Henrik Lønne – tilflytter og Musicon’er

Peter Ottesen og Niels Jørgen Rasmussen fortsætter temaet om tilflyttere og har indfanget Henrik Lønne, som er flyttet her til Roskilde sammen med sin kone Cecilie og deres 2 børn på 6 og 8 år. 

Henrik Lønne – tilflytter og Musicon’er
De flyttede ind på Musicon i 2021 og …

— Henrik fortæller blandt meget andet om, hvordan området kombinerer storbyens dynamik med en tryg landsbymentalitet, hvor naboer kender hinanden, og børnene kan færdes frit uden gennemkørende trafik. 

Henrik lægger stor vægt på det stærke lokale fællesskab, der opstår gennem både formelle beboerforeninger og uformelle møder i hverdagen. 

Han forklarer desuden deres valg af en projektbolig ud fra økonomiske overvejelser og et ønske om at prioritere offentlig transport over bilejerskab. 

Samlet set præsenteres Musicon som en unik bydel, hvor “kultur, historie og naboskab smelter sammen og skaber en attraktiv base for både børnefamilier og seniorer”.

Hør Henrik fortælle i denne podcast.

Her er et resume af samtalen med Henrik Lønne

Musicon fremstår som et unikt eksempel på moderne byudvikling, hvor visionen om en levende bydel kombinerer storbyens puls med landsbyens nærvær. Området tiltrækker særligt børnefamilier fra København, der søger en balance mellem karriere i hovedstaden og et trygt, fællesskabsbaseret lokalmiljø. Centralt for Musicons succes er en bevidst “langsom” udviklingsstrategi, hvor kultur og fællesskaber er etableret før eller sideløbende med boligerne. Beboerne udviser en høj grad af ejerskab over bydelen, hvilket manifesterer sig i en stærk opbakning til lokale erhvervsdrivende og aktive nabofællesskaber.

1. Baggrund og Motivation for Tilflytning

Henrik Lønne (39 år) flyttede i 2021 til Musicon med sin hustru og to børn efter 10-15 år i København. Motivationen for skiftet var en kombination af økonomiske faktorer og et ønske om en specifik livskvalitet.

  • Valget af Roskilde: Byen blev valgt pga. dens status som en af Danmarks ældste og største byer med rig historie og kultur, samt den korte transporttid til København (under en time dør-til-dør).
  • Projektbolig som løsning: Beslutningen om at købe en projektbolig på Musicon var drevet af, at de eksisterende parcelhuse i Roskilde enten var for dyre eller krævede omfattende renovering. Projektboligen tilbød en overskuelig vision til en overkommelig pris.
  • Bevidst fravalg af bil: For nogle beboere er placeringen i Roskilde et strategisk valg for at kunne leve uden bil, da infrastruktur og togforbindelser gør hverdagen mulig uden.

2. Den “Moderne Landsby”: Sociale Dynamikker og Fællesskab

Et gennemgående tema er beskrivelsen af Musicon som en “landsby” i byen. Dette skyldes den tætte bebyggelse og de sociale strukturer.

  • Høj tæthed og synlighed: Da der bygges i højden (2-3 plan), bor mange mennesker på få kvadratmeter. Det medfører, at man konstant møder sine naboer, hvilket fremmer en “hej-kultur”.
  • Tryghed for børn: Bydelen beskrives som ekstremt tryg. Forældre oplever, at børnene kan færdes frit (“sværme rundt”), fordi naboerne kender hinandens børn og holder øje.
  • Skolelivet som anker: Der er stor lokal opbakning til Østervangskolen. Cirka 25% af eleverne i de yngre årgange bor nu på Musicon, hvilket styrker de lokale bånd på tværs af boligformer.

3. Arkitektur og Fysiske Rammer

Boligerne og de udendørs arealer på Musicon afviger fra traditionelle parcelhuskvarterer.

  • Boligformer: Eksempler inkluderer ejerboliger beskrevet som “rækkehuse forklædt som lejligheder” i flere plan.
  • Fælles arealer frem for private haver: Mange boliger har ikke private haver. I stedet benyttes fællesarealer som Rabalderparken og Musiconlunden (Klatreskoven).
  • Distribueret ansvar: Vedligeholdelse af grønne områder sker ofte gennem fælles udvalg (f.eks. højbbede), hvilket fordeler arbejdsbyrden og skaber sociale kontaktflader.

4. Økonomi og Lokalt Erhvervsliv

Beboerne på Musicon udviser en udpræget “landsbymentalitet” i deres forbrugsmønstre for at sikre bydelens overlevelse.

  • Det tredje indkøbssted: Musicon fungerer som et alternativ til både Algade/Skomagergade (gågaden) og Roskilde Torv. Området tilbyder nichebutikker og ydelser som optikere, barberer, kaffebarer og bagerier.
  • Bevidst lokalt forbrug: Der findes en udtalt bevidsthed om, at de lokale tilbud kun eksisterer, hvis de bliver brugt aktivt af beboerne.
  • Containerstriben: Et område præget af modighed og dynamik, hvor nye koncepter kan afprøves.

5. Strategisk Byudvikling: “Skynd dig langsomt”

Musicons udvikling fremhæves som en kontrast til andre byudviklingsprojekter (som f.eks. Nærheden i Hedehusene eller Carlsbergbyen).

  • Tålmodighed som succesfaktor: Udviklingen har strakt sig over mere end 20 år. Denne langsommelighed har gjort det muligt at opbygge et brand og en kultur, før de fleste boliger blev opført.
  • Kultur først: Faciliteter til kulturtilbud og foreninger blev prioriteret tidligt, hvilket skabte liv og nysgerrighed omkring området.
  • Organisk vækst: Beboerforeninger er opstået “nedefra” som et organisk modspil til de mere formelle bydelsforeninger, der repræsenterer kommercielle aktører.

6. Udfordringer og Observationer

Trods den overvejende positive indstilling nævnes specifikke friktionspunkter:

  • Parkering: Parkeringsreglerne kan opleves som utydelige og strenge. Musicon er designet til at være bilbegrænset, hvilket kan skabe frustration for besøgende eller beboere med flere biler.
  • Forurening: Da området er bygget på en gammel fabriksgrund, har der været bekymringer. Kommunens omfattende arbejde med at fjerne og forsegle det giftige lag har dog skabt tryghed blandt beboerne.

Liv og larm: Musicon er en levende bydel med aktiviteter som “Rabalfester” og kulturarrangementer. Dette indebærer en vis summen og støj, som beboerne ser som en kvalitet frem for en gene.

Fordelene for en familie med børn og de mange gode ting på Musicon

At bo på Musicon tilbyder en unik landsbystemning midt i Danmarks tiendestørste by, hvilket skaber yderst trygge rammer for en børnefamilie. En af de største fordele er fraværet af farlig gennemkørende trafik. Det betyder, at børn har masser af plads til at lege frit og “sværme rundt” selv, uden at forældrene behøver at overvåge dem konstant. Trygheden forstærkes yderligere af det tætte naboskab, hvor de voksne i nabolaget kender hinanden og hinandens børn; man ved, at der altid er kendte voksne i nærheden, som kan hjælpe, hvis der skulle ske noget.

Skolelivet og legekammeraterne er en anden stor fordel. Der er en enorm lokal opbakning til Østervangskolen, og rigtig mange af børnene på Musicon går netop der. Det betyder, at børnenes klassekammerater ofte bor blot et par hundrede meter væk, hvilket gør hverdagen og legeaftaler utroligt ukomplicerede. Når de ikke er i skole, kan børnene boltre sig i de store, lettilgængelige grønne områder som Rabalderparken og Musiconlunden (Klatreskoven). Mange beboere har desuden skabt udvalg for fælles grønne områder med for eksempel højbede, hvilket giver børnefamilier adgang til haveglæder og fællesskab, uden at man som familie hænger på alt vedligeholdelsesarbejdet selv.

For hele familien byder Musicon på et dynamisk byliv med “summe og leben”, som en ejendomsmægler endda har sammenlignet med “Roskildes Vesterbro”. Området er bygget langsomt op, hvilket har givet plads til kulturinstitutioner som Åben Dans og Kultursmeden, der skaber et sjovt og levende miljø.

Derudover udmærker Musicon sig ved at have:

  • Gode, unikke indkøbsmuligheder: Bydelen fungerer som et alternativt tredje handelsområde i Roskilde, særligt med de små butikker nede i “containerstriben”.
  • En stærk lokal støttekultur: Beboerne er meget bevidste om at bevare bylivet ved at handle lokalt, fx ved at købe kaffe hos Mørk, brød hos bageren eller bruge den lokale frisør og optiker.
  • Ideel infrastruktur uden bil: Man får charmen og den nære natur fra Roskilde, mens man samtidig har så gode togforbindelser, at man kan arbejde i København og være dør-til-dør på under en time – helt uden at have brug for en bil.

Men når det kommer til det allerbedste ved bydelen, så er det det stærke fællesskab. Den fysiske manifestation af dette er, at man simpelthen ikke bare går forbi hinanden; man kender sine naboer, og man siger hej til hinanden, når man bevæger sig rundt i kvarteret.