Kategori: Portrætter og Samtaler

  • Jyllinge Fiskeexport – I 100 år

    Jyllinge Fiskeexport – I 100 år

    Jyllinge Fiskeexport (i daglig tale ofte blot kaldet “Exporten” eller “Eksporthuset”) er en historisk andelsforening og en markant bygning ved Jyllinge Fiskerihavn, som har spillet en central rolle i byens udvikling som et af Roskilde Fjords vigtigste fiskerlejer.

    Vi – Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen – har en samtale med brødrene Svend Erik Christensen og Palle Christensen om Jyllinge Fiskeexport.

    De er begge barnefødt og opvokset i Jyllinge. Og kan deres egnshistoriske baggrund.

    Hør samtalen:

    Her kan du læse et resume af samtalen

    Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen har brødrene Svend Erik Christensen og Palle Christensen på besøg. De er vokset op i Jyllinge i en familie med rødder i fiskeriet gennem mindst seks generationer.

    1. Grundlæggelsen af Jyllinge Fiskeexport (1926)

    • Baggrund: Omkring år 1900 ændrede fiskeriet i Jyllinge og Roskilde Fjord sig fra krogfiskeri til brug af vod og bundgarn, hvilket gav markant større fangster. Udenbys opkøbere begyndte i midten af 1920’erne at eksportere ål til London og tjente en overpris på 30–40 øre per kilo i forhold til de lokale fiskere.
    • Stiftelsen: For at overtage denne avance samledes 12 fiskere den 12. december 1926 i forsamlingshuset og stiftede andelsforeningen I/S Jyllinge Fiskeexport. Fiskeren Anders Knudsen blev valgt som foreningens første formand og bestred posten frem til sin død i begyndelsen af 1950’erne (75 år gammel).
    • Byggeriet af eksporthuset: Med et lån på 4.000 kr. i Bondestandens Sparekasse opførte man i marts 1927 et pakhus helt ude på den søndre mole på havnen. Huset rummede to store bassiner til modtagelse og akklimatisering af ål i ferskvand fra en selvløbende kildeboring, samt et tangisoleret ishus med plads til op til 50 læs is.

    2. Eksportens drift, storhedstid og afvikling

    • Transport af levende ål: Ålene blev pakket med is i store eksportkasser og fragtet til Roskilde, videre med tog til Esbjerg og derfra med skib til England, hvor de ankom levende. Allerede i det første år eksporterede man desuden til Hamborg, Antwerpen og Bruxelles.
    • Økonomisk succes: Virksomheden var en stor succes og afdrog næsten hele anlægsgælden inden for det første år.
    • Ophør og nedgang: Eksporten til England stoppede ved 2. verdenskrigs udbrud i 1939 og blev aldrig genoptaget. Efter krigen fungerede foreningen som et fælles salgsorgan, der forhandlede priser og videresolgte ål for medlemmerne.
    • I takt med at antallet af erhvervsfiskere i Jyllinge faldt drastisk (fra 41–42 i slutningen af 1940’erne til 20 i 1975 og blot 10 i 1985), svandt foreningens medlemstal ind, indtil der i slutningen af 1980’erne kun var fire medlemmer tilbage.

    3. Bygningen og fiskeriet i dag

    • Renovering: I slutningen af 1980’erne overdrog de sidste medlemmer bygningen til I/S Jyllinge Fiskerihavn, da den var ved at falde sammen. Det oprindelige ishus blev revet ned, og resten af bygningen blev istandsat med bl.a. nye vægge og bevarede tagspær.
    • Nuværende status: Havneselskabet tæller i dag 10 andelshavere, hvoraf kun Palle Christensen stadig er aktiv erhvervsfisker. Fiskeriet er stærkt begrænset af kvoter (hans ålekvote var det forgangne år på 154 kg, som afsættes lokalt til en restaurant).
    • Kulturarv og formidling: Jyllinge Fiskerihavn har bevaret sit særpræg som en jollehavn med ensartede røde redskabsskure uden lystbåde eller grillbarer. Sammen med lokalhistorisk forening og jagtforeningen har havnen modtaget 50.000 kr. fra kommunens Landsby- og Bydelspris til at formidle havnens historie via skilte, foldere, en webportal og byvandringer.

    4. Miljøudfordringer og råstofgravning

    • Kemisk forurening (Cheminova): I slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne udledte Cheminova spildevand fra fabrikken i Ballerup ud gennem Hove Å, hvilket forurenede fjorden og gav fisk og ål en speciel bismag. Nogle ål var uspiselige og endte som svinefoder. Formand Anders Knudsen tog en patentflaske med forurenet fjordvand med til forhandlinger med ministeriet for at bevise problemets alvor. Forureningen ophørte, da fabrikken med egnsudviklingsstøtte flyttede til Jylland.
    • Skalgravning: Flere årtiers gravning efter østersskaller til hønsefoder (først med spandgravere ned i 5–6 meters dybde, senere med sandsugere i 10–12 meters dybde) fjernede op mod to tredjedele af fjordens skalbanker og ødelagde historiske pælespærringer.

    5. Lokale personligheder og erindringer

    • Markante skikkelser: Samtalen berører lokale personligheder som den bramfrie torvekone Veronica, der solgte ål på Stændertorvet i Roskilde og ifølge overleveringen nægtede at handle med tyskerne under krigen. Ligeledes nævnes fiskeren Christian Ludvigsen (rigsdagsmand for Socialdemokratiet og næstformand i Danmarks Fiskeriforening) samt sønnen Ludvig Ludvigsen, der var fisker, revyforfatter og en del af den lokale amatørarkæologiske gruppe “Oldtosserne”.
    • Opvækst på havnen: Brødrene deler erindringer om en barndom, hvor hele havnen og fjorden var deres legeplads; her lærte de at ro før de kunne gå, brugte tjærede sække som sejl og legede på isflager i vågen ved eksportens udløb om vinteren.

    6. Roskilde Fjords nuværende tilstand

    • Gæsterne vurderer, at Roskilde Fjord i dag har det mærkbart bedre end mange andre danske fjorde (herunder de jyske fjorde).
    • Dette tilskrives bl.a. lukningen af sværindustri (f.eks. garverier i Roskilde) samt massive investeringer i rensningsanlæg og forsinkelsesbassiner siden 1970’erne.
    • Der meldes om fremgang i ålegræs, stigende ålebestande og tilstedeværelse af bl.a. sild, makrel, skrubber, udsatte pigvar og sæler.
  • Hvem er – Peter Campbell Bensted

    Hvem er – Peter Campbell Bensted

    “Når nogen siger ordet kultur så henter jeg min haglbøsse og går i dækning!”.
    Den er vist hørt før. Og som oftest – som her – forkert citeret. Men alligevel brugbart.

    Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen har haft besøg af Peter Campbell Bensted og haft en god snak om kunst og kultur:


    Hvis man følger opfordringen går man glip af at stifte bekendtskab med en virkelig interessant person.
    Han er en af de bærende personligheder, der er med til at sikre, at Byens Hus fungerer som et levende, skabende værksted for dialog, kultur og sociale fællesskaber.
    Peter Campbell Bensteds faglige profil spænder bredt over scenekunst, litteratur, pædagogik og digital formidling. Hans karriere er kendetegnet ved en konstant vekslen mellem den traditionelle teaterscene og eksperimenterende, borgerinddragende kulturformer.Peter Campbell Bensteds rødder ligger solidt plantet i den professionelle scenekunst, hvor han i årtier har arbejdet som dramatiker, teaterinstruktør, skuespiller og dramaturg.

    I Roskilde er Peter Campbell Bensteds projekter i høj grad forankret i foreningen WorldWideWords (WoWiWo), borgerhuset Byens Hus på Stændertorvet og det tidligere kunstnerkollektiv TiFuglePåTaget .
    Men hør ham fortælle selv!

    Resume af samtalen

    Peter Campells livsrejse og kunstneriske virke udgør kernen i podcasten, hvor hans skotske og vikingebaserede baggrund flettes sammen med hans tidlige opvækst i London. Han fortæller om sin tilfældige vej ind i skuespillerfaget efter en mislykket audition og hans efterfølgende engagement i politisk teater, herunder etablering af et ungdomsteater i London, der stadig eksisterer. Efter at være flyttet til Danmark i 1980’erne kastede han sig ud i kulturelle projekter og festivaler, hvilket førte ham til Roskilde. I Roskilde har han igangsat en lang række lokale og globale kunstinitiativ, blandt andet ved at integrere augmented reality og ny teknologi i formidlingen af historier. Gennem foreningen World Wide Words (WoWiWo) arbejder han i dag med at inddrage unge i kreative og meningsfulde kunstprojekter, der bygger bro mellem mennesker.

    1. Baggrund og vikinge-slægtsbånd

    • Herkomst: Peter er af skotsk afstamning med tre skotske bedsteforældre og en enkelt bedstefar fra London.
    • Vikingearv: På moderens side stammer slægten fra de Ydre Hebrider i Skotland, som var under nordisk vikingeherredømme fra ca. 800 til 1266. På faderens side spores navnet Bensted tilbage til Johannes de Bensted, der kom fra Normandiet til England med William Erobreren i 1066. Da Normandiet ligeledes var vikingebaseret, kalder Peter sig spøgefuldt for “dobbelt viking”.

    2. Opvækst, Italien og digterdrømme

    • Skolegang i London: Han voksede op i midten af London og blev som 5-årig sendt i skole i kilt som den eneste dreng, hvilket lærte ham tidligt at forsvare sig selv.
    • Opholdet i Italien: Da Peter var 15–16 år, blev hans far (der var forsker) alvorligt leversyg. Familien fik mulighed for at bo i et hus ved Como-søen i Norditalien. Her blev Peter inspireret af de lokale unge drenge, der smuglede cigaretter fra Schweiz, og han begyndte at skrive sine første digte.
    • Moderens krav om uddannelse: Moderen, der kom fra fattige kår i Skotland, insisterede på, at han skulle få en reel godkendt uddannelse, da der ikke var penge i digteri.

    3. Teateruddannelsen i London

    • Optagelse på Rose Bruford: Som 17-årig meldte Peter sig til et teaterworkshop og søgte herefter ind på Londons tre førende teaterskoler (RADA, Rose Bruford og LAMDA). Han blev inviteret til audition på Rose Bruford College.
    • Misforståelsen ved første audition: Mens han arbejdede som slusemesterassistent på Themsen, mødte han op til audition uden at have lært sine tekster udenad, da han troede, man blot skulle medbringe bøgerne. Han blev afvist i første omgang, men hans stærke evner i improvisationsøvelserne gjorde, at han blev genindkaldt og optaget.
    • Tidligt karrierestart: Efter ét år på skolen blev han tilbudt sit første professionelle teaterjob ved The Other Oxford Theater, hvortil en professor godkendte, at han stoppede uddannelsen før tid for at gå direkte ud i det praktiske kunstnerliv.

    4. Cirkus og politisk teater i London

    • Hoffman Brothers Cirkus: I starten af 1970’erne arbejdede han i et cirkus, hvor han spillede en af rumheltene i en cirkusopsætning af Planet of the Apes.
    • Half Moon Young People’s Theater: Som 22-årig var han stærkt politisk engageret og startede ungdomsteatret Half Moon Young People’s Theater i Londons East End. Han skaffede finansiering fra Docklands Redevelopment Board og involverede lokale unge samt kendte tv-skuespillere. Selve moderteatret blev senere lukket under Margaret Thatcher, men ungdomsteatret eksisterer fortsat den dag i dag 50 år senere.

    5. Ankomsten til Danmark og teaterkarriere

    • Fools Festival (1983): Peter kom til Danmark i 1983 med en gruppe kunstnere i en ombygget London-dobbeltdækkerbus, der fungerede som en omrejsende teaterscene. De deltog i Fools Festival (Copenhagen International Theater Festival) arrangeret af Trevor Davis og turnerede rundt i hele landet.
    • Mødet med hustruen: Han blev opfordret til at undervise i København og mødte her sin danske hustru, Jeanette Kristensen (senere Jeanette Bensted), der arbejdede inden for teater og TV. Sammen fik de tre børn og bosatte sig senere ved Vemmetofte Kloster nær Faxe Ladeplads.
    • Markante teateropsætninger:
      • Opsatte Stephen Berkoffs Dekadens om det britiske klassesystem på Det Kongelige Teater.
      • Opsatte Man Friday sammen med den afroamerikanske skuespiller Michael Simpson.
      • Fik rettighederne til den sydafrikanske anti-apartheid-satire Woza Albert!, som opnåede enorm succes og turnerede i to år i Danmark, Sverige (Riksteatern), Norge, Finland, Island og Polen.
    • Terranova Teater: Stiftede sammen med Michael Simpson Terranova Teater og indrettede et lille teater i en nedlagt fabrik på Vesterbro i København, hvor de bl.a. arrangerede en dansk-tyrkisk festival under Kulturby 96.

    6. Kulturprojekter i Roskilde

    • Fra Rønnebæksholm til Roskilde: Inspireret af litteraturfestivalen Hay-on-Wye i Wales skabte Peter en international ung-litteraturfestival på Rønnebæksholm. Kulturkonsulent Ann-Mari Berthelsen fik ham derefter overtalt til at rykke sine aktiviteter til Roskilde.
    • World Wide Words (WoWiWo): Peter etablerede organisationen World Wide Words i Byens Hus i Roskilde med fokus på unge i alderen 15–35 år både lokalt og internationalt (“glocal”).
    • Kulturkampvognen: Et mobilt kulturværksted indrettet i en gammel campingvogn, som over 8–9 år kørte ud til udsatte boligområder (f.eks. Æblehaven). Projektet fik stor national opmærksomhed, blev præsenteret ved Sorte Diamant og drog på turné med kulturministeren.
    • Augmented Reality (AR): Introduceret af New York-rapperen Brandon begyndte de at bruge smartphonen som et kunstnerisk medie. De har bl.a. skabt AR-fortællinger i Stændertorvet og byrummet, herunder en udstilling om krig og fred i samarbejde med ukrainske, italienske og franske kunstnere efter Ruslands invasion af Ukraine.

    7. Fremtidsplaner og generationsskifte

    • Generationsskifte (WoWiWo G2): Peter (nu 72 år) forbereder overdragelsen af World Wide Words til en ny generation (“WoWiWo G2”), bestående af 6–8 yngre kulturaktører (hovedsageligt kvinder).
    • Octolink & Artist in Residence (2027–2029):
      • Passing Places: Workshops for udsatte unge i periferien af Roskilde.
      • Artist in Residence: Kunstnere sendes ud på skoler og gymnasier for at lade eleverne arbejde praktisk med skrift og AR.
      • Octolink: Et paraplyprojekt, der linker Byens Hus, Vaskeriet og Stændertorvet med fokus på sprog og tekst (“Ink”).
    • Demokratisering af teknologi: Sammen med sin datter og et lille startup-firma i Malmø fremhæver Peter vigtigheden af “artist-to-artist”-tilgangen, hvor de unge og kunstnerne selv ejer og styrer den digitale teknologi (AR og AI) frem for store tech-giganter.
    Guldkorn til den næste generation af skabende unge

    Peter Campbell Bensteds livsrejse viser, at en kunstnerisk løbebane ikke kræver en snorlige plan, men et åbent sind, faglig stædighed og modet til at gribe de uforudsete chancer. Fra en kiltklædt 5-årig dreng i Londons gader til nyskabende kulturiværksætter i Roskilde har hans drivkraft altid været den samme: At give unge mennesker redskaberne til at fortælle deres egne historier.

    Baseret på Peters rige erfaringer opsummeres hans livsfilosofi her i tre gyldne råd til fremtidens unge skabere:

    1. Brænd for din idé – så følger fondene og ressourcerne med: Hvis du har en idé, du brænder stærkt for, og kan formulere den med gnist og klarhed, kan pengene altid skaffes. Det er passionen og den stærke fortælling, der tiltrækker fondene – aldrig omvendt.
    2. Se afslag og fejl som en ny audition: Da Peter fejlede sin første audition på teaterskolen og blev bedt om at gå tilbage til sine sluser, lod han sig ikke knække. Han brugte sin harme og sin improvisationsevne til at kæmpe sig tilbage. Et afslag er blot en omvej til en bedre præstation.
    3. Tag ejerskab over dine egne værktøjer (“Own the means of production”): Hvad enten du arbejder med teaterscener, campingvogne eller den nyeste AR- og AI-teknologi, må du aldrig lade dig nøjes med at være en passiv forbruger. Lær håndværket, tag styringen, og bliv skaber af dit eget indhold.

    Peters livsrejse påviser, at nysgerrighed og kunstnerisk engagement kan nedbryde alle barrierer mellem generationer, kulturer og sociale skel. Hans virke står som et urokkeligt bevis på hans centrale livsoverbevisning: Kunst og kultur har ingen grænser.

  • Roskilde Ungdomsskole – og Lasse Holten Preisler

    Roskilde Ungdomsskole – og Lasse Holten Preisler

    Jeg må indrømme blankt, at jeg er kommet til at holde meget af vores podcasts. Det kan muligvis have lidt at gøre med at jeg selv laver dem sammen med Niels Jørgen Rasmussen 

    Men det er også fordi samtaleformen er så god til at formidle mennesker og historier, både om menneskene og tingene bagved. 

    Denne gang er vi blevet nysgerrige om, hvad Roskilde Ungdomsskole egentlig er for en størrelse.

    Derfor har vi bedt ungdomsskoleleder Lasse Holten Preisler om en samtale. Og han har en masse spændende ting at berette. Det har været inspirerende og der er ingen tvivl om at han brænder for sagen. Det kan I høre og se her:

    Resume af Samtalen

    1. Introduktion og Bagom Ungdomsskolelederen

    • Deltagere: Podcasten redigeres og udføres af Peter Ottersen og Niels Jørgen Rasmussen med Lasse Holten Preisler som gæst.
    • Lasses baggrund: Lasse har været leder af Roskilde Ungdomsskole siden primo 2020. Han har over 20 års erfaring med ungdomsskoler og ledelse, herunder fra Kalundborg, Frederiksberg og Stenløse.
    • Uddannelse: Han er oprindeligt uddannet pædagog og har siden taget en master i uddannelse og læring fra RUC samt supplerende lederuddannelse. Hans lederfilosofi bygger på en humanistisk pædagogik, der sætter de unges dannelse og personlige udvikling i centrum.

    2. Formål, Pædagogik og Menneskeligt Fokus

    • Mennesket frem for prøver: Ungdomsskolen er ikke en traditionel prøveorienteret folkeskole, selvom elever kan tage enkelte prøvefag som matematik.
    • Trivsel og fællesskab: Hovedformålet er at tilbyde trygge, præstationsfrie fællesskaber, hvor unge kan dyrke særinteresser og opleve personlig fremgang. Ungdomsskolen fungerer som et værn mod ungdomstrivselens udfordringer, skærmisolation og præstationspres ved at give de unge ro og tro på sig selv.

    3. Omfang, Afdelinger og Medarbejdere

    • Målgruppe: Ungdomsskolen henvender sig til unge fra 6. klasse op til 21 år.
    • Elevtal: Skolen registrerer årligt cirka 10.000 holdelever, hvilket svarer til cirka 4.000 unikke unge (CPR-numre) i Roskilde Kommune.
    • Geografisk opdeling: Skolen er opdelt i tre afdelinger: Midt (Roskilde by), Nord (Jyllinge) og Syd (Viby). Kontorerne i Nord og Syd ligger på de lokale folkeskoler, mens hovedadministrationen og heltidsundervisningen har base på Kongebakken.
    • Undervisere: Der er tilknyttet cirka 200 undervisere. Mange af dem er passionerede fagfolk, der underviser et par timer om ugen ved siden af deres faste erhverv.

    4. Kerneaktiviteter og Undervisningstilbud

    • Almen fritidsundervisning: Holdene spænder fra sprog (som koreansk, japansk, fransk og tysk) til rollespil, e-sport, madlavning, fitness og kaffebrygning.
    • Erhvervsforberedelse og fritidsjob: Skolen opretter målrettede kurser, der hjælper unge videre ud i arbejdslivet:
      • Baristakurser i kaffebrygning til caféjob.
      • Babysitterkurser forestået af sundhedsplejersker.
      • Juniorhusværter i samarbejde med Byens Hus.
      • Knallertkørekort undervist af politibetjente.
    • Heltidsundervisning: Et mindre, tilpasset dagtilbud for cirka 9–10 elever, der har brug for mindre klasser for at gennemføre folkeskolen.
    • Åben Skole: Ungdomsskolen understøtter folkeskolerne i dagtimerne ved at levere forløb i udeskole, kajak og mountainbike. Det giver folkeskolelærerne mulighed for at observere deres elever i nye rammer og dynamikker.
    • Specielle opgaver og rejser: Ungdomsskolen varetager kommunens modersmålsundervisning, arrangere sprogrejser til London samt står for udvekslingssamarbejdet med venskabsbyen Noralik i Grønland.

    5. Outdoor, Bæredygtighed og Lokalsamfund

    • Sankt Hans & Friluftsgaragen: Området ved Sankt Hans og Roskilde Fjord udgør en central base for vandsport (kajak, SUP, vinterbadning) og mountainbike.
    • Skovrejsning: Ungdomsskolen har indgået et samarbejde med Naturstyrelsen, hvor unge og skoleklasser har været med til at plante ny skov i Himmelevskoven.
    • Boserup og Juniormesterlære: Elever i juniormesterlære (praktikordning i 8.–9. klasse) hjælper bl.a. med byggeri ved Boserup. Derudover samarbejdes der med Nationalpark Skjoldungernes Land og MTB-klubber om at bygge og vedligeholde biodiversitetsvenlige MTB-spor.

    6. Historisk Baggrund og Nutidig Rolle

    • Oprindelse: Ungdomsskolerne blev skabt under besættelsen via Ungdomsskoleloven af 1942 for at give ubeskæftigede unge dannelse, faste værdier og positivt indhold i tilværelsen.
    • Nutidig opgave: Lasse mener, at ungdomsskolens rolle er lige så aktuel i dag som i 1942. I en tid præget af digitale medier og præstationspres er der et massivt behov for nærværende, menneskelige møder og fysiske fællesskaber.

    7. Økonomi

    • Ungdomsskolen drives med et samlet kommunalt budget på omkring 13 millioner kroner, hvoraf et par millioner dækkes af indtægter fra samarbejder og udensogns elever, hvilket giver et netto driftbudget på cirka 10 millioner kroner årligt.

    Sankt Hans Vest – knudepunkt for friluftsliv, vandsport og naturpædagogik

    Friluftsgaragen som samlingspunkt

    Aktiviteterne har deres faste base i Friluftsgaragen (den omdannede tidligere varmecentral/friluftspavillon). Bygningen ligger placeret lige ved overgangen mellem Landskabsparken og Roskilde Fjord og fungerer som samlingssted, grejbase og madpakkestation. Den giver mulighed for omklædning, ly for dårligt vejr samt samling før og efter ture ud på fjorden eller ind i skoven.


    Aktiviteter ved Sankt Hans

    • Vandsport på Roskilde Fjord:
      • Kajak og kano: Undervisning og træning i roteknik, sikkerhed samt kystnære ture med direkte og nem adgang til vandet.
      • SUP (Stand Up Paddle): Afholdes både som faste holdforløb og som sommer- og pop-op-aktiviteter i fjordens rolige vige.
      • Vinterbadning: Udnytter fjorden og Friluftsgaragens rammer uden for sommersæsonen.
    • Natur- og landaktiviteter:
      • Mountainbike (MTB): Sankt Hans danner bindeled til de kuperede MTB-spor i den nærliggende Boserup Skov, hvor holdene starter eller øver teknik.
      • Orienterings- og adventureløb: Områdets blanding af historiske bygningselementer, åbne plæner og skovarealer benyttes til orienteringsløb, teambuilding og natsjov.
      • Lejrliv og ‘Outdoor Camps’: Praktisk undervisning i basale friluftsfærdigheder som bivuakbygning og madlavning over bål.
    • Åben Skole og samarbejde med folkeskolerne:
      • Faciliteterne benyttes flittigt i dagtimerne, hvor udskolingsklasser fra hele kommunen kommer ud på forløb i f.eks. kajak og mountainbike med ungdomsskolens instruktører.
      • Det giver folkeskolelærerne mulighed for at træde et skridt tilbage og opleve deres elevers trivsel og indbyrdes dynamikker i nye og anderledes rammer.

    Projekter og Aktiviteter på Musicon, i Boserup Skov og i Himmelev

    1. Musicon – Street-miljø, skate og gadekultur

    • Rabirius Park og gadearealer: Musicon udgør ungdomsskolens centrale samlingspunkt for gadekultur og street-idræt. Her benyttes skaterparken (Rabirius Park) og de omkringliggende områder til skating, løbehjul/scooter, streetbasket, parkour samt workshops i street art og graffiti.
    • Byrummet som læringsrum: De åbne pladser i bydelen anvendes til pop-op-arrangements, udendørs musik og ungestævner, hvor ungdomsskolen rykker sine aktiviteter ud i byudviklingen.

    2. Boserup Skov – Friluftsliv, MTB-spor og Juniormesterlære

    • MTB-spor og biodiversitet: Boserup Skov er ungdomsskolens primære knudepunkt for skov- og terrænaktiviteter. I samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land og den lokale mountainbikeklub har ungdomsskolen søgt fondsmidler til et nyt teknikspor. Eleverne deltager aktivt i at bygge og vedligeholde sporene, så de anlægges med hensyn til skovens biodiversitet.
    • Primitivt friluftsliv: Skovens sheltere og bålpladser danner rammen om overnatningsture, bivuakbygning, ‘survival’-workshops, primitiv madlavning samt orienterings- og natture.
    • Byggeri og juniormesterlære: Gennem den nye juniormesterlære ordning (et praktiktilbud for elever i 8.–9. klasse) er unge i praktik i skovområdet ved Boserup, hvor de blandt andet hjælper lokale fagfolk og tømrere med opførelse og vedligeholdelse af nye bygninger.

    3. Himmelev – Skovrejsning og klimaprojekter

    • Skovrejsning i Himmelridderparken: I forbindelse med Den Grønne Trepart har ungdomsskolen indgået et partnerskab med Naturstyrelsen om skovrejsning ved Himmelev/Himmelridderparken.
    • Praktisk klimaundervisning: Gennem et Åben Skole-setup inviteres folkeskoleklasser ud til området, hvor de får undervisning i klimaindsatser og biodiversitet – og efterfølgende selv er med til fysisk at plante træerne til den nye skov. Målet er at give de unge et håndgribeligt medansvar for lokalmiljøet og et minde, de kan tage med sig i mange år fremover.

  • Røde Kors i Roskilde – Og Frivillighed

    Røde Kors i Roskilde – Og Frivillighed

    Så har vi besøg af formanden for Røde Kors i Roskilde – Claus Bang Hansen.

    Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen fra den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” er på spil igen.

    Denne gang vil vi gerne høre mere om Roskildes lokale afdeling i Røde Kors og dens mange lokale aktiviteter.

    Og det snakker vi med formand Claus om.

    Resume af samtalen

    Samtalen er et interview med Claus Bang Hansen, der har været formand for Røde Kors i Roskilde i cirka fire år. Vi dykker ned i hans baggrund, afdelingens mange aktiviteter og hans erfaringer med at lede.

    De vigtigste punkter fra samtalen er:

    • Claus’ baggrund og vej til formandsposten: Claus er født og opvokset i Roskilde. Han har en erhvervsbaggrund inden for regnskab og forsikring, og har boet mange år i udlandet. Da han gik på pension som 62-årig, ønskede han at engagere sig i frivilligt arbejde. Han trådte ind i bestyrelsen og blev hurtigt formand, hvor han bruger sin store erfaring med strategi, regnskab og planlægning.
    • En afdeling i stor vækst: Røde Kors i Roskilde har cirka 400 frivillige og er en af de største afdelinger på Sjælland uden for København. Under Claus’ ledelse er genbrugsbutikken flyttet til nye lokaler på 1100 kvadratmeter, hvilket har gjort den til en af de bedst sælgende i landet.
    • Aktiviteter på Roskilde Festival: Afdelingen har haft en genbrugsbutik på festivalen i tre år. Butikken pakker tøj i månedsvis forinden og genererer omkring 250.000 kr. i rent overskud. Derudover koordinerer de omkring 115 samaritter fra hele landet til festivalen.
    • Brede sociale indsatser: Udover klassiske tilbud som besøgsvenner, julehjælp og vågetjeneste, driver de Danmarks største mandefællesskab. Et nyt initiativ er Motorcykelvenner (MC-ture for udsatte børn), som netop er blevet nomineret til en landsdækkende pris. Afdelingen tilbyder også psykisk beredskab ved kriser, som f.eks. efter et tragisk knivdrab i byen.
    • Foreningshuset på Betonvej: Takket være en arv på 3,2 millioner kroner har afdelingen købt og indrettet et 300 kvadratmeter stort aktivitetshus. Huset danner ramme om bl.a. møder, madlavning og ugentlige førstehjælpskurser.
    • Filosofi om frivillig ledelse: Claus påpeger, at ledelse af frivillige adskiller sig markant fra erhvervslivet, da man ikke kan motivere med løn. Det kræver stor ordentlighed og venlighed, da folk ellers bare forlader organisationen. Han mener, at ledelse af en frivilligorganisation burde være en obligatorisk del af enhver lederuddannelse.
    Økonomi

    Røde Kors er bygget op omkring mere end 200 selvstændige lokalafdelinger, som har en stor grad af autonomi, men som alle er underlagt Røde Kors’ nationale vedtægter. 

    Hvor kommer indtjeningen fra?

    Lokalafdelingernes primære økonomiske motor er genbrugsbutikkerne. De drives af frivillige, og der er stor lokal medbestemmelse i forhold til, hvordan butikkerne styres for at optimere overskuddet. Dertil kommer medlemskontingenter, lokale donationer og afdelingens andel af den årlige landsindsamling.

    Hvordan fordeles overskuddet?

    Når udgifterne til driften af f.eks. genbrugsbutikker er betalt, deles det reelle overskud op for at tilgodese både det lokale og det globale ansvar:

    • Det internationale og nationale arbejde: En betydelig del af lokalafdelingernes indtjening sendes videre til Landskontoret. Det er bl.a. disse midler, der er med til at finansiere Røde Kors’ internationale katastrofehjælp, indsatser i krigszoner og store landsdækkende projekter.
    • Det lokale hjælpearbejde: Den resterende del af overskuddet bliver i lokalafdelingen. Det er den lokale bestyrelse – med formanden i spidsen – der beslutter, hvordan disse midler prioriteres bedst inden for det humanitære og sociale regelsæt.

    Hvad bruges pengene til lokalt?

    De penge, der forbliver i afdelingen, er øremærket til at afhjælpe lokal sårbarhed og skabe fællesskaber. I en by som Roskilde går ressourcerne typisk til:

    • Økonomisk støtte til udsatte: Det gælder blandt andet den årlige Julehjælp og puljen “En Håndsrækning”, hvor sårbare børnefamilier kan få støtte til børnefødselsdage, materialer eller betaling af foreningskontingenter, så børnene kan deltage i fritidslivet på lige fod med andre.
    • Netværk og omsorg: Drift af besøgstjenesten, hvor frivillige besøger ensomme, samt initiativer som vågetjenesten for døende, lektiehjælp og integrationsarbejde.
    • Lokale fællesskabsarrangementer: Udvikling og afholdelse af arrangementer, der styrker trivsel og relationer i nærområdet. Et konkret eksempel på dette er afviklingen af Store Legedag på Sankt Hans i samarbejde med Mandefællesskaberne, hvor netop skabelsen af gode rammer for at bedsteforældre og børnebørn kan mødes, trækker på lokalafdelingens ressourcer og frivillige kræfter.
  • Graffiti på Ro’s Torv

    Graffiti på Ro’s Torv

    Grafitti! På Ro’s Torv!

    Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen fra den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” er på spil igen. Vi har tidligere lavet en podcast om Ro’s Torv. Og vi har også ønsket at interviewe ledelsen lidt mere om kunstens placering og betydning.
    Vi så en omtale om et spændende graffiti projekt på Ro’s Torv og bad om en forklaring.

    Her er en podcast hvor vi snakker med kommerciel direktør Jakob Møller og kommerciel koordinator Victoria Coskun.

    Her er en sammenfatning af snakken

    Graffiti og Kunstens Rolle på Ro’s Torv

    Her opsummeres de centrale temaer, indsigter og fremtidige strategier vedrørende kunsten på Ro’s Torv, baseret på samtaler med centerledelsen og baggrundsmateriale om centerets nyeste graffiti-initiativ.

    Resumé

    Ro’s Torv gennemgår en strategisk revitalisering af sin omfattende kunstsamling. Siden indvielsen i 2003 og udvidelsen i 2009 har kunst været en integreret del af centerets DNA, men ledelsen vurderer nu, at store dele af samlingen har ligget i “dvale” og er blevet overset af kunderne. Kerneelementerne i den nye strategi inkluderer:

    • Fornyelse gennem graffiti: Introduktion af moderne, lokal gadekunst for at appellere til nye generationer.
    • Synliggørelse og formidling: Etablering af en ny “oplysningsvæg”, forbedret skiltning og digitale guider.
    • Kuratering af det eksisterende: Flytning af specifikke værker for at optimere deres eksponering samt vedligeholdelse af centerets unikke profil som Danmarks mest kunstintegrerede shoppingcenter.

    1. Det nye graffiti-projekt: “Roskilde Skyline”

    Et centralt element i fornyelsen af kunsten på Ro’s Torv er et omfattende graffitiværk placeret på 1. sal.

    Kunstnerne og processen

    • Værket: Skabt af tvillingebrødrene Aske og Malthe Bagge, der er lokale Roskilde-kunstnere med rødder i byens ungdomsmiljø.
    • Udvælgelse: Brødrene blev valgt gennem en åben audition, hvor deres lokale tilhørsforhold og evne til at fange byens DNA var afgørende.
    • Teknik og bæredygtighed: Der blev udelukkende benyttet vandbaserede spraymalinger. Dette valg blev truffet af to årsager:
      1. Arbejdsmiljø: Det muliggjorde, at værket kunne skabes i centerets åbningstid uden lugtgener for kunder og lejere.
      2. Grøn profil: Valget flugter med centerets overordnede bæredygtighedsprofil (herunder solceller og el-ladestandere).

    Motiv og indhold

    Værket er en hyldest til Roskilde og indeholder ikoniske lokale elementer:

    • Et dragehoved fra et vikingeskib.
    • Orange Scene
    • Energitårnet
    • Vandtårnet
    • Roskilde Domkirke.
    • Rockmuseet (Ragnarock).
    • Krukkerne på Torvet.
    • En viking med en økse som afslutning på motivet.

    2. Strategisk relancering af centerets kunstsamling

    Centerledelsen, repræsenteret ved kommerciel direktør Jakob Møller og kommerciel koordinator Victoria Coskun, arbejder på en gennemgribende relancering af centerets blivende kunst.

    Fra dvale til synlighed

    Mange af centerets eksisterende værker er placeret i gangarealer, ved trapper og i tårne, hvilket var et bevidst valg fra arkitekternes side for at gøre kunsten til en del af hverdagen. Ledelsen erkender dog, at mange kunder i dag ikke bemærker værkerne.

    Planlagte tiltag:

    • Oplysningsvæg: En central informationsvæg med kort over centerets “kunstrute”.
    • Forbedret skiltning: De nuværende små sølvplader skal suppleres eller erstattes af mere læsevenlig og informativ formidling om kunstnerne og historien bag værkerne.
    • Digital formidling: Links til hjemmesiden og foldere til kunderne for at gøre kunsten mere tilgængelig.
    • Kunstpauser: Koncepter der opfordrer kunderne til at stoppe op og nyde de enkelte værker.

    Flytning og justering af værker

    Som led i den nye kuratering foretages der ændringer i placeringen af visse værker:

    • Kvinden ved biografen: En tung bronzeskulptur flyttes fra en “gemt” placering ved biografen/fitnesscentret ned til et mere befærdet gangareal for at sikre, at flere ser den.
    • Træroden: Er blevet rykket en smule for at give plads til den nye oplysningsvæg.
    • Storbjørn (tidl. omtalt som Nordstjernen): Et værk der kræver, at man kigger op, hvilket understreger udfordringen med at guide kundernes blik.

    3. Kunstens kommercielle og lokale værdi

    Dokumentationen belyser forholdet mellem kunst, handel og byens liv.

    Kunst som konkurrenceparameter

    Ledelsen ser ikke kunsten som en konkurrent til kommercielle aktiviteter (som juleudstillinger eller dinosaur-events), men som en fast del af centerets indretning. Kunsten skal give den “ekstra oplevelse”, der differentierer Ro’s Torv fra nethandel og andre centre, og som motiverer kunderne til at vælge det fysiske besøg.

    Samspil med Roskilde by

    Der er en bevidst strategi om at skabe synergi med Roskilde bymidte. Ro’s Torv komplementerer byens øvrige kulturtilbud, og det nye graffiti-projekt er en direkte reference til byens status som centrum for gadekunst.

    Andre væsentlige street art-lokationer i Roskilde:

    Musicon (Hal 3 & 9)  Professionelle, skiftende vægmalerier. 

    Rabalderparken / Hal 12 Lovlige graffitivægge og skate-miljø.

    Kulturstrøget Rute med kunstværker gennem bymidten.

    4. Fremtidige perspektiver og ideudvikling

    I dialogen med lokalhistorisk forening “Syd for Banen” er flere nye koncepter kommet i spil:

    • Byvandringer i centret: Forslag om at facilitere guidede ture i centerets kunstsamling, evt. som gratis tilbud i sommerperioden.
    • Audio-guides: Brug af “talende kort” eller telefonbaserede guides, der kan guide kunderne rundt til værkerne.
    • Undervisningsmateriale: Udvikling af materiale målrettet billedkunstlærere for at tiltrække skoleklasser.
    • Løbende udskiftning: Overvejelser om at lade visse dele af samlingen være mere dynamisk, mens hovedværker som “Kvinden på broen” forbliver urørte pga. deres ikoniske status for centeret.

    Vigtige citater fra ledelsen

    “Vi havde et ønske om at forny kunsten… vi vil også gerne have nye kundegrupper ind i vores center. Ved at bringe graffiti i spil på en ordnet og kontrolleret måde, kunne det bidrage rigtig godt.” — Jacob Møller, Kommerciel direktør

    “Man skal vide, at de [kunstværkerne] er der. Den skiltning, der har været, har været en lille sølvplade… Det er en svær opgave at løse, for vi skal ikke bare have en masse skilte, der titter ud alle steder.” — Victoria Coskun, Kommerciel koordinator

    “Kunsten er den blivende del… det er en del af en helhed, og der er en masse små brikker. Kunsten gør, at man vælger at køre til Ro’s Torv i stedet for at sætte sig hjemme foran computeren.” — Jacob Møller, Kommerciel direktør

  • Syd for Banens Portal – Introduktion og Status

    Syd for Banens Portal – Introduktion og Status

    Den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” er rigtig mange ting. Historier, foredrag, byvandringer og meget mere.
    En mindre del er projektet med den digitale portal. Som også gerne skulle være god underholdning.
    Vi fortæller her løst og fast om projektet og status.
    Vi er Niels Jørgen Rasmussen, Poul Erik Løvskov og Peter Ottesen.

    Og vi inviterer andre ind til at deltage i den fortsatte udvikling og videre opbygning af aktuelt lokalhistorisk matriale.

    Den korte introduktion

    Her introduceres et passioneret lokalhistorisk projekt i Roskilde, drevet af tre ildsjæle fra foreningen Syd for banen, der gennem moderne medier formidler byens udvikling. Projektet hviler på tre centrale piller: et omfattende digitalt billedgalleri med tusindvis af dokumentariske fotografier, en række dybdegående podcasts og en samlende webportal, der fungerer som hovedindgang til deres mange initiativer. Ved at modtage en formidlingspris har gruppen sat gang i “missioner”, hvor de inviterer forskellige generationer til at dokumentere deres eget nærværende lokalmiljø, herunder alt fra gadekunst til tilgængelighed. Formålet er at skabe en levende digital adgang til byens nyere historie, hvor teknologier som interaktive kort og chatbots gør det muligt for både unge og ældre at udforske og bidrage til fremtidens lokalhistorie.

    Her er der en oversigt og links til nogle få repræsentative indlæg:

    Her er en sammenfatning af den (forholdsvis) korte podcast

    Formidling af lokalhistorie gennem digitale platforme og tværgenerationelt samarbejde

    Resumé

    Dette dokument redegør for arbejdet i den lokalhistoriske forening “Syd for banen” i Roskilde, anført af Niels Jørgen Rasmussen, Poul Erik Løvskov og Peter Ottesen. Gruppen har udviklet en omfattende digital portal (SFB-portalen), der integrerer over 70 podcasts, et galleri med 5.000 dokumentariske fotografier, lokalhistoriske artikler og interaktive “talende” kort. Projektet er kendetegnet ved en moderne definition af lokalhistorie, hvor nutidens hverdag ses som fremtidens historie. Med udgangspunkt i tildelingen af Landsby- og bydelsprisen 2025 fokuserer gruppen nu på at aktivere borgere på tværs af generationer gennem specifikke “missioner”, der dokumenterer bymiljøets udvikling, tilgængelighed og æstetik.

    Projektets kernekomponenter og digitale infrastruktur

    Gruppen har i løbet af de sidste fire år opbygget et omfattende arkiv, som nu er samlet under én digital paraply for at sikre lettere adgang og formidling.

    Den digitale portal (SFB-portalen)

    Portalen fungerer som hovedindgang til alle underprojekter og fungerer som en “paraply” for:

    • Podcasts: Over 70 episoder produceret over en fireårig periode med fokus på lokale fortællinger.
    • Billedgalleri: Et udvalg på ca. 5.000 billeder, hentet fra en samling på omkring 90.000 fotografier.
    • Artikler: Detaljerede beskrivelser af lokale institutioner, veje og byudvikling.
    • Interaktive kort: Herunder “talende kort” over byens kunstværker og kortlægning af “glemte butikker” gennem de sidste 100 år.
    • AI-Chatbot: En integreret funktion, der gør det muligt for brugere at interagere med portalens indhold og stille spørgsmål direkte til det indsamlede materiale.

    Dokumentarisme og visuel formidling

    Niels Jørgen Rasmussen fungerer som gruppens primære billed-dokumentarist. Hans arbejde er drevet af en instinktiv fornemmelse for at dokumentere ting, der kan blive historisk interessante.

    • Motiver: Fokus ligger sjældent på personer, men derimod på omgivelserne, herunder døre, gadeinventar, graffiti og torvets udvikling.
    • Metode: En løbende, nysgerrig fotografering af tingenes tilstand uden nødvendigvis at have et øjeblikkeligt formål, hvilket skaber en “guldgrube” af materiale til senere brug.

    Strategiske initiativer og fremtidige projekter

    Projektet har modtaget anerkendelse i form af Landsby- og bydelsprisen 2025, hvilket inkluderede en præmiesum på 50.000 kr. Disse midler er øremærket til udvikling af formidling på tværs af generationer.

    Lokalhistorie på tværs af generationer

    Gruppen arbejder på at involvere skoler, erhvervsskoler og pensionister i den aktive historieskabelse. Centralt i dette arbejde er konceptet om “missioner”:

    • Tilgængelighed: SOSU-elever sendes ud med rollatorer for at dokumentere udfordringer med høje kantsten, trapper og butiksadgang.
    • Bymiljø: Dokumentation af bænke, hvilepladser og æstetiske elementer som gadekunst.
    • Nutidsdokumentation: Unge opfordres til at fotografere og dokumentere deres nuværende hverdag under devisen om, at det er “fremtidens lokalhistorie”.

    Udvidelse af rækkevidde

    Selvom foreningen har base i området syd for banen i Roskilde, er det geografiske fokus udvidet til at omfatte hele Roskilde Kommune. Formålet er at skabe en digital adgang til byens nyere historie og invitere andre til at bidrage med egne artikler eller podcasts om emner som badevandsforhold eller skolers udvikling.

    Filosofi og metodik

    Arbejdet er præget af en lystbetonet og eksplorativ tilgang snarere end et stramt defineret slutprodukt.

    ElementTilgang
    Definition af historieIkke begrænset til arkæologi (vikingehjelme/flinteøkser), men hverdagen lige uden for vinduet.
    DrivkraftEn personlig lyst til at formidle og følge “tangenter” i lokalmiljøets udvikling.
    BrugerinddragelseFokus flyttes fra at gruppen selv finder historierne til at facilitere, at brugerne selv opdager og dokumenterer dem.
    TeknologiBrug af billeder og moderne værktøjer som lydfortællinger, interaktive kort og chatbots for at gøre historien levende og anvendelig i byrummet.

    Centrale citater

    “Vores definition af lokalhistorie, det er altså ikke vikingehjelme nede i jorden eller gamle flinteøkser… det er det, der er lige ude fra vinduerne.”

    “Det, som vi kunne få yngre generationer til at gå og dokumentere af, hvad der er i dag, altså i nutid, det er jo fremtidens lokalhistorie.”

    “Vi har her skabt sådan en digital adgang til Roskildes nyere historie, kan man sige. Og det må da være en mulighed for mange unge mennesker at komme ind i.”

  • Henrik Lønne – tilflytter og Musicon’er

    Henrik Lønne – tilflytter og Musicon’er

    Peter Ottesen og Niels Jørgen Rasmussen fortsætter temaet om tilflyttere og har indfanget Henrik Lønne, som er flyttet her til Roskilde sammen med sin kone Cecilie og deres 2 børn på 6 og 8 år. 

    Henrik Lønne – tilflytter og Musicon’er
    De flyttede ind på Musicon i 2021 og …

    — Henrik fortæller blandt meget andet om, hvordan området kombinerer storbyens dynamik med en tryg landsbymentalitet, hvor naboer kender hinanden, og børnene kan færdes frit uden gennemkørende trafik. 

    Henrik lægger stor vægt på det stærke lokale fællesskab, der opstår gennem både formelle beboerforeninger og uformelle møder i hverdagen. 

    Han forklarer desuden deres valg af en projektbolig ud fra økonomiske overvejelser og et ønske om at prioritere offentlig transport over bilejerskab. 

    Samlet set præsenteres Musicon som en unik bydel, hvor “kultur, historie og naboskab smelter sammen og skaber en attraktiv base for både børnefamilier og seniorer”.

    Hør Henrik fortælle i denne podcast.

    Her er et resume af samtalen med Henrik Lønne

    Musicon fremstår som et unikt eksempel på moderne byudvikling, hvor visionen om en levende bydel kombinerer storbyens puls med landsbyens nærvær. Området tiltrækker særligt børnefamilier fra København, der søger en balance mellem karriere i hovedstaden og et trygt, fællesskabsbaseret lokalmiljø. Centralt for Musicons succes er en bevidst “langsom” udviklingsstrategi, hvor kultur og fællesskaber er etableret før eller sideløbende med boligerne. Beboerne udviser en høj grad af ejerskab over bydelen, hvilket manifesterer sig i en stærk opbakning til lokale erhvervsdrivende og aktive nabofællesskaber.

    1. Baggrund og Motivation for Tilflytning

    Henrik Lønne (39 år) flyttede i 2021 til Musicon med sin hustru og to børn efter 10-15 år i København. Motivationen for skiftet var en kombination af økonomiske faktorer og et ønske om en specifik livskvalitet.

    • Valget af Roskilde: Byen blev valgt pga. dens status som en af Danmarks ældste og største byer med rig historie og kultur, samt den korte transporttid til København (under en time dør-til-dør).
    • Projektbolig som løsning: Beslutningen om at købe en projektbolig på Musicon var drevet af, at de eksisterende parcelhuse i Roskilde enten var for dyre eller krævede omfattende renovering. Projektboligen tilbød en overskuelig vision til en overkommelig pris.
    • Bevidst fravalg af bil: For nogle beboere er placeringen i Roskilde et strategisk valg for at kunne leve uden bil, da infrastruktur og togforbindelser gør hverdagen mulig uden.

    2. Den “Moderne Landsby”: Sociale Dynamikker og Fællesskab

    Et gennemgående tema er beskrivelsen af Musicon som en “landsby” i byen. Dette skyldes den tætte bebyggelse og de sociale strukturer.

    • Høj tæthed og synlighed: Da der bygges i højden (2-3 plan), bor mange mennesker på få kvadratmeter. Det medfører, at man konstant møder sine naboer, hvilket fremmer en “hej-kultur”.
    • Tryghed for børn: Bydelen beskrives som ekstremt tryg. Forældre oplever, at børnene kan færdes frit (“sværme rundt”), fordi naboerne kender hinandens børn og holder øje.
    • Skolelivet som anker: Der er stor lokal opbakning til Østervangskolen. Cirka 25% af eleverne i de yngre årgange bor nu på Musicon, hvilket styrker de lokale bånd på tværs af boligformer.

    3. Arkitektur og Fysiske Rammer

    Boligerne og de udendørs arealer på Musicon afviger fra traditionelle parcelhuskvarterer.

    • Boligformer: Eksempler inkluderer ejerboliger beskrevet som “rækkehuse forklædt som lejligheder” i flere plan.
    • Fælles arealer frem for private haver: Mange boliger har ikke private haver. I stedet benyttes fællesarealer som Rabalderparken og Musiconlunden (Klatreskoven).
    • Distribueret ansvar: Vedligeholdelse af grønne områder sker ofte gennem fælles udvalg (f.eks. højbbede), hvilket fordeler arbejdsbyrden og skaber sociale kontaktflader.

    4. Økonomi og Lokalt Erhvervsliv

    Beboerne på Musicon udviser en udpræget “landsbymentalitet” i deres forbrugsmønstre for at sikre bydelens overlevelse.

    • Det tredje indkøbssted: Musicon fungerer som et alternativ til både Algade/Skomagergade (gågaden) og Roskilde Torv. Området tilbyder nichebutikker og ydelser som optikere, barberer, kaffebarer og bagerier.
    • Bevidst lokalt forbrug: Der findes en udtalt bevidsthed om, at de lokale tilbud kun eksisterer, hvis de bliver brugt aktivt af beboerne.
    • Containerstriben: Et område præget af modighed og dynamik, hvor nye koncepter kan afprøves.

    5. Strategisk Byudvikling: “Skynd dig langsomt”

    Musicons udvikling fremhæves som en kontrast til andre byudviklingsprojekter (som f.eks. Nærheden i Hedehusene eller Carlsbergbyen).

    • Tålmodighed som succesfaktor: Udviklingen har strakt sig over mere end 20 år. Denne langsommelighed har gjort det muligt at opbygge et brand og en kultur, før de fleste boliger blev opført.
    • Kultur først: Faciliteter til kulturtilbud og foreninger blev prioriteret tidligt, hvilket skabte liv og nysgerrighed omkring området.
    • Organisk vækst: Beboerforeninger er opstået “nedefra” som et organisk modspil til de mere formelle bydelsforeninger, der repræsenterer kommercielle aktører.

    6. Udfordringer og Observationer

    Trods den overvejende positive indstilling nævnes specifikke friktionspunkter:

    • Parkering: Parkeringsreglerne kan opleves som utydelige og strenge. Musicon er designet til at være bilbegrænset, hvilket kan skabe frustration for besøgende eller beboere med flere biler.
    • Forurening: Da området er bygget på en gammel fabriksgrund, har der været bekymringer. Kommunens omfattende arbejde med at fjerne og forsegle det giftige lag har dog skabt tryghed blandt beboerne.

    Liv og larm: Musicon er en levende bydel med aktiviteter som “Rabalfester” og kulturarrangementer. Dette indebærer en vis summen og støj, som beboerne ser som en kvalitet frem for en gene.

    Fordelene for en familie med børn og de mange gode ting på Musicon

    At bo på Musicon tilbyder en unik landsbystemning midt i Danmarks tiendestørste by, hvilket skaber yderst trygge rammer for en børnefamilie. En af de største fordele er fraværet af farlig gennemkørende trafik. Det betyder, at børn har masser af plads til at lege frit og “sværme rundt” selv, uden at forældrene behøver at overvåge dem konstant. Trygheden forstærkes yderligere af det tætte naboskab, hvor de voksne i nabolaget kender hinanden og hinandens børn; man ved, at der altid er kendte voksne i nærheden, som kan hjælpe, hvis der skulle ske noget.

    Skolelivet og legekammeraterne er en anden stor fordel. Der er en enorm lokal opbakning til Østervangskolen, og rigtig mange af børnene på Musicon går netop der. Det betyder, at børnenes klassekammerater ofte bor blot et par hundrede meter væk, hvilket gør hverdagen og legeaftaler utroligt ukomplicerede. Når de ikke er i skole, kan børnene boltre sig i de store, lettilgængelige grønne områder som Rabalderparken og Musiconlunden (Klatreskoven). Mange beboere har desuden skabt udvalg for fælles grønne områder med for eksempel højbede, hvilket giver børnefamilier adgang til haveglæder og fællesskab, uden at man som familie hænger på alt vedligeholdelsesarbejdet selv.

    For hele familien byder Musicon på et dynamisk byliv med “summe og leben”, som en ejendomsmægler endda har sammenlignet med “Roskildes Vesterbro”. Området er bygget langsomt op, hvilket har givet plads til kulturinstitutioner som Åben Dans og Kultursmeden, der skaber et sjovt og levende miljø.

    Derudover udmærker Musicon sig ved at have:

    • Gode, unikke indkøbsmuligheder: Bydelen fungerer som et alternativt tredje handelsområde i Roskilde, særligt med de små butikker nede i “containerstriben”.
    • En stærk lokal støttekultur: Beboerne er meget bevidste om at bevare bylivet ved at handle lokalt, fx ved at købe kaffe hos Mørk, brød hos bageren eller bruge den lokale frisør og optiker.
    • Ideel infrastruktur uden bil: Man får charmen og den nære natur fra Roskilde, mens man samtidig har så gode togforbindelser, at man kan arbejde i København og være dør-til-dør på under en time – helt uden at have brug for en bil.

    Men når det kommer til det allerbedste ved bydelen, så er det det stærke fællesskab. Den fysiske manifestation af dette er, at man simpelthen ikke bare går forbi hinanden; man kender sine naboer, og man siger hej til hinanden, når man bevæger sig rundt i kvarteret.

  • Svend Erik – ildsjæl, frivillig OG tilflytter

    Svend Erik – ildsjæl, frivillig OG tilflytter

    Svend Erik Larsen er en højtskattet medarbejder i Røde Kors i Roskilde. Og han er også tilflytter – som er et af de temaer vi arbejder med i den lokalhistoriske forening “Syd for Banen”.

    Peter var på besøg på Røde Kors domicilet på Betonvej 15 for at høre lidt om Svend Eriks baggrund og virke. Svend Erik er fra Sønderjylland hvad man også godt kan høre. Men hør ham selv fortælle.

    Her er et resume af vores samtale

    Denne podcast præsenterer et interview med Svend Erik, der er kasserer for Røde Kors i Roskilde, og beskriver hans personlige rejse fra Sønderjylland til Sjælland. Motivationen for hans flytning i 2018 var et ønske om at være tættere på sin søn og sit barnebarn, hvilket førte til et aktivt otium fyldt med frivilligt engagement. Svend Erik forklarer, hvordan han hurtigt blev en central figur i lokalafdelingen, hvor han har haft ansvar for både regnskaber og etableringen af en ny genbrugsbutik. Samtalen belyser de personlige glæder ved at bidrage til fællesskabet og de praktiske udfordringer ved at navigere i et nyt bymiljø som senior. Afslutningsvis reflekterer han over forskellene mellem den sønderjyske mentalitet og livet i Roskilde, mens han udtrykker stor tilfredshed med byens rige kulturliv og aktiviteter.

    Svend Erik Larsens liv og frivillige virke i Roskilde

    Her sammenfattes de vigtigste indsigter fra en samtale med Svend Erik Larsen, kasserer i Røde Kors Roskilde. Dokumentet belyser hans bevæggrunde for at flytte til byen, hans omfattende engagement i det frivillige foreningsliv samt hans personlige refleksioner over at være senior og tilflytter i Roskilde.

    Resumé af de vigtigste pointer

    Svend Erik Larsen flyttede i 2018 fra Haderslev til Roskilde for at være tættere på sin søn og sit barnebarn. Kort efter ankomsten blev han en central figur i Røde Kors Roskilde, hvor han har varetaget roller som kasserer, tovholder for etableringen af nye butikslokaler og butikschef. Hans engagement er drevet af et ønske om at “være noget for andre” og sætte et positivt aftryk på sine medmennesker. På trods af personlige udfordringer med helbred og økonomi, beskriver han Roskilde som en usædvanligt aktiv by med et rigt kulturliv og stærke fællesskaber, herunder Jakobskirken og de lokale mandefællesskaber.

    Baggrund og motivation for tilflytning

    Svend Erik Larsens beslutning om at flytte til Roskilde var rent familiært motiveret. Efter sønnens skilsmisse og flytning til Roskilde blev afstanden fra Sønderjylland en hindring for samværet med barnebarnet, Victor.

    • Flytningen: Svend Erik flyttede til Roskilde på fars dag i 2018. Han mindes dagen tydeligt, da han blev overrasket af sit tre-fireårige barnebarn i forbindelse med tømningen af flyttebilen.
    • Afsæt i Haderslev: Før flytningen var han dybt involveret i Haderslev, som buschauffør, medlem af menighedsrådet og kasserer i Danmissions genbrugsbutik. Han valgte at melde sig ud af alle aktiviteter for at prioritere familien i Roskilde.

    Engagement i Røde Kors Roskilde

    Kort efter ankomsten til Roskilde blev Svend Erik involveret i den lokale Røde Kors-afdeling. Hans professionelle baggrund som kasserer i andre sammenhænge gjorde ham til en ideel kandidat.

    Udviklingen i kassererrollen

    Svend Erik overtog kassererposten på et tidspunkt, hvor afdelingens omsætning var under en million kroner årligt. Siden da er kompleksiteten og tallene vokset betydeligt:

    • Vækst og digitalisering: Med etableringen af nye butikker steg budgettet og antallet af bilag. Da landskontoret indførte krav om elektronisk bilagshåndtering, trak Svend Erik sig midlertidigt, men vendte tilbage til posten med assistance fra en bogholder, der varetager det tekniske system.
    • Nuværende status: Han har i dag det overordnede økonomiske overblik og fungerer som beslutningstager i samarbejde med bogholderen.

    Etablering af butikken på Ro’s Have

    Svend Erik spillede en nøglerolle i flytningen og indretningen af Røde Kors-butikken på Ro’s Have13 (tidligere Red Office).

    • Tovholder og Butikschef: Som den i byggeudvalget med mest fritid blev han tovholder på projektet. Han endte desuden som butikschef i en periode på 11 måneder.
    • Driftsomfang: Under hans ledelse voksede staben af frivillige i butikken til omkring 70 personer (i dag er der næsten 100). Butikken har nu en årlig omsætning på ca. 4,2 millioner kroner.
    • Overdragelse: Grundet arbejdsmængden overdrog han posten som butikschef til Helle Ramlyng, som fortsat leder butikken.

    Fællesskaber og det lokale liv

    Svend Erik er aktiv i flere af Roskildes sociale og kulturelle lag, især i området “syd for banen”.

    Område / AktivitetBeskrivelse og involvering
    MandefællesskabetOprindeligt et kommunalt projekt med en treårig funding. Da projektet voksede kommunen over hovedet, overtog Røde Kors ledelsen.
    JakobskirkenSvend Erik bor tæt på kirken og følger dens mange aktiviteter. Han beskriver præsten, Mogens Ohm som et begavet og rart menneske.
    Sankt Hans-projektetEt outdoor-projekt rettet mod unge, hvor mandefællesskabet har garageplads på Centralmagasinet. Der er usikkerhed om fremtidige faciliteter, da garageanlægget står til nedrivning.
    “Drengebanden”En personlig betegnelse for samværet mellem Svend Erik, hans søn Rune og barnebarnet Victor, som ofte mødes på havnen eller tager på museum.

    Refleksioner over seniorlivet

    Samtalen berører de realiteter, der følger med at være en ældre borger (Svend Erik er 77, snart 78 år).

    • Helbred: Svend Erik oplevede tiltagende problemer med sine ben efter flytningen. Han går nu til genoptræning tre gange om ugen efter henvisning fra sin læge i Roskilde.
    • Økonomi og bolig: Den første lejlighed i Roskilde var for dyr, hvilket begrænsede hans daglige rådighedsbeløb til 100 kr. Han er for nylig flyttet til en billigere lejlighed i en boligforening på Gartnervangen, hvilket har givet ham større økonomisk luft i hverdagen.
    • Kulturelle forskelle: Som sønderjyde bemærker han en forskel i mentaliteten. Han beskriver sjællændere som værende mere “lukkede” og “egocentriske” sammenlignet med den hjertelighed og hjælpsomhed, han kendte fra Haderslev. Han savner desuden det sønderjyske kaffebord.

    Centrale citater

    “Det at kunne sætte et mærke hos andre mennesker… det har været drivkraften; det at andre mennesker havde gavn og glæde af et eller andet, som jeg kunne fremstille, producere eller være aktiv i.”

    “Jeg har aldrig oplevet noget, der bare minder om det niveau [af aktiviteter], der er her i Roskilde.”

    “Jeg skal love for, at jeg aldrig nogensinde er blevet skuffet… over at flytte til Roskilde.”

  • Ingrid Fjeldsted – Frivillig og Ildsjæl

    Ingrid Fjeldsted – Frivillig og Ildsjæl

    Peter og Niels Jørgen har haft en lille snak med Ingrid Fjeldsted, som skildrer et liv defineret af en praktisk tilgang til aktivisme og et livslangt engagement i frivilligt arbejde.

    Ingrid fortæller om sin rejse fra en opvækst på et gartneri til en alsidig karriere som blandt andet pædagog, socionom og biopat, hvor den røde tråd altid har været en interesse for økologi, sundhed og alternativ behandling.

    Hendes fortælling fremhæver en modvilje mod rigide politiske kasser og en præference for konkrete sager, hvilket illustreres gennem hendes aktive indsats i Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) og lokale grønne initiativer.

    Gennem personlige anekdoter om alt fra atomkraftmodstand til lungeforeninger og Roskilde Festival får læseren et indblik i en frivillighedskultur, hvor handlekraft og lysten til at gøre en forskel vægtes højere end blot teoretiske diskussioner.

    Resume af samtalen

    Her opsummeres de vigtigste indsigter fra et interview med Ingrid Fjeldsted, der tegner et portræt af et liv defineret af proaktiv frivillighed, grøn bevidsthed og en faglig rejse fra socialrådgiver til alternativ behandling. Fjeldsteds engagement spænder vidt: fra den tidlige atomkraftmodstand i OOA og banebrydende økologiske initiativer i Roskilde til en 25-årig karriere som biopat og et aktivt seniorliv som turleder og frivillig på Roskilde Festival. Gennemgående temaer i hendes liv er en “praktisk gris”-tilgang til opgaveløsning, en skepsis over for stive politiske fraktioner og en dyb overbevisning om, at individet har et ansvar for fællesskabet.

    1. Baggrund og Uddannelsesmæssig Rejse

    Ingrid Fjeldsted er rundet af en opvækst i Fløng, som lagde fundamentet for hendes senere fokus på sundhed og natur.

    • Opvækst: Vokset op på et lille gartneri i Fløng, hvor familien levede af at dyrke grøntsager. Dette har givet hende en livslang forkærlighed for friske, rå råvarer.
    • Skolegang: Efter fjerde klasse skiftede hun til en privatskole i Taastrup, primært grundet en dårlig relation til en klasselærer i Fløng.
    • Uddannelsesforløb:
      • En toårig håndarbejdsuddannelse, som hun brugte i fritids- og ungdomsklubber.
      • Klubpædagoguddannelse fra Esbjerg Højskole.
      • Optaget på Roskilde Universitetscenter (RUC) på dispensation i 1973 (det andet hold nogensinde på RUC).
      • Uddannet socionom efter fire års studier.

    2. Politisk Modstand og Praktisk Aktivisme

    Tiden på RUC i 1970’erne var præget af politiske fraktioner, men Fjeldsted fandt sin plads i det konkrete og oplysende arbejde frem for i ideologisk kassetænkning.

    Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA)

    Fjeldsted blev draget af OOA, fordi organisationen fokuserede på konkret oplysning frem for partipolitik.

    • Neutralitetsprincip: OOA’s formål var at give befolkningen viden om både fordele og ulemper ved atomkraft, så folk selv kunne tage stilling.
    • Rolle: Hun fungerede som “praktisk gris”. Hun arbejdede med omfattende kartoteker, litteratursamlinger og mikrofilm. Dette materiale er i dag overdraget til Rigsarkivet.
    • Synlighed: Hun var en del af miljøet omkring den ikoniske “Hvad skal væk? – Atomkraft”-sol, som hun også bar på sin bil (en rød Mascot).

    Skepsis over for fraktioner

    På RUC følte hun sig placeret “lidt mere til højre” end flertallet. Hun oplevede det som negativt, at man absolut skulle tilhøre en bestemt fløj (som SF eller VS) for at blive anerkendt. Hendes tilgang var: “Jamen, jeg er bare mig.”

    3. Den Grønne Omstilling og Økologi

    Fjeldsted har været en tidlig frontløber for økologi og bæredygtighed i Roskilde-området.

    • Smidstrupgårdgruppen: Her var hun involveret i arbejdet for sunde fødevarer og ubehandlet mælk.
    • Kritik af “ildsjæle”: Hun bemærker, at nogle miljøer var præget af “ildsjæle”, der kunne suge kraften ud af andre frivillige ved at være lukkede for nye forslag eller ved at opretholde en “frelst” og uorganiseret struktur.
    • Udvikling i bevidsthed: Hun observerer et massivt skred i samfundet fra 1980’erne til i dag. Hvor det før blev anset for mærkeligt at købe uhomogeniseret mælk eller spise vegetarisk, er det i dag mainstream og tilgængeligt i alle supermarkeder (herunder Lidl, hvor hun selv handler).

    4. Sundhed og Alternativ Behandling

    En personlig rygskade blev katalysator for et karriereskift til den alternative behandlingsverden.

    • Biopatisk Klinik: Fjeldsted uddannede sig til biopat og drev egen klinik i 25 år.
    • Holistisk tilgang: Hendes rådgivning fokuserede på helheden – kost, vitaminer, mineraler og de bagvedliggende årsager til sygdom, såsom stress og livsstil, frem for blot symptombehandling.
    • Ergonomisk innovation: Hun var involveret i udviklingen og salget af Dynamostolen, en kontorstol uden ryglæn, inspireret af cowboys’ mangel på rygproblemer, der tvinger brugeren til at bruge rygmuskulaturen aktivt.
    • Modulhuse: Hun deltog også i et projekt med modulære huse, der kunne opstilles hurtigt til f.eks. skoler eller hospitaler, omend projektet mødte udfordringer med isoleringsløsninger.

    5. Det Aktive Seniorliv og Lokal Frivillighed

    Fjeldsted er i dag 78 år og fortsat dybt engageret i lokalsamfundet i Roskilde.

    Oversigt over nuværende engagementer

    OrganisationFunktion/Aktivitet
    Roskilde ÆldremotionTurleder for 20-kilometers cykelholdet.
    Roskilde FestivalFrivillig i affaldssorteringen (sikrer korrekt sortering fra madboder).
    Lungeforeningen (lokal)Bestyrelsesmedlem og medlem af sangkoret.
    Syd for BanenNuværende bestyrelsesmedlem; arrangør af havevandringer og besøg hos ARGO/Solum.
    MmmFormand for grundejerforeningen for de 8 rækkehuse hvor hun bor.

    Hun er cyklist og turleder på 20-kilometerholdet i Roskilde Ældremotion

    6. Centrale Citater og Filosofi

    Ingrid Fjeldsteds tilgang til livet og frivilligheden kan opsummeres i følgende citater fra kilden:

    “Nogen skal jo gøre det. Hvis man sidder i en forsamling og de siger: ‘Vi skal bruge en frivillig’, så gider jeg ikke sidde og vente en halv time på det.”

    “Det tager lang tid at være gammel. Hver gang man kommer til en læge eller fysioterapeut, skal man lige bruge 10 minutter på en øvelse – og så er den dag gået.”

    “Jeg blev shanghajet [til Lungeforeningen]… Jeg rakte bare hånden op for at få åbnet et vindue.”

    Konklusion

    Ingrid Fjeldsted repræsenterer en generation af aktive borgere, der har formet den moderne grønne bevidsthed. Hendes historie viser en person, der foretrækker handling frem for teori, og som ser det som en naturlig pligt at stille op, hvor der er brug for det – hvad enten det gælder arkivering af politisk historie, vejledning om sundhed eller organisering af det lokale foreningsliv. Hovedbudskabet i hendes fortælling er, at frivillighed og personligt engagement er fundamentet for et rigt og meningsfuldt liv, også langt ind i alderdommen.

  • Hvem er – Kaj V Hansen

    Hvem er – Kaj V Hansen

    Vi præsenterer et portræt af Kaj V. Hansen, en markant skikkelse i Roskilde, som reflekterer over sit begivenhedsrige liv og sin lange politiske karriere.

    Fortællingen spænder fra hans barndoms ankomst til byen og en romantisk historie om, hvordan han mødte sin hustru, til hans professionelle virke som højtuddannet embedsmand og engageret lokalpolitiker gennem 28 år.

    Et centralt tema i teksten er Hansens dybe passion for byplanlægning og arkitektur, hvor han fremhæver vigtigheden af at bevare Roskildes historiske identitet og sikre byens grønne åndehuller mod overfladisk udvikling.

    Gennem personlige anekdoter om uddannelse på RUC og politiske kampe for sygehuset og fjorden, fungerer kilden som et vidnesbyrd om en mand, der har dedikeret sit virke til at skabe et Roskilde, man kan være bekendt.

    Et resume af samtalen

    Kaj V. Hansen – Liv, Politik og Visioner for Roskilde

    Denne artikel sammenfatter de centrale temaer, historiske indblik og politiske prioriteter fra interviewet med Kaj V. Hansen, en markant skikkelse i Roskildes offentlige liv gennem årtier. Dokumentet belyser hans personlige rejse, hans karriere i skattevæsenet og politik, samt hans dybe engagement i byens arkitektoniske og miljømæssige udvikling.

    Resumé af centrale indsigter

    Kaj V. Hansen har gennem 28 år i Roskilde Byråd præget byens udvikling med fokus på infrastruktur, uddannelse og miljø. Hans politiske virke har været centreret omkring sloganet “Et Roskilde, vi kan være bekendt.”

    De vigtigste pointer inkluderer:

    • Politisk kontinuitet: Valgt ind i byrådet i slutningen af 1980’erne, trods en placering nederst på listen, og bibeholdt sit mandat i næsten tre årtier.
    • Strategiske mærkesager: Bevarelse af Roskilde Universitet (RUC), sikring af Roskilde Sygehus og beskyttelse af Roskilde Fjord.
    • Uddannelsesmæssig transformation: Gennemførte en magistergrad i kommunikationspsykologi ved RUC i en moden alder, sideløbende med sit professionelle arbejde.
    • Byudvikling: En stærk fortaler for at bevare Roskildes historiske særpræg og skabe grønne åndehuller, herunder arbejdet med Hedeland og grønne kiler mellem bysamfund.

    Personlig baggrund og ankomst til Roskilde

    Kaj V. Hansen er oprindeligt fra Aabenraa og ankom til Roskilde som barn i 4-5-års alderen. Hans familiebaggrund var præget af iværksætteri; faderen drev en virksomhed, der syede arbejdstøj og var kørelærer, mens moderen havde havde haft en stor virksomhed indenfor kul- og oliehandel.

    Tidlige år og anekdoter

    • Ankomsten: Ved ankomsten til Roskilde Station spurgte han sin mor: “Mor, hvor længe skal vi blive her?”, uvidende om at han ville tilbringe det meste af sit liv i byen.
    • Lise Nørgaards råd: Kaj V. Hansen kendte Lise Nørgaard gennem sin faster, der ekspederede hende i Magasin du Nord. Nørgaard bemærkede engang: “Her bliver man ikke til noget, medmindre man har været her i tre til fem generationer,” hvortil Hansen svarede: “Det er vi to om at bestemme.”
    • Mødet med hustruen: Han mødte sin hustru, Bente Ørum Kofoeed (fra Bornholm), til et nytårsbal på Hotel Prinsen. Han sikrede sig hendes gunst ved blandt andet at skaffe hende en lejlighed på Havnevej, mens han selv var udstationeret i Vestberlin som lektor.

    Professionel karriere og uddannelse

    Hansens karriere har været todelt, med et stærkt fundament i det offentlige administrative system og en senere akademisk overbygning.

    Skattevæsen og internationalt arbejde

    Kaj V. Hansen startede som elev i skattevæsenet i Roskilde og avancerede til lederstillinger.

    • B50-udvalget: Han blev rekrutteret af Skatteministeriet (under minister Isi Foighel) til at deltage i lovgivningsarbejde vedrørende udenlandsk beskatning efter Danmarks indtræden i EF i 1972. Formålet var at begrænse skatteflugt.
    • Valgobservatør: Han har desuden fungeret som valgobservatør for Udenrigsministeriet i både Danmark og udlandet.

    Uddannelsen på RUC

    I 1990’erne valgte Hansen at læse psykologi og kommunikation på Roskilde Universitet efter opfordring fra professor Arne Thing Mortensen.

    • Diskretion: Han holdt sine studier skjulte for kollegerne på rådhuset og passede sit fuldtidsjob sideløbende.
    • Akademisk grad: Han opnåede en magistergrad og titlen kommunikationspsykolog i 1994.
    • Kritik af universiteterne: Han udtrykker bekymring over nutidens “halvamerikanske tilstande”, hvor universiteter tvinges til at tænke kommercielt og optage studerende baseret på deres økonomiske bidrag frem for ren faglighed.

    Politisk virke og mærkesager

    Kaj V. Hansen blev valgt ind i byrådet ved en tilfældighed, da han oprindeligt var opstillet som “stemmesluger” nederst på listen (21. pladsen), men endte med at blive valgt direkte ind (8. pladsen).

    De fire politiske søjler

    Hansen identificerede tidligt fire afgørende områder for Roskildes fremtid:

    OmrådeVision og indsats
    InfrastrukturSikring af Roskilde Station som et centralt knudepunkt, især i forhold til gennemgående trafik.
    SundhedsvæsenKampen for et akutsygehus i Roskilde. Han noterer med beklagelse, at Køge fik supersygehuset og Holbæk akutsygehuset på grund af regionspolitiske prioriteringer.
    MiljøRensning af Roskilde Fjord. Fokus på at reducere iltsvind forårsaget af kvælstofudslip fra landbruget.
    UddannelseBevarelse af Roskilde Universitet (RUC) som en selvstændig institution og modstå pres for sammenlægning med Københavns Universitet.

    Byudvikling og arkitektonisk arv

    Et centralt tema i Hansens virke er bevarelsen af Roskildes historiske sjæl. Han har i mange år gennemført byvandringer (oprindeligt sammen med Lotte Fang) for at formidle byens historie.

    Arkitektonisk kritik og bevaring

    Hansen forholder sig kritisk til visse dele af byudviklingen:

    • Skomagergade: Han fremhæver Skomagergade som et eksempel på arkitektonisk konflikt, hvor bygninger som “Monopol” (Art Nouveau) og klassisk rødstensbyggeri står over for moderne byggerier, der efter hans mening ikke altid tager hensyn til byens historie.
    • Industriens flytning: Han har observeret, hvordan industrien gradvist blev skubbet “om på den forkerte side af banen” (syd for jernbanen).

    Hedeland og de grønne kiler

    Hansen har siddet i Hedelands bestyrelse og arbejdet for at transformere de store grusgrave til rekreative områder.

    • Istids-beplantning: Han foreslog at anvende frø fra træsorter, der naturligt fulgte efter istiden, men blev nedstemt i bestyrelsen.
    • By-adskillelse: Han kæmpede mod sammenbygning af Svogerslev og Roskilde for at bevare en “grøn kile” og undgå den type byspredning, man ser i Københavns forstæder (f.eks. Rødovre/Hvidovre).

    Refleksioner over personlige omkostninger

    Trods en succesfuld politisk og professionel karriere reflekterer Hansen over de personlige omkostninger ved sit høje aktivitetsniveau.

    En af de mest markante erkendelser kom fra hans yngste søn, der i en tale bemærkede: “Du har aldrig overværet en eneste af mine fodboldkampe.” Dette citat står som et symbol på de ofre, Hansen bragte for sit omfattende engagement i ministerielt arbejde, studier og lokalpolitik. Han konkluderer dog, at han har forsøgt at skabe et Roskilde, som borgerne kan være bekendt, hvilket har været hans primære ledetråd.

    Om byvandringer

    Kaj V. Hansen har gennem mange år været en markant formidler af Roskildes historie gennem sine byvandringer.

    • Samarbejde med Lotte Fang: Byvandringerne startede i forlængelse af, at han i 1984 skrev en bog om rådhusets 100-års historie sammen med lokalhistorikeren Lotte Fang. Han fortsatte med at lave disse ture sammen med hende helt frem til hendes død i 2020.

    • Temaer: Kaj V. Hansen bruger byvandringerne til at diskutere byens udvikling og arkitektur. Han fokuserer ofte på, hvornår byudviklingen er lykkedes, og hvornår noget kunne være gjort bedre. Et centralt slogan for ham, som han også bruger som tema, er “Et Roskilde, vi kan være bekendt”.

    • Fokus på “åndehuller”: I sine senere byvandringer har han planlagt at fokusere på byens “stillesteder og åndehuller”, da han mener, det er vigtigt at bevare byens historiske kvaliteter og ikke ødelægge dem med nyt byggeri, der ikke tager hensyn til historien.

    • Kritisk blik på arkitektur: Under turene peger han gerne på konkrete eksempler i bybilledet, f.eks. i Skomagergade, hvor han diskuterer, hvordan nyere bygninger enten harmonerer med eller skæmmer de historiske omgivelser.

    Selvom han efter Lotte Fangs død og corona-tiden overvejede at stoppe på grund af sin alder, tyder interviewet på, at han stadig har planlagt ture med fokus på byens kvalitet og historie.

    Og her er et par eksempler fra Roskilde TV (fra YouTube)