Når man er nytilflytter til en by eller et område er det ofte forholdsvis nemt at finde rundt med hensyn til de trafikale forhold, og det er også nemt at finde indkøbsmuligheder og restauranter og så videre. Google har jo virkelig givet os muligheder for at orientere os om alt muligt. 

Men alt det ikke så iøjnefaldende er noget vanskeligere at få styr på. 

Vores lille gruppe (med baggrund i den lokalhistoriske Forening “Syd for Banen”) er meget interesseret i selv at finde ud af, hvad det er for en by, vi har boet i så længe. Hvad er det for en udvikling der har foregået og som foregår nu. 

Herunder kommer så en hjælp i kraft af beskrivelserne af historien bag og tilstanden for en række områder i Roskilde.

Baseret på en lang række informationer og kilder og med brug af AI.

Og en række andre værktøjer til inspiration og fornøjelse. 

Og en portal til at samle det hele. 

Og med links til yderligere informationer. Roskilde Kommune har en hjemmeside som er virkelig omfattende.

Se også Danmarks Nationalleksikon.

Vi må hellere indrømme det straks: Vi er vildt glade for Vores Roskilde og vi vil så gerne dele den glæde med andre.

Her er en kort oversigt over Roskilde i 1000 år.

Roskilde har forvandlet sig fra en stille, traditionsrig provinsby til en pulserende og moderne uddannelses- og kulturby. Og her er nogle af de væsentlige temaer om byens udvikling de sidste 75 år.

Byudvikling, vokseværk og boligmangel

Et af de mest gennemgående temaer, især fra 1960’erne og frem, er byens enorme befolkningstilvækst og de fysiske forandringer, der fulgte med. Der blev bygget voldsomt, og der var konstant fokus på behovet for nye boliger, skoler og børneinstitutioner. I slutningen af 60’erne og op gennem 70’erne fyldte diskussionerne om “Centerplanen” meget; her valgte man at rive gamle bygninger i Skomagergade ned for at gøre plads til moderne butikker og p-pladser for at fastholde handlen i bymidten – en beslutning, der i bakspejlet blev voldsomt kritiseret for at have ødelagt byens historiske miljø. Sidenhen har udvidelsen af byen med helt nye bydele, såsom Trekroner og omdannelsen af de gamle industriarealer til bydelen Musicon, været store debatemner.

Den stolte historie, kulturarven og arkæologien

Roskildes status som en af landets ældste byer og tidligere hovedstad gennemsyrer nærmest alt. Domkirken, kongegravene og det faktum, at kirken i 1995 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste, er et evigt omdrejningspunkt. Fejringen af byens 1000-års jubilæum i 1998 var et monumentalt tema, der fyldte meget. Derudover er der de arkæologiske udgravninger i byens gader og langs motorvejene, som konstant kaster nyt lys over vikingetiden og middelalderens Roskilde.

Forvandlingen til uddannelses- og forskningsby

Etableringen af Roskilde Universitetscenter (RUC) i 1972 var et skelsættende øjeblik, der indledningsvist mødte stor skepsis. Mange så med undren på det “røde” eksperimenterende universitet på marken ude i Marbjerg. Med tiden, og i takt med udbygningen af Trekroner, har RUC og byens øvrige store uddannelsesinstitutioner (som Professionshøjskolen, Slagteriskolen og Roskilde Tekniske Skole) dog integreret sig og givet byen en helt ny identitet præget af de mange tusinde unge studerende. Også Atomforsøgsstationen Risøs udvikling – fra kontroversielle atomreaktorer til et internationalt centrum for bæredygtig energiteknologi og vindmøller – er  et af omdrejningspunkterne.

Musikken, ungdomskulturen og festivallivet

Hvor Roskilde førhen mest levede højt på vikinger og konger, har musikken fået en enorm indflydelse på byens selvforståelse. Roskilde Festivals udvikling fra græsrodsfestival i 1971 til en gigantisk international begivenhed er et stadigt tilbagevendende emne. Denne stærke musikkultur er i nyere tid kulmineret i dækningen af ungdomskulturhuset Gimle og opførelsen af Danmarks Rockmuseum, Ragnarock, der betragtes som et nyt, ikonisk vartegn for byen.

Handelslivet og byens økonomiske puls

At fastholde og udvikle Roskilde som en stærk handelsby har konstant optaget byens politikere og handelsstand. Emnerne spænder fra etableringen af gågaderne, over frygten for at internethandel og det nye storcenter RO’s Torv skulle dræne bymidten for liv. Et af de mørkeste og mest chokerende erhvervskapitler, der sætter tunge spor i årsskrifterne, er Roskilde Banks dramatiske nedsmeltning og krak i 2008, som ramte både byens stolthed og mange lokale borgeres private økonomi hårdt.

Naturen, fjorden og fritidslivet

Naturen omkring byen udgør en vigtig del af identiteten. Lystbådehavnen, Roskilde Fjord, Vikingeskibsmuseets maritime miljø og senest udnævnelsen af Nationalpark Skjoldungernes Land fylder meget som de åndehuller, hvor byens borgere finder ro og fritidsoplevelser. Dertil kommer en stærk tradition for at hylde det lokale idræts- og foreningsliv, lige fra Roskilde Roklub og FC Roskilde til de gamle spejdergrupper og byens stolthed, Roskilde Garden.

Hvis du overvejer at købe hus i f.ex. København, er der rigtig mange gode grunde til at kaste blikket på Roskilde i stedet. Mange tilflyttere, der tager springet fra f.eks. Amager til Roskilde, oplever, at de får det absolut bedste fra begge verdener, og at savnet af hovedstaden hurtigt forsvinder.

Her er de vigtigste grunde til, at det er en bedre idé at købe hus i Roskilde:

1. Du får en “mini-storby” med provinsiel tryghed Roskilde forener storbyens ambitioner og muligheder med provinsens tryghed og hygge. Du går ikke på kompromis med bylivet; Roskilde er Sjællands stærkeste handelsby uden for København. Byen byder på et rigt og levende handelsliv i gågaderne (Algade og Skomagergade) samt det store, moderne shoppingcenter RO’s Torv. Kulturlivet er i særklasse med alt fra UNESCO-verdensarv i form af Domkirken og Vikingeskibsmuseet til den vildtvoksende, kreative bydel Musicon og Danmarks rockmuseum, Ragnarock.

2. Mere plads, luft og et fantastisk børneliv Ved at rykke til Roskilde får du mere plads og mere luft. Tilflyttere fremhæver især de gode daginstitutioner, hvor man slipper for de massive pladsproblemer, man ofte oplever i København. Samtidig er byen et af Danmarks største uddannelsescentrer med utallige folkeskoler, gymnasier, erhvervsskoler og selvfølgelig Roskilde Universitet (RUC), hvilket gør byen til et ideelt sted for børn at vokse op og uddanne sig.

3. Natur i verdensklasse lige uden for døren Hvor du i København ofte må nøjes med asfalterede byrum, får du i Roskilde naturen helt tæt på. Byen ligger smukt i Nationalpark Skjoldungernes Land, direkte ned til Roskilde Fjord og klos op ad store skove som Boserup Skov. Det giver enestående muligheder for friluftsliv, hvad enten du er til gåture, cykling, lystfiskeri, roning eller vinterbadning. Luften er renere, og du kan høre fuglene synge i din have.

4. Afstanden til København er et “fatamorgana” Mange københavnere frygter den fysiske afstand, men afstanden er i virkeligheden nærmest et fatamorgana. Infrastrukturen er fremragende; det tager under en halv time med toget at stå midt på Hovedbanegården. Det gør det utrolig nemt at pendle til arbejde i hovedstaden eller besøge familie og venner uden at bruge meget mere transporttid, end hvis du boede i en af Københavns yderkredse.

5. Et helt særligt lokalt fællesskab Noget af det mest unikke ved Roskilde er byens DNA, der er dybt præget af frivillighed, rummelighed og fællesskab – en ånd, der i høj grad udspringer af Roskilde Festival. Byen har et enormt og velfungerende foreningsliv med over 90 idrætsforeninger og tusindvis af frivillige ildsjæle. Folk hilser på hinanden på gaden, og der er et stærkt lokalt nærvær og en venlighed, som kan være svær at finde i en anonym storby.

Kort sagt: Ved at købe hus i Roskilde bytter du storbyens trængsel og pres ud med plads, natur og nærvær – uden at miste storbyens tilbud eller den hurtige adgang til København.

At flytte til Roskilde byder på en unik kombination af stærkt lokalt fællesskab, storbymuligheder og smuk natur. Baseret på erfaringer fra andre tilflyttere og byens generelle udvikling, er her, hvad I kan forvente som nye borgere i kommunen:

Et stærkt fællesskab og lokalt nærvær

Noget af det mest kendetegnende for Roskilde er den store respekt for fællesskabet. Byen har en enorm frivillighedskultur, hvor hele 43 procent af borgerne er frivillige i løbet af et år. Fra kommunens side er der et udtalt ønske om at gøre “gæster til nye borgere” og derefter “borgere til samskabende brugere”. Det betyder, at I som tilflyttere meget gerne må engagere jer aktivt i byens forenings- og kulturliv, og at I vil opleve et lokalsamfund, der er utroligt rummeligt og venligt. For at hjælpe nye borgere godt på vej, afholder kommunen også velkomstarrangementer som “Velkommen til Roskilde”, der sætter fokus på byens historie og fremtid.

Storbyliv i trygge, provinsielle rammer

En tilflytter, der for nylig flyttede fra Amager til Roskilde, beskriver byen som en fantastisk provinsby, der samtidig fungerer som en mini-storby. Man frygter måske at miste storbyens tilgængelighed, men Roskilde har alt, hvad man har brug for. Byen byder på et spirende og hyggeligt handelsliv med en lang gågade og storcenteret Ro’s Torv, samt store kulturelle institutioner som Domkirken, Vikingeskibsmuseet, rockmuseet Ragnarock og den utroligt kreative bydel Musicon.

Kort afstand til København og masser af natur Selvom man flytter ud af hovedstaden, bliver man ikke isoleret. Turen til København kan klares på under en halv time i bil eller med de mange gode togforbindelser, hvilket gør det utrolig nemt fortsat at pendle til arbejde eller besøge venner og familie.

Til gengæld får I i Roskilde det, som storbyen ofte mangler: plads, renere luft, ro og fantastisk natur. Byen ligger smukt placeret i Nationalpark Skjoldungernes Land og lige ned til Roskilde Fjord, hvor I har rig mulighed for at nyde udelivet, f.eks. med en gåtur i Boserup Skov eller langs vandet.

Samlet set beskrives oplevelsen af at være ny i Roskilde som utrolig positiv. Fysisk afstand til København føles som et fatamorgana, fordi det lokale nærvær, den gode plads til børnene og de trygge rammer hurtigt overdøver savnet af storbyen.

Der er mange ord i dette indlæg. Du kan gå på opdagelse i vores Galleri her.

Og der er også nogle forslag til billedserier (albums) i Galleriet.

Vikingetiden og byens opståen

Roskildes placering blev oprindeligt valgt på grund af vandets afgørende rolle som transportvej i vikingetiden. Ifølge et gammelt sagn flyttede kong Roar byen ned til fjorden ved en kilde for at undgå dyre vogntransporter, hvilket gav byen navnet Roskilde. Arkæologisk set opstod byen i slutningen af 900-tallet under Harald Blåtand, og den udviklede sig hurtigt under Svend Tveskæg. Allerede i 1000-tallet var byen så økonomisk stærk, at der blev slået mønter her. Byen voksede op ved det vigtige møde mellem sø- og landvej, hvilket skabte ideelle muligheder for både nær- og fjernhandel. I middelalderen var Roskilde en af de absolut betydeligste byer i hele Nordeuropa.

Nedgangstider og isolation

Byens status som magtfuld handelsby svækkedes dog i løbet af middelalderen. En af de lavpraktiske årsager var, at skibene med tiden blev større og stak dybere, og Roskilde Fjord var simpelthen for lavvandet. Samtidig havde man i 1000-tallet anlagt en søspærring ved Skuldelev for at beskytte byen mod fjender, hvilket også gjorde det svært for handelsskibene at nå frem til byen. Efter reformationen i 1536 mistede Roskilde sin magt som gejstligt centrum, og krige, pestepidemier og voldsomme bybrande i 1600- og 1700-tallet forarmede byen i en grad, så indbyggertallet faldt til blot omkring 1550 i midten af det 18. århundrede.

Jernbanen og byens genfødsel

Først i 1847 vendte den økonomiske udvikling for alvor, da Danmarks første jernbane blev anlagt mellem København og Roskilde. Jernbanen gjorde i en periode Roskilde til en stabelplads og et centralt trafikalt knudepunkt, hvilket gav handlen et enormt løft og skabte fornyet vækst.

Torvehandel og gadeliv i det 19. og 20. århundrede

Byens handelscentrum har historisk været koncentreret omkring Algade og Skomagergade, hvor købmænd, håndværkere og handlende har holdt til siden middelalderen. Et af de vigtigste omdrejningspunkter var Hestetorvet, der fra 1847 blev endepunkt for jernbanen og i årtier fungerede som et broget torv for handel med især landbrugsvarer, heste, køer, får og grise. Et andet markant marked var Skovbomarkedet, et stort, årligt kødmarked om efteråret, hvor borgere langvejsfra kom for at købe vinterforsyninger af kød hos de op mod et par hundrede slagtervogne, der holdt parkeret på markerne. I 1920 blev det gamle “læbælte” ophævet ved lov; en ældgammel købstadsprivilegie-regel, der tidligere havde forhindret etableringen af købmandshandel i en omkreds af 1,5 mil fra byen. Selvom dette skabte ny konkurrence fra oplandet, opvejedes det af byens generelle befolkningstilvækst.

Nye tider, selvbetjening og supermarkeder

Op gennem 1950’erne og 60’erne blev den traditionelle handel – hvor købmanden ekspederede personligt over disken og et bybud bragte varerne ud på cykel – kraftigt udfordret. Amerikanske tendenser med selvbetjening og fremkomsten af store supermarkeder tvang de små købmænd til at modernisere, gå ind i frivillige kæder som CENTRA og SPAR, eller helt dreje nøglen om. Billedet af hovedgaden ændrede sig, og i 1970 kunne man for eksempel indvie det store, fem-etagers varehus Schou-Epa på Algade.

Moderne shopping og RO’s Torv

I nyere tid har Roskilde for alvor cementeret sig som en af regionens stærkeste handelsbyer. En væsentlig milepæl i denne udvikling var omdannelsen af Skomagergade og Algade til gågader, hvilket skabte et mere tidssvarende og attraktivt bymiljø. I 2003 tog byen endnu et stort skridt ind i fremtiden med åbningen af det store butikscenter RO’s Torv. Selvom flere på forhånd frygtede, at centret ville dræne den gamle bymidte for liv, viste det sig at styrke Roskildes samlede tiltrækningskraft, så byen i dag udgør den tredjestørste detailhandelskoncentration på Sjælland.I dag er handelslivet i Roskilde byens største private erhvervsområde, og positionen som Sjællands vigtigste indkøbsby uden for København blev understreget, da byen i 2012 blev kåret som ‘Danmarks bedste handelsby’. Succesen bæres i høj grad af et stærkt og organiseret samarbejde mellem byens forretningsdrivende i foreninger som Roskilde Handel og Stjernebutikkerne, der sikrer, at byens tusindårige historie som handelsby fortsætter ind i fremtiden.

Historiske og industrielle hjørnesten Maglekilde Maskinfabrik og Jernstøberi var en af byens tidlige og afgørende industrivirksomheder. Den blev grundlagt i 1867 af smed Ole Petersen og startede med at fremstille jernplove, men udviklede sig hurtigt til at levere maskiner til andelsmejerierne og slagterierne over hele landet. Det var på denne maskinfabrik, at konstruktør L.C. Nielsen opfandt Danmarks første kontinuerlige mejericentrifuge, som i dag kan ses på Roskilde Museum.

Roskilde Fællesbageri (A/S Roskilde Fællesbageri / Kapelsmøllen) blev stiftet som et kooperativ i 1891 af driftige lokale kræfter som reaktion på stigende rugpriser og et eksportforbud fra Rusland. Bageriet på Havnevej forsynede i næsten 100 år de sjællandske husmødre med det kendte Rutana-rugbrød, og behovet var så stort, at virksomheden måtte bygge boliger til sine arbejdere rundt om i byen. Produktionen kørte frem til 1983.

Finans og handel Roskilde Bank blev stiftet i 1884 af fremsynede mænd inden for handel og fabrikation for at understøtte den lokale industri, da det var for tidskrævende altid at skulle til København for at låne penge. Banken voksede sig stor og fungerede i over 100 år som en massiv, lokal finansiel drivkraft, der blandt andet var med til at finansiere udbygningen af havnen, byggeprojekter og byens foreningsliv. Dens historie fik som bekendt en brat og trist afslutning med krakket under finanskrisen i 2008.

Fødevarer, medicin og forskning Stryhn’s Leverpostej er en af byens stærkt forankrede og traditionsrige fødevarevirksomheder med produktion i Himmelev. Virksomheden har været en stabil, stor arbejdsplads gennem mange årtier og modtog blandt andet byens erhvervspris i 1989 for sin sunde og ekspanderende virksomhedsdrift.

Nycomed DAK A/S er en international medicinalkoncern, der samlede sine danske aktiviteter og lagde sit hovedsæde på Langebjerg ved Trekroner i starten af 1990’erne. Virksomheden er en af verdens største medicinalvirksomheder og huser i Roskilde et af koncernens globale udviklingscentre, hvor de omkring 500 ansatte arbejder med udvikling og produktion af smertestillende medicin til hele verden.

NUNC A/S (Thermo Fisher Scientific Inc.) blev etableret i Kamstrup i 1953. Det er en stor lokal forsknings- og udviklingsvirksomhed, der producerer udstyr til laboratorier. Virksomheden modtog Nordeas Erhvervspris i 2009 for sin vedvarende vækst, store forskningsindsats og sit stærke fokus på et godt arbejdsklima for medarbejderne.

Højteknologi og byggeri Microtronic A/S (i dag Sonion) er en højteknologisk virksomhed, der udvikler bittesmå, videntunge komponenter som for eksempel en tre millimeter stor siliciummikrofon til høreapparater og mobiltelefoner. Koncernen er vokset markant med produktion og datterselskaber i blandt andet Holland, Kina og USA, men har fortsat fastholdt sit teknologicenter og høj-specialiserede renrumsproduktion i Roskilde.

Aluflam startede som den lille håndværksvirksomhed A. Birch Christiansen i en kold baggård i Ringstedgade i 1943. I dag, tre generationer senere, er virksomheden et internationalt eksporteventyr, der leverer brandsikrede døre, vinduer og facadeløsninger i glas og aluminium til verdensmarkedet – herunder til skyskrabere som Chrysler-bygningen i New York og byggerier i Dubai.

Grøn omstilling og miljø Solum A/S er vokset til at være en af landets førende miljøvirksomheder og den største leverandør af jordprodukter, kompost og vækstmedier til blandt andet sportsanlæg og golfbaner. Virksomheden indviede for nylig Danmarks første robotsorteringsanlæg til byggeaffald og opfører desuden Sjællands første plastsorteringsanlæg for at sikre en høj grad af genanvendelse.Bøttcher:Fog A/S er en stor lokal el-installatør, der har ligget i byen siden 1986. Virksomheden har haft et markant vokseværk og specialiseret sig massivt inden for el-projektering og energioptimering. De leverer bæredygtige og energibesparende løsninger (som f.eks. LED-konverteringer) til byens store institutioner, heriblandt Vikingeskibsmuseet, Comwell Roskilde og Boligselskabet Sjælland.

Et bybillede med butikker på hvert gadehjørne Før, under og i årene lige efter 2. verdenskrig var hverdagshandlen i Roskilde karakteriseret ved et utal af små, specialiserede butikker, der lå med ganske få meters mellemrum. Dengang brugte man ikke personbilen til dagligvareindkøb, så næsten alle byens kvarterer og gader fungerede som små, selvforsynende samfund. For eksempel var Skt. Hansgade “en helt by i sig selv” med to købmænd, en brugs, to bagere, cigarforretning, skomager, ismejeri, grønthandler, slagter og meget mere. På samme måde fungerede Olsgade engang som “hovedstad i sit eget rige” for kvarteret ud ad Frederiksborgvej. I denne tid var man som kunde oftest meget trofast over for de forretninger, man havde valgt at handle i, og et skift af leverandør blev næsten betragtet som forræderi af den vragede købmand.

“Kontrabogen”, løssalg og udbringning Hverdagshandlen foregik i et roligere tempo med en enorm personlig service. Varerne kom hjem i store partier og blev solgt i løs vægt: sukker i sække, brun sæbe i spande, spegesild og klipfisk direkte fra tønder og kaffe, der blev malet på købmandens egen kaffemølle. Skulle man have petroleum til opvarmning, medbragte man sine egne dunke, som købmanden pumpede petroleumen over i.

Rigtig mange husmødre betjente sig af købmandens “Kontrabog”. Heri skrev kunden sine ønsker, hvorefter købmandens bydreng en gang om ugen hentede bogen, pakkede ordren og cyklede ud med varerne direkte til kundens dør. Samtidig tog buddet returemballage med tilbage, og regningen blev ofte betalt på månedsplan,.

Selvbetjeningens indtog og butiksdød I løbet af 1950’erne kom et nyt begreb til Danmark fra USA: selvbetjening. Samtidig gjorde de store supermarkeder som IRMA deres indtog i Roskilde med faste, ugentlige tilbudaviser og billigere varer. Dette ændrede handlen fundamentalt. Mange af de ældre kunder reagerede i starten stærkt negativt og med bitterhed over, at de pludselig selv skulle finde varerne og betale kontant ved kassen uden den vanlige kredit,.

Supermarkedernes effektivitet og det generelle økonomiske opsving efter krigen betød, at den gamle hverdagshandel langsomt blev kvalt. Folk fik biler og ændrede indkøbsvaner, og velstanden tog også livet af “reparationskulturen”, hvor man tidligere fik stoppet strømper og forsålet sko i de små forretninger, hvilket gik hårdt ud over byens små håndværksbutikker. I slutningen af 1950’erne begyndte en stor del af byens små købmænd at bukke under. Ruderne blev kridtet til, butikker lukket, eller omdannet til rene kiosker, hvor folk primært hentede øl, vand og cigaretter, fordi man her stadig kunne få kredit. Udviklingen var drastisk; for eksempel faldt antallet af købmænd på byens hovedgade fra 32 i 1903 til blot 5 i 1974.

Nostalgi over de forsvundne butikker Med de mange lukkede forretninger forsvandt også et unikt og nært bymiljø, hvor “man smuttede ned i vest og sutter og blev betjent af virkelig varekyndige folk”. Man mistede den frugtbare snak over disken om stort og småt, som var en utrolig vigtig del af hverdagens sociale liv og limen i kvarteret.

For at bevare mindet om denne tabte tid overtog Roskilde Kommune i slutningen af 1970’erne den gamle Lützhøfts Købmandsgård på Ringstedgade. Her har Roskilde Museum i dag skabt en “levende” og autentisk købmandsbutik, indrettet præcis som den så ud i 1920’erne,. Her kan man stadig træde ind i en svunden tid, hvor dørklokken klinger, kaffemøllen snurrer, hvor ekspedienten iført datidens tøj vrider kræmmerhus af papir, og hvor man mødes af den helt rigtige duft af krydderier, kaffe og et strejf af tjære.

Vi starter med noget som alle kender. Men hvor man ikke umiddelbart kender historien bagved. Så her kommer den.

Roskilde Festival startede i 1971 under navnet “Sound Festival på Roskilde Fjord”, stærkt inspireret af 1960’ernes ungdomsoprør og internationale festivaler som Woodstock og Isle of Wight. Det var oprindeligt planen, at festivalen skulle afholdes på halvøen Bolund nord for Risø, men da det viste sig at være for upraktisk, blev arrangementet i stedet flyttet til Roskilde Ny Dyrskueplads, hvor det har fundet sted lige siden. Den allerførste festival tiltrak 10-12.000 primært danske gæster.

Fra lokal modstand til byens stolthed I de tidlige år mødte festivalen betydelig modstand fra byens etablerede borgere og myndigheder. De unge gæster blev af mange betragtet med skepsis som hippier og zigøjnere, og i lokalaviserne kunne man læse vrede overskrifter om larm, affald og store regninger for oprydningen. På grund af organisatoriske og økonomiske udfordringer efter det første år overtog foreningen Roskildefonden (i dag Foreningen Roskilde Festival) driften af festivalen i 1972.

Gennem årtierne er festivalen vokset massivt og har forvandlet sig til en af Nordeuropas største kultur- og musikbegivenheder. I de dage festivalen står på, vokser området til at være Danmarks fjerdestørste by med over 130.000 indbyggere. Festivalen har skabt sig en international førerposition ved bevidst at satse på en skarp, progressiv og afprøvende musik- og kulturprofil i stedet for blot at gå efter sikre, kommercielle popnavne.

En økonomisk motor for det lokale foreningsliv En af festivalens absolut største og vigtigste betydninger for Roskilde by er dens enorme økonomiske saltvandsindsprøjtning til det lokale foreningsliv. Festivalen er en 100 % non-profit organisation, der hvert år uddeler hele sit millionoverskud ubeskåret til humanitære, kulturelle og almennyttige formål.

Festivalen er bygget op omkring et gigantisk frivilligt netværk med mere end 30.000 frivillige. Langt størstedelen af mad- og drikkeboderne på pladsen drives af foreninger fra Roskilde og omegn. For de lokale kultur- og idrætsklubber er festivalen en uvurderlig indtægtskilde, som gennem årene har finansieret alt fra gymnastikredskaber til ungdomsarbejde og klubhuse.

Kulturelt aftryk og byudvikling Historisk set var Roskilde primært kendt som en gammel konge- og domkirkeby, men festivalen (sammen med RUC og Risø) tilførte byen en ny dynamisk, international og ungdommelig identitet. Festivalens ikoniske farve er i dag blevet et direkte varemærke for byen, som turistmæssigt markedsfører sig under sloganet “Go Orange”. Selve den orange farve og logoets form stammer fra The Rolling Stones’ gamle scenetelt, som festivalen købte i 1978.

Festivalens succes har desuden fungeret som løftestang for store byudviklingsprojekter. Den har været direkte medvirkende til at omdanne et gammelt industriområde til den kreative bydel Musicon, opførelsen af Danmarks Rockmuseum (Ragnarock), skabelsen af det regionale spillested Gimle samt etableringen af Roskilde Festival Højskole – et helt nyskabende uddannelsessted bygget på festivalens værdier om fællesskab, frivillighed og skabertrang.

Ulykken i år 2000 Historien rummer desværre også et dybt tragisk kapitel. Natten til lørdag under festivalen i år 2000 mistede ni unge mænd livet, og mange blev kvæstet, i en voldsom publikumstrængsel foran Orange Scene. Denne hændelse forandrede festivalen for altid og førte til et stærkt fornyet og massivt fokus på sikkerhed. Festivalens evne til at håndtere krisen og genskabe trygheden for publikum aftvang stor respekt og indbragte i 2001 festivalen byens lokale kulturpris, “En stjerne i Roskildenatten”.

Her er historien om Roskilde Dyrskue, der i 1969 blev etableret som det centrale samlingspunkt for sjællandsk landbrug. Og udover selve dyreudstillingerne danner pladsen fundamentet for store kulturelle begivenheder, herunder den verdenskendte Roskilde Festival. 

Hvis du har tid kan du nyde historien om Dyrskuepladsen her.

Musicon er Roskildes nye, farverige og musiske bydel, der er skudt op på et tidligere industriområde i den sydlige del af byen, hvor betonvarefabrikken Unicon engang lå. I begyndelsen af 00’erne opstod visionen om “Musicon Valley” – et internationalt kraftcenter for musik-, indholds- og oplevelsessektoren, som skulle bygge bro mellem byens stærke musikliv (især trukket af Roskilde Festival), uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv.

Byudvikling “nedefra” I stedet for at investere massive summer i en færdig, topstyret byplan fra dag ét, har udviklingen af Musicon bevidst været drevet “nedefra” over en planlagt tidshorisont på 20 år. Bydelen er vokset organisk gennem ildsjæle, midlertidige events og kreative aktører, som fik lov til at udnytte de gamle industribygninger. Allerede i 2010 husede området 20 grupper af faste aktører, herunder det anerkendte danseteater Åben Dans (der rykkede ind som en af de første i 2008), kunstnerværksteder i “Kultursmedien”, en skatehal og flere kreative virksomheder.

Kulturelle og arkitektoniske milepæle Gennem årene har bydelen undergået en fantastisk forvandling fra råt industriterræn til et levende byrum. Nogle af de vigtigste milepæle i denne historie omfatter:

• Rabalder Parken (2012): Et innovativt og prisbelønnet anlæg, der løser byens klimaudfordringer med oversvømmelser ved hjælp af overfladisk regnvandsafledning. I stedet for et lukket, teknisk anlæg skabte man et enormt regnvandsbassin, der i tørvejr fungerer som en stor aktivitetspark med skaterfaciliteter, trampoliner og fitness-redskaber.
• Uddannelse og talentudvikling: I 2013 indviede Roskilde Tekniske Skole deres markante undervisningshus, “Pulsen 8”, som tilførte bydelen omkring 500 elever og masser af liv. Området huser desuden frivillige foreninger som “Råstof Roskilde”, der tilbyder øvelokaler og et professionelt springbræt for byens unge musiktalenter.
• RAGNAROCK (2016): Danmarks museum for pop, rock og ungdomskultur åbnede som et smukt, ikonisk vartegn i bydelen. Bygningen, tegnet af internationale stjernearkitekter med en karakteristisk “nittet” guld-facade, sprænger rammerne for det traditionelle museumsbegreb med stor interaktivitet.
• Roskilde Festival Højskole (2019): I og omkring de gamle industrihaller åbnede den første nybyggede højskole i Danmark i et halvt århundrede, hvilket skabte et helt nyt urbant højskolemiljø bygget på festivalens værdier om fællesskab og frivillighed.

Musicons betydning for byen Musicons betydning for Roskilde er enorm, da den fungerer som byens kreative vækstmotor og kulturelle spydspids. Når området er fuldt udbygget, forventes det at rumme omkring 650 boliger og hele 2.000 nye arbejdspladser. Det er på Musicon, at den politiske ambition om “Musikbyen Roskilde” for alvor materialiserer sig permanent, så musikkens og kulturens energi ikke kun mærkes under den årlige festival, men integreres i hverdagen og byudviklingen.

Bydelen danner rammen om fremtidens oplevelsesøkonomi og skaber grobund for iværksætteri gennem initiativer som Vækstfabrikken, containerbutikker for kunsthåndværkere og det sociale makerspace “Makers Corner”.

Samlet set har Musicon forvandlet en grå betonlosseplads til et levende, mangfoldigt byrum med en blanding af rå industriel arkitektur, uddannelse, kultur og moderne boliger. Bydelen er et håndgriberligt bevis på, at Roskilde er en by, der tør tænke utraditionelt og stort, og den har i høj grad været med til at fremtidssikre byens identitet og tiltrækningskraft.

Sankt Hans har undergået en enorm forvandling fra et af landets største psykiatriske hospitaler til en moderne, rekreativ bydel. Udviklingen strækker sig over mere end 200 år og er præget af både dyster psykiatrihistorie, heltemod under besættelsen og moderne byudvikling med respekt for kulturarven.

Fra pesthus til psykiatrisk gigantanstalt Historien starter formelt i 1808, hvor Københavns Kommune købte den gamle Bistrupgård ud til Roskilde Fjord. Gården skulle fungere som erstatning for det københavnske “Pesthus”, der var blevet ødelagt under englændernes bombardement i 1807, og den blev derfor omdannet til en “sindsygeanstalt og lemmestiftelse”, som i 1813 blev taget i brug til sindssyge og fattige.

I de tidlige årtier benyttede man behandlingsmetoder, som i dag virker voldsomme, såsom chokbehandlinger med iskoldt vand, menneske-centrifuger og kunstigt påført malaria. Med tiden voksede stedet markant, og Sankt Hans fungerede nærmest som et lukket, selvforsynende minisamfund. Hospitalet havde sit eget bageri, gartneri, sadelmager og et internt musikkorps, der sørgede for brød, grøntsager, tøj og underholdning til stedets beboere.

Under 2. verdenskrig nåede hospitalet en enorm størrelse med hele 2.400 indlagte patienter og ca. 2.000 ansatte. Fordi mands- og kvindeafdelingerne fungerede meget adskilt, og fordi de decentrale journaler kun var tilgængelige for lægerne, blev hospitalet brugt som et skjulested for forfulgte. Både jøder på flugt mod Sverige og danske modstandsfolk blev i hemmelighed indlagt som “patienter” under falske navne eller skjult som håndværkere på anstalten for at undgå den tyske besættelsesmagt.

En ny æra: Fra lukkede afdelinger til åbne haver I takt med at psykiatrien og behandlingsmetoderne udviklede sig, ændrede behovene sig. Mange af de gamle, historiske bygninger blev overflødige og kom til at stå mere eller mindre ubenyttede hen.

Københavns Kommunes lange ejerskab af det enorme område viste sig at være en stor fordel for naturen; det forhindrede nemlig, at jorden blev solgt fra til lukrative villaudstykninger, og dermed forblev fjordbredden og de grønne områder åbne for offentligheden. Allerede i 1997 valgte Roskilde Byråd desuden at frede de store rekreative arealer omkring hospitalet.

Den folkelige åbning af området tog for alvor fart i sommeren 2014, hvor en gruppe frivillige ildsjæle startede projektet “Sct. Hans Have”. De omdannede det nedlagte gartneri og de gamle drivhuse til en populær café og et haveanlæg med fokus på socialt samvær, fordybelse og natur. Også hospitalets gamle kapel fra 1883 er blevet vækket til live igen som et samlingspunkt for yoga, koncerter, foredrag og udstillinger.

Den moderne bydel tager form De nyeste og mest skelsættende planer for bydelen tog form omkring 2022. Da Region Hovedstaden opførte en ny, moderne retspsykiatri på området, frigav det plads til, at Roskilde Kommune kunne overtage og udvikle den vestlige del af Sankt Hans til en decideret ny bydel.

Modsat mange andre nye bydele (som f.eks. Trekroner, der blev bygget på en bar mark), bygges den nye bydel på Sankt Hans med stor respekt for de eksisterende, fredede rammer og bygningernes unikke arkitektur. Planen for området er at indrette omkring 400 boliger, som kan huse cirka 900 mennesker.

Kommunens klare vision er at bevare landskabet og åbne det yderligere op, så bydelen ikke bare bliver et hjem for de nye beboere, men bevares som “hele Roskildes rekreative baghave” lige ned til fjorden.

I maj og juni 1970 vedtog Folketinget at oprette Roskilde Universitetscenter. Den 1. september 1972 slog universitetet dørene op for de første 700 studerende på Marbjerg Mark, som lå placeret mellem Roskilde og Hedehusene.

RUC’s særlige profil og det “røde” ry: Universitetet var fra starten stærkt præget af 1968-ungdomsoprøret og fik hurtigt et ry som et “rødt” og radikalt universitet. RUC adskilte sig markant fra andre universiteter ved at lægge vægt på tværfaglighed, problemorientering og projektarbejde i grupper. Samtidig var de pionerer i at sætte miljøspørgsmål og kritik af kapitalismen på dagsordenen i samfundsdebatten, længe før det var almindeligt anerkendt. Denne markante profil betød dog også, at RUC flere gange i sin historie har været i politisk modvind og ligefrem truet af lukning ved afstemninger i Folketinget. Da de øvrige universiteter i landet i 1990’erne indførte bachelorgrader og fjernede ordet “center” fra deres navne, valgte man bevidst at beholde det i Roskilde, da forkortelsen RUC var blevet landskendt.

Fra isolerede barakker til integreret bydel I de første mange årtier var RUC fysisk og mentalt meget isoleret fra selve Roskilde by. De første bygninger bestod af grå, utætte betonklodser med “strandbredsfacader” og brune barakker, der lå ensomt ude på marken. Størstedelen af de studerende boede i København og tog blot toget frem og tilbage med bus fra stationen, uden overhovedet at bruge byens faciliteter.

Dette ændrede sig især, da Roskilde Kommune under den politiske parole “Byen ud til RUC” igangsatte den massive byudvikling af Trekroner-kvarteret. Med åbningen af Trekroner Station i 1988 og den efterfølgende opførelse af tusindvis af boliger, blev universitetet endelig bundet sammen med byen. Etableringen af Forskerparken CAT (Center for Avanceret Teknologi) styrkede yderligere båndet ved at bygge bro mellem RUC’s forskning og fremvæksten af nye videnstunge erhvervsvirksomheder.

Moderne campus og regional forankring Siden 1972 er RUC vokset enormt til at huse omkring 7.000-8.000 studerende. I 1990’erne og 2000’erne gennemgik universitetet en stor arkitektonisk forvandling, hvor Henning Larsens Tegnestue tegnede nye, lyse bygningskomplekser, herunder et stort forskningsbibliotek og den markante hovedindgang kaldet “Porten”.

RUC har undervejs også påtaget sig en vigtig rolle som hele Region Sjællands universitet ved at udbyde uddannelser og forskning, der specifikt tilgodeser den nye regions behov inden for sundhed og regional udvikling. Universitetets faciliteter blev desuden udvidet med en hel ny dimension i 2005, da de åbnede deres egen vuggestue, “Korallen”, for at lette hverdagen for universitetets ansatte og studerende. Rektor Henrik Toft Jensen stod i spidsen for meget af denne udbygning og konsolidering gennem sine 17 år på posten fra 1989 til 2006.

Struktur

Uddannelserne på Roskilde Universitetscenter (RUC) er bygget op omkring en særlig struktur, der lægger stor vægt på gradvist studievalg, projektarbejde, problemorientering og tværfaglighed.

Basisuddannelserne Alle studier på RUC indledes med en toårig basisuddannelse inden for et af universitetets tre faglige hovedområder: Naturvidenskab, samfundsvidenskab eller humaniora. For at imødekomme behovet for et globalt udsyn udbydes disse basisstudier og de efterfølgende bacheloruddannelser også i internationale, engelsksprogede varianter.

Overbygning og fagkombinationer Først efter de to første års basisuddannelse vælger de studerende de specifikke fag, de ønsker at fordybe sig i. Her vælger man typisk to overbygningsfag, som man kombinerer, men man kan også vælge en specifik fagkreds, som udgør RUC’s særlige forvaltningsuddannelse eller miljøplanlæggeruddannelse. Denne fleksible struktur gør det muligt at tone sin profil og uddanner kandidater til mangfoldige job – fra forskere og gymnasielærere til administratorer og erhvervsøkonomer. Efter endt uddannelse erhverver man kandidatgrader som f.eks. Cand.mag., Cand.scient., Cand.scient.adm., Cand.scient.soc., Cand.techn.soc. eller Cand.comm..

Det brede fagudbud RUC tilbyder en lang række forskellige fag, der traditionelt har omfattet mindst 24 forskellige studieretninger, heriblandt:

• Naturvidenskab og planlægning: Molekylærbiologi, miljøbiologi, kemi, matematik, fysik, geografi og teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning.
• Humaniora og sprog: Historie, dansk, engelsk, tysk, fransk, filosofi og videnskabsteori.
• Samfund, medier og psykologi: Internationale udviklingsstudier, kommunikation, datalogi, journalistik, psykologi, pædagogik, erhvervsøkonomi, virksomhedsstudier, offentlig administration samt offentlig økonomi, regulering og socialvidenskab.

Nye uddannelser og specialiseringer For at imødekomme udviklingen i samfundet, og især Region Sjællands behov, har RUC løbende udvidet paletten af uddannelser. Et eksempel er faget Medicinalbiologi, der i kombination med andre fag giver mulighed for at blive f.eks. medicinalkemiker, sundhedsrådgiver i u-lande eller hospitalsfysiker. Af andre nyere fag og studieretninger kan nævnes Nano science/teknologi, Digital Forvaltning, Business and Science, Geoinformatik, Bioinformatik, Europastudier og Performance-design.

Forskeruddannelser (Ph.d.) På det højeste akademiske niveau udbyder RUC også en lang række forskeruddannelser, hvor kandidater kan bygge videre på deres studier. Man kan bl.a. tage en ph.d. inden for:

• Naturvidenskabelig miljøforskning.
• Europæiske kulturstudier, Comparative Welfare Systems, teknologi og innovation samt by- og regionalforskning.
• Sprog, kultur, kommunikation og faglig formidling, uddannelsesforskning, matematikkens og fysikkens fagdidaktik samt design og management af informationsteknologi.

Øvrige institutioner

Udover Roskilde Universitetscenter (RUC) huser Roskildeområdet en række markante og højt specialiserede uddannelses- og forskningsinstitutioner, som er med til at tegne byens profil som en ægte universitets- og uddannelsesby.

Fremtrædende forskningsinstitutioner og videnscentre:

• Forskningscenter Risø (DTU Risø Campus): Beliggende nord for Roskilde ud til fjorden, er Risø et af landets absolutte tyngdepunkter for videnskabelig ekspertise. Centeret blev oprindeligt grundlagt til forskning i fredelig udnyttelse af atomenergi, men fokuserer i dag massivt på bæredygtig energiteknologi, herunder vindmøller, brændselsceller og materialeforskning. Deres vindinstitut er anerkendt som et af verdens førende.
• Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) / Institut for Miljøvidenskab: I 1989 valgte DMU at samle sine sjællandske aktiviteter ved Risø for at drage nytte af nærheden til andre forskningsmiljøer. I dag ligger her også Institut for Miljøvidenskab (under Aarhus Universitet), som bl.a. forsker i klimaforandringer og udvikler viden til fremme af en bæredygtig udvikling.
• CAT (Center for Avanceret Teknologi / CAT Science Park): Beliggende i Trekroner klos op ad RUC, fungerer CAT som en forskerpark og et direkte bindeled mellem forskning og det private erhvervsliv. Centeret hjælper videnstunge iværksættervirksomheder med at omsætte forskning og højteknologiske opfindelser til konkrete produkter på verdensmarkedet.
• CLEAN: Danmarks miljøklynge, som binder virksomheder, forsyninger, videninstitutioner og det offentlige sammen om grøn innovation, har også til huse på RUC.
• Slagteriernes Forskningsinstitut: Ligger i tilknytning til Slagteriskolen på Maglegårdsvej og fungerer som et kraftcenter for forskning i kødproduktion og fødevareindustriens konkurrenceevne.

Andre markante uddannelsesinstitutioner:

• Campus Roskilde (University College Sjælland / Professionshøjskolen Absalon): Et enormt uddannelsesbyggeri etableret i Trekroner-området for at samle regionens mellemlange videregående uddannelser. Her uddannes i dag flere tusinde studerende til blandt andet pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut i et samlet studiemiljø tæt på RUC.
• Erhvervsakademi Sjælland (Zealand): Har et topmoderne campus på hjørnet af Søndre Ringvej og Maglegårdsvej. Erhvervsakademiet uddanner markedsføringsøkonomer, finansielle rådgivere og it-udviklere, og institutionen fungerer som en meget vigtig leverandør af kvalificeret arbejdskraft til det lokale og regionale erhvervsliv.
• Slagteriskolen (Uddannelsescentret i Roskilde): Dette er en internationalt anerkendt institution på Maglegårdsvej, som udover at være den eneste i verden med et fuldskala slagteri til undervisningsbrug, også fungerer som et bredt uddannelsescenter for hele fødevare-, hotel-, restaurations- og medicinalbranchen, samt for laboranter.
• Roskilde Tekniske Skole (RTS): En meget stor institution med adresser flere steder i byen (bl.a. Maglelunden og Musicon-området), der tilbyder et væld af erhvervsuddannelser fra byggeri og IT til mediegrafik, samt det tekniske gymnasium (HTX). Skolen driver desuden den grønne afdeling “Vilvorde” på Køgevej, som er Sjællands største udbyder af landbrugs- og gartneruddannelser.
• Roskilde Handelsskole: Udbyder HHX (Handelsgymnasiet) og andre merkantile ungdomsuddannelser. De har et stort fokus på globalt udsyn, udlandspraktik og et tæt samarbejde med byens og regionens virksomheder i undervisningen.
• Sjællands Kirkemusikskole: En mere specialiseret, men nationalt særdeles vigtig institution beliggende i Allehelgensgade, som uddanner organister, kirkesangere og korledere til hele den østlige del af folkekirken.
• FGU-Skolen Øst: En forberedende grunduddannelse, der hjælper unge under 25 år med at blive klar til en egentlig ungdomsuddannelse eller beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Rektorer på RUC

Her er rækken af de markante personligheder, der gennem tiden har siddet i rektorstolen på Roskilde Universitetscenter (RUC):

• Erling Olsen: Allerede i 1970, inden universitetet officielt slog dørene op for de første studerende, blev Erling Olsen udnævnt til RUC’s første rektor. Han var på det tidspunkt en 43-årig professor og dr.polit. fra Københavns Universitet. Som den allerførste rektor fik han en unik mulighed for at tilrettelægge den kommende undervisning helt fra bunden, og han fungerede samtidig som formand for centrets interimstyre.
• Boel Jørgensen: Den svenske rektor Boel Jørgensen stod i spidsen for RUC i en periode på 10 år. Hun valgte at forlade posten frivilligt, da hun fik tilbudt nye udfordringer som chef for Danmarks nationalscene, Det Kongelige Teater.
• Henrik Toft Jensen: Han overtog embedet efter Boel Jørgensen og blev indsat ved en højtidelighed den 2. januar 1989, hvor han fik overrakt RUC’s rektorkæde og det, der blev betegnet som “den smukkeste rektorkåbe” i Danmark. Henrik Toft Jensen er den af rektorerne, der har siddet længst på posten i de beskrevne kilder; han ledede universitetet i hele 17 år frem til sin fratrædelse i december 2005. Undervejs blev han genvalgt flere gange, blandt andet til en ny fireårig periode i november 1997. Han var en synlig rektor, der blandt andet markerede sig med foredrag om RUC som et “kritisk og omstillingsparat” universitet i samfundets tjeneste.
• Poul Holm: Efter Henrik Toft Jensens afgang overtog professor Poul Holm rektorposten, som han tiltrådte den 1. marts 2006. Han optræder også i kilderne som rektor i de efterfølgende år og var blandt andet medlem af den lokale priskomité for erhvervslivet.

Udbygningen af Trekroner er historien om et af Roskildes allerstørste byudviklingsprojekter, som startede med en højtflyvende vision, blev bremset af krisetider, og endte som en massiv og mangfoldig bydel.

Visionen og den svære start Trekroners udvikling udspringer af Folketingets beslutning for over 30 år siden om at placere et universitetscenter ved Roskilde. Allerede i 1970’ernes dispositionsplaner var det visionen, at by og universitet skulle vokse sammen, og at der skulle skyde et dynamisk bycenter (et såkaldt “B-center”) samt en ny S-banestation op i Trekroner. Man forventede i 1960’erne og 70’erne en hurtig vækst, men på grund af den økonomiske stagnation, der satte ind fra midten af 1970’erne, gik udviklingen meget langsommere end forventet. Først i 1988 åbnede Trekroner Station, hvilket var en stor fordel for de studerende, som nu ikke længere behøvede at køre ind gennem selve Roskilde by. I slutningen af 1980’erne begyndte man ligeledes at anlægge vej fra Østre Ringvej ud til stationen og RUC, og Trekroner Erhvervspark blev igangsat.

Det store “ryk” og infrastrukturen Det var først i sidste halvdel af 1990’erne, at der for alvor kom skred i tingene. Det skyldtes især et stærkt træk fra den daværende borgmester Henrik Christiansen, som var determineret på at få bygget “byen ud til RUC” i et tredje forsøg på at skabe en ny plan for området. Etableringen af Center for Avanceret Teknologi (CAT) i 1990’erne fungerede som en katalysator for et egentligt campusmiljø for videnstunge virksomheder, og snart rykkede store it- og teknologifirmaer som Digiquant og Belle Systems ind med nye hovedsæder. Samtidig fik man styr på infrastrukturen, idet hovedtrafikåren, Trekroner Allé, i november 2000 endelig blev forlænget helt ud til motorvejen mod København. Senere blev den også ført igennem til Marbjergvej, hvilket lettede trafikken yderligere.

Boligboom med plads til alle Trekroner blev bevidst planlagt med et meget differentieret boligudbud, der skulle sikre en socialt velfungerende bydel. De første beboere flyttede ind i parcelhuse samt i pionerprojektet Munksøgård – et spændende, bæredygtigt og økologisk bofællesskab med omkring 100 boliger, der stod færdigt i den nordlige del af området. Siden fulgte en sand byggeeksplosion i bydelen. Mellem Himmelev Bæk og Kildemosen i den vestlige del blev der igangsat 10 forskellige boligbebyggelser for at skabe variation. Særligt ungdoms- og studieboliger fyldte meget, og fra år 2000 til 2006 opførte man alene ca. 680 ungdomsboliger i bydelen, herunder 252 tegnet af arkitekterne 3xNielsen. Området fik også tilført moderne “intelligente boliger” på Stormandshøjen, der fungerede som byggeudstilling i 2007.

Skoler og dagsinstitutioner Med de mange nye boliger og børnefamilier opstod et massivt behov for skoler og institutioner. Roskilde Kommune og Undervisningsministeriet udskrev i 1999 en arkitektkonkurrence for at skabe “morgendagens skole” med fokus på pædagogisk nytænkning. Den blev vundet af Vilhelm Lauritzens Tegnestue. Indtil Trekronerskolen officielt kunne tages i brug i august 2002, startede de første årgange i 2001 i midlertidige pavilloner. Også Rudolf Steiner-skolen, Kristofferskolen, fik andel i den nye bydel, da forældre og ildsjæle på mirakuløs vis rejste kapital til et nybyggeri, der stod indflytningsklart i 2002. Daginstitutioner fulgte hastigt med. I 2001 åbnede de to første, deriblandt børnehusene Vanddråben og Spirebakken, og i 2004 indviede amtet den særlige specialbørnehave “Bjerget” med plads til multihandicappede børn og børn med autisme. I 2006 toges første spadestik til et nyt, stort børnehus i Trekroner Øst.

Kunst, natur og nye funktioner For at sikre, at Trekroner ikke blot blev et rationelt og kedeligt nybyggerkvarter, iværksatte kommunen et ambitiøst kunstprojekt under ledelse af den svenske kunstner Kerstin Bergendal. Kunstplanen skal over en årrække binde området sammen og skabe historie og identitet for bydelen, blandt andet ved at integrere små “huskeskuffedarier” i byrummet. Også naturen fik plads i planlægningen. I maj 2006 hjalp 400 lokale børn med at tilplante en helt ny skov, som blev døbt “100 års Skoven” i anledning af Roskilde Østre Rotary klubs jubilæumsdonation. Bydelen blev over årene suppleret med flere vigtige regionale funktioner. I 2004 indviedes Skattecenter Trekroner, der samlede skatteligningen for hele syv kommuner, og samme år tog man det første spadestik til byggeriet af Hospice Sjælland, som slog dørene op året efter. Endelig blev Trekroners forsyningsnet udbygget sidst i 2006 med indvielsen af en ny pumpestation, der leder spildevand fra ca. 8.000 mennesker til Bjergmarkens Rensningsanlæg.

Roskilde Havn har siden byens spæde begyndelse spillet en fuldstændig afgørende rolle for byens overlevelse, identitet og udvikling. Sagnet fortæller, at Kong Roar oprindeligt valgte at flytte sin by ud til fjorden for at slippe for dyre landtransporter, hvilket i sagnet gav byen dens navn,. Den strategiske placering dybt inde i bunden af den 45 km lange fjord gav desuden en perfekt, naturlig beskyttelse mod fjendtlige overfald.

For yderligere at sikre havnen og byen valgte man i 1000-tallet at sænke en række udtjente skibe ved Skuldelev for at spærre indsejlingen,. I vikingetiden og op gennem middelalderen var Roskilde Havn en af Danmarks allermest befærdede.

Nedgangstiden og lavvandet Efter reformationen i 1536 mistede Roskilde sin magtfulde status som hovedstad og bispesæde, og handelen rykkede til mere gunstigt placerede havne som København og Køge. Havnen mistede sin storpolitiske betydning, og fjorden var udfordret af at være meget lavvandet. Skibe måtte højst stikke 1,25 meter for at kunne sejle helt ind i bunden af fjorden, hvorfor større skibe ofte måtte omlade deres last til fladbundede pramme i Frederikssund,.

Op gennem 1800-tallet var det derfor primært lokale bønder og fiskere fra blandt andet Hornsherred og Skuldelev, der brugte havnen. De kom sejlende ind med korn og hjemmekærnet smør i åbne joller for at sælge det på byens torve,,. Da jernbanen kom i 1847, overtog den store dele af transporten, og den gamle havn mistede yderligere sin erhvervsmæssige funktion.

Krigstidens “Kravlegård” Under 2. verdenskrig fik Roskilde Fjord og havnen dog en ny og meget overraskende opblomstring. Besættelsesmagten spærrede for fri sejlads på Øresund og det åbne hav, hvilket fik lystsejlere fra hele Sjælland til at søge ind i Isefjorden og Roskilde Fjord – et område, der i spøg blev døbt “Kravlegården”,. I skærende kontrast til krigens rædsler, mørklægning og udgangsforbud blomstrede et utroligt farverigt frilufts- og sejlermiljø op på vandet og i havnen, hvor københavnere og roskildensere søgte ud for at hente nye kræfter i det frie element.

Fra forfald til moderne kulturperle I 1960’erne var den gamle, erhvervsmæssige havn gået totalt i forfald. Den stod ofte under vand, led under forurening og var i bogstaveligste forstand ved at skylle væk. Vendepunktet for havnen blev hævningen af de fem Skuldelev-vikingeskibe i 1962 og den efterfølgende indvielse af Vikingeskibshallen i 1969. Dette ændrede for alvor havnens funktion fra industri og transport til moderne formidling og turisme. Sideløbende hermed indviede kommunen en lille lystbådehavn i 1971, som byens sejlere selv – på privat initiativ og for egne midler – udvidede markant op gennem 1990’erne for at imødekomme den enorme efterspørgsel,.

Frem mod byens 1000-års jubilæum i 1998 tog byrådet en modig beslutning om en radikal forvandling af hele havnefronten. Man fjernede gamle, nedslidte tekniske anlæg, herunder gasværksbygningerne og et udtjent rensningsanlæg,,. I 1997 kunne Dronning Margrethe indvie en helt ny Museumsø med et maritimt arbejdende bådeværft. I år 2000 stod det såkaldte “Vestprojekt” færdigt; et smukt arkitektonisk anlæg tegnet af Vilhelm Lauritzens Tegnestue, som tilføjede havnen et moderne vandrerhjem, restaurant og nye havnepladser gennemskåret af kanaler,.

I dag er havnens betydning for Roskilde enorm, men nu som byens rekreative, maritime og kulturelle omdrejningspunkt. Den fungerer som et levende friluftscenter, hvor lystsejlere, historiske skibe som Sagafjord, vikingeskibe og gæster fra hele verden mødes,,. Den vellykkede sanering har skabt en tæt og smuk natur- og kulturakse fra Roskilde Domkirke, ned gennem Byparken og direkte ud til fjordens åbne vand, hvilket har givet Roskilde en helt unik attraktion, der smukt forener over tusind års historie med moderne byliv.

Ifølge sagnet valgte Kong Roar oprindeligt at flytte sin by fra indlandet og ud til vandet for at slippe for dyre landtransporter, hvilket gav Roskilde dens strategiske placering ved bunden af den 45 km lange fjord. Både historisk og i dag har Roskilde Fjord spillet en fuldstændig uundværlig rolle for byens overlevelse, beskyttelse og identitet.

Vikingetiden og middelalderen: Livsnerve og forsvarsværk I vikingetiden og århundrederne frem var fjorden den vigtigste transportvej og landets vitale maritime livsnerve. For at beskytte rigets hovedstad og magtcentrum mod fjendtlige angreb fra havet, sænkede vikingerne i 1000-tallet udtjente skibe i sejlrenden ved Skuldelev for bevidst at spærre indsejlingen til fjorden. I denne periode var Roskilde Havn en af Danmarks mest befærdede, og store korn- og træskibe fra alverdens lande kom sejlende ind med gods.

Nedgangstid og lavvande Da Roskilde mistede sin status som hovedstad, og reformationen i 1536 fjernede bispesædets magt, gik byen ind i en lang nedgangsperiode. Fjordens fysiske begrænsninger blev nu et problem; vandet var lavvandet, og skibe med et dybgang på over fire meter kunne ikke længere sejle helt ind til bunden af fjorden. Større skibe måtte derfor omlade deres last til fladbundede pramme i Frederikssund. I stedet blev fjorden primært brugt til lokalt fiskeri og af bønder og fiskere fra blandt andet Hornsherred og Skuldelev, der sejlede ind med korn og hjemmekærnet smør for at sælge det på torvet i Roskilde. Fjorden udgjorde også et vigtigt spisekammer for befolkningen, der i stor stil fangede ål, sild og fjordrejer.

2. Verdenskrig: Sejlernes “Kravlegård” Under 2. verdenskrig fik Roskilde Fjord en helt særlig, fredelig og rekreativ rolle. Da den tyske besættelsesmagt minerede og spærrede for fri lystsejlads på det åbne Øresund, søgte lystsejlere fra København og Nordsjælland i stor stil ind i Isefjorden og Roskilde Fjord. Dette lukkede og trygge farvand fik i spøg kælenavnet “Kravlegården”. I skærende kontrast til krigens mørklægning og udgangsforbud blomstrede et farverigt og intenst frilufts- og sejlermiljø op på vandet, hvor folk hentede nye kræfter og frihed.

I dag: International verdensarv og Nationalpark I nyere tid er det fjordens skjulte skatte, der for alvor har sat Roskilde på verdenskortet. Hævningen af de fem vikingeskibe i Peberrenden i 1962 førte til opførelsen af Vikingeskibshallen i 1969 og senere anlæggelsen af Museumsøen og et maritimt arbejdende bådeværft. Dermed blev et gammelt forsvarsværk i fjorden forvandlet til en international turistattraktion af uvurderlig betydning for byens moderne identitet.

Naturligt udgør fjorden i dag også en tredjedel af arealet i Nationalpark Skjoldungernes Land, som blev indviet i 2015. Fjorden er et internationalt beskyttet Natura 2000-område, der fungerer som et af Danmarks absolut vigtigste yngle- og rasteområder for fugle. Hvert år raster op mod 60.000 fugle her, og fjorden er hjemsted for den imponerende havørn. For at understøtte et endnu sundere havmiljø og forbedre fiskebestanden (som havets “oaser”) har man i de senere år arbejdet på at etablere og genoprette store stenrev på bunden af fjorden.

I dag er fjorden og havnefronten Roskildes levende omdrejningspunkt, hvor historiske ruter smukt forenes med et aktivt fritidsliv med vinterbadning, ro- og kajakklubber og oplevelsessejlads med skibe som Sagafjord og Harald Blåtand.

Vi har flere indlæg om Roskilde Domkirke. Der er en samtale med Frank Ramskov. Og en fortælling om renoveringen 2006-09.

Historien om Roskilde Domkirke starter i 960’erne, hvor Kong Harald Blåtand opførte en trækirke på den høje banke ved Roskilde Fjord og gjorde stedet til hovedsæde i sit samlede danske rige. Harald Blåtand blev selv begravet i kirken efter sin død. Knud den Store ophøjede i 1020’erne kirken til domkirke, og det var også her, at han i 1026 lod sin svoger, Ulf Jarl, myrde. Omkring år 1080 blev trækirken erstattet af en anselig treskibet stenkirke bygget af den porøse kildekalk, frådsten, opført af biskop Svend Nordmand.

Absalon og teglstenskatedralen Byggeriet af den nuværende domkirke blev påbegyndt i 1170’erne af biskop Absalon. Man valgte at bygge den nye, monumentale katedral i røde, brændte teglsten, og midt under det langvarige byggeri skiftede man dristigt stilart og introducerede den nye gotiske stil i Danmark. Domkirken, med sit høje kirkerum og fremspringende korsfløje, stod færdig i slutningen af 1200-tallet.

Kongehusets gravkirke Domkirken er i dag verdenskendt som kongehusets faste begravelseskirke, hvor 39 danske konger og dronninger ligger begravet. Denne tradition tog for alvor fart, da biskop Peder Lodehat i 1413 – mod munkene i Sorøs ønske – overførte Dronning Margrethe 1.’s jordiske rester fra Sorø til Roskilde for at gøre domkirken til den nordiske unions kirkelige centrum.

Gennem århundrederne har skiftende monarker sat deres præg på kirken ved at tilføje imponerende gravkapeller i skiftende stilarter. Blandt de mest markante er Christian 1.’s Helligtrekongers Kapel fra 1460’erne, Christian 4.’s renæssancekapel med de karakteristiske slanke spir på vesttårnene, Frederik 5.’s neoklassicistiske mausoleum og Christian 9.’s kapel fra begyndelsen af 1920’erne. Traditionen fortsætter i dag, hvor et nyt gravmæle til Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik er planlagt i Skt. Birgittes Kapel.

Reformationen forandrer kirkerummet Før reformationen i 1536 var Domkirken en umådelig rig institution, der ejede omkring en tredjedel af Sjællands jord. Som katolsk præstekirke var rummet fyldt med op mod 75 præster og kannikker, der holdt sjælemesser for formuende familier ved kirkens mange sidealtre.

Reformationen i 1536 ændrede kirkerummet og dets funktion fundamentalt: Kongemagten konfiskerede kirkens enorme godsbesiddelser, adgangen til højkoret og hovedalteret blev åbnet for almindelige mennesker, og sidealtrene blev sløjfet. Der blev sat bænke op i skibet, så menigheden kunne sidde ned og lytte til prædikenen på modersmålet, ligesom et stort orgel blev opsat for at understøtte menighedens fællessang.

Brande og fatale renoveringer Kirken har været hærget af voldsomme brande, bl.a. i 1282 og 1443, hvor tagværket udbrændte, og mure og hvælvinger tog skade. I nyere tid indtraf en katastrofal brand den 26. august 1968 under et restaureringsarbejde. Margrethespiret udbrændte og styrtede ned over koret, og omkring halvdelen af hovedskibets tag brændte.

Man genopbyggede hurtigt taget, men i en velment bestræbelse på at brandsikre kirken for fremtiden, valgte man at imprægnere alt det nye tagtømmer med brand- og rådhæmmende kemikalier. Det fik uforudsete og fatale konsekvenser: Kemikalierne nedbrød træets bæreevne, så det med tiden splintrede som glas, og samtidig tærede stofferne det nye kobbertag op indefra, så det regnede ind og beskadigede hvælvingerne. Disse langsigtede følgeskader har i de senere år nødvendiggjort endnu en enorm og meget bekostelig restaurering af både tag og spir.

UNESCO Verdensarv I 1995 opnåede Roskilde Domkirke den store anerkendelse at blive optaget på UNESCOs liste over verdens umistelige kulturarv. Kirken anerkendes for sin fremragende arkitektur, sit fine samspil med de nærmeste omgivelser og sin historiske betydning for hele Østersøregionen. I dag er katedralen ikke blot en levende sognekirke med et rigt musikliv, men også en international turistattraktion, der årligt besøges af over 160.000 gæster.

Energitårnet konkurrerer med Domkirken om skylinen i Roskilde. Og det er der mange kommentarer og holdninger til. Vi har også lavet en podcast om Argo og Energitårnet. I en samtale med driftsleder Niels Kaldehauge.

Men historien om ARGO og Energitårnet er fortællingen om udviklingen af Roskildes affaldshåndtering fra et mindre, lokalt forbrændingsanlæg til et topmoderne, regionalt energiselskab med et internationalt anerkendt vartegn.

Fra KARA til ARGO Affaldsselskabet hed oprindeligt KARA og begyndte som et mindre forbrændingsanlæg for Roskilde Kommune. I takt med at behovet for affaldsbehandling voksede, udviklede KARA sig til en stor virksomhed, der behandlede affald for mange kommuner. Den 1. januar 2007 fusionerede KARA med selskabet NOVEREN og blev til det fælleskommunale interessentskab KARA/NOVEREN. Selskabet blev ejet af ni midtsjællandske kommuner og dækkede et opland med over 400.000 borgere.

I dag er affaldsselskabet kendt under navnet ARGO. ARGO arbejder ikke kun med forbrænding, men driver også områdets mange genbrugspladser og fokuserer stærkt på genanvendelse og innovation – for eksempel gennem samarbejder som “ARGO Wood”, hvor gymnasieelever har udviklet guides til, hvordan borgere kan bygge møbler ud af materialer fundet på ARGOs genbrugspladser.

Energitårnet: Et markant vartegn i Roskilde For at udnytte den del af affaldet, der ikke kan genanvendes, driver selskabet et stort kraftvarmeværk, hvor Energitårnet i dag udgør den ene af to store ovnlinjer. Energitårnet er et topmoderne og ekstremt effektivt anlæg, der blev bygget for at sikre grøn energi og optimal udnyttelse af affaldet mange år ud i fremtiden.

Her er de mest bemærkelsesværdige fakta om Energitårnet:

• Arkitektur i verdensklasse: Energitårnet er tegnet af den verdensberømte hollandske arkitekt Erick van Egeraat. Byggeriet er nært knyttet til og inspireret af lokalområdet, og det betragtes som en sand arkitektonisk perle.
• Imponerende højde: Selve bygningen er 50 meter høj, og den tilhørende skorsten tårner sig hele 98 meter op. Dette gør, at Energitårnet kan ses fra alle retninger mange steder i Roskilde og omegn.
• Høj effektivitet: Anlægget er utroligt effektivt med en udnyttelsesgrad på tæt på 100 procent af de energiressourcer, der findes i det brændbare affald.
• Grøn energi til titusindvis af hjem: Kraftvarmeværket har en samlet årlig kapacitet på ca. 350.000 tons affald, som bliver udnyttet til at producere CO2-neutral varme og elektricitet til Københavnsområdet samt Roskilde og omegn. Den grønne energi, der produceres, svarer til produktionen fra 25-30 store landvindmøller og kan dække varmeforbruget for 40.000 husstande samt elforbruget for 65.000 husstande.

Med opførelsen af Energitårnet har ARGO dermed sikret, at restaffald, som udgør den absolut sidste udvej på genbrugspladserne, bliver forvandlet til billig og sikker grøn varme og strøm til borgerne.

Der er også en lidt mindre konkurrence om skylinen over Roskilde fra spiret på Ayasofya-moskeen i Roskilde.

Hvor mange andre moskéer i Danmark i de senere år er flyttet ud i industrikvarterer for at få plads til store kuppelbyggerier, har Ayasofya-moskeen i Roskilde valgt at blive i det historiske centrum.

• Placeringen: Den ligger i Allehelgensgade 11, blot et stenkast fra Roskilde Domkirke. Det giver en ret unik kontrast, hvor byens ældste kristne monument og det muslimske samfunds bedested ligger næsten side om side.
• Bygningen: Moskeen har til huse i en klassisk baggaardsbygning. I stedet for minareter og kupler udefra, er den integreret i den eksisterende byarkitektur, hvilket er meget typisk for de første generationer af moskéer i de danske købstæder.
• Samlingspunktet: Foreningen bag moskeen er den lokale afdeling af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse. Den har i årtier fungeret som det primære samlingspunkt for byens tyrkiske borgere, ikke bare til bøn, men også som et socialt mødested med café og lokaler til kulturformidling.

Det er netop denne placering i Allehelgensgade, der ofte fremhæves som et eksempel på, hvordan det muslimske samfund er blevet en integreret, men diskret del af det helt centrale Roskilde.

Historien om Vikingeskibsmuseet starter i virkeligheden for over 1000 år siden, da fem udtjente vikingeskibe blev fyldt med sten og sænket i Peberrenden ved Skuldelev. Formålet var at skabe en undervandsspærring, der kunne beskytte rigets daværende magtcentrum, Roskilde, mod fjendtlige angreb fra havet.

Fundet og den første museumshal De fem skibe sov en lang tornerosesøvn på fjordens bund frem til 1962, hvor arkæologen Olaf Olsen og skibsingeniøren Ole Crumlin-Pedersen indledte et banebrydende arbejde med at udgrave og bjærge dem. Dette pionerarbejde var så skelsættende, at det fik det danske Folketing til at vedtage verdens første lov om beskyttelse af kulturarv på havbunden i 1963.

For at kunne udstille de uvurderlige skibe opførte man Vikingeskibshallen, der slog dørene op for publikum den 20. juni 1969. Hallen blev tegnet af professor og arkitekt Erik Christian Sørensen i en kompromisløs stilart kendt som japansk brutalisme. Bygningen blev skabt specifikt med skibene for øje; de store panoramavinduer skabte et levende bagtæppe, hvor publikum kunne opleve skibene i direkte visuel sammenhæng med fjorden, himlen og horisonten.

Museumsøen og verdens længste vikingeskib I 1997 undergik museet en massiv udvidelse, da man etablerede Museumsøen og et maritimt arbejdende bådeværft. Dronning Margrethe II indviede det nye anlæg den 7. juni 1997 ved at klippe et rød-hvidt silkebånd over, stående i stævnen på vikingeskibet Helge Ask.

Under udgravningen til denne nye museumshavn i 1996-1997 skete der lidt af et mirakel: I mudderet stødte man på yderligere ni skibsvrag fra vikingetiden og middelalderen. Blandt disse var Roskilde 6, der med sine mere end 36 meter er verdens længste kendte vikingeskib.

Levende historie og Havhingsten Vikingeskibsmuseet blev hurtigt verdenskendt for ikke blot at udstille døde vrag, men for at bedrive “eksperimentalarkæologi” og levende formidling. På bådeværftet genskaber håndværkere skibene ved hjælp af de samme materialer og værktøjer (økser, kiler og lindebast), som vikingerne brugte for 1000 år siden.

Kronen på værket i dette arbejde var rekonstruktionen af det 30 meter lange krigsskib Skuldelev 2. Skibet, som blev døbt Havhingsten fra Glendalough, blev bygget over fire år og søsat foran tusindvis af tilskuere i 2004. Det vakte enorm international genlyd, da skibet i 2007-2008 gennemførte en dramatisk forsøgsrejse over Nordsøen og nord om Skotland til Dublin og retur.

Klimatruslen og fremtidens museum I dag befinder museet sig i en brydningstid. Den oprindelige Vikingeskibshal fra 1969 er stærkt truet. Betonen nedbrydes af det barske vejr, dagslyset skader skibene, og den stigende vandstand udgør en fatal trussel. Under stormen ‘Bodil’ i december 2013 var vandet kun få centimeter fra at ødelægge den uerstattelige kulturarv.

Hallen blev bygningsfredet i 1997, men på grund af den kritiske tilstand valgte kulturministeren i 2018 at affrede bygningen, så skibene kan reddes. Det har banet vejen for, at man nu arbejder på højtryk med at designe og opføre et helt nyt Vikingeskibsmuseum. Det forventes, at byggeriet af en ny, stormsikret udstillingsbygning begynder i løbet af 2026, hvilket vil skabe en endnu stærkere og mere tryg ramme om Danmarks maritime kronjuveler.

Gennem sine over 50 leveår er Vikingeskibsmuseet vokset til at være en 3-stjernet Michelin-attraktion, der årligt trækker op mod 170.000 gæster til Roskilde – hvoraf størstedelen er internationale turister. Succesen bæres samtidig af et enormt lokalt engagement fra over 380 frivillige i bådelaugene samt foreningen Vikingeskibsmuseets Venner.

Hedeland er et ca. 1.500 hektar stort natur- og fritidsområde beliggende mellem Roskilde, Hedehusene og Tune. Det enorme område har undergået en utrolig forvandling fra at være et råt, industrielt “månelandskab” til at være en af regionens største rekreative perler.

Fra istidsslette og grusgrav til naturpark

Det oprindelige landskab blev skabt af istiden for omkring 12.000 år siden, hvor smeltevandet aflejrede enorme mængder sten og grus. Fra 1892 og mere end 100 år frem udgravede man intensivt disse råstoffer til byggeri og anlæg, hvilket efterlod området fuldt af store, tomme kratere. I 1970’erne begyndte folk at smide affald i hullerne, men for at redde området stiftede man den 1. april 1978 I/S Hedeland (et samarbejde mellem flere kommuner og amter) med den ambitiøse vision at forvandle de udtjente grusgrave til et offentligt kultur- og fritidslandskab.

Et overflødighedshorn af aktiviteter

I dag er Hedeland kendt for at kunne rumme aktiviteter og anlæg, der kræver enorm plads eller gør for meget væsen af sig til at ligge i byområder. Området er bundet sammen af over 60 km stier og grusveje samt 40 km ridestier.

Blandt de mest markante faciliteter finder man:

• Kultur og amfiteater: Et kæmpe friluftsteater med siddepladser til mellem 3.500 og 4.000 tilskuere. Scenen er især berømt for Opera Hedeland, der hver sommer tiltrækker et stort, trofast publikum til anmelderroste operaudendørsforestillinger i verdensklasse.
• Skibakke og sport: En stor skibakke, hvor toppen troner 80 meter over havets overflade. Derudover findes en 18-hullers golfbane samt en par-3 bane, som blev anlagt stik imod de flestes forventning om, at man ikke kunne bygge en golfbane i en grusgrav.
• Motorskøj og fart: I et yderområde nær lufthavnen har man samlet de støjende aktiviteter med motocrossbane, gokartbane og Køreteknisk Institut.
• Tog og transport: Besøgende kan køre med den smalsporede veteranjernbane, hvis gamle togvogne er restaureret som et minde om de tipvogne, der kørte gruset væk i gamle dage. Derudover findes en 1.200 meter lang modeljernbane kaldet Brandhøjbanen.
• Natur og vin: Området byder på alt fra pometum (frugttræer) og naturlegepladser til fiskesøer (bl.a. Flintesøen på 12 hektar). Mest overraskende er måske de store vinterrasser med over 3.000 vinstokke, der passes af lokale vinbønder og producerer rigtig vin.

Historie og store begivenheder

Når man færdes i Hedeland, støder man også på historiske levn, herunder 7 gravhøje og dele af forsvarsværket Tunestillingen fra 1. Verdenskrig.

Områdets format og evne til at rumme enorme mængder mennesker blev for alvor understreget i juli 2022, da Hedeland dannede ramme om “Spejdernes Lejr”, hvor en hel teltlandsby blev bygget op for at huse 40.000 børn og unge samt 60.000 gæster.

Boserup Skov har en lang og omskiftelig historie og har gennem generationer været et af Roskilde-borgernes absolutte yndlingsudflugtsmål. Historisk set tilhørte skoven Københavns borgere, idet kong Frederik 3. forærede dem skoven i 1661 som tak for deres indsats og forsvarsvilje under svenskernes angreb i 1659. Først mere end 300 år senere, i 1996, købte staten skoven af Københavns Kommune. Selve området, der strækker sig helt ned til Kattinge Vig, blev allerede fredet i 1980 på grund af sin store skønhed og de mange sjældne planter.

Et historisk fristed for byens borgere 

I gamle dage ankom sommergæsterne til skoven enten til fods ad “den sorte sti”, i hestevogn eller med den lille udflugtsdamper “Hornsherred”, som lagde til ved en anløbsbro i skoven. I skoven lå den velkendte Boserup Pavillon, et traktørsted hvor de mere velbeslåede gæster nød deres frokost. Mindre bemidlede borgere kunne købe forfriskninger ved små boder i skoven, som ofte blev drevet af kvinder, der havde trukket deres varer hele vejen fra Roskilde på en trækvogn. Den historiske pavillon blev desværre revet ned i 1941, hvilket var et stort tab for mange, der havde glade forårsminder fra stedet.

Krigens skygge og landminer 

Under 2. verdenskrig blev skovens fredelige idyl brat afbrudt, da den tyske besættelsesmagt anlagde et enormt ammunitionsdepot med delvist underjordiske bunkers i Boserup Skov. For at sikre depotet blev området omkranset af et højt, dobbelt pigtrådshegn, og imellem hegnene gravede tyskerne hele 6.000 landminer ned. Efter befrielsen overtog modstandsbevægelsen og danske soldater bevogtningen, og et hold tyske minører blev tvunget til at rydde skoven for minerne og efterfølgende marchere i samlet flok gennem terrænet for at bevise, at det var sikkert.

Boserupgård Naturcenter og Skovhjælperne 

I nyere tid har man formået at forvandle den smukke natur og de gamle gårde til et moderne samlingspunkt. Midt mellem skovens bøgetræer ligger to smukke, stråtækte bindingsværkshuse, der efter en totalrenovering åbnede som Boserupgård Naturcenter. Centret fungerer i dag som en aktiv naturskole, hvor skoleklasser og børnehavebørn bruger skoven som et udendørs klasselokale, bager snobrød og går på opdagelse i skovbunden.

Naturcentret er dog ikke kun et sted for formidling; det rummer også en meget stærk social profil i form af Traktørstedet og Skovhjælperordningen. Her drives en café og en beskyttet arbejdsplads for 25-30 hjerneskadede eller psykisk sårbare borgere, for hvem naturcentret udgør et meningsfuldt arbejdsliv. Skovhjælperne arbejder blandt andet med at holde skoven ren og pæn, passe bigården, dyrke grøntsager og betjene skovens gæster.

En unik og sårbar flora Naturmæssigt er skoven en perle. Den er berømt for sit smukke forårstæppe af anemoner, lærkesporer og kodriver. Skoven rummer desuden et meget værdifuldt botanisk miljø med sjældne orkideer, herunder arten Skov-Hullæbe, som med tiden er begyndt at myldre frem og brede sig. Endelig findes der i skoven en særlig stævningsskov, som passes manuelt af frivillige fra Boserup Stævningslaug. Stævningen (hvor træer skæres ned til roden for at skyde på ny) holder skoven lys og åben, hvilket giver optimale livsbetingelser for både forårsblomster og skovens mange dagsommerfugle.

Kildegården har gennemgået en markant forvandling fra at være et lukket militært anlæg til i dag at være et af byens moderne samlingspunkter.

Fra militært område til civilt brug

Historisk set lå Kildegården på et militært område ved Helligkorsvej. Her lå blandt andet “Hærens gymnastiksal”, som i dag kendes som Kildegårdshallen. I mange år var denne gymnastiksal en af de eneste sale i Roskilde, der havde en antagelig størrelse, men netop fordi den lå på forsvarets grund, var der i perioder forskellige problemer forbundet med at benytte den til civile formål. 

Sporene fra den militære fortid findes dog stadigvæk, blandt andet i form af den gamle vagtbygning. Denne bygning fik et nyt, civilt formål i 2006, da den blev stillet til rådighed for foreningen Natteravnene i Roskilde.

Et moderne kraftcenter for kultur og idræt

I dag er visionen for Kildegården, at området skal fungere som et decideret kraftcenter for kultur, idræt og fritid. 

Et af de nyeste og mest markante tiltag i denne udvikling er etableringen af “Eventcirklen” – en såkaldt multifunktionel multibane. Her er der skabt et urbant rum, hvor byens unge og ældre kan skate, spille fodbold, basketball og hockey, dyrke parkour eller blot hænge ud på kanten og betragte livet. Samtidig danner Eventcirklen ramme om koncerter, dans og andre kulturelle optrædener. 

Anlægget fungerer som base for “Klub Kildegården” og dens 500 medlemmer, men det understreges i visionen, at alle byens borgere er velkomne til at bruge faciliteterne og deltage i fællesskabet.

Roskilde Kongres- & Idrætscenter har selvfølgelig også en hjemmeside.

Roskilde Kongres- & Idrætscenter (tidligere kendt som Roskilde-Hallerne og i dag også under sponsornavnet Bauhaus Arena) er et topmoderne og centralt samlingspunkt for sport, kultur og erhverv i Roskilde. Med sine 13.500 kvadratmeter under ét tag tiltrækker stedet årligt omkring 500.000 gæster og kaldes ofte for Sjællands “lille Bella Center”.

Fra lokal sportshal til moderne multihus Historien om stedet begynder i 1950’erne, hvor byens idrætsfolk og borgere gennem flere år samlede ind via stævner og arrangementer for at få en stærkt tiltrængt indendørs sportshal. Den første hal (Hal A) blev taget i brug i 1959.

Som årene gik, voksede byens behov for mere plads, og frem mod 1998 gennemgik komplekset en massiv ombygning og udvidelse til en pris på 59 millioner kroner. Det var det anerkendte arkitektfirma Nielsen, Nielsen & Nielsen, der tegnede udvidelsen, som blandt andet bød på en ny, stor dobbelthal (Hal C) med teleskoptribuner og et nyt foyerområde. Denne ombygning markerede for alvor forvandlingen fra at være traditionelle idrætshaller til at være et rigtigt kultur- og kongrescenter.

Kultur, erhverv og idræt i verdensklasse Centeret danner i dag ramme om en enorm bredde af arrangementer:

• Sport: Hallerne bruges dagligt af byens foreningsliv, men har derudover tiltrukket store internationale begivenheder som VM i sabelfægtning, SuperCup i håndbold, Champions League i bordtennis, EM i karate og DM i amatørboksning.
• Kultur og erhverv: Komplekset kan huse alt fra store firmafester med plads til 2500 gæster, fagmesser og internationale kongresser til stand-up shows, julekoncerter og musikoplevelser. I samarbejde med blandt andet det regionale spillested Gimle trækker man store danske og internationale kunstnere til.

Bæredygtighed og grøn omstilling Da direktør René La Cour Sell overtog roret i 2015, blev der lagt en ny strategi med et ambitiøst fokus på at drive virksomheden ud fra fire bundlinjer: en økonomisk, en social, en grøn og en aktivitetsbundlinje.

Dette har medført mærkbare investeringer i den grønne omstilling for at reducere det store bygningskompleks’ klimaaftryk:

• Intelligent energi: Hele 90 procent af belysningen er skiftet til LED-pærer, og grundtemperaturen i hallerne er sænket til 18 grader. Man har desuden installeret ventilationsvinduer i loftet, der kan køle hallerne om sommeren uden brug af elektrisk ventilation, hvilket har skåret mere end 20 procent af fjernvarmeforbruget.
• Biodiversitet: På udendørsarealerne har man for nylig omdannet 800 kvadratmeter til vild bynatur fyldt med kornblomster, kløver og valmuer for at støtte byens insekter og dyreliv.

Selvom Roskilde Kongres- & Idrætscenter i dag løfter store professionelle og kommercielle arrangementer, er der stadig et stærkt fokus på, at centret også skal fungere som et moderne, lokalt “forsamlingshus”, hvor byens borgere kan mødes om fællessang, lokale initiativer og et bredt idrætsliv.

Historien om svømmehallen i Roskilde – i daglig tale bedst kendt som “Roskildebadet” – er en fortælling om fremsynede byplanlæggere, en pudsig forureningsskandale og et stærkt, lokalt fællesskab.

Fra havnebad til moderne svømmehal

Før 1960 foregik meget af byens badning og svømmeundervisning i den gamle Varmtbadeanstalt i Læderstræde eller om sommeren i det fri på Søbadeanstalten nede ved havnen . I 1958 blev en flok af byens ledende borgere dog inspireret til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle sikre Roskilde en rigtig svømmehal. 

Resultatet blev Roskildebadet ved Bymarken, der officielt blev indviet den 2. januar 1961. Det var et iøjnefaldende, 40 meter højt kompleks, der på særpræget vis kombinerede en svømmehal med et vandtårn og Danmarks dengang højest beliggende restaurant, “Toppen”, der gav gæsterne udsigt over hele Roskilde og omegn. Hele byggeriet kostede 2,2 mio. kr.. Omtrent samtidig (1959-1960) fik byen også en svømmehal på Sct. Jørgens Skole.

Skandalen om restaurant “Toppen”

Kombinationen af svømmehal, drikkevandsreservoir og restaurant førte dog til en opsigtsvækkende skandale i 1967. Byens stadsdyrlæge mistænkte simpelthen, at der løb urin fra restaurantens toiletter direkte ned i byens drikkevand. Det førte til, at der blev indført kogepåbud for drikkevandet i en periode. Historien viste senere, at problemet nok nærmere lå ved en pumpestation samt duer på toppen af tårnet, men postyret førte til, at restauranten blev lukket ned i syv år. 

Morgenbaderne – byens “Mafia”

Roskildebadet blev fra første færd et utroligt vigtigt socialt samlingspunkt for mange af byens borgere. Særligt bemærkelsesværdig er den faste kerne af morgenbadere, der i spøg er blevet kaldt byens “Mafia”. Denne gruppe har gennem årtier mødtes tidligt om morgenen, og her er alle sociale skel visket ud – for, som det bemærkes i kilderne, “hvordan kan man være andet uden tøj på”. I saunaen er tonen ofte barsk, men altid hjertelig, og der bliver både mediteret, diskuteret lokalpolitik og knyttet stærke venskaber med plads til at hjælpe hinanden i hverdagen. Morgenbaderne indførte også faste traditioner som “Morgenbaderjulemorgenkaffe” på kanten af bassinet under palmerne. 

Udbygning og fremtidens Roskildebad

Selvom Roskildebadet var populært, blev det med tiden utidssvarende for en kommune med over 50.000 indbyggere. Pladsen i selve bassinet var i perioder alt for trang, og badet manglede de varmtvandsbassiner, som mange nabokommuner kunne tilbyde. 

I 2013 afsatte byrådet endelig midler til en længe ventet opgradering af kommunens svømmehaller (herunder også renoveringer af Sct. Jørgensbadet og Jyllinge Svømmehal). I efteråret 2017 lukkede Roskildebadet på Bymarken midlertidigt, og første spadestik blev taget til en massiv udvidelse. Ambitionen var at bygge en helt ny og moderne svømmehal sammen med det eksisterende bad, så det samlede kompleks i fremtiden ville byde på et 50 meter langt bassin, et aktivitetsbassin, wellness-område, gårdhaver og café [15]. Det blev forventet, at det nye, fikse anlæg ville stå klar til indvielse i starten af 2019.

Ombygningen af Roskilde Badet (indviet 2021) var præget af massive forsinkelser og budgetoverskridelser, der fordoblede prisen til over 200 mio. kr.. Projektet blev ramt af fejl i projektmaterialet, konkurs hos en entreprenør og juridiske tvister, hvilket skød åbningen over to år.Her er de væsentligste punkter om forløbet:Omkostninger: Projektet blev dobbelt så dyrt som oprindeligt budgetteret. Samlet set steg prisen med omkring 110 mio. kr..Forsinkelser: Svømmehallen skulle efter planen stå klar tidligere, men åbnede først i 2021, primært på grund af problemer med hovedentreprenøren og utilstrækkeligt projektmateriale.Problemer undervejs: Roskilde Kommune måtte bl.a. ophæve kontrakten med en entreprenør og gennemgå en uvildig undersøgelse af forløbet.Efterspil: Kort efter åbningen i 2021 måtte dele af svømmehallen lukke midlertidigt for at udbedre fejl fundet ved 1-års gennemgangen.En uvildig evaluering kritiserede hele processen, der involverede mange uforudsete udgifter og alvorlige mangler i planlægningen.

https://www.roskildebadene.dk/da-dk/vores-svommehaller/

Byens Hus på Stændertorvet

Historien om Byens Hus begynder i 2013, da Roskilde Byråd besluttede at give bygningerne for det gamle rådhus på Stændertorvet og den tilhørende administrationsbygning (det tidligere Duebrødre Hospital) tilbage til borgerne. Gennem tiden havde disse historiske bygninger, der samlet udgør ca. 3000 kvadratmeter, skiftevis huset byens administration, turistbureau og borgerservice, men nu skulle de omdannes til et fælles hus for kultur, foreningsformål og almennyttige initiativer. Efter en proces med borgerinddragelse blev resultatet “Byens Hus”, som byrådet i oktober 2014 officielt besluttede skulle fungere som et permanent folkemøde, en forpost for alle kommunens aktører, en katalysator for byliv og et sted for studerende.

Et moderne sammenskudsgilde og demokratihus Byens Hus er tænkt som et moderne “sammenskudsgilde”, der kun bliver så godt og levende som den energi, idérigdom og skabertrang, borgerne selv lægger i det. Det er skabt som et kommunalt demokratihus, hvor alle er velkomne uanset alder, køn, politisk farve, beskæftigelse eller social status. Huset bygger på tre grundlæggende principper: det er “For alle”, det bygger på “Fælles ansvar”, og intet er hugget i sten, så man skal “Bare spørge”.

Kathrine Krone Laurent har været leder af stedet siden åbningen i maj 2015, og ifølge hende er det første ord, man mødes af, når man lægger vejen forbi med en idé, et stort “JA” – huset vil rigtig gerne hjælpe borgernes drømme og projekter på vej. For at træne byens “demokratimuskler” har man desuden overladt meget af ansvaret for huset til brugerne selv og har bevidst fravalgt at have strikse ordensregler, som folk skal følge.

Livet og indretningen i huset Huset rummer i dag mange forskellige funktioner og rum, som kan lånes ganske gratis af byens indbyggere til almennyttige formål:

• ‘Stuen’: Når man træder ind ad døren til Byens Hus, mødes man direkte af ‘Stuen’. Her er der bløde lænestole, hyggelige standerlamper, et værkstedsområde med symaskine og limpistol samt en bogreol med bøger til fri afbenyttelse.
• ‘Dagligstuen’: Ligger for enden af en gang på første sal i det gamle hospital. Dette rum er indrettet af en gruppe kvinder, der bruger det som fælles samtalerum.
• Den Gamle Byrådssal: Dette rum var tidligere mødested for magtens mænd, men er nu overtaget af folket. Salen fyldes i dag med folkemøder, musik, dans, valgfest, forelæsninger og “Demokrati Fitness”. Lørdage er der dog stadig vielser i salen, og den huser også årets julemarked.
• ‘Medborgerskabet’: Uden for huset materialiserer demokratiet sig i et lille glashus kaldet “Medborgerskabet”. Det opstod under corona-pandemien som et fysisk mødested uden direkte kontakt, og her kan folk dele viden, bytte bøger og skrive kommentarer på en tankevæg.

Samtidig fungerer det nyrenoverede Stændertorv lige uden for døren som en stor scene, når de mange foreninger og aktører i Byens Hus har brug for at folde sig ud på mere plads. Huset har dermed forvandlet Roskildes historiske magtcentrum til et levende hverdagsdemokrati, hvor byens borgere dagligt er med til at forme indholdet og fællesskabet.

Her er der allerede lavet en beskrivelse. Men her er også en lidt anden vinkel.

Historien om Roskildes rådhus er en fascinerende fortælling om ildebrande, pladsmangel, gavmilde mæcener og en transformation fra et administrativt magtcentrum til et folkeligt forsamlingshus.

Middelalderen og branden i 1731 Det ældste rådhus, man med sikkerhed kender til i Roskilde, lå på Algade og gik op i luer ved den enorme bybrand i 1731, hvor byens arkiv og vigtige dokumenter desværre også gik tabt. Få år efter, i 1735, opførte man et nyt rådhus direkte foran det gamle Sct. Laurentii-tårn på byens torv. I takt med at byens befolkning voksede, blev dette rådhus dog hurtigt for lille. Selvom bygningen blev forhøjet med en ekstra etage i 1839, var pladsmanglen og de utidssvarende fængselsforhold et voksende problem frem mod slutningen af 1800-tallet.

O.H. Schmeltz og det nye rådhus i 1884 I 1880 trådte byens store velgører, købmand O.H. Schmeltz, i karakter. Han tilbød byrådet den dengang svimlende sum af 20.000 kr. til opførelsen af et nyt, monumentalt rådhus, der kunne være en pryd for byen. På trods af den gavmilde donation trak processen og de politiske diskussioner ud, hvilket fik den aldrende og utålmodige Schmeltz til at bruge sin økonomiske magt som en “gulerod” for at presse byrådet til at træffe en beslutning og komme i gang.

Efter en arkitektkonkurrence gik opgaven til arkitekt O.P. Momme i samarbejde med den lokale murermester C.J. Schledermann. I foråret 1883 blev det gamle rådhus fra 1735 revet ned, hvilket for første gang i 150 år gjorde det muligt at se det historiske Sct. Laurentii-tårn i sin fulde helhed. Det nye rådhus blev bygget i historicistisk stil med røde munkesten og trappegavle, der smukt matchede både tårnet og det nærliggende Duebrødre Hospital. Bygningen stod færdig i slutningen af 1884, hvor byrådet for første gang kunne samles i den rigt udsmykkede byrådssal, som var dekoreret med bjælkeloft, en flot pejs og læderagtigt tapet med byvåbnet.

Fra administration til “Byens Hus” I mere end hundrede år fungerede bygningen som byens administrative hjerte, men i forbindelse med kommunalreformen i 2007 flyttede Roskilde Kommune sin centraladministration og rådhusfunktion ud til den meget større, tidligere Amtsgård på Køgevej 80.

Dette skabte nye muligheder for de historiske bygninger på Stændertorvet. I 2013 traf byrådet en skelsættende beslutning om at give det gamle rådhus og det tilhørende Duebrødre Hospital tilbage til borgerne. I maj 2015 slog bygningerne dørene op som Byens Hus – et åbent, kommunalt demokratihus. Det gamle magtcentrum er nu forvandlet til et levende “sammenskudsgilde”, hvor den tidligere byrådssal i dag er overtaget af folket og bruges til musik, valgfester, foredrag, “Demokrati Fitness” og vielser om lørdagen. Rådhuset er dermed gået fra at være et sted forbeholdt politikere og embedsmænd til at være et dynamisk, medskabende frirum for alle byens borgere.

Det bygningskompleks på Køgevej 80, som i dag fungerer som Roskildes rådhus, blev faktisk oprindeligt slet ikke bygget til kommunen, men derimod som “Amtsgård” for det daværende Roskilde Amt.

Fra fællesprojekt til rent amtsbyggeri Oprindeligt var det ellers planen i slutningen af 1960’erne, at by og amt skulle bygge en fælles administrationsbygning på den gamle dyrskueplads over for amtssygehuset på Køgevej. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, men Roskilde Kommune trak sig pludselig fra projektet i 1971, da man var blevet nervøs for den høje byggesum. Amtet fastholdt imidlertid beslutningen og byggede Amtsgården alene, hvorefter de kunne rykke ind i oktober 1976.

Prisvindende arkitektur og kunst Bygningen er tegnet af den anerkendte arkitekt Knud Munk og betragtes som et smukt, monumentalt bygningsværk fra 1970’erne. Bygningen er kendt for sin dristige brug af bærende betonbjælker, der forener soliditet med et lyst udtryk, hvilket i 1980 indbragte Knud Munk den fornemme “Betonelementpris”.

Samtidig blev bygningen rammen om en enorm kunstsamling, hvor især Robert Jacobsens store jernskulptur “Fortid-Nutid-Fremtid” (der kostede 500.000 kr. i 1976) foran gavlen ud mod Køgevej fortsat står som et markant vartegn.

Overgangen til rådhus i 2007 Da Roskilde Amt blev nedlagt som følge af den store strukturreform den 1. januar 2007, overtog den nye og større Roskilde Kommune bygningen. Det blev betragtet som en yderst fornuftig form for genbrug, da huset i forvejen var perfekt indrettet med rådssal og plads til centralforvaltning. Herved sparede man kommunen for at skulle ombygge den gamle amtsgård til andre formål, mens man sideløbende skulle have bygget et helt nyt rådhus et andet sted i byen.

Ny rådhusfløj og fuld samling I marts 2010 kunne kommunen desuden åbne en helt ny rådhusfløj som tilbygning til komplekset. Med denne udvidelse lykkedes det endelig at få samlet hele kommunens administration på én adresse i et trimmet, lyst og indbydende rådhuskompleks. Åbningen af den nye fløj var en stor succes, hvor flere hundrede borgere mødte op til åbent hus for at se deres nye, moderne rådhus indefra.

100-års jubilæet for Roskilde Rådhus var en af de absolut største begivenheder i byen i 1984, og det blev fejret over to dage med et tætpakket program for både politikere og borgere.

Besøg hos byens 100-årige Festlighederne startede med, at borgmesteren og pressen aflagde besøg hos tre af byens borgere, som pudsigt nok også var fyldt 100 år. De besøgte blandt andet Augusta Skafte på Margrethegården, der underholdt med beretninger over et glas moselvin, samt den tidligere arbejdsmand Peter Henrik Jensen på Haraldsborg sygehjem, hvor der blev budt på sherry og småkager.

Kransenedlæggelse og et “hjertetræ” På selve jubilæumsdagen startede man med at lægge en krans på købmand O.H. Schmeltz’ grav. Han levede selv meget spartansk, men skænkede i sin tid de afgørende midler, der overhovedet gjorde byggeriet af rådhuset muligt. Efterfølgende donerede komiteen “Plant træ” et såkaldt hjertetræ til Rådhushaven, som komiteens formand gav navnet “Lisbeth”.

Reception med byens første borgmesterkæde Omkring 500 gæster fra alle samfundslag lagde vejen forbi den gamle rådhussal for at lykønske. Her var der et væld af underholdende og højtidelige indslag:

• Borgmesterkæden: Et af højdepunkterne var, da byen fik overrakt sin allerførste borgmesterkæde, som var finansieret via indsamlede bidrag fra borgerne. Kæden var fremstillet af den lokale guldsmed Enig (med kunstnerisk vejledning fra tegneren Brendekilde), og daværende borgmester Lisbeth Olsen blev den første til at bære den.
• Jubilæumsskrift: En gruppe roskildensere havde forfattet et særligt skrift om rådhuset og dets borgmestre, som blev overrakt af ledende børnebibliotekar Lotte Fang.
• Musik og teater: Der var klassisk koncert med violin og guitar, og derudover medvirkede både Roskilde Damekor, Hjemmeværnsorkestret og Roskilde Garden. Festlighederne bød også på et lille, sprudlende skuespil spillet på bredt sjællandsk og i bedste Gustav Wied-stil. Stykket, der meget rammende hed “en kædereaktion”, blev opført af Erhard Grimstad og Frank Birkebæk.

Dagen blev formelt rundet af med et ordinært byrådsmøde kl. 17.00, hvorefter byrådets medlemmer og deres ledsagere kunne nyde et stort tag-selv-bord og beundre de mange gaver, rådhuset havde modtaget.

Historien om politistationen i Roskilde er en fortælling om skiftende adresser i takt med byens og politiets voksende behov, som strækker sig fra byens gamle rådhus til et moderne hovedkvarter.

Den tidlige politistation på Rådhuset I slutningen af 1800-tallet holdt politiet til i byens daværende rådhus fra 1735, som lå ud mod torvet. Da man i 1879 fik opført et nyt Ting- og Arresthus, og flere af retsfunktionerne flyttede dertil, fik politiet mere plads. Herefter blev det gamle rådhus nemlig udelukkende anvendt til kommunale kontorer og politistation – dog med undtagelse af øverste etage, hvor byens håndværkere drev deres aftenskole.

49 år i KFUM-bygningen ved Kornerups Vænge Senere rykkede politiet til en ny og meget markant placering i centrum. Historien om denne placering tager sin begyndelse i 1911, da familien Kornerup udstykkede et stort areal mellem deres villa i Ringstedgade og “Fattiggården” i Bredgade. Her blev der anlagt en ny gade, som i 1922 fik navnet Kornerups Vænge. Mellem “Fattiggården” og det nye vænge opførte man KFUM’s bygning, og det var netop denne bygning, der fra 1958 kom til at huse Roskildes politistation.

Inden indflytningen forsøgte den daværende politimester i 1955 faktisk at få Roskilde Byråd til at omdøbe gaden fra Kornerups Vænge til “Politi Vænge”. Dette blev dog afvist af et enstemmigt byråd. Som et pudsigt kuriosum fik politiet dog alligevel senere en stærk tilknytning til Kornerup-navnet: Fra 1979 til 2002 var byens politimester nemlig Uffe Kornerup, som havde rødder i netop den gamle Roskilde-slægt, som gaden oprindeligt var opkaldt efter.

Et nyt, moderne hovedkvarter Politiet endte med at holde til i bygningerne ved Kornerups Vænge i hele 49 år. Pladsen og faciliteterne blev dog med tiden utidssvarende, og allerede i september 1997 godkendte Folketingets Finansudvalg, at Rigspolitiet kunne købe det gamle garveri i Skovbogade med henblik på at opføre en helt ny politigård.

Ting tager dog tid, og der skulle gå en del år, før byggeriet for alvor kom i gang. Først i 2005 kunne politimester Henning Dahlfelt begejstret tage det første spadestik til Roskilde Politis nye hovedkvarter på knapt 10.000 kvadratmeter. Dette storstilede byggeri betød, at politistationen omkring 2007 endegyldigt kunne rykke ud af KFUM-bygningen og ind i de nye, moderne rammer.

Efter politiet rykkede ind i de nye faciliteter i 2007, stod den gamle politigård på hjørnet af Bredgade tom i en periode. I dag er den smukt restaureret og ombygget til eksklusive lejligheder, men den er stadig kendt i folkemunde som “Den Gamle Politigård”.

Bygningen står som et arkitektonisk minde om dengang, hvor politiarbejdet i Roskilde foregik bag tykke mure i en gammel villa-lignende ejendom frem for i det højteknologiske glashus, der ligger der i dag.

Se også vores indlæg og podcast om Minibyen.

Ideen til Roskilde Miniby opstod i 1996 hos en lille kreds af borgere, der ønskede at bygge en model af byen, som den så ud i middelalderen omkring år 1400. Modellen var tænkt som en gave til byens 1000-års jubilæum i 1998, og for at sætte byggeriet i faste rammer blev det oprettet som et aftenskolekursus under FOF. Kurset blev ledet af malermester Erik Nielsen og havde omkring 15 faste deltagere, mens Nordea Bank trådte til som sponsor for projektet.

Byggeriet var en stor mundfuld; Minibyen blev bygget i størrelsesforholdet 1:200, og den færdige model kom til at måle 6 gange 8 meter fordelt på støbte betonmoduler. Undervejs blev arbejdet kraftigt forsinket, da byggeholdet flere gange blev tvunget til at flytte – først fra lokaler på Base 4000, derefter til en hal hos Unicon og videre til en ny hal. Disse afbrydelser betød, at modellen ikke blev færdig til jubilæet i 1998. Først i foråret 1999 blev bygningerne og træerne fastgjort på de malede moduler, og modellen kunne officielt afleveres til Roskilde Kommune den 15. maj 1999.

Efterfølgende opstod der massive problemer med at finde et egnet sted at opstille modellen. Forskellige steder blev foreslået, men der gik næsten seks år, inden en plads tæt ved havnen endelig blev godkendt. En gruppe af byggerne stiftede i den forbindelse foreningen “Minibyens Venner”, som påtog sig at rengøre byen og udbedre naturlige skader. Minibyen blev endelig indviet på sin plads den 14. maj 2005. Foreningen havde dog begrænsede midler og advarede om, at omfattende hærværk kunne tvinge dem til at give op. Desværre har byen netop været udsat for groft hærværk, blandt andet under en natlig episode, hvor 50 træer og huse blev væltet, og selve Domkirken blev fjernet for senere at blive fundet i vandløbet i Byparken.Når man ser på Minibyen i dag, er det vigtigt at vide, at mens gadernes forløb, den over 3 km lange byvold og placeringen af byens mange klostre og hospitaler er historisk korrekte, er de almindelige huses udseende og placering stort set ren fantasi. Dette skyldes, at de historiske arkiver gik tabt, da det middelalderlige rådhus brændte i 1731, ligesom stort set ingen af byens almindelige middelalderbygninger har overlevet til i dag.

Roskilde er jo mildest talt et sted der emmer af historie.

Vi har gjort et dristigt forsøg med at vise og formidle Roskildes Historie på en lidt anderledes måde. Dels ved at få AI til at læse en række kilder og derefter at generere forskellige slideshows om forskellige emner og epoker. Dels ved at give en mulighed for at “snakke med historien” med vores benyttelse af ChatBOT teknik.

Du kan se den detaljerede gennemgang her.

Se også indlægget “Kildernes By”.

Historien om byens kilder er selve fundamentet for Roskildes eksistens og tidlige storhed. Ifølge Lejrekrøniken fra midten af 1100-tallet valgte Kong Ro (eller Roar) at flytte sin by til et sted direkte ud til fjorden, hvor en dejlig kilde sprang. Han gav byen et todelt navn efter sig selv og kilden: “Roars Kilde” – det vi i dag kender som Roskilde.

Gennem hele byens historie har kilderne haft en helt afgørende betydning for byens lokalisering, dens topografi og dens overlevelse.

Det sociale liv, helbredelse og byggeboom I gamle dage udgjorde kilderne centrale samlingspunkter for det sociale liv. Det var her, byens borgere mødtes for at vaske tøj og hente rent drikkevand, og der blev jævnligt afholdt kildemarkeder. Nogle af kilderne fik ligefrem status som helligkilder, fordi man troede, at vandet var mirakuløst og helsebringende. Et kendt eksempel er kong Frederik 4., som i 1729 var alvorligt syg. Hans livlæger ordinerede vand fra Hellig Kors Kilde i Roskilde; kongen blev rask, og indtil 1846 fik det danske hof efterfølgende hentet friskt kildevand i Roskilde hver uge.

Kilderne gav også byen et helt særligt og let bearbejdeligt byggemateriale, nemlig kildekalk (også kaldet frådsten). Denne kalk blev brugt som fundamentet til byens omfattende kirkebyggeri, blandt andet Skt. Jørgensbjerg Kirke, som er en af landets ældste bevarede stenbygninger bygget af kildekalk.

Vandmøllerne som industriel drivkraft Den enorme mængde vand fra byens kilder skabte to markante bække, der søgte mod fjorden. For at udnytte vandets voldsomme naturkræfter (“vandets Samson-kræfter”) blev der bygget hele 10 vandmøller langs de to bække. I den gejstlige by var møllerne i begyndelsen ejet af kirkerne og klostrene, der brugte dem som en enormt god indtægtskilde.

Vandmøllerne lå i to rækker:

• Den vestre række fik primært sin kraft fra Maglekilde, der var landets rigeste kilde. Den udspyede helt op mod 1000 kubikmeter vand i døgnet (10 liter i sekundet). Denne række bestod af fem kornmøller: Maglekilde mølle, Sct. Mortens mølle, Kapelsmøllen, Sct. Clara mølle og Strandmøllen.
• Den østre række blev drevet af vandet fra blandt andet Klosterkilden og bestod af: Riemors mølle, Kobbermøllen, Sct. Siegfrids mølle og Haraldsborg mølle.
• Lidt for sig selv lå den tiende mølle, Vandhulsmøllen, der samlede vandet fra Blegdams, Hellig Kors og Højbrønds kilder, men den blev nedlagt allerede i midten af 1700-tallet.

Fra kornmøller til papir og luksuriøse vandkure I takt med at industrialiseringen kom til Danmark, skiftede flere af møllerne funktion. Eksempelvis blev Sct. Clara mølle i 1831 omdannet fra kornmølle til papirfabrik, og Maglekilde mølle blev i en overgang brugt til papirfabrik og bomuldsvæveri.

Særligt Maglekilde-området undergik en voldsom forvandling i 1840’erne. Mølledammen blev fyldt op for at give plads til opførelsen af den imposante Maglekilde Vandkuranstalt i 1846. Anstalten var skabt for at tiltrække datidens rige borgerskab med “priessnitzke vandkure” (kolde bade og store mængder drikkevand), men det stort anlagte projekt floppede og lukkede allerede i 1851. Herefter blev det rigelige vand i stedet brugt af en mineralvandsfabrik, som solgte sodavand og radioaktivt Maglekilde-vand(!), og senere blev bygningerne overtaget af Maglekilde Maskinfabrik.

Møllernes endeligt I slutningen af 1800-tallet og frem mod midten af 1900-tallet døde mølledriften langsomt ud. En væsentlig årsag var, at byens kloakvand og overfladevand i stigende grad blev ledt urenset ned i mølledammene, så vandet blev en ildelugtende og uhygiejnisk cocktail. Samtidig gjorde indtoget af dampmaskiner og elektricitet vandhjulene overflødige. Møllerne blev nedlagt en efter en – Kapelsmøllen brændte efter et lynnedslag i 1892, Kobbermøllen standsede i 1905, Haraldsborg Mølle brændte i 1909, og Strandmøllen var den sidste, der drejede sine hjul, frem til 1928. Efterfølgende blev de gamle mølledamme kastet til for at give plads til byggegrunde og veje.

Kilderne i dag Ud af byens mange kilder – man kender navnene på mindst 24 fra gamle lister – er der i dag ni synlige kilder tilbage i bybilledet: Sankt Hans Kilde, Sankt Ibs Kilde, Hellig Kors Kilde, Maglekilde, Klosterkilde, Rektorkilde, Lovise Kilde, Sankt Gertruds Kilde samt en nyanlagt kilde i Byparken. I de senere år er kildernes rekreative værdi igen trådt i karakter; blandt andet har man i Byparken genskabt en smuk, åben vandakse, der fører det rindende vand fra netop Maglekilde og Sankt Hans Kilde hele vejen ned mod Roskilde Fjord.

Stændertorvet er som den centrale plads i byen også meget synlig for alle der kommer til byen. Mange kender historierne om Stændertorvet. Men der er også mange der ikke lige har den aktuelle viden. Så her er nogle kommentarer.

Schmeltz’s springvand

Schmeltz’s springvand er et af Roskildes mest kendte monumenter og fungerer som et historisk vartegn midt på Stændertorvet. Det har stået på torvet i mere end 120 år og rummer både en fortælling om byens fortid og er centrum for en af byens mest faste nutidige traditioner.

1. Gaven fra den gavmilde købmand (1895-1896)

Springvandet er opkaldt efter og skænket af Otto Henrich Schmeltz (1814-1898). Han var en enormt velhavende roskildensisk købmand (agent) og en af byens største velgørere. Udover at donere midler til stiftelser og byens daværende rådhus, ønskede han at pynte bymidten.

I 1895 forærede han springvandet til byen, tegnet af arkitekt V.J. Mørk-Hansen. Det blev officielt overdraget i januar 1896, men på grund af vinterkulden blev der først for alvor tændt for vandet omkring påsketid samme år.

2. Designet og byvåbnet

Kigger man tæt på springvandet, kan man se, at detaljerne ikke er tilfældige. Det er udsmykket med en krans af roser og bladværk, og vandet springer blandt andet ud af næbbene på små ørnehoveder. Både roserne og ørnen er direkte inspireret af motiverne fra Roskildes byvåben, hvor ørnen og rosen udgør de centrale elementer.

Oprindeligt stod springvandet på det, man dengang kaldte “Rådhustorvet”, men O.H. Schmeltz havde faktisk også doneret penge og idéer til at rive en boligblok ned, som adskilte byens torve, så det store samlede Stændertorv, vi kender i dag, kunne blive en realitet (hvilket dog først lykkedes for alvor 10 år efter hans død).

3. Byens årlige studenterbad

I dag er Schmeltz’s springvand især kendt for at lægge vand til en helt særlig tradition. Hvert år i juni, når eleverne fra byens gymnasier – herunder det nærliggende Roskilde Katedralskole – springer ud som studenter, invaderes Stændertorvet af huer, sang og dyttende lastbiler.

Traditionen tro flokkes studenterne om springvandet. Der danses om det, og rigtig mange smider skoene for at dyppe fødderne, mens de mere dristige tager en hel dukkert i det lille bassin for at fejre eksamen.

4. Restaureringen

Da Stændertorvet gennemgik en stor og massiv renovering i perioden 2014-2016 (hvor pladsen blev brolagt på ny), trængte det gamle springvand også til en kærlig hånd efter at have stået i det fri i 121 år. Springvandet blev i den forbindelse taget ned, renset og nænsomt restaureret, så det i dag fremstår skarpt og velholdt som et elegant og historisk ankerpunkt mellem domkirken og byens handelsliv.

Spunken

“Spunken” er det lokale kælenavn (og i dag det reelle navn) for den lille, moderne pavillon- og kioskbygning, der står midt på Stændertorvet i hjertet af Roskilde. Den skiller sig ud med sit lille runde/ovale glaslokale og et ret stort, markant og fladt halvtag, der strækker sig ud over fliserne og skaber et overdækket areal.

Her er historien og status på torvets mest omdiskuterede bygning:

1. Født ud af torvets renovering (2015)

Spunken blev etableret som en del af den store, gennemgribende renovering af Stændertorvet, der stod på fra 2014 til 2016. Tanken fra kommunens og arkitekternes side var at skabe en moderne og diskret bygning, der kunne huse en lille café, en isbod eller kaffebar, som kunne trække liv og hygge til torvet uden at skygge for Domkirken og de historiske bygninger.

2. “Erhvervslivets forbandelse”

Selvom intentionerne var gode, har Spunken været berygtet i det roskildensiske handelsliv. Lokale medier har tidligere beskrevet, at overlevelsesraten for virksomheder i Spunken i lange perioder var tæt på nul procent.

Udfordringen er ganske simpel: Selve det indendørs bygningsareal under det store tag er bygget for småt. Der er dårligt plads til varelager, personale og de nødvendige maskiner til at drive en forretning rentabelt året rundt. Gennem tiden har forskellige forpagtere forsøgt sig med alt fra kaffe til indisk mad, men de fleste har måttet opgive kampen mod de trange kvadratmeter.

Nogle lokale borgere har endda foreslået at bygge en ekstra “knop” under den anden ende af taget for at fordoble pladsen, så det fx kunne fungere som et turistbureau.

3. Fra tom forretning til kreativt kulturhus

På trods af udfordringerne som forretningslokale har Spunken fået et nyt og meget mere succesfuldt liv som kulturelt knudepunkt. I dag overtages bygningen og området under halvtaget ofte af kommunen og byens kulturinstitutioner:

• Sommerliv på Stændertorvet: I sommermånederne laves området under Spunken om til en børne- og familieoase. Der bliver stillet trækasser frem med gadekridt og malertape, så børn kan dekorere fliserne, og der arrangeres små gadeteater-forestillinger og legestuer.
• Kunst og Lysfester: Bygningen bruges som “lærred” for Roskildes byliv. Museet for Samtidskunst har brugt Spunken til interaktive gåde- og performanceudstillinger, byens lokalhistoriske arkiv har lavet udstillinger med gamle fotos i ruderne, og under Roskildes årlige “Lysfest” har Spunken og pladsen under den været centrum for interaktive lysinstallationer, hvor borgere via cykelpedaler kunne styre lyset.

Så mens den måske ikke fungerede efter den oprindelige handelsplan, er Spunken alligevel endt med at samle folk – bare som et lille, kreativt og skævt forsamlingshus midt på torvet.

Parkering på pladsen

Diskussionen om parkering på Stændertorvet er et af de emner, der kan få temperaturen til at stige hurtigst i Roskilde. Det er en klassisk konflikt mellem ønsket om en levende, bilfri historisk bymidte og behovet for tilgængelighed for handel og borgere.

Her er de centrale punkter i debatten, som den har udspillet sig de seneste år:

1. Projekt “Sommerliv på Stændertorvet”

Siden 2023 har Roskilde Kommune gennemført forsøg, hvor parkeringen på Stændertorvet fjernes helt i juli og august.

• Formålet: At “fredeliggøre” torvet og give plads til udecaféer, leg, kultur og aktiviteter (ofte centreret omkring “Spunken”).
• Status 2026: Forsøget fortsætter i 2026, og debatten er stadig aktuel, da hver sommer fungerer som en test af, om torvet kan undvære bilerne permanent.

2. Argumenterne for et bilfrit torv

Tilhængerne (ofte anført af partier som SF og de Radikale samt lokale byplanlæggere) mener:

• Byens rum: Torvet er for smukt til at være en parkeringsplads. Uden biler kommer Domkirken og de historiske bygninger mere til deres ret.
• Sikkerhed og miljø: Det mindsker “søgetrafik” (biler, der cirkler rundt for at finde en plads) og skaber et tryggere miljø for fodgængere og cyklister.
• Handel: De henviser til undersøgelser, der viser, at folk, der går og cykler, ofte lægger flere penge i de lokale butikker over tid end bilister.

3. Argumenterne mod at fjerne parkeringen

Modstanderne (herunder mange butiksejere og partier som Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) frygter:

• Butiksdød: At detailhandlen vil lide, hvis kunderne ikke kan parkere tæt på. De mener, at bekvemmelighed er afgørende for at konkurrere mod RO’s Torv og nethandel.
• Tilgængelighed: At det bliver sværere for gangbesværede og ældre at besøge bymidten, hvis de skal gå langt fra et af parkeringshusene.
• Manglende alternativer: Kritikken går ofte på, at man fjerner pladserne (ca. 42 pladser), før man har sikret nok billig eller nem parkering andre steder i umiddelbar nærhed.

4. Den politiske skillelinje

Debatten er i høj grad blevet ideologisk. Hvor den ene side ser et bilfrit torv som et fremskridt for klima og byliv, ser den anden side det som “chikane” af bilister og en trussel mod byens vækst.

I 2024 og 2025 viste målinger fra kommunen, at besøgstallet på torvet faktisk faldt en smule i de bilfrie måneder, hvilket modstanderne har brugt som bevis på, at bilerne trækker folk til. Tilhængerne argumenterer omvendt for, at det skyldes vejret eller generelle tendenser i detailhandlen.

5. Den overordnede parkeringsstrategi

Kommunens officielle linje er at flytte parkering væk fra de centrale pladser og ind i de store parkeringshuse (som f.eks. Sortebrødre Plads). For at kompensere har man indført regler om, at de første to timer er gratis i hele bymidten, så længe man registrerer sin parkering – et forsøg på at række en olivengren til både de handlende og de miljøbevidste.

Kort sagt: Diskussionen handler ikke kun om 42 parkeringspladser, men om Roskildes identitet: Skal det være en moderne “oplevelsesby” på menneskers præmisser, eller en praktisk handelsby med nem adgang for alle?

Parkeringen i historisk/politisk perspektiv

Udviklingen af parkeringspladser i Roskilde afspejler direkte byens forvandling og den voksende biltrafik gennem tiden. Historien om parkering rummer både store byplanlægningsmæssige debatter, historiske fejltagelser og nødvendige løsninger for handelslivet.

Fra ingen problemer til voldsom bilvækst I 1920’erne var antallet af privatbiler så lille, at man slet ikke kendte til parkeringsproblemer i Roskilde. Men i takt med velstandsstigningen voksede udfordringerne massivt. Mellem 1955 og 1960 skete der mere end en fordobling af personbiler i byen, og manglen på p-pladser blev et betydeligt problem. I starten forsøgte man at løse trængslen i f.eks. Skomagergade med et sindrigt system, hvor man på lige datoer skulle parkere i højre side af gaden og på ulige datoer i venstre side – hvilket skabte en del forvirring for byens gæster. Selvom man på det tidspunkt allerede havde store parkeringspladser på den nydøbte O.H. Schmeltz Plads og ved Dronning Margrethes Vej, indgik manglen på markerede parkeringspladser alligevel som et stort emne i datidens valgkampe.

Hestetorvet – den store og udskældte parkeringsløsning Et af byens mest omdiskuterede p-tiltag skete på det historiske Hestetorv. I 1958 vedtog byrådet at lade et konsortium opføre et parkeringsanlæg på pladsen. Det førte i 1969 til et massivt byggeri, hvor et stort underjordisk parkeringsanlæg blev anlagt, hvilket krævede dybe udgravninger og fjernelse af utallige lastbillæs jord midt i byen. Beslutningen blev senere kraftigt kritiseret for at have ødelagt et dejligt, gammelt torv “for usle benzinpenge” for blot at forvandle det til et tungt betonlåg med en parkeringskælder under. I 1990’erne blev Hestetorvet dog heldigvis bygget om, parkeringskælderen blev sløjfet, og pladsen fik sit åbne, skrående terræn tilbage.

Voldsomme byplaner og debatten om plads I slutningen af 1960’erne var man så fokuseret på biltrafikkens behov, at en dispositionsplan fra 1967 oprindeligt foreslog at udlægge hele 60 procent af bymidten til parkeringspladser. Dette enorme tal blev heldigvis skåret ned til 25 hektar i den endelige konklusion.

Gennem årene har balancen mellem biler og bymiljø været et omstridt emne. Nogle mener, at mange parkeringspladser er helt afgørende for at bevare et aktivt by- og handelsliv, mens andre fremhæver, at pladsen i stedet bør bruges til at skabe bedre forhold for cyklister og gående. Parkeringsforholdene har også vist sig at være en stor udfordring på havnen, hvor man primært har måttet henvise gæster til Vikingeskibshallens eksisterende p-pladser i stedet for at anlægge nye anlæg ved vandet.

Nye løsninger: P-huse og store shoppingcentre For at skåne selve bykernen har der været debatteret muligheden for at bygge parkeringshuse ved byens indfaldsveje, hvilket ville kunne åbne op for at forskønne pladser som Schmeltz Plads og Sortebrødre Plads. En anden måde at udnytte pladsen på har været at overbygge eksisterende parkeringspladser, som da man overbyggede p-pladsen mod Læderstræde med en ekstra etage for at skaffe plads til yderligere 74 biler.

Den største nyere tilføjelse af parkeringspladser skete dog, da det moderne shoppingcenter RO’s Torv blev bygget ved Københavnsvej. Det store center bragte i første omgang ca. 800 nye parkeringspladser til byen, men i de store visioner for centerets udvikling var målet at kunne give byen ekstra 2500 parkeringspladser, til enorm gavn for både handelslivet og de mange togpendlere.

Også uden for bykernen spiller parkeringspladser en vigtig rolle for at få adgang til faciliteterne. Et godt eksempel er det store natur- og fritidsområde Hedeland, hvor man helt bevidst har anlagt over 20 større og mindre parkeringspladser langs områdets yderkanter, så besøgende altid har nem og tæt adgang til den del af naturen, de ønsker at besøge.

FDF’s Børnedyrskue – En fest for børn og kæledyr Gennem flere årtier dannede FDF i Roskilde rammen om et helt særligt børnedyrskue, der var et kæmpe tilløbsstykke for byens børn og familier. Lokale børn mødte op med deres kæledyr, som da en dreng i starten af 1970’erne stolt fremviste sit barndomshjems hunde.

I maj 1975 afholdt man et stort jubilæums-børnedyrskue ved FDF-huset på Køgevej 100. Dyrskuet blev åbnet med manér af byens borgmester, som selv kørte en hestevogn frem til pladsen. Arrangementet satte besøgsrekord, men festlighederne var samtidig blandet med vemod, da det gamle FDF-hus stod foran en nedrivning på grund af en kommende vejomlægning. Børnedyrskuet overlevede dog flytningen og voksede sig endnu større; da FDF/FPF i 1981 afholdt børnedyrskuet for 16. gang, deltog der hele 700 dyr i skuet.

Kongeriget Elleore – Verdens mindste kongerige Ude i Roskilde Fjord, ud for Veddelev, ligger den lille ø Elleore, som gemmer på en af de mest finurlige og skæve historier i Danmark. Før øen blev et kongerige, var dens første kendte “beboere” faktisk to løver. De blev sat ud på øen i 1907 i forbindelse med filmdirektør Ole Olsens optagelser til den berømte stumfilm Løvejagten, hvor løverne blev skudt som en del af filmens dramatiske plot.

Vi har også lavet en lille podcast om øriget!

I 1944 blev øen købt af en gruppe lærere fra København, som proklamerede den for et selvstændigt kongerige. I dag fungerer det lille rige som en humoristisk og traditionsrig mikronation. Øen har sin egen møntfod, sine egne frimærker og julemærker, og sågar sin helt egen tidszone.

Det meste af året er Elleore forladt af mennesker og beboet af knopsvaner og andre fugle, men i én uge hvert år vender det “elliske” folk tilbage for at fejre den såkaldte Elleuge. Rigets hovedstad hedder Maglelille, og i midten af den finder man Kongens Gammeltorv, hvor den elliske fane, Ellebrog, vajer stolt i vinden. Kongeriget er fyldt med faste traditioner og ceremonier, som blandt andet kulminerer i et årligt hofbal. I 2004 kunne den lille stat midt i fjorden fejre sit 60-års jubilæum, hvor Kong Leo den tredje og Dronning Carina repræsenterede riget med pragt, pomp og kippen med flaget. Øen har gennem tiden også været et yndet udflugtsmål, og der har i perioder været arrangeret sightseeing-sejladser derud for nysgerrige turister.

Se vores avancerede kunstguide her.

Og brug vores kort over kunstværkerne. Som også bruger kunstguiden ovenover.

Vi har også lavet podcast hvor vi fortæller om kunsten.

Roskilde Kommunes politik for kunst i det offentlige rum har udviklet sig fra at handle om faste økonomiske procenter til en langt dybere integration af kunsten i byplanlægningen.

1 %-reglen ved nybyggeri Historisk set har det gennem adskillige år været en gældende regel i kommunen, at der ved offentligt nybyggeri skulle afsættes 1 % af byggesummen til kunstnerisk udsmykning. Denne praksis har sikret æstetiske løft mange steder i byen og har givet mulighed for fantasifulde løsninger, som rækker ud over blot at opstille en traditionel skulptur foran en bygning.

Kunst som en integreret del af byudviklingen I nyere tid har kommunen aktivt forsøgt at ændre kunstens rolle, så den ikke blot fungerer som løsrevet “pynt”, der kommer til som en eftertanke, men i stedet integreres helt fra begyndelsen af et byggeprojekt.

Dette kom især til udtryk under udbygningen af den nye bydel Trekroner, hvor kommunen i samarbejde med Statens Kunstfond valgte at gå nye veje og udvikle en helhedsorienteret kunstplan. Formålet var at lade kunstnere bidrage med “irrationelle momenter”, der kunne skabe variation og give den nye bydel sin helt egen identitet og historie. I denne politik skelner kommunen mellem:

• “Kunsten der bliver”: Permanente kunstværker, som integreres direkte i bygninger, parkeringspladser eller stiforløb – ofte skabt i et tæt samarbejde mellem arkitekter og kunstnere.
• “Kunsten der kommer og går”: Midlertidige begivenheder og værker, som kun findes i en periode, men som er med til at skabe identitet og erindring på stedet. Fra politisk side er det desuden blevet understreget, at tidlig inddragelse af kunstnere ikke nødvendigvis gør byggerierne dyrere, da kunstnerne ofte kan bidrage med alternative løsninger inden for det allerede fastsatte budget.

Modtagelse af private kunstgaver Kommunen tager også imod kunstgaver doneret af det private erhvervsliv, hvilket har skaffet byen markante værker, som ellers ikke ville have været mulige. Kilderne påpeger dog, at det kræver både politisk mod og offentlige midler at tage imod disse gaver, da kommunen selv skal betale for en solid forankring og opstilling af værkerne, ligesom politikerne skal kunne stå på mål for den borgerkritik, der ofte følger med offentlig kunst.

Formidling af den offentlige kunst For at sikre, at byens borgere og gæster får glæde af den offentlige kunst, har kommunen i samarbejde med Roskilde Kunstforening og lokale erhvervsdrivende også arbejdet med formidling. Dette indebærer blandt andet oprettelsen af en lettilgængelig elektronisk kunstguide, der registrerer al offentligt tilgængelig kunst i kommunen og gør det nemt at finde frem til værkerne og historierne bag dem.

Udfordringer med vedligehold og placering Selvom kommunen har ambitiøse kunstplaner, nævnes der også en vis kritik af, hvordan eksisterende kunst nogle gange bliver behandlet. Eksempelvis er der eksempler på, at ældre skulpturer i kommunens eje er blevet trængt ind i ubemærkede hjørner i forbindelse med institutionsudvidelser, eller at værker er endt med at stå visuelt og pladsmæssigt i klemme i moderniserede byrum.

Hør også vores podcast om kunsten på RO’s Torv.

Da indkøbscentret RO’s Torv åbnede i 2003, var det med en klar ambition om at skabe mere end blot et sted for handel; arkitekterne ønskede at indbygge “pauser” i centret, hvor de besøgende kunne slappe af, lade sig inspirere og få en æstetisk oplevelse. Resultatet blev en massiv og helt unik kunstnerisk udsmykning bestående af i alt 28 kunstværker skabt af 12 forskellige kunstnere specielt til RO’s Torv. Som kunstnerisk konsulent og koordinator for hele udsmykningen fungerede Steffen Hansen fra det daværende Galleri 108 på Roskilde Gasværk.

Kunstnerne fik fuld frihed til at udforme deres værker, men der blev stillet ét ufravigeligt, funktionelt krav: De kunstværker, der blev placeret på gulvet og torvearealerne, skulle kunne bruges som pauseområder, hvor man kunne sætte sig, og hvor børn kunne klatre og lege, samtidig med at kunsten kunne nydes.

De fem kilder Et bærende element i udsmykningen er fem kildeskulpturer, der er opkaldt efter historiske Roskildekonger: brødrene Ro og Helge, deres far Halfdan, samt kongerne Sven Tveskæg og Harald Blåtand.

• “Ro’s Kilde” er en stor granitskulptur på hovedtorvet skabt af billedhuggeren Bjørn Poulsen, som også står bag den store plastmobile over indgangen mod Københavnsvej.
• “Harald Blåtands Kilde” er udført i rustfrit stål af den jyske kunstner Frode Steinicke og trækker horisontale og vertikale linjer, der appellerer til at gå på opdagelse i skulpturens kubusformer.
• “Helges Kilde” er en vandtrappeskulptur skabt af fire bronzefragmenter af den italiensk-danske kunstner Andrzej Lemiszewski.
• “Sven Tveskægs Kilde” er den største af vandskulpturerne og er placeret udenfor mod Københavnsvej som et flot vartegn, skabt af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted.
• “Halfdans Kilde” har på spændende vis fået integreret lyskunstneren Steffen Tasts værk “Plejades Slør” i sig.

Granitbænke, lyskunst og farveorgler Udover kilderne rummer centret en række andre markante, integrerede værker:

Biografens facade: For at udsmykke biografens vægge ud mod det indre torv udskrev man en konkurrence på Kunstakademiet i København. Vinderne blev to afgængere, Michael Boelt Fischer og Jacob Hunosø, som skabte et værk stærkt inspireret af de “farveorgler”, der bruges til at kommunikere med rumvæsener i Steven Spielbergs science fiction-film Nærkontakt af 3. grad.

14 udhuggede granitbænke: Billedhuggeren Laila Westergaard har skabt 14 bænke fordelt over hele torvet. Hun har anvendt en ekstremt krævende teknik, hvor hun med hammer og mejsel har hugget figurer ned i højpoleret bornholmsk granit, så hver fjernet flig på en halv millimeter fremstår som en hvid ridse i stenen.

Lysskulpturen “Galaxe”: Lyskunstneren Steffen Tast har skabt i alt tre værker til centret, hvoraf det mest iøjnefaldende er “Galaxe” – en enorm, kuppelformet lysskulptur ophængt ved nedgangen til den vestlige butiksdel. Dette specifikke kunstværk blev ved en reception dagen før åbningen afsløret som værende dedikeret til minde om Roskildes tidligere, markante borgmester, Henrik Christiansen.

Roskilde har et utroligt rigt og mangfoldigt kunstnerliv, der strækker sig fra guldalderens berømte malere til eksperimenterende samtidskunst og monumentale skulpturer i byrummet.

Guldalderen og 1800-tallets malere Allerede i begyndelsen af 1800-tallet tiltrak Roskilde store kunstnere. Den norske maler Johan Christian Dahl (J.C. Dahl) besøgte byen i årene 1813-1815 og igen i 1828, hvor han fangede fjordens liv og udsigten mod Domkirken på sine friske skitser. Guldaldermaleren Wilhelm Marstrand boede i byen i 1840’erne, og han skabte blandt andet den berømte og humoristiske fugleskydningsskive for købmand Søren Borch i 1841.

Samtidig skildrede Jørgen Roed byens miljø med sine fine og detaljerede sommer- og vintermalerier af Domkirken set fra Bondetinget. Også bysbarnet, maleren og arkæologen Jacob Kornerup, har sat et massivt aftryk ved at dokumentere byens gader, kirken og egnens fortidsminder i utallige akvareller.

L.A. Ring og Sct. Jørgensbjerg En af de absolut mest markante skikkelser i byens kunsthistorie er L.A. Ring. Efter at have boet i Baldersbrønde, flyttede han som 60-årig til Sct. Jørgensbjerg, hvor han boede de sidste 19 år af sit liv frem til sin død i 1933. Her malede han over 100 landskabs- og landsbybilleder fra Roskilde og omegn. Ring havde desuden et spændende, fagligt samspil med den lokale fotograf Kristian Hude, som dokumenterede Rings arbejde. I dag kan man komme helt tæt på kunstneren i hans gamle atelier i Brøndgade, som nu er indrettet som besøgscenter.

Moderne billedkunstnere I nyere tid har byen fostret og tiltrukket stærke navne. Den Roskilde-fødte Jørgen Boberg voksede op og blev en af landets helt store surrealister og portrætmalere, som blandt andet malede Dronning Margrethe og modtog den prestigefyldte Thorvaldsen Medaille. En anden central profil er Lars Rasmussen, hvis magiske realisme og fremragende portrætter (blandt andre Lise Nørgaard og biskop Jan Lindhardt) er vidt anerkendte. Også impressionisten Jeppe Drews kan fremhæves som en populær kunstner, der især har skildret fjorden og Jyllinge.

Skulpturer og kunst i byrummet Roskildes gader, parker og pladser fungerer næsten som et udendørs galleri. Ved Amtsgården (i dag rådhus) opstillede Robert Jacobsen i 1976 sin enorme jernskulptur “Fortid – Nutid – Fremtid”, og ved samme bygning finder man store værker af billedhuggerne Gerhard Henning (bl.a. “Susanne” og “Siddende pige”) og Gottfred Eickhoff (kvindefiguren “Sol” / “Guapa”).

På Hestetorvet troner Peter Brandes’ imponerende værk “Roskildekrukkerne”, tre gigantiske krukker skabt til byens 1000-års jubilæum i 1998, som er blevet et vartegn for byen. Dertil kommer den lokale billedhugger Gudrun Lauesen, som gennem mange år har beriget Roskilde med sine levende og karakteristiske dyreskulpturer.

Gallerier og Kunstinstitutioner Forankringen af kunstlivet bæres i høj grad af byens institutioner og frivillige kræfter:

Det gamle Gasværk på havnen er forvandlet til et sandt eldorado for kreativitet og huser arbejdende kunstnerværksteder (f.eks. for Lars Rasmussen og glaskunstneren Skak Snitker) samt markante gallerier som det nuværende RoS Gallery og tidligere Galleri 108.

Roskilde Kunstforening, stiftet i 1940, hører til blandt landets største og driver udstillingsstedet i Palæfløjen lige ved Domkirken. De arrangerer årligt den populære, censurerede udstilling “Roskilde Åben”, som giver både etablerede kunstnere og stærke, lokale talenter en platform.

Museet for Samtidskunst åbnede i 1991 i Det Gule Palæ og blev Danmarks første museum dedikeret til de allernyeste kunstformer som lyd, video og performancekunst. Museet er internationalt anerkendt og har blandt andet haft tæt samarbejde med Fluxus-bevægelsen og Yoko Ono.

Roskilde har gennem årene udviklet sig til en spændende kunstby med et rigt udvalg af private gallerier, der sammen med Museet for Samtidskunst og Kunstforeningens udstillinger i Palæfløjen skaber et stærkt kunstcentrum. Kilderne fortæller om flere markante gallerier, der har præget byen:

Galleri Sct. Agnes – Byens avantgarde-pioner Et af de mest banebrydende gallerier var Galleri Sct. Agnes. Det blev åbnet i 1975 i Skomagergade 9 af ildsjælen Valborg Nørby og Aase Brærenholdt,,. Galleriet var stedet, man tog hen for at se den nyeste kunst, og det viste alt fra det pæne til den mest eksperimenterende kunst i 1970’erne,. Galleriets virke kulminerede i 1985 med “Festival of Fantastics”, der samlede den excentriske kunstgruppering Fluxus i byen. Galleriet lagde desuden lokaler til musik og vise-eftermiddage, inden det i starten af 1990’erne flyttede ind i Palæet ved Domkirken,.

Kunst på det gamle Gasværk Det gamle gasværk på havnen er blevet forvandlet til et sandt eldorado for gallerier og kunsthåndværk og fungerer i dag som et vigtigt knudepunkt i byen,.

• Galleri 108: Blev anset for at være et galleri passet flot ind i det bevaringsværdige hus. Det blev drevet af Steffen Hansen og hans hustru Cate, og lagde blandt andet vægge til værker af Jørgen Boberg samt Gunnar Willes udstilling “Skæve vinkler på Roskilde Festival gennem 30 år”,.
• RoS Gallery: Et af de nyeste og største tiltag på Gasværket. Galleristerne Anne-Marie Jansen og Peter Beim overtog galleriet i 2022 med en ambition om at skabe et sanseligt inspirationsrum og en “kunstnerisk legeplads”,. Galleriet breder sig over hele fem etager og gør op med de klassiske, hvide gallerivægge ved at bruge stærke pangfarver,. Her udstilles både gadekunst, pop art og surrealisme, herunder high-end investeringskunst af provokunstneren Marco Evaristti og maleren Mette Egebæk,,. I juletiden forvandles de fem etager til et hyggeligt og unikt julegalleri,.
• Galleri NB og Skak Snitker: På gasværket har man også kunnet finde Galleri NB, der blandt andet har udstillet den norske kunstner Kjell Nupen, samt Skak Snitkers glasgalleri, der er et meget kendt, arbejdende værksted med en særlig varm og menneskebåret sjæl,.

Galerie Stender – Et “lille Louisiana” I 1992 fik Roskilde sit eget “lille Louisiana”, da Galerie Stender flyttede fra Frue Kirke Stræde til større lokaler i Blågårdsstræde 6,. Lokalerne var VVS-firmaet C.C. Olsens gamle blikkenslagerværksted, som blev bygget om. Med flytningen fik galleriet en bedre beliggenhed og en stor have, der blev indrettet til udstilling af skulpturer.

Andre lokale gallerier

• Galleri Working Art: Blev skabt af billedkunstneren og underviseren Kirsten Fagerli. Det fungerede som et fællesskab, hvor 11 kreative kunstnere benyttede galleriet til at få deres værker ud til offentligheden.
• Galleri Labr: Nævnes som en engageret lokal aktør, der blandt andet har sponsoreret fine præmier til kåringen af arkitekturprisen “Årets Hus” i Roskilde.

Når man taler om gallerier i Roskilde, må man endelig ikke glemme Palæfløjen (drevet af Roskilde Kunstforening), som siden 1991 har fungeret som et stort og velrespekteret udstillingssted i Det Gule Palæ, og som blandt andet er kendt for den åbne, censurerede efterårsudstilling “Roskilde Åben”. (Roskilde Kunstforening er flyttet fra Palæfløjen til nye lokaler på 3. sal i Sukkerloftet på Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde, pr. januar 2026. Flytningen skyldes, at Palæfløjen skal indgå i et nyt verdensarvscenter.)

Teaterlivet i Roskilde er både rigt og enormt mangfoldigt og spænder lige fra professionelt egnsteater og storslået udendørsopera til passionerede amatørgrupper og skolemusicals. Her er de vigtigste aktører og scener, som kilderne fortæller om:

Roskilde Teater – byens professionelle teaterformidler Roskilde Teater er en teaterforening, hvis primære formål er at købe professionelt turnéteater til byen for både børn og voksne. Hver sæson præsenterer de et bredt udbud af forestillinger, som tæller alt fra ny dramatik og klassikere til dans, musik og absurd teater. Fordi forestillingerne spænder så vidt, gør teaterforeningen meget ud af at finde den helt rigtige scene til det enkelte stykke. De helt store forestillinger spilles i teatersalen på Lynghøjskolen (som Roskildes byråd i 1970’erne fik bygget med hjælp fra bl.a. akustikere og scenemestre fra Det Kgl. Teater). Mere intime forestillinger sættes op i “Laboratoriet” på Musicon, mens cabareter ofte spilles på Gimle, og andre stykker finder vej til Ramsømagle Forsamlingshus, Byens Hus eller den gamle scene hos amatørteatret Lo Specchio.

Aaben Dans – Danmarks første danse-egnsteater I 2008 flyttede teatret Aaben Dans ind i de gamle, rå produktionshaller på Musicon og blev dermed Roskildes egnsteater. Det var det første egnsteater i Danmark, der havde den moderne dans som sit primære udtryk. Teatret, som ledes af Thomas Eisenhardt og Lisbeth Klixbüll, har som kerneopgave at skabe to nye forestillinger om året. De er kendt for at lave prisvindende (og Reumert-nominerede) forestillinger, der henvender sig til mennesker i alle aldre – lige fra babyer på et halvt år i stykket “IGEN” til ældre, svagelige borgere. Aaben Dans fungerer desuden som en dynamisk drivkraft (“en iltet flod”), der via initiativerne “Aabent Rum” og “Aabent Laboratorium” inviterer internationale kunstnere og unge, up-coming talenter til at arbejde og udvikle sig i teatrets lokaler.

Ambitiøst amatørteater og elevdrevne musicals På amatørscenen er Roskilde også stærkt repræsenteret:

• Teatergruppen De Slagfaste: Denne gruppe opstod i 1990 i kølvandet på udendørsforestillingen “Ambolt eller hammer”, som formidlede arbejderbevægelsens historie i Roskilde for næsten 2.500 tilskuere. De Slagfaste har en klar målsætning om at skabe forestillinger, der er underholdende, men som samtidig er debatskabende og samfundskritiske, båret af et fokus på solidaritet og fællesskab. I 1998 lavede de f.eks. den store friluftsforestilling “I krig og kærlighed” om Roskildefreden, hvor bl.a. rigtige ryttere til hest medvirkede i Palægården.
• Lo Specchio: Byens ældste amatørteaterforening, der i 2003 kunne fejre sit 40-års jubilæum, og som fortsat holder liv i teaterånden i byen.
• Roskilde Katedralskole: Nævnes bør også gymnasiet, hvor mere end 100 elever hvert år stabler en gigantisk musical på benene. Det særlige her er, at det er 100 % elevstyret (inklusive instruktørerne), hvilket skaber et enormt stærkt fællesskab på tværs af årgangene.

Opera Hedeland under åben himmel Leder man efter den helt store, dramatiske scenografi, finder man den i amfiteatret i Hedeland Naturpark. Her opfører “Opera Hedeland” storslåede operaforestillinger under åben himmel for over 4.000 tilskuere af gangen. Naturparkens rå rammer inddrages aktivt, som f.eks. da scenen blev dækket af et tykt lag ægte sne, eller da over 550 tons sten, græs og vand blev brugt til at genskabe det skotske højland – oplevelser, der giver teatermagien en helt anden dimension end de indendørs scener.

Historisk set har teaterlivet altid haft en klangbund i byen. I gamle dage (og op i 1950’erne) var det eksempelvis festsalene på byens hoteller – især Hotel Prindsen og Højskolehjemmet (det senere Hotel Roar) – der dannede rammen, når der blev spillet lokale dilettantkomedier og revyer, eller når omrejsende teaterselskaber lagde vejen forbi Roskilde.

Roskilde Garden har æren af at være Danmarks ældste bygarde og blev stiftet den 25. juni 1935 af den lokale boghandler Andreas Flensborg. Idéen opstod, fordi Flensborg ønskede at skabe et festligt indslag, der kunne kaste mere glans og underholdning over byens årlige byfester.

Roskilde Garden 1960 foran byens Turistkontor på Stændertorvet. Og se flere billeder i Galleriet.

Den historiske uniform For at skabe et stærkt blikfang valgte man at iklæde byens realskoleorkester kopier af den historiske Roskilde Borgervæbnings gamle uniformer. På byens museum fandt man en bevaret uniform fra 1828, som oprindeligt blev båret af kaptajn Svejstrup, og man fik fremstillet 20 kopier af denne til orkesterets drenge. Det er denne tro kopi af uniformen fra starten af 1800-tallet, som garderne stadig bærer i dag.

Reorganisering og navneskift I 1946 tog byfestkomitéen, med sadelmagermester Friis Petersen i spidsen, initiativ til at reorganisere korpset. Her fik det officielt navnet Roskilde Borgervæbning, og man åbnede op for, at alle byens drenge kunne være med, ligesom aldersgrænsen blev hævet til 18 år. I løbet af 1950’erne begyndte der at dukke flere bygarder op rundt om i landet, og af pr-mæssige årsager valgte man at ændre navnet til det kortere og mere tidssvarende Roskilde Garden.

“Mod og Sindighed” Garden bærer en fane, der er en nøjagtig kopi af den gamle borgervæbnings fane fra år 1800, hvis original i dag hænger på byens rådhus. På fanen står indskriften “Mod og Sindighed”, hvilket lige siden har fungeret som gardens faste motto. At være garder kræver i høj grad denne sindighed; med op mod 50-60 årlige arrangementer og 75 øveaftener må drengene give afkald på meget fritid, men til gengæld bliver de en del af et helt særligt fællesskab. Roskilde Garden er i dag en af landets få rene drengegarder, hvor medlemmerne er i alderen 8-24 år.

Internationale optrædener og anerkendelse Gennem tiden har de unge musikanter optrådt for titusindvis af mennesker og rejst vidt omkring i verden som repræsentanter for byen. De har blandt andet åbnet “Hafniaden” i Idrætsparken med den amerikanske entertainer Danny Kaye og har spillet under Triumfbuen i Paris, i Barcelona og ved kongeslottet i Warszawa. Som en officiel anerkendelse for at være en fremragende ambassadør for byen, blev garden i 1979 tildelt Roskilde Turistpris.

Danmarksmesterskaber og 90-års jubilæum Musikalsk hører garden til i den absolutte elite i Danmark. Ved de nationale mesterskaber har de oftest klaret sig imponerende flot. Da Roskilde selv var værtsby for DM i 1995 (i anledning af gardens 60-års jubilæum), fik garden en flot samlet tredjeplads. Siden har de flere gange vundet guld, blandt andet i 2009, og senest genvandt de titlen som Danmarksmester i 2024.

I 2024 og 2025 kunne Roskilde Garden dermed fejre sit 90-års jubilæum på toppen af deres felt. Dette blev markeret med en række arrangementer i byen, herunder en stor udstilling i Bibliotekshaven og en paneldebat, hvor man blandt andet diskuterede gardens enorme betydning for unge, deres evne til at fastholde byens traditioner, og hvordan de fortsat fornyer sig, så de er et relevant fællesskab i en moderne verden.

Musikken er dybt forankret i Roskildes DNA, lige fra de ældste tiders kirkemusik til moderne pop og rock. Byrådet har ligefrem vedtaget den ambitiøse strategi “Musikbyen Roskilde”, hvor musikkens kraft bruges som et bærende element for byens identitet, kulturliv og erhvervsudvikling. Selvom Roskilde Festival er byens helt store flagskib, byder byen året rundt på et enormt og mangfoldigt musikliv. Her er de vigtigste musikalske institutioner og arrangementer i byen:

Klassisk musik og opera

• Schubertiade Roskilde: En international klassisk musikfestival, der hvert år trækker anerkendte internationale ensembler og tusindvis af gæster til byen. Koncerterne afholdes i spektakulære rammer, f.eks. i Vikingeskibshallen med udsigt over fjorden, i Roskilde Domkirke og i Guldaldersalen på Hotel Prindsen.
• ROZEbørnekoncerter: Et unikt initiativ, der arrangerer offentlige koncerter med klassisk musik (kammer- og symfonikoncerter, ballet, opera) skræddersyet specifikt til børn, for at give dem en introduktion til den klassiske musiks verden på et højt kvalitativt niveau.
• Opera i Roskilde: En fast og populær tradition, hvor sangere fra bl.a. Den Kongelige Opera giver stemningsfulde friluftskoncerter i Palæets gård, ofte akkompagneret af gæsternes medbragte madkurve og god vin.
• Roskilde Domkirke: Kirken danner ramme om et væld af musikalske aktiviteter, herunder ugentlige orgelkoncerter i sommerhalvåret, opførelser af store korværker (som Händels Messias) samt optrædener fra kirkens egne internationalt anerkendte drenge- og pigekor.

Det rytmiske puls: Rock, Pop og Unplugged

• Gimle: Byens regionale spillested og ungdomskulturhus. Gimle er drevet af dedikerede frivillige og er et musikalsk kraftcenter med op mod 400 årlige arrangementer, der spænder lige fra etablerede stjerner til smalle genrer og upcoming bands.
• Roskilde Unplugged: En musikfestival, der rykker musikken helt ud i gadebilledet. Der afholdes omkring 50 uformelle koncerter over to dage på små scener i byens porte, baggårde og torve for at skabe en særlig, intim musikalsk stemning i bymidten.
• Roskilde Kongres- & Idrætscenter: Udover idræt danner hallerne ramme om helt store indendørs koncerter og shows med store danske og internationale kunstnere.

Jazz, folkemusik og fællessang

• Roskilde Jazz Days og Lørdagsjazz: Byen har et stærkt jazzmiljø med den årlige festival Roskilde Jazz Days samt “Lørdagsjazz” på Gimle og koncerter i f.eks. Skt. Ibs Kirkeruin og Farvehusets gård.
• Folkemusik (Lirum Larum): Siden 1970’erne har Roskilde været et brændpunkt for dansk folkemusik. Foreningen Folk Roskilde Lirum Larum har i årtier arrangeret folk-koncerter og spillemandsstævner, der har sat spot på de danske musikalske rødder.
• Sjælland Synger: I Roskilde Kongres- & Idrætscenter mødes hundredvis af sangglade borgere fra hele Sjælland til store fællessangsarrangementer, der hylder den danske sangskat og skaber et fantastisk socialt sammenhold.

Udendørs traditioner og stolt by-historie

RAGNAROCK: Som kronen på værket i “Musikbyen” ligger Danmarks Rockmuseum i bydelen Musicon. Museet er ikke et klassisk, stille museum, men et interaktivt og farverigt oplevelsescenter, der formidler pop-, rock- og ungdomskulturens historie i Danmark fra 1950’erne til i dag.

Byparkskoncerter: En sommertradition, der trækker tråde helt tilbage til 1920’erne. Hver sommer afholdes der en række gratis, velbesøgte koncerter i Byparken med kendte kunstnere under åben himmel.

Roskilde Garden: Danmarks ældste bygarde og regerende danmarksmester er et festligt indslag i bybilledet. Drengene marcherer og spiller op til 60 gange om året ved byfester, koncerter og jubilæer og er en stor musikalsk stolthed for byen.

Vi har snakket med de sidste 3 borgmestre og du kan høre podcast om Poul Lindor Nielsen, Joy Mogensen og Tomas Breddam ved at trykke.

Før 1919 var borgmesteren i Roskilde en kongevalgt embedsmand, der var kommet udefra, og som udover at være borgmester også fungerede som byens politimester. Fra denne tidlige periode kender vi blandt andre Bernt Meier fra 1600-tallet samt justitsråd Laurits Foss og justitsråd Blechingberg i 1800-tallet.

I april 1919 skete der et markant skifte, da byen fik sin første folkevalgte borgmester. Valget faldt på den konservative I. C. Sørensen, som sad på posten indtil sin død i efteråret 1928. Han blev midlertidigt afløst af venstremanden, brygger H. Christiansen, inden Socialdemokratiet og De Radikale ved valget i 1929 erobrede flertallet. Her fik Roskilde sin første socialdemokratiske borgmester, redaktør V. Nørregaard.

Efter Anden Verdenskrig blev socialdemokraten Wm. Willumsen valgt i 1946, men han blev i 1950 slået af den radikale murermester Løve Jørgensen, der blev en meget populær figur i byens styre. Da han trådte tilbage i 1960, blev han afløst af socialdemokraten Børge Juel Hansen, der i sit årti som borgmester fik stor betydning for byplanlægningen og fremtidsdebatten, indtil han i 1970 forlod posten for at blive den første borgmester for det nye Roskilde Amt.

I starten af 1970’erne styrede den radikale revisor Arthur Jacobsen byen, og i 1974 skabtes der historie, da Roskilde fik sin første kvindelige borgmester, Grete Munk.

Socialdemokraten Lisbeth Olsen formåede at samle flertal for sig sidst i 1970’erne og sad som borgmester i starten af 1980’erne. Hun blev i 1985 afløst af sin partifælle Henrik Christiansen, der i dag huskes som en utrættelig og stædig strateg. Han var den drivende kraft og katalysator bag en lang række af de projekter, der forvandlede Roskilde fra provinsby til moderne by – herunder udviklingen af Trekroner, RUC, Museumsøen og bymidten. Trods en blodprop i 1987 fortsatte han sit hæsblæsende virke frem til sin død efter lang tids sygdom i november år 2000.

Efter Henrik Christiansens død overtog Jette Kristensen (S) kortvarigt kæden, hvorefter Venstremanden Bjørn Dahl indtog borgmesterkontoret den 1. januar 2002. Bjørn Dahl hyldes i kilderne som en “musisk og tillidsfuld” borgmester, der foretrak konsensus frem for konfrontation og skabte bredt samarbejde i byrådet.

Da kommunalreformen trådte i kraft (2007), og Roskilde, Gundsø og Ramsø blev slået sammen til den største kommune på Sjælland uden for København, blev Ramsøs daværende borgmester Poul Lindor Nielsen (S) valgt til at lede den nye, store kommune. Han sad i fire spændende og udfordrende år, hvor de tre forskellige kulturer skulle smedes sammen.

Den 25. maj 2011 overtog Joy Mogensen (S) borgmesterkæden. I den allernyeste tid i kilderne (fra 2019) er det Tomas Breddam (S), der har sat sig i borgmesterstolen med et udtalt fokus på at skabe respekt for fællesskabet, de ældre og kommunens klima.

Gustav Wied (Forfatter) Den berømte forfatter flyttede til Roskilde omkring århundredeskiftet og fik opført sit særprægede hus “Kastellet” på Byvolden/Hedegade, hvor han boede frem til sit selvmord i 1914. Her skrev han nogle af sine største værker, herunder romanen “Livsens Ondskab” og satyrspillet “Dansemus”. Han var en yderst kendt figur i bybilledet, men han blev også frygtet af det lokale borgerskab, fordi mange troede, at han brugte dem som direkte modeller for sine uheldige litterære karakterer som f.eks. “Tummelumsen” og “Knagsted”. For at ære hans minde og forfatterskab stiftede man i 1938 Gustav Wied Selskabet.

L.A. Ring (Maler) og Kristian Hude (Fotograf) Den anerkendte maler L.A. Ring boede de sidste knap 20 år af sit liv i Roskilde, hvor han i 1913-14 fik bygget et hus med atelier på Uglebjerg ved Sct. Jørgensbjerg. Herfra malede han et utal af sine berømte landskabs- og hverdagslivsbilleder. Ring havde et nært venskab med den lokale fotograf Kristian Hude. Hude var akademiker, men valgte fotografiet som levevej og skildrede især de fattige kår i byen. De to kunstnere inspirerede hinanden dybt, brugte hinanden som modeller og efterlod et uvurderligt visuelt minde om byens fortid.

Lise Nørgaard (Forfatter og journalist) Lise Nørgaard er opvokset i Roskilde som datter af grosserer Harry A. Jensen og arbejdede i sine unge år som journalist på Roskilde Dagblad. Som anerkendelse for at have gjort byen kendt langt ud over landets grænser med sine kærlige og humoristiske beskrivelser – ikke mindst i forbindelse med “Matador” – blev hun udnævnt som Roskildes allerførste ambassadør.

Henrik Christiansen (Borgmester) Som borgmester gennem 15 år satte han et enormt fingeraftryk på det moderne Roskilde. Han beskrives som en drivende kraft med store visioner, der formåede at forvandle byen gennem langsigtede projekter som totalrenoveringen af havneområdet (fra “grim ælling til smuk svane”) og udviklingen af den nye bydel Trekroner. Som et evigt minde om hans indsats er lysskulpturen “Galaxe” på RO’s Torv tilegnet ham.

Hakon Brinch (Læge) En meget markant lægepersonlighed i byen (1888-1961), som udover sin lægegerning var kendt for sin store humoristiske sans. Han brugte flittigt Storm P-tegninger, som han klippede ud og lånte til sine patienter som en utraditionel kur mod depression. Lokalhistorisk krediteres han desuden for at have skabt Veddelev Strand-området.

Arthur Fang (Lokalhistoriker og journalist) En blændende iagttager og formidler af byens historie, som var med lige fra det allerførste nummer af “Jul i Roskilde” udkom i 1925. Gennem sine mange bøger og artikler sørgede han for at indsamle og bevare viden om alt fra byens ildebrande og gamle vægtere til maleren L.A. Ring, som han var personlig ven med.

Hans Matthison-Hansen (Domorganist) På direkte anbefaling fra komponisten C.E.F. Weyse fik den dygtige unge organist Hans Matthison-Hansen i 1832 embedet ved Roskilde Domkirke. Han hævdede sig fornemt som både organist og komponist, og han skabte en række betydelige fantasier for orgel samt instrumentalmusik, der gav ham stor anerkendelse i både ind- og udland.Erhvervslivets pionerer Byen har også været præget af stærke erhvervsfolk. Smedemester Ole Petersen etablerede i 1867 Maglekilde Maskinfabrik, der voksede til at blive en af landbrugets og andelsbevægelsens store maskinleverandører. Købmand Anders Borch omtales som Roskildes absolutte matador i 1800-tallet, en rig storkøbmand der dominerede byens liv. Dertil kommer tømrermester-dynastiet Weber, grundlagt af Johan Lorentz Weber i 1830, som gennem fire generationer frem til 1961 stod for store byggerier i byen og sideløbende fungerede som ulønnet brandkorps for Domkirken.

Caroline Sophie Ebbesen

Også kaldt Karoline Ebbesen. 

Caroline Ebbesen var en tekstilkunstner og tegner, der producerede hovedparten af sine værker under sin langvarige indlæggelse på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Karoline Ebbesen blev født i 1852 og var indlagt på Sankt Hans fra slutningen af 1800-tallet og frem til sin død i 1936.

Hendes kunstneriske virke omfatter tekstiler, broderier, collager, tegninger og tekst, og hun udviklede endda sin egen skrifttype og alfabet. 

Her skabte hun et helt særligt univers af tegninger og tekster – et kunstnerisk sprog præget af rytme, gentagelser og fantasi. 

I mange år blev hendes værker primært set gennem den psykiatriske historie, de var en del af. I dag bliver de i stigende grad anerkendt som et enestående kunstnerisk udtryk.

I dag anerkendes hendes livsværk på lige fod med samtidskunstnere, og værkerne udstilles blandt andet på Museet for Samtidskunst i Roskilde. 

Pladsen ved Centralmagasinet på Sankt Hans er opkaldt efter hende og hedder Karoline Ebbesens Plads hvor der skal opstilles et mindesmærke i 2027. Med et mindesmærke på Sankt Hans ønsker man at give hendes kunst en synlig plads i landskabet, hvor hun selv levede og arbejde 

Kulturpersonligheder og Betydningsfulde Kvinder

Der bliver mange steder i denne oversigt nævnt frivillighed. Og vi har også skrevet og podcast’et meget om emnet. Se vores artikel om Frivilligcenter Roskilde og vores podcast om frivillighed. Man kan også se en oversigt over de frivillige foreninger på Frivilligcenter Roskildes hjemmeside – og du bliver blæst bagover.

Hele 43 procent af borgerne i Roskilde er frivillige i løbet af et år, hvilket gør det personlige engagement og viljen til at løfte i flok til en dybt forankret del af byens DNA. Historierne om frivillighed spænder over alt fra verdenskendt musikkultur til hverdagens sociale støtte:

Roskilde Festival og Gimle: Ungdomskulturens motorer Det mest monumentale eksempel er Roskilde Festival, hvor over 31.000 frivillige hvert år samles for at bygge Danmarks fjerdestørste by op fra bunden. Frivillige fra hundredvis af lokale idræts- og kulturforeninger driver festivalens boder og vagthold, hvilket genererer enorme overskud, som foreningen ubeskåret deler ud til humanitære og almennyttige formål. Også det regionale spillested Gimle er skabt af og drives af frivillige ildsjæle. En kerne på over 100 frivillige (især unge) står for alt fra at booke morgendagens stjerner i gruppen “Sound-Tjek” til at passe baren og scenen. For dem er det ikke bare gratis arbejde, men et stærkt socialt fællesskab, hvor man tager ansvar for byens liv.

Det humanitære og sociale netværk Frivillige spiller en livsvigtig rolle for byens udsatte. I Dansk Flygtningehjælp (Flygtningevennerne) hjælper over 50 roskildensere byens flygtninge med lektielæsning, myndighedskontakt og sociale udflugter, som for eksempel fællesture til Zoologisk Have. På Røde Kors Asylcenter i Roskilde gør omkring 80 frivillige en stor forskel ved at drive en genbrugsbutik (hvor beboerne kan købe tøj for en 2-krone), en cykelskole og en sprogcafé for at give asylansøgerne en mere tålelig og meningsfuld hverdag. Dertil kommer foreningen Gadespejlene, hvor ressourcestærke voksne frivilligt fungerer som mentorer og fortrolige støttepersoner for sårbare unge, og Nicolai Tjenesten, som blev oprettet af lokale ildsjæle for at tilbyde en anonym telefonlinje til mennesker med behov for at tale med nogen.

Idræt for alle aldre Historien om Roskilde Ældre Motion (RÆM) er beviset på frivillighedens kraft blandt seniorer. Foreningen er vokset til at være landets største af sin slags med næsten 3000 medlemmer, primært fordi foreningen bygger på den tro, at de ældre selv har lysten til at tage ansvar; i dag holdes foreningen kørende af over 190 frivillige ledere og instruktører. På samme måde driver ildsjæle og “frontløbere” løbeklubben Roskilde Motion, som med muntert fællesskab får både nybegyndere og erfarne løbere op af sofaen.

Kultur, byrum og krøllede idéer Den frivillige virkelyst gør også byen smukkere og mere spændende. På Vikingeskibsmuseet træder dedikerede frivillige til som “tilkaldevagter” for at beskytte skibene under stormfloder, ligesom de hjælper med formidling og digitalisering af arkiver. I Roskilde Byhave mødes byens borgere som frivillige “bylandmænd” for i fællesskab at så, luge og høste grøntsager for at fremme bæredygtighed. I en lidt mere skæv boldgade finder man Strikkemafiaen; en gruppe strikkeglade kvinder, der spreder glæde ved at klæde byens statuer i nissehuer til jul og trylle hundredvis af strikkede krokus og blomster frem til byens torve som forårsbebudere. Endelig har frivillige kræfter også forsøgt at berige filmlivet med foreningen Roskildebio.nu, der arbejder for at skabe en alternativ biograf i byen.

For at anerkende og fejre denne massive vilje til at gøre noget for andre, afholder kommunen hvert år Frivillig Fredag (og Frivilligugen), hvor byens tusindvis af ildsjæle hyldes for at være det lim, der binder Roskilde sammen.

Historien om idræts- og fritidslivet i Roskilde er en fascinerende fortælling om byens udvikling fra slutningen af 1800-tallet til i dag. Det er en historie, der bevæger sig fra uorganiserede brydekampe på byens værksteder til olympiske guldmedaljer og moderne eliteidræt.

Pionertiden: Fodbold, roning og kraftsport

De første sportsklubber i Roskilde opstod i slutningen af 1800-tallet, stærkt inspireret af den engelske sportskultur, der lagde vægt på organiserede konkurrencer. På fjorden var Roskilde Roklub blandt landets pionerer, da de stiftede klubben i 1890 og købte deres første båd i Nyborg. Allerede i 1904 kunne roerne indvie et flot klubhus af træ på havnen.

Blandt arbejderklassen var det især “kraftsport” som boksning, brydning og vægtløftning, der vandt frem. I starten fungerede de som opvisninger på markedspladser, eller som uformelle brydekampe i middagspausen på skomagerværkstederne i Hersegade, inden sportsgrenene fik faste regler og rammer.

Fodbolden fik også sit indtog. I 1898 blev “Roskilde Boldklub af 1898” stiftet med både fodbold og cricket på programmet. Men i 1906 besluttede en købmandssøn og hans venner i et baglokale ved havnen at stifte deres egen fodboldklub, som de kaldte “Søstjernen”. I 1911 lykkedes det Søstjernen at besejre den gamle 1898-klub, som med tiden svandt ind, hvorefter Søstjernen i 1926 skiftede navn til byens dominerende fodboldklub: Roskilde Boldklub af 1906 (RB 1906).

Organisering og store anlæg (1920’erne til 1950’erne)

I 1920’erne kom der for alvor system i idrætslivet, og kommunen begyndte at bakke op om udviklingen. I 1921 stiftedes Roskilde Tennisklub, i 1924 Roskilde Gymnastikforening, og i 1926 dannedes Roskilde Idræts Union (RIU) for at samle foreningerne. Det store gennembrud for udendørssporten kom i 1927, da Roskilde Idrætspark blev indviet i Rådmandshaven, hvilket gav fodbold- og atletikudøvere et moderne hjemsted.

Under 2. verdenskrig blev Roskilde Fjord et særligt fristed. Da farvandene udenfor var fyldt med miner, søgte mange sejlere ind i fjorden, som fik kælenavnet “Kravlegården”. Her kunne sejlsporten og fjordlivet blomstre i sikkerhed for krigens alvor. Efter krigen fulgte en absolut guldalder for Roskilde Roklub, der i 1948 bragte en historisk OL-guldmedalje hjem fra London i disciplinen toer med styrmand.

1950’erne bød også på nyskabelser som motorsport, da Roskilde Ring i 1955 blev anlagt i en nedlagt grusgrav og begyndte at trække tusindvis af tilskuere til byen.

Haller, svømmebade og breddeidræt (1960’erne til 1980’erne) Indendørssporten havde længe lidt under dårlige vilkår, men i 1959 blev Roskilde-Hallen indviet. Det førte til en nærmest eksplosiv vækst for særligt badminton og for Roskilde Håndboldklub af 1933 (RH 33). På samme måde gav indvielsen af Roskildebadet i 1961 svømmesporten en helt ny æra, hvor Roskilde Gymnastikforenings svømmere ryddede bordet ved de sjællandske mesterskaber. For at følge med den store befolkningstilvækst begyndte man i 1972 at tage det nye, store idrætsanlæg i Darup (Roskilde Idrætscenter) i brug.

Fritidslivet og foreningsøkonomien fik en gigantisk håndsrækning, da Roskilde Festival blev etableret i 1971. Festivalen blev et omdrejningspunkt, hvor byens idræts- og fritidsforeninger (som f.eks. Gymnastikforeningen) gennem frivilligt arbejde i madboder kunne tjene penge til nyt udstyr.

Moderne tider: Elite, seniorer og friluftsliv (1990’erne og frem)

I dag favner idrætslivet utroligt bredt – fra småbørn til ældre. Et fremragende eksempel er Roskilde Ældre Motion (RÆM), der blev stiftet i 1991 og i dag aktiverer næsten 3000 af kommunens seniorer med alt fra svømning og krolf til bowling.

På elitesiden har kommunen satset målrettet ved at blive en Team Danmark-kommune. Det har blandt andet givet et løft til FC Roskilde (en eliteoverbygning stiftet for at få byens fodbold tilbage i toppen) og Roskilde Bordtennis, hvor stjerner som Michael Maze har vundet store internationale mesterskaber. Også på vandet er traditionerne bevaret; i 2012 kunne Roskilde Roklub igen lade sig hylde på Rådhuset, da klubben vandt OL-bronze i London.

Fritidslivet udfolder sig i dag også i stor stil i byens omdannede naturområder. De udtjente grusgrave er blevet forvandlet til rekreative perler: Hedeland byder på skibakke og golf, mens de nyanlagte Lynghøjsøer i Svogerslev tiltrækker borgere med badesø, cykelruter og vild natur.

Historien om Roskilde Ældre Motion (RÆM) er fortællingen om et lille lokalt initiativ, der med tiden voksede sig til at blive Danmarks største idrætsforening for ældre.

Starten og RIU-udvalget

Det hele begyndte i 1989, da den nypensionerede Gunnar Stenbæk blev opfordret af Roskilde Idræts Unions (RIU) daværende formand, Ole Rasmussen, til at få byens pensionister i gang med at dyrke motion. Sammen med to andre tidligere RIU-formænd, Knud J. Hansen og Jørgen Svarre Nielsen, dannede han et ældreudvalg under idrætsunionen. Da de forsøgte at få byens eksisterende idrætsforeninger til at løfte opgaven, var der ingen interesse, så de tre ildsjæle besluttede at tage sagen i egen hånd.

Efter et velbesøgt informationsmøde i april 1991 begyndte de samme sommer med udendørsaktiviteter som cykling, traveture og petanque. Allerede til den første vintersæson i 1991 var de klar med instruktører og faciliteter til indendørs idræt som svømning, gymnastik, badminton, bordtennis og keglespil.

Fra udvalg til selvstændig forening

Succesen var enorm, og medlemstallet voksede støt år for år, båret frem af frivillige ledere og et meget lavt kontingent, hvor man kunne gå til flere aktiviteter for den samme pris. I 1997 valgte udvalget at indkalde til en stiftende generalforsamling og skabe en selvstændig forening. Årsagen var dels, at paraplyorganisationen RIU ikke selv burde drive aktiviteter, og dels et behov for at finde nye bestyrelsesmedlemmer efter Jørgen Svarre Nielsens død. Foreningens store succes førte til, at RÆM blev kåret som “Årets Idrætsklub” i Roskilde i 1997, og i år 2000 modtog de desuden Roskilde Sundhedspris for deres store sundhedsfremmende arbejde.

Frivillighed og stærkt socialt samvær

En af de vigtigste grundsten for foreningens succes har altid været balancen mellem motion og det sociale samvær. Der har fra starten været stor vægt på fællesskabet med fester, juleafslutninger og sommerudflugter til blandt andet Langeland.

Samtidig bygger foreningen på en helt særlig filosofi om frivillighed: Man påstår simpelthen, at der blandt de aktive, ældre medlemmer altid vil være lederemner, som har lyst til at tage ansvar – og det har vist sig at holde stik i praksis. De ældre opdager nemlig hurtigt den store glæde, der ligger i at gøre noget for fællesskabet og se andre blomstre fysisk og socialt.

Danmarks største ældremotionsforening

Foreningen har oplevet en eksplosiv vækst i takt med, at de store årgange er gået på pension, og de ældres bevidsthed om en aktiv og sund livsstil er øget betydeligt. Ved 20-års jubilæet i 2011 havde foreningen 1700 aktive medlemmer, og i 2019 var tallet vokset til næsten 3000 (helt præcist 2930 medlemmer), hvilket gjorde RÆM til Danmarks absolut største ældremotionsforening.

På dette tidspunkt tilbød foreningen 25 forskellige motionsaktiviteter – lige fra styrketræning, svømning og spinning til stolemotion, krolf og yoga – fordelt på mere end 133 hold og drevet af et imponerende korps på 193 frivillige ledere og instruktører.

Nu kan man jo ikke skrive om fordelene ved en by uden at snakke fodbold – Ja, fodbold er uden tvivl den største idrætsgren i Danmark målt på antal medlemmer i idrætsforeninger. I 2023 var der over 396.000 fodboldmedlemmer, hvilket gør det til den mest populære holdsport. 

I kilderne finder man en rig og farverig fodboldhistorie, der især kredser om byens store klubber: KFUM, Roskilde Boldklub af 1906 (RB 1906), Himmelev-Veddelev (HVB) og Svogerslev Boldklub, som senere fandt sammen i elitesatsningen FC Roskilde.

De tidlige år: Fra cricket til “Søstjernen” Den første fodboldklub i byen var faktisk “Roskilde Boldklub af 1898”, som i starten også gjorde sig meget i cricket, bragt til Danmark af engelske ingeniører. Men i 1906 besluttede en købmandssøn og hans kammerater nede ved havnen at stifte deres egen fodboldklub, som fik navnet “Søstjernen”. I 1911 lykkedes det Søstjernen at slå den gamle 1898-klub, og i 1926 skiftede Søstjernen officielt navn til Roskilde Boldklub af 1906 (RB 1906). RB 1906 blev byens absolut førende klub, som i 1950’erne kunne trække mange tusinde betalende tilskuere til kampene i Roskilde Idrætspark i Rådmandshaven. Det var i øvrigt i RB 1906’s ungdomsafdeling, at den senere professionelle landsholdsspiller Mark Strudal trådte sine første fodboldsko som 14-15 årig. Allerede ved klubbens 75-års jubilæum i 1981 tog RB 1906 de første skridt mod betalt fodbold ved at stifte et anpartsselskab.

KFUM og de andre lokale klubber KFUM Fodbold blev for alvor en realitet i 1954. Det skete, da et blandet hold af unge drenge og piger, der spillede håndbold i KFUM, fandt ud af, at de hellere ville spille fodbold. I de efterfølgende årtier voksede klubben sig stor, og i anledning af klubbens 50-års jubilæum (regnet fra de første sportslige spæde skridt omkring 1929) kunne de i 1979 flytte ind i det nye Lillevangscenter med et stort, nyt klubhus og fire baner.

Også klubberne i byens omegn har markeret sig stærkt. Himmelev-Veddelev Boldklub (HVB) oplevede omkring årtusindskiftet en massiv vækst, nåede op på over 500 medlemmer og blev i 2001 kåret til “Årets Idrætsklub” efter en meget succesfuld omstrukturering af deres ungdomsafdeling. Også Svogerslev Boldklub fremhæves som en meget velfungerende klub med godt 500 medlemmer, hvor der arbejdes ud fra mottoet “seriøs fodbold for sjov” med plads til alle.

Elitesatsningen FC Roskilde For at få Roskilde tilbage i toppen af dansk fodbold blev der i starten af 00’erne taget initiativ til en fælles elite-overbygning. Den 19. januar 2004 blev FC Roskilde A/S officielt stiftet af de tre moderklubber RB 1906, HVB og Svogerslev Boldklub. KFUM var inviteret med til forhandlingerne, men valgte at takke nej til at indgå i det nye fælles projekt.

FC Roskilde har siden haft både store op- og nedture. Holdet nåede op i landets næstbedste række (1. division/NordicBet Ligaen) og lagde stor vægt på et professionelt setup og lokal talentudvikling. Senere ramte en sportslig og økonomisk nedtur, der sendte holdet ned i 3. division, hvilket fik den daværende ejer til at trække sig i december 2020. En ny lokal investorgruppe trådte hurtigt til for at redde og genrejse klubben. I dag er målet at bygge et stærkt hold op baseret på en blanding af spillere udefra og unge, lokale talenter – typisk skolet i moderklubben RB 1906 Elite – for igen at skabe store fodboldoplevelser for tilskuerne i Rådmandshaven.

Historien om KFUM i Roskilde spænder over spejderarbejde, lejraktiviteter og udviklingen af en af byens mest markante idrætsforeninger, særligt inden for fodbold.

Spejderarbejde i modvind og lejrliv Da man i 1925 forsøgte at etablere et KFUM-spejderkorps i Roskilde, mødte det stor modstand fra det etablerede F.D.F., som på det tidspunkt var byens største spejderkorps. F.D.F.’s leder, bankdirektør Stigaard, skrev et brev til initiativtageren, hvori han understregede, at et nyt drengearbejde i KFUM ved siden af F.D.F. var “upåkrævet, – tids- og pengespildende,” og opfordrede til, at drengene i stedet meldte sig ind i F.D.F.. Modstanden til trods fik KFUM fodfæste, og i Svogerslev har KFUM-spejderne eksempelvis senere kunnet fejre 40-års jubilæum.

KFUM og KFUK i Roskilde har også haft stærke traditioner for friluftsliv. I maj 1975 indviede man en 320 kvadratmeter stor lejrinstitution ved det 200 år gamle “Hyrdehuset” ved Lyndby Strand, placeret på en 12.000 kvadratmeter naturgrund helt ned til fjorden.

Fra håndbold til fodboldsucces i KFUM’s Boldklub KFUM’s Boldklub kunne i slutningen af 1970’erne fejre 50-års jubilæum, hvilket betyder, at klubben blev stiftet omkring 1929. Fodboldafdelingen fik for alvor sit gennembrud i 1954. En gruppe unge mænd, der spillede på et blandet håndboldhold for drenge og piger i KFUM, ville nemlig hellere spille fodbold. Sammen med venner fra Folkeparken tog de initiativ til et møde med klubbens formand, Emil Møller, og med stor opbakning var KFUM Fodbold herefter en realitet.

I årenes løb har klubben også rummet andre idrætsgrene; for eksempel blev volleyball i 1972 optaget som en afdeling under KFUM’s håndboldafdeling. Herreholdet i håndbold havde det dog svært i 1970’erne og rykkede blandt andet ud af ‘serie 2’ i 1972.

Udvikling af faciliteter Gennem årene har klubben kæmpet for bedre forhold. I 1972 klagede man i KFUM’s medlemsblad “Finten” over “kommunalt smøleri”, fordi et møde om et idrætsanlæg i den sydøstlige bydel trak i langdrag og kommunen havde smidt skrivelsen væk. Senere i 1970’erne, i forbindelse med sit 50-års jubilæum, kunne KFUM dog glæde sig over at rykke ind i det helt nye Lillevangscenter, der bød på fire baner og et stort klubhus. I nyere tid har klubben desuden kunnet indvie en kunstgræsbane med hjælp fra Sparekassen Sjælland.

KFUM og FC Roskilde Med tiden voksede KFUM sig til at blive en af de fire “store” fodboldklubber i Roskilde. Da der i 2004 blev taget initiativ til at skabe en elite-overbygning i form af FC Roskilde, blev KFUM inviteret med i samarbejdet sammen med Himmelev-Veddelev Boldklub, Svogerslev Boldklub og Roskilde Boldklub af 1906. KFUM valgte dog i første omgang at stille sig afventende og besluttede efterfølgende helt at vælge FC Roskilde fra.I dag står Roskilde KFUM stærkt på egne ben og er en meget vigtig del af byens foreningsliv med omkring 500 aktive spillere. Klubben arrangerer blandt andet ungdomsstævnet Sparekassen Sjælland Cup, der tiltrækker over 200 deltagere fra en lang række klubber og skaber både spændende konkurrence og socialt samvær for de unge.

Historien om hverdagens sociale ildsjæle og initiativer i Roskilde er en fortælling om et utrætteligt lokalt engagement, hvor borgere gennem generationer har taget et medansvar for byens svageste. Frivilligheden gennemsyrer byen, og utallige initiativer er skudt op for at hjælpe alt fra hjemløse og ensomme ældre til flygtninge og udsatte børn.

Her er nogle af de mest markante historier om byens sociale ildsjæle:

De historiske rødder: Velgørenhed og hjælp til selvhjælp Den sociale ansvarsfølelse i Roskilde trækker tråde langt tilbage i tiden. I 1800-tallet tog den politiske og filantropiske ildsjæl Johannes Hage en række sociale initiativer, herunder oprettelsen af “Roskilde Asyl” og “Understøttelsesselskabet for fattige Enker”. Senere, i begyndelsen af 1900-tallet, gjorde velgørenhedsselskabet “Samlerne” en stor indsats for ubemidlede konfirmander ved at sørge for, at de fik tøj at have på. Op til jul kunne man i byens butikker også finde sparebøsser formet som træsko med teksten “Fattige Børns Fodbeklædning”, der samlede ind til sko til fattige børn – et initiativ, der blandt andet blev støttet med store summer af en velhavende, tidligere udvandrer, der selv havde oplevet smerten ved at måtte møde op til sin konfirmation i træsko.

Omsorg for “skæve eksistenser” og udsatte For byens hjemløse og marginaliserede borgere har Kafé Klaus været et uundværligt netværk og værested, hvor de blandt andet har kunnet fejre jul og få et varmt måltid. Roskilde Kommune og frivillige gademedarbejdere har gennem opsøgende arbejde forsøgt at fastholde kontakten til disse “skæve eksistenser” for at hjælpe dem i bolig eller behandling. Andre ildsjæle har tilbudt gratis, fortrolig hjælp til dem, der har haft det svært. I 1970’erne oprettede ingeniør Børge Fleischer sammen med en kreds af frivillige den anonyme rådgivningstelefon Nicolai Tjenesten, og i 2005 valgte de to jurister Birgitte Wismer og Mette Beck at bruge deres fritid på at stifte “Retshjælp i Roskilde”, som tilbød gratis juridisk rådgivning til byens borgere.

Et løft til udsatte børn og unge Børn og unges trivsel har også nydt godt af stor frivillig opbakning:

• Roskilde Runder Op: I vinteren 2007 gik hele byen sammen med Børnehjælpsdagen om et unikt velgørenhedsprojekt, hvor butikskunder og erhvervsliv rundede beløb op til fordel for de cirka 125 anbragte børn og unge i Roskilde Kommune.
• Red Barnet Roskilde: Lokale ildsjæle har gennem Red Barnet organiseret udflugter, naturklubber og sportsaktiviteter for børn fra familier, der er ramt økonomisk, socialt eller af sygdom, så de kan blive en del af stærke fællesskaber.
• Gadespejlene: I 2012 startede Søren Munk foreningen Gadespejlene, hvor ressourcestærke voksne frivilligt fungerer som mentorer for udsatte unge. Foreningen har været så stor en succes, at konceptet har bredt sig til mange andre kommuner.

Fællesskab for ensomme og ledige I nyere tid er der kommet et stort fokus på at bekæmpe ensomhed og isolation. For at hjælpe byens ældre stiftede den pensionerede Gunnar Stenbek i 1989 “Roskilde Ældre Motion”, der med frivillige instruktører skabte både fysisk og socialt samvær. Dette fokus på ældres trivsel fortsatte, da kommunen, Ældre Sagen, Domsognets Menighedspleje m.fl. i fællesskab i 2018 begyndte aktivt at invitere alle 75-årige til fødselsdagsarrangementer og tilbyde “fællesskabsformidlere” for at forebygge ensomhed. Også arbejdsmarkedets ledige har fået en håndsrækning. Da Mette Gudman savnede det sociale kollegaskab, stiftede hun i 2012 netværket “Ledige med Drive”, hvor ledige kunne mødes over kaffe på kulturhuset INSP! for at hjælpe hinanden med jobsøgning.

Integration og hjælp til flygtninge Roskildes borgere har i stor stil åbnet armene for nydanskere. Frivilliggruppen Flygtningevennerne har blandt andet ydet lektiehjælp, holdt sprogcaféer og hjulpet med jobansøgninger. Da Asylcenter Roskilde husede omkring 250 asylansøgere, stod hele 80 lokale frivillige klar til at hjælpe. Røde Kors drev en secondhandshop med symbolsk betaling, mens andre frivillige underviste i cykling, drev cykelværksted, arrangerede fællesspisning, ledsagede svage beboere og lavede børnearrangementer. I 2016 blev foreningen Hearts of Roskilde, der netop har til formål at hjælpe flygtninge, kåret til “Årets frivillige” i kommunen.

Serviceklubbernes dedikerede arbejde Endelig må man ikke glemme byens velgørende netværk som Lions Club og Rotary. Gennem initiativer som julelotterier og loppemarkeder har Lions (både Sct. Jørgen og Roskilde) gennem årtier uddelt millioner af kroner lokalt til alt fra liftbusser til handicappede, Julekomiteen, Natteravnene, ungdomsklubber og hjertestartere. Rotary har ligeledes doneret store summer til lokale formål som skovplantning og ombygning på plejehjem, samt til globale projekter som udryddelse af polio.

Alt dette vidner om en helt særlig kultur i byen, hvor frivilligheden og medmenneskeligheden hyldes – noget som blandt andet fejres hvert år under arrangementet “Frivillig Fredag”, hvor de mange ildsjæles uundværlige indsats for lokalsamfundet bliver anerkendt.

INSP! er et kreativt oplevelseshus, som ligger tæt på Roskilde Station. Stedet er i høj grad blomstret op på initiativ af aktive enkeltpersoner og foreninger, og det er et succesfuldt eksempel på lokal “samskabelse”, hvor frivillige kræfter og selvhjælp forenes til gavn for byen.

Huset byder på en række forskellige aktiviteter, der samler borgerne på tværs:

Folkekøkken og INSP! Mad INSP! driver en non-profit, socialøkonomisk virksomhed kaldet INSP! Mad, som på hverdage serverer frokost og derudover tilbyder mødeforplejning, catering og festmad. En meget populær tradition er deres “Folkekøkken”, som afholdes hver torsdag kl. 18.00. Her samles folk i et stort fællesskab, hvor man står i kø sammen, og maden øses op akkompagneret af en lille fortælling om dagens ret, som typisk er sæsonpræget og inspireret af retter fra hele verden. Der er en afslappet stemning, hvor man falder i snak med dem, man sidder ved siden af, og bagefter bærer man selv sin tallerken og sit glas hen til opvaskevognen. Det koster et mindre beløb at spise med, og der gives rabat, hvis man er medlem af foreningen INSP!, ligesom børn spiser til nedsat pris.

Hjælp til ledige og opkvalificering INSP! tager også et aktivt socialt ansvar og danner blandt andet ramme om netværket “Ledige med Drive”. Her kan alle slags ledige mødes alle hverdage formiddage til morgenkaffe, et socialt arbejdsfællesskab og gensidig hjælp til at søge jobs. Derudover arbejder INSP! målrettet på at skaffe jobåbninger for ledige, og huset tilbyder direkte opkvalificering af ledige borgere gennem praktisk arbejde i køkkenet hos INSP! Mad.

Musik i gadebilledet med INSP! Sound Endelig engagerer huset sig også i byens rytmiske liv under navnet INSP! Sound. Afdelingen indgik i 2016 et partnerskab med Roskilde Handel om at afvikle og koordinere den hyggelige festival “Roskilde Unplugged”, der har til formål at bringe levende musik ud i byens gader og skabe en god musikalsk stemning for de forbipasserende.

… (i dag kendt som Gulddysse Kulturgård) er en gård med meget sjæl, som ligger i den absolut nordligste del af Roskilde Kommune. Gården har gennemgået en stor forvandling fra et traditionelt landbrug til et moderne kulturcenter.

Historien som udflyttergård Oprindeligt lå gården inde i Gundsømagle som nabo til Mosegården. Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 opstod der en generel bevægelse i landbruget, hvor man ønskede at bryde det tætte landsbyfællesskab op og flytte gårdene ud, så de lå omgivet af deres egne marker. For Gulddyssegårds vedkommende tog dette dog lidt tid, og gården blev først flyttet ud til sin nuværende placering omkring 1835.

I 2001 valgte den daværende Gundsø Kommune at opkøbe gården i forbindelse med anlæggelsen af den nye statsskov, “Gulddysseskov”.

Kulturgård og kreativt frirum Efter den kommunale overtagelse foreslog en kreds af aktive borgere at udvikle Gulddyssegård til et kulturmiljø for kreativitet og skabende kunst. Visionen var at skabe et sted, hvor kunstnere og kunstinteresserede kunne mødes for at søge og give gensidig inspiration.

I dag favner kulturgården meget bredt inden for den skabende kunst og rummer aktiviteter som:

• Billedkunst og skulpturkunst
• Keramik
• Teater og musik
• Kunstudstillinger

Etableringen af dette kulturmiljø fik for alvor luft under vingerne i 2007, hvor økonomien faldt på plads – blandt andet takket være en flot donation på 600.000 kr. fra Nordea Danmark-fonden.

… hvor der i dag findes otte haveforeninger og samlet set over 1.000 haver.  Man kan finde de enkelte haveforeninger i oversigten på “Roskilde Haveselskab”.

Nuværende kolonihaver i Roskilde:

• HF Solvang: Blev oprettet i 1948 på tidligere landbrugsjord på Holbækvej med oprindeligt 140 haver. Foreningen er i dag opdelt i to afdelinger: Solvang Nord og Solvang Syd. I forbindelse med kommunens byudviklingsprojekt “Byens Haver” har byrådet besluttet at flytte seks af Solvangs haver til et nyt kolonihaveområde, der etableres ved Hyrdehøj Stadion.
• HF Granly: Blev etableret i 1951 øst for byen og består i dag af 192 haver. Som en sjov detalje nævnes det, at den tidligere Roskilde-borgmester Lisbeth Olsen havde have her, og at lokalpolitiske kriser af og til blev løst over hækken i Granly.
• Hf. Rørmosen: Ligger i Bjergmarken og har den særlige struktur, at den består af 66 traditionelle kolonihaver samt 22 såkaldte “daghaver”. Området er rent praktisk inddelt i en Vest- og en Øst-afdeling.
• HF Maglehøj (Ny Maglehøj) og Ny Roars Gave: Disse kolonier er beliggende syd for byen ude ved Køgevej og blev etableret som erstatning for ældre bynære haver, der måtte nedlægges. HF Maglehøj har helt præcist adresse på Maglehøj 131a.
• HF Vestervang: Blev anlagt i 1930’erne af kommunen på en 13 tønder land stor gård i Vestergade og beskrives fortsat som en lille, smuk oase.
• Bregnevang (også kaldet Brevang): Denne koloni blev anlagt i 1941, men i 1956 blev størstedelen af jorden inddraget til villagrunde. I dag er der kun små ni haver tilbage, som ligger gemt bag Roskilde Sygehus.

Maritime haver:

• Roskilde Fjordhave: Som et nyere og lidt anderledes koncept findes der også “maritime nyttehaver”, hvor kolonihavernes ideer om selvforsyning og fællesskab er rykket ud på vandet i Roskilde Fjord.

Historiske og nedlagte kolonihaver i Roskilde:

• Den oprindelige Maglehøj (1918 – slut 1960’erne): Byens første havekoloni. Blev nedlagt for at gøre plads til Slagteriskolen og nye parcelhuse.
• Østervang (1918 – 1964): Lå i sydbyen, hvor Blomsterkvarteret ligger i dag. Måtte vige pladsen for veje og en udvidelse af sygehuset.
• Duebrødre og den oprindelige Roars Gave: To haver, der lå nord for byen frem til de blev nedlagt i efteråret 1938.
• Hvilen (1935 – slut 1960’erne): Her boede mange i haverne hele året, men kolonien blev nedlagt og flyttet sidst i 1960’erne.

Tidlige kolonihaver uden for Roskilde: I et større historisk perspektiv er der de byer, der var først med kolonihaver i Danmark. De ældste endnu eksisterende kolonihaver ligger i Aabenraa (fra 1821), mens bevægelsen for alvor tog fart med foreninger i Aalborg i 1884 og i København i 1891.

Historien om mæcenerne i Roskilde er fortællingen om gavmilde borgere, stærke erhvervsfolk og store fonde, der gennem tiden har brugt deres formuer på at berige byen med kunst, bygninger, parker og social støtte. Gennem århundrederne har disse velgørere sat et markant og blivende fysisk aftryk på byen.

Herman Schröder og Eva Motsfeldt (1600-tallet)

Dette velhavende købmands- og borgmesterpar oprettede et legat til hjælp og bespisning af 16 fattige børn i Roskilde Domskole. Denne filantropiske ånd blev ført videre af deres efterkommere (datteren Christine og barnebarnet Maria), som i fællesskab stiftede Meiercrones Stiftelse, der gennem århundreder har fungeret som fribolig for otte enker.

1800-tallets store filantroper: Hage og Schmeltz

En af byens tidligste store velgørere var Johannes Dam Hage, som i 1830’erne udviste en utrættelig energi og ægte filantropi. Han stod blandt andet bag stiftelsen af “Roskilde By og Omegns Sparekasse” i 1833 for at hjælpe håndværkere og tjenestefolk med at spare op, ligesom han var initiativtager til Roskilde Læseklub, Roskilde Asyl og flere understøttelsesselskaber for fattige og trængende.

En anden og meget markant mæcen i 1800-tallet var O.H. Schmeltz, der havde tjent sin formue som manufakturhandler. Han var den egentlige drivkraft bag opførelsen af byens nye rådhus i 1880’erne og donerede af egen lomme store beløb (op til 40.000 kr.) til byggeriet, forudsat at byen fik et rådhus, der var “en prydelse for byen”. Schmeltz’ gavmildhed strakte sig også til byens natur; han forærede den ubebyggede grund til Byparken og testamenterede 20.000 kr. til et “Lystanlæg”, dog med den specifikke og ufravigelige betingelse, at parken “ikke maa bruges til nogen Slags Sport”.

Private donationer til byens foreningsliv

Også på det mere lokale plan har byens borgere trådt til med økonomisk hjælp til ungdommen. Et eksempel er fabrikant Louis Maag, der i 1930’erne skænkede en båd til Roskilde Sejlklubs juniorafdeling og ved sin død efterlod en del af sin formue til klubben for at hjælpe byens unge sejlere.

Banker og fonde som kunstens mæcener

I nyere tid har byens pengeinstitutter spillet en enorm rolle som mæcener for kunsten i det offentlige rum. Roskilde Sparekasse har blandt andet doneret flere af byens mest kendte skulpturer, herunder Gottfred Eickhoffs skulpturer “Guapa” (opstillet i Latinerhaven) og “Sol” (opstillet ved Amtsgården), samt udsmykningen “Birgit” foran Roskilde-Hallen. Nordea valgte ligeledes at forære tre store cortenstål-skulpturer af kunstneren Morten Nielsen til byen, da banken skulle bygge om. Også historiske klenodier er blevet reddet af mæcener; for eksempel trådte Spar Nord Fonden for nylig til med en donation, der gjorde det muligt at købe en kulturhistorisk vigtig fugleskydningsskive fra 1847 tilbage til byen efter 100 år i svensk eksil.

Stryhns og Roskildekrukkerne

En af de mest iøjnefaldende donationer i nyere tid kom i anledning af Roskildes 1000-års jubilæum i 1998. Her spurgte Elsebeth Stryhn fra Stryhns Leverpostej byens borgmester, om byen ikke ønskede sig en gave. Dette resulterede i den storslåede donation af “Roskildekrukkerne”, som er tre kæmpemæssige, keramiske krukker skabt af kunstneren Peter Brandes. Krukkerne, der er placeret på Hestetorvet, blev skænket som en hyldest til byens aktive borgere og det overskud, roskildenserne bruger i fællesskabets interesse.

Roskildefonden: Byens moderne kulturdynamo

Den vel nok mest betydningsfulde mæcen for nutidens kultur- og foreningsliv i Roskilde er Foreningen Roskildefonden (skabt af Roskilde Festival). Fonden udlodder nemlig festivalens overskud til almennyttigt, humanitært og kulturelt arbejde. I løbet af blot 33 år har fonden formidlet omkring 75 millioner kroner direkte tilbage til samfundet. Denne massive støtte har blandt andet været afgørende for realiseringen af store lokale projekter som den nye Museumsø, lystbådehavnen og lysprojektet “Margrethe Fjorden”. Fonden uddeler også løbende store millionbeløb til internationale katastrofer samt lokale foreninger, børnehjem og idrætsklubber.

Winnie Liljeborg er en af de allermest markante og betydningsfulde mæcener i nyere tids Roskilde. Gennem sit selskab, Liljeborg Aktieselskab, har hun sat massive, varige og meningsfulde aftryk på byen inden for både socialt arbejde, kultur og natur.

Julemærkehjemmet Liljeborg Winnie Liljeborgs absolutte hjertesag har altid været at hjælpe udsatte børn, unge og mødre. Hendes mest markante donation til byen var, da hun gjorde det muligt at åbne Danmarks første nye julemærkehjem i mere end 50 år. Julemærkehjemmet “Liljeborg” blev indrettet i den tidligere husholdningsskole og plejehjem Haraldsborg på Baldersvej, som blev bygget om og udvidet, så det smukt troner med udsigt over Roskilde Fjord. Hjemmet åbnede officielt i januar 2018 og fungerer i dag som et trygt sted for børn, der kæmper med mobning, ensomhed og lavt selvværd. For at fremtidssikre Julemærkefondens vigtige indsamlingsarbejde har hun desuden hjulpet fonden med et helt nyt administrationshus.

Redningen af M/S Sagafjord

På det kulturelle og historiske plan trådte Winnie Liljeborg også til, da Roskildes sejlende kulturinstitution, restaurantskibet M/S Sagafjord, kom i alvorlige økonomiske vanskeligheder. I december 2014 overtog hun skibet, der på det tidspunkt var nedslidt efter at have sejlet med mere end 700.000 gæster gennem 27 år. Winnie Liljeborg investerede i en enorm og tiltrængt renovering af skibets spisesaloner, køkken og soldæk, så Sagafjord blev reddet og kunne fortsætte som et vartegn på fjorden.

L.A. Rings Atelier

Da den berømte maler L.A. Rings historiske lille atelierhus i Brøndgade på Sct. Jørgensbjerg blev sat til salg i 2014 efter den tidligere ejers død, var der lokale kræfter, som drømte om at bevare det for offentligheden. For at realisere dette trådte Winnie Liljeborg til som mæcen og købte huset. Hun har siden stillet det til rådighed for foreningen “L.A. Rings Venner”, så de i dag kan leje huset af hende og drive det som et levende besøgscenter og udstillingssted.

Liljeborgfonden har købt det historiske Kurhuset på Sankt Hans-området i Roskilde af Roskilde Kommune for 82 millioner kroner. 

Formål: Købet har til formål at renovere og omdanne de fredede bygninger til en ny, levende bydel, der fungerer som et samlingssted for byliv og fællesskaber.

Omfang: Det drejer sig om Kurhuset og tilhørende bygninger (bygning 32 og Krathuset) i den sydvestlige del af det tidligere psykiatriske hospital, også kendt som Sankt Hans Vest.

Baggrund: Liljeborgfonden støtter almennyttige projekter, herunder udsatte børn, unge og mødre samt kulturaktiviteter, især i Roskilde-området.

Udvikling: Planen er at skabe en blanding af publikumshenvendte funktioner og boliger (ca. 14-16 lejligheder i hjørnet af Kurhuset) for at skabe liv i det historiske område. 

Projektet er en del af en større omdannelse af Sankt Hans Hospital-området, hvor dele af det gamle psykiatriske hospital omdannes fra lukket hospital til en ny bydel. 

Uberørte fjordenge Hendes udsyn rækker ud over bygningerne og det sociale arbejde. Hendes selskab har blandt andet også investeret lokalt i at skabe mere vild natur ved at stå bag en ambitiøs omlægning af 50 hektarer landbrugsjord, som forvandles til uberørte fjordenge.

Fælles for alle Winnie Liljeborgs projekter er en ansvarlig tilgang, høj kvalitet og et ønske om at sætte varige aftryk for fremtidens brugere med rødderne dybt plantet i den lokale Roskilde-muld.

Fanny Fang

Den lokalkendte forfatter og historiker har lagt navn til Fanny Fangs hjælpelegat til enlige. I 2005 blev pengene fra dette legat overdraget til Roskilde Borger- Håndværker- og Industriforening for at fortsætte det velgørende formål.

Overretssagfører Jacob Jørgen Jacobsen og Hustru

De har indstiftet et præmieringslegat, der blandt andet udbetales som anerkendelse for bevaring og forskønnelse af byens arkitektur. For eksempel modtog Hotel Prindsen dette legat i 1996 for deres smukke renovering af bygningen.

Lions Klubberne i Roskilde

Både Lions klub Roskilde og Lions klub Roskilde Sct. Jørgen fremhæves for deres massive velgørende arbejde. De to klubber har samlet uddelt mere end 3 millioner kroner til lokalt og globalt hjælpearbejde, herunder julevelgørenhed, støtte til udsatte på Kafe Klaus, Børnenes Kontor og indkøbet af den første liftbus til handicappede i Roskilde.

Mette Baunbæk Lund Thomsen Som et eksempel på stærk moderne og personlig velgørenhed nævnes denne lokale alternative behandler, som i 2005 valgte at donere en hel måneds omsætning fra sin klinik (40.400 kr.) direkte til ofrene for den store flodbølge i Sri Lanka.

Roskilde Fællesbageri Virksomheden har ikke blot forsynet byen med brød, men har også optrådt som mæcen for byens natur og kultur ved at forære kommunen 75.000 kr. til udformningen af kildehovedet i Byparken.

Eksterne Fonde Endelig er byen blevet velsignet af store nationale fonde, der har muliggjort byudvikling og kulturliv. Det mest markante eksempel er Arbejdsmarkedets Feriefond, der bevilgede hele 60 millioner kroner til udvidelsen af Vikingeskibsmuseet. Bisballe Fonden har ydet økonomisk støtte til store koncerter med klassisk musik for børn, mens Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond sammen med Beckett-Fonden har finansieret arkæologiske udgravninger i Provstevænget.

Roskildes befolkning er i konstant vækst og rundede i september 2022 borger nummer 90.000. Sammensætningen af byens borgere har løbende udviklet sig og kan særligt beskrives ud fra følgende tendenser i alder, tilflytning og baggrund:

Alder: Mellem studieliv og en voksende gruppe ældre Alderssammensætningen bærer præg af, at Roskilde både er en uddannelsesby og et sted med mange ældre borgere:

• I slutningen af 1990’erne blev Roskilde beskrevet som en by præget af midaldrende. Dengang udgjorde de 20-30-årige kun 16 procent af befolkningen, hvilket var markant lavere end i sammenlignelige universitetsbyer som Aalborg og Odense.
• Kiggede man derimod bredere på hele det daværende Roskilde Amt omkring årtusindeskiftet, var det faktisk en af landets yngste regioner, hvor næsten 60 procent lå i aldersgruppen 20 til 59 år.
• I de senere år har især oprettelsen af Campus Roskilde været med til at ændre befolkningssammensætningen lokalt. De mange studerende på byens mellemlange og lange uddannelser betyder, at mange veluddannede unge par i dag vælger at bosætte sig og stifte familie i byen frem for blot at pendle dertil.
• Samtidig vokser gruppen af ældre dog også; frem mod 2025 forventes antallet af borgere over 60 år at stige med næsten 3.000 personer i kommunen.

Køn og befolkningstilvækst Gennem tiden er befolkningstallet skudt kraftigt i vejret, blandt andet hjulpet på vej af den store kommunesammenlægning i 2007, der bragte kommunens befolkningstal op over 80.000. Kigger man på kønsfordelingen, har der historisk været en svag overvægt af kvinder. En statistisk opgørelse fra 1998, hvor indbyggertallet netop havde rundet 52.000, viste for eksempel, at der boede knap 1.500 flere kvinder end mænd i kommunen.

Nationaliteter og baggrunde Befolkningen består både af gamle roskildensere og rigtig mange tilflyttere – historisk set især fra hovedstadsområdet, som er søgt mod Roskilde for at finde bolig. Dertil kommer borgere med udenlandsk baggrund, som bidrager til byens etniske mangfoldighed. I en opgørelse fra 1998 udgjorde udenlandske statsborgere og asylansøgere 5,4 procent af kommunens befolkning. Den største gruppe af disse kom fra Tyrkiet, mens andre kom fra blandt andet eks-Jugoslavien, Irak, Iran, Polen, Vietnam, Libanon og Afghanistan.

Historien om det sociale boligbyggeri og fremkomsten af velfærdsstatens boligkvarterer i Roskilde er en fortælling om en by, der i løbet af 1900-tallet voksede massivt for at sikre gode, sunde boliger til arbejdere og den voksende middelklasse.

De tidlige “rugbrødsboliger” Allerede før velfærdsstaten for alvor tog form, begyndte kooperative kræfter at sikre boliger til arbejderklassen. I 1891 blev Roskilde Fællesbageri stiftet af driftige lokale, der ville sikre billigt brød til byens borgere. I takt med at produktionen og virksomheden voksede, byggede fællesbageriet også boliger til arbejderne rundt omkring i Roskilde, hvilket i dag omtales som de historiske “rugbrødsboliger”.

Efterkrigstidens store boligboom Efter 2. verdenskrig kom der for alvor fart i det sociale og almennyttige byggeri. Den nye lovgivning gav meget gunstige vilkår for boligbyggeriet, og for den del af befolkningen, der ikke havde råd til eller ønskede at bygge eget parcelhus, tog de lokale boligselskaber fat på at opføre moderne etagelejligheder.

Roskilde Boligselskab var altdominerende på dette område i 1940’erne og 1950’erne. I denne periode fremskaffede selskabet cirka 1.000 lejligheder, der gav moderne tag over hovedet til godt 3.000 af byens borgere. Nogle af de tidligste af disse bebyggelser var blokbyggeriet på Møllehusvej i 1944-45. Senere skød store boligblokke op på den gamle eksercerplads ved Fælledvejen og Korsgården, efterfulgt af det store kompleks “Ringparken” på Køgevejs vestside og senere “Bakkegården”, som blev opført af Andelsboligforeningen af 1899.

Fagbevægelsens indtog: A/S Fællesbyg Også fagbevægelsen spillede en markant rolle i bestræbelserne på at skaffe gode, sunde og billige lejeboliger til lønmodtagerne. I 1964 stiftede man arbejdernes byggeselskab, A/S Fællesbyg, på trods af hårdnakket politisk modstand fra bl.a. De Radikale, som ikke mente der var brug for initiativet, når nu kommunen allerede sørgede for almennyttige boliger.

Udfordringen var dog, at mange LO-medlemmer faktisk tjente for meget til at kunne komme i betragtning til det almennyttige boligbyggeri, men samtidig tjente for lidt til at kunne købe et hus selv. Som løsning herpå byggede A/S Fællesbyg i 1967 blandt andet 160 lejligheder på Neergårdsvej/Lysholmparken.

Storbyggeri og byudvidelse Da Roskilde fortsatte med at vokse ind i 1960’erne og 1970’erne, udvidede boligselskaberne deres byggeprojekter betragteligt for at følge med befolkningsvæksten og dannelsen af Roskilde Universitetscenter. Både Roskilde Boligselskab og Andelsboligforeningen af 1899 sikrede sig store arealer til etablering af Sydøstbyen, ligesom der blev iværksat lav og tæt bebyggelse i byens nye Østby samt stort etagebyggeri på Arbejde Adlers jorder ved Holbækvej.

Historisk fusion i 2007 For at ruste sig til fremtidens udfordringer og for at sikre en mere rationel løsning af opgaverne på boligområdet, valgte byens to største aktører at slå sig sammen. Den 1. januar 2007 fusionerede Andelsboligforeningen af 1899 og Roskilde Boligselskab og blev til Boligselskabet Sjælland. Dette var en markant begivenhed, idet det var første gang i den almene boligsektors historie, at en almen boligforening og et alment boligselskab fusionerede for i fællesskab at drive over 12.000 lejemål.

… er præget af et massivt fokus på fællesskab, en aktiv livsstil og moderne plejetilbud, hvor målet er at bevare den enkeltes selvbestemmelse længst muligt.

Aktiv seniortilværelse og rekordstor motionsglæde Roskilde Kommune udmærker sig ved at være den danske kommune med absolut flest ældre, der dyrker motion. Det skyldes især den enormt succesfulde forening Roskilde Ældre Motion (RÆM), som blev stiftet i 1989 og i dag er Danmarks største ældremotionsforening med næsten 3.000 medlemmer. Foreningen drives af frivillige og tilbyder mere end 25 forskellige aktiviteter, herunder alt fra badminton, bowling og yoga til traveture og petanque. Ud over at forbedre den fysiske sundhed fungerer foreningen i høj grad som et vigtigt socialt netværk for byens seniorer, hvilket er en af de helt store drivkræfter for både medlemmer og de knap 200 frivillige instruktører.

Målrettet kamp mod ensomhed For at sikre trivslen blandt ældre, der måske mangler et netværk, har kommunen og frivillige foreninger i de senere år skabt nye veje til at forebygge ensomhed. Alle kommunens 75-årige bliver for eksempel inviteret til fødselsdag med kaffe og kage samt oplæg om “livets fjerde alder”, så man kan udveksle erfaringer og skabe nye relationer. Derudover kan hjemmeplejere tilbyde ensomme ældre et besøg af en særlig “fællesskabsformidler”. Formidlerens opgave er at skabe kontakt til en lokal forening eller aktivitet og endda følge den ældre derhen den første, svære gang.

Moderne plejehjem og “leve-bo” miljøer Når kræfterne ikke længere rækker til at bo i eget hjem, har Roskilde gennemgået en stor udvikling af ældreboliger og plejecentre, der er trukket lokalt ud i bydelene for at skabe nærhed. Kommunen har investeret i topmoderne rammer, som for eksempel plejecentret i Kristiansminde. Dette center er bygget op som små “leve-bo” miljøer (blandt andet særligt indrettet for demente), hvor beboerne deler køkken og dagligstue, men har egen terrasse og direkte adgang til små, skærmede sansehaver med rindende vand og drivhuse.

Byen byder også på selvejende friplejehjem som Margrethe Hjemmet, der gør meget ud af at samle generationerne, og det historiske Himmelev Gamle Præstegård, der i 1960’erne blev omdannet til plejehjem af de lokale Rotary-klubber og stadig støttes aktivt af dem i dag. Som vi også har talt om tidligere, huser landsbyen Vor Frue desuden et specialiseret aflastningscenter til ældre, der udskrives fra hospitalet og har brug for tryg genoptræning.

Selvbestemmelse og “Det Gode Måltid” Grundholdningen i Roskildes ældrepleje er, at mennesker har det bedst, når de har magten over deres eget liv. Derfor prioriteres genoptræning utrolig højt overalt i ældreomsorgen, så selv svage ældre kan genvinde muligheden for at klare sig selv.

Der er også sat fokus på livskvaliteten i hverdagen gennem projektet “Det Gode Måltid” på byens ældrecentre. Her er ambitionen at rykke fokus fra blot at indtage ernæring til at gøre måltidet til en nydelsesfuld oplevelse med hyggelige rammer, dug og lys på bordet, for at sikre trivsel og madglæde i den sidste del af livet.

Udviklingen af “Det grønne Roskilde” spænder over en lang årrække, hvor byen har bevæget sig fra at anlægge klassiske byparker til i dag at tænke i store, sammenhængende naturprojekter, innovativ klimasikring og ambitiøs grøn omstilling. 

Og her er hovedtrækkene:

Fra grusgrave til “Den Grønne Ring

Et af de mest markante træk ved Roskildes grønne udvikling er forvandlingen af byens mange udtjente grusgrave til store rekreative naturområder. I 1978 begyndte omdannelsen af Hedeland øst for byen, som i dag er et enormt frilandsområde med bl.a. skibakke, golfbane, friluftsteater og veterantog. I nyere tid har kommunen opkøbt Svogerslev Grusgrav og forvandlet den til *Lynghøjsøerne*, et 100 hektar stort naturområde med badesø og shelters. Dette område indgår direkte i visionen om “Den Grønne Ring” – et rekreativt bælte, der skal nå hele vejen rundt om Roskilde. På samme måde er den tidligere Darup Grusgrav blevet til *Himmelsøen*, der tilbyder badestrand og stisystemer. Samtidig har lokalsamfundet bidraget til skovrejsning; for eksempel hjalp 400 børn i 2006 med at plante “100 års Skoven” i Trekroner, finansieret af Roskilde Østre Rotary Klub.

Nationalpark og genopretning af fjordmiljøet

Naturen omkring fjorden har altid været Roskildes varetegn, men i 2015 kulminerede over ti års forarbejde med indvielsen af *Nationalpark Skjoldungernes Land*, som dækker fjorden, skovene og kulturlandskabet. For at sikre en ren og sund fjord er der gjort en massiv indsats for at rense byens spildevand, blandt andet via centralrensningsanlægget Bjergmarken og store underjordiske bassiner. Som et nyere tiltag etablerede nationalparken og Miljøstyrelsen i 2023 tre nye stenrev på bunden af Roskilde Fjord for at skabe “havets oaser”, der giver skjul til fisk og forbedrer biodiversiteten markant.

Innovativ klimasikring

Klimaforandringerne har tvunget Roskilde til at tænke i nye baner for at håndtere voldsomme regnmængder og skybrud. I den nye bydel Musicon har man skabt et verdenskendt projekt kaldet *Rabalder Parken*. I stedet for et traditionelt, lukket kloakanlæg har man anlagt et 40.000 kvadratmeter stort regnvandsanlæg, der i tørvejr fungerer som en enorm aktivitetspark med skaterbaner, trampoliner og fitnessredskaber. Et andet eksempel er Himmelev Bæk, der er blevet udvidet for at opsuge store regnskyl, hvilket samtidig har forbedret betingelserne for dyre- og plantelivet.

Klimaambitioner og grøn erhvervsudvikling

Allerede i 1990’erne var Roskilde tidligt ude med at lave grønne regnskaber for sine institutioner og indføre økologisk mad under Agenda 21-planerne. Denne grønne førertrøje har kommunen fastholdt; i 2019 blev Roskilde den første kommune i Danmark, der udskiftede sine forurenende dieselbusser med elbusser, som udelukkende kører på grøn strøm. 

Derudover satser byen bevidst på at blive en grøn erhvervsmetropol (Clean Tech) ved at bygge bro mellem det lokale erhvervsliv og den massive viden, der findes hos forskningsinstitutionerne på Risø DTU, Institut for Miljøvidenskab og RUC. Initiativer som *Zero Carbon Network* har ligeledes samlet lokale virksomheder om at nedbringe deres CO2-udledning, mens store genbrugsvirksomheder som Solum omdanner have- og byggeaffald til kompost og cirkulære vækstmedier.

Bæredygtighed drevet af fællesskaber

Meget af den grønne udvikling er desuden drevet “nedefra”. Roskilde Festival arbejder intenst med bæredygtighed gennem affaldssortering, brug af genbrugsplast, omdannelse af krus til biogas og økologiske madboder. Et andet stærkt lokalt initiativ er *Sct. Hans Have*, hvor frivillige og psykiatriske patienter i fællesskab har forvandlet gamle, forfaldne drivhuse ved fjorden til en økologisk oase med cafe og urtesalg. Også i den prisbelønnede bydel Trekroner finder man pionerprojekter som det økologiske bofællesskab Munksøgård, der allerede i 2001 vandt byens miljøpris for deres unikke og grønne spildevandssystem.

Endelig er selve *Byparken* (som O.H. Schmeltz donerede til byen, og som blev indviet i 1916) løbende blevet opdateret for at binde byen og naturen sammen. Et højdepunkt var her i 1998, da man frilagde Maglekildens løb, så kildevandet nu risler synligt ned gennem parken som en blå åre fra Domkirken og direkte ud i fjorden.

Roskilde Kommune byder på en stor spændvidde fra den historiske bymidte til moderne, nyskabende bydele, driftige landsbyer og storslåede naturområder.

Ved kommunalreformen i 2007 blev den daværende Roskilde Kommune lagt sammen med nabokommunerne Gundsø i nord og Ramsø i syd, hvilket udvidede kommunen markant og bragte en lang række nye land- og byområder med sig.

Her er en gennemgang af de mest markante by- og landområder i kommunen:

De nye og moderne bydele

• Trekroner: Beliggende i byens østlige del er Trekroner vokset frem som en helt ny universitetsbydel omkring Roskilde Universitetscenter (RUC) og University College Sjælland. Bydelen er bygget op fra bar mark for at binde universitetet sammen med byen og rummer i dag tusindvis af boliger, mange ungdoms- og kollegieboliger, skoler samt erhvervsparker med vidensvirksomheder.
• Musicon: Syd for bymidten, på det tidligere Unicon-betonfabriksareal, er den kreative bydel Musicon skudt op. Området er i dag et kreativt kraftcenter med et enormt fokus på musik og ungdomskultur. Det huser blandt andet Danmarks Rockmuseum (Ragnarock), teatret Aaben Dans og det nyskabende regnvands- og skateranlæg Rabalder Parken.
• Som skrevet andre steder i dette indlæg er Sankt Hans også et område for spændende nytænkning og nyudvikling. Sankt Hans har undergået en enorm forvandling fra et af landets største psykiatriske hospitaler til en moderne, rekreativ bydel.

Historiske kvarterer og forstæder

• Skt. Jørgensbjerg: Dette charmerende, bakkede kvarter ned mod havnen fungerede i mange år som sin egen kommune, indtil det blev indlemmet i Roskilde i 1938. Bjerget er kendt for sit intime, velbevarede landsbymiljø med gamle huse, maleren L.A. Rings atelier og Skt. Jørgensbjerg Kirke, hvis frådstensbygning er en af landets ældste stenbygninger.
• Himmelev og Svogerslev: To store forstadskvarterer, der er vokset kraftigt. Himmelev ligger mod nordøst og rummer store boligområder, institutioner (som Bernadottegården) og det nyere rekreative område Himmelev Skov. Svogerslev i vest er ligeledes et stort parcelhus- og rækkehusområde, smukt beliggende og adskilt fra bymidten af grønne områder.

Landsbyer og lokalsamfund

• Jyllinge, Gundsømagle og Ågerup-Kirkerup: I den nordlige del af kommunen (den tidligere Gundsø Kommune) ligger disse aktive bysamfund. Jyllinge ligger naturskønt direkte ud til Roskilde Fjord, mens Gundsømagle ligger tæt op ad det fuglerige vådområde Gundsømagle Sø. Ågerup og de øvrige byer fungerer som stærke lokalsamfund med bl.a. et meget benyttet lokalt bibliotek.
• Viby er en vigtig del af den sydlige del af Roskilde Kommune (i det tidligere Ramsø). Gode rammer for børnefamilier og lokalt liv Viby fremhæves i dag som et af de bysamfund i kommunen, der byder på god plads og gode rammer for børnefamilier. I forbindelse med den store kommunesammenlægning lukkede man det gamle rådhus i Viby. For at bevare nærheden til borgerne oprettede man i stedet et lokalt borgerservicecenter på Viby Bibliotek. Netop byens bibliotek bliver prioriteret højt som et af de vigtige, lokale “brohoveder”, der skal være med til at dyrke og styrke livet i lokalområdet. Viby Idrætsforening og den lokale historie Sporten har spillet en stor rolle i byen gennem mere end hundrede år. Viby Idrætsforening (Viby IF) blev stiftet helt tilbage i 1909, hvor man startede som en skytteforening. I 1928 udvidede man med karlegymnastik, som foregik på Viby Kro – et sted der dengang fungerede som omdrejningspunkt for rigtig mange af byens aktiviteter. De tidlige fodboldbaner i Viby lå på stubmarker, der tilhørte Egesager og Kausbjerggård. Banerne var fyldt med jordknolde og store sten, og man delte ofte græsarealet med køer. Dette kunne ifølge historien give anledning til nogle meget ufrivillige og beskidte glidende tacklinger i køernes efterladenskaber. Som en anerkendelse af klubbens store betydning blev Viby IF i januar 2013 kåret til “Årets Idrætsklub”. Erhverv Erhvervsmæssigt nævnes Viby også kort i kilderne som hjemsted for postkassefabrikken Mefa, der som et eksempel på stærk erhvervsudvikling også har udvidet med en fabrik i Polen.
• Vindinge og Vor Frue: To landsbyer lige syd og sydøst for Roskilde, som på trods af deres nærhed til Roskilde Lufthavn har oplevet en rivende udvikling med store nye boligudstykninger.
• Gadstrup, Snoldelev, Syv, Ørsted og Dåstrup: I kommunens sydligste del (det tidligere Ramsø) finder man disse landlige områder. Området er præget af åbne landskaber og moser, herunder Snoldelev Mose, der er et beskyttet fugle- og habitatområde af europæisk betydning.

Storslåede natur- og landområder

Hedeland: Helt mod øst (på grænsen til Høje-Taastrup og Greve) ligger det 1500 hektar store Hedeland. Det var tidligere et kæmpemæssigt grusgravsområde, men er i dag forvandlet til et afvekslende rekreativt landskab med en stor skibakke, udendørs amfiteater, veteranbane, ridestier og store nyskabte søer.

Boserup Skov, Bognæs og Kattinge: Vest for byen finder man nogle af kommunens smukkeste naturområder, der i dag indgår i Nationalpark Skjoldungernes Land. Boserup Skov er et af de mest populære udflugtsmål ved fjorden, og Bognæs er en fredet og uforstyrret halvø dækket af gamle egetræer og strandenge. Landsbyen Kattinge og Kattinge Vig byder på en fantastisk natur- og kulturhistorie.

Bolund: En enestående og markant halvø og klint i Roskilde Fjord, lidt nord for Risø. Bolund er kendt for sit helt unikke dyre- og planteliv samt mange sjældne insekter og flora.

Området syd for jernbanen i Roskilde gennemgik i løbet af 1900-tallet en massiv forvandling, hvor markjorder blev inddraget til tung industri. Perioden omhandler industriens indtog, og særligt den forurening, der fulgte med.

Industriens indtog syd for banen Jernbanen fungerede i mange år som en skarp grænse, der brat afskar den sydlige bydel fra det gamle indre Roskilde. I den sydlige del begyndte industrien for alvor at brede sig, og her placerede man store, pladskrævende anlæg som Frøforsyningen, Spritfabrikken, store garverier og slagterier.

Musicon: Fra losseplads og betonfabrik til forurenet grund Det mest udtalte eksempel på forurening og industriarv syd for banen er det område, der i dag er kendt som Musicon. Oprindeligt husede området en grå betonvarefabrik (Unicon) og fungerede i en periode også som losseplads. Da man i nyere tid besluttede at forvandle området til en farverig og kreativ bydel, stod man over for det problem, at jorden på Musicon var stærkt forurenet fra dets tidligere industrielle liv.

For at håndtere denne forurening bedst muligt, og fordi man ønskede at grave mindst muligt i den giftige jord, valgte kommunen en utraditionel løsning. Alt regnvand håndteres i dag over jorden i åbne kanaler (bl.a. via vandtrapper), hvilket udover at være et kreativt element i bydelen også sikrer, at man undgår at skulle anlægge dybe kloakrør i den forurenede undergrund.

Garverier og slagterier Et andet markant industrianlæg syd for banen var FDB’s store garveri, som lå ved Kamstrupsti tæt på Køgevej. Da garveriet blev nedlagt i slutningen af 1960’erne, overtog amtet grunden for at bygge den store Rådsgård, der i dag fungerer som Roskilde Rådhus. Garveridrift var historisk set stærkt forurenende; et andet sted i byen førte spredningen af garveriaffald og chromsyre eksempelvis til forurening af drikkevandet og udbrud af den berygtede “roskildesyge”.

Sydbyen blev desuden centrum for byens massive slagteriindustri. På et tidspunkt havde byen et stort andelsslagteri, konservesfabrikken DAK og op mod 40 slagterforretninger. Senere blev også Slagteriernes Forskningsinstitut og Slagteriskolen (ved Maglegårdsvej/Søndre Ringvej) placeret her.

At bevare industrihistorien En af udfordringerne med byens industriarv er, at den ofte forsvinder helt, når virksomhederne lukker. Fabrikkerne rives ned, resterne sendes til forbrænding, og derved forsvinder den fysiske dokumentation for den tids historie. Dog forsøger man blandt andet via initiativer som Slagterimuseet, der har indsamlet maskiner og arkivalier, at bevare de vigtige minder om den industri, der skabte byens vækst.

Her er et resumé af “Ros drøm”, som er Roskilde Kommunes planstrategi for perioden 2023-2027.

Overordnet formål

Planstrategien fremlægger byrådets overordnede mål for kommunens fremtidige udvikling og fungerer som politisk retning for revisionen af kommuneplanen frem mod 2036. Strategien blev endeligt vedtaget den 27. september 2023 efter en offentlig høring.

Det centrale fokus er at skabe en bæredygtig udvikling, hvor lokale løsninger bidrager til globale kriser. Strategien bygger på en balance mellem at fremme by- og erhvervsudvikling gennem fortætning og samtidig værne om natur og landskab.

Fortællingen om “Ro”

For at gøre fremtiden nærværende benytter strategien figurerne Ro og farmor, der rejser gennem fremtidens Roskilde.

• Historisk reference: Navnet “Ro” henviser til byens grundlæggelsesmyte i Lejrekrøniken.
• Nutidigt perspektiv: I strategien er Ro et barn af nutiden, der ser ind i fremtiden sammen med den ældre generation (farmor) for at sikre en bæredygtig arv til kommende generationer.

De fire strategiske temaer

Strategien er bygget op omkring fire hovedområder med tilhørende politiske målsætninger:

Implementering og handling

Strategien omsættes til handling gennem en tematisk revision af kommuneplanen i 2023-2024. Realiseringen kræver tæt samarbejde og samskabelse med borgere, investorer og lokale aktører.

Som en del af strategien er også indarbejdet en Agenda 21-strategi, der lovmæssigt forpligter kommunen til at arbejde for en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig retning.