Syd for Banens portal

Start

Forfatter: Peter Ottesen

  • Roskilde Domkirke – Renovering 2006-09

    Roskilde Domkirke – Renovering 2006-09

    Roskilde Domkirke med stilladser allevegne.

    Domkirken brændte i 1968, Margrethespiret og tagkonstruktionen over koret blev ødelagt og styrtede ned. Et nyt spir blev lavet og tagets tømmer blev brandimprægneret, men der viste sig hurtigt større skader, idet imprægneringen eroderede kobbertaget. Man var nødt til at lave det hele om.

    I 2006 -2009 blev hele Domkirkens tag med begge tårne omgivet af stålstilladser og pakket ind i presenninger, og det store arbejde gik i gang, denne gang med traditionelle håndværksmetoder, der svarede til de krav som UNESCOs Verdenskulturarv stillede.

    Når man i de år fotograferede kirken, var det med styrtende linjer og kæmpekraner som provokerende og spændende kontraster.

    Foto Niels Jørgen Rasmussen

    Se billederne fra domkirkens renovering i Galleriet
    Domkirkens Hjemmeside
    Se vores podcast med Frank Ramskov om hans involvering i renoveringen
  • Frivilligcenter Roskilde

    Frivilligcenter Roskilde

    Frivilligcenter Roskilde

    Frivilligcenter Roskilde – et hus, der forbinder mennesker

    Der findes steder i en kommune, hvor man kan mærke civilsamfundets puls. Frivilligcenter Roskilde er sådan et sted: et samlingspunkt for frivillige sociale foreninger og for borgere, der enten vil gøre en forskel – eller har brug for at finde den rigtige hjælp, aktivitet eller det rigtige fællesskab.

    Her er centrets foreningsoversigt (og kommunens foreningsoversigt for god ordens skyld).

    Du kan også finde nogle frivillige aktiviteter på vores interaktive kort.

    Se Socialkompas  for Roskilde, en vigtig, søgbar indgang til tilbud og aktiviteter.

    Hvis du er nytilflytter til Roskilde Kommune, eller hvis du bare søger nye bekendtskaber eller aktiviteter, så prøv Boblberg.

    Lidt historie: fra idé til institution i byen

    Frivilligcenter Roskilde blev etableret i 2009 ved en stiftende generalforsamling blandt Roskildes frivillige sociale foreninger. (frivilligcenter-roskilde.dk)
    Siden vinteren 2016 har centeret haft fysisk base i Tinghuset på Jernbanegade 21A i centrum af Roskilde. (frivilligcenter-roskilde.dk) En kommunal artikel beskriver også, hvordan huset er blevet et levende aktivitetssted, hvor tidligere retssale nu bruges til møder og aktiviteter.

    Det “gamle ting- og arresthus” har givet Frivilligcenteret en særlig identitet: et sted med plads til både faste foreninger, nye initiativer og mere løse fællesskaber. I en kommunal publikation omtales det fx, at der i 2019 deltog omkring 23.000 borgere i aktiviteter i frivilligcentret, og at huset har været booket intensivt – også efter corona. (Tallet siger mest af alt noget om, hvor meget der faktisk foregår, når rammerne er gode.)

    Organisatorisk er Frivilligcenter Roskilde en ekstern enhed under Roskilde Kommune og følger kommunens regler på bl.a. jura, regnskab og it. Samarbejdet med kommunen er formaliseret i en samarbejdsaftale, som ifølge centerets egen beskrivelse blev fornyet i slutningen af 2020 og gælder for perioden 2021-2026.

    Den aktuelle funktion: hvad gør Frivilligcenteret i praksis?

    Man kan groft sagt se Frivilligcenter Roskilde som et “maskinrum” for social frivillighed i kommunen: et sted der hjælper foreninger med at lykkes – og borgere med at finde vej ind i fællesskaber og frivillige indsatser.

    1) Foreningsservice: rammer, drift og kompetencer

    Roskilde Kommune beskriver, at medlemsforeninger kan få foreningsservice, som bl.a. kan omfatte lokaler, rådgivning om fundraising og organisationsudvikling samt kurser og foredrag. (roskilde.dk)
    Det handler i praksis om at gøre det lettere at være forening: få styr på strukturen, få skrevet ansøgninger, få vedtægter til at holde – og få hverdagen til at fungere.

    2) Frivilligformidling: match mellem mennesker og opgaver

    En kerneopgave er at hjælpe borgere, der vil være frivillige, med at få overblik over mulighederne og blive koblet på konkrete opgaver og foreninger. (roskilde.dk) Det gælder også den anden vej: at hjælpe foreninger med at finde de frivillige kræfter, de mangler.

    3) Projektbistand: fra idé til virkelighed

    Kommunen fremhæver projektbistand som et af de centrale serviceområder – støtte til opstart og udvikling af projekter. (roskilde.dk) I praksis kan det være alt fra at modne en idé, bygge partnerskaber og finde finansiering til at få skabt de rette rammer for frivillige.

    4) Borgerinformation: “hvor finder jeg det rigtige tilbud?”

    Frivilligcenteret fungerer også som en slags vejviser: man kan få hjælp til at finde relevante foreninger og aktiviteter i kommunen. (roskilde.dk)

    Her spiller de digitale platforme en stadig større rolle. En kommunal publikation peger fx på Socialkompas som en vigtig, søgbar indgang til tilbud og aktiviteter.

    5) Netværksdannelse: når foreninger kender hinanden, bliver de stærkere

    Netværk er ikke bare “hyggeligt”; det er infrastruktur. Frivilligcenter Roskilde arrangerer aktiviteter med fokus på netværk og giver plads til netværk ved andre arrangementer, netop fordi foreninger kan henvise til hinanden og løfte større ting sammen.
    På netværkssiden nævnes bl.a. etablerede netværk for besøgstjenester, genbrugsforretninger og foreninger, der uddeler julehjælp – samt en årlig medlemsaften, der både er dialog, inspiration og “forkælelse” af medlemsforeningerne.

    Praktisk: hvor og hvornår

    Frivilligcenter Roskilde holder til på Jernbanegade 21A, 4000 Roskilde, og har kontortid mandag–torsdag kl. 10-14 (og ellers efter aftale).

    Hvorfor det betyder noget

    Når frivillige kræfter og sociale fællesskaber lykkes, bliver kommunen et mere menneskeligt sted at bo. Frivilligcenter Roskilde er ikke “bare” et kontor – det er et knudepunkt, der får mennesker til at mødes, idéer til at blive til projekter og foreninger til at stå stærkere sammen.

    Bygningen, som Frivilligcenter Roskilde holder til i på Jernbanegade 21A, er en del af Roskilde Ting- og Arresthus – et samlet bygningskompleks med både retsbygning (tinghus) og arrest. (Wikipedia)

    Kort historisk overblik (tidslinje)

    1878 – opført og taget i brug
    Komplekset blev indviet i 1878 og er tegnet af professor/arkitekt Vilhelm Petersen i nygotisk stil.

    1878–1954 – ting- og arresthus + dommerkontor
    Fra starten fungerede bygningen både som ting- og arresthus og som dommerkontor for flere lokale retskredse (herreder) samt Roskilde by.

    1954 – dommerkontoret flytter ud
    I 1954 flyttede dommerkontoret til Kornerups Vænge, men man beholdt det gamle ting- og arresthus til bl.a. grundlovsforhør og fængselsfunktion.

    1976 – retten flytter, men huset bruges stadig
    Retten flyttede senere til nye lokaler (Helligkorsvej), men man valgte fortsat at bruge det gamle kompleks til grundlovsforhør og arrest.

    2000’erne – også politifunktioner i en periode
    Ifølge lokalhistorisk omtale har Roskilde Kriminalpoliti i en periode haft til huse her pga. pladsmangel på den gamle politigård, indtil politiet i 2008 samledes i en ny politigård. (roskildehistorie.dk)

    2014–2016 – kommunen køber og klargør til frivilligcenter
    Frivilligcenter Roskilde beskriver, at Roskilde Kommune købte Tinghuset i 2014, og at der skulle laves omfattende indvendig istandsættelse, fordi bygningen ikke var indflytningsklar til et frivilligcenter. (frivilligcenter-roskilde.dk)
    Samtidig findes der en omtale af, at statens ejendomsselskab Freja satte ejendommen på Jernbanegade 21A til salg i 2014 og beskriver den som et nygotisk ting- og arresthus fra 1878. (ByensEjendom.dk)

    Slutningen af 2016 – Frivilligcenter Roskilde flytter ind
    Centerets eget materiale fortæller, at sekretariatet flyttede ind i Tinghuset i slutningen af 2016. (frivilligcenter-roskilde.dk)

    Hvad er det så i dag?

    I dag er bygningen delt i funktion:

    • Den gamle retsbygning (tinghuset) bruges som base for Frivilligcenter Roskilde.
    • Den bagerste del fungerer fortsat som arresthus. (Wikipedia)
      Roskilde Arrest beskrives som et mellemstort arresthus med plads til 25 indsatte og med rødder tilbage til indvielsen i 1878. (Danmarks Fængsler)
  • Min fætter kan huske det hele

    Min fætter kan huske det hele

    Ved 10-års jubilæet i 2020 udgav “Syd for Banen” en lille bog med “Historier fra Roskilde” (som stadig kan købes i foreningen!).

    Der er rigtig mange gode historier i bogen og vi vil gerne give jer lejlighed til at se Niels Jørgen Rasmussens indlæg om Henning Olsen igen.

    Min fætter kan huske det hele

    Det er en varm levnedsskildring af Henning Olsen, hvis ekstraordinære lokalkendskab og hukommelse gjorde ham til et levende arkiv for Roskildes historie. Gennem fortællingen følger vi hans liv fra opvæksten under besættelsen, hvor faderens arbejde ved jernbanen gav et unikt indblik i modstandskampen, til hans voksenliv som postbud og senere pedel på Østervangsskolen. Tekstens centrale tema er Hennings evne til at opsuge og bevare byens anekdoter og menneskelige fortællinger, lige fra dramatiske kriminalsager til hverdagens små finurligheder. Formålet med portrættet er at hylde en mand, der fungerede som et historisk bindeled i lokalsamfundet, og som endte med at være medstifter af foreningen “Syd for Banen” for at sikre, at fortidens viden blev givet videre til eftertiden.

    Her er historien om Henning Olsen – Af Niels Jørgen Rasmussen

    Henning Olsen blev født på Gormsvej 9. februar 1934 og der voksede han op sammen med de mange andre børn i kvarteret. Han var lille og kvik havde en nysgerrighed, der aldrig forlod ham. Han fulgte med i alt og var god til at fortælle om det, han havde alle antenner ude.

    Hans far var ansat ved DSB, han var chauffør for overingeniøren på banestrækningen mellem Roskilde og Ringsted og hans køretøj var en Ford V8, hvor dækkene var taget af, erstattet med jernbanehjul, så der kunne køres frem og tilbage på skinnerne og inspiceres.

    Under besættelsen skulle ingeniøren ofte ud i forbindelse med almindelig vedligeholdelse og jernbanesabotage; derfor havde Hennings far passerseddel, og det hjalp en dag familien, da der var afspærringer og udgangsforbud, dengang bageriet, der lå i krydset Køgevej/Østergade blev saboteret.

    Der var vist nogen, der mente at bageren havde solgt lidt rigeligt af wienerbrød til tyske soldater, når troppetransporttog stoppede i Roskilde.

    Henning havde også hørt, at der blev skudt og øvet i våbenbrug i grusgraven, der senere blev til Roskilde Ring. Det var tæt på byen, men meget praktisk, da det jo var svært at lokalisere lyde, der kommer fra et hul. Henning opsnappede meget voksensnak, og vidste godt hvem der havde våben liggende og hvem, der gjorde hvad.

    Om Besættelsestiden i kvarteret har Henning fortalt et par timer på bånd til Henning Bjørn Larsen, en Roskildelokalhistoriker, der efter sin død vil videregive sit materiale til rette historiske arkiver.

    Hennings faster og onkel i Brugsen på Eriksvej

    Dengang han var dreng, da var der vinter til, og han havde en historie om, at han skulle besøge en skolekammerat i Vor Frue. Der var rigtigt meget sne og fygninger, så derfor forgik det på ski. I Vor Frue måtte han kravle ind af vinduet på første sal, for sneen dækkede hoveddøren fuldstændigt.

    Han gik lige som alle de andre børn fra Gormsvejkvarteret i Allehelgens Skole, det nuværende VUC, og da han gik ud af skolen blev han bybud/svajer i Monopol i Skomagergade. Her måtte han cykle rundt til alle dele af byen i al slags vejr, og her fik han virkelig tjek på hvem, der var hvad i byen, og hvem, der boede hvor og hvem der gav drikkepenge.

    Henning blev post og kunne udnytte sit gode lokalkendskab og sin evne til at huske ruterne og alle de små tips om hvor postkasserne var og hvilke særaftaler der var hvor. Han havde en næsten fotografisk hukommelse, og så sent som en månedstid før han døde, fremkaldte han i mindste detaljer en afløsertur, han engang havde haft til Herslev.

    Min fætter kan huske det hele

    Postbudene vidste i gamle dage meget om deres ruter og kunder, og Henning må have suget til sig som en svamp, når de andre fortalte. Derfor kunne han også fortælle om Gulvskrubbemorderen i Bakkegården, en nydelig ældre dame, der i sin ungdom havde været knapt så nydelig. Hun havde været en lokkedue i Nyhavn og fristet fulde svenskere og andet godtfolk om bag ved. Der var de blevet slået ned og rullet. Henning udpegede hende aldrig, mens hun levede; man var vel diskret, men gulvskrubben og historien findes stadig inde på Politimuseet i København.

    Han kunne også fortælle om damen – en rigtig furie-  nede på Hejrevej, der gentagne gange havde klaget til postmesteren over vejnavnet. Efter en snak med postbudene, så meddelte postmesteren hende, at han fandt navnet passende og ikke ville foretage sig noget i sagen.

    Henning var med i Lambrettaklubben på en tur til Sverige og til en gang ringridning til scooters

    Henning var også rådhusbetjent og her kom han også godt rundt i byen med breve fra kommunen. Her kunne han følge med i alle udstykningssager, tinglysniger og alt nybyggeri, og han fik en stor bekendtskabskreds. Han ville vide, hvad der skulle foregå.

    I 1968 blev Henning pedel på Østervangsskolen. Han var plysset på det tidspunkt og gik så på skolen under navnet ”Plys” de første mange år. Der var embedsbolig til jobbet, så han boede lige ved siden af på Tulipanvej.

    Under byggeriet var han med til alle byggemøder, og han kendte alle håndværkerne. Henning ville kende alt til bunds, og han ville vide, hvor alting var, og hvordan det fungerede. Henning havde den opfattelse, at det var hans skole.

    Mark Jensen var den legendariske skoleleder med de store visioner, lærerstaben var for det meste yngre og langhåret, og sammen skabte de den nyeste og frieste skole i byen, hvor alting kunne lade sig gøre. Det var en dejlig arbejdsplads. Det var bare ikke altid, at Henning var blevet taget på råd, og det var ikke altid, der blev taget hensyn til ham og hans arbejdstider og øvrige opgaver. Somme tider synes han, at det for meget med 70 arbejdsgivere. Men på tomandshånd, og hvis man spurgte lidt usikkert efter råd, så var der ingen grænser for hans hjælp og assistense.

    Skolen havde omkring 1970 anskaffet sig en gammel 20 meter lang lastepram fra 1912 fra København. Den var af marinehjemmeværnet blevet bugseret til Roskilde, og skulle være det store moderskib ude på fjorden. På skolen skulle bygges en flåde af optimistjoller, der om sommeren sværmede om den gamle dame, og alle børn skulle lære at binde råbåndsknob osv.

    Henning var med i Pramforeningens bestyrelse, og gennem de næste tre- fire år forsøgte vi at rejse penge til at gøre drømmene til virkelighed. Vi fik da slebet dækket af, og vi fik opsat et sø-gelænder. Vi blev mødt med krav til sødygtighed mm. og måtte lade os bugsere til Frederikssund for at få tjekket bunden. Undervejs var vi med i en redningssituation. En fiskekutter havde sendt røde nødraketter op. Det lykkedes for os at få sendt en trosse over til den nødstedte og få den på slæb.

    Vi havde håbet på bjergeløn, men det var der ikke noget af. Vi måtte indse, at det økonomisk var en alt for stor opgave med prammen, og ideen var måske heller ikke så god. Vi var heldige med at slippe af med den og udgiften til havneleje, og i dag er prammen vist nok maste-depot i Mariager Sejlklub.

    Under en novemberstorm var der omkring 300 personer, der sad fast i sneen på motorvejen sydøst for Roskilde. De kom alle til overnatning på Østervangsskolen og det var et større arbejde at organisere alt dette, men det blev også klaret.

    Det ærgede Henning, at se elever på skolen behandle ting på en ødelæggende måde, og nogle gange blev der råbt højt, meget højt, og også ud af vinduerne. Det er der nok nogle rødder, der husker endnu. Men det var Hennings skole, og han var meget loyal over for den.

    Som pensionist var Henning med i Sølvuglerne – en klub for tidligere medarbejdere ved Østervangsskolen. Skolens logo er en ugle, og sølvuglerne har fået grå stæk i fjerene, Der er kommet læsebriller til og et glas rødvin. Henning og hans kone Gurly nød at komme med på ture, museumsbesøg, udlandsrejser og Henning var altid glad og havde en masse fortællinger og gode grin om det, vi havde oplevet engang.

    Efter han var gået af,  havde skolen flere år efter en oversvømmelse under biblioteket, hvor mange klassesæt af bøger blev skadet. Da Henning fik dette at vide, spurgte han, om hvorfor de dog ikke havde tændt for dykkerpumpen, den var der jo af samme årsag. Det var der ingen, der anede noget om, og der var ingen, der havde spurgt.

    Den samme sætning kom han med, da skolen engang havde et historisk fællesemne om gamle dage i nærområde. Man havde svært ved at finde folk udefra, der kunne fortælle, og først bagefter opdagede man, at han var en guldgruppe af anekdoter og erindringer, men der var ingen, der spurgte.

    Syd for Banens første bestyrelse fra venstre: Mogens Ohms Jensen, Henning Olsen, Henning Bjørn Larsen, Jytte Larsen, Tommy Hansen, Niels Jørgen Rasmussen

    Men Hennings kusine Jytte Larsen kunne fortælle præsten Mogens Ohm Jensen, at hendes fætter vidste alt og kunne huske alt, så var det indlysende, at han var med til at stifte foreningen Syd for Banen, og han vidste, at det er vigtigt med viden, der rækker bagud.

    Og da vi spurgte Henning om han ville være med, så sagde han ja. Og var næsten ikke til at stoppe.

    Henning Olsen døde i 2016 . 82 år gammel.

    Du kan se alle billederne om Henning Olsen i vores Galleri
  • Roskilde Historier – 9 podcast

    Roskilde Historier – 9 podcast

    Vi præsenterer her en række lokale (og lidt sjove) fortællinger fra Roskilde, der belyser byens rige kulturliv og finurlige historie. Niels fortæller anekdoter og vi hører om alt fra en genbrugsskulptur af en fiskende trold ved Lynghøjsøerne til opdagelsen af en helt ny æblesort, der blev fundet langs jernbanen. Teksterne beskriver også hyggelige lokale traditioner, såsom en vandrenisse på Rugårdsvej og baggrunden for områdets mange forskellige vejnavne. Endelig fortælles den underholdende historie om de “lærde høns”, der blev landskendte i radioen og hjalp med at bevare retten til at holde fjerkræ i byen. Samlet set giver kilderne et levende indblik i hverdagens små og store begivenheder, der er med til at forme Roskildes identitet.

    1 “Runde Rie”

    Runde Rie er navnet på den Thomas Dambo-trold, du finder i Roskilde, tæt på Holbækmotorvejen.

    Denne podcast introducerer lytteren til Runde Rie, en karakterfuld skulptur bygget af genbrugstræ, som man kan finde fiskende ved Lynghøjsøerne. Fortællingen belyser værkets unikke historie, da det oprindeligt var tiltænkt en placering i USA, men endte i det danske landskab som følge af corona-pandemiens restriktioner. Udover at beskrive den konkrete figur trækker teksten paralleller til en bredere tradition for kunst i det fri, hvor store installationer og genbrugsfigurer skaber magiske oplevelser i naturen. Ved at nævne Robert Jacobsens monumentale værker i Jylland understreges pointen om, hvordan gamle grusgrave kan transformeres til unikke udstillingsvinduer for imponerende kunstværker.

    2 Niels taler om ny Æblesort

    Det er meget usædvanligt at en ny sort komme frem. Men det er der en usædvanlig historie om.

    Denne kilde beretter om den tilfældige opdagelse af en unik æblesort i Roskilde, som opstod fra en kerne smidt ud af et togvindue for årtier siden. Fortællingen følger rejsen fra de første smagsprøver af nedfaldsfrugt ved baneterrænet til den videnskabelige anerkendelse hos Pometet, hvor eksperter bekræftede, at der var tale om en hidtil ukendt genetisk variant. Gennem podning og testforløb er sorten nu blevet sikret for eftertiden og officielt navngivet “Syd for banen” som en hyldest til findestedet. Formålet med teksten er at illustrere naturens uforudsigelighed og vigtigheden af at bevare genetisk mangfoldighed i vores fælles kulturarv.

    3 Nissen på Ruggårdsvej

    En lille sød historie om den vandrende nisse.

    Denne kilde beskriver en unik lokal juletradition fra Ruggårdsvej, hvor beboerne deltager i en leg centreret omkring en lille, uskøn nissefigur. Formålet med legen er at liste figuren over på naboens trappesten uden at blive opdaget, da modtageren ellers tvinges til at sende den hurtigt videre for at undgå det endelige ansvar. Hvis man er den uheldige, der besidder statuen lillejuleaften, er man forpligtet til at huse den et helt år og efterfølgende arrangere en afskedsfest med julehygge for vejen. Fortællingen fungerer som en opfordring til fællesskab, der gennem de sidste 15 år har skabt morskab og sammenhold i nabolaget i løbet af december måned.

    4 Projekt “Pram no 29”

    Der findes mange gode projekter – heldigvis. Og nogle af dem må engang imellem vige for virkelighedens strenge krav. Hør en lille historie om en stor og tung pram.

    Denne beretning skildrer Østervangskolens ambitiøse men problematiske forsøg på at omdanne en historisk lastepram fra 1912 til et flydende samlingspunkt for eleverne i Roskilde Havn. Projektet var drevet af 1970’ernes pædagogiske nytænkning og drømmen om et maritimt fællesskab, men de idealistiske lærere mødte hurtigt modstand i form af strenge sikkerhedskrav, uforudsete havneafgifter og de fysiske udfordringer ved at vedligeholde et gammelt fartøj. Fortællingen når sit dramatiske højdepunkt, da prammen under en bugsering uventet deltager i en redningsaktion af en luksuskutter, hvilket kortvarigt giver håb om en økonomisk redning via bjergløn. Til sidst må gruppen dog sande, at de logistiske og økonomiske byrder er for tunge, hvorefter prammen videregives, hvilket efterlader en fortælling om kløften mellem visionær entusiasme og bureaukratisk virkelighed.

    5 Hvorfor hedder vejen det den hedder?

    Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Og her giver Niels nogle forklaringer.

    Denne kilde belyser de historiske og kulturelle logikker bag vejnavne i Roskilde, som spænder fra praktiske beskrivelser til hyldester af fortiden. Fortællingen illustrerer, hvordan navnene ofte afspejler byens udvikling fra et gammelt bondesamfund med gårde og trevangsbrug til moderne boligkvarterer og kreative industrizoner. Teksten fremhæver, hvordan både geografi, historiske ejerskaber og specifikke temaer – såsom vikingekonger, blomster eller musik – har formet vejnettets identitet gennem tiden. Afslutningsvis forklares det, at navngivningen ikke er tilfældig, men styres af et kommunalt udvalg, der sikrer orden og sammenhæng i byens kortlægning.

    6 Lise Nørgaard og Roskilde Sangen.

    Niels har snakket om Roskilde Sangen med Lise Nørgaard. En sang Lise (dengang Lise Flindt-Nielsen) skrev til en konkurrence i Roskilde Dagblad – formentlig omkring 1950. Niels talte i telefon med Lise Nørgaard i november 2022 og vi havde planer om at lave en podcast om sangen. Som vi nu har udført – forhåbentlig til oplysning og fornøjelse.

    Denne podcast fortæller den fascinerende historie om en genopdaget hyldestsang til Roskilde, som blev skrevet af en ung Lise Nørgaard under navnet Lise Flindt Jensen. Teksten blev oprindeligt forfattet til en konkurrence i slutningen af 1940’erne, men den blev senere kontroversielt fjernet fra byens repertoire, fordi man i samtiden ikke mente, at en fraskilt kvinde kunne repræsentere byens værdier. Gennem en række personlige anekdoter belyses både Nørgaards stærke karakter og hendes families modstand mod besættelsesmagten, hvilket giver et levende indblik i den lokale kulturhistorie. Formålet med samtalen er at bevare dette glemte stykke lokalhistorie og opfordre lytterne til at puste nyt liv i de gamle vers.

    7 Historien om de lærde høns

    Vores sidste podcast om Energitårnet Argo var en lang og alvorsfuld sag. Så vi har besluttet (læs: Niels fik ideen til …) at lave en lille let sag, som er nem at indtage og fordøje. Den handler om høns, som også er en af Niels’ fornøjelser. Og vi håber også at fornøje jer.

    Denne kilde præsenterer en personlig fortælling om Niels’ oplevelser med sit hønsehold i Roskilde, hvor han humoristisk refererer til dem som lærte høns grundet deres fortid i videnskabelige forsøg. Historien skildrer, hvordan Niels navigerer i en lokalpolitisk debat om støjgener fra hanegal ved at bruge kreativ kommunikation og positive naborelationer til at modvirke forslag om forbud. Gennem en anekdote om et live-interview i radioen, hvor hønsene “svarede” på journalistens spørgsmål, illustreres det, hvordan folkelig opbakning og humor kan afvæbne konflikter i byrummet. Fortællingen fungerer som et vidnesbyrd om lokal kulturhistorie, der vægter værdien af dyrehold og naboskab over stive kommunale restriktioner.

    8 Kort historie om Hvalkæben

    Hvalkæbens mærkværdige rejse. 

    Dramatísk historie om fiskere i Nordjylland, hygiejneproblemer, brand og en hvalkæbes forunderlige skæbne.

    Denne kilde præsenterer en anekdote om en hvalkæbe, der bliver fundet af to lærere på en lejerskole i 1975 og efterfølgende følger en skole gennem årtier. Fortællingens centrale tema er den genstridige og gennemtrængende lugt fra knoglen, som skaber komiske udfordringer under både transporten i tog og ved skolens ventilationssystem. Historien når sit vendepunkt, da en brand i biologilokalet fører til en kemisk rensning af hvalkæben, hvilket endelig gør den lugtfri og egnet til udstilling. Formålet med teksten er at dokumentere genstandens kulturelle rejse fra et tilfældigt fund i Nordsøen til dens nuværende plads som et inspirerende historisk objekt på et bibliotek.

    9 Elleore

    Her er et par historier om den lille spændende ø Elleore som ligger ud for Veddelev havn og rummer mange spændende historier.

    Denne kilde udforsker den fascinerende historie om øen Elleore i Roskilde Fjord, som er kendt for både filmhistoriske milepæle og sit virke som et selvudnævnt kongerige. Teksten beskriver, hvordan øen i stumfilmens tid dannede ramme om den kontroversielle produktion Løvejagten, der trods et officielt forbud blev en global sensation og introducerede nyskabende filmklippeteknikker. Fortællingen belyser desuden det humoristiske mikronation-projekt grundlagt af københavnske lærere i 1940’erne, komplet med egne adelstitler, frimærker og en opdigtet fortid. Gennem anekdoter om alt fra eksploderende skibe til absurde metroudvalg illustrerer kilden, hvordan øen fungerer som et unikt frirum for kreativitet og historiefortælling.

    Samlet oversigt over alle 9 histrier

    Indsigt og Citater fra Roskilde Historier

    Denne artikel sammenfatter centrale temaer og fortællinger fra en række historier om Roskilde og omegn. Dokumentet dækker en bred vifte af emner, fra kunstneriske installationer og uventede naturfund til ambitiøse skoleprojekter, lokale traditioner og filmhistoriske milepæle.

    Kritiske Indsigter:

    • Lokale Opdagelser: En ny, ukendt æblesort, døbt “Syd for Banen”, blev opdaget ved et tilfælde langs jernbanen og er nu ved at blive bevaret og formeret. Ligeledes er skulpturen “Runde Rie” ved Lynghøjsøerne, skabt af genbrugstræ, blevet et lokalt vartegn, efter at dens oprindelige rejse til Amerika blev aflyst grundet corona.
    • Ambitiøse Projekter og Bureaukrati: Østervangskolens projekt med at omdanne en gammel lastpram (Pram Nr. 29) til et sejlende moderskib i 1970’erne illustrerer spændingen mellem pædagogisk idealisme og bureaukratiske realiteter. Projektet, der var fyldt med store visioner, strandede på grund af uforudsete udgifter til havneleje, værftseftersyn og strenge sikkerhedskrav fra Statens Skibstilsyn.
    • Kulturhistorie og Glemsel: En hyldestsang til Roskilde, skrevet af en ung Lise Nørgaard (under navnet Lise Plint Jensen) og vinder af en konkurrence i Roskilde Dagblad omkring 1950, blev aktivt brugt i byens skoler og til koncerter. Sangen blev dog senere fjernet fra det offentlige rum, da en indflydelsesrig formand for parkudvalget mente, det var upassende at synge en sang skrevet af en fraskilt kvinde. Sangens tekst er nu genfundet.
    • Filmhistorisk Betydning: Øen Elleore i Roskilde Fjord var location for Nordisk Films stumfilm “Løvejagten på Elleore”. Filmen blev en international sensation, ikke for sin handling, men for sin banebrydende brug af klipning mellem forskellige locations, hvilket var en filmteknisk revolution. Øen er også hjemsted for det selvudråbte “Kongeriget Elleore”, en mikronation stiftet af lærere i 1940’erne.
    • Unikke Lokale Traditioner: En særpræget juletradition eksisterer på Rugsvej, hvor en nissefigur vandrer fra dørtrin til dørtrin i december. Den beboer, der har nissen stående juleaftensdag, forpligter sig til at huse den i et helt år og afholde en afskedsfest det følgende år.
    • Anekdotiske Fortællinger: Personlige historier belyser lokale debatter og hændelser, såsom historien om “de lærde høns”, der spillede en central rolle i at afdramatisere en debat om hanegal i byområder, og den utrolige rejse for en hvalkæbe, der gik fra en fiskerbåd i Nordsøen til skolens ventilationsanlæg og til sidst biblioteket på Østervangskolen.

    Detaljeret Analyse af Temaer

    Kunst og Skulpturer i Landskabet

    • Skulpturen “Runde Rie”: Ved Lynghøjsøerne findes en skulptur ved navn “Runde Rie”, som er skabt af genbrugstræ.
      • Beskrivelse: Skulpturen forestiller en figur, der sidder og fisker.
      • Oprindelse: Den var oprindeligt skabt til en destination i udlandet, muligvis Amerika, men på grund af coronapandemien kunne den ikke sendes afsted og endte derfor i Roskilde.
      • Kontekst: Skulpturen er en del af en større tendens med figurer af genbrugstræ, der er placeret rundt omkring i Danmark, herunder de kendte trolde.
    • Robert Jacobsens Skulpturpark: I Tørskind Grusgrav i Jylland har kunstneren Robert Jacobsen skabt en stor udstilling af sine skulpturer. Grusgravens størrelse var en forudsætning for at kunne huse de massive værker, hvilket viser en alternativ anvendelse af sådanne landskaber.

    Opdagelsen af en Ny Æblesort: “Syd for Banen”

    En ny dansk æblesort blev opdaget ved et tilfælde i Roskilde.

    • Fundet: En mand fandt et æbletræ tæt ved jernbanen på Maglegårdsvej, hvor han jævnligt samlede nedfaldsæbler, som smagte bemærkelsesværdigt godt.
    • Identifikation: Han tog æblerne med til eksperter fra Pometet på et marked i Stege på Møn. En ekspert bekræftede, at sorten var ukendt og dermed en ny art.
    • Bevarelse og Undersøgelse:
      • Pometet tog podekviste fra træet i Roskilde for at formere det.
      • Efter et par år viste de nye træer lovende takter. Pometet besluttede at undersøge dets egenskaber yderligere, herunder modstandsdygtighed over for sygdomme som skurv, og at optage det i deres genbank.
    • Navngivning: Opdageren af en ny æblesort har ret til at navngive den. Æblet blev døbt “Syd for Banen”.
    • Formering: Da hver æblekerne er genetisk unik, kan sorten ikke formeres ved at så kerner. Nye træer af sorten “Syd for Banen” skal skabes ved podning med podekviste fra det oprindelige træ eller dets kloner.
    • Fremtid: Et træ af den nye sort skal plantes i Jacobskirkens have. Man håber, at “Syd for Banen” kan opnå samme popularitet som kendte sorter som Ingrid Marie eller Guldborg.

    En Juletradition på Rugsvej: Nissens Vandrehistorie

    En unik juletradition har eksisteret på Rugsvej i cirka 15 år.

    • Objektet: En “lille grim statue” af en nisse, ca. 30-40 cm høj.
    • Traditionens Forløb:
      1. Start: 1. december starter nissen sin vandring. Den person, der har huset nissen det forgangne år, skal uset placere den på en nabos trappesten.
      2. Regler: Hvis man bliver opdaget, mens man afleverer nissen, skal man tage den med tilbage. Modtageren skal hurtigst muligt give den videre til en anden nabo.
      3. Konsekvens: Den person, der har nissen stående på sit dørtrin om aftenen den 23. december, er forpligtet til at huse den i et helt år.
      4. Værtens Pligter: Værten skal placere nissen, så den er synlig fra vejen, og skal afholde en “afskedsfest” med gløgg eller juleøl, når nissen skal sendes videre det følgende år.

    Projekt Pram Nr. 29: Østervangskolens Ambitiøse Skibsdrøm

    I 1970’erne forsøgte en gruppe lærere fra Østervangskolen at omdanne en gammel lastpram til et pædagogisk projekt.

    • Prammen: En stor, fladbundet lastpram bygget i 1912 til DFDS. Den havde fungeret på Københavns Red til transport af kul, sten og korn.
    • Idéen: Inspireret af miljøet omkring skonnerten Fulton foreslog psykolog Bull-Madsen, at skolen skulle anskaffe et skib. Pram Nr. 29 blev valgt på grund af sit store lastrum, som kunne skabe et “dampende fællesskab”.
    • Visionen:
      • Prammen skulle fungere som et “moderskib”, der lå for anker i Roskilde Fjord.
      • Eleverne skulle i sløjdtimerne masseproducere optimistjoller, der kunne sværme omkring prammen.
      • Lastrummet skulle indrettes med hængekøjer til overnatning.
    • Realiteternes Udfordringer:
      • Bureaukrati og Økonomi: Skolen blev mødt med krav om havneleje, selvom den lå uden for havnen. Kommunen krævede et højt søgelænder, og Statens Skibstilsyns regulativer krævede redningsflåder og redningsveste til 30 personer, som om det var et oceangående passagerskib. Fredningsmyndighederne skulle også godkende ankerpladser.
      • Praktiske Problemer: Det viste sig næsten umuligt at fjerne 50 års tjære fra dækket. Både sandpapir og en gulvsliber måtte give op.
      • Lokale Reaktioner: Nogle forældre var begejstrede, men en far udtalte, at “vi skulle fandeme ikke tvinge hans datter ned i det gamle lort”. Nogle fiskere tilbød at bore hul i bunden for at dele forsikringssummen.
    • Redningsaktionen: Under bugsering til værft i Frederikssund kom prammen til undsætning for en luksusombygget fiskekutter, der var i havsnød ved Jyllinge. Prammen, der ikke stak dybt, kunne manøvreres tæt på havaristen, og en trosse blev kastet over. Redningen udløste en falsk alarm og et møde med politiet, men også en drøm om “bjergløn”, der dog aldrig blev til noget. Forsikringsselskabet gav ikke engang tak.
    • Projektets Ende: Lærerne mistede gejsten, da pengene forsvandt til havneleje og værftseftersyn. Prammen blev foræret væk, først til en sejlklub i Rungsted/Hørsholm som mastedepot, og senere menes den at være endt hos en ung bådebygger i en østjysk fjord, muligvis Mariager Fjord.

    Roskildes Vejnavne: Historier og Oprindelse

    Vejnavnene i området “syd for banen” afspejler byens udvikling og historie.

    • Kategorier af Navne:
      • Destinationsveje: Gamle vejnavne som Køgevej, Københavnsvej og Vindingevej, der angiver, hvor vejene fører hen.
      • Gårdnavne: Navne fra det gamle bondesamfund, f.eks. Maglegårdsvej, Bakkegården og Hedegårdsvej. Hovedbygningen til Stor Maglegård eksisterer stadig som hovedkvarter for Madkulturen.
      • Personnavne: Få veje har personnavne. Et eksempel er Haunstrupvej, opkaldt efter hofmester Haunstrup, der ejede jorden mellem jernbanen og Køgevej.
      • Vang-navne: Navne som Søndervang og Østervang stammer fra landbrugets trevangsbrug, hvor jorden blev opdelt i vange, der skiftevis lå brak.
      • Specifikke Jordlodder: Dommervænget og Vognmandsmarken er opkaldt efter jord, der var stillet til rådighed for byens dommer og vognmand som en del af deres løn.
      • Private Udstykninger: Købmand Schwartz i Jernbanegade opkaldte vejene i sin udstykning efter sine børn, som var optagede af vikingetiden: Gormsvej, Thyrasvej, Knudsvej, etc.
      • Tematiske Kvarterer:
        • Blomsterkvarteret: Da havekolonien Østervang blev nedlagt i 1960’erne, fortsatte man blomstertemaet med veje som Bellisvej, Anemonevej og endda den mindre flatterende Bjørneklovej.
        • Industrikvarteret: Veje som Industrivej, Håndværkervej og Metalvej signalerer driftighed.
        • Musicon: Vejnavne som Penselstrøget, Pulsen og Rabalderstræde afspejler områdets kreative og musiske fokus.
    • Navngivningsprocessen: Kommunens navneudvalg afgør nye vejnavne. Tidligere havde Postvæsenet også indflydelse for at undgå for mange enslydende navne.

    Lise Nørgaard og den Glemte Roskilde-Sang

    En sang om Roskilde, skrevet af en ung Lise Nørgaard, fik en turbulent historie.

    • Oprindelse: Omkring 1950 afholdt Roskilde Dagblad en konkurrence om en bysang. Lise Nørgaard, dengang Lise Plint Jensen, deltog under pseudonym og vandt. Hun modtog 500 kr. i præmie (100 kr. pr. vers, selvom der kun er fire vers i den bevarede tekst).
    • Musik: Lise Nørgaards mor, som mente at have absolut gehør, komponerede en melodi, men den blev anset for at være dårlig. En organist fra Gevninge lavede i stedet en bedre melodi.
    • Udbredelse: Sangen blev trykt og delt ud til alle skolebørn i Roskilde og blev brugt ved byparkskoncerter i flere år.
    • Udfasningen: Da Lise Nørgaard blev skilt, mente kirkegårdsinspektør og formand for parkudvalget, Hans Rønne, at “man kunne altså ikke synge en sang af en fraskilt kvinde”. Sangen blev herefter taget af programmet. Lise Nørgaard udtrykte stor forargelse over dette.
    • Genopdagelsen: Teksten blev genfundet ved en tilfældighed, da et medlem af koret “Kor de Lux” i Roskilde fandt den under oprydning efter sin mor.

    Teksten til “Min By” af Lise Plint Jensen (Lise Nørgaard)

    Min by, som af tusinde dele blev lagt i en sindrig og fin mosaik, så den blev som et samlende hele, et minde om sekel på sekel, der gik med dage i fest og i glæde, hvor slægternes stræben og arbejder og trods blev led i den ubrudte kæde, der knytter dens fortid til os.

    Min by, som blev lagt om en kirke, var ikke blot livløse huse i ring, men også et dagligt virke præget af hverdagens jævneste ting. Af vogne, af cykler på gaden, af konen på torvet med grønt og med sild, et hus der får kalket facaden, og manden der kører med spild.

    En syngende deling soldater, butikker og drenge på springvandets rand, en mand der går rundt med plakater, og ungdom der kører mod Himmelslev strand. Familien der drager i skoven, og vippende, gyngende børn i en park, og manden der går bag ved ploven, hvor byen ender i mark.

    Hør børnenes stemmer fra skolen. Se sejlernes kryds på den solblanke fjord. De frønnede både ved molen og drenge og piger, der bader og ror. Hør domkirkens klokker, som melder, at byen er gammel, men hver dag er ny. Se, alt i vor nærhed fortæller om livet i Roskilde by.

    De Lærde Høns og Medieopmærksomheden

    En personlig anekdote om, hvordan en flok høns afværgede en kommunal regulering.

    • Baggrund: Fortælleren anskaffede sig 20 kyllinger fra Danmarks Lærerhøjskole, som ellers skulle have været slangefoder i Zoologisk Have. Kyllingerne var blevet brugt i adfærdsforsøg.
    • Konflikten: En debat opstod i Roskilde om larm fra hanegal, og der var forslag om at begrænse eller forbyde hønsehold i byområder, ligesom i Herning.
    • Medie-strategien: Da en journalist fra Roskilde Tidende ville lave en historie, forberedte fortælleren sig.
      • Han lavede en plakat med en hane og teksten “Gider”. På plakaten var et ur med to visere: én pegede på kl. 9 (weekend) og én på kl. 8 (hverdag).
      • Under interviewet poserede han med hanen under armen og pegede på plakaten, hvilket resulterede i et billede og en historie i avisen, der fremhævede de positive sider af hønseholdet, herunder glade naboer.
    • National Opmærksomhed: Historien blev læst i København, og Københavns Radio, hvis kaldesignal var hanen Herlufs galen, sendte et hold til Roskilde for at lave en live-udsendelse fra hønsegården.
      • Journalisten gennemførte et “interview” med hønsene, hvor deres forskrækkede klukken blev tolket som svar på spørgsmål om de nye regler.
    • Resultat: Medieopmærksomheden og den humoristiske tilgang “tog brodden af debatten”, og forslaget om at begrænse hønsehold faldt til jorden.

    Hvalkæbens Utrolige Rejse

    Historien om en hvalkæbes lange og begivenhedsrige færd fra Nordsøen til Østervangskolen.

    • Fundet (ca. 1975): Under en lejrskole i Hanstholm fik to lærere fra Østervangskolen foræret en hvalkæbe (sandsynligvis fra en vågehval) af en hollandsk eller tysk industrifisker.
    • Rejsen Hjem: Kæben, der lugtede kraftigt, blev transporteret i bagagerummet på en bus. Senere, da eleverne hentede den til skolen, blev den transporteret i gangarealet på et tog, hvilket effektivt tømte hele togvognen for andre passagerer.
    • Opbevaring på Skolen:
      1. I Ventilationsanlægget: Pedellen og læreren placerede kæben i, hvad de troede var udblæsningsanlægget under gymnastiksalen for at lufte den igennem. Det viste sig at være indsugningen af frisk luft, hvilket betød, at hallen i de næste 5-6 år havde en svag, fremmed duft.
      2. I Biologilokalet: Efter årene i ventilationen kom kæben til biologisamlingen, hvor den lå oven på et skab.
    • Branden: En brand i biologilokalet under en årsfest medførte, at kæben blev røgskadet. Tjære- og fedtstoffer trængte frem til overfladen, og den måtte renses kemisk.
    • Endelig Destination: Efter branden blev den rensede hvalkæbe anbragt på skolens bibliotek med det formål at “pirre fantasien og animere til udlån af bøger”. Der har den stået i 10-15 år.

    Kongeriget Elleore: Filmhistorie og Fantasi i Roskilde Fjord

    Øen Elleore i Roskilde Fjord har en bemærkelsesværdig dobbelt historie som filmlokation og mikronation.

    Sankt Hans Hospital (nu en del af Psykiatrisk Center Sct. Hans): Fungerer som den primære kulisse for TV-serien Sygeplejeskolen.

    Filmhistorie: “Løvejagten på Elleore”

    Produktion: I stumfilmens æra producerede Nordisk Film, et af verdens største filmselskaber, filmen. Direktør Ole Olsen havde anskaffet to gamle hanløver fra en zoologisk have i Hamborg.

    Kontrovers og Forbud: Planen var, at jægere skulle skyde løverne på film. Dette blev anset for dyremishandling, og justitsminister P.A. Alberti forbød optagelserne.

    Omgåelse af Loven: For at omgå forbuddet blev det officielt arrangeret, så to slagtere fra Roskilde skød dyrene, idet en slagter lovligt måtte aflive dyr til pølseproduktion.

    Filmteknisk Revolution: Filmen blev en sensation på grund af sin banebrydende brug af klipning. Scener optaget på Elleore (med udplantede palmer), i Botanisk Have i København og på Hvedehaveøen blev klippet sammen for at skabe en sammenhængende scene. Dette var første gang, denne teknik blev brugt.

    Distribution: Trods forbuddet blev filmen kopieret i hundredvis af eksemplarer og smuglet til udlandet, hvor den skabte stor succes for Nordisk Film.

    Mikronationen: “Kongeriget Elleore”

    Grundlæggelse: Kongeriget blev grundlagt i slutningen af 1940’erne af en gruppe lærere fra en skole i København, som købte øen.

    Struktur og Traditioner: Det er en legende mikronation med en detaljeret og humoristisk struktur:

    Der er 17 rangklasser, konger (den nuværende er Kong Leo den Tredje), og dronninger.

    Der findes et utal af udvalg, herunder et “metroudvalg”, på trods af øens størrelse.

    De udgiver frimærker med den “elleorske løve” og afholder en årlig “Elleuge” med olympiade.

    Fiktiv Historie: Kongeriget har en opdigtet historie, der går tilbage til irske munke omkring år 900, som angiveligt grundlagde et kloster på øen. En af deres abbede siges at have opfundet juletræsfoden.

    Andre Lokale Filmlokationer:

    Paradisøen: Brugt til scener i filmen om Simon Spies og Mogens Glistrup.

    Sankt Hans: Overlægeboliger ved indkørslen blev brugt i serien Carmen Curlers.

  • Den Brændende Sø

    Den Brændende Sø

    På Roskildenatten 1.september 2006 fra ca. klokken 20 til midnat blev der sat 1000 blus på søen i Byparken – en kæmpemæssig stjerneblomst af mellemøstlig ornamentik, der flammede på vandet. Blussene blev tændt ved skumringstid og brændte til langt ud på natten.

    Den Brændende Sø blev skabt med hjælp fra en gruppe unge af Iben Brøndum og Helle Hove, der begge er kunstnere på Gasværket.

    Lars og Cæcilie Trier spillede elvermusik på klassisk guitar og cello.

    Foto: Niels Jørgen Rasmussen

    Se de mange billeder i Galleriet
    Se Helle Hoves Hjemmeside
    Se om Iben Brøndum
    Se også Helle Hove og Iben Brøndum i Jakobskirken

    Roskilde TV: Tekstildesigner Iben Brøndum fortæller, hvordan hun er blevet designer og om sine opgaver.

  • Hjælp og Eksempler med uddrag fra arkivet

    Hjælp og Eksempler med uddrag fra arkivet

    Her kan du komme på opdagelsesrejse og få inspiration. I portalens snørklede kroge og skarpe hjørner.

    Dashboard – “Syd for Banen” – NYE PORTAL – Alle Indlæg

    Herunder kommer der oversigter med direkte links til indlæg fra forskellige emneområder (et alternativ til – eller gruppering af – vores kategorier, emner og personer).

    Vores Dashboards

    Vi laver løbende Dashboards til emner på vores portal for at give brugerne overblik.

    Herunder kan man få et hurtigt overblik over ALLE vores indlæg. Grupperet efter kategori.

    Dashboard – “Syd for Banen” – NYE PORTAL – Alle Indlæg

    Herunder kan man komme til et overblik over kunstværkerne i det offentlige rum i Roskilde.

    Dashboard – Kunstværkerne

    Herunder kan man komme direkte til et enkelt emne om hvad vores skønne by har af tilbud/oplevelser/fordele/mmm med beskrivelser af de forskellige emner.

    Dashboard – Vores Roskilde – Guide
    Se oversigter over billeder i Galleriet
    Oversigt over billedserier
    Seneste billeder
    Mest sete billeder
    Billederne på kort
    Se på Kunst og Kunstværker

    Se vores oversigt over kunstværker på offentlige steder i Roskilde.

    Se liste over kunstværker
    Vores kunst – kunst i gadebilledet – på kort

    Og podcast og beskrivelser af kunst.

    8 podcasts om kunstværker i Roskilde
    Se Vores Historie

    Herunder er en præsentation om årene fra 980 til i dag.

    Slides om Roskilde i 1000 år

    Og her er der historien om Sankt Hans.

    Hør historien om Sankt Hans
    Se “rå” liste over alle podcasts

    Alle vore podcast ligger på Buzzsprout. Du kan se hele listen her. (Vores podcasts findes også på Spotify mfl)

    Se alle podcasts i Buzzsprout

    Og her er et eksempel på et indlæg med flere podcasts samlet.

    Hør Podcasts og se indlæg om Grusgravene
    Snak med ChatBOTs

    Her er en ChatBOT til alle indlæggene. Udforsk mulighederne for at lave korte resumeer af temaer fra arkivet.

    ChatBOT om podcast mm
    ChatBOT om Roskilde i 1000 år

    Man skal have en Google konto for at kunne benytte denne funktion.

    Spørg f.ex. “Lav en oversigt over de udgivne podcast” eller “Hvad kendetegner de 3 borgmestre” eller “Hvad betyder ‘det grønne Roskilde’” eller “Hvad var formålet med de fire historiske stænderforsamlinger?” eller “Hvilke kilder omtaler Mogens Ohm?” eller “Hvordan blev løverne til filme “Løvejagten” officielt skaffet af vejen?” eller “Hvilken funktion har det virtuelle museum på Roskilde Ring?” eller …

    Alle spørgsmål og svar er gemt i tråden indtil man sletter den. Men den er ikke tilgængelig for andre end brugeren selv.

    Se på de Interaktive Kort
    Glemte butikker i Roskilde
    Vores Roskilde – Kunst i gadebilledet
    Vores Roskilde – Alt det andet
    Liste over alle indlæg

    Tryk på knappen og få vist ALLE indlæg. Du kan sortere efter felterne og du kan søge efter ord i søgefeltet.

    Hvad Sker – i Roskilde

    Det er svært at skaffe sig et overblik over de utroligt mange aktiviteter der foregår i Roskilde og Omegn. Her er forskellige muligheder/links for at se hvad der sker:

    ALT: RoskildeLive (vælg selv kategori)
    Hvad sker der i “Syd for Banen”
    Hvad sker der i Jakobskirken
    Hvad sker der på Sankt Hans
    Hvad sker på Musicon
    Hvad sker der i Cirklerne
    Hvad sker der i Domkirken
    Se Nyhederne fra dit bibliotek
    Nyheder og Artikler fra ROMU
    Hvad sker der – Dit-Roskilde.dk
    Vis Nyheder fra Roskilde

    Herunder kommer en række nyheder fra forskellige medier.

    Tryk for Nyheder fra Roskilde Kommune
    Tryk for Nyheder fra Sankt Hans
    SN (Sjællandske Nyheder)
    DR.dk
    DR.dk – Roskilde
    Roskilde Avis på Facebook
    Roskilde Avis

    Her kommer et forsøg med RSS-feed:

    Lidt beskrivelser.

    Generel beskrivelse af portalen

    Portalen er IKKE en hjemmeside. Det er et forsøg på at være formidler af (eller arkiv til) alskens aktiviteter i Roskilde Kommune. Med udgangspunkt i vore aktiviteter i den lokalhistoriske forening “Syd for Banen”.

    Det anbefales at man bruger en Tablet/IPad eller PC til portalen når man skal læse megen tekst, se slides eller se billeder.

    Men man kan sagtens uden problemer bruge sin Smartphone. Specielt når man vil høre podcast er det lidt nemmere.

    Der er primært 8 ben i portalen :

    1) Der er opbygningen af Portalen med WordPress.

    2) Så er der de mange podcast, som vi selvfølgelig fortsætter med.

    3) Vi har lavet forskellige resumeer af vores tidligere podcast og også lavet andre artikler.

    4) Vi har brugt AI til at lave sammendrag fra vore forskellige kilder. Det er også derfor at vi kan magte at lægge tekst resumeer på vore mange podcast.

    5) Vi har lavet Chatbots som giver mulighed for at stille spørgsmål på tværs af alle kilderne,

    6) Vi har udviklet nogle interaktive kort med en lang række kunstværker i det offentlige rum. 

    7) Det store galleri af billeder, primært lavet af Niels Jørgen, som vi kobler sammen med Portalen og skriftligt materiale. 

    8) I starten af portalen kan man stille spørgsmål til/søge i materialet med benyttelse af Googles teknologi..

    I vil opleve nogle mindre ændringer i udseendet af portalen efterhånden som vi finder uhensigtsmæssigheder i præsentationen. Og nye muligheder.

    Forklaring til Forsiden

    Hvis man ved hvad man søger efter (hvad man sjældent ved) kan man benytte sig af søgefeltet med Googles teknologi. Men: I skal bære lidt over med kvaliteten her i starten, da der “skal falde lidt ro på” mht ændringer i systemet, inden det fungerer helt optimalt.

    Den nemmeste måde at komme igang på er at trykke på knappen “Seneste indhold”. Det medfører at man ser en liste over de seneste ca 30 indlæg. Derefter vælger man et af indlæggene, trykker på det og man ser hele indlægget.

    Knappen “Om vores store billedgalleri” som fører videre til Billedgalleriet med mere end 3500 fotos.

    Knappen “Om vores podcasts” fortæller lidt om podcast og man kan se en knap med en liste over alle de indlæg som indeholder en eller flere podcast.

    Knappen “Dagens anbefaling” fører til et tilfældigt indlæg.

    Den vigtigste knap er nok knappen “Søg i kategorier, emneord og navne” som fører til en side med ca 10 kategorier, som er en hovedopdeling af alle indlæggene. F.ex. vil valg af kategorien “Portrætter og samtaler” vise de første af alle indlæg som er rubriceret herunder. Nederst på siden kan man se, om der der er flere indlæg af denne kategori. Man kan begrænse søgninger ved yderligere at vælge imellem Emneord og Navne. Men man behøver ikke at vælge en kategori, man kan blot søge på emner eller navne.

    Endelig er der knappen “Søg i alle Emneord” som fører til en lang liste af emneord, hvor man vælge en kombination af flere emner.

    Og her kommer nogle yderligere eksempler og forklaringer.

    Eksempel på forskellige typer af indlæg

    Her kan du se en række indlæg som er meget forskellige: interaktive kort, podcast, chatbot mmm

    Se en række udvalgte indlæg
    Eksempler på udvælgelse vha Tags (Filtreringer)

    Her er udvalgt eksempler på nogle filtreringer baseret på TAGs.

    Når man har trykket på en af knapperne kommer der en oversigt over et antal indlæg, derefter vælger man et indlæg, trykker på det og man ser hele indlægget.

    Podcast
    Gader og Veje
    Billeder i Galleri
    Søg på navn
    Flipbooks
    Interaktive Kort
    Hvordan bruger jeg Galleriet?

    Det kan være svært at finde rundt i billedgalleriet hvis man ikke har brugt det særlig meget. Så her kommer et par væsentlige fif.

    Udseende er lidt afhængig af hvilken type medium man bruger: PC, Tablet eller Smartphone.

    Hvis man er kommet til galleriet via en knap (fra portalen) havner man direkte i et album. Som f.ex. fra en knap i indlægget “Logoet “Syd for Banen””:

    Ellers havner man i et oversigtsbillede (som man også kommer til hvis man trykker på “home”-knappen).

    Når man har valgt et album / underalbum, ser man først dette:

    Derefter kan I se billeder bedre ved at starte slideshow (på smartphone skal i trykke på menu).:

    Tryk på pilen for at starte slideshow. Man kan også trykke på frem- og tilbage-pil.

    Og tryk på firkant for at få fuld skærm. Man afslutter fuld skærm med escape eller tilbage-knap.

  • Kildernes By

    Kildernes By

    Roskilde har et usædvanligt kilderigt bymiljø, som både skyldes geologi/terræn og århundreders bybrug. Ifølge roskildesudvikling.dk kan man i dag opleve 8 synlige kilder i bymidten (bl.a. Maglekilde, Sct. Hans, Sct. Ibs, Klosterkilden, Lovises Kilde), mens Store Blegdams Kilde og Højbrøndskilden primært er historiske. Kilderne har været brugt til vandforsyning, tøjvask, helbredelsesfortællinger og især som vandkraft til møller og senere industri. Flere kilder har været udtørret og siden restaureret/genskabt, især i slutningen af 1900-tallet.

    Se kort over kildernes placering

    Og herunder er der  link til beskrivelser af de enkelte kilder på hjemmesiden (Roskildes Udvikling)

    Læs om Store Blegdams Kilde

    Læs om Hellig Kors Kilde

    Læs om Højbrøndskilden

    Læs om Maglekilde

    Læs om Rektorkilden

    Læs om Sankt Hans Kilde

    Læs om Sankt Ibs Kilde

    Læs om Sct. Gertruds Kilde

    Læs om Lovises kilde

    Læs om Klosterkilden

    Læs en sammenfatning af alle beskrivelserne

    Roskildes kilder

    Rapporten er i høj grad udarbejdet på basis og med hovedvægt på roskildesudvikling.dk

    1. Formål

    Denne rapport samler den væsentligste viden om kilderne i Roskilde med fokus på:

    • hvad kilderne er og hvorfor de ligger netop her

    • hvilke kilder man kan opsøge i dag

    • kildernes historiske betydning (møller, industri, byudvikling)

    • bevaring, restaurering og nutidig brug/formidling

    • en kort kildekritisk vurdering af roskildesudvikling.dk som hovedkilde

    2. Datagrundlag og metode

    Rapporten bygger primært på roskildesudvikling.dk’s oversigt over kilderne samt de tilhørende kilde-artikler (lokalhistoriske beskrivelser, årstal for ændringer/restaurering, placering i byen, navnehistorik og brug).
    Som støtte bruges generel opslagsformidling fra Lex/Trap Danmark samt turformidling om “Kildestrøget” (rutekontekst og nutidig oplevelse).
    Der er i rapporten lagt vægt på at gengive oplysninger som “ifølge roskildesudvikling.dk” når de har karakter af lokalhistorisk fortælling eller tradition.

    3. Geografisk forklaring: hvorfor opstår kilderne i Roskilde?

    Kilderne i Roskilde hænger sammen med byens placering ved kanten af et højere plateau og skråningen ned mod fjorden. I den forklaring, der fremhæves i materialet, “tvinges” grundvand frem, hvor undergrundens lag og terræn skaber naturlige udsivnings- og udspringspunkter – særligt på domkirkeskråningen og i området mod fjorden.
    Samtidig beskrives et historisk billede, hvor der tidligere fandtes mange flere kilder (over 20 nævnes i den generelle opslagsformidling), men at flere tørrede ud i takt med ændringer i grundvand og indvinding. Senere blev en del kilder genskabt efter ændringer i vandindvinding under byen.

    4. Kilderne som kultur- og byhistorie

    På tværs af beskrivelserne tegner der sig fire hovedroller:

    1. Vand til hverdagsbrug
      Kilder blev brugt til drikkevand, brygning og tøjvask (særligt før moderne vandforsyning).

    2. Vandkraft og økonomi
      Vandets løb og fald blev udnyttet til møller, mølledamme og senere til industriel udvikling. Maglekilde fremstår som den vigtigste i denne sammenhæng.

    3. Hellige kilder og helbredelse
      Nogle kilder omtales som “hellige” og knyttes til traditioner om helbredende vand. Sct. Hans Kilde og fortællingerne omkring Hellig Kors Kilde er centrale eksempler.

    4. Byudvikling, indgreb og restaurering
      Kildernes synlighed og form har ændret sig gennem tid: udtørring, overbygning, omlægning pga. veje/anlæg samt senere restaurering og reetablering (ofte i 1900-tallets sidste del).

    5. Kilder man kan opsøge i dag (8 synlige/oplevbare)

    Nedenfor følger en praktisk og “færdig” oversigt med kort beskrivelse af hver kilde, sådan som den fremstår i materialet.

    5.1 Maglekilde

    • Kendetegn: Roskildes mest vandrige og historisk mest betydningsfulde kilde.

    • Historisk rolle: Vandkraft til flere møller og senere også betydning for lokal industri (bl.a. nævnes Maglekilde Maskinfabrik som afhængig af kildevand som kraftkilde i en periode).

    • Nutid: Kilden og kildehus er bevaret; vandkvalitet omtales som problematisk i nyere tid i materialet, men stedet er stadig et nøglepunkt i fortællingen om “kildernes Roskilde”.

    5.2 Sct. Hans Kilde

    • Kendetegn: Omtales som en af de “hellige” kilder med helbredende egenskaber.

    • Historisk spor: Der nævnes fund (potteskår) som tegn på praksisser knyttet til helbredelse/ritual.

    • Nutid: Har været restaureret flere gange; kildens historiske og fortællende lag er en stor del af oplevelsen.

    5.3 Sct. Ibs Kilde

    • Kendetegn: Omtales som hellig; vandets okkerpræg og særlige smag fremhæves.

    • Forløb: Har haft perioder med udtørring, tilførsel af vandværksvand og senere reaktivering/istandsættelse (bl.a. nævnes tiltag i 1970’erne og 1980’erne).

    • Nutid: En tydelig “kilde i terrænet”, som også kan bruges til at fortælle om, hvordan kilder kan forsvinde og genopstå.

    5.4 Sct. Gertruds Kilde

    • Kendetegn: Kendt fra tidlige beskrivelser og senere omformet flere gange.

    • Byudvikling: Materialet peger på, at kildeanlægget har skiftet udtryk i takt med ændringer i vejforløb og byens indretning.

    • Nutid: Den nuværende udformning knyttes til istandsættelser i nyere tid (1980’erne nævnes).

    5.5 Rektorkilden

    • Kendetegn: Omtales som en kilde med dokumenteret historik, der blev “usynlig” i en periode og senere sprang igen.

    • Nutidigt forbehold: I materialet nævnes forurening, og der lægges op til, at kilden ikke er et sted man bør drikke af – men snarere et kulturspor.

    5.6 Klosterkilden

    • Kendetegn: Knytter sig til Klostermarken-området og et mere “landskabeligt” forløb, hvor vandet ledes videre i åben grøft til søer.

    • Bevaring: Omtales som fredet (1983) og restaureret (1985).

    • Navne: Har historisk haft flere navne (bl.a. “Drachmannskilden” nævnes i materialet).

    5.7 Lovises Kilde

    • Kendetegn: Opkaldt efter Lovise von Wimpffen.

    • Forløb: Udtørring i 1930’erne (knyttet til faldende grundvand), senere tilførsel af vandværksvand, og i 1980’erne blev kilden genfundet intakt og kom igen til at springe over et nyt udløb.

    • Nutid: Et stærkt eksempel på “genopdagelse” og genskabelse.

    5.8 Hellig Kors Kilde

    • Kendetegn: Forbundet med traditioner om helbredelse og fortællinger om efterspørgsel på kildevandet (inkl. kongelige fortællinger).

    • Vigtigt præcisionspunkt: Navnet “Hellig Kors Kilde” kan i praksis bruges om både et bynært monument og et mere teknisk/registreret kildeanlæg (som i anden formidling beskrives med anlægselementer som stensætning/rende/udspring).

    • Nutid: Et sted hvor fortælling og kulturarv mødes, men hvor man bør skelne mellem “traditionsfortællingen” og den registrerede anlægsbeskrivelse.

    6. Historisk vigtige kilder, der ikke er egentlige besøgsmål i dag (2)

    6.1 Store Blegdams Kilde

    • Historisk rolle: Knyttes til blegning af tøj og til vandets videre løb mod damme/møller.

    • Udvikling: Ifølge materialet svandt den ind fra ca. 1880 og forsvandt omkring 1911, og området blev efterfølgende bebygget.

    6.2 Højbrøndskilden

    • Status: Omtales som lukket ned (beton) i 1980, men med antydning af, at vand stadig kan finde vej i lille skala.

    • Historisk brug: Knyttes til godt brygvand og tøjvask.

    7. Tværgående fund og fortolkning

    På tværs af kilderne fremstår fire gennemgående pointer:

    • Kilderne er “infrastruktur før infrastrukturen”: de gav vand, energi og retning til byens funktioner, før moderne vandværker og el.

    • Maglekilde er motoren: den står som det mest centrale knudepunkt for mølle- og industrifortællingen.

    • Genoplivning er en del af kulturarven: mange kilder er ikke bare “natur”, men natur + anlæg + restaurering (især tydeligt fra 1900-tallet).

    • Fortælling kræver kildekritik: “hellige kilder” og kongelige helbredelsesfortællinger er værdifulde som kulturhistorisk tradition, men bør formidles som tradition og ikke nødvendigvis som efterprøvet faktum, hvis rapporten bruges akademisk.

    8. Kildekritisk vurdering af roskildesudvikling.dk

    Styrker

    • Meget stednær og detaljeret lokalhistorie (placering, lokale navne, konkrete ændringer og årstal).

    • Giver sammenhæng mellem kilder, møller, industri og byens rum på en måde, generelle opslagsværker ofte ikke gør.

    Begrænsninger

    • Det er ikke et fagfællebedømt opslagsværk; noget materiale har fortællende karakter.

    • Når der findes officielle registreringer (fredning/registrering), er de som regel mere præcise om afgrænsning og anlægsbeskrivelse.

    9. Konklusion

    Roskildes kilder er både naturfænomen og kulturarv: de udspringer af byens terræn og undergrund, men de er også formet af århundreders brug, omlægning, overbygning og senere restaurering.
    I dag kan man opleve et sammenhængende “kildelandskab” i bymidten (8 synlige kilder), mens andre historisk vigtige kilder primært lever videre som spor i byens udviklingshistorie. Maglekilde står som den stærkeste nøgle til at forstå kildernes rolle i Roskildes økonomi og tidlige industrialisering, mens Sct. Hans/Sct. Ibs/Hellig Kors især bærer den fortællende og traditionsbundne kulturhistorie.

    10. Referencer (web)

    VisitDenmark / lokal turformidling om Kildestrøget (rutekontekst)

    roskildesudvikling.dk (oversigt og kilde-artikler om Roskildes kilder)

    Lex/Trap Danmark (generel opslagsformidling om Roskildes kilder og historik)

    Og her er en oversigt over møllerne

    Roskilde var i århundreder kendt som “vandmøllernes by”. Det skyldes byens unikke geografi: Roskilde ligger på en skrænt, og de mange kraftige kilder (som Maglekilde og Sankt Ibs Kilde) skabte vandløb med et betydeligt fald ned mod fjorden. Dette fald gav en enorm mængde energi, som man udnyttede til at drive en række vandmøller.

    Her er en detaljeret gennemgang af vandmøllerne og deres betydning:

    De syv hovedmøller

    Langs det primære vandløb, der løb fra Maglekilde og ned til fjorden, lå der syv møller som perler på en snor. Fordi de lå så tæt, var vandet “brugt” mange gange; når vandet havde drejet hjulet på den øverste mølle, løb det videre til den næste.

    1. Maglekilde Mølle (Den øverste): Dette var den mest vandrige og kraftfulde. Den har rødder tilbage til middelalderen. I 1800-tallet blev den omdannet til en moderne industrivirksomhed, der producerede papir og senere fungerede som maskinfabrik. Det er herfra, Maglekilde Maskinfabrik fik sit navn.

    2. Sankt Mortens Mølle: Navngivet efter den nu forsvundne Sankt Mortens Kirke. Den lå lige neden for Maglekilde.

    3. Kapelsmøllen: Denne mølle tilhørte Roskilde Domkirkes kapitel (domherrerne). Den lå i området nær den nuværende Bypark.

    4. Damsø Mølle: En mindre mølle, der lå midtvejs på skrænten.

    5. Sankt Clara Mølle: Denne mølle hørte oprindeligt under det rige Sankt Clara Kloster (et nonnekloster). Efter reformationen overtog kronen møllen.

    6. Sankt Agnes Mølle: Ligesom Clara-møllen tilhørte denne Sankt Agnes Kloster. Den lå tæt på, hvor vandløbet begyndte at flade ud mod havnen.

    7. Strandmøllen (Den nederste): Som navnet siger, lå denne mølle helt nede ved fjorden. Da den var den sidste i rækken, var den afhængig af, at de øverste møller lukkede vand igennem.

    Fra mel til industri

    I de tidlige år (middelalderen) blev møllerne primært brugt til at male korn til mel, hvilket var livsnødvendigt for byens voksende befolkning. Men fra 1600-tallet og frem ændrede deres funktion sig:

    • Papirmøller: Flere af møllerne blev ombygget til at stampe klude til papirmasse. Roskilde blev et af landets vigtigste centre for papirproduktion i en periode.

    • Valkemøller: Man brugte vandkraften til at “valke” (behandle) uldstof, så det blev tæt og slidstærkt.

    • Slibemøller: I 1800-tallet blev kraften brugt til at drive maskiner og slibesten i den tidlige metalindustri.

    Hvorfor forsvandt de?

    Vandmøllernes dominans sluttede med industrialiseringen i midten af 1800-tallet:

    • Dampmaskinen: Da man begyndte at bruge dampkraft, var man ikke længere afhængig af at ligge ved et vandløb. Fabrikkerne kunne nu flytte tættere på jernbanen (Roskilde Station).

    • Vandforsyning: Byen voksede, og man begyndte at indvinde vandet fra kilderne til drikkevand i stedet for at lade det løbe i åbne bække til møllerne.

    • Brand og nedrivning: Mange af de gamle træbygninger brændte eller blev revet ned for at gøre plads til moderne byggeri.

    Hvad kan man se i dag?

    Selvom hjulene ikke længere snurrer, har vandmøllerne sat dybe spor i Roskilde:

    • Maglekilde-området: Man kan stadig se det kuperede terræn og de steder, hvor vandet sprang frem.

    • Byparken og Folkeparken: Disse parker er anlagt omkring de gamle møllesøer og vandløb. Vandet, der i dag løber gennem parkerne, er de samme strømme, som engang drev byens økonomi.

    • Vejnavne: Navne som Møllehusvej, Maglekildevej og Strandengen minder os om møllernes placering.

    Specialmøller ved fjorden

    Lidt længere mod vest og nord fandtes andre specialiserede anlæg:

    • Kobbermøllen: Denne lå tæt på kysten ved Skt. Jørgensbjerg. Den var unik, fordi den ikke malede korn, men blev brugt til at bearbejde metal (kobber og messing) ved hjælp af store vanddrevne hamre. Det var en forløber for den moderne industri i Roskilde.

    • Hellig Kors Mølle: Navngivet efter den berømte Hellig Kors Kilde. Den lå i det område, der i dag er tæt på havnen og de grønne områder ved Byparken.

    Hvorfor var der så mange?

    Det var sjældent at have så stor en koncentration af vandmøller i Danmark, da terrænet mange steder er for fladt. Roskilde var speciel fordi:

    1. Højdeforskellen: Byen ligger på en bakke, og fjorden ligger dybt. Det giver vandet fart på.

    2. Kilderne: Roskilde-kridtet fungerer som en svamp, der sender enorme mængder vand ud året rundt, så møllerne ikke gik i stå i tørre perioder.

    Vandmøllerne var selve årsagen til, at Roskilde ikke bare blev en kirkeby, men også en driftig industriby tidligt i historien. På roskildehistorie.dk under sektionen for “Ehlers Grundtakstkort” kan man se præcis, hvordan hver enkelt møllehave og bygning var placeret i 1791.

    Detaljeret om Haraldsborg Mølle

    Haraldsborg Vandmølle har spillet en central rolle i Roskildes historie, både som en del af et forsvarsanlæg og som en vigtig industrivirksomhed. Her er en dybdegående gennemgang af møllens historie, teknik og udvikling.

    1. Den tidlige historie og borgen

    Møllens historie er tæt knyttet til borgen Haraldsborg, som blev opført omkring år 1110 af Harald Kesja. Borgen lå på en naturlig banke nord for Roskilde, tæt ved fjorden.

    • Strategisk placering: Møllen blev anlagt for at udnytte det kraftige fald i terrænet og de mange kildevæld i området (blandt andet Hellig Kors Kilde), som løber ud i Roskilde Fjord.

    • Forsyning: I middelalderen var vandmøllen afgørende for at kunne male korn til borgen og de omkringliggende gårde. Efter at borgen blev ødelagt i 1133, fortsatte mølledriften som en del af den landbrugsejendom, der opstod på stedet.

    2. Storhedstiden i 1800-tallet

    Det var i 1800-tallet, at Haraldsborg udviklede sig til et af Roskildes mest betydningsfulde industrianlæg.

    • Industrielt kompleks: Under ejere som familien Jørgensen (særligt C.A. Jørgensen i midten af 1800-tallet) var Haraldsborg ikke blot en lille kornmølle. Det var en stor “hovedgård” med et tilhørende fabriksanlæg.

    • Brænderi og Stampemølle: Udover at male korn blev vandkraften brugt til en stampemølle (til forarbejdning af tekstiler) og et betydeligt brænderi.

    • Dampkraft: Da teknologien udviklede sig, supplerede man vandkraften med dampmaskiner for at sikre produktionen i tørre perioder, hvor vandstanden i kilderne var lav.

    3. Det tekniske fundament

    Vandmøllen på Haraldsborg var teknisk set en overfaldsmølle. Det betyder, at vandet blev ledt via render ind over toppen af møllehjulet, hvilket giver en mere effektiv udnyttelse af vandets energi end ved en underfaldsmølle.

    • Vandtilførslen: Området omkring Skt. Jørgensbjerg er kendt for sine mange kilder. Vandet blev opsamlet i mølledamme, som fungerede som reservoirer. Man kan stadig i dag se spor af disse opdæmninger i landskabet omkring det nuværende Julemærkehjem.

    • Faldhøjden: Den store højdeforskel fra kildernes udspring ned til fjorden gav møllen en kraft, som var sjælden i det ellers flade sjællandske landskab.

    4. Afvikling og overgang til Julemærkehjem

    Mod slutningen af 1800-tallet blev de gamle vandmøller udkonkurreret af store, moderne dampmøller i byerne og senere elektrificering.

    • Salget i 1900: I år 1900 blev Haraldsborg købt af det daværende Roskilde Amt med henblik på at bruge arealerne til offentlige formål.

    • Julemærkehjemmet: Julemærkestiftelsen overtog ejendommen, og i 1911 indviede man det store Julemærkehjem, som vi kender i dag. De gamle møllebygninger blev gradvist nedrevet eller ombygget til de nye formål. Den store hovedbygning, der dominerer bakken i dag, er tegnet af arkitekten Agner L. V. Langeland-Mathiesen.

    5. Spor i dag

    Selvom selve møllehjulet og maskineriet er væk, er der stadig fysiske tegn på den tidligere drift:

    • Navnet: Både Haraldsborgvej og selve institutionens navn holder liv i historien.

    • Terrænet: De dybe slugter og de stier, der følger vandløbene ned mod fjorden, er formet af århundreders ledning af vand til møllen.

    • Arkæologi: Ved udgravninger i området har man fundet fundamenter og bygningsrester, der vidner om både den middelalderlige borg og de senere industrianlæg.

    Hvis du besøger området, er det lettest at forestille sig møllens placering ved at kigge efter de lavtliggende områder mod nordøst, hvor vandet naturligt har søgt mod Roskilde Fjord.

    Branden i 1909

    Den 24. maj 1909 udbrød der brand på Haraldsborg. Det var ikke bare en lille ildebrand, men en katastrofe, der lagde hele det firlængede gårdsanlæg og vandmøllen i aske.

    • Gerningsmanden: Det viste sig hurtigt, at branden var påsat. Synderen var en 15-årig tjenestedreng, som arbejdede på gården.

    • Motivet: Drengen tilstod senere og forklarede, at han var ekstremt utilfreds med forholdene på stedet og behandlingen af de ansatte. Han satte ild til bygningerne som en form for hævn eller protest mod sin tilværelse som tjenestekarl.

    • Ødelæggelsen: Da bygningerne primært bestod af bindingsværk og stråtage, bredte ilden sig lynhurtigt. Alt brændte ned til grunden, og kun fundamenterne stod tilbage.

    Konsekvenserne: Fra aske til husholdningsskole

    Branden blev det endelige punktum for Haraldsborg som landbrug og mølle. Da alt var ødelagt, og ejeren (Roskilde Kloster) i forvejen havde overvejet at afhænde ejendommen, valgte man ikke at genopføre møllen.

    1. Rydning af grunden: De sørgelige rester af den gamle vandmølle og gården blev fjernet.

    2. Nyt byggeri: Allerede året efter, i 1910, opførte man den store, hvide bygning, vi kender i dag. Den blev indviet som Haraldsborg Husholdningsskole (Danmarks første af sin slags), ledet af den pionerende Anna Fischer-Nielsen.

    3. Udviklingen til i dag: Skolen lukkede i 1954, hvorefter bygningen fungerede som plejehjem og senere asylcenter, indtil den i 2017 blev omdannet til det nuværende Julemærkehjemmet Liljeborg.

    Hvor lå møllen præcis?

    Hvis du står ved Julemærkehjemmet i dag, lå møllen og gården lidt tættere på vejen (Frederiksborgvej) end den nuværende hovedbygning. Man kan stadig se de store terrænforskelle og de vandløb, der engang drev hjulet, hvilket giver et indtryk af, hvorfor branden var så svær at slukke i det kuperede terræn.Det er en fascinerende historie om, hvordan en utilfreds tjenestedrengs handling endte med at ændre områdets karakter fuldstændigt.

  • Elleore

    Elleore

    Vi fortæller to fascinerende historier knyttet til den lille ø Elleore i Roskilde Fjord, ud for Veddelev havn: dens rolle i dansk filmhistorie og etableringen af et unikt mikronation. I 1910’erne eller 20’erne blev øen en sensationel kulisse for Nordisk Films kontroversielle stumfilm, “Løvejagten på Elleore”, hvor instruktør Ole Olsen i al hemmelighed omgås et forbud mod at skyde to løver til filmen ved officielt at sælge dem til slagtere. Filmen blev også bemærkelsesværdig for dens innovative brug af klip mellem optagelsessteder, der bl.a. skiftede fra Elleore til Palmehuset i København. Den anden del af historien beskriver Kongeriget Elleore, grundlagt af en gruppe københavnske lærere i slutningen af 1940’erne, som et fornøjeligt og fantasifuldt projekt med titler, rangklasser og en selvdigtet historie, der fortsat underholder sine medlemmer med årlige begivenheder.

    Historierne Om Elleore

    Øen Elleore i Roskilde Fjord

    Dette indlæg giver et indblik i de to centrale og markante historier, der knytter sig til øen Elleore i Roskilde Fjord. For det første øens sensationelle rolle i dansk og international filmhistorie som primær lokation for Nordisk Films kontroversielle stumfilm “Løvejagten”. Filmen, produceret i 1910’erne, var banebrydende for sin klippeteknik, men blev forbudt i Danmark på grund af dyremishandling, hvilket førte til en succesfuld international smugleroperation. For det andet øens eksistens som Kongeriget Elleore, en fantasifuld mikronation grundlagt af københavnske lærere i slutningen af 1940’erne. Kongeriget er kendetegnet ved en detaljeret, humoristisk kultur med rangklasser, adelstitler, fiktiv historie, årlige traditioner og egne institutioner, herunder et militær og diverse udvalg.

    Elleore og Filmhistorie: Løvejagtens Sensation og Eftermæle

    Elleore, en ellers uanselig ø i Roskilde Fjord, indtager en central plads i filmhistorien som omdrejningspunktet for en af stumfilmæraens mest omtalte produktioner. Denne historie, sammen med andre filmoptagelser i området, har givet egnen en varig filmisk arv.

    Produktionen af “Løvejagten”

    I stumfilmens guldalder var det danske selskab Nordisk Film en af verdens største aktører, anført af den dynamiske og flamboyante direktør Ole Olsen. Med en vision om at skabe et sandt drama, igangsatte han produktionen af filmen “Løvejagten”.

    • Handling: Plottet var simpelt og dramatisk: to hvide jægere skulle snige sig ind på og skyde to løver.

    • Medvirkende Dyr: Til formålet havde Ole Olsen anskaffet to “afdankede” hanløver med store, flotte manker fra Hagenbæk zoologiske have i Hamborg. Løverne blev beskrevet som noget “mølædte” i deres fremtoning.

    • Kontrovers og Forbud: Planen om at aflive dyr for underholdningens skyld skabte offentlig protest. Dette førte til, at justitsminister Alberti (senere kendt for sin rolle i Landmandsbankens kollaps) nedlagde forbud mod optagelserne med henvisning til dyremishandling.

    Omveje og Filmisk Innovation

    På trods af forbuddet var Ole Olsen fast besluttet på at gennemføre sit projekt. Man havde allerede plantet 8-10 viftepalmer på Elleores strand for at skabe en eksotisk kulisse.

    • Den Officielle Forklaring: For at omgå loven arrangerede Ole Olsen en aftale, hvor løverne officielt blev solgt til en slagter i Roskilde med henblik på pølseproduktion. Da en slagter havde lov til selv at aflive dyr, blev skuddene i filmen afgivet af to personer, der på papiret var slagtere.

    • Justitsministerens Indgriben: Justitsminister Alberti fik nys om manøvren og fastholdt forbuddet mod filmen.

    • Banebrydende Klippeteknik: Optagelserne fandt sted på flere lokationer. Udover scenerne på Elleore og Hvedelevhalvøen, blev der filmet i Palmehuset i Botanisk Have i København, hvor jægerne listede sig rundt. Den filmiske sensation opstod i klipningen, hvor man for første gang klippede hurtigt mellem de forskellige geografiske steder (Elleore, Palmehuset, Hvedelevhalvøen) for at skabe en sammenhængende scene. Denne teknik var revolutionerende for sin tid.

    Smugling, Succes og Arv

    Med filmen færdiggjort, men forbudt i Danmark, iværksatte Nordisk Film en dristig distributionsplan.

    • Distribution: Omkring 100 kopier af filmen blev produceret og smuglet ud af landet. Selvom mange kopier blev opsnappet af myndighederne, lykkedes det at få en kopi til Malmø.

    • International Sensation: Fra Malmø blev filmen kopieret og distribueret til resten af verden, hvor den blev en enorm succes og tjente store summer penge. Denne succes var medvirkende til at cementere Nordisk Films position som et af verdens førende filmselskaber.

    • Nordisk Films Nedtur: Selskabet formåede dog ikke at omstille sig ved overgangen til talefilm, da dansk ikke fungerede som et internationalt filmsprog.

    • Filmisk Eftermæle: “Løvejagten” kan i dag ses på Roskilde Museum.

    Skibet “Løvejagten” og Andre Filmoptagelser i Området

    Filmens berømmelse inspirerede Kongeriget Elleore til at anskaffe et kongeskib. De købte en skonnert fra Bornholm, bygget i år 1900, og døbte den “Løvejagten”. Driften viste sig dog at være for omkostningstung, og skibet blev solgt til søspejderne i Roskilde for “en krone og en øre”. Da søspejderne heller ikke havde råd til vedligeholdelsen, stødte skibet på grund og blev efterfølgende sprængt i luften med vilje.

    Filmtraditionen i området har fortsat op i nyere tid:

    • Spies og Glistrup: En film om Mogens Glistrup og Simon Spies indeholdt scener optaget på Parceltangen, herunder en scene hvor en bil kører galt i en rapsmark.

    • Carmen Curlers: To gamle overlægeboliger ved indkørselsvejen til Parceltangen (nær Sct. Hans) blev brugt som kulisse i filmen om Carmen Curlers.

    • Sygeplejeskolen: TV-serien “Sygeplejeskolen” bruger det tidligere Sct. Hans Hospital Vest som gennemgående kulisse, hvilket er let genkendeligt for lokale.

    Kongeriget Elleore: En Fantasifuld Mikronation

    Sideløbende med filmhistorien eksisterer historien om Kongeriget Elleore, en unik forening og mikronation skabt med humor og stor opfindsomhed.

    Grundlæggelse og Kultur

    Kongeriget blev etableret i slutningen af 1940’erne, længe før 1970’ernes hippiebevægelse. Grundlæggerne var en gruppe lærere fra en skole i København, som købte øen og oprettede en forening med det formål at more sig. Kulturen er præget af leg og en gennemført parodi på statsapparatet.

    Struktur, Titler og Fiktiv Historie

    Kongeriget har en veludbygget og hierarkisk struktur.

    • Rangklasser og Monarki: Der findes 17 forskellige rangklasser på øen. Gennem tiden har der været flere monarker, herunder Kong Leo III og Dronning Jytte. Den nuværende regent er Kong Find II.

    Elleore har haft syv monarker siden dens begyndelse.

    • Erik I (1945–1949)
    • Leo I den Lille (1949–1960)
    • Erik II den Storartede (1961–1972)
    • Leo II den Folkekære (1972–1983)
    • Leodora den Dydige (1983–2003)
    • Leo III (2003–2022)
    • Finn I (2022-nu)

    • Fiktiv Baggrundshistorie: Borgerne, kendt som “Ellere”, har digtet en omfattende baghistorie, der går helt tilbage til år 900. Ifølge denne mytologi blev irske munke fordrevet fra Irland og slog sig ned på øen, hvor de grundlagde et kloster. En særligt fremsynet abbed fra dette kloster tilskrives opfindelsen af juletræsfoden.

    • Officiel Historieskrivning: Den officielle “elliske historie” er tilgængelig på kongerigets hjemmeside.

    Institutioner og Traditioner

    Kongeriget Elleore har etableret en række institutioner og årlige traditioner, der understøtter den legende statsdannelse.

    Institution/Tradition Beskrivelse
    Militær Består af tre “krigsbataljoner”: et jægerkorps, et marinekorps og et musikkorps.
    “Skoven” Navnet på de et-to træer, der findes på øen.
    Udvalg Der findes udvalg for utallige formål, herunder et “metroudvalg”.
    Frimærker Kongeriget udgiver egne frimærker, der afbilder “den elliske løve”.
    “Eldeugen” En årlig festuge i sensommeren, hvor der rejses et “slot” bestående af telte og afholdes blandt andet en olympiade.
    Møder og Banketter Der afholdes jævnligt møder og festlige banketter for kongerigets borgere.

    I 1970’erne, i forbindelse med en kommunesammenlægning, blev øen symbolsk “stormet” af Roskilde Borgervæbning. Kongerigets fantasi og opfindsomhed beskrives som “grænseløs”, og dets borgere morer sig tydeligvis godt med deres unikke projekt.

  • Røde Kors

    Røde Kors

    Røde Kors er både en organisation og en idé: at menneskelig værdighed ikke kun er en følelse, men noget man kan bygge systemer omkring – regler, frivillige netværk, uddannelse, logistik og en kultur for hjælp. Det er derfor, Røde Kors på én gang kan ligne en lokal kaffeaftale med en besøgsven og en international “infrastruktur” midt i krig.

    Jean Henri Dunant, også kendt som Henry Dunant eller Henri Dunant, var en schweizisk forretningsmand og social aktivist. Dunants liv var fyldt af store kontraster – fra at blive født ind i en velstående familie til at ende livet på et plejehjem, fattig og glemt af omverdenen.

    Se mere om Røde Kors

    Et historisk spring: fra slagmark til folkeret

    Røde Kors udspringer af en meget konkret erfaring: de sårede på slagmarken blev ofte efterladt uden pleje. I februar 1863 mødtes en lille gruppe i Genève til det, der blev begyndelsen på ICRC (International Committee of the Red Cross). Impulsen kom bl.a. fra Henry Dunants bog om slaget ved Solferino og idéen om bedre beskyttelse og pleje af sårede soldater. (icrc.org)

    Allerede året efter blev den første Genèvekonvention vedtaget: 1864-08-22. Her blev principperne om beskyttelse af sårede og sanitetsfolk formaliseret – og det er en nøgle til at forstå Røde Kors: Bevægelsen er ikke kun “hjælp”, men også en del af den internationale orden, fordi den hænger sammen med humanitær folkeret. (ICRC IHL Databases)

    Hvad “Røde Kors” egentlig er: en bevægelse med tre ben

    Når man siger “Røde Kors”, taler man ofte om bevægelsen – International Red Cross and Red Crescent Movement – som består af:

    1. ICRC (Geneve): arbejder især i væbnede konflikter og som neutral mellemmand. (icrc.org)
    2. IFRC (International Federation): koordinerer især katastrofeindsatser, sundhed og kapacitetsopbygning på tværs af lande. Grundlagt i 1919 i Paris efter 1. verdenskrig. (IFRC)
    3. Nationale Røde Kors/Røde Halvmåne-selskaber: de lokale organisationer i næsten alle lande; IFRC beskriver netværket som 191 nationale selskaber. (IFRC)

    Det smukke (og besværlige) ved konstruktionen er, at Røde Kors både er globalt og lokalt: globalt i sine regler og symboler – lokalt i sin menneskelige kontakt.

    Principperne: hvorfor Røde Kors kan gå steder, andre ikke kan

    Røde Kors’ adgang – og troværdighed – hviler på de syv grundprincipper: Humanitet, Upartiskhed, Neutralitet, Uafhængighed, Frivillig tjeneste, Enhed, Universalitet. De fungerer som en slags “etisk software”, der gør det muligt at hjælpe uden at blive en part i konflikten. (IFRC)

    Især neutralitet og uafhængighed er praktiske værktøjer: Hvis du skal kunne besøge fanger, formidle kontakt mellem parter eller levere hjælp på begge sider af en front, må du kunne sige (og blive troet): “Vi er her ikke for at vinde – vi er her for at redde.” ICRC beskriver direkte rollen som neutral mellemmand, fx ved udveksling eller frigivelse af frihedsberøvede. (icrc.org)

    Symbolet: et enkelt tegn med juridisk tyngde

    Det røde kors (og den røde halvmåne) er ikke bare “et logo”. Under Genèvekonventionerne er det et beskyttelsessymbol: det markerer personer, bygninger og køretøjer, som ikke må angribes. IFRC beskriver, at det røde kors blev adopteret under den oprindelige konvention i 1864, og at designet er en inversion af det schweiziske flag. (IFRC)

    Aktiviteter i praksis: fra akut katastrofe til langsom ensomhed

    Røde Kors’ arbejde spænder fra det dramatiske til det stille – men fælles er, at det ofte handler om at gøre mennesker mere handlekraftige i en krise, og om at skabe tillid der, hvor systemer eller relationer er brudt.

    Typisk internationalt / i kriser

    • Katastrofehjælp: nødhjælp, husly, sundhed, vand/sanitet, støtte til lokale beredskaber (IFRC-koordineret). (IFRC)
    • Konfliktindsats (ICRC): neutral mægling, besøg hos frihedsberøvede, og arbejde for at humanitær folkeret respekteres (mandat forankret i Genèvekonventionerne). (icrc.org)

    Typisk nationalt / lokalt

    • Førstehjælp, uddannelse, netværk og støtte til mennesker i sårbare situationer – ofte drevet af frivillige, som kender lokalsamfundet.

    Danmark: Røde Kors som folkelig “hjælpestruktur”

    I Danmark blev foreningen (forløberen for Dansk Røde Kors) oprettet 1876-04-27 og havde i starten fokus på pleje under krigsforhold samt uddannelse i sygepleje og førstehjælp. (rodekors.dk)

    I dag er Dansk Røde Kors både en international nødhjælpsaktør og en stor social bevægelse i hverdagen. Nogle meget konkrete eksempler på aktiviteter (fra Røde Kors’ egne beskrivelser):

    • Asyl og integration: frivillige aktiviteter på asylcentre – fx lektiecafé, udflugter, besøgsven, sport. (rodekors.dk)
    • Børn og familier: familieaktiviteter og støtte, der skal skabe trivsel og handlekraft. (rodekors.dk)
    • Lektiehjælp: frivillige støtter børn fagligt og socialt. (rodekors.dk)
    • Genbrug: omkring 250+ butikker og ca. 10.000 frivillige i genbrugsarbejdet (indtægter går til hjælpearbejde). (rodekors.dk)
    • Lokale afdelinger (eksempel): Røde Kors Roskilde beskriver bl.a. familienetværk, hvor familier og frivillige mødes 1–2 gange om måneden til mad, leg og udflugter. (Roskilde – Røde Kors)

    Det er værd at lægge mærke til en gennemgående pointe: Røde Kors’ danske arbejde er ofte relationsbåret. Det handler ikke kun om “ydelser”, men om at skabe kontakt, rytme, tryghed og deltagelse – ting som kan være svære at levere rent administrativt.

    Nutidens spænding: behovene vokser, men midlerne er ikke sikre

    Røde Kors er også en indikator for verdens tilstand: flere kriser, større klimarelaterede katastrofer, flere fordrevne – og samtidig hårdere kamp om finansiering. IFRC har fx peget på, at humanitære behov stiger, mens funding kan skrumpe, hvilket presser indsatser. (Reuters)

    Hvis du vil, kan jeg også beskrive Røde Kors mere “indefra”: hvordan en frivilligindsats typisk bygges op (rekruttering, uddannelse, match, etik, kvalitet), og hvorfor netop frivillighed + principper + logistik er en ret sjælden kombination, som gør bevægelsen så robust.

    Hjemmeside Røde Kors Roskilde
    Genbrugsbutikkens Facebook side
    “Landing Page” Røde Kors Roskilde