Kategori: Portrætter og Samtaler

  • Røde Kors i Roskilde – Og Frivillighed

    Røde Kors i Roskilde – Og Frivillighed

    Så har vi besøg af formanden for Røde Kors i Roskilde – Claus Bang Hansen.

    Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen fra den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” er på spil igen.

    Denne gang vil vi gerne høre mere om Roskildes lokale afdeling i Røde Kors og dens mange lokale aktiviteter.

    Og det snakker vi med formand Claus om.

    Resume af samtalen

    Samtalen er et interview med Claus Bang Hansen, der har været formand for Røde Kors i Roskilde i cirka fire år. Vi dykker ned i hans baggrund, afdelingens mange aktiviteter og hans erfaringer med at lede.

    De vigtigste punkter fra samtalen er:

    • Claus’ baggrund og vej til formandsposten: Claus er født og opvokset i Roskilde. Han har en erhvervsbaggrund inden for regnskab og forsikring, og har boet mange år i udlandet. Da han gik på pension som 62-årig, ønskede han at engagere sig i frivilligt arbejde. Han trådte ind i bestyrelsen og blev hurtigt formand, hvor han bruger sin store erfaring med strategi, regnskab og planlægning.
    • En afdeling i stor vækst: Røde Kors i Roskilde har cirka 400 frivillige og er en af de største afdelinger på Sjælland uden for København. Under Claus’ ledelse er genbrugsbutikken flyttet til nye lokaler på 1100 kvadratmeter, hvilket har gjort den til en af de bedst sælgende i landet.
    • Aktiviteter på Roskilde Festival: Afdelingen har haft en genbrugsbutik på festivalen i tre år. Butikken pakker tøj i månedsvis forinden og genererer omkring 250.000 kr. i rent overskud. Derudover koordinerer de omkring 115 samaritter fra hele landet til festivalen.
    • Brede sociale indsatser: Udover klassiske tilbud som besøgsvenner, julehjælp og vågetjeneste, driver de Danmarks største mandefællesskab. Et nyt initiativ er Motorcykelvenner (MC-ture for udsatte børn), som netop er blevet nomineret til en landsdækkende pris. Afdelingen tilbyder også psykisk beredskab ved kriser, som f.eks. efter et tragisk knivdrab i byen.
    • Foreningshuset på Betonvej: Takket være en arv på 3,2 millioner kroner har afdelingen købt og indrettet et 300 kvadratmeter stort aktivitetshus. Huset danner ramme om bl.a. møder, madlavning og ugentlige førstehjælpskurser.
    • Filosofi om frivillig ledelse: Claus påpeger, at ledelse af frivillige adskiller sig markant fra erhvervslivet, da man ikke kan motivere med løn. Det kræver stor ordentlighed og venlighed, da folk ellers bare forlader organisationen. Han mener, at ledelse af en frivilligorganisation burde være en obligatorisk del af enhver lederuddannelse.
    Økonomi

    Røde Kors er bygget op omkring mere end 200 selvstændige lokalafdelinger, som har en stor grad af autonomi, men som alle er underlagt Røde Kors’ nationale vedtægter. 

    Hvor kommer indtjeningen fra?

    Lokalafdelingernes primære økonomiske motor er genbrugsbutikkerne. De drives af frivillige, og der er stor lokal medbestemmelse i forhold til, hvordan butikkerne styres for at optimere overskuddet. Dertil kommer medlemskontingenter, lokale donationer og afdelingens andel af den årlige landsindsamling.

    Hvordan fordeles overskuddet?

    Når udgifterne til driften af f.eks. genbrugsbutikker er betalt, deles det reelle overskud op for at tilgodese både det lokale og det globale ansvar:

    • Det internationale og nationale arbejde: En betydelig del af lokalafdelingernes indtjening sendes videre til Landskontoret. Det er bl.a. disse midler, der er med til at finansiere Røde Kors’ internationale katastrofehjælp, indsatser i krigszoner og store landsdækkende projekter.
    • Det lokale hjælpearbejde: Den resterende del af overskuddet bliver i lokalafdelingen. Det er den lokale bestyrelse – med formanden i spidsen – der beslutter, hvordan disse midler prioriteres bedst inden for det humanitære og sociale regelsæt.

    Hvad bruges pengene til lokalt?

    De penge, der forbliver i afdelingen, er øremærket til at afhjælpe lokal sårbarhed og skabe fællesskaber. I en by som Roskilde går ressourcerne typisk til:

    • Økonomisk støtte til udsatte: Det gælder blandt andet den årlige Julehjælp og puljen “En Håndsrækning”, hvor sårbare børnefamilier kan få støtte til børnefødselsdage, materialer eller betaling af foreningskontingenter, så børnene kan deltage i fritidslivet på lige fod med andre.
    • Netværk og omsorg: Drift af besøgstjenesten, hvor frivillige besøger ensomme, samt initiativer som vågetjenesten for døende, lektiehjælp og integrationsarbejde.
    • Lokale fællesskabsarrangementer: Udvikling og afholdelse af arrangementer, der styrker trivsel og relationer i nærområdet. Et konkret eksempel på dette er afviklingen af Store Legedag på Sankt Hans i samarbejde med Mandefællesskaberne, hvor netop skabelsen af gode rammer for at bedsteforældre og børnebørn kan mødes, trækker på lokalafdelingens ressourcer og frivillige kræfter.
  • Graffiti på Ro’s Torv

    Graffiti på Ro’s Torv

    Grafitti! På Ro’s Torv!

    Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen fra den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” er på spil igen. Vi har tidligere lavet en podcast om Ro’s Torv. Og vi har også ønsket at interviewe ledelsen lidt mere om kunstens placering og betydning.
    Vi så en omtale om et spændende graffiti projekt på Ro’s Torv og bad om en forklaring.

    Her er en podcast hvor vi snakker med kommerciel direktør Jakob Møller og kommerciel koordinator Victoria Coskun.

    Her er en sammenfatning af snakken

    Graffiti og Kunstens Rolle på Ro’s Torv

    Her opsummeres de centrale temaer, indsigter og fremtidige strategier vedrørende kunsten på Ro’s Torv, baseret på samtaler med centerledelsen og baggrundsmateriale om centerets nyeste graffiti-initiativ.

    Resumé

    Ro’s Torv gennemgår en strategisk revitalisering af sin omfattende kunstsamling. Siden indvielsen i 2003 og udvidelsen i 2009 har kunst været en integreret del af centerets DNA, men ledelsen vurderer nu, at store dele af samlingen har ligget i “dvale” og er blevet overset af kunderne. Kerneelementerne i den nye strategi inkluderer:

    • Fornyelse gennem graffiti: Introduktion af moderne, lokal gadekunst for at appellere til nye generationer.
    • Synliggørelse og formidling: Etablering af en ny “oplysningsvæg”, forbedret skiltning og digitale guider.
    • Kuratering af det eksisterende: Flytning af specifikke værker for at optimere deres eksponering samt vedligeholdelse af centerets unikke profil som Danmarks mest kunstintegrerede shoppingcenter.

    1. Det nye graffiti-projekt: “Roskilde Skyline”

    Et centralt element i fornyelsen af kunsten på Ro’s Torv er et omfattende graffitiværk placeret på 1. sal.

    Kunstnerne og processen

    • Værket: Skabt af tvillingebrødrene Aske og Malthe Bagge, der er lokale Roskilde-kunstnere med rødder i byens ungdomsmiljø.
    • Udvælgelse: Brødrene blev valgt gennem en åben audition, hvor deres lokale tilhørsforhold og evne til at fange byens DNA var afgørende.
    • Teknik og bæredygtighed: Der blev udelukkende benyttet vandbaserede spraymalinger. Dette valg blev truffet af to årsager:
      1. Arbejdsmiljø: Det muliggjorde, at værket kunne skabes i centerets åbningstid uden lugtgener for kunder og lejere.
      2. Grøn profil: Valget flugter med centerets overordnede bæredygtighedsprofil (herunder solceller og el-ladestandere).

    Motiv og indhold

    Værket er en hyldest til Roskilde og indeholder ikoniske lokale elementer:

    • Et dragehoved fra et vikingeskib.
    • Orange Scene
    • Energitårnet
    • Vandtårnet
    • Roskilde Domkirke.
    • Rockmuseet (Ragnarock).
    • Krukkerne på Torvet.
    • En viking med en økse som afslutning på motivet.

    2. Strategisk relancering af centerets kunstsamling

    Centerledelsen, repræsenteret ved kommerciel direktør Jakob Møller og kommerciel koordinator Victoria Coskun, arbejder på en gennemgribende relancering af centerets blivende kunst.

    Fra dvale til synlighed

    Mange af centerets eksisterende værker er placeret i gangarealer, ved trapper og i tårne, hvilket var et bevidst valg fra arkitekternes side for at gøre kunsten til en del af hverdagen. Ledelsen erkender dog, at mange kunder i dag ikke bemærker værkerne.

    Planlagte tiltag:

    • Oplysningsvæg: En central informationsvæg med kort over centerets “kunstrute”.
    • Forbedret skiltning: De nuværende små sølvplader skal suppleres eller erstattes af mere læsevenlig og informativ formidling om kunstnerne og historien bag værkerne.
    • Digital formidling: Links til hjemmesiden og foldere til kunderne for at gøre kunsten mere tilgængelig.
    • Kunstpauser: Koncepter der opfordrer kunderne til at stoppe op og nyde de enkelte værker.

    Flytning og justering af værker

    Som led i den nye kuratering foretages der ændringer i placeringen af visse værker:

    • Kvinden ved biografen: En tung bronzeskulptur flyttes fra en “gemt” placering ved biografen/fitnesscentret ned til et mere befærdet gangareal for at sikre, at flere ser den.
    • Træroden: Er blevet rykket en smule for at give plads til den nye oplysningsvæg.
    • Storbjørn (tidl. omtalt som Nordstjernen): Et værk der kræver, at man kigger op, hvilket understreger udfordringen med at guide kundernes blik.

    3. Kunstens kommercielle og lokale værdi

    Dokumentationen belyser forholdet mellem kunst, handel og byens liv.

    Kunst som konkurrenceparameter

    Ledelsen ser ikke kunsten som en konkurrent til kommercielle aktiviteter (som juleudstillinger eller dinosaur-events), men som en fast del af centerets indretning. Kunsten skal give den “ekstra oplevelse”, der differentierer Ro’s Torv fra nethandel og andre centre, og som motiverer kunderne til at vælge det fysiske besøg.

    Samspil med Roskilde by

    Der er en bevidst strategi om at skabe synergi med Roskilde bymidte. Ro’s Torv komplementerer byens øvrige kulturtilbud, og det nye graffiti-projekt er en direkte reference til byens status som centrum for gadekunst.

    Andre væsentlige street art-lokationer i Roskilde:

    Musicon (Hal 3 & 9)  Professionelle, skiftende vægmalerier. 

    Rabalderparken / Hal 12 Lovlige graffitivægge og skate-miljø.

    Kulturstrøget Rute med kunstværker gennem bymidten.

    4. Fremtidige perspektiver og ideudvikling

    I dialogen med lokalhistorisk forening “Syd for Banen” er flere nye koncepter kommet i spil:

    • Byvandringer i centret: Forslag om at facilitere guidede ture i centerets kunstsamling, evt. som gratis tilbud i sommerperioden.
    • Audio-guides: Brug af “talende kort” eller telefonbaserede guides, der kan guide kunderne rundt til værkerne.
    • Undervisningsmateriale: Udvikling af materiale målrettet billedkunstlærere for at tiltrække skoleklasser.
    • Løbende udskiftning: Overvejelser om at lade visse dele af samlingen være mere dynamisk, mens hovedværker som “Kvinden på broen” forbliver urørte pga. deres ikoniske status for centeret.

    Vigtige citater fra ledelsen

    “Vi havde et ønske om at forny kunsten… vi vil også gerne have nye kundegrupper ind i vores center. Ved at bringe graffiti i spil på en ordnet og kontrolleret måde, kunne det bidrage rigtig godt.” — Jacob Møller, Kommerciel direktør

    “Man skal vide, at de [kunstværkerne] er der. Den skiltning, der har været, har været en lille sølvplade… Det er en svær opgave at løse, for vi skal ikke bare have en masse skilte, der titter ud alle steder.” — Victoria Coskun, Kommerciel koordinator

    “Kunsten er den blivende del… det er en del af en helhed, og der er en masse små brikker. Kunsten gør, at man vælger at køre til Ro’s Torv i stedet for at sætte sig hjemme foran computeren.” — Jacob Møller, Kommerciel direktør

  • Syd for Banens Portal – Introduktion og Status

    Syd for Banens Portal – Introduktion og Status

    Den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” er rigtig mange ting. Historier, foredrag, byvandringer og meget mere.
    En mindre del er projektet med den digitale portal. Som også gerne skulle være god underholdning.
    Vi fortæller her løst og fast om projektet og status.
    Vi er Niels Jørgen Rasmussen, Poul Erik Løvskov og Peter Ottesen.

    Og vi inviterer andre ind til at deltage i den fortsatte udvikling og videre opbygning af aktuelt lokalhistorisk matriale.

    Den korte introduktion

    Her introduceres et passioneret lokalhistorisk projekt i Roskilde, drevet af tre ildsjæle fra foreningen Syd for banen, der gennem moderne medier formidler byens udvikling. Projektet hviler på tre centrale piller: et omfattende digitalt billedgalleri med tusindvis af dokumentariske fotografier, en række dybdegående podcasts og en samlende webportal, der fungerer som hovedindgang til deres mange initiativer. Ved at modtage en formidlingspris har gruppen sat gang i “missioner”, hvor de inviterer forskellige generationer til at dokumentere deres eget nærværende lokalmiljø, herunder alt fra gadekunst til tilgængelighed. Formålet er at skabe en levende digital adgang til byens nyere historie, hvor teknologier som interaktive kort og chatbots gør det muligt for både unge og ældre at udforske og bidrage til fremtidens lokalhistorie.

    Her er der en oversigt og links til nogle få repræsentative indlæg:

    Her er en sammenfatning af den (forholdsvis) korte podcast

    Formidling af lokalhistorie gennem digitale platforme og tværgenerationelt samarbejde

    Resumé

    Dette dokument redegør for arbejdet i den lokalhistoriske forening “Syd for banen” i Roskilde, anført af Niels Jørgen Rasmussen, Poul Erik Løvskov og Peter Ottesen. Gruppen har udviklet en omfattende digital portal (SFB-portalen), der integrerer over 70 podcasts, et galleri med 5.000 dokumentariske fotografier, lokalhistoriske artikler og interaktive “talende” kort. Projektet er kendetegnet ved en moderne definition af lokalhistorie, hvor nutidens hverdag ses som fremtidens historie. Med udgangspunkt i tildelingen af Landsby- og bydelsprisen 2025 fokuserer gruppen nu på at aktivere borgere på tværs af generationer gennem specifikke “missioner”, der dokumenterer bymiljøets udvikling, tilgængelighed og æstetik.

    Projektets kernekomponenter og digitale infrastruktur

    Gruppen har i løbet af de sidste fire år opbygget et omfattende arkiv, som nu er samlet under én digital paraply for at sikre lettere adgang og formidling.

    Den digitale portal (SFB-portalen)

    Portalen fungerer som hovedindgang til alle underprojekter og fungerer som en “paraply” for:

    • Podcasts: Over 70 episoder produceret over en fireårig periode med fokus på lokale fortællinger.
    • Billedgalleri: Et udvalg på ca. 5.000 billeder, hentet fra en samling på omkring 90.000 fotografier.
    • Artikler: Detaljerede beskrivelser af lokale institutioner, veje og byudvikling.
    • Interaktive kort: Herunder “talende kort” over byens kunstværker og kortlægning af “glemte butikker” gennem de sidste 100 år.
    • AI-Chatbot: En integreret funktion, der gør det muligt for brugere at interagere med portalens indhold og stille spørgsmål direkte til det indsamlede materiale.

    Dokumentarisme og visuel formidling

    Niels Jørgen Rasmussen fungerer som gruppens primære billed-dokumentarist. Hans arbejde er drevet af en instinktiv fornemmelse for at dokumentere ting, der kan blive historisk interessante.

    • Motiver: Fokus ligger sjældent på personer, men derimod på omgivelserne, herunder døre, gadeinventar, graffiti og torvets udvikling.
    • Metode: En løbende, nysgerrig fotografering af tingenes tilstand uden nødvendigvis at have et øjeblikkeligt formål, hvilket skaber en “guldgrube” af materiale til senere brug.

    Strategiske initiativer og fremtidige projekter

    Projektet har modtaget anerkendelse i form af Landsby- og bydelsprisen 2025, hvilket inkluderede en præmiesum på 50.000 kr. Disse midler er øremærket til udvikling af formidling på tværs af generationer.

    Lokalhistorie på tværs af generationer

    Gruppen arbejder på at involvere skoler, erhvervsskoler og pensionister i den aktive historieskabelse. Centralt i dette arbejde er konceptet om “missioner”:

    • Tilgængelighed: SOSU-elever sendes ud med rollatorer for at dokumentere udfordringer med høje kantsten, trapper og butiksadgang.
    • Bymiljø: Dokumentation af bænke, hvilepladser og æstetiske elementer som gadekunst.
    • Nutidsdokumentation: Unge opfordres til at fotografere og dokumentere deres nuværende hverdag under devisen om, at det er “fremtidens lokalhistorie”.

    Udvidelse af rækkevidde

    Selvom foreningen har base i området syd for banen i Roskilde, er det geografiske fokus udvidet til at omfatte hele Roskilde Kommune. Formålet er at skabe en digital adgang til byens nyere historie og invitere andre til at bidrage med egne artikler eller podcasts om emner som badevandsforhold eller skolers udvikling.

    Filosofi og metodik

    Arbejdet er præget af en lystbetonet og eksplorativ tilgang snarere end et stramt defineret slutprodukt.

    ElementTilgang
    Definition af historieIkke begrænset til arkæologi (vikingehjelme/flinteøkser), men hverdagen lige uden for vinduet.
    DrivkraftEn personlig lyst til at formidle og følge “tangenter” i lokalmiljøets udvikling.
    BrugerinddragelseFokus flyttes fra at gruppen selv finder historierne til at facilitere, at brugerne selv opdager og dokumenterer dem.
    TeknologiBrug af billeder og moderne værktøjer som lydfortællinger, interaktive kort og chatbots for at gøre historien levende og anvendelig i byrummet.

    Centrale citater

    “Vores definition af lokalhistorie, det er altså ikke vikingehjelme nede i jorden eller gamle flinteøkser… det er det, der er lige ude fra vinduerne.”

    “Det, som vi kunne få yngre generationer til at gå og dokumentere af, hvad der er i dag, altså i nutid, det er jo fremtidens lokalhistorie.”

    “Vi har her skabt sådan en digital adgang til Roskildes nyere historie, kan man sige. Og det må da være en mulighed for mange unge mennesker at komme ind i.”

  • Henrik Lønne – tilflytter og Musicon’er

    Henrik Lønne – tilflytter og Musicon’er

    Peter Ottesen og Niels Jørgen Rasmussen fortsætter temaet om tilflyttere og har indfanget Henrik Lønne, som er flyttet her til Roskilde sammen med sin kone Cecilie og deres 2 børn på 6 og 8 år. 

    Henrik Lønne – tilflytter og Musicon’er
    De flyttede ind på Musicon i 2021 og …

    — Henrik fortæller blandt meget andet om, hvordan området kombinerer storbyens dynamik med en tryg landsbymentalitet, hvor naboer kender hinanden, og børnene kan færdes frit uden gennemkørende trafik. 

    Henrik lægger stor vægt på det stærke lokale fællesskab, der opstår gennem både formelle beboerforeninger og uformelle møder i hverdagen. 

    Han forklarer desuden deres valg af en projektbolig ud fra økonomiske overvejelser og et ønske om at prioritere offentlig transport over bilejerskab. 

    Samlet set præsenteres Musicon som en unik bydel, hvor “kultur, historie og naboskab smelter sammen og skaber en attraktiv base for både børnefamilier og seniorer”.

    Hør Henrik fortælle i denne podcast.

    Her er et resume af samtalen med Henrik Lønne

    Musicon fremstår som et unikt eksempel på moderne byudvikling, hvor visionen om en levende bydel kombinerer storbyens puls med landsbyens nærvær. Området tiltrækker særligt børnefamilier fra København, der søger en balance mellem karriere i hovedstaden og et trygt, fællesskabsbaseret lokalmiljø. Centralt for Musicons succes er en bevidst “langsom” udviklingsstrategi, hvor kultur og fællesskaber er etableret før eller sideløbende med boligerne. Beboerne udviser en høj grad af ejerskab over bydelen, hvilket manifesterer sig i en stærk opbakning til lokale erhvervsdrivende og aktive nabofællesskaber.

    1. Baggrund og Motivation for Tilflytning

    Henrik Lønne (39 år) flyttede i 2021 til Musicon med sin hustru og to børn efter 10-15 år i København. Motivationen for skiftet var en kombination af økonomiske faktorer og et ønske om en specifik livskvalitet.

    • Valget af Roskilde: Byen blev valgt pga. dens status som en af Danmarks ældste og største byer med rig historie og kultur, samt den korte transporttid til København (under en time dør-til-dør).
    • Projektbolig som løsning: Beslutningen om at købe en projektbolig på Musicon var drevet af, at de eksisterende parcelhuse i Roskilde enten var for dyre eller krævede omfattende renovering. Projektboligen tilbød en overskuelig vision til en overkommelig pris.
    • Bevidst fravalg af bil: For nogle beboere er placeringen i Roskilde et strategisk valg for at kunne leve uden bil, da infrastruktur og togforbindelser gør hverdagen mulig uden.

    2. Den “Moderne Landsby”: Sociale Dynamikker og Fællesskab

    Et gennemgående tema er beskrivelsen af Musicon som en “landsby” i byen. Dette skyldes den tætte bebyggelse og de sociale strukturer.

    • Høj tæthed og synlighed: Da der bygges i højden (2-3 plan), bor mange mennesker på få kvadratmeter. Det medfører, at man konstant møder sine naboer, hvilket fremmer en “hej-kultur”.
    • Tryghed for børn: Bydelen beskrives som ekstremt tryg. Forældre oplever, at børnene kan færdes frit (“sværme rundt”), fordi naboerne kender hinandens børn og holder øje.
    • Skolelivet som anker: Der er stor lokal opbakning til Østervangskolen. Cirka 25% af eleverne i de yngre årgange bor nu på Musicon, hvilket styrker de lokale bånd på tværs af boligformer.

    3. Arkitektur og Fysiske Rammer

    Boligerne og de udendørs arealer på Musicon afviger fra traditionelle parcelhuskvarterer.

    • Boligformer: Eksempler inkluderer ejerboliger beskrevet som “rækkehuse forklædt som lejligheder” i flere plan.
    • Fælles arealer frem for private haver: Mange boliger har ikke private haver. I stedet benyttes fællesarealer som Rabalderparken og Musiconlunden (Klatreskoven).
    • Distribueret ansvar: Vedligeholdelse af grønne områder sker ofte gennem fælles udvalg (f.eks. højbbede), hvilket fordeler arbejdsbyrden og skaber sociale kontaktflader.

    4. Økonomi og Lokalt Erhvervsliv

    Beboerne på Musicon udviser en udpræget “landsbymentalitet” i deres forbrugsmønstre for at sikre bydelens overlevelse.

    • Det tredje indkøbssted: Musicon fungerer som et alternativ til både Algade/Skomagergade (gågaden) og Roskilde Torv. Området tilbyder nichebutikker og ydelser som optikere, barberer, kaffebarer og bagerier.
    • Bevidst lokalt forbrug: Der findes en udtalt bevidsthed om, at de lokale tilbud kun eksisterer, hvis de bliver brugt aktivt af beboerne.
    • Containerstriben: Et område præget af modighed og dynamik, hvor nye koncepter kan afprøves.

    5. Strategisk Byudvikling: “Skynd dig langsomt”

    Musicons udvikling fremhæves som en kontrast til andre byudviklingsprojekter (som f.eks. Nærheden i Hedehusene eller Carlsbergbyen).

    • Tålmodighed som succesfaktor: Udviklingen har strakt sig over mere end 20 år. Denne langsommelighed har gjort det muligt at opbygge et brand og en kultur, før de fleste boliger blev opført.
    • Kultur først: Faciliteter til kulturtilbud og foreninger blev prioriteret tidligt, hvilket skabte liv og nysgerrighed omkring området.
    • Organisk vækst: Beboerforeninger er opstået “nedefra” som et organisk modspil til de mere formelle bydelsforeninger, der repræsenterer kommercielle aktører.

    6. Udfordringer og Observationer

    Trods den overvejende positive indstilling nævnes specifikke friktionspunkter:

    • Parkering: Parkeringsreglerne kan opleves som utydelige og strenge. Musicon er designet til at være bilbegrænset, hvilket kan skabe frustration for besøgende eller beboere med flere biler.
    • Forurening: Da området er bygget på en gammel fabriksgrund, har der været bekymringer. Kommunens omfattende arbejde med at fjerne og forsegle det giftige lag har dog skabt tryghed blandt beboerne.

    Liv og larm: Musicon er en levende bydel med aktiviteter som “Rabalfester” og kulturarrangementer. Dette indebærer en vis summen og støj, som beboerne ser som en kvalitet frem for en gene.

    Fordelene for en familie med børn og de mange gode ting på Musicon

    At bo på Musicon tilbyder en unik landsbystemning midt i Danmarks tiendestørste by, hvilket skaber yderst trygge rammer for en børnefamilie. En af de største fordele er fraværet af farlig gennemkørende trafik. Det betyder, at børn har masser af plads til at lege frit og “sværme rundt” selv, uden at forældrene behøver at overvåge dem konstant. Trygheden forstærkes yderligere af det tætte naboskab, hvor de voksne i nabolaget kender hinanden og hinandens børn; man ved, at der altid er kendte voksne i nærheden, som kan hjælpe, hvis der skulle ske noget.

    Skolelivet og legekammeraterne er en anden stor fordel. Der er en enorm lokal opbakning til Østervangskolen, og rigtig mange af børnene på Musicon går netop der. Det betyder, at børnenes klassekammerater ofte bor blot et par hundrede meter væk, hvilket gør hverdagen og legeaftaler utroligt ukomplicerede. Når de ikke er i skole, kan børnene boltre sig i de store, lettilgængelige grønne områder som Rabalderparken og Musiconlunden (Klatreskoven). Mange beboere har desuden skabt udvalg for fælles grønne områder med for eksempel højbede, hvilket giver børnefamilier adgang til haveglæder og fællesskab, uden at man som familie hænger på alt vedligeholdelsesarbejdet selv.

    For hele familien byder Musicon på et dynamisk byliv med “summe og leben”, som en ejendomsmægler endda har sammenlignet med “Roskildes Vesterbro”. Området er bygget langsomt op, hvilket har givet plads til kulturinstitutioner som Åben Dans og Kultursmeden, der skaber et sjovt og levende miljø.

    Derudover udmærker Musicon sig ved at have:

    • Gode, unikke indkøbsmuligheder: Bydelen fungerer som et alternativt tredje handelsområde i Roskilde, særligt med de små butikker nede i “containerstriben”.
    • En stærk lokal støttekultur: Beboerne er meget bevidste om at bevare bylivet ved at handle lokalt, fx ved at købe kaffe hos Mørk, brød hos bageren eller bruge den lokale frisør og optiker.
    • Ideel infrastruktur uden bil: Man får charmen og den nære natur fra Roskilde, mens man samtidig har så gode togforbindelser, at man kan arbejde i København og være dør-til-dør på under en time – helt uden at have brug for en bil.

    Men når det kommer til det allerbedste ved bydelen, så er det det stærke fællesskab. Den fysiske manifestation af dette er, at man simpelthen ikke bare går forbi hinanden; man kender sine naboer, og man siger hej til hinanden, når man bevæger sig rundt i kvarteret.

  • Svend Erik – ildsjæl, frivillig OG tilflytter

    Svend Erik – ildsjæl, frivillig OG tilflytter

    Svend Erik Larsen er en højtskattet medarbejder i Røde Kors i Roskilde. Og han er også tilflytter – som er et af de temaer vi arbejder med i den lokalhistoriske forening “Syd for Banen”.

    Peter var på besøg på Røde Kors domicilet på Betonvej 15 for at høre lidt om Svend Eriks baggrund og virke. Svend Erik er fra Sønderjylland hvad man også godt kan høre. Men hør ham selv fortælle.

    Her er et resume af vores samtale

    Denne podcast præsenterer et interview med Svend Erik, der er kasserer for Røde Kors i Roskilde, og beskriver hans personlige rejse fra Sønderjylland til Sjælland. Motivationen for hans flytning i 2018 var et ønske om at være tættere på sin søn og sit barnebarn, hvilket førte til et aktivt otium fyldt med frivilligt engagement. Svend Erik forklarer, hvordan han hurtigt blev en central figur i lokalafdelingen, hvor han har haft ansvar for både regnskaber og etableringen af en ny genbrugsbutik. Samtalen belyser de personlige glæder ved at bidrage til fællesskabet og de praktiske udfordringer ved at navigere i et nyt bymiljø som senior. Afslutningsvis reflekterer han over forskellene mellem den sønderjyske mentalitet og livet i Roskilde, mens han udtrykker stor tilfredshed med byens rige kulturliv og aktiviteter.

    Svend Erik Larsens liv og frivillige virke i Roskilde

    Her sammenfattes de vigtigste indsigter fra en samtale med Svend Erik Larsen, kasserer i Røde Kors Roskilde. Dokumentet belyser hans bevæggrunde for at flytte til byen, hans omfattende engagement i det frivillige foreningsliv samt hans personlige refleksioner over at være senior og tilflytter i Roskilde.

    Resumé af de vigtigste pointer

    Svend Erik Larsen flyttede i 2018 fra Haderslev til Roskilde for at være tættere på sin søn og sit barnebarn. Kort efter ankomsten blev han en central figur i Røde Kors Roskilde, hvor han har varetaget roller som kasserer, tovholder for etableringen af nye butikslokaler og butikschef. Hans engagement er drevet af et ønske om at “være noget for andre” og sætte et positivt aftryk på sine medmennesker. På trods af personlige udfordringer med helbred og økonomi, beskriver han Roskilde som en usædvanligt aktiv by med et rigt kulturliv og stærke fællesskaber, herunder Jakobskirken og de lokale mandefællesskaber.

    Baggrund og motivation for tilflytning

    Svend Erik Larsens beslutning om at flytte til Roskilde var rent familiært motiveret. Efter sønnens skilsmisse og flytning til Roskilde blev afstanden fra Sønderjylland en hindring for samværet med barnebarnet, Victor.

    • Flytningen: Svend Erik flyttede til Roskilde på fars dag i 2018. Han mindes dagen tydeligt, da han blev overrasket af sit tre-fireårige barnebarn i forbindelse med tømningen af flyttebilen.
    • Afsæt i Haderslev: Før flytningen var han dybt involveret i Haderslev, som buschauffør, medlem af menighedsrådet og kasserer i Danmissions genbrugsbutik. Han valgte at melde sig ud af alle aktiviteter for at prioritere familien i Roskilde.

    Engagement i Røde Kors Roskilde

    Kort efter ankomsten til Roskilde blev Svend Erik involveret i den lokale Røde Kors-afdeling. Hans professionelle baggrund som kasserer i andre sammenhænge gjorde ham til en ideel kandidat.

    Udviklingen i kassererrollen

    Svend Erik overtog kassererposten på et tidspunkt, hvor afdelingens omsætning var under en million kroner årligt. Siden da er kompleksiteten og tallene vokset betydeligt:

    • Vækst og digitalisering: Med etableringen af nye butikker steg budgettet og antallet af bilag. Da landskontoret indførte krav om elektronisk bilagshåndtering, trak Svend Erik sig midlertidigt, men vendte tilbage til posten med assistance fra en bogholder, der varetager det tekniske system.
    • Nuværende status: Han har i dag det overordnede økonomiske overblik og fungerer som beslutningstager i samarbejde med bogholderen.

    Etablering af butikken på Ro’s Have

    Svend Erik spillede en nøglerolle i flytningen og indretningen af Røde Kors-butikken på Ro’s Have13 (tidligere Red Office).

    • Tovholder og Butikschef: Som den i byggeudvalget med mest fritid blev han tovholder på projektet. Han endte desuden som butikschef i en periode på 11 måneder.
    • Driftsomfang: Under hans ledelse voksede staben af frivillige i butikken til omkring 70 personer (i dag er der næsten 100). Butikken har nu en årlig omsætning på ca. 4,2 millioner kroner.
    • Overdragelse: Grundet arbejdsmængden overdrog han posten som butikschef til Helle Ramlyng, som fortsat leder butikken.

    Fællesskaber og det lokale liv

    Svend Erik er aktiv i flere af Roskildes sociale og kulturelle lag, især i området “syd for banen”.

    Område / AktivitetBeskrivelse og involvering
    MandefællesskabetOprindeligt et kommunalt projekt med en treårig funding. Da projektet voksede kommunen over hovedet, overtog Røde Kors ledelsen.
    JakobskirkenSvend Erik bor tæt på kirken og følger dens mange aktiviteter. Han beskriver præsten, Mogens Ohm som et begavet og rart menneske.
    Sankt Hans-projektetEt outdoor-projekt rettet mod unge, hvor mandefællesskabet har garageplads på Centralmagasinet. Der er usikkerhed om fremtidige faciliteter, da garageanlægget står til nedrivning.
    “Drengebanden”En personlig betegnelse for samværet mellem Svend Erik, hans søn Rune og barnebarnet Victor, som ofte mødes på havnen eller tager på museum.

    Refleksioner over seniorlivet

    Samtalen berører de realiteter, der følger med at være en ældre borger (Svend Erik er 77, snart 78 år).

    • Helbred: Svend Erik oplevede tiltagende problemer med sine ben efter flytningen. Han går nu til genoptræning tre gange om ugen efter henvisning fra sin læge i Roskilde.
    • Økonomi og bolig: Den første lejlighed i Roskilde var for dyr, hvilket begrænsede hans daglige rådighedsbeløb til 100 kr. Han er for nylig flyttet til en billigere lejlighed i en boligforening på Gartnervangen, hvilket har givet ham større økonomisk luft i hverdagen.
    • Kulturelle forskelle: Som sønderjyde bemærker han en forskel i mentaliteten. Han beskriver sjællændere som værende mere “lukkede” og “egocentriske” sammenlignet med den hjertelighed og hjælpsomhed, han kendte fra Haderslev. Han savner desuden det sønderjyske kaffebord.

    Centrale citater

    “Det at kunne sætte et mærke hos andre mennesker… det har været drivkraften; det at andre mennesker havde gavn og glæde af et eller andet, som jeg kunne fremstille, producere eller være aktiv i.”

    “Jeg har aldrig oplevet noget, der bare minder om det niveau [af aktiviteter], der er her i Roskilde.”

    “Jeg skal love for, at jeg aldrig nogensinde er blevet skuffet… over at flytte til Roskilde.”

  • Ingrid Fjeldsted – Frivillig og Ildsjæl

    Ingrid Fjeldsted – Frivillig og Ildsjæl

    Peter og Niels Jørgen har haft en lille snak med Ingrid Fjeldsted, som skildrer et liv defineret af en praktisk tilgang til aktivisme og et livslangt engagement i frivilligt arbejde.

    Ingrid fortæller om sin rejse fra en opvækst på et gartneri til en alsidig karriere som blandt andet pædagog, socionom og biopat, hvor den røde tråd altid har været en interesse for økologi, sundhed og alternativ behandling.

    Hendes fortælling fremhæver en modvilje mod rigide politiske kasser og en præference for konkrete sager, hvilket illustreres gennem hendes aktive indsats i Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) og lokale grønne initiativer.

    Gennem personlige anekdoter om alt fra atomkraftmodstand til lungeforeninger og Roskilde Festival får læseren et indblik i en frivillighedskultur, hvor handlekraft og lysten til at gøre en forskel vægtes højere end blot teoretiske diskussioner.

    Resume af samtalen

    Her opsummeres de vigtigste indsigter fra et interview med Ingrid Fjeldsted, der tegner et portræt af et liv defineret af proaktiv frivillighed, grøn bevidsthed og en faglig rejse fra socialrådgiver til alternativ behandling. Fjeldsteds engagement spænder vidt: fra den tidlige atomkraftmodstand i OOA og banebrydende økologiske initiativer i Roskilde til en 25-årig karriere som biopat og et aktivt seniorliv som turleder og frivillig på Roskilde Festival. Gennemgående temaer i hendes liv er en “praktisk gris”-tilgang til opgaveløsning, en skepsis over for stive politiske fraktioner og en dyb overbevisning om, at individet har et ansvar for fællesskabet.

    1. Baggrund og Uddannelsesmæssig Rejse

    Ingrid Fjeldsted er rundet af en opvækst i Fløng, som lagde fundamentet for hendes senere fokus på sundhed og natur.

    • Opvækst: Vokset op på et lille gartneri i Fløng, hvor familien levede af at dyrke grøntsager. Dette har givet hende en livslang forkærlighed for friske, rå råvarer.
    • Skolegang: Efter fjerde klasse skiftede hun til en privatskole i Taastrup, primært grundet en dårlig relation til en klasselærer i Fløng.
    • Uddannelsesforløb:
      • En toårig håndarbejdsuddannelse, som hun brugte i fritids- og ungdomsklubber.
      • Klubpædagoguddannelse fra Esbjerg Højskole.
      • Optaget på Roskilde Universitetscenter (RUC) på dispensation i 1973 (det andet hold nogensinde på RUC).
      • Uddannet socionom efter fire års studier.

    2. Politisk Modstand og Praktisk Aktivisme

    Tiden på RUC i 1970’erne var præget af politiske fraktioner, men Fjeldsted fandt sin plads i det konkrete og oplysende arbejde frem for i ideologisk kassetænkning.

    Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA)

    Fjeldsted blev draget af OOA, fordi organisationen fokuserede på konkret oplysning frem for partipolitik.

    • Neutralitetsprincip: OOA’s formål var at give befolkningen viden om både fordele og ulemper ved atomkraft, så folk selv kunne tage stilling.
    • Rolle: Hun fungerede som “praktisk gris”. Hun arbejdede med omfattende kartoteker, litteratursamlinger og mikrofilm. Dette materiale er i dag overdraget til Rigsarkivet.
    • Synlighed: Hun var en del af miljøet omkring den ikoniske “Hvad skal væk? – Atomkraft”-sol, som hun også bar på sin bil (en rød Mascot).

    Skepsis over for fraktioner

    På RUC følte hun sig placeret “lidt mere til højre” end flertallet. Hun oplevede det som negativt, at man absolut skulle tilhøre en bestemt fløj (som SF eller VS) for at blive anerkendt. Hendes tilgang var: “Jamen, jeg er bare mig.”

    3. Den Grønne Omstilling og Økologi

    Fjeldsted har været en tidlig frontløber for økologi og bæredygtighed i Roskilde-området.

    • Smidstrupgårdgruppen: Her var hun involveret i arbejdet for sunde fødevarer og ubehandlet mælk.
    • Kritik af “ildsjæle”: Hun bemærker, at nogle miljøer var præget af “ildsjæle”, der kunne suge kraften ud af andre frivillige ved at være lukkede for nye forslag eller ved at opretholde en “frelst” og uorganiseret struktur.
    • Udvikling i bevidsthed: Hun observerer et massivt skred i samfundet fra 1980’erne til i dag. Hvor det før blev anset for mærkeligt at købe uhomogeniseret mælk eller spise vegetarisk, er det i dag mainstream og tilgængeligt i alle supermarkeder (herunder Lidl, hvor hun selv handler).

    4. Sundhed og Alternativ Behandling

    En personlig rygskade blev katalysator for et karriereskift til den alternative behandlingsverden.

    • Biopatisk Klinik: Fjeldsted uddannede sig til biopat og drev egen klinik i 25 år.
    • Holistisk tilgang: Hendes rådgivning fokuserede på helheden – kost, vitaminer, mineraler og de bagvedliggende årsager til sygdom, såsom stress og livsstil, frem for blot symptombehandling.
    • Ergonomisk innovation: Hun var involveret i udviklingen og salget af Dynamostolen, en kontorstol uden ryglæn, inspireret af cowboys’ mangel på rygproblemer, der tvinger brugeren til at bruge rygmuskulaturen aktivt.
    • Modulhuse: Hun deltog også i et projekt med modulære huse, der kunne opstilles hurtigt til f.eks. skoler eller hospitaler, omend projektet mødte udfordringer med isoleringsløsninger.

    5. Det Aktive Seniorliv og Lokal Frivillighed

    Fjeldsted er i dag 78 år og fortsat dybt engageret i lokalsamfundet i Roskilde.

    Oversigt over nuværende engagementer

    OrganisationFunktion/Aktivitet
    Roskilde ÆldremotionTurleder for 20-kilometers cykelholdet.
    Roskilde FestivalFrivillig i affaldssorteringen (sikrer korrekt sortering fra madboder).
    Lungeforeningen (lokal)Bestyrelsesmedlem og medlem af sangkoret.
    Syd for BanenNuværende bestyrelsesmedlem; arrangør af havevandringer og besøg hos ARGO/Solum.
    MmmFormand for grundejerforeningen for de 8 rækkehuse hvor hun bor.

    Hun er cyklist og turleder på 20-kilometerholdet i Roskilde Ældremotion

    6. Centrale Citater og Filosofi

    Ingrid Fjeldsteds tilgang til livet og frivilligheden kan opsummeres i følgende citater fra kilden:

    “Nogen skal jo gøre det. Hvis man sidder i en forsamling og de siger: ‘Vi skal bruge en frivillig’, så gider jeg ikke sidde og vente en halv time på det.”

    “Det tager lang tid at være gammel. Hver gang man kommer til en læge eller fysioterapeut, skal man lige bruge 10 minutter på en øvelse – og så er den dag gået.”

    “Jeg blev shanghajet [til Lungeforeningen]… Jeg rakte bare hånden op for at få åbnet et vindue.”

    Konklusion

    Ingrid Fjeldsted repræsenterer en generation af aktive borgere, der har formet den moderne grønne bevidsthed. Hendes historie viser en person, der foretrækker handling frem for teori, og som ser det som en naturlig pligt at stille op, hvor der er brug for det – hvad enten det gælder arkivering af politisk historie, vejledning om sundhed eller organisering af det lokale foreningsliv. Hovedbudskabet i hendes fortælling er, at frivillighed og personligt engagement er fundamentet for et rigt og meningsfuldt liv, også langt ind i alderdommen.

  • Hvem er – Kaj V Hansen

    Hvem er – Kaj V Hansen

    Vi præsenterer et portræt af Kaj V. Hansen, en markant skikkelse i Roskilde, som reflekterer over sit begivenhedsrige liv og sin lange politiske karriere.

    Fortællingen spænder fra hans barndoms ankomst til byen og en romantisk historie om, hvordan han mødte sin hustru, til hans professionelle virke som højtuddannet embedsmand og engageret lokalpolitiker gennem 28 år.

    Et centralt tema i teksten er Hansens dybe passion for byplanlægning og arkitektur, hvor han fremhæver vigtigheden af at bevare Roskildes historiske identitet og sikre byens grønne åndehuller mod overfladisk udvikling.

    Gennem personlige anekdoter om uddannelse på RUC og politiske kampe for sygehuset og fjorden, fungerer kilden som et vidnesbyrd om en mand, der har dedikeret sit virke til at skabe et Roskilde, man kan være bekendt.

    Et resume af samtalen

    Kaj V. Hansen – Liv, Politik og Visioner for Roskilde

    Denne artikel sammenfatter de centrale temaer, historiske indblik og politiske prioriteter fra interviewet med Kaj V. Hansen, en markant skikkelse i Roskildes offentlige liv gennem årtier. Dokumentet belyser hans personlige rejse, hans karriere i skattevæsenet og politik, samt hans dybe engagement i byens arkitektoniske og miljømæssige udvikling.

    Resumé af centrale indsigter

    Kaj V. Hansen har gennem 28 år i Roskilde Byråd præget byens udvikling med fokus på infrastruktur, uddannelse og miljø. Hans politiske virke har været centreret omkring sloganet “Et Roskilde, vi kan være bekendt.”

    De vigtigste pointer inkluderer:

    • Politisk kontinuitet: Valgt ind i byrådet i slutningen af 1980’erne, trods en placering nederst på listen, og bibeholdt sit mandat i næsten tre årtier.
    • Strategiske mærkesager: Bevarelse af Roskilde Universitet (RUC), sikring af Roskilde Sygehus og beskyttelse af Roskilde Fjord.
    • Uddannelsesmæssig transformation: Gennemførte en magistergrad i kommunikationspsykologi ved RUC i en moden alder, sideløbende med sit professionelle arbejde.
    • Byudvikling: En stærk fortaler for at bevare Roskildes historiske særpræg og skabe grønne åndehuller, herunder arbejdet med Hedeland og grønne kiler mellem bysamfund.

    Personlig baggrund og ankomst til Roskilde

    Kaj V. Hansen er oprindeligt fra Aabenraa og ankom til Roskilde som barn i 4-5-års alderen. Hans familiebaggrund var præget af iværksætteri; faderen drev en virksomhed, der syede arbejdstøj og var kørelærer, mens moderen havde havde haft en stor virksomhed indenfor kul- og oliehandel.

    Tidlige år og anekdoter

    • Ankomsten: Ved ankomsten til Roskilde Station spurgte han sin mor: “Mor, hvor længe skal vi blive her?”, uvidende om at han ville tilbringe det meste af sit liv i byen.
    • Lise Nørgaards råd: Kaj V. Hansen kendte Lise Nørgaard gennem sin faster, der ekspederede hende i Magasin du Nord. Nørgaard bemærkede engang: “Her bliver man ikke til noget, medmindre man har været her i tre til fem generationer,” hvortil Hansen svarede: “Det er vi to om at bestemme.”
    • Mødet med hustruen: Han mødte sin hustru, Bente Ørum Kofoeed (fra Bornholm), til et nytårsbal på Hotel Prinsen. Han sikrede sig hendes gunst ved blandt andet at skaffe hende en lejlighed på Havnevej, mens han selv var udstationeret i Vestberlin som lektor.

    Professionel karriere og uddannelse

    Hansens karriere har været todelt, med et stærkt fundament i det offentlige administrative system og en senere akademisk overbygning.

    Skattevæsen og internationalt arbejde

    Kaj V. Hansen startede som elev i skattevæsenet i Roskilde og avancerede til lederstillinger.

    • B50-udvalget: Han blev rekrutteret af Skatteministeriet (under minister Isi Foighel) til at deltage i lovgivningsarbejde vedrørende udenlandsk beskatning efter Danmarks indtræden i EF i 1972. Formålet var at begrænse skatteflugt.
    • Valgobservatør: Han har desuden fungeret som valgobservatør for Udenrigsministeriet i både Danmark og udlandet.

    Uddannelsen på RUC

    I 1990’erne valgte Hansen at læse psykologi og kommunikation på Roskilde Universitet efter opfordring fra professor Arne Thing Mortensen.

    • Diskretion: Han holdt sine studier skjulte for kollegerne på rådhuset og passede sit fuldtidsjob sideløbende.
    • Akademisk grad: Han opnåede en magistergrad og titlen kommunikationspsykolog i 1994.
    • Kritik af universiteterne: Han udtrykker bekymring over nutidens “halvamerikanske tilstande”, hvor universiteter tvinges til at tænke kommercielt og optage studerende baseret på deres økonomiske bidrag frem for ren faglighed.

    Politisk virke og mærkesager

    Kaj V. Hansen blev valgt ind i byrådet ved en tilfældighed, da han oprindeligt var opstillet som “stemmesluger” nederst på listen (21. pladsen), men endte med at blive valgt direkte ind (8. pladsen).

    De fire politiske søjler

    Hansen identificerede tidligt fire afgørende områder for Roskildes fremtid:

    OmrådeVision og indsats
    InfrastrukturSikring af Roskilde Station som et centralt knudepunkt, især i forhold til gennemgående trafik.
    SundhedsvæsenKampen for et akutsygehus i Roskilde. Han noterer med beklagelse, at Køge fik supersygehuset og Holbæk akutsygehuset på grund af regionspolitiske prioriteringer.
    MiljøRensning af Roskilde Fjord. Fokus på at reducere iltsvind forårsaget af kvælstofudslip fra landbruget.
    UddannelseBevarelse af Roskilde Universitet (RUC) som en selvstændig institution og modstå pres for sammenlægning med Københavns Universitet.

    Byudvikling og arkitektonisk arv

    Et centralt tema i Hansens virke er bevarelsen af Roskildes historiske sjæl. Han har i mange år gennemført byvandringer (oprindeligt sammen med Lotte Fang) for at formidle byens historie.

    Arkitektonisk kritik og bevaring

    Hansen forholder sig kritisk til visse dele af byudviklingen:

    • Skomagergade: Han fremhæver Skomagergade som et eksempel på arkitektonisk konflikt, hvor bygninger som “Monopol” (Art Nouveau) og klassisk rødstensbyggeri står over for moderne byggerier, der efter hans mening ikke altid tager hensyn til byens historie.
    • Industriens flytning: Han har observeret, hvordan industrien gradvist blev skubbet “om på den forkerte side af banen” (syd for jernbanen).

    Hedeland og de grønne kiler

    Hansen har siddet i Hedelands bestyrelse og arbejdet for at transformere de store grusgrave til rekreative områder.

    • Istids-beplantning: Han foreslog at anvende frø fra træsorter, der naturligt fulgte efter istiden, men blev nedstemt i bestyrelsen.
    • By-adskillelse: Han kæmpede mod sammenbygning af Svogerslev og Roskilde for at bevare en “grøn kile” og undgå den type byspredning, man ser i Københavns forstæder (f.eks. Rødovre/Hvidovre).

    Refleksioner over personlige omkostninger

    Trods en succesfuld politisk og professionel karriere reflekterer Hansen over de personlige omkostninger ved sit høje aktivitetsniveau.

    En af de mest markante erkendelser kom fra hans yngste søn, der i en tale bemærkede: “Du har aldrig overværet en eneste af mine fodboldkampe.” Dette citat står som et symbol på de ofre, Hansen bragte for sit omfattende engagement i ministerielt arbejde, studier og lokalpolitik. Han konkluderer dog, at han har forsøgt at skabe et Roskilde, som borgerne kan være bekendt, hvilket har været hans primære ledetråd.

    Om byvandringer

    Kaj V. Hansen har gennem mange år været en markant formidler af Roskildes historie gennem sine byvandringer.

    • Samarbejde med Lotte Fang: Byvandringerne startede i forlængelse af, at han i 1984 skrev en bog om rådhusets 100-års historie sammen med lokalhistorikeren Lotte Fang. Han fortsatte med at lave disse ture sammen med hende helt frem til hendes død i 2020.

    • Temaer: Kaj V. Hansen bruger byvandringerne til at diskutere byens udvikling og arkitektur. Han fokuserer ofte på, hvornår byudviklingen er lykkedes, og hvornår noget kunne være gjort bedre. Et centralt slogan for ham, som han også bruger som tema, er “Et Roskilde, vi kan være bekendt”.

    • Fokus på “åndehuller”: I sine senere byvandringer har han planlagt at fokusere på byens “stillesteder og åndehuller”, da han mener, det er vigtigt at bevare byens historiske kvaliteter og ikke ødelægge dem med nyt byggeri, der ikke tager hensyn til historien.

    • Kritisk blik på arkitektur: Under turene peger han gerne på konkrete eksempler i bybilledet, f.eks. i Skomagergade, hvor han diskuterer, hvordan nyere bygninger enten harmonerer med eller skæmmer de historiske omgivelser.

    Selvom han efter Lotte Fangs død og corona-tiden overvejede at stoppe på grund af sin alder, tyder interviewet på, at han stadig har planlagt ture med fokus på byens kvalitet og historie.

    Og her er et par eksempler fra Roskilde TV (fra YouTube)

  • Cirkler – Podcast med Tine og Corna

    Cirkler – Podcast med Tine og Corna

    Cirkler – Podcast med Tine og Corna

    Peter Ottesen og Niels Jørgen Rasmussen snakker i dag med Corna Buus-Hinkler og Tine Schinnerup Hejberg Petersen.

    Om “Cirkler”, der er et kommunalt initiativ i Roskilde, der er designet til at bekæmpe ensomhed og skabe let adgang til fællesskaber for borgere over 55 år. Projektet adskiller sig ved at være borgerdrevet, hvilket betyder, at det er medlemmernes egne idéer og initiativer, der former aktivitetskalenderen.

    Gennem fysiske huse i Viby og på Fælledvej faciliteres alt fra fællesspisning og foredrag til værkstedsarbejde og kulturelle ture. De ansatte fungerer primært som understøttende koordinatorer, der hjælper med det praktiske, mens det uforpligtende samvær er i fokus. Ambitionen er at udvide netværket til hele kommunen og komplementere det eksisterende foreningsliv uden at konkurrere med det. Samtalerne understreger, hvordan mund-til-mund-metoden og lokal forankring er afgørende for at opbygge tillid og engagement blandt seniorerne.
    Hør med og bliv klogere på nogle nye muligheder i vores dejlige kommune.

    Se et resume af samtalen

    Cirkler: En Analyse af Borgerdrevne Fællesskaber i Roskilde Kommune

    Denne artikel analyserer initiativet “Cirkler”, et netværksbaseret fællesskabstilbud i Roskilde Kommune. Dokumentet er baseret på transskription fra denne podcast og officielle beskrivelser af indsatsen.

    Resumé

    Cirkler er et kommunalt forankret, men borgerdrevet netværk, der har til formål at skabe let adgang til fællesskaber, primært for borgere over 55 år. Initiativet er opstået som en konkret udmøntning af Byrådets vision om samskabelse (“Velfærd skaber vi sammen”). Med over 550 medlemmer og baser i både Roskilde og Viby, fungerer Cirkler som en platform, hvor borgernes egne idéer og ressourcer danner grundlaget for aktiviteterne. Den centrale succesfaktor er en høj grad af uforpligtende deltagelse og en flad struktur, hvor kommunalt ansatte fungerer som facilitatorer snarere end ledere.

    Vision og Strategisk Grundlag

    Cirkler er ikke et traditionelt kommunalt tilbud, men en indsats baseret på moderne velfærdstænkning og international inspiration.

    • Samskabelse i fokus: Projektet hviler på Roskilde Byråds vision om, at velfærd skabes i fællesskab mellem kommune og borgere.
    • Inspiration fra udlandet: Konceptet er inspireret af den britiske entreprenør Hilary Cottam og hendes tanker om “Neighborhood Networks”. Visionen er at udfordre efterkrigstidens velfærdsmodel ved at skabe store, netværksbaserede fællesskaber, der ikke er baseret på sygdom eller midlertidige behov, men på vedvarende relationer og livskvalitet.
    • Målgruppe: Den primære målgruppe er borgere i alderen 55+, men netværket er åbent for alle. Der er eksempler på yngre deltagere (helt ned til 23 år), der bidrager til fællesskabet.
    • Uforpligtende deltagelse: En væsentlig forskel fra det traditionelle foreningsliv er fraværet af krav om fast commitment. Medlemmer kan deltage, når de har energi og lyst, hvilket er identificeret som et stort behov blandt målgruppen.

    Operativ Struktur og Lokationer

    Indsatsen er fysisk forankret i to “Cirkelhuse”, der fungerer som rammer for borgernes aktiviteter.

    De fysiske baser

    LokationAdresseKarakteristika
    Cirkelhuset i RoskildeFælledvej 28Beliggende i en tidligere vuggestue. Består af mindre rum (“rød stue”, “blå stue”) og værksteder i nogle udendørs garager.
    Cirkelhuset i VibyTofthøjvej 11Indrettet i det tidligere bibliotek. Et stort, åbent rum, der er indrettet med fokus på at skabe intimitet og hygge trods størrelsen.

    Facilitering og Økonomi

    • Personale: Der er ansat to medarbejdere på baserne samt to projektledere (Corna og Tine). Deres rolle er at yde “igangsætningsstøtte”, hjælpe med invitationer, IT og praktisk koordinering.
    • Bevilling: Cirkler opererer under en fireårig kommunal bevilling. Det er en erklæret ambition, at det skal være en blivende indsats snarere end et tidsbegrænset projekt for at sikre borgernes investeringslyst i netværket.
    • Medlemskab: Det er gratis og uforpligtende at være medlem. Enkelte aktiviteter kan have en mindre egenbetaling.

    Den Borgerdrevne Model i Praksis

    Kernen i Cirkler er, at indholdet defineres af medlemmerne. I det første år blev der gennemført 313 aktiviteter.

    • Fra idé til kalender: Der er kort vej fra en borgers idé til, at aktiviteten figurerer på den fælles kalender, som udgives hver anden måned.
    • Eksempler på aktiviteter:
      • Sociale spise-arrangementer: Meget populære, herunder “Mad og Sang”, der er vokset fra 12 til 60 deltagere.
      • Kulturelle indslag: Oplæg om lokalhistorie (f.eks. “Glemte butikker i Roskilde”) og ture til museer som Arken.
      • Praktiske fællesskaber: Morgen-gymnastik, billard, dart, sy-værksteder og kreative grupper.
      • Ekstraordinære initiativer: Medlemmer har selv arrangeret åben juleaften i Cirkelhuset for dem, der ellers ville sidde alene.
    • Deleøkonomi: Der er opstået en stærk kultur for at dele ressourcer. Medlemmer donerer værktøj, symaskiner og andre materialer, som de ikke længere selv bruger.

    Implementering og Netværksvækst

    Rekruttering af medlemmer sker primært gennem personlige relationer og lokal synlighed.

    1. Mund-til-mund: Den stærkeste kanal for udbredelse er borger-til-borger kommunikation.
    2. Digital understøttelse: Der benyttes nyhedsbreve og SMS-tjenester. Ofte hjælper it-kyndige børn deres forældre med at modtage informationen.
    3. Samarbejde med eksisterende aktører: Cirkler søger at supplere frem for at konkurrere med eksisterende foreninger som Roskilde Ældre Motion, Røde Kors og besøgsven-ordninger.

    Udfordringer og Fremtidige Indsatser

    Selvom netværket er i vækst, står ledelsen over for specifikke udfordringer:

    • Geografisk ekspansion: Det næste skridt er at udvide til den nordlige del af kommunen (Jyllinge og Ågerup). Her vil man starte med at undersøge det eksisterende lokale behov og eksisterende kulturhuse for at sikre, at Cirkler supplerer korrekt.
    • Synlighed: Det tager tid at opbygge kendskab til et nyt koncept. Ledelsen beskriver det som en “prop”, der er røget ud efter det første år, hvorefter tilstrømningen er øget markant.
    • Vedvarende borgerdrevethed: Udfordringen er konstant at holde fast i, at aktiviteterne ikke må blive kommunalt styrede, men skal forblive borgernes egne idéer.

    Centrale Citater

    “Cirkler er i virkeligheden et forsøg på at skabe super let adgang til fællesskaber for 55 plusårige. Helt kort fortalt.”

    “Vi kommer ikke til at lave noget, hvor det er vores idé. Det tror vi simpelthen ikke på. Men det der med, at folk har gode idéer… det er det, der ligesom skal have lov til at leve.”

    “Man behøver ikke at være med – altså melde sig ind og committe sig til at være der hver torsdag… den her uforpligtenhed [er vigtig].”

  • Guri Madsen – frivillig og ildsjæl

    Guri Madsen – frivillig og ildsjæl

    Herunder kommer en podcast, hvor Gurli Madsen fortæller om sit omfattende engagement som formand for Frivilligcenter Roskilde. Samtalen belyser centrets rolle som en paraplyorganisation, der understøtter over 140 lokale foreninger ved at formidle kontakt mellem frivillige, tilbyde lokaler i det historiske Tinghuset og hjælpe med synlighed. Podcasten fortæller om konkrete initiativer, herunder projekter for unge med handicap, politiske praktikforløb og netværk for frivillige ledere, som alle har til formål at styrke fællesskabet og den sociale indsats i kommunen. Afslutningsvis understreges det, at frivillighed drives af lyst og personlig kontakt, og at centeret fungerer som en central katalysator for det lokale foreningsliv gennem både praktisk hjælp og strategisk samarbejde med kommunen.

    Her er et resume af samtalen

    Denne artikel laver et resume af de centrale indsigter fra en samtale med Guri Madsen, bestyrelsesformand for Frivilligcenter Roskilde. 

    Frivilligcenteret fungerer som en afgørende paraplyorganisation for cirka 140 sociale foreninger i Roskilde kommune og har til huse i det historiske Tinghus på Jernbanegade 21A. Centerets kerneopgaver omfatter formidling af frivillige, udlån af lokaler, hjælp til synlighed og annoncering samt rådgivning til både etablerede og nye foreninger og sociale initiativer.

    Dokumentet belyser centerets proaktive rolle gennem strategiske projekter som “Flere i fællesskabet”, der med støtte fra A.P. Møller Fonden integrerer unge med handicap i praktikforløb, og “Politikere i praktik”, som skaber direkte indsigt i frivilligt arbejde for lokale politikere. Disse initiativer understreger centerets funktion som en dynamisk og værdiskabende aktør i lokalsamfundet.

    Den primære udfordring for Frivilligcenter Roskilde er en stagneret økonomi; det kommunale tilskud har ikke været reguleret siden 2009, hvilket skaber et stigende pres på driften. Samtidig fremhæves det, at rekruttering af frivillige er en vedvarende udfordring for alle foreninger, hvor den personlige og direkte henvendelse fortsat er den mest effektive metode.

    1. Introduktion til Nøgleperson: Guri Madsen

    Guri Madsen er bestyrelsesformand for Frivilligcenter Roskilde og en erfaren frivillig med en lang baggrund inden for feltet.

    • Baggrund i Frivillighed: Hendes engagement startede i Røde Kors, hvor hun tog et førstehjælpskursus og efterfølgende blev instruktør. Hun underviste i Ølstykke og senere i Roskilde, herunder for samaritterne.
    • Akademisk Baggrund: Guri Madsen er kandidat i kommunikation og dansk fra Roskilde Universitet (RUC), en baggrund hun anser som en stor fordel i sit frivillige arbejde.
    • Vej til Frivilligcenteret: Hun blev indstillet som kandidat til Frivilligcenterets bestyrelse af Røde Kors’ bestyrelse.
    • Personlig Motivation: Hun beskriver frivilligt arbejde som drevet af lyst (“frivilligearbejde baserer sig på en lyst som driver værket”) og som en meget givende aktivitet.
    • Personlige Forhold: Hun er født på Amager, har boet i Ølstykke og bor nu i en aktielejlighed i Roskilde tæt på sine to sønner, svigerdøtre, fire børnebørn og to oldebørn (med et tredje på vej).

    2. Frivilligcenter Roskilde: Struktur og Formål

    Frivilligcenter Roskilde er den centrale hub for det sociale frivillige arbejde i kommunen.

    2.1 Mission og Målgruppe

    • Paraplyorganisation: Centeret fungerer som en paraplyorganisation for cirka 140 medlemsforeninger.
    • Målgruppe: Målgruppen er bred og omfatter foreninger, der arbejder med børnefamilier, unge og ældre.
    • Primært Fokus: Centerets hovedfokus er på de sociale foreninger. I Roskilde Kommune er der en organisatorisk opdeling, hvor kultur og idræt er adskilt fra det sociale område. Frivilligcenteret hører under Social- og Omsorgsudvalget.
    • Formål: At støtte medlemsforeningerne, formidle kontakt mellem borgere og frivillige samt at igangsætte og forankre nye sociale aktiviteter i foreningerne.

    2.2 Organisation og Beliggenhed

    • Beliggenhed: Centeret er i dag placeret i Tinghuset, som stilles til rådighed af Roskilde Kommune. Tidligere har det haft til huse i Lammegade og på Sankt Maria Hospital.
    • Ledelse og Personale:
      • Bestyrelse: Sammensat af repræsentanter fra forskellige foreninger med diverse kompetencer. Bestyrelsen inkluderer desuden to byrådsmedlemmer for at sikre en direkte politisk kontakt.
      • Sekretariat: Består af to fastansatte: sekretariatsleder Michael Riedel og Lisette Henriksen, der beskrives som “husets hjerte”.
      • Frivillige medarbejdere: Centeret har tilknyttet flere frivillige, herunder Ester (projektleder for “Flere i fællesskabet”), Lone (hjælper med layout til årsrapporter) samt “husværter”, der sikrer, at huset er præsentabelt og hjælper til ved arrangementer.
    • Historie: Centeret blev etableret i samarbejde med kommunen omkring 2009. Den daværende borgmester, Joy Mogensen, var en stærk fortaler for frivilligheden.

    2.3 Finansiering og Udfordringer

    • Primær Udfordring: Den største udfordring er økonomien. Det kommunale tilskud har ikke været forhøjet siden 2009, på trods af generelle prisstigninger. Dette lægger et stort pres på driften.
    • Finansieringsmodel: Centeret modtager et kommunalt tilskud, som udløser et tilsvarende statsligt tilskud.
    • Håb for Fremtiden: Bestyrelsen håber, at politikerne vil se med velvilje på en forhøjelse af tilskuddet for at undgå at skulle “skære den gren over, vi sidder på.”

    3. Kerneydelser og Tilbud til Medlemsforeninger

    Frivilligcenteret tilbyder en række konkrete ydelser for at støtte sine medlemsforeninger, som betaler et årligt kontingent.

    YdelseBeskrivelse
    FrivilligformidlingHjælper foreninger med at finde nye frivillige og vejleder borgere, der ønsker at blive frivillige, om de mange muligheder. Centeret vedligeholder et overblik over ledige frivilligjobs.
    LokaleudlånMedlemsforeninger har mulighed for at låne lokaler i Tinghuset til generalforsamlinger, bestyrelsesmøder, introduktionsmøder for frivillige og andre aktiviteter. Dette løser et stort praktisk problem for mange mindre foreninger.
    Annoncering og SynlighedCenteret koordinerer annoncering i Lokalavisen, hvor foreninger kan gøre opmærksom på arrangementer eller efterlyse frivillige. Dette giver foreningerne en samlet og mere synlig platform.
    Rådgivning og OpstartshjælpTilbyder hjælp til at starte nye foreninger. Støtter også mindre grupper eller enkeltpersoner, der har et socialt projekt, de ønsker at realisere, uden nødvendigvis at være en formel forening.
    Oplæg og FormidlingBestyrelsesmedlemmer stiller op og holder oplæg om frivillighed for relevante organisationer, f.eks. hos Hjernesagen eller for ledige hos HK.

    4. Strategiske Initiativer og Projekter

    Frivilligcenteret driver og deltager i en række projekter, der styrker fællesskabet og synliggør frivilligheden.

    • “Flere i fællesskabet”:
      • Mål: At hjælpe unge med psykiske eller fysiske handicap ind i meningsfulde fællesskaber.
      • Finansiering: Støttet af en fond fra A.P. Møller.
      • Metode: De unge modtager undervisning og kommer derefter ud i praktikforløb hos f.eks. INSP! eller i en håndboldklub. Projektet har ca. 15-18 deltagere.
      • Resultat: Projektet opleves som en stor succes, hvor de unge vokser markant med opgaven. Guri Madsen udtaler: “det var jo helt fantastisk at se hvor selvtilliden er blomstret.”
    • “Politikere i praktik”:
      • Mål: At give politikere direkte, praktisk erfaring med frivilligt arbejde for at øge deres forståelse for sektoren.
      • Succes i Valgår: Initiativet var en stor succes i det seneste valgår, hvor 25 politikere deltog i 87 forskellige praktikforløb hos 28 foreninger.
    • Vælgermøde som “Speed Dating”:
      • Op til kommunalvalget arrangerede centeret et vælgermøde i form af “speed dating” mellem politikere og foreningsrepræsentanter.
      • Eventet blev modereret af tidligere borgmester Joy Mogensen og skabte direkte dialog samt stor opbakning til centerets arbejde.
    • “Danmark spiser sammen”:
      • Centeret afholder arrangementer, hvor borgere kan mødes på tværs af bekendtskaber og spise sammen i Tinghuset.
    • Netværk for Frivillige Ledere:
      • Et igangværende initiativ for at skabe et netværk, hvor ledere af frivillige organisationer kan udveksle erfaringer og løse fælles problemstillinger. Dette skal modvirke, at lederne føler sig alene med deres ansvar.

    5. Frivillighedens Tilstand og Rekruttering i Roskilde

    Samtalen giver et indblik i de generelle vilkår for frivillighed i Roskilde.

    Synlighedsevents: Centeret og dets medlemsforeninger deltager aktivt i arrangementer som Sundhedsdagen og kommunens 75-års fødselsdage for at rekruttere nye frivillige, især blandt pensionister. Derudover fejres de frivillige ved de årlige “Frivillige Fredage”.

    Udbredt Mangel på Frivillige: Et gennemgående tema er, at stort set alle foreninger mangler frivillige. Guri Madsen konstaterer: “alle mangler jo frivillige. Der er virkelig bud efter det.”

    Den Direkte Henvendelses Kraft: Den mest effektive rekrutteringsmetode er den personlige opfordring. “Det vigtigste det er altså at spørge folk… At vi har lige brug for dig.”

    Digitale Platforme: Hjemmesiden “Frivilligjob.dk” og platformen “Socialkompasset” nævnes som vigtige redskaber, hvor borgere kan finde information om foreninger og deres aktiviteter.

    Roskilde Festivals Rolle: Festivalen mobiliserer et enormt antal frivillige, hvilket bidrager til den samlede mængde af frivilligt arbejde i Roskilde. Frivilligcenteret er dog ikke direkte involveret i rekrutteringen hertil, da det primært sker via festivalens egne kanaler og de tilknyttede foreninger.

    Synlighedsevents: Centeret og dets medlemsforeninger deltager aktivt i arrangementer som Sundhedsdagen og kommunens 75-års fødselsdage for at rekruttere nye frivillige, især blandt pensionister. Derudover fejres de frivillige ved de årlige “Frivillige Fredage”.

  • Mit arbejdsliv – Peter Ottesen

    Mit arbejdsliv – Peter Ottesen

    Denne tekst er et selvinterview i podcastformat, hvor Peter Bertel Ottesen udfolder sin personlige og professionelle livshistorie fra barndommen på Fyn til sin pensionisttilværelse. Ottesen indleder med at forklare, at hans dobbeltnavn blev etableret af en lærer, der bad “Peter om at bede Bertel om at stille,” hvilket symbolsk sætter tonen for hans evne til at håndtere rollen som både interviewer og interviewee. Gennem beretningen fremhæves hans opvækst med landbrugsarbejde og handel samt den tidlige start på at køre lastbil som 14-årig, hvilket gav ham en praktisk ballast. Hovedparten af fortællingen fokuserer på Ottesens dynamiske og turbulente karriere inden for EDB og programmering, præget af flere start-ups (hvor han gik konkurs tre gange), ansættelser hos store firmaer som Siemens og Novo Nordisk, og en vedvarende interesse for at lære nye teknologier. Efter at være blevet syg og tvunget i kørestol, finder han glæde og mening i frivilligt arbejde og udforskning af moderne teknologier som AI og podcasting.

    Peter Ottesens Arbejdsliv og Refleksioner

    Dette dokument sammenfatter de centrale temaer og livsbegivenheder fra Peter Bertel Ottesens selvbiografiske beretning. Fortællingen spænder fra en landlig opvækst på Fyn, præget af hårdt arbejde og en tidlig aversion mod landbrugslivet, til en dynamisk og omskiftelig karriere som en af pionererne i den danske IT-branche. Ottesens arbejdsliv er kendetegnet ved en cyklus af intens iværksættervirksomhed, præget af både succes, tragedie og gentagne konkurser i 1970’erne, efterfulgt af perioder med stabil, fagligt fordybende ansættelse hos store virksomheder som Siemens og Novo Nordisk.

    Et gennemgående tema er en urokkelig trang til at lære nyt og mestre komplekse teknologier, fra tidlige minicomputere til moderne databasesystemer og kunstig intelligens. Internationale erfaringer i Polen og Californien i 1990’erne tilføjede nye perspektiver og markerede personlige vendepunkter, herunder mødet med hans nuværende kone og et kompliceret forhold til hans bror. Efter en sygdomsperiode i 2015, der førte til pensionering og et liv i kørestol, har Ottesen genfundet en meningsfuld arbejdsglæde gennem frivilligt arbejde og nye teknologiske projekter, herunder podcastproduktion og en fascination af AI. Hans livsforløb illustrerer en vedvarende søgen efter faglige udfordringer, hvor personlig interesse og udvikling vejer tungere end økonomisk gevinst.

    Barndom og Opvækst på Fyn

    Peter Bertel Ottesen blev født i 1948 på Fyn nær Nyborg som en del af en søskendeflok på fire. Hans opvækst fandt sted på et lille husmandssted i Ørbæk, hvilket gav ham tidlige erfaringer med landbrug og manuelt arbejde.

    • Familiebaggrund: Faderen var kreaturhandler, og moderen var hjemmegående, indtil hun i midten af 1960’erne begyndte at arbejde på en fabrik, hvilket Ottesen husker som værende forbundet med en følelse af statustab. Familien var tæt knyttet til faderens slægt, der boede i nærområdet og havde en meget social omgangsform.

    • Aversion mod Landbrugslivet: Flere barndomsoplevelser skabte en varig modvilje mod landmandslivet:

        ◦ Udmugning: Det hårde og ubehagelige arbejde med at muge ud hos dyrene.

        ◦ Hindbærdyrkning: Et forsøg på at forbedre familiens økonomi ved at dyrke hindbær på en stejl mark, hvilket indebar slidsomt arbejde med en tung fræser og plukning i sommermånederne.

        ◦ Gåseslagtning: Opdræt og slagtning af hundredvis af gæs op til jul, hvor især lugten af plukkevoks (paraffin) har efterladt et stærkt negativt minde.

    • Tidlig Køreerfaring: Som hjælp for sin far med at transportere pattegrise til kvægtorvet i Odense, begyndte Ottesen at køre lastbil på de fynske landeveje allerede som 14-årig. Dette gav ham så stor erfaring, at han kun behøvede en enkelt køretime for at erhverve sit kørekort.

    Uddannelse og Indtræden i IT-Branchen (1968-1975)

    Efter en ifølge ham selv lykkelig skoletid på Nyborg Gymnasium flyttede Ottesen i 1968 til København for at læse statskundskab (politstudiet). Mangel på disciplin og økonomi førte dog til, at han afbrød studiet og i stedet trådte ind på arbejdsmarkedet og i den spirende EDB-branche.

    • Første Jobs:

        ◦ Codan (1969): En kortvarig ansættelse som EDB-operatør, hvor han efter få måneder kedede sig og søgte nye udfordringer.

        ◦ SPS (Systemarbejde Programmering og Service): Fik job som programmørlærling og tilbragte de næste fem år i firmaet, som han beskriver som en rigtig god arbejdsplads med gode kolleger og en udmærket løn.

    • Livsstil i København: Hans tidlige år i hovedstaden var præget af skiftende boligforhold, der afspejlede tidens ånd. Han boede først på et lille værelse, derefter på Grønlandskollegiet og var med til at etablere et kollektiv med syv andre unge i en villa i Hellerup, en periode han beskriver som “en vildt intensiv tilværelse”.

    De Entreprenante År: Fremgang, Tragedie og Konkurser

    I 1975 indledte Ottesen en turbulent periode som iværksætter sammen med sin bror Ejler (revisor) og svoger Orla (flyveleder). De stiftede et EDB-firma, hvor Ottesen var den tekniske drivkraft.

    • Forretningskoncept: Firmaet udviklede administrative systemer til en bred vifte af brancher (ingeniørfirmaer, revisorer, advokater, grossister) ved hjælp af den nye minicomputer-teknologi, som Ottesen lærte sig selv at mestre ud fra en enkelt manual.

    • Vækst og Fald: Virksomheden voksede til omkring 15 medarbejdere og flyttede i større lokaler. Denne periode var dog præget af ekstremt hårdt arbejde og en række ulykkelige hændelser:

        ◦ Tragedie: Vennen Orla omkom i en ulykke med et defekt køleskab.

        ◦ Gentagne Konkurser: Trods den indledende succes gik firmaet konkurs. De startede op igen kort efter, men gik konkurs en anden og senere en tredje gang.

    • Familiebrud: Efter den tredje konkurs havde Peter Ottesen fået nok og afbrød det professionelle samarbejde med sin bror. Dette førte til et personligt brud, og de to talte ikke sammen i mere end 10 år.

    En Periode med Stabilitet og Faglig Fordybelse

    Efter de kaotiske iværksætterår søgte Ottesen en mere stabil tilværelse og blev ansat hos Siemens, hvor han arbejdede i de næste 10 år.

    • Faglig Specialisering: Han arbejdede med Cobol og databasesystemet UDS og blev en anerkendt ekspert, der også underviste Siemens’ kunder i databaseteknikker.

    • Fokus på Læring: En central del af hans arbejde var at holde sig ajour med nye teknologier. Han satte sig grundigt ind i nye relationelle databasesystemer som Oracle og udviklingssproget PL/SQL, hvilket fik stor betydning for hans senere karriere.

    • Afstikker til Salg: I 1984 tog han et års afstikker som sælger og systemingeniør hos Software AG. Selvom han solgte godt, konkluderede han: “sælger var jeg ikke min sjæl”, og vendte tilbage til den tekniske programmering hos Siemens.

    • Personlig Udvikling: Fra 1989 til 1991 deltog han i et toårigt kursus i drømme og drømmetydning under Folkeuniversitetet, hvilket han beskriver som en kilde til stor indsigt.

    Internationale Erfaringer og Personlige Vendepunkter

    I starten af 1990’erne, efter en skilsmisse, søgte Peter Ottesen nye udfordringer, som førte ham til udlandet.

    • Polen (1991-1992): Han fik job som databaseekspert i Warszawa på et stort, 3-årigt EU-relateret skatteprojekt.

        ◦ Oplevelsen: Arbejdet var menneskeligt spændende med kolleger fra over 20 lande, men fagligt fandt han det ikke udfordrende.

        ◦ Indsigt: Erfaringen bekræftede hans overbevisning om, at en høj løn ikke kan kompensere for et uinspirerende job: “uanset hvor mange penge man tjener, så kan det ikke holde i længden, hvis jobbet ikke er spændende og udfordrende.”

        ◦ Privatliv: Han mødte sin nuværende kone, Małgorzata (Maria), i Warszawa.

    • Californien (1993): Efter at have genoptaget kontakten med sin bror Ejler, flyttede Ottesen med Małgorzata til Californien.

        ◦ Arbejde og Familie: Han arbejdede sammen med sin bror, men forholdet blev gradvist forværret.

        ◦ Moderens Død: Mens han var i USA, døde hans mor. På brorens opfordring blev han i Californien og rejste ikke hjem til begravelsen, hvilket hans mor tidligere havde givet udtryk for var acceptabelt.

    Karriere fra Midten af 90’erne til Pension

    Efter hjemkomsten til Danmark i 1994 fortsatte Ottesen sin karriere som IT-specialist, præget af en række jobskifter og en markant periode hos Novo Nordisk.

    • Job Hopping: Han havde korte ansættelser hos Nordea, CSC (hvor han arbejdede på et Oracle-system for Rigspolitiet), og et konsulentfirma, som han forlod efter tre uger, da opgaverne ikke stemte overens med aftalen. Han arbejdede kort hos DDE, der gik konkurs, og var involveret i År 2000-problematikken, som han betegner som “nok en af de største fupnumre konsulentbranchen har gennemført”.

    • Novo Nordisk/NNE: Blev ansat, først som konsulent og senere fast, for at arbejde med styringssystemer (L-MES) til insulinproduktion i forbindelse med opførelsen af verdens største insulinfabrik i Kalundborg. Han beskriver dette som “den bedste og mest spændende arbejdsplads”, han har haft siden 1970’erne.

    • Sene Karriereår:

        ◦ DLH (Dalhoff Larsen & Horneman): Et job han tog imod, selvom han helst ville være blevet hos Novo Nordisk. Han fortryder beslutningen og beskriver arbejdsopgaverne som stadigt mere “kødsommelige” frem til 2012.

        ◦ Fujitsu: Blev som 64-årig ansat som specialist i Oracle og PL/SQL, hvor han arbejdede indtil sin sygdom.

    Sygdom, Pension og Nye Mål

    I december 2015 blev Ottesen ramt af sygdom, hvilket førte til, at han gik på pension i sommeren 2016. De følgende år var dedikeret til genoptræning og tilpasning til et liv som handicappet og kørestolsbruger.

    • Livslang Læringsfilosofi: Han opsummerer sin professionelle tilgang således: “Jeg har hele mit arbejdsliv fokuseret på at lære nyt og blev topdygtig til det.”

    • Genfundet Arbejdsglæde: Efter at have forsvoret, at han nogensinde ville beskæftige sig med computere igen, har han siden sommeren 2022 fundet ny energi og glæde i flere projekter:

        ◦ Podcastproduktion: Arbejder med nye teknikker i forbindelse med at lave podcasts sammen med en ven.

        ◦ Frivilligt Arbejde: Er engageret i et fundraising-projekt for Røde Kors’ “Mandefællesskab” i Roskilde, hvilket han finder meningsfuldt.

        ◦ Kunstig Intelligens: Holder sine tanker beskæftiget med en nyvakt interesse for AI, især ChatGPT.

    Historien om Podcastens indtog i “Syd for Banen”

    “Jamen det ved jeg da en hel masse om!”

    Sagde Niels Jørgen til mig en af de første dage. Ved frokostbordet på Grundtvigs Højskolen i Hillerød.

    Vi var faldet i snak og Niels Jørgen fortalte, at han var på et tegnekursus. Jeg sagde, at jeg var på et kursus, hvor jeg skulle lære at lave podcast.

    Som afslutning af mit kursus skulle vi lave en såkaldt “dummy”, en podcast på maximalt 2,5 minutter. Om et selvvalgt emne. 

    Jeg har i flere år været temmelig nysgerrig omkring historierne om grusgravning i og omkring Roskilde. Både forløbet af gravningen, reglerne for det og den efterfølgende retablering af grusgravene så de kunne benyttes til rekreative formål. Så jeg ville lave et lille anslag om grusgrave. Måske ikke det mest ophidsende emne,  men det var jo relevant nok.

    Og jeg måtte indrømme at jeg vidste meget lidt om emnet og at jeg var lidt uklar om, hvem jeg skulle snakke med for at blive klogere.

    Så Niels Jørgens bemærkning faldt jo i temmelig god jord, om man så må sige.

    Vi fandt hurtigt ud af, at vi begge to boede i Roskilde, og vi aftalte at mødes snarest efter afslutningen af vores kursus uge. For at lave nogle podcast sammen.

    Vi mødtes forholdsvist hurtigt i Roskilde og tog nogle ture ud til Hedeland og de andre steder, hvor der var og blev gravet.

    Vi lavede en introduktion og 4 episoder om grusgravene. Som afslutning lavede vi et interview med en biolog fra kommunen, som vidste en masse om reglerne om og retableringen af grusgravene.

    I skrivende stund er der gået godt 3 år, og vi har fået lavet over 65 episoder i alt. Om alle mulige emner og med indspark af små og sjove historier. Som Niels Jørgen jo er mester i. Vores podcast distributør, Buzzsprout, laver statistik over, hvor mange lytninger serien har fået. Og vi er nu oppe på ca 6000 lytninger, hvilket er aldeles tilfredsstillende og fortæller os, at vi godt kan fortsætte.

    Niels Jørgen skal bare trykkes på maven og ud kommer en flydende og velkomponeret og vidende historie. Han har jo også som lærer igennem mange år lært at formulere sig og at tale, så man har lyst til at høre mere.

    Det er mig, Peter, som er den tekniske nørd, og som er i stand til at redigere de optagelser vi laver. Mens Niels Jørgen faktisk er en såkaldt “it mongol”. Men han er jo en gudbenådet fortæller med en rigtig god stemme, som vi gerne lytter til.

    Det er også etableret en Facebook gruppe – sjovt nok med navnet “Syd For Banen” – hvor vi omtaler de nye episoder og hvor vi deler historierne ud på andre og store Roskilde grupper. Antallet af medlemmer i gruppen er efterhånden godt 130 og viser os også, at folk er interesserede.

    “Vi unge laver podcast!” ynder jeg at sige. Jeg er kun 77 år, så det er jo ikke helt løgn. Jeg har i en del år brugt “DR Lyd” for at høre nyheder og alle de mange gode serier som Danmarks Radio sender. Stort set alle udsendelser kan høres som podcast efter eget ønske og på det tidspunkt, det passer ind. Streaming kaldes det. Lytning og genlytning på egne valgte tidspunkter er en gave – i min verden i hvert fald.

    Min interesse for podcast blev øget i foråret 2022, hvor jeg begyndte at lytte til en serie kaldet “Statsministeren Spørger” hvor det gik op for mig hvor intim og personlig og interessant en samtale kunne blive.

    Da jeg så, at Grundvigs Højskolen i Hillerød udbød et sommer kursus, hvor man kunne lære at lave podcast, meldte jeg mig straks. Og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Der har åbnet sig en helt ny verden for mig.

    Og podcast er en udvidelse af måden at formidle på. Det er nu muligt at gå en af de byvandringer, vi har lagt ud som podcast og samtidig høre om stederne. Med podcast i ørene.

    Det er for mig blevet understreget hvor vigtigt samarbejde kan være. Hvis jeg havde siddet alene, var jeg hurtigt løbet tør for emner. Niels og jeg har et utroligt godt samarbejde og sprudler af ideer om nye podcast.

    Vi høres ved!