Syd for Banens portal

Start

Forfatter: Peter Ottesen

  • Frank Ramskov – mit arbejdsliv

    Frank Ramskov – mit arbejdsliv

    Uddragene fra podcasten præsenterer et fascinerende interview med Frank Ramskov, en tidligere tømrer og bygningskonstruktør, der blev involveret i menighedsrådet og senere fungerede som kirkeværge for Roskilde Domkirke. Han fortæller detaljeret om sit arbejde med den omfattende renovering af domkirkens tagkonstruktioner, der var nødvendig på grund af kemiske skader fra en tidligere, utilstrækkelig reparation. Ramskov, hvis faglige baggrund omfattede en uddannelse som tømrer og bygningskonstruktør, anvendte sin ekspertise til at overvåge byggeriet og sikre, at de avancerede tømmersamlinger, såsom franske låse og svalehaleblade, blev udført korrekt af håndplukkede eksperter. Endvidere beretter han om domkirkens status som UNESCO verdensarv og dens betydning som gravsted for flest monarker i verden, hvor han har haft den ære at vise et bredt spektrum af besøgende, herunder kongelige og fagfolk, rundt i bygningens lofter og krypt.

    Se resume af podcast

    Artiklen indeholder et uddrag fra en podcast, hvor Frank Ramskov interviewes om sit liv og virke, særligt i relation til Roskilde Domkirke. Frank Ramskov fortæller om sin baggrund som uddannet tømrer og bygningskonstruktør, der førte ham til at blive kirkeværge og involveret i den omfattende renovering af domkirkens tagkonstruktioner, et projekt der strakte sig over flere år. Han beskriver detaljer om tømmerarbejdet, brugen af Douglasgran og de traditionelle samlingsmetoder, han har vist frem for mange besøgende. Endvidere diskuterer han kongegravene i kirken, som er en primær årsag til kirkens status som UNESCO verdensarv, og deler anekdoter fra møder med Dronning Margrethe og genbegravelsen af kejserinde Dagmar.

    Indsigt fra Interviewet med Frank Ramskov

    Artiklen syntetiserer de centrale temaer og indsigter fra et dybdegående interview med Frank Ramskov, hvis professionelle liv og personlige engagement er uløseligt forbundet med Roskilde Domkirke. Ramskov, en uddannet tømrer og bygningskonstruktør, fungerede som kirkeværge og var en central figur i den komplekse og kostbare genopbygning af domkirkens tagkonstruktion fra 2002 til 2010. Interviewet giver en enestående, teknisk detaljeret beretning om dette projekt – fra materialevalg og traditionelle håndværksteknikker til logistik og kvalitetssikring. Derudover belyser Ramskov domkirkens status som UNESCO Verdensarv gennem dens arkitektoniske mangfoldighed og som det sted i verden med flest begravede monarker. Dokumentet indeholder også en række personlige anekdoter, der giver et unikt indblik i hans interaktioner med Kongehuset, især Dronning Margrethe, og hans erindringer om den tidligere biskop Jan Lindhardts skarpe vid. Ramskovs virke som en passioneret formidler af kirkens tekniske og historiske facetter gennem 27 års rundvisninger udgør en rød tråd i fortællingen.

    1. Frank Ramskovs Baggrund og Rolle

    Frank Ramskovs engagement i Roskilde Domkirke er dybt forankret i hans faglige baggrund som håndværker og bygningskonstruktør. Hans praktiske viden har været afgørende for hans virke i menighedsrådet og senere som kirkeværge.

    Professionel Udvikling

    • Uddannelse: Startede i gymnasiet, men skiftede spor for at blive tømrer og fik svendebrev efter 3,5 år. Han observerede, hvordan det fysiske arbejde sled på ældre kolleger og besluttede at læse videre til bygningskonstruktør, en uddannelse der tog yderligere 3,5 år.

    • Karriere: Oplevede, at markedet efterspurgte arkitekter frem for bygningskonstruktører. Da arkitekttitlen er fri, kaldte han sig “arkitekt Ramskov”, hvilket åbnede for en succesfuld karriere med omkring 400 renoveringsprojekter, især huse med stråtag.

    Engagement i Roskilde Domkirke

    • Indtræden i Menighedsrådet: Blev rekrutteret af den tidligere kirkeværge, Peter Randlev, i forbindelse med den forestående renovering af domkirkens tag. Han blev valgt ind i menighedsrådet i 1998 efter at have holdt en “brandtale”.

    • Ansvarsområder: Forventede 10 årlige møder, men fik hurtigt to møder om ugen. Han blev formand for kirkebygningsudvalget, ejendomsudvalget (ansvarlig for præsteboliger og andre ejendomme) og UNESCO-udvalget.

    • Kirkeværge: Efter fire år i menighedsrådet blev han i 2002 valgt til kirkeværge og fik til opgave at føre tilsyn med byggeriet på menighedsrådets vegne. Hans rolle var at være “ude i virkeligheden” og inspicere arbejdet direkte på byggepladsen, hvor han “kravlede rundt i byggerierne og drejede på vejhanen”. Hans tømrerbaggrund og mangel på højdeskræk var en stor fordel.

    Andre Engagementer

    Ramskov anvender fortsat sin faglige ekspertise i andre bestyrelsesposter:

    • Kafe Klaus: Har været drivkraft i en renovering til fire millioner kroner for at forbedre bygningens isolering og installationer.

    • Sankt Maria Park: Sidder i bestyrelsen som domkirkens repræsentant og fungerer som “teknisk bannerfører” for vedligeholdelsen af den historiske bygning.

    2. Genopbygningen af Domkirkens Tagkonstruktion (2002-2010)

    Projektet var en omfattende og teknisk krævende opgave, der nødvendiggjorde en tilbagevenden til oprindelige håndværksmetoder efter en tidligere, fejlslagen renovering.

    Baggrund for Projektet

    • Den Oprindelige Fejlkonstruktion: Efter en brand forårsaget af håndværkere, blev taget repareret med en billigere løsning for at imødekomme forsikringsselskabets krav. Konstruktionen bestod af halvtømmer, der blev boltet sammen. Ramskov bemærker, at dette kompromis ikke ville være blevet accepteret, hvis kirken på det tidspunkt havde været på UNESCOs verdensarvsliste.

    • Kemiske Skader: Det brandhæmmende kemikalie, som det nye tømmer blev behandlet med, viste sig at være aggressivt over for kobberpladerne, hvilket gjorde taget utæt.

    • Omkostninger: Den første, fejlslagne reparation kostede 40 millioner kroner. Den nye, korrekte genopbygning kostede 100 millioner kroner.

    Håndværk og Materialer

    • Håndplukkede Håndværkere: For at sikre den højeste kvalitet blev der anvendt en “budtitation”, hvor man håndplukkede tre af de dygtigste firmaer til hver entreprise. Disse firmaer havde erfaring fra renoveringer af bl.a. Christiansborg og kirker i København.

    • Traditionelle Samlingsteknikker: Projektet genoplivede gamle tømrerteknikker, som Ramskov kun kendte fra tømrerskolen.

        ◦ Franske låse: En kompleks samling, der låser to stykker tømmer sammen, så samlingen bliver lige så stærk som tømmeret selv. Dette var nødvendigt for at skabe remme på over 25 meter.

        ◦ Svalehaleblade: En samling, der låser sig fast under udadgående kræfter og forhindrer f.eks. tagfoden i at skride.

    • Valg af Tømmer:

        ◦ Træsort: Man valgte Douglasgran fra Silkeborgskovene på grund af dens spændstighed, styrke og selvimprægnerende egenskaber fra et højt indhold af harpiks. Ramskov beskriver, hvordan harpiksen stadig “perler ud af tømmeret” og dufter på varme dage.

        ◦ Tørring og Forberedelse: Tømmeret blev lagret i to år i “staklader” (åbne lader), stablet på kryds og tværs, så egenvægten forhindrede det i at vride sig (“lave mølvinger”). Der blev indkøbt 10% ekstra tømmer, men kun 2% af dette blev nødvendigt at bruge.

        ◦ Særlige Dimensioner: De største bjælker (40×40 cm, 23 meter lange, 1,21 ton pr. stk.) kunne ikke skaffes i Danmark. De blev fundet i udlandet og krævede specielt løftegrej og skærpet opsyn fra Arbejdstilsynet.

    Proces og Kvalitetssikring

    • Forarbejdning: Alt tømmer blev forarbejdet i to lejede haller på Musicon i Roskilde. Her arbejdede 12 mand i halvandet år med at tilskære og samle konstruktionerne. Hvert stykke tømmer var mærket med et messingmærke for præcis identifikation.

    • Præcision: Ramskov fortæller om et mareridt, hvor han drømte, at hovedmålene var forkerte. Han blev dog beroliget af, at to uafhængige landmålerfirmaer havde dobbelttjekket alle mål. Resultatet var perfekt: “Alt sagde et klik. Og gik i hak.”

    3. Roskilde Domkirke som Historisk og Kulturelt Monument

    Ramskov fremhæver domkirkens unikke status, som er baseret på dens arkitektoniske historie og dens rolle som kongelig gravkirke.

    UNESCO Verdensarv

    To hovedårsager til kirkens status er:

    1. Arkitektonisk Mangfoldighed: Kirken fremviser samtlige danske hovedstilarter fra romansk stil til funktionalisme. Ramskov nævner specifikt Helligtrekongers Kapel (østersøgotik), Christian 4.s Kapel (renæssance), Frederik 5.s Kapel (klassicisme) og Christian 9.s Kapel (historicisme). Han udtaler: “Jeg kender ikke nogen andre bygninger i verden faktisk, der har det.”

    2. Kongelige Gravmæler: Det er det sted i verden, hvor der er begravet flest monarker på ét sted – i alt 39.

    Hierarkiet i Gravlægningen

    • Konger og Dronninger: Ligger i kapellerne ovenpå.

    • Prinser og Prinsesser: Deres børn ligger i krypterne nedenunder, uanset hvilken rang de senere opnåede i livet.

    Domkirkepladsen

    Pladsen blev omlagt i 1983-84. Ramskov fortæller en økonomisk fordelagtig historie:

    • Brostenene: Man købte en million brugte brosten fra Islands Brygge for 3 millioner kroner, 12 år før de skulle bruges. Da pladsen skulle anlægges, var stenenes værdi steget til 12 millioner, hvilket gav en besparelse på 9 millioner kroner.

    • Gangstier: De flade sten i gangstierne (“bodursten”) er genbrugte rækværk fra den tidligere parkeringsplads.

    4. Personlige Anekdoter og Oplevelser

    Gennem sit virke har Ramskov haft en række bemærkelsesværdige interaktioner med både kirkelige og kongelige personligheder.

    Samarbejdet med Kongehuset

    • Greve Ingolfs Urne: En lille sarkofag-urne tilhørende et barnebarn af Christian 10. stod i krypten på en “mælkeskammel”. Ramskov tog initiativ og kontaktede Hofmarskallatet. Dette førte til et møde med Dronning Margrethe for at finde en permanent løsning.

        ◦ Dronningens Beslutning: Dronningen besluttede, at urnen skulle placeres i en ny niche i den to meter tykke mur, hvor grevens far lå. Hun specificerede, at nichen skulle være “trukket en tommel tilbage”, så man kunne se, at den var tilføjet senere.

        ◦ Mindetavlen: Dronningen gav præcise instruktioner om, at mindetavlen skulle være af sølv og matche de eksisterende. Hun understregede vigtigheden af korrekt “spatiering” – den indbyrdes afstand mellem bogstaverne.

    • Kejserinde Dagmars Hjemførsel (2004-2006): Ramskov var dybt involveret i den to år lange proces med at sende Kejserinde Maria Feodorovnas kiste tilbage til Rusland.

        ◦ Mødet med den Russiske Ambassadør: Ambassadøren undrede sig over, hvorfor kejserinden lå i en krypt. Ramskov forklarede reglen om, at monarkernes børn ligger i krypterne, hvilket ambassadøren accepterede.

        ◦ Kontrol af Sarkofagen: Efter et mareridt om, at sarkofagen var tom, tjekkede Ramskov og domkirkens værge den inden mødet. De konstaterede, at alt var i orden, og at kisten var svøbt i det gamle russiske flag.

        ◦ Genbegravelse: Kejserinden blev sejlet til Sankt Petersborg på et dansk krigsskib og genbegravet den 28. september 2006 i Peter-Paul Katedralen ved siden af sin mand, hvilket opfyldte et løfte, de havde givet hinanden.

    • Besøg af den Japanske Kronprins: Ramskov blev instrueret i streng protokol: han skulle selv fastlægge programmet og måtte ikke give hånd. Han fulgte protokollen, men arbejdede bevidst med humor for at “arbejde hul på den der facade”.

    Erindringer om Biskop Jan Lindhardt

    Ramskov deler flere historier, der illustrerer den tidligere biskops unikke intellekt og humor.

    • Om den kongelige begravelsesplads: Da et barn i februar måned bemærkede, at det måtte være koldt for dronningens forældre at ligge udenfor, svarede biskoppen tørt: “Det kan jeg godt sige dig. Det er fordi man ikke må ryge i kirken.”

    • Om at “vande kamelerne”: Efter en tale, hvor en person blev sammenlignet med Rebecca, der vandede en hel kamelkaravane, bemærkede Lindhardt: “Ja, ja, man skal lige passe på det der med at vande kamelerne, fordi man kan blive sat til at sluge en, to, tre stykker af dem.”

    • Debatteknik: I tv-debatter om vanskelige emner kunne Lindhardt, når han blev trængt op i en krog, “stikke en af de historier ud”, som fik hele panelet til at le og tvang ordstyreren til at skifte emne, hvorved han “slap fri”.

    5. Frank Ramskovs Virke som Formidler

    Efter sin aktive rolle i byggeprocessen har Ramskov dedikeret sig til at formidle domkirkens historie og tekniske vidundere.

    Rundvisninger i Domkirken

    • Omfang: Har vist rundt i 27 år med et gennemsnit på 30 rundvisninger om året. Han begrænser bevidst antallet for at undgå rutine og sikre, at hver tur leveres “med samme glød” som den første.

    • Målgruppe: Viser ofte rundt for faggrupper som ingeniører, arkitekter, tømrerfirmaer og elever fra tekniske skoler. For disse grupper fokuserer han på fagligheden, de “ægte samlinger” og de gode tekniske løsninger.

    • Budskab: Opfordrer de unge håndværkere til at vælge “den ægte vare” frem for “plastik halløj”, når de rådgiver kunder.

    Motivation

    Ramskovs motivation er ikke økonomisk; han betragter rundvisningerne som en hobby. Hans drivkraft er glæden ved at dele sin viden og passion for håndværket og historien. Han agter at fortsætte, “så længe, at jeg overhovedet kan huske historierne, og jeg kan bevæge mig rundt med konstruktionerne.”

    Se billedrne i vores Galleri
  • Grusgrave i Roskilde

    Grusgrave i Roskilde

    Denne artikel indeholder 6 podcasts og beskrivelser, som fortæller om grusgravene omkring Roskilde.

    Introduktion til podcasts om grusgravene omkring Roskilde

    Denne podcast introduceres af Peter Ottesen, der nyligt er flyttet til Roskilde og undrer sig over de mange grusgrave i den sydlige del af byen, både aktive og nedlagte. Han rejser vigtige spørgsmål om lovgivning og efterbehandling af grusgravene, herunder om de skal genoprettes til landbrugsjord, omdannes til rekreative områder, eller hvilke regler der gælder for grundvand og forurening. Ottesen nævner flere eksempler på tidligere grusgrave, der nu har fået nye formål, såsom Musiceren, Roskilde Ring (nu en park) og det rekreative område Himmelsøen. Dernæst præsenterer Niels Jørgen Rasmussen sig, og han supplerer med sin interesse for grusgravene, inspireret af sin fars arbejde ved et af Nordeuropas største menneskeskabte huller. Rasmussen understreger desuden vigtigheden af, at ejerne i dag er forpligtede til at tilbageføre grusgravene til en form for natur- eller rekreativ tilstand, med Hedeland som et fremragende dansk eksempel på succesfuld omdannelse.

    Fuglebeskyttelse og Himmelsøen

    Emne: Naturværdi og fuglebeskyttelse i gamle grusgrave. Fokus på vigtigheden af at efterlade toppe eller små øer til fugle (som hættemåger, gæs og strandskader) i de opståede søer (fugleøer), med eksempler fra Hedeland og Himmelsøen.

    Kilden argumenterer stærkt for at øge den naturmæssige værdi af tidligere grusgrave, især når de omdannes til sølandskaber, ved at skabe små øer til fuglelivet. Disse kunstige øer fungerer som beskyttede ynglesteder, hvilket er afgørende for at hjælpe truede arter som hættemågen, eksemplificeret ved succesen i Hedeland og Sneum Engsø, der huser Danmarks tætteste fuglebestand. Fortælleren understreger, at når adgangen til øerne blokeres for mennesker, som det skete ved Himmelsøen, fremmes et rigere fugleliv, da øerne beskytter mod rovdyr og menneskelig forstyrrelse, hvilket er til gavn for mange forskellige fuglearter. Det centrale budskab er, at flere småøer i de opgravede søer forbedrer biodiversiteten markant.

    Festivalpladsen/Dyrskuepladsen

    Emne: Gennemgang af specifikke grusgrave og rekreative områder. Beskriver Dyreskuepladsen/Festivalpladsen, som tidligere var en grusgrav, der blev fyldt op (hvilket ikke er tilladt i dag). Indeholder beskrivelser af Dream City, den private fiskesø “Put and Take” søen, og Himmelsøen som badesø og vigtigt fuglested. Endvidere behandles den kommende grusgravning på Roskilde Festivals campingarealer og Region Sjællands rolle som myndighed.

    Kilden beskriver en lang køretur på over 70 km, der udforsker adskillige grusgrave omkring Roskilde, hvoraf nogle er aktive, mens andre er omdannet til rekreative områder. Turen starter ved Roskilde Festivalpladsen (Dyrskuepladsen), et tidligere grusgravsområde, der blev fyldt op igen for at skabe campingarealer, hvilket nu er forbudt af hensyn til grundvandet. Festivalområdet indeholder også permanente installationer som “Dream City” og kunstværker, der fremhæver temaer som fællesskab (“Me and We”). Senere besøges  “Put and Take” søen, en privat omdannet grusgrav, der nu bruges til lystfiskeri og er et vigtigt fugleområde, samt Himmelsøen, en gammel grusgrav indrettet som badested og et vigtigt yngleområde for fugle. Afslutningsvis diskuteres fremtidige planer for grusgravning på dele af festivalens campingplads, hvilket fremhæver, at retten til at udvinde råstoffer alt for ofte går forud for andre interesser.

    Lynghøj søerne mm

    Emne: Nye og historiske grusgrave samt reetablerede søområder. Omhandler den nyeste indvinding nær Glim, hvor der foretages arkæologiske undersøgelser (fortidsminder) forud for gravningen. Beskriver en lille, gammel grusgrav ved Lejre skibsætning. Slutteligt beskrives Lynghøjsøerne, som er ved at blive omdannet til et vildt naturområde, kendt for læskure, stier og vinterbadning, samt trolden “Runde Rie”.

    Kilden/Teksten beskriver en rejse rundt i Roskilde-området med fokus på både nye og gamle grusgrave samt historiske og rekreative steder. Indledningsvis berettes om en ny grusgrav nær Glim, hvor der forud for indvindingen af grus foretages arkæologiske undersøgelser for at sikre, at der ikke ødelægges værdifulde fortidsminder. Dernæst besøges et ældre grusgravsområde ved Lejre, som ligger tæt på Skandinaviens største skibssætning, et eksempel på, hvordan tidligere grusgravning ikke tog samme hensyn til oldtidsminder, men som nu er omdannet til et rekreativt område. Afslutningsvis går turen til Lynghøjsøerne, som er en tidligere grusgrav, der er blevet omdannet til et område med vild natur, herunder et sted hvor man kan finde en skulptur (Runde Rie) lavet af genbrugstræ. Det er også her man kan dyrke vintersvømning.

    Hedeland

    Emne: Det rekreative område Hedeland. Beskriver Hedelands store omfang (ca. 1000 hektar) og dets opståen gennem omfattende grusudvinding siden 1960’erne. Omhandler reetableringsarbejdet siden 1970’erne, igangværende graveaktivitet, samt områdets faciliteter og natur: veteranbanen (Tipvognsspor), Skibakken, Amfiteateret (brugt til opera), og fuglelivet (hættemåger). Nævner også Rockwool og råstoffernes oprindelse.

    Kilden beskriver Hedeland, et omfattende rekreativt område vest for København, som er skabt gennem mange års grusgravning og efterfølgende storslået reetableringsarbejde siden 1970’erne. Dette menneskeskabte landskab, der tidligere var et “månelandskab,” er nu et rigt naturområde med varieret dyre- og planteliv, samt spor fra områdets industrielle fortid, herunder en stadig aktiv grusgrav tæt på Vindinge og en Rockwool-fabrik, der oprindeligt udnyttede lokale materialer. Desuden fungerer Hedeland som et udflugtsmål, der byder på attraktioner som en veteranjernbane, et amfiteater der blandt andet bruges til opera, og en skibakke anlagt på overskudsjord.

    En snak med Morten Vincents: En sløjfe på de andre podcast

    Emne: Interview med Morten Vincens (Biolog i Roskilde Kommune) om fremtiden for grusgrave, naturforvaltning og myndighedsspørgsmål. Interviewet afklarer, at Region Sjælland er råstofmyndighed, mens Kommunen er myndighed for naturbeskyttelse og beskyttelseslinjer. Stort fokus på grundvandsbeskyttelse og risikoen ved at fjerne det lerede beskyttelseslag. Diskuterer også naturgenopretning specifikt for padder/krybdyr (fx etablering af grusbunker til markfirben) og konflikten mellem etablering af fugleøer og hensynet til flysikkerheden ved Roskilde Lufthavn, som begrænser fugleattraktive tiltag inden for en 13 km zone. Endelig behandles fremtidige løsninger for Roskilde Festivalens campingområde og beskyttelsen af sjældne arter (sommerfuglen Isblåfugl i Hedeland).

    Kilden: Udsendelsen interviewer biolog Morten Vincents fra Roskilde Kommune for at opsummere tidligere diskussioner om grusgrave omkring Roskilde og fokusere på deres fremtidige planer og omdannelse til rekreative områder. Vincents forklarer sin rolle som biolog, der afvejer naturbeskyttelse mod interesser som erhverv, råstoffer og rekreative formål i det pressede åbne land. En central del af samtalen drejer sig om de forskellige myndigheder, hvor Region Sjælland er råstofmyndighed, mens kommunen er ansvarlig for naturbeskyttelsesloven og trafikale forhold. Selvom råstofudvinding naturligt skaber miljømæssige udfordringer, især i forhold til grundvandsbeskyttelse, fremhæver Vincents, at gamle grusgrave i dag omdannes til attraktive rekreative områder som Hedeland og Himmelsøen, hvilket kommunen ofte overtager ejerskabet af. Afslutningsvis diskuteres balancen mellem at skabe naturvenlige søer og de begrænsninger, der pålægges af flysikkerheden omkring Roskilde Lufthavn, samt grusgravenes unikke potentiale som jomfruelige levesteder for sjældne arter som markfirben og isblåfugl.

    Se en samlet rapport over Grusgravene her i Roskilde

    Grusgrave omkring Roskilde: Fra Råstofudvinding til Rekreative Naturperler

    Artiklen syntetiserer en dybdegående analyse af grusgravenes rolle, forvaltning og transformation i området omkring Roskilde. Grusgravene udgør en fundamental del af regionens landskab og udvikling, hvor de gennemgår en markant forvandling fra industrielle råstofkilder til værdifulde rekreative områder og nye naturområder. Dokumentet belyser det komplekse juridiske og administrative landskab, hvor Region Sjælland som råstofmyndighed og Roskilde Kommune som natur- og planmyndighed navigerer i krydsfeltet mellem erhvervsinteresser, miljøbeskyttelse og borgernes behov.

    Centrale temaer omfatter den afgørende betydning af grundvandsbeskyttelse, som har ført til skærpede regler, der forbyder opfyldning af udtjente grave. I stedet omdannes de til søer og landskaber med et enormt potentiale for biodiversitet. Etableringen af “fugleøer” i de nye søer fremhæves som en yderst effektiv metode til at beskytte ynglende fugle, selvom hensynet til flysikkerheden fra Roskilde Lufthavn udgør en væsentlig begrænsning for disse tiltag. Samtidig skaber det næringsfattige, “jomfruelige” land i de tidligere grave unikke betingelser for sjældne dyre- og plantearter som markfirben og isblåfugl.

    Gennem case-studier af markante områder som Hedeland, Himmelsøen og Lynghøjsøerne illustreres de succesfulde transformationer. Der redegøres også for aktuelle udfordringer, såsom konflikten mellem fortsat grusgravning og afholdelsen af Roskilde Festival. Konklusionen er, at grusgravene, trods deres industrielle oprindelse, i stigende grad anerkendes som en ressource, der ved omhyggelig planlægning og forvaltning kan berige kommunen med enestående natur- og fritidsmuligheder.

    Grusgravningens Dobbeltrolle: Råstofkilde og Fremtidigt Landskab

    Området syd for Roskilde er historisk og aktuelt præget af intensiv grusgravning. Denne aktivitet har skabt, hvad der af lokale er blevet beskrevet som “Nordeuropas største menneskeskabte hul”, hvor der i Hedehusenes storhedstid kørte en lastbil med grus hvert andet minut døgnet rundt. Den store byggeaktivitet i hovedstadsområdet siden 1960’erne har været den primære drivkraft bag den omfattende udvinding.

    Denne industrielle aktivitet har affødt en række centrale spørgsmål hos lokale borgere og myndigheder:

    • Efterbehandling: Hvad skal der ske med gravene efter endt udvinding? Skal de, som i gamle dage, fyldes op med affald og dækkes til, eller skal de omdannes til rekreative områder eller tilbageføres til landbrugsjord?

    • Grundvandsbeskyttelse: Hvordan sikres grundvandet mod forurening? Hvilke regler gælder for gravning under grundvandsspejlet, og hvad sker der med det vand, der pumpes væk under driften?

    • Regulering: Hvem bestemmer, hvor, hvor meget og hvor længe der må graves?

    Den moderne tilgang er, at grusgravsejere er forpligtet til at føre områderne tilbage til en “naturtilstand” og ikke blot efterlade et åbent hul. Dette har skabt en dynamik, hvor kommunen og andre aktører “gør en dyd af nødvendigheden” ved at omdanne de udtjente industrilandskaber til værdifulde aktiver for borgere og natur.

    Forvaltning og Lovgivning: Et Komplekst Samspil

    Forvaltningen af grusgrave er fordelt på flere myndighedsniveauer, primært mellem regionen og kommunen. Deres ansvarsområder er klart definerede og sikrer, at både råstofinteresser og miljøhensyn bliver varetaget.

    MyndighedAnsvarsområdeNøglefunktioner
    Region SjællandRåstofmyndighed (Råstofloven)Udarbejder råstofplaner, der udpeger grave- og interesseområder. Giver tilladelser til indvinding. Stiller vilkår for drift (støj, støv, grundvandsbeskyttelse). Fører tilsyn med, at vilkårene overholdes.
    Roskilde KommuneNatur- og Planmyndighed (bl.a. Naturbeskyttelsesloven)Administrerer beskyttede naturtyper (§3), beskyttelseslinjer (100 m ved fortidsminder, 150 m ved søer/åer) og fredningsbestemmelser. Kan give dispensationer ved “særlige grunde”.
    VejmyndighedGiver overkørselstilladelser, der regulerer adgangen fra grusgraven til det offentlige vejnet, baseret på trafiksikkerhed.
    Vandmyndighed (Vandforsyningsloven)Behandler ansøgninger om at grave under grundvandsspejlet, hvilket kræver en særskilt indvindingstilladelse for at beskytte grundvandet.
    FredningsnævnetFredningsmyndighedTræffer afgørelser om fredning af specifikke områder, som kommunen efterfølgende fører tilsyn med.

    Grundvandsbeskyttelse

    Et af de mest kritiske aspekter ved moderne grusgravning er beskyttelsen af grundvandet. Udvindingen fjerner det beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne, hvilket skaber en direkte og sårbar adgang. Derfor er lovgivningen blevet markant skærpet:

    • Forbud mod opfyldning: Det er i dag forbudt at fylde udtjente grusgrave op, især hvis der er gravet ned til grundvandet. Tidligere praksis, som set på dele af Roskilde Festivals campingområde, er ikke længere tilladt.

    • Strenge driftsvilkår: Regionen stiller krav om, at spild af olie og andre potentielt forurenende stoffer undgås, for at sikre at vandet i de nye søer, som reelt er synligt grundvand, forbliver rent.

    Transformationen af Landskabet: Case-studier fra Roskilde-egnen

    Roskilde-området byder på en række eksempler på, hvordan tidligere grusgrave er blevet omdannet til markante landskaber med forskelligartede funktioner.

    Hedeland: Fra Månelandskab til Naturpark

    Hedeland er det største og mest ambitiøse transformationsprojekt. Området strækker sig over ca. 15 km² (1.500 hektar) mellem Hedehusene, Vindinge og Tune og er omdannet fra et goldt industrilandskab til et mangfoldigt rekreativt område.

    • Faciliteter: Inkluderer en skibakke drevet af Roskilde Skiklub (finansieret af salg af “skiburgere” på Roskilde Festival), et amfiteater til operaforestillinger, en veteranbane på de gamle tipvognsspor og et rigt netværk af stier.

    • Natur og Dyreliv: Hjemsted for rådyr, ræve og grævlinger. Søerne huser en stor koloni på ca. 500 par hættemåger, grågæs og lappedykkere. Området er også levested for den sjældne sommerfugl Isblåfugl, som blev aktivt beskyttet under den store spejderlejr i 2022.

    Himmelsøen og Lynghøjsøerne

    Disse to områder er eksempler på succesfuld omdannelse til sø-baserede rekreative områder.

    • Himmelsøen: En populær badesø med en god strand. Søen indeholder flere små øer, der fungerer som uforstyrrede ynglesteder for gæs, strandskader, terner og måger. En planlagt bro ud til øerne blev efter protest fra lokale ornitologer ændret til en sløjfe, der fører tilbage til land, hvilket bevarede øernes funktion som fuglereservater.

    • Lynghøjsøerne: Udviklet med fokus på “vild natur” og tilgængelighed, med stier der kan benyttes af kørestolsbrugere. Området er desuden hjemsted for kunstinstallationen “Runde Rie” – en af Thomas Dambos trolde – og er et yndet sted for vinterbadere.

    Festivalpladsen: En Aktuel Udfordring

    Dele af Roskilde Festivals campingareal er anlagt på en tidligere, opfyldt grusgrav. Nu er tilladelser givet til ny grusgravning i et område, der er afgørende for festivalens logistik. Dette har skabt en kompleks problemstilling, hvor retten til råstofindvinding står over for en af Danmarks største kulturbegivenheder. Der arbejdes på en løsning, hvor indvinding og festival kan sameksistere, potentielt ved at arealet efterfølgende kan fyldes op med ren jord.

    Andre Eksempler

    • Roskilde Fiskeland – Søen: En privat grusgrav omdannet til en kommerciel “put and take”-fiskesø.

    • Skibssætningen i Lejre: En lille, gammel grusgrav ligger klos op ad Skandinaviens største skibssætning, et eksempel på fortidens manglende hensyn til fortidsminder.

    • Ny grusgrav ved Glim: Illustrerer den moderne proces, hvor arkæologiske forundersøgelser er et fast første skridt, før muld- og lerlag fjernes for at nå gruset.

    Biodiversitet i de Nye Landskaber: Muligheder og Begrænsninger

    Transformationen af grusgravene skaber enestående muligheder for naturen. Biolog Morten Vincents fra Roskilde Kommune beskriver det som en chance for naturen til at “starte forfra” på et “jomfrueligt land”.

    Et Nyt Udgangspunkt for Naturen

    Ved at fjerne det øverste, næringsrige landbrugsjordlag, skabes der et bart og næringsfattigt substrat. Dette giver en konkurrencefordel til vilde, hjemmehørende plantearter, som ellers ville blive udkonkurreret. Dette skaber grundlag for en mere oprindelig og divers flora og fauna.

    • Markfirben ved Himmelsøen: En bestand af markfirben har spredt sig fra motorvejsskråningerne til Himmelsøen. Da det tilbageværende lerholdige jord er for hårdt for firbenene at grave i, har kommunen anlagt grusbunker, som dyrene nu succesfuldt bruger til at lægge deres æg i.

    Fugleliv og Udfordringen fra Roskilde Lufthavn

    Oprettelsen af små, rovdyrsikre øer i de nydannede søer er en yderst effektiv metode til at fremme fuglelivet. Sneum Engsø ved Ribe, en tidligere råstofgrav, har takket være sine mange småøer Danmarks tætteste bestand af fugle. Princippet er succesfuldt anvendt i Himmelsøen og Hedeland. En væsentlig begrænsning er dog nærheden til Roskilde Lufthavn.

    • Flyvesikkerhed: Inden for en zone på 13 km fra lufthavnen har luftfartsmyndighederne ret til at udtale sig om projekter, der kan true flysikkerheden.

    • Begrænsning af fugleattraktion: Lufthavnen er bekymret for tiltag, der tiltrækker store fugle som gæs. Dette betyder, at etablering af fugleøer og anlæg af flade, græsrige bredder, som er ideelle for fugle, ofte må begrænses eller undlades i de endelige retableringsplaner.

    Padder og Fisk

    De store, dybe og kolde søer, der ofte opstår, er ikke altid ideelle levesteder for padder. Udsætning af fisk, som spiser haletudser, udgør en yderligere trussel, især for sjældne arter. En bedre løsning er at etablere mindre, separate og fiskefri vandhuller på plateauer i terrænet i forbindelse med retableringsarbejdet.

    Fremtidsperspektiver og Konklusion

    Opfattelsen af grusgrave i Roskilde-området har gennemgået en fundamental ændring. Hvad der engang blev set som skæmmende ar i landskabet, betragtes nu som potentielle rekreative perler og værdifulde naturområder. Gennem en proaktiv tilgang fra myndigheder og interesseorganisationer er det lykkedes at omdanne mange udtjente grave til betydelige aktiver for kommunen.

    Fremtiden vil fortsat være præget af en omhyggelig afvejning af modstridende interesser: behovet for råstoffer, beskyttelsen af vores fælles grundvand, ønsket om rekreative muligheder og forpligtelsen til at skabe nye levesteder for vild natur. Succesen afhænger af et fortsat tæt samarbejde mellem region, kommune, lodsejere og borgere for at sikre, at de menneskeskabte huller i jorden efterlades som rige og levende landskaber for fremtidige generationer.

  • Ildsjæle og frivillighed – Gunilla

    Ildsjæle og frivillighed – Gunilla

    Artiklen er en samtale med byplanlægger og arkitekt Gurnilla Rasmussen om udviklingen af bydelen Musicon i Roskilde, et projekt hun har været dybt involveret i. Omdannelsen af det tidligere betonfabriksområde til et musisk, kreativt bykvarter begyndte med en vision, hvor Roskilde Kommune indtog en faciliterende rolle frem for traditionel masterplanlægning, for at skabe et åbent miljø for kreative ideer. Nøglen til succes var at lade processen tage tid, hvilket tillod kommunen og de tidlige kreative aktører—som skatere og kunstnere—langsomt at definere, hvad en kreativ bydel skulle være. Rasmussen fremhæver især de opbyggede relationer og fællesskaber som Musicons primære tiltrækningskraft, og hun afslutter med at drøfte sit engagement i et nyt lokalt udviklingsprojekt ved det runde vandtårn i Sydbyen, et symbol hun ser som pegende mod en nødvendig cirkulær og fremadskuende tilgang til byudvikling.

    Se resume af Podcast

    Artiklen giver et detaljeret overblik over byudviklingsstrategien for Musicon i Roskilde, der er designet som en musisk kreativ bydel på grunden af en tidligere betonfabrik. Strategien, der adskiller sig fra traditionel planlægning, fokuserer på en faciliterende kommunal rolle og et relationsbaseret samarbejde med kreative aktører som skatere, kunstmiljøer og kulturelle ankerpunkter som Danmarks Rockmuseum og en højskole. Selvom udviklingen var langsom, har denne tilgang ifølge byplanlægger Cornilla Rasmussen skabt et stærkt fællesskab, der er blevet områdets primære attraktionsværdi. Disse erfaringer søges nu overført til nye projekter i Roskilde, særligt udviklingen af Vandtårnet i Sydbyen, som Rasmussen ser som et fremtidigt samlingssted med potentiale for at fremme cirkulær tænkning og udnytte sin unikke placering “på byens tag”.

    Artiklen syntetiserer de centrale indsigter fra en samtale med Gunilla Stine Rasmussen, arkitekt og samskabende byudvikler. Hovedfokus er på udviklingen af Roskildes prisvindende bydel, Musicon, som illustrerer en innovativ model for byudvikling baseret på samskabelse, langsom udvikling og facilitering frem for traditionel top-down-planlægning. Dokumentet belyser, hvordan denne tilgang, der oprindeligt blev anset som en nødvendighed på grund af en finanskrise, viste sig at være en afgørende fordel. Den langsomme, relationsbaserede proces skabte en stærk social infrastruktur, der i dag udgør områdets primære attraktionsværdi.

    De centrale konklusioner er:

    • Samskabelse som strategi: Musicon blev udviklet uden en masterplan, men med “spilleregler” og en faciliterende kommunal rolle, der inviterede kreative aktører til at forme bydelen.

    • Fordelene ved langsom udvikling: En langsom start gav tid til at udvikle og forankre bydelens kreative vision og skabe meningsfulde eksempelprojekter.

    • Relationer som primær værdi: Det mest overraskende og vellykkede resultat er, at de mangeårige samarbejder har skabt et tæt netværk af relationer, som er blevet områdets definerende karakteristik og største tiltrækningskraft.

    • Fremtidige projekter: Erfaringerne fra Musicon anvendes nu i visionen for et nyt projekt ved vandtårnet på Bymarken, der sigter mod at skabe et samlingspunkt med fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi, symboliseret ved selve bygningens genanvendelse og form.

    Introduktion: Gunilla Rasmussen og Visionen for Byudvikling

    Gunilla Stine Rasmussen er arkitekt med en master i socialt entreprenørskab og arbejder som samskabende byudvikler med fokus på helhed og bæredygtighed. Gennem mere end 14 år har hun spillet en central rolle i udviklingen af bydelen Musicon i Roskilde, først i kommunens plan- og udviklingsafdeling og senere i Musicon-sekretariatet. Hendes tilgang er præget af en tro på, at byudvikling skal ske i tæt samarbejde med de mennesker, der skal bruge byen, og at langsigtede, relationsopbyggende processer skaber de mest levende og bæredygtige fællesskaber.

    Casestudie: Bydelen Musicon

    Musicon er udviklet på grunden for den tidligere betonfabrik Unicon, som Roskilde Kommune opkøbte omkring årtusindskiftet. Frem mod 2007 blev visionen om en “musisk kreativ bydel” formuleret, og Gunilla Rasmussen blev ansat i 2008 for at bidrage til realiseringen.

    En Unik Udviklingsstrategi: Samskabelse og Facilitering

    I modsætning til traditionel byplanlægning blev der for Musicon valgt en radikalt anderledes strategi, der var defineret før Gunilla Rasmussens ansættelse.

    • Ingen Masterplan: Området blev ikke “tegnet igennem på forhånd”. I stedet definerede man “spilleregler og en spilleplade”, der signalerede, at mulighederne var åbne for eksterne idéer.

    • Faciliterende Kommunal Rolle: Kommunen indtog en bevidst tilbagetrukket og faciliterende rolle. Opgaven var at “hjælpe andres ideer på vej og støtte dem i deres kreative projekter”.

    • Musicon-sekretariatet: En afgørende beslutning var etableringen af et dedikeret sekretariat, placeret fysisk i bydelen i en af betonfabrikkens gamle administrationsbygninger. Med en “åben dør”-politik fungerede sekretariatet som et dagligt kontaktpunkt, hvor kreative aktører, foreninger og virksomheder kunne præsentere idéer og få hjælp.

    • Tidlige Aktører: De første til at rykke ind var skaterne, som allerede i 2005 fik nøglen til en hal. De opbyggede en velfungerende forening med op til 1200 medlemmer, der unikt formåede at forene forskellige skatediscipliner. Andre tidlige aktører inkluderede Åben Dans, kunstnermiljøet og en e-sportforening.

    “Slow Urbanism”: Fordelene ved en Langsom Start

    Musicon-projektets udvikling faldt sammen med finanskrisen i 2008, hvilket betød, at der i starten ingen interesse var fra investorer. Gunilla Rasmussen beskriver dette som “ret heldigt for projektet”.

    • Tid til Refleksion: Den langsomme start gav tid til at finde ud af, hvad man reelt mente med en “kreativ bydel” og “at gøre noget på en anderledes måde”.

    • Udvikling af Eksempelprojekter: Sammen med de tidlige kreative aktører kunne man udvikle eksempelprojekter. Da dialogen med investorerne senere begyndte, gjorde disse konkrete eksempler det “så meget nemmere at forstå hinanden”.

    • Undgåelse af Traditionel Udvikling: Uden presset fra pengestærke investorer undgik man, at udviklingen fra start blev mere traditionel.

    • Mangfoldighed over Tid: Den langsomme proces var en bevidst del af strategien, baseret på en indsigt om, at “hvis vi vil ende med at lave noget, der vitterlig er mangfoldigt, så må det også komme gennem lang tid.”

    Kulturelle Ankerpunkter: Højskole og Rockmuseum

    For at stadfæste områdets kreative profil og tiltrække mennesker, arbejdede man tidligt med at etablere store kulturelle attraktioner.

    • Danmarks Rockmuseum (Ragnarock) og Roskilde Festival Højskole blev identificeret som centrale institutioner.

    • Højskolen har plads til 120 elever, og dens forløb kulminerer med, at eleverne er værter på en del af Roskilde Festivals campingområde, hvilket er en stor attraktion.

    • Etableringen af disse institutioner, særligt højskolen, markerede et vendepunkt. Gunilla Rasmussen beskriver en følelse af, at “nu kunne det ikke gå helt galt”. Institutionerne fungerer som “tunge ankerpunkter” og “fyrtårne”, der sikrer, at bydelens DNA – iværksætteri, innovation og kreativitet – fastholdes.

    Designprincipper for en Kreativ Bydel

    Musicon er præget af en række bevidste designvalg, der understøtter visionen om en bæredygtig og kreativ bydel.

    DesignprincipBeskrivelseFormål
    Bæredygtig VandhåndteringRegnvand afledes og forsinkes på overfladen via åbne render i stedet for at blive nedsivet i kloaker. Systemet har vundet internationale priser.Praktisk: Aflaster de eksisterende kloakker. Fremtidssikring: Større og mere fleksibel kapacitet til at håndtere ekstreme regnskyl. Æstetisk: Renderne, nogle beplantede, andre med genbrugte industrispor, er et synligt og karakteristisk designelement.
    Tæthed og KontrastBebyggelsen er bevidst tæt for at skabe plads til store, åbne byrum til aktiviteter.Bæredygtighed: Flere beboere deler den samme infrastruktur, hvilket er ressourceeffektivt. Oplevelse: Skaber en dynamisk kontrast mellem smalle stræder og store pladser.
    Arkitektonisk MangfoldighedI modsætning til byudvikling, der efterstræber ensartethed, har man på Musicon “bevidst efterspurgt variation”.Kreativitet: Byggerier skulle have variation i materialer, højde og dybde samt en unik karakter. Fællesskab: Krav om fælleslokaler i boligbyggerier for at styrke små fællesskaber, som kan fungere som en indgang til det større fællesskab i bydelen.

    Vurdering og Resultater: Relationer som Primær Attraktionsværdi

    Gunilla Rasmussen vurderer, at projektet er lykkedes “overraskende godt”. Det mest bemærkelsesværdige resultat var uforudset.

    “Det, der i dag gør musiken så charmerende og tiltrækkende på mange… er at man opfanger at her er der mange, der kender hinanden. Her kommer man hinanden ved… Jeg har sådan oplevelsen af, at det er blevet sådan en sidegevinst ved måden at udvikle bydele på, fordi den er jo udviklet gennem relationer.”

    Den samskabende proces, der strakte sig over mange år, opbyggede et stærkt netværk af relationer. Denne sociale kapital er i dag en mærkbar og fundamental del af bydelens identitet. Nye beboere tiltrækkes af netop dette og bliver “fanebærere” for den eksisterende kultur frem for at udgøre en trussel mod den.

    Fremtidsperspektiver: Projektet ved Vandtårnet på Bymarken

    Med erfaringerne fra Musicon er Gunilla Rasmussen nu engageret i et nyt projekt centreret omkring det gamle vandtårn på Bymarken.

    Personlig Tilknytning og Nyt Engagement

    Vandtårnet har længe været et personligt “pejlemærke” for Gunilla Rasmussen. Hun ser en mulighed for at overføre læringerne fra Musicon til dette projekt, specifikt idéen om at udvikle et sted ud fra en “stor lidt flyvsk, men inspirerende vision og så i et samarbejde med mange”.

    Idéer og Visioner for Vandtårnet

    Projektet er i en tidlig fase, men der er allerede flere idéer, der udnytter tårnets unikke placering “på byens tag”:

    • Stjernekiggeri og andre arrangementer tæt på himlen.

    • Primitiv overnatning på tagterrassen.

    • Fokus på at udnytte den eksponerede placering tæt på vejr og vind.

    Vandtårnet som Symbol for en Bæredygtig Fremtid

    Vandtårnet har ifølge Gunilla Rasmussen et potentiale, der rækker ud over de konkrete aktiviteter. Det kan fungere som et stærkt symbol for den bæredygtighedstransition, samfundet står overfor.

    • Genanvendelse: At give nyt liv til en massiv betonkonstruktion er et eksempel på bæredygtig praksis, da beton er et meget CO2-tungt materiale.

    • Perspektiv: Den høje placering giver et fysisk overblik og inviterer til at se verden “i det store perspektiv”.• Cirkularitet: Tårnets runde form ses som et symbol på den cirkulære tankegang, hvor materialer og ressourcer skal recirkuleres i stedet for at følge en lineær “brug-og-smid-væk”-model. Tårnet kan blive et “samlings-, vidensdelings- [og] formidlingssted” for denne vigtige dagsorden.

    Se billederne i vores Galleri

  • Roskilde MiniBy

    Roskilde MiniBy

    Mange mennesker kender godt modellen af Roskilde som den så ud i 1400-tallet. Modellen ligger på Sankt Ibs Vej tæt ved rundkørslen ved havnen. Den er beskyttet af en overdækket pavillon.

    Der er måske også en del mennesker som ikke kender den. 

    Vi er fascinerede og synes at den er værd at fortælle om og vi har derfor lavet to ting for at fortælle om Roskilde Miniby. 

    Det ene er en podcast på cirka 23 minutter, som fortæller en masse om middelalderbyen. 

    Det andet er en kort tre minutters video, hvor vi fortæller om de mange markante bygninger på modellen. 

    Det er også et af vore mange forsøg på at afprøve mulighederne for at formidle. 

    Se resume af Podcast

    Dette lyduddrag introducerer Roskilde Miniby, et skalamodelprojekt der blev udtænkt i 1996 for at skænke Roskilde en model af dens middelalderlige udseende. Modellen, oprindeligt planlagt til byens tusindårs jubilæum i 1998, blev forsinket, men til sidst afsløret i maj 2005 efter omfattende arbejde med at støbe 60 tunge betonmoduler og fremstille over 900 bygninger i plast. Teksten giver en detaljeret historisk gennemgang af Roskilde i middelalderen, især fokus på byens befæstning med vold og voldgrav samt de talrige gejstlige institutioner, herunder 14 kirker og fem klostre – et usædvanligt højt antal. Forklaringen fremhæver også brugen af det lokale byggemateriale frådsten i mange af bygningerne og beskriver, hvordan den eksisterende model illustrerer vigtige steder som klostrene, Hestetorvet og Domkirkens udviklingshistorie.

    Roskilde Miniby

    Artiklen syntetiserer de centrale temaer vedrørende Roskilde Miniby, en detaljeret model af Roskilde omkring år 1440. Projektet blev initieret i 1996 som en gave til byens 1000-års jubilæum og blev realiseret af frivillige på et aftenskolekursus. Modellen, i skala 1:200 og på 48 m², blev overdraget til kommunen i 1999 og opstillet ved havnen i 2005.

    Analysen af modellen afslører et middelalderligt Roskilde, der var stærkt befæstet og fuldstændig domineret af kirkelige institutioner. Byen husede intet mindre end 14 sognekirker og fem klostre – et usædvanligt højt antal. Disse institutioner, herunder de rige nonneklostre Sankt Clara og Sankt Agnes, samt tiggermunkenes Gråbrødre- og Sortebrødreklostre, ejede store landområder og spillede en central økonomisk og social rolle. Reformationen medførte en drastisk forandring, hvor de fleste kirker og klostre blev nedrevet.

    Modellen illustrerer også byens infrastruktur med byvold, voldgrav og porte som Røde Port, samt centrale pladser som Hestetorvet, et af landets ældste kreaturmarkeder. Den fremhæver brugen af det lokale byggemateriale “frådsten”, som blev udvundet fra byens mange kilder og anvendt i adskillige bygningsværker, herunder dele af Domkirken (Absalonsbuen) og Sankt Jørgensbjerg Kirke, der anses for at være Danmarks ældste stenbygning. Samlet set fungerer minibyen som et unikt visuelt arkiv over en by, hvis udseende blev fundamentalt ændret efter middelalderen.

    Projektets Oprindelse og Udførelse

    Idé og Formål

    Tanken om at skabe en model af Roskildes middelalderlige udseende opstod i 1996. Målet var at forære modellen til byen i anledning af dens 1000-års jubilæum to år senere. Roskilde Kommune accepterede tilbuddet. For at skabe faste rammer om projektet blev der oprettet et aftenskolekursus under FOF, ledet af malermester Erik Nielsen.

    Tekniske Specifikationer og Byggeproces

    Fra starten blev det fastlagt, at modellen skulle have følgende specifikationer:

    • Skala: 1 til 200

    • Størrelse: 6 x 8 meter

    • Mobilitet: Modellen skulle være flytbar.

    For at sikre mobiliteten besluttede kursisterne at opdele modellen i 60 individuelle moduler. 

    Byggeprocessen forløb som følger:

    1. Moduler: De 60 landskabsmoduler blev støbt i beton, og hvert modul vejede omkring 200 kg. Der blev typisk støbt to moduler pr. aften.

    2. Bygninger:

        ◦ Der blev først fremstillet træmodeller af byens mere end 900 bygninger.

        ◦ For hver træmodel blev der støbt en gummimatrice.

        ◦ De endelige bygninger blev støbt i plastikpadding ved hjælp af gummimatricerne.

        ◦ Til sidst blev bygningerne grundet og malet to gange.

    3. Montering: I 1999 blev landskabet malet på modulerne, og de over 900 bygninger og træer blev fastgjort.

    Tidslinje og Udfordringer

    Projektet startede på “Base 4000”, hvor et stort lokale var stillet til rådighed. Efter et år måtte arbejdet flyttes til en hal hos Unicon, og efter få måneder igen til en anden hal. Disse flytninger forsinkede arbejdet betydeligt, og det stod klart, at den oprindelige tidsfrist for byjubilæet i 1998 ikke kunne overholdes.

    • Maj 1999: Den færdige miniby blev afleveret til Roskilde Kommune.

    • Maj 2005: Efter en længere proces med at finde en egnet placering, blev minibyen indviet på sin nuværende plads ved havnen. Opstillingen blev muliggjort takket være bidrag fra mange lokale firmaer, der finansierede fundament og rammer.

    Analyse af Middelalderens Roskilde (ca. 1440)

    Modellen er låst fast i tiden omkring år 1440 og giver et detaljeret indblik i byens struktur, bygninger og sociale landskab før Reformationen.

    Byens Befæstning og Infrastruktur

    Roskilde var en befæstet by, omgivet af en vold og voldgrav anlagt omkring år 1140 under Svend Grate.

    • Volden: Var godt 3 km lang og 2-3 meter høj, kronet med palisader.

    • Voldgraven: Var 10 meter bred. I dag kan dens forløb spores i gadenavne som Byvolden og geografiske punkter som dammene i Folkeparken og området omkring Sortebrødre Plads og Jernbanegade.

    • Byporte: Byen havde flere porte for at kontrollere adgang og opkræve afgifter fra bønder, der kun måtte handle i byerne.

        ◦ Røde Port: Den vigtigste port mod København (dengang bispens by), beliggende tættere på Hestetorvet end den nuværende jernbanebro af samme navn.

        ◦ Nordlig Port: Lå ved Olsgade, mod Frederiksborgvej.

        ◦ Andre porte: Mod Køgevej og Ringsted.

    Centrale Pladser og Gader

    • Hestetorvet: Ligger umiddelbart inden for Røde Port og har sandsynligvis fungeret som en åben plads siden år 1200, hvilket gør det til et af landets ældste kreaturmarkeder.

    • Algade: Hovedgaden, der løber mellem de to store munkeklostre, Gråbrødrekloster og Sortebrødrekloster.

    En By Domineret af Kirken

    Roskilde var i middelalderen et kirkeligt centrum af exceptionelle dimensioner. Byen “vrimlede med præster og kirkefolk”.

    • Kirker: Der var i alt 14 sognekirker ud over Domkirken. På modellen er disse sognekirker markeret som grå bygninger for at vise deres tæthed.

    • Klostre: Byen havde fem klostre, hvilket beskrives som “uhørt mange”. To var for mænd (tiggermunke) og tre for kvinder.

    • Domkirken: Havde talrige sidealtre, hver med tilknyttede præster.

    • Velgørende Institutioner: Byen rummede også institutioner som Helligåndens Hus, Duebrødre Hospital og Søren Olsens Hospital. Disse blev senere lagt sammen og eksisterer i dag som Duebrødre Stiftelse, der råder over ca. 100 boliger.

    Efter Reformationen blev de fleste sognekirker nedrevet. Eksempler på nedrevne kirker inkluderer:

    • Sankt Budolfi Kirke: Lå på hjørnet af Skomagergade og Ringstedgade.

    • Sankt Nikolaj Kirke: Lå i Kornerups Vænge.

    • Sankt Dionysii Kirke: Lå i Ringstedgade.

    • Sankt Laurentii Kirke: Lå ved det nuværende Stændertorvet. Dens tårn overlevede Reformationen, og kirkerummet kan i dag ses som en underjordisk kirke, da gadeniveauet er steget markant gennem århundrederne.

    • Sankt Olai Kirke: Lå i Olsgade.

    • Sankt Hans Kirke: Lå i Provstestræde.

    De Fem Klostre

    De fem klostre var magtfulde og rige institutioner, der hver især har en markant historie.

    KlosterOrdenNøglekarakteristikaSkæbne efter Reformationen
    GråbrødreklosterTiggermunkeVist som en stor gul bygning på modellen. Var et stort og rigt kloster, bygget op omkring en firkantet gård.Nedrevet. Området anvendes stadig i dag som kirkegård (Gråbrødre Kirkegård).
    Vor Frue KlosterFørst Benediktinere, senere nonneklosterBlev omdannet til nonnekloster for biskop Absalons slægtning, Margrete af Højelse, der blev myrdet af sin mand. Hendes grav blev et pilgrimssted, hvilket gjorde klosteret meget rigt.Klosterbygningerne blev revet ned. Kirken overlevede og fungerer i dag som sognekirke under navnet Gammel Vor Frue Kirke.
    SortebrødreklosterDominikanermunke (tiggermunke)Vist som en rød bygning med et træ i midten. Grundlagt i 1231.Nedbrudt i 1557. Stenene blev genbrugt til at bygge herregården Selsø. På grunden blev Sortebrødregård opført, som senere blev omdannet til Det Adelige Jomfrukloster, der stadig eksisterer.
    Sankt Agnes KlosterDominikanernonnerLå uden for bymuren, syd for den nuværende Folkepark. Blev velhavende, da Kong Erik Plovpenning indsatte sin datter Agnes og en stor del af hendes arv i klosteret. Hendes storesøster Jutta fulgte efter. Søstrene flygtede senere til Sverige med deres rigdomme, hvilket skabte en stor skandale.Nedrevet i 1580. Der kan stadig findes bygningsrester i området.
    Sankt Clara KlosterFranciskanernonnerLå uden for bymuren ved den nuværende Sct Claravej. Grundlagt i 1256. Var et stort og meget rigt kloster med op til 40 beboere.Nedlagt. Jorden blev primært overtaget af Københavns Universitet, mens resten gik til Katedralskolen, Duebrødre Hospital og Domkirken. Der er i dag ingen nævneværdige spor af klosteret.

    Roskilde Domkirke og Bispegården

    • Domkirkens Udseende (ca. 1440): Modellen viser kirken med det nordre tårn under opførsel, omgivet af stillads. Christian den Fjerdes spir er endnu ikke bygget. Kirken havde en meget lang byggehistorie.

    • Bispegården: Absalonsbuen, bygget af frådsten, forbinder Domkirken med biskoppens palæ. Det oprindelige palæ er revet ned og erstattet af det nuværende gule palæ fra 1733. Efter Reformationen blev bispesædet flyttet til København, og en lensmand flyttede ind i bispeboligerne.

    Områder uden for Bymuren

    • Sankt Jørgensbjerg: En landsby med Sankt Jørgensbjerg Kirke, som er opført i frådsten. En tidligere kirke på stedet fra 1035 er “nok den ældste danske stenbygning”. Kirken var oprindeligt indviet til søfarernes helgen Sankt Clemens, men skiftede navn, da Sankt Jørgensgård, et hospital for spedalske, blev etableret derude.

    • Havneområdet Vindeboderne og Sankt Ibs Kirke: Kvarteret ved fjorden blev kaldt Vindeboderne (“vendernes boder”) og var bolig for nordtyske købmænd. Deres kirke var Sankt Ibs Kirke, opført i frådsten omkring år 1100. Den var i brug indtil ca. 1800, hvorefter den blev brugt som pakhus. I dag er den restaureret, men fungerer ikke som kirke.

    • Henrettelsessteder: Roskildes galge lå ved det højeste punkt på den nuværende Jernbanegade. Himmelev havde sin egen galge ved Galgebakken på Frederiksborgvej.

    Geologi og Byggematerialer: frådstenens Betydning

    Roskilde er rig på kilder, og for 200 år siden var der 24. Den største er Maglekilde.

    • Dannelse af frådsten: Det kalkholdige kildevand danner aflejringer (frådsten), når det kommer ud i det fri. Materialet er blødt i starten og kan skæres med sav eller økse, men hærder til betonlignende styrke, når det tørrer.

    • Anvendelse: frådsten var et vigtigt lokalt byggemateriale og blev anvendt i en lang række byggerier, herunder:

        ◦ Sankt Jørgensbjerg Kirke

        ◦ Sankt Ibs Kirke

        ◦ Absalonsbuen ved Domkirken

        ◦ Svend Normands katedral (forgængeren til den nuværende Domkirke)

    Se kort video
    Se billederne i vores Galleri
    Se kortet på hjemmesiden

  • BP Motellet på Motelvej

    BP Motellet på Motelvej

    Her er et lydinterview med Lone Larsen og Karen Jørgensen, to tidligere ansatte på det nu lukkede BP-Motel i Roskilde, som var Danmarks første motel opført i 1955 i forbindelse med etableringen af byens omfartsvej. Samtalen fungerer som et nostalgisk tilbageblik på motellet, der engang var en stor og velrenommeret arbejdsplads og spisested kendt for retter som oksehøjreb og spiseribs. Interviewet dækker de ansattes lange perioder på motellet, hvor de mindes den fantastiske atmosfære og gode kollegaer, de typiske retter, og sjove anekdoter om lokale gæster og kendte stamkunder.

    Se sammendrag af Podcast

    BP-motellet i Roskilde

    Dette dokument syntetiserer de centrale temaer og indsigter fra en samtale med to tidligere medarbejdere på BP-motellet i Roskilde, Lone Larsen og Karen Jørgensen. BP-motellet, der åbnede i 1955 som Danmarks første motel, var en markant institution og en anerkendt arbejdsplads, der spillede en vigtig rolle i lokalsamfundet. Det var kendt som et velrenommeret spisested for både rejsende og lokale borgere, berømt for retter som oksehøjreb og hjemmelavet flæskesteg. Medarbejderne beskriver en fantastisk arbejdskultur med stærkt kollegialt sammenhold, hvilket afspejles i deres lange ansættelser på henholdsvis otte og sytten år. Motellet tiltrak en mangfoldig kundekreds, fra racerkørere tilknyttet Roskilde Ring til håndværkere, familier og kendte personligheder. I dag er motellet lukket og bygningerne i forfald, og der verserer planer om nedrivning og nybyggeri på grunden.

    Etablering og Historisk Betydning

    Danmarks Første Motel

    BP-motellet blev etableret i 1955 og var det første motel i Danmark, bygget efter amerikansk model. Etableringen var en direkte konsekvens af den stigende biltrafik og forventningen om, at en motorvej ville blive nødvendig. Det var olieselskabet BP, der stod bag projektet, hvilket gav motellet sit navn.

    Strategisk Placering

    Motellet blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af en ny omfartsvej syd om Roskilde, der forbandt vejen fra Svogerslev med Københavnsvej. Før omfartsvejen skulle al trafik gennem Roskildes bymidte via Ringstedgade. Vejen, der førte ned til motellet, fik navnet Motelvej.

    Vigtige Datoer og Begivenheder

    • 1955: Motellet åbner. Dette skete samtidig med åbningen af den nærliggende motorbane, Roskilde Ring. Mange af racerkørerne boede på motellet.
    • 3. maj 1980: Motellet fejrer sit 25-års jubilæum. Begivenheden blev blandt andet markeret med en pølsevogn, hvor medarbejder Lone Larsen stod.
    • 1998: Motellet dannede ramme om optagelserne til filmen “Motello”, en moderne fortolkning af Shakespeares “Othello”, instrueret af de lokale filmskabere Wiig og Rasmussen og med Sidse Babett Knudsen på rollelisten.

    Arbejdspladsen og Kulturen

    Et Attraktivt Arbejdsmiljø

    Begge tidligere medarbejdere beskriver enstemmigt BP-motellet som en “fantastisk” og “god arbejdsplads” med et stærkt socialt sammenhold.

    • Lone Larsen startede i 1982 for at tjene penge til en ferie, men endte med at blive i otte år, fordi hun var så glad for at være der. Hun fremhæver de gode kolleger og glædede sig altid til at komme på arbejde, uanset om det var en almindelig hverdag eller en helligdag.
    • Karen Jørgensen var ansat i 17 år fra engang efter 1974.

    Medarbejdernes Roller og Opgaver

    Medarbejdernes primære opgaver var centreret omkring restauranten.

    • Bestillinger og Servering: Lone tog imod bestillinger fra kunderne ved disken, mens Karen primært arbejdede om aftenen med servering.
    • Madlavning: Udover servering var medarbejderne også involveret i den sidste del af tilberedningen. De skar eksempelvis utallige oksehøjreb og anrettede maden, herunder spareribs, på tallerkener.
    • Catering: Motellet leverede også “mad ud af huset”, blandt andet til de valgtilforordnede på Sankt Jørgens Skole under et valg.

    Ledelse

    Ledelsen bestod af et bestyrerpar, som medarbejderne husker tydeligt.

    • Knud Petersen: Var bestyrer.
    • Fru Petersen: Beskrives som “meget effektiv” og kunne være “skrap”, men var samtidig retfærdig. Lone Larsen husker en episode, hvor hun fik en berettiget skideballe for at ville hælde te i en chokoladekande.
    • De første ledere: Ved åbningen var det Engka og Boris Borgersen, der bestyrede stedet.

    Familie og Generationer

    For Karen Jørgensens familie var BP-motellet en arbejdsplads på tværs af generationer.

    • Hendes mor startede med at gøre rent på værelserne blot en måned efter åbningen i 1955 og holdt sit 25-års jubilæum.
    • Hendes to niecer arbejdede der også som unge piger med at rydde af bordene og vaske op.

    Gastronomi og Kundekreds

    BP-motellet var et velrenommeret spisested, kendt for sine specifikke, populære retter. Burgere var endnu ikke en del af menukortet i samme grad som i dag.

    RetBeskrivelse
    OksehøjrebEn af de mest populære retter. Medarbejderne skar kødet direkte fra stegen.
    SpareribsEn anden signaturret.
    FlæskestegEn VVS-mand, der havde været kunde, huskede især den “hjemmelavede flæskesteg”, “meget brun sovs” og det altid møre oksekød.
    SalatTil retterne blev der serveret en karakteristisk salat af fintsnittet hvidkål med en mindeværdig dressing.

    En Bred og Loyal Kundekreds

    Motellet servicerede en meget bred vifte af gæster.

    • Lokale fra Roskilde: Mange lokale betragtede det som et kendt spisested og kom der jævnligt, f.eks. når lønnen var gået ind.
    • Rejsende og Håndværkere: Mange gæster var rejsende, især fra Jylland, som enten overnattede på vej til København eller boede der fast i længere perioder i forbindelse med arbejde i området. Motellet fungerede for dem som et “håndværkerhotel”.
    • Familier fra sommerhuse: Søndag aften var der ofte travlt med familier på vej hjem fra deres sommerhuse. En fast kunde var Birte Wejs, som kom med sin familie, hvor de voksne sad og læste avis uden megen interaktion med børnene.

    Kendte Gæster

    Gennem årene besøgte adskillige kendte personligheder motellet.

    • Lise Nørgaard: Holdt sin 90-års fødselsdag på motellet, hvor Karen Jørgensen serverede.
    • Peter Belli: Var gæst på motellet.
    • Poul Lytter: Beskrives som en lille mand, der pludselig stod der.
    • Eve Rode og Prins Joakim: Ifølge en udtalelse fra den tidligere bestyrer Boris Borgersen til BT, var de faste kunder.

    Faciliteter og Fremtidsplaner

    Værelser og Indkvartering

    • Hovedbygningen: Indeholdt 14-15 værelser.
    • Annekset: En separat bygning, der primært blev brugt af gæster, der boede der i længere tid, såsom chauffører og montører. Her samledes gæsterne ofte om aftenen for at spille kort.
    • Særlig detalje: Af overtroiske årsager fandtes der intet bord med nummer 13 i restauranten.

    Lukning og Nuværende Tilstand

    BP-motellet har været lukket i mange år, og bygningerne er i dag i stærkt forfald, med en tilgroet terrasse. Der går rygter om, at værelserne stadig kan lejes ud til arbejdere, men uden rengøring og anden service.

    Fremtidige Udviklingsplaner

    Der har i flere år været planer for grunden, som ifølge rygterne omfatter:

    • Nedrivning: Den nuværende bygning forventes revet ned.
    • Nybyggeri: Der er planer om at opføre et nyt byggeri i op til fem etagers højde.
    • Faciliteter: Projektet inkluderer parkeringskældre. Der er desuden et beskyttelsesrum under den eksisterende bygning.

    Involvering af Asthjemmet: Det nærliggende Asthjemmet forventes at indgå i planerne på en eller anden måde.

    Se billederne i Galleriet
  • Pavillon og Outdoor – Centralmagasinet

    Pavillon og Outdoor – Centralmagasinet

    Roskilde Kommune er i gang med at omdanne den tidligere varmecentral/Centralmagasinet på Sankt Hans til en friluftspavillon – et åbent, robust mødested for outdoor-aktiviteter tæt på fjorden og Boserup Skov. Pavillonen er én af fem nationale ”fyrtårne”, støttet af DIF, Friluftsrådet og Nordea-fonden, og skal især få børn og unge (6–15 år) mere ud i naturen. Bygningen omdannes fra rå, aflåst industribygning til et tilgængeligt sted med vand, varme, toiletter og opholdsrum, der kan bruges af skoler, foreninger og fritidsliv. Anlægsbudgettet er ca. 1,5 mio. kr. + 0,2 mio. kr. til ude-faciliteter, finansieret 50/50 af Nordea-fonden og Roskilde Kommune. Målet er, at pavillonen står færdig senest sommeren 2026 og indgår som et centralt knudepunkt i udviklingen af Sankt Hans Vest som rekreativ bydel og ”Roskildes helende, rekreative baghave”. (Sankt Hans)

    Se Rapport

    1. Baggrund: Sankt Hans og Centralmagasinet

    Sankt Hans Vest er under omdannelse fra psykiatrisk hospital til et nyt, blandet bykvarter med stærkt fokus på natur, rekreation og fællesskaber. Kommunens helhedsplan og handleplaner beskriver, at de historiske bygninger skal transformeres nænsomt, og at området skal være både beboelsesområde og rekreativ ”baghave” for hele Roskilde.

    Centralmagasinet/Varmeforsyningen er én af de markante bygninger i området – kendt som ”bygningen med den høje skorsten”, placeret ved indgangen til Sankt Hans Vest og tæt ved fjorden. Bygningen har høj bevaringsværdi og har historisk været motor i driften af hospitalet (kraftværk, vaskeri, m.m.), men tænkes fremover som kulturelt og aktivitetsmæssigt omdrejningspunkt for den nye bydel. (Sankt Hans)

    Foran bygningen er der allerede udlagt et areal på ca. 2.477 m² (asfalt og græs), som kommunen bruger til mindre udendørs arrangementer i en forsøgsperiode. (Arrangørguiden)

    2. Friluftspavillonen – national ramme og lokal placering

    Friluftspavillonen ved Centralmagasinet er en del af et landsdækkende projekt, hvor fem kommuner (Kolding, Høje Taastrup, Aalborg, Roskilde og Holbæk) udvikler nye typer outdoor-mødesteder i bynær natur. Initiativet drives af DIF og Friluftsrådet med støtte fra Nordea-fonden. (Sankt Hans)

    I Roskilde placeres pavillonen i den tidligere varmecentral på Sankt Hans, som er sammenbygget med Centralmagasinet og kendes på den høje skorsten. I dag er rummet råt og aflåst med porte, men planen er at åbne det op og gøre det til et imødekommende sted, hvor man kan søge ly, mødes og starte/afslutte ture i naturen. (Sankt Hans)

    Samtidig udvikles området omkring bygningen som port til fjorden og Boserup Skov, og Centralmagasinet omtales i kommunens historieside som et fremtidigt kulturelt midtpunkt, der skal ”forsyne” Sankt Hans Vest med nyt brændstof i form af fællesskaber og naturoplevelser.

    3. Formål og målgrupper

    Overordnet formål

    Projektet har et klart formål:

    • At få flere børn og unge (6–15 år) i byområder ud i naturen, ved at skabe attraktive, lettilgængelige rammer for friluftsliv og outdoor-aktiviteter. (Sankt Hans)

    For Roskilde er der tre centrale målsætninger:

    1. Styrke brugen af naturen omkring Sankt Hans, Boserup Skov og fjorden, med udgangspunkt i et fysisk mødested. (Sankt Hans)
    2. Understøtte fællesskaber – både for organiserede foreninger og for uorganiserede grupper (familier, vennegrupper, skoleklasser). (Sankt Hans)
    3. Bidrage til den samlede byudvikling på Sankt Hans Vest, hvor natur, sundhed og kultur er bærende temaer.

    Målgrupper

    • Børn og unge 6–15 år er den primære målgruppe – både i og uden for foreningslivet. (Sankt Hans)
    • Skoler og institutioner: Særligt Sct. Jørgens Skole og andre skoler i nærområdet er nævnt som centrale brugere. (Sankt Hans)
    • Foreninger og klubber: Løbe-, MTB-, kajak-, SUP-, orienterings- og naturforeninger m.fl. (Sankt Hans)
    • Ungdomstilbud som Roskilde Ungdomsskole og Boserupgård Naturcenter, der allerede er aktive på Sankt Hans og forventes at bruge pavillonen meget. (Sankt Hans)

    4. Fysiske rammer og indhold i pavillonen

    Bygningen

    • Placering: I den tidligere varmecentral (en del af Centralmagasinet/Varmeforsyningen). (Sankt Hans)
    • Udgangspunkt: Råt industrirum, lukket med porte, uden offentlig adgang.
    • Mål: At skabe et åbent, lyst og trygt rum med tydelig forbindelse til pladsen foran bygningen og til stierne mod fjorden og Boserup. (Sankt Hans)

    Funktioner og faciliteter

    Ifølge Roskilde Kommunes beskrivelser er en friluftspavillon tænkt som et mødested med: (Sankt Hans)

    • Vand og varme – mulighed for at få varmen efter aktiviteter.
    • Toilet- og badefaciliteter – tilgængelige fra tidlig morgen til sen aften.
    • Tag over hovedet / ly – et sted at mødes, spise madpakker, instruere grupper m.m.
    • Adgang og indretning, der gør det nemt at mødes, organisere sig og tage afsted på tur – både til lands (løb, MTB, vandring) og til vands (kajak, SUP, kano).

    Derudover er der reserveret ca. 200.000 kr. til supplerende faciliteter i området, såsom:

    • bådebro
    • balancebaner
    • faste orienteringsposter
    • evt. pumptrack eller andre aktivitetsformer

    Disse elementer afhænger af den endelige projektering, men er tænkt som en udvidelse af pavillonens funktion som udgangspunkt for leg, træning og naturoplevelser. (Sankt Hans)

    5. Aktiviteter og anvendelse

    Kommunen forestiller sig, at pavillonen bl.a. skal understøtte: (Sankt Hans)

    • Løb og trailløb
    • Mountainbike og cykelmotion
    • Kajak, kano, SUP og surf på Roskilde Fjord
    • Vandreture og naturoplevelser i Boserup Skov og langs fjorden

    Pavillonen skal kunne bruges til:

    • Mødestart og afslutning på ture (samling af grupper, instruktion, evaluering).
    • Undervisning i natur og friluftsliv for skoleklasser.
    • Sociale fællesskaber: cafeagtigt opholdssted på simple vilkår – et sted at være sammen før og efter aktivitet.
    • Samarbejder på tværs af skoler, foreninger, ungdomstilbud og frivillige initiativer.

    Allerede i dag bruges pladsen ved Centralmagasinet til forskellige kultur- og naturarrangementer i forsøgsordning, og Roskilde Ungdomsskole ”tager forskud” på pavillonen ved at bruge området til outdoor-aktiviteter. (baadklubbenvigen.dk)

    6. Økonomi, organisation og samarbejdspartnere

    Økonomi

    Ifølge projektbeskrivelsen er den forventede økonomi: (Sankt Hans)

    • 1,5 mio. kr. til selve friluftspavillonen.
    • 0,2 mio. kr. til ekstra faciliteter i området (fx bådebro, balancebane, mv.).
    • I alt ca. 1,7 mio. kr. i anlægsomkostninger (friluftspavillonen specifikt; i nyhedsartikel om outdoor-mødestedet angives samlet ramme på 2,15 mio. kr., inkl. yderligere tiltag og reserver). (Sankt Hans)

    Finansiering:

    • Nordea-fonden dækker ca. 50 % af anlægsomkostningerne.
    • Roskilde Kommune finansierer de resterende 50 % samt bidrager med arealer, drift og koordination. (Sankt Hans)

    Organisation

    • Projektejer og projektleder: Roskilde Kommune.
    • Tilknyttet arkitekt: Spektrum Arkitekter, der har været ansvarlige for skitseprojekt og brugerinvolverende proces. (Sankt Hans)
    • Samarbejdspartnere:
      • Danmarks Idrætsforbund (DIF)
      • Friluftsrådet
      • Nordea-fonden
      • Lokale skoler, institutioner og foreninger
      • Roskilde Ungdomsskole og Boserupgård Naturcenter

    I foråret 2024 er der gennemført en række brugerinvolverende workshops, hvor skoler, institutioner, foreninger og andre kommende brugere har været med til at udvikle pavillonens indhold og udtryk. (Sankt Hans)

    7. Tidsplan

    Tidsplanen kan opdeles i følgende faser:

    1. Idé og udvælgelse (nationalt)
       – Roskilde udpeges som én af fem kommuner i fyrtårnsprojektet om friluftspavilloner. (Sankt Hans)
    2. Udviklingsfase (forår 2024)
       – Skitseprojekt og brugerworkshops gennemføres, Spektrum Arkitekter tilknyttes. (Sankt Hans)
    3. Bygge- og anlægsfase (2024–2026)
       – Byggefasen er påbegyndt; planen er, at alle fem pavilloner i landet står færdige og tages i brug senest sommeren 2026. (Sankt Hans)
    4. Drifts- og udviklingsfase (fra 2026)
       – Pavillonen forventes at indgå tæt i den øvrige udvikling af Sankt Hans Vest, herunder aktivitetspladsen ved Centralmagasinet og nye stiforløb (bl.a. Sankt Hans Sti). (Sankt Hans)

    8. Samspil med øvrige planer ved Centralmagasinet

    Planerne for pavillonen skal ses i sammenhæng med flere andre initiativer i og omkring Centralmagasinet:

    1. Aktivitetsplads ved Centralmagasinet
       – Handleplanen for Sankt Hans beskriver, at en aktivitetsplads ved Centralmagasinet igangsættes fra 2024, som del af styrkelsen af parklandskabet og de rekreative funktioner. (Sankt Hans)
    2. Mobilitetsknudepunkt
       – I mobilitetsstrategien for Sankt Hans indgår et mobilitetsknudepunkt ved Centralmagasinet med busstop, delebiler/samkørsel og cykelparkering, hvilket gør det oplagt som startpunkt for ture uden bil. (Sankt Hans)
    3. Kunst og kultur i Centralmagasinet
       – Museet for Samtidskunst og andre aktører bruger allerede Centralmagasinet til udstillinger og projekter, og der er etableret en stor lysprojektion på 15×15 meter på bygningens gavl (”Hvor træerne gror op i himlen”), som lyser hele vinterhalvåret og markerer bygningen som kulturelt ikon. (Sankt Hans)
    4. Arrangementer på pladsen
       – Kommunen anvender i forvejen pladsen ved Centralmagasinet til mindre, udendørs kulturarrangementer; dette forstærkes, når pavillonen giver bedre faciliteter til publikum, artister og arrangører. (Arrangørguiden)

    Friluftspavillonen bliver dermed en brik i et større puslespil, hvor Centralmagasinet og dets omgivelser fungerer som:

    • Port til fjorden og naturen
    • Knudepunkt for bæredygtig transport
    • Kulturelt fyrtårn
    • Mødested for friluftsliv og fællesskaber

    9. Perspektiver og mulige næste skridt

    På baggrund af de tilgængelige planer kan man pege på nogle realistiske perspektiver for de kommende år:

    • Forankring i lokale fællesskaber
       – Etablering af faste aftaler og partnerskaber mellem kommune, skoler, ungdomsskole, naturcentre, foreninger og frivillige, så pavillonen fra start får et stærkt program af aktiviteter.
    • Tilgængelighed og inklusion
       – Fokus på fysisk tilgængelighed (ramper, niveaufri adgang) og tilbud, der kan bruges af mennesker med forskellige funktionsniveauer – i tråd med Sankt Hans’ profil som ”helende rekreativ baghave”.
    • Sammenhæng til Sankt Hans Sti og nye boligområder
       – Pavillonen kan blive naturligt mødested for beboere i de nye boliger (Parkhus, Slottet, almene boliger i Østerhus/Sønderhus m.m.) og for brugere af de nye stiforløb.

    Vidensopsamling
     – Som del af det nationale projekt er der fokus på at samle viden om, hvordan fysiske rammer og mødesteder får flere børn og unge ud i naturen. Erfaringer fra Centralmagasinet kan på sigt bruges i andre bydele og kommuner. (Sankt Hans)

    Hør en Podwalk om Centralmagasinet

  • Niels Jørgen om Østervangskolen

    Niels Jørgen om Østervangskolen

    Podcast-episoden introducerer lytterne til Roskilde-personligheden Niels Jørgen Rasmussen, en tidligere lærer, der tilbragte 37 år på Østervangskolen. Han reflekterer over sin lange karriere, som også inkluderede en periode som museumspædagog ved Vikingeskibshallen, og beskriver Østervangskolen som et sjovt og dynamisk sted præget af forsøgsundervisning og teatertraditioner. Rasmussen, som var uddannet i dansk litteratur og biologi, fremhæver især skolens åbne atmosfære og det kollegiale fællesskab i 60’erne og 70’erne, men nævner også, at det stigende bureaukrati i 90’erne bidrog til hans beslutning om at gå på pension. Endelig berører han sin fortsatte aktivitet som pensionist, herunder hans store interesse for natur, fotografi og maleri.

    Se resume af Podcast

    Lærerliv, Skoleudvikling og Kreativitet på Østervangsskolen

    Artiklen sammenfatter de centrale temaer fra en samtale med Niels Jørgen Rasmussen, en pensioneret lærer, der tilbragte 37 år på Østervangsskolen i Roskilde (1969-2006). Dokumentet belyser den markante kontrast mellem skolens tidlige år, som var præget af pædagogisk frihed, kreativitet og et stærkt socialt fællesskab, og den senere periode, hvor stigende bureaukrati og overadministration førte til Rasmussens pensionering. Østervangsskolen fremstod i 1970’erne og 80’erne som en progressiv institution under ledelse af skoleinspektør Mark Jensen, med en unik kultur centreret omkring teater, elevinddragelse og forsøgsundervisning. De primære årsager til skiftet i arbejdsmiljøet var indførelsen af administrative byrder som elevplaner og en nedprioritering af praktiske aktiviteter som lejrskoler. Samtalen afdækker desuden skolens vedvarende kulturelle arv, herunder de fortsatte årsfester, og giver et indblik i Rasmussens faglige baggrund og fortsatte kreative virke som pensionist.

    ——————————————————————————–

    1. Niels Jørgen Rasmussens Lærergerning: En Oversigt

    Niels Jørgen Rasmussen arbejdede som lærer i 37 år på Østervangsskolen i Roskilde, fra 1969 til sin pensionering i 2006. Han har været pensionist i næsten 20 år.

    • Uddannelse og Faglighed:
      • Uddannet fra Blågård Seminarium i København.
      • Hovedfag i dansk litteratur og biologi, med en særlig interesse for biologien.
      • Tog senere en billedkunstlæreruddannelse i 1980’erne.
      • Kommer fra en lærerfamilie, hvor hans tre søskende også blev lærere.
    • Karriereforløb:
      • Hans primære ansættelse var på Østervangsskolen, som han startede på direkte efter et kort vikariat på Gråbrødskole.
      • Karrieren var afbrudt af en treårig periode som museumspædagog på Vikingeskibshallen, hvor han dog bibeholdt to daglige undervisningstimer på skolen.
      • Han underviste primært fra 4. klassetrin og op og har ført tre klasser hele vejen fra 4. til 10. klasse.

    2. Østervangsskolens Guldalder: Pædagogisk Frihed og Kreativitet

    Rasmussen beskriver de første årtier på Østervangsskolen som en dynamisk og sjov tid, præget af pædagogisk innovation og et stærkt fællesskab. Han anser sin egen tid som lærer for at have været “bedst og sjovest” sammenlignet med sine søskendes erfaringer.

    • En Progressiv Skolekultur:
      • Ledelse: Skoleinspektør Mark Jensen fremhæves som “en rar mand” og “god til at skabe en ny skole”.
      • Innovation: Der var konstant “forsøgsundervisning i gang”. Lærere kunne få en idé, præsentere den for inspektøren og få støtte til at lave en ansøgning.
      • Moderne Rammer: Skolen havde en utraditionel tilgang, hvor eleverne måtte opholde sig indendørs i frikvartererne. Der blev aldrig anvendt eftersidninger (“sveder”).
      • Fællesskab: Lærerkollegiet var ungt (gennemsnitsalder omkring 25-26 år), og der opstod stærke venskaber, som stadig holder. Pensionerede lærere mødes i dag i gruppen “Sølvuglerne”.
    • Teater som Pædagogisk Værktøj:
      • Mark Jensens store teaterinteresse smittede af på skolen, og det blev et krav, at “hver klasse en eller to gange om året skulle lave en eller anden forestilling”. Dette gav eleverne træning i at stå på en scene og opbyggede selvtillid.
      • Årsfester: En stærk tradition med årsfester blev etableret, hvor lærerne i starten selv optrådte. Rasmussen var aktiv som både manuskriptforfatter og især kulissemager.
      • Kreativ Udvikling: Rasmussen udviklede en teknik til hurtigt at tegne store kulisser (50 m² bagtæpper) og involverede elever i malerarbejdet. Han fremhæver en elev, Carsten, der fra 4. klasse viste et exceptionelt talent for rumlig fornemmelse og skyggelægning. Carsten er i dag den smed, der har ansvaret for at konstruere de vugger, som skal bruges til at flytte vikingeskibene til det nye museum.

    3. Skiftende Tider: Bureaukrati og Årsager til Pensionering

    Omkring 1990’erne oplevede Rasmussen et markant skift i arbejdsvilkårene, hvilket gradvist underminerede den arbejdsglæde, der havde præget hans tidlige karriere.

    • Stigende Administration:
      • Indførelsen af “elevplaner” – skriftlige planer for hver enkelt elevs udvikling – oplevedes som en overvældende byrde. Med 120-130 elever i fag som historie og biologi fandt han kravet “fuldstændig gak”.
      • Han beskriver udviklingen som “for meget overadministration” og konkluderer, at arbejdet “blev surt”.
      • Han drager paralleller til lignende kritik af overdokumentation i sygehus- og plejehjemssektoren.
    • Nedprioritering af Praktiske Aktiviteter:
      • Mulighederne for at tage på lejrskole blev begrænset, og kommunen solgte sine lejrskolefaciliteter. Dette gjorde det sværere at arrangere ture, da lærerne mistede kendskabet til de lokale kontakter og faciliteter.
    • Kritik af Senere Udviklinger i Folkeskolen:
      • Lærerlockouten i 2013 betegnes som et “rigtig dumt politisk brud”, som han mener, at lærerstanden aldrig rigtigt kom sig over.
      • Han oplevede en tendens til, at forældre blander sig mere, end de gjorde tidligere i hans karriere.

    4. Faglighed, Fællesskab og Skolens Arv

    Udover teater og den generelle pædagogik var Rasmussen dybt involveret i både sit fag, biologi, og i skolens bredere fællesskab.

    • Fagligt Engagement:
      • Biologi: Han var med til at indrette biologilokalet med en stor samling udstoppede dyr, en metode han i dag anser for forældet.
      • Naturinteresse: Før lærergerningen var han med til at starte Natur & Ungdom i Roskilde og deltog i kortlægning af naturområder på Københavns Vestegn.
    • Skolens Fællesskab:
      • Forældreforeningen: Rasmussen var aktiv i forældreforeningen, som bl.a. stod for etablering af skolens legeplads.
      • Fundraising på Roskilde Festival: Gennem 10-12 år tjente forældreforeningen mellem en halv og en hel million kroner ved at sælge “pizzabrød med rockkost” (et navn opfundet af Rasmussen). Pengene sikrede, at Østervangsskolen kunne tilbyde en ekstra lejrskole om året i forhold til andre kommunale skoler.
    • Østervangsskolens Vedvarende Arv:
      • Traditionen med årsfester eksisterer stadig, nu primært drevet af eleverne, især musikklasserne.
      • Rasmussen har et barnebarn på skolen og har som bedstefar observeret den “selvsikkerhed og selvtillid”, som eleverne udstråler på scenen. Han ser dette som en direkte videreførelse af den kultur, han selv var med til at bygge op, og betegner det som “det dejligste der er bevaret” fra den skole, han værdsatte.

    5. Livet som Pensionist: Et Aktivt og Kreativt Virke

    Efter sin pensionering har Niels Jørgen Rasmussen fortsat et højt aktivitetsniveau med fokus på sine kreative interesser.

    Han er med til at producere podcasts.

    Kunstnerisk Udfoldelse:

    Han har været formand for malergruppen “Onsdagsmalerne” i Roskilde i næsten 25 år.

    Han maler stadig 2-3 billeder om ugen og går til tegning.

    Fotografi:

    Han er en ivrig fotograf med en samling på ca. 90.000 fuglebilleder.

    Han har en særlig interesse i at fotografere Roskilde by, især Domkirken, fra nye og usædvanlige vinkler.

    Andre Aktiviteter:

    Han er med til at producere podcasts.

    Se billederne fra Galleriet
  • Vandtårnet

    Vandtårnet

    Artiklen diskuterer den historiske udvikling af Roskildes vandforsyning, begyndende med en kritisk undersøgelse i 1875, der afslørede elendig brøndvandskvalitet på grund af byens affald. Dette førte til en debat i byrådet, hvor mindretalsudtalelser, der påpegede forurening fra kirkegårde og kloakker, i sidste ende sejrede, hvilket resulterede i beslutningen om at bygge et vandværk og et nyt vandtårn. Kilden beskriver den tidlige distribution via dampmaskine, behovet for vandtårne til at regulere forbruget, og senere udvidelser og moderniseringer, herunder opførelsen af det ikoniske vandtårn “Toppen” i 1950’erne. Selvom “Toppen” oplevede en kolibakterieforureningsskandale i 1967 på grund af et defekt kloakrør, overlevede det og står i dag som et vartegn, mens mange af de ældre vandtårne og værker er revet ned efter etableringen af det mere omfattende Hornsherredværket i 1974.

     

    Se resume af Podcast

    Vandforsyningens Historie i Roskilde: Fra Forurenede Brønde til Ikoniske Vandtårne

    Artiklen sammenfatter historien om Roskildes vandforsyning og dens infrastruktur, baseret på en detaljeret mundtlig beretning. Fortællingen spænder fra sundhedskrisen i 1875, hvor byens brøndvand var stærkt forurenet, til etableringen af det første centraliserede vandværk og de efterfølgende vandtårne. Et centralt omdrejningspunkt er opførelsen af det ikoniske vandtårn “Toppen”, dets innovative konstruktion og den efterfølgende kolibakterie-skandale i 1967, som afslørede sårbarheder i systemet. Dokumentet dækker desuden den gradvise centralisering af forsyningen, kulminerende med åbningen af Hornsherredværket i 1974, hvilket førte til nedrivningen af de fleste ældre vandtårne. Endelig belyses den nuværende situation for “Toppen”, der i dag står tomt, og den offentlige debat om dets fremtidige anvendelse som et bevaringsværdigt vartegn for byen.

    Det er Fors A/S (tidligere Roskilde Forsyning), der leverer drikkevand til langt de fleste borgere i Roskilde Kommune.

    Selve drikkevandet til Roskilde by kommer primært fra disse tre vandværker under Fors:

    • Haraldsborg Vandværk (i Roskilde Kommune)
    • Ågerup Vandværk (i Roskilde Kommune)
    • Hornsherredværket (i Lejre Kommune)

    Derudover findes der en række mindre, lokale vandværker i kommunen (fx Gl. Himmelev Vandværk og vandværkerne i Roskilde Nord som Jyllinge, Gundsømagle m.fl.).

    ——————————————————————————–

    1. Den Tidlige Vandforsyning: Sundhedskrise og Infrastrukturens Fødsel (1875-1900)

    I 1875 stod Roskilde over for en alvorlig sundhedsmæssig udfordring. Kvaliteten af byens vand var blevet en presserende sag, der delte byrådet og skabte bekymring blandt borgerne.

    • Vandkvalitetskrisen: En undersøgelse viste, at mens kildevandet var acceptabelt, var vandet i byens brønde af “elendig” kvalitet. Dette skyldtes, at byen hvilede på århundreders affald, den såkaldte “kultursvamp”. Omkring 200 borgere havde formelt klaget over vandets kvalitet.
    • Politisk Uenighed: Et flertal i byrådet ønskede at istandsætte de eksisterende brønde for 4.000 kr., en løsning, som en vandinspektør dog ikke kunne garantere ville forbedre vandkvaliteten tilstrækkeligt. Et flertal i vandudvalget kunne derfor ikke anbefale denne løsning.
    • L. Hansens Afgørende Argumentation: Byrådsmedlem L. Hansen fremlagde en mindretalsudtalelse med en videnskabeligt funderet og dramatisk appel, der blev afgørende for beslutningen. Han argumenterede:
    • Etablering af Første Vandværk: Med henvisning til koleraepidemien i London i 1854 og støttet af data fra laboratorier og læger, argumenterede Hansen for et nyt vandværk baseret på sundhed og økonomi. Han estimerede omkostningerne til 130.000 kr. og overbeviste byrådet, som besluttede at opføre et vandværk for enden af Støden, nær Hellig Kors kilde.
    • Infrastruktur og Distribution:
      • En dampmaskine pumpede vandet ud i ledningsnettet ca. 12 timer i døgnet.
      • I 1880 var ca. 200 ud af 350 husstande tilsluttet. Byen havde på dette tidspunkt 5.893 indbyggere.
      • Systemet bestod af 5,7 km vandledning, og hver husstand havde kun én taphane.
    • Det Første Vandtårn: For at udjævne forbruget og sikre vand om natten blev et vandtårn nødvendigt. St. Laurentii Tårnet (Rådhustårnet) blev overvejet, men var ikke tilstrækkeligt. Derfor blev der i 1880 opført et vandtårn i Jernbanegade, designet med inspiration fra Gåsetårnet i Vordingborg. I 1897 blev der tilføjet et identisk tårn, hvilket skabte Roskildes “tvillingevandtårn”.
    • Andre Anvendelser: Byrådet installerede brandhaner og opkrævede en vandskat på 20 øre pr. 1.000 kr. i ejendomsforsikring fra de ejendomme, der kunne drage nytte af dem. I 1887 anmodede Sundhedskommissionen om, at rendestenene blev skyllet med vand fra brandhanerne to gange om ugen for at fjerne affald, da byen endnu ikke havde kloakker.

    2. Ekspansion og Decentralisering (1900-1945)

    I første halvdel af det 20. århundrede voksede behovet for vand markant, hvilket førte til en decentraliseret udbygning af forsyningen med flere selvstændige anlæg.

    • Nye Behov: Tilladelsen til at installere vandskyllende toiletter fra 1907 medførte et stort pres på vandkapaciteten.
    • Decentraliserede Anlæg: Flere store aktører etablerede deres egne vandforsyninger:
      • DSB: Opførte et firkantet, gult vandtårn på rangerterrænet til at forsyne damplokomotiverne. Det blev revet ned i 1985.
      • Sygehuset, garverierne og svineslagterierne: Etablerede egne boringer som nødforsyning.
      • Vaskeriet på Maglegårdsvej: Havde sit eget arkitektonisk markante, funktionalistiske vandtårn og en boring, der leverede særligt blødt vand til vaskeprocessen.
    • Nye Kommunale Tårne: I 1916 blev vandtårnet “Tårnvang” bygget på Køgevej med en kapacitet på 300 kubikmeter og et vandspejl i 65-70 meters højde.
    • Teknologisk Udvikling: I 1944 begyndte man at bore ned i 120 meters dybde i kalklaget, hvilket nødvendiggjorde luftning og filtrering af råvandet for første gang.
    • Samarbejde med København: Københavns Vandforsyning anlagde i 1936 et stort vandværk i Lejre. Roskilde indgik en aftale om at kunne aftage vand på favorable vilkår, en mulighed man benyttede sig af frem til 1974. Fordelingsstationen lå på Skt. Ibsvej, hvor Roskilde Miniby i dag er placeret.

    3. “Toppen”: Et Nyt Vartegn for Roskilde (1945-1960)

    Efter Anden Verdenskrig var byens ledningsnet utilstrækkeligt, og især de højtliggende bydele oplevede vandmangel om sommeren. Løsningen blev opførelsen af et nyt, ambitiøst og moderne vandtårn.

    • Behovet for et Nyt Tårn: Det eksisterende ledningsnet var fra starten underdimensioneret. Selvom der blev etableret tre trykforøgeranlæg, var det ikke nok til at løse problemerne.
    • Ambitiøse Planer: Projektet for det nye vandtårn inkluderede ikke kun vandforsyning, men også en svømmehal og en restaurant på toppen.
    • Navnekonkurrence: En offentlig konkurrence resulterede i navnet “Toppen”. Blandt de andre forslag var “Den flyvende hollænder”, “Himmelbar”, “Padehatten” og “Stormfulde højder”.
    • Innovativ Konstruktion: Byggeriet blev udført af H. Pihl & Søn. Metoden var avanceret: Bunden blev støbt først, og derefter blev konstruktionen løftet ca. 60 cm om dagen af 16 store donkrafte, mens præfabrikerede betonblokke blev indstøbt i søjlerne. Hver søjle blev designet til at bære en vægt svarende til 15 store lokomotiver. Processen blev beskrevet i Ingeniørens Ugeblad i 1959.
    • Et Nyt Vartegn: Vandtårnet blev hurtigt et nyt, markant vartegn for Roskilde, synligt fra den nye motorvej. Ford var så interesseret i eksponeringen, at de sikrede sig reklamepladsen på tårnet.

    4. Kolibakterie-skandalen i 1967

    Den 16. maj 1967 blev Roskildes borgere mødt med et kogepåbud, da der blev fundet kolibakterier i drikkevandet. Fundet udløste en omfattende undersøgelse for at finde forureningskilden.

    • Første Mistanke: Mistanken rettede sig i første omgang mod restauranten på “Toppen”, hvor man frygtede, at utætte toiletter forurenede vandbeholderen nedenunder. En folkesanger på Promenaden opsummerede stemningen med sangen:
    • Fejlfinding: Man fandt et defekt kloakafløb på restauranten, der sivede ned gennem et lag lecanødder og betonloftet til vandbeholderen. Men selv efter at alle kloakrør var fjernet, blev der fortsat fundet kolibakterier i ledningsnettet.
    • Den Virkelige Kilde: Mistanken samlede sig nu om det gamle Hellig Kors Vandværk. Undersøgelser afslørede, at forureningen stammede fra gamle overløbs- og tilbageløbsrør ved samlebrønden, som lå tæt på et kloakrør. Ved kraftige regnskyl blev kloakvand presset ind i drikkevandssystemet.
    • Løsningen: De problematiske rør blev omlagt, hvilket stoppede forureningen. Samtidig blev der foretaget omfattende sikringstiltag på “Toppen”: restauranten fik nye afløb med underliggende tagrender, og der blev lagt et nyt, helsvejset linoleumsgulv som en membran oven på vandbeholderens loft. Der blev også etableret et nyt trappetårn som nødudgang.

    5. Centralisering og Modernisering: Hornsherredværkets Tidsalder

    Fra 1970’erne gennemgik Roskildes vandforsyning en gennemgribende centralisering, der gjorde de mange små vandværker og ikoniske vandtårne overflødige.

    • Et Fragmenteret System: Før kommunalreformen i 1970 bestod forsyningen af 12 kommunale vandværker, 8 private vandværker og 6 store anlæg til institutioner og erhverv. Efter reformen kom yderligere tre kommunale værker til.
    • Hornsherredværket (1974): Opførelsen af det store, moderne Hornsherredværk markerede et vendepunkt. Forud for etableringen blev der udført et omfattende registreringsarbejde af ca. 800 brønde og boringer i området for at dokumentere effekten af prøvepumpninger og fastsætte erstatninger.
    • Unik Anlægsmetode: To 7-800 meter lange plastikrør blev fremstillet i Norge, bugseret over havet og ned gennem Roskilde Fjord. Her blev de fyldt med vand og sænket ned i en udspulet rende på fjordbunden. Vandet pumpes fra værket til et underjordisk magasin ved Margrethehåb og videre til “Toppen”.
    • Nedrivning af de Gamle Tårne: Med det nye, centraliserede system blev de gamle vandtårne overflødige og systematisk revet ned:
      • Bakkedragets Vandtårn: Sprængt af ingeniørregimentet den 3. juli 1956.
      • Dobbeltvandtårnene i Jernbanegade: Revet ned i 1972.
      • Vandtårnet på Køgevej (“Tårnvang”): Revet ned i 1973.
      • Hedegårdens Vandværks tårne: Tårnet ved Rønøs Allé blev revet ned i 1990’erne, og Trehøjeværket på Københavnsvej blev revet ned i 1975.

    6. Vandtårnets Fremtid og Arv

    I dag er “Toppen” ikke længere en aktiv del af vandforsyningen. Dets funktion er overtaget af pumper, der opretholder trykket i ledningsnettet, og tårnet står tomt.

    Søgen efter Ny Anvendelse: Der er igangsat en proces for at finde en ny funktion til bygningen. En gruppe har indkaldt til et åbent møde den 29. september for at indsamle idéer fra borgerne om tårnets fremtidige brug. Dette understreger bygningens fortsatte betydning som et vartegn og et samlingspunkt for Roskilde.

    En Ikonisk Bygning: Der er bred enighed om, at vandtårnet er for “flot og særpræget” til at blive revet ned som sine forgængere.

    Se billeder af Vandtårne i Galleriet
  • Stændertorvet – Før og Nu

    Stændertorvet – Før og Nu

    Stændertorvet er Roskildes centrale plads mellem Domkirken, Det Gule Palæ/Palæet, Byens Hus og gågaderne Skomagergade/Algade. En del af torvet bruges stadig til parkering, men størstedelen er i dag en granitbelagt, fleksibel plads til markeder, events og ophold.(Wikipedia)

    Se rapport

    Nedenfor får du en samlet rapport om:

    • historisk udvikling
    • større renoveringer i nyere tid
    • nutidig anvendelse
    • parkeringsforhold
    • forklaringen på navnet Stændertorvet

    2. Historisk udvikling

    2.1 Fra kirkeplads til torv

    • Før reformationen lå Skt. Laurentii Kirke med kirkegård der, hvor den vestlige del af torvet ligger i dag.
    • Efter reformationen blev kirke og kirkegård revet ned, og der opstod en ny, trekantet plads – blot kaldt Torvet.(Wikipedia)
    • Pladsen lå op mod Algade, som var byens vigtigste handelsgade.(Wikipedia)

    Det er altså først efter 1500-tallet, at der overhovedet er et egentligt torv her.

    2.2 Rådhustorvet og Nytorv

    Udviklingen kan groft skitseres sådan:(Wikipedia)

    • 1735 – et nyt rådhus opføres ud til pladsen.
    • 1800-tallets begyndelse – pladsen omtales som Rådhustorvet.
    • 1835 – en række huse foran Det Gule Palæ rives ned, og Nytorv anlægges øst for Rådhustorvet.
    • 1884 – det gamle rådhus rives ned, og Rådhustorvet udvides.
    • 1908 – husene, der stadig adskiller Rådhustorvet og Nytorv, fjernes. Der opstår ét stort torv, men navnene Rådhustorvet (vest) og Nytorv (øst) bruges fortsat.
    • 1911 – der anlægges en stor have på pladsen, som optager det meste af torvet.
    • 1932 – haveanlægget fjernes igen, og der etableres et samlet, åbent torv.

    Torvet har altså pendlet mellem at være grønt anlæg og åben plads.

    2.3 Fra Nytorv til Stændertorvet

    Her kommer navnehistorien ind:

    • 1921 – borgmester I.C. Sørensen omdøber Nytorv til Stændertorvet med henvisning til de rådgivende stænderforsamlinger (provinsialstænderne), som mødtes i Det Gule Palæ ved torvet i 1830-40’erne.(Wikipedia)
    • 1955 – byrådet beslutter, at hele pladsen fremover skal hedde Stændertorvet; navnet Nytorv forsvinder officielt.(Wikipedia)

    3. Hvorfor hedder det Stændertorvet?

    3.1 Stænderforsamlingerne i Roskilde

    I 1830’erne oprettede kongen fire rådgivende stænderforsamlinger – en slags tidlig, regional “mini-rigsdags-model”:(Danmarkshistorien | Lex)

    • én i Roskilde (for Sjælland og øerne)
    • én i Viborg
    • én i Slesvig by
    • én i Itzehoe

    Forsamlingerne var ikke folkevalgte i moderne forstand, men bestod af godsejere, grundejere og bønder med jord. De var kun rådgivende, men de fik stor betydning for udviklingen mod demokrati, fordi de skabte en legitim scene for politiske debatter.

    I Roskilde mødtes stænderforsamlingen i Det Gule Palæ lige ved torvet. Det gav byen en nationalpolitisk betydning igen i årene 1835-1848.(Danmarkshistorien | Lex)

    3.2 Navnet Stændertorvet

    Da man i 1900-tallet skulle finde et navn, der pegede på torvets særlige historiske og politiske rolle, valgte man at opkalde det efter stænderforsamlingen:

    • 1921: Nytorv → Stændertorvet (østlige del)
    • 1955: Hele pladsen får officielt navnet Stændertorvet

    Kort sagt:
    Det hedder Stændertorvet, fordi det ligger ud for Palæet, hvor den sjællandske stænderforsamling mødtes i 1830-40’erne, og navnet skulle markere Roskildes rolle i Danmarks politiske historie.(Wikipedia)

    4. Renovering og omdannelse i nyere tid

    4.1 Konkurrence og investering

    I 2010 udskrev Roskilde Kommune en åben idékonkurrence om en helhedsplan for Stændertorvet og den centrale bymidte. Der kom hele 47 forslag, hvilket siger noget om interessen i arkitekt- og landskabsbranchen.(Estate Media –)

    I 2011 besluttede kommunen at:

    • gennemføre det vindende projekt
    • investere ca. 20 mio. kr. i ombygning og modernisering af Stændertorvet
    • gennemføre arbejdet i tre etaper:
      1. den østlige halvdel
      2. selve torvearealet ved det gamle rådhus
      3. begyndelsen af gågaden og området omkring springvandet.(Din Avis)

    Der blev samtidig sat mange mio. kr. af til arkæologiske udgravninger, fordi området ligger lige ved den gamle kongsgård fra Harald Blåtands tid og forventes at indeholde rige fund fra vikingetid og middelalder.(Din Avis)

    4.2 Projektet godkendes og justeres

    • 2012 – byrådet godkender det konkrete projekt.(Lovguiden)
    • Projektet beskrives som en oprydning og omdannelse af pladsen:
      • fjernelse af slidte eller dominerende elementer
      • ny belægning
      • bedre sammenhæng mellem Domkirke, Palæet og Byens Hus
      • mulighed for parkering, busstoppested, siddepladser, café/kiosk og fleksible arrangementer.(Lovguiden)

    Et centralt stridspunkt var anlægget “Tingstedet” – fire granitbænke og otte lindetræer fra 1911:

    • oprindeligt var planen at fjerne både træer og bænke
    • byrådet ønskede “Tingstedet” bevaret i en eller anden form
    • i 2013 gives dispensation til at fælde de otte lindetræer, som vurderes i dårlig stand
    • bænke og idéen om et “tingsted” flyttes til et andet område på torvet.(Lovguiden)

    Der var klager over, at projektet burde kræve en ny lokalplan, men Planklagenævnet afviste dem som for sene og lagde til grund, at projektet primært handlede om forskønnelse og ikke ændrede torvets overordnede funktion eller udsigten til Domkirken.(Lovguiden)

    4.3 Den fysiske omdannelse (2014–2016)

    Ifølge Wikipedia blev den store renovering fysisk gennemført fra 2014 og torvet indviet i 2016.(Wikipedia)

    Hovedtræk:

    • Belægning: torvet fik en ensartet, fast granitbelægning (natursten, bl.a. bornholmsk granit).(Zurface)
    • Plantekasser og træer: adgang og trafik reguleres bl.a. med store plantekasser (STUB-kasser) med forskellige træarter, der grønner den ellers stenede plads.
    • Fjernelse/omplacering af gamle anlæg: havepræget og de gamle lindetræer fra “Tingstedet” forsvinder eller flyttes, så pladsen opleves mere åben.(Lovguiden)
    • Småbygninger: der etableres en lille kiosk/café på ca. 14 m² og en overdækning ved busstoppestedet (ca. 75 m²), tilpasset hensynet til helhed og udsyn.(Lovguiden)
    • Fleksibilitet: færre niveauspring og kantsten gør det lettere at bruge torvet til marked, koncerter, events og udeservering – og nemmere at komme rundt med f.eks. kørestole og barnevogne.(Lovguiden)

    Resultatet er et stort, sammenhængende byrum med Domkirken som dramatisk bagtæppe, men stadig med plads til både biler, boder og mennesker.

    5. Anvendelse i dag

    5.1 Markedsplads og torvedage

    Stændertorvet er fortsat en klassisk markedsplads:

    • Torvedage hver onsdag og lørdag – typisk kl. ca. 8–14/15 (lidt forskelligt alt efter kilden).(roskildehandel.dk)
    • Varer: frugt og grønt, blomster, ost, fisk, brød, kunsthåndværk, loppesager osv.(roskildehandel.dk)
    • Stadepladser kan lejes på dagsbasis eller sæsonvis; kommunen har detaljerede takster og regler for, hvad man må sælge.(roskilde.dk)

    5.2 Events og kultur

    Kommunens arrangørguide beskriver Stændertorvet som en central, granitbelagt arrangementsplads på 5.645 m², oplagt til:(arrangoerguide.roskilde.dk)

    • musik, sang og dans
    • politiske og humanitære arrangementer
    • andre kulturelle events

    Der gælder særlige hensyn:

    • torvedage onsdag/lørdag begrænser store events
    • ingen musik mellem kl. 11–12 lørdag pga. vielser i Byens Hus
    • alkoholforbud på torvet.(arrangoerguide.roskilde.dk)

    Kommunen og Roskilde Handel bruger torvet aktivt, bl.a.:

    • Sommerliv på Stændertorvet: i juli–august 2025 omdannes torvet til et grønt sommerbyrum med spejlpavilloner, store sandkasser, lege- og opholdsområder, scene med domkirken som bagtæppe og en masse aktiviteter.(VisitDenmark)
    • Roskilde Middelalderdage: historiske events, der udnytter torvets placering ved Domkirke og middelalderlige strukturer.(VisitDenmark)
    • Julemarked og juletræstænding i december, med boder og stort juletræ på pladsen.(Wikipedia)

    5.3 Offentlig kunst og byrumselementer

    På torvet står flere markante kunst- og byrumselementer:

    • Schmeltz’ springvand (1895), med motiver fra Roskildes byvåben.(Wikipedia)
    • Bronzeskulpturen “Roar og Helge” (1939) ved Domkirkemuren/Palæet – med reference til sagnkongerne, der ifølge traditionen regerede fra Roskilde.(Wikipedia)
    • Mindesten for besættelsen (1955).(Wikipedia)

    Det er med til at gøre torvet til både hverdagsrum og et sted, hvor byens historiske lag er synlige.

    6. Parkeringspladser på og omkring Stændertorvet

    6.1 Parkering på Stændertorvet

    Ifølge Wikipedia bruges en del af pladsen fortsat til parkering.(Wikipedia)
    Det understøttes af kommunens arrangørguide, der bl.a. skriver, at arrangører selv skal betale for afspærring af parkeringsareal, når de låner torvet til større events.(arrangoerguide.roskilde.dk)

    Det tyder på:

    • der er fortsat egentlige p-pladser på en del af torvets areal (bl.a. i den østlige del mod Danske Bank),
    • men de er integreret i den plane granitflade, så området kan omlægges midlertidigt til markeds- og eventbrug.

    Der har løbende været lokalpolitisk debat om, hvorvidt p-pladserne på selve Stændertorvet skulle nedlægges permanent, men der er ikke truffet en fuldstændig “bilfri” beslutning – p-arealerne er stadig i funktion.(Facebook)

    6.2 Parkering i bymidten generelt

    For besøgende til Stændertorvet er det vigtigste nok de generelle regler for Roskildes bymidte:

    • Bymidten (inkl. området omkring Stændertorvet) er en parkeringszone med betalingsparkering, men de første 2 timer er gratis på kommunale pladser.(roskilde.dk)
    • Man skal registrere sin parkering via app eller automat; overskrides 2 timer, betaler man for den efterfølgende tid efter en trappemodel.(roskilde.dk)
    • Roskilde Handel og kommunen fremhæver, at der er mere end 2.000 (gratis) p-pladser i og omkring bymidten – både egentlige p-pladser og kantstensparkering.(roskildehandel.dk)

    Konkret betyder det:

    • Du kan ofte parkere relativt tæt på Stændertorvet, uden at det koster noget de første to timer.
    • Ved større arrangementer kan nogle af pladserne på selve torvet være spærret af, så det er værd at orientere sig på kommunens p-kort eller skilte i gaden.

    7. Kort opsummering

    En del af torvet bruges fortsat til parkering, som efter bymidtens fælles regler er gratis de første 2 timer, mens resten af bymidten tilbyder et stort antal supplerende p-pladser.(Wikipedia)

    Stændertorvet opstod efter reformationen, da Skt. Laurentii kirke og kirkegård blev revet ned; i første omgang hed det blot Torvet.(Wikipedia)

    Pladsen var senere opdelt i Rådhustorvet og Nytorv, som over tid blev slået sammen til én stor plads, der i 1955 officielt fik navnet Stændertorvet.(Wikipedia)

    Navnet henviser til de rådgivende stænderforsamlinger for Sjælland og øerne, som mødtes i Det Gule Palæ ved torvet i 1830-40’erne og markerer Roskildes rolle i Danmarks politiske historie.(Wikipedia)

    I 2000-tallet gennemførte kommunen en større omdannelse efter en arkitektkonkurrence: ca. 20 mio. kr., omfattende arkæologiske udgravninger, ny granitbelægning, plantning af træer i plantekasser, fjernelse/flytning af det gamle “Tingstedet”-anlæg og etablering af kiosk/scenebygninger – med fokus på en åben, fleksibel plads og bevaret udsigt til Domkirken.(Din Avis)

    I dag bruges Stændertorvet som aktiv markedsplads med torvedage onsdag og lørdag, som kultur- og eventplads (Sommerliv, julemarked, Middelalderdage m.m.) og som opholdsrum midt i bymidten – med kunstværker som Schmeltz’ springvand og “Roar og Helge”.(roskildehandel.dk)

    Se blomsterne på Stændertorvet i Galleriet
    Se alle billederne fra Stændertorvet i Galleriet
    Kommentar om Blostervældet på Stændertorvet

    Blomsterne

    Det er hele året en fornøjelse at se, hvordan kommunens gartnerafdeling kan lave den ene flotte blomsterudsmykning efter den anden ved muren ind til Palæets have. Altid er der noget at glædes over, og altid en ny inspiration lige fra de første forårsplanter til sensommerens pragt. Altid med nye varianter af kendte sorter, og altid i nye, spændende plante-og farvekombinationer.

    Mange borgere stiller gerne op, når der skal skiftes blomsterløg, så kan glæden fortsætte derhjemme. Også blomsterkummerne andre steder i byen er afvekslende pletskud!

    Man kan roligt sige at gartnerafdelingen fortjener roser !!

    Foto Niels Jørgen Rasmussen

  • Hestetorvet – Før og Nu

    Hestetorvet – Før og Nu

    Hestetorvet er i dag Roskildes vigtigste ankomstplads fra stationen og bindeleddet mellem togtrafikken, Algade og Kulturstrøget – men pladsen har været igennem en lang rejse fra middelalderens hestemarked, over bilens tidsalder som parkeringsplads, til nutidens og fremtidens grønne byrum.

    Se rapport

    Her kommer en rapport om:

    • historisk udvikling
    • renoveringer og omdannelser
    • kunst og byliv
    • parkering (før og nu)
    • aktuelle planer for Hestetorvet

    1. Beliggenhed og rolle i byen

    Hestetorvet ligger lige øst for den historiske bykerne, med:

    • Algade mod nord
    • Gråbrødre kapel og kirkegård mod vest
    • Jernbanegade og Roskilde Station mod syd
    • gaden Hestetorvet mod øst (Wikipedia)

    Pladsen er dermed overgang mellem middelalderbyen, stationsområdet og Gråbrødre Kirkegård. I dag fungerer den primært som:

    • ankomstplads til stationen
    • forplads til Algade/strøget
    • opholds- og møderum med caféer, kunst og byliv (BygTek.dk)

    2. Historisk udvikling

    2.1 Middelalder og tidlig moderne tid – hestemarked ved Røde Port

    Det næstældste torv i Roskilde er Hestetorvet, anlagt lige inden for Røde Port, byens østlige grænse. Her blev der solgt stude, grise og heste, og torvet regnes sammen med torvene i Ribe og Odense som blandt landets ældste hestetorve. (roskildesudvikling.dk)

    På kort fra 1600- og 1700-tallet kaldes området “Hestemarket”, altså en funktionsbeskrivelse snarere end et egentligt navn. Først i Trap Danmark 1859 dukker navnet “Hestetorvet” op; senere bruges både “Hestetorvet” og “Svinetorvet”. (roskildesudvikling.dk)

    Omkring 1840 beskrives pladsen som en lidt rå markedsplads med små huse og gelændere, hvor man kunne binde hestene, når der var marked. (Roskilde Historie)

    2.2 Jernbanens tid – byens østlige port

    Med jernbanens ankomst i midten af 1800-tallet blev Hestetorvet for alvor byens østlige indgang. Værtshuset ”Lygten” ved Hersegade/Hestetorvet blev revet ned i 1844, og i stedet kom restauranten og senere hotellet ”Løven”, målrettet de nye togpassagerer. (Roskilde Historie)

    Torvet blev også kulisse for store begivenheder. Et kendt eksempel er Christian 9.s ligtog i 1906, hvor kortegen bevæger sig fra stationen over Hestetorvet og videre ad Algade til domkirken. (Lex)

    3. Bilernes torv og parkeringsanlægget (ca. 1945–1994)

    Efter 2. verdenskrig slog bilismen igennem, og Hestetorvet blev i stigende grad taget i brug som parkeringsplads.

    • 1945: Skulpturen Hestebrønden af Karl Hansen Glem opføres som minde om torvets funktion som handelsplads. (Wikipedia)
    • Kommunen lejer/indgår kontrakt om at bruge hele torvet som parkeringsplads i 30 år. (Wikipedia)

    I 1958 beslutter kommunen at etablere et to-etagers underjordisk parkeringsanlæg, og torvet graves op. Anlægget stod færdigt i 1962 og omfattede:

    • overdækket torv (tag over pladsen)
    • parkeringskælder i to etager
    • ny butiksbygning mod Algade
    • arkæologiske undersøgelser i forbindelse med byggeriet (Wikipedia)

    Det overdækkede Hestetorv blev et meget bil- og butikssorienteret byrum, typisk for 1960’ernes trafikprioritering.

    4. Fra garage til byrum – omdannelsen i 1990’erne

    I 1994 fjernes garageanlægget og overdækningen igen. Man åbner torvet mod himlen og restitu­erer det som en mere klassisk byplads. Samtidig opføres en ny forretningsbygning mod Algade, tegnet af arkitekt Karsten Nagel. (Roskilde Historie)

    Denne omdannelse markerer et skifte fra “bilernes torv” til et byrum med fokus på fodgængere, handel og ophold – dog stadig med vægt på funktion som ankomstplads til stationen.

    5. Kunst, identitet og midlertidige projekter

    5.1 Hestebrønden

    Hestebrønden fra 1945 blev opstillet midt på torvet som en skulpturel markering af den gamle markedsfunktion. Brønden er udført af den lokale billedhugger og stenhugger Karl Hansen Glem og knytter således pladsens identitet til både hestehandelen og byens egen kunsthistorie. (Visit Fjordlandet)

    5.2 Roskildekrukkerne (1999)

    Den stærkeste visuelle signatur på Hestetorvet i dag er Roskildekrukkerne:

    • tre 5 meter høje stentøjskrukker, samlet vægt ca. 24 tons
    • skabt af kunstneren Peter Brandes
    • opsat i 1999 som gave fra Stryhn’s Leverpostej A/S i anledning af Roskildes 1000-års jubilæum (gaven blev besluttet 1998; afsløring 12. juni 1999) (roskildekunstforening.dk)
    • står i et lavt vandbassin mellem stationsbygningen og strøget

    Krukkerne er glaseret i blålige og bronzetoner og refererer formmæssigt til antikke amforaer. Den krukke, der står nærmest stationen, bærer udskrift af et digt af Henrik Nordbrandt om Roskilde og Dronning Margrete I. (Visit Fjordlandet)

    Roskildekrukkerne fungerer i dag som et af byens mest genkendelige vartegn – især for dem, der ankommer med tog. (Wikipedia)

    5.3 Midlertidige installationer og byliv

    Hestetorvet har løbende været brugt til midlertidige kunst- og byrumsprojekter, bl.a.:

    • “Fra festival til Hestetorvet” (2017), hvor plantemobiler og træstammer fra Roskilde Festival blev flyttet til pladsen som grønne opholdsøer i sommerperioden.
    • Kunstvandringer og formidling af byens kunst, hvor Hestetorvet ofte er startpunkt (f.eks. ruten “Kunst i byen” og forskellige guidede ture via VisitFjordlandet og lokale aktører). (Visit Fjordlandet)

    6. Nuværende anvendelse

    I dag bruges Hestetorvet primært som:

    • stationsforplads – overgang mellem tog/bus og bymidten
    • opholds- og møderum med bænke, caféernes udeservering og kunstværker
    • adgangsrum til Gråbrødre Kirkegård og Kulturstrøget

    Området omkring torvet er tæt forbundet med detailhandel i Algade, med restauranter, selskabslokaler og mindre butikker på og omkring pladsen. (Wikipedia)

    7. Parkering – før, nu og omkring Hestetorvet

    7.1 Historisk parkering under torvet

    Som nævnt var en stor del af torvet fra 1950’erne til 1990’erne dedikeret til bilparkering:

    • 1950’erne: åben parkeringsplads på selve torvet
    • 1958–1962: etablering af to-etagers parkeringskælder og overdækning (Wikipedia)
    • ca. 1962–1994: torvet fungerer reelt som tag over garageanlægget

    Da anlægget fjernes i 1994, forsvinder den direkte parkering på Hestetorvet til fordel for et mere opholdsorienteret byrum. (Roskilde Historie)

    7.2 Parkering i dag – omkring Hestetorvet

    I dag er der kun meget begrænset parkering direkte på Hestetorvet; bilerne henvises i stedet til øvrige bymidtepladser og P-huse. Kommunen og handelslivet beskriver bl.a.:

    • generelt i bymidten: 2 timers gratis parkering på kommunale pladser med mulighed for at købe ekstra tid; registrering via automater eller apps (EasyPark, ParkPark, ParkMan, ParkOne, OK) (Visit Fjordlandet)
    • større P-tilbud tæt på Hestetorvet, fx
      • P-hus Sortebrødre Plads (ca. 200 pladser, flere etager, ingen tidsbegrænsning på de nederste niveauer) (Sweco Denmark)
      • overfladepladser ved Ny Østergade, Kong Magnus Vej, Roskilde Havn m.fl. (roskildehandel.dk)

    Kommunens parkeringsplaner arbejder med samlet oversigt over P-pladser, handicappladser og ladestandere, så bymidten – inkl. Hestetorvet – kan friholdes mest muligt for almindelig langtidsparkering og i stedet bruges til ophold og byliv. (roskilde.dk)

    8. Fremtidige planer og igangværende omdannelse

    Hestetorvet står foran endnu en større forandring som led i kommunens samlede strategi for bymidten.

    8.1 Den dynamiske bymidte og Kommuneplan 2025–2037

    I strategien “Den dynamiske bymidte” og Kommuneplan 2025–2037 beskrives en vision om en levende, grøn bymidte med stærkt handels-, kultur- og byliv. Området omkring Algade og Hestetorvet har allerede undergået stor udvikling i de sidste 10 år, bl.a. med fortætning ved Sortebrødre Plads. (roskilde.dk)

    Her fremgår bl.a.:

    • Hestetorvet indgår i en 2. etape, der skal sammentænkes med
      • nyt S-togsperronanlæg ved stationen
      • byudvikling i Ny Østergade
    • fokus på mere kultur- og byliv samt styrket samarbejde mellem handel, kulturaktører og kommunen (roskilde.dk)

    8.2 MASU Planning-projektet: Algade og Hestetorvet

    Roskilde Kommune har udskrevet og afgjort et udbud om fornyelse af Algade og Hestetorvet. Landskabsarkitektfirmaet MASU Planning står bag projektet, der bl.a. skal:

    • forbedre funktionaliteten
    • styrke bylivet
    • fremme “bynaturen” med flere træer og grønne arealer
    • skabe bedre og mere inviterende opholdsmuligheder
    • integrere kunst, leg og bevægelse i byrummet (BygTek.dk)

    For Hestetorvet betyder det konkret ifølge de nyere artikler:

    • flere træer og frodige plantefelter
    • grønne “lommer”, der skærmer mod trafikstøj
    • nye møbler og opholdspladser
    • en ny hesteskulptur, der skal ære torvets historiske rolle som hestemarked (Dansk Byudvikling)

    Projektet lægger vægt på:

    • genanvendelse af materialer
    • reduktion af klimabelastning i anlægsarbejdet
    • at binde Hestetorvet og Algade sammen til ét sammenhængende by- og gaderum (shp.dk)

    Artikler fra august 2025 omtaler projektet som igangværende/under udførelse. (Dagens Byggeri)

    9. Samlet vurdering

    Set over tid kan Hestetorvet beskrives i tre hovedfaser:

    1. Markedspladsen ved byporten
      • middelalderens og 1800-tallets hestemarked
      • plads med små huse, gelændere til heste og senere jernbanestation som ny “byport”.
    2. Bilernes og parkeringsanlæggets torv
      • efterkrigstidens parkeringsplads og underjordiske garageanlæg (1962–1994)
      • fokus på bilparkering og overdækket butikstorv.
    3. Kunst- og opholdstorvet – og den grønne bymidte
      • fjernelse af garageanlæg, etablering af byrum med kunst (Hestebrønden og Roskildekrukkerne)
      • i dag primært ankomstplads, opholdsrum og kunstplads
      • i fremtiden et endnu grønnere, mere sammenhængende byrum med stærkt byliv og forbedrede forbindelser til stationsområdet og Ny Østergade.

    Kort resumé

    Kommunen er i gang med et stort fornyelsesprojekt for Algade og Hestetorvet (MASU Planning), der skal gøre området grønnere, mere indbydende og bedre for gående, cyklister og byliv – bl.a. med flere træer, nye opholdszoner og en ny hesteskulptur.

    Hestetorvet er en af Danmarks ældste markedspladser og opstod som hestemarked ved Røde Port.

    Med jernbanen blev pladsen Roskildes østlige indgang og kulisse for store begivenheder.

    I 1950’erne–60’erne blev torvet omdannet til overdækket parkeringsanlæg med to etager under jorden; anlægget blev fjernet i 1994.

    I dag er torvet et åbent byrum med kunstværkerne Hestebrønden og især Roskildekrukkerne (Peter Brandes, 1999), caféer og opholdspladser.

    Parkering er flyttet væk fra selve torvet til omkringliggende P-pladser og P-huse (bl.a. Sortebrødre Plads); generelt er der 2 timers gratis parkering i bymidten med mulighed for tilkøb.

    Se billederne fra Hestetorvet i Galleriet