Industri Syd for Banen

Industri og Erhvervsliv i Roskilde Syd for Banen

En Historisk Redegørelse, 1920 og Frem

Indledning: Jernbanen som Skillelinje og Katalysator

Denne rapport fremlægger en detaljeret historisk redegørelse for små og mellemstore industrivirksomheder, specifikt med en medarbejderstab på mellem 4 og 25 ansatte, i Roskilde i området syd for jernbanen i perioden fra cirka 1920 og frem. Undersøgelsen bekræfter, at det er muligt at fremskaffe sådanne specifikke oplysninger, omend det forudsætter en metodisk tilgang, der kombinerer en række forskellige historiske kildetyper.

Anlæggelsen af jernbanen fra København til Roskilde i 1847 var en definerende begivenhed for byens udvikling.1 Jernbanen fungerede ikke blot som en revolutionerende transportåre, men skabte også en markant geografisk og social opdeling af byen. Området, der hurtigt blev kendt som “Syd for Banen”, udviklede sig med en distinkt identitet, adskilt fra den historiske bykerne mod nord.

Jernbanen var en direkte katalysator for industrialiseringen. Arealerne syd for banen var i udgangspunktet uudviklede og derfor billigere, hvilket gjorde dem ideelle for etableringen af nye industrier. Disse virksomheder havde behov for plads og en logistisk fordelagtig placering i forhold til transport af råmaterialer og færdigvarer, hvilket jernbanen netop kunne levere.4 Denne udvikling skete ikke som en enkeltstående begivenhed, men som en gradvis proces, hvor industri, arbejderboliger og en særegen social struktur voksede frem. Denne dynamik er central for at forstå, hvorfor området udviklede sig til et industrielt kraftcenter og hvorfor der i dag eksisterer en lokalhistorisk forening dedikeret specifikt til at dokumentere historien for netop denne bydel.7 Jernbanen var således ikke kun en passiv grænse; den var en aktiv agent, der både muliggjorde industri via transport og skabte plads til den ved at definere et “udenfor”, som var mindre attraktivt for det etablerede borgerskab og derfor mere tilgængeligt for industrien.4

Del I: Roskildes Industrielle Landskab i det 20. Århundrede

Overgangen fra håndværk til egentlig industriproduktion i Roskilde accelererede i de første to årtier af 1900-tallet, synkront med udviklingen i mange andre danske provinsbyer.4 I 1920’erne, som markerer startpunktet for denne undersøgelse, var dansk industri generelt karakteriseret ved en overvægt af små og mellemstore virksomheder.9 En national statistik fra 1872, selvom den er fra en tidligere periode, giver en værdifuld baseline: 60% af de danske industrivirksomheder havde færre end 10 ansatte, og kun 20% havde over 25.9 Denne struktur med mange små aktører fortsatte med at præge billedet langt ind i det 20. århundrede og er afgørende for eftersøgningen af virksomheder i den specificerede størrelsesorden.

Roskildes industrielle profil var domineret af nogle få, men markante, erhvervsgrene:

• Fødevareindustrien: Som knudepunkt i et rigt landbrugsområde var forarbejdning af landbrugsprodukter en hjørnesten i byens økonomi. Store, toneangivende virksomheder som A/S De Danske Spritfabrikker, etableret i 1881, og især Roskilde Andels Svineslagteri fra 1895, var centrale aktører.2 Svineslagteriet, beliggende på Køgevej syd for banen, blev fundamentet for en af bydelens absolut største arbejdspladser, da Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik (DAK) blev etableret i tilknytning hertil i 1935.9
• Garveriindustrien: Roskilde var kendt som en “Garveriby”.11 Denne status skyldtes en kombination af tre afgørende faktorer: rigelige mængder vand fra byens mange kilder, tilstedeværelsen af erfaren arbejdskraft og de fremragende transportmuligheder, som jernbanen tilbød.4 I starten af 1900-tallet gennemgik denne branche en markant transformation fra mange små håndværksgarverier til færre, men langt større, industrigarverier, hvoraf flere placerede sig syd for banen.
• Maskinindustri og Jernstøberier: Virksomheder som Maglekilde Maskinfabrik var afgørende for byens industrielle profil.9 Med sin beliggenhed ved den kraftige Maglekilde og sin produktion af landbrugsmaskiner, herunder den revolutionerende opfindelse af mælkecentrifugen i 1878, havde fabrikken en national betydning.12

De store industrier som slagteriet, DAK og de store garverier skabte ikke blot arbejdspladser internt. De fostrede et helt industrielt økosystem. Deres drift krævede en bred vifte af underleverandører og servicefag: lokale smedjer til vedligeholdelse og reparation af maskineri 14, vognmandsforretninger til transport af varer, producenter af emballage og et voksende antal detailhandlende og håndværkere til at servicere den stigende arbejderbefolkning. De små industrivirksomheder med 4-25 ansatte, som er i fokus her, eksisterede således ofte i et symbiotisk forhold til disse store industrilokomotiver. Sandsynligheden for at finde en lille maskinforretning eller en specialiseret underleverandør syd for banen var netop forhøjet, fordi de store fabrikker lå der og udgjorde et stabilt kundegrundlag. Denne gensidige afhængighed er en central, men ofte overset, dynamik i forståelsen af den lokale industrihistorie.

Del II: “Syd for Banen”: Et Kvarter Vokser Frem

I løbet af det 20. århundrede blev området syd for jernbanen transformeret fra landbrugsjord og spredt bebyggelse til et tæt og komplekst byområde, der husede boliger, industri og senere store uddannelsesinstitutioner.5 Denne udvikling var ikke en ensartet proces, men skete snarere i klynger og etaper, hvilket skabte et industrielt landskab med flere distinkte zoner.

Kortlægning af de To Primære Industrielle Zoner

Analyse af historiske kilder peger på to primære zoner for industriel aktivitet syd for banen 5:

1. Zone 1: Kamstrupstien/Eriksvej: Fra omkring 1914 udviklede dette område sig til et center for tungere industri. Det var her, flere af byens nye industrigarverier slog sig ned, herunder et garveri etableret på Eriksvej i 1915.4 Området husede også betonvareindustri, repræsenteret ved Betonvarefabrikken Sjælland, og skærveindustri.5
2. Zone 2: Mellem Københavnsvej og Banen: Dette område var præget af en mere blandet industri. Den første store virksomhed, der etablerede sig her, var konservesfabrikken DAK, som startede sin produktion i 1935 på det areal, hvor RO’s Torv ligger i dag. Udover denne gigant fandtes der en række mindre industrivirksomheder, såsom Roskilde Rørvævsfabrik på Elisagårdsvej. I efterkrigstiden, især i 1960’erne, tiltrak området yderligere store virksomheder som konfektionsfabrikken Jardex og plastikfabrikken Rosti.5

Gadenavne som Historiske Vidnesbyrd

Gadenavnene i området fungerer som historiske vidnesbyrd, der afspejler bydelens udvikling:

• Jernbanegade: Gaden er en direkte konsekvens af jernbanens ankomst. Den blev hjemsted for vigtige offentlige funktioner som Ting- og Arresthuset (opført 1878).16 Den blev også en vigtig adresse for industrien. Hans Winthers store industrigarveri flyttede i 1898 til et nyopført anlæg mellem Skovbogade og Jernbanegade.4 Senere etablerede grossistvirksomheder sig også i gaden.17
• Skovbogade: Anlagt i 1907.18 Gaden er opkaldt efter det historiske “Skovbomarked”, hvor bønder fra Skovbo Herred solgte deres varer.19 Navnet er en klar indikation af områdets oprindelige funktion som en markedsplads i periferien af den gamle bykerne, før industrialiseringen for alvor tog fat.
• Køgevej: Som en af byens primære udfaldsveje mod syd var Køgevej en naturlig akse for handel og industri. Her lå det betydningsfulde Roskilde Andels Svineslagteri, som senere blev nabo til DAK.20

En analyse af historiske kort 22 kombineret med gadenavnenes etymologi afslører en lagdelt industrihistorie. Den tidligste fase var præget af landbrug og markedspladser. Med jernbanens ankomst opstod den første bølge af industri tæt på infrastrukturen (Winthers Garveri, Svineslagteriet). I perioden fra 1914 og ind i 1920’erne opstod en ny bølge af tung industri længere ude, f.eks. langs Eriksvej. I efterkrigstiden, fra 1950’erne og frem, kom et tredje lag af moderne fabrikker som DAK, Rosti og Jardex til. Den undersøgte periode fra 1920 og frem dækker således over flere distinkte faser af industriel udvikling, der har aflejret sig oven på hinanden i det samme geografiske område. Historien om “Syd for Banen” er ikke én samlet fortælling, men en mosaik af flere overlappende industrielle epoker.

Del III: Profiler af Små Industrivirksomheder (4-25 Ansatte)

At identificere historiske virksomheder inden for et snævert defineret medarbejderantal som 4-25 udgør en betydelig metodisk udfordring. Præcise, fortløbende medarbejderregistre for små private virksomheder er sjældne i offentligt tilgængelige kilder. Den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” har selv påpeget, at de mindre industrivirksomheder er “meget dårligt beskrevet” i modsætning til de store, veldokumenterede fabrikker.15 Informationer må derfor ofte sammenstykkes fra indirekte kilder som brandtaksationer, avisomtaler af jubilæer, ulykker eller konkurser, personlige erindringer og kommunale byggesager.

En mere frugtbar analytisk tilgang end at søge efter en statisk størrelse er at undersøge virksomhedernes livscyklus. En virksomhed kan i sin opstartsfase, i kriseperioder eller i sin afviklingsfase have haft en størrelse, der matcher de efterspurgte kriterier, selvom den i sine velmagtsdage var enten mindre eller større.

Casestudie 1: Roskilde Rørvævsfabrik – Et Mikrokosmos af Småindustri

• Beliggenhed: Elisagårdsvej, i industriområdet mellem Københavnsvej og banen.5
• Periode: Aktiv i midten af det 20. århundrede.
• Størrelse: En rapport om en voldsom brand på fabrikken afslører et afgørende stykke information: 5 ansatte mistede deres arbejde som følge af branden.25 Dette tal falder direkte inden for det specificerede interval på 4-25 ansatte og er et sjældent og værdifuldt eksempel på en konkret størrelsesangivelse for en lille industrivirksomhed i området. Det illustrerer perfekt, hvordan hændelsesbaserede kilder kan levere de data, der ellers er fraværende i officielle registre.

Casestudie 2: Roskilde Madrasfabrik – En Virksomhed i Forandring

• Beliggenhed: Efter flere tidligere adresser flyttede fabrikken i 1934 til Borgediget 18, syd for banen.26
• Periode: 1912-1992.
• Størrelse: Denne virksomhed er et fremragende eksempel på en virksomheds dynamiske livscyklus. Den startede med 4 ansatte i 1914, hvilket placerer den i den nedre ende af det undersøgte interval helt fra begyndelsen. I sin storhedstid i 1950’erne voksede den til omkring 70 ansatte, hvilket er langt over det specificerede interval. Fabrikken oplevede dog flere kriser. Efter en konkurs i 1922 og igen under en nedgangsperiode i 1970’erne, hvor man var nødsaget til at udleje en del af lokalerne til en anden virksomhed (elektronikfabrikken Induperm), var produktionen og medarbejderstaben med stor sandsynlighed reduceret til et niveau, der falder inden for rammen på 4-25 ansatte.26

Casestudie 3: Garverierne – Konsolidering og Overlevelse

• Beliggenhed: Primært langs Kamstrupstien (det nuværende Eriksvej).
• Størrelse og Udvikling: Overgangen fra håndværk til industri var brutal for garverfaget. De fleste små håndværksgarverier, som typisk havde en mester, 1-2 svende og måske en lærling (i alt 3-4 personer), blev nedlagt inden 1920’erne.4 Med det nye, udvidede interval for antal ansatte bliver disse mikrovirksomheder relevante. En enkelt undtagelse,
  Garveriet på Christiansminde, overlevede som det sidste håndværksgarveri i Roskilde helt frem til 1928.4 Med en størrelse, der sandsynligvis lå i den absolut nedre del af intervallet på 4-25 ansatte, er det et godt eksempel på de mindste industridrivende. Samtidig etablerede Jørgen Winther et nyt, moderne industrigarveri på
  Eriksvej i 1915.4 I sine tidlige driftsår kan denne virksomhed meget vel have haft en størrelse på
  4-25 ansatte, før den eventuelt voksede sig større. De dominerende aktører som Hans Winthers garveri (senere fusioneret til The Dominion Belting Co.) var med omkring 100 ansatte for store til at være relevante for denne undersøgelse.4

Andre Potentielle Kandidater til Videre Forskning

• SANO: En fabrik, der producerede cementvarer og senere korkvarer som korkparketgulve. Den var beliggende mellem jernbanen og Hovedgaden og blev overtaget af Rockwool i 1961.1 Dens størrelse er ukendt, men betegnelsen “fabrik” antyder en vis industriel skala.
• Roskilde Halmvarefabrik: Beliggende på Ringstedgade 68.18 Fabrikken blev udsat for sabotage under Besættelsen, hvilket indikerer en produktion af en vis betydning.27 Medarbejderantallet er ukendt.
• Diverse Virksomheder: En rapport fra 2004 over regionale industriminder nævner en række virksomheder i Roskilde, herunder Lampeskærmsfabrikken Lyskilde, FDB’s træskofabrik, Isocryl A/S og Madrasfabrikken Skana.9 Deres præcise beliggenhed syd for banen og deres størrelse i den relevante periode kræver yderligere arkivundersøgelser.

Tabel 1: Oversigt over Identificerede og Potentielle Små Industrivirksomheder i Roskilde Syd for Banen (ca. 1920-1980)

Del IV: Forskningsvejledning for den Lokale Historiker

At besvare det oprindelige spørgsmål fyldestgørende kræver en detektivisk tilgang, hvor man kombinerer forskellige kilder. Følgende vejledning anviser en række konkrete metoder til at fortsætte og fordybe forskningen.

1. De Lokale Eksperter: Foreninger og Arkiver

• Lokalhistorisk Forening “Syd for Banen”: Dette er den absolut vigtigste ressource. Foreningens formål er specifikt at indsamle og formidle historiske oplysninger om virksomheder, huse og mennesker i netop dette geografiske område.7 Foreningen har aktivt efterlyst viden om de mindre industrivirksomheder, som er dårligt beskrevet i eksisterende litteratur.15 De kan kontaktes via deres hjemmeside og har udgivet flere bøger og artikler, der kan indeholde værdifulde spor.30
• Roskilde Arkiverne: Denne institution er paraply for tre lokalarkiver, hvoraf Roskilde Lokalhistoriske Arkiv er det relevante for denne undersøgelse.32 Her kan man få adgang til arkivalier, kort og fotos.
  • Fototeket: Arkivernes online billeddatabase indeholder over 13.000 digitaliserede fotografier.32 En systematisk søgning her kan give visuelle beviser. Anvend brede søgetermer og avanceret søgning med trunkering (f.eks.
    Skovboga* for at finde både Skovbogade og Skovbovænge) og booleske operatorer (f.eks. Eriksvej AND garveri). Søg på gadenavne, virksomhedstyper (fabrik, værksted, støberi) og kendte firmanavne.
  • Avisregistranter: For perioden 1961-1986 findes et fysisk kartotek på Roskilde Bibliotek. For 1987-2005 findes en digital database (RAR), som også kræver adgang via biblioteket. Disse registranter er en uvurderlig indgang til at finde avisartikler om specifikke emner, f.eks. et firmajubilæum, en brand eller en flytning, som kan indeholde oplysninger om antal ansatte.35

2. De Visuelle Kilder: Kort og Luftfotos

• Historiske Kort: Digitale ressourcer som Kortviseren.dk og HistoriskeKort.dk giver adgang til en række kortværker.22 En effektiv metode er at sammenligne kort fra forskellige perioder, f.eks. Stadsingeniørens kontors kort fra 1921-23 med Geodætisk Instituts kort fra 1931/32 og KRAK’s luftfoto fra 1954. Ved at observere, hvor og hvornår nye bygninger opstår på tidligere tomme grunde, og ved at analysere bygningernes form (f.eks. de karakteristiske shedtage, der indikerer en produktionshal), kan man identificere potentielle industribygninger.

3. De Skrevne Kilder: Aviser og Byggesager

• Mediestream: Det Kongelige Biblioteks digitale avisarkiv er en guldgrube.37 Det er dog afgørende at være opmærksom på den såkaldte 100-års-regel: Aviser udgivet før ca. 1924 er frit tilgængelige online hjemmefra. Nyere årgange, som udgør størstedelen af den relevante periode, kræver adgang via en computer på et bibliotek, der giver adgang til Mediestream.37 Søgninger på firmanavne eller adresser kan afdække artikler, der ikke er indekseret i de lokale avisregistranter.
• Roskilde Kommunes Digitale Byggesagsarkiv: Dette er en ofte overset, men ekstremt værdifuld kilde.39 Ved at søge på en kendt industrigrunds adresse eller matrikelnummer kan man finde de oprindelige byggetegninger, ansøgninger om tilbygninger eller ændret anvendelse. Disse dokumenter indeholder ofte oplysninger om en bygnings formål (“værksted”, “lager”, “fabrik”) og kan i nogle tilfælde give indikationer af produktionens omfang.

4. Det Nationale Register: CVR

• Det Centrale Virksomhedsregister (CVR): Selvom CVR primært er et nutidigt værktøj, indeholder det også data om ophørte selskaber.41 For virksomheder, der var aktive i den senere del af den undersøgte periode (f.eks. fra 1960’erne og frem), kan man finde oplysninger som branchekoder, P-enheder (produktionsadresser) og i nogle tilfælde historiske regnskaber eller ejerforhold. Registret kan tilgås via
  virk.dk.43

Konklusion: Genskabelsen af et Industrielt Mikrokosmos

Denne redegørelse har påvist, at det er muligt at identificere og beskrive små industrivirksomheder med 4-25 ansatte i Roskilde syd for jernbanen i perioden fra 1920 og frem. Analysen viser, at området var et dynamisk og lagdelt industrielt landskab, præget af et komplekst samspil mellem store industrilokomotiver og et væld af mindre, ofte specialiserede, virksomheder.

Specifikke virksomheder som Roskilde Rørvævsfabrik og Roskilde Madrasfabrik er blevet identificeret, og deres historie og størrelse er blevet analyseret inden for rammerne af de tilgængelige kilder. Det er blevet fastslået, at præcise medarbejdertal er den vanskeligste information at fremskaffe, men at en analyse af virksomhedernes livscyklus – deres opstarts-, krise- og afviklingsfaser – er en frugtbar metode til at identificere perioder, hvor de sandsynligvis har matchet de specificerede størrelseskriterier.

En succesfuld kortlægning af dette industrielle mikrokosmos kræver en tværfaglig tilgang, der kombinerer de store linjer fra den generelle industrihistorie med de detaljerede oplysninger, der kan udledes af lokale kilder som erindringer, avisartikler, historiske kort, luftfotos og kommunale arkivalier. Den detaljerede forskningsvejledning i rapportens sidste del anviser en konkret og systematisk vej fremad. Den type mikrohistoriske undersøgelser, som den oprindelige forespørgsel lægger op til, er af stor værdi, da den puster liv i fortiden og bidrager til en dybere og mere nuanceret forståelse af, hvordan en bydel som “Syd for Banen” blev formet af arbejde, produktion og de mennesker, der drev den fremad.