Syd for Banens portal

Start

Forfatter: Peter Ottesen

  • Roskilde MiniBy

    Roskilde MiniBy

    Mange mennesker kender godt modellen af Roskilde som den så ud i 1400-tallet. Modellen ligger på Sankt Ibs Vej tæt ved rundkørslen ved havnen. Den er beskyttet af en overdækket pavillon.

    Der er måske også en del mennesker som ikke kender den. 

    Vi er fascinerede og synes at den er værd at fortælle om og vi har derfor lavet to ting for at fortælle om Roskilde Miniby. 

    Det ene er en podcast på cirka 23 minutter, som fortæller en masse om middelalderbyen. 

    Det andet er en kort tre minutters video, hvor vi fortæller om de mange markante bygninger på modellen. 

    Det er også et af vore mange forsøg på at afprøve mulighederne for at formidle. 

    Se resume af Podcast

    Dette lyduddrag introducerer Roskilde Miniby, et skalamodelprojekt der blev udtænkt i 1996 for at skænke Roskilde en model af dens middelalderlige udseende. Modellen, oprindeligt planlagt til byens tusindårs jubilæum i 1998, blev forsinket, men til sidst afsløret i maj 2005 efter omfattende arbejde med at støbe 60 tunge betonmoduler og fremstille over 900 bygninger i plast. Teksten giver en detaljeret historisk gennemgang af Roskilde i middelalderen, især fokus på byens befæstning med vold og voldgrav samt de talrige gejstlige institutioner, herunder 14 kirker og fem klostre – et usædvanligt højt antal. Forklaringen fremhæver også brugen af det lokale byggemateriale frådsten i mange af bygningerne og beskriver, hvordan den eksisterende model illustrerer vigtige steder som klostrene, Hestetorvet og Domkirkens udviklingshistorie.

    Roskilde Miniby

    Artiklen syntetiserer de centrale temaer vedrørende Roskilde Miniby, en detaljeret model af Roskilde omkring år 1440. Projektet blev initieret i 1996 som en gave til byens 1000-års jubilæum og blev realiseret af frivillige på et aftenskolekursus. Modellen, i skala 1:200 og på 48 m², blev overdraget til kommunen i 1999 og opstillet ved havnen i 2005.

    Analysen af modellen afslører et middelalderligt Roskilde, der var stærkt befæstet og fuldstændig domineret af kirkelige institutioner. Byen husede intet mindre end 14 sognekirker og fem klostre – et usædvanligt højt antal. Disse institutioner, herunder de rige nonneklostre Sankt Clara og Sankt Agnes, samt tiggermunkenes Gråbrødre- og Sortebrødreklostre, ejede store landområder og spillede en central økonomisk og social rolle. Reformationen medførte en drastisk forandring, hvor de fleste kirker og klostre blev nedrevet.

    Modellen illustrerer også byens infrastruktur med byvold, voldgrav og porte som Røde Port, samt centrale pladser som Hestetorvet, et af landets ældste kreaturmarkeder. Den fremhæver brugen af det lokale byggemateriale “frådsten”, som blev udvundet fra byens mange kilder og anvendt i adskillige bygningsværker, herunder dele af Domkirken (Absalonsbuen) og Sankt Jørgensbjerg Kirke, der anses for at være Danmarks ældste stenbygning. Samlet set fungerer minibyen som et unikt visuelt arkiv over en by, hvis udseende blev fundamentalt ændret efter middelalderen.

    Projektets Oprindelse og Udførelse

    Idé og Formål

    Tanken om at skabe en model af Roskildes middelalderlige udseende opstod i 1996. Målet var at forære modellen til byen i anledning af dens 1000-års jubilæum to år senere. Roskilde Kommune accepterede tilbuddet. For at skabe faste rammer om projektet blev der oprettet et aftenskolekursus under FOF, ledet af malermester Erik Nielsen.

    Tekniske Specifikationer og Byggeproces

    Fra starten blev det fastlagt, at modellen skulle have følgende specifikationer:

    • Skala: 1 til 200

    • Størrelse: 6 x 8 meter

    • Mobilitet: Modellen skulle være flytbar.

    For at sikre mobiliteten besluttede kursisterne at opdele modellen i 60 individuelle moduler. 

    Byggeprocessen forløb som følger:

    1. Moduler: De 60 landskabsmoduler blev støbt i beton, og hvert modul vejede omkring 200 kg. Der blev typisk støbt to moduler pr. aften.

    2. Bygninger:

        ◦ Der blev først fremstillet træmodeller af byens mere end 900 bygninger.

        ◦ For hver træmodel blev der støbt en gummimatrice.

        ◦ De endelige bygninger blev støbt i plastikpadding ved hjælp af gummimatricerne.

        ◦ Til sidst blev bygningerne grundet og malet to gange.

    3. Montering: I 1999 blev landskabet malet på modulerne, og de over 900 bygninger og træer blev fastgjort.

    Tidslinje og Udfordringer

    Projektet startede på “Base 4000”, hvor et stort lokale var stillet til rådighed. Efter et år måtte arbejdet flyttes til en hal hos Unicon, og efter få måneder igen til en anden hal. Disse flytninger forsinkede arbejdet betydeligt, og det stod klart, at den oprindelige tidsfrist for byjubilæet i 1998 ikke kunne overholdes.

    • Maj 1999: Den færdige miniby blev afleveret til Roskilde Kommune.

    • Maj 2005: Efter en længere proces med at finde en egnet placering, blev minibyen indviet på sin nuværende plads ved havnen. Opstillingen blev muliggjort takket være bidrag fra mange lokale firmaer, der finansierede fundament og rammer.

    Analyse af Middelalderens Roskilde (ca. 1440)

    Modellen er låst fast i tiden omkring år 1440 og giver et detaljeret indblik i byens struktur, bygninger og sociale landskab før Reformationen.

    Byens Befæstning og Infrastruktur

    Roskilde var en befæstet by, omgivet af en vold og voldgrav anlagt omkring år 1140 under Svend Grate.

    • Volden: Var godt 3 km lang og 2-3 meter høj, kronet med palisader.

    • Voldgraven: Var 10 meter bred. I dag kan dens forløb spores i gadenavne som Byvolden og geografiske punkter som dammene i Folkeparken og området omkring Sortebrødre Plads og Jernbanegade.

    • Byporte: Byen havde flere porte for at kontrollere adgang og opkræve afgifter fra bønder, der kun måtte handle i byerne.

        ◦ Røde Port: Den vigtigste port mod København (dengang bispens by), beliggende tættere på Hestetorvet end den nuværende jernbanebro af samme navn.

        ◦ Nordlig Port: Lå ved Olsgade, mod Frederiksborgvej.

        ◦ Andre porte: Mod Køgevej og Ringsted.

    Centrale Pladser og Gader

    • Hestetorvet: Ligger umiddelbart inden for Røde Port og har sandsynligvis fungeret som en åben plads siden år 1200, hvilket gør det til et af landets ældste kreaturmarkeder.

    • Algade: Hovedgaden, der løber mellem de to store munkeklostre, Gråbrødrekloster og Sortebrødrekloster.

    En By Domineret af Kirken

    Roskilde var i middelalderen et kirkeligt centrum af exceptionelle dimensioner. Byen “vrimlede med præster og kirkefolk”.

    • Kirker: Der var i alt 14 sognekirker ud over Domkirken. På modellen er disse sognekirker markeret som grå bygninger for at vise deres tæthed.

    • Klostre: Byen havde fem klostre, hvilket beskrives som “uhørt mange”. To var for mænd (tiggermunke) og tre for kvinder.

    • Domkirken: Havde talrige sidealtre, hver med tilknyttede præster.

    • Velgørende Institutioner: Byen rummede også institutioner som Helligåndens Hus, Duebrødre Hospital og Søren Olsens Hospital. Disse blev senere lagt sammen og eksisterer i dag som Duebrødre Stiftelse, der råder over ca. 100 boliger.

    Efter Reformationen blev de fleste sognekirker nedrevet. Eksempler på nedrevne kirker inkluderer:

    • Sankt Budolfi Kirke: Lå på hjørnet af Skomagergade og Ringstedgade.

    • Sankt Nikolaj Kirke: Lå i Kornerups Vænge.

    • Sankt Dionysii Kirke: Lå i Ringstedgade.

    • Sankt Laurentii Kirke: Lå ved det nuværende Stændertorvet. Dens tårn overlevede Reformationen, og kirkerummet kan i dag ses som en underjordisk kirke, da gadeniveauet er steget markant gennem århundrederne.

    • Sankt Olai Kirke: Lå i Olsgade.

    • Sankt Hans Kirke: Lå i Provstestræde.

    De Fem Klostre

    De fem klostre var magtfulde og rige institutioner, der hver især har en markant historie.

    KlosterOrdenNøglekarakteristikaSkæbne efter Reformationen
    GråbrødreklosterTiggermunkeVist som en stor gul bygning på modellen. Var et stort og rigt kloster, bygget op omkring en firkantet gård.Nedrevet. Området anvendes stadig i dag som kirkegård (Gråbrødre Kirkegård).
    Vor Frue KlosterFørst Benediktinere, senere nonneklosterBlev omdannet til nonnekloster for biskop Absalons slægtning, Margrete af Højelse, der blev myrdet af sin mand. Hendes grav blev et pilgrimssted, hvilket gjorde klosteret meget rigt.Klosterbygningerne blev revet ned. Kirken overlevede og fungerer i dag som sognekirke under navnet Gammel Vor Frue Kirke.
    SortebrødreklosterDominikanermunke (tiggermunke)Vist som en rød bygning med et træ i midten. Grundlagt i 1231.Nedbrudt i 1557. Stenene blev genbrugt til at bygge herregården Selsø. På grunden blev Sortebrødregård opført, som senere blev omdannet til Det Adelige Jomfrukloster, der stadig eksisterer.
    Sankt Agnes KlosterDominikanernonnerLå uden for bymuren, syd for den nuværende Folkepark. Blev velhavende, da Kong Erik Plovpenning indsatte sin datter Agnes og en stor del af hendes arv i klosteret. Hendes storesøster Jutta fulgte efter. Søstrene flygtede senere til Sverige med deres rigdomme, hvilket skabte en stor skandale.Nedrevet i 1580. Der kan stadig findes bygningsrester i området.
    Sankt Clara KlosterFranciskanernonnerLå uden for bymuren ved den nuværende Sct Claravej. Grundlagt i 1256. Var et stort og meget rigt kloster med op til 40 beboere.Nedlagt. Jorden blev primært overtaget af Københavns Universitet, mens resten gik til Katedralskolen, Duebrødre Hospital og Domkirken. Der er i dag ingen nævneværdige spor af klosteret.

    Roskilde Domkirke og Bispegården

    • Domkirkens Udseende (ca. 1440): Modellen viser kirken med det nordre tårn under opførsel, omgivet af stillads. Christian den Fjerdes spir er endnu ikke bygget. Kirken havde en meget lang byggehistorie.

    • Bispegården: Absalonsbuen, bygget af frådsten, forbinder Domkirken med biskoppens palæ. Det oprindelige palæ er revet ned og erstattet af det nuværende gule palæ fra 1733. Efter Reformationen blev bispesædet flyttet til København, og en lensmand flyttede ind i bispeboligerne.

    Områder uden for Bymuren

    • Sankt Jørgensbjerg: En landsby med Sankt Jørgensbjerg Kirke, som er opført i frådsten. En tidligere kirke på stedet fra 1035 er “nok den ældste danske stenbygning”. Kirken var oprindeligt indviet til søfarernes helgen Sankt Clemens, men skiftede navn, da Sankt Jørgensgård, et hospital for spedalske, blev etableret derude.

    • Havneområdet Vindeboderne og Sankt Ibs Kirke: Kvarteret ved fjorden blev kaldt Vindeboderne (“vendernes boder”) og var bolig for nordtyske købmænd. Deres kirke var Sankt Ibs Kirke, opført i frådsten omkring år 1100. Den var i brug indtil ca. 1800, hvorefter den blev brugt som pakhus. I dag er den restaureret, men fungerer ikke som kirke.

    • Henrettelsessteder: Roskildes galge lå ved det højeste punkt på den nuværende Jernbanegade. Himmelev havde sin egen galge ved Galgebakken på Frederiksborgvej.

    Geologi og Byggematerialer: frådstenens Betydning

    Roskilde er rig på kilder, og for 200 år siden var der 24. Den største er Maglekilde.

    • Dannelse af frådsten: Det kalkholdige kildevand danner aflejringer (frådsten), når det kommer ud i det fri. Materialet er blødt i starten og kan skæres med sav eller økse, men hærder til betonlignende styrke, når det tørrer.

    • Anvendelse: frådsten var et vigtigt lokalt byggemateriale og blev anvendt i en lang række byggerier, herunder:

        ◦ Sankt Jørgensbjerg Kirke

        ◦ Sankt Ibs Kirke

        ◦ Absalonsbuen ved Domkirken

        ◦ Svend Normands katedral (forgængeren til den nuværende Domkirke)

    Se kort video
    Se billederne i vores Galleri
    Se kortet på hjemmesiden

  • BP Motellet på Motelvej

    BP Motellet på Motelvej

    Her er et lydinterview med Lone Larsen og Karen Jørgensen, to tidligere ansatte på det nu lukkede BP-Motel i Roskilde, som var Danmarks første motel opført i 1955 i forbindelse med etableringen af byens omfartsvej. Samtalen fungerer som et nostalgisk tilbageblik på motellet, der engang var en stor og velrenommeret arbejdsplads og spisested kendt for retter som oksehøjreb og spiseribs. Interviewet dækker de ansattes lange perioder på motellet, hvor de mindes den fantastiske atmosfære og gode kollegaer, de typiske retter, og sjove anekdoter om lokale gæster og kendte stamkunder.

    Se sammendrag af Podcast

    BP-motellet i Roskilde

    Dette dokument syntetiserer de centrale temaer og indsigter fra en samtale med to tidligere medarbejdere på BP-motellet i Roskilde, Lone Larsen og Karen Jørgensen. BP-motellet, der åbnede i 1955 som Danmarks første motel, var en markant institution og en anerkendt arbejdsplads, der spillede en vigtig rolle i lokalsamfundet. Det var kendt som et velrenommeret spisested for både rejsende og lokale borgere, berømt for retter som oksehøjreb og hjemmelavet flæskesteg. Medarbejderne beskriver en fantastisk arbejdskultur med stærkt kollegialt sammenhold, hvilket afspejles i deres lange ansættelser på henholdsvis otte og sytten år. Motellet tiltrak en mangfoldig kundekreds, fra racerkørere tilknyttet Roskilde Ring til håndværkere, familier og kendte personligheder. I dag er motellet lukket og bygningerne i forfald, og der verserer planer om nedrivning og nybyggeri på grunden.

    Etablering og Historisk Betydning

    Danmarks Første Motel

    BP-motellet blev etableret i 1955 og var det første motel i Danmark, bygget efter amerikansk model. Etableringen var en direkte konsekvens af den stigende biltrafik og forventningen om, at en motorvej ville blive nødvendig. Det var olieselskabet BP, der stod bag projektet, hvilket gav motellet sit navn.

    Strategisk Placering

    Motellet blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af en ny omfartsvej syd om Roskilde, der forbandt vejen fra Svogerslev med Københavnsvej. Før omfartsvejen skulle al trafik gennem Roskildes bymidte via Ringstedgade. Vejen, der førte ned til motellet, fik navnet Motelvej.

    Vigtige Datoer og Begivenheder

    • 1955: Motellet åbner. Dette skete samtidig med åbningen af den nærliggende motorbane, Roskilde Ring. Mange af racerkørerne boede på motellet.
    • 3. maj 1980: Motellet fejrer sit 25-års jubilæum. Begivenheden blev blandt andet markeret med en pølsevogn, hvor medarbejder Lone Larsen stod.
    • 1998: Motellet dannede ramme om optagelserne til filmen “Motello”, en moderne fortolkning af Shakespeares “Othello”, instrueret af de lokale filmskabere Wiig og Rasmussen og med Sidse Babett Knudsen på rollelisten.

    Arbejdspladsen og Kulturen

    Et Attraktivt Arbejdsmiljø

    Begge tidligere medarbejdere beskriver enstemmigt BP-motellet som en “fantastisk” og “god arbejdsplads” med et stærkt socialt sammenhold.

    • Lone Larsen startede i 1982 for at tjene penge til en ferie, men endte med at blive i otte år, fordi hun var så glad for at være der. Hun fremhæver de gode kolleger og glædede sig altid til at komme på arbejde, uanset om det var en almindelig hverdag eller en helligdag.
    • Karen Jørgensen var ansat i 17 år fra engang efter 1974.

    Medarbejdernes Roller og Opgaver

    Medarbejdernes primære opgaver var centreret omkring restauranten.

    • Bestillinger og Servering: Lone tog imod bestillinger fra kunderne ved disken, mens Karen primært arbejdede om aftenen med servering.
    • Madlavning: Udover servering var medarbejderne også involveret i den sidste del af tilberedningen. De skar eksempelvis utallige oksehøjreb og anrettede maden, herunder spareribs, på tallerkener.
    • Catering: Motellet leverede også “mad ud af huset”, blandt andet til de valgtilforordnede på Sankt Jørgens Skole under et valg.

    Ledelse

    Ledelsen bestod af et bestyrerpar, som medarbejderne husker tydeligt.

    • Knud Petersen: Var bestyrer.
    • Fru Petersen: Beskrives som “meget effektiv” og kunne være “skrap”, men var samtidig retfærdig. Lone Larsen husker en episode, hvor hun fik en berettiget skideballe for at ville hælde te i en chokoladekande.
    • De første ledere: Ved åbningen var det Engka og Boris Borgersen, der bestyrede stedet.

    Familie og Generationer

    For Karen Jørgensens familie var BP-motellet en arbejdsplads på tværs af generationer.

    • Hendes mor startede med at gøre rent på værelserne blot en måned efter åbningen i 1955 og holdt sit 25-års jubilæum.
    • Hendes to niecer arbejdede der også som unge piger med at rydde af bordene og vaske op.

    Gastronomi og Kundekreds

    BP-motellet var et velrenommeret spisested, kendt for sine specifikke, populære retter. Burgere var endnu ikke en del af menukortet i samme grad som i dag.

    RetBeskrivelse
    OksehøjrebEn af de mest populære retter. Medarbejderne skar kødet direkte fra stegen.
    SpareribsEn anden signaturret.
    FlæskestegEn VVS-mand, der havde været kunde, huskede især den “hjemmelavede flæskesteg”, “meget brun sovs” og det altid møre oksekød.
    SalatTil retterne blev der serveret en karakteristisk salat af fintsnittet hvidkål med en mindeværdig dressing.

    En Bred og Loyal Kundekreds

    Motellet servicerede en meget bred vifte af gæster.

    • Lokale fra Roskilde: Mange lokale betragtede det som et kendt spisested og kom der jævnligt, f.eks. når lønnen var gået ind.
    • Rejsende og Håndværkere: Mange gæster var rejsende, især fra Jylland, som enten overnattede på vej til København eller boede der fast i længere perioder i forbindelse med arbejde i området. Motellet fungerede for dem som et “håndværkerhotel”.
    • Familier fra sommerhuse: Søndag aften var der ofte travlt med familier på vej hjem fra deres sommerhuse. En fast kunde var Birte Wejs, som kom med sin familie, hvor de voksne sad og læste avis uden megen interaktion med børnene.

    Kendte Gæster

    Gennem årene besøgte adskillige kendte personligheder motellet.

    • Lise Nørgaard: Holdt sin 90-års fødselsdag på motellet, hvor Karen Jørgensen serverede.
    • Peter Belli: Var gæst på motellet.
    • Poul Lytter: Beskrives som en lille mand, der pludselig stod der.
    • Eve Rode og Prins Joakim: Ifølge en udtalelse fra den tidligere bestyrer Boris Borgersen til BT, var de faste kunder.

    Faciliteter og Fremtidsplaner

    Værelser og Indkvartering

    • Hovedbygningen: Indeholdt 14-15 værelser.
    • Annekset: En separat bygning, der primært blev brugt af gæster, der boede der i længere tid, såsom chauffører og montører. Her samledes gæsterne ofte om aftenen for at spille kort.
    • Særlig detalje: Af overtroiske årsager fandtes der intet bord med nummer 13 i restauranten.

    Lukning og Nuværende Tilstand

    BP-motellet har været lukket i mange år, og bygningerne er i dag i stærkt forfald, med en tilgroet terrasse. Der går rygter om, at værelserne stadig kan lejes ud til arbejdere, men uden rengøring og anden service.

    Fremtidige Udviklingsplaner

    Der har i flere år været planer for grunden, som ifølge rygterne omfatter:

    • Nedrivning: Den nuværende bygning forventes revet ned.
    • Nybyggeri: Der er planer om at opføre et nyt byggeri i op til fem etagers højde.
    • Faciliteter: Projektet inkluderer parkeringskældre. Der er desuden et beskyttelsesrum under den eksisterende bygning.

    Involvering af Asthjemmet: Det nærliggende Asthjemmet forventes at indgå i planerne på en eller anden måde.

    Se billederne i Galleriet
  • Pavillon og Outdoor – Centralmagasinet

    Pavillon og Outdoor – Centralmagasinet

    Roskilde Kommune er i gang med at omdanne den tidligere varmecentral/Centralmagasinet på Sankt Hans til en friluftspavillon – et åbent, robust mødested for outdoor-aktiviteter tæt på fjorden og Boserup Skov. Pavillonen er én af fem nationale ”fyrtårne”, støttet af DIF, Friluftsrådet og Nordea-fonden, og skal især få børn og unge (6–15 år) mere ud i naturen. Bygningen omdannes fra rå, aflåst industribygning til et tilgængeligt sted med vand, varme, toiletter og opholdsrum, der kan bruges af skoler, foreninger og fritidsliv. Anlægsbudgettet er ca. 1,5 mio. kr. + 0,2 mio. kr. til ude-faciliteter, finansieret 50/50 af Nordea-fonden og Roskilde Kommune. Målet er, at pavillonen står færdig senest sommeren 2026 og indgår som et centralt knudepunkt i udviklingen af Sankt Hans Vest som rekreativ bydel og ”Roskildes helende, rekreative baghave”. (Sankt Hans)

    Se Rapport

    1. Baggrund: Sankt Hans og Centralmagasinet

    Sankt Hans Vest er under omdannelse fra psykiatrisk hospital til et nyt, blandet bykvarter med stærkt fokus på natur, rekreation og fællesskaber. Kommunens helhedsplan og handleplaner beskriver, at de historiske bygninger skal transformeres nænsomt, og at området skal være både beboelsesområde og rekreativ ”baghave” for hele Roskilde.

    Centralmagasinet/Varmeforsyningen er én af de markante bygninger i området – kendt som ”bygningen med den høje skorsten”, placeret ved indgangen til Sankt Hans Vest og tæt ved fjorden. Bygningen har høj bevaringsværdi og har historisk været motor i driften af hospitalet (kraftværk, vaskeri, m.m.), men tænkes fremover som kulturelt og aktivitetsmæssigt omdrejningspunkt for den nye bydel. (Sankt Hans)

    Foran bygningen er der allerede udlagt et areal på ca. 2.477 m² (asfalt og græs), som kommunen bruger til mindre udendørs arrangementer i en forsøgsperiode. (Arrangørguiden)

    2. Friluftspavillonen – national ramme og lokal placering

    Friluftspavillonen ved Centralmagasinet er en del af et landsdækkende projekt, hvor fem kommuner (Kolding, Høje Taastrup, Aalborg, Roskilde og Holbæk) udvikler nye typer outdoor-mødesteder i bynær natur. Initiativet drives af DIF og Friluftsrådet med støtte fra Nordea-fonden. (Sankt Hans)

    I Roskilde placeres pavillonen i den tidligere varmecentral på Sankt Hans, som er sammenbygget med Centralmagasinet og kendes på den høje skorsten. I dag er rummet råt og aflåst med porte, men planen er at åbne det op og gøre det til et imødekommende sted, hvor man kan søge ly, mødes og starte/afslutte ture i naturen. (Sankt Hans)

    Samtidig udvikles området omkring bygningen som port til fjorden og Boserup Skov, og Centralmagasinet omtales i kommunens historieside som et fremtidigt kulturelt midtpunkt, der skal ”forsyne” Sankt Hans Vest med nyt brændstof i form af fællesskaber og naturoplevelser.

    3. Formål og målgrupper

    Overordnet formål

    Projektet har et klart formål:

    • At få flere børn og unge (6–15 år) i byområder ud i naturen, ved at skabe attraktive, lettilgængelige rammer for friluftsliv og outdoor-aktiviteter. (Sankt Hans)

    For Roskilde er der tre centrale målsætninger:

    1. Styrke brugen af naturen omkring Sankt Hans, Boserup Skov og fjorden, med udgangspunkt i et fysisk mødested. (Sankt Hans)
    2. Understøtte fællesskaber – både for organiserede foreninger og for uorganiserede grupper (familier, vennegrupper, skoleklasser). (Sankt Hans)
    3. Bidrage til den samlede byudvikling på Sankt Hans Vest, hvor natur, sundhed og kultur er bærende temaer.

    Målgrupper

    • Børn og unge 6–15 år er den primære målgruppe – både i og uden for foreningslivet. (Sankt Hans)
    • Skoler og institutioner: Særligt Sct. Jørgens Skole og andre skoler i nærområdet er nævnt som centrale brugere. (Sankt Hans)
    • Foreninger og klubber: Løbe-, MTB-, kajak-, SUP-, orienterings- og naturforeninger m.fl. (Sankt Hans)
    • Ungdomstilbud som Roskilde Ungdomsskole og Boserupgård Naturcenter, der allerede er aktive på Sankt Hans og forventes at bruge pavillonen meget. (Sankt Hans)

    4. Fysiske rammer og indhold i pavillonen

    Bygningen

    • Placering: I den tidligere varmecentral (en del af Centralmagasinet/Varmeforsyningen). (Sankt Hans)
    • Udgangspunkt: Råt industrirum, lukket med porte, uden offentlig adgang.
    • Mål: At skabe et åbent, lyst og trygt rum med tydelig forbindelse til pladsen foran bygningen og til stierne mod fjorden og Boserup. (Sankt Hans)

    Funktioner og faciliteter

    Ifølge Roskilde Kommunes beskrivelser er en friluftspavillon tænkt som et mødested med: (Sankt Hans)

    • Vand og varme – mulighed for at få varmen efter aktiviteter.
    • Toilet- og badefaciliteter – tilgængelige fra tidlig morgen til sen aften.
    • Tag over hovedet / ly – et sted at mødes, spise madpakker, instruere grupper m.m.
    • Adgang og indretning, der gør det nemt at mødes, organisere sig og tage afsted på tur – både til lands (løb, MTB, vandring) og til vands (kajak, SUP, kano).

    Derudover er der reserveret ca. 200.000 kr. til supplerende faciliteter i området, såsom:

    • bådebro
    • balancebaner
    • faste orienteringsposter
    • evt. pumptrack eller andre aktivitetsformer

    Disse elementer afhænger af den endelige projektering, men er tænkt som en udvidelse af pavillonens funktion som udgangspunkt for leg, træning og naturoplevelser. (Sankt Hans)

    5. Aktiviteter og anvendelse

    Kommunen forestiller sig, at pavillonen bl.a. skal understøtte: (Sankt Hans)

    • Løb og trailløb
    • Mountainbike og cykelmotion
    • Kajak, kano, SUP og surf på Roskilde Fjord
    • Vandreture og naturoplevelser i Boserup Skov og langs fjorden

    Pavillonen skal kunne bruges til:

    • Mødestart og afslutning på ture (samling af grupper, instruktion, evaluering).
    • Undervisning i natur og friluftsliv for skoleklasser.
    • Sociale fællesskaber: cafeagtigt opholdssted på simple vilkår – et sted at være sammen før og efter aktivitet.
    • Samarbejder på tværs af skoler, foreninger, ungdomstilbud og frivillige initiativer.

    Allerede i dag bruges pladsen ved Centralmagasinet til forskellige kultur- og naturarrangementer i forsøgsordning, og Roskilde Ungdomsskole ”tager forskud” på pavillonen ved at bruge området til outdoor-aktiviteter. (baadklubbenvigen.dk)

    6. Økonomi, organisation og samarbejdspartnere

    Økonomi

    Ifølge projektbeskrivelsen er den forventede økonomi: (Sankt Hans)

    • 1,5 mio. kr. til selve friluftspavillonen.
    • 0,2 mio. kr. til ekstra faciliteter i området (fx bådebro, balancebane, mv.).
    • I alt ca. 1,7 mio. kr. i anlægsomkostninger (friluftspavillonen specifikt; i nyhedsartikel om outdoor-mødestedet angives samlet ramme på 2,15 mio. kr., inkl. yderligere tiltag og reserver). (Sankt Hans)

    Finansiering:

    • Nordea-fonden dækker ca. 50 % af anlægsomkostningerne.
    • Roskilde Kommune finansierer de resterende 50 % samt bidrager med arealer, drift og koordination. (Sankt Hans)

    Organisation

    • Projektejer og projektleder: Roskilde Kommune.
    • Tilknyttet arkitekt: Spektrum Arkitekter, der har været ansvarlige for skitseprojekt og brugerinvolverende proces. (Sankt Hans)
    • Samarbejdspartnere:
      • Danmarks Idrætsforbund (DIF)
      • Friluftsrådet
      • Nordea-fonden
      • Lokale skoler, institutioner og foreninger
      • Roskilde Ungdomsskole og Boserupgård Naturcenter

    I foråret 2024 er der gennemført en række brugerinvolverende workshops, hvor skoler, institutioner, foreninger og andre kommende brugere har været med til at udvikle pavillonens indhold og udtryk. (Sankt Hans)

    7. Tidsplan

    Tidsplanen kan opdeles i følgende faser:

    1. Idé og udvælgelse (nationalt)
       – Roskilde udpeges som én af fem kommuner i fyrtårnsprojektet om friluftspavilloner. (Sankt Hans)
    2. Udviklingsfase (forår 2024)
       – Skitseprojekt og brugerworkshops gennemføres, Spektrum Arkitekter tilknyttes. (Sankt Hans)
    3. Bygge- og anlægsfase (2024–2026)
       – Byggefasen er påbegyndt; planen er, at alle fem pavilloner i landet står færdige og tages i brug senest sommeren 2026. (Sankt Hans)
    4. Drifts- og udviklingsfase (fra 2026)
       – Pavillonen forventes at indgå tæt i den øvrige udvikling af Sankt Hans Vest, herunder aktivitetspladsen ved Centralmagasinet og nye stiforløb (bl.a. Sankt Hans Sti). (Sankt Hans)

    8. Samspil med øvrige planer ved Centralmagasinet

    Planerne for pavillonen skal ses i sammenhæng med flere andre initiativer i og omkring Centralmagasinet:

    1. Aktivitetsplads ved Centralmagasinet
       – Handleplanen for Sankt Hans beskriver, at en aktivitetsplads ved Centralmagasinet igangsættes fra 2024, som del af styrkelsen af parklandskabet og de rekreative funktioner. (Sankt Hans)
    2. Mobilitetsknudepunkt
       – I mobilitetsstrategien for Sankt Hans indgår et mobilitetsknudepunkt ved Centralmagasinet med busstop, delebiler/samkørsel og cykelparkering, hvilket gør det oplagt som startpunkt for ture uden bil. (Sankt Hans)
    3. Kunst og kultur i Centralmagasinet
       – Museet for Samtidskunst og andre aktører bruger allerede Centralmagasinet til udstillinger og projekter, og der er etableret en stor lysprojektion på 15×15 meter på bygningens gavl (”Hvor træerne gror op i himlen”), som lyser hele vinterhalvåret og markerer bygningen som kulturelt ikon. (Sankt Hans)
    4. Arrangementer på pladsen
       – Kommunen anvender i forvejen pladsen ved Centralmagasinet til mindre, udendørs kulturarrangementer; dette forstærkes, når pavillonen giver bedre faciliteter til publikum, artister og arrangører. (Arrangørguiden)

    Friluftspavillonen bliver dermed en brik i et større puslespil, hvor Centralmagasinet og dets omgivelser fungerer som:

    • Port til fjorden og naturen
    • Knudepunkt for bæredygtig transport
    • Kulturelt fyrtårn
    • Mødested for friluftsliv og fællesskaber

    9. Perspektiver og mulige næste skridt

    På baggrund af de tilgængelige planer kan man pege på nogle realistiske perspektiver for de kommende år:

    • Forankring i lokale fællesskaber
       – Etablering af faste aftaler og partnerskaber mellem kommune, skoler, ungdomsskole, naturcentre, foreninger og frivillige, så pavillonen fra start får et stærkt program af aktiviteter.
    • Tilgængelighed og inklusion
       – Fokus på fysisk tilgængelighed (ramper, niveaufri adgang) og tilbud, der kan bruges af mennesker med forskellige funktionsniveauer – i tråd med Sankt Hans’ profil som ”helende rekreativ baghave”.
    • Sammenhæng til Sankt Hans Sti og nye boligområder
       – Pavillonen kan blive naturligt mødested for beboere i de nye boliger (Parkhus, Slottet, almene boliger i Østerhus/Sønderhus m.m.) og for brugere af de nye stiforløb.

    Vidensopsamling
     – Som del af det nationale projekt er der fokus på at samle viden om, hvordan fysiske rammer og mødesteder får flere børn og unge ud i naturen. Erfaringer fra Centralmagasinet kan på sigt bruges i andre bydele og kommuner. (Sankt Hans)

    Hør en Podwalk om Centralmagasinet

  • Niels Jørgen om Østervangskolen

    Niels Jørgen om Østervangskolen

    Podcast-episoden introducerer lytterne til Roskilde-personligheden Niels Jørgen Rasmussen, en tidligere lærer, der tilbragte 37 år på Østervangskolen. Han reflekterer over sin lange karriere, som også inkluderede en periode som museumspædagog ved Vikingeskibshallen, og beskriver Østervangskolen som et sjovt og dynamisk sted præget af forsøgsundervisning og teatertraditioner. Rasmussen, som var uddannet i dansk litteratur og biologi, fremhæver især skolens åbne atmosfære og det kollegiale fællesskab i 60’erne og 70’erne, men nævner også, at det stigende bureaukrati i 90’erne bidrog til hans beslutning om at gå på pension. Endelig berører han sin fortsatte aktivitet som pensionist, herunder hans store interesse for natur, fotografi og maleri.

    Se resume af Podcast

    Lærerliv, Skoleudvikling og Kreativitet på Østervangsskolen

    Artiklen sammenfatter de centrale temaer fra en samtale med Niels Jørgen Rasmussen, en pensioneret lærer, der tilbragte 37 år på Østervangsskolen i Roskilde (1969-2006). Dokumentet belyser den markante kontrast mellem skolens tidlige år, som var præget af pædagogisk frihed, kreativitet og et stærkt socialt fællesskab, og den senere periode, hvor stigende bureaukrati og overadministration førte til Rasmussens pensionering. Østervangsskolen fremstod i 1970’erne og 80’erne som en progressiv institution under ledelse af skoleinspektør Mark Jensen, med en unik kultur centreret omkring teater, elevinddragelse og forsøgsundervisning. De primære årsager til skiftet i arbejdsmiljøet var indførelsen af administrative byrder som elevplaner og en nedprioritering af praktiske aktiviteter som lejrskoler. Samtalen afdækker desuden skolens vedvarende kulturelle arv, herunder de fortsatte årsfester, og giver et indblik i Rasmussens faglige baggrund og fortsatte kreative virke som pensionist.

    ——————————————————————————–

    1. Niels Jørgen Rasmussens Lærergerning: En Oversigt

    Niels Jørgen Rasmussen arbejdede som lærer i 37 år på Østervangsskolen i Roskilde, fra 1969 til sin pensionering i 2006. Han har været pensionist i næsten 20 år.

    • Uddannelse og Faglighed:
      • Uddannet fra Blågård Seminarium i København.
      • Hovedfag i dansk litteratur og biologi, med en særlig interesse for biologien.
      • Tog senere en billedkunstlæreruddannelse i 1980’erne.
      • Kommer fra en lærerfamilie, hvor hans tre søskende også blev lærere.
    • Karriereforløb:
      • Hans primære ansættelse var på Østervangsskolen, som han startede på direkte efter et kort vikariat på Gråbrødskole.
      • Karrieren var afbrudt af en treårig periode som museumspædagog på Vikingeskibshallen, hvor han dog bibeholdt to daglige undervisningstimer på skolen.
      • Han underviste primært fra 4. klassetrin og op og har ført tre klasser hele vejen fra 4. til 10. klasse.

    2. Østervangsskolens Guldalder: Pædagogisk Frihed og Kreativitet

    Rasmussen beskriver de første årtier på Østervangsskolen som en dynamisk og sjov tid, præget af pædagogisk innovation og et stærkt fællesskab. Han anser sin egen tid som lærer for at have været “bedst og sjovest” sammenlignet med sine søskendes erfaringer.

    • En Progressiv Skolekultur:
      • Ledelse: Skoleinspektør Mark Jensen fremhæves som “en rar mand” og “god til at skabe en ny skole”.
      • Innovation: Der var konstant “forsøgsundervisning i gang”. Lærere kunne få en idé, præsentere den for inspektøren og få støtte til at lave en ansøgning.
      • Moderne Rammer: Skolen havde en utraditionel tilgang, hvor eleverne måtte opholde sig indendørs i frikvartererne. Der blev aldrig anvendt eftersidninger (“sveder”).
      • Fællesskab: Lærerkollegiet var ungt (gennemsnitsalder omkring 25-26 år), og der opstod stærke venskaber, som stadig holder. Pensionerede lærere mødes i dag i gruppen “Sølvuglerne”.
    • Teater som Pædagogisk Værktøj:
      • Mark Jensens store teaterinteresse smittede af på skolen, og det blev et krav, at “hver klasse en eller to gange om året skulle lave en eller anden forestilling”. Dette gav eleverne træning i at stå på en scene og opbyggede selvtillid.
      • Årsfester: En stærk tradition med årsfester blev etableret, hvor lærerne i starten selv optrådte. Rasmussen var aktiv som både manuskriptforfatter og især kulissemager.
      • Kreativ Udvikling: Rasmussen udviklede en teknik til hurtigt at tegne store kulisser (50 m² bagtæpper) og involverede elever i malerarbejdet. Han fremhæver en elev, Carsten, der fra 4. klasse viste et exceptionelt talent for rumlig fornemmelse og skyggelægning. Carsten er i dag den smed, der har ansvaret for at konstruere de vugger, som skal bruges til at flytte vikingeskibene til det nye museum.

    3. Skiftende Tider: Bureaukrati og Årsager til Pensionering

    Omkring 1990’erne oplevede Rasmussen et markant skift i arbejdsvilkårene, hvilket gradvist underminerede den arbejdsglæde, der havde præget hans tidlige karriere.

    • Stigende Administration:
      • Indførelsen af “elevplaner” – skriftlige planer for hver enkelt elevs udvikling – oplevedes som en overvældende byrde. Med 120-130 elever i fag som historie og biologi fandt han kravet “fuldstændig gak”.
      • Han beskriver udviklingen som “for meget overadministration” og konkluderer, at arbejdet “blev surt”.
      • Han drager paralleller til lignende kritik af overdokumentation i sygehus- og plejehjemssektoren.
    • Nedprioritering af Praktiske Aktiviteter:
      • Mulighederne for at tage på lejrskole blev begrænset, og kommunen solgte sine lejrskolefaciliteter. Dette gjorde det sværere at arrangere ture, da lærerne mistede kendskabet til de lokale kontakter og faciliteter.
    • Kritik af Senere Udviklinger i Folkeskolen:
      • Lærerlockouten i 2013 betegnes som et “rigtig dumt politisk brud”, som han mener, at lærerstanden aldrig rigtigt kom sig over.
      • Han oplevede en tendens til, at forældre blander sig mere, end de gjorde tidligere i hans karriere.

    4. Faglighed, Fællesskab og Skolens Arv

    Udover teater og den generelle pædagogik var Rasmussen dybt involveret i både sit fag, biologi, og i skolens bredere fællesskab.

    • Fagligt Engagement:
      • Biologi: Han var med til at indrette biologilokalet med en stor samling udstoppede dyr, en metode han i dag anser for forældet.
      • Naturinteresse: Før lærergerningen var han med til at starte Natur & Ungdom i Roskilde og deltog i kortlægning af naturområder på Københavns Vestegn.
    • Skolens Fællesskab:
      • Forældreforeningen: Rasmussen var aktiv i forældreforeningen, som bl.a. stod for etablering af skolens legeplads.
      • Fundraising på Roskilde Festival: Gennem 10-12 år tjente forældreforeningen mellem en halv og en hel million kroner ved at sælge “pizzabrød med rockkost” (et navn opfundet af Rasmussen). Pengene sikrede, at Østervangsskolen kunne tilbyde en ekstra lejrskole om året i forhold til andre kommunale skoler.
    • Østervangsskolens Vedvarende Arv:
      • Traditionen med årsfester eksisterer stadig, nu primært drevet af eleverne, især musikklasserne.
      • Rasmussen har et barnebarn på skolen og har som bedstefar observeret den “selvsikkerhed og selvtillid”, som eleverne udstråler på scenen. Han ser dette som en direkte videreførelse af den kultur, han selv var med til at bygge op, og betegner det som “det dejligste der er bevaret” fra den skole, han værdsatte.

    5. Livet som Pensionist: Et Aktivt og Kreativt Virke

    Efter sin pensionering har Niels Jørgen Rasmussen fortsat et højt aktivitetsniveau med fokus på sine kreative interesser.

    Han er med til at producere podcasts.

    Kunstnerisk Udfoldelse:

    Han har været formand for malergruppen “Onsdagsmalerne” i Roskilde i næsten 25 år.

    Han maler stadig 2-3 billeder om ugen og går til tegning.

    Fotografi:

    Han er en ivrig fotograf med en samling på ca. 90.000 fuglebilleder.

    Han har en særlig interesse i at fotografere Roskilde by, især Domkirken, fra nye og usædvanlige vinkler.

    Andre Aktiviteter:

    Han er med til at producere podcasts.

    Se billederne fra Galleriet
  • Vandtårnet

    Vandtårnet

    Artiklen diskuterer den historiske udvikling af Roskildes vandforsyning, begyndende med en kritisk undersøgelse i 1875, der afslørede elendig brøndvandskvalitet på grund af byens affald. Dette førte til en debat i byrådet, hvor mindretalsudtalelser, der påpegede forurening fra kirkegårde og kloakker, i sidste ende sejrede, hvilket resulterede i beslutningen om at bygge et vandværk og et nyt vandtårn. Kilden beskriver den tidlige distribution via dampmaskine, behovet for vandtårne til at regulere forbruget, og senere udvidelser og moderniseringer, herunder opførelsen af det ikoniske vandtårn “Toppen” i 1950’erne. Selvom “Toppen” oplevede en kolibakterieforureningsskandale i 1967 på grund af et defekt kloakrør, overlevede det og står i dag som et vartegn, mens mange af de ældre vandtårne og værker er revet ned efter etableringen af det mere omfattende Hornsherredværket i 1974.

     

    Se resume af Podcast

    Vandforsyningens Historie i Roskilde: Fra Forurenede Brønde til Ikoniske Vandtårne

    Artiklen sammenfatter historien om Roskildes vandforsyning og dens infrastruktur, baseret på en detaljeret mundtlig beretning. Fortællingen spænder fra sundhedskrisen i 1875, hvor byens brøndvand var stærkt forurenet, til etableringen af det første centraliserede vandværk og de efterfølgende vandtårne. Et centralt omdrejningspunkt er opførelsen af det ikoniske vandtårn “Toppen”, dets innovative konstruktion og den efterfølgende kolibakterie-skandale i 1967, som afslørede sårbarheder i systemet. Dokumentet dækker desuden den gradvise centralisering af forsyningen, kulminerende med åbningen af Hornsherredværket i 1974, hvilket førte til nedrivningen af de fleste ældre vandtårne. Endelig belyses den nuværende situation for “Toppen”, der i dag står tomt, og den offentlige debat om dets fremtidige anvendelse som et bevaringsværdigt vartegn for byen.

    Det er Fors A/S (tidligere Roskilde Forsyning), der leverer drikkevand til langt de fleste borgere i Roskilde Kommune.

    Selve drikkevandet til Roskilde by kommer primært fra disse tre vandværker under Fors:

    • Haraldsborg Vandværk (i Roskilde Kommune)
    • Ågerup Vandværk (i Roskilde Kommune)
    • Hornsherredværket (i Lejre Kommune)

    Derudover findes der en række mindre, lokale vandværker i kommunen (fx Gl. Himmelev Vandværk og vandværkerne i Roskilde Nord som Jyllinge, Gundsømagle m.fl.).

    ——————————————————————————–

    1. Den Tidlige Vandforsyning: Sundhedskrise og Infrastrukturens Fødsel (1875-1900)

    I 1875 stod Roskilde over for en alvorlig sundhedsmæssig udfordring. Kvaliteten af byens vand var blevet en presserende sag, der delte byrådet og skabte bekymring blandt borgerne.

    • Vandkvalitetskrisen: En undersøgelse viste, at mens kildevandet var acceptabelt, var vandet i byens brønde af “elendig” kvalitet. Dette skyldtes, at byen hvilede på århundreders affald, den såkaldte “kultursvamp”. Omkring 200 borgere havde formelt klaget over vandets kvalitet.
    • Politisk Uenighed: Et flertal i byrådet ønskede at istandsætte de eksisterende brønde for 4.000 kr., en løsning, som en vandinspektør dog ikke kunne garantere ville forbedre vandkvaliteten tilstrækkeligt. Et flertal i vandudvalget kunne derfor ikke anbefale denne løsning.
    • L. Hansens Afgørende Argumentation: Byrådsmedlem L. Hansen fremlagde en mindretalsudtalelse med en videnskabeligt funderet og dramatisk appel, der blev afgørende for beslutningen. Han argumenterede:
    • Etablering af Første Vandværk: Med henvisning til koleraepidemien i London i 1854 og støttet af data fra laboratorier og læger, argumenterede Hansen for et nyt vandværk baseret på sundhed og økonomi. Han estimerede omkostningerne til 130.000 kr. og overbeviste byrådet, som besluttede at opføre et vandværk for enden af Støden, nær Hellig Kors kilde.
    • Infrastruktur og Distribution:
      • En dampmaskine pumpede vandet ud i ledningsnettet ca. 12 timer i døgnet.
      • I 1880 var ca. 200 ud af 350 husstande tilsluttet. Byen havde på dette tidspunkt 5.893 indbyggere.
      • Systemet bestod af 5,7 km vandledning, og hver husstand havde kun én taphane.
    • Det Første Vandtårn: For at udjævne forbruget og sikre vand om natten blev et vandtårn nødvendigt. St. Laurentii Tårnet (Rådhustårnet) blev overvejet, men var ikke tilstrækkeligt. Derfor blev der i 1880 opført et vandtårn i Jernbanegade, designet med inspiration fra Gåsetårnet i Vordingborg. I 1897 blev der tilføjet et identisk tårn, hvilket skabte Roskildes “tvillingevandtårn”.
    • Andre Anvendelser: Byrådet installerede brandhaner og opkrævede en vandskat på 20 øre pr. 1.000 kr. i ejendomsforsikring fra de ejendomme, der kunne drage nytte af dem. I 1887 anmodede Sundhedskommissionen om, at rendestenene blev skyllet med vand fra brandhanerne to gange om ugen for at fjerne affald, da byen endnu ikke havde kloakker.

    2. Ekspansion og Decentralisering (1900-1945)

    I første halvdel af det 20. århundrede voksede behovet for vand markant, hvilket førte til en decentraliseret udbygning af forsyningen med flere selvstændige anlæg.

    • Nye Behov: Tilladelsen til at installere vandskyllende toiletter fra 1907 medførte et stort pres på vandkapaciteten.
    • Decentraliserede Anlæg: Flere store aktører etablerede deres egne vandforsyninger:
      • DSB: Opførte et firkantet, gult vandtårn på rangerterrænet til at forsyne damplokomotiverne. Det blev revet ned i 1985.
      • Sygehuset, garverierne og svineslagterierne: Etablerede egne boringer som nødforsyning.
      • Vaskeriet på Maglegårdsvej: Havde sit eget arkitektonisk markante, funktionalistiske vandtårn og en boring, der leverede særligt blødt vand til vaskeprocessen.
    • Nye Kommunale Tårne: I 1916 blev vandtårnet “Tårnvang” bygget på Køgevej med en kapacitet på 300 kubikmeter og et vandspejl i 65-70 meters højde.
    • Teknologisk Udvikling: I 1944 begyndte man at bore ned i 120 meters dybde i kalklaget, hvilket nødvendiggjorde luftning og filtrering af råvandet for første gang.
    • Samarbejde med København: Københavns Vandforsyning anlagde i 1936 et stort vandværk i Lejre. Roskilde indgik en aftale om at kunne aftage vand på favorable vilkår, en mulighed man benyttede sig af frem til 1974. Fordelingsstationen lå på Skt. Ibsvej, hvor Roskilde Miniby i dag er placeret.

    3. “Toppen”: Et Nyt Vartegn for Roskilde (1945-1960)

    Efter Anden Verdenskrig var byens ledningsnet utilstrækkeligt, og især de højtliggende bydele oplevede vandmangel om sommeren. Løsningen blev opførelsen af et nyt, ambitiøst og moderne vandtårn.

    • Behovet for et Nyt Tårn: Det eksisterende ledningsnet var fra starten underdimensioneret. Selvom der blev etableret tre trykforøgeranlæg, var det ikke nok til at løse problemerne.
    • Ambitiøse Planer: Projektet for det nye vandtårn inkluderede ikke kun vandforsyning, men også en svømmehal og en restaurant på toppen.
    • Navnekonkurrence: En offentlig konkurrence resulterede i navnet “Toppen”. Blandt de andre forslag var “Den flyvende hollænder”, “Himmelbar”, “Padehatten” og “Stormfulde højder”.
    • Innovativ Konstruktion: Byggeriet blev udført af H. Pihl & Søn. Metoden var avanceret: Bunden blev støbt først, og derefter blev konstruktionen løftet ca. 60 cm om dagen af 16 store donkrafte, mens præfabrikerede betonblokke blev indstøbt i søjlerne. Hver søjle blev designet til at bære en vægt svarende til 15 store lokomotiver. Processen blev beskrevet i Ingeniørens Ugeblad i 1959.
    • Et Nyt Vartegn: Vandtårnet blev hurtigt et nyt, markant vartegn for Roskilde, synligt fra den nye motorvej. Ford var så interesseret i eksponeringen, at de sikrede sig reklamepladsen på tårnet.

    4. Kolibakterie-skandalen i 1967

    Den 16. maj 1967 blev Roskildes borgere mødt med et kogepåbud, da der blev fundet kolibakterier i drikkevandet. Fundet udløste en omfattende undersøgelse for at finde forureningskilden.

    • Første Mistanke: Mistanken rettede sig i første omgang mod restauranten på “Toppen”, hvor man frygtede, at utætte toiletter forurenede vandbeholderen nedenunder. En folkesanger på Promenaden opsummerede stemningen med sangen:
    • Fejlfinding: Man fandt et defekt kloakafløb på restauranten, der sivede ned gennem et lag lecanødder og betonloftet til vandbeholderen. Men selv efter at alle kloakrør var fjernet, blev der fortsat fundet kolibakterier i ledningsnettet.
    • Den Virkelige Kilde: Mistanken samlede sig nu om det gamle Hellig Kors Vandværk. Undersøgelser afslørede, at forureningen stammede fra gamle overløbs- og tilbageløbsrør ved samlebrønden, som lå tæt på et kloakrør. Ved kraftige regnskyl blev kloakvand presset ind i drikkevandssystemet.
    • Løsningen: De problematiske rør blev omlagt, hvilket stoppede forureningen. Samtidig blev der foretaget omfattende sikringstiltag på “Toppen”: restauranten fik nye afløb med underliggende tagrender, og der blev lagt et nyt, helsvejset linoleumsgulv som en membran oven på vandbeholderens loft. Der blev også etableret et nyt trappetårn som nødudgang.

    5. Centralisering og Modernisering: Hornsherredværkets Tidsalder

    Fra 1970’erne gennemgik Roskildes vandforsyning en gennemgribende centralisering, der gjorde de mange små vandværker og ikoniske vandtårne overflødige.

    • Et Fragmenteret System: Før kommunalreformen i 1970 bestod forsyningen af 12 kommunale vandværker, 8 private vandværker og 6 store anlæg til institutioner og erhverv. Efter reformen kom yderligere tre kommunale værker til.
    • Hornsherredværket (1974): Opførelsen af det store, moderne Hornsherredværk markerede et vendepunkt. Forud for etableringen blev der udført et omfattende registreringsarbejde af ca. 800 brønde og boringer i området for at dokumentere effekten af prøvepumpninger og fastsætte erstatninger.
    • Unik Anlægsmetode: To 7-800 meter lange plastikrør blev fremstillet i Norge, bugseret over havet og ned gennem Roskilde Fjord. Her blev de fyldt med vand og sænket ned i en udspulet rende på fjordbunden. Vandet pumpes fra værket til et underjordisk magasin ved Margrethehåb og videre til “Toppen”.
    • Nedrivning af de Gamle Tårne: Med det nye, centraliserede system blev de gamle vandtårne overflødige og systematisk revet ned:
      • Bakkedragets Vandtårn: Sprængt af ingeniørregimentet den 3. juli 1956.
      • Dobbeltvandtårnene i Jernbanegade: Revet ned i 1972.
      • Vandtårnet på Køgevej (“Tårnvang”): Revet ned i 1973.
      • Hedegårdens Vandværks tårne: Tårnet ved Rønøs Allé blev revet ned i 1990’erne, og Trehøjeværket på Københavnsvej blev revet ned i 1975.

    6. Vandtårnets Fremtid og Arv

    I dag er “Toppen” ikke længere en aktiv del af vandforsyningen. Dets funktion er overtaget af pumper, der opretholder trykket i ledningsnettet, og tårnet står tomt.

    Søgen efter Ny Anvendelse: Der er igangsat en proces for at finde en ny funktion til bygningen. En gruppe har indkaldt til et åbent møde den 29. september for at indsamle idéer fra borgerne om tårnets fremtidige brug. Dette understreger bygningens fortsatte betydning som et vartegn og et samlingspunkt for Roskilde.

    En Ikonisk Bygning: Der er bred enighed om, at vandtårnet er for “flot og særpræget” til at blive revet ned som sine forgængere.

    Se billeder af Vandtårne i Galleriet
  • Stændertorvet – Før og Nu

    Stændertorvet – Før og Nu

    Stændertorvet er Roskildes centrale plads mellem Domkirken, Det Gule Palæ/Palæet, Byens Hus og gågaderne Skomagergade/Algade. En del af torvet bruges stadig til parkering, men størstedelen er i dag en granitbelagt, fleksibel plads til markeder, events og ophold.(Wikipedia)

    Se rapport

    Nedenfor får du en samlet rapport om:

    • historisk udvikling
    • større renoveringer i nyere tid
    • nutidig anvendelse
    • parkeringsforhold
    • forklaringen på navnet Stændertorvet

    2. Historisk udvikling

    2.1 Fra kirkeplads til torv

    • Før reformationen lå Skt. Laurentii Kirke med kirkegård der, hvor den vestlige del af torvet ligger i dag.
    • Efter reformationen blev kirke og kirkegård revet ned, og der opstod en ny, trekantet plads – blot kaldt Torvet.(Wikipedia)
    • Pladsen lå op mod Algade, som var byens vigtigste handelsgade.(Wikipedia)

    Det er altså først efter 1500-tallet, at der overhovedet er et egentligt torv her.

    2.2 Rådhustorvet og Nytorv

    Udviklingen kan groft skitseres sådan:(Wikipedia)

    • 1735 – et nyt rådhus opføres ud til pladsen.
    • 1800-tallets begyndelse – pladsen omtales som Rådhustorvet.
    • 1835 – en række huse foran Det Gule Palæ rives ned, og Nytorv anlægges øst for Rådhustorvet.
    • 1884 – det gamle rådhus rives ned, og Rådhustorvet udvides.
    • 1908 – husene, der stadig adskiller Rådhustorvet og Nytorv, fjernes. Der opstår ét stort torv, men navnene Rådhustorvet (vest) og Nytorv (øst) bruges fortsat.
    • 1911 – der anlægges en stor have på pladsen, som optager det meste af torvet.
    • 1932 – haveanlægget fjernes igen, og der etableres et samlet, åbent torv.

    Torvet har altså pendlet mellem at være grønt anlæg og åben plads.

    2.3 Fra Nytorv til Stændertorvet

    Her kommer navnehistorien ind:

    • 1921 – borgmester I.C. Sørensen omdøber Nytorv til Stændertorvet med henvisning til de rådgivende stænderforsamlinger (provinsialstænderne), som mødtes i Det Gule Palæ ved torvet i 1830-40’erne.(Wikipedia)
    • 1955 – byrådet beslutter, at hele pladsen fremover skal hedde Stændertorvet; navnet Nytorv forsvinder officielt.(Wikipedia)

    3. Hvorfor hedder det Stændertorvet?

    3.1 Stænderforsamlingerne i Roskilde

    I 1830’erne oprettede kongen fire rådgivende stænderforsamlinger – en slags tidlig, regional “mini-rigsdags-model”:(Danmarkshistorien | Lex)

    • én i Roskilde (for Sjælland og øerne)
    • én i Viborg
    • én i Slesvig by
    • én i Itzehoe

    Forsamlingerne var ikke folkevalgte i moderne forstand, men bestod af godsejere, grundejere og bønder med jord. De var kun rådgivende, men de fik stor betydning for udviklingen mod demokrati, fordi de skabte en legitim scene for politiske debatter.

    I Roskilde mødtes stænderforsamlingen i Det Gule Palæ lige ved torvet. Det gav byen en nationalpolitisk betydning igen i årene 1835-1848.(Danmarkshistorien | Lex)

    3.2 Navnet Stændertorvet

    Da man i 1900-tallet skulle finde et navn, der pegede på torvets særlige historiske og politiske rolle, valgte man at opkalde det efter stænderforsamlingen:

    • 1921: Nytorv → Stændertorvet (østlige del)
    • 1955: Hele pladsen får officielt navnet Stændertorvet

    Kort sagt:
    Det hedder Stændertorvet, fordi det ligger ud for Palæet, hvor den sjællandske stænderforsamling mødtes i 1830-40’erne, og navnet skulle markere Roskildes rolle i Danmarks politiske historie.(Wikipedia)

    4. Renovering og omdannelse i nyere tid

    4.1 Konkurrence og investering

    I 2010 udskrev Roskilde Kommune en åben idékonkurrence om en helhedsplan for Stændertorvet og den centrale bymidte. Der kom hele 47 forslag, hvilket siger noget om interessen i arkitekt- og landskabsbranchen.(Estate Media –)

    I 2011 besluttede kommunen at:

    • gennemføre det vindende projekt
    • investere ca. 20 mio. kr. i ombygning og modernisering af Stændertorvet
    • gennemføre arbejdet i tre etaper:
      1. den østlige halvdel
      2. selve torvearealet ved det gamle rådhus
      3. begyndelsen af gågaden og området omkring springvandet.(Din Avis)

    Der blev samtidig sat mange mio. kr. af til arkæologiske udgravninger, fordi området ligger lige ved den gamle kongsgård fra Harald Blåtands tid og forventes at indeholde rige fund fra vikingetid og middelalder.(Din Avis)

    4.2 Projektet godkendes og justeres

    • 2012 – byrådet godkender det konkrete projekt.(Lovguiden)
    • Projektet beskrives som en oprydning og omdannelse af pladsen:
      • fjernelse af slidte eller dominerende elementer
      • ny belægning
      • bedre sammenhæng mellem Domkirke, Palæet og Byens Hus
      • mulighed for parkering, busstoppested, siddepladser, café/kiosk og fleksible arrangementer.(Lovguiden)

    Et centralt stridspunkt var anlægget “Tingstedet” – fire granitbænke og otte lindetræer fra 1911:

    • oprindeligt var planen at fjerne både træer og bænke
    • byrådet ønskede “Tingstedet” bevaret i en eller anden form
    • i 2013 gives dispensation til at fælde de otte lindetræer, som vurderes i dårlig stand
    • bænke og idéen om et “tingsted” flyttes til et andet område på torvet.(Lovguiden)

    Der var klager over, at projektet burde kræve en ny lokalplan, men Planklagenævnet afviste dem som for sene og lagde til grund, at projektet primært handlede om forskønnelse og ikke ændrede torvets overordnede funktion eller udsigten til Domkirken.(Lovguiden)

    4.3 Den fysiske omdannelse (2014–2016)

    Ifølge Wikipedia blev den store renovering fysisk gennemført fra 2014 og torvet indviet i 2016.(Wikipedia)

    Hovedtræk:

    • Belægning: torvet fik en ensartet, fast granitbelægning (natursten, bl.a. bornholmsk granit).(Zurface)
    • Plantekasser og træer: adgang og trafik reguleres bl.a. med store plantekasser (STUB-kasser) med forskellige træarter, der grønner den ellers stenede plads.
    • Fjernelse/omplacering af gamle anlæg: havepræget og de gamle lindetræer fra “Tingstedet” forsvinder eller flyttes, så pladsen opleves mere åben.(Lovguiden)
    • Småbygninger: der etableres en lille kiosk/café på ca. 14 m² og en overdækning ved busstoppestedet (ca. 75 m²), tilpasset hensynet til helhed og udsyn.(Lovguiden)
    • Fleksibilitet: færre niveauspring og kantsten gør det lettere at bruge torvet til marked, koncerter, events og udeservering – og nemmere at komme rundt med f.eks. kørestole og barnevogne.(Lovguiden)

    Resultatet er et stort, sammenhængende byrum med Domkirken som dramatisk bagtæppe, men stadig med plads til både biler, boder og mennesker.

    5. Anvendelse i dag

    5.1 Markedsplads og torvedage

    Stændertorvet er fortsat en klassisk markedsplads:

    • Torvedage hver onsdag og lørdag – typisk kl. ca. 8–14/15 (lidt forskelligt alt efter kilden).(roskildehandel.dk)
    • Varer: frugt og grønt, blomster, ost, fisk, brød, kunsthåndværk, loppesager osv.(roskildehandel.dk)
    • Stadepladser kan lejes på dagsbasis eller sæsonvis; kommunen har detaljerede takster og regler for, hvad man må sælge.(roskilde.dk)

    5.2 Events og kultur

    Kommunens arrangørguide beskriver Stændertorvet som en central, granitbelagt arrangementsplads på 5.645 m², oplagt til:(arrangoerguide.roskilde.dk)

    • musik, sang og dans
    • politiske og humanitære arrangementer
    • andre kulturelle events

    Der gælder særlige hensyn:

    • torvedage onsdag/lørdag begrænser store events
    • ingen musik mellem kl. 11–12 lørdag pga. vielser i Byens Hus
    • alkoholforbud på torvet.(arrangoerguide.roskilde.dk)

    Kommunen og Roskilde Handel bruger torvet aktivt, bl.a.:

    • Sommerliv på Stændertorvet: i juli–august 2025 omdannes torvet til et grønt sommerbyrum med spejlpavilloner, store sandkasser, lege- og opholdsområder, scene med domkirken som bagtæppe og en masse aktiviteter.(VisitDenmark)
    • Roskilde Middelalderdage: historiske events, der udnytter torvets placering ved Domkirke og middelalderlige strukturer.(VisitDenmark)
    • Julemarked og juletræstænding i december, med boder og stort juletræ på pladsen.(Wikipedia)

    5.3 Offentlig kunst og byrumselementer

    På torvet står flere markante kunst- og byrumselementer:

    • Schmeltz’ springvand (1895), med motiver fra Roskildes byvåben.(Wikipedia)
    • Bronzeskulpturen “Roar og Helge” (1939) ved Domkirkemuren/Palæet – med reference til sagnkongerne, der ifølge traditionen regerede fra Roskilde.(Wikipedia)
    • Mindesten for besættelsen (1955).(Wikipedia)

    Det er med til at gøre torvet til både hverdagsrum og et sted, hvor byens historiske lag er synlige.

    6. Parkeringspladser på og omkring Stændertorvet

    6.1 Parkering på Stændertorvet

    Ifølge Wikipedia bruges en del af pladsen fortsat til parkering.(Wikipedia)
    Det understøttes af kommunens arrangørguide, der bl.a. skriver, at arrangører selv skal betale for afspærring af parkeringsareal, når de låner torvet til større events.(arrangoerguide.roskilde.dk)

    Det tyder på:

    • der er fortsat egentlige p-pladser på en del af torvets areal (bl.a. i den østlige del mod Danske Bank),
    • men de er integreret i den plane granitflade, så området kan omlægges midlertidigt til markeds- og eventbrug.

    Der har løbende været lokalpolitisk debat om, hvorvidt p-pladserne på selve Stændertorvet skulle nedlægges permanent, men der er ikke truffet en fuldstændig “bilfri” beslutning – p-arealerne er stadig i funktion.(Facebook)

    6.2 Parkering i bymidten generelt

    For besøgende til Stændertorvet er det vigtigste nok de generelle regler for Roskildes bymidte:

    • Bymidten (inkl. området omkring Stændertorvet) er en parkeringszone med betalingsparkering, men de første 2 timer er gratis på kommunale pladser.(roskilde.dk)
    • Man skal registrere sin parkering via app eller automat; overskrides 2 timer, betaler man for den efterfølgende tid efter en trappemodel.(roskilde.dk)
    • Roskilde Handel og kommunen fremhæver, at der er mere end 2.000 (gratis) p-pladser i og omkring bymidten – både egentlige p-pladser og kantstensparkering.(roskildehandel.dk)

    Konkret betyder det:

    • Du kan ofte parkere relativt tæt på Stændertorvet, uden at det koster noget de første to timer.
    • Ved større arrangementer kan nogle af pladserne på selve torvet være spærret af, så det er værd at orientere sig på kommunens p-kort eller skilte i gaden.

    7. Kort opsummering

    En del af torvet bruges fortsat til parkering, som efter bymidtens fælles regler er gratis de første 2 timer, mens resten af bymidten tilbyder et stort antal supplerende p-pladser.(Wikipedia)

    Stændertorvet opstod efter reformationen, da Skt. Laurentii kirke og kirkegård blev revet ned; i første omgang hed det blot Torvet.(Wikipedia)

    Pladsen var senere opdelt i Rådhustorvet og Nytorv, som over tid blev slået sammen til én stor plads, der i 1955 officielt fik navnet Stændertorvet.(Wikipedia)

    Navnet henviser til de rådgivende stænderforsamlinger for Sjælland og øerne, som mødtes i Det Gule Palæ ved torvet i 1830-40’erne og markerer Roskildes rolle i Danmarks politiske historie.(Wikipedia)

    I 2000-tallet gennemførte kommunen en større omdannelse efter en arkitektkonkurrence: ca. 20 mio. kr., omfattende arkæologiske udgravninger, ny granitbelægning, plantning af træer i plantekasser, fjernelse/flytning af det gamle “Tingstedet”-anlæg og etablering af kiosk/scenebygninger – med fokus på en åben, fleksibel plads og bevaret udsigt til Domkirken.(Din Avis)

    I dag bruges Stændertorvet som aktiv markedsplads med torvedage onsdag og lørdag, som kultur- og eventplads (Sommerliv, julemarked, Middelalderdage m.m.) og som opholdsrum midt i bymidten – med kunstværker som Schmeltz’ springvand og “Roar og Helge”.(roskildehandel.dk)

    Se blomsterne på Stændertorvet i Galleriet
    Se alle billederne fra Stændertorvet i Galleriet
    Kommentar om Blostervældet på Stændertorvet

    Blomsterne

    Det er hele året en fornøjelse at se, hvordan kommunens gartnerafdeling kan lave den ene flotte blomsterudsmykning efter den anden ved muren ind til Palæets have. Altid er der noget at glædes over, og altid en ny inspiration lige fra de første forårsplanter til sensommerens pragt. Altid med nye varianter af kendte sorter, og altid i nye, spændende plante-og farvekombinationer.

    Mange borgere stiller gerne op, når der skal skiftes blomsterløg, så kan glæden fortsætte derhjemme. Også blomsterkummerne andre steder i byen er afvekslende pletskud!

    Man kan roligt sige at gartnerafdelingen fortjener roser !!

    Foto Niels Jørgen Rasmussen

  • Hestetorvet – Før og Nu

    Hestetorvet – Før og Nu

    Hestetorvet er i dag Roskildes vigtigste ankomstplads fra stationen og bindeleddet mellem togtrafikken, Algade og Kulturstrøget – men pladsen har været igennem en lang rejse fra middelalderens hestemarked, over bilens tidsalder som parkeringsplads, til nutidens og fremtidens grønne byrum.

    Se rapport

    Her kommer en rapport om:

    • historisk udvikling
    • renoveringer og omdannelser
    • kunst og byliv
    • parkering (før og nu)
    • aktuelle planer for Hestetorvet

    1. Beliggenhed og rolle i byen

    Hestetorvet ligger lige øst for den historiske bykerne, med:

    • Algade mod nord
    • Gråbrødre kapel og kirkegård mod vest
    • Jernbanegade og Roskilde Station mod syd
    • gaden Hestetorvet mod øst (Wikipedia)

    Pladsen er dermed overgang mellem middelalderbyen, stationsområdet og Gråbrødre Kirkegård. I dag fungerer den primært som:

    • ankomstplads til stationen
    • forplads til Algade/strøget
    • opholds- og møderum med caféer, kunst og byliv (BygTek.dk)

    2. Historisk udvikling

    2.1 Middelalder og tidlig moderne tid – hestemarked ved Røde Port

    Det næstældste torv i Roskilde er Hestetorvet, anlagt lige inden for Røde Port, byens østlige grænse. Her blev der solgt stude, grise og heste, og torvet regnes sammen med torvene i Ribe og Odense som blandt landets ældste hestetorve. (roskildesudvikling.dk)

    På kort fra 1600- og 1700-tallet kaldes området “Hestemarket”, altså en funktionsbeskrivelse snarere end et egentligt navn. Først i Trap Danmark 1859 dukker navnet “Hestetorvet” op; senere bruges både “Hestetorvet” og “Svinetorvet”. (roskildesudvikling.dk)

    Omkring 1840 beskrives pladsen som en lidt rå markedsplads med små huse og gelændere, hvor man kunne binde hestene, når der var marked. (Roskilde Historie)

    2.2 Jernbanens tid – byens østlige port

    Med jernbanens ankomst i midten af 1800-tallet blev Hestetorvet for alvor byens østlige indgang. Værtshuset ”Lygten” ved Hersegade/Hestetorvet blev revet ned i 1844, og i stedet kom restauranten og senere hotellet ”Løven”, målrettet de nye togpassagerer. (Roskilde Historie)

    Torvet blev også kulisse for store begivenheder. Et kendt eksempel er Christian 9.s ligtog i 1906, hvor kortegen bevæger sig fra stationen over Hestetorvet og videre ad Algade til domkirken. (Lex)

    3. Bilernes torv og parkeringsanlægget (ca. 1945–1994)

    Efter 2. verdenskrig slog bilismen igennem, og Hestetorvet blev i stigende grad taget i brug som parkeringsplads.

    • 1945: Skulpturen Hestebrønden af Karl Hansen Glem opføres som minde om torvets funktion som handelsplads. (Wikipedia)
    • Kommunen lejer/indgår kontrakt om at bruge hele torvet som parkeringsplads i 30 år. (Wikipedia)

    I 1958 beslutter kommunen at etablere et to-etagers underjordisk parkeringsanlæg, og torvet graves op. Anlægget stod færdigt i 1962 og omfattede:

    • overdækket torv (tag over pladsen)
    • parkeringskælder i to etager
    • ny butiksbygning mod Algade
    • arkæologiske undersøgelser i forbindelse med byggeriet (Wikipedia)

    Det overdækkede Hestetorv blev et meget bil- og butikssorienteret byrum, typisk for 1960’ernes trafikprioritering.

    4. Fra garage til byrum – omdannelsen i 1990’erne

    I 1994 fjernes garageanlægget og overdækningen igen. Man åbner torvet mod himlen og restitu­erer det som en mere klassisk byplads. Samtidig opføres en ny forretningsbygning mod Algade, tegnet af arkitekt Karsten Nagel. (Roskilde Historie)

    Denne omdannelse markerer et skifte fra “bilernes torv” til et byrum med fokus på fodgængere, handel og ophold – dog stadig med vægt på funktion som ankomstplads til stationen.

    5. Kunst, identitet og midlertidige projekter

    5.1 Hestebrønden

    Hestebrønden fra 1945 blev opstillet midt på torvet som en skulpturel markering af den gamle markedsfunktion. Brønden er udført af den lokale billedhugger og stenhugger Karl Hansen Glem og knytter således pladsens identitet til både hestehandelen og byens egen kunsthistorie. (Visit Fjordlandet)

    5.2 Roskildekrukkerne (1999)

    Den stærkeste visuelle signatur på Hestetorvet i dag er Roskildekrukkerne:

    • tre 5 meter høje stentøjskrukker, samlet vægt ca. 24 tons
    • skabt af kunstneren Peter Brandes
    • opsat i 1999 som gave fra Stryhn’s Leverpostej A/S i anledning af Roskildes 1000-års jubilæum (gaven blev besluttet 1998; afsløring 12. juni 1999) (roskildekunstforening.dk)
    • står i et lavt vandbassin mellem stationsbygningen og strøget

    Krukkerne er glaseret i blålige og bronzetoner og refererer formmæssigt til antikke amforaer. Den krukke, der står nærmest stationen, bærer udskrift af et digt af Henrik Nordbrandt om Roskilde og Dronning Margrete I. (Visit Fjordlandet)

    Roskildekrukkerne fungerer i dag som et af byens mest genkendelige vartegn – især for dem, der ankommer med tog. (Wikipedia)

    5.3 Midlertidige installationer og byliv

    Hestetorvet har løbende været brugt til midlertidige kunst- og byrumsprojekter, bl.a.:

    • “Fra festival til Hestetorvet” (2017), hvor plantemobiler og træstammer fra Roskilde Festival blev flyttet til pladsen som grønne opholdsøer i sommerperioden.
    • Kunstvandringer og formidling af byens kunst, hvor Hestetorvet ofte er startpunkt (f.eks. ruten “Kunst i byen” og forskellige guidede ture via VisitFjordlandet og lokale aktører). (Visit Fjordlandet)

    6. Nuværende anvendelse

    I dag bruges Hestetorvet primært som:

    • stationsforplads – overgang mellem tog/bus og bymidten
    • opholds- og møderum med bænke, caféernes udeservering og kunstværker
    • adgangsrum til Gråbrødre Kirkegård og Kulturstrøget

    Området omkring torvet er tæt forbundet med detailhandel i Algade, med restauranter, selskabslokaler og mindre butikker på og omkring pladsen. (Wikipedia)

    7. Parkering – før, nu og omkring Hestetorvet

    7.1 Historisk parkering under torvet

    Som nævnt var en stor del af torvet fra 1950’erne til 1990’erne dedikeret til bilparkering:

    • 1950’erne: åben parkeringsplads på selve torvet
    • 1958–1962: etablering af to-etagers parkeringskælder og overdækning (Wikipedia)
    • ca. 1962–1994: torvet fungerer reelt som tag over garageanlægget

    Da anlægget fjernes i 1994, forsvinder den direkte parkering på Hestetorvet til fordel for et mere opholdsorienteret byrum. (Roskilde Historie)

    7.2 Parkering i dag – omkring Hestetorvet

    I dag er der kun meget begrænset parkering direkte på Hestetorvet; bilerne henvises i stedet til øvrige bymidtepladser og P-huse. Kommunen og handelslivet beskriver bl.a.:

    • generelt i bymidten: 2 timers gratis parkering på kommunale pladser med mulighed for at købe ekstra tid; registrering via automater eller apps (EasyPark, ParkPark, ParkMan, ParkOne, OK) (Visit Fjordlandet)
    • større P-tilbud tæt på Hestetorvet, fx
      • P-hus Sortebrødre Plads (ca. 200 pladser, flere etager, ingen tidsbegrænsning på de nederste niveauer) (Sweco Denmark)
      • overfladepladser ved Ny Østergade, Kong Magnus Vej, Roskilde Havn m.fl. (roskildehandel.dk)

    Kommunens parkeringsplaner arbejder med samlet oversigt over P-pladser, handicappladser og ladestandere, så bymidten – inkl. Hestetorvet – kan friholdes mest muligt for almindelig langtidsparkering og i stedet bruges til ophold og byliv. (roskilde.dk)

    8. Fremtidige planer og igangværende omdannelse

    Hestetorvet står foran endnu en større forandring som led i kommunens samlede strategi for bymidten.

    8.1 Den dynamiske bymidte og Kommuneplan 2025–2037

    I strategien “Den dynamiske bymidte” og Kommuneplan 2025–2037 beskrives en vision om en levende, grøn bymidte med stærkt handels-, kultur- og byliv. Området omkring Algade og Hestetorvet har allerede undergået stor udvikling i de sidste 10 år, bl.a. med fortætning ved Sortebrødre Plads. (roskilde.dk)

    Her fremgår bl.a.:

    • Hestetorvet indgår i en 2. etape, der skal sammentænkes med
      • nyt S-togsperronanlæg ved stationen
      • byudvikling i Ny Østergade
    • fokus på mere kultur- og byliv samt styrket samarbejde mellem handel, kulturaktører og kommunen (roskilde.dk)

    8.2 MASU Planning-projektet: Algade og Hestetorvet

    Roskilde Kommune har udskrevet og afgjort et udbud om fornyelse af Algade og Hestetorvet. Landskabsarkitektfirmaet MASU Planning står bag projektet, der bl.a. skal:

    • forbedre funktionaliteten
    • styrke bylivet
    • fremme “bynaturen” med flere træer og grønne arealer
    • skabe bedre og mere inviterende opholdsmuligheder
    • integrere kunst, leg og bevægelse i byrummet (BygTek.dk)

    For Hestetorvet betyder det konkret ifølge de nyere artikler:

    • flere træer og frodige plantefelter
    • grønne “lommer”, der skærmer mod trafikstøj
    • nye møbler og opholdspladser
    • en ny hesteskulptur, der skal ære torvets historiske rolle som hestemarked (Dansk Byudvikling)

    Projektet lægger vægt på:

    • genanvendelse af materialer
    • reduktion af klimabelastning i anlægsarbejdet
    • at binde Hestetorvet og Algade sammen til ét sammenhængende by- og gaderum (shp.dk)

    Artikler fra august 2025 omtaler projektet som igangværende/under udførelse. (Dagens Byggeri)

    9. Samlet vurdering

    Set over tid kan Hestetorvet beskrives i tre hovedfaser:

    1. Markedspladsen ved byporten
      • middelalderens og 1800-tallets hestemarked
      • plads med små huse, gelændere til heste og senere jernbanestation som ny “byport”.
    2. Bilernes og parkeringsanlæggets torv
      • efterkrigstidens parkeringsplads og underjordiske garageanlæg (1962–1994)
      • fokus på bilparkering og overdækket butikstorv.
    3. Kunst- og opholdstorvet – og den grønne bymidte
      • fjernelse af garageanlæg, etablering af byrum med kunst (Hestebrønden og Roskildekrukkerne)
      • i dag primært ankomstplads, opholdsrum og kunstplads
      • i fremtiden et endnu grønnere, mere sammenhængende byrum med stærkt byliv og forbedrede forbindelser til stationsområdet og Ny Østergade.

    Kort resumé

    Kommunen er i gang med et stort fornyelsesprojekt for Algade og Hestetorvet (MASU Planning), der skal gøre området grønnere, mere indbydende og bedre for gående, cyklister og byliv – bl.a. med flere træer, nye opholdszoner og en ny hesteskulptur.

    Hestetorvet er en af Danmarks ældste markedspladser og opstod som hestemarked ved Røde Port.

    Med jernbanen blev pladsen Roskildes østlige indgang og kulisse for store begivenheder.

    I 1950’erne–60’erne blev torvet omdannet til overdækket parkeringsanlæg med to etager under jorden; anlægget blev fjernet i 1994.

    I dag er torvet et åbent byrum med kunstværkerne Hestebrønden og især Roskildekrukkerne (Peter Brandes, 1999), caféer og opholdspladser.

    Parkering er flyttet væk fra selve torvet til omkringliggende P-pladser og P-huse (bl.a. Sortebrødre Plads); generelt er der 2 timers gratis parkering i bymidten med mulighed for tilkøb.

    Se billederne fra Hestetorvet i Galleriet
  • Gårdene på Ledreborg Alle

    Gårdene på Ledreborg Alle

    Hvem har ikke beundret de fine 3-længede gårde, der ligger på vestre side af Ledreborg Alle, når man kører fra Roskilde til Ledreborg Slot. Og de fleste med en muret mur med indgangsparti ud mod vejen. Jeg har ihvertfald tænkt meget over mulige sammenhænge.

    Læs mere om gårdene

    Efter branden i Glim i 1761 – hvor en del af byens fæstegårde under Ledreborg brændte – insisterede grev Johan Ludvig Holstein på, at de nedbrændte gårde ikke bare skulle genopføres inde i landsbyen. De skulle flyttes ud og lægges på række langs den nye repræsentative vej fra Roskilde mod slottet, Ledreborg Allé. De udflyttede gårde blev betragtet som en ny bebyggelse med navnet Helvigmagle (også kaldt Ny Glim). (tidsskrift.dk)

    Kilderne er ikke helt enige om tallet (nogle skriver 9, andre 11 udflyttede gårde), men alle er enige om princippet:

    • det var fæstegårde under Ledreborg,
    • som efter branden blev flyttet ud og
    • genopført langs alleen som en slags tidlig “model-udskiftning”. (tidsskrift.dk)

    LejreMagasinets artikel om Ledreborg Allé beskriver, at gårdene blev placeret på række med ca. 200 meters afstand mellem hver og fik ca. 50 tønder land hver – og at dette blev regnet som en af de allerførste udskiftninger i Danmark.(LejreMagasinet)

    Gårdene ligger alle i det, der matrikulært hører til Helvigmagle by, Glim – altså netop den række udflyttergårde, der opstod efter branden.

    I en nyere fredningssag for området står de nævnte adresser direkte anført med deres matrikler i Helvigmagle by, Glim:

    • Ledreborg Allé 12 – matr. 10a Helvigmagle by, Glim
    • Ledreborg Allé 16 – bl.a. matr. 10f Helvigmagle by, Glim
    • Ledreborg Allé 18 – del af matr. 7a Helvigmagle by, Glim
    • Ledreborg Allé 20 – dele af matr. 6a–d og 7b,c,e Helvigmagle by, Glim
    • Ledreborg Allé 24 – matr. 4a Helvigmagle by, Glim
    • Ledreborg Allé 26 – dele af matr. 3a,b og 4b,d,e Helvigmagle by, Glim
    • Ledreborg Allé 28 – matr. 2a Helvigmagle by, Glim (www2.blst.dk)

    Og Helvigmagle er netop navnet på den nye række gårde, der blev skabt ved at flytte de brændte Glim-gårde ud til alleen.(tidsskrift.dk)

    De er kendetegnede ved:

    • den faste rytme i placeringen langs alleen (ca. 200 m mellem gårdene),
    • det at de alle har gårdsplads og bygninger trukket lidt tilbage fra vejen,
    • og at de oprindeligt var planlagt som et samlet, rationelt anlæg under godset.(LejreMagasinet)

    Men af bygningerne er der ikke meget tilbage fra de oprindelige bygninger:
    Det er placeringen og jordtilliggendet, der går tilbage til 1761–62 – ikke nødvendigvis selve stuehusene og driftsbygningerne. Typisk har man genopbygget, forhøjet, fornyet tag, bindingsværk osv. i 1800- og 1900-tallet.

    Konkrete byggeår for stuehusene (det vi kan se i dag):

    • Ledreborg Allé 12 (Allegården)
       Beskrevet i Danske gårde: stuehuset er opført 1790 og siden ombygget og restaureret flere gange.(Danskernes Historie Online)
    • Ledreborg Allé 16
       DinGeo angiver stuehuset som opført 1912.(DinGeo)
    • Ledreborg Allé 18 (Ellekærgård Ridecenter)
       Stuehuset er fra 1928. I dag rummer ejendommen bl.a. et ridecenter (Ellekærgård). (DinGeo)
    • Ledreborg Allé 20
       En landejendom, hvor stuehuset ifølge boligdata er bygget 1882.(Boliga)
    • Ledreborg Allé 24
       DinGeo betegner det som en villa/gård med stuehus opført 1892.(DinGeo)
    • Ledreborg Allé 26
       Stuehuset er registreret som opført 1870.(DinGeo)
    • Ledreborg Allé 28 (Maglehøjgaard / erhverv)
       Her er der ikke et lige så tydeligt offentligt byggeår i de frit tilgængelige registre, men matriklen (2a Helvigmagle by, Glim) er en del af den samme oprindelige række gårde. I dag er bygningerne i høj grad brugt til erhverv (bl.a. BAR & TAP Concept, Larsen & Brusgaard m.fl.).(Regnskaber CVR API)

    Det korte af det lange:

    Planen og jordfordelingen langs alleen er fra 1761–62.

    Bygningerne, som du kører forbi i dag, er overvejende fra 1790–1920’erne, men står på de samme gårdpladser og matrikler, som blev udlagt til de udflyttede Glim-gårde.

    Ejerforhold – dengang og nu

    I 1700-tallet:
     Gårdene var fæstegårde under Ledreborg. Både artiklen om Helvigmagles udflytning og den lokale historiske litteratur beskriver, at der var tale om en tidlig og ret “oplyst” udskiftningsløsning, hvor Holstein brugte sin godsmagt til at skabe et mere rationelt landbrug og et flot anlæg langs alleen.(tidsskrift.dk)

    Senere:
     Med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet og 1800-tallets udvikling gik gårdene gradvist over til selveje, efterhånden som fæstebønderne (eller deres efterkommere) købte gårdene fri fra godset – helt i tråd med udviklingen i resten af landet.(Danskernes Historie Online)

    I dag:

    • Ejendommene er selvejende og på private hænder, ofte med gårdnavne som Allegården, Ellekærgård, Maglehøjgaard osv.
    • Nogle drives stadig som aktive landbrug, andre som ridecenter, boliger eller blandede erhverv.(LejreMagasinet)

    Af hensyn til privatliv vil jeg ikke remse de nuværende ejeres personnavne op – men matriklerne, deres størrelse og funktion fremgår af offentlige frednings- og planmaterialer, hvis du vil helt ned i detaljerne.

    Kort sagt

    Ensartetheden, du ser i dag, ligger især i placering, afstande og jordtilliggende – selve stuehusene er om- og nybyggede i perioden ca. 1790–1928.

    Branden i Glim i 1761 gav grev Holstein en anledning til at gennemføre en tidlig udskiftning: de brændte Ledreborg-fæstegårde blev flyttet ud langs den nye allé og samlet i Helvigmagle.

    Gårdene på Ledreborg Allé 12, 16, 18, 20, 24, 26 og 28, ligger alle på matrikler i Helvigmagle by, Glim, og er derfor direkte knyttet til denne udflytning.

  • Borgmester Tomas Breddam

    Borgmester Tomas Breddam

    Samtalen med Roskildes borgmester, Tomas Breddam, fokuserer på kommunens ambitiøse arbejde med at fremme grønne initiativer og biodiversitet. Et centralt tema er bevarelsen af den “grønne ring” omkring Roskilde, hvilket er en strategisk politisk prioritet for at begrænse byens vækst og sikre borgernes adgang til natur tæt på byen. Kilden fremhæver succesfulde naturgenopretningsprojekter, såsom omlægningen af åen ved Sankt Hans, der har skabt nye habitater og tiltrukket sjældne arter som isfuglen, samt det nylige opkøb af store naturområder til skovrejsning, herunder Himmelev Skov. Endelig understreges vigtigheden af multifunktionalitet i arealplanlægning for at balancere behovet for boligudvikling, erhvervsliv (eksempelvis den grønne omstilling hos en ny stor virksomhed) og naturområder, der også kan tjene som klimasikring og rekreative zoner.

    Resume af podcast

    Det Grønne Roskilde

    Artiklen syntetiserer de centrale temaer og strategier for den grønne udvikling i Roskilde Kommune, baseret på en samtale med borgmester Tomas Breddam. Hovedstrategien er at beskytte og styrke “Den Grønne Ring” omkring Roskilde by for at forhindre byspredning og sikre borgerne adgang til natur. Dette princip understøttes af en parallel strategi om byfortætning, hvor nybyggeri koncentreres i eksisterende byområder.

    Centrale initiativer omfatter store naturgenopretningsprojekter som omlægningen af åen ved Sankt Hans, der både fremmer biodiversitet og fungerer som klimasikring. Kommunen investerer aktivt i opkøb af naturarealer og skovrejsning, eksemplificeret ved den markante udvidelse af Himmelev Skov, der nu overgår Boserup Skov i areal. Gamle råstofgrave, som Hedeland, transformeres til værdifulde, næringsfattige naturområder, der skaber unikke habitater og rekreative muligheder.

    Et gennemgående princip er multifunktionalitet, hvor arealer udnyttes til flere formål samtidigt – fra biodiversitet og rekreation til vedvarende energi og erhvervsudvikling. Et fremtrædende eksempel er integrationen af Roskildes kommende største private arbejdsplads, MAN Energy Solutions, i landskabet ved Hedeland, hvilket skaber en synergi mellem grøn industri og naturadgang. Den politiske opbakning til den grønne dagsorden er bred, men eksekveringen indebærer konstante forhandlinger og kompromiser for at balancere de mange forskellige interesser, der er knyttet til kommunens arealer.

    1. Strategisk Hovedprincip: Den Grønne Ring og Byfortætning

    Roskilde Kommunes langsigtede planlægning er forankret i et centralt strategisk greb: bevarelsen og styrkelsen af “Den Grønne Ring”. Dette er et bevidst politisk valg for at sikre en klar afgrænsning af Roskilde by og undgå ukontrolleret byspredning.

    • Formål med Den Grønne Ring: Hovedformålet er at bevare et grønt bælte omkring hele Roskilde. Dette sikrer, at byens borgere har “adgang til det grønne lige udenfor byen” og bevarer identiteten for de omkringliggende satellitlandsbyer som Svogerslev og Vindinge ved at fastholde fysiske mellemrum. Borgmesteren understreger vigtigheden: “Det er faktisk utrolig vigtigt for fremtidens Roskilde, at vi formår det.”

    • Modstand mod Byudvikling: Strategien indebærer en aktiv modstand mod pres fra bygherrer og udviklere, der ønsker at inddrage landbrugsjord og naturområder i ringen til boligbyggeri. Borgmesteren beskriver den typiske situation: “…der er en del af dem, der kommer ind, og så siger de lige den der mark. Er den så betydningsfuld?” Svaret er et fastholdt princip om, at disse arealer er afgørende for byens karakter.

    • Byfortætning som Alternativ: For at imødekomme efterspørgslen på boliger arbejder kommunen i stedet med byfortætning. Dette indebærer udvikling og nybyggeri i allerede etablerede byområder, såsom langs Ringstedgade og Københavnsvej.

    • Årlig Investering: For at styrke ringen aktivt har kommunen afsat 5 millioner kroner årligt til opkøb af nye naturarealer eller til skovrejsning.

    2. Centrale Naturprojekter og Arealudvikling

    Kommunen har igangsat en række markante projekter, der transformerer landskabet og styrker naturen.

    ProjektNøglekarakteristikaPrimære Formål
    Sankt Hans Å-omlægningGravning af et helt nyt å-løb i et gammelt, inddæmmet område nær et Natura 2000-område (en gammel mølledam).Biodiversitet: Tiltrækker hurtigt nyt dyreliv (en isfugl blev spottet to uger efter indvielsen). Klimasikring: Fungerer som en “vandparkeringsplads” til at håndtere øgede vandmængder. Rekreation: Skaber nye muligheder for bl.a. lystfiskere (“næsten kaste med fluer som det eneste sted på Sjælland”).
    Himmelev Skov UdvidelseTilkøb af 90 hektar, hvilket gør skoven større end den ikoniske Boserup Skov. Finansieret via et partnerskab, hvor HOFOR betalte 75% og kommunen 25%.Skovrejsning: Naturstyrelsen står for at rejse og drive den nye skov. Rekreation & CO2-binding: Skaber et stort, nyt rekreativt område og bidrager til klimamålene.
    Genanvendelse af GrusgraveTransformation af gamle råstofgrave som Hedeland (op mod 1500 hektar), Lynghøjsøerne og Himmelsøen.Unik Natur: Skaber næringsfattige levesteder, der er sjældne i Danmark og understøtter arter som biblomst. Rekreation: Udvikler områderne til populære udflugtsmål. Potentiale: Kan anvendes til f.eks. solcelleparker.

    3. Multifunktionalitet som Løsning på Arealpres

    Med et stort pres på de tilgængelige arealer i kommunen er multifunktionalitet blevet en nøglestrategi. Målet er at få arealer til at opfylde flere formål på én gang.

    • Kombinerede Formål: Et areal kan samtidigt bidrage til CO2-binding (skovrejsning), øget biodiversitet, rekreative værdier for borgerne, kvælstofreducerende tiltag og etablering af vedvarende energi. Borgmesteren formulerer det som “jagten” på at “lægge flere ting oven i hinanden”.

    • Synergi mellem Erhverv og Natur: MAN Energy Solutions: Et konkret eksempel er etableringen af MAN Energy Solutions’ nye anlæg, der bliver Roskildes største private arbejdsplads med ca. 2.000 medarbejdere.

        ◦ Placering: Virksomheden lægger sig bevidst “på kanten” af naturområdet Hedeland.

        ◦ Integration: Projektet skaber en grøn korridor og et “hop”, hvor borgere kan parkere i weekenden og få direkte adgang til Hedeland.

        ◦ Global Grøn Omstilling: Virksomheden er central i den grønne omstilling, da de udvikler skibsmotorer til grønne brændstoffer (Power-to-X). Deres teknologi har potentiale til at “reducere drivhusgasser med omkring to til 3%” på verdensplan.

    4. Formidling, Rekreation og Kulturarv

    En væsentlig del af den grønne strategi er at gøre naturen og dens historie tilgængelig og meningsfuld for borgerne.

    • Nationalpark Skjoldungernes Land: Nationalparken, centreret om Roskilde Fjord, spiller en stor rolle i at forbedre vilkårene for naturen og formidle dens værdier.

    • “Trædestenene” Projektet: Et nyt formidlings- og udviklingsprojekt med 8 millioner kroner i finansiering. Projektet, hvor Nationalparken er en central aktør, skal forbedre faciliteterne i bl.a. Boserup Skov for skolebørn, fritidsklubber og offentligheden.

    • Sankt Hans som Rekreativ Baghave: Det historiske hospitalsområde udvikles til “hele Roskildes rekreative baghave”.

        ◦ Bevaring: De gamle, arkitektonisk værdifulde bygninger (tegnet af bl.a. Bindesbøll) bevares, mens nyere bygninger rives ned.

        ◦ Helende Natur: Udviklingen bygger videre på den oprindelige tanke om naturens “helende” effekt, som lå bag hospitalets placering.

        ◦ Podwalks: Der er udviklet syv “podwalks”, som kan findes på kommunens hjemmeside. De kombinerer en tur i området med historiefortælling om bl.a. stedets tid som psykiatrisk hospital.

    5. Roskilde Fjord: Miljøindsats og Innovation

    Selvom den nationale fortælling ofte er negativ, beskrives tilstanden i Roskildes del af fjorden som “rimeligt okay”.

    • Massive Investeringer: Den relativt gode tilstand tilskrives “enorme milliardsummer”, der siden 1970’erne er investeret i rensningsanlæg omkring fjorden.

    • Innovativ Energiproduktion: Forsyningsselskabet FORS har for nylig indviet en varmepumpe, der udnytter varmen i renset spildevand. Denne teknologi forsyner nu 3-4.000 husstande med fjernvarme, hvilket er et eksempel på innovativ ressourceudnyttelse.

    6. Den Politiske Dimension: Konsensus og Kompromis

    Den grønne dagsorden nyder bred politisk opbakning i Roskilde, men er ikke fri for uenigheder og interessekonflikter.

    • Bred Enighed: Der er generel enighed om hovedlinjerne i den grønne udvikling. Borgmesteren fremhæver, at Klima- og Miljøudvalget ofte finder gode, fælles løsninger.

    • Politiske Kompromiser: Specifikke beslutninger, som de 5 millioner kroner årligt til naturprojekter, er et resultat af kompromis, hvor “nogen der synes vi skulle skulle bruge færre og nogen der nok også synes vi skulle bruge flere.”

    • Balancerende Interesser: En central politisk opgave er at håndtere presset på arealerne og balancere modstridende interesser. Dette inkluderer hensyn til landbruget som produktionserhverv, behovet for plads til vedvarende energi og ønsket om at skabe biodiversitet og rekreative værdier.

  • Lützhøfts Købmandsgaard

    Lützhøfts Købmandsgaard

    En podcast med Jakob Caspersen

    Jakob fortæller om et unikt museumskoncept, der fungerer som en tidslomme om en købmandsgård i 1920 (købmandsgården blev etableret i 1892). Museet adskiller sig markant fra traditionelle udstillinger ved at tillade besøgende at røre ved og endda købe historiske varer. Jakob Caspersen deler desuden sin personlige baggrund som historiker og sin erfaring fra andre museer, der har formet hans tilgang til at formidle historie gennem genstande og den bygning, de befandt sig i. Han fortæller levende om Lützhøfts Købmandsgaards historie og udvikling, skiftet fra produktions- til omsætningsvirksomhed og hverdagen for købmandens ansatte, herunder farverige personligheder som gårdskarlen Jens Peter.

    Lützhøfts Købmandsgaard – en podcast med Jakob Caspersen

    Nu er det Jakob Caspersen, museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde, som Niels Jørgen og Peter taler med.

    Episode billede
    Slideshow billede

    Jakob fortæller om et unikt museumskoncept, der fungerer som en tidslomme om en købmandsgård i 1920 (købmandsgården blev etableret i 1892). Museet adskiller sig markant fra traditionelle udstillinger ved at tillade besøgende at røre ved og endda købe historiske varer. Jakob Caspersen deler desuden sin personlige baggrund som historiker og sin erfaring fra andre museer, der har formet hans tilgang til at formidle historie gennem genstande og den bygning, de befandt sig i. Han fortæller levende om Lützhøfts Købmandsgaards historie og udvikling, skiftet fra produktions- til omsætningsvirksomhed og hverdagen for købmandens ansatte, herunder farverige personligheder som gårdskarlen Jens Peter.

    Se Billederne i galleriet Vores visitkort
    Hvad indeholder denne podcast?

    Podcasten giver et omfattende overblik over Lüthøffts Købmandsgaard i Roskilde, der fungerer som et levende museum efter at have lukket som almindelig forretning i 1979. Teksterne forklarer, hvordan købmandsgården, grundlagt i 1892, repræsenterede en overgang i Roskildes handelshistorie fra store, produktionsbaserede virksomheder (som måtte lukke eller omstille sig efter 1850’erne) til mindre, specialiserede omsætningsvirksomheder. Museet drives med et unikt koncept, hvor gæster må røre og købe de historisk genskabte varer for at simulere indkøbsoplevelsen omkring 1920. Desuden beskrives den sociale hverdag og personalehierarkiet omkring 1920, herunder gårdskarlen Jens Peters rolle og lærlingen Leif Pag Knudsens lange arbejdsdage, samt museets succes med at tiltrække besøgende ved at fokusere på hverdagshistorie frem for store fortællinger.

    Artiklen syntetiserer de centrale temaer, historiske kontekster og nutidige strategier for Lützhøfts Købmandsgaard, baseret på en dybdegående samtale med museumsinspektør Jakob Kaspersen. Museet, beliggende på Ringstedgade i Roskilde, fungerer som en levende “tidslomme”, der minutiøst genskaber en købmandsforretning fra omkring 1920. Dets unikke koncept adskiller sig markant fra traditionelle museer ved at invitere gæster til at røre ved og købe de ca. 800 historiske varer, hvilket skaber en autentisk og interaktiv oplevelse af datidens indkøbskultur.

    Jakob Kaspersen, en historiker med en bred baggrund fra det danske museumslandskab, leder museets formidling, som primært er mundtlig og dialogbaseret. Dokumentet afdækker købmandsgårdens udvikling fra en “omsætningsvirksomhed” i slutningen af 1800-tallet – en ny type købmandsgård, der opstod efter de store, produktionsbaserede købmandsgårdes fald – til dens nuværende status som et anerkendt museum. En central indsigt er, at gårdens overlevelse indtil den blev til et museum i 1979 i høj grad skyldtes en nicheproduktion af fuglefoder.

    Hverdagen på gården omkring 1920 var præget af et stort personale på over 20 ansatte, et stærkt socialt hierarki og et tæt fællesskab. Nøglepersoner som den respekterede gårdskarl Jens Peter og lærlingen Leif Pag Knudsen giver et levende indblik i datidens arbejdsliv og sociale normer. Museet arbejder aktivt med at genskabe historiske produkter som Richs Kaffeerstatning og Roskilde Dom Øl, hvilket styrker den sensoriske og historiske oplevelse.

    Endelig fremhæves museets markante succes i de senere år, med besøgstal, der er steget fra under 5.000 til næsten 30.000 årligt. Denne vækst tilskrives en lav adgangsbarriere og en engagerende formidlingsform, der appellerer bredt – fra skolebørn til ældre generationer og folk, der sjældent besøger museer. Museets succesfulde deltagelse i arrangementer som “Historiske Dage”, hvor de er blevet kåret til bedste stand tre år i træk, vidner om konceptets store gennemslagskraft.

    Museet Lützhøfts Købmandsgaard: En Levende Tidslomme

    Lützhøfts Købmandsgaard er et unikt museumskoncept beliggende på Ringstedgade i Roskilde. Det er designet som en “tidslomme”, der transporterer besøgende direkte tilbage til en købmandsgård, som den fungerede omkring 1920.

    • Mission og Koncept: Museets primære mål er at holde den historiske købmandsgård i drift og genskabe oplevelsen af at handle for over 100 år siden. I modsætning til traditionelle museer, hvor man “må se, men ikke røre”, opfordres gæsterne her til interaktion.

        ◦ Interaktiv Oplevelse: Ikke alene må man røre ved genstandene, man kan også købe dem med hjem.

        ◦ Sortiment: Butikken er indrettet med omkring 800 forskellige historiske varer, der svarer til, hvad man kunne købe i perioden, baseret på hvad der kan fremskaffes i dag.

    • Formidlingsstrategi: Museet vægter den mundtlige fortælling højt. Der er ingen skilte, og personalet formidler aktivt historierne om varerne, butikken og perioden. Denne personlige tilgang tilpasses den enkelte gæst, hvad enten det er børn, unge eller ældre med egne erindringer fra lignende butikker.

    • Historisk Baggrund: Købmandsgården har været i drift siden 1892. Den fungerede som en almindelig købmandsbutik indtil 1979, hvor den blev omdannet til et museum. Den lange, kontinuerlige drift under de sidste ejere, brødrene Carl Vigo og Werner, sikrede, at gårdens autenticitet og funktioner blev bevaret intakt helt frem til overgangen til museumsdrift.

    Museumsinspektør Jakob Kaspersen

    Jakob Kaspersen har været museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard, en del af ROMU, i cirka fire og et halvt år. Han er historiker og beskriver jobbet som sit “drømmejob”.

    • Baggrund og Erfaring: Før sin nuværende stilling har Kaspersen arbejdet på Københavns Museum, Sønderborg Slot og Teknisk Museum. Han trækker især på erfaringer fra Sønderborg Slot, hvor han lærte at betragte selve bygningen som den primære genstand, en tilgang han anvender på købmandsgårdens “underlige krinkelkroge” for at skabe en fortælling, publikum kan gå på opdagelse i.

    • Akademisk Speciale: Hans speciale i historie omhandlede synet på demokrati i nordtyske aviser fra 1928-1930. Han undersøgte, hvordan demokrati blev fremstillet som splittende for det tyske folk i regioner, hvor nazistpartiet NSDAP hurtigt vandt frem. Denne tese peger på, at en negativ fremstilling af demokratiet var med til at bane vejen for nazismens magtovertagelse.

    • Metodisk Tilgang: Selvom hans speciale emnemæssigt ligger langt fra Roskildes købmandshistorie, har det givet ham stærke metodiske kompetencer i systematisk kildearbejde, især med aviser. Han fremhæver værdien af digitaliseringen, f.eks. via Mediastream, som en markant forbedring for historisk forskning.

    Købmandsgårdens Historiske Kontekst

    Lützhøfts Købmandsgaard repræsenterer en specifik type købmandsgård, der opstod som følge af store samfundsændringer i 1800-tallet.

    Fra Store til Små Købmandsgårde

    • De Store Købmandsgårde: Før midten af 1800-tallet var de store købmandsgårde i Roskilde (som Kornerup og Bryggeren) komplette produktionsøkosystemer. De drev landbrug, kvæghold (fodret med bærme fra eget brænderi), garveri og lysestøberi. De var selvforsynende produktionsvirksomheder.

    • De Stores Fald: Tre faktorer førte til de store købmandsgårdes nedgang:

        1. Næringsfrihedslovene (1850’erne): Liberaliserede handlen og tillod alle at nedsætte sig som købmand.

        2. Landbrugets Omlægning: Et skift fra kornavl til animalsk produktion (mælk, smør) gjorde den traditionelle kornhandel mindre profitabel.

        3. Industrialiseringen: Store, industrielle bryggerier og brænderier udkonkurrerede købmandsgårdenes småproduktion.

    • De Små Købmandsgårdes Fremkomst: I denne overgangsperiode opstod en ny type købmandsgård. Lützhøfts Købmandsgaard var en af disse. De var “omsætningsvirksomheder” frem for “produktionsvirksomheder”. Deres forretning var baseret på handel med korn, foderstoffer og varer til landbruget. Lützhøft var blandt de større af de “små” købmandsgårde i Roskilde.

    Lützhøfts Overlevelse

    Købmandsgården formåede at forblive i drift som en traditionel gård helt frem til 1979, hvilket var usædvanligt. Jakob Kaspersens teori er, at det, der reddede gården og muliggjorde dens bevarelse som museum, var en lille, men stabil produktion af fuglefoder. Dette gav en fast indtægt, selv da den traditionelle købmandsforretning blev presset af supermarkeder og nye forbrugsmønstre.

    Hverdag og Socialt Liv omkring 1920

    På sit højeste i årene efter Første Verdenskrig var købmandsgården en stor arbejdsplads med et rigt socialt liv.

    FunktionAntal Ansatte
    Arbejdere på kornmagasinet10-12 mand
    Gårdskarl1 mand
    Købmand1 mand
    Sekretærer1-2 personer
    Kommiser (butiksassistenter)3 personer
    Lærlinge2 personer
    TotalCa. 21 personer (+ børnearbejde)

    Nøglepersoner og Sociale Relationer

    • Gårdskarlen Jens Peter: Han var en central figur, der med “hård hånd” styrede den travle gård, hvor der på markedsdage kunne være op til 30 hestevogne og 50 heste. Han boede over butikken og kunne kaldes ned via en klokke. Han bød landmændene på snaps i sin “slyngelstue” – det eneste opvarmede rum udover butikken. Han var kendt for at kunne huske alle landmænd og deres vogne.

    • Lærlingen Leif Pag Knudsen: Hans erindringer, optaget i 1980’erne, giver et unikt indblik i en lærlingehverdag. Dagen startede kl. 6 med at tænde op og tømme spytbakken. Arbejdstøjet var konfirmationstøjet. Lange arbejdsdage, især om lørdagen, hvor der skulle pudses vægte til kl. 22 om aftenen.

    • Det Sociale Fællesskab: På trods af hierarkier var der et stærkt sammenhold. Købmandens og gårdskarlens børn legede sammen. Nabocaféen, “Café Stokken”, fungerede som et socialt samlingspunkt, hvor landmænd kunne få mad og drikke.

    • Social Ansvarlighed: I en tid før velfærdsstaten udviste købmanden en form for social ansvarlighed. Historien om arbejderen “Peter Slusk”, der gentagne gange blev fyret for drukkenskab, men genansat af hensyn til sin familie med fem børn, illustrerer en tolerance, der er ualmindelig på nutidens arbejdsmarked.

    Folkesundhed og Kost

    • Alkohol og Afgifter: Drikkeri var udbredt, men den store afgiftsreform i 1917, der gjorde spiritus 11 gange dyrere, havde en markant positiv effekt på folkesundheden.

    • Kost under Første Verdenskrig: Danmark kom ernæringsmæssigt styrket ud af krigen. Rationering af kød og inspiration fra lægen Mikkel Hindhede førte til en mere vegetarisk kost, hvilket forbedrede folkesundheden.

    Museets Særlige Varer og Produkter

    En central del af museets koncept er salget af historisk korrekte varer, hvoraf nogle er specialproduceret til formålet.

    • Richs Kaffeerstatning: En klassisk vare, der består af ristet cikorierod og rug. Kaffeerstatning blev udbredt under Napoleonskrigene for at strække den dyre, importerede kaffe. Museet sælger Richs, som i dag produceres i Tyskland, men pakkes i historisk korrekte Richs-pakninger af Andelslandsbyen Nyvang.

    • Roskilde Dom øl: Museet har genskabt en historisk øl fra det lokale Roskilde Bryggeri (tidl. F. Frederiksens Bryggeri), der brændte i 1904.

        ◦ Genskabelsesprocessen: Med udgangspunkt i en original etiket og en funden opskrift på en “dobbelt bitterøl” har museet i samarbejde med Himmelev Bryghus genskabt øllen.

        ◦ Autenticitet: Øllen produceres med historiske metoder, hvilket resulterer i mindre kulsyre og et let uklart udseende, da den ikke er chok-kølet som moderne øl. Målet er at komme så tæt på den oprindelige smagsoplevelse som muligt.

    • Historiske Slikvarer:

        ◦ Kongen af Danmark: Betragtes som Danmarks ældste kendte bolsjeopskrift, fra 1600-tallet. Det blev oprindeligt skabt til Christian 5. som en velsmagende måde at indtage anisolie på.

        ◦ Bismarks Klumper: Navnet stammer ikke fra den tyske kansler Otto von Bismarck, men er en forvanskning af ordet “bismag”, som pebermyntesmagen oprindeligt blev beskrevet som.

    • Andre varer: Sortimentet inkluderer også varer som franske svesker med sten, ægte sagogryn fra sagopalmen og spegesild, der – trods moderne fødevarekrav om køling – stadig pakkes ind i avispapir for at bevare autenticiteten.

    Museets Rækkevidde og Succes i Dag

    Lützhøfts Købmandsgaard har oplevet en markant fremgang i de seneste år og har etableret sig som en populær kulturdestination.

    • Besøgstal: I løbet af de sidste 4-5 år er det samlede besøgstal for Købmandsgården og Håndværksmuseet steget fra under 5.000 til mellem 28.000 og 29.000 årlige gæster.

    • Bred Appel: Successen tilskrives den lave barriere for et besøg. Det er et museum, mange kommer ind i, fordi det ligner en butik. Konceptet appellerer til gæster, der normalt ikke går på museum, og skaber en bro mellem generationer. For ældre gæster, som f.eks. forfatter Lise Nørgaard, der selv besøgte museet, vækker det minder, mens det for yngre generationer er en helt ny og fremmedartet verden.

    • Opsøgende Virksomhed: “Historiske Dage”:

        ◦ Museet deltager aktivt i “Historiske Dage” i Øksnehallen i København, et stort arrangement for historieinteresserede.

        ◦ Her genskaber de en del af museumsoplevelsen med disk, reoler og 2-300 varer for at tiltrække et nyt publikum.    ◦ Denne indsats har været en stor succes, og Lützhøfts Købmandsgaard er blevet kåret til “Bedste Stand” de sidste tre år i træk, hvilket bekræfter, at deres formidlingskoncept rammer plet hos målgruppen