Hvilke kunstværker står hvor? Hvad hedder værket? Hvem er kunstneren?
Vores “Lokalhistorisk Kort for Roskilde” burde jo nok hedde “Kort over Interessante ting i Roskilde Kommune”. Så nu hedder det blot “Vores Roskilde”.
Ambitionen med kortet er i al sin enkelhed at skaffe adgang til informationer om “interessante ting” på en nem og overskuelig måde.
Kortet har mange kategorier/lag med mange “pins” (adskillige hundrede), men startes herfra med et enkelt lag for ikke at forvirre for meget. Man kan slå kategorier/lag til og fra ved at trykke på lag-markeringen øverst til højre.
En “pin” er navngivet og repræsenterer adgang til information om den “interessante ting”. Når man trykker på den enkelte “pin”, åbnes et lille modal-vindue med overskriften, en kort tekst og et lille billede. Ved at trykke på “Læs mere” åbnes et helt nyt vindue med den information, der nu er knyttet til denne “pin”. Oftest er det et link til de sider, som er produceret af “ejeren” af den pågældende “ting”. Det kan også være rapporter/tekster vi selv har udarbejdet.
Vores kort er også et kort over alle de oplevelser man kan få i Roskilde Kommune. Udover kunstværkerne i det offentlige rum.
Gå ind på kortet, tryk på den lille lokation-knap oppe i venstre hjørne (under zoom) og se hvad der er i nærheden. Tryk på en pin og se hvad det er.
Valg af “interessante ting” er gjort af os, men vi modtager gerne input og vil gerne have andre til at deltage i at administrere og udvide antal informationer mest muligt.
De mange podcast giver et detaljeret overblik over Roskildes historie, byrum og offentlige kunstværker. Flere kilder beskriver de historiske funktioner og den senere udvikling af centrale steder som Hestetorvet, der har fungeret som kvægmarked og parkeringsanlæg, og Stændertorvet, hvor det historiske Sankt Laurentii Kirketårn og det gamle rådhus er placeret. Andre tekster fører læseren gennem Skomagergade og peger på arkæologiske fund, kulturelle lag, mindesmærker for historiske begivenheder og den sociale historie bag gadenavne. Endvidere behandles adskillige moderne kunstværker i Roskilde, herunder Peter Brandes’ keramiske krukker på Hestetorvet, skulpturer ved Ros Torv og forskellige kunstinstallationer i bydelen Musicon og omkring offentlige bygninger som Roskilde Rådhus og Østervangsskolen. Endelig nævnes mindesmærket for Louis Pio, stifteren af Socialdemokratiet, der blev født i Roskilde.
Resume af fokusområder
Roskildes Historie, Kunst og Kulturlag: Disse kilder fungerer som et overordnet resume, der dækker Roskildes kulturlag (kultursumpen), byens historie, historiske pladser (Hestetorvet, Stændertorvet) og kunstværker i både centrum og syd for banen.
Hestetorvet og Roskilde krukkerne: Disse fokuserer på Hestetorvets transformation (fra kreaturhandel til parkeringsareal og tilbage), de grusomme henrettelser der fandt sted der, og Peter Brandes’ tre keramiske krukker, som er verdensrekorder i højde.
Kig Ned I Skomagergade: Denne kilde giver en detaljeret gennemgang af Skomagergade, inklusiv markeringer af det tidligere Helligåndshus, fødestedet for Grevinde Danner, placeringen af den gamle postgård (Hamburger Herberge), og fundet af den ældste brolægning lavet af frådsten.
Pio: Fokuserer på L.P. Pio, stifteren af Socialdemokratiet, hans fødsel i Store Gråbrødrestræde 21, hans karriere som løjtnant i postvæsenet (hvor han opfandt metoden til at tømme de røde postkasser (det er en skrøne!)), samt hans politisk motiverede eksil i USA.
Stændertorvet: Disse dækker de centrale historiske bygninger på Stændertorvet, såsom Sankt Laurentii Kirketårn (eneste rådhus med kirketårn), Det Gamle Rådhus (tidl. Duebrødre Hospital), og Det Gule Palæ (med den bevarede Stænderforsamlingssal). Kilden beskriver også Bjørn Nørgaards brønd og Roskilde Museums bygning (Sukkerhuset).
Ros Torv: Gennemgår kunsten i butikscentret Ros Torv, herunder Hans Pauli Olsens skulpturer, Leila Vestergaards granitbænke, Bjørn Poulsens installation, og Jørgen Hansens trærod.
SkulpturTur: Fungerer som en guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.
Artikel – om vores offentlige kunst
Artiklen sammenfatter en dybdegående analyse af Roskildes rige historie, byudvikling og omfattende samling af offentlig kunst. Byen er fundamentalt defineret af sit “kulturlag” – et fysisk lag af århundreders historie under gaderne – der vidner om dens status som en af Danmarks ældste byer. Gennem en udforskning af centrale lokationer som Hestetorvet, Stændertorvet og Skomagergade afdækkes en fortælling om transformation, fra middelalderens handelscentrum og religiøse knudepunkt til en moderne by, der aktivt bevarer og formidler sin fortid.
En central indsigt er den afgørende rolle, som kunst spiller i byens identitet. Fra Peter Brandes’ monumentale og symboltunge krukker på Hestetorvet, der markerer byens tusindårsjubilæum, til den mangfoldige og tankevækkende kunstsamling i indkøbscentret Ros Torv, fungerer kunsten som et narrativt lag, der kommenterer alt fra forbrugskultur til lokalhistorie. Turen “Syd For Banen” afslører yderligere en bred vifte af kunstneriske udtryk, integreret i kirker, skoler, det nye byområde Musicon og omkring Rådhuset. Værkerne spænder fra Robert Jakobsens ikoniske jernskulpturer til subtile installationer, der engagerer borgerne i en dialog om tro, samfund og historie. Samlet set fremstår Roskilde som en by, hvor fortid og nutid er uløseligt forbundet, og hvor historien ikke blot er gemt i arkiver, men er en levende, synlig og kunstnerisk fortolket del af det offentlige rum.
Roskildes Historiske Fundament og Bykerne
Roskildes identitet er dybt forankret i dens lange historie, som er fysisk til stede i byens struktur og under dens gader.
Kulturlaget: Byen Bygget på Historie
Roskilde er, ligesom andre ældgamle danske byer som Ribe, bygget på et betydeligt kulturlag. Dette lag, også kaldet “kultursumpen”, er i Roskilde omkring en meter tykt og består af århundreders ophobet affald, potteskår og organisk materiale. Byen er bogstaveligt talt vokset oven på sin egen historie, hvor nye brolægninger og bygninger blev etableret oven på resterne af tidligere generationers liv. Dette fænomen betyder, at der kan ligge mange lag af huse oven på hinanden, især efter bybrande, hvor man ofte byggede direkte oven på ruinerne.
Stændertorvet: Magtens Centrum
Stændertorvet er et historisk knudepunkt, domineret af markante bygninger, der afspejler både kirkelig og verdslig magt.
• Sankt Laurentii Kirketårn: Tårnet er unikt, da det er det eneste kirketårn i Danmark, der er en del af et rådhus. Det blev bygget kort før Reformationen, hvilket reddede det fra den nedrivningsbølge, der ramte mange andre kirker i Roskilde. Kirken selv blev revet ned, men dens fundament og grave kan stadig ses i en ruin under torvet, med adgang fra tårnet. Tårnet har tjent flere formål:
◦ Vægtertårn: Vægtere holdt udkig efter ildebrande, som historisk har hærget byen.
◦ Fængselscelle: I mangel af egentlige fængsler blev “banditter” låst inde i tårnet.
• Det Gamle Rådhus og Byens Hus: Bygningerne ved siden af tårnet udgør det gamle rådhus, som i dag fungerer som “Byens Hus”. Den ene fløj var tidligere Duebrødre Hospital, en velgørende institution for syge og gamle.
• Det Gule Palæ: Tegnet af arkitekt Laurids de Thurah, fungerede palæet som bolig for de kongelige under ophold i Roskilde, typisk i forbindelse med begravelser i Domkirken. I dag huser bygningerne Roskilde Kunstforening og bispeboligen. Der er overvejelser om at omdanne stedet til et museum for demokrati, da den historiske stænderforsamlingssal er bevaret her, eller et besøgscenter for Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv.
◦ Roar og Helge: Ved indgangen står Johan Galsters statuer (1939) af Roskildes sagnomspundne grundlæggere.
Skomagergade: En Vandring Gennem Tiden
Skomagergade er præget af markeringer i brolægningen, som Roskilde Museum har fået lavet for at synliggøre gadens historie.
• Historiske Markeringer:
◦ Helligåndshus: En afmærkning viser placeringen af et Helligåndshus, et hospital for syge og døende i den katolske tid.
◦ Skomagerkniv: Nær Gullandsstræde findes en afbildning af en læderkniv i brolægningen, der henviser til gadens navn.
◦ Ibsskal: En kammusling i brolægningen symboliserer de pilgrimme fra Roskilde, der i middelalderen foretog den lange rejse til apostlen Jakobs grav i Spanien. Fund af skaller i grave vidner om, at mindst 3-4 roskildensere gennemførte turen.
• Vigtige Steder og Personer:
◦ Gullandsstræde: Var i gamle dage berygtet for “skørlevned og druk”, fællesbade for mænd og kvinder, og udbredte kønssygdomme.
◦ Prinsessen: En stor, hvid bygning på et hjørne, tegnet af samme arkitekt som Det Kongelige Teater. Og hotel “Prinsen”.
◦ Hamburger Herberg: Den gamle postgård, hvor dagvognen fra København stoppede før jernbanens ankomst. Det var sandsynligvis her, H.C. Andersen overnattede, hvilket mindes med en lille skulpturgruppe af hans kaloscher, hat og stok.
◦ Grevinde Danners Fødested: Ved Skomagergade 40 markerer en sten fødestedet for Louise Rasmussen, senere Grevinde Danner. Hun var balletdanserinde, gift med Frederik 7., og efterlod sig en filantropisk arv gennem stiftelser for bl.a. børnehjem og undertrykte kvinder.
• Arkæologiske Fund:
◦ Brolægning af frådsten: Den ældste brolægning, man har fundet i gaden, er fra 1100-tallet og lavet af frådsten. Dette er usædvanligt for perioden, hvor gader typisk var mudrede eller belagt med træ. frådsten er en blød kalksten, der hærder ved kontakt med luft, og som også er brugt i Absalonsbuen på Domkirken.
Hestetorvet: Fra Kreaturhandel til Kunstplads
Hestetorvet har gennemgået en markant transformation fra et praktisk handelssted til et moderne byrum.
• Historisk Funktion: Torvet har altid været en trekantet plads, der fungerede som centrum for byens kreaturhandel.
• Henrettelsesplads: Det var også her, byens bøddel (som også dækkede København og Næstved) udførte offentlige henrettelser. En berygtet begivenhed var henrettelsen med økse af natmandsdrengen Nikolaj, der havde påsat en brand, som ødelagde en tredjedel af Roskilde. Børn skulle overvære henrettelsen som en advarsel.
• Modernisering og Tilbageføring: I 1960’erne blev torvet omdannet til et parkeringsanlæg med en underjordisk etage, tankstation og bygninger, der husede bl.a. Pags Cafeteria. Dette blev senere revet ned, og torvet blev ført tilbage til sin oprindelige form, nu med en rund brønd med hestemotiver.
Kunst i det Offentlige Rum: En Narrativ Dimension
En betydelig del af Roskildes identitet er formet af en rig og varieret samling af offentlig kunst, der findes på byens torve, i institutioner og i nyere bydele.
Monumental Kunst på Hestetorvet
• Peter Brandes’ Krukker: I anledning af byens 1000-års jubilæum skænkede Stryhns fond tre monumentale keramiske krukker, skabt af Peter Brandes.
◦ Teknisk Bedrift: Krukkerne (nr. 7, 8 og 9 i en serie på 10) er på grænsen af, hvad der teknisk kan lade sig gøre i keramik, med en godstykkelse på ca. 20 cm. Hver krukke var en ny verdensrekord i højde, da den blev skabt.
◦ Symbolik: De symboliserer både liv og død – vandet i krukken som forudsætning for liv og dåb, og urnen som beholder for aske efter døden.
◦ En Særlig Gestus: Som anerkendelse af, hvem der skabte værdierne bag gaven, er navnene på alle medarbejdere på Stryhns på det tidspunkt indgraveret i en af krukkerne.
Kunsten i Ros Torv: En Dialog med Forbrugskulturen
Indkøbscentret Ros Torv huser en overraskende og omfattende samling af samtidskunst.
Kunstner
Værk
Beskrivelse
Hans Pauli Olsen
Omvendt kvindefigur
En groft modelleret bronzefigur af en nøgen kvinde, der hænger på hovedet. Værket kan tolkes som en kommentar til forbrugersamfundet eller et forsøg på at “sætte kunsten på hovedet”.
Hans Pauli Olsen
Anna
En portrætlignende og atletisk kvindefigur i bronze på en sokkel af blå rønnegranit, muligvis et portræt af kunstnerens kone.
Leila Vestergaard
Bænke
19 håndhuggede bænke i poleret blågrøn granit med forskellige motiver, herunder en forstørret 200-kroneseddel, et uldsweater-mønster og børnetegninger.
Bjørn Poulsen
Skulptur over indgang
En stor, stjerneagtig og farverig skulptur skabt af sammensmeltet industrielt materiale som plastikspande og indkøbskurve. Den kan tolkes både som glad og festlig og som farlig og aggressiv, en kommentar til overskudssamfundet.
Jørgen Hansen
Trærod
Roden fra et lindetræ fra Ledreborg, renset for jord og monteret på glasplader med lys, så den ses nedefra. Den symboliserer forbindelsen til stedets historie, hvor DAK konservesfabrik og Hedegårdene lå før centret.
Steffen Tast
Andromedas Slør
En installation af lyslederkabler, der hænger i loftet ved Café Vivaldi.
Leif Sylvester
Kattemaleri
En ca. 4×4 meter fotografisk gengivelse af et farverigt og glædesvækkende maleri af en kat.
Henning Nordstrøm & Jan Brolykke
Palindrom (2018)
Et maleri på ca. 2×2 meter, der viser to næsten identiske, farverige figurer, der bevæger sig mod hinanden. Titlen refererer til noget, der kan læses både forfra og bagfra.
Ukendt
Helgeskilde
En lille, firedelt bronzeskulptur ved en rulletrappe med rislende vand, der løber ned ad trappetrin. Den refererer til byens sagnomspundne kilder.
Flere vandkunstværker, herunder Halvdans Kilde og Svend Tveskægs Kilde, er desværre forsvundet eller ude af funktion.
Kunst og Skulpturer “Syd for Banen”
Området syd for jernbanen rummer en tæt koncentration af forskelligartet kunst.
• Kirkekunst:
◦ Jakobskirken: Her findes Hein Heinsens moderne kors-fortolkning af naglejern og guldblade, der inviterer til personlig refleksion. Kirken har også en dåbsudsmykning af Helle Hove og Iben Brøndum, hvor en ny “snekrystal” af perleplader tilføjes for hvert døbt barn.
• Kunst på Skoler:
◦ Østervangsskolen: En gavl er udsmykket med keramiske fliser i middelhavsblå af tidligere lærer Lisbeth Skov. Indenfor står en farverig jernskulptur af Egon Fisher, oprindeligt indkøbt til den nu nedlagte Maglegårdskolen.
• Musicon og Roskilde Ring:
◦ Musicon: Roskildes nyeste bydel, opstået på grunden for betonfabrikken Unicon. Området er præget af skulpturelle elementer fra den gamle fabrik, herunder kranbærende betonelementer, der står som vartegn.
◦ Roskilde Ring: Den tidligere racerbane er markeret med 12 sten, der via QR-koder linker til historisk information. Ved parken står Michael Teils skulptur Genfortryllelsens Brønd (1990) i indfarvet beton og bronze.
• Ved Rådhus og Sygehus:
◦ Rådhuset: Foran rådhuset (den gamle amstgård) står Robert Jakobsens markante jernskulptur Fortid, Nutid og Fremtid. Udenfor findes også Godfred Ekhofs bronzestatue Solskinspigen (1976) og Jun Iishi Inuis unikke skulptur Blæst (1990).
◦ Sygehuset: Her ses værker af lokale og anerkendte kunstnere, herunder et bronzeføl af Roskilde-billedhuggeren Gudrun Lauersen og Mogens Bøgilds skitseagtige bronzeskulptur Ørn (1979), der er kendt for sin evne til at indfange dyrs bevægelse.
L.P. Pio: Socialdemokratiets Stifter
Louis Pio, stifteren af det danske socialdemokrati, blev født i Store Gråbrødrestræde 21 i Roskilde, hvor en mindeplade er opsat. Før sin politiske karriere var han løjtnant i postvæsenet og er krediteret for at have opfundet den effektive mekanisme til tømning af de røde postkasser, hvor bunden åbnes, og brevene falder ned i en sæk (det er en skrøne). Af frygt for at han skulle starte en revolution, blev Pio bestukket af politiet til at forlade Danmark. Han rejste til USA, hvor han døde. Hans aske blev senere bragt tilbage til Danmark, og han blev rehabiliteret som en vigtig historisk figur.
Podcast: Hestetorvet
Med stationsbygning også et Hestetorv. Det var almindeligt i de danske købstæder, at der var flere torve foruden “hovedtorvet”, som for Roskildes vedkommende var lig med en del af hovedgaden Algade.Det næstældste torv er Hestetorvet, som blev anlagt lige inden for Røde Port, Roskildes grænse mod øst. Selve porten antages at have været af røde munkesten og beliggende i området Sortebrødrestræde, Algade og Hestetorvet. Det var oprindelig en aflang, rektangulær plads, hvor der blev falbudt stude, grise og heste. Det antages, at hestetorvene i Ribe, Roskilde og Odense er landets ældste. Niels giver en lille beskrivelse af stedet.
Lydklippet om Hestetorvet afslører, at denne trekantede plads historisk set altid har eksisteret som et centralt sted for kreaturhandel. I 1960’erne gennemgik torvet en stor forvandling, hvor det blev ombygget til et komplekst parkeringsområde med en underjordisk tankstation og en bygning, der husede en boghandel og det populære Pags cafeterie. Heldigvis blev denne modernisering senere revet ned for at genetablere torvet i sin oprindelige form, hvilket nu mindes af en rund brønd med indgraverede hestemotiver. Denne kilde illustrerer bypladsens omskiftelige historie fra et handelscentrum til et parkeringsanlæg og tilbage til en genoprettet historisk skikkelse.
En detaljeret, guidet historisk vandring langs Skomagergade i Roskilde, hvor fokus ligger på at afdække lagene af byens fortid, startende med det omfattende kulturlag funderet på århundreders affald og nedrivninger. Teksten fremhæver de specifikke markeringer i gadebelægningen, der synliggør tidligere bygninger som Helligåndshuset, en gammel postgård samt symbolske spor af Roskildes rolle som pilgrimsmål, hvilket bevidnes af fundet af ibsskalen. Der gives også plads til beretninger om berømte borgere som Grevinde Danner og uhyggelige skæbner forbundet med byens bøddel, hvilket tegner et levende billede af gadelivets kontraster. Afslutningsvis forbindes Roskildes dybe historie med nutiden gennem omtalen af unik arkitektur og en moderne lysinstallation over gaden.
Wikipedia: “Louis Albert Francois Pio (født 14. december 1841 i Roskilde, død 27. juni 1894 i Chicago) var en dansk socialistisk pioner, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Pio stiftede sammen med Harald Brix og Paul Geleff Den Internationale Arbejderforening for Danmark i 1871, som senere blev til Socialdemokratiet. Han var far til Sylvia Pio…..”
Socialdemokratiet.dk: “Louis Pio (1841-1894) Formand for Socialdemokratiet 1871-72 og 1875-77 Socialdemokratiets spæde start skete en forårsdag i 1871. Louis Pio udgav i dette forår to små pjecer med titlen ’Socialistiske Blade’. I pjecerne opfordrede Pio de danske arbejdere til at organisere sig både fagligt og politisk. Pio mente, at arbejderne selv kunne opnå indflydelse på løn- og arbejdsvilkår ved at organisere sig. Dermed ville arbejderne kunne forbedre deres position i samfundet……”
Podcast: Stændertorvet
Stændertorvet, Det Gule Palæ, Palægaden og Roskilde Museum: Niels og Peter mødes på Stændertorvet i Roskilde bymidte. Vi sætter os og betragter omgivelserne. Og Niels har som sædvanlig en masse at fortælle. Peter lytter interesseret.
Vi fortsætter ufortrødent med at kaste os ud i kunstens verden. Niels fortæller lidt løst og fast om kunsten på Ros Torv. Der er forbavsende smukke, interessante og spændende værker strøet ud over lokaliteterne. Til stor glæde for de besøgende.
Podcast: Rytterstatuen af Dronning Margrete den 1.
På Københavnsvej – en af indfaldsvejene til Roskilde – står en dejlig og flot rytterstatue af dronning Margrete den 1. Og den er placeret lige ud for Ro’s Torv.
Statuen er udført af Anne-Marie Carl-Nielsen, oprindelig lavet i gips i 1896-97. Men først mange år senere realiseret i bronze. Den store bronzestatue blev afsløret af dronning Margrethe d. 2. i 2006.
Og som sædvanlig har Niels interessante ting at fortælle.
Podcast: Skulpturer syd for banen
En guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.
Denne kilde er en detaljeret mundtlig tur til skulpturer og kunstværker i Roskilde, primært syd for jernbanen. Den beskriver forskellige kunstneres værker, deres placeringer, materialer og symbolik, ofte med personlige anekdoter og fortolkninger fra guiden. Turen starter ved Jacobskirken og fortsætter til Østervangsskolen, Musicon-området, Roskilde Ring, Rådhuset og ender ved sygehuset, idet den fremhæver kunstværkernes relation til deres omgivelser og historie. Guiden lægger vægt på, hvordan kunst kan engagere beskueren gennem åben fortolkning og dens evne til at afspejle både lokale historier og bredere kulturelle fortællinger.
Denne podcast indeholder et interview med tidligere lærer, Niels Jørgen Rasmussen, som giver et tilbageblik på sine 37 år som lærer på Østervangskolen i Roskilde, samt tre år som museumspædagog ved Vikingeskibshallen. Rasmussen reflekterer over det kreative og frie miljø på skolen i 60’erne og 70’erne, herunder den store vægt der blev lagt på teaterforestillinger, som byggede elevernes selvtillid op. Han diskuterede også sine hovedfag i dansk litteratur og biologi og bemærkede, at han stoppede med at undervise i 2006 på grund af stigende bureaukrati og for megen administration. Der var iøvrigt også den mulighed at gå på pension som 60-årig mod en beskeden reduktion af pensionen. Desuden nævner han sine fortsatte aktive interesser efter pensionen, herunder maleri, tegning og fotografering.
Artikel – om et Lærerliv på Østervangskolen
Dette dokument sammenfatter de centrale temaer og indsigter fra en podcast med Niels Jørgen Rasmussen, en pensioneret lærer med 37 års erfaring fra Østervangskolen i Roskilde. Dokumentet belyser hans karriere, skolens unikke pædagogiske kultur, de forandringer i lærerfaget, der førte til hans pensionering, samt hans aktive liv efter arbejdslivet.
Niels Jørgen Rasmussen beskriver Østervangskolen i 1970’erne og 80’erne som en progressiv og eksperimenterende arbejdsplads, præget af et stærkt socialt sammenhold blandt de mange unge lærere. Under ledelse af skoleinspektør Mark Jensen blev kreativitet, især teater, en central del af skolens identitet, hvor både elever og lærere årligt opførte forestillinger. Rasmussen var selv en drivende kraft i disse projekter, både som forfatter og som en særdeles produktiv scenograf.
Han kontrasterer denne “lystbetonede” periode med de senere år i faget, hvor stigende bureaukrati, krav om overdokumentation som “elevplaner” og et tab af pædagogisk frihed gjorde arbejdet “surt”. Han peger specifikt på lærer-lockouten i 2013 som et “rigtig dumt politisk brud”, der påførte lærerstanden varig skade. Disse forandringer var den primære årsag til hans pensionering i 2006. Som pensionist har han fastholdt et højt aktivitetsniveau inden for malerkunst, fotografering og podcastproduktion, ligesom han bevarer kontakten til tidligere kolleger i pensionistgruppen “Sølvuglerne”.
1. Professionel Baggrund og Karriereforløb
Niels Jørgen Rasmussens karriere var dybt forankret i Roskilde og specifikt på Østervangskolen, hvor han var ansat fra 1969 til 2006.
• Uddannelse og Fagområder:
◦ Uddannet fra Blågård Seminarium i København.
◦ Hovedfag i dansk litteratur og biologi, med en særlig passion for biologi.
◦ Tog senere en uddannelse i billedkunst i 1980’erne.
◦ Var med til at stifte Natur og Ungdom i Roskilde og deltog i registrering af natur i Københavns Vestegn.
• Karriere Tidslinje:
◦ 1969: Starter som lærer på den nybyggede Østervangskolen.
◦ 37 års ansættelse: Arbejdede på skolen i 37 år, kun afbrudt af en periode som museumspædagog.
◦ Museumspædagog: Arbejdede i tre år på Vikingeskibshallen, men bibeholdt to daglige timer på Østervangskolen for at bevare tilknytningen.
◦ 2006: Gik på pension efter næsten fire årtier på samme skole.
• Personlig Baggrund:
◦ Født i Aarhus og boede de første otte år i Jylland.
◦ Flyttede til Birkerød og senere til Roskilde, hvor hans far byggede hus på Østervang.
◦ Alle hans tre søskende blev også lærere, hvilket hans far var “fortvivlet over”. Faderen blev glad, da Niels Jørgens søn blev ingeniør.
◦ Sammenlignet med sine søskendes erfaringer i Viborg og Horsens, konkluderer han: “så er jeg den, der har haft det bedste og sjovest, synes jeg.”
2. Østervangskolens Særlige Kultur og Pædagogik
Østervangskolen fremstod under Niels Jørgen Rasmussens tidlige ansættelse som en pionerskole med en særegen og progressiv kultur, der adskilte sig markant fra andre skoler.
• En Progressiv og Eksperimenterende Skole:
◦ Skolen var præget af en vilje til fornyelse: “der var ikke et år, hvor der ikke var forsøgsundervisning i gang.”
◦ Skoleinspektør Mark Jensen beskrives som en “rar mand” og “god til at skabe en ny skole”, som var meget modtagelig over for nye ideer fra lærerstaben.
◦ Der blev afholdt emneuger og -dage, f.eks. en “feature uge” om forurening allerede i 1970.
• Teater og Kreativ Udfoldelse:
◦ Teater var en hjørnesten i skolens pædagogik, drevet af inspektør Mark Jensens store teaterinteresse.
◦ Hver klasse skulle lave en forestilling en til to gange om året, hvilket gav eleverne træning i at optræde og styrkede deres selvtillid.
◦ Lærerne opførte årligt en forestilling til årsfesten, hvilket blev en fast tradition. Ved skolens indvielse opførte de “Kejserens nye klæer” med inspektøren i hovedrollen.
◦ Rasmussen fremhæver, at lærerne ofte var forud for deres tid og opførte stykker som “Ronja Røverdatter”, før de blev filmatiseret.
◦ Traditionen lever videre i dag, nu primært drevet af skolens musikklasser, hvilket Rasmussen med glæde observerer hos sit barnebarn.
• Et Positivt og Frit Læringsmiljø:
◦ Skolen havde en afslappet og fredelig stemning.
◦ Eleverne måtte opholde sig indendørs i frikvartererne, hvilket var utraditionelt for den tid.
◦ Der blev aldrig givet eftersidninger (“sveder”).
◦ Der blev lagt stor vægt på skolens udsmykning, med faste dage til “gangudsmykning”.
• Socialt Sammenhold blandt Kolleger:
◦ Lærerkollegiet bestod i starten af mange unge mennesker på 25-26 år, som fik børn samtidig og dannede venskaber, der stadig holder.
◦ Han husker lærerådsformanden som “gammel”, fordi han var 40 år.
◦ Dette stærke sammenhold lever videre i pensionistgruppen “Sølvuglerne” (opkaldt efter skolens logo), som mødes til julefrokoster og rejser sammen.
3. Centrale Projekter og Initiativer
Ud over den daglige undervisning var Niels Jørgen Rasmussen dybt involveret i en række projekter, der formede både skolens fysiske rammer og dens økonomiske muligheder.
• Kulissebyggeri og Elevinddragelse:
◦ Rasmussen var den primære kraft bag kulisserne til de mange teaterforestillinger. Han anslår at have lavet kulisser “nok til at dække syv almindelige villagrunde”.
◦ Han udviklede en hurtig teknik til at skitsere store bagtæpper (50 m²) på ca. 10 minutter ved hjælp af en sprittusch på et kosteskaft.
◦ Han inddrog elever i malearbejdet og fremhæver især en elev, Karsten, som fra 4. klasse viste et exceptionelt talent for rumlig fornemmelse og skyggelægning. Karsten er i dag smed og har fået den specialiserede opgave at designe og bygge de vugger, der skal bruges til at flytte de skrøbelige vikingeskibe til det nye museum.
• Faglig Indretning og Undervisning:
◦ Som biologilærer var han med til at indrette skolens biologilokale med en stor samling af udstoppede dyr, en tilgang han i dag anser for “lidt forældet”.
◦ Han underviste primært fra 4. klasse og op og var klasselærer for tre klasser, som han fulgte fra 4. til 10. klasse.
• Forældreforening og Fundraising:
◦ Han var aktiv i forældreforeningen, som bl.a. stod for at bygge skolens legeplads, da der ikke var afsat kommunale midler til det.
◦ Foreningen fandt på at tjene penge ved at have en bod på Roskilde Festival. Gennem 10-12 år genererede de et overskud på mellem en halv og en hel million kroner ved at sælge “pitabrød med rockkost” – et navn, Rasmussen selv fandt på.
◦ Disse midler gjorde det muligt for Østervangskolen at tilbyde et ekstra årligt lejrskoleophold og mange interessante foredragsholdere til forældreforeningens arrangementer sammenlignet med andre kommunale skoler.
4. Forandringer i Lærerfaget og Årsager til Pensionering
Rasmussen beskriver en markant ændring i lærergerningen fra en lystbetonet og fri profession til et bureaukratisk og overadministreret arbejde.
• Stigende Bureaukrati:
◦ Omkring 1990’erne begyndte et øget fokus på administration at præge hverdagen.
◦ Han fremhæver indførelsen af “elevplaner” som et særligt negativt eksempel. Som faglærer i 2-timers fag havde han op til 130 elever og skulle udarbejde individuelle skriftlige årsplaner for hver enkelt, hvilket han betegner som “fuldstændig gak”.
◦ Han kritiserer generelt tendensen til overdokumentation, som han også ser i sygehus- og plejesektoren.
• Tab af Pædagogisk Frihed:
◦ Den frihed, han satte pris på i starten af sin karriere, forsvandt gradvist.
◦ Mulighederne for at tage på lejrskole i naturen blev indskrænket, bl.a. fordi kommunen solgte sine faste lejrskoler. Dette gjorde planlægningen mere besværlig, da man mistede de lokale kontakter og kendskabet til faciliteterne.
◦ Han konkluderer: “Jeg synes, vi havde det meget friere, og det var meget nemmere. Og det var meget mere lystbetonet.”
• Konsekvenser af Lærer-lockouten i 2013:
◦ Selvom han var gået på pension, ser han lockouten som en skelsættende og ødelæggende begivenhed for faget.
◦ Han beskriver den som et “rigtig dumt politisk brud” og mener, at “lærerne kom aldrig over det”.
• Pensionering i 2006:
◦ Den primære årsag til, at han stoppede, var, at jobbet simpelthen “blev surt” på grund af den øgede administration og det mindskede pædagogiske råderum.
5. Livet som Aktiv Pensionist
Efter næsten 20 år som pensionist er Niels Jørgen Rasmussen fortsat en yderst aktiv person med et bredt spektrum af interesser, hvoraf mange har rødder i hans tid som lærer.
• Kunstnerisk Virke:
◦ Maler: Han har i næsten 25 år været formand for malergruppen “Onsdagsmalerne i Roskilde” og maler stadig 2-3 billeder om ugen. Han går også til tegning.
◦ Fotograf: Han er en ivrig fotograf med en særlig interesse for Roskilde by, især at finde nye og usædvanlige vinkler på Domkirken. Han har desuden en samling på ca. 90.000 fuglebilleder.
• Sociale og Kreative Aktiviteter:
◦ Podcast: Han er medvært på den podcast, interviewet er en del af.
◦ “Sølvuglerne”: Han er en aktiv del af pensionistgruppen for tidligere lærere fra Østervangskolen, som fortsat mødes og rejser sammen.
Samtaler med 5 ansatte/tidligere ansatte i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum.
Denne artikel er uddrag fra transskriptioner af 5 podcasts i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum, hvor forskellige tidligere og nuværende medarbejdere interviewes om deres tid og oplevelser i kirken. Blandt de interviewede er Frede Tramm, en af de første præster, der taler om kirkens pionerånd, sit forrige virke i Etiopien og opstarten af sorggrupper; Henrik Bjørnum, organist gennem mange år, der beskriver sit fokus på det folkelige og moderne musik som modsætning til Domkirkens traditioner; og Karen Groth, en tidligere kordegn, der reflekterer over det administrative arbejde, kirkens engagement med flygtninge, og det gode kollegiale fællesskab. Selvfølgelig er der også en samtale med den nuværende præst Mogens Ohm Jensen, som også er formand for “Syd for Banen”. Og kirketjener Johannes Andreassen. Fælles for alle er vægtningen af Jakobskirkens åbenhed, aktivistiske linje og dens rolle som et kulturelt og socialt centrum for lokalsamfundet. De taler også om kirkens arkitektur og hvordan den inviterer til et tættere fællesskab.
Artikel: : Jakobskirkens Identitet, Fællesskab og Virke gennem 50 År
Denne artikel sammenfatter centrale indsigter fra interviews med nøglemedarbejdere i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum i april 2024. Dokumentet afdækker, at Jakobskirken er en markant anderledes kirke end den traditionelle landsbykirke, formet af en stærk “pionerånd” fra dens grundlæggelse i 1974. Kirkens DNA er kendetegnet ved en dyb forankring i lokalsamfundet, en udtalt “folkelighed” og et exceptionelt samarbejdsklima blandt medarbejderne.
De centrale temaer er:
• En Pionerkirke: Skabt i et nyt byområde, hvor menigheden og personalet fra starten var med til at forme kirkens indhold og aktiviteter, hvilket resulterede i et bredt og aktivt engagement.
• Folkelighed og Tilgængelighed: Kirkens moderne arkitektur, musikalske profil med fokus på fællessang og populærmusik samt dens mangeartede aktiviteter er designet til at nedbryde barrierer og invitere alle indenfor.
• Unikt Arbejdsmiljø: Alle interviewede fremhæver et fantastisk kollegialt fællesskab, hvor man hjalp hinanden på tværs af faggrænser, og hvor rollerne ofte var mere flydende og omfattende end formelle jobbeskrivelser.
• Tilpasning og Udvikling: Kirken har gennemgået en betydelig udvikling fra de hektiske pionerår til en periode med stilstand og frustration i 2000’erne, for derefter at genfinde sin relevans gennem en ny strategi baseret på at lytte til lokalsamfundet og skabe relationer.
Jakobskirken fremstår som en levende og dynamisk institution, der kontinuerligt formår at engagere sit lokalsamfund ved at være relevant, åben og villig til at eksperimentere, samtidig med at den bygger på et stærkt fundament af fællesskab og gensidig tillid.
Introduktion: En Kirke Skabt af Pionerånd
Jakobskirken, indviet den 14. april 1974, blev grundlagt i et nyt byområde “syd for banen” i Roskilde. I modsætning til etablerede sogne med århundredgamle traditioner, opstod Jakobskirken med en udpræget “iværksætterånd og pionerånd”. Tidligere præst Frede Tramm beskriver, hvordan den linje, der blev lagt fra starten, var “en aktivistisk linje og en bred åben linje”, som han fandt det nemt at tilslutte sig, da han ankom i 1977.
Denne pionerånd betød, at menigheden og personalet i fællesskab definerede, hvad kirken skulle være ud over de ugentlige gudstjenester. Sognepræst Mogens Ohm Jensen påpeger, at et bredt engagement fra bydelens indbyggere var med til at forme indholdet i de nye lokaler. Det var ikke kun kirkeåret, der satte dagsordenen, men i lige så høj grad en holdning fra indbyggerne om at “mødes om noget, der giver mening”.
De Interviewede Nøglepersoner
Analysen bygger på interviews med fem centrale medarbejdere, hvis erfaringer tilsammen dækker hele kirkens 50-årige historie:
Navn
Rolle
Ansættelsesperiode
Johannes Andreassen
Kirketjener
1974–2007 (33 år)
Frede Tramm
Sognepræst
1977–1994 (17 år)
Henrik Bjørnum
Organist
Ansat i 1989 (med en 4-årig pause, over 30 år)
Karen Groth
Kordegn
1989–2019 (30 år)
Mogens Ohm Jensen
Sognepræst
Siden 2008
Kirkens DNA: Folkelighed og Fællesskab
Et gennemgående træk ved Jakobskirken er dens fokus på at være folkelig og tilgængelig. Dette kommer til udtryk i alt fra bygningens arkitektur til de aktiviteter, der finder sted.
Arkitektur og Atmosfære
Jakobskirkens bygning er moderne og adskiller sig markant fra traditionelle kirkebygninger. Mogens Ohm Jensen fremhæver, at selvom den udefra ligner “nogle firkantede kasser”, er kirkerummet “smukt,” “nært,” og “højtideligt”. En afgørende arkitektonisk detalje er, at der kun er én murstens højdeforskel mellem gulvet og alterområdet. Dette signalerer, at “præsten ikke er særlig ophøjet” og taler i øjenhøjde med menigheden, hvilket understøtter en dialogbaseret tilgang.
Organist Henrik Bjørnum supplerer, at bygningen inviterer til noget andet end traditionelle kirker: “Jakobskirken kan noget andet. Den kan egentlig gøre tærsklen mindre for almindelige mennesker.” Kirketjener Johannes Andreassen nævner desuden, at kirkerummet er let ommøblerbart, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til forskellige arrangementer.
Musikalsk Profil
Den folkelige tilgang er særligt tydelig i kirkens musikalske liv. Henrik Bjørnum fortæller, hvordan han ved sin ansættelse fik at vide af Johannes Andreassen: “Du skal lave det, som de ikke laver i domkirken.” Dette førte til en erkendelse af, at hans niche var det folkelige. I dag fokuserer han på “højskolesang og fælles korarrangementer og den popupkor med gasolin og arbejdsange.” Højskolesangaftenerne er ekstremt populære og kan samle op til 50-60 mennesker selv på en regnvejrsdag. Dette står i kontrast til en ambition om at være koncertorganist og understreger kirkens ønske om at skabe deltagende og fællesskabsorienterede musikoplevelser.
Et Væld af Aktiviteter
Kirken huser et bredt spektrum af aktiviteter og foreninger, der vidner om dens centrale rolle i lokalområdet:
• Seniorklubben: Startet i de tidlige år og samler stadig op til 80 deltagere.
• Roskilde Gospelsingers: Et selvstændigt gospelkor med 25-års jubilæum, som øver i kirken og bidrager til to årlige gospelgudstjenester.
• Foreningen “Syd For Banen”: En lokalhistorisk forening, som Mogens Ohm Jensen var med til at stifte, og som bruger kirkens lokaler.
• Andre grupper: Nørklecaféen, Anonyme Alkoholikere, KFUM-spejderne og FDF bruger også kirkens faciliteter, hvilket cementerer dens funktion som et lokalt samlingspunkt.
Et Unikt Arbejdsmiljø og Tværgående Roller
Alle interviewede beskriver en arbejdsplads præget af et enestående sammenhold og en vilje til at løfte i flok.
Samarbejde og Kollegialitet
Frede Tramm beskriver sin tid i Jakobskirken som “noget af den bedste tid, jeg har haft i min karriere, det vil jeg sige. Det var måske den bedste endda.” Han fremhæver det “fantastiske samarbejde” mellem præster, kirketjener og organist. Karen Groth, tidligere kordegn, stemmer i: “Jeg synes, vi har haft et fantastisk kollega imellem hinanden… for mit vedkommende kunne jeg ikke ønske mig en bedre arbejdsplads.” Hun understreger, at man hjalp hinanden på tværs af jobfunktioner: “Jeg så ikke så nøje på, om det var kontorarbejde eller det var lige at hjælpe lidt med en kost eller et eller andet.”
Frede Tramm nævner også vigtigheden af, at præsternes ægtefæller bakkede aktivt op og deltog i kirkens liv, hvilket bidrog til fællesskabsfølelsen.
Udvidede Jobfunktioner
Den tætte samarbejdskultur førte til, at medarbejderne ofte påtog sig opgaver langt ud over deres formelle stillingsbeskrivelser.
• Johannes Andreassen (Kirketjener): Fik efter samtale med biskoppen dispensation til at undervise konfirmander i 20 år for at aflaste præsterne. Han startede og drev desuden en succesfuld ungdomsklub, der fastholdt mange unge i kirkens miljø.
• Karen Groth (Kordegn): Tog initiativ til at tage ud til flygtningecentret i Avnstrup for at registrere nyfødte børn, da flygtningene var tøvende med at komme til kirken. Hun organiserede indkøb af legetøj for at opbygge tillid og løse opgaven.
• Præsten som “Headhunter”: Både Frede Tramm og Karen Groth fortæller, hvordan de blev “headhuntet” til deres stillinger af præsten Hans Peter Vandal, hvilket vidner om en uformel og proaktiv rekrutteringskultur.
Strategi og Tilpasningsevne: Kirkens Udvikling
Jakobskirken har ikke været en statisk institution. Den har gennemlevet forskellige faser og har måttet tilpasse sig ændrede demografiske og kulturelle forhold i lokalområdet.
Pionerårene og de Unge
I perioden fra 1970’erne til 1990’erne var kirken præget af et stort børne- og ungdomsarbejde. Med tre skoler i sognet var der op til ni konfirmandhold om året. Johannes Andreassens ungdomsklub var afgørende for at fastholde de unge efter konfirmationen. Frede Tramm beskriver det som en “fantastisk en god overgang” fra konfirmand til leder i klubben.
Et Vadested i 2000’erne
Mogens Ohm Jensen beskriver, hvordan kirken stod i et “vadested”, da han blev ansat i 2008. Pionergenerationen var blevet ældre, børnetallet i bydelen var faldet, og de gamle klubaktiviteter fungerede ikke længere. Tiden var løbet fra modellen, da de unge nu brugte kommunale fritidsklubber. Dette skabte en periode med “frustrationernes år”, hvor kirken ifølge Mogens “ikke længere var så meget i trit med sit lokalområde, som den havde været.”
Nutidig Strategi: Lytning og Relationer
For at genfinde sin relevans gennemgik kirken en strategisk forandring. Mogens Ohm Jensen forklarer, at det ikke længere var nok, at præsten havde en god idé. I dag handler det om “at arbejde i relationer og arbejde med det, som man i fællesskab kan se kunne være relevant.” Kirken skulle blive bedre til at lytte til, hvad folk i lokalområdet selv ønsker at skabe.
Dette har ført til:
• En ny frivillighedskultur, hvor også yngre engagerer sig.
• En aktiv mediepolitik med brug af sociale medier.
• Fokus på partnerskaber med lokale aktører som FDF, skoler og foreninger.
• Arrangementer som Kim Larsen-gudstjenester og deltagelse i Roskilde Ring-træf, der bygger bro mellem det folkelige og det kirkelige.
Personlige Perspektiver og Erfaringer
De personlige fortællinger giver et unikt indblik i kirkens liv og de mennesker, der har formet den.
• Frede Tramm fortæller om sin tid som præst i Etiopien under hungersnød og revolution. Disse oplevelser, hvor han så mennesker dø af sult, gav ham et dybt perspektiv på meningsløshed og tro. Han fremhæver også det meningsfulde arbejde med at starte en af landets første sorgrupper i Jakobskirken, hvor deltagerne hjalp hinanden, og hvor latteren kunne følge efter tårerne.
• Johannes Andreassen giver en detaljeret fortolkning af kunsten af Hein Heinsen på væggen i kirkerummet. Han forklarer symbolikken i de 10 guldplader som menneskelivet, den stiplede linje som dødens grænse, det sorte “skrammel” som lidelsen, og hjulet som Kristus, der deler tiden i to. Hans fortælling illustrerer en dyb personlig tilegnelse af kirkens rum.
• Henrik Bjørnum beskriver sin faglige udvikling fra en ung, ambitiøs konservatorieuddannet organist til en musiker, der har fundet sin plads i det folkelige. Hans dedikation ses i, at han som 60-årig stadig går til klaverundervisning for at forbedre sit spil og bedre kan formidle musikken til fællesskabet.
• Karen Groth fortæller om den historiske begivenhed, da Jakobskirken som en af de første indførte elektronisk kirkebog. Det var en “hel ceremoni”, hvor repræsentanter fra Kirkeministeriet var til stede for at observere implementeringen. Hun beskriver sit job som sit “livsjob”, hvilket understreges af, at hun stadig kommer i kirken flere gange om ugen som pensionist.
Podcast: Kirketjener Johannes Andreassen
Denne podcast fejrer Jakobskirkens 50-års jubilæum ved at interviewe Johannes Andreassen, en tidligere kirketjener, som var ansat fra kirken åbnede i 1974 og blev i stillingen i 33 år. Samtalen belyser kirkens tidlige historie, herunder byggeprocessen og de unikke udfordringer, som den nye kirke stod overfor, såsom gulvtæpper dækket af byggestøv før indvielsen. Johannes deler detaljer om sit arbejde, der strakte sig langt ud over traditionel pedelvirksomhed; han var en aktiv del af kirkens liv, havde en dispensation fra biskoppen til at undervise konfirmander i 20 år og startede et omfattende ungdomsarbejde med klubber og lejre. Derudover forklarer han den moderne kirkekunst af Hein Heinsen i kirkerummet, herunder symbolikken i ti guldplader, der repræsenterer menneskelivet og det sorte, lidelsessymboliserende kors. Afslutningsvis diskuterer de den selvledende struktur på kirken som arbejdsplads, hvor menighedsrådet fungerer som arbejdsgiver uden en fast direktør i Johannes’ tid.
Podcast: Organist Henrik Bjørnum
Denne kilde er et udvalg fra et interview med organisten Henrik Bjørnum i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum, hvor omdrejningspunktet er kirkens unikke, folkelige musikprofil. Bjørnum, som har været tilknyttet kirken i mere end 30 år, forklarer, at han tidligt måtte revidere sine egne høje, klassiske ambitioner, da kirkens daværende leder instruerede ham i at fokusere på “noget andet” end domkirken – nemlig højskolesang og fælleskor. Denne niche med folkelig musik, der inkluderer arrangementer som popup-kor og tematiske gudstjenester (fx Kim Larsen), vækker glæde hos Bjørnum, der også værdsætter menighedens stærke opbakning til hans kreative projekter. Interviewet berører desuden Bjørnums daglige virke, herunder hans modtagelse af klaverundervisning og samarbejdet med lokale musikmiljøer.
Podcast: Kordegn Karen Groth
Dette uddrag præsenterer et dybdegående interview med Karen Groth, en mangeårig kordegn ved Jakobskirken, der beretter om sine 30 år i stillingen. Hun beskriver, hvordan hun blev overbevist om at tage jobbet, trods manglende formel uddannelse, gennem en dispensation fra Kirkeministeriet og hendes tidligere erfaringer med regnskab og administration i kirkesammenhæng. Et centralt tema er kordegnens brede og administrative rolle, der spænder fra regnskabsføring og sekretærarbejde for menighedsrådet til at sikre orden og yde personlig assistance til præsten under kirkelige handlinger. Et særligt bemærkelsesværdigt og følelsesladet kapitel i hendes karriere var registreringen af nyfødte flygtningebørn fra flygtningecenter Avnstrup, hvor hendes indsats for at skabe tillid hos flygtningefamilierne gennem uddeling af legetøj blev belønnet med et håndlavet brev med en fredsdue, hvilket hun beskriver som den største tak. Endelig understreges hendes store trivsel og dedikation til arbejdspladsen, som hun betragter som sit livs job, hvilket afspejles i hendes fortsatte tætte tilknytning til kirken.
Podcast: Sognepræst Mogens Ohm
Uddraget er en samtale med præsten Mogens Ohm Jensen fra Jakobskirken i Roskilde, hvor han reflekterer over sin karriere og kirkens unikke rolle i lokalsamfundet. Jensen, der har været præst i sognet siden 2008, beskriver skiftet fra et tidligere embede, hvor han havde svært ved at adskille sit privatliv og præstegerning, til Jakobskirken, der ligger en kilometer fra hans anonyme præstebolig, hvilket har gjort det nemmere at finde balancen. Kirkens styrke ligger i dens DNA som pionerkirke og bydelskirke, hvor frivilligt engagement og en ligeværdig dialog mellem præst og menighed er central. Dette muliggør et bredt spektrum af aktiviteter og samarbejdsrelationer, såsom Kim Larsen Sing Along-gudstjenester og partnerskaber med lokale spejdere, idet kirken konstant søger meningsfuld relevans i lokalområdets livserfaringer. Jakobskirkens arkitektur, med minimal niveauforskel mellem prædikestol og alterområde, symboliserer denne samtale i øjenhøjde, hvilket Jensen mener er afgørende for at opretholde kirkens funktion som et inspirationscenter for tro, håb og kærlighed.
Podcast: Sognepræst Frede Tramm
Podcast-interviewet markerer Jakobskirkens 50-års jubilæum ved at tale med Frede Tramm, en af kirkens to første præster, om hans spændende karriere og pionerånd i kirken. Tramm blev i 1977 headhuntet til Jakobskirken af sin kollega Vandal, efter at have tilbragt seks år som præst i Etiopien, hvor han oplevede ekstrem nød og politisk uro. Han reflekterer over det fantastiske samarbejde og den særlige aktivistiske og åbne linje, der prægede Jakobskirken, især dens succes med at fastholde unge mennesker gennem klubber og aktiviteter. Tramm beskriver præsteembedet som både udfordrende og dybt meningsfuldt, særligt hans arbejde med at etablere en af landets første kirkelige sorggrupper, hvilket han fremhæver som en utrolig værdifuld opgave. Efter årene i Roskilde flyttede han til Faxe, og senere, som pensionist, var han vikarpræst for Danske Sømandskirker i Australien, hvor han oplevede den samme stærke fællesskabsånd som i Jakobskirken.
“Tag på en podwalk og lyt til 7 spændende fortællinger. En podwalk er en gåtur, hvor du kan standse op og lytte til lydmontager, der fortæller om et sted. Scroll ned og find de enkelte steder under billedet.”
Oversigtskort over Sankt Hans
Herunder kommer der først en artikel om de spændende podcasts.
Artikel: Om Sankt Hans – Mellem Fortid og Fremtid
Resumé
Rapporten syntetiserer de centrale temaer, historiske udviklinger og fremtidsvisioner for Sankt Hans-området, baseret på en analyse af de 7 podwalks.
Transformationen af det historiske psykiatriske hospital til et nyt, levende bykvarter i Roskilde er et projekt, der balancerer bevaring af en unik bygnings-, kultur- og naturarv med behovet for moderne byudvikling.
Visionen er at skabe “Roskildes Rekreative Baghave” – et mangfoldigt område, hvor fællesskab, natur og mental velvære er i centrum. Projektet bygger på en dyb respekt for stedets komplekse historie, fra middelalderborg til selvforsynende hospitalsby, og anerkender både de mørke og de progressive kapitler i psykiatriens udvikling.
Centrale arkitektoniske perler som Kurhus og Centralmagasinet fredes og omdannes til udadvendte funktioner, der skal sikre liv i området.
Landskabsplanen fokuserer på at genskabe de oprindelige, åbne kig mod fjorden og styrke biodiversiteten, samtidig med at der etableres nye stier og rekreative zoner. En afgørende social dimension i projektet er kravet om, at 25% af de nye boliger skal være almene for at sikre en mangfoldig beboersammensætning.
Sankt Hans skal i fremtiden være et sted, hvor fortidens lag er synlige, hvor naturen er tilgængelig for alle, og hvor nye fællesskaber kan opstå og trives i de historiske rammer.
1. Vision for Fremtidens Sankt Hans
Den overordnede vision for udviklingen af Sankt Hans er at omdanne området til “Roskildes Rekreative Baghave”. Projektet, ledet af Roskilde Kommune efter overtagelsen fra Region Hovedstaden den 1. april 2022, sigter mod at skabe en ny, mangfoldig bydel, der bevarer stedets særlige ånd, ro og historie.
Kerneelementer i visionen:
• Bevaring af “ånden”: Et centralt mål er at bevare den særlige atmosfære af ro og fordybelse, som kendetegner Sankt Hans. Udviklingen skal ske med respekt for stedets historie og natur.
• Fællesskab som nøgleord: Fremtidens Sankt Hans skal være et sted, der fremmer fællesskaber. Bygninger som Centralmagasinet og Villa d’Este skal huse udadvendte aktiviteter, og pladser som Aktivitetspladsen skal fungere som naturlige mødesteder.
• Social mangfoldighed: For at skabe en bydel for alle typer mennesker er det et krav, at 25% af alle nye boliger skal være almene. Dette skal sikre en blandet beboersammensætning og modvirke de stigende boligpriser i Roskilde.
• Natur og rekreation: Naturen er en kerneværdi. Landskabet skal åbnes op for at genskabe udsigten til fjorden, og der skal etableres nye stier og rum, der inviterer til både aktivitet og fordybelse. Projektet anerkender naturens helende kraft, som historisk har været en del af behandlingen på hospitalet.
• Bæredygtighed: Visionen omfatter en bred forståelse af bæredygtighed, der ikke kun handler om miljø, men også om mentalt velvære og det “at være til stede som et helt menneske”.
Citat, Borgmester Tomas Breddam:“Hvordan kan man skabe en ny bydel og så samtidig bevare den ånd? En bydel, som kan blive hele Roskildes rekreative helende baghave. Ja, det var egentlig det spørgsmål, som opstod meget tidligt.”
2. Historie og Udvikling
Sankt Hans-området har en dyb og lagdelt historie, der strækker sig fra middelalderen over oplysningstiden til i dag. Denne historie er synlig i både landskabet og bygningerne og er en fundamental del af stedets identitet.
2.1. Fra Middelalderborg til Hospital
• Middelalderen: Før hospitalet lå der på “Absalons banke” en middelalderborg, beskyttet af en dyb voldgrav. Nedenfor, mod fjorden, lå en lille landsby (torp) med egen kirke. Borgen blev ødelagt under Grevens Fejde i 1530’erne.
• Hospitalets grundlæggelse: Sankt Hans Hospitals historie går tilbage til 1200-tallets København med pesthuset. I 1200-tallet var de gale, fattigemmer, spedalske og andre med smitsomme sygdomme samlet (*stuede sammen*) i bygningerne ved “Københavns slots ladegård”.
Efter en omtumlet tilværelse, herunder ødelæggelse under svenskernes belejring (11. august 1658 til 27. maj 1660) og englændernes bombardement (2. til 5. september 1807), flyttede hospitalet til Roskilde i 1808.
• Slottet (1806): Hovedbygningen, kaldet “Slottet”, var den første bygning i Danmark opført specifikt til behandling af psykisk syge. Placeringen uden for byen var dels for at fjerne patienterne fra byens synsfelt (“ude af øje, ud af sind”), dels baseret på “miasmeteorien”, der tilsagde, at frisk luft, lys og grønne områder var afgørende for at undgå spredning af sygdom.
2.2. Udviklingen i Psykiatrisk Behandling
Behandlingsformerne på Sankt Hans afspejler psykiatriens generelle udvikling gennem 200 år – fra brutale metoder til moderne, tværfaglige tilgange.
Periode
Behandlingsfilosofi og Metoder
Nøglepersoner/Begreber
Tidligt 1800-tal
Moralsk/psykisk kurmetode: Psykisk sygdom blev anset for et moralsk fordærv, der skulle “drives ud”. Behandlingen inkluderede chokterapi som iskolde bade, pisk, prygl og indespærring.
Overlæge Johannes Seidelin: Kendt for at medbringe ris og “færle” (et prygleredskab) på stuegang. Blev afskediget i 1831 efter en patientklage.
Slut 1800-tal
“Open Door”-princippet: Inspireret fra England, hvor man begyndte at åbne dørene og lade patienter bevæge sig mere frit. Første brug af beroligende medicin.
Kloralhydrat: Et sovemiddel, der blev brugt til at berolige urolige patienter, men som primært havde en palliativ effekt.
Tidligt 1900-tal
Behandling af syfilis: En stor andel (18%) af patienterne led af syfilis i fjerde stadie. Man opdagede, at høj feber kunne dræbe syfilisbakterien.
Malariabehandling: Patienter blev bevidst smittet med malaria for at fremkalde høj feber. Metoden var kontroversiel (ca. 7% dødelighed), men var den første succesfulde behandling og gav faget selvtillid.
Midt 1900-tal
Kirurgiske indgreb og psykofarmaka: Introduktion af kontroversielle og revolutionerende behandlinger.
Lobotomi (“Det hvide snit”): Kirurgisk indgreb, hvor nervebaner i hjernen blev skåret over. Brugt fra 1939-1983, primært på kvinder. Psykofarmaka (1950’erne): Fremkomsten af medicin som Klorpromazin revolutionerede behandlingen. Urolige patienter blev rolige, hvilket førte til, at murene omkring hospitalet kunne rives ned, og patienter kunne udskrives.
Fra 1970’erne
Tværfaglig og samtaleterapi: Et skift mod en mere holistisk tilgang, hvor samtale og terapi fik en central plads ved siden af medicin.
Mogens Jacobsen: Psykiater, der ifølge Søren Ulrik Thomsen, behandlede hans mor succesfuldt “simpelthen ved samtaler”.
2.3. Et Selvforsynende Samfund: “En By i Byen”
På sit højeste var Sankt Hans et enormt og stort set selvforsynende samfund med op til 2.500 patienter og et tilsvarende antal ansatte. Dette inkluderede ikke kun læger og plejere, men også et stort antal håndværkere, gartnere og andre faggrupper.
• Centralmagasinet: Fungerede som områdets “dynamo” og forsynede hele hospitalet med vand og varme. Dets funktionelle industriarkitektur er et vidnesbyrd om denne periode.
• Gartneri og landbrug: Området var selvforsynende med mad. Gamle kort fra 1916 og årsbøger fra 1800-tallet dokumenterer en omfattende produktion af kartofler, gulerødder, asparges og andre afgrøder. Patientbeskæftigelse var en integreret del af både driften og behandlingen.
Citat, Mads Christian Bundgaard:“Centralmagasin er jo symbol [på Sankt] Hans som en by i byen og som en selvforsynende by.”
3. Arkitektur, Landskab og Natur
Stedets arkitektur og dens tætte samspil med det unikke istidslandskab er en afgørende del af Sankt Hans’ identitet og en kernekomponent i både fortidens behandlingsfilosofi og fremtidens udviklingsplan.
3.1. Arkitektonisk Arv og Filosofi
• Kurhus (1860): Tegnet af guldalderarkitekten Gottlieb Bindesbøll. Bygningen er et pragteksempel på historicismen med gule, blanke mursten, brændte fuger og naturskifertag. Arkitekturen var tænkt som en del af kuren, hvor skønhed, kvalitet og æstetik skulle bidrage til helbredelse.
• Lys og luft: En gennemgående filosofi, især i de ældre bygninger, var at udnytte naturens helende kræfter. Bygningerne blev placeret højt i landskabet på bakketoppe (tidligere “øer” i et floddelta) for at maksimere adgangen til sollys og frisk luft, hvilket var afgørende for både hygiejne og velvære.
• Sikkerhed og detaljer: Arkitektoniske detaljer havde ofte en dobbeltfunktion. De småsprossede støbejernsvinduer i Kurhus var både æstetisk smukke og en sikkerhedsforanstaltning, der skulle forhindre patienter i at smadre ruderne og flygte eller komme til skade.
• Social differentiering: Arkitekturen afspejlede også datidens klassesamfund. I Kurhus var der indrettet lejligheder til velhavende patienter i “første forplejningsklasse”, mens patienter fra lavere sociale klasser boede i større sovesale. Villa d’Este (1917) er det mest ekstreme eksempel, bygget som en privat pragtvilla til én enkelt patient, Palemona von Treskow.
3.2. Landskabsplan og Naturværdier
Landskabet er formet af istiden, hvilket har skabt et bakket terræn med et stort åssystem. Denne topografi er unikt bevaret, fordi området har været afskærmet fra almindelig byudvikling.
Landskabsplanens hovedgreb:
• Genskabelse af visuelle forbindelser: Over tid er kystlinjen og de åbne vidder groet til med beplantning og nyere, mindre velintegrerede bygninger (f.eks. materielgårde). Et centralt mål er at rydde op og fjerne visuelle barrierer for at genskabe de “langstrakte kig” og den visuelle forbindelse mellem parken og fjorden.
• Klarhed mellem park og natur: Visionen er at tydeliggøre overgangen mellem det trimmede parklandskab, som Bindesbøll designede det, og den mere vilde, omkringliggende natur.
• Styrkelse af biodiversitet og klimasikring: Planen integrerer moderne behov for genopretning af biologisk mangfoldighed og klimasikring i respekten for det kulturhistoriske landskab.
• Nye stier og mødesteder: Der skal etableres et nyt stisystem, der fletter sig ind mellem de gamle og nye bygninger og skaber nye forbindelser. Der anlægges også nye opholdssteder, som f.eks. en bænk ved det store egetræ ved fjorden.
Citat, Sofie Salqvist (landskabsarkitekt):“Visionen [er] at genskabe […] klare landskabsforhold mellem St. Hans’ parklandskab og den omkringliggende lysåbne natur og derigennem […] genetablere de rumlige og rekreative værdier som lå til grund for Bindesbølls parkplan.”
4. Centrale Steder og Deres Fremtidige Rolle
De historiske bygninger er omdrejningspunktet for den fremtidige udvikling. Planen er at omdanne dem til nye funktioner, der kan skabe liv og aktivitet i området.
• Centralmagasinet: Den tidligere industrielle dynamo skal blive et kulturelt midtpunkt. Bygningen er uegnet til boliger, men ideel til publikumsorienterede funktioner som restauranter, bar, en lille købmand og andre udadvendte erhverv. Foran bygningen etableres Aktivitetspladsen, et centralt mødested med direkte udsyn til fjorden, når materielgården rives ned.
• Kurhus: Den fredede bygning på knap 10.000 m² skal huse erhverv og udadvendte aktiviteter. Mulighederne inkluderer kontorfællesskaber, kursted eller behandlingslokaler. Fredningen sikrer, at Bindesbølls arkitektur bevares for eftertiden.
• Slottet: Med sin placering højt på bakken og det åbne gårdrum er bygningen velegnet til bofællesskaber med mindre boliger og store fællesarealer, både inde og ude.
• Fjordhus: Er i dag den eneste bygning, der stadig fungerer som psykiatrisk afdeling. Hvis hospitalet flytter, kan bygningen omdannes til boliger, herunder 25% almene.
• Villa d’Este: Den tidligere privatvilla, der senere husede Patientklubben, skal fortsat være et sted for fællesskaber. Den tænkes anvendt til offentlige formål, f.eks. som en institution for områdets børn.
5. Fællesskab og Socialt Liv
Fællesskabet har altid spillet en central rolle på Sankt Hans, både formelt og uformelt. Denne værdi videreføres og styrkes i det nye bykvarter.
• Sankt Hans Have: Det tidligere hospitalsgartneri er i dag en socialøkonomisk virksomhed, der driver café og gartneri i et “inkluderende arbejdsfællesskab”. Her arbejder psykiatriske patienter, psykisk sårbare unge, flygtninge og frivillige side om side. Stedet tilbyder “et normaliseret liv” og imødekommer det grundlæggende menneskelige behov for at være nødvendig (“the need to be needed”). Gennem projektet Sankt Hans Naturhave udvikles området yderligere for at skabe rammer for afstresning og restitution.
• Bådklubben: Grundlagt i 1892 som et tilbud til hospitalets ansatte. Klubben har fungeret som et vigtigt fristed, hvor medarbejdere (især plejere og håndværkere) kunne søge tilflugt og bearbejde voldsomme oplevelser fra arbejdet, f.eks. efter at have fikseret en patient. Stedet repræsenterer et stærkt kollegialt fællesskab og en tæt forbindelse til både fjordens natur og hospitalets barske virkelighed.
• Søhus: Den gamle funktionærbolig, der i dag huser en kiosk, fungerer som et uformelt og centralt mødested for patienter, ansatte, pårørende og lokale borgere. Dets funktion som et sted, hvor “verdener mødes”, er anerkendt som en stor værdi, der skal bevares i fremtiden.
• Kapellet og Kirkegården: Kapellet, som tidligere kun blev brugt til bisættelser, er i dag under Sankt Hans Haves vinger blevet et kulturhus for koncerter, kunstudstillinger og debatter. Kirkegården, med sine mosgroede gravsten over “forladte mennesker”, vidner om stedets sørgelige skæbner, men er også et sted for indsigt og eftertanke.
Citat, Iben Blum (Bådklubben):“Man kan næsten bære hvad som helst, når man har nogle kollegaer, og man har et område her til at […] opbygge sig selv igen. Og det bliver det stadigvæk brugt til.”
Renoveringen af Sankt Hans Have er støttet af flere fonde, især OJD Fonden og Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde, samt Roskilde Kommune. Andre støtter inkluderer The Velux Foundations, Fonden Roskilde Festival, Nordea-fonden og Realdania.
Renoveringen af Gartnerhuset i Sct. Hans Have er støttet af en bred vifte af fonde og institutioner, herunder Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde, der har givet et stort bidrag, samt The Velux Foundations, Nordea-fonden, Lundbeckfonden og Realdania. Roskilde Kommune har også støttet projektet gennem Kulturpuljen, og der er også støtte fra Fonden Roskilde Festival.
Listen er lang, da den inkluderer alle nævnte navne. De kan groft inddeles i:
Steder og Bygninger: Sankt Hans, Roskilde, Centralmagasin, Kirkegården, Kapellet, Sct. Hans Have, Fjordhus, Slottet, Kurhus, Villa d’Este, Søhus, Absalons Banke.
Personer (Fortællere/Medvirkende/Historiske): Thomas Bang, Mads Christian Bundgaard, Iben Blum, Kaj Svanberg, Lærke Sødring Nielsen, Stine Goltermann, Karin Garde, Jesper Langkilde, Laura Maria Schütze, Lena Corselli, Michael Krogh Andersen, Ena Ørum Mogensen, Anette, Palæmona von Treschow, Jensine Palæmona Treschow, Frederik Wilhelm Treschow, Sophie Sahlkvist, Tomas Breddam, Bjørn Petersen, Carlo Volf, Johannes Seidelin, Mogens Jacobsen, Søren Ulrik Thomsen, Amalie Skram, Gottlieb Bindesbøll, C. A. Gad, Bodil Graae.
Virksomheder/Organisationer/Foreninger: Bådeklubben, Sonja LaBianca, The Crane, Thea Berg, Helle Ansholm, Sara Troense, Anne Neimann Clement, LYDPOL, Roskilde Museum, The Crane, Dansk Flygtningehjælp, Familiespejlet, Danmarks Naturfredningsforenings bestyrelse i Roskilde, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstaden.
Værker/Musik: Marguerite, The Late Aubade, Fanfar optaget fra koncert i Kapellet, Bells, Solo nr 1 for fløjte (Niels Peter Jensen), Beethoven: Wind Octet in E-Flat Major, Op. 103.
Kort
Kortene er her for at identificere specielt navne på de enkelte bygninger:
Hør Podwalk (15:42) Centralmagasin var oprindeligt krumtappen i driften af det selvforsynende Sankt Hans med eget kraftværk, vaskeri og lager.
Hør mere i denne podwalk om Roskildes tidligere største arbejdsplads og fremtiden for Centralmagasin som fyrtårn for byliv med restauranter, idrætsfaciliteter og en aktivitetsplads med udsigt over fjorden.
Hør også om bådklubben og livet ved fjorden som en del af hospitalet.
Fortæller: Thomas Bang.
Medvirkende:
Strategisk byudvikler og overordnet projektleder på projekt Sankt Hans, Mads Christian Bundgaard.
Iben Blum og Kaj Svanberg fra Bådeklubben
Uddrag fra “Beretning om St Hans Hospital for sindssyge” i 1870 indtalt af Lærke Sødring Nielsen
Musik:
Sonja LaBianca m. The Crane
Thea Berg
Produceret af: Helle Anshol
Sammendrag:
Kilden præsenterer Centralmagasinet og det omkringliggende Sankt Hans-område i Roskilde som et sted med en rig industriel historie og et lovende fremtidspotentiale. Strategisk byudvikler Mads Christian Bundgaard fremhæver bygningens funktionelle arkitektur og dens tidligere rolle som dynamo, der forsynede området med vand og varme, symboliseret af den tårnhøje gule skorsten. Desuden understreges Sankt Hans-områdets historiske betydning som en selvforsynende “by i byen”, hvor gartneri og beskæftigelse var centrale elementer i behandlingen af psykiatriske patienter. Iben Blum og Kaj Svandberg fra bådklubben beskriver, hvordan den nærliggende klub fungerede som et fristed og fællesskab for hospitalets ansatte, der tilbød mental ro og et sted at bearbejde intense arbejdsoplevelser. Fremadrettet er visionen, at Centralmagasinet skal transformeres til et kulturelt midtpunkt med publikumsorienterede funktioner, der skaber liv, fællesskaber og naturoplevelser og dermed understøtter Roskildes mål om at blive områdets Rekreative Baghave.
Podwalk: Kirkegården, kapellet og Sct. Hans Have – af jord er du kommet
Hør Podwalk (14:46) I kapellet og på kirkegården kan man virkelig mærke alle de skæbner, der er blevet sendt afsted herfra efter et lidt hårdt liv.
Hør mere i denne podwalk om de læger, patienter og overlæger, der er begravet her.
Hør også om Sct. Hans Have, der driver gartneri, butik og café i det gamle gartneri efter metoden ”inkluderende arbejdsfællesskaber”, hvor frivillige og psykisk sårbare bidrager med, hvad de kan.
Hør om de kommende år udvikling af fondsprojektet Sankt Hans Naturhave, som skal være fyrtårn for livskvalitet og mental sundhed i restorative omgivelser.
Fortæller: Thomas Bang.
Medvirkende:
Stine Goltermann, projektudvikler og designer i foreningen Sct Hans Have
Pensioneret overlæge på Sct. Hans Hospital og aktiv del af Sct Hans Hospitals museum, Karin Garde
Musik:
Sonja LaBianca m. Fanfar optaget fra koncert i Kapellet ved Sankt Hans Have
Thea Berg
Produceret af:
Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.
Sammendrag:
Dette uddrag fra en podwalk udforsker samspillet mellem de indre og ydre landskaber omkring Fjordhus og Sankt Hans Hospital i Roskilde, hvor bygningen stadig huser et psykiatrisk center. Teksten fletter historiske perspektiver ind, herunder forfatteren Amalie Skrams personlige oplevelser med ufrivillig indlæggelse i 1895, som understreger spørgsmålet om sindssygdom og fri vilje i hospitalets smukke rammer. Samtidig fremhæver eksperter som landskabsarkitekter og naturforkæmpere den betydning, som lys, luft og den omkringliggende natur har haft for hospitalets placering på de gamle bakkeøer ved Roskilde Fjord, hvor Roskilde Kommune nu arbejder for at genskabe balancen mellem det trimmede parklandskab og den vilde natur. Visionen for fremtiden er at sikre offentlig adgang til området, samtidig med at man gennem landskabsplaner genopretter de oprindelige kvaliteter og skaber et robust økosystem.
Podwalk: Slottet – dårekiste
Hør Podwalk (17:23) Slottet er den første bygning på Sankt Hans, som blev brugt til behandling af psykisk syge – i begyndelsen som ’dårekiste’ for de ”behandlingsegnede afsindige”.
Hør i denne podwalk om behandlingshistorien fra Københavns Pesthus over tankerne om naturens helende kræfter til medicinens indtog.
Hør også om Slottets forhistorie som Roskildebispens middelalderborg med voldgrav, høje tårne og ringmure omkring.
Få fortalt, hvorfor netop denne bygning egner sig til bofællesskab i fremtiden.
Fortæller: Thomas Bang.
Medvirkende:
Arkæolog Jesper Langkilde fra Roskilde Museum.
Museumsinspektør Laura Maria Schütze fra Roskilde Museum.
“Beretning om St Hans Hospital for sindssyge” fra 1870 indtalt af Lærke Sødring
Musik:
Sonja LaBianca m. Marguerite
Thea Berg
Produceret af:
Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.
Sammendrag:
Kilden er en podcast, der udforsker den rige historie på et sted i Roskilde, der strækker sig fra en middelalderborg på Absalons Banke til nutidens byområde. Eksperter, herunder arkæologen Jesper Langkilde og museumsinspektør Laura Maria Schøtse, fortæller om, hvordan middelalderborgen blev ødelagt og til sidst erstattet af Sankt Hans Hospital i 1806, den første bygning i Danmark dedikeret til behandling af psykisk syge. Hospitalshistorien er præget af dramatiske skift i synet på psykisk sygdom – fra tidlige, voldsomme “chokbehandlinger” og tvangsmidler under den første overlæge Johannes Seidelin, til opfindelsen af psykofarmaka i midten af 1900-tallet, hvilket markerede et vendepunkt for roligere patienter. Podcasten slutter med at se frem mod områdets transformation til et mangfoldigt byområde, der bevarer de historiske bygninger og det særlige fjordlandskab.
Podwalk: Kurhus – bygget til kur
Hør Podwalk (16:44) I denne podwalk kan du høre om, hvordan guldalderarkitekten Gottlieb Bindesbøll i 1851 tegner forlægget til Kurhus og landskabsparken omkring. Og dermed skabte den arkitektoniske og landskabelige identitet for Sankt Hans.
Hør også om, hvordan behandlingen af de sindslidende i Kurhus har udviklet sig over tid, og hvad der sker i den ikoniske bygning i dag og i fremtiden.
Fortæller: Thomas Bang.
Medvirkende:
Pensioneret overlæge på Sct. Hans Hospital og en del af Sct Hans Hospitals museum, Karin Garde.
Arkitekt og bygherrerådgiver ved Roskilde Kommune, Lena Corselli.
Medlem af koret UP! og tidligere patient, Michael Krogh Andersen.
Musik:
Sonja LaBianca m. Bells
Thea Berg
Steffen Schmidt indledte fortællingen med komponist Niels Peter Jensens “Solo nr 1 for fløjte”.
Produceret af:
Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.
Sammendrag:
“Kurhus – bygget til kur.mp3” fortæller historien om Kurhuset ved Sankt Hans Hospital, der blev flyttet til naturskønne omgivelser uden for Roskilde i 1816 for at gavne psykisk syge. Efter at det oprindelige slot blev for lille, tegnede guldalderarkitekten Godli Bindespøl Kurhuset i 1851, et bygningsværk i historicisme-stil, som stod færdigt i 1860 og lagde grundlaget for hospitalets fremtidige byggeri. Kurhuset var udtryk for en ny tids holdning til de sindssyge, hvor fokus flyttede fra opbevaring til behandling gennem kur, ro, venlighed og æstetisk udtryk, selvom behandlingsmetoder dengang primært bestod af beroligende tiltag som varme bade og en terapeutisk indretning, der dog stadig opdelte patienterne efter social rang. I dag er den fredede bygning et vartegn for området, der skal rumme erhverv og udadvendte aktiviteter, herunder kreative værksteder og et kor for psykisk sårbare, hvilket afspejler en fortsat tro på kreativitetens og fællesskabets helbredende effekt.
Podwalk: Villa d’Este – forskel på folk
Hør Podwalk (13:24) Villa d’Este blev oprindeligt opført i 1918 som privat villa med haveanlæg til en af hospitalets kvindelige patienter.
Hør i podwalken om dengang, der var forskel på folk, og hvordan huset senere har været brugt til fest og dans og til Patientklubben.
Få også fortællingen om, hvordan Villa d’Este er mødested for flygtninge fra Ukraine, og få en fornemmelse for de nybyggerier, der vil skyde op rundt om i fremtiden.
Fortæller: Thomas Bang.
Medvirkende:
Museumsinspektør Laura Maria Schütze fra Roskilde Museum.
Tidl. ansat i patientklubben, historiker og forfatter til bogen Fri for observation, Ena Ørum Mogensen.
Anette, frivillig i Dansk Flygtningehjælp.
Uddrag af Sanct Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse fra 1866, af C. A. Gad indtalt af Lærke Sødring.
Medie:
Klip fra DR-produktion (citatret): Familiespejlet. Et fristed på Sct. Hans, af Bodil Graae
Musik:
Sonja LaBianca m. Marguerite
Thea Berg
Produceret af:
Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.
Sammendrag:
Kilden beskriver Villa d’Este, der oprindeligt blev opført i 1917 som en pragtvilla til patienten Palæmona Treschow (“Kvinden med villaen”) på Sankt Hans Hospital, hvilket demonstrerede den markante forskel på folk i den tids sygepleje klasser. Palæmona fik med sine forældres rigdom lov til at opføre sin egen 15-værelses villa, hvor hun boede til sin død som 90-årig, under den betingelse at bygningen derefter overgik til hospitalet. Efter hendes død gennemgik villaen flere transformationer og blev et fristed for patienter, først som Patientklubben i 1971—en uformel oase med fokus på fritid frem for terapi—og senere som mødested for flygtninge, hvilket fortsætter villaens tradition som et socialt fællesskab for forskellige grupper. Villa d’Este står i dag som et tidslomme og et historisk symbol på fællesskab og forandring på Sankt Hans Hospital.
Palæmona Treschow var adelig og af en meget velhavende familie, født i 1851 og død i 1941.
Hun var i lange perioder psykiatrisk patient på Sankt Hans Hospital i Roskilde.
Hendes familie lod omkring 1917–1918 opføre Villa d’Este som en privat villa med haveanlæg til hende personligt, midt på hospitalets område.
Museet for Samtidskunst beskriver Villa d’Este som en stor, fireetagers villa, opført specifikt til patienten Palæmona Treschow, og som et eksempel på de særlige privilegier de rigeste patienter kunne få – helt ned til at lade bygge deres egen patientbolig, hvis huset bagefter tilfaldt hospitalet.
Efter Palæmonas død blev Villa d’Este overdraget til hospitalet, brugt som overlægebolig og siden som patientklub og samværssted – og i dag som integrations- og kulturhus på det nye Sankt Hans.
Lidt om forældrene.
Far: Frederik Wilhelm (døbt Michael) Treschow (f. 2. august 1814 i København, d. omkring 1904 på Fritzøehus ved Larvik). Han var jernværksejer og godsejer til Fritzøe/Fritzøehus og medlem af den norsk-danske adelsslægt Treschow.
Mor: Frederikke Koës Petersdatter Brøndsted (f. 5. maj 1818 i København, d. 12. september 1897 på Lyngebæksgård ved Hørsholm). Hun var datter af arkæologen og professor Peter Oluf Brøndsted og Frederikke Koës.
I slægtsdatabaser står Palæmona som Jensine Palæmona Treschow, til Lyngbækgaard, født 1. marts 1851 på Fritzøehus Gods ved Larvik – det er den samme person, som senere bliver patient på Sankt Hans og får opført Villa d’Este.
Podwalk: Søhus – verdner mødes
Hør Podwalk (14:02) Hør om, hvordan Søhus blev bygget som funktionærbolig i 1815 og skiftede funktion, da hospitalets kiosk flyttede ind og blev et mangfoldigt mødested i området.
Podwalken fortæller også om, hvordan Sankt Hans skal blive en bydel i fremtiden, hvor Søhus fortsat skal være et mødested og bidrage til at gøre Sankt Hans til i hele Roskildes rekreative baghave.
Fortæller: Thomas Bang.
Medvirkende:
Landskabsarkitekt på Helhedsplanen, Sophie Sahlkvist
Borgmester i Roskilde Tomas Breddam
Forbipasserende i området omkring Søhus
Musik:
Sonja LaBianca m. The Late Aubade
Thea Berg
Beethoven: Wind Octet in E-Flat Major, Op. 103 – II. Andante
Produceret af:
Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.
Sammendrag:
Uddragene fra podcasten “Søhus – verdner mødes” beskriver Søhusets historiske betydning og dets nuværende rolle som et centralt mødested i Sankt Hans-området. Oprindeligt opført i 1815 som funktionærbolig, blev Søhuset i 2002 til et sted, hvor forskellige mennesker og livsformer krydser hinanden, idet det rummer alt fra en kiosk med diverse varer til et caféområde, der inviterer til ro og fordybelse. Roskilde Kommune, anført af borgmester Tomas Breddam, har overtaget området for at omdanne det til en ny bydel, hvor fokus ligger på at bevare den særlige ånd og ro gennem bæredygtighed og mangfoldige boligformer, der sikrer, at bydelen bliver et inkluderende sted, hvor alle typer af mennesker kan trives. Fremtiden for Søhuset er uvis, men håbet er, at det fortsat vil fungere som et essentielt samlingspunkt mellem fortid og fremtid.
Podwalk: Fjordhus – inde/ude
Hør Podwalk (15:01) Podwalken fortæller, hvordan Fjordhus kan sætte fantasien i gang om alle de mennesker, der har siddet inde bag ruderne og kigget ud mod vandet. Fjordhus vil fortsat være aktivt hospital.
Hør også om den fine natur omkring bygningen, og hvordan fjorden skal blive mere synlig fra Sankt Hans i fremtiden.
Fortæller: Thomas Bang.
Medvirkende:
Bjørn Petersen, tidl. plejer og Formand for Danmarks Naturfredningsforenings bestyrelse i Roskilde
Landskabsarkitekt på landskabsplanen for Sankt Hans, Sophie Sahlqvist
Arkitekt & ph.d. ansat ved Region Hovedstadens Psykiatri, Carlo Volf
Uddrag af Amalie Skrams roman “På Sankt Jørgen” indlæst af Lærke Sødring
Musik:
Sonja LaBianca m. The Late Aubade og Marguerite
Thea Berg
Produceret af:
Helle Ansholm, Sara Troense og Anne Neimann Clement fra LYDPOL i samarbejde med Roskilde Museum.
Sammendrag:
Dette uddrag fra en podwalk udforsker samspillet mellem de indre og ydre landskaber omkring Fjordhus og Sankt Hans Hospital i Roskilde, hvor bygningen stadig huser et psykiatrisk center. Teksten fletter historiske perspektiver ind, herunder forfatteren Amalie Skrams personlige oplevelser med ufrivillig indlæggelse i 1895, som understreger spørgsmålet om sindssygdom og fri vilje i hospitalets smukke rammer. Samtidig fremhæver eksperter som landskabsarkitekter og naturforkæmpere den betydning, som lys, luft og den omkringliggende natur har haft for hospitalets placering på de gamle bakkeøer ved Roskilde Fjord, hvor Roskilde Kommune nu arbejder for at genskabe balancen mellem det trimmede parklandskab og den vilde natur. Visionen for fremtiden er at sikre offentlig adgang til området, samtidig med at man gennem landskabsplaner genopretter de oprindelige kvaliteter og skaber et robust økosystem.
Snak med Henrik Denman om historien om Sankt Hans.
Peter Ottesen og Niels Jørgen Rasmussen har haft besøg af Henrik Denman. For at snakke lidt om historien om Sankt Hans. Og det kom der (som sædvanlig) en rigtig god snak ud af.
Sankt Hans og planerne for Sankt Hans Vest interesserer de fleste roskildensere – tror vi.
Hør podcasten her…
Artiklen her er et uddrag fra dette interview med Henrik Denman, en Roskilde-baseret lokalhistoriker, der diskuterer historien om Sankt Hans Hospital og dets betydning for byen. Denman beskriver sin egen baggrund som journalist og bestyrelsesmedlem i Roskilde amts historiske samfund, hvilket etablerer hans ekspertise i byens fortid, især med fokus på hospitalet, som han kendte til fra sin barndom. Kernen i diskussionen er hospitalets flytning fra København til Bidstrup Gods i Roskilde Fjord i kølvandet på engelsk bombardement i 1807, som førte til hospitalets etablering i 1816 og markerer begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark. Desuden understreges den helbredende effekt af naturskønne, landlige omgivelser for patienterne og den arkitektoniske betydning af det fredede kurhus, som blev tegnet af den berømte arkitekt M. G. Bindesbøll. Endelig skitseres de tidlige, ofte kritiserbare behandlingsmetoder og den lægefaglige konflikt mellem psykiatere og somatikere, der drev udviklingen af moderne psykiatri.
Historie og betydning…..
Sankt Hans Hospitals Historie og Betydning
Denne artikel indeholder et overblik over historien om Sankt Hans Hospital baseret på en detaljeret beretning af Henrik Denman.
Hospitalets oprindelse kan spores direkte tilbage til Napoleonskrigene, specifikt englændernes bombardement af København i 1807, som ødelagde byens daværende psykiatriske institution, Ladegården. Dette tvang Københavns Kommune til at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde, som kommunen allerede ejede.
Etableringen i 1816 markerede begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark, idet man ansatte den første overlæge. Valget af beliggenhed var baseret på en filosofi om, at naturskønne omgivelser, frisk luft og godt vand virkede helbredende. Samtidig var der en økonomisk rationalitet, da godsets jorde muliggjorde selvforsyning og meningsfuld beskæftigelse for patienterne.
De tidlige forhold var primitive og behandlingen brutal, præget af fysisk afstraffelse. Dette afspejlede en dyb faglig konflikt mellem “psykiatikere,” der anså sindssyge som et moralsk svigt, og “somatikere,” der så det som en fysisk sygdom. Et afgørende vendepunkt kom med opførelsen af det arkitektonisk banebrydende Kurhus i 1860, tegnet af M.G. Bindesbøll. Dette repræsenterede et “kvantespring” i både faciliteter og behandlingsmuligheder.
Gennem sin historie udviklede Sankt Hans sig til et selvstændigt samfund og en af Roskildes største arbejdspladser, hvilket blandt andet førte til opførelsen af boligområdet Rørmosen til personalet. I dag er området under transformation til en ny bydel, Sankt Hans Vest, hvor den historiske arkitektur bevares, og Kurhuset, der nu ejes af Liljeborg-fonden, huser blandt andet Museum Sankt Hans.
Resten af artiklen…..
Introduktion
Foredragsholderen Henrik Denman, der har en dyb personlig og historisk tilknytning til Roskilde, fremlægger en omfattende beretning om Sankt Hans Hospitals udvikling. Denman, der har boet i Roskilde det meste af sit liv, har studeret litteratur, arbejdet som journalist og været aktiv i Historisk Samfund for Roskilde Amt i over 20 år. Hans barndoms ture gennem området til Boserup Skov gav ham et tidligt og fascinerende indblik i Sankt Hans, som han beskriver som et sted, der både dækker over alvorlige psykiske lidelser og rummer en yderst interessant historie.
Hovedtemaer
Oprindelse: En Tvungen Flytning fra København
Sankt Hans Hospitals historie begynder ikke i Roskilde, men i København. I slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet lå byens psykiatriske hospital på Ladegården ved Søerne. Institutionen fungerede primært som et “opbevaringssted,” hvor samfundet kunne placere psykisk syge uden systematiseret behandling.
Den afgørende begivenhed, der førte til flytningen, var Napoleonskrigene. Danmarks alliance med Frankrig gjorde landet til en fjende af England, som havde vitale handelsinteresser i Østersøen. For at sikre fri sejlads bombarderede og belejrede englænderne København i 1807. Under dette angreb blev Ladegården ramt og i vid udstrækning ødelagt, hvilket efterlod byen uden sin primære psykiatriske institution.
Som løsning fandt Københavns Kommune på at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde. Godset var tidligere blevet givet til kommunen af kongen som tak for byens modstand under en tidligere belejring – Svenskerkrigene i 1600-tallet. Flytningen fra de ødelagte bygninger på Ladegården til Bidstrup Gods blev gennemført gradvist.
Etableringen ved Bidstrup Gods: Terapi og Økonomi
Flytningen til Roskilde var baseret på en kombination af en ny behandlingsfilosofi og økonomisk pragmatisme.
• Terapeutisk Filosofi: Københavns fattigvæsen lagde stor vægt på de naturskønne omgivelser. Man mente, at “det gode vand,” “den friske luft” og de “skønne omgivelser” ville have en helbredende og beroligende effekt på patienterne. Denne idé om naturens helende kraft er et gennemgående træk for mange psykiatriske hospitaler fra perioden, som også ses i Middelfart, Kolding og Nykøbing Sjælland.
• Økonomisk Rationalitet: Til Bidstrup Gods hørte store arealer med agerjord, skov og mose. Dette skabte en form for cirkulær økonomi:
◦ Man kunne producere friske landbrugsvarer og hente brænde og hø til betydeligt lavere priser end på markedet i København.
◦ De patienter, der var i stand til det, kunne deltage i arbejdet. Dette gav dem en meningsfuld beskæftigelse og var en integreret del af hverdagen på hospitalet.
Årstallet 1816 regnes for Sankt Hans Hospitals stiftelsesår. Dette år var flytningen fuldendt, og – afgørende for historien om psykiatrien i Danmark – man ansatte den første overlæge. Dette markerer overgangen fra ren opbevaring til en systematisk, lægeligt funderet psykiatrisk behandling.
Tidlige Behandlingsforhold og Faglig Konflikt
De første årtier på Bidstrup Gods var præget af primitive forhold og barske behandlingsmetoder. De gamle herregårdsbygninger, kendt som “Slottet,” blev indrettet med syge- og fællesstuer, men også lejligheder til de ansatte, der således boede dør om dør med patienterne.
Sidefløjene blev ombygget til fængselscelle-lignende rum for urolige patienter. Dørene, som var genbrug fra Ladegården, havde en lille låge, hvorigennem personalet kunne observere patienterne og række mad ind. Bag cellerne var en overdækket gang, hvorfra man kunne tømme latrinerne uden at skulle ind til patienten. Vinduerne var placeret højt, hvilket gjorde cellerne mørke.
Behandlingen afspejlede tidens syn på psykisk sygdom og var ofte brutal. Metoderne omfattede:
• Pisk med ris
• Ørefigener
• Styrtebade
• Bindetrøjer (spændetrøjer)
• En spændestol
Disse forhold var udtryk for en fundamental lægefaglig konflikt, der prægede 1800-tallet:
Skole
Syn på Sindssyge
Behandlingsmetode
Psykiatere
Anså sindssyge som et udslag af synd og umoralsk opførsel.
Mente, at patienterne skulle “afrettes” gennem fysisk afstraffelse.
Somatikere
Anså sindssyge som en fysisk sygdom i hjernen eller nervesystemet.
Mente, at sygdommen skulle behandles med ro og omsorg.
Denne konflikt udspillede sig heftigt i faglige skrifter og den offentlige debat og var en central del af den psykiatriske behandlings udviklingshistorie. Interesserede kan i dag se eksempler på datidens behandlingsudstyr på Museum Sankt Hans, der ligger i Kurhuset.
Nyere udvikling indenfor psykiatrien
Siden 1950’erne er antallet af psykiatriske senge i Danmark faldet kraftigt, især efter 1970’erne, hvor man bevidst forkortede indlæggelser og flyttede behandling til ambulante og distriktspsykiatriske tilbud,
Den udvikling var kun mulig, fordi nye psykofarmaka gjorde det muligt at stabilisere patienter hurtigere og holde mange nogenlunde symptomfri uden langvarige indlæggelser.
Arkitektonisk og Behandlingsmæssigt Kvantepring: Kurhuset
I midten af 1800-tallet førte et stigende antal patienter til et akut behov for udvidelse. Københavns Kommune nedsatte en byggekomité og udskrev i 1852 en arkitektkonkurrence for et nyt “Kurhus” med plads til 120 patienter.
Konkurrencen blev vundet af Michael Gottlieb Bindesbøll, en af de vigtigste skikkelser i dansk arkitekturhistorie, kendt for hovedværker som Thorvaldsens Museum og for sin indflydelse på bl.a. Carlsbergs etiket og Brumleby. Bindesbøll satte en ny, høj arkitektonisk standard for Sankt Hans. Han trak sig dog fra projektet i protest, da byggekomiteen forlangte ændringer i hans tegninger. På trods af dette er det opførte bygningsværk i hovedsagen hans design.
Kurhuskomplekset blev taget i brug i 1860 og repræsenterede et “kvantespring” for hospitalet. Det var en internationalt set yderst moderne bygning, der husede:
• Lægeboliger
• Kontor til inspektøren
• Sankt Hans Kirke på førstesalen
• Patientboliger, der var opdelt efter social klasse: Velhavende patienter kunne få lejligheder, mens patienter på anden og tredje klasse boede på stuer med 2-5 senge. Nogle velstående familier opførte endda private villaer på området til deres indlagte pårørende.
I de følgende år blev der opført flere bygninger i tilknytning til Kurhuset, herunder Østerhus og Fjordhus til henholdsvis mænd og kvinder. Denne udbygning sikrede gradvist bedre forhold for de indlagte.
Sankt Hans som Samfund og Arbejdsplads
Sankt Hans Hospital udviklede sig til at være mere end et hospital; det var et stort, selvforsynende samfund og en af de største arbejdspladser i Roskilde.
• Boliger til personale: Den store medarbejderstab var en medvirkende årsag til opførelsen af boligkomplekset Rørmosen, der oprindeligt blev bygget på Københavns Kommunes grund for at huse plejere og sygeplejersker. Der blev også opført specifikke sygeplejerskeboliger i den vestlige del af området.
• Centralkøkkenet og Den Kolde Krig: Et stort centralkøkken blev opført på området under Den Kolde Krig. Det var dimensioneret således, at det i tilfælde af krig kunne bespise hele Roskildes befolkning. Bygningen fungerede som en daglig påmindelse om den geopolitiske spænding i efterkrigstiden.
På et tidspunkt (omkring midten af 1950’erne) var der ca. 2.500 indlagte patienter.
I samme periode var antallet af ansatte “næsten lige så mange” som de indlagte – altså næsten 2.500 ansatte.
Nutid og Fremtid: Bevaring og Byudvikling
I dag er Sankt Hans under transformation. Den vestlige del, nu kendt som Sankt Hans Vest, er overtaget af Roskilde Kommune og udvikles til en ny bydel. Mange af de historiske bygninger er fredede eller bevaringsværdige, hvilket betyder, at udviklingen sker med respekt for arkitekturen.
• Kurhuset: Er i dag ejet af Liljeborg-fonden, der er kendt for sit kvalitetsbevidste arbejde med bevaring og udvikling i Roskilde-området (bl.a. Sagafjord, Julemærkehjemmet og Fjordliv).
• Museum Sankt Hans: Er placeret i Kurhusets underetage og giver et unikt indblik i hospitalets og psykiatriens historie. Museet har gratis adgang, men begrænsede åbningstider.
• Sankt Hans Kirke: Er normalt ikke åben for offentligheden, men kan opleves én gang årligt ved en julekoncert arrangeret af Sankt Jørgensbjerg Kirke.
Markhusene
Ét af tre nye boligfelter (sammen med Enghus og Parkhus).
Ca. 3.700 m² planlagt boligareal, primært private boliger.
Midlertidigt brugt til indkvartering af ukrainske flygtninge frem til 2026.
Parcelgårdshusene
Planlagt ny boligbebyggelse ved Parcelgårdsvej, hvor de nuværende tjenesteboliger (bl.a. nr. 4 og 6) ligger.
Skal erstatte ikke-bevaringsværdige huse og opføres som moderne boliger, op til ca. 2½ etage / 12 m.
Skal rumme en andel almene boliger som led i målet om 25 % almene boliger på Sankt Hans.
Parcelgårdsvej
Parcelgårdsvej 2: er et “fint eksempel på et Bedre Byggeskikshus”, som man ønsker at bevare, og skal sælges som et bevaringsværdigt en- eller tofamilieshus.
Parcelgårdsvej 4 og 6: indgår i det område, hvor kommunen har besluttet, at de eksisterende, ikke-bevaringsværdige bygninger på sigt skal fjernes og erstattes af ny boligbebyggelse (Parcelgårdshusene).
Tidsmæssigt er det lagt ind i perioden 2025-2028 med skitseprojekter, lokalplan og efterfølgende salg/udbygning, men uden en præcis dato for hvornår 4 og 6 faktisk rives ned.
Den overvejende byggestil på Sankt Hans-området i Roskilde betegnes som historicisme.
Det er især knyttet til Kurhuset og de andre midt-1800-tals bygninger tegnet (og præget) af Gottlieb Bindesbøll: gule teglstensbygninger i et stort, symmetrisk anlæg, inspireret af datidens engelske landskabsparker og historicismens formsprog.
“Historicisme” er en betegnelse for en byggestil og en måde at tænke arkitektur på i 1800-tallet.
Kort sagt: Historicisme = man bygger nye huse i stil med tidligere tiders arkitektur.
Lidt mere udfoldet:
I historicismen gør arkitekter bevidst brug af gamle stilarter – fx:
gotik (spidse buer, kirkestil)
renæssance (symmetri, søjler, “palæ-agtigt”)
romansk stil (runde buer, tunge mure)
klassicisme/antik (søjler, temple-udtryk)
Men de gør det i moderne bygninger for deres egen tid (især midt/slut 1800-tallet). Man “låner” altså formsprog, motiver og detaljer fra historien og sætter dem sammen på nye måder.
Derfor hedder det historicisme – fordi det er historien som stilkatalog.
Kendetegn ved historicistisk byggeri. Typisk ser man:
Blandinger af flere historiske stilarter i samme bygning
Gule eller røde murstensbygninger med dekorative detaljer (gesimser, bånd, buer osv.)
Stramt planlagt anlæg – fx symmetriske hovedbygninger og fløje
En idé om, at arkitekturen skal udtrykke noget “ophøjet”, dannet og civiliseret ved at trække på fortiden.
På Sankt Hans (psykiatrisk hospital) ser du historicismen i:
De gule teglstensbygninger
De gennemtænkte, symmetriske anlæg
Brugen af klassiske og middelalderligt inspirerede former, selvom bygningerne er fra 1800-tallet
Man kan sige, at bygningerne ser “gamle” og “traditionsrige” ud, selv om de – da de blev opført – var moderne institutioner.
