Kafé Klaus er en varmestue for udsatte mennesker, hjemløse, misbrugere, psykisk syge og ensomme mennesker i en udsat livsposition. Her er det muligt at få et bad og et måltid mad.
Se mere
Kilden er et uddrag fra et interview med Gitte Dueholm fra Kafe Klaus, et værested i Roskilde under Kirkens Korshær, hvor hun har arbejdet i 20 år som socialpædagog. Interviewet giver indblik i stedets daglige drift, som drives af et lille hold ansatte og et større antal frivillige, og som har åbent 365 dage om året for at hjælpe socialt udsatte. Dueholm fremhæver især stedets arbejde med at møde brugerne uden fordomme og uden fordømmelse, da de primært hjælper etniske danskere med komplekse problemer som misbrug og psykiske udfordringer. Hun udtrykker et stærkt ønske om bedre adgang til boliger for hjemløse og kritiserer de strukturelle hindringer og det regelsamfund, der vanskeliggør livet for marginaliserede grupper.
Kafe Klaus i Roskilde
Denne artikel sammenfatter de centrale indsigter fra et interview med Gitte Dueholm, leder af Kafe Klaus i Roskilde. Caféen, som er en del af Kirkens Korshær, fungerer som en varmestue for socialt udsatte borgere og har eksisteret i sin nuværende form siden 1959-60. Gitte Dueholm har ledet stedet i 20 år.
De mest kritiske punkter er:
• Kerneformål: Kafe Klaus tilbyder et frirum (“helle”), hvor brugere kan være i fred, selv “for godheden”. Fokus er på at skabe værdighed, relationer og “gode øjeblikke” for mennesker, der har mistet fodfæstet.
• Brugergruppe: Caféen servicerer dagligt 35-50 personer ud af en kendt gruppe på ca. 300 i Roskilde. Brugerne er overvejende etnisk danske (99%+) og kæmper ofte med komplekse problemstillinger som psykisk sygdom, misbrug og hjemløshed (“tripel diagnoser”).
• Systemkritik: En central pointe er en markant kritik af det offentlige system, som opleves som rigidt, bureaukratisk og ude af stand til at håndtere de mest udsatte borgeres behov. Særligt manglen på betalelige boliger, specialiserede sagsbehandlere og de digitale barrierer (MitID, bankkonti) fremhæves som store forhindringer.
• Frivillighed: Frivillige er afgørende for driften, især i genbrugsbutikken. De kendetegnes ved at være ressourcestærke, ofte +60 år, og motiveret af personlige erfaringer. Kernen i frivillig-filosofien er at møde brugerne åbent, nysgerrigt og “uden fordomme og uden fordømmelse”.
• Fremtidsperspektiver: Caféen planlægger at udvide med opsøgende arbejde for at nå brugere, der ikke selv kan komme til caféen. Samtidig peger en aldrende brugergruppe på et fremtidigt behov for plejehjem og ældreboliger, der kan rumme mennesker med en “specialadfærd”.
Organisation og Drift
Om Kafe Klaus
• Tilhørsforhold: Kafe Klaus er en del af hovedorganisationen Kirkens Korshær, som har været aktiv i Roskilde siden 1939.
• Historie: Varmestuen har været drevet fra den nuværende adresse i Store Gråbrødrestræde siden ca. 1959-60.
• Navn: Navnet “Kafe Klaus” menes at stamme fra 1970’erne eller 80’erne og er relateret til Sankt Nikolaus, skytshelgen for mennesker i nød. Navngivningen varierer fra by til by; i Ringsted hedder caféen f.eks. “Café Dagmar”.
• Placering: Caféen er bevidst placeret lidt “hengemt” væk fra hovedgaden for at respektere brugernes behov for anonymitet og undgå den skyld og skam, der kan være forbundet med at benytte et sådant tilbud.
Personale og Drift
• Bemanding: Teamet består af seks ansatte, hvoraf Gitte Dueholm er den eneste på fuld tid. Samlet svarer det til 4,5 årsværk.
• Åbningstider: Caféen er i princippet åben 365 dage om året.
• Finansiering: Driften er sikret gennem en driftoverenskomst med Roskilde Kommune, som har støttet arbejdet i mere end 50 år.
Service og Tilbud
• Kerneydelse: At være et “helle”, hvor brugerne kan være i fred og finde ro.
• Praktisk hjælp: Caféen hjælper brugere med at modtage deres pension eller kontanthjælp i kontanter, da mange har svært ved at oprette eller administrere en bankkonto. De kan have en postadresse på caféen, men ikke en bopælsadresse.
• Socialt Samvær: Der arrangeres aktiviteter som skaber “gode øjeblikke”. Dette inkluderer personlige julegaver, fejring af fødselsdage med lagkage, sommerhusture og udflugter. Midlerne hertil kommer bl.a. fra caféens genbrugsbutik.
• Rådgivning: Tidligere har der været tilknyttet gadejurister, men dette tilbud er nu flyttet. Relationerne er afgørende for, om brugerne tager imod hjælp fra eksterne fagpersoner.
Brugergruppen: Demografi og Udfordringer
Demografi
• Antal: Der kommer dagligt mellem 35 og 50 brugere. Caféen har kendskab til en gruppe på ca. 300 forskellige socialt udsatte i Roskilde.
• Etnicitet: Brugergruppen er 99,% etnisk dansk. Tidligere var der en lille gruppe grønlændere og enkelte af de “gamle tyrkere”, men i dag er det primært danskere. Dette tilskrives, at kendskabet til stedet spredes via “mund til mund”, hvilket kan ekskludere dem, der ikke taler sproget.
• Kontekst: Sammensætningen af brugere på varmestuer varierer meget fra by til by. Roskilde betegnes som en “psykiatriby” ligesom Slagelse og Viborg, hvilket præger brugergruppen.
Komplekse Problemstillinger
• Helbred: Mange brugere har “tripel diagnoser”, hvilket dækker over en kombination af fysiske, psykiske og misbrugsrelaterede problemer.
• Adfærd: En stor del af brugerne har en adfærd, som kan være svær for det etablerede samfund og naboer at acceptere, f.eks. at vende op og ned på nat og dag.
• Levetid: Socialt udsatte lever i gennemsnit 20 år kortere end den øvrige befolkning. Brugerne bliver dog generelt ældre end tidligere, hvilket skaber nye behov relateret til alderdom og fysiske skavanker.
Praktiske og Systemiske Udfordringer
• Bolig: Den største udfordring er manglen på betalelige boliger. Selvom Roskilde Kommune anerkendes for sit arbejde med “Housing First”-projektet, er problemet enormt.
• Overgang til egen bolig: At få en bolig er ikke en løsning i sig selv. Brugere, der har levet på gaden, har brug for massiv støtte til at lære at bo i et hjem, hvilket indebærer at betale regninger, gøre rent og håndtere sociale forventninger fra naboer.
• Bureaukrati: Det offentlige system er en stor barriere. Mange brugere mangler MitID og bankkonto, og bankerne gør det svært at oprette en konto uden fast adresse.
• Digitale udfordringer: Hævekort, koder og digitale løsninger er en stor udfordring for mange, der har kognitive problemer eller lever et kaotisk liv, hvor kort og koder let mistes eller stjæles.
Frivillighedens Rolle
Omfang og Betydning
Frivillige er en uundværlig del af Kafe Klaus.
• Varmestuen: Ca. 10-12 frivillige hjælper til med én per vagt.
• Genbrugskælder: Ca. 20 frivillige driver suverænt den lille butik under varmestuen.
• Stor Genbrugsbutik: Kirkens Korshærs store butik på Ringstedvej har omkring 50 frivillige.
Rekruttering og Kvalifikationer
• Proces: Potentielle frivillige starter med en times samtale med Gitte Dueholm.
• Kerneegenskaber: Den vigtigste egenskab er at kunne møde brugerne “uden fordomme og uden fordømmelse”. Det kræver rummelighed, åbenhed og en nysgerrighed, der ser forbi afvigende adfærd, race eller religion.
Frivilliges Profil og Motivation
• Demografi: De fleste frivillige er 60+ og er typisk pensionister eller på efterløn, hvilket giver dem den nødvendige tid. Kønsfordelingen er primært kvinder, men der er også “rigtig gode mænd” involveret.
• Motivation: Mange frivillige har selv oplevet modgang i livet eller har haft det tæt inde på livet via pårørende. At hjælpe andre i lignende situationer giver mening og er en stærk drivkraft. Andre motiveres af at se et behov og have lyst til at bidrage med specifikke færdigheder, f.eks. madlavning.
Centrale Perspektiver og Kritik
Vision og Ønsker for Kafe Klaus
• Det ultimative ønske: Gitte Dueholm udtrykker det paradoksale i at have et job, hvor man ønsker at gøre sig selv arbejdsløs – altså at behovet for en varmestue forsvinder.
• Konkrete ønsker:
1. Fortsat kommunal støtte: At Roskilde Kommune fortsætter sin mangeårige støtte.
2. Flere betalelige boliger: At der skabes flere boliger, som de udsatte har råd til.
3. Støtte i overgangen: Mere hjælp til hjemløse, der flytter i egen bolig.
4. Bevarelse af frirummet: At caféen kan fortsætte med at være et sted, hvor man kan “have helle… også for godheden”, og dermed undgå at brugerne bliver overrendt af velmenende, men grænseoverskridende hjælp.
Kritik af Det Offentlige System
• Systemisk benspænd: Der rettes en skarp kritik mod “det officielle Danmark” for at spænde ben for de mest marginaliserede grupper gennem regler og bureaukrati.
• Ineffektiv sagsbehandling: Et stort ønske gennem 20 år har været en lille, dedikeret gruppe af sagsbehandlere, der forstår og kan håndtere målgruppen. I stedet møder brugerne et system, hvor de ikke føler sig forstået, bliver frustrerede, reagerer verbalt og derefter udelukkes. Systemet er ikke gearet til mennesker, der har svært ved at overholde tider og aftaler.
• Tomme politiske løfter: Der udtrykkes en dyb frustration over politiske udspil som f.eks. “psykiatriplanen”, der annonceres stort, men som ikke medfører mærkbare forbedringer i praksis. “Vi kan ikke mærke noget som helst.”
Fremtidige Initiativer
• Opsøgende arbejde: På opfordring fra kommunen vil Kafe Klaus starte et udkørende team for at nå de brugere, der er for dårligt gående eller af andre grunde ikke kan komme til caféen. Tilfældigvis har to nyligt pensionerede psykiatriske medarbejdere med erfaring i netop dette meldt sig som frivillige.
• Fokus på ældre udsatte: Da brugergruppen bliver ældre, er Kirkens Korshær begyndt at undersøge mulighederne for at skabe ældreboliger eller plejehjem, der er rustet til at tage imod beboere med særlige behov og en anderledes adfærd.
Udvalgte Citater
| Tema | Citat |
| Caféens kerneværdi | “Det der er vigtigt, det er man kommer uden fordomme og uden fordømmelse.” |
| Formålet som frirum | “Her må man være i fred også for godheden.” |
| Visionen | “Det er jo pudsigt at have et job, hvor man egentlig ønsker man man var arbejdsløs, ikke?” |
| Kritik af systemet | “Jeg oplever altså ikke, at de er meget grove eller meget farlige eller noget som helst, men men de har svært ved det [systemet].” |
| Frustration over politik | “Nu kommer der en psykiatriplan. Wuhu. Nu, nu kommer til. Vi kan ikke mærke noget som helst. Der er ikke noget, der ændrer sig…” |
| Brugernes kamp | “Det at det lykkedes dem at stå ud af sengen hver morgen. Det er jo en kæmpe sejr.” |
| Om relationer | “Det er jo relationen, der bærer det, ikke? Om, og ellers så smutter de igen.” |
