Røde Kors i Roskilde – Og Frivillighed

Samtalen er et interview med Claus Bang Hansen, der har været formand for Røde Kors i Roskilde i cirka fire år. Vi dykker ned i hans baggrund, afdelingens mange aktiviteter og hans erfaringer med at lede.

De vigtigste punkter fra samtalen er:

• Claus’ baggrund og vej til formandsposten: Claus er født og opvokset i Roskilde. Han har en erhvervsbaggrund inden for regnskab og forsikring, og har boet mange år i udlandet. Da han gik på pension som 62-årig, ønskede han at engagere sig i frivilligt arbejde. Han trådte ind i bestyrelsen og blev hurtigt formand, hvor han bruger sin store erfaring med strategi, regnskab og planlægning.
• En afdeling i stor vækst: Røde Kors i Roskilde har cirka 400 frivillige og er en af de største afdelinger på Sjælland uden for København. Under Claus’ ledelse er genbrugsbutikken flyttet til nye lokaler på 1100 kvadratmeter, hvilket har gjort den til en af de bedst sælgende i landet.
• Aktiviteter på Roskilde Festival: Afdelingen har haft en genbrugsbutik på festivalen i tre år. Butikken pakker tøj i månedsvis forinden og genererer omkring 250.000 kr. i rent overskud. Derudover koordinerer de omkring 115 samaritter fra hele landet til festivalen.
• Brede sociale indsatser: Udover klassiske tilbud som besøgsvenner, julehjælp og vågetjeneste, driver de Danmarks største mandefællesskab. Et nyt initiativ er Motorcykelvenner (MC-ture for udsatte børn), som netop er blevet nomineret til en landsdækkende pris. Afdelingen tilbyder også psykisk beredskab ved kriser, som f.eks. efter et tragisk knivdrab i byen.
• Foreningshuset på Betonvej: Takket være en arv på 3,2 millioner kroner har afdelingen købt og indrettet et 300 kvadratmeter stort aktivitetshus. Huset danner ramme om bl.a. møder, madlavning og ugentlige førstehjælpskurser.
• Filosofi om frivillig ledelse: Claus påpeger, at ledelse af frivillige adskiller sig markant fra erhvervslivet, da man ikke kan motivere med løn. Det kræver stor ordentlighed og venlighed, da folk ellers bare forlader organisationen. Han mener, at ledelse af en frivilligorganisation burde være en obligatorisk del af enhver lederuddannelse.

Røde Kors er bygget op omkring mere end 200 selvstændige lokalafdelinger, som har en stor grad af autonomi, men som alle er underlagt Røde Kors’ nationale vedtægter. 

Hvor kommer indtjeningen fra?

Lokalafdelingernes primære økonomiske motor er genbrugsbutikkerne. De drives af frivillige, og der er stor lokal medbestemmelse i forhold til, hvordan butikkerne styres for at optimere overskuddet. Dertil kommer medlemskontingenter, lokale donationer og afdelingens andel af den årlige landsindsamling.

Hvordan fordeles overskuddet?

Når udgifterne til driften af f.eks. genbrugsbutikker er betalt, deles det reelle overskud op for at tilgodese både det lokale og det globale ansvar:

• Det internationale og nationale arbejde: En betydelig del af lokalafdelingernes indtjening sendes videre til Landskontoret. Det er bl.a. disse midler, der er med til at finansiere Røde Kors’ internationale katastrofehjælp, indsatser i krigszoner og store landsdækkende projekter.
• Det lokale hjælpearbejde: Den resterende del af overskuddet bliver i lokalafdelingen. Det er den lokale bestyrelse – med formanden i spidsen – der beslutter, hvordan disse midler prioriteres bedst inden for det humanitære og sociale regelsæt.

Hvad bruges pengene til lokalt?

De penge, der forbliver i afdelingen, er øremærket til at afhjælpe lokal sårbarhed og skabe fællesskaber. I en by som Roskilde går ressourcerne typisk til:

• Økonomisk støtte til udsatte: Det gælder blandt andet den årlige Julehjælp og puljen “En Håndsrækning”, hvor sårbare børnefamilier kan få støtte til børnefødselsdage, materialer eller betaling af foreningskontingenter, så børnene kan deltage i fritidslivet på lige fod med andre.
• Netværk og omsorg: Drift af besøgstjenesten, hvor frivillige besøger ensomme, samt initiativer som vågetjenesten for døende, lektiehjælp og integrationsarbejde.
• Lokale fællesskabsarrangementer: Udvikling og afholdelse af arrangementer, der styrker trivsel og relationer i nærområdet. Et konkret eksempel på dette er afviklingen af Store Legedag på Sankt Hans i samarbejde med Mandefællesskaberne, hvor netop skabelsen af gode rammer for at bedsteforældre og børnebørn kan mødes, trækker på lokalafdelingens ressourcer og frivillige kræfter.