Kategori: Portrætter og Samtaler

  • Cirkler – Podcast med Tine og Corna

    Cirkler – Podcast med Tine og Corna

    Cirkler – Podcast med Tine og Corna

    Peter Ottesen og Niels Jørgen Rasmussen snakker i dag med Corna Buus-Hinkler og Tine Schinnerup Hejberg Petersen.

    Om “Cirkler”, der er et kommunalt initiativ i Roskilde, der er designet til at bekæmpe ensomhed og skabe let adgang til fællesskaber for borgere over 55 år. Projektet adskiller sig ved at være borgerdrevet, hvilket betyder, at det er medlemmernes egne idéer og initiativer, der former aktivitetskalenderen.

    Gennem fysiske huse i Viby og på Fælledvej faciliteres alt fra fællesspisning og foredrag til værkstedsarbejde og kulturelle ture. De ansatte fungerer primært som understøttende koordinatorer, der hjælper med det praktiske, mens det uforpligtende samvær er i fokus. Ambitionen er at udvide netværket til hele kommunen og komplementere det eksisterende foreningsliv uden at konkurrere med det. Samtalerne understreger, hvordan mund-til-mund-metoden og lokal forankring er afgørende for at opbygge tillid og engagement blandt seniorerne.
    Hør med og bliv klogere på nogle nye muligheder i vores dejlige kommune.

    Se et resume af samtalen

    Cirkler: En Analyse af Borgerdrevne Fællesskaber i Roskilde Kommune

    Denne artikel analyserer initiativet “Cirkler”, et netværksbaseret fællesskabstilbud i Roskilde Kommune. Dokumentet er baseret på transskription fra denne podcast og officielle beskrivelser af indsatsen.

    Resumé

    Cirkler er et kommunalt forankret, men borgerdrevet netværk, der har til formål at skabe let adgang til fællesskaber, primært for borgere over 55 år. Initiativet er opstået som en konkret udmøntning af Byrådets vision om samskabelse (“Velfærd skaber vi sammen”). Med over 550 medlemmer og baser i både Roskilde og Viby, fungerer Cirkler som en platform, hvor borgernes egne idéer og ressourcer danner grundlaget for aktiviteterne. Den centrale succesfaktor er en høj grad af uforpligtende deltagelse og en flad struktur, hvor kommunalt ansatte fungerer som facilitatorer snarere end ledere.

    Vision og Strategisk Grundlag

    Cirkler er ikke et traditionelt kommunalt tilbud, men en indsats baseret på moderne velfærdstænkning og international inspiration.

    • Samskabelse i fokus: Projektet hviler på Roskilde Byråds vision om, at velfærd skabes i fællesskab mellem kommune og borgere.
    • Inspiration fra udlandet: Konceptet er inspireret af den britiske entreprenør Hilary Cottam og hendes tanker om “Neighborhood Networks”. Visionen er at udfordre efterkrigstidens velfærdsmodel ved at skabe store, netværksbaserede fællesskaber, der ikke er baseret på sygdom eller midlertidige behov, men på vedvarende relationer og livskvalitet.
    • Målgruppe: Den primære målgruppe er borgere i alderen 55+, men netværket er åbent for alle. Der er eksempler på yngre deltagere (helt ned til 23 år), der bidrager til fællesskabet.
    • Uforpligtende deltagelse: En væsentlig forskel fra det traditionelle foreningsliv er fraværet af krav om fast commitment. Medlemmer kan deltage, når de har energi og lyst, hvilket er identificeret som et stort behov blandt målgruppen.

    Operativ Struktur og Lokationer

    Indsatsen er fysisk forankret i to “Cirkelhuse”, der fungerer som rammer for borgernes aktiviteter.

    De fysiske baser

    LokationAdresseKarakteristika
    Cirkelhuset i RoskildeFælledvej 28Beliggende i en tidligere vuggestue. Består af mindre rum (“rød stue”, “blå stue”) og værksteder i nogle udendørs garager.
    Cirkelhuset i VibyTofthøjvej 11Indrettet i det tidligere bibliotek. Et stort, åbent rum, der er indrettet med fokus på at skabe intimitet og hygge trods størrelsen.

    Facilitering og Økonomi

    • Personale: Der er ansat to medarbejdere på baserne samt to projektledere (Corna og Tine). Deres rolle er at yde “igangsætningsstøtte”, hjælpe med invitationer, IT og praktisk koordinering.
    • Bevilling: Cirkler opererer under en fireårig kommunal bevilling. Det er en erklæret ambition, at det skal være en blivende indsats snarere end et tidsbegrænset projekt for at sikre borgernes investeringslyst i netværket.
    • Medlemskab: Det er gratis og uforpligtende at være medlem. Enkelte aktiviteter kan have en mindre egenbetaling.

    Den Borgerdrevne Model i Praksis

    Kernen i Cirkler er, at indholdet defineres af medlemmerne. I det første år blev der gennemført 313 aktiviteter.

    • Fra idé til kalender: Der er kort vej fra en borgers idé til, at aktiviteten figurerer på den fælles kalender, som udgives hver anden måned.
    • Eksempler på aktiviteter:
      • Sociale spise-arrangementer: Meget populære, herunder “Mad og Sang”, der er vokset fra 12 til 60 deltagere.
      • Kulturelle indslag: Oplæg om lokalhistorie (f.eks. “Glemte butikker i Roskilde”) og ture til museer som Arken.
      • Praktiske fællesskaber: Morgen-gymnastik, billard, dart, sy-værksteder og kreative grupper.
      • Ekstraordinære initiativer: Medlemmer har selv arrangeret åben juleaften i Cirkelhuset for dem, der ellers ville sidde alene.
    • Deleøkonomi: Der er opstået en stærk kultur for at dele ressourcer. Medlemmer donerer værktøj, symaskiner og andre materialer, som de ikke længere selv bruger.

    Implementering og Netværksvækst

    Rekruttering af medlemmer sker primært gennem personlige relationer og lokal synlighed.

    1. Mund-til-mund: Den stærkeste kanal for udbredelse er borger-til-borger kommunikation.
    2. Digital understøttelse: Der benyttes nyhedsbreve og SMS-tjenester. Ofte hjælper it-kyndige børn deres forældre med at modtage informationen.
    3. Samarbejde med eksisterende aktører: Cirkler søger at supplere frem for at konkurrere med eksisterende foreninger som Roskilde Ældre Motion, Røde Kors og besøgsven-ordninger.

    Udfordringer og Fremtidige Indsatser

    Selvom netværket er i vækst, står ledelsen over for specifikke udfordringer:

    • Geografisk ekspansion: Det næste skridt er at udvide til den nordlige del af kommunen (Jyllinge og Ågerup). Her vil man starte med at undersøge det eksisterende lokale behov og eksisterende kulturhuse for at sikre, at Cirkler supplerer korrekt.
    • Synlighed: Det tager tid at opbygge kendskab til et nyt koncept. Ledelsen beskriver det som en “prop”, der er røget ud efter det første år, hvorefter tilstrømningen er øget markant.
    • Vedvarende borgerdrevethed: Udfordringen er konstant at holde fast i, at aktiviteterne ikke må blive kommunalt styrede, men skal forblive borgernes egne idéer.

    Centrale Citater

    “Cirkler er i virkeligheden et forsøg på at skabe super let adgang til fællesskaber for 55 plusårige. Helt kort fortalt.”

    “Vi kommer ikke til at lave noget, hvor det er vores idé. Det tror vi simpelthen ikke på. Men det der med, at folk har gode idéer… det er det, der ligesom skal have lov til at leve.”

    “Man behøver ikke at være med – altså melde sig ind og committe sig til at være der hver torsdag… den her uforpligtenhed [er vigtig].”

  • Guri Madsen – frivillig og ildsjæl

    Guri Madsen – frivillig og ildsjæl

    Herunder kommer en podcast, hvor Gurli Madsen fortæller om sit omfattende engagement som formand for Frivilligcenter Roskilde. Samtalen belyser centrets rolle som en paraplyorganisation, der understøtter over 140 lokale foreninger ved at formidle kontakt mellem frivillige, tilbyde lokaler i det historiske Tinghuset og hjælpe med synlighed. Podcasten fortæller om konkrete initiativer, herunder projekter for unge med handicap, politiske praktikforløb og netværk for frivillige ledere, som alle har til formål at styrke fællesskabet og den sociale indsats i kommunen. Afslutningsvis understreges det, at frivillighed drives af lyst og personlig kontakt, og at centeret fungerer som en central katalysator for det lokale foreningsliv gennem både praktisk hjælp og strategisk samarbejde med kommunen.

    Her er et resume af samtalen

    Denne artikel laver et resume af de centrale indsigter fra en samtale med Guri Madsen, bestyrelsesformand for Frivilligcenter Roskilde. 

    Frivilligcenteret fungerer som en afgørende paraplyorganisation for cirka 140 sociale foreninger i Roskilde kommune og har til huse i det historiske Tinghus på Jernbanegade 21A. Centerets kerneopgaver omfatter formidling af frivillige, udlån af lokaler, hjælp til synlighed og annoncering samt rådgivning til både etablerede og nye foreninger og sociale initiativer.

    Dokumentet belyser centerets proaktive rolle gennem strategiske projekter som “Flere i fællesskabet”, der med støtte fra A.P. Møller Fonden integrerer unge med handicap i praktikforløb, og “Politikere i praktik”, som skaber direkte indsigt i frivilligt arbejde for lokale politikere. Disse initiativer understreger centerets funktion som en dynamisk og værdiskabende aktør i lokalsamfundet.

    Den primære udfordring for Frivilligcenter Roskilde er en stagneret økonomi; det kommunale tilskud har ikke været reguleret siden 2009, hvilket skaber et stigende pres på driften. Samtidig fremhæves det, at rekruttering af frivillige er en vedvarende udfordring for alle foreninger, hvor den personlige og direkte henvendelse fortsat er den mest effektive metode.

    1. Introduktion til Nøgleperson: Guri Madsen

    Guri Madsen er bestyrelsesformand for Frivilligcenter Roskilde og en erfaren frivillig med en lang baggrund inden for feltet.

    • Baggrund i Frivillighed: Hendes engagement startede i Røde Kors, hvor hun tog et førstehjælpskursus og efterfølgende blev instruktør. Hun underviste i Ølstykke og senere i Roskilde, herunder for samaritterne.
    • Akademisk Baggrund: Guri Madsen er kandidat i kommunikation og dansk fra Roskilde Universitet (RUC), en baggrund hun anser som en stor fordel i sit frivillige arbejde.
    • Vej til Frivilligcenteret: Hun blev indstillet som kandidat til Frivilligcenterets bestyrelse af Røde Kors’ bestyrelse.
    • Personlig Motivation: Hun beskriver frivilligt arbejde som drevet af lyst (“frivilligearbejde baserer sig på en lyst som driver værket”) og som en meget givende aktivitet.
    • Personlige Forhold: Hun er født på Amager, har boet i Ølstykke og bor nu i en aktielejlighed i Roskilde tæt på sine to sønner, svigerdøtre, fire børnebørn og to oldebørn (med et tredje på vej).

    2. Frivilligcenter Roskilde: Struktur og Formål

    Frivilligcenter Roskilde er den centrale hub for det sociale frivillige arbejde i kommunen.

    2.1 Mission og Målgruppe

    • Paraplyorganisation: Centeret fungerer som en paraplyorganisation for cirka 140 medlemsforeninger.
    • Målgruppe: Målgruppen er bred og omfatter foreninger, der arbejder med børnefamilier, unge og ældre.
    • Primært Fokus: Centerets hovedfokus er på de sociale foreninger. I Roskilde Kommune er der en organisatorisk opdeling, hvor kultur og idræt er adskilt fra det sociale område. Frivilligcenteret hører under Social- og Omsorgsudvalget.
    • Formål: At støtte medlemsforeningerne, formidle kontakt mellem borgere og frivillige samt at igangsætte og forankre nye sociale aktiviteter i foreningerne.

    2.2 Organisation og Beliggenhed

    • Beliggenhed: Centeret er i dag placeret i Tinghuset, som stilles til rådighed af Roskilde Kommune. Tidligere har det haft til huse i Lammegade og på Sankt Maria Hospital.
    • Ledelse og Personale:
      • Bestyrelse: Sammensat af repræsentanter fra forskellige foreninger med diverse kompetencer. Bestyrelsen inkluderer desuden to byrådsmedlemmer for at sikre en direkte politisk kontakt.
      • Sekretariat: Består af to fastansatte: sekretariatsleder Michael Riedel og Lisette Henriksen, der beskrives som “husets hjerte”.
      • Frivillige medarbejdere: Centeret har tilknyttet flere frivillige, herunder Ester (projektleder for “Flere i fællesskabet”), Lone (hjælper med layout til årsrapporter) samt “husværter”, der sikrer, at huset er præsentabelt og hjælper til ved arrangementer.
    • Historie: Centeret blev etableret i samarbejde med kommunen omkring 2009. Den daværende borgmester, Joy Mogensen, var en stærk fortaler for frivilligheden.

    2.3 Finansiering og Udfordringer

    • Primær Udfordring: Den største udfordring er økonomien. Det kommunale tilskud har ikke været forhøjet siden 2009, på trods af generelle prisstigninger. Dette lægger et stort pres på driften.
    • Finansieringsmodel: Centeret modtager et kommunalt tilskud, som udløser et tilsvarende statsligt tilskud.
    • Håb for Fremtiden: Bestyrelsen håber, at politikerne vil se med velvilje på en forhøjelse af tilskuddet for at undgå at skulle “skære den gren over, vi sidder på.”

    3. Kerneydelser og Tilbud til Medlemsforeninger

    Frivilligcenteret tilbyder en række konkrete ydelser for at støtte sine medlemsforeninger, som betaler et årligt kontingent.

    YdelseBeskrivelse
    FrivilligformidlingHjælper foreninger med at finde nye frivillige og vejleder borgere, der ønsker at blive frivillige, om de mange muligheder. Centeret vedligeholder et overblik over ledige frivilligjobs.
    LokaleudlånMedlemsforeninger har mulighed for at låne lokaler i Tinghuset til generalforsamlinger, bestyrelsesmøder, introduktionsmøder for frivillige og andre aktiviteter. Dette løser et stort praktisk problem for mange mindre foreninger.
    Annoncering og SynlighedCenteret koordinerer annoncering i Lokalavisen, hvor foreninger kan gøre opmærksom på arrangementer eller efterlyse frivillige. Dette giver foreningerne en samlet og mere synlig platform.
    Rådgivning og OpstartshjælpTilbyder hjælp til at starte nye foreninger. Støtter også mindre grupper eller enkeltpersoner, der har et socialt projekt, de ønsker at realisere, uden nødvendigvis at være en formel forening.
    Oplæg og FormidlingBestyrelsesmedlemmer stiller op og holder oplæg om frivillighed for relevante organisationer, f.eks. hos Hjernesagen eller for ledige hos HK.

    4. Strategiske Initiativer og Projekter

    Frivilligcenteret driver og deltager i en række projekter, der styrker fællesskabet og synliggør frivilligheden.

    • “Flere i fællesskabet”:
      • Mål: At hjælpe unge med psykiske eller fysiske handicap ind i meningsfulde fællesskaber.
      • Finansiering: Støttet af en fond fra A.P. Møller.
      • Metode: De unge modtager undervisning og kommer derefter ud i praktikforløb hos f.eks. INSP! eller i en håndboldklub. Projektet har ca. 15-18 deltagere.
      • Resultat: Projektet opleves som en stor succes, hvor de unge vokser markant med opgaven. Guri Madsen udtaler: “det var jo helt fantastisk at se hvor selvtilliden er blomstret.”
    • “Politikere i praktik”:
      • Mål: At give politikere direkte, praktisk erfaring med frivilligt arbejde for at øge deres forståelse for sektoren.
      • Succes i Valgår: Initiativet var en stor succes i det seneste valgår, hvor 25 politikere deltog i 87 forskellige praktikforløb hos 28 foreninger.
    • Vælgermøde som “Speed Dating”:
      • Op til kommunalvalget arrangerede centeret et vælgermøde i form af “speed dating” mellem politikere og foreningsrepræsentanter.
      • Eventet blev modereret af tidligere borgmester Joy Mogensen og skabte direkte dialog samt stor opbakning til centerets arbejde.
    • “Danmark spiser sammen”:
      • Centeret afholder arrangementer, hvor borgere kan mødes på tværs af bekendtskaber og spise sammen i Tinghuset.
    • Netværk for Frivillige Ledere:
      • Et igangværende initiativ for at skabe et netværk, hvor ledere af frivillige organisationer kan udveksle erfaringer og løse fælles problemstillinger. Dette skal modvirke, at lederne føler sig alene med deres ansvar.

    5. Frivillighedens Tilstand og Rekruttering i Roskilde

    Samtalen giver et indblik i de generelle vilkår for frivillighed i Roskilde.

    Synlighedsevents: Centeret og dets medlemsforeninger deltager aktivt i arrangementer som Sundhedsdagen og kommunens 75-års fødselsdage for at rekruttere nye frivillige, især blandt pensionister. Derudover fejres de frivillige ved de årlige “Frivillige Fredage”.

    Udbredt Mangel på Frivillige: Et gennemgående tema er, at stort set alle foreninger mangler frivillige. Guri Madsen konstaterer: “alle mangler jo frivillige. Der er virkelig bud efter det.”

    Den Direkte Henvendelses Kraft: Den mest effektive rekrutteringsmetode er den personlige opfordring. “Det vigtigste det er altså at spørge folk… At vi har lige brug for dig.”

    Digitale Platforme: Hjemmesiden “Frivilligjob.dk” og platformen “Socialkompasset” nævnes som vigtige redskaber, hvor borgere kan finde information om foreninger og deres aktiviteter.

    Roskilde Festivals Rolle: Festivalen mobiliserer et enormt antal frivillige, hvilket bidrager til den samlede mængde af frivilligt arbejde i Roskilde. Frivilligcenteret er dog ikke direkte involveret i rekrutteringen hertil, da det primært sker via festivalens egne kanaler og de tilknyttede foreninger.

    Synlighedsevents: Centeret og dets medlemsforeninger deltager aktivt i arrangementer som Sundhedsdagen og kommunens 75-års fødselsdage for at rekruttere nye frivillige, især blandt pensionister. Derudover fejres de frivillige ved de årlige “Frivillige Fredage”.

  • Mit arbejdsliv – Peter Ottesen

    Mit arbejdsliv – Peter Ottesen

    Denne tekst er et selvinterview i podcastformat, hvor Peter Bertel Ottesen udfolder sin personlige og professionelle livshistorie fra barndommen på Fyn til sin pensionisttilværelse. Ottesen indleder med at forklare, at hans dobbeltnavn blev etableret af en lærer, der bad “Peter om at bede Bertel om at stille,” hvilket symbolsk sætter tonen for hans evne til at håndtere rollen som både interviewer og interviewee. Gennem beretningen fremhæves hans opvækst med landbrugsarbejde og handel samt den tidlige start på at køre lastbil som 14-årig, hvilket gav ham en praktisk ballast. Hovedparten af fortællingen fokuserer på Ottesens dynamiske og turbulente karriere inden for EDB og programmering, præget af flere start-ups (hvor han gik konkurs tre gange), ansættelser hos store firmaer som Siemens og Novo Nordisk, og en vedvarende interesse for at lære nye teknologier. Efter at være blevet syg og tvunget i kørestol, finder han glæde og mening i frivilligt arbejde og udforskning af moderne teknologier som AI og podcasting.

    Peter Ottesens Arbejdsliv og Refleksioner

    Dette dokument sammenfatter de centrale temaer og livsbegivenheder fra Peter Bertel Ottesens selvbiografiske beretning. Fortællingen spænder fra en landlig opvækst på Fyn, præget af hårdt arbejde og en tidlig aversion mod landbrugslivet, til en dynamisk og omskiftelig karriere som en af pionererne i den danske IT-branche. Ottesens arbejdsliv er kendetegnet ved en cyklus af intens iværksættervirksomhed, præget af både succes, tragedie og gentagne konkurser i 1970’erne, efterfulgt af perioder med stabil, fagligt fordybende ansættelse hos store virksomheder som Siemens og Novo Nordisk.

    Et gennemgående tema er en urokkelig trang til at lære nyt og mestre komplekse teknologier, fra tidlige minicomputere til moderne databasesystemer og kunstig intelligens. Internationale erfaringer i Polen og Californien i 1990’erne tilføjede nye perspektiver og markerede personlige vendepunkter, herunder mødet med hans nuværende kone og et kompliceret forhold til hans bror. Efter en sygdomsperiode i 2015, der førte til pensionering og et liv i kørestol, har Ottesen genfundet en meningsfuld arbejdsglæde gennem frivilligt arbejde og nye teknologiske projekter, herunder podcastproduktion og en fascination af AI. Hans livsforløb illustrerer en vedvarende søgen efter faglige udfordringer, hvor personlig interesse og udvikling vejer tungere end økonomisk gevinst.

    Barndom og Opvækst på Fyn

    Peter Bertel Ottesen blev født i 1948 på Fyn nær Nyborg som en del af en søskendeflok på fire. Hans opvækst fandt sted på et lille husmandssted i Ørbæk, hvilket gav ham tidlige erfaringer med landbrug og manuelt arbejde.

    • Familiebaggrund: Faderen var kreaturhandler, og moderen var hjemmegående, indtil hun i midten af 1960’erne begyndte at arbejde på en fabrik, hvilket Ottesen husker som værende forbundet med en følelse af statustab. Familien var tæt knyttet til faderens slægt, der boede i nærområdet og havde en meget social omgangsform.

    • Aversion mod Landbrugslivet: Flere barndomsoplevelser skabte en varig modvilje mod landmandslivet:

        ◦ Udmugning: Det hårde og ubehagelige arbejde med at muge ud hos dyrene.

        ◦ Hindbærdyrkning: Et forsøg på at forbedre familiens økonomi ved at dyrke hindbær på en stejl mark, hvilket indebar slidsomt arbejde med en tung fræser og plukning i sommermånederne.

        ◦ Gåseslagtning: Opdræt og slagtning af hundredvis af gæs op til jul, hvor især lugten af plukkevoks (paraffin) har efterladt et stærkt negativt minde.

    • Tidlig Køreerfaring: Som hjælp for sin far med at transportere pattegrise til kvægtorvet i Odense, begyndte Ottesen at køre lastbil på de fynske landeveje allerede som 14-årig. Dette gav ham så stor erfaring, at han kun behøvede en enkelt køretime for at erhverve sit kørekort.

    Uddannelse og Indtræden i IT-Branchen (1968-1975)

    Efter en ifølge ham selv lykkelig skoletid på Nyborg Gymnasium flyttede Ottesen i 1968 til København for at læse statskundskab (politstudiet). Mangel på disciplin og økonomi førte dog til, at han afbrød studiet og i stedet trådte ind på arbejdsmarkedet og i den spirende EDB-branche.

    • Første Jobs:

        ◦ Codan (1969): En kortvarig ansættelse som EDB-operatør, hvor han efter få måneder kedede sig og søgte nye udfordringer.

        ◦ SPS (Systemarbejde Programmering og Service): Fik job som programmørlærling og tilbragte de næste fem år i firmaet, som han beskriver som en rigtig god arbejdsplads med gode kolleger og en udmærket løn.

    • Livsstil i København: Hans tidlige år i hovedstaden var præget af skiftende boligforhold, der afspejlede tidens ånd. Han boede først på et lille værelse, derefter på Grønlandskollegiet og var med til at etablere et kollektiv med syv andre unge i en villa i Hellerup, en periode han beskriver som “en vildt intensiv tilværelse”.

    De Entreprenante År: Fremgang, Tragedie og Konkurser

    I 1975 indledte Ottesen en turbulent periode som iværksætter sammen med sin bror Ejler (revisor) og svoger Orla (flyveleder). De stiftede et EDB-firma, hvor Ottesen var den tekniske drivkraft.

    • Forretningskoncept: Firmaet udviklede administrative systemer til en bred vifte af brancher (ingeniørfirmaer, revisorer, advokater, grossister) ved hjælp af den nye minicomputer-teknologi, som Ottesen lærte sig selv at mestre ud fra en enkelt manual.

    • Vækst og Fald: Virksomheden voksede til omkring 15 medarbejdere og flyttede i større lokaler. Denne periode var dog præget af ekstremt hårdt arbejde og en række ulykkelige hændelser:

        ◦ Tragedie: Vennen Orla omkom i en ulykke med et defekt køleskab.

        ◦ Gentagne Konkurser: Trods den indledende succes gik firmaet konkurs. De startede op igen kort efter, men gik konkurs en anden og senere en tredje gang.

    • Familiebrud: Efter den tredje konkurs havde Peter Ottesen fået nok og afbrød det professionelle samarbejde med sin bror. Dette førte til et personligt brud, og de to talte ikke sammen i mere end 10 år.

    En Periode med Stabilitet og Faglig Fordybelse

    Efter de kaotiske iværksætterår søgte Ottesen en mere stabil tilværelse og blev ansat hos Siemens, hvor han arbejdede i de næste 10 år.

    • Faglig Specialisering: Han arbejdede med Cobol og databasesystemet UDS og blev en anerkendt ekspert, der også underviste Siemens’ kunder i databaseteknikker.

    • Fokus på Læring: En central del af hans arbejde var at holde sig ajour med nye teknologier. Han satte sig grundigt ind i nye relationelle databasesystemer som Oracle og udviklingssproget PL/SQL, hvilket fik stor betydning for hans senere karriere.

    • Afstikker til Salg: I 1984 tog han et års afstikker som sælger og systemingeniør hos Software AG. Selvom han solgte godt, konkluderede han: “sælger var jeg ikke min sjæl”, og vendte tilbage til den tekniske programmering hos Siemens.

    • Personlig Udvikling: Fra 1989 til 1991 deltog han i et toårigt kursus i drømme og drømmetydning under Folkeuniversitetet, hvilket han beskriver som en kilde til stor indsigt.

    Internationale Erfaringer og Personlige Vendepunkter

    I starten af 1990’erne, efter en skilsmisse, søgte Peter Ottesen nye udfordringer, som førte ham til udlandet.

    • Polen (1991-1992): Han fik job som databaseekspert i Warszawa på et stort, 3-årigt EU-relateret skatteprojekt.

        ◦ Oplevelsen: Arbejdet var menneskeligt spændende med kolleger fra over 20 lande, men fagligt fandt han det ikke udfordrende.

        ◦ Indsigt: Erfaringen bekræftede hans overbevisning om, at en høj løn ikke kan kompensere for et uinspirerende job: “uanset hvor mange penge man tjener, så kan det ikke holde i længden, hvis jobbet ikke er spændende og udfordrende.”

        ◦ Privatliv: Han mødte sin nuværende kone, Małgorzata (Maria), i Warszawa.

    • Californien (1993): Efter at have genoptaget kontakten med sin bror Ejler, flyttede Ottesen med Małgorzata til Californien.

        ◦ Arbejde og Familie: Han arbejdede sammen med sin bror, men forholdet blev gradvist forværret.

        ◦ Moderens Død: Mens han var i USA, døde hans mor. På brorens opfordring blev han i Californien og rejste ikke hjem til begravelsen, hvilket hans mor tidligere havde givet udtryk for var acceptabelt.

    Karriere fra Midten af 90’erne til Pension

    Efter hjemkomsten til Danmark i 1994 fortsatte Ottesen sin karriere som IT-specialist, præget af en række jobskifter og en markant periode hos Novo Nordisk.

    • Job Hopping: Han havde korte ansættelser hos Nordea, CSC (hvor han arbejdede på et Oracle-system for Rigspolitiet), og et konsulentfirma, som han forlod efter tre uger, da opgaverne ikke stemte overens med aftalen. Han arbejdede kort hos DDE, der gik konkurs, og var involveret i År 2000-problematikken, som han betegner som “nok en af de største fupnumre konsulentbranchen har gennemført”.

    • Novo Nordisk/NNE: Blev ansat, først som konsulent og senere fast, for at arbejde med styringssystemer (L-MES) til insulinproduktion i forbindelse med opførelsen af verdens største insulinfabrik i Kalundborg. Han beskriver dette som “den bedste og mest spændende arbejdsplads”, han har haft siden 1970’erne.

    • Sene Karriereår:

        ◦ DLH (Dalhoff Larsen & Horneman): Et job han tog imod, selvom han helst ville være blevet hos Novo Nordisk. Han fortryder beslutningen og beskriver arbejdsopgaverne som stadigt mere “kødsommelige” frem til 2012.

        ◦ Fujitsu: Blev som 64-årig ansat som specialist i Oracle og PL/SQL, hvor han arbejdede indtil sin sygdom.

    Sygdom, Pension og Nye Mål

    I december 2015 blev Ottesen ramt af sygdom, hvilket førte til, at han gik på pension i sommeren 2016. De følgende år var dedikeret til genoptræning og tilpasning til et liv som handicappet og kørestolsbruger.

    • Livslang Læringsfilosofi: Han opsummerer sin professionelle tilgang således: “Jeg har hele mit arbejdsliv fokuseret på at lære nyt og blev topdygtig til det.”

    • Genfundet Arbejdsglæde: Efter at have forsvoret, at han nogensinde ville beskæftige sig med computere igen, har han siden sommeren 2022 fundet ny energi og glæde i flere projekter:

        ◦ Podcastproduktion: Arbejder med nye teknikker i forbindelse med at lave podcasts sammen med en ven.

        ◦ Frivilligt Arbejde: Er engageret i et fundraising-projekt for Røde Kors’ “Mandefællesskab” i Roskilde, hvilket han finder meningsfuldt.

        ◦ Kunstig Intelligens: Holder sine tanker beskæftiget med en nyvakt interesse for AI, især ChatGPT.

    Historien om Podcastens indtog i “Syd for Banen”

    “Jamen det ved jeg da en hel masse om!”

    Sagde Niels Jørgen til mig en af de første dage. Ved frokostbordet på Grundtvigs Højskolen i Hillerød.

    Vi var faldet i snak og Niels Jørgen fortalte, at han var på et tegnekursus. Jeg sagde, at jeg var på et kursus, hvor jeg skulle lære at lave podcast.

    Som afslutning af mit kursus skulle vi lave en såkaldt “dummy”, en podcast på maximalt 2,5 minutter. Om et selvvalgt emne. 

    Jeg har i flere år været temmelig nysgerrig omkring historierne om grusgravning i og omkring Roskilde. Både forløbet af gravningen, reglerne for det og den efterfølgende retablering af grusgravene så de kunne benyttes til rekreative formål. Så jeg ville lave et lille anslag om grusgrave. Måske ikke det mest ophidsende emne,  men det var jo relevant nok.

    Og jeg måtte indrømme at jeg vidste meget lidt om emnet og at jeg var lidt uklar om, hvem jeg skulle snakke med for at blive klogere.

    Så Niels Jørgens bemærkning faldt jo i temmelig god jord, om man så må sige.

    Vi fandt hurtigt ud af, at vi begge to boede i Roskilde, og vi aftalte at mødes snarest efter afslutningen af vores kursus uge. For at lave nogle podcast sammen.

    Vi mødtes forholdsvist hurtigt i Roskilde og tog nogle ture ud til Hedeland og de andre steder, hvor der var og blev gravet.

    Vi lavede en introduktion og 4 episoder om grusgravene. Som afslutning lavede vi et interview med en biolog fra kommunen, som vidste en masse om reglerne om og retableringen af grusgravene.

    I skrivende stund er der gået godt 3 år, og vi har fået lavet over 65 episoder i alt. Om alle mulige emner og med indspark af små og sjove historier. Som Niels Jørgen jo er mester i. Vores podcast distributør, Buzzsprout, laver statistik over, hvor mange lytninger serien har fået. Og vi er nu oppe på ca 6000 lytninger, hvilket er aldeles tilfredsstillende og fortæller os, at vi godt kan fortsætte.

    Niels Jørgen skal bare trykkes på maven og ud kommer en flydende og velkomponeret og vidende historie. Han har jo også som lærer igennem mange år lært at formulere sig og at tale, så man har lyst til at høre mere.

    Det er mig, Peter, som er den tekniske nørd, og som er i stand til at redigere de optagelser vi laver. Mens Niels Jørgen faktisk er en såkaldt “it mongol”. Men han er jo en gudbenådet fortæller med en rigtig god stemme, som vi gerne lytter til.

    Det er også etableret en Facebook gruppe – sjovt nok med navnet “Syd For Banen” – hvor vi omtaler de nye episoder og hvor vi deler historierne ud på andre og store Roskilde grupper. Antallet af medlemmer i gruppen er efterhånden godt 130 og viser os også, at folk er interesserede.

    “Vi unge laver podcast!” ynder jeg at sige. Jeg er kun 77 år, så det er jo ikke helt løgn. Jeg har i en del år brugt “DR Lyd” for at høre nyheder og alle de mange gode serier som Danmarks Radio sender. Stort set alle udsendelser kan høres som podcast efter eget ønske og på det tidspunkt, det passer ind. Streaming kaldes det. Lytning og genlytning på egne valgte tidspunkter er en gave – i min verden i hvert fald.

    Min interesse for podcast blev øget i foråret 2022, hvor jeg begyndte at lytte til en serie kaldet “Statsministeren Spørger” hvor det gik op for mig hvor intim og personlig og interessant en samtale kunne blive.

    Da jeg så, at Grundvigs Højskolen i Hillerød udbød et sommer kursus, hvor man kunne lære at lave podcast, meldte jeg mig straks. Og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Der har åbnet sig en helt ny verden for mig.

    Og podcast er en udvidelse af måden at formidle på. Det er nu muligt at gå en af de byvandringer, vi har lagt ud som podcast og samtidig høre om stederne. Med podcast i ørene.

    Det er for mig blevet understreget hvor vigtigt samarbejde kan være. Hvis jeg havde siddet alene, var jeg hurtigt løbet tør for emner. Niels og jeg har et utroligt godt samarbejde og sprudler af ideer om nye podcast.

    Vi høres ved!

  • Ole Nielsen – Min opvækst

    Ole Nielsen – Min opvækst

    Artiklen her er et udskrift fra en podcast-samtale mellem Ole Nielsen, Poul Erik Løvskov og Peter Ottesen, som diskuterer Ole Nielsens opvækst i Roskilde i midten af det 20. århundrede. Hovedemnet er Oles barndom i Bakkegården fra 1954, hvor han beskriver livet i det nye boligbyggeri, kontrasten til hans tidligere hjem og hans oplevelser med familiens engagement i FDF (Frivilligt Drenge- og Pigeforbund). Samtalen berører også farlige lege på byggepladser og legepladser, kampe mellem børn fra forskellige boligområder (Bakkegården, Ringparken og Søvang) samt ændringer i lokale skoledistrikter og butikker. Ole Nielsen giver også indsigt i forældrenes arbejde og FDF-husets centrale rolle i lokalsamfundet.

    Opvækst i Roskildes Bakkegården og FDF’s Betydning

    Dette dokument syntetiserer de centrale temaer fra en samtale med Ole Nielsen om hans opvækst i Roskilde i 1950’erne og 1960’erne. Hovedpunkterne omhandler familiens flytning i 1954 til det nybyggede Bakkegården, som repræsenterede en markant materiel forbedring fra deres tidligere bolig. Omdrejningspunktet er en detaljeret skildring af barndomslivet, der var præget af leg på en ufærdig byggeplads, intense rivaliseringer med børn fra nabokvartererne og de betydelige farer forbundet med datidens legepladser. Et andet gennemgående tema er familiens dybe og mangeårige engagement i FDF (Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund), som udviklede sig til et veritabelt “familieforetagende” og fungerede som et socialt og organisatorisk omdrejningspunkt for hele familien. Dokumentet belyser således udviklingen af et forstadskvarter, vilkårene for en barndom i efterkrigstiden og en frivillig forenings centrale rolle i et lokalsamfund.

    1. Fra Stenagervej til Bakkegården: En Ny Begyndelse

    I oktober 1954 flyttede Ole Nielsens familie som en af de første til det nyopførte boligbyggeri Bakkegården ved Køgevej. Flytningen var nødvendiggjort af pladsmangel i deres tidligere lejlighed på Stenagervej, efter at børneflokken var vokset til fire.

    • Tidligere Boligforhold: Familien boede på Stenagervej i en lejlighed på 55 m² med kakkelovn. Ole Nielsen, født i 1949, husker det som sin opgave som 4-5-årig at hente brændsel i et “sort hul” af en kælder.

    • Flytningen til “Landet”: Bakkegården lå ved Køgevej, der dengang var en landevej med åbne grøfter og marker. Flytningen blev mødt med undren fra venners side, som mente, at familien “flyttede på landet”.

    • En Ny Standard: Den nye lejlighed i Bakkegården nr. 18 var “den rene luksus” i sammenligning. Den var på ca. 70 m² og havde moderne faciliteter som centralvarme og varmt vand.

    • Indledende Sparsommelighed: I de første år blev der af sparehensyn lukket for centralvarmen i perioden fra 1. maj til 1. oktober, medmindre der indtraf særligt kolde perioder.

    2. Familieliv og Fællesskab

    Familien bestod ved indflytningen af forældre og fire børn, og senere kom en lillesøster til. Faderen drev en købmandsforretning på Københavnsvej indtil ca. 1957-58, hvorefter han blev funktionær på industrivirksomheden DAK. Moderen var hjemmegående.

    • Et Børnerigt Miljø: Opgangen, hvor familien boede, husede på et tidspunkt seks familier med i alt 16 børn, hvilket skabte et livligt miljø.

    • Fælles Vaskekælder: Beboerne havde vasketur en gang om måneden med adgang til vaskemaskine, centrifuge og rulle. Der var dog en striks regel om, at vasken skulle være afsluttet kl. 18.00, da boligselskabets tilsynsførende, som boede over vaskekælderen, ellers gik ned og slukkede for strømmen for at undgå larm.

    3. Barndommens Land: Leg, Rivalisering og Farer

    I de første år var store dele af Bakkegården en byggeplads, hvilket skabte unikke, omend farlige, rammer for børnenes leg.

    3.1 Byggepladsen som Legeplads

    Da kun de første blokke var færdigbygget, henlå resten af området som en forladt byggeplads med efterladte materialer. Dette blev omdannet til, hvad Ole Nielsen beskriver som “den største byggelegeplads i Miles omkreds”.

    • Børnene byggede huler og skibe og udkæmpede “drabelige kampe” om retten til området.

    • Senere blev Forslundsgartneriet overtaget af boligselskabet og blev et nyt legeområde, hvor der blev gravet jordhuler med underjordiske tunneler og etableret en forløber for en cykelcrossbane.

    3.2 Lokale Kampe og Rivalisering

    Der var en udbredt rivalisering mellem børnene fra de forskellige boligområder.

    • Konflikter: Kampene stod især mellem børnene fra Bakkegården, Ringparken på den anden side af Køgevej, og Søvang, hvis børn blev kaldt “Søvapperne”.

    • Kastanje-episoden (oktober 1956): En banal diskussion med “Søvapperne” om, hvorvidt en lokal vognmands lastbil var en Ford eller en Bedford, eskalerede. Da Ole ville have det sidste ord, blev han ramt i øjet af en kastanje.

        ◦ Konsekvens: Episoden førte til en uges indlæggelse på Rigshospitalets øjenafdeling. En sigende detalje er, at han skulle vaskes derhjemme inden hospitalsbesøget, da “man kunne jo ikke tage på sygehus uden at være nyvasket”.

        ◦ Oplevelser på hospitalet: Han blev først indlagt på en voksenstue og senere flyttet til en børneafdeling, hvor en dreng fra Bornholm stjal hans chokolade. Skaden medførte ingen varige mén.

    • Poul Erik Løvskov bekræfter, at disse kampe var almindelige og kunne minde om nutidens hooligan-slagsmål, hvor grupper aftalte at mødes for at slås.

    3.3 Den Etablerede Legeplads’ Farer

    Da der blev anlagt en rigtig legeplads med gynger, vippe og sandkasse, var denne heller ikke ufarlig.

    • Farligt Udstyr: De første gynger var lavet af stive jernstænger (“jernstænger”) og var “ikke gode” at få i hovedet.

    • Ulykker:

        ◦ Jens (lillebror): Blev ramt i nakken af en gynge, hvilket resulterede i “to herlige sæbeøjne”.

        ◦ Ole (fortælleren): Fik hjernerystelse efter et fald på rulleskøjter, hvor han greb fat i vippen og trak den ned over sig selv i faldet. Det kostede otte dage på ryggen i et mørkt værelse.

        ◦ Janne (søster): Faldt af en gynge og brækkede et kraveben.

    • En refleksion over tidens manglende sikkerhedsforanstaltninger opsummeres i udsagnet: “i virkeligheden er det utroligt, når man tænker på vores generations barndom. Altså vi halvdelen af os overlevet.”

    4. Udviklingen af Nabolaget

    Gennem 1950’erne blev Bakkegården og det omkringliggende område fuldt udbygget.

    • Færdiggørelse: Resten af boligblokkene blev bygget, og antallet af boliger steg fra 36 til 162, hvilket medførte en tilsvarende stigning i antallet af børn og en indledende rivalisering mellem “gamle” og “nye” beboere.

    • Forretningsliv: Den oprindelige Bakkegård-landbrugsejendom blev revet ned, og der blev bygget mindre forretningscentre med bl.a. fiskehandler, bager, grønthandler, købmand, slagter, kiosk samt herre- og damefrisør.

    • Social Samling: Med tiden aftog de interne stridigheder, og børnene mødtes i stedet til fodboldkampe på den gamle dyrskueplads (hvor Roskilde Rådhus ligger i dag) i kampe som “Ringparken mod Bakkegården”.

    5. Skolegang og Distriktsændringer

    Skolevalget for børnene i området ændrede sig i takt med byens udvikling.

    • Hedegårdens Skole: Var den primære skole indtil omkring 1960. Bussen var ofte så overfyldt, at “bunden skrabede mod kørebanen”. Ole Nielsen gik her i hele sin skoletid (1957-1967).

    • Gråbrødreskole: Da Realskolen blev omdannet til folkeskole, blev skoledistrikterne ændret, og mange børn, herunder Oles lillebror Jens, begyndte her.

    • Østervangskolen: Blev den primære skole for området, da den stod færdig omkring 1967-68. Oles lillesøster Dorte var blandt de første årgange.

    6. FDF: Et Familieforetagende og Samlingspunkt

    FDF kom til at spille en afgørende rolle for Ole Nielsen og hans familie.

    6.1 “Verdens Største FDF-Hus”

    Parallelt med opførelsen af Bakkegården byggede FDF et nyt kredshus på Køgevej 100 på den gamle dyrskueplads.

    • Indvielse: Huset blev indviet i december 1958, og ved indvielsen, som blev dækket af Danmarks Radio, blev det udråbt til “verdens største FDF-hus”.

    • Centralisering: Alle FDF’s aktiviteter, som tidligere var spredt ud over byen, blev nu samlet under ét tag.

    6.2 Familiens Dybdegående Engagement

    Familien Nielsens engagement i FDF var så omfattende, at det blev et omdrejningspunkt for hele deres liv.

    • Forældrenes Rolle: Forældrene blev de første bestyrere af huset og varetog i mange år den daglige drift, rengøring og afvikling af arrangementer. Huset blev også brugt til gudstjenester, indtil Jakobskirken blev bygget i 1974.

    • En Familieaffære: Driften blev beskrevet som et “familieforetagende”, hvor alle børnene hjalp til. Alle fem søskende blev medlemmer og påtog sig senere lederroller.

    • Anekdote om Altervinen: Da faderen, som vikarierede som kordegn, manglede altervin til en gudstjeneste, sendte han en af drengene hjem for at hente “den der flaske sherry nummer seks der stod i skabet”. Vinen faldt tilsyneladende i menighedens smag.

    • Sociale Bånd: Engagementet var så dybt, at alle fem søskende endte med at gifte sig med en FDF/FPF-kammerat.

    6.3 FDF’s Udvikling

    Samtalen berører også FDF’s udvikling over tid.

    • Storhedstid: I midten af 1950’erne havde FDF i Roskilde omkring 300 medlemmer.

    • Nutidig Status: I dag er medlemstallet reduceret til ca. 50-60. Årsagen tilskrives det store udbud af andre fritidstilbud for børn og unge i dag sammenlignet med 1950’erne og 1960’erne.

  • Kafe Klaus / Gitte Dueholm

    Kafe Klaus / Gitte Dueholm

    Kafé Klaus er en varmestue for udsatte mennesker, hjemløse, misbrugere, psykisk syge og ensomme mennesker i en udsat livsposition. Her er det muligt at få et bad og et måltid mad.

    Se mere

    Kilden er et uddrag fra et interview med Gitte Dueholm fra Kafe Klaus, et værested i Roskilde under Kirkens Korshær, hvor hun har arbejdet i 20 år som socialpædagog. Interviewet giver indblik i stedets daglige drift, som drives af et lille hold ansatte og et større antal frivillige, og som har åbent 365 dage om året for at hjælpe socialt udsatte. Dueholm fremhæver især stedets arbejde med at møde brugerne uden fordomme og uden fordømmelse, da de primært hjælper etniske danskere med komplekse problemer som misbrug og psykiske udfordringer. Hun udtrykker et stærkt ønske om bedre adgang til boliger for hjemløse og kritiserer de strukturelle hindringer og det regelsamfund, der vanskeliggør livet for marginaliserede grupper.

    Kafe Klaus i Roskilde

    Denne artikel sammenfatter de centrale indsigter fra et interview med Gitte Dueholm, leder af Kafe Klaus i Roskilde. Caféen, som er en del af Kirkens Korshær, fungerer som en varmestue for socialt udsatte borgere og har eksisteret i sin nuværende form siden 1959-60. Gitte Dueholm har ledet stedet i 20 år.

    De mest kritiske punkter er:

    • Kerneformål: Kafe Klaus tilbyder et frirum (“helle”), hvor brugere kan være i fred, selv “for godheden”. Fokus er på at skabe værdighed, relationer og “gode øjeblikke” for mennesker, der har mistet fodfæstet.

    • Brugergruppe: Caféen servicerer dagligt 35-50 personer ud af en kendt gruppe på ca. 300 i Roskilde. Brugerne er overvejende etnisk danske (99%+) og kæmper ofte med komplekse problemstillinger som psykisk sygdom, misbrug og hjemløshed (“tripel diagnoser”).

    • Systemkritik: En central pointe er en markant kritik af det offentlige system, som opleves som rigidt, bureaukratisk og ude af stand til at håndtere de mest udsatte borgeres behov. Særligt manglen på betalelige boliger, specialiserede sagsbehandlere og de digitale barrierer (MitID, bankkonti) fremhæves som store forhindringer.

    • Frivillighed: Frivillige er afgørende for driften, især i genbrugsbutikken. De kendetegnes ved at være ressourcestærke, ofte +60 år, og motiveret af personlige erfaringer. Kernen i frivillig-filosofien er at møde brugerne åbent, nysgerrigt og “uden fordomme og uden fordømmelse”.

    • Fremtidsperspektiver: Caféen planlægger at udvide med opsøgende arbejde for at nå brugere, der ikke selv kan komme til caféen. Samtidig peger en aldrende brugergruppe på et fremtidigt behov for plejehjem og ældreboliger, der kan rumme mennesker med en “specialadfærd”.

    Organisation og Drift

    Om Kafe Klaus

    • Tilhørsforhold: Kafe Klaus er en del af hovedorganisationen Kirkens Korshær, som har været aktiv i Roskilde siden 1939.

    • Historie: Varmestuen har været drevet fra den nuværende adresse i Store Gråbrødrestræde siden ca. 1959-60.

    • Navn: Navnet “Kafe Klaus” menes at stamme fra 1970’erne eller 80’erne og er relateret til Sankt Nikolaus, skytshelgen for mennesker i nød. Navngivningen varierer fra by til by; i Ringsted hedder caféen f.eks. “Café Dagmar”.

    • Placering: Caféen er bevidst placeret lidt “hengemt” væk fra hovedgaden for at respektere brugernes behov for anonymitet og undgå den skyld og skam, der kan være forbundet med at benytte et sådant tilbud.

    Personale og Drift

    • Bemanding: Teamet består af seks ansatte, hvoraf Gitte Dueholm er den eneste på fuld tid. Samlet svarer det til 4,5 årsværk.

    • Åbningstider: Caféen er i princippet åben 365 dage om året.

    • Finansiering: Driften er sikret gennem en driftoverenskomst med Roskilde Kommune, som har støttet arbejdet i mere end 50 år.

    Service og Tilbud

    • Kerneydelse: At være et “helle”, hvor brugerne kan være i fred og finde ro.

    • Praktisk hjælp: Caféen hjælper brugere med at modtage deres pension eller kontanthjælp i kontanter, da mange har svært ved at oprette eller administrere en bankkonto. De kan have en postadresse på caféen, men ikke en bopælsadresse.

    • Socialt Samvær: Der arrangeres aktiviteter som skaber “gode øjeblikke”. Dette inkluderer personlige julegaver, fejring af fødselsdage med lagkage, sommerhusture og udflugter. Midlerne hertil kommer bl.a. fra caféens genbrugsbutik.

    • Rådgivning: Tidligere har der været tilknyttet gadejurister, men dette tilbud er nu flyttet. Relationerne er afgørende for, om brugerne tager imod hjælp fra eksterne fagpersoner.

    Brugergruppen: Demografi og Udfordringer

    Demografi

    • Antal: Der kommer dagligt mellem 35 og 50 brugere. Caféen har kendskab til en gruppe på ca. 300 forskellige socialt udsatte i Roskilde.

    • Etnicitet: Brugergruppen er 99,% etnisk dansk. Tidligere var der en lille gruppe grønlændere og enkelte af de “gamle tyrkere”, men i dag er det primært danskere. Dette tilskrives, at kendskabet til stedet spredes via “mund til mund”, hvilket kan ekskludere dem, der ikke taler sproget.

    • Kontekst: Sammensætningen af brugere på varmestuer varierer meget fra by til by. Roskilde betegnes som en “psykiatriby” ligesom Slagelse og Viborg, hvilket præger brugergruppen.

    Komplekse Problemstillinger

    • Helbred: Mange brugere har “tripel diagnoser”, hvilket dækker over en kombination af fysiske, psykiske og misbrugsrelaterede problemer.

    • Adfærd: En stor del af brugerne har en adfærd, som kan være svær for det etablerede samfund og naboer at acceptere, f.eks. at vende op og ned på nat og dag.

    • Levetid: Socialt udsatte lever i gennemsnit 20 år kortere end den øvrige befolkning. Brugerne bliver dog generelt ældre end tidligere, hvilket skaber nye behov relateret til alderdom og fysiske skavanker.

    Praktiske og Systemiske Udfordringer

    • Bolig: Den største udfordring er manglen på betalelige boliger. Selvom Roskilde Kommune anerkendes for sit arbejde med “Housing First”-projektet, er problemet enormt.

    • Overgang til egen bolig: At få en bolig er ikke en løsning i sig selv. Brugere, der har levet på gaden, har brug for massiv støtte til at lære at bo i et hjem, hvilket indebærer at betale regninger, gøre rent og håndtere sociale forventninger fra naboer.

    • Bureaukrati: Det offentlige system er en stor barriere. Mange brugere mangler MitID og bankkonto, og bankerne gør det svært at oprette en konto uden fast adresse.

    • Digitale udfordringer: Hævekort, koder og digitale løsninger er en stor udfordring for mange, der har kognitive problemer eller lever et kaotisk liv, hvor kort og koder let mistes eller stjæles.

    Frivillighedens Rolle

    Omfang og Betydning

    Frivillige er en uundværlig del af Kafe Klaus.

    • Varmestuen: Ca. 10-12 frivillige hjælper til med én per vagt.

    • Genbrugskælder: Ca. 20 frivillige driver suverænt den lille butik under varmestuen.

    • Stor Genbrugsbutik: Kirkens Korshærs store butik på Ringstedvej har omkring 50 frivillige.

    Rekruttering og Kvalifikationer

    • Proces: Potentielle frivillige starter med en times samtale med Gitte Dueholm.

    • Kerneegenskaber: Den vigtigste egenskab er at kunne møde brugerne “uden fordomme og uden fordømmelse”. Det kræver rummelighed, åbenhed og en nysgerrighed, der ser forbi afvigende adfærd, race eller religion.

    Frivilliges Profil og Motivation

    • Demografi: De fleste frivillige er 60+ og er typisk pensionister eller på efterløn, hvilket giver dem den nødvendige tid. Kønsfordelingen er primært kvinder, men der er også “rigtig gode mænd” involveret.

    • Motivation: Mange frivillige har selv oplevet modgang i livet eller har haft det tæt inde på livet via pårørende. At hjælpe andre i lignende situationer giver mening og er en stærk drivkraft. Andre motiveres af at se et behov og have lyst til at bidrage med specifikke færdigheder, f.eks. madlavning.

    Centrale Perspektiver og Kritik

    Vision og Ønsker for Kafe Klaus

    • Det ultimative ønske: Gitte Dueholm udtrykker det paradoksale i at have et job, hvor man ønsker at gøre sig selv arbejdsløs – altså at behovet for en varmestue forsvinder.

    • Konkrete ønsker:

        1. Fortsat kommunal støtte: At Roskilde Kommune fortsætter sin mangeårige støtte.

        2. Flere betalelige boliger: At der skabes flere boliger, som de udsatte har råd til.

        3. Støtte i overgangen: Mere hjælp til hjemløse, der flytter i egen bolig.

        4. Bevarelse af frirummet: At caféen kan fortsætte med at være et sted, hvor man kan “have helle… også for godheden”, og dermed undgå at brugerne bliver overrendt af velmenende, men grænseoverskridende hjælp.

    Kritik af Det Offentlige System

    • Systemisk benspænd: Der rettes en skarp kritik mod “det officielle Danmark” for at spænde ben for de mest marginaliserede grupper gennem regler og bureaukrati.

    • Ineffektiv sagsbehandling: Et stort ønske gennem 20 år har været en lille, dedikeret gruppe af sagsbehandlere, der forstår og kan håndtere målgruppen. I stedet møder brugerne et system, hvor de ikke føler sig forstået, bliver frustrerede, reagerer verbalt og derefter udelukkes. Systemet er ikke gearet til mennesker, der har svært ved at overholde tider og aftaler.

    • Tomme politiske løfter: Der udtrykkes en dyb frustration over politiske udspil som f.eks. “psykiatriplanen”, der annonceres stort, men som ikke medfører mærkbare forbedringer i praksis. “Vi kan ikke mærke noget som helst.”

    Fremtidige Initiativer

    • Opsøgende arbejde: På opfordring fra kommunen vil Kafe Klaus starte et udkørende team for at nå de brugere, der er for dårligt gående eller af andre grunde ikke kan komme til caféen. Tilfældigvis har to nyligt pensionerede psykiatriske medarbejdere med erfaring i netop dette meldt sig som frivillige.

    • Fokus på ældre udsatte: Da brugergruppen bliver ældre, er Kirkens Korshær begyndt at undersøge mulighederne for at skabe ældreboliger eller plejehjem, der er rustet til at tage imod beboere med særlige behov og en anderledes adfærd.

    Udvalgte Citater

    TemaCitat
    Caféens kerneværdi“Det der er vigtigt, det er man kommer uden fordomme og uden fordømmelse.”
    Formålet som frirum“Her må man være i fred også for godheden.”
    Visionen“Det er jo pudsigt at have et job, hvor man egentlig ønsker man man var arbejdsløs, ikke?”
    Kritik af systemet“Jeg oplever altså ikke, at de er meget grove eller meget farlige eller noget som helst, men men de har svært ved det [systemet].”
    Frustration over politik“Nu kommer der en psykiatriplan. Wuhu. Nu, nu kommer til. Vi kan ikke mærke noget som helst. Der er ikke noget, der ændrer sig…”
    Brugernes kamp“Det at det lykkedes dem at stå ud af sengen hver morgen. Det er jo en kæmpe sejr.”
    Om relationer“Det er jo relationen, der bærer det, ikke? Om, og ellers så smutter de igen.”

  • Lillian Olling – Ildsjæle og frivillighed

    Lillian Olling – Ildsjæle og frivillighed

    Podcasten er et interview med Lilian Olling, der giver et indblik i hendes liv og omfattende frivillige engagement efter hun stoppede sit erhvervsaktive liv som 60-årig. Olling fortæller om sin oprindelige uddannelse inden for økonomi og administration og hendes senere arbejde på Statens Vejlaboratorium, men hovedfokus ligger på hendes indsats i Roskilde, hvor hun først var aktiv i Røde Kors med fokus på patientstøtte og især integration af flygtninge og indvandrere. Den mest gribende del af interviewet omhandler hendes 14 måneder lange ophold i Vietnam, hvor hun frivilligt arbejdede som terapeut på en skole for 115 handicappede børn i Dalat, hvis skader ofte skyldtes eftervirkningerne af Agent Orange fra Vietnamkrigen. Hun beskriver, hvordan hun etablerede et terapeutisk program for de mest udsatte børn, samt de bureaukratiske udfordringer og kulturelle barrierer, hun overvandt, og afslutningsvis nævnes hendes 20 års virke som rådgiver på Livslinien for selvmordstruede.

    Se resume af Podcast

    Denne artikel indeholder et interview med Lilian Olling, hvor hun fortæller om sit liv, sin karriere og sit omfattende frivillige arbejde. Interviewet starter med hendes baggrund, uddannelse i sparekasse- og administrationsbranchen, og hendes flytning til Roskilde i 1969. En stor del af samtalen fokuserer på hendes frivillige engagement efter sin pension som 60-årig, herunder hendes arbejde for Røde Kors og hendes rolle som koordinator for integration af flygtninge i Roskilde. Det mest fremtrædende emne er hendes 14 måneders ophold i Vietnam i 2003-2004, hvor hun arbejdede som frivillig terapeut på en skole for handicappede børn, hvis skader var relateret til Agent Orange fra Vietnamkrigen. Endelig diskuterer Lilian sit 20-årige arbejde som rådgiver på Livslinjen for selvmordstruede og hendes daglige deltagelse i vinterbadning.

    Lilian Ollings Liv og Frivillige Engagement

    Artiklen syntetiserer de centrale temaer fra et interview med Lilian Olling, der belyser hendes omfattende karriere og et livslangt engagement i frivilligt arbejde, både i Danmark og internationalt. Født i 1941 og uddannet inden for administration og økonomi, kulminerede hendes professionelle løbebane med 32 år ved Statens Vejlaboratorium. Ved sin pensionering som 60-årig indledte hun en ny fase af sit liv dedikeret til frivilligt arbejde.

    I Roskilde startede hun i Røde Kors, hvor hun blev koordinator for et succesfuldt integrationsprojekt for flygtninge, der omfattede 21 frivillige. Projektet blev dog nedlagt, da hun i 2003 fulgte sin mand på en 14-måneders udstationering til Dalat i Vietnam. Her udførte hun et skelsættende frivilligt stykke arbejde på en skole for 115 handicappede børn, hvoraf mange led af følgevirkninger efter Agent Orange. Trods sprogbarrierer og indledende mistro fra myndighederne lykkedes det hende at skabe varige forbedringer, herunder at sikre fortsat behandling for en gruppe børn via SOS Børnebyerne og igangsætte et projekt for en café, der kunne give de unge beskæftigelse.

    Efter sin tilbagevenden til Danmark har Lilian Olling fortsat sit engagement, blandt andet med 20 års tjeneste som rådgiver for selvmordstruede hos Livslinjen samt talrige aktiviteter i kirkeligt regi. Hendes nuværende liv er præget af daglig vinterbadning, som hun betragter som en kilde til socialt samvær og velvære. Interviewet fremhæver en person drevet af en dybfølt trang til at gøre en forskel for andre, og hendes oplevelser, især fra Vietnam, er dokumenteret i en dagbog, som hun håber at kunne videregive til sin familie.

    Baggrund og Karriere

    • Oprindelse: Lilian Olling er født i 1941 i Vester Såby nær Aastrup Kloster. Hun boede der de første fire år af sit liv hos sine bedsteforældre.

    • Ankomst til Roskilde: Hun flyttede til Roskilde i 1969, hvor hun først boede i Dommervænget og kort efter købte hus på Ruggaardsvej 2, hvor hun har boet siden.

    • Uddannelse og Erhverv: Hendes uddannelse er inden for administration og økonomi fra Boghandlernes Hus i Nyropsgade. Hendes karriere var varieret og omfattede ansættelser hos ØK, Dansk Gips og Køge Sparekasse. Da hun flyttede til Roskilde, stod valget mellem Roskilde Sparekasse og Statens Vejlaboratorium. Hun valgte sidstnævnte for at undgå aftenarbejde, da hun havde små børn.

    • Statens Vejlaboratorium: Hun arbejdede i 32 år ved Statens Vejlaboratorium på Elisagaardsvej (senere Vejteknisk Institut) og afsluttede sin karriere som 60-årig for at forfølge andre interesser, herunder studier i filosofi og idéhistorie.

    Frivilligt Arbejde i Danmark

    Røde Kors og Flygtningeintegration

    Efter sin pensionering blev Lilian Olling aktiv i Røde Kors, hvor hun fungerede som besøgsven og patientstøtte på neurologisk afdeling. Hendes mest markante indsats var som koordinator for et integrationsprojekt for flygtninge i Roskilde.

    • Projektgruppe: Hun dannede og ledede en gruppe på 21 frivillige.

    • Aktiviteter: Gruppen organiserede en bred vifte af initiativer:

        ◦ Opsøgende arbejde.

        ◦ En café for socialt samvær.

        ◦ Åben rådgivning.

        ◦ Introduktionskurser.

        ◦ Lektiehjælp for voksne i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp.

        ◦ Etablering af venskabsfamilier, der mødtes privat.

        ◦ Byture i samarbejde med sprogskolens integrationskurser.

    • Kunstprojekt: I samarbejde med en lokal kunstner arrangerede gruppen, at en gruppe flygtninge malede et stort maleri. Værket blev udstillet i Roskilde Svømmehal og solgt for 7.000 kr., som gik til Røde Kors.

    • Projektets Afslutning: Projektet gik i opløsning, da Lilian Olling rejste til Vietnam, da ingen af de øvrige 20 frivillige ønskede at overtage koordinatorrollen.

    Livslinjen og Kirkeligt Engagement

    Efter hjemkomsten fra Vietnam genoptog Lilian Olling sit frivillige arbejde med stor intensitet.

    • Livslinjen: Hun var rådgiver hos Livslinjen, en organisation for selvmordstruede og deres pårørende, i 20 år. Ved sin afsked modtog hun et anerkendende brev fra sit team:

    • Kirkeligt Arbejde: Hun har været dybt engageret i det kirkelige liv, herunder:

        ◦ Frivillig i Domsognets Menighedspleje.

        ◦ Aktiv i Natkirken i Sankt Mariæ Kirke i fem år.

        ◦ Arrangør af sammenkomster for pensionister.

        ◦ Medhjælper for minikonfirmander fra Roskilde Private Realskole og børnekoret.

        ◦ Har strikket 57 dåbsservietter.

    Udstationering og Arbejde i Vietnam (Oktober 2003 – December 2004)

    Lilian Olling fulgte sin mand, en ingeniør, på en 1,5-årig udstationering for Danida. Han skulle supervisere anlæggelsen af et 48 km langt kloaksystem i byen Dalat i Lamdong-provinsen, 375 km nord for Ho Chi Minh City.

    Arbejdet på Skolen for Handicappede Børn

    Fast besluttet på at gøre en indsats, fandt Lilian Olling via en engelsktalende chauffør frem til en skole for 115 handicappede børn.

    • Børnenes Baggrund: Mange af børnenes handicap var en direkte konsekvens af afløvningsmidlet Agent Orange, som under Vietnamkrigen havde forgiftet jorden. Børnene led af både fysiske og mentale skader. De eneste handicaptyper, der ikke var repræsenteret, var døvhed og blindhed.

    • Indledende Udfordringer:

        ◦ Mistro: Kort efter sin start blev hun meldt til politiet som en potentiel spion. Det krævede en måneds undersøgelser og en officiel godkendelse fra Department of Education, før hun kunne fortsætte sit arbejde.

        ◦ Sprogbarriere: Forstanderen og den lokale sygeplejerske (“barfodslæge”) talte ikke engelsk. Kommunikation foregik ofte nonverbalt eller via en engelsktalende lærer, der fungerede som tolk.

    • Terapeutisk Indsats: Med sin terapeutiske baggrund arbejdede hun dagligt med en udvalgt gruppe på syv børn, der havde særligt behov for omsorg. Hun adresserede også den kulturelle opfattelse af, at et handicappet barn var en straf, ved at tale til forældrene om vigtigheden af at vise deres børn kærlighed.

    Initiativer og Resultater

    • Café-projekt: For at give de unge en fremtid efter de forlod skolen som 16-årige, igangsatte hun et projekt for at oprette en café, hvor de kunne arbejde. Kommunen bevilgede midler, og caféen blev etableret, efter hun var rejst.

    • Svømmehalsprojekt: Et forsøg på at skaffe 10.000 USD fra den danske ambassade i Hanoi til indkøb af svømmetøj, så børnene kunne bruge byens svømmehal, mislykkedes. Afslaget blev begrundet med, at det ville være for dyrt for ambassadens personale at rejse fra Hanoi til Dalat for at administrere pengene, for at kontrollere om pengene blev brugt til det bevilgede formål.

    • Sikring af Kontinuitet: Inden sin afrejse arrangerede hun i samarbejde med en ortopædkirurg, at de syv børn, hun havde arbejdet med, kunne fortsætte deres behandling to gange om ugen i den nærliggende SOS Børneby.

    Arbejde i “Charity Kitchen”

    I en fire måneders periode under børnenes sommerferie arbejdede Lilian Olling i et “charity kitchen” på det centrale hospital i Lamdong-provinsen. Køkkenet, drevet af frivillige, lavede mad til indlagte patienters familier, som selv skulle betale for alt under hospitalsopholdet. Indsatsen var især rettet mod fattige bjergboere.

    Personlige Refleksioner fra Vietnam

    Lilian Olling førte dagbog under sit ophold, hvorfra hun læser et uddrag op:

    14 måneder i det smukke sydasiatiske land, der med sin gribende historie, spændende kultur og i mødekommende befolkning gør så stort et indtryk på en, at man kommer hjem med en anden bagage end den, man tog ud med. Som vietnameserne selv som symbolsk betegner deres land, ligner det et åg med to riskurve. Nord og syd er riskurvene og midterlandet er åget.

    • Anekdoter: En særligt rørende oplevelse var med en lille autistisk dreng. Gennem hele sit ophold sad hun ved siden af ham i frikvartererne uden at udveksle et ord. Da hun vendte tilbage på besøg et år senere, var han den første, der sprang ud af skolebussen og op i hendes favn.

    • Agent Oranges Arv: Hun var dybt berørt af de vedvarende konsekvenser af krigens kemikalier. Hun besøgte et nonnekloster, der tog sig af spædbørn med forfærdelige misdannelser, og observerede, hvordan forstanderen på skolen afviste at modtage gaver fra en amerikansk delegation, hvilket vidnede om de dybe historiske sår.

    Nuværende Liv og Aktiviteter

    • Vinterbadning: Lilian Olling er en passioneret helårsbader og bader hver dag. Om sommeren bader hun ved Vigen og fra 1. oktober til slutningen af marts i havnen ved Vikingeskibsmuseet. Hun er medlem af en populær klub med over 400 medlemmer og 800 på venteliste. Hun fremhæver det sociale samvær som 80% af oplevelsen.• Motivation: Hendes drivkraft er at forblive aktiv. Hun står op kl. 6:30 hver morgen for at bade. Interviewet afsluttes med en bemærkning om, at hun ønsker at få sin dagbog fra Vietnam udgivet som en gave til sine børn og børnebørn.

  • Frank Ramskov – mit arbejdsliv

    Frank Ramskov – mit arbejdsliv

    Uddragene fra podcasten præsenterer et fascinerende interview med Frank Ramskov, en tidligere tømrer og bygningskonstruktør, der blev involveret i menighedsrådet og senere fungerede som kirkeværge for Roskilde Domkirke. Han fortæller detaljeret om sit arbejde med den omfattende renovering af domkirkens tagkonstruktioner, der var nødvendig på grund af kemiske skader fra en tidligere, utilstrækkelig reparation. Ramskov, hvis faglige baggrund omfattede en uddannelse som tømrer og bygningskonstruktør, anvendte sin ekspertise til at overvåge byggeriet og sikre, at de avancerede tømmersamlinger, såsom franske låse og svalehaleblade, blev udført korrekt af håndplukkede eksperter. Endvidere beretter han om domkirkens status som UNESCO verdensarv og dens betydning som gravsted for flest monarker i verden, hvor han har haft den ære at vise et bredt spektrum af besøgende, herunder kongelige og fagfolk, rundt i bygningens lofter og krypt.

    Se resume af podcast

    Artiklen indeholder et uddrag fra en podcast, hvor Frank Ramskov interviewes om sit liv og virke, særligt i relation til Roskilde Domkirke. Frank Ramskov fortæller om sin baggrund som uddannet tømrer og bygningskonstruktør, der førte ham til at blive kirkeværge og involveret i den omfattende renovering af domkirkens tagkonstruktioner, et projekt der strakte sig over flere år. Han beskriver detaljer om tømmerarbejdet, brugen af Douglasgran og de traditionelle samlingsmetoder, han har vist frem for mange besøgende. Endvidere diskuterer han kongegravene i kirken, som er en primær årsag til kirkens status som UNESCO verdensarv, og deler anekdoter fra møder med Dronning Margrethe og genbegravelsen af kejserinde Dagmar.

    Indsigt fra Interviewet med Frank Ramskov

    Artiklen syntetiserer de centrale temaer og indsigter fra et dybdegående interview med Frank Ramskov, hvis professionelle liv og personlige engagement er uløseligt forbundet med Roskilde Domkirke. Ramskov, en uddannet tømrer og bygningskonstruktør, fungerede som kirkeværge og var en central figur i den komplekse og kostbare genopbygning af domkirkens tagkonstruktion fra 2002 til 2010. Interviewet giver en enestående, teknisk detaljeret beretning om dette projekt – fra materialevalg og traditionelle håndværksteknikker til logistik og kvalitetssikring. Derudover belyser Ramskov domkirkens status som UNESCO Verdensarv gennem dens arkitektoniske mangfoldighed og som det sted i verden med flest begravede monarker. Dokumentet indeholder også en række personlige anekdoter, der giver et unikt indblik i hans interaktioner med Kongehuset, især Dronning Margrethe, og hans erindringer om den tidligere biskop Jan Lindhardts skarpe vid. Ramskovs virke som en passioneret formidler af kirkens tekniske og historiske facetter gennem 27 års rundvisninger udgør en rød tråd i fortællingen.

    1. Frank Ramskovs Baggrund og Rolle

    Frank Ramskovs engagement i Roskilde Domkirke er dybt forankret i hans faglige baggrund som håndværker og bygningskonstruktør. Hans praktiske viden har været afgørende for hans virke i menighedsrådet og senere som kirkeværge.

    Professionel Udvikling

    • Uddannelse: Startede i gymnasiet, men skiftede spor for at blive tømrer og fik svendebrev efter 3,5 år. Han observerede, hvordan det fysiske arbejde sled på ældre kolleger og besluttede at læse videre til bygningskonstruktør, en uddannelse der tog yderligere 3,5 år.

    • Karriere: Oplevede, at markedet efterspurgte arkitekter frem for bygningskonstruktører. Da arkitekttitlen er fri, kaldte han sig “arkitekt Ramskov”, hvilket åbnede for en succesfuld karriere med omkring 400 renoveringsprojekter, især huse med stråtag.

    Engagement i Roskilde Domkirke

    • Indtræden i Menighedsrådet: Blev rekrutteret af den tidligere kirkeværge, Peter Randlev, i forbindelse med den forestående renovering af domkirkens tag. Han blev valgt ind i menighedsrådet i 1998 efter at have holdt en “brandtale”.

    • Ansvarsområder: Forventede 10 årlige møder, men fik hurtigt to møder om ugen. Han blev formand for kirkebygningsudvalget, ejendomsudvalget (ansvarlig for præsteboliger og andre ejendomme) og UNESCO-udvalget.

    • Kirkeværge: Efter fire år i menighedsrådet blev han i 2002 valgt til kirkeværge og fik til opgave at føre tilsyn med byggeriet på menighedsrådets vegne. Hans rolle var at være “ude i virkeligheden” og inspicere arbejdet direkte på byggepladsen, hvor han “kravlede rundt i byggerierne og drejede på vejhanen”. Hans tømrerbaggrund og mangel på højdeskræk var en stor fordel.

    Andre Engagementer

    Ramskov anvender fortsat sin faglige ekspertise i andre bestyrelsesposter:

    • Kafe Klaus: Har været drivkraft i en renovering til fire millioner kroner for at forbedre bygningens isolering og installationer.

    • Sankt Maria Park: Sidder i bestyrelsen som domkirkens repræsentant og fungerer som “teknisk bannerfører” for vedligeholdelsen af den historiske bygning.

    2. Genopbygningen af Domkirkens Tagkonstruktion (2002-2010)

    Projektet var en omfattende og teknisk krævende opgave, der nødvendiggjorde en tilbagevenden til oprindelige håndværksmetoder efter en tidligere, fejlslagen renovering.

    Baggrund for Projektet

    • Den Oprindelige Fejlkonstruktion: Efter en brand forårsaget af håndværkere, blev taget repareret med en billigere løsning for at imødekomme forsikringsselskabets krav. Konstruktionen bestod af halvtømmer, der blev boltet sammen. Ramskov bemærker, at dette kompromis ikke ville være blevet accepteret, hvis kirken på det tidspunkt havde været på UNESCOs verdensarvsliste.

    • Kemiske Skader: Det brandhæmmende kemikalie, som det nye tømmer blev behandlet med, viste sig at være aggressivt over for kobberpladerne, hvilket gjorde taget utæt.

    • Omkostninger: Den første, fejlslagne reparation kostede 40 millioner kroner. Den nye, korrekte genopbygning kostede 100 millioner kroner.

    Håndværk og Materialer

    • Håndplukkede Håndværkere: For at sikre den højeste kvalitet blev der anvendt en “budtitation”, hvor man håndplukkede tre af de dygtigste firmaer til hver entreprise. Disse firmaer havde erfaring fra renoveringer af bl.a. Christiansborg og kirker i København.

    • Traditionelle Samlingsteknikker: Projektet genoplivede gamle tømrerteknikker, som Ramskov kun kendte fra tømrerskolen.

        ◦ Franske låse: En kompleks samling, der låser to stykker tømmer sammen, så samlingen bliver lige så stærk som tømmeret selv. Dette var nødvendigt for at skabe remme på over 25 meter.

        ◦ Svalehaleblade: En samling, der låser sig fast under udadgående kræfter og forhindrer f.eks. tagfoden i at skride.

    • Valg af Tømmer:

        ◦ Træsort: Man valgte Douglasgran fra Silkeborgskovene på grund af dens spændstighed, styrke og selvimprægnerende egenskaber fra et højt indhold af harpiks. Ramskov beskriver, hvordan harpiksen stadig “perler ud af tømmeret” og dufter på varme dage.

        ◦ Tørring og Forberedelse: Tømmeret blev lagret i to år i “staklader” (åbne lader), stablet på kryds og tværs, så egenvægten forhindrede det i at vride sig (“lave mølvinger”). Der blev indkøbt 10% ekstra tømmer, men kun 2% af dette blev nødvendigt at bruge.

        ◦ Særlige Dimensioner: De største bjælker (40×40 cm, 23 meter lange, 1,21 ton pr. stk.) kunne ikke skaffes i Danmark. De blev fundet i udlandet og krævede specielt løftegrej og skærpet opsyn fra Arbejdstilsynet.

    Proces og Kvalitetssikring

    • Forarbejdning: Alt tømmer blev forarbejdet i to lejede haller på Musicon i Roskilde. Her arbejdede 12 mand i halvandet år med at tilskære og samle konstruktionerne. Hvert stykke tømmer var mærket med et messingmærke for præcis identifikation.

    • Præcision: Ramskov fortæller om et mareridt, hvor han drømte, at hovedmålene var forkerte. Han blev dog beroliget af, at to uafhængige landmålerfirmaer havde dobbelttjekket alle mål. Resultatet var perfekt: “Alt sagde et klik. Og gik i hak.”

    3. Roskilde Domkirke som Historisk og Kulturelt Monument

    Ramskov fremhæver domkirkens unikke status, som er baseret på dens arkitektoniske historie og dens rolle som kongelig gravkirke.

    UNESCO Verdensarv

    To hovedårsager til kirkens status er:

    1. Arkitektonisk Mangfoldighed: Kirken fremviser samtlige danske hovedstilarter fra romansk stil til funktionalisme. Ramskov nævner specifikt Helligtrekongers Kapel (østersøgotik), Christian 4.s Kapel (renæssance), Frederik 5.s Kapel (klassicisme) og Christian 9.s Kapel (historicisme). Han udtaler: “Jeg kender ikke nogen andre bygninger i verden faktisk, der har det.”

    2. Kongelige Gravmæler: Det er det sted i verden, hvor der er begravet flest monarker på ét sted – i alt 39.

    Hierarkiet i Gravlægningen

    • Konger og Dronninger: Ligger i kapellerne ovenpå.

    • Prinser og Prinsesser: Deres børn ligger i krypterne nedenunder, uanset hvilken rang de senere opnåede i livet.

    Domkirkepladsen

    Pladsen blev omlagt i 1983-84. Ramskov fortæller en økonomisk fordelagtig historie:

    • Brostenene: Man købte en million brugte brosten fra Islands Brygge for 3 millioner kroner, 12 år før de skulle bruges. Da pladsen skulle anlægges, var stenenes værdi steget til 12 millioner, hvilket gav en besparelse på 9 millioner kroner.

    • Gangstier: De flade sten i gangstierne (“bodursten”) er genbrugte rækværk fra den tidligere parkeringsplads.

    4. Personlige Anekdoter og Oplevelser

    Gennem sit virke har Ramskov haft en række bemærkelsesværdige interaktioner med både kirkelige og kongelige personligheder.

    Samarbejdet med Kongehuset

    • Greve Ingolfs Urne: En lille sarkofag-urne tilhørende et barnebarn af Christian 10. stod i krypten på en “mælkeskammel”. Ramskov tog initiativ og kontaktede Hofmarskallatet. Dette førte til et møde med Dronning Margrethe for at finde en permanent løsning.

        ◦ Dronningens Beslutning: Dronningen besluttede, at urnen skulle placeres i en ny niche i den to meter tykke mur, hvor grevens far lå. Hun specificerede, at nichen skulle være “trukket en tommel tilbage”, så man kunne se, at den var tilføjet senere.

        ◦ Mindetavlen: Dronningen gav præcise instruktioner om, at mindetavlen skulle være af sølv og matche de eksisterende. Hun understregede vigtigheden af korrekt “spatiering” – den indbyrdes afstand mellem bogstaverne.

    • Kejserinde Dagmars Hjemførsel (2004-2006): Ramskov var dybt involveret i den to år lange proces med at sende Kejserinde Maria Feodorovnas kiste tilbage til Rusland.

        ◦ Mødet med den Russiske Ambassadør: Ambassadøren undrede sig over, hvorfor kejserinden lå i en krypt. Ramskov forklarede reglen om, at monarkernes børn ligger i krypterne, hvilket ambassadøren accepterede.

        ◦ Kontrol af Sarkofagen: Efter et mareridt om, at sarkofagen var tom, tjekkede Ramskov og domkirkens værge den inden mødet. De konstaterede, at alt var i orden, og at kisten var svøbt i det gamle russiske flag.

        ◦ Genbegravelse: Kejserinden blev sejlet til Sankt Petersborg på et dansk krigsskib og genbegravet den 28. september 2006 i Peter-Paul Katedralen ved siden af sin mand, hvilket opfyldte et løfte, de havde givet hinanden.

    • Besøg af den Japanske Kronprins: Ramskov blev instrueret i streng protokol: han skulle selv fastlægge programmet og måtte ikke give hånd. Han fulgte protokollen, men arbejdede bevidst med humor for at “arbejde hul på den der facade”.

    Erindringer om Biskop Jan Lindhardt

    Ramskov deler flere historier, der illustrerer den tidligere biskops unikke intellekt og humor.

    • Om den kongelige begravelsesplads: Da et barn i februar måned bemærkede, at det måtte være koldt for dronningens forældre at ligge udenfor, svarede biskoppen tørt: “Det kan jeg godt sige dig. Det er fordi man ikke må ryge i kirken.”

    • Om at “vande kamelerne”: Efter en tale, hvor en person blev sammenlignet med Rebecca, der vandede en hel kamelkaravane, bemærkede Lindhardt: “Ja, ja, man skal lige passe på det der med at vande kamelerne, fordi man kan blive sat til at sluge en, to, tre stykker af dem.”

    • Debatteknik: I tv-debatter om vanskelige emner kunne Lindhardt, når han blev trængt op i en krog, “stikke en af de historier ud”, som fik hele panelet til at le og tvang ordstyreren til at skifte emne, hvorved han “slap fri”.

    5. Frank Ramskovs Virke som Formidler

    Efter sin aktive rolle i byggeprocessen har Ramskov dedikeret sig til at formidle domkirkens historie og tekniske vidundere.

    Rundvisninger i Domkirken

    • Omfang: Har vist rundt i 27 år med et gennemsnit på 30 rundvisninger om året. Han begrænser bevidst antallet for at undgå rutine og sikre, at hver tur leveres “med samme glød” som den første.

    • Målgruppe: Viser ofte rundt for faggrupper som ingeniører, arkitekter, tømrerfirmaer og elever fra tekniske skoler. For disse grupper fokuserer han på fagligheden, de “ægte samlinger” og de gode tekniske løsninger.

    • Budskab: Opfordrer de unge håndværkere til at vælge “den ægte vare” frem for “plastik halløj”, når de rådgiver kunder.

    Motivation

    Ramskovs motivation er ikke økonomisk; han betragter rundvisningerne som en hobby. Hans drivkraft er glæden ved at dele sin viden og passion for håndværket og historien. Han agter at fortsætte, “så længe, at jeg overhovedet kan huske historierne, og jeg kan bevæge mig rundt med konstruktionerne.”

  • Ildsjæle og frivillighed – Gunilla

    Ildsjæle og frivillighed – Gunilla

    Artiklen er en samtale med byplanlægger og arkitekt Gurnilla Rasmussen om udviklingen af bydelen Musicon i Roskilde, et projekt hun har været dybt involveret i. Omdannelsen af det tidligere betonfabriksområde til et musisk, kreativt bykvarter begyndte med en vision, hvor Roskilde Kommune indtog en faciliterende rolle frem for traditionel masterplanlægning, for at skabe et åbent miljø for kreative ideer. Nøglen til succes var at lade processen tage tid, hvilket tillod kommunen og de tidlige kreative aktører—som skatere og kunstnere—langsomt at definere, hvad en kreativ bydel skulle være. Rasmussen fremhæver især de opbyggede relationer og fællesskaber som Musicons primære tiltrækningskraft, og hun afslutter med at drøfte sit engagement i et nyt lokalt udviklingsprojekt ved det runde vandtårn i Sydbyen, et symbol hun ser som pegende mod en nødvendig cirkulær og fremadskuende tilgang til byudvikling.

    Se resume af Podcast

    Artiklen giver et detaljeret overblik over byudviklingsstrategien for Musicon i Roskilde, der er designet som en musisk kreativ bydel på grunden af en tidligere betonfabrik. Strategien, der adskiller sig fra traditionel planlægning, fokuserer på en faciliterende kommunal rolle og et relationsbaseret samarbejde med kreative aktører som skatere, kunstmiljøer og kulturelle ankerpunkter som Danmarks Rockmuseum og en højskole. Selvom udviklingen var langsom, har denne tilgang ifølge byplanlægger Cornilla Rasmussen skabt et stærkt fællesskab, der er blevet områdets primære attraktionsværdi. Disse erfaringer søges nu overført til nye projekter i Roskilde, særligt udviklingen af Vandtårnet i Sydbyen, som Rasmussen ser som et fremtidigt samlingssted med potentiale for at fremme cirkulær tænkning og udnytte sin unikke placering “på byens tag”.

    Artiklen syntetiserer de centrale indsigter fra en samtale med Gunilla Stine Rasmussen, arkitekt og samskabende byudvikler. Hovedfokus er på udviklingen af Roskildes prisvindende bydel, Musicon, som illustrerer en innovativ model for byudvikling baseret på samskabelse, langsom udvikling og facilitering frem for traditionel top-down-planlægning. Dokumentet belyser, hvordan denne tilgang, der oprindeligt blev anset som en nødvendighed på grund af en finanskrise, viste sig at være en afgørende fordel. Den langsomme, relationsbaserede proces skabte en stærk social infrastruktur, der i dag udgør områdets primære attraktionsværdi.

    De centrale konklusioner er:

    • Samskabelse som strategi: Musicon blev udviklet uden en masterplan, men med “spilleregler” og en faciliterende kommunal rolle, der inviterede kreative aktører til at forme bydelen.

    • Fordelene ved langsom udvikling: En langsom start gav tid til at udvikle og forankre bydelens kreative vision og skabe meningsfulde eksempelprojekter.

    • Relationer som primær værdi: Det mest overraskende og vellykkede resultat er, at de mangeårige samarbejder har skabt et tæt netværk af relationer, som er blevet områdets definerende karakteristik og største tiltrækningskraft.

    • Fremtidige projekter: Erfaringerne fra Musicon anvendes nu i visionen for et nyt projekt ved vandtårnet på Bymarken, der sigter mod at skabe et samlingspunkt med fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi, symboliseret ved selve bygningens genanvendelse og form.

    Introduktion: Gunilla Rasmussen og Visionen for Byudvikling

    Gunilla Stine Rasmussen er arkitekt med en master i socialt entreprenørskab og arbejder som samskabende byudvikler med fokus på helhed og bæredygtighed. Gennem mere end 14 år har hun spillet en central rolle i udviklingen af bydelen Musicon i Roskilde, først i kommunens plan- og udviklingsafdeling og senere i Musicon-sekretariatet. Hendes tilgang er præget af en tro på, at byudvikling skal ske i tæt samarbejde med de mennesker, der skal bruge byen, og at langsigtede, relationsopbyggende processer skaber de mest levende og bæredygtige fællesskaber.

    Casestudie: Bydelen Musicon

    Musicon er udviklet på grunden for den tidligere betonfabrik Unicon, som Roskilde Kommune opkøbte omkring årtusindskiftet. Frem mod 2007 blev visionen om en “musisk kreativ bydel” formuleret, og Gunilla Rasmussen blev ansat i 2008 for at bidrage til realiseringen.

    En Unik Udviklingsstrategi: Samskabelse og Facilitering

    I modsætning til traditionel byplanlægning blev der for Musicon valgt en radikalt anderledes strategi, der var defineret før Gunilla Rasmussens ansættelse.

    • Ingen Masterplan: Området blev ikke “tegnet igennem på forhånd”. I stedet definerede man “spilleregler og en spilleplade”, der signalerede, at mulighederne var åbne for eksterne idéer.

    • Faciliterende Kommunal Rolle: Kommunen indtog en bevidst tilbagetrukket og faciliterende rolle. Opgaven var at “hjælpe andres ideer på vej og støtte dem i deres kreative projekter”.

    • Musicon-sekretariatet: En afgørende beslutning var etableringen af et dedikeret sekretariat, placeret fysisk i bydelen i en af betonfabrikkens gamle administrationsbygninger. Med en “åben dør”-politik fungerede sekretariatet som et dagligt kontaktpunkt, hvor kreative aktører, foreninger og virksomheder kunne præsentere idéer og få hjælp.

    • Tidlige Aktører: De første til at rykke ind var skaterne, som allerede i 2005 fik nøglen til en hal. De opbyggede en velfungerende forening med op til 1200 medlemmer, der unikt formåede at forene forskellige skatediscipliner. Andre tidlige aktører inkluderede Åben Dans, kunstnermiljøet og en e-sportforening.

    “Slow Urbanism”: Fordelene ved en Langsom Start

    Musicon-projektets udvikling faldt sammen med finanskrisen i 2008, hvilket betød, at der i starten ingen interesse var fra investorer. Gunilla Rasmussen beskriver dette som “ret heldigt for projektet”.

    • Tid til Refleksion: Den langsomme start gav tid til at finde ud af, hvad man reelt mente med en “kreativ bydel” og “at gøre noget på en anderledes måde”.

    • Udvikling af Eksempelprojekter: Sammen med de tidlige kreative aktører kunne man udvikle eksempelprojekter. Da dialogen med investorerne senere begyndte, gjorde disse konkrete eksempler det “så meget nemmere at forstå hinanden”.

    • Undgåelse af Traditionel Udvikling: Uden presset fra pengestærke investorer undgik man, at udviklingen fra start blev mere traditionel.

    • Mangfoldighed over Tid: Den langsomme proces var en bevidst del af strategien, baseret på en indsigt om, at “hvis vi vil ende med at lave noget, der vitterlig er mangfoldigt, så må det også komme gennem lang tid.”

    Kulturelle Ankerpunkter: Højskole og Rockmuseum

    For at stadfæste områdets kreative profil og tiltrække mennesker, arbejdede man tidligt med at etablere store kulturelle attraktioner.

    • Danmarks Rockmuseum (Ragnarock) og Roskilde Festival Højskole blev identificeret som centrale institutioner.

    • Højskolen har plads til 120 elever, og dens forløb kulminerer med, at eleverne er værter på en del af Roskilde Festivals campingområde, hvilket er en stor attraktion.

    • Etableringen af disse institutioner, særligt højskolen, markerede et vendepunkt. Gunilla Rasmussen beskriver en følelse af, at “nu kunne det ikke gå helt galt”. Institutionerne fungerer som “tunge ankerpunkter” og “fyrtårne”, der sikrer, at bydelens DNA – iværksætteri, innovation og kreativitet – fastholdes.

    Designprincipper for en Kreativ Bydel

    Musicon er præget af en række bevidste designvalg, der understøtter visionen om en bæredygtig og kreativ bydel.

    DesignprincipBeskrivelseFormål
    Bæredygtig VandhåndteringRegnvand afledes og forsinkes på overfladen via åbne render i stedet for at blive nedsivet i kloaker. Systemet har vundet internationale priser.Praktisk: Aflaster de eksisterende kloakker. Fremtidssikring: Større og mere fleksibel kapacitet til at håndtere ekstreme regnskyl. Æstetisk: Renderne, nogle beplantede, andre med genbrugte industrispor, er et synligt og karakteristisk designelement.
    Tæthed og KontrastBebyggelsen er bevidst tæt for at skabe plads til store, åbne byrum til aktiviteter.Bæredygtighed: Flere beboere deler den samme infrastruktur, hvilket er ressourceeffektivt. Oplevelse: Skaber en dynamisk kontrast mellem smalle stræder og store pladser.
    Arkitektonisk MangfoldighedI modsætning til byudvikling, der efterstræber ensartethed, har man på Musicon “bevidst efterspurgt variation”.Kreativitet: Byggerier skulle have variation i materialer, højde og dybde samt en unik karakter. Fællesskab: Krav om fælleslokaler i boligbyggerier for at styrke små fællesskaber, som kan fungere som en indgang til det større fællesskab i bydelen.

    Vurdering og Resultater: Relationer som Primær Attraktionsværdi

    Gunilla Rasmussen vurderer, at projektet er lykkedes “overraskende godt”. Det mest bemærkelsesværdige resultat var uforudset.

    “Det, der i dag gør musiken så charmerende og tiltrækkende på mange… er at man opfanger at her er der mange, der kender hinanden. Her kommer man hinanden ved… Jeg har sådan oplevelsen af, at det er blevet sådan en sidegevinst ved måden at udvikle bydele på, fordi den er jo udviklet gennem relationer.”

    Den samskabende proces, der strakte sig over mange år, opbyggede et stærkt netværk af relationer. Denne sociale kapital er i dag en mærkbar og fundamental del af bydelens identitet. Nye beboere tiltrækkes af netop dette og bliver “fanebærere” for den eksisterende kultur frem for at udgøre en trussel mod den.

    Fremtidsperspektiver: Projektet ved Vandtårnet på Bymarken

    Med erfaringerne fra Musicon er Gunilla Rasmussen nu engageret i et nyt projekt centreret omkring det gamle vandtårn på Bymarken.

    Personlig Tilknytning og Nyt Engagement

    Vandtårnet har længe været et personligt “pejlemærke” for Gunilla Rasmussen. Hun ser en mulighed for at overføre læringerne fra Musicon til dette projekt, specifikt idéen om at udvikle et sted ud fra en “stor lidt flyvsk, men inspirerende vision og så i et samarbejde med mange”.

    Idéer og Visioner for Vandtårnet

    Projektet er i en tidlig fase, men der er allerede flere idéer, der udnytter tårnets unikke placering “på byens tag”:

    • Stjernekiggeri og andre arrangementer tæt på himlen.

    • Primitiv overnatning på tagterrassen.

    • Fokus på at udnytte den eksponerede placering tæt på vejr og vind.

    Vandtårnet som Symbol for en Bæredygtig Fremtid

    Vandtårnet har ifølge Gunilla Rasmussen et potentiale, der rækker ud over de konkrete aktiviteter. Det kan fungere som et stærkt symbol for den bæredygtighedstransition, samfundet står overfor.

    • Genanvendelse: At give nyt liv til en massiv betonkonstruktion er et eksempel på bæredygtig praksis, da beton er et meget CO2-tungt materiale.

    • Perspektiv: Den høje placering giver et fysisk overblik og inviterer til at se verden “i det store perspektiv”.• Cirkularitet: Tårnets runde form ses som et symbol på den cirkulære tankegang, hvor materialer og ressourcer skal recirkuleres i stedet for at følge en lineær “brug-og-smid-væk”-model. Tårnet kan blive et “samlings-, vidensdelings- [og] formidlingssted” for denne vigtige dagsorden.

  • BP Motellet på Motelvej

    BP Motellet på Motelvej

    Her er et lydinterview med Lone Larsen og Karen Jørgensen, to tidligere ansatte på det nu lukkede BP-Motel i Roskilde, som var Danmarks første motel opført i 1955 i forbindelse med etableringen af byens omfartsvej. Samtalen fungerer som et nostalgisk tilbageblik på motellet, der engang var en stor og velrenommeret arbejdsplads og spisested kendt for retter som oksehøjreb og spiseribs. Interviewet dækker de ansattes lange perioder på motellet, hvor de mindes den fantastiske atmosfære og gode kollegaer, de typiske retter, og sjove anekdoter om lokale gæster og kendte stamkunder.

    Se sammendrag af Podcast

    BP-motellet i Roskilde

    Dette dokument syntetiserer de centrale temaer og indsigter fra en samtale med to tidligere medarbejdere på BP-motellet i Roskilde, Lone Larsen og Karen Jørgensen. BP-motellet, der åbnede i 1955 som Danmarks første motel, var en markant institution og en anerkendt arbejdsplads, der spillede en vigtig rolle i lokalsamfundet. Det var kendt som et velrenommeret spisested for både rejsende og lokale borgere, berømt for retter som oksehøjreb og hjemmelavet flæskesteg. Medarbejderne beskriver en fantastisk arbejdskultur med stærkt kollegialt sammenhold, hvilket afspejles i deres lange ansættelser på henholdsvis otte og sytten år. Motellet tiltrak en mangfoldig kundekreds, fra racerkørere tilknyttet Roskilde Ring til håndværkere, familier og kendte personligheder. I dag er motellet lukket og bygningerne i forfald, og der verserer planer om nedrivning og nybyggeri på grunden.

    Etablering og Historisk Betydning

    Danmarks Første Motel

    BP-motellet blev etableret i 1955 og var det første motel i Danmark, bygget efter amerikansk model. Etableringen var en direkte konsekvens af den stigende biltrafik og forventningen om, at en motorvej ville blive nødvendig. Det var olieselskabet BP, der stod bag projektet, hvilket gav motellet sit navn.

    Strategisk Placering

    Motellet blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af en ny omfartsvej syd om Roskilde, der forbandt vejen fra Svogerslev med Københavnsvej. Før omfartsvejen skulle al trafik gennem Roskildes bymidte via Ringstedgade. Vejen, der førte ned til motellet, fik navnet Motelvej.

    Vigtige Datoer og Begivenheder

    • 1955: Motellet åbner. Dette skete samtidig med åbningen af den nærliggende motorbane, Roskilde Ring. Mange af racerkørerne boede på motellet.
    • 3. maj 1980: Motellet fejrer sit 25-års jubilæum. Begivenheden blev blandt andet markeret med en pølsevogn, hvor medarbejder Lone Larsen stod.
    • 1998: Motellet dannede ramme om optagelserne til filmen “Motello”, en moderne fortolkning af Shakespeares “Othello”, instrueret af de lokale filmskabere Wiig og Rasmussen og med Sidse Babett Knudsen på rollelisten.

    Arbejdspladsen og Kulturen

    Et Attraktivt Arbejdsmiljø

    Begge tidligere medarbejdere beskriver enstemmigt BP-motellet som en “fantastisk” og “god arbejdsplads” med et stærkt socialt sammenhold.

    • Lone Larsen startede i 1982 for at tjene penge til en ferie, men endte med at blive i otte år, fordi hun var så glad for at være der. Hun fremhæver de gode kolleger og glædede sig altid til at komme på arbejde, uanset om det var en almindelig hverdag eller en helligdag.
    • Karen Jørgensen var ansat i 17 år fra engang efter 1974.

    Medarbejdernes Roller og Opgaver

    Medarbejdernes primære opgaver var centreret omkring restauranten.

    • Bestillinger og Servering: Lone tog imod bestillinger fra kunderne ved disken, mens Karen primært arbejdede om aftenen med servering.
    • Madlavning: Udover servering var medarbejderne også involveret i den sidste del af tilberedningen. De skar eksempelvis utallige oksehøjreb og anrettede maden, herunder spareribs, på tallerkener.
    • Catering: Motellet leverede også “mad ud af huset”, blandt andet til de valgtilforordnede på Sankt Jørgens Skole under et valg.

    Ledelse

    Ledelsen bestod af et bestyrerpar, som medarbejderne husker tydeligt.

    • Knud Petersen: Var bestyrer.
    • Fru Petersen: Beskrives som “meget effektiv” og kunne være “skrap”, men var samtidig retfærdig. Lone Larsen husker en episode, hvor hun fik en berettiget skideballe for at ville hælde te i en chokoladekande.
    • De første ledere: Ved åbningen var det Engka og Boris Borgersen, der bestyrede stedet.

    Familie og Generationer

    For Karen Jørgensens familie var BP-motellet en arbejdsplads på tværs af generationer.

    • Hendes mor startede med at gøre rent på værelserne blot en måned efter åbningen i 1955 og holdt sit 25-års jubilæum.
    • Hendes to niecer arbejdede der også som unge piger med at rydde af bordene og vaske op.

    Gastronomi og Kundekreds

    BP-motellet var et velrenommeret spisested, kendt for sine specifikke, populære retter. Burgere var endnu ikke en del af menukortet i samme grad som i dag.

    RetBeskrivelse
    OksehøjrebEn af de mest populære retter. Medarbejderne skar kødet direkte fra stegen.
    SpareribsEn anden signaturret.
    FlæskestegEn VVS-mand, der havde været kunde, huskede især den “hjemmelavede flæskesteg”, “meget brun sovs” og det altid møre oksekød.
    SalatTil retterne blev der serveret en karakteristisk salat af fintsnittet hvidkål med en mindeværdig dressing.

    En Bred og Loyal Kundekreds

    Motellet servicerede en meget bred vifte af gæster.

    • Lokale fra Roskilde: Mange lokale betragtede det som et kendt spisested og kom der jævnligt, f.eks. når lønnen var gået ind.
    • Rejsende og Håndværkere: Mange gæster var rejsende, især fra Jylland, som enten overnattede på vej til København eller boede der fast i længere perioder i forbindelse med arbejde i området. Motellet fungerede for dem som et “håndværkerhotel”.
    • Familier fra sommerhuse: Søndag aften var der ofte travlt med familier på vej hjem fra deres sommerhuse. En fast kunde var Birte Wejs, som kom med sin familie, hvor de voksne sad og læste avis uden megen interaktion med børnene.

    Kendte Gæster

    Gennem årene besøgte adskillige kendte personligheder motellet.

    • Lise Nørgaard: Holdt sin 90-års fødselsdag på motellet, hvor Karen Jørgensen serverede.
    • Peter Belli: Var gæst på motellet.
    • Poul Lytter: Beskrives som en lille mand, der pludselig stod der.
    • Eve Rode og Prins Joakim: Ifølge en udtalelse fra den tidligere bestyrer Boris Borgersen til BT, var de faste kunder.

    Faciliteter og Fremtidsplaner

    Værelser og Indkvartering

    • Hovedbygningen: Indeholdt 14-15 værelser.
    • Annekset: En separat bygning, der primært blev brugt af gæster, der boede der i længere tid, såsom chauffører og montører. Her samledes gæsterne ofte om aftenen for at spille kort.
    • Særlig detalje: Af overtroiske årsager fandtes der intet bord med nummer 13 i restauranten.

    Lukning og Nuværende Tilstand

    BP-motellet har været lukket i mange år, og bygningerne er i dag i stærkt forfald, med en tilgroet terrasse. Der går rygter om, at værelserne stadig kan lejes ud til arbejdere, men uden rengøring og anden service.

    Fremtidige Udviklingsplaner

    Der har i flere år været planer for grunden, som ifølge rygterne omfatter:

    • Nedrivning: Den nuværende bygning forventes revet ned.
    • Nybyggeri: Der er planer om at opføre et nyt byggeri i op til fem etagers højde.
    • Faciliteter: Projektet inkluderer parkeringskældre. Der er desuden et beskyttelsesrum under den eksisterende bygning.

    Involvering af Asthjemmet: Det nærliggende Asthjemmet forventes at indgå i planerne på en eller anden måde.

  • Niels Jørgen om Østervangskolen

    Niels Jørgen om Østervangskolen

    Podcast-episoden introducerer lytterne til Roskilde-personligheden Niels Jørgen Rasmussen, en tidligere lærer, der tilbragte 37 år på Østervangskolen. Han reflekterer over sin lange karriere, som også inkluderede en periode som museumspædagog ved Vikingeskibshallen, og beskriver Østervangskolen som et sjovt og dynamisk sted præget af forsøgsundervisning og teatertraditioner. Rasmussen, som var uddannet i dansk litteratur og biologi, fremhæver især skolens åbne atmosfære og det kollegiale fællesskab i 60’erne og 70’erne, men nævner også, at det stigende bureaukrati i 90’erne bidrog til hans beslutning om at gå på pension. Endelig berører han sin fortsatte aktivitet som pensionist, herunder hans store interesse for natur, fotografi og maleri.

    Se resume af Podcast

    Lærerliv, Skoleudvikling og Kreativitet på Østervangsskolen

    Artiklen sammenfatter de centrale temaer fra en samtale med Niels Jørgen Rasmussen, en pensioneret lærer, der tilbragte 37 år på Østervangsskolen i Roskilde (1969-2006). Dokumentet belyser den markante kontrast mellem skolens tidlige år, som var præget af pædagogisk frihed, kreativitet og et stærkt socialt fællesskab, og den senere periode, hvor stigende bureaukrati og overadministration førte til Rasmussens pensionering. Østervangsskolen fremstod i 1970’erne og 80’erne som en progressiv institution under ledelse af skoleinspektør Mark Jensen, med en unik kultur centreret omkring teater, elevinddragelse og forsøgsundervisning. De primære årsager til skiftet i arbejdsmiljøet var indførelsen af administrative byrder som elevplaner og en nedprioritering af praktiske aktiviteter som lejrskoler. Samtalen afdækker desuden skolens vedvarende kulturelle arv, herunder de fortsatte årsfester, og giver et indblik i Rasmussens faglige baggrund og fortsatte kreative virke som pensionist.

    ——————————————————————————–

    1. Niels Jørgen Rasmussens Lærergerning: En Oversigt

    Niels Jørgen Rasmussen arbejdede som lærer i 37 år på Østervangsskolen i Roskilde, fra 1969 til sin pensionering i 2006. Han har været pensionist i næsten 20 år.

    • Uddannelse og Faglighed:
      • Uddannet fra Blågård Seminarium i København.
      • Hovedfag i dansk litteratur og biologi, med en særlig interesse for biologien.
      • Tog senere en billedkunstlæreruddannelse i 1980’erne.
      • Kommer fra en lærerfamilie, hvor hans tre søskende også blev lærere.
    • Karriereforløb:
      • Hans primære ansættelse var på Østervangsskolen, som han startede på direkte efter et kort vikariat på Gråbrødskole.
      • Karrieren var afbrudt af en treårig periode som museumspædagog på Vikingeskibshallen, hvor han dog bibeholdt to daglige undervisningstimer på skolen.
      • Han underviste primært fra 4. klassetrin og op og har ført tre klasser hele vejen fra 4. til 10. klasse.

    2. Østervangsskolens Guldalder: Pædagogisk Frihed og Kreativitet

    Rasmussen beskriver de første årtier på Østervangsskolen som en dynamisk og sjov tid, præget af pædagogisk innovation og et stærkt fællesskab. Han anser sin egen tid som lærer for at have været “bedst og sjovest” sammenlignet med sine søskendes erfaringer.

    • En Progressiv Skolekultur:
      • Ledelse: Skoleinspektør Mark Jensen fremhæves som “en rar mand” og “god til at skabe en ny skole”.
      • Innovation: Der var konstant “forsøgsundervisning i gang”. Lærere kunne få en idé, præsentere den for inspektøren og få støtte til at lave en ansøgning.
      • Moderne Rammer: Skolen havde en utraditionel tilgang, hvor eleverne måtte opholde sig indendørs i frikvartererne. Der blev aldrig anvendt eftersidninger (“sveder”).
      • Fællesskab: Lærerkollegiet var ungt (gennemsnitsalder omkring 25-26 år), og der opstod stærke venskaber, som stadig holder. Pensionerede lærere mødes i dag i gruppen “Sølvuglerne”.
    • Teater som Pædagogisk Værktøj:
      • Mark Jensens store teaterinteresse smittede af på skolen, og det blev et krav, at “hver klasse en eller to gange om året skulle lave en eller anden forestilling”. Dette gav eleverne træning i at stå på en scene og opbyggede selvtillid.
      • Årsfester: En stærk tradition med årsfester blev etableret, hvor lærerne i starten selv optrådte. Rasmussen var aktiv som både manuskriptforfatter og især kulissemager.
      • Kreativ Udvikling: Rasmussen udviklede en teknik til hurtigt at tegne store kulisser (50 m² bagtæpper) og involverede elever i malerarbejdet. Han fremhæver en elev, Carsten, der fra 4. klasse viste et exceptionelt talent for rumlig fornemmelse og skyggelægning. Carsten er i dag den smed, der har ansvaret for at konstruere de vugger, som skal bruges til at flytte vikingeskibene til det nye museum.

    3. Skiftende Tider: Bureaukrati og Årsager til Pensionering

    Omkring 1990’erne oplevede Rasmussen et markant skift i arbejdsvilkårene, hvilket gradvist underminerede den arbejdsglæde, der havde præget hans tidlige karriere.

    • Stigende Administration:
      • Indførelsen af “elevplaner” – skriftlige planer for hver enkelt elevs udvikling – oplevedes som en overvældende byrde. Med 120-130 elever i fag som historie og biologi fandt han kravet “fuldstændig gak”.
      • Han beskriver udviklingen som “for meget overadministration” og konkluderer, at arbejdet “blev surt”.
      • Han drager paralleller til lignende kritik af overdokumentation i sygehus- og plejehjemssektoren.
    • Nedprioritering af Praktiske Aktiviteter:
      • Mulighederne for at tage på lejrskole blev begrænset, og kommunen solgte sine lejrskolefaciliteter. Dette gjorde det sværere at arrangere ture, da lærerne mistede kendskabet til de lokale kontakter og faciliteter.
    • Kritik af Senere Udviklinger i Folkeskolen:
      • Lærerlockouten i 2013 betegnes som et “rigtig dumt politisk brud”, som han mener, at lærerstanden aldrig rigtigt kom sig over.
      • Han oplevede en tendens til, at forældre blander sig mere, end de gjorde tidligere i hans karriere.

    4. Faglighed, Fællesskab og Skolens Arv

    Udover teater og den generelle pædagogik var Rasmussen dybt involveret i både sit fag, biologi, og i skolens bredere fællesskab.

    • Fagligt Engagement:
      • Biologi: Han var med til at indrette biologilokalet med en stor samling udstoppede dyr, en metode han i dag anser for forældet.
      • Naturinteresse: Før lærergerningen var han med til at starte Natur & Ungdom i Roskilde og deltog i kortlægning af naturområder på Københavns Vestegn.
    • Skolens Fællesskab:
      • Forældreforeningen: Rasmussen var aktiv i forældreforeningen, som bl.a. stod for etablering af skolens legeplads.
      • Fundraising på Roskilde Festival: Gennem 10-12 år tjente forældreforeningen mellem en halv og en hel million kroner ved at sælge “pizzabrød med rockkost” (et navn opfundet af Rasmussen). Pengene sikrede, at Østervangsskolen kunne tilbyde en ekstra lejrskole om året i forhold til andre kommunale skoler.
    • Østervangsskolens Vedvarende Arv:
      • Traditionen med årsfester eksisterer stadig, nu primært drevet af eleverne, især musikklasserne.
      • Rasmussen har et barnebarn på skolen og har som bedstefar observeret den “selvsikkerhed og selvtillid”, som eleverne udstråler på scenen. Han ser dette som en direkte videreførelse af den kultur, han selv var med til at bygge op, og betegner det som “det dejligste der er bevaret” fra den skole, han værdsatte.

    5. Livet som Pensionist: Et Aktivt og Kreativt Virke

    Efter sin pensionering har Niels Jørgen Rasmussen fortsat et højt aktivitetsniveau med fokus på sine kreative interesser.

    Han er med til at producere podcasts.

    Kunstnerisk Udfoldelse:

    Han har været formand for malergruppen “Onsdagsmalerne” i Roskilde i næsten 25 år.

    Han maler stadig 2-3 billeder om ugen og går til tegning.

    Fotografi:

    Han er en ivrig fotograf med en samling på ca. 90.000 fuglebilleder.

    Han har en særlig interesse i at fotografere Roskilde by, især Domkirken, fra nye og usædvanlige vinkler.

    Andre Aktiviteter:

    Han er med til at producere podcasts.