Jyllinge Fiskeexport – I 100 år

Jyllinge Fiskeexport (i daglig tale ofte blot kaldet “Exporten” eller “Eksporthuset”) er en historisk andelsforening og en markant bygning ved Jyllinge Fiskerihavn, som har spillet en central rolle i byens udvikling som et af Roskilde Fjords vigtigste fiskerlejer.

Vi – Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen – har en samtale med brødrene Svend Erik Christensen og Palle Christensen om Jyllinge Fiskeexport.

De er begge barnefødt og opvokset i Jyllinge. Og kan deres egnshistoriske baggrund.

Hør samtalen:

Her kan du læse et resume af samtalen

Niels Jørgen Rasmussen og Peter Ottesen har brødrene Svend Erik Christensen og Palle Christensen på besøg. De er vokset op i Jyllinge i en familie med rødder i fiskeriet gennem mindst seks generationer.

1. Grundlæggelsen af Jyllinge Fiskeeksport (1926)

  • Baggrund: Omkring år 1900 ændrede fiskeriet i Jyllinge og Roskilde Fjord sig fra krogfiskeri til brug af vod og bundgarn, hvilket gav markant større fangster. Udenbys opkøbere begyndte i midten af 1920’erne at eksportere ål til London og tjente en overpris på 30–40 øre per kilo i forhold til de lokale fiskere.
  • Stiftelsen: For at overtage denne avance samledes 12 fiskere den 12. december 1926 i forsamlingshuset og stiftede andelsforeningen I/S Jyllinge Fiskeeksport. Fiskeren Anders Knudsen blev valgt som foreningens første formand og bestred posten frem til sin død i begyndelsen af 1950’erne (75 år gammel).
  • Byggeriet af eksporthuset: Med et lån på 4.000 kr. i Bondestandens Sparekasse opførte man i marts 1927 et pakhus helt ude på den søndre mole på havnen. Huset rummede to store bassiner til modtagelse og akklimatisering af ål i ferskvand fra en selvløbende kildeboring, samt et tangisoleret ishus med plads til op til 50 læs is.

2. Eksportens drift, storhedstid og afvikling

  • Transport af levende ål: Ålene blev pakket med is i store eksportkasser og fragtet til Roskilde, videre med tog til Esbjerg og derfra med skib til England, hvor de ankom levende. Allerede i det første år eksporterede man desuden til Hamborg, Antwerpen og Bruxelles.
  • Økonomisk succes: Virksomheden var en stor succes og afdrog næsten hele anlægsgælden inden for det første år.
  • Ophør og nedgang: Eksporten til England stoppede ved 2. verdenskrigs udbrud i 1939 og blev aldrig genoptaget. Efter krigen fungerede foreningen som et fælles salgsorgan, der forhandlede priser og videresolgte ål for medlemmerne.
  • I takt med at antallet af erhvervsfiskere i Jyllinge faldt drastisk (fra 41–42 i slutningen af 1940’erne til 20 i 1975 og blot 10 i 1985), svandt foreningens medlemstal ind, indtil der i slutningen af 1980’erne kun var fire medlemmer tilbage.

3. Bygningen og fiskeriet i dag

  • Renovering: I slutningen af 1980’erne overdrog de sidste medlemmer bygningen til I/S Jyllinge Fiskerihavn, da den var ved at falde sammen. Det oprindelige ishus blev revet ned, og resten af bygningen blev istandsat med bl.a. nye vægge og bevarede tagspær.
  • Nuværende status: Havneselskabet tæller i dag 10 andelshavere, hvoraf kun Palle Christensen stadig er aktiv erhvervsfisker. Fiskeriet er stærkt begrænset af kvoter (hans ålekvote var det forgangne år på 154 kg, som afsættes lokalt til en restaurant).
  • Kulturarv og formidling: Jyllinge Fiskerihavn har bevaret sit særpræg som en jollehavn med ensartede røde redskabsskure uden lystbåde eller grillbarer. Sammen med lokalhistorisk forening og jagtforeningen har havnen modtaget 50.000 kr. fra kommunens Landsby- og Bydelspris til at formidle havnens historie via skilte, foldere, en webportal og byvandringer.

4. Miljøudfordringer og råstofgravning

  • Kemisk forurening (Cheminova): I slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne udledte Cheminova spildevand fra fabrikken i Ballerup ud gennem Hove Å, hvilket forurenede fjorden og gav fisk og ål en speciel bismag. Nogle ål (“kamferål” / “kabong-ål”) var uspiselige og endte som svinefoder. Formand Anders Knudsen tog en patentflaske med forurenet fjordvand med til forhandlinger med ministeriet for at bevise problemets alvor. Forureningen ophørte, da fabrikken med egnsudviklingsstøtte flyttede til Jylland.
  • Skalgravning: Flere årtiers gravning efter østersskaller til hønsefoder (først med spandgravere ned i 5–6 meters dybde, senere med sandsugere i 10–12 meters dybde) fjernede op mod to tredjedele af fjordens skalbanker og ødelagde historiske pælespærringer.

5. Lokale personligheder og erindringer

  • Markante skikkelser: Samtalen berører lokale personligheder som den bramfrie torvekone Veronica, der solgte ål på Stændertorvet i Roskilde og ifølge overleveringen nægtede at handle med tyskerne under krigen. Ligeledes nævnes fiskeren Christian Ludvigsen (rigsdagsmand for Socialdemokratiet og næstformand i Danmarks Fiskeriforening) samt sønnen Ludvig Ludvigsen, der var fisker, revyforfatter og en del af den lokale amatørarkæologiske gruppe “Oldtosserne”.
  • Opvækst på havnen: Brødrene deler erindringer om en barndom, hvor hele havnen og fjorden var deres legeplads; her lærte de at ro før de kunne gå, brugte tjærede sække som sejl og legede på isflager i vågen ved eksportens udløb om vinteren.

6. Roskilde Fjords nuværende tilstand

  • Gæsterne vurderer, at Roskilde Fjord i dag har det mærkbart bedre end mange andre danske fjorde (herunder de jyske fjorde).
  • Dette tilskrives bl.a. lukningen af sværindustri (f.eks. garverier i Roskilde) samt massive investeringer i rensningsanlæg og forsinkelsesbassiner siden 1970’erne.
  • Der meldes om fremgang i ålegræs, stigende ålebestande og tilstedeværelse af bl.a. sild, makrel, skrubber, udsatte pigvar og sæler.