemgik torvet en stor forvandling, hvor det blev ombygget til et komplekst parkeringsområde med en underjordisk tankstation og en bygning, der husede en boghandel og det populære Pags cafeterie. Heldigvis blev denne modernisering senere revet ned for at genetablere torvet i sin oprindelige form, hvilket nu mindes af en rund brønd med indgraverede hestemotiver. Denne kilde illustrerer bypladsens omskiftelige historie fra et handelscentrum til et parkeringsanlæg og tilbage til en genoprettet historisk skikkelse.

Se billeder fra Hestetorvet

Stationsbygningen

Roskilde Krukkerne

Podcast: Et kig nedad Skomagergade

En detaljeret, guidet historisk vandring langs Skomagergade i Roskilde, hvor fokus ligger på at afdække lagene af byens fortid, startende med det omfattende kulturlag funderet på århundreders affald og nedrivninger. Teksten fremhæver de specifikke markeringer i gadebelægningen, der synliggør tidligere bygninger som Helligåndshuset, en gammel postgård samt symbolske spor af Roskildes rolle som pilgrimsmål, hvilket bevidnes af fundet af ibsskalen. Der gives også plads til beretninger om berømte borgere som Grevinde Danner og uhyggelige skæbner forbundet med byens bøddel, hvilket tegner et levende billede af gadelivets kontraster. Afslutningsvis forbindes Roskildes dybe historie med nutiden gennem omtalen af unik arkitektur og en moderne lysinstallation over gaden.

Se billeder fra Skomagergade

Podcast: Louis Pio

Wikipedia: “Louis Albert Francois Pio (født 14. december 1841 i Roskilde, død 27. juni 1894 i Chicago) var en dansk socialistisk pioner, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Pio stiftede sammen med Harald Brix og Paul Geleff Den Internationale Arbejderforening for Danmark i 1871, som senere blev til Socialdemokratiet. Han var far til Sylvia Pio…..”

Socialdemokratiet.dk: “Louis Pio (1841-1894) Formand for Socialdemokratiet 1871-72 og 1875-77
Socialdemokratiets spæde start skete en forårsdag i 1871. Louis Pio udgav i dette forår to små pjecer med titlen ’Socialistiske Blade’. I pjecerne opfordrede Pio de danske arbejdere til at organisere sig både fagligt og politisk. Pio mente, at arbejderne selv kunne opnå indflydelse på løn- og arbejdsvilkår ved at organisere sig. Dermed ville arbejderne kunne forbedre deres position i samfundet……”

Podcast: Stændertorvet

Stændertorvet, Det Gule Palæ, Palægaden og Roskilde Museum: Niels og Peter mødes på Stændertorvet i Roskilde bymidte. Vi sætter os og betragter omgivelserne. Og Niels har som sædvanlig en masse at fortælle. Peter lytter interesseret.

Se billeder fra Stændertorvet – blomsterne

Se billederne fra Stændertorvet – alle

Podcast: Kunst på Ros Torv

Vi fortsætter ufortrødent med at kaste os ud i kunstens verden. Niels fortæller lidt løst og fast om kunsten på Ros Torv. Der er forbavsende smukke, interessante og spændende værker strøet ud over lokaliteterne. Til stor glæde for de besøgende.

Se oversigt over kunst på Ro’s Torv

Podcast: Rytterstatuen af Dronning Margrete den 1.

På Københavnsvej – en af indfaldsvejene til Roskilde – står en dejlig og flot rytterstatue af dronning Margrete den 1. Og den er placeret lige ud for Ro’s Torv.

Statuen er udført af Anne-Marie Carl-Nielsen, oprindelig lavet i gips i 1896-97. Men først mange år senere realiseret i bronze.
Den store bronzestatue blev afsløret af dronning Margrethe d. 2. i 2006.

Og som sædvanlig har Niels interessante ting at fortælle.

Podcast: Skulpturer syd for banen

En guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.

Denne kilde er en detaljeret mundtlig tur til skulpturer og kunstværker i Roskilde, primært syd for jernbanen. Den beskriver forskellige kunstneres værker, deres placeringer, materialer og symbolik, ofte med personlige anekdoter og fortolkninger fra guiden. Turen starter ved Jacobskirken og fortsætter til Østervangsskolen, Musicon-området, Roskilde Ring, Rådhuset og ender ved sygehuset, idet den fremhæver kunstværkernes relation til deres omgivelser og historie. Guiden lægger vægt på, hvordan kunst kan engagere beskueren gennem åben fortolkning og dens evne til at afspejle både lokale historier og bredere kulturelle fortællinger.

Se billeder fra Jakobskirken

Se billeder fra Musicon

Se billeder fra Rådhuset

Og så lidt billeder med Kunst og Kultur

Se også et indlæg i Trap om Billedkunst i Roskilde Kommune

28. november 2025

Mit arbejdsliv – Niels Jørgen Rasmussen

Niels Jørgen fortæller om sit arbejdsliv.

Kort resume

Denne podcast indeholder et interview med tidligere lærer, Niels Jørgen Rasmussen, som giver et tilbageblik på sine 37 år som lærer på Østervangskolen i Roskilde, samt tre år som museumspædagog ved Vikingeskibshallen. Rasmussen reflekterer over det kreative og frie miljø på skolen i 60’erne og 70’erne, herunder den store vægt der blev lagt på teaterforestillinger, som byggede elevernes selvtillid op. Han diskuterede også sine hovedfag i dansk litteratur og biologi og bemærkede, at han stoppede med at undervise i 2006 på grund af stigende bureaukrati og for megen administration. Der var iøvrigt også den mulighed at gå på pension som 60-årig mod en beskeden reduktion af pensionen. Desuden nævner han sine fortsatte aktive interesser efter pensionen, herunder maleri, tegning og fotografering.

Artikel – om et Lærerliv på Østervangskolen

Dette dokument sammenfatter de centrale temaer og indsigter fra en podcast med Niels Jørgen Rasmussen, en pensioneret lærer med 37 års erfaring fra Østervangskolen i Roskilde. Dokumentet belyser hans karriere, skolens unikke pædagogiske kultur, de forandringer i lærerfaget, der førte til hans pensionering, samt hans aktive liv efter arbejdslivet.

Niels Jørgen Rasmussen beskriver Østervangskolen i 1970’erne og 80’erne som en progressiv og eksperimenterende arbejdsplads, præget af et stærkt socialt sammenhold blandt de mange unge lærere. Under ledelse af skoleinspektør Mark Jensen blev kreativitet, især teater, en central del af skolens identitet, hvor både elever og lærere årligt opførte forestillinger. Rasmussen var selv en drivende kraft i disse projekter, både som forfatter og som en særdeles produktiv scenograf.

Han kontrasterer denne “lystbetonede” periode med de senere år i faget, hvor stigende bureaukrati, krav om overdokumentation som “elevplaner” og et tab af pædagogisk frihed gjorde arbejdet “surt”. Han peger specifikt på lærer-lockouten i 2013 som et “rigtig dumt politisk brud”, der påførte lærerstanden varig skade. Disse forandringer var den primære årsag til hans pensionering i 2006. Som pensionist har han fastholdt et højt aktivitetsniveau inden for malerkunst, fotografering og podcastproduktion, ligesom han bevarer kontakten til tidligere kolleger i pensionistgruppen “Sølvuglerne”.

1. Professionel Baggrund og Karriereforløb

Niels Jørgen Rasmussens karriere var dybt forankret i Roskilde og specifikt på Østervangskolen, hvor han var ansat fra 1969 til 2006.

• Uddannelse og Fagområder:

    ◦ Uddannet fra Blågård Seminarium i København.

    ◦ Hovedfag i dansk litteratur og biologi, med en særlig passion for biologi.

    ◦ Tog senere en uddannelse i billedkunst i 1980’erne.

    ◦ Var med til at stifte Natur og Ungdom i Roskilde og deltog i registrering af natur i Københavns Vestegn.

• Karriere Tidslinje:

    ◦ 1969: Starter som lærer på den nybyggede Østervangskolen.

    ◦ 37 års ansættelse: Arbejdede på skolen i 37 år, kun afbrudt af en periode som museumspædagog.

    ◦ Museumspædagog: Arbejdede i tre år på Vikingeskibshallen, men bibeholdt to daglige timer på Østervangskolen for at bevare tilknytningen.

    ◦ 2006: Gik på pension efter næsten fire årtier på samme skole.

• Personlig Baggrund:

    ◦ Født i Aarhus og boede de første otte år i Jylland.

    ◦ Flyttede til Birkerød og senere til Roskilde, hvor hans far byggede hus på Østervang.

    ◦ Alle hans tre søskende blev også lærere, hvilket hans far var “fortvivlet over”. Faderen blev glad, da Niels Jørgens søn blev ingeniør.

    ◦ Sammenlignet med sine søskendes erfaringer i Viborg og Horsens, konkluderer han: “så er jeg den, der har haft det bedste og sjovest, synes jeg.”

2. Østervangskolens Særlige Kultur og Pædagogik

Østervangskolen fremstod under Niels Jørgen Rasmussens tidlige ansættelse som en pionerskole med en særegen og progressiv kultur, der adskilte sig markant fra andre skoler.

• En Progressiv og Eksperimenterende Skole:

    ◦ Skolen var præget af en vilje til fornyelse: “der var ikke et år, hvor der ikke var forsøgsundervisning i gang.”

    ◦ Skoleinspektør Mark Jensen beskrives som en “rar mand” og “god til at skabe en ny skole”, som var meget modtagelig over for nye ideer fra lærerstaben.

    ◦ Der blev afholdt emneuger og -dage, f.eks. en “feature uge” om forurening allerede i 1970.

• Teater og Kreativ Udfoldelse:

    ◦ Teater var en hjørnesten i skolens pædagogik, drevet af inspektør Mark Jensens store teaterinteresse.

    ◦ Hver klasse skulle lave en forestilling en til to gange om året, hvilket gav eleverne træning i at optræde og styrkede deres selvtillid.

    ◦ Lærerne opførte årligt en forestilling til årsfesten, hvilket blev en fast tradition. Ved skolens indvielse opførte de “Kejserens nye klæer” med inspektøren i hovedrollen.

    ◦ Rasmussen fremhæver, at lærerne ofte var forud for deres tid og opførte stykker som “Ronja Røverdatter”, før de blev filmatiseret.

    ◦ Traditionen lever videre i dag, nu primært drevet af skolens musikklasser, hvilket Rasmussen med glæde observerer hos sit barnebarn.

• Et Positivt og Frit Læringsmiljø:

    ◦ Skolen havde en afslappet og fredelig stemning.

    ◦ Eleverne måtte opholde sig indendørs i frikvartererne, hvilket var utraditionelt for den tid.

    ◦ Der blev aldrig givet eftersidninger (“sveder”).

    ◦ Der blev lagt stor vægt på skolens udsmykning, med faste dage til “gangudsmykning”.

• Socialt Sammenhold blandt Kolleger:

    ◦ Lærerkollegiet bestod i starten af mange unge mennesker på 25-26 år, som fik børn samtidig og dannede venskaber, der stadig holder.

    ◦ Han husker lærerådsformanden som “gammel”, fordi han var 40 år.

    ◦ Dette stærke sammenhold lever videre i pensionistgruppen “Sølvuglerne” (opkaldt efter skolens logo), som mødes til julefrokoster og rejser sammen.

3. Centrale Projekter og Initiativer

Ud over den daglige undervisning var Niels Jørgen Rasmussen dybt involveret i en række projekter, der formede både skolens fysiske rammer og dens økonomiske muligheder.

• Kulissebyggeri og Elevinddragelse:

    ◦ Rasmussen var den primære kraft bag kulisserne til de mange teaterforestillinger. Han anslår at have lavet kulisser “nok til at dække syv almindelige villagrunde”.

    ◦ Han udviklede en hurtig teknik til at skitsere store bagtæpper (50 m²) på ca. 10 minutter ved hjælp af en sprittusch på et kosteskaft.

    ◦ Han inddrog elever i malearbejdet og fremhæver især en elev, Karsten, som fra 4. klasse viste et exceptionelt talent for rumlig fornemmelse og skyggelægning. Karsten er i dag smed og har fået den specialiserede opgave at designe og bygge de vugger, der skal bruges til at flytte de skrøbelige vikingeskibe til det nye museum.

• Faglig Indretning og Undervisning:

    ◦ Som biologilærer var han med til at indrette skolens biologilokale med en stor samling af udstoppede dyr, en tilgang han i dag anser for “lidt forældet”.

    ◦ Han underviste primært fra 4. klasse og op og var klasselærer for tre klasser, som han fulgte fra 4. til 10. klasse.

• Forældreforening og Fundraising:

    ◦ Han var aktiv i forældreforeningen, som bl.a. stod for at bygge skolens legeplads, da der ikke var afsat kommunale midler til det.

    ◦ Foreningen fandt på at tjene penge ved at have en bod på Roskilde Festival. Gennem 10-12 år genererede de et overskud på mellem en halv og en hel million kroner ved at sælge “pitabrød med rockkost” – et navn, Rasmussen selv fandt på.

    ◦ Disse midler gjorde det muligt for Østervangskolen at tilbyde et ekstra årligt lejrskoleophold og mange interessante foredragsholdere til forældreforeningens arrangementer sammenlignet med andre kommunale skoler.

4. Forandringer i Lærerfaget og Årsager til Pensionering

Rasmussen beskriver en markant ændring i lærergerningen fra en lystbetonet og fri profession til et bureaukratisk og overadministreret arbejde.

• Stigende Bureaukrati:

    ◦ Omkring 1990’erne begyndte et øget fokus på administration at præge hverdagen.

    ◦ Han fremhæver indførelsen af “elevplaner” som et særligt negativt eksempel. Som faglærer i 2-timers fag havde han op til 130 elever og skulle udarbejde individuelle skriftlige årsplaner for hver enkelt, hvilket han betegner som “fuldstændig gak”.

    ◦ Han kritiserer generelt tendensen til overdokumentation, som han også ser i sygehus- og plejesektoren.

• Tab af Pædagogisk Frihed:

    ◦ Den frihed, han satte pris på i starten af sin karriere, forsvandt gradvist.

    ◦ Mulighederne for at tage på lejrskole i naturen blev indskrænket, bl.a. fordi kommunen solgte sine faste lejrskoler. Dette gjorde planlægningen mere besværlig, da man mistede de lokale kontakter og kendskabet til faciliteterne.

    ◦ Han konkluderer: “Jeg synes, vi havde det meget friere, og det var meget nemmere. Og det var meget mere lystbetonet.”

• Konsekvenser af Lærer-lockouten i 2013:

    ◦ Selvom han var gået på pension, ser han lockouten som en skelsættende og ødelæggende begivenhed for faget.

    ◦ Han beskriver den som et “rigtig dumt politisk brud” og mener, at “lærerne kom aldrig over det”.

• Pensionering i 2006:

    ◦ Den primære årsag til, at han stoppede, var, at jobbet simpelthen “blev surt” på grund af den øgede administration og det mindskede pædagogiske råderum.

5. Livet som Aktiv Pensionist

Efter næsten 20 år som pensionist er Niels Jørgen Rasmussen fortsat en yderst aktiv person med et bredt spektrum af interesser, hvoraf mange har rødder i hans tid som lærer.

• Kunstnerisk Virke:

    ◦ Maler: Han har i næsten 25 år været formand for malergruppen “Onsdagsmalerne i Roskilde” og maler stadig 2-3 billeder om ugen. Han går også til tegning.

    ◦ Fotograf: Han er en ivrig fotograf med en særlig interesse for Roskilde by, især at finde nye og usædvanlige vinkler på Domkirken. Han har desuden en samling på ca. 90.000 fuglebilleder.

• Sociale og Kreative Aktiviteter:

    ◦ Podcast: Han er medvært på den podcast, interviewet er en del af.

    ◦ “Sølvuglerne”: Han er en aktiv del af pensionistgruppen for tidligere lærere fra Østervangskolen, som fortsat mødes og rejser sammen.

Billedgalleriet er jo Niels Jørgens bedrift (sammen med Poul Erik)

28. november 2025

Jakobskirken 50 år – 5 podcast

Samtaler med 5 ansatte/tidligere ansatte i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum.

Denne artikel er uddrag fra transskriptioner af 5 podcasts i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum, hvor forskellige tidligere og nuværende medarbejdere interviewes om deres tid og oplevelser i kirken. Blandt de interviewede er Frede Tramm, en af de første præster, der taler om kirkens pionerånd, sit forrige virke i Etiopien og opstarten af sorggrupper; Henrik Bjørnum, organist gennem mange år, der beskriver sit fokus på det folkelige og moderne musik som modsætning til Domkirkens traditioner; og Karen Groth, en tidligere kordegn, der reflekterer over det administrative arbejde, kirkens engagement med flygtninge, og det gode kollegiale fællesskab. Selvfølgelig er der også en samtale med den nuværende præst Mogens Ohm Jensen, som også er formand for “Syd for Banen”. Og kirketjener Johannes Andreassen. Fælles for alle er vægtningen af Jakobskirkens åbenhed, aktivistiske linje og dens rolle som et kulturelt og socialt centrum for lokalsamfundet. De taler også om kirkens arkitektur og hvordan den inviterer til et tættere fællesskab.

Artikel: : Jakobskirkens Identitet, Fællesskab og Virke gennem 50 År

Denne artikel sammenfatter centrale indsigter fra interviews med nøglemedarbejdere i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum i april 2024. Dokumentet afdækker, at Jakobskirken er en markant anderledes kirke end den traditionelle landsbykirke, formet af en stærk “pionerånd” fra dens grundlæggelse i 1974. Kirkens DNA er kendetegnet ved en dyb forankring i lokalsamfundet, en udtalt “folkelighed” og et exceptionelt samarbejdsklima blandt medarbejderne.

De centrale temaer er:

• En Pionerkirke: Skabt i et nyt byområde, hvor menigheden og personalet fra starten var med til at forme kirkens indhold og aktiviteter, hvilket resulterede i et bredt og aktivt engagement.

• Folkelighed og Tilgængelighed: Kirkens moderne arkitektur, musikalske profil med fokus på fællessang og populærmusik samt dens mangeartede aktiviteter er designet til at nedbryde barrierer og invitere alle indenfor.

• Unikt Arbejdsmiljø: Alle interviewede fremhæver et fantastisk kollegialt fællesskab, hvor man hjalp hinanden på tværs af faggrænser, og hvor rollerne ofte var mere flydende og omfattende end formelle jobbeskrivelser.

• Tilpasning og Udvikling: Kirken har gennemgået en betydelig udvikling fra de hektiske pionerår til en periode med stilstand og frustration i 2000’erne, for derefter at genfinde sin relevans gennem en ny strategi baseret på at lytte til lokalsamfundet og skabe relationer.

Jakobskirken fremstår som en levende og dynamisk institution, der kontinuerligt formår at engagere sit lokalsamfund ved at være relevant, åben og villig til at eksperimentere, samtidig med at den bygger på et stærkt fundament af fællesskab og gensidig tillid.

Introduktion: En Kirke Skabt af Pionerånd

Jakobskirken, indviet den 14. april 1974, blev grundlagt i et nyt byområde “syd for banen” i Roskilde. I modsætning til etablerede sogne med århundredgamle traditioner, opstod Jakobskirken med en udpræget “iværksætterånd og pionerånd”. Tidligere præst Frede Tramm beskriver, hvordan den linje, der blev lagt fra starten, var “en aktivistisk linje og en bred åben linje”, som han fandt det nemt at tilslutte sig, da han ankom i 1977.

Denne pionerånd betød, at menigheden og personalet i fællesskab definerede, hvad kirken skulle være ud over de ugentlige gudstjenester. Sognepræst Mogens Ohm Jensen påpeger, at et bredt engagement fra bydelens indbyggere var med til at forme indholdet i de nye lokaler. Det var ikke kun kirkeåret, der satte dagsordenen, men i lige så høj grad en holdning fra indbyggerne om at “mødes om noget, der giver mening”.

De Interviewede Nøglepersoner

Analysen bygger på interviews med fem centrale medarbejdere, hvis erfaringer tilsammen dækker hele kirkens 50-årige historie:

Navn	Rolle	Ansættelsesperiode
Johannes Andreassen	Kirketjener	1974–2007 (33 år)
Frede Tramm	Sognepræst	1977–1994 (17 år)
Henrik Bjørnum	Organist	Ansat i 1989 (med en 4-årig pause, over 30 år)
Karen Groth	Kordegn	1989–2019 (30 år)
Mogens Ohm Jensen	Sognepræst	Siden 2008

Kirkens DNA: Folkelighed og Fællesskab

Et gennemgående træk ved Jakobskirken er dens fokus på at være folkelig og tilgængelig. Dette kommer til udtryk i alt fra bygningens arkitektur til de aktiviteter, der finder sted.

Arkitektur og Atmosfære

Jakobskirkens bygning er moderne og adskiller sig markant fra traditionelle kirkebygninger. Mogens Ohm Jensen fremhæver, at selvom den udefra ligner “nogle firkantede kasser”, er kirkerummet “smukt,” “nært,” og “højtideligt”. En afgørende arkitektonisk detalje er, at der kun er én murstens højdeforskel mellem gulvet og alterområdet. Dette signalerer, at “præsten ikke er særlig ophøjet” og taler i øjenhøjde med menigheden, hvilket understøtter en dialogbaseret tilgang.

Organist Henrik Bjørnum supplerer, at bygningen inviterer til noget andet end traditionelle kirker: “Jakobskirken kan noget andet. Den kan egentlig gøre tærsklen mindre for almindelige mennesker.” Kirketjener Johannes Andreassen nævner desuden, at kirkerummet er let ommøblerbart, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til forskellige arrangementer.

Musikalsk Profil

Den folkelige tilgang er særligt tydelig i kirkens musikalske liv. Henrik Bjørnum fortæller, hvordan han ved sin ansættelse fik at vide af Johannes Andreassen: “Du skal lave det, som de ikke laver i domkirken.” Dette førte til en erkendelse af, at hans niche var det folkelige. I dag fokuserer han på “højskolesang og fælles korarrangementer og den popupkor med gasolin og arbejdsange.” Højskolesangaftenerne er ekstremt populære og kan samle op til 50-60 mennesker selv på en regnvejrsdag. Dette står i kontrast til en ambition om at være koncertorganist og understreger kirkens ønske om at skabe deltagende og fællesskabsorienterede musikoplevelser.

Et Væld af Aktiviteter

Kirken huser et bredt spektrum af aktiviteter og foreninger, der vidner om dens centrale rolle i lokalområdet:

• Seniorklubben: Startet i de tidlige år og samler stadig op til 80 deltagere.

• Roskilde Gospelsingers: Et selvstændigt gospelkor med 25-års jubilæum, som øver i kirken og bidrager til to årlige gospelgudstjenester.

• Foreningen “Syd For Banen”: En lokalhistorisk forening, som Mogens Ohm Jensen var med til at stifte, og som bruger kirkens lokaler.

• Andre grupper: Nørklecaféen, Anonyme Alkoholikere, KFUM-spejderne og FDF bruger også kirkens faciliteter, hvilket cementerer dens funktion som et lokalt samlingspunkt.

Et Unikt Arbejdsmiljø og Tværgående Roller

Alle interviewede beskriver en arbejdsplads præget af et enestående sammenhold og en vilje til at løfte i flok.

Samarbejde og Kollegialitet

Frede Tramm beskriver sin tid i Jakobskirken som “noget af den bedste tid, jeg har haft i min karriere, det vil jeg sige. Det var måske den bedste endda.” Han fremhæver det “fantastiske samarbejde” mellem præster, kirketjener og organist. Karen Groth, tidligere kordegn, stemmer i: “Jeg synes, vi har haft et fantastisk kollega imellem hinanden… for mit vedkommende kunne jeg ikke ønske mig en bedre arbejdsplads.” Hun understreger, at man hjalp hinanden på tværs af jobfunktioner: “Jeg så ikke så nøje på, om det var kontorarbejde eller det var lige at hjælpe lidt med en kost eller et eller andet.”

Frede Tramm nævner også vigtigheden af, at præsternes ægtefæller bakkede aktivt op og deltog i kirkens liv, hvilket bidrog til fællesskabsfølelsen.

Udvidede Jobfunktioner

Den tætte samarbejdskultur førte til, at medarbejderne ofte påtog sig opgaver langt ud over deres formelle stillingsbeskrivelser.

• Johannes Andreassen (Kirketjener): Fik efter samtale med biskoppen dispensation til at undervise konfirmander i 20 år for at aflaste præsterne. Han startede og drev desuden en succesfuld ungdomsklub, der fastholdt mange unge i kirkens miljø.

• Karen Groth (Kordegn): Tog initiativ til at tage ud til flygtningecentret i Avnstrup for at registrere nyfødte børn, da flygtningene var tøvende med at komme til kirken. Hun organiserede indkøb af legetøj for at opbygge tillid og løse opgaven.

• Præsten som “Headhunter”: Både Frede Tramm og Karen Groth fortæller, hvordan de blev “headhuntet” til deres stillinger af præsten Hans Peter Vandal, hvilket vidner om en uformel og proaktiv rekrutteringskultur.

Strategi og Tilpasningsevne: Kirkens Udvikling

Jakobskirken har ikke været en statisk institution. Den har gennemlevet forskellige faser og har måttet tilpasse sig ændrede demografiske og kulturelle forhold i lokalområdet.

Pionerårene og de Unge

I perioden fra 1970’erne til 1990’erne var kirken præget af et stort børne- og ungdomsarbejde. Med tre skoler i sognet var der op til ni konfirmandhold om året. Johannes Andreassens ungdomsklub var afgørende for at fastholde de unge efter konfirmationen. Frede Tramm beskriver det som en “fantastisk en god overgang” fra konfirmand til leder i klubben.

Et Vadested i 2000’erne

Mogens Ohm Jensen beskriver, hvordan kirken stod i et “vadested”, da han blev ansat i 2008. Pionergenerationen var blevet ældre, børnetallet i bydelen var faldet, og de gamle klubaktiviteter fungerede ikke længere. Tiden var løbet fra modellen, da de unge nu brugte kommunale fritidsklubber. Dette skabte en periode med “frustrationernes år”, hvor kirken ifølge Mogens “ikke længere var så meget i trit med sit lokalområde, som den havde været.”

Nutidig Strategi: Lytning og Relationer

For at genfinde sin relevans gennemgik kirken en strategisk forandring. Mogens Ohm Jensen forklarer, at det ikke længere var nok, at præsten havde en god idé. I dag handler det om “at arbejde i relationer og arbejde med det, som man i fællesskab kan se kunne være relevant.” Kirken skulle blive bedre til at lytte til, hvad folk i lokalområdet selv ønsker at skabe.

Dette har ført til:

• En ny frivillighedskultur, hvor også yngre engagerer sig.

• En aktiv mediepolitik med brug af sociale medier.

• Fokus på partnerskaber med lokale aktører som FDF, skoler og foreninger.

• Arrangementer som Kim Larsen-gudstjenester og deltagelse i Roskilde Ring-træf, der bygger bro mellem det folkelige og det kirkelige.

Personlige Perspektiver og Erfaringer

De personlige fortællinger giver et unikt indblik i kirkens liv og de mennesker, der har formet den.

• Frede Tramm fortæller om sin tid som præst i Etiopien under hungersnød og revolution. Disse oplevelser, hvor han så mennesker dø af sult, gav ham et dybt perspektiv på meningsløshed og tro. Han fremhæver også det meningsfulde arbejde med at starte en af landets første sorgrupper i Jakobskirken, hvor deltagerne hjalp hinanden, og hvor latteren kunne følge efter tårerne.

• Johannes Andreassen giver en detaljeret fortolkning af kunsten af Hein Heinsen på væggen i kirkerummet. Han forklarer symbolikken i de 10 guldplader som menneskelivet, den stiplede linje som dødens grænse, det sorte “skrammel” som lidelsen, og hjulet som Kristus, der deler tiden i to. Hans fortælling illustrerer en dyb personlig tilegnelse af kirkens rum.

• Henrik Bjørnum beskriver sin faglige udvikling fra en ung, ambitiøs konservatorieuddannet organist til en musiker, der har fundet sin plads i det folkelige. Hans dedikation ses i, at han som 60-årig stadig går til klaverundervisning for at forbedre sit spil og bedre kan formidle musikken til fællesskabet.

• Karen Groth fortæller om den historiske begivenhed, da Jakobskirken som en af de første indførte elektronisk kirkebog. Det var en “hel ceremoni”, hvor repræsentanter fra Kirkeministeriet var til stede for at observere implementeringen. Hun beskriver sit job som sit “livsjob”, hvilket understreges af, at hun stadig kommer i kirken flere gange om ugen som pensionist.

Podcast: Kirketjener Johannes Andreassen

Denne podcast fejrer Jakobskirkens 50-års jubilæum ved at interviewe Johannes Andreassen, en tidligere kirketjener, som var ansat fra kirken åbnede i 1974 og blev i stillingen i 33 år. Samtalen belyser kirkens tidlige historie, herunder byggeprocessen og de unikke udfordringer, som den nye kirke stod overfor, såsom gulvtæpper dækket af byggestøv før indvielsen. Johannes deler detaljer om sit arbejde, der strakte sig langt ud over traditionel pedelvirksomhed; han var en aktiv del af kirkens liv, havde en dispensation fra biskoppen til at undervise konfirmander i 20 år og startede et omfattende ungdomsarbejde med klubber og lejre. Derudover forklarer han den moderne kirkekunst af Hein Heinsen i kirkerummet, herunder symbolikken i ti guldplader, der repræsenterer menneskelivet og det sorte, lidelsessymboliserende kors. Afslutningsvis diskuterer de den selvledende struktur på kirken som arbejdsplads, hvor menighedsrådet fungerer som arbejdsgiver uden en fast direktør i Johannes’ tid.

Podcast: Organist Henrik Bjørnum

Denne kilde er et udvalg fra et interview med organisten Henrik Bjørnum i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum, hvor omdrejningspunktet er kirkens unikke, folkelige musikprofil. Bjørnum, som har været tilknyttet kirken i mere end 30 år, forklarer, at han tidligt måtte revidere sine egne høje, klassiske ambitioner, da kirkens daværende leder instruerede ham i at fokusere på “noget andet” end domkirken – nemlig højskolesang og fælleskor. Denne niche med folkelig musik, der inkluderer arrangementer som popup-kor og tematiske gudstjenester (fx Kim Larsen), vækker glæde hos Bjørnum, der også værdsætter menighedens stærke opbakning til hans kreative projekter. Interviewet berører desuden Bjørnums daglige virke, herunder hans modtagelse af klaverundervisning og samarbejdet med lokale musikmiljøer.

Podcast: Kordegn Karen Groth

Dette uddrag præsenterer et dybdegående interview med Karen Groth, en mangeårig kordegn ved Jakobskirken, der beretter om sine 30 år i stillingen. Hun beskriver, hvordan hun blev overbevist om at tage jobbet, trods manglende formel uddannelse, gennem en dispensation fra Kirkeministeriet og hendes tidligere erfaringer med regnskab og administration i kirkesammenhæng. Et centralt tema er kordegnens brede og administrative rolle, der spænder fra regnskabsføring og sekretærarbejde for menighedsrådet til at sikre orden og yde personlig assistance til præsten under kirkelige handlinger. Et særligt bemærkelsesværdigt og følelsesladet kapitel i hendes karriere var registreringen af nyfødte flygtningebørn fra flygtningecenter Avnstrup, hvor hendes indsats for at skabe tillid hos flygtningefamilierne gennem uddeling af legetøj blev belønnet med et håndlavet brev med en fredsdue, hvilket hun beskriver som den største tak. Endelig understreges hendes store trivsel og dedikation til arbejdspladsen, som hun betragter som sit livs job, hvilket afspejles i hendes fortsatte tætte tilknytning til kirken.

Podcast: Sognepræst Mogens Ohm

Uddraget er en samtale med præsten Mogens Ohm Jensen fra Jakobskirken i Roskilde, hvor han reflekterer over sin karriere og kirkens unikke rolle i lokalsamfundet. Jensen, der har været præst i sognet siden 2008, beskriver skiftet fra et tidligere embede, hvor han havde svært ved at adskille sit privatliv og præstegerning, til Jakobskirken, der ligger en kilometer fra hans anonyme præstebolig, hvilket har gjort det nemmere at finde balancen. Kirkens styrke ligger i dens DNA som pionerkirke og bydelskirke, hvor frivilligt engagement og en ligeværdig dialog mellem præst og menighed er central. Dette muliggør et bredt spektrum af aktiviteter og samarbejdsrelationer, såsom Kim Larsen Sing Along-gudstjenester og partnerskaber med lokale spejdere, idet kirken konstant søger meningsfuld relevans i lokalområdets livserfaringer. Jakobskirkens arkitektur, med minimal niveauforskel mellem prædikestol og alterområde, symboliserer denne samtale i øjenhøjde, hvilket Jensen mener er afgørende for at opretholde kirkens funktion som et inspirationscenter for tro, håb og kærlighed.

Podcast: Sognepræst Frede Tramm

Podcast-interviewet markerer Jakobskirkens 50-års jubilæum ved at tale med Frede Tramm, en af kirkens to første præster, om hans spændende karriere og pionerånd i kirken. Tramm blev i 1977 headhuntet til Jakobskirken af sin kollega Vandal, efter at have tilbragt seks år som præst i Etiopien, hvor han oplevede ekstrem nød og politisk uro. Han reflekterer over det fantastiske samarbejde og den særlige aktivistiske og åbne linje, der prægede Jakobskirken, især dens succes med at fastholde unge mennesker gennem klubber og aktiviteter. Tramm beskriver præsteembedet som både udfordrende og dybt meningsfuldt, særligt hans arbejde med at etablere en af landets første kirkelige sorggrupper, hvilket han fremhæver som en utrolig værdifuld opgave. Efter årene i Roskilde flyttede han til Faxe, og senere, som pensionist, var han vikarpræst for Danske Sømandskirker i Australien, hvor han oplevede den samme stærke fællesskabsånd som i Jakobskirken.

Se billeder fra Jakobskirken i vores galleri

Se Jakobskirkens Hjemmeside

28. november 2025

Tag: Podcast

De centrale konklusioner er:

Introduktion: Gunilla Rasmussen og Visionen for Byudvikling

Casestudie: Bydelen Musicon

En Unik Udviklingsstrategi: Samskabelse og Facilitering

“Slow Urbanism”: Fordelene ved en Langsom Start

Kulturelle Ankerpunkter: Højskole og Rockmuseum

Designprincipper for en Kreativ Bydel

Vurdering og Resultater: Relationer som Primær Attraktionsværdi

Fremtidsperspektiver: Projektet ved Vandtårnet på Bymarken

Personlig Tilknytning og Nyt Engagement

Vandtårnet som Symbol for en Bæredygtig Fremtid

Roskilde Miniby

Projektets Oprindelse og Udførelse

Idé og Formål

Tekniske Specifikationer og Byggeproces

Byggeprocessen forløb som følger:

Tidslinje og Udfordringer

Analyse af Middelalderens Roskilde (ca. 1440)

Byens Befæstning og Infrastruktur

Centrale Pladser og Gader

En By Domineret af Kirken

De Fem Klostre

Roskilde Domkirke og Bispegården

Områder uden for Bymuren

Geologi og Byggematerialer: frådstenens Betydning

Etablering og Historisk Betydning

Danmarks Første Motel

Strategisk Placering

Vigtige Datoer og Begivenheder

Arbejdspladsen og Kulturen

Et Attraktivt Arbejdsmiljø

Medarbejdernes Roller og Opgaver

Ledelse

Familie og Generationer

Gastronomi og Kundekreds

Menu og Kulinariske Kendetegn

En Bred og Loyal Kundekreds

Kendte Gæster

Faciliteter og Fremtidsplaner

Værelser og Indkvartering

Lukning og Nuværende Tilstand

Fremtidige Udviklingsplaner

1. Niels Jørgen Rasmussens Lærergerning: En Oversigt

2. Østervangsskolens Guldalder: Pædagogisk Frihed og Kreativitet

3. Skiftende Tider: Bureaukrati og Årsager til Pensionering

4. Faglighed, Fællesskab og Skolens Arv

5. Livet som Pensionist: Et Aktivt og Kreativt Virke

1. Den Tidlige Vandforsyning: Sundhedskrise og Infrastrukturens Fødsel (1875-1900)

2. Ekspansion og Decentralisering (1900-1945)

3. “Toppen”: Et Nyt Vartegn for Roskilde (1945-1960)

4. Kolibakterie-skandalen i 1967

5. Centralisering og Modernisering: Hornsherredværkets Tidsalder

6. Vandtårnets Fremtid og Arv

1. Strategisk Hovedprincip: Den Grønne Ring og Byfortætning

2. Centrale Naturprojekter og Arealudvikling

3. Multifunktionalitet som Løsning på Arealpres

4. Formidling, Rekreation og Kulturarv

5. Roskilde Fjord: Miljøindsats og Innovation

6. Den Politiske Dimension: Konsensus og Kompromis

En podcast med Jakob Caspersen

Lützhøfts Købmandsgaard – en podcast med Jakob Caspersen

Museet Lützhøfts Købmandsgaard: En Levende Tidslomme

Museumsinspektør Jakob Kaspersen

Købmandsgårdens Historiske Kontekst

Lützhøfts Overlevelse

Hverdag og Socialt Liv omkring 1920

Nøglepersoner og Sociale Relationer

Folkesundhed og Kost

Museets Særlige Varer og Produkter

Museets Rækkevidde og Succes i Dag

Roskildes Historiske Fundament og Bykerne

Kulturlaget: Byen Bygget på Historie

Stændertorvet: Magtens Centrum

Skomagergade: En Vandring Gennem Tiden

Hestetorvet: Fra Kreaturhandel til Kunstplads

Kunst i det Offentlige Rum: En Narrativ Dimension

Monumental Kunst på Hestetorvet

Kunsten i Ros Torv: En Dialog med Forbrugskulturen

Indkøbscentret Ros Torv huser en overraskende og omfattende samling af samtidskunst.